God ledelse i BUF - Login - Københavns Kommune

Som lærer har du tyve minutter til at sætte
et af døgnets vigtigste måltider til livs – og
det sker enten sammen med eleverne eller
på et støjende lærerværelse, hvor du også lige
skal nå at snakke med kollegerne i den korte
pause. Sådan får ernæringseksperten på besøg
på Rødkilde Skole i Vanløse et typisk frikvarter
beskrevet.
”Det virker godt nok stressende med alle de
mennesker, og man kan slet ikke høre, hvad folk
siger. Her kan man ikke nå at slappe af, mens
man spiser sin mad,” konstaterer Preben Vestergaard
Hansen, der er magister i human ernæring
på SUHR´S Videncenter.
Sammen med to studerende på SUHR’S har
han banket på på lærerværelset for at tjekke
madpakker. Og mens en håndfuld lærere finder
maden frem, forklarer Preben Vestergaard Hansen,
at det er vigtigt, at man tager sig tid til at
spise ordentligt, for frokosten skal udgøre 25-30
% af det daglige kalorieindtag.
”Det klarer man altså ikke med en klapsammen-mad.
Der er en tendens til, at vi i hverdagen
tager os for lidt tid til at spise – og allerede
nu synes jeg, at jeg kan se det på lærernes mad
her. Den bærer præg af, at frokosten bare er noget,
der skal overstås,” siger Preben Vestergaard
Hansen, og han bliver suppleret af studerende
Louise Svendsen.
”Vi er på vej mod en generation af madanalfabeter,
der ikke kan lave mad selv, fordi
flere og flere har den holdning, at mad bare skal
overståes, og fordi udviklingen går i retning af,
at vi køber mad udefra,” siger hun.
Voksne forbilleder
Selv om lærerne måske selv er ligeglade med, at
madpakken ser lidt kedelig ud, og at de i ny og
næ snupper en ret fra kantinen, så er madmagisteren
og hans studerende enige om, at lærerne
bør tænke over, hvilke signaler de sender til de
børn, som de ofte spiser sammen med.
”Vi træner børnene til at blive ligesom os. Min
egen datter siger, at de ikke har tid til at spise i
skolen, og det er bekymrende. Vi er så fokuserede
på skemaer og alt det, børn skal lære – men
der er jo masser af læring i at spise sammen, som
man kunne udnytte,” mener Preben Vestergaard
Hansen, og det er Louise Hansen enig i.
”Det er meget vigtigt med forbilleder, og
eleverne kigger både på lærere og venner. Som
barn bytter man jo mad med dem, man godt
kan lide, så der skal være tid til at spise, og det er
godt med samvær omkring maden.”
Vi ved det jo godt
Nu får lærer Evy Olsen gennemgået sin madpakke,
som i dag er risotto købt i kantinen. Hun
lytter og nikker og siger, at hun godt ved, at hun
kan gøre mere for at lave en lækker madpakke
selv.
”Det bliver underprioriteret, selv om jeg jo
godt ved, hvad der er bedst. Men når jeg så kigger
i køleskabet om morgenen, så gider jeg ikke
altid og ender med at gå i kantinen. Hvis ikke
jeg spiste så tit sammen med børnene og var rollemodel
for dem, så tror jeg faktisk, at jeg ville
falde i endnu oftere,” siger hun.
Preben Vestergaard Hansen kan sagtens forstå,
at hun falder for fristelsen til at gå i kantinen i
en travl hverdag, og han forklarer, at det også er
i orden, hvis bare udvalget af mad er varieret og
godt.
Mad gør rask
I stolen ved siden af er Anna Baagøe blevet
færdig med sin præmiemadpakke, der består af
avocado og krebsehaler. Hun har på egen krop
mærket, hvor vigtigt det er med god mad.
”Jeg har aldrig været god til at få smurt madpakke,
og tidligere spiste jeg ingenting, før jeg
kom hjem fra arbejde. Men jeg har faktisk været
småsyg hele sidste vinter og tænkte, at jeg var
nødt til at gøre noget,” forklarer hun.
Anna Baagøes metode til at komme over sygdommen
var at lave lækre madpakker, som hun
omhyggeligt forbereder, og det er nu lykkedes
for hende i fem uger.
”Jeg har altid haft energi, når jeg var på skolen,
men gik så fuldstændig død, når jeg kom hjem.
Jeg kan mærke, at det er ved at blive bedre nu,
men det tager tid at fylde depoterne op. Men
jeg vil stadig holde fast i de gode madpakker,”
fortæller hun.
Godkendt
Frikvarteret er ved at være forbi. Det har været
tyve hektiske minutter, for alle lærerne skal
tilbage til undervisningen. Og overordnet ser det
ok ud, lyder den SUHR’Ske vurdering.
”Det var kun leverpostejmaden, der rigtigt var
slem. Men det er tankevækkende, at travlheden
smitter af på madpakkerne. Man gider ikke
rigtigt bruge tid på maden, når der ikke er
ordentlig tid til at spise den.”
”Men vi træner børn til at efterligne os, og
undersøgelser viser, at børn efter 6. klasse dropper
morgenmaden og begynder at købe deres
frokost. Derfor er det vigtigt, at de voksne viser
den rette vej med god morgenmad og frokost,”
siger Preben Vestergaard Hansen.
Selvfølgelig er det i orden at falde i engang
imellem, men vi bør gøre lidt mere ud af maden
i hverdagen.
”Vi sløser i hverdagen - og så skal den have
hele armen med grillfester og store middage i
weekenden. Det kunne godt fordeles lidt bedre,”
siger Preben Vestergaard Hansen.
06/07
”Frokosten skal
udgøre 25 - 30
procent af det daglige
kalorieindtag,
og det klarer man
altså ikke med en
klapsammenmad.”
Preben Vestergaard Hansen,
magister i human ernæring.
Inspiration til madpakken?
Spiser du sundt?
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk