Til erindring om Sigurd Orla-Jensen

Til Erindring om
Sigurd Orla-Jensen
AF
ANITA KILDEBÆK NIELSEN
Figur 1. Polyteknisk Læreanstalt ved Sølvtorvet 1906. Til højre ses
ind ad Øster Farimagsgade, hvor sporvognen kommer kørende, og
længst til venstre skimtes en smule af Botanisk Have.[6]
I
1904 skrev daværende
direktør for Polyteknisk
Læreanstalt, G. A. Hagemann,
et brev til Kultusministeriet,
som de højere læreanstalter
hørte under, for at motivere
oprettelsen af en lærestol i faget
landboteknisk kemi. Den direkte
årsag til skrivelsen var, at
Sigurd Orla-Jensen samme år
havde forsvaret en doktorafhandling
ved Københavns
Universitet med titlen Studier
over flygtige Syrer i Ost og
Bidrag til Ostefermenternes
Biologi. Orla-Jensen var på
dette tidspunkt forstander ved
Die schweizerische Milchwirtschaftliche
Versuchsanstalt
i Bern, men han var uddannet
ved Polyteknisk Læreanstalt i
1893 [1]. Han havde efter sin
eksamen udviklet sig til ekspert
indenfor gæringsteknologi og
mejerividenskab, både ved studier
i Danmark, blandt andet på
Carlsberg Laboratorium hos
afdelingsleder Chr. Emil Hansen,
hos professor Thomas
Riise Segelcke på Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole og
på Alfred Jørgensens private
zymotekniske laboratorium, og
ved studier i Tyskland og Paris
[2].
På tidspunktet for forsvaret af
sin doktorafhandling i 1904 var
Sigurd Orla-Jensen fastansat i
Schweiz, men han var interesseret
i at komme tilbage til
Danmark og var dermed positivt
stemt over for Hagemanns
planer om en stilling ved Polyteknisk
Læreanstalt. I brevet til
ministeriet argumenterede Hagemann
for, at det var uheldigt,
at danske ingeniørstuderende
1893 Cand.Polyt., Polyteknisk Læreanstalt
1893-99 Tekniske ansættelser indenfor mejeribranchen
1899-1901 Assistent ved bateriologisk laboratorium i Bern , Schweiz
Tabel 1. Sigurd Orla-Jensens karriere. [4]
kun i ringe omfang fik kendskab
til en af landets største
industrier, nemlig mejerivæsenet.
Jeg minder om, at Danmark
var verdens førende smøreksportør
i årtierne omkring
1902 Viceforstander, Die schweizerische Milchwirtschaftliche Versuchsanstalt
1903-06 Forstander samme sted
1904 Dr.phil., Københavns Universitet
1906 Docent, landboteknisk kemi, Polyteknisk Læreanstalt
1908 Professor, gæringsfysiologo og landboteknisk kemi, Polyteknisk Læreanstalt
1913-41 Professor, bioteknisk kemi
1

Tabel 2. Oversigt over bakterievækst i mælk som funktion af tid
efter malkning. [12]
århundredeskiftet [3]. Sagen om
en stilling i landbrugsorienteret
kemi var derfor af national betydning.
Det var da heller ikke vanskeligt
at få overtalt Kultusministeriet,
der accepterede ansættelsen
af en docent fra sommeren
1906. Det var tilsyneladende
heller ikke vanskeligt at overtale
Orla-Jensen, selvom stillingen
medførte en væsentlig lønnedgang
og forringede laboratoriefaciliteter.
Han var således
uden assistent de første år af sin
ansættelse (indtil 1910) [5].
Docenturer var på dette tidspunkt
ikke at betragte som fuldtidsstillinger,
så Orla-Jensen
underviste udover på Polyteknisk
Læreanstalt også på Landbohøjskolen
i mejeribakteriologi.
Det er også værd at bemærke,
at undervisningen i gæringsfysiologi
og landboteknisk kemi
ikke var obligatorisk for de
studerende ved læreanstalten,
før Orla-Jensen i 1908 blev
professor. Derved blev han ikke
blot Polyteknisk Læreanstalts,
men Danmarks første professor
i bioteknisk kemi og i biokemi.
Det kan bemærkes, at først i
1928 – 20 år senere – kom det
andet professorat i biokemi her
i landet, denne gang ved Københavns
Universitet, vel at
mærke ved det Lægevidenskabelige
Fakultet, hvor ernæringsforskeren
Richard Ege blev
ansat [7].
De første års forelæsninger i
landboteknisk kemi fokuserede
på kerneområderne for den danske
landbrugsindustri, nemlig
produktion af mælk, smør og
bacon og indretning af og udstyr
til de tilhørende produktionsenheder.
1913 blev Sigurd
Orla-Jensens undervisnings- og
forskningsområde dog kraftigt
udvidet. Han blev nu professor i
bioteknisk kemi og skulle nu
undervise også i gæringsfysiologi
og produktion af blandt
andet alkohol, øl, eddike, margarine
og brød. Derudover var
der naturligvis også forelæsninger
over basale biokemiske
emner som proteiner, kulhydrater,
enzymer og cellelære [8]. I
1912 blev Orla-Jensens lærebog
i Mælkeribakteriologi udgivet,
og udover at den blev brugt ved
undervisningen ved Polyteknisk
Læreanstalt i en årrække, blev
den også udgivet på blandt
andet hollandsk, tysk og engelsk
[9].
Orla-Jensens forskning fokuserede
især på den bakteriologiske
side af mejerividenskaben
[10]. En tidlig forskningsinteresse
var modningsprocesserne,
hvor det lykkedes ham at klarlægge
de kemisk-enzymatiske
og bakteriologiske betingelser
for ostens modning. Han analyserede
også huldannelse i ost og
påviste sammen med sin kollega
v. Freudenreich, at hullerne i
emmentalerost skyldes propion-
Figur 2. Pasteuriseringsapparat til husholdningsbrug udviklet af
Sigurd Orla-Jensen.[14]
2

syrebakteriernes aktivitet [11].
Studierne førte ham til en fundamental
ny systematisering af
mælkesyrebakterierne baseret
på bakteriernes fysiologiske
reaktionsmønstre i modsætning
til tidligere, hvor bakterier var
blevet klassificeret ud fra morfologiske
kendetegn. Forskningen
resulterede i udgivelsen af
Figur 3. Karikatur af Sigurd Orla-Jensen.
Fra Polyteknikernes Blaa Bog, 1943. Tegnet af Bent Møllerhøj og
forfattet af Jørgen Lauridsen.
hans hovedværk The Lactic
Acid Bacteria, som udkom i
1919 og et supplementsbind i
1943. Et andet indsatsområde
for Orla-Jensen var mælkehygiejne.
Det er værd at erindre, at
pasteurisering først var blevet
foreslået af Louis Pasteur for at
afhjælpe holdbarhedsproblemer
med vin. Først senere blev der
gjort forsøg med opvarmning af
mælk for at øge holdbarheden
såvel som at forbedre smagen,
men især for at fjerne patogene
bakterier. Selvom det således i
1898 blev lovpligtig at pasteurisere
mælk til smørproduktion
og kalveopdræt, blev konsummælk
ikke omfattet af loven.
Orla-Jensen lagde imidlertid
stor energi i at anbefale varmebehandling
af konsummælken,
dog ved lavere temperatur, således
at mælkens naturlige
egenskaber og smag bedst blev
bevaret. Ved at holde temperaturen
under 70 °C denatureres
mælkeproteinerne ikke, og hvis
temperaturen holdes under
63 °C, ødelægges heller ikke
flødeafsætningsevnen. Orla-
Jensen anbefalede derfor at
opvarme mælken 10–20 minutter
ved 60 °C. Denne lavpasteurisering
havde yderligere den
fordel, at forholdet mellem de
godartede og dårlige bakterier i
mælken blev forskubbet til de
godes fordel (modsat af i højpasteurisering)
[13]. Konkret
fik Orla-Jensen igangsat en
produktion af husholdningspasteuriseringsapparater,
så den
enkelte husmoder kunne sørge
for sygdomsfri mælk til sine
børn, se Figur 2.
I 1940 fyldte Orla-Jensen 70
og faldt dermed for pensionsgrænsen.
Hans efterfølger blev
den kommende Nobelpristager
3

Henrik Dam, men Dam var
strandet i USA på grund af
krigsudbruddet. Derfor fungerede
Orla-Jensen som professor,
indtil Dam kom hjem i 1946.
Orla-Jensen fortsatte dog selv
derefter sin forskning nu med
fokus på sammenhængen mellem
bakteriefloraen i tarmen og
alderdomssymptomer [15].
Orla-Jensen var afholdt for
sin hjælpsomhed, ligefremhed
og ærlighed og imponerede ved
sin foretagsomhed, hvad hans
helbred lader til at have lidt
under med årene. Fra 1910 var
han gift med en anden kandidat
fra Polyteknisk Læreanstalt,
Anna Dorthea Lund Gjerulff,
der i tidens ånd i første omgang
opgav sin egen karriere ved
ægteskabets indgåelse. De fik
to drenge sammen. Hun fungerede
dog i mange år som assistent
for sin mand, og hun er
blevet nævnt som en vigtig parameter
for Orla-Jensens succes
som forsker [16].
Fru Anna var desuden blandt
andet med til at skifte foreningen
Kvindelige Akademikere.
Begge ægtefæller var meget
politisk engagerede. Sigurd var
medlem af rigsdagen fra 1926
til 1929, mens Anna stillede op
til Folketinget i 1924 dog uden
at blive valgt [17].
Til slut vil jeg gerne fremhæve
vigtigheden af to parametre,
som havde helt afgørende betydning
for, at Danmarks første,
permanente lærestol i bioteknik
blev oprettet for netop 100 år
siden. Den ene parameter handler
om Danmarks handelsmæssige
status på det internationale
marked. Landet havde fra de
sidste årtier i 1800-tallet haft
overordentlig stor succes med
at udvikle en landbrugsindustri,
som havde international gennemslagskraft
[19]. Raffinerede
landbrugsprodukter var blandt
de største eksportartikler, især
smør og bacon, men også ost og
oksekød. Til hjemmemarkedet
opbyggedes industrielle anlæg
til produktion af blandt andet
øl, spiritus og margarine, og så
havde den tidlige danske lægemiddelindustri
også forbindelser
til landbrugsproduktionen –
den tidlige insulinfremstilling
var således helt afhængig af en
stabil tilførsel af råvarer fra
svineslagterierne. Danmarks
fortid som et udpræget landbrugsland
havde altså afgørende
betydning for, hvilke typer
industrier, der blev succesrige i
starten af det 20. århundrede –
og dermed for hvilke emner, det
var relevant, endog påkrævet, at
undervise kommende kemiingeniører
i.
Den anden parameter, som
var med til at afgøre, at vi i
2008 kunne fejre 100-året for
bioteknologiens institutionalisering
ved en dansk højere læreanstalt,
er tilstedeværelsen af
rette person på rette sted og til
rette tidspunkt. Det er givet, at
var Orla-Jensens doktorforsvar
ikke gået godt, eller havde han
været indstillet på at forblive i
Schweiz, så havde Kultusministeriet
ikke bevilget et docentur
i landboteknisk kemi. Stillingen
var nært knyttet tilstedeværelsen
af en egnet kandidat. Det
kom dermed heller aldrig på
tale, at ansætte andre end Orla-
Jensen. Da han dernæst stod for
en meget stor del af den biokemiske
og bioteknologiske undervisning
i landet, blev han og
hans lærebog synonym med
faget i hen ved 40 år. Derfor
kan man ikke tale om dansk
Figur 4. Anna Dorthea Orla-
Jensen, født Lund Gjerulff. [18]
bioteknologis historie uden at
nævne Sigurd Orla-Jensen. Den
engelske videnskabshistoriker
Robert Bud har karakteriseret
ham med ordene [20]: ”An expert
on the microorganisms
responsible for cheese making
[…] Still famous as a pioneer
compiler of the lactic acid organisms,
he is regarded as one
of the great microbiologists in
his own right.”
Om forfatteren
Anita Kildebæk Nielsen er
cand.scient. i kemi (1995) og ph.d. i
videnskabshistorie fra Aarhus Universitet
(2000). Næstformand i Dansk
Selskab for Historisk Kemi, bestyrelsesmedlem
af Teknologihistorisk
Gruppe under IDA og Danmarks
repræsentant i EuCHeMS’s Working
Party on History of Chemistry. Har
udgivet bøger og artikler om kemi-,
biokemi-, medicin- og fysiologihistorie
i Danmark i 1800- og 1900-tallet.
4

Denne artikel er tidligere udgivet i
Anita Kildebæk Nielsen (red.): Dansk
bioteknologi i det 20. århundrede,
Historisk-kemiske skrifter nr. 18,
Dansk Selskab for Historisk Kemi,
2008, s. 7–16.
Referencer
1. Polyteknisk Kandidat med Examen i Kemi.
2. Anita Kildebæk Nielsen: The Chemists.
Danish Chemical Communities and Networks,
1900–1940, bind 1, Aarhus, 2000, s.
160; M. Sode Mogensen: “Professor,
dr.phil. & scient. S.Orla-Jensen” Kemisk
Maanedsblad, 30 (1949) 73–74; Helge
Kragh: ”Emil Chr. Hansen og Saccharomyces
carlsbergensis” s. 105–128 i Anita Kildebæk
Nielsen, Dansk landbrugskemi i historisk
perspektiv 1750–1930, Dansk Selskab
for Historisk Kemi, 2002, s. 128; Om
dansk biokemis institutionalisering se Anita
Kildebæk Nielsen & Marie Louise Thomsen:
”I det biokemisk-molekylærbiologiske
spændingsfelt” s. 183–200 i Henry Nielsen
& Kristian Hvidtfelt Nielsen (red.) Viden
uden grænser 1920–1970, Dansk Naturvidenskabs
Historie, bind 4, Aarhus, Aarhus
Universitetsforlag, 2006.
3. Inge Marie Larsen: Da smør var guld.
Sibirisk smørproduktion og -eksport 1895–
1905, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag,
2007, s. 51.
4. Stig Veibel: Kemien i Danmark I, Kjøbenhavn,
Nyt Nordisk Forlag, 1943, s. 323.
5. Nielsen (2000), bind 1, s. 161. (se [2])
6. Fra Danmarks Tekniske Informationscenters
billedsamling, Fotoet er også gengivet i
Hans H. Kjølsen Fra Skidenstræde til H.C.
Ørsted Institutet. Udviklingen gennem de
sidste halvandet hundrede år af de fysiske,
kemiske og matematiske laboratorier ved
Københavns Universitet i union med Den
polytekniske Læreanstalt i faglig og kulturhistorisk
belysning, København, Gjellerup,
1965, s. 183.
7. Anita Kildebæk Nielsen & Thomas Vorup-
Jensen: ”Fysiologisk forskning i verdensklasse”
s. 165–182 i Nielsen & Nielsen,
2006, s. 172–173. (se [2])
8. Anita Kildebæk Nielsen ”Sigurd Orla-
Jensen”, BioZoom 4(3) (2001) 15–19.
9. Sigurd Orla-Jensen: Mælkeribakteriologi,
København, Det Schønbergske Forlag,
1912.
10. Henrik Dam, S. Orla-Jensen, Det Kongelige
Danske Videnskabernes Selskab, Oversigt
over Selskabets Virksomhed (67–75),
1949–50, s. 68.
11. Sode Mogensen, 1949, s. 73. (se [2])
12. Sigurd Orla-Jensen Mælkeribakteriologi, 3.
forøgede udg., København, Det Schønbergske
Forlag, 1923, s. 99.
13. Ibid., s. 78–79.
14. Ibid., s. 92.
15. Sode Mogensen, 1949, s. 74. (se [2])
16. Sode Mogensen, 1949, s. 74. (se [2])
17. Ole Bostrup: ”A. D. Orla-Jensen (1883–
1963)”, Dansk kvindebiografisk leksikon,
2003, digitaludgave:
http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/896/
origin/170/; Veibel (1943), s. 322. (se [4])
18. Det Kgl. Biblioteks billedsamling, gengivet
med tilladelse.
19. Se f.eks. Anita Kildebæk Nielsen: ”Indledning:
Dansk landbrugskemi i historisk perspektiv”,
s. 7–29 i Nielsen, 2002 (se [2]),
og Anita Kildebæk Nielsen ”Landbrugskonsulenten”,
s. 319–329 i Peter Clemens
Kjærgaard (red.) Lys over land 1850–1920,
Dansk Naturvidenskabs Historie, bind 3,
Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2006.
20. Robert Bud: The Uses of Life. A History of
Biotechnology, 1st paperback ed., Cambridge,
Cambridge University Press, 1994,
s. 30.
5