God ledelse i BUF - Login - Københavns Kommune
God ledelse i BUF - Login - Københavns Kommune
God ledelse i BUF - Login - Københavns Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
AUGUST • SEPTEMBER • OKTOBER<br />
3 • 2008<br />
Magasinet for medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
s.8<br />
<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong>:<br />
Er det pop at byde medarbejdere til kaffesnak på en bænk på<br />
Nørrebro? Næ, det er autentisk, mener chefen<br />
Pædagogiske visioner<br />
Strukturtilpasning på<br />
fritidsområdet<br />
Anlægsstop<br />
Først var pengene der<br />
- så tog regeringen dem<br />
Må vi se din madpakke<br />
Du er, hvad du spiser<br />
- men hvad spiser du?
Foto: Christoffer Regild<br />
Kommentar fra redaktøren<br />
Skal vi dele vores<br />
viden?<br />
Der er i disse år meget fokus på børns<br />
mad – får de nu ordentlig morgenmad<br />
og frokost, så blodsukkeret ikke spæner<br />
rundt i kroppen og gør det umuligt at sidde stille<br />
og koncentrere sig.<br />
Men hvad med os voksne – vi har også lange<br />
dage, hvor vi skal være på.<br />
Først på sommeren hed det for eksempel ifølge<br />
Berlingske Tidende, at antallet af trafikulykker på<br />
de danske veje kan reduceres, hvis chaufførerne<br />
undlader at køre på sodavand, pølsemix og en<br />
pose Piratos, men i stedet sørger for at få et æble<br />
og en rugbrødsmad med i vognen.<br />
Nu kan man sige meget om hverdagen i en<br />
skole eller en vuggestue, men helt så galt som på<br />
en landevej kommer det nok ikke til at gå, selv<br />
om læreren nøjes med en hvid bolle med syltetøj<br />
til frokost.<br />
Alligevel stiller vi i dette nummer spørgsmålet:<br />
Hvad kører vi ansatte i <strong>BUF</strong> på – får vi brændstof<br />
nok? Læs med i reportagen fra Rødkilde Skole og<br />
kig med i madkasserne rundt om på siderne.<br />
I bladet finder du desuden en række henvisninger<br />
til bladets nye hjemmeside kbh018.kk.dk.<br />
På kbh018.kk.dk lægger vi op til at vidensdele.<br />
Sådan hedder det jo på moderne dansk, når vi<br />
lader andre få del i den viden, som vi hver især<br />
sidder inde med. For eksempel når vi sætter kalenderen<br />
i vores email-program op, så kollegaerne<br />
Kolofon<br />
KBH018<br />
Magasinet for medarbejdere i Børne- og<br />
Ungdomsforvaltningen<br />
kbh018@buf.kk.dk<br />
TLF: 33 66 41 90<br />
UDGIVER<br />
Københavns <strong>Kommune</strong><br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
Gyldenløvesgade 15<br />
1502 København V<br />
www.kbh018.kk.dk<br />
OPLAG<br />
18.500 eks.<br />
TRYK<br />
Datagraf<br />
FORSIDEFOTO<br />
Lars Nybøll<br />
kan se med - eller går på nettet og på aok.dk (Alt<br />
om København) opretter en lille artikel, hvor vi<br />
informerer andre københavnere om et arrangement<br />
i byen, som vi kender til.<br />
Tanken bag vidensdeling er, at jo flere der kan se<br />
med og bidrage, desto mere interessant bliver det.<br />
Vores kollegaer kan undgå at indkalde os til møde<br />
den dag, hvor vi afspadserer. Og redaktionen bag<br />
aok.dk har givet kendskab til mange begivenheder<br />
i byen. Men brugerne ved samlet set meget<br />
mere og kan glæde andre ved at dele den viden.<br />
Det er samme tanke, der ligger bag bladets nye<br />
hjemmeside. Ved en del af artiklerne henviser vi<br />
til bonus-info på kbh018.kk.dk, og hvis du vil<br />
vide mere, finder du her en lang række links til<br />
artikler, dokumentation og test.<br />
Og så inviterer vi jer ellers til at bidrage med<br />
bonus-info i form af links til jeres gode viden eller<br />
til ny inspiration – kort sagt noget, som I har<br />
set andre steder på nettet. Eller som link til et<br />
arrangement, som andre måske også kan være interesseret<br />
i.<br />
<strong>God</strong> fornøjelse med både blad og hjemmeside<br />
Jane Kofod<br />
Redaktør<br />
KBH018 udkommer fire gange årligt<br />
og udsendes til alle medarbejdere i <strong>BUF</strong><br />
REDAKTION<br />
Else Sommer (ansvarshavende)<br />
es@buf.kk.dk<br />
Jane Kofod (redaktør)<br />
janeko@buf.kk.dk<br />
Kim Serup Rasmussen<br />
ksr@buf.kk.dk<br />
Henrik Førby Jensen<br />
hejens@buf.kk.dk<br />
Gurli Nielsen (grafiker)<br />
gni@buf.kk.dk
Indhold 02/03<br />
S. 24<br />
S. 4 Maden er motoren<br />
Du er, hvad du spiser – men hvad spiser<br />
vi? Reportage fra frokostpausen på Rødkilde<br />
Skole<br />
S. 8 <strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong><br />
Tema: En nyt, fælles <strong>ledelse</strong>sgrundlag er<br />
på vej ud i hele forvaltningen<br />
S. 9 Ledelse fra en bænk<br />
Er det pop at byde medarbejderne til kaffesnak<br />
på en bænk på Nørrebro? Næ, det<br />
er autentisk, siger chefen<br />
S. 11 Gult kort til chefen<br />
<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> ifølge en professor, en lokal<br />
leder, en tillidsrepræsentant og en direktør<br />
i <strong>BUF</strong><br />
S. 14 Vi forstår ikke spørgsmålene<br />
<strong>BUF</strong> inviterer til debatmøde om god <strong>ledelse</strong><br />
S. 16 <strong>BUF</strong>-djævlen<br />
Otte skarpe spørgsmål til debatmødearrangøren<br />
S. 17 Cykelmyggen fra Nyboder<br />
Med cykelhjelm på arbejde<br />
S. 23<br />
S. 21 Mail-debatten<br />
Pædagogiske visioner – en politiker og en<br />
pædagog debatterer<br />
S. 23 Konkurrencen<br />
Læs bladet, gæt og vind<br />
S. 24 Urinstanken og anlægsstoppet<br />
Anlægsstoppet, der ikke er et anlægsstop,<br />
men alligevel sætter renovering og anlæg<br />
på pause<br />
S. 28 Pak kontoret og flyt<br />
Farvel til bryggen og goddag til storrumskontor<br />
ved søerne<br />
S. 31 Direktørens hjørne<br />
Vi får flere børn i byen<br />
S. 32 Efter arbejdskampen<br />
En skoleleder, en pædagog, en teknisk<br />
ejendomsleder, en psykolog og en lærer<br />
om deres nye overenskomst<br />
S. 34 Siden sidst<br />
Stor og småt fra forvaltningen<br />
S. 36 Borgmesterens bagside<br />
Vært for klodens børn<br />
S. 17
Du er, hvad du<br />
spiser. Men hvad<br />
spiser vi, og hvor<br />
sund er vores<br />
madpakke?<br />
Tekst: Jette Damgaard<br />
Foto: Christoffer Regild<br />
Dig og din frokost<br />
Maden<br />
er motoren<br />
Alt for mange skolebørn i dag får ingen morgenmad og kager<br />
til frokost og er trætte og ukoncentrerede meget af dagen. I<br />
2009 lander en ny skolemadsmodel i de københavnske folkeskoler<br />
for at sikre børnene mad, der kan holde dem friske til også<br />
ud på eftermiddagen. Men hvordan ser det egentlig ud med de<br />
voksnes madpakker – for eksempel på Rødkilde Skole i Vanløse.<br />
En magister i mad kigger maden på de voksne frokosttallerkener<br />
efter i sømmene<br />
Jacob Dan Jensen, lærer<br />
Fire stykker rugbrød med smør og<br />
torskerogn, økologisk leverpostej,<br />
kalkun-spegepølse, tunsalat. Agurk og tomat.<br />
Madmagister Vestergaard:<br />
”Det er en god og sund madpakke med både fisk, kød og grønt.<br />
Fire stykker groft brød giver passende med energi til, at man kan<br />
klare sig i et godt stykke tid på frokosten. Men tunsalaten er købt<br />
færdig, og den er for fed, og den kan nemt laves bedre selv. Det<br />
største problem er, at madpakken er for kedelig. Den skal piftes op,<br />
så den kan blive inspirerende – ikke mindst fordi lærere tit spiser<br />
sammen med børnene, og de skal være forbilleder, så børnene får<br />
lyst til at spise sundt.”<br />
Karakter: 7<br />
Jørgen Guldborg, skoleleder<br />
To stykker rugbrød med hamburgerryg og<br />
laks – uden smør, men med salat under.<br />
Tomater, gulerod, æble.<br />
Madmagister Vestergaard:<br />
”En madpakke helt i top. Der er både fisk, grønt og kød – og det<br />
ser lækkert ud med salat under pålægget og uden fedtstof. Hvis<br />
man endelig skal finde noget at kritisere, så er brødet lidt for fedt,<br />
men det er en meget lille ting. Han har stort set de samme ting<br />
med hver dag, og det bør man måske tænke lidt over, for det er<br />
godt med variation.”<br />
Karakter: 12
Katya Zorde, lærer<br />
Kålsuppe.<br />
Madmagister Vestergaard:<br />
”Grøntsagssuppen er i sig selv lækker og velduftende. Men som<br />
frokost er den ikke meget værd, for man bliver sulten igen efter en<br />
halv time, fordi den mangler energi. Hvis læreren spiser to stykker<br />
groft brød til, vil det hjælpe gevaldigt.”<br />
Karakter: 4<br />
Anna Baagsøe, lærer<br />
Rugbolle med avocado og krebsehaler.<br />
Et æble og rosiner.<br />
Madmagister Vestergaard:<br />
”Maden ser lækker ud, og den har en god sammensætning af fisk,<br />
brød og sunde fedtstoffer. Læreren spiser avocado stort set hver<br />
dag, og det er for meget af det gode. På den anden side så er det<br />
sunde fedtstoffer, og hvis ikke man har vægtproblemer, er det ok.<br />
Ekspertpanelet mener ikke, at der er nok mad til en frokost og<br />
efterlyser lidt frugt.”<br />
Karakter: 10<br />
Evy Olsen, lærer<br />
Risotto med kylling og tørrede abrikoser.<br />
Købt i børnenes kantine.<br />
Madmagister Vestergaard:<br />
”Risottoen ser lidt farveløs ud og mangler lidt grøntsager og en<br />
skive brød. Den har søde abrikoser i, og det er fint nok, fordi det<br />
giver smag – men på den anden side skal kantinen tænke over ikke<br />
at vænne børn til søde sager i maden. Med en pris på 20 kroner er<br />
der god værdi på pengene, for man kan ikke lave mad billigere. På<br />
den anden side burde læreren lave sin egen madpakke, fordi det<br />
giver et bedre forhold til den mad, man spiser.”<br />
Karakter: 7<br />
Rhina Thulstrup Quist, lærer<br />
Klapsammen-mad med leverpostej<br />
og rødbede. En lille skummetmælk og et æble.<br />
Madmagister Vestergaard:<br />
”En klassiker af madskræk. Den er kedelig og uinspirerende og<br />
har ligget i tasken hele formiddagen, og det er generelt et problem<br />
med madpakker. De må højst være tre timer uden for køleskabet.<br />
Leverpostej-maden er forsøgt peppet op med en rødbede, men det<br />
eneste gode, den gør, er at afgive lidt farvestof. Der er generelt ikke<br />
noget i vejen med leverpostej, for det er efterhånden den eneste<br />
indmad, vi spiser, men maden skal gøres lækker.”<br />
Karakter: 2<br />
04/05<br />
”Tidligere spiste<br />
jeg ingenting hele<br />
dagen, men her i<br />
vinter kunne jeg<br />
mærke, at jeg blev<br />
syg hele tiden. Så<br />
nu køber jeg ind til<br />
mine madpakker,<br />
og det hjælper.”<br />
Anna Baagøe, lærer<br />
Ny skolemadsordning<br />
Fra august 2009 tilbydes<br />
de københavnske elever en<br />
ny skolemadsordning med<br />
stærkt fokus på gode, økologiske<br />
råvarer, mere smag, bedre<br />
ernæring og større variation.<br />
Ordningen erstatter de nuværende<br />
skoleboder. Samtidig<br />
kommer der fem madskoler<br />
med egne køkkener, hvor lærerne<br />
skal tænke maden ind i<br />
undervisningen. Dermed bliver<br />
Københavns <strong>Kommune</strong> et<br />
af landets flagskibe i forhold til<br />
god og sund skolemad.
Madmagisterens råd til madpakken:<br />
n Undgå smør. Brug eventuelt<br />
pesto i stedet – det er også<br />
krydret.<br />
n Vælg årstidens frugt og<br />
grønt. Så får du både variation<br />
og de bedste råvarer,<br />
og madpakken bliver<br />
mere lækker med farver fra<br />
grøntsagerne.<br />
n Ud med den røde spegepølse,<br />
vælg magert kød som<br />
hamburgerryg og skinke.<br />
Tekst: Jette Damgaard<br />
Foto: Christoffer Regild<br />
Preben Vestergaard<br />
Hansens<br />
frokost den 20. juni:<br />
Et groft flute med marineret kylling,<br />
salat, pesto og krydderier.<br />
Dig og din frokost<br />
Må vi se din<br />
madpakke?<br />
I skal huske at tanke op med ordentlig mad tre gange om dagen<br />
– I har nemlig brug for det og kan samtidig være forbilleder<br />
for eleverne, siger madeksperten på besøg i frokostfrikvarteret.<br />
Det er sådan også ok, siger lærerne. Men det er ikke altid<br />
lige let at leve op til.
Som lærer har du tyve minutter til at sætte<br />
et af døgnets vigtigste måltider til livs – og<br />
det sker enten sammen med eleverne eller<br />
på et støjende lærerværelse, hvor du også lige<br />
skal nå at snakke med kollegerne i den korte<br />
pause. Sådan får ernæringseksperten på besøg<br />
på Rødkilde Skole i Vanløse et typisk frikvarter<br />
beskrevet.<br />
”Det virker godt nok stressende med alle de<br />
mennesker, og man kan slet ikke høre, hvad folk<br />
siger. Her kan man ikke nå at slappe af, mens<br />
man spiser sin mad,” konstaterer Preben Vestergaard<br />
Hansen, der er magister i human ernæring<br />
på SUHR´S Videncenter.<br />
Sammen med to studerende på SUHR’S har<br />
han banket på på lærerværelset for at tjekke<br />
madpakker. Og mens en håndfuld lærere finder<br />
maden frem, forklarer Preben Vestergaard Hansen,<br />
at det er vigtigt, at man tager sig tid til at<br />
spise ordentligt, for frokosten skal udgøre 25-30<br />
% af det daglige kalorieindtag.<br />
”Det klarer man altså ikke med en klapsammen-mad.<br />
Der er en tendens til, at vi i hverdagen<br />
tager os for lidt tid til at spise – og allerede<br />
nu synes jeg, at jeg kan se det på lærernes mad<br />
her. Den bærer præg af, at frokosten bare er noget,<br />
der skal overstås,” siger Preben Vestergaard<br />
Hansen, og han bliver suppleret af studerende<br />
Louise Svendsen.<br />
”Vi er på vej mod en generation af madanalfabeter,<br />
der ikke kan lave mad selv, fordi<br />
flere og flere har den holdning, at mad bare skal<br />
overståes, og fordi udviklingen går i retning af,<br />
at vi køber mad udefra,” siger hun.<br />
Voksne forbilleder<br />
Selv om lærerne måske selv er ligeglade med, at<br />
madpakken ser lidt kedelig ud, og at de i ny og<br />
næ snupper en ret fra kantinen, så er madmagisteren<br />
og hans studerende enige om, at lærerne<br />
bør tænke over, hvilke signaler de sender til de<br />
børn, som de ofte spiser sammen med.<br />
”Vi træner børnene til at blive ligesom os. Min<br />
egen datter siger, at de ikke har tid til at spise i<br />
skolen, og det er bekymrende. Vi er så fokuserede<br />
på skemaer og alt det, børn skal lære – men<br />
der er jo masser af læring i at spise sammen, som<br />
man kunne udnytte,” mener Preben Vestergaard<br />
Hansen, og det er Louise Hansen enig i.<br />
”Det er meget vigtigt med forbilleder, og<br />
eleverne kigger både på lærere og venner. Som<br />
barn bytter man jo mad med dem, man godt<br />
kan lide, så der skal være tid til at spise, og det er<br />
godt med samvær omkring maden.”<br />
Vi ved det jo godt<br />
Nu får lærer Evy Olsen gennemgået sin madpakke,<br />
som i dag er risotto købt i kantinen. Hun<br />
lytter og nikker og siger, at hun godt ved, at hun<br />
kan gøre mere for at lave en lækker madpakke<br />
selv.<br />
”Det bliver underprioriteret, selv om jeg jo<br />
godt ved, hvad der er bedst. Men når jeg så kigger<br />
i køleskabet om morgenen, så gider jeg ikke<br />
altid og ender med at gå i kantinen. Hvis ikke<br />
jeg spiste så tit sammen med børnene og var rollemodel<br />
for dem, så tror jeg faktisk, at jeg ville<br />
falde i endnu oftere,” siger hun.<br />
Preben Vestergaard Hansen kan sagtens forstå,<br />
at hun falder for fristelsen til at gå i kantinen i<br />
en travl hverdag, og han forklarer, at det også er<br />
i orden, hvis bare udvalget af mad er varieret og<br />
godt.<br />
Mad gør rask<br />
I stolen ved siden af er Anna Baagøe blevet<br />
færdig med sin præmiemadpakke, der består af<br />
avocado og krebsehaler. Hun har på egen krop<br />
mærket, hvor vigtigt det er med god mad.<br />
”Jeg har aldrig været god til at få smurt madpakke,<br />
og tidligere spiste jeg ingenting, før jeg<br />
kom hjem fra arbejde. Men jeg har faktisk været<br />
småsyg hele sidste vinter og tænkte, at jeg var<br />
nødt til at gøre noget,” forklarer hun.<br />
Anna Baagøes metode til at komme over sygdommen<br />
var at lave lækre madpakker, som hun<br />
omhyggeligt forbereder, og det er nu lykkedes<br />
for hende i fem uger.<br />
”Jeg har altid haft energi, når jeg var på skolen,<br />
men gik så fuldstændig død, når jeg kom hjem.<br />
Jeg kan mærke, at det er ved at blive bedre nu,<br />
men det tager tid at fylde depoterne op. Men<br />
jeg vil stadig holde fast i de gode madpakker,”<br />
fortæller hun.<br />
<strong>God</strong>kendt<br />
Frikvarteret er ved at være forbi. Det har været<br />
tyve hektiske minutter, for alle lærerne skal<br />
tilbage til undervisningen. Og overordnet ser det<br />
ok ud, lyder den SUHR’Ske vurdering.<br />
”Det var kun leverpostejmaden, der rigtigt var<br />
slem. Men det er tankevækkende, at travlheden<br />
smitter af på madpakkerne. Man gider ikke<br />
rigtigt bruge tid på maden, når der ikke er<br />
ordentlig tid til at spise den.”<br />
”Men vi træner børn til at efterligne os, og<br />
undersøgelser viser, at børn efter 6. klasse dropper<br />
morgenmaden og begynder at købe deres<br />
frokost. Derfor er det vigtigt, at de voksne viser<br />
den rette vej med god morgenmad og frokost,”<br />
siger Preben Vestergaard Hansen.<br />
Selvfølgelig er det i orden at falde i engang<br />
imellem, men vi bør gøre lidt mere ud af maden<br />
i hverdagen.<br />
”Vi sløser i hverdagen - og så skal den have<br />
hele armen med grillfester og store middage i<br />
weekenden. Det kunne godt fordeles lidt bedre,”<br />
siger Preben Vestergaard Hansen.<br />
06/07<br />
”Frokosten skal<br />
udgøre 25 - 30<br />
procent af det daglige<br />
kalorieindtag,<br />
og det klarer man<br />
altså ikke med en<br />
klapsammenmad.”<br />
Preben Vestergaard Hansen,<br />
magister i human ernæring.<br />
Inspiration til madpakken?<br />
Spiser du sundt?<br />
Se det og meget mere på nettet<br />
på kbh018.kk.dk
Tekst: Kim Serup Rasmussen<br />
Foto: Lars Nybøll<br />
<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong><br />
Er det god <strong>ledelse</strong>, når chefen sætter sig på en bænk og håber<br />
på, at der kommer nogen og taler med ham? Er det god <strong>ledelse</strong>,<br />
når chefen sætter sin <strong>ledelse</strong>sstil til debat? Eller er det god<br />
<strong>ledelse</strong>, når centralforvaltningen bliver mere coach og mindre<br />
kontrollant? Et nyt, fælles grundlag for at lede medarbejdere<br />
på - ’<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong>’ - er ved at blive indført i hele forvaltningen<br />
– i dette tema tager vi temperaturen på god <strong>ledelse</strong> hos<br />
medarbejdere, chefer og eksperter.
<strong>BUF</strong>s syv strategiske temaer<br />
n Helhed og sammenhæng i<br />
børnenes liv med fokus på<br />
overgange<br />
n Samarbejde og dialog med<br />
brugerne af <strong>BUF</strong>’s tilbud<br />
n Inkluderende tilbud og fokus<br />
på tidlig indsats<br />
n Fagligt og økonomisk bæredygtige<br />
enheder<br />
n Politisk fastsatte mål og lokalt<br />
fagligt stærk <strong>ledelse</strong><br />
n Faglighed og kvalitet baseret<br />
på viden om effekt af indsatser<br />
n <strong>BUF</strong> som attraktiv arbejdsplads<br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
arbejder med syv<br />
strategiske temaer. KBH018<br />
sætter i hvert nummer et nyt<br />
tema under luppen.<br />
Søren Thorborgs<br />
frokost den 23. juni:<br />
Sandwich med kyl-<br />
ling og salat.<br />
Ledelse<br />
fra en bænk<br />
Lindetræets grene fejer henover taget på<br />
bussen, der møver sig tæt forbi en bænk.<br />
Bænken står i et t-kryds på Nørrebro, og<br />
her har distriktschef Søren Thorborg slået sig<br />
ned med kaffe og småkager.<br />
- Ved du præcis, hvor mange medarbejdere, du<br />
har, Søren Thorborg?<br />
Distriktschefen er i let og lyst sommertøj og<br />
matchende, ternet skjorte. Blikket bliver et<br />
øjeblik fjernt under den lyse sixpence.<br />
- Tre tusind, svarer han.<br />
- Cirka …<br />
Søren Thorborg griner.<br />
- Lige så mange som hele Vordingborg <strong>Kommune</strong>.<br />
For godt et år siden skiftede 51-årige Søren<br />
Thorborg skoleleder-jobbet i Utterslev ud med<br />
posten som øverste administrative chef for<br />
Distrikt Nørrebro. Der er meget ”håndværk” at<br />
lære og en ny tæthed til direktion og politikere<br />
at vænne sig til. Samtidig skal nærheden og loyaliteten<br />
over for hans egne ledere og medarbejdere<br />
tilgodeses. Dét kan være en svær balancegang,<br />
medgiver distriktschefen.<br />
- Jeg er virkelighedens repræsentant på de<br />
bonede gule – og omvendt, funderer han.<br />
Virkeligheden fås i rigelige mængder her i<br />
krydset mellem Korsgade og Griffenfeldsgade.<br />
Distriktschefen giver ikke noget entydigt svar<br />
på, hvorfor han har sat sig ud midt i trafikken.<br />
Men de ”meget tyndt og spredt” besatte<br />
medarbejdermøder omkring den pædagogiske<br />
visionsdebat er nok en af forklaringerne.<br />
- Møderne på bænken er et forsøg på at gå nye<br />
veje, men det er ikke raketvidenskab eller noget<br />
08/09<br />
Er det poppet at invitere et helt distrikts medarbejdere til<br />
fyraftenssnak på en bænk på Nørrebro? Nej, det er autentisk,<br />
siger distriktschefen, der kalder sig virkelighedens repræsentant<br />
på de bonede gulvet. To mandage i juni fyldte han termokanden,<br />
rykkede kontoret ud på en bænk og håbede på, at nogle<br />
medarbejdere ville komme forbi til en snak og en kop kaffe.<br />
specielt forkromet tiltag. Konceptet er simpelt<br />
og kræver allerhøjest lidt mod måske, siger<br />
Søren Thorborg.<br />
Brita Fabricius fra Murergården dukker op.<br />
Kaffe skænkes i krusene, og snakken bevæger sig<br />
hurtigt ind på relationen mellem distrikterne og<br />
centralforvaltningen.<br />
Forskellighed<br />
Søren Thorborg: Distrikterne skal lade sig inspirere<br />
af hinanden, men der må også være plads<br />
til en eller anden form for forskellighed. Med<br />
sammenlægningerne for eksempel passer den<br />
samme fremgangsmåde ikke nødvendigvis i to<br />
forskellige bydele. Men de gode metoder spredes<br />
og kopieres hurtigt.<br />
Brita Fabricius er enig: En <strong>ledelse</strong> skal vise<br />
tillid til den enkelte medarbejder, og i stedet for<br />
at se en organisation som en pyramide skal man<br />
hellere se os som ét stort netværk, hvor alle har<br />
et fælles mål om at nå et ordentligt resultat.<br />
Dagens kraftige og pludselige byger er afløst<br />
af tøvende solstrejf. Et par kolleger vinker, da de<br />
går forbi. En kølig blæst svøber sig om bænken<br />
og den stilfærdige myldretidstrafik udenom.<br />
- Men er det ikke lidt poppet, Søren Thorborg,<br />
at sætte sig herud på gaden for at komme i kontakt<br />
med sine medarbejdere?<br />
- Det er autentisk, svarer Søren Thorborg<br />
alvorligt.<br />
Brita Fabricius er cyklet til møde, og Søren<br />
Thorborg lægger låget på småkagerne og fortsætter:<br />
- At nogen får en tosset idé er sådan, nye ting<br />
opstår. Hvis vi skulle have været enige om det
”At jeg sidder her<br />
betyder, at dørtrinnet<br />
er blevet lidt<br />
lavere, næste gang<br />
en medarbejder får<br />
lyst til at ringe.”<br />
Søren Thorborg,<br />
Distriktschef Nørrebro<br />
<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong><br />
her, var det aldrig sket. Selv de medarbejdere,<br />
der ikke kommer i dag, vil have nemmere ved at<br />
ringe til mig fremover, fordi jeg har signaleret, at<br />
jeg er til rådighed, vurderer distriktschefen.<br />
- Ja, jeg gør det i hvert fald ikke for PR’s skyld,<br />
understreger han omhyggeligt.<br />
- Jeg vidste jo ikke, om jeg ville møde 50 protesterende<br />
medarbejdere med bannere eller bare<br />
én. Det er jo den chance, man tager.<br />
Og kun én medarbejder var, hvad der dukkede<br />
op den første mandag. Men Søren Thorborg<br />
ligner stadig en mand med en god ide, og ugen<br />
efter er distriktschefen atter på plads på bænken.<br />
Område<strong>ledelse</strong><br />
Inger Larsen fra den selvejende fritidsinstitution<br />
Møllegade er hurtigt på pletten og vil snakke fritidspædagogik.<br />
Hun får snart følgeskab af Maria<br />
Pilloni, leder af de fusionerende institutioner<br />
Blide og Nørretoppen, og fagsnakken går lystigt<br />
om samtænkning og område<strong>ledelse</strong> og forældresamarbejde.<br />
Låget vippes af kagedåsen, og der er<br />
igen hed kaffe i krusene.<br />
To mænd i mørkt street wear krydser pludselig<br />
den lille helle midt i trafikken, og gadeplansmedarbejderne<br />
Magnus Westergaard og Gökhan<br />
Karakus fra Detach blander sig i selskabet.<br />
- <strong>God</strong>t initiativ, Søren. Kan ellers ikke se,<br />
hvordan jeg lige skulle få tid til at hilse på dig,<br />
griner Magnus.<br />
Der er hyggelig trængsel omkring bænken. En<br />
ung pige spørger om vej til Blågårds Plads, en<br />
jyde med læsset trailer spørger efter en genbrugsplads<br />
i nærheden. En fuld mand med orange<br />
tænder og gammelt spyt i mundvigene sejler<br />
rundt om bænken og råber godmodigt.<br />
Timen blev til fem kvarter, og nu pakker<br />
distriktschefen for sidste gang kander, krus,<br />
småkager, sukker og skeer sirligt ned i de brune<br />
kurve. Søren Thorborg er meget tilfreds med<br />
”kvaliteten” af de to mandages snakke, og han<br />
har lidt svært ved at slippe bænken for sidste<br />
gang.<br />
- Alene det, at jeg sidder her, betyder at<br />
dørtrinnet er blevet lidt lavere, næste gang en<br />
medarbejder får lyst til at ringe eller maile, siger<br />
han.<br />
- Har du så fundet af, hvad god <strong>ledelse</strong> er, mens<br />
du har siddet her på bænken, Søren Thorborg?<br />
- At være til rådighed er et nøgleord, lyder<br />
svaret prompte.<br />
I alt fem medarbejdere lagde vejen forbi de<br />
to mandage. Det svarer til 0,17 procent af alle<br />
distriktets medarbejdere.<br />
Men smilet bliver hængende på Nørrebrochefens<br />
læber, da han hanker op i sin kurv og<br />
spadserer de få skridt tilbage til sit kontor. Til<br />
efteråret er Søren Thorborg tilbage på bænken,<br />
lover han.
Tekst: Jane Kofod<br />
Illustrationer: Llustra<br />
<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong><br />
Gult kort til<br />
chefen<br />
10/11<br />
Det er ingen kunst at formulere et papir for, hvordan chefen<br />
skal lede sine medarbejdere. Det svære er at praktisere det og<br />
som chef sætte sig selv til debat. Det er erfaringen fra Københavns<br />
<strong>Kommune</strong>s Ungdomsskole, hvor de sidste år selv gik i gang<br />
med at modernisere skolens <strong>ledelse</strong>sgrundlag. Og det er vejen<br />
frem, mener en professor, der vil sætte de lokale ledere fri og<br />
omdanne centralforvaltningen til coach.<br />
Tja – bum bum - Administrerende<br />
direktør i <strong>BUF</strong>, Else Sommer, sidder<br />
bøjet over sit bord og arbejder med den<br />
stillede opgave - at matche tre anonyme udsagn<br />
om god <strong>ledelse</strong> til henholdsvis en professor, en<br />
lærer og en skoleleder. Hvem siger hvad om god<br />
<strong>ledelse</strong> i en forvaltning som <strong>BUF</strong> anno 2008?<br />
Hun tænker, griner og siger så:<br />
- Nu prøver jeg: Det er den lokale leder, der<br />
siger: ”De visionære ting kan man hurtigt blive<br />
enige om. Hvem vil være uenig i, at man skal<br />
have anerkendende <strong>ledelse</strong>. Det svære er at nå<br />
dertil, hvor lederen så også er en anerkendende<br />
leder”.<br />
Men nej - udsagnet kommer ikke fra en lokal<br />
leder, men derimod fra en lærer på Københavns<br />
<strong>Kommune</strong>s Ungdomsskole.<br />
Og så forlader vi for en stund Else Sommer og<br />
vender os i stedet mod KKU. For her tog <strong>ledelse</strong>n<br />
allerede sidste år fat på at finde fælles fodslag<br />
i måden, som KKU-lederne skal lede på, og<br />
dermed er KKU nået et godt stykke længere end<br />
centralforvaltningen i arbejdet med et moderne<br />
<strong>ledelse</strong>sgrundlag.<br />
Det er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget,<br />
der har besluttet, at hele forvaltningen skal<br />
have et fælles grundlag at lede medarbejderne ud<br />
fra. På lokale debatmøder og fælles stormøder<br />
har medarbejderne haft mulighed for at komme<br />
med deres bud på god <strong>ledelse</strong>, og forårets debat<br />
skal munde ud i et fælles <strong>ledelse</strong>sgrundlag ’<strong>God</strong><br />
<strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong>’ efterfulgt af lederevalueringer og<br />
uddannelsesforløb.<br />
Ude på Københavns <strong>Kommune</strong>s Ungdomsskole<br />
siger lederen, Kim Brynaa, at det nemmeste<br />
af øvelsen er at formulere et fælles <strong>ledelse</strong>sgrundlag.<br />
Det svære kommer, når det skal<br />
praktiseres.<br />
- Her på skolen havde vi et <strong>ledelse</strong>sgrundlag<br />
fra sidst i halvfemserne. Men vi kunne ikke finde<br />
det, da vi ville modernisere det. Det lå som et<br />
glemt papir i en skuffe og var på ingen måde<br />
nærværende, smiler han.<br />
Stil dig til debat<br />
KKU tilbyder fritidsundervisning for unge mellem<br />
13 og 18 år fra hele København. Hvert år<br />
tilmelder 6000 elever sig fag som syning, dansk<br />
som andetsprog eller eksamenstræning, tager en<br />
sen 10. klasse eller deltager i særlige tilbud for<br />
socialt udsatte unge.<br />
Og selv om Kim Brynaa beskriver skolen som<br />
traditionelt hierarkisk opbygget, ser han det ikke<br />
som sin ypperste <strong>ledelse</strong>sopgave at diktere, hvad<br />
medarbejderne skal. Nej, han skal gøre skolens<br />
mål tydelige og nærværende for medarbejderne.<br />
- Et mål kan være, at flere unge skal begynde<br />
en ungdomsuddannelse. Der skal hver medarbejder<br />
overveje, hvordan de kan bidrage til det<br />
mål. For eksempel har vi etableret lørdagsundervisning<br />
for frafaldstruede gymnasieelever, og det<br />
kom efter en ideudvikling mellem ansatte hos<br />
os og ansatte på Metropolitanskolen, siger Kim<br />
Brynaa.<br />
Efter at det gamle <strong>ledelse</strong>spapir blev fisket<br />
frem fra skuffen, gik arbejdet i gang.
Kim Brynaas<br />
frokost den 23. juni:<br />
Hjemmebagt bolle med Gouda<br />
- hen over tastaturet. Et par<br />
klargjorte økologiske gulerødder<br />
kommer måske op af tasken,<br />
måske vender de hjem i al<br />
ubemærkethed.<br />
<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong><br />
Først formulerede <strong>ledelse</strong>n et nyt <strong>ledelse</strong>sgrundlag.<br />
At medarbejderne først blev spurgt efterfølgende<br />
vakte en vis kritik.<br />
- Men vi valgte at holde fast i, at <strong>ledelse</strong>n<br />
har ansvaret for at definere et grundlag for den<br />
<strong>ledelse</strong>, der udøves her. I øvrigt er målet jo ikke<br />
et papir. Målet er debatten og holdningsændringer<br />
hos både ledere og medarbejder. <strong>God</strong> <strong>ledelse</strong><br />
kræver mod og vilje til at debattere, hvad chefen<br />
rent faktisk går rundt og gør, siger skolelederen<br />
og peger på, at skolen stadig er i opstartsfasen.<br />
- Men forudsætningen for succes – det er at<br />
ville og turde debatten med medarbejderne.<br />
Det nye <strong>ledelse</strong>sgrundlag hos KKU er helt bevidst<br />
holdt kort – fem letlæste sider, der blev sat<br />
til debat i først skolens afdelingssamarbejdsudvalg<br />
og videre ud i de lokale samarbejdsudvalg.<br />
Resultat indtil videre: Berøringsangsten blandt<br />
medarbejderne er klart for nedadgående, mener<br />
Kim Brynaa.<br />
- I dag oplever vi, at medarbejdere går til<br />
chefen og kommentere på noget, som vedkommende<br />
gjorde dagen før, og slutter af med at<br />
sige, at det funker ikke, og i øvrigt er det heller<br />
ikke i overensstemmelse med <strong>ledelse</strong>sgrundlaget<br />
– du får det gule kort, fortæller han begejstret og<br />
pointerer, at skolens ledere samtidig er begyndt<br />
at se på <strong>ledelse</strong> som regulært fag.<br />
Skal udfordres<br />
- Før handlede vores møder om penge, drift og<br />
konkrete aktiviteter. Nu mødes vi også for at tale<br />
om, hvordan vi hver især håndterer sygefravær<br />
eller inddrager medarbejderne – vi skal simpelthen<br />
udfordres af hinanden og medarbejderne.<br />
Byhøjskolen hører under KKU, og her tror<br />
tillidsrepræsentant for lærerne på Byhøjskolen,<br />
Pernille Norbrink, på projektet med at skabe et<br />
nyt og nærværende <strong>ledelse</strong>sgrundlag. Men alt er<br />
stadig så nyt, at det er svært at komme med nagelfaste<br />
konklusioner – selv om ét står klart for<br />
Pernille Norbrink: Den virkelige udfordring, der<br />
handler om at nå de fine mål, kommer først nu.<br />
- Det er rigtig fint at sætte <strong>ledelse</strong>sstilen til<br />
debat, og vi har hos os i vores lokale samarbejdsudvalg<br />
diskuteret forskellige måder at gribe debatten<br />
an på. Skal vi lave spørgeskema, eller skal<br />
vi vælge nogle områder ud, som vi så arbejder<br />
med - fx anerkendelse og feedback. Og skal vi i<br />
så fald placere lederen på en stol i midten af en<br />
rundkreds og sige: Du er ikke anerkendende nok<br />
- eller kan vi finde en mere konstruktiv måde at<br />
gøre det.<br />
Ligegyldigt papir<br />
I hvert fald kræver øvelsen ifølge tillidsrepræsentanten<br />
noget af både <strong>ledelse</strong> og de enkelte medarbejdere.<br />
Medarbejderne skal tage handsken op<br />
og være parat til at åbne munden.<br />
- Men det tror jeg nu ikke vil blive det store<br />
problem. Vi underviser jo teenagere, og her duer<br />
det ikke at være konfliktsky.<br />
Og lederne – de skal være parat til at ændre en<br />
måske fastindgroet adfærd, og det tager tid og<br />
energi. Pernille Norbrink uddyber fra sit eget liv.<br />
- Jeg underviser i kunst og ville gerne også<br />
undervise i samtidskunst og tog derfor nogle<br />
kurser. Så troede jeg, at nu kunne jeg det. Men<br />
samtidskunst er så grundlæggende anderledes<br />
at undervise i, fordi læreren ikke skal komme<br />
med færdige og sande svar. Her skal eleven selv<br />
finde svaret. Det tog mig næsten to år at lære det
ordentligt – også selv om jeg erkendelsesmæssigt<br />
forstod faget, pointerer hun.<br />
Spørger man Pernille Norbrink, om hun<br />
foretrækker et lokalt papir om god <strong>ledelse</strong> frem<br />
for et fælles for hele forvaltningen, er hun ikke i<br />
tvivl: Et lokalt.<br />
- For det kan tilpasses lige præcis vores situation<br />
på Byhøjskolen, og det giver nok mere<br />
ejerskab, siger hun.<br />
Sæt dem fri<br />
Professor i offentlig <strong>ledelse</strong> på Copenhagen<br />
Business School, Niels Åkerstrøm Andersen,<br />
er ikke i tvivl om, hvad han helst vil: Sætte de<br />
lokale ledere fri.<br />
- Den helt store udfordring for kommunerne<br />
i dag er at undgå at tale i to tunger: Med den<br />
ene råbe ”Vær selvstændig” og med den anden<br />
fortsætte med at kræve et gammeldags dokumentations-<br />
og kontrolsystem. <strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i en<br />
forvaltning i dag handler mere om for eksempel<br />
hjælpe lederne i det yderste led med at lave deres<br />
egen strategi for god <strong>ledelse</strong> frem for at tro, at et<br />
fælles papir kan rumme den kompleksitet, der er<br />
derude, siger han.<br />
Niels Åkerstrøm Andersen peger på, at der var<br />
engang, hvor skolen, børnehaven og fritidshjemmet<br />
var et sted med en klar funktion. I skolen<br />
handlede det for eksempel om at lære ungerne<br />
noget. Men den tid er for længst forbi.<br />
- I dag forventer vi, at folkeskolen bidrager<br />
til integration, opbygger partnerskaber med<br />
forældre og foregriber psykiske og sociale problemer.<br />
Og det gør en stor forskel, når vi taler god<br />
<strong>ledelse</strong>.<br />
Før i tiden var lederen af en børne- eller<br />
ungdomsinstitution langt hen ad vejen en<br />
administrator, der skulle administrere kommunens<br />
og rådhusets rammer. Men i dag skal den<br />
lokale leder styre en egentlig organisation, der<br />
skal definere egne målsætninger, og derfor skal<br />
centralforvaltningen skrue ned for kontrollen og<br />
op for coach-rollen.<br />
- Man må blande sig mindre i traditionel forstand<br />
og blive mere vejledende, siger han.<br />
I bestemmer<br />
Det er ikke sådan, at Niels Åkerstrøm Andersen<br />
vil kaste al dokumentation og kontrol overbord.<br />
Men hvorfor ikke lade den enkelte skoleleder<br />
være med til at bestemme, hvad der skal dokumenteres,<br />
så det også kan bruges til at udvikle<br />
den enkelte skole, spørger han.<br />
Enig, siger administrerende direktør i Børne-<br />
og Ungdomsforvaltningen, Else Sommer. Kravet<br />
om dokumentation er blevet for stort og skal<br />
skæres for at give mere rum til lokal <strong>ledelse</strong>.<br />
- <strong>God</strong> dokumentation er det, som også den<br />
lokale leder kan bruge til noget.<br />
Hun er også med på vigtigheden af at skabe<br />
et klima, hvor chefen sætter sin <strong>ledelse</strong>sstil til<br />
debat, for det giver ”en tryg arbejdsplads”. Men<br />
hun holder fast i nødvendigheden af et fælles<br />
<strong>ledelse</strong>sgrundlag.<br />
- Tag medarbejderudviklingssamtaler, hvor vi<br />
sætter nogle overordnede rammer – for eksempel<br />
skal man drøfte den fremtidige udvikling for<br />
den enkelte medarbejder. Men hvordan selve<br />
samtalen skal foregå, må være op til den enkelte<br />
arbejdsplads, forklarer Else Sommer.<br />
Pres fra staten<br />
Samtidig mener hun, at netop arbejdet med et<br />
fælles <strong>ledelse</strong>sgrundlag for hele forvaltningen er<br />
en måde at sætte de lokale diskussioner i gang<br />
på – og det er nødvendigt i en tid, hvor staten<br />
lægger stort pres på kommunerne.<br />
- <strong>Kommune</strong>rne skal præstere mere og mere<br />
for de samme penge, og det skaber usikkerhed<br />
og utryghed blandt medarbejderne. Hvis vi skal<br />
lette noget i det pres ude hos medarbejderne,<br />
skal vi have netværk af lokale ledere og medarbejdere<br />
til at sprudle.<br />
Desuden har <strong>BUF</strong> fra start været ude i en<br />
kraftig oprydningsturbulens, der ifølge direktøren<br />
har krævet en høj grad af dikterende <strong>ledelse</strong><br />
ovenfra og ned og har punkteret arbejdet med<br />
at sikre fødekæden af input fra medarbejderne i<br />
marken til forvaltningen.<br />
- Den streng har været præget af for meget<br />
tilfældighed hidtil. Men nu er vi nået dertil,<br />
hvor vi kan begynde at arbejde med det. Man<br />
kan forestille sig to scenarier: Når politikerne vil<br />
noget, kan en centraladministration skrive papir<br />
efter papir - eller lokale ledere og medarbejderne<br />
kan sprudle af ideer og initiativ og vise vejen.<br />
Det er det sidste scenarie, som er interessant,<br />
og at komme derhen kræver gode ledere og klar<br />
kommunikation, siger Else Sommer.<br />
12/13<br />
”<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> kræver<br />
mod og vilje til<br />
at debattere det,<br />
som chefen rent<br />
faktisk går rundt<br />
og gør. Forudsætningen<br />
for succes<br />
er at ville og turde<br />
debatten med medarbejderne.”<br />
Kim Brynaa, leder af Københavns<br />
<strong>Kommune</strong>s Ungdomsskole<br />
Hvordan lyder professorens<br />
fulde analyse? Er jeg en god<br />
leder? De fem <strong>ledelse</strong>sstile i<br />
<strong>BUF</strong> – hvordan ser de ud?<br />
Se det og meget mere på nettet<br />
på kbh018.kk.dk.
Tekst: Henrik Førby Jensen<br />
Foto: Lars Nybøll<br />
”Lederen skal se<br />
og lægge mærke til<br />
den enkelte. Men<br />
hvordan gør hun<br />
det? Det er jo ikke<br />
gjort med at sige<br />
godmorgen.”<br />
Anni Jørgensen, pædagog<br />
Stig Schiermers<br />
frokost den 1. juni:<br />
Tre stk smørrebrød fra kantinen<br />
med roastbeef, flæskesteg og<br />
leverpostej. Et glas vand<br />
<strong>God</strong> <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong><br />
Vi forstår ikke<br />
spørgsmålene...<br />
Et af forårets åbne stormøder om god <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong> stillede<br />
store krav til deltagerne, der efterlyste et debatoplæg, der var til<br />
at forstå, ledere, der husker at evaluere projekter og en forvaltning,<br />
der ikke vil det hele på den halve tid.<br />
En skyfri himmel og strålende forårssol<br />
lokker med en tur i parken eller en kølig<br />
drik på fortovscafeen. Ikke til debatmøde<br />
i et kælderlokale på Rådmandsgades Skole om<br />
’god <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong>’. 50 medarbejdere fra distriktet<br />
har tilmeldt sig - under 30 dukker op.<br />
Ved forreste bord sidder konstitueret leder<br />
Susanne Lidsmoes sammen med tre pædagoger<br />
fra Småbørnenes Forsamlingshus i Nordvest –<br />
Anni Jørgensen, Katayon Yazdanyar og Ingerlise<br />
Lihen. Først skal der i små grupper svares på en<br />
række spørgsmål. Vejret trækkes dybt, da kollegerne<br />
om bordet går i gang med arbejdet.<br />
- Puh. Det er meget, meget svært at svare på.<br />
Vi forstår jo ikke engang spørgsmålene, sukker<br />
Anni pludselig.<br />
Hun kigger rundt ved bordet. Gruppen er<br />
nået til spørgsmål fire under ”strategisk <strong>ledelse</strong>”:<br />
”Lederen har forståelse og respekt for de arbejdsvilkår<br />
og den dialog med det politiske niveau,<br />
der karakteriserer en politisk ledet organisation,<br />
herunder afspejler og forklarer Børne- og<br />
ungdomsudvalgets og Borgerrepræsentationens<br />
beslutninger over for brugere og medarbejdere.”<br />
Især personale<strong>ledelse</strong><br />
Men inden de fire pædagoger går i gang med<br />
spørgsmålene, byder vært og udviklingschef Stig<br />
Schiermer velkommen i kælderen. Han fortæller<br />
lidt om <strong>BUF</strong>’s værdier og formålet med rækken<br />
af debatmøder - nemlig at komme med ideer og<br />
indspark til forvaltningens nye <strong>ledelse</strong>sgrundlag.<br />
Alle forslag vil blive skrevet ned, forsikrer Schiermer<br />
og giver deltagerne en mailadresse, hvis<br />
medarbejderne omkring de syv borde kommer<br />
på flere ideer efter mødet.<br />
Dialogmødet er det tredje i rækken. Interessen<br />
samler sig først og fremmest om personale<strong>ledelse</strong>,<br />
oplever Schiermer.<br />
- Diskussionerne skal først og fremmest foregå<br />
ude på arbejdspladserne. Mødet her er en ekstra<br />
ventil for frustrationer, men bestemt også for<br />
at få medarbejdernes gode ideer til, hvordan vi<br />
skaber bedre <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong>, fortæller forvaltningens<br />
udviklingschef.<br />
Kuglepenne kradser løs på deltagernes blokke<br />
under hans oplæg. Så breder en mumlen sig ved<br />
bordene. Diskussionen er i gang. Hvad pokker<br />
er god <strong>ledelse</strong>?<br />
Skubbet til side<br />
Anni: Det er vigtigt, at lederen ser og hører og<br />
lægger mærke til den enkelte. Men hvordan<br />
gør hun det? Det er jo ikke gjort med at sige<br />
godmorgen.<br />
Ingerlise: Det er noget med at opspore folks<br />
kompetencer. Så man ikke selv skal banke<br />
på døren og sige: ”Jeg er altså smaddergod til<br />
regnskab”. Man ser jo lederens fokus, når hun<br />
siger: ”Jeg har lagt mærke til, at I tit laver mad<br />
i Brumbassen. Hvordan kunne I tænke jer at<br />
udvikle det?<br />
Anni: Det kunne være fedt.<br />
Katayayon: Der skal være mulighed for at<br />
udvikle sig. Jeg var med til at lave det dér integrationsprojekt,<br />
men der var aldrig tid til at evaluere<br />
det. Jeg forventer, at lederen viser interesse<br />
for, hvorfor projekter bliver opgivet. Hvis folk<br />
bliver skubbet til side, bliver de bare mere og<br />
mere passive.<br />
Ingerlise: Ja, lederen skal se det som en fordel,<br />
når man viser initiativ, og ikke som en uhyggelig<br />
risiko for afspadsering.<br />
Anni: Og man skal i retning af en flad orga-
nisation, så lederen kommer ud af kontoret. En<br />
pædagog er jo ikke uddannet til at lave kontorarbejde.<br />
Nogle af de opgaver kan en HK’er lave.<br />
Det andet opfatter jeg altså ikke som effektiv,<br />
administrativ <strong>ledelse</strong>.<br />
Vil for meget<br />
Der er mindre ilt i lokalet nu. Diskussionen<br />
bliver mere og mere springende, og under den<br />
fælles opsamling skydes der sporadisk.<br />
- Den gode leder har et helhedssyn på barnet.<br />
Hvor ville det være godt, hvis vi kan få et bedre<br />
samarbejde på tværs af forvaltningerne, siger en<br />
kvinde fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.<br />
- Visionerne og intentionerne er gode, men alt<br />
for meget detailstyring præger <strong>BUF</strong>. Man vil for<br />
meget på alt for kort tid, og det er mødet i dag<br />
desværre også udtryk for, mener en anden.<br />
- Og så skal de fjerne fingrene fra, om vi går i<br />
Netto eller Fakta, siger en tredje.<br />
Snakken humper videre i gruppen.<br />
- ”Resultatstyring”. Det er vel også noget med<br />
dokumentation, hvis man skal oversætte det til<br />
pædagogsprog, tænker Ingerlise højt, men ingen<br />
tænker med.<br />
Anni: Det er godt nok sent på dagen, når man<br />
har været på stranden og i skoven med børnene.<br />
Jeg sidder og falder helt sammen.<br />
Ingerlise: Det handler jo også om rekruttering.<br />
Anni: Det har du ret i. Hvis vi kan gå op i<br />
Føtex og hente et par ansatte, gør vi jo det. Vi<br />
kan simpelthen ikke få de uddannede.<br />
Katayon: Jeg tror, det er vigtigere med fastholdelse.<br />
Folk kommer og går jo.<br />
Og så rejser de sig selv og går. Mødet er slut,<br />
og der er stadig nogle timer at nyde det gode<br />
vejr i.<br />
14/15<br />
Hvordan lød spørgsmålene i<br />
debatoplægget?<br />
Se det og meget mere på nettet<br />
på kbh018.kk.dk
”I dag ville jeg nok<br />
have formuleret det<br />
anderledes. Men<br />
grundlæggende<br />
synes jeg, det er et<br />
godt oplæg.”<br />
Stig Schiermer, Udviklingschef<br />
Tekst: Henrik Førby Jensen<br />
Foto: Lars Nybøll<br />
<strong>BUF</strong>-djævlen spørger<br />
Der fandt du også<br />
den mest knudrede<br />
Stig Schiermer. Du er Udviklingschef i Center<br />
for Ressourcestyring og har planlagt og ledet<br />
de åbne møder om god <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong>. Hvorfor<br />
laver <strong>BUF</strong> de møder?<br />
- Fordi vi gerne vil inddrage så mange som muligt<br />
i diskussionen. Vi vil gerne have en løbende<br />
diskussion om god <strong>ledelse</strong>, og vi vil gerne have en<br />
form for <strong>ledelse</strong>sevaluering.<br />
Hvad skal medarbejderne bruge møderne til?<br />
- Den måde, som lederen udøver sin <strong>ledelse</strong> på,<br />
er jo et vilkår for medarbejderne. De skal jo også<br />
have indflydelse og give udtryk for, hvad der skal<br />
til for at de synes, det er godt.<br />
Hvorfor lægger I møderne sidst på eftermiddagen,<br />
hvor folk er dødtrætte?<br />
- Fordi det er det tidspunkt, hvor flest har mulighed<br />
for at deltage. Af hensyn til pædagogerne<br />
burde vi nok have lagt nogle af møderne om formiddagen.<br />
Men det er lidt intuitivt nogle gange,<br />
og der er nu engang flest, der kan om eftermiddagen.<br />
På Rådmandsgades Skole var der tilmeldt 50<br />
deltagere, men kun under 30 dukkede op. Er<br />
det tilfredsstillende?<br />
- Jeg havde da gerne set flere deltagere, men man<br />
skal huske på, at de åbne møder er tænkt som<br />
en ventil. Lederen på den enkelte institution har<br />
også skulle tage initiativ til dialog med medarbejderne<br />
om god <strong>ledelse</strong>. Og hvis der så er nogle, der<br />
af en eller anden grund ikke har haft mulighed<br />
for at deltage i de møder, havde vi de åbne møder.<br />
De er også tænkt som som inspiration til at<br />
diskutere videre på arbejdspladsen. Men det har<br />
aldrig været meningen, at de åbne møder skulle<br />
klare debatten om god <strong>ledelse</strong> i <strong>BUF</strong>.<br />
Hvem har formuleret de emner, medarbejderne<br />
skulle tage stilling til på de åbne møder?<br />
- Det har organisationen som sådan. Det er styret<br />
af Københavns <strong>Kommune</strong>s værdier og <strong>BUF</strong>’s<br />
mission, vision og strategi. Det er de retningsgivende<br />
beslutninger, der har været grundlaget for<br />
formuleringerne.<br />
<strong>BUF</strong>-djævlen vil du støde på, hver gang du åbner KBH018<br />
Kan du forstå, hvis en træt medarbejder har<br />
svært ved at forholde sig til den her formulering:<br />
”Lederen har forståelse og respekt for<br />
de arbejdsvilkår og den dialog med det politiske<br />
niveau, der karakteriserer en politisk ledet<br />
organisation, herunder afspejler og forklarer<br />
Børne- og ungdomsudvalgets og Borgerrepræsentationens<br />
beslutninger over for brugere og<br />
medarbejdere”?<br />
- Ja. Der fandt du også den mest knudrede af dem<br />
alle sammen. Vi har i så stor udstrækning som<br />
muligt anvendt strategiens formuleringer. Senere<br />
er strategien blevet ændret, og formuleringerne er<br />
blevet mere enkle.<br />
Hvad hindrede jer i at formulere oplægget på<br />
forståeligt dansk i første omgang?<br />
- I dag ville jeg nok have formuleret det anderledes.<br />
Men det er jo en kompleks problemstilling.<br />
Er der nogle ting, du synes kunne været gjort<br />
bedre fra forvaltningens side i forhold til de<br />
åbne møder?<br />
- Ideelt set havde det nok været godt, hvis det<br />
havde ligget på et andet tidspunkt på året (end<br />
april, red). Skolerne er i fuld gang med at planlægge<br />
næste skoleår, og institutionerne er midt i<br />
en pædagogisk visionsdebat. Men alle er glade for<br />
at diskutere god <strong>ledelse</strong>. Og grundlæggende synes<br />
jeg, at det er et godt oplæg.<br />
Hvad blev der sagt på de åbne debatmøder?<br />
Hvordan lyder værdierne i Københavns <strong>Kommune</strong><br />
og <strong>BUF</strong>s vision, mission og strategi?<br />
Se det og meget mere på nettet på kbh018.<br />
kk.dk
Charlotte Hoff er 43 år og<br />
underviser i matematik og<br />
billedkunst på Nyboder Skole;<br />
derudover er hun tilknyttet<br />
specialcenteret og er læsevejleder.<br />
Hun cykler hver dag til<br />
og fra arbejde - fra Frederiksberg<br />
til Nyboder Skole på<br />
Østerbro og tilbage igen.<br />
Tekst: Gurli Nielsen<br />
Foto: Lars Nybøll<br />
Charlotte Hoffs<br />
frokost den 17. juni:<br />
Rester fra aftensmaden: salat<br />
med ris, marinerede kalkunstykker,<br />
majskolber og tomater, et stk.<br />
rugbrød og en gulerod. Masser af<br />
vand.<br />
Vi cykler til arbejde<br />
16/17<br />
Cykelmyggen<br />
fra Nyboder Skole<br />
Dem fra Ålholm Skole gjorde det. Dem fra Børnehaven Månestrålen<br />
gjorde det og også Støtte, Rådgivning og Sundhedsfolkene<br />
i forvaltningen - alle cyklede de med i den årlige kampagne ’Vi<br />
cykler til Arbejde’. På Nyboder Skole sætter de hold hvert år. I<br />
år var de 20, og tilsammen cyklede de 2.136 kilometer – som<br />
fra København til Napoli. KBH018 cyklede en tidlig maj-morgen<br />
med Charlotte Hoff gennem byen på vej til arbejde.
Motionen<br />
”Jeg cykler hver dag, det<br />
giver god motion og tid til at<br />
tænke. Og så er det hurtigt<br />
og nemt at komme igennem<br />
byen på cykel. Jeg giver kun<br />
op, når det er meget isglat.<br />
Så tør jeg ikke cykle og<br />
tager i stedet med det offentlige,<br />
men det sker måske én<br />
gang om året. Jeg kan faktisk<br />
ikke undvære mine daglige<br />
cykelture.”<br />
Vi cykler til arbejde
Kollegaerne<br />
”Jeg er varm fortaler for, at<br />
mine kollegaer også skal køre<br />
med hjelm. Min skoleleder<br />
havde fået foræret en hjelm<br />
af sin mor, men brugte den<br />
ikke. På et tidspunkt blev hun<br />
skubbet ud på vejen af en<br />
anden cyklist - uden at der<br />
skete noget. Efter den hændelse<br />
fandt hun hjelmen frem,<br />
og den er blevet brugt siden.<br />
Også vores skolesekretær<br />
cykler med hjelm - jeg synes,<br />
at det er et godt signal for<br />
<strong>ledelse</strong>n at sende som rollemodeller.<br />
Og for nylig havde en kollega<br />
fødselsdag, her forærede<br />
vi hende en cykelhjelm.”<br />
18/19<br />
Hjernecellerne<br />
”Hjelmen er en fast del<br />
af min påklædning, når jeg<br />
cykler - jeg synes, at det er<br />
uansvarligt andet. Hvis jeg en<br />
morgen står nede ved cyklen<br />
og opdager, at jeg har glemt<br />
hjelmen, så løber jeg op efter<br />
den, for jeg har noget, jeg skal<br />
passe på.”
Bag ”Vi cykler til arbejde”<br />
står Dansk Cyklist Forbund<br />
og Dansk Firmaidrætsforbund.<br />
Kampagnen startede<br />
i 1997 efter inspiration fra<br />
Norge. Allerede første år<br />
deltog 30.000. De seneste<br />
fem år har mellem 90.000 og<br />
105.000 cyklet med hvert år.<br />
Hovedpræmien var i år en<br />
oplevelsesrejse til Canada, og<br />
den gik til de seks deltagere<br />
på holdet Bjergcyklisterne<br />
fra Bjergby-Mygdal Skole nær<br />
Hjørring.<br />
Hvem indånder mest forurenet<br />
luft – cyklister eller bilister?<br />
Hvor langt cykler jeg egentlig<br />
hver dag?<br />
Se det og meget mere på nettet<br />
på kbh018.kk.dk<br />
Vi cykler til arbejde
Hvad blev sagt på de lokale<br />
debatmøder<br />
Se det og meget mere på nettet<br />
på kbh018.kk.dk<br />
Erik Nielsens<br />
frokost den 24. juni:<br />
Kød-lasagne med gulerod og<br />
argurk-stave, og vand til.<br />
Mail-debat<br />
20/21<br />
Pædagogiske visioner<br />
Det pædagogiske arbejde i de københavnske børneinstitutioner<br />
skal løftes, mener politikerne. Det skal ske ved at lade pædagogers<br />
og forældres indsigt danne idégrundlag for politikernes<br />
beslutninger, når de i nær fremtid blandt andet skal se på den<br />
fremtidige struktur for fritidsområdet i København. KBH018<br />
har bedt en politiker og en pædagog diskutere den forudgående<br />
pædagogiske visionsdebat.<br />
Efter sammenlægningerne på skole- og daginstitutionsområdet skal fritidsområdet tilpasses til den<br />
nye struktur. Forvaltningen udarbejder et forslag, som skal behandles politisk d. 3. september.<br />
Derefter kommer forslaget i høring, inden den endelige vedtagelse ultimo oktober. Men allerede i<br />
marts mødtes mere end 500 københavnske pædagoger, fagfolk og eksperter for at søsætte den ’pædagogiske<br />
visionsdebat’. Efterfølgende blev der inviteret til borger- og medarbejdermøder, og input og<br />
ideer blev samlet op i et inspirationskatalog til politikernes videre arbejde.<br />
Fra: Erik Nielsen, pædagog i Hylet Indre by<br />
Til: Lars Rasmussen<br />
Emne: Visionsdebat<br />
Kære Lars Rasmussen<br />
Den visionsdebat, der har foregået i maj måned, har for mange af os været spændende og kan<br />
give hele området et fælles løft. At være med til at debattere giver stor arbejdsglæde - men det<br />
kræver også, at man så også er med til at sætte dagsordenen.<br />
Hvis vi som medarbejdere ikke kan se vores fingeraftryk på det færdige resultat, så kan en<br />
debat, der skulle give gejst og arbejdsglæde, få den modsatte effekt. Deltagerne får svært ved at<br />
sætte sig op til senere debatter, og kommunen/arbejdsgiveren taber en god mulighed på gulvet.<br />
Da vi i tidernes morgen arbejdede med den Pædagogiske Perspektivplan, havde vi mange gode<br />
debatter. Repræsentanter for pædagogerne var med i skriveprocessen, og arbejdet blev løbende<br />
fremlagt for de andre pædagoger i lokalområderne. Arbejdet tog den tid, som det skal tage, når<br />
det er grundlaget for det pædagogiske arbejde i Københavns <strong>Kommune</strong>.<br />
Visionsdebatten har været afviklet meget hurtig. Hurtig afvikling kan opfattes som et signal om,<br />
at vigtigheden af arbejdet ikke skattes så højt!<br />
Og så skal økonomi og visioner hænge sammen. Mange processer skydes i gang, fordi budgettet<br />
skal reduceres. Derfor risikerer den pædagogisk visionsdebat at skabe utryghed og bekymring -<br />
for hvad er man som pædagog nu med til at sætte i gang.<br />
Hvis vi i Københavns <strong>Kommune</strong> sammen skal skabe visioner, der giver engagerede, fagligt<br />
dygtige pædagoger med stor arbejdsglæde, gejst og mod på forandringer, er det vigtigt, at der<br />
følger penge med. Pengene bør ikke tages fra de penge, som vi har i forvejen, for så forringes<br />
det pædagogiske arbejde blot på andre områder.<br />
Med venlig hilsen Erik Nielsen.
Lars Rasmussens<br />
frokost den 31. juli:<br />
En pære, en banan og en samosa<br />
med oksekød og en sesamsnack.<br />
Mail-debat<br />
Fra: Lars Rasmussen (A) Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget<br />
Til: Erik Nielsen<br />
Emne: SV: Visionsdebat<br />
Kære Erik Nielsen<br />
Jeg er ked af, hvis du mener, at der ikke har været nok tid til den pædagogiske visionsdebat, og<br />
at du har det indtryk, at vigtigheden af det pædagogiske arbejde ikke værdsættes højt nok.<br />
Jeg mener i høj grad, at det pædagogiske arbejde er vigtigt, og at det er pædagogerne selv, som<br />
skal afgøre, hvilke metoder og arbejdsformer med videre som er bedst for dem selv og de børn<br />
og unge, som de arbejder med. Jeg har absolut intet ønske om, at vi fra politisk hold skal sidde<br />
og detailstyre det pædagogiske arbejde.<br />
Derfor har jeg også stemt imod, hver gang andre politikere i Borgerrepræsentationen har<br />
prøvet at diktere hvilke pædagogiske metoder, man skal bruge. Og jeg har dagligt via mit politiske<br />
arbejde en god kontakt til mange dygtige pædagoger, som jeg lytter til.<br />
For alle de dygtige pædagoger, som vi har i Københavns <strong>Kommune</strong>, skal bestemt tages alvorligt i<br />
alle former for debatter.<br />
Med venlig hilsen Lars Rasmussen.<br />
Fra: Erik Nielsen, pædagog i Hylet Indre by<br />
Til: Lars Rasmussen<br />
Emne: SV SV: Visionsdebat<br />
Kære Lars Rasmussen<br />
Personligt mener jeg, at debatten aldrig skal stoppe – det er nemlig en stadig udveksling af<br />
meninger og argumenter, som gør en forskel – ikke et papir. Så debat – ja tak – til enhver tid.<br />
Når det er sagt, efterlyser jeg en kommentar til min bekymring om pengene - følger der penge<br />
med til forandringer og nyskabelser? Gør der ikke det, er jeg bange for, at den gejst og arbejdsglæde,<br />
der har været kendetegnet ved den nu overstået pædagogiske visionsdebat, fuser ud og<br />
bliver til vrede og frustration.<br />
Det virker nemlig som om, at vi selv skal finansiere fornyelserne. For samtidig med den pædagogiske<br />
visionsdebat blev der i <strong>BUF</strong> arbejdet på at finde nedskæringer. Ifølge Hovedsamarbejdsudvalget<br />
var det et tal på omkring 194 millioner kr. Det blev ganske vist kaldt noget andet, men da<br />
de 194 millioner kroner skulle findes inden for vores eget område, betyder det i mine øjne en<br />
nedskæring. Det var så de visioner.<br />
Med venlig hilsen Erik Nielsen.<br />
Fra: Lars Rasmussen (A) Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget<br />
Til: Erik Nielsen<br />
Emne: SV SV SV: Visionsdebat<br />
Kære Erik Nielsen<br />
For mig er det ikke kun et spørgsmål om penge, hvilket er det eneste omdrejningspunkt for dig,<br />
når du taler om pædagogiske visioner. For mig handler det også om at få flere til at blande sig i<br />
debatten, end det er tilfældet i øjeblikket. Ellers bliver debatten elitær og ikke repræsentativ, og<br />
det er et demokratisk problem.<br />
Som du sikkert ved, har vi politikere arvet et gigantisk millionunderskud, som blev ophobet under<br />
Enhedslistens tidligere skoleborgmester Per Bregengaard. Vi socialdemokrater har sammen<br />
med de radikale og SF gjort et solidt stykke arbejde for igen at få økonomien på fode. Det har<br />
været hårdt, men nødvendigt. Og lad mig endnu engang understrege, at der ikke skal skæres på<br />
det pædagogiske område.<br />
Med venlig hilsen Lars Rasmussen.
Konkurrence<br />
Har du læst KBH018 nr. 3<br />
– så kender du også svarene<br />
på de tyve spørgsmål i konkurrencen.<br />
Vi sætter tre flasker god vin<br />
og en sort kanvasskuldertaske<br />
på højkant og trækker lod<br />
blandt de rigtige besvarelser.<br />
Du kan se tasken og deltage<br />
i konkurrencen via bladets<br />
hjemmeside på kbh018.kk.dk<br />
– send os dine svar senest<br />
den 26. september.<br />
1. Hvor mange kilometer cyklede holdet fra<br />
Nyboder Skole i år i ’Vi cykler til arbejde’kampagnen?<br />
2. Hvilken frokost giver madmagisteren den<br />
laveste karakter?<br />
3. Hvor mange millioner kroner må <strong>BUF</strong><br />
udskyde anlægsprojekter for i 2008?<br />
4. Hvor mange procent af det daglige kalorieindtag<br />
skal frokosten udgøre?<br />
5. Hvor mange medarbejdere lagde de to mandage<br />
vejen forbi Søren Thorborgs bænk?<br />
6. Vil der være flere eller færre børnefamilier i<br />
København fremover?<br />
7. Hvornår kørte kampagne ’Vi cykler til<br />
arbejde’ for første gang?<br />
8. Hvornår kommer den nye skolemadsordning<br />
i København?<br />
9. Hvor mange strategiske temaer arbejder<br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen med?<br />
10. Hvad ser professor i offentlig <strong>ledelse</strong>, Niels<br />
Åkerstrøm Andersen, som kommunernes<br />
helt store udfordring i dag?<br />
11. Hvornår cykler Charlotte Hoff ikke på<br />
arbejde?<br />
22/23<br />
12. Hvor mange sider fylder det nye <strong>ledelse</strong>sgrundlag<br />
hos Københavns <strong>Kommune</strong>s<br />
Ungdomsskole?<br />
13. Hvornår er der fælles gåtur fra Islands Brygge<br />
til forvaltningens nye hus ved Søerne?<br />
14. Hvor mange 0-5 årige børn er der i distrikt<br />
Amager/Ørestad her i 2008?<br />
15. Hvor mange medarbejdere dukkede op til<br />
debatmødeet om god <strong>ledelse</strong> i Børne- og<br />
Ungdomsforvaltningen?<br />
16. Har medarbejderne i Kontoret for Pædagogik<br />
og Læring valgt at få storrumskontorer<br />
eller cellekontorer på deres nye adresse ved<br />
Søerne?<br />
17. Hvornår er Kirsebærhavens Skole bygget?<br />
18. Hvem har besluttet, at <strong>BUF</strong> ikke må bruge<br />
af anlægsmidlerne overført fra budget 2007<br />
til 2008 – regeringen eller Borgerrepræsentationen?<br />
19. Synes pædagog Erik Nielsen, at der har været<br />
for lang eller for kort tid til at gennemføre<br />
debatterne omkring de pædagogiske<br />
visioner?<br />
20. Synes lærer Thomas Hovaldt, at han fik en<br />
god eller dårlig overenskomst ved forårets<br />
forhandlinger?
Tekst: Henrik Førby Jensen<br />
Foto: Anders Clausen<br />
Leif Gudmann<br />
Rasmussens<br />
frokost den 16. juni:<br />
To smørrebrødsmadder med<br />
leverpostej og rullepølse.<br />
Anlægsstoppet<br />
Urinstanken og<br />
anlægsstoppet<br />
Først var pengene der, så var de der ikke. Og så var de der<br />
alligevel – i hvert fald nogle af dem - en gang ude i fremtiden.<br />
Millioner af kroner til anlæg af skoler og daginstitutioner har<br />
været truet af anlægsstop. På en dybt nedslidt skole i Sydhavnen<br />
har man vænnet sig til at leve med mange modsatrettede meldinger<br />
om renoveringer og genopretning.
En dag sidste vinter blev alle ansatte og elever<br />
på Kirsebærhavens Skole i Sydhavnen<br />
sendt hjem uden varsel. Skolens gamle<br />
varmeanlæg var brudt sammen. Kulden krøb ind<br />
gennem de utætte vinduer, og det var umuligt<br />
at gennemføre undervisningen. Anlægget blev<br />
repareret, men burde snarere skiftes ud, konstaterer<br />
skoleleder Leif Gudmann Rasmussen.<br />
Han har kun været ansat på skolen i fire måneder,<br />
men har været klar over skolens enorme<br />
renoveringsbehov fra dag ét. For eksempel havde<br />
hans forgænger svært ved at forstå, at han hele<br />
tiden blev syg. Indtil der blev konstateret skimmelsvamp<br />
i hans kontor.<br />
- Skolen ligner jo noget fra DDR. Der er<br />
et kæmpe efterslæb, som går helt tilbage til<br />
1980’erne. Regnen sjasker jo ind på gangene,<br />
hvis der kommer en ordentlig skylle. Vi har brug<br />
for en total renovering, siger skolelederen.<br />
Men i første omgang går det lige modsat.<br />
Kirsebærhaven Skole er nemlig på listen over de<br />
skoler, hvor udgifter til renovering af basislokaler,<br />
facaderenovering og udgifter til nye fliser og<br />
dræn må udskydes. Pengene skulle være overført<br />
fra 2007-budgettet. Men det blev bremset af<br />
finanslovens bestemmelse om, at kommunerne<br />
ikke må overføre anlægsbeløb fra det ene budgetår<br />
til det næste.<br />
Det seneste års spil på Christiansborg om<br />
de kommunale anlægsmidler har undervejs<br />
nærmest haft karakter af en yo-yo-øvelse, hvor<br />
penge til renovering og udbygning af skoler,<br />
institutioner og vedligeholdelse af kommunens<br />
bygninger kom og gik, og hvor medarbejderne<br />
ude på for eksempel skolerne kunne gå fra glæde<br />
til skuffelse og tilbage igen flere gange.<br />
Forhandlingerne om anlægspengene kom i<br />
kølvandet på et efterår, hvor sammenlægninger<br />
af skoler og institutioner stod på dagsordenen.<br />
Den nye struktur gav usikkerhed. Guleroden var<br />
til gengæld, at der var masser af penge til at indrette<br />
og anlægge nye bygninger med. Mere end<br />
en halv milliard kroner var sat af til ombygninger.<br />
De ansatte ville få masser af muligheder for<br />
at være med til at indrette lækre, nye arbejdspladser,<br />
lød det.<br />
Lærestreg<br />
Men så blev det tirsdag den 5. februar. Klokken<br />
10.00 offentliggjorde regeringen sit finanslovforslag<br />
for 2008 under overskriften: ’Vækst, velfærd<br />
og omtanke’. <strong>Kommune</strong>rne havde brudt den<br />
seneste aftale med 0,9 milliarder kroner, og nu<br />
skulle de have en lærestreg.<br />
- Vi skal gribe lidt hårdere fat i rattet, så vi<br />
sikrer os, at de budgetter, der bliver aftalt, også<br />
bliver overholdt, sagde finansminister Lars<br />
Løkke Rasmussen på pressemødet.<br />
Det gjaldt ikke mindst anlægsmidlerne. For<br />
overholdt kommunerne samlet set ikke budgettet<br />
i 2008, ville de individuelt blive trukket i<br />
bloktilskuddet for 2009, stod der i finanslovforslaget.<br />
Truslen var alvorligt ment.<br />
Og den var en dårlig nyhed for Københavns<br />
<strong>Kommune</strong>. Ikke mindst for lærere og pædagoger.<br />
Regeringens forslag betød nemlig, at der<br />
blev lagt bånd på de flere hundrede millioner<br />
kroner, som Københavns <strong>Kommune</strong> havde<br />
planer om at overføre fra budget 2007 til budget<br />
2008. I <strong>BUF</strong> kommer planlagte projekter som<br />
udbygningen af cirka 20 skoler, modernisering<br />
af en række daginstitutioner og renovering af<br />
Leif Gudmann Rasmussen,<br />
skoleleder<br />
24/25<br />
”Skolen ligner jo<br />
noget fra DDR.<br />
Der er et kæmpe<br />
efterslæb, som<br />
går helt tilbage til<br />
1980’erne..”
”Nogle dage er du<br />
trist. Og det er en<br />
tristhed, du ikke<br />
rigtig kan sætte ord<br />
på. Det er irriterende,<br />
at nogle ting<br />
er så nedslidte, at<br />
de er ubrugelige.”<br />
Thomas Krogh, lærer<br />
Sådan lød meldingerne:<br />
Kilder:<br />
Finansministeriet, Danske <strong>Kommune</strong>r og<br />
Københavns <strong>Kommune</strong><br />
+<br />
Anlægsstoppet<br />
nedslidte legepladser i fare. Og godt nok afviser<br />
forvaltningsdirektør Else Sommer, at der var tale<br />
om et egentlig anlægsstop – kun et påbud om<br />
ikke at bruge af de store overførsler fra det ene<br />
budgetår til det næste. Men alligevel.<br />
- Vi har et stort anlægsbehov. Både i forhold<br />
til nye byområder og i forbindelse med den store<br />
strukturomlægning, vi er i gang med. Det så<br />
meget, meget besværligt ud, husker hun.<br />
I et internt forvaltningsnotat på 20 A-4<br />
sider står skole efter skole, daginstitution efter<br />
daginstitution, tandpleje og fritidshjem remset<br />
op som dem, der ville mærke konsekvenserne.<br />
Finansloven så ud til at få alvorlige konsekvenser<br />
for pasningsgarantien, pladsgarantien, hjemmeklasseprincippet,<br />
strukturreformen og projekter<br />
med heldagsskoler.<br />
Døre sparket ind<br />
En af skolerne er netop Kirsebærhavens Skole<br />
- bygget i 1960 og udbygget lige efter årtusindskiftet.<br />
Men det er en kontrastfuld oplevelse at<br />
gå rundt i de forskellige afdelinger. Indskolingen<br />
og bygningen for 10. klasse har lyse, moderne<br />
klasseværelser og fællesarealer. Lys og luft fylder<br />
14. august 2007:<br />
Borgerrepræsentationen vedtager<br />
forliget ”Fremtidens Skoler og institutioner”.<br />
I forligsteksten hedder det<br />
blandt andet, at ”at forudsætningen<br />
for at skabe flere bæredygtige institutioner<br />
og skoler er massive anlægsinvesteringer”.<br />
Mere end en halv<br />
milliard kroner sættes af til at lægge<br />
skoler sammen og udbygge skoler og<br />
institutioner.<br />
+<br />
21. august 2007:<br />
Regeringen offentliggør kvalitetsreformen.<br />
Planen indeholder en 2015-plan<br />
med investeringer for 50 milliarder<br />
kroner til blandt andet nedslidte skoler<br />
og uhumske skoletoiletter og over<br />
10 milliarder kroner til byggeri og renovering<br />
af offentlige bygninger.<br />
også lærerværelset og det pædagogiske værksted<br />
med en blød sofagruppe, et stort arbejdsbord,<br />
personlige reoler og computere. Her kan lærerne<br />
trække sig tilbage og få lidt ro til at slappe af og<br />
inspiration til at planlægge arbejdet med klasserne.<br />
Men så snart man forlader lærerværelset, er<br />
man i en anden verden. En mørk og lavloftet<br />
verden med beskidte vægge, små hagekors ridset<br />
ind i murværket, klasseværelser med overtegnede<br />
døre – flere er sparket ind. Et originalt værk af<br />
en ung Henry Herup er sparket i stumper og<br />
stykker, så kun hovedet af en gravid kvinde er<br />
tilbage. I et af klasseværelserne sidder en gruppe<br />
elever i et landskab af tuscher og papir på gulvet,<br />
en hullet opslagstavle og bemalede borde og<br />
stole i tilfældig opstilling. Som om en flyttemand<br />
lige har dumpet dem dér. Det samme på<br />
gangen: En bunke stole står hulter til bulter i en<br />
bunke.<br />
Thomas Krogh underviser i 5. og 8. klasse og<br />
har været lærer på skolen i 12 år. Han er overbevidst<br />
om, at de hærgede omgivelser smitter af på<br />
lærere og elevers adfærd.<br />
- Man ser rodet og de nedslidte forhold, og så<br />
sér man det ikke alligevel. Ikke når man har set<br />
det de første 20 gange, oplever den engagerede<br />
lærer og taler om skolens uudnyttede potentiale<br />
- hvor fantastisk skolen kunne blive, hvis bare…<br />
Samtidig ved han godt, at underbevidstheden<br />
hele tiden bliver bombarderet af sanseindtryk,<br />
der mere minder om et slumkvarter i Glasgow<br />
end en folkeskole i København.<br />
- Nogle dage er du trist. Og det er en tristhed,<br />
du ikke rigtig kan sætte ord på. Det er<br />
irriterende, at nogle ting er så nedslidte, at de<br />
er ubrugelige. Men jeg er en stor fortaler for, at<br />
vi ikke må lade os gå på. Ellers kan det blive en<br />
ond cirkel, fortæller han.<br />
Stank af urin<br />
I mellemtrinnets skolegård er begge basketballmål<br />
smadrede, det samme er en af gårdens<br />
bænke, og en knust rude er lappet med gennemsigtig<br />
tape. Et par piger sparker lidt til en<br />
bold, men forsvinder hurtigt. Sådan er det også<br />
i den store skolegård. Et stort, fladt areal belagt<br />
med revnet asfalt og med et par containere med<br />
storskrald.<br />
!<br />
2. februar 2008:<br />
Under overskriften ’Anlægsstop<br />
bremser renovering af skoler og veje’<br />
klager overborgmester Ritt Bjerregaard,<br />
børne- og ungdomsborgmester<br />
Bo Asmus Kjeldgaard og teknikog<br />
miljøborgmester Klaus Bondam i<br />
Politiken til finansminister Lars Løkke<br />
Rasmussen over udsigten til den finanslov,<br />
som tegner sig.
÷<br />
- Man kan spille fodbold herude og intet andet.<br />
Det er let at være gårdvagt, for der er aldrig nogen,<br />
der bruger den store gård, fortæller Thomas<br />
Krogh.<br />
Åbner man døren til mellemtrinnets toiletter,<br />
slår urinstanken én i ansigtet og driver tårerne<br />
frem i øjenkrogene. Tre af de fire toiletdøre er<br />
revet af, den fjerde dør dingler på et enkelt ophæng.<br />
Der bliver gjort rent en gang om dagen.<br />
Det er langt fra nok til at holde en fornuftig<br />
hygiejne. Børnene bruger kun toiletterne i<br />
nødstilfælde. Andre gange vælger de alternative<br />
løsninger, og for skolens pedel er det ikke<br />
usædvanligt at måtte rydde op efter udendørs<br />
toiletbesøg.<br />
Men selvom en del renovering på skolen nu<br />
bliver udskudt til næste år, er skoleleder Leif<br />
Gudmann Rasmussen fortrøstningsfuld – for eksempel<br />
kom der et nyt faglokale i sommerferien.<br />
- Jeg har været så længe i systemet, at jeg godt<br />
ved, at ting tager tid. Så det ligger jeg ikke og<br />
har ondt i maven over om natten. Det er ikke<br />
noget, som medarbejderne klager over til daglig.<br />
De ved godt, at der er en genopretningsplan.<br />
Det kommer nok, siger han.<br />
Lært at leve med det<br />
Også Thomas Krogh har lært at leve med de<br />
mange udmeldinger frem og tilbage.<br />
- I starten af min ansættelse forholdt jeg mig<br />
til de forskellige udmeldinger. Nu forholder jeg<br />
mig realistisk, registrerer dem bare og tænker:<br />
”nå, lad os så håbe, det bliver til noget”. Men<br />
jeg er da i periode blevet påvirket og sådan lidt<br />
ligeglad. Lidt ligesom at spørge sig selv, hvorfor<br />
man skal melde sig ind i Greenpeace – det redder<br />
jo ikke hvalerne alligevel, siger han.<br />
Administrerende direktør Else Sommer kan<br />
godt forstå, hvis de mange signaler har været<br />
med til at skabe forvirring og usikkerhed blandt<br />
ansatte. Men hun konstaterer også, at det<br />
ihvertfald for 2008 kunne have set meget værre<br />
ud. For da brikkerne i forhandlingsspillet på<br />
Rådhuset endelig faldt på plads, viste frygten sig<br />
at være større end konsekvenser. <strong>God</strong>t nok ryger<br />
blandt andet genopretningen på Kirsebærhavens<br />
Skole som frygtet. Men beløbet for anlægsprojekter<br />
på <strong>BUF</strong>’s område, der skal udskydes,<br />
kommer ned på på knap 65 millioner kroner,<br />
5. februar 2008:<br />
Regeringen fremlægger deres finanslovsforslag<br />
med et klart budskab<br />
til kommunerne: Anlægsbudgetterne<br />
skal holdes, ellers trækkes et tilsvarende<br />
beløb i bloktilskuddet. I <strong>BUF</strong><br />
kommer pasningsgarantien, pladsgarantien,<br />
hjemmeklasseprincippet,<br />
strukturreformen og projekter med<br />
heldagsskoler i fare.<br />
÷<br />
15. maj 2008:<br />
Københavns <strong>Kommune</strong> skal samlet<br />
udskyde projekter for 288 millioner<br />
kroner, og i Borgerrepræsentationen<br />
er der rivegilde om fordelingen af anlægsbesparelser.<br />
I <strong>BUF</strong> udskydes der<br />
samlet anlægsprojekter for knap 65<br />
millioner kroner - blandt andet sikre<br />
skoleveje, renovering af skoler og<br />
legepladser og en udvidelse af tandplejen.<br />
og dermed kommer det 20 siders notat med<br />
besparelser ned på bare to sider.<br />
Alligevel er Else Sommer ikke ovenud optimistisk<br />
i forhold til 2009 og fremover.<br />
- Opbremsningen i 2008 har vist sig kun at<br />
være begyndelsen på en meget kraftig opbremsning<br />
af anlægsinvesteringerne i Københavns<br />
<strong>Kommune</strong>. Med den nye aftale mellem regeringen<br />
og <strong>Kommune</strong>rnes Landsforening vil vi nemlig<br />
i 2009 være underlagt betydelige begrænsninger,<br />
og kommunens politikere har endnu ikke<br />
lagt sig fast på, hvordan anlægsbudgettet skal<br />
håndteres næste år.<br />
Hun peger på, at det eneste forvaltningen kan<br />
gøre er at oplyse om, hvad der sker. Samtidig<br />
konstaterer hun, at der er rum for forbedring.<br />
- I et turbulent anlægsmarked skal forvaltningen<br />
blive bedre til at planlægge realistisk i<br />
forhold til, hvor lang tid en byggesag varer, og<br />
hvor store vil anlægsudgifterne være i år 1, 2 og<br />
3. I og med at vi har kunnet overføre udgifter<br />
fra det ene år til det andet, har det ikke haft den<br />
helt store prioritering. Der kan vi blive bedre.<br />
÷<br />
26. maj 2008:<br />
Finansministeriet barberer i sin økonomiske<br />
redegørelse budgetterne til<br />
at vedligeholde skolerne i regeringens<br />
2015-plan ned fra 2,4 milliarder kroner<br />
til 1,4 milliarder kroner.<br />
÷<br />
26/27<br />
Thomas Kroghs<br />
frokost den 17. juni:<br />
Jordbærkage, et æble, en fersken<br />
og en mad med rostbeef<br />
16. juni 2008:<br />
<strong>Kommune</strong>rnes Landsforening og regeringen<br />
indgår aftale om næste års<br />
kommunale økonomi. Samlet må anlægsudgifterne<br />
i 2009 være 15 milliarder<br />
kroner mod 16,8 i 2008. Desuden<br />
er der i 2009 kun adgang til at låne<br />
500 millioner kroner til skoleinvesteringer<br />
mod 800 millioner kroner<br />
i 2008.
Foto: Privat<br />
Tekst: Jane Kofod<br />
Sociolog Emilia von Hauen om<br />
flytning og nye fælleskaber<br />
Emilia von Hauens<br />
frokost den 17. juni:<br />
Gazpacho med peberfrugter og<br />
courgette og en skive groft brød.<br />
Og hindbærsodavand fra Coca<br />
Cola Company.<br />
Farvel til Bryggen<br />
Pak kontoret<br />
og flyt<br />
Skoler og institutioner lægges sammen, og dele af centralforvaltningen<br />
flytter i sensommeren til nye lokaler ved søerne. Når<br />
sådan noget sker, blandes alle kort på ny, og det kræver sit for<br />
at lykkes, fortæller sociolog Emilia van Hauen. Men mindst en<br />
medarbejder glæder sig – det er Lene Heileskov, der har skrevet<br />
dagbog op til flytningen til det nye hus.<br />
Emilia von Hauen, du er sociolog og beskæftiger dig<br />
med menneskers liv og adfærd. Hvad sker der rent<br />
psykologisk, når man flytter arbejdspladsen fysisk?<br />
- Alle de rammer, der er med til at definere én,<br />
bliver revet op ved en flytning. Flytningen er<br />
dybest set identitetsforstyrrende og starter en<br />
uro. Du bliver mindre sikker på dig selv og på,<br />
hvordan du skal udfylde dit arbejde.<br />
Hvordan skal man tackle den uro?<br />
- Med hjælp fra en leder, der sætter klare rammer<br />
for medarbejderne, og med klare succeskriterier<br />
for arbejdet. Uden rammer og mål kan<br />
man let komme til at føle sig som en brik i et<br />
spil. Enkelte medarbejdere er selv i stand til at<br />
lave rammer og mål for sig selv, men det er de<br />
færreste.<br />
Hvad nu, hvis den man sidder ved siden af, taler<br />
ofte og meget højt i telefon og anmodninger om at<br />
dæmpe sig ikke hjælper?<br />
- Hvis man har prøvet én ting, og det ikke virker,<br />
må man prøve noget andet. Man må tage et<br />
ansvar. Ellers lider man af dét, jeg kalder ”Prinsessesyndromet”,<br />
hvor man sidder og venter på<br />
at blive reddet. I sidste ende kan man blive nødt<br />
til at gå til sin chef, men gør man det, bør man<br />
først advare sin kollega.<br />
Hvordan undgår man, at myggen så at sige bliver<br />
til en elefant?<br />
- Når man får lyst til at omtale noget som et<br />
problem for andre, er det blevet for stort. Derfor<br />
skal man først gå til den, som man synes skaber<br />
problemet og starte en dialog om gensidige behov<br />
– og ikke bare komme med en anklage. Gør<br />
man det, kan man ofte finde en løsning, som<br />
begge parter kan leve med.<br />
Nu er der for eksempel arrangeret en fælles gåtur til<br />
forvaltningens nye hus med små indslag og forfriskninger<br />
ved ankomsten. Er sociale aktiviteter værd<br />
at bruge tid på, når man skal opbygge et fællesskab<br />
på en ny arbejdsplads?<br />
- Helt sikkert. For at projektet skal lykkes, skal<br />
den sociale kontakt og tillid være på plads. Derfor<br />
er det vigtigt at mødes som personer og ikke<br />
som stillinger.<br />
<strong>God</strong>e leveregler i storrumskontor:<br />
n Tal ikke til eller med nogen, der er mere end<br />
for eksempel 10 meter fra dig - gå i stedet<br />
hen og prik vedkommende på skulderen.<br />
n Gør adfærdspolitikken for storrumskontorerne<br />
kendt - send en mail rundt og hæng<br />
reglerne op på væggen.<br />
n Skal du fortælle om ferie eller andet privat,<br />
sker det i cafemiljøet - ikke på kanten af<br />
skrivebordet, hvor du forstyrrer andre.<br />
Kilde: HK/Privat.
Foto: Christoffer Regild<br />
Kære dagbog<br />
”Lidt vedmodigt<br />
bliver det at tage<br />
afsked med Bryggens<br />
Gård. Men<br />
det bliver lækkert<br />
at flytte til noget<br />
nyistandsat.”<br />
Administrativ medarbejder<br />
i Kontoret for Pædagogik og<br />
Læring, Lene Heileskov, skriver<br />
dagbog<br />
25. januar 2008: Skitser på væggen<br />
Det er allerede lang tid siden, at vi på et stormøde<br />
i kantinen blev præsenteret for arkitekternes<br />
store vægskitser af Hans Nansens Gård. Skitserne<br />
giver et hovedindtryk af, hvordan gangene<br />
og kontorerne kan indrettes.<br />
Umiddelbart tænker jeg, at det bliver lækkert<br />
at flytte til noget nyistandsat. F.eks. har indeklimaet<br />
aldrig fungeret optimalt – hvis overhovedet<br />
– her på Bryggensgård. Men vi får mindre plads<br />
- uanset om vi vælger at sidde i celle- eller i storrumskontor.<br />
For eksempel vil vores nuværende<br />
skriveborde være for store.<br />
I dag var vi så på rundvisning i HNG. Vores<br />
område stod helt bart uden vægge og gulvbelægning.<br />
Men vi fik indtryk af, hvor stort arealet er,<br />
og hvordan vi placeres i forhold til gade, lys og<br />
larm.<br />
Samtidig var vi forbi Københavns Ejendomme<br />
kontor - et storrumskontor.<br />
En kollega tog billeder til at præsentere for<br />
hele afdelingen. De skal danne baggrund for<br />
debatten om storrumskontorer eller mindre<br />
kontorer med glasvægge imellem.<br />
Umiddelbart er jeg nok lidt vægelsindet! Da<br />
jeg aldrig har prøvet at sidde i storrum, har jeg<br />
ingen indvendinger. Men det kan da ikke undgås,<br />
at jeg både har læst og hørt mange skræmmehistorier<br />
om det: Larm, manglende hensyntagen,<br />
svært at koncentrere sig osv.!<br />
21. april 2008: Ømtåleligt emne<br />
For mange af os har det været svært at forholde<br />
sig til flytningen fra Islands Brygge til Hans<br />
Nansens Gård. Helt tilbage fra 2005 har vi fået<br />
udmeldt datoer for, hvornår det var tid. Da både<br />
den 3. og 4. dato kom på banen, var vi nogle<br />
stykker, der trak på skuldrene – og smilebåndet!<br />
Personligt har jeg valgt at tage det roligt - jeg<br />
kan hverken gøre fra eller til. Jeg ser kun frem<br />
til, at vi flytter til nye, friske omgivelser.<br />
Hos os har vi valgt at få cellekontorer. Nu skal<br />
vi så beslutte, hvor mange kontorer vi skal have,<br />
og hvem der skal sidde sammen med hvem. En<br />
arbejdsgruppe i kontoret har lavet et forslag,<br />
som skal præsenteres for alle kollegaerne.<br />
Det er et ømtåleligt emne, for alle vil gerne<br />
tilgodeses, men det er bare ikke muligt med<br />
begrænset plads til rådighed.<br />
Det er heller ikke alle, der giver udtryk for<br />
dét, de rent faktisk føler. Jeg har hørt kollegaer<br />
forsvare deres valg af kontorpartnere med argumenter,<br />
som lyder godt, men som har en anden<br />
undertone. Nogle er dominerende, andre bange<br />
for at træde nogle over tæerne, og atter andre<br />
er nærmest resignerende i situationen. Men vi<br />
opfører os jo ordentligt og forsøger vel alle at få<br />
det bedste ud af situationen.<br />
Foto: Anders Clausen<br />
28/29<br />
Lene Heileskovs frokost den 9. juli:<br />
En madpakke med en hjemmelavet fiskefrikadelle<br />
og hjemmerørt remoulade, en mad med nye kartofler<br />
og hel masse agurk samt vand fra hanen.
Foto: Anders Clausen<br />
Hvordan arbejder vi godt sammen<br />
i storrumskontor?<br />
Se det og meget mere på nettet<br />
på kbh018.kk.dk<br />
Farvel til Bryggen<br />
2. juni 2008: Se fremad<br />
Siden vi i april fordelte arbejdspladserne på<br />
kontorerne, har der ikke været den store ”trafik”<br />
omkring HNG. Vi ved bare, at vi skal være parat<br />
til at pakke ned, inden vi drager på sommerferie.<br />
I går kom der en arkitekt forbi for at tælle skriveborde,<br />
så hun vidste hvor meget, der kunne<br />
blive plads til på vores reserverede areal, og vi<br />
afventer nu en ’to-do-liste’, så vi ved, hvordan vi<br />
skal gribe den praktiske opgave an.<br />
En kollega har set en god mulighed for at<br />
starte det ny arbejdsliv sammen med at ”opfinde”<br />
sit jubilæum og har inviteret os til en<br />
komsammen den 15. august. Jeg synes, at der er<br />
godt set sådan at skabe noget fremadrettet og at<br />
se flytningen som en positiv begivenhed.<br />
Centralforvaltningen på Islands Brygge flytter til<br />
Gyldenløvesgade ultimo august, og medarbejdere<br />
kan muligvis være svære at få fat på i den periode.<br />
Den nye adresse er:<br />
Københavns <strong>Kommune</strong><br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
Gyldenløvesgade 15<br />
1502 København V.<br />
Telefonnumre og email-adresser ændres ikke ved<br />
flytningen.<br />
8. juli: På gåtur<br />
Sommerferien sætter nu sit præg på arbejdet i<br />
forvaltningen. Her er meget affolket, og dem,<br />
der er tilbage, venter på at kunne gå på ferie –<br />
også mig.<br />
Efter ferien er vi alle blevet inviteret til en<br />
”walk’n talk” fra Bryggensgård til Hans Nansens<br />
Gård tirsdag den 21. august, og vi er blevet<br />
opfordret til at tage en ”ting” med, som vi kan<br />
sætte på vores nye kontor.<br />
Så skal der tænkes! Hvad skal jeg mon tage<br />
med, og hvad betyder noget for mig? Et stempel<br />
eller min elektriske hæftemaskine? Nej. Det må<br />
blive noget så jordnært som et billede af mine to<br />
børn. Ja. De skal med på mit nye arbejde.<br />
Arrangementet er en fin ide, og jeg vil rigtig<br />
gerne deltage. Jeg ser det som en godt initiativ til<br />
få talt med en masse kollegaer, men også med en<br />
snert af alvor – nu skal vi markere overgangen<br />
fra den gamle arbejdsplads til den nye.<br />
Lidt vemodigt bliver det selvfølgelig at tage<br />
afsked med Bryggensgård - vi har alle en historie<br />
med herfra. Men nu starter den nye historie,<br />
og jeg glæder mig meget til at pakke mine ting<br />
sammen og sammen med kollegaerne starte på<br />
”en fælles frisk” i Gyldenløvesgade. Nu er der<br />
blevet talt om det i SÅ mange år, og endelig skal<br />
vi flytte. Jeg er sikker på, at vi kan skabe en god<br />
arbejdsplads, hvor vi kommer hen.
Foto: Frederik Sommer<br />
”Vi kan ikke udvide<br />
vores anlægsramme<br />
lige nu,<br />
men vi skal sætte<br />
alle sejl til for at<br />
leje lokaler, udnytte<br />
de lokaler,<br />
vi allerede har, og<br />
være kreative for<br />
at tiltrække flere<br />
pædagoger.”<br />
Direktørens hjørne<br />
Vi får f lere<br />
børn i byen<br />
Jeg vil gerne begynde med en god nyhed:<br />
København er ikke længere en by, som<br />
børnefamilierne flygter væk fra, sådan som<br />
vi ellers har set det de senere år. Nej, børnefamilierne<br />
er nu så glade for København – herunder<br />
det som vi kan levere i vores forvaltning - at de<br />
vælger at blive i byen.<br />
Og lad os tage den mindre gode nyhed med det<br />
samme: At familierne bliver, betyder selvfølgelig<br />
yderligere pres på ventelisterne til daginstitutionerne.<br />
Hvor vi i kommunen tidligere planlagde<br />
med, at der i 2009 ville være 20.817 børn i<br />
de københavnske vuggestuer, viser den nye<br />
behovsprognose, at der vil være 21.519 – altså<br />
702 flere.<br />
På skoleområdet vil tallet ligge nogenlunde stabilt<br />
de førstkommende 4-5 år, men så vil vi også<br />
her se betydeligt flere skolebørn i kommunen<br />
end i dag.<br />
Det er blandt andet byudviklings-områderne,<br />
der trækker prognosen opad. For eksempel i<br />
distrikt Amager vokser antallet af børn markant<br />
allerede nu. I Ørestaden er der her i 2008 418<br />
0-5-årige – i årene fremover vil det tal stige støt<br />
og roligt hvert år, så der i 2012 forventes at være<br />
hele 1046, som gerne skal have et dagtilbud.<br />
Der er med andre ord et stort behov for især<br />
flere institutionspladser i byen i årene fremover.<br />
Forvaltningens vurdering til politikerne er, at vi<br />
her og nu får brug for 11 nye 0-6 års institutioner.<br />
På skoleområdet drejer det sig på sigt om<br />
to-tre nye skoler og flere spor i Indre by og på<br />
Østerbro. Det samlede anlægsbehov er foreløbig<br />
estimeret til 1,4 mia. kroner ud over de allerede<br />
finansierede anlægsprojekter.<br />
Allerede i dag beder vi institutionsledere om at<br />
mer-indskrive i daginstitutionerne, og der bliver<br />
også enkelte steder allerede i dag dispenseret for<br />
fire-kilometerskravet i pladsgarantien.<br />
30/31<br />
Med den nye økonomiaftale for 2009 mellem<br />
KL og regeringen er der ingen tvivl om, at der<br />
vil komme yderligere pres på pladsgarantien, og<br />
sammen med med begrænsninger på anlægssiden<br />
vil det give kommunen store udfordringer.<br />
Medarbejdere i Pladsanvisningen fortæller i dag,<br />
at de har dage, hvor de finder det svært at få<br />
lavet andet end at tage telefoner fra frustrerede<br />
forældre med små børn i eller på vej i vuggestue<br />
og børnehave. Så er det ikke sjovt hverken at<br />
være forældre … eller ansat i Pladsanvisningen,<br />
der i situationen måske kan finde det svært<br />
at glæde sig over, at forældrene er så glade for<br />
København og byens tilbud til børnene, at de vil<br />
bo her.<br />
Men for jer, der møder de frustrerede forældre<br />
på Pladsanvisningen, og jer, der ekstraordinært<br />
får flere børn ind i institutionen og frygter, at<br />
det skal blive værre endnu, skal I vide: Vi – i<br />
direktionen - er meget opmærksomme på, at det<br />
kan give skår i arbejdsglæden, at der kan komme<br />
et yderligere pres. Vi gør alt, hvad der står i vores<br />
magt for at finde nye muligheder. Vi kan ikke<br />
udvide vores anlægsramme lige nu, men vi skal<br />
sætte alle sejl til for at leje lokaler, udnytte de<br />
lokaler, vi allerede har, og være kreative for at<br />
tiltrække flere pædagoger. Det er nemlig vores<br />
fornemmeste opgave at servicere de børn og<br />
forældre, der har valgt at bo i København.<br />
Else Sommer<br />
Administrerende direktør<br />
Else Sommers frokost den 11. juni:<br />
En kyllingesalat med grøn salat, pasta og soltørrede<br />
tomater. Hertil et glas vand.
Tekst:<br />
Rasmus Tolstrup og Jane Kofod<br />
Foto: Rasmus Tolstrup<br />
”Med de udmeldinger,<br />
der kom<br />
sidste sommer om<br />
lønforbedringer<br />
til kvinde- og omsorgsfag,<br />
synes jeg,<br />
at det her er en stor<br />
skuffelse.”<br />
Kirsten Sørensen, pædagog<br />
Overenskomst<br />
Efter<br />
arbejdskampen<br />
Efter lange strejker i forsommeren blev de sidste overenskomster<br />
på det offentlige område endelig stemt hjem. I forrige<br />
nummer af KBH018 bad vi en række <strong>BUF</strong>-medarbejdere fortælle,<br />
hvordan de så på blandt andet kravet om mere løn. Efter<br />
at strejkebannere var pakket sammen og urafstemninger afgjort,<br />
vendte vi tilbage med nye spørgsmål<br />
Yasar Cakmak, skoleleder<br />
Amager Fælled Skole<br />
Er den nye overenskomst god?<br />
Ja, der er indgået en god overenskomst, som skolelederne<br />
godt kan være tilfredse med.<br />
Er der kommet penge nok i posen?<br />
Hvis man tager højde for, hvad der var i spil –<br />
ja!<br />
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre<br />
goder?<br />
Der følger ikke egentlige goder med selve overenskomsten,<br />
men i Københavns <strong>Kommune</strong> har<br />
man gode muligheder for efter- og videreuddannelse<br />
– det er jeg rigtig glad for.<br />
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?<br />
Jeg er heldigvis meget glad for mit arbejde i forvejen<br />
og har ikke valgt jobbet pga. lønnen. Så<br />
lønstigning i sig selv påvirker ikke nødvendigvis<br />
arbejdsglæden, men lidt større respekt for og<br />
anerkendelse af lærergerningen og af <strong>ledelse</strong>ns<br />
betydning vil da have positiv indflydelse på arbejdsglæden.<br />
Kirsten Sørensen, pædagog<br />
Det lille Univers på Amager<br />
Er den nye overenskomst god?<br />
Det er meget meget ståhej for lidt – den er ikke<br />
noget at skrive hjem om. Det kunne godt have<br />
været bedre.<br />
Er der kommet penge nok i posen?<br />
Nej, med de udmeldinger, der kom sidste sommer<br />
om lønforbedringer til kvinde- og omsorgsfag,<br />
synes jeg, at det her er en stor skuffelse.<br />
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre<br />
goder?<br />
Jeg kan ikke helt se de andre goder. Der er da<br />
vist ikke nogen for mit vedkommende. Barnets<br />
2. sygedag er ikke noget, som jeg kan benytte.<br />
Jeg frygter faktisk, at det kunne øge det daglige<br />
arbejdspres.<br />
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?<br />
Nej, det tror jeg ikke. Det er ikke den slags forhold,<br />
der påvirker min arbejdsglæde. Det handler<br />
om gode kolleger og om at gøre en forskel for<br />
nogle. Det havde selvfølgelig været rart, hvis procentsatsen<br />
havde været udtryk for en anerkendelse<br />
– men det blev ikke denne gang.
Pia Mørch, psykolog<br />
Distrikt Vanløse/Brønshøj<br />
Er den nye overenskomst god?<br />
Den giver da et dejligt lille løft.<br />
Er der kommet penge nok i posen?<br />
Ja det synes jeg da, men hvornår er posen egentligt<br />
tung nok? Det største problem er stadig, at<br />
lønstigningen ikke gør det muligt at honorere<br />
specifikke kompetencer.<br />
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre<br />
goder?<br />
Hvilke goder? Der er stadig mangel på penge til<br />
vores arbejdsredskaber, udstyr, kurser og supervision.<br />
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?<br />
Et lønløft er altid godt og giver da glæde, men arbejdsglæde<br />
er også afhængig af mængden af gode<br />
arbejdsvilkår og lidt ”fryns”.<br />
Thomas Hovaldt, lærer<br />
Hillerødgades Skole<br />
Er den nye overenskomst god?<br />
Den er god for lærernes vedkommende.<br />
Er der kommet penge nok i posen?<br />
Jeg kan ikke klage. Lønstigningen er sammen<br />
med pensionsindbetalingen helt fin.<br />
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre<br />
goder?<br />
Balancen er ok, der skal dog nogle langt mere<br />
vidtgående ændringer til, hvis man virkelig vil<br />
ændre noget positivt for eleverne og de ansatte.<br />
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?<br />
Næh, jeg er stadig glad!<br />
Bjarne Søgaard, teknisk ejendomsleder<br />
Hillerødgades Skole<br />
Er den nye overenskomst god?<br />
Jeg synes nok, at det er sådan lidt la la. Man vil<br />
jo altid gerne have lidt flere penge, men jeg kan<br />
godt se, at andre som for eksempel sygeplejerskerne<br />
stod for tur, og det var vigtigt for mig, at<br />
de fik. Så må vi andre acceptere at komme længere<br />
tilbage i køen.<br />
Er der kommet penge nok i posen?<br />
Det er et svært spørgsmål, for det er der jo aldrig<br />
- især ikke hvis man ser det i forhold til det<br />
ansvar, som vi sidder med. Det er jo os, der står<br />
med ansvaret for, at skolen kører med lys, varme<br />
og rengøring. Jeg personligt er sådan set tilfreds,<br />
for jeg er jo så gammel i gårde, at jeg får en række<br />
tillæg. Men de helt unge betjente - de får ikke<br />
nok set i forhold til deres ansvar.<br />
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre<br />
goder?<br />
Jeg er som sagt generelt tilfreds med min løn, og<br />
hvad der ellers er af børns sygedage og andet - det<br />
interesserer mig ikke så meget. Det gode, der interesserer<br />
mig, er, at ingen jager med mig, og at<br />
jeg kan styre det selv.<br />
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?<br />
Nej - blankt nej. For mig handler arbejdsglæde<br />
om at kunne lide at være på sit arbejde og ikke<br />
sidde om morgenen og tænke - åh nej, nu skal jeg<br />
afsted igen. Og sådan har jeg det langt fra.<br />
Kirsten Sørensens frokost den 31. juli:<br />
Tre halve stk hjemmebagt rugbrød med kartoffel og<br />
tomat, med rygeost, agurk og tomat og med spegepølse.<br />
Dertil 2 glas økologisk kernemælk.<br />
Thomas Hovaldts frokost den 31. juli:<br />
To skiver rugbrød klappet sammen med sennep<br />
og røget filet. Dertil fire gulerødder og et æble og<br />
kaffe.<br />
Bjarne Søgaards frokost den 31. juli:<br />
To halve rugbrødsmadder med æg og leverposteg.<br />
32/33<br />
”Der kommer jo<br />
aldrig penge nok i<br />
posen, men for mig<br />
var det vigtigt at<br />
for eksempel sygeplejerskerne<br />
fik.”<br />
Bjarne Søgaard, teknisk ejendomsleder<br />
”Jeg kan ikke klage.<br />
Lønstigningen<br />
er sammen med<br />
pensionsindbetalingen<br />
helt fin.”<br />
Thomas Hovaldt, lærer
Siden sidst<br />
Søger værtsskoler til klimatopmøde for<br />
børn og unge<br />
I forbindelse med klimatopmødet i København<br />
30. november til 11. december 2009 vil <strong>BUF</strong> i<br />
samarbejde med UNICEF være vært for en international<br />
børneklimakonference. Det er håbet,<br />
at rigtig mange skoler har lyst og mod på at byde<br />
ind på rollen som værtsskole. Værtsskolerollen<br />
indbefatter, at skolen allerede fra efteråret 2008<br />
får kontakt med en udenlandsk delegation og<br />
starter udveksling af viden og ideer. Under konferencen<br />
skal de udenlandske elever indkvarteres<br />
privat hos københavnske elever. I august måned<br />
vil klimastyregruppen tage rundt i distrikterne og<br />
fortælle mere om det, der forhåbentlig bliver en<br />
rigtig god begivenhed.<br />
OL-vindere hyldet på Rådhuset<br />
Fantasien fik frit løb, da 300 elever fra 7.klasse<br />
9.-30. maj tog forskud på De Olympiske Lege i<br />
Beijing og deltog i Københavns <strong>Kommune</strong>s Fagolympiade.<br />
Her dystede eleverne i 3D design,<br />
billedjournalistik, novelleskrivning, brætspil eller<br />
opfinderi. De 300 hujende og glade deltagere<br />
skabte en festlig kulisse, da vinderne blev hyldet<br />
i festsalen på Københavns Rådhus 16. juni. De<br />
fagligt stærke elever i København er ikke blevet<br />
udfordret nok, har flere undersøgelser vist. Fagolympiaden<br />
er en del af Faglighed for Alle. Ambitionen<br />
er at give eleverne faglige udfordringer<br />
på en sjov og anderledes måde med konkurrence<br />
som drivkraft.<br />
Ny specialskole på Islands Brygge<br />
Efter en lang og sej proces, hvor de oprindelige<br />
byggeplaner måtte udskydes, var det onsdag 14.<br />
maj blevet tid til at indvie Skolen i Peter Vedelsgade<br />
på Islands Brygge.<br />
Det foregik ved en ceremoni i skolens gymnastiksal,<br />
hvor børne- og ungdomsborgmester Bo<br />
Asmus Kjeldgaard (SF) var hovedtaler.<br />
I talen takkede han blandt andet forældrene for<br />
deres tålmodighed og de ansatte for deres professionelle<br />
og fagligt engagerede indsats under<br />
flytningen. Skolen i Peter Vedelsgade er en specialskole<br />
og har 58 elever.<br />
Stor søgning til idrætsskolen<br />
Københavns nye idrætsskole på Bellahøj Skole<br />
fortsætter succesen fra sidste år. Der er således<br />
indskrevet 80 elever til skolens nye børnehaveklasse<br />
– det er 10 mere end sidste år, som var<br />
skolens første med den nye idrætsprofil og mere<br />
end en fordobling i forhold til det sidste indskrivningstal,<br />
før idrætsskolen startede. På idrætslinjen<br />
for 7.-9. klasse er der 50 procent flere ansøgere<br />
end året før. I alt har 74 elever søgt om at<br />
komme ind på 7. klasses idrætslinje, og selv efter<br />
ansøgningsfristens udløb modtog skolen næsten<br />
40 henvendelser om optagelse.<br />
Søg om at blive profilskole<br />
Onsdag 1. oktober udløber fristen for at søge om<br />
at blive en af tre nye profilskoler i København.<br />
Profilskolerne skal være flagskibe for de øvrige<br />
skoler og være med til at give inspiration og et generelt<br />
højere fagligt niveau. Desuden er det målet,<br />
at skolerne skal kunne tiltrække dygtige og ambitiøse<br />
lærere og sikre spændende læringsmiljøer,<br />
der kan fastholde lærerne i København. Skolerne<br />
skal være praktikskoler af særlig høj kvalitet og de<br />
skal have tæt kontakt med erhvervsliv og uddannelses-<br />
og kulturinstitutioner. De tre skoler får en<br />
naturfaglig profil, en international sprogprofil og<br />
en musisk-kreativ profil. Alle skoler har mulighed<br />
for at søge om at blive profilskole.<br />
Fra haver til maver<br />
Haveskoler er en del af et nyt skolemadsprojekt.<br />
Haveskolerne skal være med til at give eleverne<br />
maddannelse og madglæde. Alle sanser bliver<br />
stimuleret og dyrkningen af egne grøntsager kan<br />
inspirere og motivere eleverne til en sundere kost.<br />
Formålet er at give de deltagende børn og erfaring<br />
med og forståelse af råvarernes vej fra jord<br />
til bord. I 2008 er 110 elever fra fire forskellige<br />
skoler med, og i 2009 vil otte skoleklasser få mulighed<br />
for at få jord under neglene. Københavns<br />
Madhus og Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
står bag projektet i samarbejde med Aarstiderne<br />
og De Københavnske Skolehaver.
Lille undervisnings-revolution på nettet<br />
Learning Center, Gyldendal, Alinea og MOCH<br />
har produceret nye digitale læremidler i dansk,<br />
engelsk, matematik, billedkunst samt natur og<br />
teknik. København bliver dermed brohoved for<br />
landets første massive satsning på webbaserede<br />
læremidler. Udstyret med ét uni-login, der gælder<br />
til samtlige læremidler, kan de ca. 34.000 elever<br />
og lærere i København fra en hvilken som helst<br />
computer hente materialerne. Også fra fritidsinstitutionen<br />
eller hjemmefra, hvor de kan vise<br />
forældrene deres skolearbejde og dermed styrke<br />
skole-hjem-samarbejdet.<br />
<strong>BUF</strong> i front med økologi<br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen er helt i front,<br />
når det handler om økologi. I 2007 var andelen<br />
af økologiske fødevarer i forvaltningens institutioner<br />
oppe på 78 procent. Fem procentpoint mere<br />
end i 2006. Dermed har <strong>BUF</strong> den højeste økologiprocent<br />
i kommunens forvaltninger. Køkkenpersonalet<br />
i alle institutioner bliver tilbudt kurser<br />
og foredrag, hvor de får viden og inspiration til<br />
nye opskrifter, nye menuplaner og nye måder at<br />
gøre tingene på. Personalet tilbydes også rådgivning<br />
om, hvor de kan omlægge til økologi inden<br />
for budgettet. Flere end 300 institutioner i <strong>BUF</strong><br />
har taget imod kursustilbuddet siden 2003.<br />
Blandede ansigter i skolebestyrelser<br />
Et pilotprojekt i Bispebjerg skal i løbet af det<br />
næste år få flere tosprogede forældre ind i skolebestyrelserne.<br />
Indtil videre er der kun fire tosprogede<br />
forældre i skolebestyrelserne i Bispebjerg ud<br />
af potentielt 49. En tredjedel af eleverne i den<br />
københavnske folkeskole har rødder uden for<br />
Danmark, og folkeskolen er derfor en af de mest<br />
oplagte veje til god integration i København. I<br />
Valby bliver der gennemført et lignende projekt<br />
på daginstitutionsområdet.<br />
Der skal flere mænd i børnehaverne<br />
Den nye ”ligestillingsstrategi for <strong>BUF</strong> 2008-2010<br />
– mænd i omsorgsfag” skal være med til at gøre<br />
det mere attraktivt for mænd at blive pædagog.<br />
Der skal tiltrækkes og uddannes flere mandlige<br />
pædagogmedhjælpere. Målet med strategien er<br />
at skabe et mere nuanceret billede af det at være<br />
mand i omsorgsfag i København. Mandenetværk,<br />
kurser i at lave gode jobannoncer og temadage i<br />
branding af institutioner er nogle af værktøjerne i<br />
den nye strategi.<br />
Konference om skoleidræt<br />
Den kendte sundhedscoach Chris MacDonald er<br />
blandt oplægsholderne, når Københavns <strong>Kommune</strong><br />
og Dansk skoleidræt inviterer til konference<br />
om fremtidens skoleidræt. Konferencen<br />
henvender sig til idrætslærere, skoleledere og<br />
andre med interesse for skoleidræt i Københavns<br />
<strong>Kommune</strong>. På konferencen vil der være fokus på<br />
en række af de udfordringer, som skoleidrætten<br />
står over for.<br />
De øvrige oplægsholdere er professor og formand<br />
for det Nationale råd for Folkesundhed Bente<br />
Klarlund Pedersen, seminarielektor og leder af<br />
Skoleidrættens Udviklingscenter Børge Koch<br />
samt børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus<br />
Kjeldgaard. Konferencen afholdes den 19. november<br />
2008. Seneste tilmelding er 10. oktober.<br />
Læs mere på www.bufnet.kk.dk/idraet.<br />
Antallet af små københavnere vokser<br />
En ny prognose for antallet af børn i København<br />
viser, at børnetallet i de kommende år vil vokse<br />
mere end hidtil antaget. Prognosen viser således,<br />
at der i 2009 vil være 21.519 børn i de københavnske<br />
vuggestuer. Det er 702 flere, end <strong>BUF</strong><br />
har planlagt ud fra. I skolerne vil tallet være stabilt<br />
de næste fire- fem år, men vil derefter stige<br />
betydeligt. Forvaltningen vurderer, at der her og<br />
nu er brug for 11 nye 0-6 års institutioner og totre<br />
nye skoler samt flere spor i Indre by og på<br />
Østerbro. Det er blandt andet byudviklingsområderne<br />
på Amager og i Ørestaden, der trækker<br />
tallene op.<br />
34/35
Foto: Christoffer Regild<br />
Hvad kommer der til at ske<br />
under topmødet?<br />
Se det og meget mere på nettet<br />
på kbh018.kk.dk<br />
Bo Asmus<br />
Kjeldgaards frokost<br />
den 7. august:<br />
Nåede ikke at spise egentlig frokost,<br />
men fik noget frugt.<br />
Borgmesterens bagside<br />
Vært for klodens børn<br />
Det er vores børn og unge, der skal overtage<br />
kloden efter os – og dermed det<br />
miljø, som vi efterlader os. Derfor har<br />
vi i Københavns <strong>Kommune</strong> inviteret 180 store<br />
børn fra hele jorden til København for at deltage<br />
i det store børnetopmøde, som vi i samarbejde<br />
med UNICEF arrangerer i dagene op til det<br />
store FN-klimatopmøde næste år.<br />
En del af børnene har på egen krop allerede<br />
oplevet at blive ramt af klimabetingede orkaner,<br />
skybrud og oversvømmelser, og de skal sammen<br />
med de øvrige børn i diskussioner, optræden og<br />
udstillinger vise, hvordan klimaforandringer påvirker<br />
dem i hver deres hjørne af kloden, og ikke<br />
mindst hvilke løsninger de ser for fremtiden.<br />
Anbefalingerne vil selvfølgelig blive overrakt<br />
politikerne, når det officielle topmøde - COP15<br />
- begynder d. 30. november 2009. Børnetopmødets<br />
bud på løsninger skal med andre ord indgå i<br />
de voksnes drøftelser - drøftelser, der skal munde<br />
ud i en ny global aftale, der skal begrænse verdens<br />
CO2-udslip.<br />
Når jeg taler med børn og unge, står det mig<br />
klart, at de er meget optaget af miljø og klima,<br />
og de er bekymrede for, hvad der venter dem.<br />
Og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil få nogle meget<br />
spændende bud på løsninger fra de unge. Det er<br />
nemlig min erfaring fra blandt andet konferen-<br />
cer, at de ofte komme med både anderledes og<br />
brugbare tanker.<br />
Men børnetopmødets succes afhænger i høj grad<br />
af vores skolers lyst til at melde sig som værtsskoler<br />
for de tilrejsende børn, og derfor vil jeg<br />
opfordre til, at I medarbejdere går aktivt ind i<br />
det kommende klima-år – for eksempel ved at<br />
melde jeres skole som værtsskole for de mange<br />
delegationer af unge fra hele verdenen, der skal<br />
optræde, udstille og diskutere miljøforhold.<br />
Værtsrollen betyder, at I allerede i løbet af det<br />
her efterår får kontakt med en udenlandsk<br />
delegation og kan begynde at udveksle viden og<br />
ideer og bruge det i jeres undervisning. Samtidig<br />
skal de udenlandske elever indkvarteres privat<br />
hos de københavnske elever, og vi vil sørge for at<br />
fordele de udenlandske delegationer på distrikterne.<br />
På den måde kan hvert distrikt dække<br />
et geografisk område, og skolerne i bydelen får<br />
mulighed for at samarbejde om et tema.<br />
Der vil kort sagt ske mange spændende ting på<br />
klima-området i det kommende år, og derfor vil<br />
vores klimakoordinatorer allerede her i august<br />
invitere til møder i distrikterne og fortælle mere<br />
om næste års store begivenheder.<br />
<strong>Kommune</strong>n kan i forvejen bryste sig af pædagogiske<br />
miljøaktiviteter for børn i verdensklasse og<br />
af at være verdensrekordindehaver af antallet af<br />
miljøcertificerede arbejdspladser. Nu udvider vi<br />
derudover miljøtjenestens aktiviteter, vi bygger<br />
Danmarks første 0-energi-institution på Amager,<br />
og vi sætter fokus på sammenhæng mellem adfærd<br />
og pædagogik på to klimaskoler Guldberg<br />
Skole og Matthæusgades/Enghave Plads Skole,<br />
så de fremstår med særlig vægt på energi- og<br />
miljøforhold.<br />
Ambitionerne er høje, og nu kommer så børnetopmødet<br />
med endnu mere. Lad os benytte<br />
FN-begivenheden som en oplagt mulighed til<br />
at inspirere vores børn og unge til at lære endnu<br />
mere om klima, demokrati og internationale<br />
forhold og gøre vores til at få en generation af<br />
miljøbevidste borgere. <strong>God</strong>t klima-år til alle.<br />
Bo Asmus Kjeldgaard<br />
Børne- og Ungdomsborgmester