God ledelse i BUF - Login - Københavns Kommune

Tekst: Jane Kofod
Illustrationer: Llustra
God ledelse i BUF
Gult kort til
chefen
10/11
Det er ingen kunst at formulere et papir for, hvordan chefen
skal lede sine medarbejdere. Det svære er at praktisere det og
som chef sætte sig selv til debat. Det er erfaringen fra Københavns
Kommunes Ungdomsskole, hvor de sidste år selv gik i gang
med at modernisere skolens ledelsesgrundlag. Og det er vejen
frem, mener en professor, der vil sætte de lokale ledere fri og
omdanne centralforvaltningen til coach.
Tja – bum bum - Administrerende
direktør i BUF, Else Sommer, sidder
bøjet over sit bord og arbejder med den
stillede opgave - at matche tre anonyme udsagn
om god ledelse til henholdsvis en professor, en
lærer og en skoleleder. Hvem siger hvad om god
ledelse i en forvaltning som BUF anno 2008?
Hun tænker, griner og siger så:
- Nu prøver jeg: Det er den lokale leder, der
siger: ”De visionære ting kan man hurtigt blive
enige om. Hvem vil være uenig i, at man skal
have anerkendende ledelse. Det svære er at nå
dertil, hvor lederen så også er en anerkendende
leder”.
Men nej - udsagnet kommer ikke fra en lokal
leder, men derimod fra en lærer på Københavns
Kommunes Ungdomsskole.
Og så forlader vi for en stund Else Sommer og
vender os i stedet mod KKU. For her tog ledelsen
allerede sidste år fat på at finde fælles fodslag
i måden, som KKU-lederne skal lede på, og
dermed er KKU nået et godt stykke længere end
centralforvaltningen i arbejdet med et moderne
ledelsesgrundlag.
Det er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget,
der har besluttet, at hele forvaltningen skal
have et fælles grundlag at lede medarbejderne ud
fra. På lokale debatmøder og fælles stormøder
har medarbejderne haft mulighed for at komme
med deres bud på god ledelse, og forårets debat
skal munde ud i et fælles ledelsesgrundlag ’God
ledelse i BUF’ efterfulgt af lederevalueringer og
uddannelsesforløb.
Ude på Københavns Kommunes Ungdomsskole
siger lederen, Kim Brynaa, at det nemmeste
af øvelsen er at formulere et fælles ledelsesgrundlag.
Det svære kommer, når det skal
praktiseres.
- Her på skolen havde vi et ledelsesgrundlag
fra sidst i halvfemserne. Men vi kunne ikke finde
det, da vi ville modernisere det. Det lå som et
glemt papir i en skuffe og var på ingen måde
nærværende, smiler han.
Stil dig til debat
KKU tilbyder fritidsundervisning for unge mellem
13 og 18 år fra hele København. Hvert år
tilmelder 6000 elever sig fag som syning, dansk
som andetsprog eller eksamenstræning, tager en
sen 10. klasse eller deltager i særlige tilbud for
socialt udsatte unge.
Og selv om Kim Brynaa beskriver skolen som
traditionelt hierarkisk opbygget, ser han det ikke
som sin ypperste ledelsesopgave at diktere, hvad
medarbejderne skal. Nej, han skal gøre skolens
mål tydelige og nærværende for medarbejderne.
- Et mål kan være, at flere unge skal begynde
en ungdomsuddannelse. Der skal hver medarbejder
overveje, hvordan de kan bidrage til det
mål. For eksempel har vi etableret lørdagsundervisning
for frafaldstruede gymnasieelever, og det
kom efter en ideudvikling mellem ansatte hos
os og ansatte på Metropolitanskolen, siger Kim
Brynaa.
Efter at det gamle ledelsespapir blev fisket
frem fra skuffen, gik arbejdet i gang.