Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
riserer effektive DC, i henholdsvis moderat <strong>dynamiske</strong> markeder <strong>og</strong> højhastighedsmarkeder, nærmest<br />
er hinandens modsætninger (Eisenhardt & Martin, 2000).<br />
6.4.5 Opsummering af kritikken af DCA<br />
Da DCA udspringer af de mere udviklingsorienterede teoriskoler som evolutionsskolen <strong>og</strong> østrigerskolen,<br />
frem for den mere ligevægtsorienterede mikroøkonomiske teori, er det i det store hele lykkedes<br />
DCA at imødekomme de kritikpunkter, som er blevet rettet mod RBV for at være for statisk.<br />
D<strong>og</strong> kan DCA, ligesom det var tilfældet med Porter (1990), kritiseres for at være vanskelig at anvende<br />
som et normativt strategisk værktøj.<br />
Det første kritikpunkt, som er med til at udvande DCA’s normative anvendelighed, er, at udviklingen<br />
af DC mest af alt kan karakteriseres som en endeløs regression. Dette medfører, sat en smule på<br />
spidsen, at det er umuligt for virksomhederne at udvikle n<strong>og</strong>le særlige DC uden på forhånd at være i<br />
besiddelse af en uendelig lang række overordnede DC, som er en forudsætning for de DC, som<br />
virksomheden ønsker at udvikle.<br />
Endvidere synes DC at være et selvforklarende fænomen, som bliver defineret ud fra, nærmest per<br />
automatik, at være alt det, som ikke er rigidt, <strong>og</strong> værende alle de evner, der gør virksomheden i<br />
stand til at udvikle sig <strong>og</strong> tilpasse sig de <strong>dynamiske</strong> markeder. Dette gør, at DC bliver et ”anything<br />
that works” - begreb <strong>og</strong> som konsekvens heraf et begreb, som mest af alt kun kan anvendes retrospektivt,<br />
hvor det ikke giver meget mening at anvende det i en fremadrettet analyse til at forklare,<br />
hvad virksomhederne kan gøre for at opnå KF.<br />
Generelt synes DCA at være mere abstrakte i deres teorifremstilling end RBV, da DCA reelt forsøger<br />
at beskrive det ubeskrivelige. Tacit viden <strong>og</strong> rutiner er n<strong>og</strong>le begreber, som langtfra er entydige<br />
<strong>og</strong> nemme at håndtere, hvilket begrænser DCA’s anvendelighed som et normativt strategisk værktøj.<br />
Et yderligere punkt som vanskeliggør den normative anvendelighed af DCA er, at der <strong>indenfor</strong><br />
DCA ikke eksisterer en samlet formaliseret teoriramme, da de centrale bidragsydere på flere vigtige<br />
punkter er indbyrdes uenige. Ikke nok med at der synes at være lige så mange forskellige definitioner<br />
på DC, som der eksisterer forfattere <strong>indenfor</strong> området, er det <strong>og</strong>så svært overhovedet at få et<br />
overblik over hvilke bidrag, som kan siges at tilhøre DCA – litteraturen, <strong>og</strong> hvilke der ikke kan. Det<br />
synes lige lovligt inkluderende at medtage Porter (1990) som en DCA - teoretiker, da hans værk jo