God ledelse i BUF - Login - KÃ¸benhavns Kommune

More documents

Recommendations

Info

”Nogle dage er du trist. Og det er en tristhed, du ikke rigtig kan sætte ord på. Det er irriterende, at nogle ting er så nedslidte, at de er ubrugelige.” Thomas Krogh, lærer Sådan lød meldingerne: Kilder: Finansministeriet, Danske Kommuner og Københavns Kommune + Anlægsstoppet nedslidte legepladser i fare. Og godt nok afviser forvaltningsdirektør Else Sommer, at der var tale om et egentlig anlægsstop – kun et påbud om ikke at bruge af de store overførsler fra det ene budgetår til det næste. Men alligevel. - Vi har et stort anlægsbehov. Både i forhold til nye byområder og i forbindelse med den store strukturomlægning, vi er i gang med. Det så meget, meget besværligt ud, husker hun. I et internt forvaltningsnotat på 20 A-4 sider står skole efter skole, daginstitution efter daginstitution, tandpleje og fritidshjem remset op som dem, der ville mærke konsekvenserne. Finansloven så ud til at få alvorlige konsekvenser for pasningsgarantien, pladsgarantien, hjemmeklasseprincippet, strukturreformen og projekter med heldagsskoler. Døre sparket ind En af skolerne er netop Kirsebærhavens Skole - bygget i 1960 og udbygget lige efter årtusindskiftet. Men det er en kontrastfuld oplevelse at gå rundt i de forskellige afdelinger. Indskolingen og bygningen for 10. klasse har lyse, moderne klasseværelser og fællesarealer. Lys og luft fylder 14. august 2007: Borgerrepræsentationen vedtager forliget ”Fremtidens Skoler og institutioner”. I forligsteksten hedder det blandt andet, at ”at forudsætningen for at skabe flere bæredygtige institutioner og skoler er massive anlægsinvesteringer”. Mere end en halv milliard kroner sættes af til at lægge skoler sammen og udbygge skoler og institutioner. + 21. august 2007: Regeringen offentliggør kvalitetsreformen. Planen indeholder en 2015-plan med investeringer for 50 milliarder kroner til blandt andet nedslidte skoler og uhumske skoletoiletter og over 10 milliarder kroner til byggeri og renovering af offentlige bygninger. også lærerværelset og det pædagogiske værksted med en blød sofagruppe, et stort arbejdsbord, personlige reoler og computere. Her kan lærerne trække sig tilbage og få lidt ro til at slappe af og inspiration til at planlægge arbejdet med klasserne. Men så snart man forlader lærerværelset, er man i en anden verden. En mørk og lavloftet verden med beskidte vægge, små hagekors ridset ind i murværket, klasseværelser med overtegnede døre – flere er sparket ind. Et originalt værk af en ung Henry Herup er sparket i stumper og stykker, så kun hovedet af en gravid kvinde er tilbage. I et af klasseværelserne sidder en gruppe elever i et landskab af tuscher og papir på gulvet, en hullet opslagstavle og bemalede borde og stole i tilfældig opstilling. Som om en flyttemand lige har dumpet dem dér. Det samme på gangen: En bunke stole står hulter til bulter i en bunke. Thomas Krogh underviser i 5. og 8. klasse og har været lærer på skolen i 12 år. Han er overbevidst om, at de hærgede omgivelser smitter af på lærere og elevers adfærd. - Man ser rodet og de nedslidte forhold, og så sér man det ikke alligevel. Ikke når man har set det de første 20 gange, oplever den engagerede lærer og taler om skolens uudnyttede potentiale - hvor fantastisk skolen kunne blive, hvis bare… Samtidig ved han godt, at underbevidstheden hele tiden bliver bombarderet af sanseindtryk, der mere minder om et slumkvarter i Glasgow end en folkeskole i København. - Nogle dage er du trist. Og det er en tristhed, du ikke rigtig kan sætte ord på. Det er irriterende, at nogle ting er så nedslidte, at de er ubrugelige. Men jeg er en stor fortaler for, at vi ikke må lade os gå på. Ellers kan det blive en ond cirkel, fortæller han. Stank af urin I mellemtrinnets skolegård er begge basketballmål smadrede, det samme er en af gårdens bænke, og en knust rude er lappet med gennemsigtig tape. Et par piger sparker lidt til en bold, men forsvinder hurtigt. Sådan er det også i den store skolegård. Et stort, fladt areal belagt med revnet asfalt og med et par containere med storskrald. ! 2. februar 2008: Under overskriften ’Anlægsstop bremser renovering af skoler og veje’ klager overborgmester Ritt Bjerregaard, børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og teknikog miljøborgmester Klaus Bondam i Politiken til finansminister Lars Løkke Rasmussen over udsigten til den finanslov, som tegner sig.
÷ - Man kan spille fodbold herude og intet andet. Det er let at være gårdvagt, for der er aldrig nogen, der bruger den store gård, fortæller Thomas Krogh. Åbner man døren til mellemtrinnets toiletter, slår urinstanken én i ansigtet og driver tårerne frem i øjenkrogene. Tre af de fire toiletdøre er revet af, den fjerde dør dingler på et enkelt ophæng. Der bliver gjort rent en gang om dagen. Det er langt fra nok til at holde en fornuftig hygiejne. Børnene bruger kun toiletterne i nødstilfælde. Andre gange vælger de alternative løsninger, og for skolens pedel er det ikke usædvanligt at måtte rydde op efter udendørs toiletbesøg. Men selvom en del renovering på skolen nu bliver udskudt til næste år, er skoleleder Leif Gudmann Rasmussen fortrøstningsfuld – for eksempel kom der et nyt faglokale i sommerferien. - Jeg har været så længe i systemet, at jeg godt ved, at ting tager tid. Så det ligger jeg ikke og har ondt i maven over om natten. Det er ikke noget, som medarbejderne klager over til daglig. De ved godt, at der er en genopretningsplan. Det kommer nok, siger han. Lært at leve med det Også Thomas Krogh har lært at leve med de mange udmeldinger frem og tilbage. - I starten af min ansættelse forholdt jeg mig til de forskellige udmeldinger. Nu forholder jeg mig realistisk, registrerer dem bare og tænker: ”nå, lad os så håbe, det bliver til noget”. Men jeg er da i periode blevet påvirket og sådan lidt ligeglad. Lidt ligesom at spørge sig selv, hvorfor man skal melde sig ind i Greenpeace – det redder jo ikke hvalerne alligevel, siger han. Administrerende direktør Else Sommer kan godt forstå, hvis de mange signaler har været med til at skabe forvirring og usikkerhed blandt ansatte. Men hun konstaterer også, at det ihvertfald for 2008 kunne have set meget værre ud. For da brikkerne i forhandlingsspillet på Rådhuset endelig faldt på plads, viste frygten sig at være større end konsekvenser. Godt nok ryger blandt andet genopretningen på Kirsebærhavens Skole som frygtet. Men beløbet for anlægsprojekter på BUF’s område, der skal udskydes, kommer ned på på knap 65 millioner kroner, 5. februar 2008: Regeringen fremlægger deres finanslovsforslag med et klart budskab til kommunerne: Anlægsbudgetterne skal holdes, ellers trækkes et tilsvarende beløb i bloktilskuddet. I BUF kommer pasningsgarantien, pladsgarantien, hjemmeklasseprincippet, strukturreformen og projekter med heldagsskoler i fare. ÷ 15. maj 2008: Københavns Kommune skal samlet udskyde projekter for 288 millioner kroner, og i Borgerrepræsentationen er der rivegilde om fordelingen af anlægsbesparelser. I BUF udskydes der samlet anlægsprojekter for knap 65 millioner kroner - blandt andet sikre skoleveje, renovering af skoler og legepladser og en udvidelse af tandplejen. og dermed kommer det 20 siders notat med besparelser ned på bare to sider. Alligevel er Else Sommer ikke ovenud optimistisk i forhold til 2009 og fremover. - Opbremsningen i 2008 har vist sig kun at være begyndelsen på en meget kraftig opbremsning af anlægsinvesteringerne i Københavns Kommune. Med den nye aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening vil vi nemlig i 2009 være underlagt betydelige begrænsninger, og kommunens politikere har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan anlægsbudgettet skal håndteres næste år. Hun peger på, at det eneste forvaltningen kan gøre er at oplyse om, hvad der sker. Samtidig konstaterer hun, at der er rum for forbedring. - I et turbulent anlægsmarked skal forvaltningen blive bedre til at planlægge realistisk i forhold til, hvor lang tid en byggesag varer, og hvor store vil anlægsudgifterne være i år 1, 2 og 3. I og med at vi har kunnet overføre udgifter fra det ene år til det andet, har det ikke haft den helt store prioritering. Der kan vi blive bedre. ÷ 26. maj 2008: Finansministeriet barberer i sin økonomiske redegørelse budgetterne til at vedligeholde skolerne i regeringens 2015-plan ned fra 2,4 milliarder kroner til 1,4 milliarder kroner. ÷ 26/27 Thomas Kroghs frokost den 17. juni: Jordbærkage, et æble, en fersken og en mad med rostbeef 16. juni 2008: Kommunernes Landsforening og regeringen indgår aftale om næste års kommunale økonomi. Samlet må anlægsudgifterne i 2009 være 15 milliarder kroner mod 16,8 i 2008. Desuden er der i 2009 kun adgang til at låne 500 millioner kroner til skoleinvesteringer mod 800 millioner kroner i 2008.
Page 1 and 2: AUGUST • SEPTEMBER • OKTOBER 3
Page 3 and 4: Indhold 02/03 S. 24 S. 4 Maden er m
Page 5 and 6: Katya Zorde, lærer Kålsuppe. Madm
Page 7 and 8: Som lærer har du tyve minutter til
Page 9 and 10: BUFs syv strategiske temaer n Helhe
Page 11 and 12: Tekst: Jane Kofod Illustrationer: L
Page 13 and 14: ordentligt - også selv om jeg erke
Page 15 and 16: nisation, så lederen kommer ud af
Page 17 and 18: Charlotte Hoff er 43 år og undervi
Page 19 and 20: Kollegaerne ”Jeg er varm fortaler
Page 21 and 22: Hvad blev sagt på de lokale debatm
Page 23 and 24: Konkurrence Har du læst KBH018 nr.
Page 25: En dag sidste vinter blev alle ansa
Page 29 and 30: Foto: Christoffer Regild Kære dagb
Page 31 and 32: Foto: Frederik Sommer ”Vi kan ikk
Page 33 and 34: Pia Mørch, psykolog Distrikt Vanl
Page 35 and 36: Lille undervisnings-revolution på

God ledelse i BUF - Login - KÃ¸benhavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?