HjÃ¦lp ved virksomhedslukning - CO-industri

nr. 11 November 2005 

Hjælp ved 

virksomhedslukning 

Side 4-6 

Ingen lønpres i industrien Side 3 

Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter Side 12-13 

22 danske virksomheder på FN´s sorte liste Side 14-15

Folkestyret sat ud af kraft 

Leder 

For femte gang i træk har VK-regeringen med finansminister Thor 

Pedersen for bordenden forhandlet sig til et finanslovsforlig med 

Dansk Folkeparti. Og endnu en gang har regeringen demonstreret 

kold og kynisk blokpolitik. Med foragt for den sunde demokratiske 

praksis, der ellers har været traditionen i Danmark i årtier: at også 

oppositionen i det mindste bliver hørt, når der bliver forhandlet 

finanslov. 

Med ganske få og politisk totalt ligegyldige smådetaljer er det hele 

tromlet igennem ved natlige forhandlinger bag lukkede døre i 

Finansministeriet med Pia Kjærsgaard og hendes trofaste væbnere. 

Det hele er gået op i Christiansborg-taktik, hvor det for alt i verden 

har drejet sig om at holde VK ved magten og sikre sig, at oppositionen 

ikke får blot antydning af chance for at ”forhandle V og K ud af 

regeringskontorerne”. Det lover bestemt ikke godt for den kommende 

tids drøftelser om de såkaldte velfærdsreformer. 

Rammer de svageste 

Med finanslovaftalen er der givet nogle lunser til Dansk Folkeparti, 

så partiet belejligt op til kommune- og regionsvalget kan pudse sin 

sociale samvittighed på skatteydernes regning. Det er blandt andet 

blevet til et ekstrabeløb til de ca. 50.000 dårligt stillede førtidspensionister. 

Hver eneste øre er dem vel undt, men der var måske også 

andre og langt dårligere stillede, der havde brug for lidt ekstra støtte. 

At pengene tilmed tages fra andre socialt dårligt stillede, viser 

kun hykleriet. Det går blandt andet ud over folk i fleksjob og boligstøtten. 

Og trods gentagne løfter om det modsatte skæres der endnu 

en gang ned i støtten til verdens fattigste lande. Det er uanstændigt 

i et land, der er blandt verdens allerrigeste. 

Det er svært at finde elementer i finanslovaftalen, der peger fremad. 

Der er kun givet en brøkdel af den nødvendige støtte til forskningen, 

som alle ellers skriger på er nødvendig, hvis vi skal klare os i 

den stadigt hårdere internationale konkurrence. Samtidig er der 

ikke så meget som en krone til f.eks. voksen- og efteruddannelserne. 

På trods af, at enhver kan se, at Danmarks eneste redning i en globaliseret 

verden er en veluddannet, opkvalificeret og fleksibel 

arbejdskraft. Så længe der fortsat er 150.000-160.000 ledige, 70.000 

i aktivering og jobtilbud og flere hundrede tusinde kontanthjælpsmodtagere 

uden for arbejdsmarkedet, er uddannelse, uddannelse og 

atter uddannelse eneste vej til at skaffe virksomhederne den 

arbejdskraft, de kommer til at mangle om blot nogle få år. Det er 

ikke nye nedskæringer, mistænkeliggørelse og stramninger for de 

ledige, der er brug for. 

Der er også lidt løfter om hjælp til børnefamilierne, forbedringer i 

hjemmehjælpen, mere danskundervisning i folkeskolen osv., men 

samtidig skal kommunernes økonomi også i 2006 være så stram og 

så centralt styret, at de næppe kan leve op til borgernes behov og 

slet ikke til de mange løfter, der er givet i den netop overståede kommunale 

valgkamp. 

Hykleri og vennetjenester 

Desværre er meget af finanslovaftalen også denne gang udtryk for 

en gang hykleri og vennetjenester. Der er endnu en gang blevet råd 

til at forære landbruget en skattelettelse. Denne gang på 68 millioner 

kroner årligt. I Bruxelles taler regeringen ellers for nedskæringer 

i EU’s helt absurd høje landbrugsstøtte for bagefter at forære 

vennerne i landbruget markante skattelettelser. Det er hykleri på et 

højere plan. 

Dansk Folkeparti har også denne gang fået sat andre eftertrykkelige 

”fodaftryk”. Med lidt flere penge til dyrevelfærd, forskning om 

Danmark i Den kolde Krig, til en digital Danmarksfilm og - for at det 

ikke skal være løgn - til belysning af Rosenborg. 

Sådan går det åbenbart, når folkestyret bliver sat ud af kraft og bliver 

erstattet med blokpolitik og når fremadrettede reformer bliver 

erstattet af populistisk enkeltsagspolitik. 

indhold 

Ingen lønpres i industrien 3 

Tillidsrepræsentanter har også brug for hjælp 4 

”Køreplan” for virksomhedslukning 6 

Fokus på arbejdsmiljø i industrien 7 

Forretning og anstændighed 8 

Tillidsfolk har fået bedre arbejdsvilkår 12 

Danske virksomheder på FN´s sorte liste 14 

Styr på arbejdsmiljøet 16 

21 nye eksperter i arbejdsmiljø 17 

Flere grove overgreb på faglige ledere 18 

Faglig orientering 22 

Khalid hjælper andre unge 24 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 14 

e-mail: bk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned 

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den 

tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395-9344 

Forside: Tillidsrepræsentant Poul Arne Nielsen, 

Kompan i Ringe 

Foto: Rikke Madsen.

Af Bjarne Kjær 

Foto Harry Nielsen 

Ingen lønpres i industrien 

Urimeligt, når Dansk Industri opfordrer virksomhederne til at fravige 

reglerne om 37-timers arbejdsuge, siger Arne Sørensen 

- Der er ingen tegn på, at det nuværende 

ledighedsniveau giver øget lønpres i industrien. 

Derfor er det også urimeligt, når dir. 

Kim Graugaard, Dansk Industri, opfordrer 

virksomhederne til at øge produktiviteten 

ved at skrue op for produktionen uden 

nyansættelser og til at bruge fleksibiliteten i 

overenskomsterne til at fravige regler om 

37-timers arbejdsuge, siger daglig leder af 

CO-industri Arne Sørensen. 

Der har været en tendens til stigende lønudvikling 

i byggeriet, hvor der er lav ledighed 

og mangel på arbejdskraft nogle steder. Men 

også her ligger lønstigningerne under 4 procent 

og er helt i tråd med de overenskomstaftalte 

lønninger. Det er samtidig betydeligt 

under niveauet fra 1998 til 2001, og lønningerne 

i byggeriet ligger kun 1/2 procentpoint 

over industrien. Det viser tal fra 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

- På den baggrund er det misbrug af tallene 

for vækst og beskæftigelse, når DI-direktøren 

samtidig opfordrer regeringen til at se 

på rådighedsreglerne for de ledige, siger 

Arne Sørensen. 

Fortsat fald i ledighed 

Den seneste prognose fra AE-rådet siger, at 

ledigheden vil falde med 10.000 i hvert af 

årene 2006 og 2007, så den i 2007 vil være 

på 150.000. Den faldende ledighed forventes 

ikke at give øget lønpres, og for både 2006 

og 2007 forventes lønstigninger på 3,3 pct. 

mod 3,2 pct. i år. 

Ledigheden ligger i dag på 161.000 og nærmer 

sig det laveste niveau i 25 år. Det har 

givet anledning til bekymring om nye flaskehalse. 

Generelt vil et ledighedsniveau på 

160.000 personer ikke give anledning til 

større lønstigninger, selv om der kan være 

delområder, hvor ledigheden er så lav, at lønstigningerne 

bliver højere. Men den aktive 

arbejdsmarkedspolitik betyder, at mange 

ledige er under uddannelse eller i andre 

beskæftigelsesfremmende tilbud. Denne del 

af de ledige vil med forholdsvis kort varsel 

kunne tages i ordinær beskæftigelse. Derfor 

bør en vurdering af det faktiske pres på 

arbejdsmarkedet tage udgangspunkt i bruttoledigheden, 

der inkluderer personer i aktivering 

og under orlov. Bruttoledigheden var 

i 2. kvartal i år 225.000 personer. 

Arne Sørensen, CO-industri 

Lav ledighed øger ikke lønpres 

I opgørelsen fra AE-rådet hedder det, at på 

trods af, at der ikke findes klare tegn på 

alvorlige flaskehalse, kan der godt på lokale 

arbejdsmarkeder findes områder, hvor efterspørgslen 

efter arbejdskraft ikke kan imødekommes. 

De seneste ti år er væksten i efterspørgslen 

primært sket i hovedstadsområdet. 

Opgørelsen påviser imidlertid meget 

klart, at der ikke kan konstateres nogen sammenhæng 

mellem ledighed og lønstigninger. 

Der er f.eks. ingen tegn på høje lønstigninger 

i hovedstadsområdet på trods af relativ 

lav ledighed. Derimod har Bornholms 

Kommune med en ledighed på over 10 pct. 

oplevet relativt høje lønstigninger på 3,25 

pct. 

Det fastslås i opgørelsen, at et eventuelt pres 

på enkelte dele af det danske arbejdsmarked 

er svær at påvise, og at et eventuelt pres i 

hvert fald ikke har bredt sig til andre sektorer 

i økonomien. 

Analysen viser også, at det danske arbejdsmarked 

er præget af en høj grad af fleksibilitet. 

I andre europæiske lande vurderes 

strukturledigheden således at være betydeligt 

højere, hvilket netop giver anledning til 

lønpres ved selv forholdsvis høje niveauer 

for ledigheden. 

Selv om både Dansk Industri og Dansk 

Arbejdsgiverforening opfordrer regeringen 

hurtige politiske initiativer i form af stramning 

af rådighedsreglerne for de ledige, 

giver den faldende arbejdsløshed ikke statsminister 

Anders Fogh Rasmussen søvnløse 

nætter. Han opfatter det som et sundhedstegn 

for dansk økonomi. 

- Det er et luksusproblem, hvis der skulle 

begynde at blive lidt mangel på arbejdskraft 

hist og pist. For det har den positive virkning, 

at det bliver nemmere at få en række 

grupper i beskæftigelse, som det er svært at 

få i beskæftigelse, når ledigheden er opadgående, 

siger statsministeren. 

Tabel 1 Ledighed og lønudvikling i amter, 

2 kvt. 2004 til 2 kvt. 2005 

Ledighed 

Lønstigning 

København 6,56 2,63 

Københavns amt 4,98 2,83 

Frederiksborg amt 4,12 3,65 

Roskilde amt 4,22 2,80 

Vestsjællands amt 6,21 3,55 

Storstrøms amt 6,14 2,93 

Bornholm 10,38 3,25 

Fyns amt 6,78 2,70 

Sønderjyllands amt 5,87 2,95 

Ribe amt 4,82 3,15 

Vejle amt 5,78 2,90 

Ringkøbing amt 4,93 2,10 

Århus amt 6,57 2,33 

Viborg amt 4,69 4,30 

Nordjyllands amt 8,33 3,08 

Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Lønstigningerne 

i København vedrører både Frederiksberg og 

København. Ledigheden på Frederiksberg var på 

5,46 pct. 

CO-Magasinet · side 2-3

Af Ingrid Pedersen 

Foto Rikke Madsen 

KOMPAN-tillidsrepræsentant: 

Hvem hjælper os 

Da meddelelsen om lukningen af Kompan blev givet, var tillidsrepræsentan 

- Men de har også selv brug for hjælp 

I flere uger vidste tillidsrepræsentant Poul 

Arne Nielsen, der også er medarbejdervalgt 

medlem af A/S-bestyrelsen, at legepladsudstyrsfabrikken 

Kompan i Ringe på Fyn var 

på vej til at lukke produktionen i Danmark, 

og at han og samtlige timelønnede kolleger 

ville være uden arbejde mindre end halvandet 

år senere. 

- Det var det værste, jeg nogensinde har oplevet, 

for den anden tillidsrepræsentant og jeg 

har altid samarbejdet godt. Det var svært 

ikke at måtte tale med hende om det, før 

samarbejdsudvalget blev orienteret, siger 

han. Først på det tidspunkt kunne han indvie 

den anden tillidsrepræsentant i sin 

viden. 

- Det var faktisk en lettelse, da alle blev orienteret 

30. september, fortæller han. Da 

havde han selv i halvanden måned kendt 

planerne om at flytte hele produktionen til 

Tjekkiet. 

Han bifalder ikke planen, og han tror ikke 

på, at der kan spares et tocifret millionbeløb 

hvert år, fordi lønnen i Tjekkiet kun er en 

fjerdedel af den danske. Han mener, at forhold 

som kvalitet og leveringssikkerhed er 

gået tabt i regnestykket, der får det til at se 

eventyrligt ud at flytte. 

Lukker 

31.12.2006 lukker Kompan produktionen i 

Ringe på Fyn og flytter hele produktionen 

af legeredskaber til Tjekkiet, hvor timelønnen 

kun er en fjerdedel af den danske. 

Virksomhedens hovedkontor forbliver i 

Ringe, og cirka 80 funktionærer beholder 

deres arbejde. 

Kompan er siden begyndelsen af 2005 

ejet af investeringsfirmaet Nordic Capital. 

Virksomheden havde en omsætning i 2004 

på 735 millioner kroner. Kompan er en af 

verdens førende leverandører af udendørs 

legeredskaber med leverancer til det 

meste af verden, 80 pct. går til Europa. 

For 2005 forventes en omsætning på 816 

mill. kr. og et overskud før skat på 68 mill. 

kr. Der var 480 medarbejdere i 2004. 

Men beslutningen er truffet, og fra nu og 

frem til 31. december 2006, når produktionen 

i Ringe indstilles, medvirker han til, at 

det hele går så smertefrit som muligt, og 

hjælper med at finde uddannelses- og 

beskæftigelsesmuligheder til de 93 kolleger, 

der mister deres arbejde. 

Poul Arne Nielsen indrømmer dog, at han er 

skuffet. Især over, at han og kollegerne har 

lagt mange kræfter i et LEAN-projekt, der 

skulle gøre produktionen i Danmark billigere. 

Det halve års indsats og håb er nærmest 

til grin, når ejerne ikke er villige til at vente 

og se resultatet, men allerede har besluttet 

en lukning. 

Ingen erfaring 

Poul Arne Nielsen havde svært ved at sove 

om natten. Tusinde tanker kørte rundt i 

hovedet. Han var klar over, at der hurtigst 

muligt skulle sættes en køreplan i værk, så 

kollegerne kunne se nogle fremtidsmuligheder 

i stedet for at gå i sort. Men han var også 

bange for at gøre noget forkert. Noget der 

kunne betyde, at hjælpen til kollegerne ikke 

blev den bedst tænkelige. 

- Når man står i sådan en situation, er man 

helt på bar bund. Det er jo - heldigvis - ikke 

noget, man har erfaring i, konstaterer han. 

Derfor søgte tillidsrepræsentanterne hjælp 

alle tænkelige steder: hos Metals økonom, i 

CO-industri og hos en psykolog. Psykologen 

kendte de fra FIU-systemet, og ønsket til 

hende var at få styrke til at stå processen igennem 

og være en god hjælp for kollegerne. 

- Hendes råd til os var, at vi skulle huske at 

sige fra, når der var noget, vi ikke kunne 

klare. Men samtidig henvise kollegerne til 

hjælp hos ledelsen eller hos fagforeningerne, 

så de ikke bare blev afvist, fortæller Poul 

Arne Nielsen. 

Han fremhæver, at psykologen var en stor 

hjælp, og det samme var CO-industri. 

Det var tydeligt, at de havde prøvet den 

situation før og kunne vejlede os i, hvad vi 

skulle gøre. Det gav en tryghed for, at vi ikke 

begik fejl, siger han. 

- Det var en uvurderlig hjælp, fremhæver 

han. 

I store træk fulgte de ansatte den ’køreplan’, 

CO-industri har lavet for, hvordan forløbet 

skal være, og de valgte i tiden efter samarbejdsudvalget 

var blevet orienteret at føre 

’hemmelige’ forhandlinger, så de funktionærer, 

der ikke skulle afskediges, undgik unødig 

bekymring. 

Da meddelelsen blev givet klokken 10 fredag 

den 30. september, var der samtidig sat 

navn på dem, der skulle blive i virksomheden. 

Tillidsrepræsentanterne ønskede ikke, at 

kollegerne skulle orienteres på en fredag. De 

var bange for, at nogle ville tage hjem, blive 

apatiske og gruble hele weekenden. 

Men det kunne ikke være anderledes. Derfor 

var fabrikken åben lørdag, og ledelse og 

tillidsrepræsentant var til stede, så de kolleger, 

der havde presserende behov for at 

snakke og få svar på spørgsmål, kunne 

komme. Det gjorde mange, og en del havde 

deres ægtefæller med, for nogle familier 

frygter, de må sælge deres hus, når den ene 

bliver arbejdsløs. Enkelte familier er ekstra 

hårdt ramt, fordi både mand og kone arbejder 

på fabrikken og andre har en ægtefælle 

på Danish Crown, der fyrede et stort antal 

ansatte i ugen efter Kompan. 

Går videre 

Hverdagen og produktionen går videre på 

Kompan. De sociale aktiviteter fortsætter. 

Julefrokosten bliver ikke aflyst. De ansatte 

får to måneders løn i bonus, hvis de bliver til 

det sidste. Enkelte har allerede fået nyt 

arbejde, men det er svært at vejlede dem, der 

får mulighed for et andet arbejde. 

- Det er jo helt deres egen beslutning. Det er 

ærgerligt at gå glip af bonusen, hvis det nye 

job ikke er vedvarende, siger Poul Arne 

Nielsen. 

Der har været holdt møde med fagforeningerne, 

A-kasserne, AF og en række uddannelsesinstitutioner, 

og på et nyindrettet kontor 

med både telefoner, netadgang og bunke-

- Det er det værste, jeg har 

været ude for. Jeg kan stadig 

se kollegernes ansigter for 

mig, da de fik beskeden, siger 

Poul Arne Nielsen. 

terne parate til at hjælpe kollegerne 

vis af brochurer for forskellige uddannelsesmuligheder 

kan de ansatte få hjælp til at 

planlægge fremtiden. Her bliver alle kollegerne 

indbudt til en samtale, der skal afklare 

deres kompetencer og fremtidige erhvervsmuligheder. 

Poul Arne Nielsen selv er 48 år og føler 

bestemt ikke, han er færdig på arbejdsmarkedet. 

Han har en drøm om at få mulighed 

for at læse videre. Han er heldigere end de 

fleste, for han har en HF-eksamen, så hans 

vej gennem uddannelsessystemet bliver 

ikke så lang. 

- Men indimellem får jeg da også en nedtur. 

Så er det vigtigt at foretage sig noget. Løbe 

en tur, gå en tur i haven eller nyde fritidsaktiviteter 

med familien, siger Poul Arne 

Nielsen. 

- Man kan jo ikke gå og være deprimeret i 

femten måneder, erklærer han. 

fortsætter på side 6 

I flere uger vidste Poul Arne Nielsen (tv), at Kompan var på vej til at lukke produktionen i Ringe, men kunne ikke tale med tillidsmandskollega Birgit Poffer (th) om 

det før samarbejdsudvalget blev orienteret. 



Foto Harry NielsenAf Kesby 

Foto Tinie Rasmussen 

fortsat fra side 5 

”Køreplan” for 

virksomhedslukning 

CO-industri giver økonomisk og juridisk rådgivning i forbindelse med 

lukning eller udflytning af virksomheder 

Tillidsrepræsentanterne og de ansatte på 

omkring 15 virksomheder har i løbet af 

2005 fået faglig, økonomisk og juridisk assistance 

fra CO-industri i forbindelse med 

virksomhedslukninger eller udflytningen af 

produktionen fra Danmark til lavtlønslande 

i Østeuropa og Asien. Det omfatter f.eks. 

udarbejdelse af fratrædelsesordninger, uddannelse 

og forskellige former for bistand, 

f.eks. psykologbistand og lign. 

- Meget tyder på, at der bliver endnu flere 

sager, hvor CO-industri kan gå ind og rådgive 

medarbejderne på de berørte virksomheder, 

oplyser souschef Henrik Kjærgaard. 

- Derfor er der udarbejdet en foreløbig ”køreplan” 

for, hvordan arbejdet kan gribes an. 

Fra den allerførste kontakt til hvordan man 

eksempelvis fortæller kolleger og den lokale 

presse om, hvad der skal ske og hvordan tingene 

hænger sammen. 

Blandt de virksomheder, hvor tillidsrepræsentanterne 

har fået støtte fra CO-industri i 

løbet af 2005, er Kompan i Ringe, Holeby 

Diesel og Electrolux i Tommerup. 

Et eksempel på, hvordan tingene kan gribes 

an, er følgende uddrag fra en ”køreplan” fra 

møde om en virksomhedslukning: 

Informationsplan: Lav en plan for, hvordan 

og hvem der orienterer alle medarbejdere – 

også medarbejdere, der er syge, på barsel, 

kursus eller på rejsearbejde. 

Forhandlingsform: Lukkede forhandlinger 

– Her er der altid risiko for, at man ikke ved, 

hvornår det bliver offentlig kendt ved en 

fejl. Hav derfor en plan B i forhold til information 

af medarbejderne klar. 

Tidspunkt: Det anbefales, at man starter forhandlingerne 

så hurtigt som muligt bl.a. for 

Henrik Kjærgaard 

at kunne give kollegerne et overblik over 

deres situation og for at sikre en så god forhandlingssituation 

som muligt. 

Overblik: Skaf jer hurtigt et overblik over 

aldersfordeling, hvor medarbejderne bor 

samt hvilke uddannelser de har. 

Forhandling: 

Forhold der med fordel kan indgå i en aftale: 

uddannelse 

fratrædelsesaftale/bonus 

forhold omkring ferie og feriefrihed 

fritstilling med kort varsel 

frihed ved jobsøgning 

fritstilling 

særlige medarbejdergrupper 

hjælp til job-søgning 

psykologisk hjælp 

økonomisk rådgivning 

Særlige medarbejdergrupper: Der kan være 

behov for forlænget ansættelse for medarbejdere, 

der er tæt på efterlønsalderen. Der 

kan desuden være særlige hensyn til, at ikke 

to personer i samme husstand bliver ramt. 

Desuden særlige hensyn til f.eks. handicappede, 

lærlinge osv. 

”Køreplanen” indeholder desuden råd og 

vejledninger omkring bl.a. etablering af en 

særlig kontaktgruppe, kontakt til Arbejdsmarkedsrådet, 

forhold omkring arbejde i 

udlandet, overflytning af medarbejdere til 

andre afdelinger, en huskeliste osv. 

Endelig indeholder køreplanen er udførlig 

informationsplan, så tillidsrepræsentanterne 

nærmest time for time kan holde styr på 

informationen til kolleger, de lokale afdelinger, 

pressen m.m. 

Hvis man i forbindelse med virksomhedslukninger 

og udflytninger har problemer 

med at finde ud af, hvem der skal kontaktes 

for at få råd/vejledning, kan man altid henvende 

sig til CO-industri på tlf. 33 63 80 00. 

På gensyn i januar 

CO-magasinet udkommer ikke 

i december 2005. Derfor er næste 

nummer af bladet først ude hos 

medlemmerne i midten af januar 

2006. 

Med venlig hilsen 

Redaktionen

Af Erik Sandager 

Foto Birgitte Rødkjær 

Mange i industrien har 

fokus på arbejdsmiljø 

Status på screeninger i industrien - Stikprøvekontrol afslørede ingen 

røde, men 30 grønne Smiley 

- Hvor mange virksomheder får dumpekarakter 

i form af en rød Smiley Hvor mange 

får en gul Smiley Hvor mange virksomheder 

får det neutrale grå screeningssymbol 

Hvor mange virksomheder med gyldigt 

arbejdsmiljøcertifikat benytter sig af muligheden 

for at blive opført på Arbejdstilsynets 

hjemmeside med en grøn Smiley 

CO-Magasinet har lavet en stikprøvekontrol 

på status for virksomheder i industrien ved 

at klikke ind på 34 navngivne virksomheder 

på www.arbejdstilsynet.dk 

CO-Magasinet gennemførte søgningen på 

Arbejdstilsynets offentligt tilgængelige 

hjemmeside i slutningen af oktober, og der 

blev søgt på en række større navngivne 

industri-virksomheder, på mindre virksomheder, 

på slagterier og på fjerkræslagterier. 

Ifølge CO-Magasinets søgning havde Arbejdstilsynet 

langtfra været på screeningsbesøg 

i alle virksomheder. Nogle belastede 

brancher, som for eksempel fjerkræslagterier 

og slagterier, er ikke blevet besøgt. 

Ingen i rødt felt 

CO-Magasinet gennemførte i alt 34 søgninger, 

men nogle søgninger gav mere end ét 

resultat. For slagterigiganten Danish Crown 

kommer alle slagterier frem på skærmen 

samtidig. Det samme gælder for en række 

andre store virksomheder og koncerner. For 

eksempel optræder Aalborg Portland på 

Arbejdstilsynets hjemmeside med ikke 

færre end syv grønne Smiley fordelt på virksomheder 

over hele landet. 

Det mest overraskende i søgningen er 

måske, at der ikke dukkede én rød Smiley 

op. 

I alt blev der registreret 25 grå screeningssymboler, 

5 gule Smiley, 30 grønne Smiley 

og ingen røde Smiley. Der kan være flere 

screeningsbesøg i samme virksomhed. For 

eksempel er Novo Nordisk A/S i Gentofte 

blevet godkendt ved screening, mens der er 

anført en gul Smiley ved Novo Nordisk A/S, 

Kalundborg. 

LM Glasfiber i Vojens blev screenet 12. oktober 

og fik en gul Smiley, men fem andre 

fabrikker/afdelinger ved LM Glasfiber er 

godkendt ved screeningsbesøg tidligere på 

året. 

Glud & Marstrand A/S i Odense og Hedensted 

er godkendt ved screeninger, mens der 

er anført en gul Smiley ved Glud & Marstrand 

i Løsning. 

Micro Matic A/S, Odense, er screenet 2. 

februar i år. Og der er stadig anført en gul 

Smiley. 

Vestas Wind Systems A/S i Randers er tilsyneladende 

eneste virksomhed i koncernen, 

der er blevet screenet, og der er anført en gul 

Smiley. 

Mange grønne 

Nogle af de virksomheder, der har et gyldigt 

arbejdsmiljøcertifikat og som har valgt at få 

anført en grøn Smiley på Arbejdstilsynets 

hjemmeside, er ifølge CO-Magasinets søgning: 

Danish Crown i Sønderborg, Holstebro og 

Esbjerg (tre grønne Smiley). 

Danfoss A/S, Kolding, Sauer-Danfoss, Nordborg, 

og Danfoss Drives A/S, Gråsten (tre 

grønne Smiley). 

Grundfos A/S, Bjerringbro, Aalestrup og 

Langå (tre grønne Smiley). 

Aalborg Portland A/S, Aalborg Øst, 

Aalborg Portland A/S Cementpakkeriet, 

København Ø, og Aalborg Portland A/S 

Cementsiloerne, Odense, Aabenraa, 

Kolding, Århus C. og Rønne (syv 

grønne Smiley). 

Lego System A/S, Billund, Danpo 

A/S, Aars, Mærsk Container 

Industri A/S, Tinglev, og R. 

Færch Plast A/S, Holstebro, 

skilter også med en grøn 

Smiley på hjemmesiden. 

Venter på besøg 

Nogle af de virksomheder, CO-Magasinet 

søgte på, har ikke haft besøg af Arbejdstilsynet. 

Det er blandt andre Oticon A/S, 

Thisted, Coloplast i DK, Dansteel A/S, 

Frederiksværk, H. Lundbeck A/S, Valby, 

Odense Staalskibsværft A/S, Munkebo, fjerkræslagteriet 

Rose Poultry i DK, Novozymes 

i DK, A/S Arovit Petfood, Vejen og Esbjerg, 

Løvens Kemiske Fabrik, Royal Greenland 

Seafood i DK, Vald. Birns Jernstøberi og 

Maskinfabrik, Holstebro, Pressalit, Ry ved 

Silkeborg, Novopan Træindustri, Djursland, 

Aktieselskabet Roulunds Fabriker, Odense, 

og Fibertex i Aalborg. 

Positivt resultat 

Vicedirektør Lis Gamborg, Arbejdstilsynet, 

betegner resultatet af CO-Magasinets søgning 

på nettet som positivt: 

- Det er fint, der ikke er nogen i det røde 

område. Det er fint, der er så få gule, og der 

er så mange grønne. Det synes jeg er et signal 

om, at man vil noget med arbejdsmiljøet. 

Det tyder på et højt ambitionsniveau, 

siger Lis Gamborg. Det positive er, at man 

ved, at man arbejder med problemerne og 

har systemer til at fange problemerne. Alt i 

alt synes jeg det er rigtigt positivt. 


Af Ingrid Pedersen 

Foto Niels Åge Skovbo 

A/S-konferencer 

Forretning 

& 

anstæn 

Nye alliancer og samarbejde med græsrodsbevægelser skal hjælpe 

virksomhederne med at kontrollere underleverandører 

Samarbejdet mellem NGO’er og virksomheder 

bliver større i fremtiden. Det fremgik af 

CO-industris konferencer for medarbejdervalgte 

medlemmer af A/S-bestyrelser. 

NGO er en forkortelse af det engelske Non 

Government Organisation – ikke-statslig 

organisation. Begrebet dækker over alt lige 

fra små græsrodsbevægelser til store, professionelle, 

velgørende organisationer og 

fagforeninger. 

- Vi kan ikke bekæmpe outsourcing. Men vi 

kan medvirke til, at kollegerne i de lande, vi 

outsourcer til, bliver behandlet ordentligt, 

fremhævede konsulent i CO-industri Ole 

Larsen. 

Også forbrugernes krav om produkter, der 

er fremstillet under etisk forsvarlige forhold, 

tvinger virksomhederne til at være 

meget omhyggelige med deres egen produktion 

og tjekke underleverandørerne af 

de dele, der produceres i udlandet, og det 

kræver somme tider utraditionelle samarbejdspartnere. 

Men både Peter Trillingsgaard, external 

affairs manager i LEGO, og Søren Vogelsang, 

underdirektør i Danisco, understregede, 

at det kan være overordentlig vanskeligt 

at sikre sig, at alle dele af produktionen i et 

andet land har fundet sted under ordentlige 

forhold, selv om begge firmaer ønsker det. 

- Hvor langt skal vi gå tilbage spurgte 

Søren Vogelsang. Han nævnte et eksempel 

med en blødgører, der er fremstillet af 

castornødder. Olien er købt på råvaremarkedet 

i Rotterdam, den er raffineret i 

Mumbay i Indien, opkøbt af en lokal opkøber 

i Ahmadabad, der har købt nødderne af 

de lokale bønder i Gujarat. 

Skoleuniform 

Han fremhævede, at det er vigtigt at skabe 

arbejde, der er med til at give fattige familier 

indtægter, så de har råd til at købe en skoleuniform 

og sende børnene i skole. 

Han nævnte også, at Danisco køber nogle 

produkter gennem fair-trade projekter, der 

sikrer, at bønderne i ulandene får en rimelig 

betaling for deres varer. 

- Vi køber f.eks. vanilje hos en Hara 

Krishna-munk, der arbejder i en non-profit 

organisation, der sørger for at 80 procent af 

vaniljens salgspris kommer tilbage til bønderne, 

der har dyrket den. 

Søren Vogelsang fremhævede, at Danisco 

først og fremmest skal drive en virksomhed, 

og at man hele tiden skal finde balancen 

mellem anstændighed og forretning. 

- Hvor langt går jeres ansvar tilbage Tager 

I f.eks. ansvar for den forurening, Grindsted 

Products var skyld i, ville Kenneth S. 

Nymann, Billund Lufthavn, vide. 

- Ja, juridisk har vi ansvaret. Men vi har altid 

overholdt de tilladelser, vi har fået til at 

deponere affald, understregede Søren 

Vogelsang. 

Regler er gode 

Peter Trillingsgaard indrømmede, at LEGO 

er temmelig hysterisk og værner om sit 

navn og sit image. 

Han mener, Global Compact og ILO-konventioner 

er gode at have, når man arbejder 

med udenlandske underleverandører. 

- Det er en helt anden verden, og så er det 

godt at have nogle regler at holde sig til, selv 

om de ikke altid bliver overholdt, sagde han. 

Peter Trillingsgaard nævnte, at LEGO for 

nylig har etableret et samarbejde med Red 

Barnet om børn i tekstilindustrien, fordi 

man ikke bare kan have en fast aldersgrænse 

for børns arbejde. Mister børn deres 

arbejde, risikerer de en værre skæbne som 

tiggere eller prostituerede. 

- Derfor er det måske bedre for børn, hvis 

Peter Trillingsgaard, LEGO: 

- Vi har hovedsagelig produktion i Billund, og det er uproblematisk med hensyn 

til løn- og arbejdsvilkår. Men man aner jo ikke, hvordan det er om fem år, 

sagde han. 

- Det mest asociale, LEGO kan gøre, er jo at gå fallit, tilføjede han. 

Danisco køber produkter gennem fair-trade organisationer, der sikrer 

producenterne ordentlige vilkår, fortalte underdirektør Søren Vogelsang.

dighed 

CO-industri holdt to konferencer for medarbejdervalgte 

medlemmer af A/S-bestyrelser. 

Konferencerne fandt sted 11. og 13. 

oktober i Århus og Nyborg. 

Alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

på CO-industris område er inviteret 

til konferencerne. 

Læs mere om konferencerne i A/S Nyt, der 

kommer i december. 

Spis regnskabet 

Peter Langdal, teaterchef og instruktør på Betty Nansen Teatret, København, sammenlignede sit eget 

teaterarbejde med arbejdet i andre virksomheder. Han skal både være kreativ og drive en forretning. 

- Når jeg skal i banken og låne penge, er jeg ham i den forholdsvis nystrøgne jakke, men når jeg er den 

kreative kunstner, er jeg ham med det lange, krøllede hår. Man befinder sig i spændingsfeltet mellem drøm og 

mulighed. Kender I ikke det spurgte han. 

- Teater er jo en kollektiv kunstart. Det er sikkert ligesom ude hos jer. 

Det er meget synligt, om samarbejdet fungerer. 

Hos os falder publikum i søvn, når samarbejdet ikke 

fungerer, sagde han. 

Han opfordrede også til, at man somme tider foretager 

sig noget overraskende for at få gang i dialog eller 

samarbejde. 

- På teatret kan man få papir, man kan spise. Prøv at købe 

sådan noget og spis regnskabet på næste bestyrelsesmøde, 

opfordrede han. 

man stiller undervisning og en læreplads til 

rådighed, foreslog han. 

Virksomhedernes ansvar 

Sanne Borges fra Amnesty International 

(AI) fortalte, at organisationen gennem flere 

år har haft et forum af virksomhedsledere i 

Amnesty Business Club, foruden at AI gennem 

mange år har samarbejdet med fagforeninger 

for at støtte personer, der er forfulgt 

på grund af fagligt arbejde. 

- Vi synes, at virksomheder, der etablerer sig 

i lande, hvor der sker alvorlige krænkelser af 

menneskerettighederne, har et ansvar, 

sagde hun og henviste til, at nogle virksomheder 

er overordentligt magtfulde. 

- Mange koncerner har en omsætning, der er 

større end et lands bruttonationalprodukt, 

og virksomheder er involveret i menneskerettighedskrænkelser, 

sagde Sanne Borges. 

Hun mener, at Amnesty Internationals 

oplysninger kan hjælpe forbrugerne til at 

træffe de rigtige valg, og nævner som 

eksempel, at medarbejdere på en fabrik, der 

producerede tegneserier og puslespil for 

Walt Disney i Kina, blev slået ihjel og andre 

fik knust arme og ben. 

Hun nævnte også, at nogle amerikanske 

direktører, der nægter at indgå i dialog, risikerer 

spørgsmål fra kritiske aktionærer, eksponering 

i pressen – og, som det skete for en 

enkelt direktør, at modtage 30.000 breve fra 

Amnesty-medlemmer, der ikke brød sig om 

Sanne Borges opfordrede deltagerne til at få 

oplysninger i Amnesty Internationals sekretariat, 

når virksomheden vil outsource til lande, der måske 

krænker menneskerettighederne. 

firmaets behandling af de ansatte i et andet 

land. 

- Den slags metoder bruger vi dog ikke i 

Danmark. Vi går i dialog med virksomhedslederne 

og vil i fremtiden også overveje at 

inddrage fællestillidsrepræsentanten eller 

de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, 

sagde hun. 

- I sidder jo på centrale poster. I er meget velkomne 

til at henvende jer til vores sekretariat, 

hvis I ønsker oplysninger om de lande, 

jeres virksomhed er på vej til at outsource 

til, sagde hun. 

Svend Erik Willentorp, J.F. Invest, mindede 

om, at i mange af de lande, Sanne Borges 

nævnte, udklækkes terrorister. 

- Ja, men man bekæmper ikke terror ved at 

undergrave de systemer, vi ønsker at beskytte. 

Det er ekstremt vigtigt at tænke på, at 

enhver med burka eller langt skæg ikke er 

terrorist, understregede Sanne Borges. 



oplever 

Det oplever du ikke 

hjemme i Danmark 

I en fjerntliggende og øde grønlandsk fjord er MT Højgaard ved at 

etablere en mine, der skal producere to millioner tons af mineralet olivin 

om året - CO-Magasinet har besøgt minen 

Det ligner en scene fra en science fictionfilm 

– ved verdens ende. 

I bunden af Fiskefjorden, en fjerntliggende 

og øde grønlandsk fjord, er det danske firma 

MT Højgaard ved at etablere en mine, hvor 

første ladning blev afskibet i oktober i år. 

Iført grønt myggenet står 27-årige Daniel 

Pedersen fra Amager på den nyanlagte skærvevej 

foran campen, som tidligere har stået 

på indlandsisen ved Søndre Strøm, hvor den 

tyske bilproducent VW havde anlagt en testbane. 

Nu står de røde, blå og grå containere i 

Solskinsfjeldet, hvor Fiskefjorden ender, og 

udgør den ene halvdel af en arbejds- og en 

boligcamp. I baggrunden ses en stor hvid 

parabol-antenne. 

Satellit-telefon er p.t. eneste mulighed for 

kontakt med omverdenen, og der er mange 

timers sejlads til nærmeste menneskelige 

beboelse. En water-maker sikrer vandforsyning. 

Elektriciteten leveres af tre dieseldrevne 

generatorer i en stor rød container. 

Overnattede i båd 

Elektrikerne Poul Christensen og Daniel 

Pedersen er vigtige nøglepersoner i campen. 

De kommer fra firmaet Assarnerit i Nuuk, et 

datterselskab i MT Højgaard, og de sikrer 

kommunikation, elektricitet og vand til de 

ca. 50 arbejdere i campen. 

I begyndelsen boede de i Poul Christensens 

”varebil” ”Tipo”, der ligger for anker i bugten. 

En 37 fod stor Viksund 1100 Bravo 

udstyret med 2 x 200 HK. Han bruger båden 

til transport og overnatning. Elektrikeren 

har arbejdet og boet i de fleste byer og bygder 

langs den grønlandske vestkyst op til 

Disko-bugten. 

Nu deler makkerparret Pedersen og Christensen 

et ”værelse”, en 20 fod stor container. 

”Værelset” er møbleret med to senge, to stole 

- og en kalenderpige. Daniel Pedersen medbringer 

sin bærbare computer, så han har 

mulighed for at se en film på dvd efter endt 

arbejdsdag. 

Knokler 

Det er ikke fordi de to elektrikere lider af fritidsproblemer. 

Arbejdsdagen i campen starter 

klokken syv morgen og slutter måske 

klokken ni, ti eller halv elleve aften. Det er i 

august, CO-Magasinet besøger campen og 

minen, og det er stadig lyst det meste af døgnet, 

men det er snart tid at pakke mørklægningsgardinerne 

ned. 

- Det er spændende, det er rigtig pionerarbejde, 

det er noget vi aldrig kommer til at opleve 

i Danmark, fortæller Daniel Pedersen om 

opgaverne i forbindelse med etableringen af 

olivin-minen i bunden af Fiskefjorden ved 

Solskinsfjeldet. Det her er en god oplevelse, 

jeg aldrig glemmer. Det her oplever du ikke 

hjemme i Danmark. 

Vild natur 

Kollegaen Poul Christensen har arbejdet 

som elektriker i Grønland i 12 år. Han har 

ingen planer om at komme tilbage til Danmark. 

Han har fundet en grønlandsk kæreste, 

Mia, og er fuldt integreret i det grønlandske 

samfund. 

Han går på fangst og fiskeri som de indfødte. 

Hvert efterår fylder han fryseren med et 

antal rensdyr, han selv skyder. Han sikrer 

også nødvendige leverancer af fisk. 

- Det er spændende at være her, fordi det er 

vild natur, virkelig. Normalt er der mange 

rensdyr her på Solskinsfjeldet. Men de har 

midlertidigt trukket sig tilbage, mens vi 

sprænger med dynamit og kører med store 

entreprenørmaskiner i fjeldet. Men jeg tror, 

de vænner sig til de nye lyde, siger Poul 

Christensen. Den anden dag så jeg en stor 

Daniel Petersen iført myggenet. 

Myggeplagen kan være slem 

i juli og august.

Elektriker Poul Christensens 

”varebil”, som han har brugt 

til arbejdsopgaver langs kysten 

fra Sydgrønland til Jakobshavn 

i Diskobugten. 

havørn kredse over campen. Det er virkelig 

imponerende at se en havørn med et 

vingefang på ca. to meter. 

Daniel Pedersen går i fjeldet, tager på 

fisketure og på jagt. Han fortæller, at han 

har set 15 meter lange pukkelhvaler, der 

hver vejer ca. 30 tons, de tre gange, han har 

sejlet med Poul Christensen fra Nuuk og 

til Solskinsfjeldet og retur. 

Ikke penge der lokker 

Det er ikke pengene, der har fået den unge 

elektriker til at udskifte jobbet i Ishøj med 

Grønland. Timelønnen er faktisk lavere 

end i Danmark. Han får 132,50 kr. i timen. 

Hertil kommer 35 kr. i overarbejdstillæg. 

Og der er meget overarbejde i campen. 

Den unge elektriker afviser myter om, at 

danske håndværkere i Grønland er udsat 

for diskrimination: 

- Ingen grønlændere ser negativt til, at vi 

kommer herop og arbejder, fortæller 

Daniel Pedersen, der efter planen skal 

arbejde i Grønland til april 2006. 

Elektriker Poul Christensen i satellitrummet – p.t. 

eneste mulighed for kontakt med omverdenen. 

Åbner en mine 

- pioneropgave 

- Det er en rigtig pioneropgave, det her. 

Sådan beskriver projektleder Jóannes Niclassen, MT Højgaard, opgaven med at etablere 

en mine i den afsidesliggende Fiskefjorden mellem Nuuk og Maniitsoq/Sukkertoppen i 

Grønland. 

Det gælder udvinding af mineralet olivin, der bruges i stål, så stålet tåler større varme, og 

den første skibsladning olivin skal efter planen afskibes fra Fiskefjorden i oktober i år. 

MT Højgaard har fået opgaven i totalentreprise af det svenske statsejede minedriftsselskab 

Minelco, der har rettighederne til minedriften. For MT Højgaard er det en ordre på ca. 120 

mio. kr. for at etablere minen frem til 2007, og 60-70 mio. kr. om året for at drive minen, når 

den er i fulde omdrejninger. 

Olivinen udvindes fra en åben mine – fra top til bund – ved at bore, sprænge og knuse klipperne, 

hvorefter materialet transporteres med skib til USA og Europa. 

Opgaven for MT Højgaard går blandt andet ud på at bygge kajanlæg, etablere adgangsveje 

til den åbne mine, etablere en camp til 50 personer, en helikopterplads, en dieselgeneratorstation 

samt laboratorium og værkstedsfaciliteter til reparation af biler og entreprenørmaskiner. 

Allerede i år skal minen kunne levere 120.000 tons olivin. Næste år skal der udvindes 

500.000 tons, og i 2007, når minen er i fulde omdrejninger, skal der udvindes to mio. tons af 

råstoffet. Minen vil beskæftige omkring 50 medarbejdere indtil udgangen af næste år. 

Elektriker Daniel Petersen foran campen ved 

Fiskefjorden. En del af den har før stået ved VW´s 

testbane på indlandsisen. 

Borgmester Søren Lybert, Maniitsoq Kommune er 

lykkelig for de nye arbejdspladser. Kommunen har 

en arbejdsløshed på ca. 12 procent. 



Foto Karin Riggelsen 

bedre ar 

Tillidsfolk har fået bedre 

Fællestillidsrepræsentant Orla Ørsted Petersen, Sauer-Danfoss, synes, at t 

i form af kontorlokaler, personlige computere, større åbenhed og adgang t 

- I dag accepterer ledelsen os som samarbejdspartnere. 

Sådan siger Orla Ørsted Petersen, nyvalgt 

fællestillidsrepræsentant for 1.500 medarbejdere 

i produktionen på Sauer-Danfoss 

Nordborg. Han mener, at tillidsrepræsentanter 

har fået bedre arbejdsforhold i form af 

kontorlokaler, personlige computere, adgang 

til flere oplysninger, større åbenhed og 

respekt. 

Siden Orla Petersen var 24 år - det er 17 år 

siden - har han været tillidsrepræsentant. I 

begyndelsen i hærderiet. Siden 1. marts i år 

har han været fællestillidsrepræsentant ved 

Sauer-Danfoss. 

Sauer-Danfoss fremstiller hydraulik og ventiler 

til blandt andet landbrugsmaskiner og 

motorer og har ca. 2.200 ansatte i Danmark. 

Omkring 1.500 medlemmer fra 3F og Dansk 

Metal er ansat ved Sauer-Danfoss Nordborg. 

Sauer-Danfoss blev for fem år siden udskilt 

fra Danfoss som et selvstændigt selskab. 

Medarbejderne etablerede deres egen klub 

uden for Danfoss i 2001. 

Orla Petersen synes, tillidsfolkene har fået 

langt bedre arbejdsvilkår i de senere år. 

Tidligere blev tillidsrepræsentanten ofte 

betragtet som virksomhedens ”hovedfjende”. 

Ofte fik tillidsfolkene kun få oplysninger 

fra ledelsen og havde primitive og spartanske 

arbejdsforhold. Måske havde virksomheden 

”flottet” sig ved at stille et bord på 

værkstedet til rådighed som ”kontor” for tillidsfolkene. 

Bedre arbejdsforhold 

I dag er der ofte ikke noget at udsætte på det 

fysiske arbejdsmiljø for tillidsrepræsentanter. 

De sidder på pæne og nydelige kontorer 

med ergonomisk rigtige kontormøbler. 

Fællestillidsrepræsentanten ved Sauer-Danfoss 

deltager ikke i produktionen, har eget 

kontor og egen computer. De øvrige tillidsfolk 

må deles om kontorer, men de har hver 

deres skrivebord, pcer og skab. 

På samarbejdsudvalgsmøder er det i dag en 

selvfølge, at tillidsfolkene får fyldestgørende 

svar på de oplysninger, de efterlyser, ligesom 

ledelsen holder tillidsfolkene løbende 

orienteret om, hvad de mener kan have 

interesse for medarbejdernes repræsentanter. 

Samarbejdspartnere 

- Firmaet har været nødt til at anerkende det 

arbejde, vi udfører som tillidsrepræsentanter, 

siger Orla Petersen. De har accepteret os 

som samarbejdspartnere. De tager os helt 

sikkert mere alvorligt end tidligere. Det er 

der kun én grund til: Virksomheden kan se 

deres interesse i det. De gør det ikke af hensyn 

til vore blå øjne. 

- På grund af den gode kontakt, vi har til vore 

kolleger, og på grund af den viden, vi kan 

formidle, er der ikke nær så mange arbejdsnedlæggelser 

eller uro på arbejdspladsen 

som før i tiden. 

Presset af globaliseringen 

Men selv om mange tillidsrepræsentanter i 

højere grad bliver respekteret og anerkendt 

for det arbejde, de udfører, og selv om de 

fysiske rammer er blevet forbedret, så har 

presset på tillidsfolkene aldrig været større 

end i dag, lyder vurderingen fra fællestillids- 

Navn: Orla Ørsted Petersen 

Alder: 41 år 

Fødested: Nordborg 

Bopæl: Nordborg 

Arbejdsplads: Sauer-Danfoss Aps., 

Nordborg 

Uddannelse: Ufaglært 

Fagforbund: 3F 

Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant 

Familie: Hustru Jytte og søn Dennis, 18 år 

Fritidsinteresser: Flugtskydning, jagt og 

fagligt arbejde 

E-mail: OOPetersen@sauer-danfoss.com

arbejdsvilkår 

illidsrepræsentanter har fået bedre arbejdsforhold 

l flere oplysninger 

repræsentanten ved Sauer-Danfoss. Det er 

globaliseringen, der dagligt presser tillidsvalgte 

og medarbejdere til det yderste. 

- Som det ser ud nu, beholder vi vore 

arbejdspladser. Men presset ligger der konstant. 

Vi skal til stadighed producere så billigt 

som muligt, for at de ikke skal flytte produktionen 

ud. Presset mærkes også ved de 

lokale lønforhandlinger. Ledelsen er utroligt 

dygtig til at fortælle, hvad de kan få produceret 

til andre steder, konstaterer Orla 

Petersen. 

Ifølge Orla Petersen har det ikke givet anledning 

til konflikter, at hans forgænger som 

fællestillidsrepræsentant er ”hoppet over på 

den anden side af skrivebordet” og er blevet 

ansat som konsulent. Den tidligere fællestillidsrepræsentant 

har ingen kontakt med de 

nuværende tillidsvalgte. 

For lav startløn 

De arbejdsopgaver, Orla Petersen prioriterer 

højest, er arbejdsforhold, løn og daglige problemer. 

For tiden diskuteres den rigtige løn 

ved nyansættelser ”vildt og voldsomt”. Den 

nye fællestillidsrepræsentant mener, at de 

nye kolleger starter med en for lav personlig 

løn. Derfor har de svært ved at komme op på 

den gennemsnitlige løn, som er på 115,70 

kr. for ufaglærte og 135 kr. for faglærte. Den 

personlige del af lønnen udgør mellem 12 

og 15 procent af slutlønnen. 

Som fællestillidsrepræsentant er det Orla 

Petersens opgave at koordinere samarbejdet, 

arrangere møder med tillidsfolk, tilrettelægge 

bestyrelsesmøder og tage sig af fagretslige 

sager. Hans opskrift på et godt samarbejde 

med ti normalt selvstændigt tænkende 

tillidsfolk er, at han ikke blander sig i 

deres arbejdsområder, før han bliver bedt 

om det, ligesom kollegerne er engageret i 

forskellige arbejdsgrupper. 

Stort rodehoved 

Orla Petersen virker som en jordbunden 

person. Ligetil, direkte og ikke særlig konfliktsky. 

Han synes, hans stærke side er, at 

han kan holde ”hovedet klart i en presset 

situation”. Hvis han skal nævne en af sine 

svagheder, tøver han ikke med at betegne 

sig selv som ”et 

stort rodehoved”. 

- Det spændende 

ved at være tillidsvalgt 

er den brede 

kontakt med kollegerne. 

Det er 

ikke kun det fagpolitiske med løn- og 

arbejdsforhold, det er hele spektret rundt: 

Det sociale, det at hjælpe kolleger. Vi har 

gennem årene haft mange mindre sager 

med kolleger, som har været ramt af alkohol 

eller sygdom, som vi har hjulpet. Det er en 

glæde at kunne gå gennem de forskellige 

afdelinger og se, at de stadig er på arbejdspladsen 

og trives ualmindeligt godt. For mig 

personlig er det den største tilfredsstillelse, 

jeg kan opleve som tillidsvalgt. 

- Mine fremtidsplaner Det er i første 

omgang at fortsætte som fællestillidsrepræsentant. 

Det faglige er efter alle de år nærmest 

blevet en sygdom, jeg er blevet afhængig 

af. Det er svært at lade være med at engagere 

og involvere sig og prøve på at hjælpe 

folk. 



Illustration: Lise Trampedach 

sorte liste 

22 danske virksomheder 

på FN´s sorte liste 

FN-rapport beskylder danske virksomheder for at medvirke i en af 

historiens største korruptionsskandaler 

22 navngivne danske virksomheder har ifølge 

en FN-rapport medvirket i en af historiens 

største korruptionsskandaler med ulovlige 

pengeoverførsler, korruption og returkommissioner 

i forbindelse med leverancer til 

FN-programmet ”olie-for-mad” til Irak i årene 

1996-2003. Samlet blev der ulovligt overført 

millionbeløb til Saddam Husseins Irak. 

De 22 danske virksomheder leverede i årene 

Typiske former for korruption 

Danida har opstillet følgende som typiske 

former for korruption: 

Ulovlig samordning af tilbud 

Hemmelige aftaler mellem flere virksomheder 

Svigagtige tilbud 

Svig i forbindelse med revision 

Leverancer, som ikke er aftalt 

Fejlbehæftede priser eller udstyr 

Urigtig fakturering af personale eller udstyr 

Bestikkelse eller accept af gaver 

Misbrug af midler 

Svindel (svig) ved tjenesterejser 

Tyveri 

1996-2003 medicin, maskiner, udstyr, såsæd, 

lastbiler, traktordele eller opkøbte olie m.v. 

til et samlet beløb på godt tre milliarder kroner 

fordelt på i alt 82 kontrakter med FN. 

Ifølge FN-rapporten overførte de samtidig 

godt 5,5 millioner dollar (ca. 40 millioner 

kroner) ulovligt til Saddam Husseins styre i 

Irak som ”betaling” for at få ordrerne til nødhjælpsprogrammet, 

der skulle sikre olieforsyningerne 

til omverdenen og medicin, 

fødevarer og nødhjælp til Iraks befolkning. 

I mere end et år har en uafhængig FN-kommission 

kulegravet nødhjælpsprogrammet, 

der er blevet betegnet som en af de værste 

økonomiske skandaler nogensinde. Mere 

end 2.200 virksomheder er omtalt i rapporten. 

Samlet opgøres det, at virksomhederne 

ulovligt har overført 1,8 milliarder dollar til 

styret i Irak. Det svarer til omkring 11 milliarder 

danske kroner i form af returkommissioner 

og overbetalinger i forbindelse med 

leverancer af medicin, mad, maskiner og 

udstyr. Og ud over de 1,8 mia. dollar i returkommissioner 

skønnes det, at der er lavet 

ulovlige transaktioner omkring olieleverancer 

for andre 10 milliarder dollar. 

Bagmandspolitiet ind i sagen 

Ud over virksomhedernes navne afslører 

rapporten også navnene på de implicerede i 

de enkelte virksomheder. De 22 navngivne 

danske virksomheder er i ”pænt” selskab 

med en lang række af verdens største koncerner. 

Og i den store sammenhæng er der 

reelt kun tale om småpenge. Langt de største 

syndere er russiske og franske virksomheder 

samt virksomheder i Mellemøsten og 

Asien. 

Den 623 sider lange rapport gennemgås nu 

af Bagmandspolitiet, hvorefter det afgøres, 

om der rejses straffesager mod de danske 

virksomheder. I forvejen har Bagmandspolitiet 

allerede sigtet pumpevirksomheden 

Grundfos i sagen efter at det kom frem, at 

virksomheden havde betalt returkommission/overfaktureret 

regninger for leverancer 

af pumper og materiel til Irak. 

Flere af de implicerede danske virksomheder 

afviser på det bestemteste FN-rapportens 

belastende oplysninger. 

- Vi er mere end 100 procent sikre på, at der 

ikke er røget en krone ud af vores kasse, 

siger chefen for Oticon, Niels Jacobsen, til 

Berlingske Tidende. Også den adm. direktør 

for F.L. Smidth, Jørgen Hugo Rasmussen, 

afviser i Berlingske Tidende, at virksomheden 

har foretaget noget ulovligt. 

- Vi kan melde hus forbi i denne sag, for vi 

har ikke været involveret i nogen af de her 

ting, siger han. 

Finanslov med DF for 5. gang 

For femte gang i træk har VK-regeringen indgået finanslovsforlig 

med Dansk Folkeparti. 

Aftalen betyder blandt andet ca. 1 milliard kroner før skat i 2006 til 

knapt 50.000 af de dårligst stillede førtidspensionister. Det gives 

som en ekstra tillægsydelse på 13.464 kr. årligt. 

Der afsættes 500 millioner kroner til forbedringer i hjemmehjælpen 

og 300 mill. til forskning. 

Til at styrke det faglige niveau i folkeskolen afsættes ca. 680 mill. kr. 

For at lette børnefamiliernes vilkår bruges ca. 500 mill. kr. i 2006 til 

at reducere udgifterne til børnepasning. Forældre med børn under 3 

år skal højst dække 25 procent af udgifterne til daginstitutioner mod 

nu 33 pct. Der er desuden afsat 400 mill. kr. til bedre kvalitet af dagtilbud, 

ikke mindst for udsatte børn. 

Der er endvidere penge til omlægning af kraftvarmeværkernes afgifter 

på el og varme, afgiftslettelse for partikelfiltre og flere penge til 

renere vandmiljø og andre miljøinitiativer. 

Samtidig sættes passagerafgifter for flyrejsende ned fra 75 kr. til 

37,50 kr. næste år og afskaffes helt fra 2007. Endelig har regeringen

Ulovlig indkomst modtaget af Irak under programmet 

Overpris $ 229 mill. 

Efter-salg-servicegebyr 

$ 1,02 mia. 

IRAK 

Olieoverpris 

Ulovlig indkomst 

$1,8 mia. 

Indland transportgebyr 

$ 53 mill. 

Humanitær returkommission 

Ni af de danske virksomheder har valgt ikke 

at svare på henvendelser fra FN´s undersøgelseskommission 

om de angivelige uregelmæssigheder. 

Dansk Industri mener, at de implicerede 

danske virksomheder har handlet i god tro. 

Den særlige betaling af ”after-sale-service” 

har været almindelig kendt både i FN-systemet 

og hos de danske myndigheder, fordi 

den er fremgået af de godkendte kontrakter. 

Virksomhederne har således handlet i god 

tro, siger chefkonsulent Marianne Castenskiold, 

DI. 

Hun kalder det samtidig stærkt kritisabelt, 

at FN med navns nævnelse angiver medarbejdere, 

der har været involveret i de påståede 

ulovlige handler. Det er uhørt herhjemme 

at blive fremhævet på den måde, som det 

sker i rapporten, fordi disse medarbejdere 

hverken er sigtede eller under anklage. Det 

er stødende, at virksomheder og medarbejdere 

på denne måde udstilles, siger hun. 

Formanden for FN-kommissionen, tidl. 

direktør for Verdensbanken Paul Volcker, og 

FN´s generalsekretær Kofi Annan har opfordret 

FN-medlemslandene til at undersøge, 

om de kan foretage retslige skridt over for 

de implicerede virksomheder. Derfor skal de 

danske myndigheder nu gennemgå rapporten 

for at undersøge om der er forhold, der 

kan føre til retslige skridt i Danmark, 

oplyser Udenrigsministeriet. Det bliver 

Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Bagmandspolitiet, 

der skal se på materialet. 

De 22 virksomheder 

De 22 danske firmaer på FN´s ”sorte” liste er: 

AGCO Denmark A/S (traktorreservedele) 

AKV International A/S (rør og pumper) 

Bisca A/S/Kelsen Bisca (proteinkiks) 

Brüel & Kjær (medicinsk udstyr) 

Bukkehave A/S (lastbiler) 

F.L. Smidth og Co. (gear og maskiner) 

Ferring A/S (medicin) 

Grundfos A/S (pumper) 

H. Lundbech A/S (medicin) 

Jørgen Kruuse (veterinær-udstyr) 

L. Daehnfeldt A/S (såsæd) 

Kosan Technova A/S (gasregulatorer 

og slanger) 

Kosan Crisplant (maskiner og reservedele) 

Leo Pharmaceutical Products (medicin) 

Maersk Medical A/S (medicinsk udstyr) 

Magnum Ind. Technologies (måleudstyr) 

Novo Nordisk (medicin) 

Oticon A/S (høreapparater) 

Polystan A/S (medicinsk udstyr) 

TCM-NP Trucks (gaffeltrucks) 

Vikima Seed A/S (såsæd) 

Erik Emborg (oliekøb) 

Du kan se mere om Danidas 

anti-korruptionspolitik på Udenrigsministeriets 

hjemmeside www.um.dk 

Hele FN-rapporten fra den uafhængige 

undersøgelses-kommission kan ses på 

http://www.iic-offp.org/ 

Anti-korruption 

Udenrigsministeriets bistandsafdeling Danida 

har siden 2004 haft en anti-korruptionspolitik 

med nul-tolerance i forhold til 

korruption og bestikkelse. Den gælder både 

inden for egne rækker og i programmer, der 

støttes af Danida, samt hos samarbejdspartnere. 

Danida har desuden i 2005 etableret en 

særlig hotline, hvor alle, der får kendskab til 

uregelmæssig omgang med Danida-midler, 

kan indberette om de konstaterede forhold. 

Ifølge Danidas fortolkning er korruption 

misbrug af betroet magt og midler for egen 

vindings skyld. Det er samme holdning, der 

er i den danske straffelov og i internationale 

konventioner. 

og Dansk Folkeparti afsat en reserve på 150 mill. kr. til styrkelse af 

indsatsen mod terror. 

På kulturområder bliver der fra 2006 gratis adgang til permanente 

udstillinger på samlinger på Statens Museum for Kunst og 

Nationalmuseet og gratis adgang for unge under 18 år til alle statslige 

og statsanerkendte museer. 

Også landbruget får en gave fra regeringen. Jordskatterne lempes 

med yderligere 68 mill. kr. årligt. 

På arbejdsmarkedsområdet vil forligspartierne lette de administrative 

byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med G-dagsordningen og 

modernisere sygedagpengekloven. Derimod har man opgivet forslaget 

om modregning for arbejdsmarkedsbidrag i indkomstgrundlaget 

for beregning af erstatninger for erhvervsevnetab. 

Arbejdsgiverne i DI og DA roser forliget, mens LO og en række fagforbund 

er stærkt utilfredse. LO savner bl.a. penge til voksen- og 

efteruddannelse. 3F finer det sympatisk, at der bliver flere penge til 

førtidspensionister, men beklager, at det går ud over andre svage 

grupper som f.eks. fleksjobbere. 


Styr på arbejdsmiljøet 



I begyndelsen af det nye år holder CO-industri sammen med 

Ledernes Hovedorganisation og Dansk Industri for fjerde år i træk 

en række fyraftensmøder landet over med titlen ”Styr på arbejdsmiljøet”. 

Fyraftensmøderne er for arbejdsgivere, ledere samt sikkerheds- 

og tillidsrepræsentanter inden for jern- og metalindustrien. I 

januar-februar i år deltog omkring 1.600 i fyraftensmøder om 

arbejdsmiljøet. Denne gang bliver temaerne: Sikring af maskiner, 

arbejdsmiljø i forbindelse med svejsning, ATEX-direktivet og styr på 

værkstedet. 

I løbet af 2005 har Arbejdstilsynet besøgt samtlige virksomheder 

inden for jern- og metalindustrien for at screene virksomhedernes 

arbejdsmiljø. På mødet vil resultaterne fra screeningerne blive præsenteret, 

ligesom der bliver givet en række gode råd om, hvordan 

man sikrer, at virksomheden ikke bliver udtaget til tilpasset syn, 

næste gang der skal screenes. 

På møderne tages der fat på to af de temaer, der ofte giver problemer 

i branchen, nemlig sikring af maskiner og sikkerhed ved svejsning. 

Her vil der blive præsenteret to nyudviklede værktøjer, som viser en 

række gode løsninger på de problemer, der typisk er i virksomhederne 

inden for disse to områder. Desuden præsenteres et værktøj, virksomheden 

kan benytte til at få styr på miljøet i værksted/produktionen 

samt en vejledning om, hvordan og hvad virksomheden skal 

gøre for at leve op til kravene i ATEX-direktivet. 

Værktøjerne bliver uddelt på møderne, hvor man også gennemgår 

den seneste udvikling på arbejdsmiljøområdet. 

Alle fyraftensmøderne starter kl. 15.00 og slutter kl. 17.30, hvorefter 

der serveres øl/vand og en sandwich. Der serveres kaffe og kage fra 

kl. 14.30. 

Det er gratis at deltage. Ved tilmelding skal oplyses firmanavn, deltagernavn 

og titel, evt. kontaktperson, adresse og tlf. 

Tilmelding kan bl.a. ske via tilmeldingsblanket, der er sendt ud med 

CO-Meddelelse til medlemsforbundene (den kan ses på www.coindustri.dk 

under Medlemsservice). Tilmeldingsblanketten skal sendes 

til CO-industri, Vester Søgade 12, 2, 1790 København V eller på 

fax til 33 63 80 99. 

Tilmelding kan også ske på e-mail til ama@co-industri.dk 

Yderligere information om møderne kan fås ved henvendelse til: 

Michael Jørgensen, CO-industri tlf. 33 63 80 28 

Jesper Madsen, Dansk Industri tlf. 33 77 33 53 

Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal tlf. 33 63 22 16 

Hans Hjerrild Larsen, Lederne tlf. 32 83 32 83. 

Planen for fyraftensmøderne 2006 ser således du: 

23. januar 2006 Hotel Vide Hus, Ålborg 

24. januar 2006 Radisson SAS Scandinavia Hotel, Århus 

25. januar 2006 Østergaards Hotel, Herning 

26. januar 2006 Hotel Britannia, Esbjerg 

30. januar 2006 Scandic Hotel, Kolding 

31. januar 2006 Ledernes Uddannelsescenter, Odense 

1. februar 2006 Menstrup Kro - Ressort Hotel, Næstved 

2. februar 2006 Scandic Hotel, Hvidovre 

6. februar 2006 Scandic Eremitage Hotel, Lyngby 

Farvel til Verner Elgaard 

Flere hundrede forretningsforbindelser, venner og kolleger tog 

27. oktober afsked med CO-industris daglige leder igennem 

næsten 14 år Verner Elgaard ved en reception i Dansk Metals 

Hovedbestyrelseslokale. 

Her rettede CO-industris formand Thorkild E. Jensen en varm 

tak til Verner Elgaard for en stor indsats i CO-industri gennem 

årene. 

- Da du kom til CO-industri i sin tid, havde du ud over din faglige 

karriere en ballast med dig fra din opvækst på Karup 

Hede. Det har været med til at præge dit livssyn. F.eks. at der 

skal være orden i tingene og at CO skal være synlig. Siden 

du kom til CO i 1992, er der sket en rivende udvikling. Du 

sørgede for, at der blev systematik, og det har været guld 

værd. Dengang var der seks ansatte, men siden er kommet 

en mængde nye aktiviteter til, så der i dag er 37 ansatte. 

Verner Elgaard overgik 1. november til en post som 

seniorrådgiver i CO-industri. Her skal han arbejde med 

forskellige projekter i den kommende tid. 

På billedet fra afskedsreceptionen ønsker Thorkild E. Jensen 

Verner Elgaard held og lykke i fremtiden. 

Foto Harry Nielsen

Af Tine Bjerre Larsen 


eksperter 

21 nye eksperter i 

arbejdsmiljø 

En ny akademiuddannelse for sikkerhedsrepræsentanter giver 

kompetenceløft og nye jobmuligheder 

Arbejdsmiljøet er reguleret af love og regler, 

men det handler også om holdninger, viden 

og forebyggelse, hvis man skal undgå skader 

og nedslidning og sørge for trivsel på 

arbejdspladsen. 

Derfor har Fagbevægelsens Kompetencecenter, 

FKC, sammen med Selandia, Center 

for Erhvervsuddannelse, i Slagelse og Metalskolen 

i Jørlunde udviklet en akademiuddannelse 

i Arbejdsmiljø. Uddannelsen 

giver forudsætninger for at arbejde mere 

systematisk og kvalificeret med arbejdsmiljø 

i hverdagen og matche arbejdsmiljøledelsen 

på arbejdspladsen. Den 1. november 

afsluttede det første hold kursister med 

eksamen i arbejdsmiljø. 

- Det er hele tiden eksamensbeviser, der er 

afgørende, og med det her i hånden får vores 

medlemmer et kvalificeret kompetenceløft, 

der giver dem nye muligheder. Mange virksomheder 

har krav om en daglig sikkerhedsleder, 

og med den ny uddannelse kan det 

blive dem, som får de nye job, siger Niels 

Brehm, forstander på Metalskolen i Jørlunde. 

De første 21, der netop har afsluttet akademiuddannelsen i arbejdsmiljø efter veloverstået eksamen 

Grundlæggende viden 

om arbejdsmiljø 

Akademiuddannelsen er en overbygning på 

den grundlæggende viden om arbejdsmiljø 

og beskæftiger sig med kemisk arbejdsmiljø, 

ergonomi og fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

- Eleverne får en bred og detaljeret undervisning 

i arbejdsmiljøspørgsmål. De får nogle 

kompetencer, der gør, at de bliver i stand til 

at arbejde systematisk med arbejdsmiljøproblemstillinger. 

De får en viden om, hvordan 

man får certifikater, og hvordan myndighedernes 

tilsyn med arbejdsmiljøet foregår, 

siger Jan Toft Rasmussen, konsulent i 

Dansk Metal og underviser på akademiuddannelsen. 

En forudsætning for at komme ind på 

uddannelsen er, at man har gennemgået den 

lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen 

henvender sig til sikkerhedsrepræsentanter 

og ”folk med lignende kvalifikationer”. 

- På det første hold har der været en bred 

sammensætning af kursister. De fleste er 

firmafolk, som har fuldtidsarbejde ved 

siden af. Derudover er der faglige funktionærer, 

som enten er ansat til eller valgt til at 

have ansvar for arbejdsmiljøet. Der har ikke 

været sikkerhedsledere med på det første 

hold, men uddannelsen henvender sig også 

til dem. Ligesom til folk, der arbejder i organisationer, 

siger Jan Toft Rasmussen. 

Uddannelsen er bygget op af fem seminarer 

på hver tre dage og veksler mellem teoretiske 

oplæg og praktiske opgaver. Der lægges 

stor vægt på, at kursisterne får nogle redskaber, 

så de kan komme tilbage i deres job og 

håndtere de arbejdsmiljøproblemer, de står 

overfor – eller tage den erhvervede viden og 

kompetencer med over i andet job. 

- Der er tale om et kerneområde for dansk 

fagbevægelse, og derfor er det vigtigt, at 

medlemmerne får viden og spidskompetencer 

inden for det. Det er et nyt område, som 

ingen har berørt, og som man ikke før har 

kunnet tage eksamen i. Vi er glade for som 

forbund at være banebrydende med dette 

tilbud til medlemmerne, siger Niels Brehm, 

forstander på Metalskolen i Jørlunde. 

Akademiuddannelse i arbejdsmiljø 

Uddannelsen består af fem seminarer på 

hver tre dage. Undervisningen foregår på 

Metalskolen i Jørlunde og veksler mellem 

teoretiske oplæg og praktiske opgaver. 

Der er hjemmearbejde på 120-150 timer 

til bl.a. litteraturlæsning, informationsindsamling 

på egen virksomhed og opgaveskrivning. 

Der sluttes af med en mundtlig 

eksamen på 30 minutter, hvor der tages 

udgangspunkt i spørgsmål fra en af hjemmeopgaverne. 

Information om uddannelsen og starttidspunkt 

for det næste hold fås ved at kontakte 

LO-Skolens kursusadministration på 

telefon 4928 0900. 



Illustration Lise Trampedach 

Flere grove overgreb 

145 dræbt på grund af faglig aktivitet - Colombia fortsat i top 

med 99 dræbte 

Det er blevet farligere at være faglig aktiv. I 

2004 blev ikke mindre end 145 dræbt på 

grund af deres faglige aktiviteter. Det er 16 

flere end året før, fremgår det af den årlige 

rapport fra Frie Faglige Internationale 

(ICFTU) om overgreb på faglige rettigheder. 

Rapporten omfatter 136 lande fra alle verdens 

fem kontinenter, og det er rystende forhold, 

der berettes om i mange lande. Ud over 

de 145 dræbte var der også 700 voldelige 

overgreb og omkring 500 dødstrusler mod 

fagligt aktive i det forløbne år. 

I mange lande risikerer medlemmer af fagforeninger 

at blive udsat for fængslinger, 

fyringer og diskrimination, ligesom myndigheder 

og lovgivning mange steder fratager 

millioner af arbejdere retten til at danne fagforeninger 

og forhandle kollektive aftaler. 

- Rapporten afslører, hvor langt mange regeringer 

og arbejdsgivere er parat til at gå, når 

det gælder om at undertrykke arbejdernes 

ret til at klare sig i et stadig hårdere globalt 

marked, siger ICFTU-generalsekretær Guy 

Ryder. 

Rapporten viser store forskelle fra kontinent 

til kontinent. Nord- og Sydamerika har 

rekord i antal mord og dødstrusler, mens 

Asien/Stillehavsområdet ligger i top, når det 

gælder fængslinger af fagligt aktive. I 

Mellemøsten, hvor fagforeninger er totalt 

forbudt i flere lande, blev 11 arbejdere i fjor 

dræbt på grund af deres faglige arbejde, 

heraf 7 alene ved et sammenstød i Libanon, 

hvor militæret skød med skarpt mod deltagerne 

i en faglig protest-march. 

I Europa, hvor forholdene generelt er mindre 

dramatiske, forsøger magthaverne i 

adskillige tidligere Sovjet-republikker at 

sikre sig kontrol over fagforeningerne. Det 

gælder ikke mindst i Hviderusland, 

Georgien, Moldavien og Ukraine, hvor der 

også berettes om mordforsøg, kidnapninger 

og forsøg på at skræmme uafhængige fagforeninger. 

Colombia farligst 

Endnu en gang er Colombia i Sydamerika 

det farligste sted for fagligt aktive med 99 

drab og hundredvis af dødstrusler. Andre 15 

er blevet myrdet andre steder i latinamerikanske 

lande. 

Ud over Colombia er forholdene for fagligt 

aktive værst i: Hviderusland, Burma, 

Cambodja, Kina, Den dominikanske 

Republik, Haiti, Iran, Nigeria, Filippinerne, 

Tyrkiet, Venezuela og Zimbabwe. 

Også en række industrialiserede lande er på 

den sorte liste. Australien kritiseres for at 

arbejde for at erstatte kollektive aftaler med 

individuelle arbejdsplads-aftaler og lovgivning 

vendt mod fagforeningerne i strid med 

internationale konventioner. 

Men også lande som Japan, Canada og 

Tyskland kritiseres for utilstrækkelig lønmodtager-lovgivning 

og lovgivning i strid 

med internationale konventioner. I 

Tyskland er det f.eks. forbudt for offentligt 

ansatte at deltage i strejke-aktioner. Fra 

Tyskland berettes desuden om supermarkedskæden 

Aldis forsøg på at undertrykke 

faglig virksomhed i Sydtyskland, ligesom 

konkurrenten Lidl har gennemført en 

stærkt undertrykkende fagforeningsfjendsk 

politik i sine forretninger. 

Norden et forbillede 

Også USA, der ellers netop har godkendt 

ILO´s konventioner om ret til at danne fagforeninger 

og ret til at forhandle kollektive 

aftaler, begås alvorlige overtrædelser af de 

fundamentale lønmodtagerrettigheder. 

Virksomheder har rutinemæssigt ansat særlige 

skruebrækker-firmaer til at forhindre de 

ansatte i at stemme for fagforeningsrepræsentation 

og truet med lukninger, hvis de 

ansatte melder sig i fagforeninger. Et af de 

mest skræmmende eksempler er butikskæden 

Wal Mart, som har specialiseret sig i en 

systematisk fagforeningsfjendsk optræden. 

De nordiske lande med deres tradition for 

stærke faglige organisationer udgør en enestående 

undtagelse, da de slet ikke er omtalt 

i rapporten om overgreb på faglige rettigheder. 

Styrken i disse landes økonomi på de 

globale markeder viser, hvordan respekt for 

arbejdernes rettigheder kan blive grundlaget 

for økonomisk succes og en hjørnesten 

for demokrati, hedder det i rapporten. 

Du kan se hele rapporten om forholdene på 

de fem kontinenter og forholdene i de 136 

lande, der er omfattet, på www.icftu.org

på faglige ledere 

Arresterede 

Afrika 159 

Amerika 204 

Asien 1653 

Europa 1 

Mellemøsten 122 

Dødstrusler 

Afrika 2 

Amerika 458 

Asien 2 

Europa 1 


Fyringer 

Afrika 979 

Amerika 976 

Asien 2539 

Europa 63 


Dræbte 

Afrika 4 

Amerika 114 

Asien 16 

Europa 0 


Fængslinger 

Afrika 37 

Amerika 0 

Asien 25 

Europa 0 


Tortur 

Afrika 57 

Amerika 120 

Asien 427 

Europa 5 



Noter 

Laveste ledighed i 30 år 

Antallet af ledige var i september 151.600 

fuldtidspersoner, svarende til et fald på 

5.300, korrigeret for sæsonudsving. Det vil 

sige, at 5,5 procent af arbejdsstyrken var 

uden beskæftigelse i september 2005. 

For gruppen af forsikrede faldt ledigheden 

med 3,7 pct., mens gruppen ikke-forsikrede 

havde et fald på 1,9 pct. Opgjort efter a-kasser 

havde Metal største fald med 8,4 pct. og 

3F med 6,2 pct. 

Bruttoledigheden – dvs. antallet af faktiske 

ledige samt personer i AF-aktivering og personer 

på orlov var i september 172.900 mod 

200.800 i samme måned året før. Det er laveste 

tal i 30 år. 

HK-top må aflevere honorarer 

HK/Kommunals formand Kim Simonsen 

må vinke farvel til 423.774 kroner om året, 

efter at HK´s kongres har vedtaget, at forbundets 

formand, de to næstformænd og de 

fire sektorformænd ikke længere selv skal 

have de honorarer, de modtager i kraft af 

deres stilling i HK. 

I stedet skal de fra nytår aflevere pengene til 

forbundet. Kongressen åbnede dog op for, at 

kongressens lønudvalg kan kompenserer, 

for de massive indkomstnedgange. 

Kim Simonsen får flest penge for sit arbejde 

i diverse bestyrelser. Efter ham kommer 

HK´s forbundsformand John Dahl med 

374.396 kroner om året, mens HK/Stats formand 

Peter Waldorff har honorarer på 

368.978 kroner. 

Virksomheder afviser pisk 

til ledige 

Virksomhederne foretrækker, at de ledige 

får tilbudt uddannelse og introduktionskurser 

frem for tvang. Virksomhederne mener, 

at hovedansvaret for ubesatte stillinger skal 

findes hos politikerne, virksomhederne selv 

og uddannelsessystemet. Alligevel mener 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at det stadig 

er vigtigt at få mere fokus på de lediges 

jobsøgning. 

En række større virksomheder afviser, at der 

er behov for mere pisk til de ledige. 

- Frem for at score nogle billige point på at 

stramme reglerne over for de ledige skulle 

regeringen hellere prøve at undersøge, hvad 

det egentligt er, erhvervslivet efterspørger. 

Jeg er ikke meget for pisk, for det hjælper os 

ikke med at få motiverede medarbejdere, 

siger ISS´ HR-direktør Ulrich Damm til 

Berlingske Tidende. Tilsvarende meldinger 

kommer fra Coloplast og sengetøjskæden 

Jysk. 

Rygere skal selv 

betale rygepauser 

Rygere ansat i Århus Kommune risikerer 

selv at skulle betale for rygepauserne. 

Venstre vil nemlig have indført rygepolitik i 

kommunen. Et af elementerne i den plan, 

Århus Byråd netop har drøftet, er et forslag 

om, at de ansatte, som har trang til nikotin i 

arbejdstiden, skal flekse ud, når de vil ryge. 

Formanden for HK/Kommunal er formand 

Kim Simonsen er absolut ikke glad for ideen. 

- Selvfølgelig skal en arbejdsplads indrettes, 

så man kan tage hensyn til alle. Men jeg vender 

mig kraftigt imod tanken om, at rygere 

skal flekse ud for at få sig en smøg. Hvad bliver 

det næste At man skal flekse ud, hver 

gang man går i køkkenet for at trække en 

kop automatkaffe i arbejdstiden Kaffe er 

også usundt, siger Kim Simonsen. 

Andre kommuner har forbudt rygning i 

arbejdstiden. 

En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation 

om rygning på arbejdspladsen 

viser i øvrigt, at på hver tiende arbejdsplads 

er det tilladt at ryge, også selv om man deler 

kontor med andre. 

Arbejdsmiljøinstituttet har tidligere påvist, 

at 47 danskere hvert år dør på grund af passiv 

rygning og mindst 1.000 bliver indlagt 

efter at være udsat for passiv rygning på 

arbejdspladsen. 

Vikarer skævvrider 

arbejdsmarkedet 

Stadig flere vestjyske firmaer bruger vikarer 

med risiko for skævvridning af arbejdsmarkedet, 

mener formand for HK Holstebro 

Karin Østerby. Alene i Holstebro-området er 

der i dag seks vikarbureauer. For nogle 

arbejdsløse kan et vikarjob være vejen tilbage 

til arbejdsmarkedet, men nogle arbejdsgivere 

satser nu på vikarer i stedet for at give 

ansatte faste job. Det betyder, at ledige 

HK´ere hele tiden sendes rundt til nye 

arbejdspladser og nye kulturer. I stedet for 

at stramme kursen over for de arbejdsløse 

skulle beskæftigelsesminister Claus Hjort 

Frederiksen se på, hvordan han kan presse 

arbejdsgiverne. Deres ihærdige brug af 

vikarbureauer skævvrider arbejdsmarkedet, 

siger HK-formanden, der har 6.000 medlemmer 

i Holstebro, Ulfborg-Vemb, Ringkøbing 

og Holmsland. 

DI vil erstatte SU med lån 

For at få de unge hurtigere gennem studierne 

vil Dansk Industri ændre statens uddannelsesstøtte 

(SU). Ifølge DI bruger Danmark 

flere penge på studiestøtte end noget andet 

land, og vi er det eneste land, hvor de studerende 

i gennemsnit har passeret 30 år før 

den sidste eksamen. 

DI foreslår derfor den hollandske model i 

stedet. Her gives studiestøtten som lån, som 

eftergives, hvis den studerende tager sine 

eksaminer som planlagt og bliver færdig på 

normeret tid. 

Danske Studerendes Fællesråd advarer mod 

at pille ved SU, da det vil ramme de svageste 

unge. 

Enhedslistens uddannelsespolitiske ordfører 

Majbritt Berlau kalder forslaget for dumt 

og asocialt. Det vil ramme unge fra studieuvante 

miljøer og vil skabe dumme studerende, 

da det vil få de studerende til at prioritere 

hurtighed frem for fordybelse. 

Upræcise støjmålinger 

Den internationale standard for måling af 

støj er så upræcis, at der kan opstå høreskader, 

selv om alle officielle grænseværdier for 

støj i arbejdsmiljøet er overholdt. Det mener 

forskere fra Aalborg Universitet, men de har 

endnu ikke en ny standard til afløsning af 

den gamle støjmåling. 

Støj i det diskante område undervurderes, 

når det drejer sig om risiko for høreskader. 

Samtidig udjævner støjmålingen kortvarige 

høje, diskante lydspidser. Og endelig betyder 

ørets udformning, at lyde skråt forfra

høres over 10 decibel højere end en måling 

viser. De tre ting hver for sig eller i kombination 

betyder, at der kan opstå høreskader, 

selv om støjen ligger et godt stykke under 

grænsen for støj i arbejdsmiljøet på 85 decibel. 

Sammenlægninger i HK stoppet 

HK-kongressen afviste med 310 stemmer 

imod og 210 stemmer for en hurtig sammenlægning 

af HK/Kommunal og HK/Stat. 

En strukturkongres i 2003 besluttede, at de 

to offentlige sektorer skulle arbejde frem 

mod en fusion, og kongresserne i 2005 og 

2009 blev sat som milepæle for fusionen. 

Men to afdelinger i forbundet mente ikke 

arbejdet gik hurtigt nok og ville derfor sætte 

fart under sammenlægningen ved at skære 

de sidste fire år fra. Det samme mente 

HK/Kommunal. Men de delegerede ville 

noget andet og forkastede forslaget om en 

fusion nu. 

Straf dødsulykker hårdere 

De ansvarlige for dødsulykker på arbejdspladserne 

bliver straffet for mildt. En 

arbejdsgiver, der i dag bliver dømt ansvarlig 

for at have sendt en ansat i døden, kan få en 

bøde på op til 25.000 kroner. Tre ud af fire 

deltagere i Fagbladets webpanel mener, at 

en sådan arbejdsgiver skal kunne idømmes 

fængsel. 

Hovedparten af de 1.087 3F-medlemmer, 

der er med i webpanelet, mener, at der er en 

himmelråbende forskel på straffen for dødsulykker 

på arbejdspladsen og straffen for at 

køre en person ned, når man f.eks. er spirituspåvirket. 

75 procent af deltagerne er helt 

eller delvis enig i, at ansvarlige for dødsulykker 

på arbejdspladserne skal kunne sendes 

en tur i fængsel. 

Loft over kontanthjælp 

hjælper ikke 

Mindre end fem procent af de ledige, der har 

fået skåret i kontanthjælpen for at motivere 

dem til at få arbejde, er blevet selvforsørgende. 

Det viser et notat, regeringen har udarbejdet 

forud for forhandlinger om ”serviceeftersyn” 

af arbejdsmarkedsreformen. 

I første kvartal 2004 berørte kontanthjælpsloftet 

ca. 22.300 personer, og et år senere var 

kun 1.300 blevet selvforsørgende. 12.500 

var stadig ramt af loftet, og 7.000 var stadig 

helt eller delvist på kontanthjælp, mens 

omkring 1.500 modtog SU, var på revalidering 

eller førtidspension. 

Socialdemokraterne har krævet loftet fjernet, 

og de radikale støtter nu kravet. De 

radikales arbejdsmarkedspolitiske ordfører 

Elisabeth Geday siger, at regeringen selv har 

leveret det mest tydelige bevis på, at økonomisk 

straf ikke får folk i arbejde, men kun 

øger fattigdommen i samfundet. 

Pensionskasser 

investerer i ulande 

Danske pensionskasser vil investere en halv 

milliard kroner i virksomheder i ulande. Et 

samarbejde mellem pensionskasserne og 

udenrigsministeriet skal sørge for, at investeringer 

bliver placeret socialt ansvarligt i 

en række ulande, samtidig med at pensionskasserne 

er sikre på at få et fornuftigt afkast 

af deres investeringer. 

I pensionskasserne har medlemmerne 

længe efterlyst en mere offensiv strategi 

omkring etiske investeringer. PKA, der er 

fælles administration for otte selvstændige 

pensionskasser inden for social- og sundhedssektoren, 

har sammen med Pensionskassen 

for Børne- og Ungdomspædagogerne 

foreløbig valgt at investere i Tanzania og 

Vietnam. 

Genève-skolen 

Den nordiske folkehøjskole i Genève i 

Schweiz har igen i år et tilbud om et ugers 

ophold for yngre fagligt aktive, der vil kvalificere 

sig i en international atmosfære. 

Skolen giver deltagerne kendskab til internationalt 

arbejde for løsning af arbejdsmarkedets 

problemer. Hovedvægten er lagt på 

den virksomhed, som FN´s internationale 

arbejdsorganisation ILO driver. 

Opholdet varer fra den 28. maj til den 16. 

juni 2006, hvor man blandt andet følger den 

årlige ILO- arbejdskonference. 

Forelæsningerne foregår hovedsageligt på 

skandinavisk, men det er nødvendigt at 

have gode engelsk- og tyskkundskaber. En 

række faglige organisationer yder tilskud til 

kursuspris, arbejdstab m.v. Yderligere oplysninger 

samt tilmeldingsblanket fås i AOF 

Danmark, Teglværksgade 27, 2100 København 

Ø, tlf. 39 29 60 66. 

Tilmeldingsfristen er 10. januar 2006. 

Du kan se mere om Genève-skolen på 

www.geneveskolan.org 

Flere alvorlige job-ulykker i 2004 

Efter flere år med en faldende tendens ser 

antallet af alvorlige arbejdsulykker ud til 

igen at være steget. Det fremgår af en foreløbig 

opgørelse fra Arbejdstilsynet over 

anmeldte dødsulykker og andre alvorlige 

arbejdsulykker i årene 2000-2004. 

Antallet af ulykker i 2004 er foreløbig 

opgjort til 4.859. Det er 45 flere end i 2003, 

og tallet ventes at blive højere i den endelige 

opgørelse. Dermed nærmer antallet af ulykker 

sig niveauet for 2002, hvor der blev 

anmeldt 4.888 ulykker. 

I 2000 og 2001 var der henholdsvis 2,0 og 

1,9 alvorlige ulykker pr. 1000 beskæftigede, 

mens der i 2002 og 2003 var 1,8 arbejdsulykke 

for hver 1.000 beskæftiget. 

Fryns til mænd på 

4,2 milliarder 

Regeringen vil ikke foretage sig noget for at 

udligne forskellen mellem værdien af mænds 

og kvinders personalegoder. Skatteminister 

Kristian Jensen (V) har fremlagt en opgørelse 

for 2002, der viser, at værdien af personalegoder 

til 162.000 mandlige lønmodtagere 

var 4,2 milliarder kroner, mens værdien af 

frynsegoder til 45.000 kvindelige lønmodtagere 

var 663 millioner kroner. Ministeren vil 

ikke blande sig i forskelsbehandlingen, men 

henviser til, at lønfastsættelsen på arbejdsmarkedet 

aftales mellem arbejdsmarkedets 

parter. 


Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgiftskendelser, 

OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen, 

skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice 

på hjemmesiden er forbeholdt 

medlemmer og kræver et særligt password. 

Du kan høre nærmere herom i CO-industri 

på 33 63 80 00. 

Pjecer og Tryksager 

Stilladser på skibsværfter 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har 

udsendt vejledningen ”Stilladser på skibsværfter”. 

Den angiver det niveau og den praksis, 

som arbejdsmarkedets parter ønsker skal 

være til stede, når der anvendes stilladser 

på værfterne. 

Vejledningen er udarbejdet med baggrund 

i regler for og løsninger på opgaver, der 

forekommer ved forskellige former for 

stilladsarbejde på skibsværfter. Her er der 

anvendt konklusioner fra ”Skibsværftsindsatsen 

1995-98.” 

Vejledningen kan ses som pdf-fil på 

www.ibar.dk 

Materialeoversigt 2005 


udsendt den årlige oversigt over alle gældende 

vejledninger og andet skriftligt og 

elektronisk materiale. Materialeoversigt 

2005 er blevet opdateret og omfatter nu en 

komplet oversigt over alt gældende materiale, 

som er udarbejdet af Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd. 

Materialeoversigten kan ses som pdf-fil på 

I-BARs hjemmeside www.i-bar.dk 

Keminøglen 2005 

Keminøglen, der er en oversigt over kemiske 

produkter, der anvendes i industrien, 

er kommet i en ny elektronisk internetversion. 

Keminøglen udkom første gang i 

1999 og blev revideret og genoptrykt i 

2000 og 2003. 

Internet-versionen betyder, at databasen 

altid vil være opdateret. Samtidig er 2005- 

udgaven udvidet til at kunne dække hele 

industriområdet og ikke alene autobranchen 

som i de første trykte versioner. 

Keminøglen giver sundheds- og miljøprofiler 

for de kemiske produkter. Den henvender 

sig hovedsageligt til professionelle brugere 

af kemiske produkter samt til de myndigheder, 

der fører tilsyn med virksomhederne. 

Også private brugere og konsulenter 

kan finde inspiration her. 

Med Keminøglen er der mulighed for at 

vælge produkter, der også tager hensyn til 

produkternes sundheds- og miljømæssige 

egenskaber. Det sker gennem et særligt 

score-system, der gør det muligt at sammenligne 

produkterne. 


økonomisk støttet etableringen af den 

elektroniske Keminøgle. Den kan ses på 

www.keminoglen.dk 

CO-Meddelelser 

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, 

de er udsendt til medlemsforbundene. 

2005/104 

Materialeoversigt 2005 

2005/101 

Meddelelsesoversigt nr. 76 – 100/2005 

2005/100 

Møde med ambassaderåd Jørgen Hansen, 

Den danske Ambasade, Berlin 

2005/099 

Keminøglen 2005 

2005/098 

Stilladser på skibsværfter – vejledning 

2005/097 

BenQ Denmark Aps, Siemens Kaj 1, 

9400 Nørresundby/Divisionen Mobile 

Phones Development fra Siemens A/S – 

virksomhedsoverdragelse/overenskomstforhold

Møder og kurser 

Depression og arbejdsliv 

TekSam har den 14. og 15. december temadage 

for medlemmer af samarbejdsudvalgene 

i industriens virksomheder om depressioner 

og arbejde. Det foregår onsdag den 

14. december kl. 12.30 –17.00 på Hotel 

Scandic, Kolding, og torsdag den 15. 

december kl. 12.30 – 17.00 på Hotel Scandic, 

Roskilde. Baggrunden for temadagene 

er dyster nok. Hvert femte menneske udvikler 

i løbet af livet en depression, men 

med den rette hjælp kan langt de fleste 

hjælpes i gang, så de igen kan genoptage 

deres arbejde. 

Programmet for de 

to temadage er ens. 

Oplægsholder er 

afdelingsleder Mette Lohse, 

PsykiatriFondens ErhvervsRådgivning. 

Hun vil fortælle om depressioner og symptomer, 

udbredelse, årsager, forebyggelse 

og behandling. Deltagerne får desuden indblik 

i, hvordan man på arbejdspladserne 

kan håndtere den situation, hvor en kollega 

bliver ramt af en depression. 

En forudsætning for at deltage er, at der tilmeldes 

mindst en repræsentant 

fra både ledelses- og medarbejderside. 

Hurtig tilmelding er i 

øvrigt nødvendigt, da der kun er 

et begrænset antal pladser. Ved tilmelding 

skal opgives deltagernavn og titel, e-mail, 

firmanavn, adresse og telefon. Tilmelding 

kan sendes eller faxes til CO-industri, 

att. Lillian Bendixen, Vester Søgade 12, 2., 

1790 København V, tlf. 33 63 80 00, 

fax 33 63 80 99 el. e-mail: lb@co-industri.dk 

Polske arbejdere 

omfattet af OK 

Polske arbejdere, ansat i en polsk virksomhed, 

der udfører arbejde for en virksomhed 

i Danmark, er omfattet af de danske overenskomster, 

når ledelsesretten reelt ligger 

hos den danske virksomhed. Det har højesteretsdommer 

Per Sørensen fastslået som 

opmand i en faglig voldgift rejst af 3F mod 

Cisco Partnere Aps. 

I den konkrete sag drejede det sig om jordarbejder 

i forbindelse med en kloakentreprise 

i Snekkersten i Nordsjælland i sommeren 

2005. 

Uoverensstemmelsen angik, om arbejdet i 

henhold til en aftale mellem Cisco Partnere 

Aps og Polsverol Sp.z.o.o, udført af polske 

arbejdere, ansat i en polsk virksomhed, var 

omfattet af overenskomsten mellem 3F og 

Dansk Byggeri. 

I overenskomsten mellem Dansk Byggeri og 

3F er det fastsat om overenskomstens faglige 

gyldighedsområde, at arbejdere ansat i medlemsvirksomheden, 

eller arbejdere underlagt 

dennes ledelsesret, er omfattet af overenskomsten. 

Opmanden bemærker i sin afgørelse, at den 

polske virksomhed ikke på 

noget tidspunkt havde en 

repræsentant på byggepladsen. 

Ledelsen blev dagligt udøvet 

af Cisco Partnere. Der skulle f.eks. 

aflægges rapport til Ciscos repræsentant 

om medgået tid, ligesom de polske arbejdere 

kunne standse arbejdet, hvis Ciscos 

repræsentant ikke var til stede på byggepladsen. 

På denne baggrund lagde 

opmanden til grund, at det var Cisco 

Partnere, der havde ledelsesretten. Der 

var heller ingen nærmere angivelse af 

arbejdets tidsmæssige udførelse og færdiggørelse, 

ligesom der var usædvanlige bestemmelser 

om arbejdstiden. Hertil kom, at 

der alene var fastsat en ”foreløbig” betalingsbestemmelse. 

På den baggrund gav opmanden 3F medhold 

i, at aftalen måtte anses som en aftale 

om leje af arbejdskraft, og at de polske arbejdere 

var underlagt Ciscos og ikke Polsverols 

ledelsesret. Indklagede skal herefter anerkende, 

at det arbejde, der var blevet udført 

for virksomheden i medfør af aftalen, var 

omfattet af 

overenskomsten 

mellem 3F og Dansk Byggeri. Derfor skal de 

polske arbejdere have løn efter dansk overenskomst 

i de to måneder, de formelt var 

ansat i det polske firma, men reelt arbejdede 

for Cisco. 

Efterfølgende blev de polske arbejdere ansat 

direkte af Cisco. 

Du kan læse hele dommen her: http: 

//www.lo.dk/juradb/dok.aspnakey=470 



Foto Niels Nyholm 

Maskinel Magasinpost 

ID nr.: 42428 

Hjælper 

andre 

unge 

22-årige Khalid Abdirahman fra 

Somalia var efter 50 ansøgninger 

som mekanikerlærling selv ved 

at opgive håbet 

- Hvis jeg kan gavne og hjælpe andre unge, 

så vil jeg gerne gøre det. 

Sådan siger Khalid Abdirahman fra Vollsmose 

ved Odense. 

Khalid var med i P1-programmet ”Hvor 

svært kan det være”, hvor fem jobagenter 

skulle forsøge at skaffe 500 job og lærepladser 

til andre nydanskere i løbet af fem uger. 

Det var en succes, hvor mange fordomme 

blandt danskere om nydanskere, og mange 

fordomme blandt nydanskere om danskere, 

blev punkteret. Det lykkedes for Khalid at 

finde 57 lære- og praktikpladser til nydanskere. 

Han mener, det store problem mellem nydanskere 

og danskere er mangel på kommunikation 

og store fordomme. Det er fordomme, 

der går begge veje, understreger den 22- 

årige fra Somalia. 

- Det er både de etniske unge, der mangler 

praktik- og lærepladser, der lider af fordomme 

om danskere, og danskere på arbejdspladserne, 

der lider af fordomme om nydanskere, 

mener Khalid, der 1. oktober bestod 

svendeprøve og siden er fortsat som uddannet 

automekaniker ved Bilhuset Ronald 

Carlsen A/S, Odense. 

50 ansøgninger 

Det lyder som en rigtig solstrålehistorie. 

Men det er faktisk ikke tilfældet. Før Khalid 

endelig fik en læreplads, havde han forgæves 

søgt 50 lære- og praktikpladser i autobranchen. 

Trods dokumentation for gode karakterer 

og fint fremmøde på Teknisk Skole 

blev han afvist som lærling. 

Indtil han brugte den danske job-søgningsmodel. 

Det er noget med ”nogle, der kender 

nogle”. På den måde lykkedes det Khalid at 

komme i erhvervspraktik ved Ronald Carlsen 

A/S, senere fik han en læreplads, blev 

uddannet og arbejder nu som udlært automekaniker 

i firmaet. 

I radioprogrammet ”Hvor svært kan det 

være” har den unge nyuddannede automekaniker 

forsøgt at finde lære- og praktikpladser 

på autoværksteder, men det lykkedes 

ikke at få kontakt, og der blev ikke lovet 

nydanskere en eneste læreplads i autobranchen. 

Lærepladser med jobgaranti 

I modsætning hertil står Odense Staalskibsværft/Lindøværftet, 

hvor Khalid interviewede 

uddannelseschef Thomas Thomsen. 

Han tilbød 50 lærepladser. Hvis de unge 

blot opfylder de kvalifikationskrav, Lindø 

stiller, så har de en læreplads. 

- Er du først uddannet svejser, er der 100 procent 

jobgaranti. Det kan derfor altid betale 

sig at starte på en uddannelse, lød det optimistiske 

budskab. 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Som projektleder i Fyns Internationale Ungdomsklub 

- sammen med vennen Mohammed 

Guled - forsøger Khalid at hjælpe unge 

nydanskere med lektier, Teknisk Skole, læreog 

praktikpladser, dansk kultur etc. Klubben, 

der blev startet i begyndelsen af 2004, 

har i dag 95 medlemmer. 

Yderligere oplysninger: www.dr.dk – søg på 

P1 på programmet ”Hvor svært kan det 

være” og hør eller genhør programmet. 

Fyns Internationale Ungdomsklub kan kontaktes 

på mail fiukodense@yahoo.dk eller 

på mobil 28516196

HjÃ¦lp ved virksomhedslukning - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?