Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 6.2.4.3 Udviklingen af DC - læringsmekanismer Som tidligere nævnt fokuserer Teece et al. (1997) hovedsageligt på det overordnede indhold af DC. Eisenhardt & Martins (2000) primære fokus ligger på det strukturelle niveau, hvor der gås mere i dybden med, hvilke konkrete organisationsprocesser virksomhedens DC består af, og hvilke implikationer graden af markedsdynamik har for virksomhedens DC og dens interne organisering. Begge bidrag er enige om vigtigheden af organisatorisk læring i forbindelse med skabelse og udvikling af DC og læringsmekanismernes betydning for den sti – afhængighed, den pågældende virksomhed står overfor. Men de er en smule implicitte omkring, hvordan denne organisatoriske læring, der er nødvendig for udvikling af DC, egentlig bliver genereret i virksomheden. Hertil supplerer Zollo & Winther (2002), som går i dybden med at forklare, hvorledes den organisatoriske læring skabes, og synes dermed at være en central bidragsyder indenfor DCA til at forklare, hvordan virksomhedens DC bliver skabt og udviklet. Zollo og Winther (2002) går i dybden med nogle ”generiske” former for læringsmekanismer og forklarer at disse er kritiske for skabelsen og udviklingen af virksomhedens DC. I nedenstående figur illustreres deres bud på sammenhængen mellem læringsmekanismer, DC og operationelle rutiner. Figur 6.2. Sammenhængen mellem læring, DC og operationelle rutiner (kilde: Zollo & Winter, 2002).

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Som nævnt definerer de DC som systematiske metoder, der modificerer virksomhedens operationelle rutiner. DC opstår som følge af læring, og hvis disse læringsmekanismer i sig selv fremstår som systematiske processer, kan de anskues som en form for anden – eller højreordens DC (Zollo & Winter, 2000). Som det fremgår af figur 6.2, former de tre typer af læringsmekanismer de operationelle rutiner direkte og indirekte gennem DC. Erfaringsakkumulering defineres som læringsprocessen, hvor implicit viden akkumuleres, som følge af repetition af udførelsen af samme arbejdsopgaver. Essensen ved erfaringsakkumulering er at få opbygget en grundlæggende vidensbase, som kan blive nyttig i fremtidige sammenhænge. Derfor er erfaringsakkumulering helt central og danner fundamentet for de andre læringsprocesser, som er determinerende for udviklingen af operationelle rutiner og DC. Erfaringsakkumulering kan anskues som en ”automatisk proces”, da denne læringsmekanisme aktiveres blot ved, at virksomheden opbygger noget erfaring ved repetition af udførslen af forskellige arbejdsopgaver. I modsætning hertil kan vidensartikulering - og kodificering anskues som nogle mere tilsigtede og bevidste læringsprocesser, som baserer sig på den implicitte viden, der er fremkommet gennem tidligere erfaringer. Vidensartikulering angår den læringsproces, hvor implicit viden er artikuleret gennem kollektive diskussioner og performanceevalueringsprocesser. Ved at dele individuelle erfaringer og sammenligne meninger kan de enkelte organisationsmedlemmer få en bedre forståelse for den kausale sammenhæng, der er mellem handlingerne, der skal udføres i forbindelse med den pågældende opgave, og det resultat, der produceres. Videnskodificering er den proces, hvor den artikulerede viden i organisationen bliver nedfældet på skrift i form af for eksempel manualer, procedurebeskrivelser og vidensdatabaser. Videnskodificering er den af de tre læringsmekanismer, som er den mest omkostningstunge læringsproces for virksomheden, da det ifølge Zollo & Winter (2002) er en udfordring at få transformeret artikuleret viden om til kodificerbar viden. Vidensartikulering går mest af alt på simpel mundtlig deling af individuelle erfaringer, som i bund og grund kan opnås i kraft af socialiseringen i virksomheden (Grant, 2005), og der er dermed et stykke fra dette, til at få denne viden nedfældet til skriftlige procedurer og manualer.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

Som nævnt definerer de DC som systematiske metoder, der modificerer virksomhedens operationelle<br />

rutiner. DC opstår som følge af læring, <strong>og</strong> hvis disse læringsmekanismer i sig selv fremstår som<br />

systematiske processer, kan de anskues som en form for anden – eller højreordens DC (Zollo &<br />

Winter, 2000). Som det fremgår af figur 6.2, former de tre typer af læringsmekanismer de operationelle<br />

rutiner direkte <strong>og</strong> indirekte gennem DC.<br />

Erfaringsakkumulering defineres som læringsprocessen, hvor implicit viden akkumuleres, som følge<br />

af repetition af udførelsen af samme arbejdsopgaver.<br />

Essensen ved erfaringsakkumulering er at få opbygget en grundlæggende vidensbase, som kan blive<br />

nyttig i fremtidige sammenhænge. Derfor er erfaringsakkumulering helt central <strong>og</strong> danner fundamentet<br />

for de andre læringsprocesser, som er determinerende for udviklingen af operationelle rutiner<br />

<strong>og</strong> DC. Erfaringsakkumulering kan anskues som en ”automatisk proces”, da denne læringsmekanisme<br />

aktiveres blot ved, at virksomheden opbygger n<strong>og</strong>et erfaring ved repetition af udførslen af<br />

forskellige arbejdsopgaver. I modsætning hertil kan vidensartikulering - <strong>og</strong> kodificering anskues<br />

som n<strong>og</strong>le mere tilsigtede <strong>og</strong> bevidste læringsprocesser, som baserer sig på den implicitte viden, der<br />

er fremkommet gennem tidligere erfaringer.<br />

Vidensartikulering angår den læringsproces, hvor implicit viden er artikuleret gennem kollektive<br />

diskussioner <strong>og</strong> performanceevalueringsprocesser. Ved at dele individuelle erfaringer <strong>og</strong> sammenligne<br />

meninger kan de enkelte organisationsmedlemmer få en bedre forståelse for den kausale<br />

sammenhæng, der er mellem handlingerne, der skal udføres i forbindelse med den pågældende opgave,<br />

<strong>og</strong> det resultat, der produceres.<br />

Videnskodificering er den proces, hvor den artikulerede viden i organisationen bliver nedfældet på<br />

skrift i form af for eksempel manualer, procedurebeskrivelser <strong>og</strong> vidensdatabaser. Videnskodificering<br />

er den af de tre læringsmekanismer, som er den mest omkostningstunge læringsproces for virksomheden,<br />

da det ifølge Zollo & Winter (2002) er en udfordring at få transformeret artikuleret viden<br />

om til kodificerbar viden. Vidensartikulering går mest af alt på simpel mundtlig deling af individuelle<br />

erfaringer, som i bund <strong>og</strong> grund kan opnås i kraft af socialiseringen i virksomheden (Grant,<br />

2005), <strong>og</strong> der er dermed et stykke fra dette, til at få denne viden nedfældet til skriftlige procedurer<br />

<strong>og</strong> manualer.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!