Den_danske_kulturarv.. - Siden Saxo

Akvarel af H. G. Beenfeldt, der viser
havnepladsen i Christiansted 1815.
Den lille brune bygning på pladsens
fjerne side er vejerboden (vægthuset),
og til højre ses Fort Christiansværn.
Gengivet efter Erik Gøbel: Det
danske slavehandelsforbud 1792.
søjler og i overetagen et galleri. Facaden er tredelt, og bag det midterste afsnit er
et stort åbent rum indrettet med en stor, lettilgængelig offentlig vægt til vejning af
de store sukkerfade og andre varer. Den bageste tredjedel af bygningen var indrettet
til et langt, smalt magasinrum. I overetagen er der boliger. Bygningen står med
arkitektonisk værdighed efter en ombygning i 1818, hvorved den blev et af byens
mest vellykkede huse.
En fjerde toldbygning siges at ligge ved Sugar Bay, en sydlig udløber af Salt River
Bay, vest for Christiansted. Men den kan ikke umiddelbart findes. Formentlig er
den forsvundet i den frodige tropevegetation.
Af øernes kirker bemærker man den protestantiske kirke Frederikskirken i Nørregade
i Charlotte Amalie. En monumental trappe fører op til kirken, der er opført
i 1789. Indtil da havde man hørt til på Fort Christian. I mure og gulve ses danske
gravsten over guvernører og præster.
I Christiansted ligger i Kongens Gade den kirke, der siden 1834 var den danske
kirke, idet man da overtog den tidligere hollandske kirke og tilføjede tårnet, der
bærer Frederik 6.s monogram. Også her ser man mange danske gravminder.
Det samme gælder den danske kirkegård ved Hospitalsgade i Charlotte Amalie
og kirkegården for enden af Compagnie Gade i Christiansted, hvor en del af området
er dansk med gravminder for militærfolk og embedsmænd. På en særlig måde
fornemmer man her de svundne danske århundreder.
Ole Degn er dr.phil. og tidligere seniorforsker ved Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
S I D E N S A X O N R . 2 , 2 0 1 0 13