Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande - Dansk Psykiatrisk ...

store forskelle i indikationsstillingen. Her spiller diagnostisk terminologi
givetvis en rolle for de forskellige synspunkter med hensyn til brugen af
ECT. For eksempel har et begreb som „endogen depression“ kunnet give
anledning til forskelle i diagnostisk praksis, idet psykiatere i mange lande
betragter denne lidelse som en afgrænset nosologisk enhed, medens
andre betragter alle depressionsformer som elementer i et continuum,
og kun differentierer imellem „minor depression“ og „major depression“,
eller mellem „neurotisk“ og „psykotisk“ depression, som ud fra sådanne
overvejelser ikke formodes at være ætiologisk forskellige.
Tilsvarende betragtes delirium acutum i Nordeuropa som en veldefineret
(skønt ætiologisk heterogen) enhed, hvorimod den slet ikke forekommer
i publikationer fra USA og UK, muligvis fordi den her er inkluderet
i grupperne „catatonia“ og „schizophrenia“.
Siden ECT blev indført i Danmark i 1939, er der lavet 3 landsdækkende
opgørelser over brugen af ECT i Danmark. De første to blev lavet
af hhv. Hesche og Røder i 1975 (tal fra 73) og Hedemand og Christensen
i 1983 (tal fra 79). Den 3. opgørelse er lavet i år 2000 med tal fra 1999
(Andersson og Bolwig, 2002).
I 1973 blev der givet 22.210 behandlinger til 3.438 patienter, i 1979
19.564 behandlinger til 2.332 patienter og i 1999 16.306 behandlinger
til 1710 patienter, hvilket svarer til et fald på ca. 17% i antal behandlinger
og 27 % i antal patienter fra 79 til 99. Der er samtidig sket en stigning
i antal behandlinger pr. patient fra 6,5 i gennemsnit i 1973 til 8,4 i
1979 og 9,5 i 1999.
Den præcise årsag til denne stigning i antal behandlinger pr. patient
kendes ikke. Opgørelsen fra 1999 viste desuden, at indikationsområdet
for ECT stort set er uændret fra 1979, dvs. depression er fortsat hovedindikationen
for ECT efterfulgt af delir og mani.
Der er sket store fremskridt på det tekniske område, idet alle afdelinger
nu bruger ECT-apparater som anvender konstant strøm, bidirektionel
brief pulse square wave stimuli og med mulighed for eegmonitorering.
I 1979 havde kun 4 ud af 52 afdelinger sådanne apparater, de resterende
benyttede sig af apparater med sinusformede stimulationspotentialer
uden eeg-monitorering.
Mht. elektrodeplaceringen viste undersøgelsen for 1999, at de fleste
afdelinger både brugte uni- og bilateral elektrodeplacering efterfulgt af
udelukkende bilateral elektrodeplacering. Resultaterne af samtlige de
undersøgelser er således entydige: De allerfleste afdelinger på begge sider
af Storebælt anvender bilateral eller differentieret eletrodeplacering.
I gennemsnit fik 5 % af alle døgnindlagte patienter ECT (2 %–10 %) i
1999. Der er altså en spredning på en faktor 5 i brugen af ECT i DK. Årsagen
til denne spredning kendes ikke, men behandlingstraditioner og
patientsammensætning spiller sandsynligvis ind.
Siden 2003 har det været obligatorisk, at alle ECT-behandlinger registreres
i Sundhedsstyrrelsen. Udfra de seneste års tal synes antallet af
Kvalitetsmåling i psykiatrien 77