Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 6.2.4.3 Udviklingen af DC - læringsmekanismer Som tidligere nævnt fokuserer Teece et al. (1997) hovedsageligt på det overordnede indhold af DC. Eisenhardt & Martins (2000) primære fokus ligger på det strukturelle niveau, hvor der gås mere i dybden med, hvilke konkrete organisationsprocesser virksomhedens DC består af, og hvilke implikationer graden af markedsdynamik har for virksomhedens DC og dens interne organisering. Begge bidrag er enige om vigtigheden af organisatorisk læring i forbindelse med skabelse og udvikling af DC og læringsmekanismernes betydning for den sti – afhængighed, den pågældende virksomhed står overfor. Men de er en smule implicitte omkring, hvordan denne organisatoriske læring, der er nødvendig for udvikling af DC, egentlig bliver genereret i virksomheden. Hertil supplerer Zollo & Winther (2002), som går i dybden med at forklare, hvorledes den organisatoriske læring skabes, og synes dermed at være en central bidragsyder indenfor DCA til at forklare, hvordan virksomhedens DC bliver skabt og udviklet. Zollo og Winther (2002) går i dybden med nogle ”generiske” former for læringsmekanismer og forklarer at disse er kritiske for skabelsen og udviklingen af virksomhedens DC. I nedenstående figur illustreres deres bud på sammenhængen mellem læringsmekanismer, DC og operationelle rutiner. Figur 6.2. Sammenhængen mellem læring, DC og operationelle rutiner (kilde: Zollo & Winter, 2002).
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Som nævnt definerer de DC som systematiske metoder, der modificerer virksomhedens operationelle rutiner. DC opstår som følge af læring, og hvis disse læringsmekanismer i sig selv fremstår som systematiske processer, kan de anskues som en form for anden – eller højreordens DC (Zollo & Winter, 2000). Som det fremgår af figur 6.2, former de tre typer af læringsmekanismer de operationelle rutiner direkte og indirekte gennem DC. Erfaringsakkumulering defineres som læringsprocessen, hvor implicit viden akkumuleres, som følge af repetition af udførelsen af samme arbejdsopgaver. Essensen ved erfaringsakkumulering er at få opbygget en grundlæggende vidensbase, som kan blive nyttig i fremtidige sammenhænge. Derfor er erfaringsakkumulering helt central og danner fundamentet for de andre læringsprocesser, som er determinerende for udviklingen af operationelle rutiner og DC. Erfaringsakkumulering kan anskues som en ”automatisk proces”, da denne læringsmekanisme aktiveres blot ved, at virksomheden opbygger noget erfaring ved repetition af udførslen af forskellige arbejdsopgaver. I modsætning hertil kan vidensartikulering - og kodificering anskues som nogle mere tilsigtede og bevidste læringsprocesser, som baserer sig på den implicitte viden, der er fremkommet gennem tidligere erfaringer. Vidensartikulering angår den læringsproces, hvor implicit viden er artikuleret gennem kollektive diskussioner og performanceevalueringsprocesser. Ved at dele individuelle erfaringer og sammenligne meninger kan de enkelte organisationsmedlemmer få en bedre forståelse for den kausale sammenhæng, der er mellem handlingerne, der skal udføres i forbindelse med den pågældende opgave, og det resultat, der produceres. Videnskodificering er den proces, hvor den artikulerede viden i organisationen bliver nedfældet på skrift i form af for eksempel manualer, procedurebeskrivelser og vidensdatabaser. Videnskodificering er den af de tre læringsmekanismer, som er den mest omkostningstunge læringsproces for virksomheden, da det ifølge Zollo & Winter (2002) er en udfordring at få transformeret artikuleret viden om til kodificerbar viden. Vidensartikulering går mest af alt på simpel mundtlig deling af individuelle erfaringer, som i bund og grund kan opnås i kraft af socialiseringen i virksomheden (Grant, 2005), og der er dermed et stykke fra dette, til at få denne viden nedfældet til skriftlige procedurer og manualer.
- Page 55 and 56: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 59 and 60: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 61 and 62: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 63 and 64: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 65 and 66: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 67 and 68: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 69 and 70: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 71 and 72: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77 and 78: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 79 and 80: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 81 and 82: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 83 and 84: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 85 and 86: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 87 and 88: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 89 and 90: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 91 and 92: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 93 and 94: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 95 and 96: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 97 and 98: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 99 and 100: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 101 and 102: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 103 and 104: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 105: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 109 and 110: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 111 and 112: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 113 and 114: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 115 and 116: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 117 and 118: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 119 and 120: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 121 and 122: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 123 and 124: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 125 and 126: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 127 and 128: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 129 and 130: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 131 and 132: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 133 and 134: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 135 and 136: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 137 and 138: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 139 and 140: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 141 and 142: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 143: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
Som nævnt definerer de DC som systematiske metoder, der modificerer virksomhedens operationelle<br />
rutiner. DC opstår som følge af læring, <strong>og</strong> hvis disse læringsmekanismer i sig selv fremstår som<br />
systematiske processer, kan de anskues som en form for anden – eller højreordens DC (Zollo &<br />
Winter, 2000). Som det fremgår af figur 6.2, former de tre typer af læringsmekanismer de operationelle<br />
rutiner direkte <strong>og</strong> indirekte gennem DC.<br />
Erfaringsakkumulering defineres som læringsprocessen, hvor implicit viden akkumuleres, som følge<br />
af repetition af udførelsen af samme arbejdsopgaver.<br />
Essensen ved erfaringsakkumulering er at få opbygget en grundlæggende vidensbase, som kan blive<br />
nyttig i fremtidige sammenhænge. Derfor er erfaringsakkumulering helt central <strong>og</strong> danner fundamentet<br />
for de andre læringsprocesser, som er determinerende for udviklingen af operationelle rutiner<br />
<strong>og</strong> DC. Erfaringsakkumulering kan anskues som en ”automatisk proces”, da denne læringsmekanisme<br />
aktiveres blot ved, at virksomheden opbygger n<strong>og</strong>et erfaring ved repetition af udførslen af<br />
forskellige arbejdsopgaver. I modsætning hertil kan vidensartikulering - <strong>og</strong> kodificering anskues<br />
som n<strong>og</strong>le mere tilsigtede <strong>og</strong> bevidste læringsprocesser, som baserer sig på den implicitte viden, der<br />
er fremkommet gennem tidligere erfaringer.<br />
Vidensartikulering angår den læringsproces, hvor implicit viden er artikuleret gennem kollektive<br />
diskussioner <strong>og</strong> performanceevalueringsprocesser. Ved at dele individuelle erfaringer <strong>og</strong> sammenligne<br />
meninger kan de enkelte organisationsmedlemmer få en bedre forståelse for den kausale<br />
sammenhæng, der er mellem handlingerne, der skal udføres i forbindelse med den pågældende opgave,<br />
<strong>og</strong> det resultat, der produceres.<br />
Videnskodificering er den proces, hvor den artikulerede viden i organisationen bliver nedfældet på<br />
skrift i form af for eksempel manualer, procedurebeskrivelser <strong>og</strong> vidensdatabaser. Videnskodificering<br />
er den af de tre læringsmekanismer, som er den mest omkostningstunge læringsproces for virksomheden,<br />
da det ifølge Zollo & Winter (2002) er en udfordring at få transformeret artikuleret viden<br />
om til kodificerbar viden. Vidensartikulering går mest af alt på simpel mundtlig deling af individuelle<br />
erfaringer, som i bund <strong>og</strong> grund kan opnås i kraft af socialiseringen i virksomheden (Grant,<br />
2005), <strong>og</strong> der er dermed et stykke fra dette, til at få denne viden nedfældet til skriftlige procedurer<br />
<strong>og</strong> manualer.