Corporate Social Responsibility - Aarhus Universitet

Corporate Social Responsibility – Et Strategisk Perspektiv 

- Udvikling, indhold og strategiske anvendelse på udvalgte danske virksomheder - 

Corporate Social Responsibility – A Strategic Perspective 

- Development, content and the strategic use on chosen Danish companies - 

Forfatter: Henrik Bak Jepsen 

Fagområde: Strategi 

Årskortnummer: 20032238 

Vejleder: Verner C. Petersen, Docent, Senior Associate Professor, Aarhus School of Business 

Institut: Økonomi v/ Aarhus Universitet, Afdeling for Virksomhedsledelse 

Afleveringsdato: 13. marts 2009 

Må offentliggøres

Abstract 

In recent years the business community has experienced huge scandals within areas as 

environmental pollution, financial crime, child labor and discrimination. 

As a matter of fact, many companies have incorporated CSR strategy as part of their business 

philosophy. So far, many opinions concerning social responsibility have been taken, in terms of 

content and practical applicability. The interpretation of social responsibility covers idealistic matter 

of course, rejection of capitalism and strategic embracement. 

A historical glance at business philosophy reveals an economic mind-set permeated by capitalism. 

Taking the above mentioned into account, companies must re-think their business philosophy by 

integrating social responsibility. 

Based on the above mentioned, the thesis statement is: 

Can companies gain significant strategic advantages (or as a minimum not be better off) by 

integrating a business philosophy, which contain principles based on social responsibility and 

sustainability Is corporate social responsibility worth the effort 

The dissertation has taken a theoretical stance in explaining and discussing the academic discipline 

of corporate social responsibility. Empirical analysis has been applied to the dissertation to broaden 

the scope, to promote understanding and to enlighten the applicability of corporate social 

responsibility in a strategic perspective. 

The dissertation concludes the following: Companies that integrate social responsibility into their 

business philosophy gains a strategic advantage. They obtain a better reputation, they appear as a 

more attractive place of employment, they comply with the ethical demands of the consumer, they 

obtain a “license to operate” and they increase their financial profit. 

The aim of this dissertation is to enlighten how business philosophy can take a broader and more 

socially responsible perspective, especially compared to the previous narrow-mindedness 

economical philosophy. Hopefully many companies will change their business philosophy in the 

future in order to integrate social responsibility. This is to the benefit of the society as well as a big 

business opportunity. 

i

Indholdsfortegnelse 

Abstract 

Indholdsfortegnelse 

I 

II-V 

Kapitel 1: Indledning 1 

1.1. Emne 1 - 2 

1.2. Problemformulering 2 

1.3. Metode 3 

1.3.1. Teoretisk metode 3 

1.3.2. Teorivalg 3 - 4 

1.3.3. Empirisk metode 4 - 6 

1.3.4. Empirisk data 6 - 7 

1.4. Afgrænsning 8 

1.5. Begrebsdefinitioner 8 

1.6. Målgruppe for afhandlingen 8 

1.7. Afhandlingens struktur 9 - 11 

Kapitel 2: Etik: normer og værdier 12 

2.1. Forord 12 - 13 

2.2. Hvorfor opstår og hvordan udvikles moral 13 - 15 

2.3. Moral etikkens dimensioner: Deontologisk Etik 15 - 16 

1.3.1. Kantiansk etik 16 - 18 

2.4. Moral etikkens dimensioner: Teleologisk etik 18 - 20 

1.4.1. Utilitarisme 20 - 22 

2.5. Kapitlets hovedpointer 22 - 23 

Kapitel 3: Kapitalismens spilleregler 24 

3.1. Forord 24 

3.2. Den kapitalistiske samfunds optik 24 - 25 

3.3. Forholdet mellem det frie marked og statsmagten 25 - 26 

ii

3.4. Statens rolle i et kapitalistisk samfund 26 - 27 

3.5. Virksomhedens rolle i samfundet 27 - 29 

3.6. Friedmans definition af social responsibility – i en ny vinkel 29 - 31 


Kapitel 4: CSR, et barn af etikken og kapitalismen 33 

4.1. Forord 33 - 34 

4.2. Corporate Social Responsibility – dets akademiske oprindelse 34 - 35 

4.3.1. CSR’s akademiske udvikling: 1960’erne, det sociale fokus 35 - 36 

4.3.2. CSR’s akademiske udvikling: 1970’erne, det brede fokus 36 - 38 

4.3.3. CSR’s akademiske udvikling: 1980’erne, det empiriske fokus 38 - 39 

4.3.4. CSR’s akademiske udvikling: 1990’erne, et genbrugs fokus 39 - 40 

4.4. Kapitlets hovedpointer 41 

Kapitel 5: Kategorisering af CSR 42 


5.2. Det økonomiske perspektiv 43 - 44 

5.3. Den samfundspolitiske indflydelse 44 - 45 

5.4. Den sociale integration 45 - 47 

5.5. Den etiske bevidsthed 47 - 49 


Kapitel 6: Analyse af CSR-initiativer 51 

6.1. Forord 51 - 52 

6.2. Variationen af CSR-initiativer 52 - 53 

6.3. CSR-initiativets aktiviteter 53 - 55 

6.4. Analyse 56 

6.4.1. SA8000 57 - 59 

6.4.2. ISO 14000 59 - 60 

6.4.3. AA1000 61 - 63 

6.4.4. The Global Reporting Initiative – G3 63 - 65 

iii

6.4.5. UN Global Compact 65 - 68 

6.4.6. The Global Sullivan Principles 68 - 70 

6.4.7. International Labour Organization 70 - 72 

6.4.8. OECD Guidelines for Multinational Enterprises 72 - 74 

6.5. Analyserefleksion 74 - 75 

6.5.1. Normative karakteristika 75 

6.5.2. Proces karakteristika 75 - 76 

6.5.3. Ledelses karakteristika 76 

6.6. Hovedpointer 76 - 77 

Kapitel 7: Tendenser og kortlægningen af CSR i Danmark 78 


7.2. Tendenser og deres påvirkning på CSR i Danmark 78 - 80 


7.3.1. Statslige initiativer 82 - 84 

7.3.2. Offentlige initiativer 84 - 87 

7.4. hovedpointer 87 - 88 

Kapitel 8: Danske virksomheders CSR-strategi 89 


8.2. Udbredelsen af CSR i Danmark 89 - 91 

8.3. Danske virksomheders incitament til CSR 91 - 93 


8.4.1. Analyse af Danisco, videnservice virksomhed 95 - 98 

8.4.2. Analyse af A.P. Møller – Mærsk, transport virksomhed 98 - 101 

8.4.3. Analyse Bestseller, engros- og detailhandels virksomhed 101 - 105 


Kapitel 9: Konklusion & perspektivering 107 

9.1. Konklusion 107 - 109 

9.2. Perspektivering 110 

iv

Litteraturliste 111 - 122 

Bilag: 1 - 8 

v

Kandidatafhandling 15. september 2008 – 15. marts 2009 

Kapitel 1 

- Indledning - 

1.1. Emne 

Godt hjulpet på vej af diverse erhvervsskandaler som miljøsvineri, økonomisk kriminalitet, 

børnearbejde, diskrimination osv. er der de seneste år sket et klart skred i erhvervslivets holdning til 

social ansvarlighed. I dag er social ansvarlighed på dagsordenen – men der er mange meninger om, 

hvad det er, og hvordan virksomheder skal praktiserer det. 

Der kan være mange forskellige grunde til, at en virksomhed iværksætter aktiviteter, der på én eller 

anden måde er relateret til et samfundsmæssigt ansvar. Nogle gør det for at bevare eller forbedre 

virksomhedens image, andre for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Der er også 

mange, som tror på, at social ansvarlighed har en positiv effekt på bundlinjen – og endelig er der 

virksomheder, som er drevet af ren etik og moral. Opfattelsen af begrebet spænder fra idealistisk 

selvfølgelighed over liberalistisk forkastelse til strategisk omfavnelse. 

Ligesom virksomhederne har mange forskellige og mere eller mindre gode grunde til at vise 

socialt ansvar, er der også blandt teoretikerne mange definitioner på, hvad social ansvarlighed 

egentlig er. Groft sagt kan litteraturen opdeles i to lejre: (1) i den første del af litteraturen, betragtes 

virksomheder alene som økonomiske enheder, derfor er en social aktivitet kun acceptabel, hvis den 

også er værdiskabende i økonomisk forstand. (2) den anden del af litteraturen, har et lidt mere 

nuanceret syn, hvor begrebet social ansvarlighed betegner virksomhedernes samlede ansvar, dvs. 

både et økonomisk, juridisk, etisk og frivilligt ansvar - denne forståelse af social ansvarlighed har 

vundet almen accept i dag. 

Der er altså bred enighed om, at social ansvarlighed handler om andet og mere end 

produktansvar, menneskerettigheder og miljøforurening. Man er ikke social ansvarlig, bare fordi 

man passer sin forretning og ikke kommer i konflikt med lovgivningen. Virksomheden skal påtage 

sig et frivilligt socialt ansvar. Det handler altså om, at forankre en kultur af social ansvarlighed i 

hele virksomheden ved at sætte etiske standarder – og ikke mindst ved at sikre, at virksomheden 

lever op til dem i alle aktiviteter og gøremål. 

Min egen interesse for social ansvarlighed er udsprunget af en naturlig interesse for både 

virksomhedsledelse og samfundsrelaterede problemstillinger, som tidligere nævnt placere social 

1


ansvarlighed sig i et felt, der består af både virksomhedsledelse og samfundsrelaterede 

problemstillinger. Det interessante ved at integrerer social ansvarlighed med virksomhedernes 

ledelsesfilosofi, er udvidelsen fra et snævert økonomisk syn til en mere omfattende holistisk vinkel, 

med fokus på faktorer der ved første øjekast ikke relatere sig til virksomhedens økonomiske 

muligheder. Jeg har gennem min tværfaglige bachelor- og kandidatuddannelse med hovedfag i 

erhvervsøkonomi og sidefag i samfundsfag, lagt vægt på sammenspillet mellem økonomi og 

samfund. Tværfagligheden er et gennemgående element for afhandlingen, hvilket kommer til udtryk 

igennem de forskellige vinkler der ligges på teorien og empirien. 

1.2. Problemformulering 

Ser man på virksomheders forretningsfilosofi i et historisk perspektiv, vil man se at deres filosofi 

har været koncentreret om at skabe profit, nærmest uanset hvilke midler det måtte kræve. 

Fundamentet som virksomhedernes forretningsfilosofi byggede på, var næsten udelukket præget af 

kapitalistiske holdninger efter devisen ”…The business of business is business…” (Friedman 1970 

s.4). For dagens virksomheder er profit naturligvis stadig det dominerende forretningsfokus, men i 

dag er der stor opmærksomhed omkring måden/midlerne som virksomheden bruger i jagten efter 

profit. Derfor har flere og flere virksomheder gennem de senere år og i forlængelse af deres 

forretningsfilosofi, stiftet bekendtskab med begrebet Corporate Social Responsibility (CSR) - ofte 

uden at vide hvad begrebet dækker over! 

Med afsæt i ovennævnte lyder afhandlingens problemformulering. 

Kan virksomheder opnå væsentlige strategiske fordele (eller som et minimum ikke stille sig 

dårligere) ved at integrerer en forretningsfilosofi som baserer sig på social ansvarlighed og 

bæredygtighed Kan Corporate Social Responsibility betale sig 

Specialets teoretiske formål er dels at beskrive og diskutere Corporate Social Responsibility ud fra 

de generelle teorier bag begrebet for dermed at redegøre for dets væsentligste karakteristika og dels 

at undersøge, hvordan Corporate Social Responsibility kan anvendes strategisk. Der vil blive 

foretaget tre forskellige analyser i afhandlingen af: De otte mest anerkendte og udbredte CSRinitiativer 

The Global Eight (McIntosh m.fl. 2003), CSR-tendenser i Danmark, og CSR-strategier i 

danske virksomheder set igennem de tre brancher: Videnservice, Transport og Engros- og 

Detailhandlen. Hermed er det empiriske formål, at kortlægge sammenhænget mellem udbyderne af 

CSR-initiativer – samfundets tendenser, og – virksomhedernes CSR-strategier. 

2


1.3. Metoden 

Afhandlingens metodeafsnit redegør for de forhold som har haft indflydelse på besvarelse af 

afhandlingens problemstilling. 

1.3.1. Teoretisk metode 

Afhandlingen tager udgangspunkt i en teoretisk gennemgang og diskussion af de bagvedliggende 

faktorer: etik og kapitalisme. De to faktorer danner yderpunkterne og dermed også grundlaget for 

begrebet corporate social responsibility i denne afhandling. Den teoretiske gennemgang og 

diskussion vil portrættere corporate social responsibility som et akademisk felt der udspringer, og til 

stadighed formes af andre akademiske discipliner udover de to nævnte. Fx samfundsfag, ledelse, 

psykologi etc. Tidligere har Schwartz og Carroll (2003) beskrevet, hvordan definitionen af CSR 

falder ind under netop den etiske skole og den kapitalistiske skole ”Definition of CSR fall into two 

general schools of thought, those that argue that business is obligated only to maximize profits 

within the boundaries of the law and minimal ethical constraints, and those that have suggested a 

broader range of obligations toward society. (Schwartz og Carroll 2003 s. 503) Den teoretiske 

gennemgang og klassificering af corporate social responsibility i fire kategorier: et økonomisk 

perspektiv, et samfundspolitisk perspektiv, graden af social integration, og den etiske bevidsthed. 

bidrager til at skabe en forståelse mellem yderpunkterne etik og kapitalisme og de eventuelle 

strategiske incitamenter, som en virksomhedsstrategi der baserer sig på social ansvarlighed og 

bæredygtighed kunne tænkes at have. Tidligere har bl.a. Garriga og Mele anvendt en lignende 

metode ud fra følgende begrundelse ”In order to contribute to a clarification on the field of business 

and society, our aim here is to map the territory in which most relevant CSR theories and related 

approaches are situated…” (Garriga og Mele 2004 s. 52), Schwartz og Carroll anvendte en 

tilsvarende teoretisk gennemgang som udgangspunkt for deres model Three-Domain Model of CSR. 

(2003). 

1.3.2. Teorivalg 

På grund af afhandlingens tværfaglige fokus, bygger afhandlingen på et bredt udvalg af teorier, de 

mest markante inden for genrerne er: 

3


• Samfundsfilosofi: Valget på henholdsvis Kant og Bentham sker med begrundelse i deres 

vidt forskellige syn på motiverne, som styrer handlinger og dermed er et udtryk for den 

menneskelige etik. Teorierne vil danne et modsætningsforhold til økonomien. 

o Kant, Immanuel. (1785) Groundwork of the Metaphysic of Morals 

o Bentham, Jeremy (1789) Introduction to the Principles of Morals and Legislation 

• Økonomi: valget på Friedman er foretaget på den baggrund, at Friedman er kendt for at 

skærer ind til benet hvad angår sine holdninger, desuden er han højt respekteret inden for sit 

felt. De økonomiske teorier vil stå i kontrast til samfundsfilosofien. 

o Friedman, Milton (1970): The Social Responsibility of Business is to Increase its 

Profits. 

• Social ansvarlighed: Inden for dette felt inddrages et bredt udvalg af teorier, de mest 

toneangivende er i forhold til denne afhandling er Davis (1960) og Carroll (1991), i det de 

begge behandler social ansvarlighed ud fra et konkurrencemæssigt syn. Denne gruppe af 

teorier skal samle de to andre teoriretninger, og karakteriseres derfor som supplerende til 

både samfundsfilosofien og økonomien. 

o Davis, Keith (1960): Can business afford to ignore social responsibilities 

o Carroll, A. B. (1991): The pyramide of corporate social responsibility: Toward the 

moral management of organizational stakeholders 

1.3.3. Empirisk metode 

Afhandlingens teoretiske gennemgang danner fundamentet for den empiriske analyseramme, som er 

vist i nedenstående boks. Siden afhandlingens analyser er tredelt, variere analyseboksens 

retningslinjer afhængigt af analyseenheden. Opstillingen af den empiriske metode har fundet 

inspiration i Det Sociale Indeks 1 der ligesom afhandlingen vurdere omfanget af analyser ved hjælp 

af numeriske værdier. 

1 Bilag 1 og 2 viser et eksempel fra det sociale indeks samt beregningsskemaet 

4


Boks 1.1. Analyseramme 

Formål: 

Analyseenheden: 

Historisk baggrund: 

/Beskrivelse: 

Analyseforklaring: 

Rating: 

Analysescoren: 

Analyseforklaringen: 

Udbredelse: 

At undersøge CSR fokusset og intensiteten af enheden 

variere 

Skal give en kort karakteristik af historien bag 

analyseenheden. 

Analysen vurderer analyseenheden ud fra fire kategorier: 

• Det økonomiske perspektiv 

• Samfundspolitisk indflydelse 

• Social integration 

• Etisk bevidsthed 

Intensiteten af analyseenhedens CSR-fokus klassificeres i 

fire kategorier, med en numerisk værdi, jo højere værdi 

desto mere centreret er analyseenheden på CSR fokusset: 

• Ingen (0-1) 

• Begrænset (2-3) 

• Omfattende (4-5) 

• Dominerende (6-7) 

Inspirationen for denne målingsmekanisme har taget sit 

udgangspunkt i analysemetoden brugt i forbindelse med 

udviklingen af Det Sociale Indeks (se bilag 1 og 2) 

Beskriver analyseenhedens overall rating, vurderinger 

er: 

• 0-5 meget lavt 

• 6-11 lavt 

• 12-17 middel 

• 18-22 højt 

• 23-28 meget højt 

Analyseforklaringen opsummerer analyseenhedens fokus 

og intensitet. Med udgangspunkt i figur 6.1. beskrives der 

kort hvilke CSR-aktiviteter der med fordel kan anvendes i 

forlængelse af analyseenheden. 

Udbredelsen skal give et indsigt i, hvor udbredt 

analyseenheden er. (anvendes ikke i virksomhedens 

analyseramme). 

5


Nedenstående skema anvendes som scoringstavle for analyserammen. 

Skema 1.1. Scoringstavle 

FOKUS 

INTENSITET 

INGEN BEGRÆNSET OMFATTENDE DOMINERENDE 

DET ØKONOMISKE 

PERSPEKTIV 3 

SAMFUNDSPOLITISK 

INDFLYDELSE 4 

SOCIAL 

INTEGRATION 6 

ETISK 

BEVIDSTHED 2 

Talværdierne i skema 1.1. er et tænkt eksempel, som skal illustrere tanken med scoringstavlen. I 

analyseforklaring uddybes årsagen til de givne talværdier, i afsnit 1.3.4. beskrives det empiriske 

datagrundlag. 

1.3.4. Empirisk data 

Afhandlingens empiri er som tidligere nævnt inddelt i tre selvstændige analyse kapitler. 

Begrundelsen for den empiriske tredeling er følgende: 

• Kapitel 6’s analysefokus er rettet mod de otte mest anerkendte og anvendte CSR-initiativer 

The Global Eight (McIntosh m.fl. 2003). Formålet med analyse er at give en indsigt i hvilke 

fokusområder de forskellige initiativer har, analysen belyser CSR-initiativernes stærke og 

svage sider: 

o Det empiriske materiale for analysen ”CSR-initiativer” fremkommer via de 

forskellige organisationers hjemmesider som er tilfældet med: www.sa-intl.org, 

www.iso.org, www.accountability21.net, www.globalreporting.org, 

www.unglobalcompact.org, www.thesullivanfoundation.org, www.ilo.org 

argumentet er, at hjemmesiden er blevet organisationernes foretrukne medie i 

formidlingen af indholdet af deres CSR-initiativ. Eneste undtagelse er OECD hvor 

analyse materialet er rapporten The OECD Guidelines for Multinational Enterprises, 

Revision (Organisation for Economic Co-operation and Development 2000) 

6


• Kapitel 7’s analysefokus ”CSR i Danmark” er valgt ud fra begrundelsen, at social 

ansvarlighed er et ansvar for både den offentlige myndighed og de private aktører, hvilket 

gør det interessant at analysere hvilken ansvarlighedsposition de danske myndigheder 

antager: 

o Det empiriske materiale for analysen ”Statslige initiativer” omfatter: Handlingsplan 

for Virksomheders Samfundsansvar (Regeringen 2008) og Forslag til Lov om 

ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar). Udkast (Erhvervsog 

Selskabsstyrelsen 2008). 

o Det empiriske materiale for analysen ”offentlige initiativer” omfatter: Overskud med 

Omtanke – Praktisk guide til virksomheders samfundsengagement. (Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsen 2006) og Evaluering af projektet People & Profit – Overskud med 

Omtanke. (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2007). 

• Kapitel 8’s analysefokus ”Danske virksomheders CSR-strategi” er aktuel for afhandlingen i 

det kapitlet belyser corporate social responsibility fra en klar erhvervsøkonomisk vinkel – de 

private aktører. 

o Det empiriske materiale for analysen ”Danisco, Videnservice virksomhed” 

fremkommer via virksomhedens hjemmeside www.danisco.com argumentet er, at 

hjemmesiden er blevet virksomhedernes foretrukne medie i formidlingen af deres 

CSR-politik 

o Det empiriske materiale for analysen ”A.P. Møller – Mærsk, Transport virksomhed” 

fremkommer via virksomhedens hjemmeside www.maersk.com argumentet er, at 

hjemmesiden er blevet virksomhedernes foretrukne medie i formidlingen af deres 

CSR-politik. Yderligere bruges en kritisk rapport, udarbejdet af den sydøstasiatiske 

interesseorganisation Globalization Monitor. 

o Det empiriske materiale for analysen ”Bestseller, Engros- og Detailhandels 

virksomhed fremkommer via virksomhedens hjemmeside www.bestseller.com 

argumentet er, at hjemmesiden er blevet virksomhedernes foretrukne medie i 

formidlingen af deres CSR-politik. Desuden inddrages en kritisk rapport fra den 

svenske NGO Swedwatch om Bestseller. 

7


1.4. Afgrænsning 

I afhandlingen inddrages ikke deciderede strategi-teorier eller regnskabsanalyse som afhandlingens 

titel og problemformulering ellers kunne ligge op til. Det antages i stedet at læseren er bekendt med 

et bredt udvalg af strategi-teorier, og kan abstrahere fra en regnskabsanalytisk underbygning i 

relation værdien af de strategiske. Pga. afhandlingens tidsbegrænsning, har det ikke været muligt at 

indsamle primære data, i form af interview med virksomhedernes medarbejder som kunne beeller 

afkræfte de empiriske analyser, og i særdeleshed virksomhedernes strategiske fordele. 

1.5. Begrebsdefinitioner 

I afhandlingen har der været anvendt teori på dansk og engelsk, hvorfor det har været nødvendigt at 

tage stilling til, hvordan termer, titler med mere bør anvendes. Inden for områder som 

markedsføring, organisation, strategi og virksomheders sociale ansvar er der mange engelske 

termer, som er blevet til en integreret del af den danske diskurs, hvorfor termer der ligger her inden 

for ikke er blevet oversat til dansk. Dette gør sig gældende for betegnelser såsom: Corporate 

citizenship, stakeholder, stockholder, social performance etc. Tilsvarende er der truffet det valg at 

anvende den engelske term Corporate Social Responsibility (CSR), da denne meget ofte bruges på 

dansk. ”Virksomheders social ansvar” eller ”social ansvarlighed” er de ofte anvendte danske 

betegnelser for CSR, hvorfor disse bruges synonymt med CSR i afhandlingen, hvilket afspejler en 

tendens til at bruge den engelske og de danske termer synonymt og i flæng. 

1.6. Målgruppe for afhandlingen 

Afhandlingens primære målgrupper er, udover vejleder og censor, virksomheder, som overvejer at 

integrerer social ansvarlighed i deres forretningsfilosofi, og som har brug for vejledning omkring, 

hvilke CSR-initiativer der med fordel kan anvendes, under hensyn til virksomhedens nuværende 

konkurrence situation og den ønskede fremtidige konkurrence position og profil. Målgruppen skal 

se afhandlingen som et opslagsværk, der kan hjælpe virksomheden i vurderingen af forskelle CSRinitiativer, 

dette hjælpes virksomheden på vej med via afhandlingens analyser der rangordner CSRinitiativerne 

i forhold til hinanden – set i det perspektiv kunne udbyderne af CSR-initiativerne 

anvende analyserne som feedback til deres fremtidige initiativer. 

8


1.7. Afhandlingens struktur 

Afhandlingens struktur er illustreret i figur X. De fuldt optrukne pile indikere afhandlingens 

læseretning, mens de halvt optrukne pile indikerer hvilke teorier som understøtter de enkelte 

kapitler. Teori = blå, empiri = lyseblå, anden = turkis 

Indledning 

Kapitel 1 

Etik: normer & værdier 

Kapitel 2 

Kapitalismens spilleregler 

Kapitel 3 

CSR, et barn af etikken og kapitalismen 

Kapitel 4 

Kategorisering af CSR 

Kapitel 5 

CSR-initiativer 

Kapitel 6 

Tendenser og 

kortlægningen af CSR 

i Danmark 

Kapitel 7 

Danske virksomheders 

CSR-strategi 

Kapitel 8 

Konklusion & Perspektivering 

Kapitel 9 

9


Kapitel 1: Afhandlingens emne præsenteres. Herudfra opstilles en problemstilling der henviser til 

emnets aktualitet. Kapitel 1 præsenterer læseren for de tanker og forhold som gør sig gældende 

igennem afhandlingen. 

Kapitel 2: Belyser ud fra to forskellige etiske ståsteder, de iboende forhold som er afgørende for 

den menneskelige handling når mennesket sættes i et dilemma. Kapitlets relevans bunder 

i at handlinger af social ansvarlig karakter ofte forklares med svaret ”fordi”, kapitlet 

tråder skridtet tættere på svaret ”fordi”, og undersøger handlingens egentlige 

forklaringsgrund - dets motiv. 

Kapitel 3: Skildre økonomien og dets relation til samfundet ud fra en ensidet kapitalistisk vinkel. 

Formålet er, at belyse de holdninger og kræfter som de social ansvarlige bevægelser 

kæmper imod, ved at sætte fokus på kapitalismen udstilles ideologiens svagheder, som 

kan være en åbning for den sociale ansvarlighed. 

Kapitel 4: Samler de to foregående kapitler og forklarer hvordan begrebet corporate social 

responsibility, har tilknytning til både etikken og kapitalismen. Kapitlet belyser de første 

tanker ved begrebet og anlægger derefter en akademisk position over dets udvikling. 

Kapitel 5: Kategorisere de sociale ansvarlige holdninger og tendenser som udledes af den 

akademiske diskussion frembragt i kapitel 4. kategoriseringen fremmer indsigten i CSR 

og tydeliggøre desuden, hvordan CSR kan anvendes strategisk. 

Kapitel 6: Analyserer otte udvalgte CSR-initiativer ud fra en analyseramme der bygger på den 

præsenterede teori. 

Kapitel 7: Gennem analyser beskrives de samfundsmæssige argumenter, formål og det fremtidige 

scenarie for CSR i Danmark. 

Kapitel 8: Via analyser forklares anvendelighed af sociale ansvarlige tiltag og dets berettigelse som 

et strategisk værktøj hos danske virksomheder 

10


Kapitel 9: Afslutningsvis forelægges en konklusion og perspektivering af hele afhandlingen. 

11


Kapitel 2 

- Etik: normer og værdier - 

2.1. Forord 

Det teoretiske startskud i denne afhandling skal findes i filosofiens verden, hvor begrebet etik 

normalvis har sin hjemmebane. Det kan umiddelbart være vanskeligt at se sammenhængen mellem 

filosofien og økonomien med det blotte øje, men som denne afhandling skrider frem, vil relationen 

fremstå klarere og klarere. 

Etik er for mange mennesker et svært begreb og et tema, som mange helst undgår at snakke 

om, grundene hertil kan være mange. Men ofte er det udmundet af, at mange har vanskeligt ved at 

udtrykke sig om deres etiske holdninger, når de bliver konfronteret med det – og det til trods for, at 

vi ellers hele tiden handler og positionerer os ud fra vores etiske overbevisninger. Siden etikken er 

noget, der har indflydelse på os i alle situationer, og således ikke kontrolleres via en on/off knap, så 

skabes der en relation mellem etikken og økonomien. 

I hjemmet, såvel som på arbejdspladsen, bliver vi hele tiden stillet overfor etiske dilemmaer. 

Mange dilemmaer klares, uden at vi foretrækker en mine, og uden at der kræves en dybere 

overvejelse, mens andre kan synes uoverskuelige og uløselige. Dvs. vi handler både bevidst og 

ubevidst, når vi omgiver os med etikken. 

Afhandlingens etiske berøringsflade koncentrerer og positionerer etikken ud fra to forskellige 

indgangsvinkler: Kants deontologiske tilgang, der blev fremført i: Grundlegung zur Metaphysik der 

Sitten (1785), og en teleologisk tilgang, der bygger på Benthams: Introduction to the Principles of 

Morals and Legislation (1789) og Mills: Utilitarianism, On Liberty, and Considerations on 

Representative Government (1977). Argumentet for at skildre etikken ud fra Kant, Bentham og 

Mills er truffet ud fra det forhold, at de alle anses som værende de helt store bidragsydere, i nyere 

tid, inden for den etiske diskussion. 

Kapitlets struktur er: Først beskrives hvorfor og hvordan moral udvikles, dette afdækkes via tre 

tilgange, der ser etikken ud fra hvert deres niveaufelt, hvilket er med til at belyse menneskers 

forskellige etiske ståsted. Dernæst gives der en dybere beskrivelse af etikken ud fra to motiver: 

deontologien og teleologien. Gennemgangen af de to teoriretninger opstiller forskellige synspunkter 

12


og argumenter for, hvornår en handling regnes for etisk korrekt. Afslutningsvis fremhæves kapitlets 

hovedpointer. 

2.2. Hvorfor opstår og hvordan udvikles moral 

I 1996 publicerede Frans de Waal artiklen: Good Natured – The origins of right and wrong in 

humans and other animals. Han ønskede at forklare hvorfra begreberne ’rigtig’ og ’forkert’ havde 

sin oprindelse - ikke selve ordene, men meningen og betydningen bag dem, altså hvordan en adfærd 

kan kategoriseres som enten ’rigtig’ eller ’forkert’. Ifølge de Waal er moralen det bånd, der 

forhindrer en gruppe i at have en intern frygt for gruppens andre medlemmer. Eksisterede der ikke 

en moral blandt gruppens medlemmer, vil alle i gruppen have konstant frygt, både for hinanden 

men også overfor andre grupper (de Waal 1996). Moralen er altså i denne forstand en 

sikkerhedsforanstaltning for gruppens medlemmer, moralens udvikling ligger således i en eller 

anden form for samarbejdsadfærd. Men for at moralen kan udvikle sig, så må der eksistere en intern 

gruppekonflikt, og gruppemedlemmernes adfærd begrænses/styres således ud fra en tanke om, 

hvordan de andre medlemmer i gruppen vil kategorisere den udførte handling. Ser de handlingen 

som ’rigtig’, har man handlet i overensstemmelse med gruppens moral, har man derimod handlet 

’forkert’, så har man brudt med gruppens moral, hvorved der kan forventes repressalier fra gruppen. 

(de Waal 1996). 

David Hume’s artikel: A Treatise of Human Nature (1740), skildrer moralens udbredelse fra at være 

opstået i tilfældige mindre grupper til at blive gældende praksis i strukturerede samfund i form af 

institutionalisering og eksplicit regulering af den menneskelige adfærd (Hume 1740). Hume mente 

dermed, at oprettelsen af det strukturerede samfund skete på grundlag af den nytte, som det gav 

mennesket. Ved at individets handlinger hele tiden kan skelnes som værende enten ’rigtige’ eller 

’forkerte’, så efterstræber gruppens medlemmer at agere deres handlinger efter, hvad der i gruppen 

opfattes som værende ’rigtig’. Dermed forstærkes gruppens moral ved, at medlemmernes 

handlinger gentages gang på gang. Effekten herpå vil være, at gruppens medlemmer over tid ikke 

vil være i stand til at forklare, hvorfor en handling ses som ’forkert’. Moralen er hermed blevet en 

iboende værdi, som de handler ud fra, men uden at kunne forklare bevæggrunden herfor – 

individets præferencer er dermed blevet synonyme med fællesskabets interesser. 

13


Et andet syn på moral kommer fra Deacon. Han distancerer sig fra de Waal ved ikke at tillægge 

fællesskabets interesser så massiv betydning for individets opfattelse af ’rigtig’ og ’forkert’. I stedet 

mener Deacon, at moralens standpunkt findes i menneskets evne til at foretage symbolske 

refleksioner og manipulering (Deacon 1997). Menneskets har altså en evne til at skabe en mental 

forestilling, om hvordan deres handlinger vil påvirke andre, inden handlingen er udført, dvs. 

mennesket kan sætte sig ind i andres tanker og følelser. Dette gør, at mennesket kan komme i en 

mental konflikt (et etisk dilemma) mellem egne og andres følelser, det er denne egenskab som 

ifølge Deacon skaber og udvikler moralen. 

Durkheim (1957) mener ligesom Deacon, at der ofte eksisterer en konflikt mellem individets ønsker 

og samfundets ageren i forhold til disse ønsker. Forstået på den måde, at hvis samfundet ikke tjener 

individernes ønsker, så eksisterer der en antagonisme. Det som alligevel binder individet til 

samfundet og pligten til at respektere dets systemer, må da være moralen. De tidligere strikse (ofte 

religiøse) retningslinjer for individets adfærd bliver udvandet i takt med udviklingen, dette 

medfører, at de mister deres forankring i tidligere ellers givne praksisser, hvilket giver plads til 

individualiteten (Durkheim 1957). Dvs. det faktum, at samfundet hele tiden er i udvikling og den 

stigende kompleksitet heraf, medfører, at individets frihed vinder frem, men fællesskabsinteresse er 

ikke slut. Ifølge Durkheim er den tidligere så fremherskende kollektive bevidsthed ikke blevet 

overløbet af individets egne interesser. Individet tror, at det agerer ud fra egne interesser, men deres 

handlinger er præget af en underliggende bevidsthed lag (samfundets moral). Et lag, som samler 

basale og universelle forståelsesrammer for den menneskelige moralske adfærd, som en iboende 

værdi i individet, der danner grundlaget for den kollektive bevidsthed. 

Figur 2.1. Moralens tre lag illustrerer, hvordan menneskets underbevidsthed kommer til udtryk i 

handling. Mekanismen som figur 1. forklarer, er at mennesket ikke blot er en passiv refleksion af 

tidligere normer og praksisser, men har evnen til at formulere og præge egne og fremtidige 

praksisser og normer som følge af samfundsudviklingen. Processen sker uden, at vi mennesker 

ligger mærke til det, oftest ses forandringen først i næste generation som en ny iboende værdi, der 

præger denne og måske fremtidige generationer. 

14


Figur 2.1. Moralens tre lag. 

Surface: Vores handlinger 

afspejles af den tid/kultur vi 

befinder os i – vi tilpasser os 

gruppens moralske værdier og 

normer. 

Intermediate: Vores opfattelse 

af generelle sociale normer, 

opfattelsen påvirkes af, i hvilken 

moral kontekst man befinder sig. 

Substratum: Universelle værdier 

som menneskets besidder, men vi er 

ikke i stand til at forklare hvordan 

de er blevet iboende i os. 

(Petersen 1999) 

Ud over de ovennævnte tilgange er der fra flere andre forskere/sociologer givet forklaringer på, 

hvordan den sociale orden fremkommer og udvikles hos mennesket. Max Weber så moralen som et 

dybt behov hos mennesket om at kunne forstå og skelne sine tanker og handlinger som værende 

moralske. Desuden mente Weber, at den lykke, som tilfaldt et menneske, var velfortjent og 

retfærdig (Weber 1905). Webers tanker blev set som et udtryk for den protestantiske etik, der ledte 

til udviklingen af den moderne kapitalisme. Et andet syn på moralen kom fra Talcott Parsons, der så 

ligevægten i samfundsstrukturen som drivkræften bag moralens tilblivelse og udvikling. 

Menneskets handlinger sås som moralsk korrekte, så længe de ikke skabte uorden i samfundets 

ligevægt (Parsons 1960). Desuden har Axelrods game theory været brugt som en forklaringsfaktor 

for udviklingen af sociale værdier og normer. Dvs. opfattelsen og retfærdiggørelsen af vores 

aktuelle adfærd, er det, som skaber moralen (Axelrod 1984, 1986). 

2.3. Moral etikkens dimensioner: Deontologisk Etik 

Begrebet ”Deontologisk” blev første gang brugt i forbindelse med etik i 1930 af C. D. Broad i 

bogen: Five Types of Ethical Theory. Ifølge Broad, er begrebet ment som værende en 

forklaringskraft, der kan skelne forskellige etiske teoriers værdimæssige standpunkter fra hinanden, 

her tænkes især som modvægt til teleologien (Broad 1930). Broad definerer deontologisk etik som: 

15


”The concepts of obligations are fundamental and the concept of value are definable in terms of 

them.” 

(Broad 1930 s. 277). 

Deontologi er en filosofisk teori om, at valg bør baseres på regler eller moralske principper, og at 

”det rigtige valg” tjener en højere gerning, end resultaterne som gerningen medfører. Teorien 

fokuserer på intentionen og motivet bag handlingen, dets hensyn og respekt for de pligter og 

principper, der leves efter (Olson 1967) og (Beauchamp 1991). Dvs. teorien bygger på et normativt 

fundament, idet mennesket har visse forpligtigelser overfor omverdenen, som er absolutte og 

ufravigelige. Deontologien er i høj grad en rettighedstænking, idet den tager det standpunkt, at en 

handlings moralske værdi er uafhængig af værdien af dens konsekvenser. Ifølge den kantianske 

tradition, så er det vigtigste for deontologien viljen, som ligger bag handlingen – den gode vilje har 

respekt for menneskets medfødte rettigheder. 

Den deontologiske etiks hovedskikkelse er den tyske filosof Immanuel Kant, der i sit 

moralfilosofiske hovedværk: Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) fremfører argumentet 

for, at mennesket i sig selv er et mål, der har visse rettigheder - man bør altid handle i respekt for 

menneskets rettigheder. 

2.3.1. Kantiansk etik 

Immanuel Kant så det som sin opgave at klarlægge og finde grænserne for, hvad den menneskelige 

fornuft kan yde på erkendelsesområdet. Han skelnede ligesom Aristoteles mellem en teoretisk, 

”ren” fornuft og en praktisk fornuft. Ifølge Kant, er kun a priori erkendelse uimodståeligt sand, 

logisk nødvendig og strengt almengyldig. Erkendelse, der bygger helt eller delvis på erfaring, vil 

altid rumme en usikkerhed og vil derfor ikke kunne accepteres som værende uimodståelig sand, 

logisk nødvendig og strengt almengyldig (Kant 1785). Problemet for moralen, hvis moralske 

udsagn skal være almengyldige og undtagelsesløse er, at der må gives et andet princip for moralen 

end de erfaringsmæssige. For erfaringer er tilfældige og subjektive og således uden 

almengyldighed, derfor må den moralske tænkning renses for alle argumenter der henviser til 

erfaringer. 

16


Kant drager hele tiden et skarpt skel mellem den fysiske-materielle virkelighed, forstået som 

”tingene” eller ”sagerne” på den ene side, og ”mennesker” eller ”personer” på den anden side. For 

menneskets bevidsthed fremtræder tingen som bundet til naturlovene, hvorved alt i naturen opfattes 

af os som formålsbestemt (Kant 1785). Tingene har værdi, fordi de takket være deres lovmæssighed 

kan udnyttes til bestemte formål; de har ingen værdi i sig selv. Derimod fremstår mennesket i sin 

bevidsthed om sig selv som en person, der som sådan har værdi i sig selv, ikke blot som middel for 

et formål; mennesket er for mennesket et formål i sig selv – et fornuftsmenneske. Hiver man dette 

princip væk fra teorien og ud i en virksomhedskontekst, kan det tolkes som, at virksomheden skal 

have ”respekt-for-individet”. Dvs. ser virksomheden sine kunder og medarbejdere som målet for 

sine handlinger frem for som et middel til at opnå profit, så optræder virksomheden i harmoni med 

Kants teori – Kant udelukker ikke kategorisk, at man behandler en person som et middel, bare man 

ikke kun gør det, dvs. der skal også være andre motiver. Kants princip forlanger kun, at personer 

behandles med respekt og moralsk værdighed, som ethvert individ er berettet til uanset situationen, 

også i situationer hvor de hovedsageligt bruges som et middel til at opnå mål for andre (Beauchamp 

& Bowie 1993). 

Kants princip finder motivet bag handlingens moral vigtig, det har en forventning om, at personer 

træffer de rigtige beslutninger baseret på de rigtige årsager – en person som er ærlig, fordi 

vedkommende synes, at ærlighed kan betale sig, er ikke ærlig på de moralske rigtige forudsætninger 

(pga. individets forventning om en pay-off, som følge af sine handlinger) (Beauchamp & Bowie 

1993). Fx hvis en virksomheds ledelse siger, at motivet for en moralsk korrekt udført handling var, 

at det vil være godt for deres virksomhed. Så er handlingen, ifølge Kants teorier, ikke foretaget 

udelukkende for handlingens gode hensigt, men som et middel til at opnå andre fordele – der har 

været en bagtanke med den ”moralsk korrekte udførte handling”. Beslutning kan derfor ikke 

beskrives som moralsk, men snarere som udspekuleret. 

I Kants ånd er en handling, der er motiveret af egen interesse eller medfølelse alene, ikke moralsk 

prisværdigt. For at modtage moralsk anerkendelse, skal handlingen være foretaget ud fra pligt. Kant 

insisterer på, at alle handlinger skal være foretaget ikke kun pga. af pligten, men udelukkende for 

pligtens skyld. Kant fastholder dermed, at en handlings moral skal være motiveret på pligten alene. 

Dvs. vælger en person eller virksomhed at foretage en handling, som strider imod personens eller 

virksomhedens trang, men udfører den pga. pligt, har det grundlæggende handlingsprincip i det 

17


tilfælde moralsk indhold. Motivet bag handlingen er i sådan en handling styret af personens eller 

virksomhedens gode vilje. Viljen skal forstås som menneskets evne til at handle i overensstemmelse 

med visse regler og love. At man er velgørende af pligt og ikke af lyst er netop, hvad der er 

karakterens eller virksomhedens moralske højeste værdi. 

Moralen giver en rationel ramme for de principper og regler, som begrænser og guider alle 

personer, uafhængig af deres personlige mål og præferencer. Dvs. at alle overvejelser om nytte og 

egen interesse er sekundære, fordi den moralske værdi bag en persons handling afhænger 

udelukkende af acceptabilititeten i den regel/lov, hvorefter personen har handlet. Eller som Kant 

siger det; Moralens acceptabilitet afhænger af reglen/loven som afgører personens vilje (Kant 

1785). En handling har således kun moralsk værdi, hvis personen, som udfører den, har/er i 

besiddelse af det, som Kant kalder ”den gode vilje”. En person har kun en god vilje, hvis eneste 

motiv bag handlingen er moralens pligt. Dette formulerede Kant til: 

”I Ought never to act except in such a way that I can also will that my maxim should become a 

universal law” 

(Beauchamp & Bowie 1993 s. 30-31). 

Dette opstiller, ifølge Kant, et kategorisk imperativ. Den er kategorisk, fordi den er absolut 

bindende og ikke tillader undtagelser. Den er imperativ, fordi den giver instruktioner om, hvorledes 

man skal agere. Dvs. en handlingsforskrift, der uden at miste sin mening kan ophøjes til en 

almengyldig lov kan være et kategorisk imperativ – og dermed virke som et moralsk bud. En 

pligthandling har ikke sin moralske værdi i det mål, der skal nås, men i den maksime ifølge hvilken 

handlingen er besluttet. 

2.4. Moral etikkens dimensioner: Teleologisk etik 

Teleologi betyder, at ”noget” er formålsbestemt, at fokus er på det endelige mål og ikke på midlet 

til målet (Broad 1930). Teleologi bruges som begreb og forklaringskraft i sammenhæng med mange 

forskellige videnskabelige genrer bl.a. inden for fysikken (Wicken 1981), kemien (Henderson 1913 

og 1917) og biologien (Wright 1968 og 1976). Den etiske teleologiske videnskab har sin oprindelse 

helt tilbage i det antikke Grækenland, hvor store tænkere som Platon og Aristoteles konstruerede 

deres etiske og politiske doktriner, der indeholdte moralske idéer og opfattelser af den menneskelige 

adfærd (Parry 1965). 

18


Den teleologiske tilgang til etik vurderer moralen bag handlingen ved at se på den konsekvens, som 

handlingen har medført. ”Rigtige” handlinger er rigtige, fordi de medfører gode konsekvenser, og 

”forkerte” handlinger er forkerte, fordi de medfører dårlige konsekvenser (Beauchamp 1991), 

(Beauchamp & Bowie 1993), (Beck-Dudley & Macdonald 1994) og (Broad 1930), dvs. teleologisk 

etik er konsekvensetik. Konsekvensetik indeholder en vifte af forskellige etiske tilgange bl.a. 

nytteetikken (utility). Nytteetikkens pointe er, at en handling er moralsk, hvis konsekvensen af den 

skaber maksimal mere lykke (nytte) for det størst mulige antal, end den producerer ulykke. Eller 

som Jeremy Bentham formulerede det: 

”The Greatest Happiness Principle - en handling kan da siges at være i overensstemmelse med 

nytteprincippet eller for kortheds skyld med nytten (i betydningen samfundets nytte som helhed), når 

den tendens, den har til at øge samfundets lykke, er større end enhver anden tendens, den har til at 

mindske den” 

(Bentham 1789). 

I denne afhandling vil teleologisk etik og nytteetik være synonym med begrebet utilitarisme. 

De formålsbestemte handlinger kan opdeles i to lejre, som hver især har et forskelligt fokus på, 

hvad/hvem deres handlingers konsekvenser berører: 

1. Intrinsic value: De iboende/immanente formålsbestemte handlinger siger, at handlingen er 

udført som følge af, at mennesket har en naturlig mekanisme til at forfølge visse egne mål. 

Tanken blev fremført af Thomas Aquinas i Summa contra Gentiles (1258-1264) (Johnson 

2005). 

2. Extrinsic value: De udvendige og ydre formålsbestemte handlinger siger, at handlingen er 

udført som følge af at øge andres nytte. 

De mest betydningsfulde personer inden for utilitarismen, er de to engelske filosoffer Jeremy 

Bentham, der tilhørte den hedonistiske utilitarisme, som er utilitarismen i sin rene form og John 

Stuart Mill, der så visse problemer i den hedonistiske utilitarisme, og derfor tilhører den 

præferentialistiske gren af utilitarismen. Afhandlingen vil ikke fokusere på dette forhold i 

gennemgangen af utilitarismen. 

19


2.4.1. Utilitarisme 

Ifølge Bentham findes der en rationel metode til nøjagtig bestemmelse af menneskelige handlingers 

moralske værdi (utilitarisme eller nytteværdi). – de menneskelige handlinger må, ligesom 

naturbegivenheder, have en bevægende kraft som bevirkende årsag. Denne kraft er den stræben 

efter at opnå lyst og undgå smerte, som vi alle er underlagt, hvad enten vi vil indrømme det eller ej! 

Benthams påstand er, at manges lykke og velfærd må veje tungere end nogle fås lykke og velfærd 

(Troelsen, 2002). Dvs. utilitarisme er committed til at maksimere det gode og minimering af det 

dårlige/onde. Det betyder, at virksomheder altid skal stræbe efter at maksimere deres effiency – 

effiency er synonym med større profit og lavere priser (Beauchamp & Bowie 1993). Utilitarismens 

commitment til den optimale produktivitet gennem effiency, er en essentiel del af det traditionelle 

erhvervslivs opfattelse af samfundet. I denne henseende ligestilles det gode samfund med effiency 

og utilitarisme. At både skulle minimere det dårlige/onde og balancere risiciene mod fordele ved en 

handling, har altid været et problematisk issue for erhvervslivet. 

Ifølge Bentham er menneskets handlinger og tanker (nytten) ledet af to faktorer, lysten og smerten. 

Det er alene ud fra disse to modsætninger, at mennesket træffer sine beslutninger om, hvad man bør 

gøre, og bestemme, hvad vi vil komme til at gøre. Man kan sige, at mennesket har en målestok for, 

hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, samt en sans for hvad handlingerne vil medføre, en slags 

kausalitetsforståelse. Nytteprincippet anerkender dette, og betragter det som fundamentet for et 

utilitaristisk system, der har til hensigt at optimere nytten. Ved nytteprincippet forstås, at 

frembringe: fordel, lyst, godt eller lykke – at forebygge indtræden af fortræd, smerte, ondt eller 

ulykke for de parter, som er involveret (Bentham 1789). 

Det, som ifølge utilitaristerne, gør nytteprincippet så anvendeligt er dets evne til at kvantificere 

individers og samfundets interesse – utilitaristerne sætter værdier på lyst og smertemængden. 

Utilitarismen har opstillet en proces, der indeholder syv forhold, som en beslutningstager altid skal 

have for øjet, inden en handling foretages. Bentham udviklede et hedonistisk calculus, hvor man 

målte den samlede lykke og fratrak den samlede ulykke. På denne måde kunne man vurdere alle 

handlinger op i mod hinanden, og se hvilken, der gav den største mængde af lykke til det størst 

mulige antal mennesker. Lyst og undgåelse af smerte er således de mål, som beslutningstageren har 

for øje, han har derfor behov for at forstå deres værdi. Lyst og smerte er de instrumenter han har at 

arbejde med – han må derfor forstå deres styrke: 

20


• Lyst og smerte måles ud fra fire forhold: 

o Dens intensitet 

o Dens varighed 

o Dens sikkerhed eller usikkerhed 

o Dens nærhed eller fjernhed 

• Det er de omstændigheder, som skal tages i betragtning ved vurdering af en lyst eller en 

smerte, når de betragtes isoleret hver for sig. Handlingen, som omstændigheder berører, 

vurderes ud fra: 

o Dens frugtbarhed, hvad følger i kølvandet på udfaldet, ensrettet konsekvenser 

o Dens renhed, handlingen medfører ikke modsatrettet konsekvenser 

• Endelig skal omstændighedernes berøringsflade vurderes 


o Dens omfang, hvor mange berøres af handlingen 

Ved at følge denne fremgangsmåde i en beslutningsproces sikres det, at en handling er frembragt i 

overensstemmelse med nytteprincippet, idet man har frembragt kvantificerbare værdier for nytten 

hos de involverede parter ved at afdække handlingens indflydelse på følgende forhold: 

o Værdien af enhver skelnelig lyst, som synes frembragt 

o Værdien, som enhver smerte har frembragt 

o Værdien af fremkaldt synergien (frugtbarhed og renhed) 

o Værdien af fremkaldt synergien (frugtbarhed og urenhed) 

o Adder alle lystværdier og alle smerteværdierne – giver samlet vurdering af 

handlingens gode og dårlige forhold for individet 

o Tag så hensynet til handlingens omfang 


Moralprincippet i utilitarismen, der er ideen om, at man kan slippe uden om de svære 

værdidiskussioner og reducere moralspørgsmålene til noget objektivt og kvantificerbart, der lader 

sig opstille i lighed med et simpelt regnestykke, har gjort utilitarismen til en umådelig 

indflydelsesrig moralfilosofisk strømning – i manges øjne den eneste retskafne moralteori, der er 

21


mulig og den eneste, der er politisk praktiserbar i et moderne, demokratisk og pluralistisk samfund. 

Man kan altid sige om en handling, som er i overensstemmelse med nytteprincippet, at den er én, 

der bør udføres, eller i det mindste ikke er én, der bør udføres. Dette gælder både for individets 

lykke og for samfundets lykke. 

2.5. Kapitlets hovedpointer 

I afsnit 2.2. blev der ud fra fire forskellige teoretikere beskrevet, hvorfor og hvordan moral opstår 

og udvikles, teoriernes forskellige opfattelse af moralen kan visualiseres ud fra figur 2.1. De Waal 

argumenterer, at moralen formes efter de omgivelser og det miljø, som individet befinder sig i. 

Selvom miljøet har rødder dybere i kulturen, anser afhandlingen de Waals bidrag til hovedsageligt 

at berøre menneskets yderste surface lag. Deacon distancerer sig fra de Waal og træder skridtet 

dybere ned på et mellemliggende intermediate niveau. Han mener, moralen udspringer fra de 

generelle sociale normer, der styrer den kontekst, som individet befinder sig i. Det dybeste skridt 

tager Hume, idet hans teorier om moralens tilblivelse tager afsæt i samfundets og menneskets 

iboende værdier på substratum niveau. Hume mener, at menneskets moral er blevet 

institutionaliseret, hvilket medfører, at individet ikke er i stand til at forklare på hvilke 

bevæggrunde, man skelner en handlings rigtighed – det ligger bare i mennesket naturlige opfattelse. 

Efter at have klarlagt moralens tre niveauer, beskriver afsnit 2.3. - 2.4.1. moralen ud fra et mere 

praktisk handlings aspekt – hvad motiverne bag mine handlinger er Kapitlet fremfører to syn 

herpå: 

1. Kants deontologiske pligtetik som siger, at moralens rigtighed bestemmes ud fra motivet 

bag handlingen. Dvs. handlinger der foretages, selvom de strider imod personens trang, er 

udført som følge af en god vilje – hvilket er det grundlæggende motiv ifølge Kants pligtetik. 

2. Bentham og Mills konsekvensetik som siger, at moralens rigtighed afspejles af handlingens 

konsekvens. Dvs. medfører handlingen, at flere mennesker stilles bedre end udgangspunktet, 

så er handlingen moralsk rigtig. 

22


Kapitlet viser altså hvilke faktorer, der påvirker den menneskelige adfærd, og hvordan de danner 

grundlaget for menneskets etiske position, i henhold til hvilke motiver, der ligger bag ens 

handlinger. 

23


Kapitel 3 

- Kapitalismens spilleregler - 

3.1. Forord 

Efter at kapitel 2 har koncentreret sig om etik og forklaret menneskets etiske forståelse og ståsted ud 

fra to meget forskellige syn og værdipunkter, Kants deontologiske pligt-etik og konsekvens-etikken 

fremført af Jeremy Bentham og John Stuart Mill, tager afhandlingen i dette kapitel en skarp 

drejning væk fra etikkens filosofiske univers og kigger i stedet dybere på kapitalismen som begreb 

. 

Kapitlet vil stille skarpt på de kapitalistiske tanker, kendetegn og holdninger. Den teoretiske 

hovedvægt vil blive fremført ud fra økonomen Milton Friedmans to udgivelser: Capitalism and 

Freedom (1962) og The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits (1970). Grunden 

hertil er, at Friedman i de økonomiske kredse betegnes som en ”super-kapitalist”, hvilket er med til, 

at sætte kapitalismens regler meget på kant i forhold til andre discipliner og i forhold til den plads 

kapitalismen har i det moderne samfund. Effekten ved at skildre økonomien ud fra Friedmans 

holdninger er, at man ikke står tilbage med nogen tvivlsspørgsmål i relationen mellem kapitalismen 

og samfundet – rollerne er klart defineret. 

Kapitlets struktur er: Først forklares begrebet ”økonomisk frihed” ud fra Friedmans syn herpå, der 

gives en kort skildring af, hvordan Friedman ser kapitalismen og dets rolle i forhold til statsmagten. 

Derefter vil der komme en mere omfattende forklaring på forholdet mellem det frie marked og 

statsmagten set i et kapitalistisk perspektiv. Efterfølgende beskrives Friedmans syns på social 

responsibility, som klart markerer, hvor økonomiens ansvarsgrænse går. I forlængelse heraf 

fremføres en noget utraditionel og nuanceret vinkel på Friedmans social responsibility syn. 

Grunden hertil er at provokere kapitalismen ved at tolke anderledes på en artikel som i manges øjne 

er med til at definere, hvad kapitalismen står for. Afslutningsvis samles der op på kapitlet, hvor de 

vigtigste pointer fremhæves. 

3.2. Den kapitalistiske samfunds optik 

Friedman sværmer i sit værk: Capitalism and Freedom (1962) om begrebet ”økonomisk frihed”. 

Han bruger polerne kapitalisme, forstået som det frie marked, og socialisme forstået som et 

statsstyret marked, som ydergrænserne for sin diskussion. Kapitalisterne, bl.a. (Hayek 1940, 1944) 

24


og (Friedman 1962) foretrak en laissez-faire håndtering af det økonomiske marked og mente, at 

markedskræfterne havde den fornødne egenskab til at løse evt. uoverensstemmelser, som måtte 

opstå på det frie marked. Argumentet bag denne påstand er, at alle interaktioner og transaktioner på 

det frie marked sker på frivillig basis – set i det perspektiv vil uoverensstemmelser slet ikke kunne 

opstå, da uoverensstemmelser ikke sker på baggrund af frivillige handlinger fra begge parter. Dvs. 

kapitalismen bygger på individets frivillighed, både i relation til økonomien, hvor individet skulle 

være egenrådigt og i politisk sammenhæng, hvor frihed ses som grobunden til demokrati og fred. 

Socialisterne bl.a. (Marx 1867) og (Marx & Engels 1893, 1894) mente, at økonomien ikke kunne 

styres i hænderne på det frie marked. I stedet havde de den holdning, at økonomien fungerede bedst, 

hvis den blev underlagt nogle regulativer udstukket af statsmagten. Uuoverensstemmelser blev 

afgjort af statsmagten og afgørelsen blev truffet ud fra de opstillede og gældende regler, som 

statsmagten har påført det økonomiske marked. 

Ifølge Friedman er økonomisk frihed en betingelse for politisk frihed. Friedman mener hermed, at 

indskrænkelser i den økonomiske frihed automatisk medfører en indskrænkelse i individets 

politiske frihed. Friedmans argumentation for at samfundet skulle bygges på kapitalismen, skal 

derfor ikke udelukkende ses ud fra et økonomisk perspektiv. Friedman mener, at det vil have store 

menneskelige omkostninger, i form af begrænset politisk frihed, at have en statsmagt som 

kontrollerer økonomien (Friedman 1962). Dvs. individets frihed både økonomisk og politisk 

blomstrer bedst under kapitalismen. 

3.3. Forholdet mellem det frie marked og statsmagten 

Som nævnt ovenfor argumenterer Friedman for, at der er en tæt relation mellem økonomien og 

politik. Denne relation gør, at økonomi og politik kun kan indgå i et begrænset antal kombinationer. 

I det følgende forklares lidt dybere relationen mellem økonomi og politik. 

Økonomisk frihed har dets essens i, at et individ har 100 % bestemmelsesret over alle de 

økonomiske ressourcer, som vedkommende må være berettiget til (Friedman 1962). Dvs. alle 

statslige regulativer som fx skat eller tvungen pensionsopsparing bryder sig imod Friedmans 

definition af økonomisk frihed. Det samme gør regeringsbestemmelser, som fx licenstilladelse, som 

en person måtte erhverve sig inden for et bestemt erhverv, fx tandlæge eller køreskolelærer. Ved at 

statsmagten opkræver en skat eller afgift i en eller anden form eller kræver en licens for at 

25


praktisere et erhverv, så ligger statsmagten restriktioner på individets økonomiske frihed. Hayek 

(1944) fremførte ca. 20 år før Friedman lignende påstande. Han argumenterede for, at økonomisk 

kontrol ikke blot er en selvstændig del af det menneskelige liv, som kan separeres fra resten, idet 

økonomien er kontrollen med midlerne til alle vores mål. De, som har kontrol over midlerne, har 

også magten til at bestemme hvilke mål, der skal efterstræbes – essensen med økonomisk frihed er 

ifølge Hayek, at individet skal have selvkontrol og selvbestemmelse over sit eget liv, både i et 

økonomisk og politisk henseende (Hayek 1944). 

Den økonomiske frihed fremmer også politisk frihed. Argumentet fra kapitalismen bygger på, at 

den frie kapitalistiske konkurrence adskiller økonomisk magt fra politisk magt (Friedman 1962). 

Politisk frihed udspringer altså fra et frit økonomisk marked - i forlængelse heraf kan man drage 

den konklusion, at kapitalisme er en nødvendighed for politisk frihed. Ser man på argumentet i et 

historisk vestligt perspektiv, er Berlin-murens fald i 1989 et eksempel på, at kapitalisterne har ret i 

deres påstand. De ellers så dominerende Østeuropæiske statsmagter måtte afgive meget af deres 

magt som følge af kapitalismens fremmarch. Hayek (1944) angriber ikke så meget selve 

planøkonomien, men mere de strukturelle skabelser, som socialisme medførte. Han siger 

”…planning creates a situation in which it is necessary for us to agree on a much larger number of 

topics than we have been used to, and that in a planned system we cannot confine collective action 

to the task on which we can agree but are forced to produce agreement on everything in order that 

any action can be taken at all…” (1944 s. 70). Med det mener Hayek, at ét sind eller én gruppe af 

hoveder ikke kan besidde den nødvendige viden, som det kræves for at koordinere et komplekst 

økonomisk system – det er de socialt konstruerede strukturer, som forhindrer individet dets frihed. 

3.4. Statens rolle i et kapitalistisk samfund 

Vi husker på kapitalisternes aksiom, der siger: økonomisk frihed er et middel til at opnå individets 

frihed, som er kapitalismens ultimative mål. Desto mere samfundet bygger på markedets frie 

kræfter, jo mere frigøres individet fra begrænsningerne og ensretningerne, som den sociale fabrik 

har for vane at indføre. Et fuldt ud kapitalistisk samfund vil kræve, at medlemmerne af samfundet 

enes om nogle generelle forhold, som styrer relationerne mellem dem. Forståelsen af disse 

relationer bygger på fælles værdier og normer, som alle anerkender og efterlever. 

26


Alligevel siger selv en super-kapitalist som Friedman følgende om samfundets behov for statsmagt 

”But we cannot rely on custom or on this consensus alone to interpret and enforce the rules; we 

need an umpire. (Friedman 1962 s. 25). Friedman ser dermed mangler i et samfund som 

udelukkende agerer efter kapitalismens regler. Han mener, det er utopi at tro, at samfundets 

retningslinjer alene kan fungere ud fra normer og værdier. Selv et kapitalistisk samfund har behov 

for en statsmagt til at varetage opgaver, som ikke på tilfredsstillende måde kan klares via 

markedskræfterne. Dermed accepter Friedman at afgive individuel frihed til fordel for kollektiv 

bestemmelse og ensrettethed – han går dermed på kompromis med det kapitalistiske aksiom. 

Friedman fremstiller fire punkter, som han ser som statsmagtens opgave i et ellers kapitalistisk 

samfund: 

1. opretholdelse af lov og orden, herunder beskyttelse af den private ejendomsret 

2. sikring af kontraktfrihed og politisk og økonomisk frihed i øvrigt 

3. sikring af den fri konkurrence, herunder den frie etableringsret samt forhindre 

konkurrencebegrænsende aftaler, samt endelig 

4. tilfredsstillelse af offentlige behov (social wants) som ifølge deres natur ikke kan 

tilfredsstilles via markedet, fx militær sikkerhed 

(Friedman 1962). 

Andre tidligere kapitalister, som fx John Maynard Keynes (1936) og Frank Knight (1932) 

(Friedmans lærermester fra Chicago-skolen), havde også set fordelene i, at statsmagten spillede en 

aktiv rolle i samfundet inkl. på det økonomiske marked. Keynes syn på statsmagtens indgriben 

strakte sig noget længere end, hvad Friedman var fortaler for. Keynes anbefalede, at staten havde en 

interventionistisk rolle, forstået på den måde, at statsmagten skulle bruge pengepolitik og 

finanspolitik som mekanismer for at stabilere økonomien. 

3.5. Virksomhedens rolle i samfundet 

Friedmans artikel fra 1970: The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits, har 

efterfølgende nærmest skabt en trosretning, som bygger på artiklens altoverskyggende statement: 

”There is one and only one social responsibility of business – to use its resources and engage in 

activities designed to increase its profits so long as it stays within the rules of the game” 

27


(Friedman 1970 s. 4). 

Ifølge statementet siger ideologien bag den frie markedsøkonomi, at virksomhedens 

altoverskyggende ansvar er, at få den størst mulige profit. Aktionærer investerer deres penge i 

virksomheder med det formål at få det størst mulige udbytte af deres investeringer. Dvs. det er 

virksomhedsledelsens ansvar at drive forretningen med det formål at skabe det størst mulige afkast 

til deres ejere under hensyn til samfundets gældende regler, både den gældende lovgivning, men 

også regler, som udspringer fra de etiske normer og værdier – virksomhedslederens relation til 

virksomhedens ejere kan beskrives ud fra principal-agentteori. Ifølge flere principal-agentteorier er 

agentens ansvar primært overfor principalen (Sappington 1991) og (Axelrod & Dion 1988). 

Friedman tager dermed den position, at socialt ansvarlige tiltag ikke kan give virksomheden et 

positivt afkast. At virksomhedslederen har et socialt ansvar må derfor også betyde, at 

virksomhedslederen handler efter principper, som er modstridende med ejerens interesser, da et 

socialt ansvarligt bidrag ifølge Friedman ikke generer et positivt afkast for virksomheden. 

Problematikken med social ansvarlighed set fra kapitalisternes side er: Virksomhedsledere, der 

finansielt bidrager til socialt ansvarlige tiltag, har reelt set ikke råderet over de finansielle midler, de 

bidrager med, og dermed bryder de med princippet om individets økonomiske frihed (Friedman 

1962). De penge, som virksomhedslederen vælger at allokere på socialt ansvarlige tiltag, tilhører i 

realiteten enten virksomhedens aktionærer, kunderne eller medarbejderen. Ifølge kapitalisterne 

burde de tre grupper selv have rettigheden til at bestemme, hvad deres økonomiske midler skal 

bruges til – de kan bruge deres egne penge på socialt ansvarlige tiltag, hvis de måtte ønske det. 

Pointen er, at valget skulle være deres eget og ikke lagt i hænderne på en virksomhedsleder eller 

lignende. I forlængelse heraf udøver virksomhedslederen kun social ansvarlighed, hvis bidraget 

bruges på tiltag, som pengenes retmæssige ejer ikke havde i sinde. Dvs. ved at virksomheden 

udøver social ansvarlighed, tvangspåligger virksomheden sine interessenter en ekstra skat/afgift. 

Dette rejser en anden problemstilling. Ifølge kapitalisterne er virksomhedens ansvar først og 

fremmest overfor ejerne, men ved at virksomheden agerer med social ansvarlighed, får 

virksomheden sideløbende en politisk funktion. Virksomhederne kommer derved til at få en 

dobbeltrolle, hvor ansvaret på den ene side er overfor aktionærerne og på den anden side overfor 

samfundet. For virksomhedslederen bliver dette en meget svær balancegang. Skal man se på 

28


situationen ud fra lederens egoistiske syn, må man antage, at lederen ser størst forpligtelse overfor 

ejerne, idet det er ejeren, som har bestemmelsesret om lederens forsatte virke i virksomheden - 

forstået på den måde, at tilfredsstiller lederen ikke ejerne, så bliver vedkommende afskediget. 

Friedman mener dermed, at de virksomheder, der bidrager til social ansvarlighed, ikke lever op til 

kapitalismens forpligtelse og dermed skader mekanismerne, som det frie marked bygger på. 

3.6. Friedmans definition af social responsibility – i en ny vinkel 

Dette afsnit har fundet inspiration i Line Groes’ artikel fra 2004: Virksomheders sociale ansvar. En 

kritisk diskussion af Milton Friedmans artikel – The Social Responsibility of Business is to Increase 

its Profit. Groes’ artikel fra 2004 er skrevet i en periode, hvor social ansvarlig nærmest er blevet et 

buzzword i erhvervslivet og samfundet generelt. Derfor er Groes’ artikel valgt ud fra overvejelsen 

om aktualitet set i en bred kontekst. 

Ifølge Line Groes viser en dybdegående læsning af Friedmans artikel, at det ståsted, som Friedman 

hidtil er blevet draget til ansvar for, på mange måder er en fejlfortolkning af Friedmans 

synspunkter. Groes mener dog stadig, at den centrale pointe hos Friedman er, at lederens ansvar 

stadigvæk foreligger overfor virksomhedens ejere – hans arbejdsgivere. Ifølge Groes åbner 

Friedman op for, at virksomheder kan have andre mål end profitoptimering, Friedman siger: 

”He (the CEO) has direct responsibility to his employers. That responsibility is to conduct the 

business in accordance with their desire, which generally will be to make as much money as 

possible while conforming to the basic rules of the society. Both those embodied in law and those 

embodied in ethical customs. Of course, in some cases his players may have a different objective.” 

(Friedman 1970 s. 1) 

Det står uklart, hvordan disse etiske skikke begrænser virksomhedsledere i deres stræben efter 

profit, hvilket er ret centralt at få præciseret. ”ethical customs” er et meget bredt begreb, som kan 

indholdsbestemmes efter omgivelserne og konteksten. Denne uklarhed kunne med fordel 

undersøges for derefter at videreudvikle Friedmans teori - det kunne være interessant at stille nogle 

kriterier op for hvilke etiske skikke, der er tale om, og hvordan disse skal følges. 

Man kan hermed ikke kritisere Friedman for at have det synspunkt, at alle virksomheder blot skal 

forfølge profit. Et punkt som kritikerne af Friedman ellers gerne forbinder med Friedman, se fx 

(Duska 2000), (Carson 1993) og (Danley 1991). 

29


Friedman drager i sin artikel andre personer end blot virksomhedens ejere ind i diskussion. Han 

argumenterer for, at virksomheder, der bidrager til social ansvarlighed, også snyder deres kunder og 

medarbejdere for penge. Friedman siger ”Insofar as his actions raise the price to customers, he is 

spending the customers’ money. Insofar as his actions lower the wages of some employees, he is 

spending their money. The stockholder or the customers or the employees could separately spend 

their own money on the particular action if they wished to do so. The executive is exercising a 

distinct “social responsibility” rather than serving as an agent of the stockholders or the customers 

or the employees, only if he spends the money in a different way than they would have spent it.” 

(Friedman 1970 s. 2) 

Med det mener Friedman, at social ansvarlighed ikke udelukkende er karakteriseret ved, at ejernes 

penge bliver brugt mod deres ønsker. Social ansvarlighed kan også være et resultat af, at 

henholdsvis medarbejdernes eller kundernes penge bliver brugt mod deres ønsker. Friedmans 

synspunkt er, at det er op til disse selv at udøve social ansvarlighed og derved ikke et ansvar, der 

ligger hos lederen i kraft af hans lederskab. 

Friedman foregriber hermed diskussionen om shareholder vs. stakeholder, da han ifølge Groes 

ser social ansvarlighed som noget, der berør både virksomhedens ejer, dens kunder og 

medarbejdere. Dette er interessant set i det forhold, at mange ser Friedman som eksponent for et 

shareholder perspektiv. Ovennævnte citat giver dog et indtryk af, at Friedmans synspunkter måske 

er mere nuanceret, end den traditionelle shareholder position ellers giver indtryk af. 

Til trods for at Friedmans syn på social ansvarlighed måske alligevel ikke er så firkantet som først 

antaget, så er Friedman stadigvæk af den overbevisning, at social ansvarlighed skal udøves af 

politikeren, idet denne er demokratisk valgt og dermed repræsenterer hele befolkningen. 

En kritik som ofte er fremført er, at det kan være i ejernes interesse at handle socialt ansvarligt, da 

det maksimerer profit på længere sigt (Carr 1968). Dette er dog ikke tilfældet, hvis man følger 

Friedman, da der ikke kan forekomme tilfælde, hvor det er i ejernes interesse ikke at forfølge deres 

interesser. Hvis det er i ejernes interesse ikke at forfølge deres interesser, bliver deres interesse jo 

også forfulgt! Dette viser blot, at det ud fra Friedmans definition, ikke kan være i ejernes interesse, 

at lederen handler socialt ansvarligt. Desuden viser det, at ingen handling i sig selv foretages alene 

med hensigten at være socialt ansvarligt – selv den bedste handling sker med et mål for øje. 

30


Friedman har dermed ikke så meget til overs for virksomheder, der bryster sig af social 

ansvarlighed, når handlinger blot bruges som et skalkeskjul for senere profitmaksimering. 


Afsnit 3.2. har vist, at kapitalismen har et meget nøgternt syn på samfundets strukturer. De 

argumenterer for, at samfundet bedst styres ud fra de frie markedskræfter, hvilket er en meget 

laissez-faire tilgang til samfundets tilstand og udvikling. Basis for et frit marked ligger i individets 

frihed og deraf frivillige deltagelse, dvs. kapitalismen bygger på individets frivillighed, både i 

relation til økonomien, hvor individet skulle være egenrådigt, og i politisk sammenhæng, hvor 

frihed ses som grobunden til demokrati og fred – økonomisk frihed er ifølge kapitalisterne en 

betingelse for politisk frihed. Et individ, som har fuld bestemmelsesret over alle de økonomiske 

ressourcer, som vedkommende må være berettiget til, har dermed også kontrol over målet som 

individet måtte efterstræbe. I afsnit 3.3. beskrives hvordan kapitalismen yderligere har den 

egenskab, at den adskiller økonomisk magt fra politisk magt - desto mere samfundet bygger på 

markedets frie kræfter, jo mere frigøres individet fra begrænsningerne og ensretningerne som den 

sociale fabrik har for vane at indføre. I afsnit 3.4. bøjer kapitalisterne sig alligevel, idet Friedman 

ser mangler i et samfund, som udelukkende agerer efter kapitalismens regler. 

Dermed accepter Friedman at give afkald på individuel frihed til fordel for kollektiv bestemmelse 

og ensrettethed – han går dermed på kompromis med det kapitalistiske aksiom. 

Hvad angår virksomheders sociale ansvar, argumenterer kapitalisterne i afsnit 3.5. for, at 

virksomhedens eneste ansvar foreligger over for deres ejere – at tjene så mange penge som 

overhovedet muligt. Virksomhedslederen er altså agent for aktionærerne, evt. socialt relaterede 

bidrag, som virksomhedslederen måtte foretage, er et brud på den økonomiske frihed virksomheds 

interessenterne ellers er berettiget til. Ved at virksomheden ikke bidrager til social ansvarlighed 

undgår virksomhedslederen at komme i klemme i en dobbelt rolle, hvor man på den ene side skal 

tjene ejerne og på den anden side skal tjene samfundet. Men som artiklen slutter af med at 

konkludere, så kan virksomhedslederen tjene både ejerne og samfundet, hvis ejerne ser det som 

værende i deres interesse at handle socialt ansvarligt. Argumentet herfor vil sandsynligvis bero på 

en større fremtidig fortjeneste – og dermed udvandes den uselviske gode gerning, som ellers er 

kendetegnet ved social ansvarlighed. 

31


I afsnit 3.6. blev kapitalisterne angrebet på deres egen hjemmebane via en kritisk og nuanceret 

tolkning af Friedman. Kritikken viser, at Friedman måske alligevel ikke er den gennemgående 

kapitalist, som han ellers opfattes som! 

32


Kapitel 4 

- CSR, et barn af etikken og kapitalismen - 

4.1. Forord 

Indtil dette punkt har afhandlingen fremført og forklaret to vidt forskellige emneområder: etikken 

og kapitalismen. Umiddelbart kan det være svært at se, hvordan to så forskellige begreber kan 

bruges i kombination – ikke desto mindre er det formålet med kapitel 4. 

I kapitel 2 blev to indgangsvinkler til den menneskelige etik præsenteret. Det blev klarlagt, at 

mennesket handler ud fra vidt forskellige motiver, nogle mennesker handler ud fra Kants pligtetik, 

mens andre handler ud fra Bentham og Mills konsekvensetik. I kapitel 3 blev fokus rettet mod det 

økonomiske motiv set i klart kapitalistisk perspektiv. Argumentet for, at kapitalismens spilleregler 

skal være den gældende samfundspraksis, der bunder i, at kapitalismen sikrer individets 

økonomiske og politiske frihed og dermed også samfundets forsatte udvikling. Hvis det vestlige 

samfund havde fulgt kapitalismens spilleregler, ville den samfundsstruktur, som vi kender i 

Danmark i dag, have set markant anderledes ud bl.a. i form af statsmagtens position i samfundet. 

Selvom virksomhederne i den vestlige verden er underlagt både lokale, regionale, nationale og 

internationale regler og love, har der fra samfundets side opbygget sig et syn på, at virksomheder 

har ”en større forpligtelse” over for samfundet, end hvad de nedskrevne regler og love forpligter 

dem til. Dette har betydet, at danskerne igennem de sidste 10-15 år, oftere og oftere er blevet 

præsenteret for begrebet Corporate Social Responsibility (CSR). 

Dette kapitel vil belyse, hvad der ligger i begrebet CSR, og hvordan det har dets tilknytning til både 

etikken og kapitalismen. Kapitlet vil være en gennemgang og opsummering af den akademiske 

udvikling, som CSR har gennemgået i det sidste halve århundrede fra 1950erne og frem til det nye 

årtusinde. Modsat de to foregående kapitler vil dette kapitel ikke læne sig op ad nogen bestemte 

teoretikere, men i stedet introducere flere forskellige teoretikeres syn på, hvad CSR er. Grunden 

hertil er, at CSR af mange opfattes som et udefinerbart begreb, hvilket en snæver indgangsvinkel til 

begrebet ikke ville kunne præsentere, hvorved forståelsen af CSR sandsynligvis vil have store 

mangler, hvis afhandlingen kun forholdte sig til én teoretiker. Votaw opsummerer det meget 

rammende i artiklen: Genius Became Rare: A Comment on the Doctrine of Social Responsibility Pt 

33


1’. Med følgende sætning “corporate social responsibility means something, but not always the 

same thing to everybody (Votaw 1972 s 25). – CSR har mange vinkler. 

Kapitlets struktur er: Først beskrives hvorledes begrebet CSR opstod, dette placerer begrebet i dets 

oprindelige kontekst og belyser tanker bag begrebet. De fire efterfølgende afsnit beskriver den 

akademiske udvikling, som CSR har gennemgået i henholdsvis: 1960erne, 1970erne, 1980erne og 

1990erne. Hvad har årtiets fokus været, og hvordan har det påvirket debatten omkring CSR 

Afslutningsvis samles der op på kapitlets hovedpointer. 

4.2. Corporate Social Responsibility – dets akademiske oprindelse 

De første akademiske tanker om CSR eller SR - Social Responsibility som de tidligste forfattere 

omtalte det, blev fremført i 1930erne og 1940erne jf. Barnard (1938), Clark (1939) og Kreps 

(1940). Det anerkendte Fortune Magazine lavede i 1946 en meningsmåling blandt 

virksomhedsledere om deres syn og holdning til social ansvarlighed. Men det første anerkendte 

bidrag, som gjorde CSR til et ledelsesmæssigt tema, var Bowens værk: Social Responsibility of the 

Businessman (1953). Bowen havde det syn, at de allerstørste virksomheder i kraft af deres 

økonomiske styrke og omfangsrige berøringsflade, besad en vital central rolle i samfundet. De 

beslutninger og handlinger, som virksomheden udførte, havde indflydelse på mange menneskers og 

familiers liv. Det var i forlængelse af denne kausale tankegang, at Bowen fremførte et argument for, 

at virksomheder også har et socialt ansvar. Bowen rejste flere interessante spørgsmål, det mest 

omtalte er følgende ”What responsibilities to society may businessmen reasonably be expected to 

assume” (Bowen 1953 s. xi). 

Fortune Magazine’s undersøgelse havde vist, at virksomhedslederne selv (93.5 % af de adspurgte) 

mente, at virksomhedsledere har et ansvar for konsekvenserne af deres handlinger i et omfang, som 

berører mere end bare virksomhedens økonomi. Bowen tager afsæt i denne holdning i forsøget på at 

fremstille en definition, som præciserer virksomhedens sociale ansvarlighed. Bowens definition 

siger: 

”It refers to the obligation of businessmen to pursue those policies, to make those decisions, or to 

follow those lines of action which are desirable in terms of the objectives and values of our society” 

(Bowen 1953 s. 6). 

34


Bowens definition omtaler ikke forholdet mellem profit og ansvarlighed, men siger alligevel, at det 

er virksomhedslederens ansvar/pligt at handle på en sådan måde, at konsekvenserne tilgodeser 

begge dele. 

På baggrund af ovennævnte, og ifølge den efterfølgende litteratur om emnet samt de utallige 

referencer til Bowens værk, peger alt på, at Bowens værk med rette kan betegnes som startskuddet 

for CSR som en akademisk disciplin (Carroll 1999). Denne afhandling bruger Bowens definition 

som afsæt til en gennemgang af definitionsfastsættelsen af CSR i et historisk perspektiv. 

4.3.1. CSRs akademiske udvikling: 1960erne, det sociale fokus 

Definitionsfastsættelsen af CSR ekspanderede op igennem 1960. Første vigtige bidrag stod Keith 

Davis for i artiklen: Can business afford to ignore social responsibilities (1960). Davis 

argumenterede for, at social ansvarlighed som idé kunne synes uklar, men at man alligevel skulle se 

det i et ledelsesmæssigt perspektiv. Davis’ bidrag til CSR debatten handlede om forholdet mellem 

social ansvarlighed og den magt, som erhvervslivet besad, Davis fremførte ”Iron Law of 

Responsibility”, som siger ”social responsibilities of businessmen need to be commensurate with 

their social power” (Davis 1960 s. 71). Ud fra Davis’ syn er det tydeligt, at de beslutninger, som 

virksomhedslederne tager, påvirker andre end bare virksomhedens økonomiske interesser. Davis 

argumenterer bl.a. for, at social ansvarlighed kan være i virksomhedens interesse set ud fra et 

økonomisk syn, idet han mener, at der er mulighed for at opnå en langsigtet økonomisk gevinst. 

Et andet bidrag til 1960ernes tolkning af CSR kom fra William C. Frederick. Fredericks havde 

tilnærmelsesvis samme indgangsvinkel til CSR som Davis, men var mere fokuseret på ”the public” 

i sine argumenter. Fredericks siger ”…the economy’s means of production should be employed in 

such a way that production and distribution should enhance total socio-economic welfare.” 

(Frederick 1960 s. 60). I Fredericks artikel er det første gang, CSR bliver nævnt i sammenhæng med 

velfærd, hvilket tydeligt indikerer, at fokus er rettet mod samfundet. 

Senere i 1960erne blev Davis’ og Fredericks definitioner mere specificerede. McGuire udgav i 1963 

værket: Business and Society, som argumenterede for, at virksomheder ikke kun havde økonomiske 

og lovmæssige forpligtelser, men at de også havde en dybere ansvarlighed overfor samfundet, som 

strækker sig udover disse forpligtelser. Ifølge McGuire består virksomhedernes dybere ansvar i at 

35


have en interesse i: politik, samfundsvelfærd, uddannelse og deres medarbejdere. Han fremfører 

yderligere, at virksomheder skal handle ”justly” i forlængelse af samfundets normer og værdier 

(McGuire 1963 s. 140) – Dette er første gang, at etikken sættes direkte i sammenhæng med 

virksomheders forretningsførelse. 

Det sidste bidrag, som fandt sted i 1960erne, kom igen fra Keith Davis. Davis havde fundet 

inspiration hos McGuires inddragelse af det etiske og lavede derfor en tilføjelse til sin egen tidligere 

definition ”The substance of social responsibility arises from concern for the ethical consequences 

of one’s acts as they might affect the interests of others” (Davis 1967 s. 46). Ifølge Davis handler 

CSR om at udbrede og åbne individets syn, så når man træffer beslutninger og handler efter dem, så 

har man tænkt på konsekvenserne for hele det sociale system. Davis tilføjelse må ses som normativ, 

da ingen beslutninger kan træffes med hensyn til alle deres konsekvenser. 

4.3.2. CSRs akademiske udvikling: 1970erne, det brede fokus 

I 1970erne opleves en sand formering af CSR litteraturen, de mange forskellige indgangsvinkler 

satte naturligvis også et aftryk på definitionen af CSR. 

Harold Johnson fremførte i 1971 i værket: Business in Contemporary Society: Framework and 

Issues social ansvarlighed ud fra et stakeholder perspektiv. Johnsons pointe var, at virksomheder 

ikke udelukkende skal efterstræbe aktionærernes ønske om stigende profit. Virksomheder, der 

ønsker at have en ansvarlig forretningsfilosofi, skal også handle under hensyn til bl.a. deres: 

medarbejdere, leverandører, forhandlere, lokalsamfundet og samfundet som helhed (Johnson 1971). 

Johnson satte dermed fokus på en interessekonflikt mellem stockholders og stakeholders, en 

konflikt, som er til evig diskussion inden for CSR-feltet. 

Udover Johnsons stakeholder approach til CSR, kom der i 1971 en ny spiller på banen inden for 

CSR i form af interesseorganisationer. Committee for Economic Development (CED) mente, at den 

sociale kontrakt mellem det private marked og samfundet havde ændret sig. Virksomheder 

eksisterede ikke kun for at bidrage med produkter og service, virksomheder skal servicere 

samfundet efter alle de behov, som samfundet kræver (CED 1971). Hermed menes, at virksomheder 

har et ansvar for den menneskelige lykke, som ligger udover hvad deres produkter og services kan 

36


give, CED anså virksomhedens opgaver i relation til CSR i form af tre koncentriske cirkler som vist 

i figur 4.1. 

Figur 4.1. De koncentriske cirkler 

Økonomisk 

fokus 

Stakeholder 

fokus 

Samfunds 

fokus 

(CED 1971 s. 15). 

Virksomhedens kernefokus er ifølge CED stadigvæk på det økonomiske, men derudover har 

virksomhederne også et ansvar over for deres stakeholders, dvs. virksomheden skal hele tiden have 

en føling med, hvad der er i deres stakeholders interesse. Desuden vil det gavne virksomheden, hvis 

deres aktiviteter er med til at afhjælpe samfundsrelaterede problemstillinger som fx diskrimination, 

fattigdom og uddannelse. CED bidrager altså med, at se CSR gennem tre forskellige fokuspunkter, 

som alle har en relation til hinanden, men hvor betydningen af de enkelte fokuspunkter i forhold til 

virksomheden er forskellig fra hinanden. 

Senere i 1970erne adresserede Eilbert & Parker CSR ud fra et praktisk perspektiv – 

implementeringen af CSR i virksomhedens daglige aktiviteter. Ifølge Eilbert & Parker skal 

virksomheder håndtere CSR i samme ånd som ”good neighborliness” (Eilbert & Parker 1973). 

Forstået således, at virksomheden aktivt skal søge at etablere det bedst mulige forhold til deres tætte 

omgivelser. Eilbert & Parker ser altså CSR ud fra et proaktivt handlingsprincip. I forlængelse af 

implementeringsdebatten begyndte litteraturen at koncentrere sig mere og mere om, hvordan 

virksomhederne udførte deres sociale ansvarlige handlinger. CSR blev i den periode sidestillet med 

begrebet Corporate Social Performance (CSP). 

I slut 70erne åbnede Abbott og Monsen (1979) debatten omkring CSR-rapportering. Formålet med 

Abbott og Monsens undersøgelse var at se i hvilket omfang, Fortune 500 virksomhederne 

rapporterede om deres sociale ansvarlige forhold i deres årsrapporter og lignende. Undersøgelsen 

37


viste, at virksomhederne koncentrerede sig om fem hovedområder: miljø, ligestilling, medarbejdere, 

lokal involvering og produkterne (Abbott & Monsen 1979). Abbott og Monsens artikel bidrog ikke 

specifikt til definitionen af CSR, men koncentrerede sig mere om CSR-aktiviteternes område og 

målelige outcome. 

Sidste bidrag i 1970erne kom fra Archie B. Carroll (1979). Han foreslog en firedelt definition af 

CSR ”The social responsibility of business encompasses the economic, legal, ethical and 

discretionary expectations that society has of organizations at a given point in time” (Carroll 1979 

s. 500). Ifølge Carroll forventer samfundet, at en virksomhed skaber profit ved at sælge deres 

produkt. Den opnåede profit investeres i nye tiltag, som igen skaber profit. Virksomhedernes profit 

er således drivkræften for et moderne samfunds og dets udvikling. I samme åndedrag skal det 

tilføjes, at samfundet desuden forventer, at virksomhedens profit er opnået ved at overholde 

samfundets love og regler. Udover at virksomheden skal overholde samfundets nedskrevne love og 

regler, forventes det også, at virksomhederne handler efter de etiske normer, som samfundet bygger. 

Den fjerde dimension af definitionen dækker over et svært definerbart begreb ”discretionary 

expectations”. Carroll forklarer det som skønsmæssige tiltag, der ligger udover de etiske, som 

samfundet har. Disse tiltag besluttes ofte af virksomhedens ledende medarbejdere, hvormed deres 

personlige holdninger ofte vil blive et kendetegn for virksomhedens strategiske position. 

4.3.3. CSRs akademiske udvikling: 1980erne, det empiriske fokus 

CSR litteraturen i 1980erne ændrede sit fokus væk fra 1960ernes og 1970ernes udbredelse og 

formering. I stedet blev opmærksomheden rettet mod empirien i form af flere undersøgelser. 

Thomas M. Jones fremførte i 1980 i artiklen: Corporate social responsibility revisited, redefined, at 

CSR ikke skulle ses, ud fra hvilket outcome det producerer, men i stedet bedømmes ud fra den 

proces, som virksomheden gennemgår i arbejdet med CSR. Argumentet for procesvinklen er ifølge 

Jones at den manglende enighed om, hvad CSR som disciplin og begreb består af, gør det 

vanskeligt at vurdere CSR ud fra en statisk måling, som et outcome vurderes at være. 

Årene omkring midt 80erne var præget af at undersøge den økonomiske sammenhæng mellem 

virksomhedernes sociale indsats, og hvilken effekt det havde på virksomhedens finansielle resultat. 

Selvom der tidligere var blevet sat fokus på dette forhold, så undersøgte Drucker (1984) hvilke 

38


forretningsmæssige fordele, der kunne opstå i kølvandet på virksomheders sociale ansvarlige 

adfærd. En måde at operationalisere CSR i forhold til dets indflydelse på virksomhedens finansielle 

resultat, blev undersøgt af Cochran & Wood i artiklen: Corporate social responsibility and 

financial performance (1984). De brugte et Moskowitz index 2 , som rangerede virksomhederne ud 

fra deres omdømme. 

I slutningen af 1980erne kom Epstein med en diskussion, der forsøgte at afdække forholdet mellem 

alternative begrebsforståelser af CSR. Epsteins CSR definition lyder ”The nub of the corporate 

social policy process is the institutionalization within business organizations of the following three 

elements…business ethics, corporate social responsibility and corporate responsiveness (Epstein 

1987 s. 106). Epstein argumenterer for, at begreberne business ethics, CSR og corporate 

responsiveness alle sværmer om samme felt, og at der er betydelige overlap mellem dem. 

4.3.4. CSRs akademiske udvikling: 1990erne, et genbrugs fokus 

1990erne bød ikke på de store revolutionerende bidrag til CSR som definition, i stedet arbejdes der 

videre ud fra den samme retning, som sluttede 1980erne – en diskussion om forskellige begreber og 

deres relation til emnet. Et lyspunkt i 90erne kom i 1991, da Donna J. Wood samlede op på nogle af 

de forrige årtiers bidrag i en ”corporate social performance model”. Definitionen af CSR som Wood 

brugte som argumentation for modellens relevans, byggede på Carrolls artikel fra 1979. Hun så 

således CSR ud fra en sammensætning af fire definitioner (afsnit 4.3.2.), selve modellen lånte hun 

fra Wartick & Cochran (1985). Det nye bidrag i Woods model var, at den havde en større 

berøringsflade samt forklarede årsager, den tidligere model havde set som værende eksplicit givne. 

Helt specifikt så bidrog modellen med at klarlægge en virksomheds CSR performance på det 

institutionelle, organisatoriske og individuelle niveau. Relevansen for denne opdeling skal ses i 

lyset af at ledelsen ved at inddele CSR i performance niveauer, kan få en bedre forståelse af 

kausalsammenhængene mellem CSR-initiativerne og CSR-outcomet. 

At 90erne var et genbrugs årti, er Carrolls artikel fra 1991 et yderligere bevis for. Han tager sin egen 

definition fra 1979 og modificerer den, således at den igen afspejler omverdenens tendenser inden 

for CSR ledelse. Modificeringen medførte, at det, som Carroll tidligere betegnede som 

discretionary expectations, i 1990erne var udskiftet med begrebet philianthropic responsibilities. 

2 Bilag 1 viser Moskowitz indeksets hypoteser og resultater 

39


Ud fra den nye definition udviklede Carroll ”The pyramide of corporate social responsibility”, der 

skulle virke som visualisering og forklaringsredskab for sin definition, se figur 4.2. 

Figur 4.2. The pyramide of corporate social responsibility. 

(Carroll 1991). 

Carrolls pyramides opbygning minder på flere områder om CEDs tre koncentriske cirkler, som er 

blevet præsenteret tidligere i afsnittet (se figur 4.1). Figurens opbygning visualiserer, at 

virksomhedens vigtigste opgave er dets økonomiske ansvar, og derefter følger de næste niveauer. 

Men modsat CEDs koncentriske cirkler er forståelsen af pyramiden en anden. Ifølge Carroll skal 

virksomheder ikke se pyramiden som en sekventiel model - pointen er, at virksomheden til hver en 

tid skal være opmærksom på alle fire niveauer i deres forretningsfilosofi. 

Som afslutning på den historiske gennemgang og som en påmindelse om, hvorfor en ellers 

økonomisk og samfundspolitisk afhandling starter med et kapitel, der handler om etik, fremhæves 

en undersøgelse foretaget af Carroll i 1994. Undersøgelsen skulle klarlægge følgende spørgsmål 

”What topics do you see as most important for research in the social issues in management field in 

the balance of the 1990s” (Carroll 1994 s. 14). Ifølge undersøgelsens respondenter var emnet 

”business ethics” det topic, som havde den største interesse - 21,5 % pegede på dette emne 3 (Carroll 

1994 s. 14). 

3 Bilag 2 viser resultaterne fra spørgsmålet stillet i Carroll (1994) 

40



Som det fremgår i afsnit 4.2., bryder begrebet CSR frem i 1953, da Bowen som et svar på 

virksomhedernes centrale samfundsposition, tilskriver virksomhederne et bredere ansvar end blot 

det af økonomisk karakter. Bowen argumenterer for, at virksomhedens indflydelse ikke stopper ved 

virksomhedens porte, hvilket virksomhedens ansvar derfor heller ikke skal gøre. Udviklingen af 

CSR i 1960erne beskrives i afsnit 4.3.1. Allerede i starten af begrebets akademiske karriere så man 

dets mange ansigter. CSR begrebet i 1960erne omhandlede bl.a. et velfærdsaspekt, et begyndende 

stakeholder syn samt en etisk dimension, der kan åbne og udvide virksomhedernes 

beslutningsgrundlag. 

I afsnit 4.3.2., som gennemgår 1970erne, præciseres stakeholder begrebet til bl.a. at inddrage: 

medarbejdere, leverandører, forhandlere, lokalsamfundet og samfundet som helhed, og dermed 

styrkes det udsagn, at virksomhedens ansvar ikke stopper ved virksomhedens porte. Yderligere kom 

der bidrag inden for implementeringen, måling og rapportering af CSR. 1970erne lukkes med 

Carrolls firedelte definition, hvor CSR ses som ”noget” virksomheden gør ekstra i forhold til dets 

omgivelser. I 1980erne (afsnit 4.3.3.) fastslog man, at CSR ikke vurderes på dets outcome, men i 

stedet ses og bedømmes som en kontinuerlig proces. Desuden slog flere undersøgelser det fast, at 

der er en positiv forbindelse mellem CSR og virksomhedens økonomiske performance – CSR 

forbedrer virksomhedens omdømme. Udviklingen op igennem 1990erne (afsnit 4.3.4.) fortsatte med 

at klarlægge processen med CSR. Nu handlede det om at se de kausale sammenhænge, som 

påvirker og påvirkes af CSR. Carroll, som også var fremme i 1970erne, redefinerede i 1991 sit 

tidligere syn på CSR som værende et ekstra bidrag. I Carrolls nye definition ses CSR nu som en 

integreret del af virksomhedens forretningsfilosofi – og dermed som en naturlig del af 

virksomhedens strategi. 

41


Kapitel 5 

- Kategorisering af CSR - 

5.1. Forord 

Som gennemgået i kapitel 4 har begrebet CSR en lang akademisk definitions diskussion bag sig, og 

diskussionen har haft mange forskellige indgangsvinkler, hvilket kan give et sløret billede af, hvad 

CSR egentligt indeholder, samt hvilket fokus det kan have. 

I dette kapitel inddeles de mange forskellige CSR tilgange, efter hvor deres hovedfokus er. Kapitlet 

kategoriserer CSR tilgangene efter fire tilhørsforhold: 


• Den samfundspolitiske indflydelse 

• Den sociale integration, og 

• Den etiske bevidsthed 

Idéen hermed er at give et billede af de dominerende CSR tilgange: deres forskellighed og 

fællestræk samt vise, hvordan de kan anvendes i forbindelse med forskellige strategier. Afsnittets 

opbygning har fundet inspiration i Garriga & Melé’s artikel: Corporate Social Responsibility 

Theories: Mapping the Territory (2004), der fokuserer på grænserne mellem udvalgte CSR teorier. 

Kapitlets struktur er: Først præsenteres CSR tiltag, som alle har et klart økonomisk perspektiv, dvs. 

tiltag som har deres fokus på at skabe profit. Dernæst beskrives CSR tiltag, som har et 

samfundspolitisk fokusområde, hvor skellet mellem, hvad der er et offentligt ansvarsområde, og 

hvad der er markedets ansvarsområder, ligger tæt op ad hinanden. Efterfølgende ses CSR i et social 

integrationsperspektiv. Denne gruppe af CSR-initiativer har hovedsageligt deres fokus på eksterne 

forhold. Endelig beskrives CSR ud fra en etisk bevidsthed, tilgangene i denne kategori er 

kendetegnende ved, at de sætter ”det gode” øverst på dagsordenen. Afslutningsvis opsamles 

kapitlets hovedpointer. 

42


5.2. Det økonomiske perspektiv 

CSR tilgangene inden for denne genre ser verden i et kapitalistisk lys, dvs. de ser virksomheden 

som værende et instrument i bestræbelser på at skabe økonomisk vækst. Set i et økonomi – 

samfunds perspektiv, så har denne gruppe af CSR tilgange primært et økonomisk aspekt. Et 

samfundsperspektiv kan kun godtages, hvis den sociale aktivitet er i overensstemmelse med 

princippet om øget økonomisk vækst. Nedenfor beskrives tre CSR tilgange som alle har fokus på 

øget værdiskabelses: 

1. Maksimering af aktionærværdien: Denne tilgang til CSR bygger på de tanker, som Friedman 

(1962, 1970) præsenterede i kapitel 3. Et socialt ansvarligt bidrag vurderes ud fra et eneste 

kriterium – dets evne til at maksimere virksomhedens aktionærværdi. Incitamentsstrukturen 

vedrørende virksomhedens strategi er primært bundet op på profitrelaterede mekanismer. 

Virksomheder, der praktiserer denne strategi, har et klart defineret principal-agent forhold. 

Det adskilte forhold mellem økonomi og social ansvarlighed, fremstår meget klart i CSR 

tilgange, som kategoriseres under dette punkt. 

2. Konkurrence fremmende strategier: Hvor den ovennævnte CSR tilgang ikke nævner noget 

om tidsperspektivet, så har denne CSR tilgang et klart langsigtet perspektiv. Ifølge Porter & 

Kramer (2002) kan investeringer i filantropiske aktiviteter være eneste tilbageværende 

konkurrenceparameter, hvilket betyder, at virksomhedens bestræbelser efter øget 

værdiskabelse skal ses i korrelation med dens sociale aktiviteter. Denne CSR tilgang så 

allerede dagens lys tilbage i 1960erne, da Davis (1960) fremsatte en lignende sammenhæng. 

Ifølge Davis kan virksomheden styrke dens økonomiske muligheder, hvis den investerer i 

sociale aktiviteter, som går i forlængelse af virksomhedens kerneaktiviteter. Davis (1960). 

Virksomheder, der praktiserer denne strategi, er et eksempel på, at selvom virksomheden har 

et overordnet økonomisk perspektiv, skal den ikke undervurdere de andre ansvarsområder, 

som fx Carroll (1991) fremhæver i figur 4.2. The pyramide of corporate social responsibility 

(afsnit 4.3.4.). 

3. Cause-related marketing: Denne CSR tilgang placerer sig tæt op ad den forrige. Princippet i 

cause-related marketing er, at virksomheden har implementeret en marketings aktivitet af 

social karakter. Dvs. ”virksomheden” donerer et beløb til en social ansvarlig aktivitet, hver 

43


gang de sælger x-antal produkter (Varadarajan & Menon 1988). Ved denne type social 

marketing opnår virksomheden en konkurrencefremmende sidegevinst i form af et forbedret 

omdømme blandt potentielle kundegrupper, idet kunderne forbinder virksomhedens brand 

med samfundsansvarlig forretningsstrategi. Situationstegnet om ordet ”virksomheden” er 

brugt for at illustrere, at oprigtigheden af virksomhedens bidrag til den socialt ansvarlige 

aktivitet kan betvivles. Som kunde kan det være svært at se gennemsigtigheden i selve 

bidraget – hvem er den egentlige bidragsyder Er det virksomheden, eller er det kunden, 

som har betalt en overpris for dermed indirekte at bidrage til en social aktivitet Dette 

forhold kan med rette diskuteres ud fra Friedmans position om økonomisk frihed. 

5.3. Den samfundspolitiske indflydelse 

CSR tilgange, som placeres i denne kategori, forklarer de forskellige interaktioner og relationer, der 

eksisterer mellem virksomheden og samfundet. Virksomheder besidder en vis form for social magt, 

der kommer i forlængelse af deres position som samfundets værdiskaber. Med den sociale magt 

følger et naturligt ansvar over for samfundet, som betyder, at virksomheden kommer i kontakt med 

den politiske arena i forbindelse med løsningen af samfundsrelaterede problemstillinger. De to CSR 

tilgange i denne kategori kan identificeres ved, at de opfordrer virksomheder til at tage et 

samfundspolitisk ansvar, som ellers ikke er pålagt virksomheder ved lov: 

1. Corporate constitutionalism: Davis (1960) stod for de første tanker inden for denne CSR 

tilgang. Han så virksomhederne som en social institution, som i kraft af denne position også 

besad social magt. I forlængelse af sit syn på virksomhedernes sociale rolle, fremførte Davis 

princippet ”Iron Law of Responsibility” ,som siger ”social responsibilities of businessmen 

need to be commensurate with their social power” (Davis 1960 s. 71). Med det mener 

Davis, at de virksomheder, der forsømmer det ansvar som deres sociale magt medfører, vil 

med tiden miste deres ansvar og dermed også magten, idet andre vil tage over for dem. I 

forhold til CSR tilgangene i det økonomiske perspektiv, så tager corporate constitutionalism 

afstand fra kapitalismens helt rene tanker. I stedet skal corporate constitutionalism ses som 

nogle nye kanaler, hvor virksomheder via et samfundspolitisk ansvar, styrker virksomheden 

fremtid og økonomiske muligheder. 

44


2. Corporate citizenship: Denne type CSR tilgang blev første gang præsenteret af Davis (1973) 

for ca. 35 år siden. Til trods for dens fremskredne alder er der blandt dagens virksomheder 

stor interesse for denne indgangsvinkel til CSR. Den fornyede interesse siges at være et 

resultat af velfærdsstatens krise og globaliseringstendenserne, hvilket påvirker relationerne 

mellem virksomheden og samfundet (Garriga & Melé 2004). Selve begrebet corporate 

citizenship referer til, at virksomheden ønsker at blive opfattet som en integreret medlem i 

det lokalmiljø, hvor de har deres aktiviteter. Matten, Crane & Chapple (2003) fremsatte tre 

forskellige syn på forståelsen af corporate citizenship: 

a. Det begrænsede syn: corporate citizenship ses her som værende tæt forbundet til 

corporate philianthropy, social investeringer eller ansvarlighed overfor lokal 

samfundet. 

b. Et bredt syn: dette syn ser corporate citizenship tiltagene som havende et overlap 

med andre CSR tilgange. Dermed menes, at corporate citizenship handler ud fra et 

bredt samfundsansvarligt syn (Carroll 1999). 

c. Et udvidet syn: Virksomhedernes ansvarlighed starter, når statsmagtens ressourcer 

og evner ikke længere er tilstrækkelige til at tilfredsstille borgernes behov. Dette syn 

giver virksomheder en magt, som har indflydelse på statsautoritetens beføjelser og 

retningslinjer. Matten m.fl. (2003) mener, dette syn er et udtryk for, at nogle 

virksomheder i dagens verden har overtaget positionen som værende den mest 

magtfulde institution i samfundet. 

Et eksempel på at corporate citizenship både omfatter et lokalt og globalt samfundssyn, blev 

diskuteret på World Economic Forum i New York 2002. Her underskrev 34 af verdens 

største virksomheder et fælles statement ”Global Corporate Citizenship – the Leadership 

Challenge for CEOs and Boards”, som havde til hensigt at committe virksomhederne 

overfor de lokalsamfund, som de gjorde forretning i og dermed beskytte dem mod 

globaliseringens mange kræfter. 

5.4. Den sociale integration 

Denne gruppe af CSR tilgange udspringer af den tanke, at virksomheder burde integrere de 

forretningspolitikker, som samfundet kræver, at de efterlever. Argumentet bag er, at 

45


virksomhedernes fortsatte vækst og deres eksistensberettigelse afhænger af samfundets syn på dem 

(Preston & Post 1975). Derfor er det vigtigt, at virksomhedens ledere ikke overser aktuelle 

samfundstendenser. Dette kan forebygges ved, at virksomheden integrerer samfundets krav ind i 

deres daglige forretningsrutiner og principper. Følgende CSR tilgange har denne mekanisme, at de 

forsøger at opfange, scanne og agere efter samfundets krav, inden de bliver et problem for 

virksomheden: 

1. Issue management: Idéen bag issue management bygger på en såkaldt ”Gap-teori”, dvs. 

formålet er at minimere distancen mellem de forventninger, samfundet har til 

virksomhedens performance og virksomhedens faktuelle performance (Ackerman 1973). 

Virksomheder, der praktiserer denne tilgang, har en proaktiv tilgang til CSR, idet de hele 

tiden forsøger at være på forkant med samfundets krav til virksomheden. Dette gøres ved, 

at virksomheden har implementeret et effektivt og systematiseret responsmekanisme, som 

koordinerer de aktuelle enheder i virksomheden i håndteringen af et samfunds relevant 

problem. Selve CSR begrebet er ikke det vigtigste for denne CSR tilgang. Fokus er mere 

rette mod de processer, som virksomheden har integreret i dens håndtering af CSR 

relaterede issues. I dag ser man virksomheder, som er i tæt dialog med en bred variation af 

interessegrupper og lignende. Formålet hermed er at lytte og diskutere forskellige 

samfundsproblemstillinger, som kunne påvirke virksomheden. Moralen i issue 

management læner sig meget op ad det gamle ordsprog sagt af Sun-Tzu 400 år f.kr. ”Keep 

your friends close, and your enemies closer”. 

2. Stakeholder management: Forskellen i forhold til issue management er, at stakeholder 

management ikke koncentrerer sig om ét specifikt emne. Fokusset er i stedet rettet mod alle 

virksomhedens interessentgrupper, og mod hvorledes deres interesser påvirkes som følge 

af de beslutninger, virksomhedens ledelse træffer. Målet for virksomheden er, at tilgodese 

alle virksomhedens interessenter (Eilbert & Parker 1973). Figur 5.1. visualiserer de mange 

interessenter, som virksomheden skal balancere rundt blandt, når beslutninger træffes ud 

fra et stakeholder perspektiv. 

46


Figur 5.1. The Stakeholder Map. 

I kapitel 4 føres stakeholder begrebet helt tilbage til den tidligste akademiske diskussion 

om CSR – forholdet mellem virksomheden og dets stakeholder management filosofi er et 

punkt, som er til evig diskussion, ikke mindst iblandt stakeholderne, som alle forsøger at 

fremme egen sag. 

3. Corporate social performance: I forlængelse af implementeringsdebatten opstod der en ny 

dimension, der fokuserede på, hvordan virksomhederne udførte deres sociale ansvarlige 

handlinger, og hvordan virksomhedens handlinger kunne måles (Abbott & Monsen 1979), 

Formålet med at måle virksomhedens social ansvarlige handlinger er et forsøg på at 

operationalisere et begreb (Wood 1991), som for mange ellers var udefinerbart. De første 

performance modeller byggede på Carrolls (1979) firedelte definition af CSR. I dag 

eksisterer der flere omfattende målings- og rapporteringssystemer, kapitel 6 vil beskrive et 

lille udsnit af dem og evaluere hvilke resultater, de rent faktisk operationaliserer. 

5.5. Den etiske bevidsthed 

CSR tilgange, som har en etisk bevidsthed, bygger på et værdibaseret perspektiv. Det etiske 

forretningsperspektiv, så første gang dagens lys tilbage i 1963, da McGuire argumenterede for, at 

virksomheder havde et ansvar, som lå udover økonomisk vækst inden for samfundets love. 

47


McGuire specificerede det ikke yderligere, men læser man mellem linjerne i McGuires artikel peger 

alt i retningen af etiske normer og værdier. 

Ifølge dette syn burde virksomheder acceptere social ansvarlighed som en altoverskyggende etisk 

forpligtelse, der kommer før alle andre faktorer i virksomhedens beslutningsproces. Virksomheder, 

der praktiserer en etisk indgangsvinkel i deres forretningsfilosofi, skal pga. globaliseringen have 

fokus på både de regionale etiske normer og værdier samt mere generelt anerkendte værdisæt i 

deres beslutningsproces. Kendetegnene for denne type af CSR tilgange vurderer initiativet ud fra 

motivet, som lå bag beslutningen: 

1. Universelle rettigheder: I dette årti har CSR tiltagene mere og mere haft et 

rettigheds/samvittigheds baseret perspektiv, hovedtemaerne har været det menneskelige 

aspekt samt miljøets fremtid. Det betyder, at mange virksomheder har været nødt til at 

redefinere deres forretningsstrategi, som tidligere ellers har haft et meget mere økonomisk 

aspekt til i dag at have et stigende fokus på mere ”bløde” værdier. Denne nye dimension 

har medført, at supra-nationale organisationer, som fx FN har gjort sit indtog i 

erhvervslivet som en slags moralsk dommer. Grunden til FNs indblanding skal 

selvfølgelig ses i sammenhæng med, at FN er den mest omfangsrige og respekterede 

globale organisation. Desuden arbejder FN for at fremme den økonomiske udvikling, de 

sociale forhold samt menneskerettighederne. Set i dette perspektiv er FNs indblanding 

måske ikke så uforstående. 

2. Bæredygtig udvikling: Denne tilgang har sit afsæt i en samfundsrelateret problemstilling: 

forbruget af jordens ressourcer i et generationsmæssigt perspektiv. Begrebet blev alment 

kendt i 1987 i forbindelse med ”Brutland report” udgivet af FNs ”World Commission on 

Environment and Development”, hvor FN satte fokus på vores forbrug af jordens 

ressourcer. Der har siden været givet mange forsøg på at definere, hvad ”bæredygtig 

udvikling” indbefatter i forhold til virksomhedsledelse. Denne afhandling har valgt at læne 

sig op ad følgende definition. 

“sustainable development, ”requires the integration of social, environmental, and 

economic considerations to make balanced judgments for the long term”. 

48


(World Business Council for Sustainable development 2000). 

Flere og flere virksomheder har taget denne værdibaseret CSR tilgang til sig og integreret 

dens tre hovedområder i deres daglige forretningsproces. Set i et samfundsmæssigt 

perspektiv (afsnit 5.3.) har populariteten af forretningsfilosofien bag den bæredygtige 

udvikling medført flere udvidede performancemålinger, som relaterer direkte til 

virksomhedens bæredygtighed. Bottom line accounting viser virksomhedens økonomiske 

resultat ud fra et økonomisk, et socialt og et miljømæssigt perspektiv (Elkington 1994, 

1999). 

3. Fællesskabsprincippet: Ifølge dette princip skal virksomheder, ligesom samfundets andre 

sociale grupper og individer, bidrage til fællesskabets bedste. Virksomheder bidrager til 

fællesskabets bedste på mange forskellige måder som fx økonomisk vækst og med deres 

produkter og services under hensyn til individets værdighed og ufravigelige rettigheder 

(Fort 1999). Moralen i denne tilgang er, at virksomheder hverken skal være skadelige eller 

sidde som en parasit på samfundet - men udelukkende have en positiv effekt på 

samfundets trivsel. 


Kapitlet har vist, at virksomheder kan iværksætte CSR ud fra vidt forskellige perspektiver og 

formål. I afsnit 5.2. beskrives CSR som et middel, virksomhederne kan bruge i forfølgelsen på 

virksomhedens mere overordnede økonomiske mål. Denne type af CSR tiltag ser udelukkende på 

CSR som et konkurrenceparameter, fokus er på den økonomiske gevinst, som ansvarligheden har 

medført og ikke på det at være ansvarlig. De virksomheder, der integrerer samfundspolitiske tiltag, 

som beskrives i afsnit 5.3., har anerkendt, at deres ansvarlighed dækker mere end blot et 

økonomiske fokus. Virksomheder påtager sig gennem deres centrale samfundsposition et 

samfundspolitisk ansvar via CSR tiltag, der sigter mod at løse samfundsrelaterede problemstillinger. 

Ingen virksomheder ønsker at blive sat i et dårligt lys. I afsnit 5.4. fremstilles tre CSR tiltag, som 

har fokus på at holde virksomheden på forkant i henhold til at blive fanget i situationer, der kan yde 

alvorlig skade på virksomheden og skabe frygt for fremtiden. CSR tiltagene, der har en etisk 

bevidsthed (afsnit 5.5.), tilsidesætter en mulig økonomiske gevinst, hvis det betyder, at 

49


virksomheden må gå på kompromis med de etiske normer og værdier, som kendetegner god adfærd. 

Denne type af CSR sætter ansvarligheden højere end muligheden for en økonomisk gevinst. 

50


Kapitel 6 

- Analyse af CSR-initiativer - 

6.1. Forord 

I kapitel 5 blev teorierne om etik, kapitalisme og CSR brugt som grundlag for fire kategoriseringer 

af CSR tiltag: 

• Det økonomiske perspektiv: 

• Den samfundspolitiske indflydelse 

• Den sociale integration, og 

• Den etiske bevidsthed 

Kapitlet beskriver både forskellene, der er fra kategori til kategori, og den variation, som er inden 

for selve kategorierne imellem CSR tiltagene. 

I dette kapitel analyseres de otte mest anerkendte og anvendte CSR-initiativer – The Global Eight, 

følgende CSR-initiativer referer under betegnelsen: UN Global Compact, ILO konventionerne, 

OECD guidelines for Multinational Enterprises, ISO 14000 serien, AA1000, The Global Reporting 

Initiative G3, The Global Sullivan Principles og SA8000 (McIntosh m.fl. 2003). Formålet er at 

vurdere hver enkelt af de otte CSR-initiativer ud fra samme analyseramme, dette gøres for at give 

en indsigt i hvilke/n kategorier, CSR-initiativet er centreret omkring. Hermed kan analyserne give 

virksomhederne et fingerpeg om, hvilket CSR-initiativer der sandsynligvis vil egne sig bedst til lige 

netop deres strategi. Analysemetoden er beskrevet i afsnit 1.3. 

Kapitlets struktur er: Først beskrives der overordnet, hvordan CSR-initiativer kan variere. Her 

tænkes på deres form, indhold og baggrund. Dette gøres for at lette forståelsen af, hvad der menes 

med et CSR-initiativ. I forlængelse heraf beskrives hvilke CSR-aktiviteter, som de forskellige 

initiativer kan have fokus på. Beskrivelserne af CSR-initiativer og CSR-aktiviteterne skal gøre det 

mere overskueligt at skelne The Global Eight-initiativerne fra hinanden i analyserne. Dernæst 

beskrives analyserammen, dens forklaringskraft og dens anvendelse. Efterfølgende analyseres The 

Global Eight-initiativerne ud fra analyserammen. I forlængelse heraf gives der en analyserefleksion, 

51


som inddeler initiativerne efter fællestræk. Kapitlet afsluttes med en opsummering af 

hovedpointerne. 

6.2. Variationen af CSR-initiativer 

CSR-initiativer skal ses som et svar på de udfordringer, den generelle samfunds- og 

erhvervsudvikling møder fra offentlighedens side og deres forventning til virksomhedens 

varetagelse af udfordringernes nye problemstillinger. Dvs. at CSR-initiativer er i en konstant 

forandring i bestræbelserne på at leve op til nye standarder, normer og indhold, som tidligere CSRinitiativer 

og tidens trends har været med til at skabe. For at klarlægge, hvad der menes med et 

”CSR-initiativ”, afgrænses definitionen i denne afhandling som ”… Et hvilket som helst frivilligt, 

struktureret instrument, der kan tjene til at konkretisere, systematisere eller strukturere en 

virksomheds CSR indsats…” (Roepstorff & Serpa 2005 s. 3). 

Gennem de seneste 15 år er der sket en hastig vækst i udviklingen af CSR-initiativer, det estimeres 

at der i alt findes op mod 300 CSR-initiativer i verden (Ligteringen & Zadek 2005). Det er klart, at 

med så mange CSR-initiativer vil der være forskel på dem, og derfor vil de variere både i form, 

indhold og deres baggrund. 

CSR-initiativer varierer i form ved at koncentrere sig om forskellige aspekter ved CSRarbejdet. 

En form er at fokusere på at opstille retningslinjer for, hvad CSR-arbejde bør indeholde, 

dvs. en specifik liste over elementer og aktiviteter, som skal indgå i virksomhedens socialt 

ansvarlige arbejde. Der er stor forskel på, hvor mange og hvilke type af CSR-perspektiver de 

forskellige CSR-initiativer beskæftiger sig med. Nogle breder sig over mange typer af CSRperspektiver, 

mens andre fokuserer på ét område, ligesom nogle CSR-initiativer henvender sig mere 

til én branche eller ét geografisk område. Variationerne kan være mange. En anden form er mere 

rettet mod processen i CSR-arbejdet, her er fokus skiftet fra at være på CSR-arbejdets indhold til at 

koncentrere sig om forskellige måder, som en virksomhed bør håndtere CSR-arbejdet på. Endelig 

kan formen have karakter af at være et ledelsessystem, hvor fokus er på implementeringen af 

virksomhedens CSR-perspektiver. Ledelsessystemformen har tætte relationer til 

procestankegangen. Forskellen er, at ved ledelsessystemformen har virksomheden allerede defineret 

og givet en ramme for, hvordan de enkelte elementer og aktiviteter kan implementeres i alle de 

relevante dele af virksomheden (Roepstorff & Serpa 2005). 

52


Forskellene på CSR-initiativerne har sin naturlighed i, at organisationerne, der har udviklet 

dem kan have vidt forskellige baggrunde. Af initiativtagere til CSR-initiativer kan bl.a. nævnes 

offentlige institutioner, humanitær- og frivillige organisationer samt det private marked. Endeligt er 

det meget udbredt, at organisationer samarbejder på tværs for at give deres initiativer et så bredt 

appel som muligt, denne multi-stakeholder tilgang kommer således til udtryk gennem CSRinitiativets 

indhold og form. 

6.3. CSR-initiativets aktiviteter 

Det er vigtigt, at virksomheden på et overordnet strategisk niveau (illustreret som den midterste blå 

ellipse i figur 6.1.) klart definerer, hvilket fokus og hvilken form for social ansvarlighed, 

virksomheden ønsker at beskæftige sig med, inden virksomheden udvælger et CSR-initiativ. 

Grunden hertil er, at The Global Eight-initiativer, som analyserne også vil belyse, ikke har samme 

fokus og formål. For at overskueliggøre CSR-initiativernes forskellighed, tydeliggøres nedenfor i 

figur 6.1. hvilke fokus/aktivitetsområder (illustreret som de yderliggende grå ellipser) de forskellige 

CSR-initiativer kan beskæftige sig med. Ønsker virksomheden at få det optimale ud af deres CSR 

indsats, skal virksomheden have konsensus mellem den overordnede strategi, og de CSR-aktiviteter, 

som virksomheden har iværksat. Denne konsensus kan sikres ved, at virksomheden integrerer det 

rette CSR-initiativ. Nedenfor uddybes på hvilken måde en velovervejet CSR ledelsesfokus, støttet 

med de relevante CSR-aktiviteter, kan have en positiv effekt for en virksomhed. 

Figur 6.1. CSR-aktiviteter er… 

Interessentdialog 

Kommunikation 

Medarbejder 

aktiviteter 

CSR-Innovation 

Ledelse, Vision og 

værdier 

Kundeaktiviteter 

Miljøaktiviteter 

Samfunds 

aktiviteter 

Aktiviteter i 

leverandørkæden 

(Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2006 s.7). 

53


• Ledelse, vision og værdier: CSR skaber størst værdi for en virksomhed, når det supplerer 

virksomhedens kerneforretning, og når samfundsengagementet er en integreret del af 

virksomheden og dens processer. Strategisk CSR handler om at vælge de CSR-aktiviteter, 

der passer til virksomheden og er i overensstemmelse med virksomhedens værdier og 

udfordringer - virksomheder bør have både en intern CSR-strategi og ekstern CSR-strategi. 

Virksomheden skal have en god ledelsesskik, lave politikker, procedurer og retningslinjer 

for CSR og vigtigst, virksomheden skal føre deres samfundsengagement ud i praksis via: 

o Interessentdialog: Strategiske interessentaktiviteter indebærer, at virksomheden er 

opmærksom på de parter, der påvirkes eller påvirker virksomhedens beslutninger. 

Virksomheden skal bl.a. kunne foretage identifikation og overvågning, gå i dialog og 

inddrage interessenterne samt kommunikere med dem. 

o Medarbejderaktiviteter: Strategiske medarbejderaktiviteter er rettet mod, at 

virksomheden skal se medarbejderne som grundelementet for virksomhedens 

overlevelse. Det indebærer bl.a., at virksomhedens skal have et fokus på forebyggelse, 

fastholdelse og integrationen i kampen om at sikre sig de mest kompetente 

medarbejdere. 

o Kundeaktiviteter: Virksomheder, der har strategiske CSR kundeaktiviteter, har stor 

fokus på hvilke typer af kunder, virksomhedens produkt henvender sig til, da forskellige 

kundegrupper sandsynligvis stiller forskellige produktkrav. Derfor er det vigtigt for 

virksomheden at være i dialog med kundegruppen, således at virksomheden kan oplyse 

kunden om produktets features o. lign. 

o Aktiviteter i leverandørkæden: Strategiske leverandøraktiviteter indebærer, at 

virksomheden gør sig overvejelser om, hvorvidt det er relevant at arbejde med 

leverandøraktiviteter og på hvilke områder, som virksomheden skal sætte ind. 

Strategiske leverandøraktiviteter kan fx indebære, at virksomheden skal foretage 

risikovurdering, opstille retningslinjer, stille krav til leverandører samt indgå i et aktivt 

samarbejde 

o Samfundsaktiviteter: Virksomheder, der arbejder med strategiske samfundsaktiviteter, 

gør det ofte ud fra forventningen om, at deres samfundsindsats vil have en positiv effekt 

på virksomhedens status. Strategiske samfundsaktiviteter kan fx indebære, at 

virksomheden skal deltage i samfundsaktiviteter som partnerskaber, samarbejde med 

54


uddannelsesinstitutioner, yde samfundsstøtte, give bidrag og være en interesseret 

sponsor. 

o Miljøaktiviteter: Strategiske CSR-aktiviteter på miljøområdet er løbende ændringer i 

virksomhedens arbejdsprocesser og sammensætning af produkter og serviceydelser, som 

fører til et reduceret ressourceforbrug og/eller mindre udledninger til miljøet og en 

styrket konkurrenceevne. Virksomheden skal bl.a. have fokus på 

forureningsforebyggelse, affaldsminimering, materiale- og energireduktion samt sikre, at 

virksomheden har en god miljøledelse. 

o CSR-Innovation: Den strategiske CSR-Innovation består i, at virksomheden i deres 

nyskabelser tager et udgangspunkt i sociale og/eller miljømæssige hensyn, således at 

slutproduktet både er økonomisk rentabelt, samtidig med at det gavner medarbejdere, 

miljø eller samfundet på nye måder. Det indebærer, at virksomheden hele tiden skal 

efterstræbe nye og bedre processer, udvikle bedre og mere forsvarlige produkter/services 

og forretningsmodeller med en CSR-profil. 

o Kommunikation: Strategiske kommunikationsaktiviteter handler om at få budskabet 

udover virksomhedens dørtærskel og lade omverden vide, hvad virksomheden foretager 

sig. Den strategiske kommunikation kan forekomme i forskellige former lige fra små 

halvsides statements til en decideret afrapportering af virksomhedens CSR-aktiviteter. 

Alle dog med samme formål, nemlig at skærpe virksomhedens CSR-profil internt og 

eksternt. Gennem den strategiske CSR kommunikation kan virksomheden fx forklare: 

Hvorfor – mål 

Hvad – hvilke CSR-aktiviteter 

Hvem – interessenter 

Hvornår – anledninger 

Hvordan – stil og tone 

Hvor – medier 

(Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2006). 

55


6.4. Analyse 

Boks 6.1. Analyseramme for CSR-initiativer 

Formål: 




Rating: 


Analyseresultat: 

Udbredelse: 

At undersøge CSR fokusset og intensiteten af 


The Global Eight 

Skal give en kort karakteristik af tankerne bag de enkelte 

CSR-initiativer. 

Analysen vurderer CSR-initiativerne ud fra fire 

kategorier: 





Intensiteten af hver enkelt CSR-initiativs analysefokus 

klassificeres i fire kategorier, med en numerisk værdi, jo 

højere værdi desto mere fokus har CSR-initiativet på 

analysefokusset: 

• Ingen (0-1) 




Beskriver CSR-initiativets overall rating, vurderinger er: 


• 6-11 lavt 


• 18-22 højt 


Analyseresultatet opsummerer CSR-initiativets fokus og 

intensitet. Med udgangspunkt i figur 6.1. beskrives der 

kort hvilke CSR-aktiviteter der med fordel kan anvendes i 

forlængelse af CSR-initiativet. Analyseresultatet 

medfører, at virksomheder er i stand til, at skelne mellem 

The Global Eight-initiativerne i forhold til 

virksomhedens strategi. 

Udbredelsen skal give et indsigt i, hvor udbredt CSRinitiativet 

er. 

56


6.4.1. SA8000 


SA8000 er udviklet af Social Accountability International (SAI), der blev etableret i 1997. SAI er 

en non-governmental, international, multi-stakeholder organisation, der er dedikeret til at forbedre 

arbejdspladser og lokalsamfund via udvikling og implementering af standarder inden for social 

ansvarlighed. SAIs mission er to improve human rights for workers around the world (Social 

Accountability International). SA8000 bygger på internationalt anerkendte normer inden for 

menneskerettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder. SA8000 er udviklet ud fra International Labour 

Organizations (ILO) og FN’s deklarationer for menneskerettigheder og konvention for 

børnerettigheder samt kampen mod kvindediskriminering (Social Accountability International (b)). 


INTENSITET 


FOKUS 


PERSPEKTIV 4 

SAMFUNDSPOLITIS 

K INDFLYDELSE 4 

SOCIAL 

INTEGRATION 5 

ETISK 

BEVIDSTHED 4 


• Et omfattende økonomisk perspektiv: SA8000 fokuserer i et omfattende omfang på de 

økonomiske aspekter og fordele, som et CSR-initiativ kan kaste af sig. Virksomhederne kan 

bruge SA8000-certificeringen som en parameter, der kan forstærke virksomhedens brand, 

hvilket virksomheden kan til at opnå en konkurrencemæssig fordel, der sandsynligvis vil have 

en positiv effekt på virksomhedens aktionærværdi. 

• En omfattende samfundspolitisk indflydelse: SA8000 har som mål at forbedre lokalsamfundet, 

hvor virksomheden agerer. SA8000-initiativets interesse i samfundet afgrænser sig til 

menneskerettigheds- eller arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger. I det aspekt kan 

SA8000 bruges i udformningen af virksomhedens corporate constitutionalism eller corporate 

57


citizenship strategi, som beskriver virksomhedens ansvar i forhold til samfundsmæssige 

position. 

• En omfattende social integration: Idet interessenternes performance afspejles i virksomhedens 

resultater og daglige drift., skal virksomheder, der ønsker at SA8000-certificeres, have et 

omfattende kendskab og forhold til deres interessenter. SA8000-certificeringen tvinger derfor 

virksomheden til at have et omfattende fokus på issue management og stakeholder 

management samt på hvordan, de måler deres socialt ansvarlige performance. 

• En omfattende etisk bevidsthed: SA8000-certificeringens omfang inden for 

menneskerettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder indebærer bl.a., at virksomheden 

overholder ILOs retningslinjer og FNs deklarationer for menneskerettigheder og konvention 

for børnerettigheder, samt kampen mod kvindediskriminering. SA8000 har dermed et 

omfattende fokus på universelle rettigheder. 

Analyse resultat: 

SA8000 opnår 17 point i analysescoren, hvilket vurderes som middel. SA8000-initiativet har et 

bredt fokus, ligesom intensiteten vurderes til at være omfattende i alle fokuskategorier. Ved 

implementeringen af SA8000 skal virksomheden have et særligt fokus på CSR-aktiviteter med 

relation til medarbejderaktiviteter, leverandørkædeaktiviteter og interessentdialog. SA8000 er et 

ledelsesværktøj, der via en certificeringsattest, blåstempler virksomheder over for omverdenen i 

forhold til at overholde og fremme menneskerettighederne og arbejdsmarkedsrettighederne. 

Udbredelse: 

I år 2008 var der ca. 1700 fabrikker certificerede med SA8000 fordelt på 64 lande i 61 industrielle 

sektorer. 75 % af de certificerede virksomheder findes i tre lande: Italien (47 %), Indien (15 %) og 

Kina (13%) 4 . Dette kan ses i naturlig forlængelse af, at de tre lande alle har industrier, som er 

præget af manuelt arbejde, her tænkes især på landenes tekstilsektorer. Pt. har kun tre danske 

virksomheder tilsluttet sig SA8000 certificeringen: Butlers Choice International APS, Eastport ApS 

og Rice Denmark A/S. Set ud fra denne betragtning kan det konkluderes, at SA8000 ikke har 

4 Bilag 6 viser en grafisk oversigt over SA8000 udbredelse fordelt på lande 

58


vundet stort indpas hos danske virksomheder – måske fordi den danske industrisektor kun har et 

begrænset antal sektorer, som er præget af manuelt arbejde. 

6.4.2. ISO 14000 


International Organization for Standardization (ISO) blev etableret tilbage i 1947. ISO er en nongovernmental 

netværks organisation bestående af nationale standardiseringsinstitutioner, ét fra hvert 

af de 157 medlemslande. Tanken bag ISO var to facilitate the international coordination and 

unification of industrial standards (International Organization for Standardization), at skabe en 

international organisation som havde til formål at udarbejde internationale standarder ud fra de 

nationale standarder, dvs. opstille ensartede standarder for de berørte medlemslande. Siden 1947 har 

ISO publiceret mere end 16.500 internationale standarder! Udarbejdelsen af ISO standarder sker i 

tæt samarbejde med den berørte industri samt diverse interessenter. Kontakten til industrien og 

stakeholderne skal sikre et bredt konsensus og opbakning om initiativet. ISO 14000 adresserer 

forskellige aspekter af virksomheders miljøforvaltning (International Organization for 

Standardization (b)). 


INTENSITET 


FOKUS 


PERSPEKTIV 3 

SAMFUNDSPOLITIS 

K INDFLYDELSE 5 

SOCIAL 

INTEGRATION 4 

ETISK 

BEVIDSTHED 2 


• Et begrænset økonomisk perspektiv: ISO 14000 har et begrænset effekt på virksomhedernes 

kapitalistiske vækst. ISO kan dog have en positiv indflydelse på virksomhedens økonomi i 

den henseende, at det miljømæssige fokus medfører nogle besparelser inden for udnyttelse af 

forskellige produktionsfaktorer – er dette tilfældet kan virksomheden øgede miljøledelse blive 

en konkurrencemæssig fordel og dermed have en positiv effekt på aktionærværdien. 

59


• En omfattende samfundspolitisk indflydelse: ISO 14000-initiativet har et omfattende 

samfundspolitisk indflydelse. Virksomheder, der implementerer ISO 14000 er bevidste om, at 

de har et samfundsansvar, som strækker sig udover, hvad lovene tilskriver dem. ISO 14000- 

initiativet kan integreres i forbindelse med en virksomheds corporate constitutionalism eller 

corporate citizenship politiker. 

• En omfattende social integration: ISO 14000-certificeringen bevirker, at virksomheden er i 

stand til at måle deres miljømæssige påvirkning. Implementeringen sikrer desuden, at 

virksomheden er på forkant med, hvad omverdenen har af forventninger til virksomheders 

miljømæssige påvirkning – et emne som er meget oppe i tiden. ISO 14000 har dermed 

forbindelse til CSR-initiativer inden for issue management, stakeholder management og 

corporate social performance 

• En begrænset etisk bevidsthed: ISO 14000 har som nævnt sit hovedfokus på de miljømæssige 

områder, hvilket er grundlaget for en lav score i denne kategori. Alligevel kan ISO 14000 

integreres i forbindelse med, at en virksomhed udvikler en værdibaseret forretningsfilosofi, 

hvor virksomheden efterstræber at bidrage med ligeså meget, som den forbruger. 


ISO 14000 scorer 14 point i analysescoren, hvilket vurderes som middel. Virksomheder, der ønsker 

at integrere ISO 14000 som en del af deres forretningsprincipper, kan med fordel anvende CSRaktiviteter, 

der involverer miljøaktiviteter, kundeaktiviteter og CSR-Innovation. ISO 14000 virker 

som et ledelsesværktøj, dvs. det skaber en ramme for en helhedsorienteret og strategisk tilgang for 

virksomhedens miljøpolitik, planer og handlinger – et såkaldt ”plan-act-do” redskab. 

Udbredelse: 

ISO 14000 har en relativ bred udbredelse hos danske virksomheder, og ifølge organisationen 

Danske Standarder har flere hundrede danske virksomheder en ISO 14000-certificering. 

Virksomhedernes forretningsområder varierer over et bredt felt, blandt virksomheder er fx 

AarhusKarlshamn, Aalborg Zoologiske Have og VELUX. 

60


6.4.3. AA1000 


CSR-initiativet AA1000 udspringer fra The Institute for Social and Ethical AccountAbility. 

AccountAbility blev etableret i London i 1996 som et sammenspil mellem store multinationale 

virksomheder bl.a. Shell, KPMG og The Body Shop, og non-profit organisationer som The 

European Institute for Business Ethics, med det formål at genopbygge tilliden mellem 

virksomhederne og deres stakeholders. Formålet med AA1000 er …to support organisational 

learning, performance and progress towards sustainable development by improving the quality of 

social and ethical accounting, auditing and reporting. (AccountAbility), at udvikle nye værktøjer, 

som kan fremme socialt ansvarlige og bæredygtige forretningsprincipper og måder at rapportere det 

på. Udviklingen af AA1000 er foretaget i samarbejde med andre selvstændige CSR-organisationer 

bl.a. Transparency International, ISO og The Global Reporting Initiative (AccountAbility (b)). 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 6 


INDFLYDELSE 5 

SOCIAL 

INTEGRATION 6 

ETISK 

BEVIDSTHED 2 


• Et dominerende økonomisk perspektiv: AA1000 har et dominerende økonomisk perspektiv, 

hvilket deres responsible competitiveness filosofi indikerer. Kernen i responsible 

competitiveness er at udvikle nye forretningsmuligheder vha. socialt ansvarlige strategiske 

beslutninger, som på sigt skal danne grundlaget for virksomhedens overlevelse. AA1000s 

fokus på rapportering skal gøre virksomheden mere attraktiv for særlige investorer og nye 

forretningspartnere, hvilket skal forøge virksomhedens aktionærværdi. 

• En omfattende samfundspolitisk indflydelse: AA1000 initiativet sætter stor fokus på 

virksomhedens position i samfundet. Ifølge AA1000 indgår virksomheder i et sammenspil 

61


med statsmagten og løser i forlængelse heraf opgaver, som statsmagten forsømmer. Som et 

resultat har AA1000 udfærdiget et collaborative governance cirkulærer. Dette fokus gør 

AA1000 attraktiv for virksomheder, der benytter sig af corporate constitutionalism 

forretningsfilosofier. 

• En omfattende social integration: AA1000 opfordrer deres klienter til at inkorporer deres 

stakeholders på aktiv basis for dermed at kunne træffe deres beslutninger ud fra et bredere 

perspektiv. AA1000 har udviklet et 3rd Generation stakeholder perspektiv, der sætter fokus på 

stakeholderne som en integreret strategisk del af virksomhedens konkurrencestrategi. 

Virksomheder, der ønsker at implementereAA1000 som en del af virksomhedens 

forretningsstrategi, har fokus rettet mod issue management, stakeholder management og 

corporate social performance 

• En begrænset etisk bevidsthed: Selvom AA1000 er udviklet i fællesskab af virksomheder og 

flere non-profit organisation med et etisk fokus, har etikken desværre ikke den store 

gennemslagskræft. Initiativets etiske vinkel kommer kun frem i forlængelse af fx stakeholder 

tiltag eller forretningsmuligheder. Etikken i sin renhed synes desværre glemt i AA1000. 


AA1000 scorer 19 point i analysescoren, hvilket vurderes som højt. Essensen i AA1000 er en 

ramme, som virksomhederne kan bruge som en guide i deres håndtering af virksomhedens 

fremtidige strategiske position. Initiativet er både et ledelsesredskab, en proces og et 

implementeringsværktøj. Rammerne støtter virksomhedens læringsproces og performancemål via 

opgørelser, fremlæggelser og rapporter. AA1000 kan med fordel anvendes af virksomheder, der 

ønsker forbedret kommunikation og interessentdialog samt sætte fokus på virksomhedens ledelse, 

vision og værdier. 

Udbredelse: 

Ifølge AccountAbility er der over 150 virksomheder, som referer til AA1000 i deres årsrapporter. 

Ser man på hvem disse klienter er, tegner der sig klart billede af, at AA1000 hovedsageligt 

anvendes af de helt store virksomheder, blandt klienterne er fx British American Tobacco, The 

CocaCola Company og danske Novo Nordisk. Som eksemplerne viser, så spreder AA1000 

62


medlemmerne sig over en bred vifte brancher. Endvidere foretager AccountAbility i samarbejde 

med Csrnetwork en årlig accountability-rating af verdens 100 største virksomheder. Listen 

publiceres hvert år i Fortune Magazine – Ifølge 2008 rating 5 , så er Vodafone verdens mest 

ansvarlige virksomhed, målt ud fra fire parametre: strategy, governance, engagement og impact. 

Hvorvidt de fire parametre er de mest beskrivende for, hvad der karakteriserer en god virksomhed, 

er det ligeså mange delte meninger om, som der er målinger inden for genren. 

6.4.4. The Global Reporting Initiative – G3 


The Global Reporting Initiative (GRI) blev etableret i 2002 som en sammenslutning mellem 

Coalition for Environmental Responsible Economies og United Nations Environmental Program – 

modsat sine grundlæggere har GRI et bredere fokus end det miljømæssige. GRIs hjerte er 

udviklingen af en rapporteringsramme med fokus på at gøre virksomhedernes økonomiske, 

miljømæssige og sociale resultater synlige og sammenlignelige – den såkaldte triple bottom line 

rapportering. G3-initiativet er det nyeste tiltag fra GRI og bygger ovenpå de tidligere G1 og G2 

initiativer. GRI har fokus på hele tiden at være up-to-date inden for rapportering af samfundets 

trends, således at kunderne gives den bedst mulige vejledning i forhold til aktuelle issues og 

rapportering herom (Global Reporting). 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 7 


INDFLYDELSE 3 

SOCIAL 

INTEGRATION 7 

ETISK 

BEVIDSTHED 3 

5 Bilag 7 viser den komplette AccountAbility 2008 rating 

63



• Et dominerende økonomisk perspektiv: GRI-G3s triple bottom line rapporterings fokus belyser 

virksomhedens drift og resultater ud fra økonomiske, miljømæssige og sociale 

påvirkningsfaktorer. Hensigten med GRI-G3 er at vise overfor det finansielle marked i hvor 

stort et omfang, virksomhedens drift påvirker miljøet, samt hvilken indflydelse virksomheden 

har på sociale/menneskelige forhold som fx arbejdsskader eller sygedage i relation til 

virksomhedens økonomiske resultat. Dvs. selvom virksomheder har implementeret triple 

bottom line rapportering, og dermed har fokus på deres miljømæssige og sociale påvirkning, 

så er den egentlige baggrund herfor, at opnå en forbedret aktionærværdi. 

• En begrænset samfundspolitisk indflydelse: GRI-G3 initiativet har et begrænset fokus på 

virksomhedens samfundspolitiske position, idet rapporteringen er et passivt værktøj og 

dermed ikke sætter stor fokus på virksomhedens interaktion med samfundet. 

• En omfattende social integration: GRI-G3s tredelte fokus gør, at det inddrager og aktualiserer 

virksomhedens interessenter. Rapporteringsrammerne er udfærdiget i et bredt samarbejde 

mellem GRI og interessenter af forskellige genrer fx investorer, arbejdsmarkeds 

organisationer og revisionsbranchen. GRI-G3 performance målinger skal yderligere sikre, at 

virksomheder ikke bliver fanget i uforudsete problemstillinger eller har uhensigtsmæssige 

påvirkninger, som virksomhedens stakeholdere ikke kan støtte op om. 

• En begrænset etisk bevidsthed: GRI-G3 som rapporteringsværktøj sætter fokus på 

virksomhedens mere ikke-finansielle forhold, men gør det i et økonomisk perspektiv. Dermed 

forsvinder det etiske aspekt i baggrunden i den tredelte rapportering. Ifølge GRI kan G3- 

initiativet implementeres som et supplement til UN Global Compact og derigennem være med 

til at fremme de universelle rettigheder og den bæredygtige udvikling. 


GRI-G3 scorer 20 point i analyseværktøjet, hvilket vurderes som højt. I forlængelse heraf skal det 

nævnes, at ratingen varierer meget fra kategori til kategori, hvilket indikerer, at GRI-G3 har et delt 

perspektiv på CSR med overvægt på det økonomiske og den sociale integration. GRI-G3 giver 

virksomheden et fokus på både den ledelsesmæssige side og proces/performance siden af 

64


virksomheden. GRI-G3 kan med fordel benyttes i forbindelse med CSR-aktiviteter inden for 

kommunikation, interessentdialog, miljø, medarbejder og samfundsaktiviteter. 

Udbredelse: 

GRI-G3 har sin klientkreds i Europa, hvor flere hundrede virksomheder har lavet rapporteringer 

efter G3 retningslinjerne. Virksomhederne er ikke koncentreret om nogen bestem sektor eller noget 

bestemt land, men repræsenterer industriens forskellighed. I Danmark er GRI-G3 ikke slået 

igennem endnu, således er der kun fem danske virksomheder, der i 2008 har brugt GRI-G3 

rapporteringsramme. De fem er: Danisco, Danske Bank Group, DONG Energy, Novo Nordisk og 

Novozymes. Dette kunne indikere, at GRI-G3 initiativet er rettet mod store virksomheder. 

6.4.5. UN Global Compact 


FNs Global Compact (UNGC) er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige 

ansvar. Ifølge FN-generalsekretær Ban Ki-moon er formålet med UNGC …We need to give 

practical meaning and reach to the values and principles that connect cultures and people 

everywhere. (United Nation Global Compact). Dvs. UNGC skal virke som et middel/redskab i 

bestræbelserne på at opnå praktisk mening vedrørende forskellige kulturers værdier og principper i 

forhold til hinanden. UNGC er dermed et fælles internationalt initiativ, som har til hensigt at 

inddrage private virksomheder i løsningen på nogle af de dybere problemstillinger, som verden 

stilles overfor, bl.a. store miljømæssige og sociale udfordringer, som følger med den stigende 

globalisering. UNGC-initiativet er en del af det større FN program Millennium Development Goals 

(MDG). FNs Global Compact har to hovedsætninger: 

• Virksomheder opfordres til at støtte op om principper indenfor områderne; 

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, og til at implementere 

disse internt i deres praksis 

• Virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FNs mål om 

bæredygtig udvikling 

(United Nation Global Compact). 

65


UNGCs ti principper bygger på FNs deklarationer for menneskerettigheder, 

arbejdsmarkedsrettigheder herunder kampen mod børnearbejde og kvindediskriminering, Riodeklarationen 

for miljøet og dets udvikling samt konventionen for Anti-korruption. 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 3 


INDFLYDELSE 7 

SOCIAL 

INTEGRATION 7 

ETISK 

BEVIDSTHED 7 


• Et begrænset økonomisk perspektiv: UNGC økonomiske aspekt er ikke en selvstændig del af 

initiativet, men fremkommer i stedet som en effekt af de tiltag, som virksomheden har 

iværksat som følge af initiativet. Dvs. initiativet har andre hovedopgaver end at fremme 

virksomhedens økonomiske vækst. 

• En dominerende samfundspolitisk indflydelse: Virksomheder, der benytter sig af UNGC, tager 

en stærk samfundspolitisk position via aktiv deltagelse i projekter og problemstillinger, som 

reelt set er tilknyttet statsmagten. UNGC praktiseres ofte i forlængelse af en corporate 

citizenship filosofi, der gør, at virksomheden udover sit økonomiske fokus også bruger 

ressourcer på at udvikle de nærmiljøer, som deres forretninger agerer i. 

• En dominerende social integration: Ved at efterleve de ti principper sikrer virksomheden, at 

den ikke overtræder globalt anerkendte standarder inden for de fire tidligere nævnte områder, 

hvilket kan kategoriseres som issue management. Integrationen af UNGC skal sikre, at 

virksomheden ikke har et snævert syn på interessenter. Ved at have et bredt stakeholder 

perspektiv kan virksomheden træffe beslutninger, som tilgodeser den bredeste mulige gruppe 

af samarbejdspartnere. Desuden har virksomhederne forpligtet sig til at fremlægge en årlig 

66


rapportering, som specificer virksomhedens håndtering og implementering af UNGC – en 

performance måler. 

• En dominerende etisk bevidsthed: UNGCs indsatsområder er grundlagt ud fra tre FN 

deklarationer og én FN konvention. FNs position i verdenssamfundet gør, at UNGC tager 

afsæt i universelle anerkendte retningslinjer og sikrer dermed, at overholdelse af fx 

menneskerettighederne ikke kun er overladt til statsmagten, da virksomhederne i den 

henseende har et medansvar. Det miljømæssige fokus har til formål at fremme en bæredygtig 

økonomisk udvikling, således at vi forsøger at sikre de kommende generationers muligheder 

for, som et minimum at oprette de levestandarder vi ser i dag. 


UNGC opnår 24 point i analysescoren, hvilket vurderes som meget højt. Gennemgangen af UNGC i 

forhold til dets fokus og intensitet i de fire kategorier, fremstiller et CSR-initiativ som har et 

dominerende fokus i tre ud af de fire af kategorierne. Fundamentet i FNs internationalt anerkendte 

deklarationer og konvention gør, at de virksomheder, der efterlever UNGC i deres 

forretningsstrategi, får en omfattende berøringsflade og dybde i deres forretningsprincipper. Dette 

betyder, at virksomhedens ledelse via en proaktiv ledelsesfilosofi hele tiden sikrer, at virksomheden 

lever op til sit samfundspolitiske ansvar, integrerer de sociale interessenter og leder ud fra 

universelle anerkendte normer og værdier. 

Gennemgangen af de ti principper viser, at de er normativ anlagt, idet selve udførelsen og 

implementeringen af dem ikke specificeres. UNGC har til henseende, at få de ti principper til at 

dominere virksomheders forretningsaktiviteter over hele kloden samt at virke som katalysator og 

støtte for andre og mere omfattende FN mål. I bestræbelserne herpå har UNGC iværksat flere 

mekanismer, som skal skabe engagement omkring initiativet. Bl.a. policy/målsætnings dialog, 

læring, lokale netværk og partnerskabsprojekter. Siden UNGC ikke er lovbestemt, men 

udelukkende er et frivilligt tiltag, så beror hele UNGCs styrke på den sociale ansvarlighed, 

gennemsigtigheden og egeninteresse i at fremstå som en åben virksomhed. (Fussler m.fl. 2004). 

UNGC kan med fordel bruges i udviklingen af ledelsens vision og værdier samt i relation til CSRaktiviteter 

inden for miljø, samfunds- og medarbejderaktiviteter, aktiviteter i leverandørkæden og 

interessentdialog. 

67


Udbredelse: 

Mere end 4200 virksomheder er i dag tilsluttet UNGC netværket på globalt plan, heraf er ca. 

halvdelen fra udviklingslande. I Danmark har i alt 113 virksomheder og organisationer tilsluttet sig 

UNGCs ti principper. De første to år (2001 og 2002) havde kun tre danske virksomheder: Grontmij- 

Carl Bro, ISS og Novozymes implementeret UNGCs retningslinjer. Udviklingen og tilslutningen til 

UNGC i 2008, hvor 53 virksomheder og organisationer implementerede UNGC i deres 

forretningsstrategi, peger på, at virksomhederne kan se benefits ved at følge UNGCs ti principper. 

At UNGC ikke kun er beregnet til store og multinationale virksomheder er seneste danske medlem 

et bevis for – Aarhus School of Business, Aarhus University tilsluttede sig 19. januar 2009. 

Desuden type-karakteriseres ca. halvdelen af de danske virksomheder, der har tilsluttet sig UNGC 

som SME-virksomheder (små- og mellemstore virksomheder). 

6.4.6. The Global Sullivan Principles 


Den historiske baggrund for the Global Sullivan Principles (GSP) adskiller sig fra de andre syv 

global eight-initiativer ved, at den bygger på én mands vision. GSP blev præsenteret i 1999 og er 

udviklet af The Leon H. Sullivan Foundation, som er grundlagt af Pastor Leon H. Sullivan med det 

formål at fremme økonomisk, social og politisk retfærdighed med et særligt fokus på det afrikanske 

kontinent – GSP opstod i kølvandet på demokratiets frembrud i Sydafrika. Selve retningslinjerne 

for GSP blev udfærdiget i tæt samarbejde mellem stiftelsen og en komité bestående af chefer fra et 

bredt udvalg af multinationale virksomheder. GSP består af otte principper, der skal virke som 

aspiration og til glæde for de virksomheder, der følger principperne (The Sullivan Foundation). 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 1 


INDFLYDELSE 6 

SOCIAL 

INTEGRATION 4 

ETISK 

BEVIDSTHED 4 

68



• Et begrænset økonomisk perspektiv: GSPs økonomiske perspektiv har et begrænset omfang i 

forhold til virksomhedens økonomiske gevinster ved at anvende initiativet. GSPs økonomiske 

vinkel er mere rettet mod at skabe bedre økonomiske muligheder for individet end 

organisationen. 

• En dominerende samfundspolitisk indflydelse: Virksomheder, der følger GSP, har en 

dominerende fokus på deres samfundspolitiske position. Ifølge retningslinjerne skal 

virksomhederne efterleve højeste internationale standarder. Det betyder, at virksomhederne 

skal have stor fokus på deres påvirkning af samfundet, hvilket en udførlig corporate 

citizenship strategi kan give dem. 

• En omfattende social integration: I forlængelse af initiativets store samfundspolitiske fokus, 

har GSP et omfattende fokus på den sociale integration. GSPs samarbejde med FN skal være 

med til at sikre, at initiativet har et bredt samfundsorienteret fokus og dermed er på forkant 

med relaterede problemstillinger. GSP initiativet fremmer således en social integration. 

• En omfattende etisk bevidsthed: GSP er dels grundlagt ud fra Pastor Sullivans personlige 

værdier og dels ud fra FNs deklarationer for menneskerettigheder. Dette forhold afspejles klart 

i de otte principper, som læner sig kraftigt op ad principperne i UNGC. Den store forskel er 

GSPs manglende miljømæssige fokus. 


GSP scorer 15 point i analyseværktøjet, hvilket vurderes som middel. Intentionen bag GSP er at 

virke som en katalysator for udbredelsen af CSR. De otte principper er normative af karakter og har 

hovedsageligt fokus på menneskerettigheder og politiske rettigheder, andre vigtige etiske områder 

som arbejdsbetingelser. Miljø og anti-korruption berøres kun i et begrænset omfang. CSRaktiviteter 

som interessentdialog, medarbejder- og samfundsaktiviteter vil være en naturlig 

forlængelse, hvis ledelsen implementerer GSP i virksomhedens ledelsesfilosofi, vision og værdier. 

69


Udbredelse: 

I dag er ca. 100 virksomheder dedikerede GSP tilhængere og efterlever således de otte principper. 

Et punkt, hvor GSP adskiller sig fra de andre Global Eight initiativer, er dens selvpromovering. Ved 

organisationens seneste Summit i juni 2008 havde mere end 4000 deltagere tilmeldt sig, heriblandt 

flere prominente deltagere som Tanzanias præsident Jakaya Mrisho Kikwete, Nigerias tidligere 

præsident Obasanjo. Yderligere deltog flere kendte personer. Modsat de andre initiativer benytter 

GSP sig gerne af denne type promovering, hvilket kan synes malplaceret, da det mere minder om 

decideret fund-raising end om CSR. Yderligere kategoriseres bidragsyderne i ”circles”, hvilket vil 

sige, at bidragsydere får forskellige fordele, alt efter hvor stort et beløb, de bidrager med. 

6.4.7. International Labour Organization 


International Labour Organization (ILO) opstod tilbage i 1919, og blev i 1946 den første 

specialiserede enhed under FN. Dermed er ILO det ældste CSR-initiativ, som vi kender i dag. ILO 

har helliget sig arbejdet med at fremme arbejdsbetingelserne for kvinder og mænd i henhold til 

frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed. ILO ser et fredeligt arbejdsmarked og 

samhandel som værende bærende for økonomisk vækst, hvilket vil være til gavn for individet, 

familierne og lokalsamfundet. De politikker og retningslinjer, som ILO udformer, foregår i et tredelt 

samarbejde mellem repræsentanter fra regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere. Dette har til 

formål at sikre, at retningslinjerne tjener alles formål – ILO blev i 1969 tildelt Nobels Fredspris 

(International Labour Organization). 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 2 


INDFLYDELSE 6 

SOCIAL 

INTEGRATION 3 

ETISK 

BEVIDSTHED 4 

70



• Et begrænset økonomisk perspektiv: ILOs rangering som et initiativ med et begrænset 

økonomisk perspektiv står i naturlig forlængelse af initiativets fokusområder. Virksomheder, 

der har integreret ILOs retningslinjer, kan vælge at iværksætte tiltag, som medfører at ILO 

bruges i et økonomisk perspektiv, men det er ikke tanken bag ILO i denne sammenhæng. 

• En dominerende samfundspolitisk indflydelse: Virksomheder, der har integreret ILO som en 

del af deres forretningsfilosofi, ønsker at have en samfundspolitisk indflydelse, som strækker 

sig videre end virksomhedens fysiske grænse. Derfor kan ILO med succes integreres som en 

del af virksomhedens samfundspolitiske forretningsfilosofi. 

• En begrænset social integration: ILO beskæftiger sig kun med issue management og 

stakeholder management, hvis det relaterer sig til arbejdsmarkedet. Desuden forklarer ILO 

ikke, hvorledes virksomhederne kan måle, om de rent faktisk overholder retningslinjerne. 

• En omfattende etisk bevidsthed: ILO-initiativets fokus på at udvikle arbejdsbetingelserne 

harmonerer med de CSR teorier, der omhandler universelle rettigheder. ILO er en 

underorganisation i FN og bygger dermed på internationalt anerkendte standarder. ILOs 

specialisering betyder, at initiativet dermed også har mangler som fx et manglende 

miljøperspektiv, hvilket adskiller den fra UNGC. 


ILO scorer 15 point i analyseværktøjet, hvilket vurderes som middel. Visionerne fra ILO om at 

bedre arbejdsbetingelser vil have en positiv effekt på andre socialt relaterede problemstillinger som 

frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed, afspejles i den høje rating som ILO har fået i 

det samfundspolitiske perspektiv. Tiltaget har et normativt fokus på virksomhedernes håndtering af 

social ansvarlighed. ILO vil kunne kombineres med CSR-aktiviteter inden for aktiviteter i 

leverandørkæden, medarbejder- og samfundsaktiviteter. 

Udbredelse: 

Der findes ingen officielle tal på hvor mange virksomheder, der efterlever ILOs retningslinjer. I 

stedet vurderes initiativet ud fra udbredelsen af selve organisationen. ILO har en global spændvidde 

71


med 182 medlemslande. I organisationen arbejder der ca. 1900 personer fra over 110 nationer, og 

ILO har kontorer i over 40 lande. 

6.4.8. OECD Guidelines for Multinational Enterprises 


OECD blev stiftet i 1960 i Paris. På det stiftende konvent udformes en række artikler, som 

specificerer de mål og politikker, som OECD arbejder for at fremme. Ifølge artikel 1 arbejder 

OECD bl.a. for: 

• At opnå den højeste bæredygtige økonomiske vækst, og 

• At bidrage til en sund økonomisk udvikling 

OECD består af 30 medlemslande, og fælles for de 30 lande er, at langt størstedelen af dem 

kategoriseres som ”høj indkomst lande”. Dvs. lande, der gennem de sidste ca. 50 år, har været 

lokomotiv for den økonomiske udvikling – Danmark tilsluttede sig OECD ved oprettelsen. OECDs 

guidelines er ikke juridisk bindende for medlemslandene, men medlemslandenes regeringer har 

forpligtet sig til fremme retningslinjerne. Dvs. retningslinjerne er ikke ment som substitutter, 

ligesom de ikke tilsidesætter landets gældende love, derfor virker de ”kun” som et supplement for 

landenes gældende love (Organisation for Economic Co-operation and Development 2000). 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 6 


INDFLYDELSE 5 

SOCIAL 

INTEGRATION 2 

ETISK BEVIDSTHED 5 

72



• Et dominerende økonomisk perspektiv: Initiativet har et dominerende fokus på den 

økonomiske værdiskabelse, som en social ansvarlig forretningspolitik kan medføre. Selvom 

retningslinjerne har fokus på andre aspekter af social ansvarlighed, er det gennemgående 

tema, hvordan initiativet kan bidrage med mere vækst, omend på en mere forsvarlig måde. 

• En omfattende samfundspolitisk indflydelse: Måden, som retningslinjerne skal bruges på som 

en forlængelse af landet egne love, vidner om, at virksomheder skal have et omfattende syn på 

deres rolle i samfundet. Ikke kun som værdiskaber, men også som en social institution. 

Corporate constitutionalism og corporate citizenship kunne være aktuelle initiativer, som 

kunne bruges i forbindelse med OECDs retningslinjer. 

• En begrænset social integration: Desværre gør OECD ikke meget ud af at koble 

samfundsrelaterede issues og interessenter ind i virksomhedernes ansvarlige bevidsthed. Eller 

forklare hvilke processer, virksomheden kan implementere for at kontroller deres drift og dets 

effekt på samfundet. Denne mangel må skyldes retningslinjernes normative karakter. 

• En omfattende etisk bevidsthed: I seneste opdateret version fra år 2000 har retningslinjerne sat 

et øget fokus på områder som børnearbejde, tvangsarbejde, menneskerettigheder, korruption 

og miljøbeskyttelse. Modsat flere af de andre tiltag har OECD et stort fokus på den 

bæredygtige uvikling, som skal være kendetegnede for den fremtidige økonomiske vækst. 

Med sådan et fokus forsvinder selve den etiske renhed i initiativet. 


OECDs guidelines scorer 18 point i analyseværktøjet, hvilket vurderes som højt. Retningslinjerne er 

en del af OECDs Principles on Corporate Governance og karakteriseres således som et 

ledelsesværktøj, da OECDs anbefalinger sigter mod at påvirke virksomhedens overordnede 

forretningsprincipper og procedurer. OECDs initiativ er særligt egnet til de vestlige økonomier, 

hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at fokus på den økonomiske udvikling skal baseres på bæredygtige 

teknologier. Et syn som ikke må formodes at blive delt af hverken regeringer eller virksomheder i 

de fattigere lande. Virksomheder, der ønsker en mere social ansvarlig profil, kan med fordel tage 

73


udgangspunkt i OECDs retningslinjer i deres ledelse, vision og værdisæt. Initiativet kan med fordel 

kombineres med forskellige CSR-aktiviteter som fx CSR-Innovation, miljø- og kundeaktiviteter. 

Udbredelse: 

Ligesom med ILO findes der ingen oversigt over retningslinjernes udbredelse hos danske 

virksomheder. Selvom OECDs fokus og retningslinjer er tiltænkt virksomheder og private 

organisationer, har de overladt udbredelse og håndhævningen af dem til de nationale myndigheder 

ved at bruge retningslinjerne som et supplement til landets love. På det grundlag må det formodes, 

at udbredelsen er massiv i alle medlemslandene. 

6.5. Analyserefleksion 

Afsnit 6.4 har beskrevet og analyseret The Global Eight vha. fire kategorier og ratet deres dybde og 

omfang inden for kategorierne via deres intensitet, der er defineret i fire niveauer. Dette afsnit giver 

en kort refleksion af afhandlingens analyse, stillet op overfor Ligteringen & Zadeks (2005) analyse 

og kategorisering, foretaget på syv af de otte gennemgåede CSR-initiativer. Refleksionen vil se på 

de to analysers fællestræk, Boks 6.2. opsummerer Ligteringen & Zadeks analyse (boksen er en 

modificeret udgave af Ligteringen & Zadeks originale boks: The emerging global architecture). 

Boks 6.2. The emerging global architecture, modified 

Normativ 

rammestruktur 

(hvad bør gøres) 

Tilvejebringe omfattende retningslinjer for, 

hvad der udgør gode og acceptable standarder 

for performance 

● ILO konventionerne 

● UN Global Compact 

● OECD Guidelines 

● (Global Sullivan Principles)* 

Proces 

The Retningslinjer Global Sullivan Principles er i boksen anført i klammer, i det de ikke er medtaget i den 

(hvordan måles og 

oprindelige kommunikeres det) udgave, placeringen under den normative kategori bygger udelukkende på egen 

subjektive vurdering. 

Muliggøre måling, forsikring og kommunikation 

af den leverede performance 

● Global Reporting Initiative 

• AA1000 

Ledelse 

systemer 

(hvordan integreres det) 

Tilvejebringe integrerede eller emnerelaterede 

ledelsesrammer som retningslinjer for den ● ISO 14.000 

løbende ledelsesproces af sociale og miljø- ● SA8000 

mæssige påvirkninger 

74


(Ligteringen & Zadek 2005 s. 3) * The Global Sullivan Principles er anført i ”klammer”, idet 

Ligteringen & Zadek ikke inddrager dette CSR-initiativ. Kategoriseringen af GSP som et normativt 

initiativ er afhandlingens subjektive vurdering baseret på den foretaget analyse. 

6.5.1. Normative karakteristika 

Ligteringen & Zadek kategoriserer CSR-initiativerne ILO, UNGC, OECD og GSP* (se 

ovennævnte) som normative, dvs. de har en omfattende rammestruktur, som specificerer 

retningslinjerne for, hvad der udgør gode og acceptable standarder for performance. Analysescoren 

for de fire CSR-initiativer afslører to gennemgående fællestræk: 

• Alle fire initiativer scorer mellem 5-7 i deres samfundspolitiske indflydelse. CSRinitiativerne 

anerkender dermed, at de bærer et samfundsmæssigt ansvar som er forbundet 

med den sociale magtposition, som de besidder. De fire initiativer opfordrer virksomhederne 

til at efterleve en forretningsstrategi, som ligger udover, hvad landets love forpligter dem til. 

• Initiativerne scorer ligeledes højt i deres etiske bevidsthed, mellem 4-7. Dvs. virksomheder, 

der har integreret et af initiativerne, træffer deres beslutninger ud fra et værdibaseret 

perspektiv. Således sikres det, at virksomheden efterlever de internationalt anerkendte 

universelle rettigheder som fx menneskerettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder. 

6.5.2. Proces karakteristika 

CSR-initiativet GRI-G3, og til dels AA1000, placerer Ligteringen & Zadek i proceskategorien. 

Proceskategorien er kendetegnet ved, at initiativet opstiller retningslinjer for, hvordan virksomheder 

kan måle, forsikre og kommunikere deres socialt ansvarlige performance. Analysescoren opstiller 

tre fællestræk: 

• GRI-G3 og AA1000 har begge et dominerende fokus på det økonomiske aspekt. Dvs. at 

initiativernes socialt ansvarlige fokus har til formål at give virksomheden en mulighed for 

øget værdiskabelse og dermed skabe en win-win situation for både virksomheden og 

samfundet. 

75


• Desuden har både GRI-G3 og AA1000 et dominerende fokus på virksomhedens sociale 

integration forstået på den måde at virksomheder, der ønsker at kommunikere deres socialt 

ansvarlige resultater ud til offentligheden, skal være meget opmærksomme på 

interessenterne og deres performance. Idet virksomhedens nærmiljø kan smitte af på deres 

egne performance, opfordrer de to initiativer til, at virksomheden integrerer deres 

stakeholders syn og holdninger i deres beslutningsmekanismer. 

• De to initiativers ensartethed følges også i deres etiske bevidsthed. Her har begge initiativer 

kun et begrænset fokus, hvilken ratingen på henholdsvis 2-3 afspejler. Dette kunne indikere, 

at et højt fokus på det økonomiske perspektiv og den sociale integration ikke kan forenes 

med et stort fokus på den etiske bevidsthed. 

5.5.3. Ledelses karakteristika 

Ligteringen & Zadek placerer CSR-initiativerne ISO 14000, SA8000, og til dels AA1000, som 

initiativer, der har et ledelsesmæssigt fokus. Initiativerne tilvejebringer overordnede 

ledelsesrammer, der udstikker retningslinjerne for den løbende ledelsesproces. Analysescoren 

fremstiller to fællestræk ved initiativerne: 

• De tre initiativer har alle et omfattende fokus på deres samfundspolitiske indflydelse, 

hvilken vil sige, at de accepterer at tage del i samfundsrelaterede problemstillinger, som 

ellers ikke hører under virksomhedens ansvarsfelt. 

• Alle initiativerne scorer højt i deres sociale integration, mellem 4-6. Virksomheder, der 

anvender CSR-initiativer med et ledelsessystemmæssigt fokus, bekymrer sig om, hvordan 

samfundet anser dem. Derfor har de fokus på hvilket signal, de udsender, og på hvordan de 

harmonerer med samfundet krav. 

6.6. Hovedpointer 

Gennem kapitlet er de otte mest anerkendte CSR-initiativer The Global Eight blevet 

gennemarbejdet ud fra en fællesanalyseramme. Formålet har været at beskrive og vurdere de 

enkelte CSR-initiativer ud fra en teoriramme, som samler teorierne der er blevet præsenteret i 

kapitlerne: 2, 3, 4 og 5. Analysen gør det muligt at adskille de forskellige CSR-initiativer fra 

76


hinanden ud fra deres form, indhold og baggrund. Deres forskellige form afspejles ved, at 

initiativerne enten har et normativt fokus, proces fokus eller et ledelses fokus. Indholdet af CSRinitiativerne 

er bestemt ud fra hvilket af de tre fokusområder, som initiativet placerer sig i. Dermed 

sikres, at der er konsistens mellem virksomhedens strategi og deres CSR-aktiviteter. 

Analyserefleksionen viser, at der er store sammenfald mellem afhandlingens analyse og analysen 

udført af Ligteringen & Zadek, hvilket forstærker validiteten af begge analyser. 

77


Kapitel 7 

- Tendenser og kortlægningen af CSR i Danmark - 

7.1. Forord 

I kapitel 4 blev Bowen (1953) præsenteret som grundlæggeren af begrebet CSR. Kapitlet 

gennemgik efterfølgende den akademiske udvikling, som CSR har været igennem beskrevet i et 

fortløbende historisk perspektiv. Gennemgangen viste, at fokus i CSR har varieret i de forskellige 

årtier, og at vores forståelse af CSR i dag er en afspejling af de forskellige fokusfelter. 

Dette kapitel ser på de samfundsrelaterede forhold, der har gjort sig gældende for udviklingen og 

forståelsen af CSR i Danmark. Gennemgangen skildrer, hvordan forskellige samfundstendenser har 

påvirket opfattelsen af CSR i Danmark. Udgangspunktet er tilblivelsen og udviklingen af den 

moderne danske velfærdsstat, som socialreformen i 1933 var startskuddet til. Derudover beskrives 

og analyseres CSR-tendenser i Danmark via et statsligt initiativ: Handlingsplan for Virksomheders 

Samfundsansvar og et offentligt initiativ: Overskud Med Omtanke. 

Kapitlets struktur er: Først beskrives samfundsmæssige tendenser og deres påvirkning på CSR 

opfattelsen og udvikling i Danmark. Efterfølgende præsenteres og forklares analyserammen, i 

forlængelse heraf følger de to analyser. Begge initiativer er udarbejdet i et samarbejde mellem 

regeringen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket gør det interessant at se på initiativernes 

ligheder og forskelle samt at vurdere, om der er en sammenhæng mellem dem. Kapitel afsluttes 

med en opsummering af de fundne hovedpointer. Analysemetoden er beskrevet i afsnit 1.3. 

7.2. Tendenser og deres påvirkning på CSR i Danmark 

Det danske samfund har siden 1930erne været kendetegnet ved, at staten er den største udbyder af 

sociale services, hvilket er med til at karakterisere Danmark som en velfærdsstat. Velfærdsstaten 

med dets vidtrækkende sociale sikkerhedsnet kan have en negativ effekt på virksomhedernes 

incitament til at påtage sig et socialt ansvar, idet samfundsopfattelsen er, at socialt ansvarlige 

problemstillinger er et statsligt anliggende. Til trods for at det ikke åbenlyst virker til at være af 

yderste nødvendighed i et samfundsperspektiv at danske virksomheder påtager sig et omfattende 

socialt ansvar, er tendensen alligevel, at danske virksomheder engagerer og udvider deres 

integrering af CSR-initiativer ind i kernen af deres forretningsstrategi. En årsag hertil skal ses i 

78


forlængelse af den selvopfattelse og sociale ånd, som mange markante og indflydelsesrige danske 

virksomhedsledere hævdes at besidde og som afspejles i virksomhedens kultur. Det danske samfund 

er yderligere kendetegnet ved, at borgerne udviser stor tillid til hinanden, hvilket også har forplantet 

sig i erhvervslivet og i forholdet mellem den menige borger og erhvervslivet. Samfundets store tillid 

til virksomhederne og deres ledere giver virksomhederne en unik status. Lederne ser 

forretningsmæssige fordele i at bevare og gerne styrke denne position, hvilket en social ansvarlig 

forretningsstrategi kan give dem. Dette har bl.a. medført, at en gruppe af danske virksomhedsledere 

i samarbejde med Københavns Fondsbørs i 2002 opstillede en række retningslinjer for ”god 

virksomhedsledelse” den såkaldte Nørby Code (Nørby udvalget). 

Med afsæt i 1930ernes bredtfavnende sociallovgivning, har danske virksomheders bidrag til 

samfundsudviklingen været kendetegnet ved social forpligtelse, der er besluttet og kontrolleret af 

virksomhedens bedrevidende grundlæggere. Den efterfølgende periode bød på etableringen og 

udviklingen af stærke fagforeninger, og deres krav om bedre arbejdsvilkår resulterede i en række af 

love vedrørende arbejdsmarked. Op igennem 1980erne blev samfundets meningsdannelse kraftigt 

påvirket af de mange græsrodsbevægelser og interesseorganisationer, hvilket medførte en grøn 

bølge af miljølovgivning, som væltede ind over de danske virksomheder – indtil dette punkt havde 

staten haft en reaktiv rolle i udbredelsen af CSR i det danske samfund. De mange lovmæssige 

reguleringer begyndte at gøre virksomhederne mere kritiske overfor problemstillinger, der havde 

relation til socialt ansvarlige problemstillinger. 

I 1990erne oplevede man en holdningsændring fra statsmagtens side. Den danske velfærdsstat var 

kommet under stigende pres. Særligt afsløringen af, at ca. 25 % af den sunde og raske befolkning i 

et eller andet omfang modtog sociale ydelser, fik befolkningen til at stille sig skeptisk overfor 

velfærdsstaten og dens legitimitet. Truslen mod velfærdsstaten fik den daværende 

socialdemokratisk regering op af stolene, men hvor regeringen tidligere havde tyet til lovgivning, 

forfulgte de i dette tilfælde en strategi, som i stedet opfordrede virksomhederne til at engagere sig i 

CSR-initiativer ved at appellere til de organisations- og forretningsmæssige gevinster, som 

virksomhederne kan opnå som følge heraf. I 1995 iværksatte den daværende socialminister Karen 

Jespersen, soc.dem., initiativet det indbefattede arbejdsmarkeds strategi (Socialministeriet 2000), 

som skulle sikre et bredere sigtet, mere tolerancemindet og åben håndtering af problemerne i 

relation til arbejdsløshed og social eksklusion. Selvom mange danske erhvervsledere uden tvivl vil 

79


argumentere, at deres CSR-initiativer omhandler mange andre emnefelter, er det stadigt domineret 

af initiativer, der vedrører en indbefattet arbejdsmarkedsstrategi. Påstanden understøttes af Morsing, 

Langer & Eder-Hansens artikel fra 2005, hvori en undersøgelse viser, at 28 % af alle CSR 

relaterede artikler omhandler problemstillinger i relation til det indbefattede arbejdsmarked. 

80


7.3. Analyse 

Boks 7.1. Analyseramme for CSR i Danmark 

Formål: 


Beskrivelse: 


Rating: 



Udbredelse: 


analyseenheden 

Statslige og offentlige CSR-initiativer 

Skal give en kort karakteristik af tankerne bag de 

statslige og offentlige CSR-initiativer. 

Analysen vurderer de statslige og offentlige CSRinitiativerne 

ud fra fire kategorier: 





Intensiteten af de statslige og offentlige CSR-initiativers 

analysefokus klassificeres i fire kategorier med en 

numerisk værdi. Jo højere værdi desto mere centreret er 

de statslige og offentlige CSR-initiativer på 

analysefokusset: 

• Ingen (0-1) 




Beskriver de statslige og offentlige CSR-initiativers 

overall rating. Vurderinger er: 


• 6-11 lavt 


• 18-22 højt 


Analyseresultatet opsummerer de statslige og offentlige 

CSR-initiativers fokus og intensitet. Med udgangspunkt i 

figur 6.1. beskrives der kort hvilke CSR-aktiviteter, der 

med fordel kan anvendes i forlængelse af de statslige og 

offentlige CSR-initiativer, og integreres i vorksomhedens 

strategi. 

Udbredelsen skal give et indsigt i, hvor stor 

berøringsflade de statslige og offentlige CSR-initiativer 

har. 

81


7.3.1. Statslige initiativer 

Beskrivelse: 

Den danske regering udsendte i maj 2008 rapporten ”Handlingsplan for Virksomheders 

Samfundsansvar”. Handlingsplanen er udarbejdet af et bredt udsnit af ministerierne. Formand for 

projektet var Økonomi- og Erhvervsministeriet. Handlingsplanen skal ses i forlængelse af 

regeringens globaliseringsstrategi og regeringens plan for den fremtidige økonomiske politik ”Mod 

nye mål – Danmark 2015 – holdbar velfærd og vækst” (Regeringen 2008). I kølvandet på 

regeringens handlingsplan har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lavet et udkast med forslag til ”Lov 

om ændring af årsregnskabsloven”. Ændringsforslagene berører virksomheders redegørelse for 

samfundsansvar i deres årsrapport. Baggrunden for lovforslaget er den tiltagende globalisering, som 

har rejst og synliggjort en række sociale udfordringer, der imidlertid ikke kan imødekommes af 

regeringen alene, men kræver et samarbejde mellem forskellige aktører og interessenter i 

samfundet. Handlingsplanen består af 30 tiltag fordelt over fire indsatsområder, der tager 

udgangspunkt i UNGC og UN Principles for Responsible Investment (UNPRI) samt OECD’s 

principper – at oprette særlige danske retningslinjer vil ikke have den store effekt, idet 

gennemslagskraften og gennemskueligheden internationalt set vil være minimal. 

Analysescoren vil vurdere handlingsplanen samt ændringen i årsregnskabsloven som ét samlet 

initiativ. 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 7 


INDFLYDELSE 5 

SOCIAL 

INTEGRATION 3 

ETISK 

BEVIDSTHED 5 


• Et dominerende økonomisk perspektiv: Handlingsplanens dominerende økonomiske 

perspektiv afspejles i alle fire indsatsområder. Selvom regeringens tiltag er en handlingsplan 

for virksomheders samfundsansvar, skinner et klart økonomisk motiv igennem. 

82


Hovedformålet i handlingsplanen er at fremstille argumenter og et økonomisk incitament for, 

hvordan virksomheder kan skabe øget vækst i samfundet via socialt ansvarlige tiltag. Dette 

kommer til udtryk i indsatsområde på følgende vis: 

o Indsatsområde 1 fokuserer på tiltag, der kan anvendes til at fremme udbredelsen af 

forretningsdrevet samfundsansvar 

o Indsatsområde 2 fokuserer på samfundsansvar gennem statens egne aktiviteter i form 

af indkøb, investeringer og statslige aktieselskaber 

o Indsatsområde 4 fokuserer på markedsføringen af Danmark for ansvarlig vækst. 

CSR-initiativer, der har et økonomisk sigte, kan med fordel anvendes i forlængelse af 

regeringens handlingsplan. Ændringsforslaget vedrørende virksomhedernes rapportering om 

samfundsansvar kan ses i relation til indsatsområde 4 som et tiltag, der skal være med til at 

promovere Danmark, og dermed også dansk erhvervsliv, som en samfundsansvarlig nation, 

der bygger fremtiden på bæredygtig udvikling. 

• En omfattende samfundspolitisk indflydelse: Handlingsplanens brede fokus berører i en 

omfattende udstrækning også virksomhedernes samfundspolitiske initiativer. Regeringen 

ønsker et bredt samarbejde mellem forskellige aktører i samfundet. Ikke mindst skal 

virksomhederne spille en central rolle med hensyn til at bidrage til løsninger på de 

samfundsmæssige udfordringer. Det nye rapporteringsfokus skal bl.a. sikre, at 

virksomhederne efterlever dette. Handlingsplanen kan derfor integreres ind i virksomhedernes 

corporate constitutionalism og corporate citizenship politikker. 

• En begrænset social integration: Handlingsplanen berører kun kort, hvordan virksomheder 

skal takle forhold, som er forbundet med den sociale integration. Regeringen argumenter for, 

at virksomhedens kunder og forbrugere har en forventning om, at virksomheden udviser 

samfundsansvar fx i form af en bæredygtig forretningspraksis. Handlingsplanen går ikke i 

dybden med en stakeholder vinkel, hvilket efterlader virksomhederne i et tomrum, hvad angår 

issue- og stakeholder management, Scoren på ”3” opnås som et resultat af det udvidede 

rapporteringsinitiativ, men da rapporteringsinitiativets omfang er begrænset til 

virksomhedernes frivillighed på området, stilles der tvivl ved dets gennemslagskraft. 

83


• En omfattende etisk bevidsthed: Etikken i handlingsplanen sikres gennem dets fundament og 

tilknytning til UNGC og UNPRI. Regeringen nævner 30 initiativer, som den vil iværksætte i 

forbindelse med handlingsplanen, bl.a. initiativer, der skal sikre universelle rettigheder og en 

bæredygtig udvikling. 


Regeringens handlingsplan opnår scoren 20 i analysescoren, hvilket vurderes som højt. Essensen i 

handlingsplanen er først og fremmest at styrke den danske økonomi. Midlet hertil er at få danske 

virksomhedsledere til at tænke i andre baner, end blot den økonomiske bane i forbindelse med deres 

vækststrategier. Lykkes det at få danske virksomheder til at inddrage social ansvarlighed i deres 

strategiske beslutningsprocesser, ser regeringen det som et skridt på vejen til, at Danmark og den 

danske industri kan indtage en global førerposition, når det drejer sig om samfundsansvarligt 

vækststrategier. Regeringens handlingsplan kan med fordel anvendes i forbindelse med 

tilrettelæggelse af virksomhedens ledelse, vision og værdier. Et øget fokus på CSR-Innovation kan 

være med til at forbedre produktions/service processerne og give virksomheden en mere tiltalende 

CSR-profil, hvilket virksomheden kan drage fordel af i deres kommunikationsstrategi, som for 

fremtiden skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens samfundsansvarlige arbejde. 

Udbredelse: 

Handlingsplanen er ikke henvendt til én eller nogen specifik gruppe af danske virksomheder, men 

kan bedre beskrives som en række retningslinjer, som regeringen opfordrer alle danske 

virksomheder til at følge. Udbredelsen af regeringens handlingsplan måles derfor ikke i antallet af 

medlemmer. Regeringens lovændring vil dog medføre, at ca. 1000 af de største danske 

virksomheder pålægges et krav om at redegøre for deres samfundsansvar i deres årsrapport 

(Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). 

7.3.2. Offentlige initiativer 

Beskrivelse: 

Regeringens fokus på samfundsansvar er ikke en pludselig opstået ”år 2008 interesse”, hvilket også 

forklares i afsnit 7.1. Forud for regeringens handlingsplan er gået flere år, hvor bl.a. Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsen (E&S) har arbejdet med og udviklet mange forskellige aspekter af begrebet 

”samfundsansvar”. Arbejdet med samfundsansvar accelererede i 2005, da E&S iværksatte projektet 

84


People & Profit (projektet skiftede senere navn til Overskud Med Omtanke – OMO), et projekt som 

havde til formål at forbedre CSR-kompetencerne i danske små- og mellemstore virksomheder 

(SMVer). Projektet blev finansieret af Den Europæiske Socialfond og Arbejdsmarkedsstyrelsens 

Rummelighedspulje. Der kan argumenteres for, at der er fællestræk med de initiativer, som Karen 

Jespersen iværksatte som Socialminister i 1990erne og OMO projektet, idet der i OMO-projektet 

lægges ekstra vægt på de sociale elementer af CSR - specielt vedrørende social samhørighed og et 

rummeligt arbejdsmarked (Center for Samfundsansvar). 

Indgangen til OMO var den såkaldte Ashridge rapport, der lavede et katalog over SMVers CSRaktiviteter. 

Rapporten opstillede syv kategorier som SMVernes fokus, når det drejer sig om CSR – 

kategoriseringen skulle senere vise sig at danne fundamentet for figur 6.1. (afsnit 6.3.), med 

undtagelse af kategorierne ”Kommunikation” og ”CSR-Innovation”, som først kom til senere. 

Gennem OMO-projektet publicerede E&S flere rapporter, nogle havde heriblandt fokus på det 

praktiske aspekt af CSR, mens andre var evalueringer af projektet. Analysescoren vil vurdere 

OMO-projektet som en samlet helhed. 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 6 


INDFLYDELSE 6 

SOCIAL 

INTEGRATION 6 

ETISK 

BEVIDSTHED 5 


• Et dominerende økonomisk perspektiv: I OMO-projektets slutevaluering beskrives CSR som 

et væsentligt redskab i bestræbelserne på at ruste dansk erhvervsliv, således at danske SMVer 

kan klare sig godt i den stigende internationale konkurrence og være med i forreste linje på de 

globale markeder (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2007). Gennem projektets praktiske vinkel 

er der givet konkrete eksempler på hvilke økonomiske fordele, det enkelte CSR-aktivitet kan 

bidrage med. Selvom udgangspunktet i bl.a. Ashridge rapporten ikke havde et særligt fokus på 

den økonomiske side af virksomhedernes CSR-aktiviteter, så mener 36 % af de medvirkende 

85


virksomheder, at CSR-aktiviteter samlet set har en positivt økonomisk effekt. Yderligere er 

virksomhedernes motivation for at engagere sig i CSR i 56 % af tilfældene relateret til 

økonomiske årsager (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2007). 

• En dominerende samfundspolitisk indflydelse: OMO-projektets særlige fokus på det sociale 

element af arbejdsmarkedet og virksomhedens rolle i den henseende medfører, at OMOprojektet 

opfordrer SMVerne til at påtage sig det ansvar, som deres sociale samfundsposition 

fører med sig. Virksomhederne accepterer og tilkendegiver, at de har et socialt ansvar som 

ligger udover, hvad der kan forventes. At fokus også fra virksomhedernes side går i retningen 

af det sociale element understøttes af, at virksomhedernes CSR-aktiviteter hovedsageligt er 

inden for medarbejderaktiviteter. OMO opfordrer de danske SMVer til at integrere en 

corporate citizenship strategi, hvori virksomheden beskriver deres forpligtelser og de 

initiativer, som de har iværksat for at leve op til forpligtelserne. 

• En dominerende social integration: Dybden og omfanget af OMO-projektet er med til at sætte 

fokus på, hvordan virksomhederne arbejder med CSR. Dette beskrives mere udførligt i de 

praktiske publikationer, som E&S har udgivet i forbindelse med projektet. I det udgivende 

materiale forklares det, hvorfor virksomhederne har et CSR-fokus, ligesom det forklares 

hvilke interessenter arbejdet omfatter. (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2006). 

• En omfattende etisk bevidsthed: De bagvedliggende tanker for projektet som at afdække 

virksomhedernes indflydelse på samfundets sociale faktorer vidner om, at OMO-projektet har 

en omfattende fokus på samfundets normer og værdier. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at 

virksomhederne i 69 % af tilfældene finder deres motivation for at iværksætte CSR-aktiviteter 

i etiske/moralske årsager (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2007). Desværre afdækkes det ikke 

yderligere, hvad der forstås med etiske/moralske årsager, eller ud fra hvilket grundlag det 

etiske/moralske udspringer. Tilknytningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet sikrer, at 

projektets rammer lever op til de universelle anerkendte standarder som fx FNs 

menneskerettigheder. 

86



OMO-projektet scoren 23 i analysescoren, hvilket vurderes som meget højt. Udgangspunktet i 

OMO-projektet har været at afdække omfang og karakteristika ved danske SMVers CSR-arbejde. 

Gennem projektets empiriske undersøgelser har E&S dannet sig et overblik over motiverne samt 

gevinsterne, som SMVerne har haft i deres arbejde med CSR. Desuden har det givet E&S et billede 

af udbredelsen af CSR i det danske erhvervsliv. I projektets sidste evalueringsrapport tilkendegiver 

E&S, at det egentlige formål med OMO-projektet har været at udvikle CSR som et strategisk 

konkurrenceparameter i danske SMVer (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2007). 

Udbredelse: 

OMO-projektet udbredelse kan ikke direkte aflæses i virksomhedernes rapporter o. lign. pga., at 

OMO ikke kan karakteriseres som et decideret CSR-initiativ som The Global Eight-initiativerne, 

hvor udbredelsen måles i antal tilsluttede virksomheder. OMO-projektets udbredelse kan i stedet 

beskrives ud fra projektets undervisningsomfang. Over 12.000 ledere og andre nøglemedarbejdere 

har deltaget i enten et heldagsarrangement eller i et aftenarrangement om OMO. Ifølge E&S har 

dette skabt en enorm udbredelse af CSR-budskabet (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2007). 

7.4. Hovedpointer 

Virksomhedskulturen i Danmark bærer præg af, at mange virksomheder stadig efterlever den ånd 

og de normer og værdier, som grundlæggeren byggede virksomheden på. Dette betyder bl.a., at 

mange danske virksomheder har en tradition for social ansvarlighed, fx karakteriseres Grundfos og 

Danfoss som virksomheder, der altid har haft en bred samfundsmæssig profil. Den store sociale 

forbindelse mellem samfundet og erhvervslivet fandt sted i 1990erne, hvor daværende 

Socialminister Karen Jespersen henledte offentlighedens opmærksomhed på virksomhedens rolle i 

forhold til det enkelte individs socialposition - socialpositionen var en afspejling af individets 

tilhørsforhold på arbejdsmarkedet. Havde individet et aktivt forhold til arbejdsmarkedet, steg 

vedkommendes sociale agtelse og ligeledes omvendt. 

Iværksættelsen af OMO-projektet i 2005 skulle kortlægge danske SMVers CSR-arbejde med 

henblik på at udarbejde en praktisk anvendelig guide, som virksomhederne efterfølgende kan bruge 

i deres fortsatte CSR-arbejde og udbredelse heraf. Guiden skulle have et særligt fokus på det sociale 

aspekt og koncentrerede sig om CSR-arbejdet ud fra otte CSR-aktiviteter - se figur 6.1. (afsnit 6.3.), 

87


der alle gik i forlængelse af virksomhedens strategi. Man kan betvivle projektets øgede sociale 

fokus, idet kun to af de otte CSR-aktiviteter: medarbejderaktiviteter og samfundsaktiviteter, kan 

kædes direkte sammen med det sociale perspektiv, som projektet skulle forsøge at klarlægge. 

Projektet tegner sig mere til at have anlagt et økonomisk fokus, hvilket kommer til udtryk i 

evalueringsrapporten, hvor projektet beskrives som et initiativ, der kan fremme virksomhedernes 

konkurrenceposition. 

Selvom det ikke specifikt fremgår sort på hvidt i regeringens handlingsplan for virksomheders 

samfundsansvar, vurderes der at være en tæt forbindelse mellem OMO-projektet og 

handlingsplanen, idet handlingsplanens formål er at opstille retningslinjer for Danmarks fremtidige 

vækststrategi under hensyn til et holdbart velfærd og vækst. Handlingsplanen har et klart 

økonomisk perspektiv, hvor den økonomiske vækst er målet, og hvor midlet til at opnå det, er en 

øget social ansvarlighed i de danske virksomheder. Handlingsplanen negligerer mange af de CSRaktiviteter, 

som OMO-projektet har tilvejebragt da handlingsplanens fokus i høj grad er 

koncentreret om det ledelsesmæssige, visioner og værdier samt CSR-Innovation og 

kommunikationsdelen. 

88


Kapitel 8 

- Danske virksomheders CSR-strategi - 

8.1. Forord 

I kapitel 7 blev det beskrevet, hvordan danske samfundstendenser smitter af på regeringens og det 

offentliges handlinger i forbindelse med social ansvarlighed. Dette har medført, at regeringen i maj 

2008 udgav en handlingsplan, hvori regeringen opfordrer danske virksomheder til at acceptere deres 

sociale ansvar og til at samarbejde med regeringen og andre aktører om løsninger på 

samfundsansvarlige problemstillinger. Inden regeringen kom med dens handlingsplan havde E&S 

gennem projektet Overskud Med Omtanke, kortlagt CSR-arbejdet i danske virksomheder, dvs. 

regeringen havde et fundament fra erhvervslivet at tage udgangspunkt i. 

Dette kapitel ser på, hvor udbredt CSR er i Danmark. Tanken hermed er at få et billede af, hvilken 

position CSR indtager hos danske virksomheder, og om de forskellige brancher kan karakteriseres 

ved en bestemt type af CSR-aktiviteter. Kapitlet beskriver herefter, hvorfor danske virksomheder 

arbejder med CSR, samt hvorfor og hvordan virksomheden bruger det i et strategisk perspektiv. 

Virksomhedernes CSR strategi vurderes via analyserammen, som blev præsenteret i kapitel 5. 

Analyserne vil blive på tre virksomheder, en inden for hver af de tre brancher: Videnservice, 

transport og Engros- og detailhandel. Baggrunden er, at Dansk Erhverv i deres rapport 

Erhvervslivets ansvarlighed – doing well by doing good (2008), fremstiller nogle ansvarligheds 

karakteristika (se afsnit 8.2.) for virksomheder inden for disse brancher, hvilket analyserne kan beeller 

afkræfte. Kapitlet afsluttes med en opsummering af hovedpointerne. 

8.2. Udbredelsen af CSR i Danmark 

Afhandlingen har vist, at CSR varierer i form, indhold og baggrund (se afsnit 6.2.), hvilket 

vanskeliggør at give et samlet overblik over CSR udbredelsen i Danmark. Ifølge en undersøgelse 

foretaget af Epinion Capacent i 2007 for E&S har næsten 7 ud af 10 danske virksomheder én eller 

flere aktiviteter inden for samfundsansvar (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2008b). I forlængelse 

heraf og i forbindelse med OMO-projektet foretog E&S flere analyser, der skulle belyse 

udbredelsen af CSR. Undersøgelsen inddelte virksomhederne i to grupperinger efter antal 

medarbejdere med følgende resultat: 

89


• (0-49 ansatte): 71 % af de små virksomheder arbejder med samfundsansvar 

• (50-199 ansatte): 81 % af de mellemstore virksomheder arbejder med samfundsansvar 

(Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2008b). 

De ovennævnte undersøgelser indikerer, at CSR er meget udbredt blandt danske virksomheder, i 

særdeleshed hos de mellemstore virksomheder, hvor 81 % arbejder med samfundsansvar. 

Undersøgelserne afslører dog et overraskende resultat, da man kan konkludere ud fra 

undersøgelsernes resultat, at danske virksomheder med flere end 200 ansatte, er de, som arbejder 

mindst med CSR! Dette står i skarp kontrast til påstanden fra Dansk Industri om, at store 

virksomheder er mere social ansvarlige end mindre virksomheder, hvilket udtrykkes gennem 

formaliseret tiltag fx i deres kommunikation og imagepleje (Dansk Industri). Det interessante i 

denne sammenhæng er, at virksomheder kan have andre og måske etisk mere korrekte motiver 

(pligtetik) for at engagere sig i projekter der ligger inden for CSR, end de imagepleje motiver som 

synes at styrer store virksomheder engagement i CSR. 

Dansk Erhverv, der er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening repræsenterer 20.000 

virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og 

service, offentliggjorde i 2008 en undersøgelse, der viser, at forskellige brancher arbejder forskelligt 

med ansvarlighed (Dansk Erhverv 2008). Brancherne har således i vidt omfang iværksat tiltag, som 

svarer til de udfordringer, de står over for: 

• Videnservice branchen: Denne branche har primært sit CSR fokus på ansvarlige 

medarbejdertiltag. Det skyldes hovedsageligt, at denne type virksomheder i meget højt grad 

lever af deres medarbejdere og deres specialiserede kompetencer. Derfor er det et afgørende 

konkurrenceparameter for disse virksomheder, at de kan fastholde og tiltrække kvalificerede 

medarbejdere 

• Transportbranchen: Ansvarlige klima- og miljøtiltag ses som de hyppigste CSR-aktiviteter 

inden for denne branche. Dette hænger sammen med, at ressourceforbruget er en stor 

udgiftspost, ligesom CO 2 -udledningen er en væsentlig udfordring. 

90


• Engros- og Detailbranchen: I kraft af at handelsvirksomheder i langt større udstrækning end 

andre virksomheder har internationale leverandører i det, som betegnes som risikolande, har 

denne branche sit primære CSR fokus inden for ansvarlig leverandørstyring. 

(Dansk Erhverv 2008). 

Det ovennævnte ligger i tråd med de anbefalinger, som kapitel 4 fremførte, nemlig at virksomheden 

skal vælge tiltag, som harmonerer med deres kerneforretning og anvende deres CSR-aktiviteter i 

strategisk forlængelse af virksomhedens kernekompetencer. 

8.3. Danske virksomheders incitament til CSR 

Flere virksomheder oplever, at deres kunder, samarbejdspartnere og det omgivende samfund stiller 

krav om, at deres produkter og services skal leve op til bestemte etiske, sociale eller miljømæssige 

krav. Dvs. CSR bliver simpelthen en ”license to operate” og kan ses som en adgangsbillet til det 

globale marked. Det resulterer i, at ansvarlighed er blevet et emne, som virksomhederne i stigende 

grad må forholde sig til. Dette understøttes af, at 67 % af de danske virksomheder, der arbejder med 

ansvarlighed, forventer at deres arbejde med CSR vil være mere omfattende om fem år (Dansk 

Erhverv 2008). Man kan på den baggrund konstatere, at virksomhedernes ansvarlighed er ved at 

blive et globalt konkurrenceparameter. Danske virksomheder fremhæver i forlængelse heraf tre 

CSR relaterede forhold som gavner danske virksomheder i den globale konkurrence: 

1. Bedre omdømme: 87 % mener, at deres CSR-arbejde har en direkte positiv effekt på 

virksomhedens omdømme 

2. Attraktiv over for nuværende og potentielle medarbejdere: 80 % mener, at deres CSRarbejde 

kan have en betydning, når det handler om at holde på og tiltrække den bedste 

arbejdskraft. 

3. Leve op til forbrugernes etiske krav: 70 % af virksomhederne mener, at deres CSR-arbejde 

sikrer, at deres produkter lever op til forbrugernes stigende etiske krav. 

(Dansk Erhverv 2008). 

Et bedre omdømme er altså den primære årsag til, at danske virksomheder arbejder med CSR. Det 

handler om at vise, at virksomheden tænker og handler ansvarligt, hvilket i sidste ende kan gøre det 

91


nemmere for virksomheden at afsætte sine produkter og serviceydelser samt tiltrække investeringer 

og dygtige medarbejdere. 

Omdømme, medarbejderpleje og forbrugerkrav er som nævnt de primære grunde til at 

virksomhederne arbejder med CSR. Men endnu et par årsager ligger højt på listen: To ud af tre 

virksomheder arbejder med ansvarlighed, fordi det øger kvaliteten af deres produkter og ydelser. I 

sammenhæng hermed angiver hele 62 %, at de arbejder med ansvarlighed, fordi det øger 

virksomhedens omsætning (Dansk Erhverv 2008) – med andre ord mener de, at god moral og god 

forretning kan gå hånd i hånd. Det er et markant resultat, at så mange af de virksomheder, som 

arbejder med CSR vurderer, at arbejdet med ansvarlighed har en positiv betydning for 

virksomhedens bundlinje. Samtidig kan dette også tjene som en opmuntring til andre virksomheder, 

der endnu ikke arbejder med ansvarlighed, til at påbegynde arbejdet. 

I takt med at ansvarlighed bliver et konkurrenceparameter, er det en styrke at tænke ansvarlighed 

ind i den enkelte virksomheds strategi og forretningsplan. Strategisk ansvarlighed handler om at 

vælge de tiltag, som passer til den enkelte virksomhed og dens specifikke udfordringer og værdier. 

Figur 8.1. illustrerer sammenhænget mellem graden af en virksomheds sociale engagement og det 

udbytte, som virksomheden opnår ved dens engagement. 

Figur 8.1. Strategisk ansvarlighed giver større udbytte 

Virksomhedens 

engagement 

Strategisk engagement 

Risikostyring 

Velgørenhed 

Virksomhedens udbytte 

(Dansk Erhverv 2008 s. 7). 

92


En af de mest respekterede danske erhvervsledere, Mads Øvlisen som bl.a. var med til at 

introducere triple bottom line reporting, nu bestyrelsesmedlem i FN’s Global Compact, udtrykker 

sig således om ansvarlighed: ”Det er ikke filantropi. Det handler om, hvordan virksomhederne 

tjener deres penge – ikke hvordan de bruger deres overskud” (Herning Folkeblad 2007). Mads 

Øvlisen argumenterer hermed for, at virksomheders ansvarlighed ikke skal være mere eller mindre 

løsrevne bidrag og tilfældige donationer, men i stedet skal ansvarligheden være en integreret del af 

virksomhedens forretning, så det bruges strategisk. Mads Øvlisen tilslutter sig således 

argumentationen, som Carrolls fremførte i afhandlingens figur 4.2., at virksomheden hele tiden skal 

være opmærksom på deres sociale ansvar, og ikke se det som en sekventiel adfærd sådan som CED 

i afsnit 4.3.2 argumenterede for. 

At bruge CSR strategisk kræver et større engagement og en større grad af involvering fra 

virksomhedens side. Til gengæld giver det også et større potentiale for udbytte i forhold til 

virksomhedens omdømme, rekruttering og indtjening. Virksomhederne får altså mere ud af deres 

indsats, hvis ansvarlighed gøres til en del af virksomhedens strategi og hænger sammen med 

virksomhedens forretningsområde – i stedet for at være et mere eller mindre tilfældigt vedhæng til 

kerneforretningen i form af velgørenhed eller risikostyring. 

93


8.4. Analyse 

Boks 8.1. Analyseramme for danske virksomheders CSR -strategi 

Formål: 


Beskrivelse : 


Rating: 





Tre danske virksomheder inden for følgende branche: 

• Videnservice 

• Transport 

• Engros- og Detailhandel 

Skal give en kort karakteristik af virksomheden 

Analysen vurderer virksomhedens CSR-strategi ud fra 

fire kategorier: 





Intensiteten af virksomhedens CSR-strategi klassificeres i 

fire kategorier med en numerisk værdi. Jo højere værdi 

desto mere centreret er virksomhedens CSR-strategi: 

• Ingen (0-1) 




Beskriver virksomhedens CSR-strategi overall omfang, 

vurderinger er: 


• 6-11 lavt 


• 18-22 højt 


Analyseresultatet opsummerer virksomhedens strategiske 

CSR-fokus. Med udgangspunkt i figur 6.1. beskrives 

hvilke strategiske overvejelser, der kan ligge bag 

virksomhedens CSR-aktiviteter. 

94


8.4.1. Analyse af Danisco, videnservice virksomhed 

Beskrivelse: 

Danisco blev grundlagt i 1989 som en sammenslutning mellem Dansk Sukker, Danske Destillerier 

og Dansk Handels- og Industri-kompagni. På det grundlag har Danisco rødder helt tilbage til 1872 

og 1881, hvor henholdsvis Dansk Sukker og Danske Destillerier blev etableret. På denne baggrund 

er det lykkes for Danisco at blive en af verdens førende virksomheder inden for 

fødevareingredienser, enzymer og bio-baserede løsninger. Danisco beskæftiger i dag ca. 10.000 

medarbejdere fordelt ud på 47 lande. Begrundelsen for at kategorisere Danisco som en videnservice 

virksomhed bygges hovedsageligt på de forretningsområder, som Danisco arbejder inden for, 

hvilket i denne afhandling anses som videns baserede. Desuden bygger det på Daniscos 

selvopfattelse som en innovativ vidensbaseret virksomhed, hvilket klart kommer til udtryk i 

Daniscos motto First you add knowledge… (Danisco). 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 4 


INDFLYDELSE 6 

SOCIAL 

INTEGRATION 6 

ETISK 

BEVIDSTHED 7 


• Et omfattende økonomisk perspektiv: Daniscos CSR-initiativer hører ind under virksomhedens 

sustainability-politikker. Det økonomiske aspekt af Daniscos sustainablity-politikker knyttes 

til virksomheden konkurrencestrategi, idet Danisco ser konkurrencemæssige fordele i at bygge 

deres forretning op omkring sustainability. Ikke kun som risikostyring, men som en integreret 

del af Daniscos forretningsstrategi. 

• En dominerende samfundspolitisk indflydelse: Udover at skabe jobs i lokalsamfundet, bidrager 

Danisco på flere andre fronter som fx: udvikling af det lokale sundhedssystem via hospitaler, 

investeringer i uddannelsessektoren, initiativer rettet mod udsatte grupper o. lign. At Danisco 

95


gør en ekstra indsats, kommer bl.a. til udtryk ved, at på over 60 % af Daniscos fabrikker har 

medarbejderne en sundheds- ulykkes forsikring, som Danisco frivilligt har indført. Desuden er 

der på ca. 45 % af fabrikkerne sundhedsordninger, der også dækker den ansattes familie, igen 

frivilligt indført. (Danisco 2008). Det indikerer, at Danisco accepterer og påtager sig et 

samfundsmæssigt ansvar, der pr. tradition ellers hører under det statslige arbejdsområde. 

Udover at interessere sig for lokalsamfundets sociale forhold, har Danisco yderligere fokus på 

miljøet, hvilket sker i naturlig forlængelse af deres sustainability filosofi. 

• En omfattende social integration: Danisco CSR-arbejde publiceres i en årlig sustainability 

rapport, hvori Danisco præciserer deres arbejde inden for: miljø, social ansvarlighed og 

produkt kvalitet og sikkerhed. Ved hjælp af rapporten beskriver Danisco den udvikling, som 

virksomheden har været igennem inden for de tre ovennævnte områder. Desuden har 

sustainability rapporten til hensigt at virke som en lynafleder, hvad angår offentlighedens 

fokus på virksomhedens aktiviteter. I 2008 rapporten opstiller virksomheden det som et 

fremtidigt mål at udvikle et mere formaliseret samarbejde til deres stakeholdere i form en øget 

inddragelse i Daniscos beslutningsprocesser (Danisco 2008). 

• En dominerende etisk bevidsthed: Danisco har tilsluttet sig UNGC samt den udvidede UNGC 

”Caring for Climate”, hvilket skal sikre, at Danisco overholder de internationale standarder og 

regler inden for: arbejdstagerrettigheder, miljø, menneskerettigheder og anti-korruption. 

Gennem Daniscos sustainability filosofi efterstræbes det, at virksomheden i alle dens 

handlinger og beslutninger udviser hensyn til den påvirkning, som handlingen vil have på 

omgivelserne - Danisco ser det som deres pligt, at efterlade så lille et aftryk som overhovedet 

muligt på omgivelserne i forbindelse med deres forretning. 


Danisco får samlet 23 point i analysescoren, hvilket vurderes som værende meget højt. Prioriteten i 

Daniscos CSR-arbejde er koncentreret omkring: 

96


Kommunikation 


Medarbejder 

aktiviteter 



værdier 



Samfunds 

aktiviteter 

Aktiviteter i 


Figur 8.2. Daniscos CSR-aktiviteter er… 

1. Medarbejderaktiviteter: Helt i takt med undersøgelsesresultaterne fremlagt af Dansk Erhverv 

(se afsnit 8.2), er det primære CSR fokus for Danisco koncentreret omkring deres 

medarbejdere. Daniscos medarbejderaktiviteter har tilknytning til virksomhedens 

grundlæggende forretningsfilosofi, idet Danisco søger vækst gennem talentfulde og 

engagerede medarbejdere. Via forskellige medarbejderaktiviteter gør Danisco sig mere 

attraktiv som arbejdsplads og står dermed bedre i konkurrencen om de mest talentfulde og 

engagerede medarbejdere, hvilket forstærker virksomhedens konkurrenceposition og 

medvirker til en forbedret bundlinje. 

2. Miljøaktiviteter: Danisco efterstræber i alle deres afdelinger, processer og produkter at være 

så skånsomt som overhovedet muligt i deres påvirkning på miljøet. En filosofi der klart 

skinner igennem i deres sustainability tilgang. Daniscos miljøaktiviteter skal bl.a. ses i 

forlængelse af deres plads som underleverandør til andre fabrikanter, hvor en grøn profil kan 

give Danisco en fordel i forhold til andre konkurrenter. Måden dette opnås på er gennem 

udviklingen af renere teknologier, som sikrer den bæredygtige udvikling. 

3. CSR-Innovation: Produktudviklingen hos Danisco er kendetegnet ved et sustainability 

fokus, dvs. Danisco har stor fokus på at styre udviklingsprocessen og derved give deres 

produkter en grøn profil. Et eksempel herpå er udviklingen af den bæredygtige ingrediens 

97


emulsifier – et produkt som tidligere har krævet fældning af regnskove, men som nu 

udvindes med respekt for den bæredygtige udvikling. 

4. Samfundsaktiviteter: De samfundsrelaterede CSR-initiativer, som Danisco har iværksat, skal 

være med til at positionere Danisco som et engageret medlem af de lokalsamfund hvor de 

har deres aktiviteter. Desuden er mange af tiltagene rettet mod at forbedre vilkårene for 

nuværende og potentielle medarbejdere, hvilket igen har en tilknytning til virksomhedens 

overordnede forretningsstrategi – at skabe resultater via kompetente medarbejdere 

5. Kommunikation: Effekten af at Danisco gennem en længere årrække har udviklet en 

sustainability rapport er med til at skabe en positiv atmosfære omkring virksomheden. Dvs. 

give virksomheden et bedre omdømme, hvilket kan anvendes til at profilere sig overfor 

deres stakeholdere, ligesom det kan have en positiv påvirkning i tiltrækningen af nye 

medarbejdere, som deres overordnede konkurrencestrategi bygger på. 

8.4.2. Analyse af A.P. Møller – Mærsk, transport virksomhed 

Beskrivelse: 

A.P. Møller – Mærsk (Mærsk) blev etableret i 1904 som et dampskibsrederi med det formål at drive 

fragtfart. Helt fra starten var Mærsk et familieforetagende. Op igennem det tyvende århundrede 

ekspanderede Mærsk sin fragtflåde, ligesom Mærsk begyndte at interessere sig for andre 

forretningsområder fx olie og detailhandel. I dag opererer Mærsk sig indenfor fem 

forretningsområder: Containerskibsfart og relaterede aktiviteter, Tank offshore og anden skibsfart, 

Detail og andre aktiviteter, Olie- og Gas aktiviteter samt Terminal aktiviteter. Medarbejderstaben er 

steget i takt med det stigende forretningsomfang, således tæller Mærsk i dag ca. 110.000 

medarbejdere fordelt i 130 lande. Argumentet for at analysere Mærsk som en transportvirksomhed 

begrundes med, at Mærsk i dag er markedsleder inden for den verdensomspændende 

containerservice og fragtindustri (A.P. Møller – Mærsk). 

98



INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 6 


INDFLYDELSE 6 

SOCIAL 

INTEGRATION 4 

ETISK 

BEVIDSTHED 2 


• Et dominerende økonomisk perspektiv: Gennem virksomhedens corporate citizenship 

statement ligger Mærsk ikke skjul på, at de tiltag, som virksomheden iværksætter ikke 

udelukkende sker af hensyn til fx miljøet, men også skal ses som en del af virksomhedens 

konkurrencestrategi. Mærsk har bl.a. iværksat miljøinitiativet Maersk Green, der skal arbejde 

med at få nedbragt energiforbruget i hele Mærsk-gruppen. Mærsk regner med, at 

energieffektiviseringerne vil genere en gradvis stigende økonomisk gevinst, der kan give 

virksomheden konkurrencemæssige fordele både via deres omdømme, der vil blive styrket af 

deres grønne profil og via deres forbedret økonomiske resultater, der vil gøre dem mere 

attraktive for investorer. 

• En dominerende samfundspolitisk indflydelse: Mærsk har et ønske om at være en aktiv del af 

lokalsamfundet. Det betyder, at Mærsk bestræber sig på at udvise rettidig omhu, være 

retskafne og ansvarlige inden for de lokalsamfund, hvor de er til stede både med hensyn til 

medarbejderne og miljøet. Mærsk anerkender dermed, at deres sociale position påligger 

Mærsk en ekstra samfundsbyrde. Dette kan bl.a. eksemplificeres ved Mærsks engagement i 

Sydafrika, hvor over 7000 aftjente containere i dag huser fattige familier. Yderligere bidrager 

Mærsk til flere skoleprojekter i Kina. Mærsks helt dominerende samfundspolitiske mærkesag 

er miljøet, hvilket har betydet, at virksomheden har formuleret en særskilt miljøstrategi Eco 

Efficiency. Ambitionen bag strategien er at gøre mere end blot overholde regler og lovkrav. 

Dette vil ske gennem systematisering og mere effektiv ressourceanvendelse, reducering af 

emissioner – Initiativet fra Mærsk gavner selvfølgelig miljøet, men Mærsk ligger ikke skjult 

på, at de ser konkurrencemæssige fordele bl.a. optimering af omkostningerne. 

99


• En omfattende social integration: I bestræbelserne på at styrke deres CSR indsats har Mærsk 

publiceret en Health, Security & Environment (HSE)– rapport. I rapporten fremlægger Mærsk 

de tiltag, og hvilken effekt tiltagene har haft, inden for de tre fokusområder. Idéen med 

rapporten er at den årligt skal rapportere, om de resultater som Mærsk opnår i deres arbejde 

med at forbedre og udvikle deres HSE initiativer og procedurer. Fundamentet i udarbejdelse af 

HSE-rapporten tager afsæt i A.P. Møller-gruppens grundlæggende værdier og 

forretningsprincipper. Det kan undres, at Mærsk ikke fokuserer på indflydelsen fra og 

påvirkningen på eksterne interessenter, især i betragtning af A.P. Møller-gruppens store 

berøringsflade inden for mange forskellige industrier og sektorer. 

• En begrænset etisk bevidsthed: En gennemgang af Mærsks corporate citizenship og deres 

grundlæggende forretningsprincipper afslører, at blandt Mærsks forskellige statement om 

lokalsamfund, medarbejdere, miljø, sundhed & sikkerhed samt sikring, er der ingen af disse, 

som er tilknyttet internationale standarder, som fx ILO eller UNGC. Alle beror på Mærsks 

egne værdier, holdninger og retningslinjer. Fremtiden tegner dog lysere, idet Mærsk pt. 

overvejer at tilslutte sig UNGC (A.P. Møller – Mærsk (b)). 


A.P. Møller – Mærsk opnår samlet 18 point i analysescoren, hvilket vurderes som værende højt. 

Mærsks CSR-arbejde er prioriteret rækkefølge koncentreret omkring: 


Kommunikation 

Medarbejder 

aktiviteter 



værdier 



Samfunds 

aktiviteter 

Aktiviteter i 


Figur 8.3. A.P. Møller – Mærsks CSR-aktiviteter er… 

100


1. Miljøaktiviteter: Skibsfartsforretning hos Mærsk har et enormt ressourceforbrug, hvilket 

bl.a. betyder, at Mærsk i 2007 havde et brændstofforbrug på 13,8 millioner ton, hvoraf 90 % 

blev anvendt på skibsfarten (A.P. Møller – Mærsk (b)). De miljøinitiativer, som Mærsk har 

iværksat, har for flertallet karakter af, hvad man vil kalde for ”god husholdning”. Dvs. 

Mærsk er opmærksom på deres daglige forbrug af ressourcer, heriblandt deres energi- og 

brændstofforbrug. Set i lyset af de seneste års meget fluktuerende energi- og 

brændstofforbrug fx olieprisen, kan energi- og brændstofeffektiviseringer have en positiv 

indflydelse på virksomhedens fremtidige økonomiske udsigter. 

2. Samfundsaktiviteter: Mærsk har iværksat eller tilsluttet sig samfundsmæssige aktiviteter, 

fordi Mærsk ønsker at blive respekteret som gode samfundsborgere, samt spille en aktiv 

rolle i de lokalsamfund, hvor Mærsk har aktiviteter. Mærsk bidrager til at fremme træningsog 

uddannelsesniveauet, incitamentet for Mærsk ved at involvere sig i uddannelsesprojekter 

er, at et højnet uddannelsesniveau kan gavne Mærsks forretning i kraft af mere kvalificeret 

personale. 

3. Medarbejderaktiviteter: Mærsks corporate citizenship beskriver deres holdning i forhold til: 

Uddannelse, ligestilling, foreningsfrihed samt tvangsarbejde og børnearbejde. Effekten af 

medarbejderaktiviteter er især stor hos virksomheder, der har efteruddannet, 

kompetenceudviklet og/eller omskolet deres medarbejdere. Dette kan ofte direkte ses på 

bundlinjen, hvilket Mærsk har fokus på. Med tanke på virksomhedens globale aktiviteter har 

Mærsk en meget mangelfuld CSR indsats på medarbejdersiden, hvilket bl.a. medførte en 

særdeles negativ omtale i landets medier så sent som i januar 2009. Omtalen gik på, at 

Mærsk ikke overholdte ILO retningslinjerne eller menneskerettigheder (Globalization 

Monitor 2008). Et dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø kan give medarbejderne en 

forringet trivsel, der i sidste ende kan afmåles direkte på virksomhedens bundlinje resultat. 

8.4.3. Analyse Bestseller, engros- og detailhandels virksomhed 

Beskrivelse: 

Bestseller er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1975 af Troels Holch Povlsen. 

Selskabet startede i det små med åbningen af én butik i byen Ringkøbing. Bestseller er aktiv inden 

for tøj- og modebranchen og står bl.a. bag de kendte mærker: Vero Moda, VILA, ONLY samt Jack 

101


& Jones. Bestsellers brands sælges på det europæiske, kinesiske, canadiske og mellemøstlige 

marked. Virksomhedens produkter sælges fra mere end 12.000 uafhængige forhandlere og ca. 4100 

Bestseller shops, der fordeler sig på 41 lande. Bestseller beskæftiger ca. 39.000 medarbejdere, som 

arbejder inden for design, udvikling, salg og marketing. Det er bemærkelsesværdigt, at Bestseller 

ikke ejer nogle fabrikker, men i stedet samarbejder med loyale leverandører. Bestsellers 

leverandører kommer hovedsagelig fra: Kina, Indien, Bangladesh, Tyrkiet og Italien (Bestseller). 


INTENSITET 

FOKUS 



PERSPEKTIV 2 


INDFLYDELSE 5 

SOCIAL 

INTEGRATION 7 

ETISK 

BEVIDSTHED 6 


• Et begrænset økonomisk perspektiv: Ved etableringen af Bestseller for snart 35 år siden 

opstiller Troels Holch Povlsen ti grundlæggende principper, som skal kendetegne Bestseller 

som forretning. Af de ti principper kan kun to af dem kædes direkte sammen med et klart 

økonomisk perspektiv. Denne begrænsede fokus på virksomhedens økonomi og økonomiske 

muligheder er også fremtrædende i Bestsellers arbejde med social ansvarlighed. 

Virksomheden hovedfokus inden for CSR ligger ikke i forlængelse af et økonomisk 

perspektiv. 

• En omfattende samfundspolitisk indflydelse: Bestseller gør derimod et omfattende 

samfundspolitisk arbejde, hvilket bl.a. deres udviklingsprojekter i Kina, Indien og Afrika 

tilkendegiver. Udviklingsprojekterne har primært et lokalt fokus, dvs. initiativerne har til 

formål at hjælpe og forbedre i de lokalområder, hvor Bestseller er tilstedeværende, fx i form af 

selvhjælpsgrupper og uddannelsesinitiativer. At tage det skridt ekstra og påtage sig et større 

ansvar for samfundet, falder Bestseller lige for via sit hjælpearbejde opnår virksomheden et 

positivt afkast, ikke kun af økonomisk karakter, men som en forstærket virksomhedskultur, 

der knytter Bestsellers forskellige afdelinger tættere sammen. 

102


• En dominerende social integration: Til trods for Bestsellers omfattende samfundspolitiske 

CSR-initiativer, kan det ikke ændre på det faktum, at virksomhedens ansvarlighedsstrategi 

klart domineres af tiltag, som fremmer den sociale integration, hvilket bl.a. præsenteres 

igennem virksomhedens politikker for ansvarlig produktion. Herigennem præciserer 

Bestseller deres Code of Conduct, hvor virksomhedens holdninger, forventninger og 

standarder til deres samarbejdspartnere specificeres. Bestseller fremhæver syv tiltag, som de 

har fokus på/iværksat, i forbindelse med deres ansvarligheds politikker: Leverandørpolitik, 

børnearbejdspolitikker, audit og uddannelsespolitikker, kemikalierestriktioner, certificeringer, 

dyrevelfærd samt samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). Baggrunden for 

Bestsellers dominerende CSR-initiativer vedr. social integration bunder i, at virksomheden har 

et leverandørsamarbejde med ca. 900 virksomheder, der overvejende er placeret i lande, der 

bygger på helt andre grundholdninger og værdier, end det, vi er vant til. Bestseller ser det som 

deres ansvar, at produkter, som er mærket med et af koncernens brands, har fundet vej til 

forhandlerens hylder på ansvarlig vis. 

• En omfattende etisk bevidsthed: Bestsellers dominerende CSR-initiativer inden for social 

integration smitter af på virksomhedens etiske profil. Bestsellers tilslutning til DIEH sikrer, at 

virksomhedens handlinger foretages i overensstemmelse med retningslinjerne i UNGC. 

Derudover efterstræber Bestseller, at flere og flere af deres produkter opnår EUs miljø 

certificering – Blomsten. I forlængelse heraf arbejder Bestseller på at gøre deres produkter 

økologiske samt sikre, at de lever op til Fairtrade standarderne. Yderligere har Bestseller 

underlagt sig EUs kemikalierestriktioner REACH - Registration, Evaluation, Authorisation 

and Restriction of Chemicals, der har til formål at overvåge og kontrollere importen af 

kemikalier til Europa, og således sikre, at produkterne ikke udgøre nogen fare for den 

menneskelige sundhed og miljøet. Yderligere beskriver Bestseller det som en forpligtelse at 

hjælpe i de situationer, hvor man kan hjælpe – Altså samme tankegang som Kant. 

103



Bestseller opnår 20 point i analysescoren, hvilket vurderes som højt. Bestsellers CSR-arbejde er i 

prioriteret rækkefølge centreret omkring: 


Kommunikation 

Medarbejder 

aktiviteter 



værdier 



Samfunds 

aktiviteter 

Aktiviteter i 


Figur 8.4. Bestsellers CSR-aktiviteter er… 

1. Aktiviteter i leverandørkæden: Bestsellers leverandører kommer hovedsagelig fra Kina, 

Indien, Bangladesh, Tyrkiet og Italien. De fire førstnævnte lande kan karakteriseres som 

risikolande, dvs. lande, hvor national regulering og internationale standarder om fx 

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder ikke bliver overholdt. Fanges Bestseller i 

en situation, hvor en leverandør ikke lever op til miljømæssige og sociale standarder, kan 

virksomhedens omdømme lide skade. Som en virksomhed der befinder sig i 

tekstilindustrien, kan Bestseller forvente øget opmærksomhed omkring overholdelse af 

internationale standarder, idet industrien tidligere har været hængt ud for ikke at efterleve 

de internationale retningslinjer, når det kommer til børnearbejde og forurening. Bestseller 

prøvede så sent som i september 2008, at blive nævnt i en svensk rapport udgivet af 

Swedwatch i samarbejde med Naturskyddsföreningen. I rapporten udstilles mærket Vero 

Moda, da det ifølge Swedwatch ikke ønsker at klarlægge hvilken miljøpåvirkning, som 

produktionen af mærket medfører (Swedwatch). Ønsker Bestseller at opnå en 

konkurrencemæssig fordel i sit CSR-arbejde, er det nødvendigt at virksomheden har klare 

og omfattende aktiviteter i leverandørkæden. 

104


2. Samfundsaktiviteter: Udviklingsprojekterne, som Bestseller har iværksat i Kina, Indien og 

forskellige steder i Afrika, skal sikre den fortsatte tilstedeværelse af ressourcer, som 

virksomheden har brug for i lokalsamfundet. Fx kvalificeret arbejdskraft gennem bedre 

uddannelsesmuligheder (Govindpura-projektet i Indien) eller udviklingsmuligheder for 

mulige samarbejdspartnere (Nirona/Bluj/Gujarat-projektet i Indien) (Bestseller). Gennem 

den lokale involvering kan Bestseller skabe en positiv holdning i lokalsamfundet til 

virksomheden, hvilket kan have en afsmittende effekt på virksomhedens position i 

samfundet. 

3. Miljøaktiviteter: Bestsellers strategiske miljøaktiviteter går på overvejelserne om mindre 

forurening i form af strikse kemikalierestriktioner, hvilket virksomheden bl.a. sikres 

gennem deres engagement til REACH-standarderne. Bestsellers arbejde med 

miljøaktiviteter omhandler kun i et begrænset omfang selve virksomheden. Der hvor 

indsatsen skal gøres, er hos deres leverandører. Dette kontrollerer Bestseller gennem deres 

inspektionsbesøg, hvor fabrikkens ressourceforbrug sættes i forhold til den producerede 

mængde. Der er altså en direkte sammenhæng mellem virksomhedens leverandøraktiviteter 

og dets miljøaktiviteter. 


Afsnit 8.2. siger at 7 ud af 10 danske virksomheder har aktiviteter af social ansvarlig karakter. 

Udbredelsen er størst blandt virksomheder der har mellem 50-199 ansatte, i det hele 81 % af denne 

gruppe arbejder med CSR. Dog overrasker det, at virksomheder med flere end 200 ansatte er de 

som arbejder mindst med CSR – Det har ikke været muligt, at få adgang til undersøgelsen fra 

Epinion Capacent som fremlægger det overraskende resultat. Virksomhedernes incitament til at 

involverer sig i CSR-arbejde (afsnit 8.3.) udspringer af to grunde: 

1. Eksternt pres: fra kunder, leverandør og andre interessenter, ud fra dette perspektiv kommer 

CSR til at fungere som en ”license to operate” 

2. Konkurrenceparameter: Virksomheder der arbejder med CSR oplever at de får et bedre 

omdømme, bliver en mere attraktiv arbejdsplads og efterlever forbrugernes krav – hvilket alt 

sammen har en positiv effekt på virksomhedens bundlinje resultat. 

Analyserne (afsnit 8.4.1 – 8.4.3) viser, at de tre virksomheder alle har deres CSR-fokus inden for 

områder der falder i naturlig forlængelse af deres kerneforretning: Danisco fokusere på deres 

105


medarbejdere, Mærsk fokusere på deres miljøpåvirkning mens Bestsellers CSR-arbejde koncentrere 

sig primært om deres leverandørstyring. Fællestrækkene for de tre virksomheder er, at de alle 

sammen har et CSR-fokus inden for deres samfundsaktiviteter og miljøaktiviteter. 

106


Kapitel 9 

- Konklusion & perspektivering - 

9.1. Konklusion 

Det er tankevækkende at skrive en afhandling. Udgangspunktet har været at undersøge: 

Kan virksomheder opnå væsentlige strategiske fordele (eller som et minimum ikke stille sig 

dårligere) ved at integrerer en forretningsfilosofi som baserer sig på social ansvarlighed og 

bæredygtighed Kan Corporate Social Responsibility betale sig 

I afhandlingen fremlægges beviser der argumenter for, at virksomheder kan opnå væsentlige 

strategiske fordele ved at integrerer en forretningsfilosofi som baserer sig på social ansvarlighed og 

bæredygtighed. Derfor kan afhandlingen svare ”ja”, på ovennævnte problemstilling. 

Afhandlingen har vist at virksomheders incitament til at engagerer sig i CSR, er fremkaldt af to 

grunde: 

1. Eksternt pres: Kunder, leverandører og andre interessenter, presser på for at få 

virksomheden til at engagerer inden for social ansvarlighed. Ud fra dette perspektiv kommer 

CSR til at fungere som en ”license to operate”. 

2. Konkurrenceparameter: Virksomheder der arbejder med CSR oplever at de får: 

a. Bedre omdømme: 87 % mener, at deres CSR-arbejde har en direkte positiv effekt på 

virksomhedens omdømme 

b. Attraktiv over for nuværende og potentielle medarbejdere: 80 % mener, at deres 

CSR-arbejde kan have en betydning når det handler om, at holde på og tiltrække den 

bedste arbejdskraft. 

c. Leve op til forbrugernes etiske krav: 70 % af virksomhederne mener, at deres CSRarbejde 

sikre at deres produkter lever op til forbrugernes stigende etiske krav. 

107


Siden de to ovennævnte grunde begge forventes at have en positiv effekt på virksomheders 

bundlinje resultat, kan det med rette siges at virksomheders incitament reelt set er fremkaldt af et 

helt tredje incitament: 

3. Forbedret økonomisk resultat, 62 % af virksomhederne der arbejder med CSR ser en 

sammenhæng mellem deres øget omsætning og deres CSR-strategi 

De tre ovenstående punkter underbygges af analyserne i kapitel 8, der har vist at de tre 

virksomheder: Danisco, A.P. Møller – Mærsk og Bestseller alle har valgt en CSR-strategi som 

ligger i naturlig forlængelse af deres kernekompetencer, hvilket er med til at styrke deres position 

inden for deres brancher: 

• Danisco fokuser på deres medarbejdere, i det videnservice virksomheder konkurrer på deres 

egenskab til at tiltrække de mest kompetente hjerner. Daniscos CSR-strategi har dermed 

karakter af at være et konkurrenceparameter, ved at gøre sig attraktiv over for nuværende og 

potentielle medarbejdere. 

• Mærsk fokusere på deres miljøpåvirkning, da en procentvis lille reduktion i deres 

ressourceforbrug kan betyde lavere omkostninger. Mærsk forfølger dermed en CSR-strategi 

som primært skal forbedre virksomhedens økonomi, men som sekundær er med til at 

forbedre virksomhedens omdømme, i kraft af en grønnere profil. 

• Ligeledes koncentreres Bestsellers CSR-arbejde sig primært om deres leverandørstyring. 

Som værende en del af en ofte udsat branche hvor forbrugerne er bekendt med, når de er i 

berøring med produktet, drages Bestseller til ansvar for hele slutproduktet. Derfor er det 

essentielt for Bestseller, at de kan stå inden for hvert et forhold som har været i forbindelse 

med produktet. Bestsellers CSR-strategi kan i det lys ses som risikominimering, der giver 

dem en konkurrencemæssig fordel ved at opfylde kundernes krav, ligesom det styrker 

virksomhedens omdømme. 

Resultatet af analysen i kapitel 6 gør det muligt at adskille de forskellige CSR-initiativer fra 

hinanden ud fra deres form, indhold og baggrund. For at en virksomhed kan integrerer det bedst 

108


egnede CSR-initiativ, og dermed opnå det størst mulige udbytte af dens social ansvarlige indsats, er 

det vigtigt virksomheden er i stand til at skelne mellem de mange CSR-initiativer som findes på 

”markedet”. Valget af det rette CSR-initiativ sikre, at der er overensstemmelse mellem 

virksomhedens strategi og dens CSR-aktiviteter. 

Analyserne i kapitel 7 har fokuseret på de forhold som har gjort sig gældende for opfattelsen, 

udviklingen og forståelsen af social ansvarlighed i Danmark. Samfundets store tillid til 

virksomhederne og deres ledere giver virksomhederne en unik status, lederne ser 

forretningsmæssige fordele i at bevare og gerne styrke denne position, hvilket en social ansvarlig 

forretningsstrategi kan give dem. Regeringen har desuden set store muligheder i den social 

ansvarlige forretningsfilosofi, og har således lagt en strategi for, hvordan danske virksomheder og 

Danmark udnytter dette til at styrke positionen i den globale konkurrence. Bl.a. via regeringens 

lovændring, om redegørelse af virksomheders samfundsansvar i deres årsopgørelse. 

Teorikapitlerne: 2, 3, 4 og 5 har dannet fundament for afhandlingens analyseramme, og dermed 

kædet teorien sammen med empirien. Det er tankevækkende at de første sociale ansvarlige tanker 

skete for mere end 50 år siden i form af Bowen (1953) og Davis (1960, 1967). De tanker som 

præger nutidens CSR-strategier og tendenser, har afsæt i foreningen mellem social ansvarlighed og 

virksomheders strategiske handlinger som Carrolls redefinerede syn bidrog med til CSR-teorierne i 

1991. Social ansvarlighed tænkes her ind i hele virksomhedens forretningsprincipper, og integreres 

som en naturlig del af virksomhedens strategiske processer. Dette syn på CSR bakkes bl.a. op af et 

nuværende bestyrelsesmedlem i FNs Global Compact, Mads Øvlisen, og Dansk Erhverv der ser en 

positiv korrelation mellem graden af virksomhedens engagement og virksomhedens udbytte. 

I praksis er corporate social responsibility således mange forskellig ting, inden for begrebet er der 

en høj grad af forskellighed med hensyn til både beskæftigelsesområde, praksisser og strategisk 

integration. Afhandlingen har vist at det kun er ved at gennemføre konkrete aktiviteter og reflektere 

over, hvordan de bidrager til virksomhedens sociale ansvarlighed, at der kan skabes en effektiv 

strategi, som committer både virksomhedens ledelse og medarbejdere og fører til at social 

ansvarlighed faktisk bliver praktiseret – ansvarligheden får først pondus, når der er 

overensstemmelse mellem tanke, ord og handling i alle virksomhedens aktiviteter. 

109


9.2. Perspektivering 

Afhandlingens konklusion lægger op til, at flere danske virksomheder kan opnå strategiske fordele, 

ved at integrere CSR i deres virksomhedsfilosofi. Afhandlingens positive holdning overfor CSR er 

desværre ikke en generel tendens – perspektiveringen vil belyse, hvorledes virksomheders CSRarbejde 

kan anskues fra andre og mere negative vinkler. 

Virksomheder, der aktivt arbejder med CSR (og bruger det aktivt i deres offentlige profil), udsætter 

sig mere for offentlighedens opmærksomhed inden for de CSR-relaterede områder, idet 

virksomhederne selv går ind og fremhæver deres holdninger og handlinger. Dette kan ses som en 

risiko, da en negativ omtale af virksomhedens aktiviteter, der har relation til virksomhedens CSRarbejde, 

sandsynligvis vil ramme virksomheden meget hårdere, end hvis virksomheden ikke havde 

anvendt deres CSR-arbejde offentligt – janteloven gælder også, når det angår virksomheders sociale 

ansvar! Virksomheder skal altså kunne håndtere en øget offentlig opmærksomhed i forlængelse af 

deres CSR-strategi. Afhandlingens positive belysning af strategisk CSR kan måske få flere 

virksomheder til at fokusere på fordelene ved CSR frem for bagsiden af medaljen 

En anden synsvinkel har et økonomisk aspekt. Der er uklarhed blandt erhvervsanalytikere om, 

hvorvidt CSR har en positiv indflydelse på værdisættelsen af en virksomhed. Denne uklarhed kan 

være med til at bremse virksomheders incitament til at integrere CSR i deres forretningsfilosofi, idet 

virksomhedens aktionærer ikke vinder på det og dermed ikke vil støtte op om virksomheders CSRinitiativer. 

Afhandlingens problemstilling kan med fordel undersøges ud fra et bredere perspektiv, som også 

indeholder de to ovennævnte synsvinkler. Afhandlingens konklusion kan bruges som udgangspunkt 

for yderligere forskning inden for emnets problemstilling. 

110


Litteraturliste 

Abbott, W. F. and Monsen, R. J. (1979): On the measurement of corporate social responsibility: 

Self-reported disclosures as a method of measuring corporate social involvement. Academy of 

Management Journal, 22, 501-515 

Ackerman, R. W. (1973): How Companies Respond to Social Demands. Harvard University 

Review 51(4), 88-98. 

AccountAbility 

Tilgængelig via: www.accountability21.net/aa1000 

Besøgt den: 10. september 2008 

AccountAbility (b) 

Tilgængelig via: www.accountability21.net 


A. P. Møller-Mærsk 

Tilgængelig via: www.maersk.com 

Besøgt den: 23. februar 2009 

A.P. Møller – Mærsk (b) 

Tilgængelig via: 

http://about.maersk.com/da/CorporateCitizenship/Environment%20Documents/DAstrengthening%20our%20CSR%20programme_da.pdf 

Besøgt den 23. februar 2009 

Axelrod, Robert. (1984): The Evolution of Cooperation. New York: Basic Books. 

Axelrod, Robert. (1986): An Evolutionary Approach to Norms. American Political Science Review, 

80(4), 1095-1111 

111


Axelrod, R. & Dion, D. (1988): The further evolution of cooperation. Science, vol. 242, p. 1385- 

1390. 

Barnard, C.I. (1938): The functions of the executive. Cambridge, MA. Harvard University Press. 

Beauchamp, Tom L. (1991): Philosophical Ethics: An Introduction to Moral Philosophy. 2 nd Ed. 

New York: McGraw Hill. 

Beauchamp, Tom L., & Bowie, Norman E. (1993): Ethical Theory and Business. 4 th Ed. Prentice 

Hall, Englewood Cliffs, New Jersey. 

Beck-Dudley, C. L. & Macdonald J. E. (1994): Are Deontology and Teleology Mutually Exclusive. 

Journal of Business Ethics, 13:8 (1994:Aug.), p 615. 

Bentham, Jeremy (1789): Introduction to the Principles of Morals and Legislation. London. 

Bestseller 

Tilgængelig via: www.bestseller.com 


Bowen, H. R. (1953): Social Responsibility of the Businessman. New York. Harper & Row. 

Broad, C. D. (1930): The Five Types of Ethical Theory. New York: Harcourt, Brace and Co. 

Carr, Albert (1968): Is business bluffing ethical. Harvard business Review 46, January-February. 

1968. 

Carroll, A. B. (1979): A three-dimensional conceptual model of corporate social performance. 

Academy of Management Review, 4, 497-505. 

Carroll, A. B. (1991): The pyramide of corporate social responsibility: Toward the moral 

management of organizational stakeholders. Business Horizons, 34, 39-48. 

112


Carroll, A. B. (1994): Social issues in management research: Experts’ views, analysis and 

commentary. Business & Society, 33, 5-29. 

Carroll, A. B. (1999): Corporate Social Responsibility: Evolution of a Definitional Construct. 

Carson, Thomas (1993): Friedman’s theory of corporate social responsibility. Business and 

professional ethics journal, vol. 12, spring 1993. p. 3-32. 

Center for Samfundsansvar 

Tilgængelig via: http://www.samfundsansvar.dk 


Clark, J. M. (1939): Social control of business. New York. McGraw-Hill 

Cochran, J. M. & Wood, R. A. (1984): Corporate social responsibility and financial performance. 

Academy of Management Journal, 27, 42-56. 

Committee for Economic Development (1971): Social responsibilities of business corporations. 

New York: Author. 

Danisco 

Tilgængelig via: www.danisco.com 


Danisco (2008): Sustainability report 2008 edition 

Tilgængelig via: http://sustainabilityreport08.danisco.com/index.dsparea=26 


Danley, John R. (1991): Polestar Refined: Business Ethics and Political Economy. Journal of 

Business ethics, 10, 1991. p. 915-933. 

113


Dansk Erhverv (2008): Erhvervslivets ansvarlighed – doing well by doing good. 


http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/PublikationerogAnalyser/Temapublikationer/Docu 

ments/%C3%85rsdagspublikation%202008.pdf 


Dansk Industri 

Tilgængelig via: http://www.di.dk/Marked/CSR/ 

Besøgt den 14. november 2008 

Davis, Keith (1960): Can business afford to ignore social responsibilities. California Management 

Review, 2, 70-76. 

Davis, Keith (1967): Understanding the social responsibility puzzle: What does the businessman 

owe to society. Business Horizons, 10, 45-50. 

Davis, K. (1973): The Case For and Against Business Assumption of Social Responsibilities. 

Academy of Management Journal 17, 312-322. 

Deacon, Terrence W. (1997): The Symbolic Species – The co-evolution of language and the brain. 

New York: W. W. Norton. 

Drucker, P. F. (1984): The new meaning of corporate social responsibility. California Management 

Review, 26, 53-63. 

Durkheim, Émile. (1950): Lecons de Sociologie: Psysique de meurs et du droit. Instanbul: 

L’université d’Istanbul & Paris: Presses Universitaires de France. (Professional Ethics and Civic 

Morals. London: Routledge & Kegan Paul 1957). 

Duska, Ronald (2000): Business Ethics: Oxymoron or good business. Business ethics quarterly, 

volume 10, 2000. Issue 1, p. 3-32. 

114


Eilbert, H. & Parker, I. R. (1973): The current status of corporate social responsibility. Business 

Horizons, 16, 5-16. 

Elkington, J. (1994): Towards the sustainable corporation: Win-win-win business strategies for 

sustainable development. California Management Review 36, no. 2: 90-100. 

Elkington, J. (1999): Cannibals with Forks: The Triple Bottom Line of 21st Century Business. 

Capstone. 

Epstien, E. M. (1987): The corporate social policy process: Beyond business ethics, corporate 

social responsibility, and corporate social responsiveness. California Management Review, 29, 99- 

114. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

Tilgængelig via: www.eogs.dk 

Besøgt den: 21. januar 2009 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2006): Overskud med Omtanke – Praktisk guide til virksomheders 

samfundsengagement. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2007): Evaluering af projektet People & Profit – Overskud med 

Omtanke. Rapport, December 2007 NIRAS KONSULENTERNE 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2008): Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven 

(Redegørelse for samfundsansvar). Udkast 


http://www.lo.dk/RUNDTOMLO/Faktaogbaggrund/OmLO/LOsvaerdigrundlag.aspx 

Besøgt den 13. november 2008 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2008b): Faktaark. Maj 2008 

Tilgængelig via: www.eogs.dk/graphics/Samfundsansvar.dk/Dokumenter/CSR%20- 

%20Faktaark.pdf 

Besøgt den: 23. oktober 2008 

115


Fort, T. L. (1999): The First Man and the Company Man: The Common Good, Transcendence, and 

Mediating Institutions. American Business Law Journal 36(3), 391-435. 

Frederick, W. C. (1960): The growing concern over business responsibility. California Management 

Review, 2, 54-61. 

Friedman, Milton (1962): Capitalism and Freedom. Chicago: University of Chicago Press, 1962. 

Friedman, Milton (1970): The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits. The New 

York Times Magazines, September 13, 1970. 

Fussler, Claude, Cramer & Van der Vegt (2004): Raising the Bar, Creating Value with the United 

Nations Global Compact. Greenleaf Publishing 

Garriga, E. & Melé, D. (2004): Corporate Social Responsibility Theories: Mapping the Territory. 

Journal of Business Ethics 53, 51-71 

Global Reporting 

Tilgængelig via: www.globalreporting.org 


Globalization Monitor (2008): The Background to Two Strikes in Maersk Dongguan. 

Tilgængelig via: http://www.globalmon.org.hk/en/01news/04report-on-maersk/the-background-totwo-violent-strikes-in-maersk-dongguan-china/ 


Groes, Line (2004): Virksomhedens sociale ansvar. En kritisk diskussion af Milton Friedmans 

artikel ”The social responsibility of business is to increase its profits”. Tidskriftet Økonomi og 

Politik, årgang 2003, nr. 3, oktober, s. 23-31. 

Hayek, F. A. (1940): The Pure Theory of Capital. Chicago: University of Chicago Press, 1940. 

116


Hayek, F. A. (1944): The Road to Serfdom. Chicago: University of Chicago Press, 1944. 

Henderson, L. J. (1913): The Fitness of the Environment. Macmillan, New York. 

Henderson, L. J. (1917): The Order of Nature. Harvard University Press, Cambridge, London. 

Herning Folkeblad 10. oktober 2007. Citat fra debatmøde om socialansvarlighed i Brande oktober 

2007. 

Hume, David. (1740): A Treatise of Human Nature (1969 ed.). Harmondsworth: Penguin. 

Johnson, H. L. (1971): Business in Contemporary Society: Framework and Issues. Belmont, CA: 

Wadsworth. 

International Labour Organization 

Tilgængelig via: www.ilo.org 


International Organization for Standardization 

Tilgængelig via: www.iso.org/iso/about 


International Organization for Standardization (b) 

www.iso.org 


Johnson, M. R. (2005): Aristotle on Teleology. Oxford University Press, 2005. 

Jones, T. M. (1980): Corporate social responsibility revisted, redefined. California Management 

Review, 59-67. 

Kant, Immanuel. (1785): Grundlegung zur Metaphysik der Sitten. Translated by H.J. Paton. 

(Groundwork of the Metaphysic of Morals). New York: Harper & Row, 1964. 

117


Keynes, J. M. (1936): The General Theory of Employment, Interest, and Money. London. Palgrave 

Macmillan. 

Knight, Frank. (1932): The Case for Communism from the Standpoint of an Ex-liberal. R 

Kreps, T. J. (1940): Measurement of the social performance of business. In An investigation of 

concentration of economic power for the temporary national economic committee. Monograph No. 

7. Washington, DC. U.S. Government Printing Office. 

Ligteringen, Ernst & Zadek, Simon (2005): The Future of Corporate Responsibility Codes, 

Standards and Frameworks. The Global Reporting Initiative & AccountAbility, Institute of Social 

and Ethical Accountability 

Matten, D., Crane, A. & Chapple, W. (2003): Behind de Mask: Revealing the True Face of 

Corporate Citizenship. Journal of Business Ethics 45(1-2), 109-120. 

Marx, Karl (1887): Das Kapital, The Process of Production of Capital. Progress Publisher, 

Moscow, USSR. 

Marx, K. & Engels, F. (1893): Das Kapital, The Process of Circulation of Capital. Hambürg, 

Verlag von Otto Meissner, 1893. 

Marx, K. & Engels, F. (1894): Das Kapital, The Process of Captialist Production as a Whole. 

Hambürg, Verlag von Otto Meissner, 1894. 

McGuire, J. W. (1963): Business and Society. New York. McGraw-Hill. 

McIntosh, Thomas, Leipziger & Coleman (2003): Living Corporate Citizenship. FT, Prentice Hall 

Mill, J. S. (1977): Utilitarianism, On Liberty, and Considerations on Representative Government. 

London: J. M. Dent & Sons. 

118


Morsing, M., Langer, R., & Eder-Hansen, J. (2005): CSR as an act of strategic ambiguity – a 

longitudinal study of CSR in the media. Artiklen præsenteres på European Academy of Business in 

Society’s fifth annual colloquium, Warszawa 

Nørby Udvalget 

Tilgængelig via: www.corporategovernance.dk 

besøgt den: 10. februar 2009 

Olson, Robert G. (1967): Deontological Ethics. In Paul Edwards (ed.) The Encyclopedia of 

Philosophy. London: Collier Macmillan. 

Organisation for Economic Co-operation and Development (2000): The OECD Guidelines for 

Multinational Enterprises, Revision 2000. 

Parry, Adam. (1965): A Note on the Origins of Teleology. Journal of the History of Ideas, Vol. 26, 

No. 2 (Apr. – Jun., 1965), pp. 259-262. 

Parsons, Talcott. (1960): Structure and Process in Modern Societies. Clencoe: The Free Press. 

Petersen, Verner C. (1999): Weaving the Moral Fabric – Emergence, transmission and change of 

social values and norms. Århus: CREDO working paper, The Department of Organisation and 

Management, The Aarhus School of Business. 

Porter, M. E. & Kramer, M. R. (2002): The Competitive Advantages of Corporate Philianthropy. 

Harvard Business Review 80(12), 56-69. 

Preston, L. E. & Post, J. E. (1975): Private Management and Public Policy. The Principle of Public 

Responsibility. Prentice Hall, Englewood Cliffs, NJ. 

Regeringen (2008): Handlingsplan for Virksomheders Samfundsansvar 

119


Roepstorff, Anne & Serpa, Lene Bjørn (2005): Katalog over CSR-værktøjer. København: Erhvervs- 

og Selskabsstyrelsen 

Sappington, David E.M. (1991): Incentives in Principal-Agent Relationships. Journal of Economic 

Perspectives 5:2, p. 45-66. 

Schwartz, Mark S. and Carroll, Archie B. (2003): Corporate Social Responsibility: A Three- 

Domain Approach. Business Ethics Quarterly, Vol. 13, No. 4. Oct. pp. 503-530. 

Social Accountability International 

www.sa-intl.org/home 

Besøgt den. 10. september 2008 

Social Accountability International (b) 

www.sa-intl.org 


Socialministeriet (2000): Det angår os alle – Status år 2000 for kampagnen om virksomhedernes 

sociale ansvar. København, Socialministeriet. 

Swedwatch 

Tilgængelig via: http://www.swedwatch.org/swedwatch/rapporter 


The Sullivan Foundation 

Tilgængelig via: www.thesullivanfoundation.org 


Troelsen, Bjarne. (2002): Moralen og dens begrundelse, filosofiske tekster. Systime 2002 

120


United Nation Global Compact 

Tilgængelig via: www.unglobalcompact.org 

Besøgt den: 22. juni 2008 

Varandarajan, P. R. & Menon, A. (1988): Cause-Related Marketing: A Coalignment of Marketing 

Strategy and Corporate Philianthropy. Journal of Marketing 52(3), 58-58. 

Votaw, D. (1972): Genius Became Rare: A Comment on the Doctrine of Social Responsibility Pt 1’. 

California Management Review 15(2), 25-31. 

Waal, Frans de. (1996): Good Natured – The origins of right and wrong in humans and other 

animals. Cambridge MA.: Harvard University Press. 

Wartick, S. L & Cochran, P. L. (1985): The evolution of the corporate social performance model. 

Academy of Management Review, 10, 758-769. 

Weber, Max. (1905): Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus. (The Protestant 

Ethic and The “Spirit” of Capitalism and other writings. Penguin Books: Baehr & Wells Gordon C. 

2002). 

Wicken, J. S. (1981): Causal Explanations in Classical and Statistical Thermodynamics. 

Philosophy of Science, Vol. 48, No. 1 (Mar., 1981), pp. 65-77. 

Wood, D. J. (1991): Corporate social performance revisited. Academy of Management Review, 16, 

691-718. 

World Business Council for Sustainable Development (2000): Corporate Social Responsibility: 

Making Good Business Sense. Geneve. 

World Commission on Environment and Development (1987): Our Common Future. Oxford 

University Press. 

121


Wright, Larry. (1968): The Case Against Teleological Reductionism. British Journal for the 

Philosophy of Science, Vol. 19, No. 3 (Nov. 1968). 

Wright, Larry. (1976): Teleological Explanations: An Etiological Analysis of Goals and Functions. 

University of California Press. 

122

Bilag 1

Bilag 2 

Beregningsskema for Det Sociale Indeks 

VIRKSOMHED 

DATO 

Det vil vi Vurdering Gennemsnit 

1. Ledelsen viser indadtil, at vi er en socialt engageret virksomhed 

2. Vi viser udadtil, at vi er en socialt engageret virksomhed 

3. Vi bruger tid og penge på socialt engagement 

Det vil vi - i alt / gennemsnit 0 0,0 

Det gør vi 

Vurdering 

4. Vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø og forebygger arbejdsskader og 

nedslidning 

5. Vi har et godt psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen 

6. Vi uddanner og udvikler løbende vores medarbejdere 

7. Vi fremmer medarbejdernes sundhed 

8. Vi har en god balance mellem privatliv og arbejde 

9. Vi tager hensyn ved sygdom, arbejdsskader og personlige problemer 

10. Vi tilpasser arbejdet til den enkelte medarbejders ressourcer og livssituation 

11. Vi gør en aktiv indsats for at fastholde seniorer 

12. Vi tager sociale hensyn ved afskedigelser 

13. Vi fremmer mangfoldighed og ligestilling 

14. Vi skaber jobmuligheder for udsatte grupper 

15. Vi har aktivt socialt engagement uden for virksomheden 

Det gør vi - i alt / gennemsnit 0 0,0 

Det får vi ud af det 

Vurdering 

16. Vores indsats giver konkrete resultater 

17. Det sociale engagement er forankret i hele virksomheden 

18. Vi er kendte og respekterede for vores sociale engagement 

Det får vi ud af det - i alt / gennemsnit 0 0,0 

Samlet vurdering 

Det vil vi 0 0,0 

Det gør vi 0 0,0 

Det får vi ud af det 0 0,0 

Det ny Sociale Indeks for vores virksomhed 0 0,0 

Vurdering i forhold til rummelighedsprincipperne 

Forebyggelse 0,0 

Fastholdelse 0,0 

Social rekruttering 0,0

Bilag 3 

Hypotheses 

H1: Corporate social performance and financial performance are generally 

positively related across a wide variety of industry and study contexts. 

H2: There is bidirectional causality between corporate social performance and 

financial performance. 

H3: CSP is positively correlated with CFP because (a) CSP increases managerial 

competencies, contributes to organizational knowledge about the firm's market, 

social, political, technological, and other environments, and thus enhances 

organizational efficiency, and (b) CSP helps the firm build a positive 

reputation and goodwill with its external stakeholders. 

H4a: A large proportion of cross-study variance is due to statistical or 

methodological artefacts (sampling error and measurement error). 

H4b: Consistent with stakeholder mismatching, after accounting for statistical 

artefacts, there will still be differences in the statistical associations 

between different sub-dimensions of CFP and CSP (after correct matching). 

(a) Classification of CSP (in parentheses): D = disclosures/ content 

analysis; R = reputational indices; SA/P/O = social audit, proces and 

outcome measures; CSRI = Aupperle's and others' measures of corporate 

principles and values. 

(b) (t): refers to transformation procedure, usually t-test statistic 

converted to PM r: in some cases, transformation of d to r. 

Table 1. 

Overall Meta-Analytic Findings (Hypothesis 1) 

Relationship between... k (a) Total Sample-Size Observed 

Sample Weighted Variance 

Size Mean Observed 

r ([r.sub.obs]) 

1. CSP and CFP 388 33,878 .1836 .0646 

(entire meta-analytic set) 

2. CSP and CFP without CSP 252 20,662 .0776 .0296 

reputation and CFP 

survey measures 

3.a. CSP without corporate 249 24,055 .2301 .0638 

environmental 

performance and CFP 

3.b. Corporate environmenl 139 9,823 .0562 .0383 


Relationship between... % Variance Mean 'True- 

Explained (b) Score' r 

(mean [rho]) 

1. CSP and CFP 23.89 .3648


2. CSP and CFP without CSP 43.94 .1543 



3.a. CSP without corporate 27.04 .4671 

environmental 


3.b. Corporate environmenl 40.33 .1246 


Relationship between... Variance of File Drawer 

[rho] 

Analysis (c) 

[[[sigma].sup.2]([rho])] 

1. CSP and CFP .1896 1,037 


2. CSP and CFP without CSP .0641 139 



3.a. CSP without corporate .1891 897 

environmental 


3.b. Corporate environmenl .1097 17 


(a) k: number of correlation coefficients meta-analysed. 

(b) refers to percentage of cross-study observed variance explained by 

three study artefacts: sampling error, measurement error in CSP, 

measurement error in CFP. 

(c) Hunter and Schmidt's (1990) effect size file drawer analysis: number 

of missing studies averaging null findings needed to bring [r.sub.obs] 

down to .05. 

Table 2a. 

'Good Management' Theory and Slack Resources Theory (Hypothesis 2, All 

measures of CSP, Incl. Environmental Performance) 


Sample Weighted 

Variance 



CSP and subsequent CFP 68 6,966 .1450 .0602 

CSP and prior CFP 111 9,929 .1481 .0578 

CSP and concurrent CFP 209 16,983 .2201 .0677 

(cross-sectional studies) 


Explained (b) score' r 

(mean [rho]) 

CSP and subsequent CFP 20.47 .2881 

CSP and prior CFP 23.90 .2944 

CSP and concurrent CFP 26.47 .4375 

(cross-sectional studies)


[rho] 

Analysis (c) 

[[[sigma].sup.2]([rho]) 

CSP and subsequent CFP .1847 129 

CSP and prior CFP .1697 218 

CSP and concurrent CFP .1919 711 


(a) k : number of correlation coefficients meta-analysed. 






down to .05. 

Table 2b. 

Hypothesis 2 'Pure' CSP Measures only 




r r ([r.sub.obs]) 

CSP and subsequent CFP 31 4,189 .2016 .0722 

CSP and prior CFP 54 6,800 .2262 .0443 

CSP and concurrent CFP 158 12,764 .2529 .0755 




(mean [rho]) 

CSP and subsequent CFP 17.20 .4005 

CSP and prior CFP 32.07 .4495 

CSP and concurrent CFP 26.13 .5027 



[rho] 

Analysis (c) 

[[sigma].sup.2]([rho]) 

CSP and subsequent CFP .2306 94 

CSP and prior CFP .1161 190 

CSP and concurrent CFP .2151 641 





measurement erro in CFP.

(c) Hunter and schmidt's (1990) effect size file drawer analysis: number 

of missing studies averaging null findings needed to bringing 

[r.sub.obs] down to .05. 

Table 3. 

Subset Meta-Analysis; Reputation Theory and Internal Skills Theory of 

CSP (Hypothesis 3) 

Type of Relationship k (a,d) Total Sample-Size 




1. Efficiency, skills, learning, 130 12,957 .1630 

and/or competency 

2. Reputation theory 177 14,274 .2484 

2.a. Reputation indexes 65 6,858 .4197 

2.a.1. Subsequent CFP 10 1,088 .3681 

2.a.2. Prior CFP 9 1,074 .3558 

2.a.3. Concurrent CFP 46 4,696 .4463 

2.b. Disclosure measures 75 4,351 .0586 

2.c. Other 37 3,065 .1356 

Type of Relationship Observed % Variance Mean 'True- 

Variance Explained (b) Score' r 

(mean [rho]) 

1. Efficiency, skills, learning, .0280 49.66 .3324 


2. Reputation theory .1024 19.59 .4942 

2.a. Reputation indexes .0992 24.77 .7593 

2.a.1. Subsequent CFP .1869 15.43 .7504 

2.a.2. Prior CFP .1053 25.58 .7254 

2.a.3. Concurrent CFP .0752 51.29 .9099 

2.b. Disclosure measures .0192 93.49 .1399 

2.c. Other .0978 14.75 .2698 

Type of Relationship Variance of File Drawer 

[rho] [[[sigma].sup.2]] Analysis (c) 

([rho])] 

1. Efficiency, skills, learning, .0572 294 


2. Reputation theory .3185 702 

2.a. Reputation indexes .2386 481 

2.a.1. Subsequent CFP .6420 64 

2.a.2. Prior CFP .3182 55 

2.a.3. Concurrent CFP .1488 365 

2.b. Disclosure measures .0070 13 

2.c. Other .3226 63 



three study artefacts: sampling error, measurement error in CSP,




down to .05. 

(d) Correlations in subsets 1 and 2 do not add up to 388 because 

assignment to type of relationship was questionable in certain cases. 

Table 4a. 

Subset Meta-Analysis of Operationalization Moderator Effects (Hypothesis 

4b) 

Operationalization k (a) Total Sample-Size 



r([r.sub.obs]) 

1. CFP operationalizations 388 33,878 

1.a. Market-based 161 10,463 .0733 

1.b. Accounting-based 205 20,984 .2070 

1.c. Perceptual measures 22 2,431 .4471 

2 CSP operationalizations 388 33,878 

2.a. Disclosure 97 5,360 .0438 

2.a.1. Market-based CFP 79 4,426 .0548 

2.a.2. Accounting CFP 18 934 -.0085 

2.b. Reputation indexes 123 12,252 .3657 

2.b.1. Market-based CFP 45 4,291 .3593 

2.b.2. Accounting CFP 69 6,494 .3059 

2.b.3. Perceputal CFP 9 1,467 .6495 

2.c. Social audits, corporation 145 14,200 .0907 

behaviours, processes, and 

outcomes 

2.c.1. Market-based CFP 60 4,858 .0207 

2.c.2. Accounting CFP 82 8,652 .1312 

2.c.3. Perceptual CFP 3 690 .0767 

2.d. Corporation social 23 2,066 .1041 

responsibility values and 

attitudes 

2.d.1. Market-based CFP 0 0 

2.d.2. Accounting CFP 13 1,792 .0747 

2.d.3. Perceptual CFP 10 274 .2962 

Operationalization Observed % Varriance Mean 'True- 

Varriance Explained(b) score'r 

(mean[rho]) 

1. CFP operationalizations 

1.a. Market-based .0670 24.24 .1459 

1.b. Accounting-based .0478 33.87 .4215 

1.c. Perceptual measures .0727 45.64 .8885 

2 CSP operationalizations 

2.a. Disclosure .0189 98.47 .0871 

2.a.1. Market-based CFP .0206 89.75 .1090 

2.a.2. Accounting CFP .0077 100.00 -.0168 

2.b. Reputation indexes .0745 34.77 .7268 

2.b.1. Market-based CFP .0965 26.64 .7141

2.b.2. Accounting CFP .0546 39.61 .6078 

2.b.3. Perceputal CFP .0019 100.00 .9481 

2.c. Social audits, corporation .0332 34.00 .1803 


outcomes 

2.c.1. Market-based CFP .0556 22.58 .0411 

2.c.2. Accounting CFP .0188 61.79 .2607 

2.c.3. Perceptual CFP .0004 100.00 .1524 

2.d. Corporation social .0272 45.94 .2068 


attitudes 

2.d.1. Market-based CFP 

2.d.2. Accounting CFP .0178 44.97 .1484 

2.d.3. Perceptual CFP .0464 93.90 .5886 

Operationalization Variance of File Drawer 

[rho][[[sigma].sup.2]] Analysis (c) 

1. CFP operationalizations 

1.a. Market-based .1965 75 

1.b. Accounting-based .1282 644 

1.c. Perceptual measures .1525 175 

2 CSP operationalizations 

2.a. Disclosure .0011 NA 

2.a.1. Market-based CFP .0081 8 

2.a.2. Accounting CFP .0000 NA 

2.b. Reputation indexes .1875 777 

2.b.1. Market-based CFP .2730 278 

2.b.2. Accounting CFP .1271 353 

2.b.3. Perceputal CFP .0000 108 

2.c. Social audits, corporation .0844 118 


outcomes 

2.c.1. Market-based CFP .1661 NA 

2.c.2. Accounting CFP .0277 133 

2.c.3. Perceptual CFP .0000 2 

2.d. Corporation social .0567 25 


attitudes 

2.d.1. Market-based CFP 

2.d.2. Accounting CFP .0377 6 

2.d.3. Perceptual CFP .0109 49 

(a) k: number of correlation coefficients meta-analysed 



measurement error in CFP 



down to .05 

Table 4b. 

Further Subset Analyses of CSP in Terms of Social Audits, Corporation 

Behaviours, Processes, and Outcomes with CFP (Hypothesis 4b)

Type of CSP k (a) Total Sample-Size Observed 


Size Mcan Observed 

r([r.sub.obs]) 

Scial audits 35 5,016 .1143 .0081 

CSP behaviours: 

Philanthropic donations 17 1,283 .1463 .0642 

Environmental 

assessment/forecasting 3 401 .0592 .0143 

Issues management 3 690 .0767 .0004 

Stakeholder management 7 513 .0717 .0105 

Environmental management 80 6,297 .0657 .0517 

Type of CSP % Variance Mean 'True- 


(mean [rho]) 

Scial audits 100.00 .2272 


Philanthropic donations 24.60 .2907 

Environmental 

assessment/forecasting 55.62 .1177 

Issues management 100.00 .1524 

Stakeholder management 100.00 .1425 

Environmental management 25.83 .1306 

Type of CSP Variance of File Drawer 

[rho][[[sigma].sup.2]([rho])] Analysis (c) 

Scial audits .0000 45 


Philanthropic donations .1867 33 

Environmental 

assessment/forecasting .0245 1 

Issues management .0000 2 

Stakeholder management .0000 3 

Environmental management .1479 25 

(a) k: number of correlation coefficients meta-analysed 






down to .05.

Bilag 4 

Table 1 

Academic Leaders’ Ranking of Important Research Areas in the Social Issues in Management Field 

Topic/Issue 

Percentage Frequency Mentioned 

Business Ethics 21.5 

International social issues 16.1 

Business and society/social issues 10.7 

Corporate social performance (CPS) 10.7 

Business and government/public policy 9.8 

Environmental issues 8.9 

Theory/research methods development 6.2 

Issues within corporations 6.2 

Strategic issues 3.6 

Corporate governance 2.7 

Stakeholders 1.8 

Other 1.8 

Note. Responses of 50 academic leaders to the question “What topics do you see as most important 

for research in the social issues in management field in the balance of the 1990s” 

(Carroll, 1994, p. 14).

Bilag 5

Certified Facilities by Country 09.30.08 

Bilag 6

Bilag 7 

Full G100 ranking 

Accountability Rating 2008 

For the 2008 global application of the Accountability Rating, we examined the accountability of the 

Fortune Global 100 (‘G100’) – the world’s 100 largest companies by revenue according to Fortune 

magazine. 

Overall 

score 

Strategic 

Intent 

Governance 

and 

Management 

Engagement 

Operational 

Performance 

1 Vodafone 77.7 21.3 19.5 22.1 14.8 

2 General Electric 70.2 20.6 19.6 17.6 12.3 

3 HSBC 67.7 20.6 18.3 17.3 11.6 

4 France Telecom 67.3 19.0 16.9 17.3 14.1 

5 HBOS 66.2 18.5 17.8 15.8 14.1 

6 Nokia 63.8 20.1 17.8 14.0 11.9 

7 EDF 62.3 18.8 16.4 15.4 11.6 

8 GDF Suez 61.8 14.7 16.2 13.2 17.7 

9 BP 61.6 18.0 18.3 16.2 9.1 

10 Royal Dutch/Shell 61.2 18.0 17.1 14.7 11.3 

11 HP 61.1 14.8 18.5 14.0 13.8 

12 Barclays 60.1 18.5 15.3 14.7 11.6 

13 AXA 58.8 17.0 15.3 11.4 15.1 

14 ING 58.2 15.0 14.9 14.4 13.8 

15 Toyota 57.8 19.6 15.1 12.1 11.0 

16 Chevron 57.6 17.1 15.8 14.7 10.1 

17 Citigroup 57.0 16.4 17.5 11.4 11.6 

18 Eni 56.9 14.7 15.0 13.6 13.6 

19 Deutsche Telekom 56.0 15.8 16.9 10.3 13.0 

20 Tesco 56.0 15.2 16.4 14.3 10.1 

21 Daimler 55.9 11.5 17.6 11.0 15.8 

22 Toshiba 55.8 11.7 14.2 15.8 14.1 

23 Ford 55.3 15.8 16.6 12.9 10.1 

24 E.ON 54.9 13.4 17.0 15.1 9.4

25 IBM 54.5 18.1 13.0 9.6 13.8 

26 Volkswagen 54.0 13.5 13.5 16.5 10.4 

27 RBS 53.7 15.0 16.4 12.9 9.4 

28 BMW 53.7 15.2 13.8 12.1 12.6 

29 Total 53.0 13.4 14.9 12.2 12.6 

30 Carrefour 52.8 15.9 14.2 13.6 9.1 

31 ConocoPhillips 52.5 13.6 13.8 15.4 9.7 

32 Dexia 52.0 15.9 13.2 8.8 14.1 

33 Fiat 51.8 14.0 11.5 12.1 14.1 

34 StatoilHydro 51.7 16.3 12.0 12.5 11.0 

35 Telefonica 51.0 10.8 13.8 15.8 10.7 

36 Deutsche Bank 50.8 14.8 11.8 9.5 14.8 

37 GM 50.8 12.4 15.0 11.8 11.6 

38 Peugeot 50.7 11.9 13.1 10.7 15.1 

39 Nestle 50.7 12.7 13.5 15.1 9.4 

40 Societe Generale 49.5 14.7 13.8 12.9 8.2 

41 Petrobras 49.5 12.2 15.8 12.1 9.4 

42 Siemens 49.3 14.3 17.1 10.6 7.2 

43 BNP Paribas 49.3 16.9 13.3 10.7 8.5 

44 BASF 49.1 13.0 14.8 10.7 10.7 

45 Aviva 48.5 14.1 14.1 10.6 9.7 

46 Deutsche Post 48.1 10.6 12.8 10.6 14.1 

47 Hitachi 47.9 11.6 13.8 9.9 12.6 

48 Honda 47.5 13.9 10.6 8.8 14.1 

49 ExxonMobil 47.4 11.8 14.3 12.1 9.1 

50 Credit Agricole 46.9 14.5 12.4 5.9 14.1 

51 SK Holdings 46.8 10.6 10.1 13.9 12.2 

52 Panasonic 46.2 10.4 12.7 12.5 10.7 

53 Fortis 46.2 11.5 12.6 9.5 12.6 

54 Credit Suisse 46.1 12.4 12.6 7.3 13.8 

55 State Grid 45.9 10.8 8.3 13.6 13.2 

56 Santander 45.9 11.4 10.7 10.3 13.6 

57 Allianz 45.7 15.6 13.5 5.9 10.7 

58 Procter & Gamble 45.6 11.1 13.3 9.6 11.6

59 Sony 45.3 11.0 12.6 8.8 12.9 

60 Samsung 44.9 11.8 12.7 10.6 9.7 

61 Hyundai 44.6 11.2 12.8 10.3 10.4 

62 Repsol 44.6 10.5 15.3 10.3 8.5 

63 Nissan 44.2 10.5 12.9 9.2 11.6 

64 Wal-Mart 44.1 15.6 11.8 9.5 7.2 

65 Prudential 43.9 10.6 13.3 5.9 14.1 

66 UniCredit 43.9 12.1 10.7 9.5 11.6 

67 UBS 43.6 13.0 14.9 4.4 11.3 

68 LG 42.7 11.0 11.5 11.4 8.8 

69 Verizon 41.4 9.7 10.8 7.0 13.8 

70 Bank of America 39.5 13.9 9.3 9.2 7.2 

71 Nippon TT 39.4 10.9 8.0 7.3 13.2 

72 Lukoil 37.8 7.3 9.9 9.9 10.7 

73 ArcelorMittal 36.5 9.3 11.4 7.4 8.5 

74 JP Morgan Chase 36.2 10.4 10.9 7.4 7.5 

75 Cardinal Health 35.6 9.1 7.5 7.7 11.3 

76 Munich Re 35.5 8.6 8.7 4.1 14.1 

77 McKesson 34.8 7.3 8.3 7.0 12.2 

78 United Health 33.9 14.1 7.0 6.6 6.3 

79 ThyssenKrupp 33.0 12.9 6.1 4.0 10.0 

80 Metro AG 32.3 7.0 7.5 5.5 12.2 

81 Assicurazioni Generali 32.1 5.0 11.5 5.9 9.7 

82 Boeing 30.5 9.9 8.5 3.3 8.8 

83 AIG 30.4 10.0 7.7 4.0 8.8 

84 Sinopec 30.3 5.8 7.0 8.1 9.4 

85 Pemex 29.5 3.6 7.8 7.7 10.4 

86 Goldman Sachs 29.3 9.3 8.9 3.6 7.5 

87 

China National 

Petroleum 

29.1 6.5 7.0 7.4 8.2 

88 Home Depot 28.8 11.1 7.7 2.6 7.5 

89 CVS Caremark 28.6 6.1 7.7 7.3 7.5 

90 Kroger 28.0 7.8 8.1 3.6 8.5 

91 Merrill Lynch 27.4 9.5 8.4 0.7 8.8

92 AT&T 26.7 5.8 7.0 5.1 8.8 

93 Morgan Stanley 25.8 9.9 7.5 2.2 6.3 

94 AmerisourceBergen 24.7 3.6 5.5 4.4 11.3 

95 US Postal Service 22.7 5.0 5.9 1.8 10.0 

96 Gazprom 22.3 2.7 8.1 3.3 8.2 

97 Costco 19.9 4.3 5.5 1.5 8.8 

98 Valero 19.7 3.1 4.9 2.9 8.8 

99 Petronas 17.6 4.6 3.2 2.6 7.2 

100 Berkshire Hathaway 11.2 0.0 2.1 0.4 8.8

Bilag 8 

Participant Search Results 

Number of documents listed: 117 

Number of Results per page 

Participant Type Sector Country Joined 

Grontmij - Carl Bro Company General Industrials Denmark 2000/09/20 

ISS A/S Company Support Services Denmark 2001/07/26 

Novozymes Company Pharmaceuticals & 

Biotechnology 

Pressalit Group Company Household Goods & Home 

Construction 

Novo Nordisk AS Company Pharmaceuticals & 

Biotechnology 

Denmark 2001/12/21 

Denmark 2002/03/07 

Denmark 2002/03/18 

Grundfos Company General Retailers Denmark 2002/06/20 

Abena Group Company Household Goods & Home 

Construction 

Danfoss Group Company Technology Hardware & 

Equipment 

Coloplast Company Health Care Equipment & 

Services 

Denmark 2002/09/23 

Denmark 2002/10/21 

Denmark 2002/11/29 

Confederation of Danish Industries 

Business Association 

Local 

Not Applicable Denmark 2003/01/10 

AarhusKarlshamn AB Company Beverages Denmark 2003/01/23 

Danish Institute for Human Rights NGO Global Not Applicable Denmark 2003/02/06 

Danisco Company Beverages Denmark 2003/03/11 

swiss Company Travel & Leisure Denmark 2003/07/15 

Broedrene Hartmann A/S Company Forestry & Paper Denmark 2003/09/30 

VRheritage.org NGO Local Not Applicable Denmark 2003/10/09 

Kjaer Group A/S SME Automobiles & Parts Denmark 2003/10/17 

Luftfartsfunktionaererne (LFF) Labour Local Not Applicable Denmark 2003/11/09 

Adecco Denmark SME Support Services Denmark 2005/01/26 

Toms Gruppen A/S Company Beverages Denmark 2006/02/03


Crecea A/S SME General Industrials Denmark 2006/02/21 

Airland International A/S SME Industrial Transportation Denmark 2006/05/31 

Emperion A/S SME Fixed Line Telecommunications Denmark 2006/06/01 

Kontrapunkt SME Media Denmark 2006/06/12 

En Gry og Sif SME Personal Goods Denmark 2006/08/28 

Noir.Illuminati II SME Personal Goods Denmark 2006/09/14 

Rice A/S SME Support Services Denmark 2006/11/01 

Spiritual Business Network NGO Local Not Applicable Denmark 2006/11/01 

COWI A/S Company Support Services Denmark 2006/11/21 

DONG Energy A/S Company Gas, Water & Multiutilities Denmark 2006/12/18 

Håndværksrådet - Danish Federation of SME's 


Local 


Ramboll Group Company Support Services Denmark 2007/01/30 

C4-World A/S SME Support Services Denmark 2007/02/07 

PBU - Pension Fund of Early Childhood Teachers Company General Industrials Denmark 2007/02/07 

DICA A/S SME General Retailers Denmark 2007/02/16 

Pilgrim A/S Company Personal Goods Denmark 2007/03/17 

Mater A/S SME Personal Goods Denmark 2007/03/20 

dan: xx ApS SME Automobiles & Parts Denmark 2007/05/14 

Danoffice ApS SME Software & Computer Services Denmark 2007/06/06 

Juelsminde Aluminium Industri A/S SME Construction & Materials Denmark 2007/06/07 

Global Advice Network SME Support Services Denmark 2007/06/10 

Kluntz A/S SME General Retailers Denmark 2007/06/12 

Butler A.S. SME General Industrials Denmark 2007/08/08 

Danske Bank Group Company Financial Services Denmark 2007/08/09 

IC Companys A/C Company Personal Goods Denmark 2007/08/30 

Emunio ApS SME Health Care Equipment & 

Services 

Denmark 2007/09/04 

strepa Aps. SME General Industrials Denmark 2007/09/12 

H. Willum Nielsen AS SME General Industrials Denmark 2007/10/04


Semco Maritime Company Construction & Materials Denmark 2007/10/17 

Damstahl a/s SME General Retailers Denmark 2007/11/27 

Phoenix Design Aid A/S SME General Retailers Denmark 2007/11/29 

Arla Foods amba Company Beverages Denmark 2008/01/09 

Agoodcause.com SME Software & Computer Services Denmark 2008/01/11 

Katvig Aps SME Personal Goods Denmark 2008/02/11 

SPIRIT WHOLESALE SME Personal Goods Denmark 2008/02/19 

Dansk Textil og Beklædning / Federation of Danish 

Textile and Clothing 


Local 


DanContainer A/S SME Industrial Transportation Denmark 2008/04/04 

Ticket to Heaven SME Personal Goods Denmark 2008/05/13 

Carlsberg Group Company Beverages Denmark 2008/05/16 

Eksport Kredit Fonden SME Financial Services Denmark 2008/05/23 

Henning Larsen Architects SME Support Services Denmark 2008/05/29 

Juul | Frost Architects SME Support Services Denmark 2008/06/10 

schmidt hammer lassen architects SME Support Services Denmark 2008/06/10 

The Industrialisation Fund for Developing Countries Foundation Not Applicable Denmark 2008/06/17 

3XN A/S SME Support Services Denmark 2008/06/18 

Gehl Architects - Urban Quality Consultants SME Support Services Denmark 2008/06/18 

Arkitema K/S Company Construction & Materials Denmark 2008/06/26 

COBE APS SME Construction & Materials Denmark 2008/06/26 

Niras A/S Company Support Services Denmark 2008/06/26 

Center for Responsible Design CSR Organization Not Applicable Denmark 2008/07/01 

Clothing Partners AS SME Personal Goods Denmark 2008/07/01 

Proremus ApS SME Support Services Denmark 2008/07/01 

Effekt SME General Industrials Denmark 2008/07/03 

Oriental Trading SME Personal Goods Denmark 2008/07/07 

Danimex Communication A/S SME Fixed Line Telecommunications Denmark 2008/07/09 

SLA A.S. SME Construction & Materials Denmark 2008/07/14 

The Industrialization Fund for Developing Countries - Public Sector Not Applicable Denmark 2008/07/16


IFU 

The Investment Fund for Central and Eastern Europe 

(IO) 

Organization 

Public Sector 

Organization 


Bjarke Ingels Group, APS SME Support Services Denmark 2008/07/17 

Danish Architecture Centre - DAC SME Support Services Denmark 2008/07/17 

Moller and Gronborg SME Support Services Denmark 2008/07/17 

The Humanitarian Water and Food Award CSR Organization Not Applicable Denmark 2008/07/17 

FDB Company General Retailers Denmark 2008/07/18 

Phasion Group A/S SME Support Services Denmark 2008/08/08 

C.F. Moller Architects Company Construction & Materials Denmark 2008/08/13 

Vilhelm Lautirzen Architects SME Support Services Denmark 2008/08/28 

Kromann Reumert Company Support Services Denmark 2008/10/03 

Plougmann & Vingtoft a/s SME Support Services Denmark 2008/10/08 

TrygVesta Company Nonlife Insurance Denmark 2008/10/10 

Jacob Jensen Brand Aps. SME Support Services Denmark 2008/10/20 

Saga Furs SME Support Services Denmark 2008/10/22 

Iver C. Weilbach & Co. A/S SME General Retailers Denmark 2008/10/24 

R&T Christiansen SME Leisure Goods Denmark 2008/10/27 

BARTO A/S SME General Industrials Denmark 2008/10/29 

CEBRA a/s SME Construction & Materials Denmark 2008/11/10 

FLSmidth & Co A/S Company Industrial Engineering Denmark 2008/11/10 

NNE Pharmaplan A/S Company Industrial Engineering Denmark 2008/11/10 

Hosta Industries A/S SME Industrial Metals & Mining Denmark 2008/11/12 

The Coffee Club NGO Local Not Applicable Denmark 2008/11/12 

Vmc Klan A/S SME General Industrials Denmark 2008/11/12 

Dan-Color A/S SME Support Services Denmark 2008/11/25 

J.J. Kuhn A/S SME General Industrials Denmark 2008/11/25 

AYMARA ApS SME Personal Goods Denmark 2008/12/01 

Nykredit Company Financial Services Denmark 2008/12/04 

OJD Trading ApS SME Automobiles & Parts Denmark 2008/12/16


aart a/s SME Construction & Materials Denmark 2008/12/26 

SITE A/S SME Construction & Materials Denmark 2009/01/13 

Aarhus School of Business, Aarhus University Academic Not Applicable Denmark 2009/01/19 

Kihon Management ApS SME Software & Computer Services Denmark 2009/01/20 

European Privacy Institute Academic Not Applicable Denmark 2009/01/22 

Post Danmark A/S Company Industrial Transportation Denmark 2009/01/26 

DSB Company Travel & Leisure Denmark 2009/01/28 

Georg Jensen Company Personal Goods Denmark 2009/01/28 

Gottlieb Paludan Arkitekter A/S SME Construction & Materials Denmark 2009/02/05 

Nordjysk Elhandel A/S SME Electricity Denmark 2009/02/17 

TORM Company Industrial Transportation Denmark 2009/02/26 

A.P. Moller - Maersk Company Industrial Transportation Denmark 2009/03/03

Bilag 9

Corporate Social Responsibility - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?