Madmagisterens råd til madpakken: n Undgå smør. Brug eventuelt pesto i stedet – det er også krydret. n Vælg årstidens frugt og grønt. Så får du både variation og de bedste råvarer, og madpakken bliver mere lækker med farver fra grøntsagerne. n Ud med den røde spegepølse, vælg magert kød som hamburgerryg og skinke. Tekst: Jette Damgaard Foto: Christoffer Regild Preben Vestergaard Hansens frokost den 20. juni: Et groft flute med marineret kylling, salat, pesto og krydderier. Dig og din frokost Må vi se din madpakke? I skal huske at tanke op med ordentlig mad tre gange om dagen – I har nemlig brug for det og kan samtidig være forbilleder for eleverne, siger madeksperten på besøg i frokostfrikvarteret. Det er sådan også ok, siger lærerne. Men det er ikke altid lige let at leve op til.
Som lærer har du tyve minutter til at sætte et af døgnets vigtigste måltider til livs – og det sker enten sammen med eleverne eller på et støjende lærerværelse, hvor du også lige skal nå at snakke med kollegerne i den korte pause. Sådan får ernæringseksperten på besøg på Rødkilde Skole i Vanløse et typisk frikvarter beskrevet. ”Det virker godt nok stressende med alle de mennesker, og man kan slet ikke høre, hvad folk siger. Her kan man ikke nå at slappe af, mens man spiser sin mad,” konstaterer Preben Vestergaard Hansen, der er magister i human ernæring på SUHR´S Videncenter. Sammen med to studerende på SUHR’S har han banket på på lærerværelset for at tjekke madpakker. Og mens en håndfuld lærere finder maden frem, forklarer Preben Vestergaard Hansen, at det er vigtigt, at man tager sig tid til at spise ordentligt, for frokosten skal udgøre 25-30 % af det daglige kalorieindtag. ”Det klarer man altså ikke med en klapsammen-mad. Der er en tendens til, at vi i hverdagen tager os for lidt tid til at spise – og allerede nu synes jeg, at jeg kan se det på lærernes mad her. Den bærer præg af, at frokosten bare er noget, der skal overstås,” siger Preben Vestergaard Hansen, og han bliver suppleret af studerende Louise Svendsen. ”Vi er på vej mod en generation af madanalfabeter, der ikke kan lave mad selv, fordi flere og flere har den holdning, at mad bare skal overståes, og fordi udviklingen går i retning af, at vi køber mad udefra,” siger hun. Voksne forbilleder Selv om lærerne måske selv er ligeglade med, at madpakken ser lidt kedelig ud, og at de i ny og næ snupper en ret fra kantinen, så er madmagisteren og hans studerende enige om, at lærerne bør tænke over, hvilke signaler de sender til de børn, som de ofte spiser sammen med. ”Vi træner børnene til at blive ligesom os. Min egen datter siger, at de ikke har tid til at spise i skolen, og det er bekymrende. Vi er så fokuserede på skemaer og alt det, børn skal lære – men der er jo masser af læring i at spise sammen, som man kunne udnytte,” mener Preben Vestergaard Hansen, og det er Louise Hansen enig i. ”Det er meget vigtigt med forbilleder, og eleverne kigger både på lærere og venner. Som barn bytter man jo mad med dem, man godt kan lide, så der skal være tid til at spise, og det er godt med samvær omkring maden.” Vi ved det jo godt Nu får lærer Evy Olsen gennemgået sin madpakke, som i dag er risotto købt i kantinen. Hun lytter og nikker og siger, at hun godt ved, at hun kan gøre mere for at lave en lækker madpakke selv. ”Det bliver underprioriteret, selv om jeg jo godt ved, hvad der er bedst. Men når jeg så kigger i køleskabet om morgenen, så gider jeg ikke altid og ender med at gå i kantinen. Hvis ikke jeg spiste så tit sammen med børnene og var rollemodel for dem, så tror jeg faktisk, at jeg ville falde i endnu oftere,” siger hun. Preben Vestergaard Hansen kan sagtens forstå, at hun falder for fristelsen til at gå i kantinen i en travl hverdag, og han forklarer, at det også er i orden, hvis bare udvalget af mad er varieret og godt. Mad gør rask I stolen ved siden af er Anna Baagøe blevet færdig med sin præmiemadpakke, der består af avocado og krebsehaler. Hun har på egen krop mærket, hvor vigtigt det er med god mad. ”Jeg har aldrig været god til at få smurt madpakke, og tidligere spiste jeg ingenting, før jeg kom hjem fra arbejde. Men jeg har faktisk været småsyg hele sidste vinter og tænkte, at jeg var nødt til at gøre noget,” forklarer hun. Anna Baagøes metode til at komme over sygdommen var at lave lækre madpakker, som hun omhyggeligt forbereder, og det er nu lykkedes for hende i fem uger. ”Jeg har altid haft energi, når jeg var på skolen, men gik så fuldstændig død, når jeg kom hjem. Jeg kan mærke, at det er ved at blive bedre nu, men det tager tid at fylde depoterne op. Men jeg vil stadig holde fast i de gode madpakker,” fortæller hun. <strong>God</strong>kendt Frikvarteret er ved at være forbi. Det har været tyve hektiske minutter, for alle lærerne skal tilbage til undervisningen. Og overordnet ser det ok ud, lyder den SUHR’Ske vurdering. ”Det var kun leverpostejmaden, der rigtigt var slem. Men det er tankevækkende, at travlheden smitter af på madpakkerne. Man gider ikke rigtigt bruge tid på maden, når der ikke er ordentlig tid til at spise den.” ”Men vi træner børn til at efterligne os, og undersøgelser viser, at børn efter 6. klasse dropper morgenmaden og begynder at købe deres frokost. Derfor er det vigtigt, at de voksne viser den rette vej med god morgenmad og frokost,” siger Preben Vestergaard Hansen. Selvfølgelig er det i orden at falde i engang imellem, men vi bør gøre lidt mere ud af maden i hverdagen. ”Vi sløser i hverdagen - og så skal den have hele armen med grillfester og store middage i weekenden. Det kunne godt fordeles lidt bedre,” siger Preben Vestergaard Hansen. 06/07 ”Frokosten skal udgøre 25 - 30 procent af det daglige kalorieindtag, og det klarer man altså ikke med en klapsammenmad.” Preben Vestergaard Hansen, magister i human ernæring. Inspiration til madpakken? Spiser du sundt? Se det og meget mere på nettet på kbh018.kk.dk
Change language