Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
Som nævnt definerer de DC som systematiske metoder, der modificerer virksomhedens operationelle
rutiner. DC opstår som følge af læring, og hvis disse læringsmekanismer i sig selv fremstår som
systematiske processer, kan de anskues som en form for anden – eller højreordens DC (Zollo &
Winter, 2000). Som det fremgår af figur 6.2, former de tre typer af læringsmekanismer de operationelle
rutiner direkte og indirekte gennem DC.
Erfaringsakkumulering defineres som læringsprocessen, hvor implicit viden akkumuleres, som følge
af repetition af udførelsen af samme arbejdsopgaver.
Essensen ved erfaringsakkumulering er at få opbygget en grundlæggende vidensbase, som kan blive
nyttig i fremtidige sammenhænge. Derfor er erfaringsakkumulering helt central og danner fundamentet
for de andre læringsprocesser, som er determinerende for udviklingen af operationelle rutiner
og DC. Erfaringsakkumulering kan anskues som en ”automatisk proces”, da denne læringsmekanisme
aktiveres blot ved, at virksomheden opbygger noget erfaring ved repetition af udførslen af
forskellige arbejdsopgaver. I modsætning hertil kan vidensartikulering - og kodificering anskues
som nogle mere tilsigtede og bevidste læringsprocesser, som baserer sig på den implicitte viden, der
er fremkommet gennem tidligere erfaringer.
Vidensartikulering angår den læringsproces, hvor implicit viden er artikuleret gennem kollektive
diskussioner og performanceevalueringsprocesser. Ved at dele individuelle erfaringer og sammenligne
meninger kan de enkelte organisationsmedlemmer få en bedre forståelse for den kausale
sammenhæng, der er mellem handlingerne, der skal udføres i forbindelse med den pågældende opgave,
og det resultat, der produceres.
Videnskodificering er den proces, hvor den artikulerede viden i organisationen bliver nedfældet på
skrift i form af for eksempel manualer, procedurebeskrivelser og vidensdatabaser. Videnskodificering
er den af de tre læringsmekanismer, som er den mest omkostningstunge læringsproces for virksomheden,
da det ifølge Zollo & Winter (2002) er en udfordring at få transformeret artikuleret viden
om til kodificerbar viden. Vidensartikulering går mest af alt på simpel mundtlig deling af individuelle
erfaringer, som i bund og grund kan opnås i kraft af socialiseringen i virksomheden (Grant,
2005), og der er dermed et stykke fra dette, til at få denne viden nedfældet til skriftlige procedurer
og manualer.