God ledelse i BUF - Login - Københavns Kommune

AUGUST • SEPTEMBER • OKTOBER
3 • 2008
Magasinet for medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen
s.8
God ledelse i BUF:
Er det pop at byde medarbejdere til kaffesnak på en bænk på
Nørrebro? Næ, det er autentisk, mener chefen
Pædagogiske visioner
Strukturtilpasning på
fritidsområdet
Anlægsstop
Først var pengene der
- så tog regeringen dem
Må vi se din madpakke
Du er, hvad du spiser
- men hvad spiser du?

Foto: Christoffer Regild
Kommentar fra redaktøren
Skal vi dele vores
viden?
Der er i disse år meget fokus på børns
mad – får de nu ordentlig morgenmad
og frokost, så blodsukkeret ikke spæner
rundt i kroppen og gør det umuligt at sidde stille
og koncentrere sig.
Men hvad med os voksne – vi har også lange
dage, hvor vi skal være på.
Først på sommeren hed det for eksempel ifølge
Berlingske Tidende, at antallet af trafikulykker på
de danske veje kan reduceres, hvis chaufførerne
undlader at køre på sodavand, pølsemix og en
pose Piratos, men i stedet sørger for at få et æble
og en rugbrødsmad med i vognen.
Nu kan man sige meget om hverdagen i en
skole eller en vuggestue, men helt så galt som på
en landevej kommer det nok ikke til at gå, selv
om læreren nøjes med en hvid bolle med syltetøj
til frokost.
Alligevel stiller vi i dette nummer spørgsmålet:
Hvad kører vi ansatte i BUF på – får vi brændstof
nok? Læs med i reportagen fra Rødkilde Skole og
kig med i madkasserne rundt om på siderne.
I bladet finder du desuden en række henvisninger
til bladets nye hjemmeside kbh018.kk.dk.
På kbh018.kk.dk lægger vi op til at vidensdele.
Sådan hedder det jo på moderne dansk, når vi
lader andre få del i den viden, som vi hver især
sidder inde med. For eksempel når vi sætter kalenderen
i vores email-program op, så kollegaerne
Kolofon
KBH018
Magasinet for medarbejdere i Børne- og
Ungdomsforvaltningen
kbh018@buf.kk.dk
TLF: 33 66 41 90
UDGIVER
Københavns Kommune
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Gyldenløvesgade 15
1502 København V
www.kbh018.kk.dk
OPLAG
18.500 eks.
TRYK
Datagraf
FORSIDEFOTO
Lars Nybøll
kan se med - eller går på nettet og på aok.dk (Alt
om København) opretter en lille artikel, hvor vi
informerer andre københavnere om et arrangement
i byen, som vi kender til.
Tanken bag vidensdeling er, at jo flere der kan se
med og bidrage, desto mere interessant bliver det.
Vores kollegaer kan undgå at indkalde os til møde
den dag, hvor vi afspadserer. Og redaktionen bag
aok.dk har givet kendskab til mange begivenheder
i byen. Men brugerne ved samlet set meget
mere og kan glæde andre ved at dele den viden.
Det er samme tanke, der ligger bag bladets nye
hjemmeside. Ved en del af artiklerne henviser vi
til bonus-info på kbh018.kk.dk, og hvis du vil
vide mere, finder du her en lang række links til
artikler, dokumentation og test.
Og så inviterer vi jer ellers til at bidrage med
bonus-info i form af links til jeres gode viden eller
til ny inspiration – kort sagt noget, som I har
set andre steder på nettet. Eller som link til et
arrangement, som andre måske også kan være interesseret
i.
God fornøjelse med både blad og hjemmeside
Jane Kofod
Redaktør
KBH018 udkommer fire gange årligt
og udsendes til alle medarbejdere i BUF
REDAKTION
Else Sommer (ansvarshavende)
es@buf.kk.dk
Jane Kofod (redaktør)
janeko@buf.kk.dk
Kim Serup Rasmussen
ksr@buf.kk.dk
Henrik Førby Jensen
hejens@buf.kk.dk
Gurli Nielsen (grafiker)
gni@buf.kk.dk

Indhold 02/03
S. 24
S. 4 Maden er motoren
Du er, hvad du spiser – men hvad spiser
vi? Reportage fra frokostpausen på Rødkilde
Skole
S. 8 God ledelse i BUF
Tema: En nyt, fælles ledelsesgrundlag er
på vej ud i hele forvaltningen
S. 9 Ledelse fra en bænk
Er det pop at byde medarbejderne til kaffesnak
på en bænk på Nørrebro? Næ, det
er autentisk, siger chefen
S. 11 Gult kort til chefen
God ledelse ifølge en professor, en lokal
leder, en tillidsrepræsentant og en direktør
i BUF
S. 14 Vi forstår ikke spørgsmålene
BUF inviterer til debatmøde om god ledelse
S. 16 BUF-djævlen
Otte skarpe spørgsmål til debatmødearrangøren
S. 17 Cykelmyggen fra Nyboder
Med cykelhjelm på arbejde
S. 23
S. 21 Mail-debatten
Pædagogiske visioner – en politiker og en
pædagog debatterer
S. 23 Konkurrencen
Læs bladet, gæt og vind
S. 24 Urinstanken og anlægsstoppet
Anlægsstoppet, der ikke er et anlægsstop,
men alligevel sætter renovering og anlæg
på pause
S. 28 Pak kontoret og flyt
Farvel til bryggen og goddag til storrumskontor
ved søerne
S. 31 Direktørens hjørne
Vi får flere børn i byen
S. 32 Efter arbejdskampen
En skoleleder, en pædagog, en teknisk
ejendomsleder, en psykolog og en lærer
om deres nye overenskomst
S. 34 Siden sidst
Stor og småt fra forvaltningen
S. 36 Borgmesterens bagside
Vært for klodens børn
S. 17

Du er, hvad du
spiser. Men hvad
spiser vi, og hvor
sund er vores
madpakke?
Tekst: Jette Damgaard
Foto: Christoffer Regild
Dig og din frokost
Maden
er motoren
Alt for mange skolebørn i dag får ingen morgenmad og kager
til frokost og er trætte og ukoncentrerede meget af dagen. I
2009 lander en ny skolemadsmodel i de københavnske folkeskoler
for at sikre børnene mad, der kan holde dem friske til også
ud på eftermiddagen. Men hvordan ser det egentlig ud med de
voksnes madpakker – for eksempel på Rødkilde Skole i Vanløse.
En magister i mad kigger maden på de voksne frokosttallerkener
efter i sømmene
Jacob Dan Jensen, lærer
Fire stykker rugbrød med smør og
torskerogn, økologisk leverpostej,
kalkun-spegepølse, tunsalat. Agurk og tomat.
Madmagister Vestergaard:
”Det er en god og sund madpakke med både fisk, kød og grønt.
Fire stykker groft brød giver passende med energi til, at man kan
klare sig i et godt stykke tid på frokosten. Men tunsalaten er købt
færdig, og den er for fed, og den kan nemt laves bedre selv. Det
største problem er, at madpakken er for kedelig. Den skal piftes op,
så den kan blive inspirerende – ikke mindst fordi lærere tit spiser
sammen med børnene, og de skal være forbilleder, så børnene får
lyst til at spise sundt.”
Karakter: 7
Jørgen Guldborg, skoleleder
To stykker rugbrød med hamburgerryg og
laks – uden smør, men med salat under.
Tomater, gulerod, æble.
Madmagister Vestergaard:
”En madpakke helt i top. Der er både fisk, grønt og kød – og det
ser lækkert ud med salat under pålægget og uden fedtstof. Hvis
man endelig skal finde noget at kritisere, så er brødet lidt for fedt,
men det er en meget lille ting. Han har stort set de samme ting
med hver dag, og det bør man måske tænke lidt over, for det er
godt med variation.”
Karakter: 12

Katya Zorde, lærer
Kålsuppe.
Madmagister Vestergaard:
”Grøntsagssuppen er i sig selv lækker og velduftende. Men som
frokost er den ikke meget værd, for man bliver sulten igen efter en
halv time, fordi den mangler energi. Hvis læreren spiser to stykker
groft brød til, vil det hjælpe gevaldigt.”
Karakter: 4
Anna Baagsøe, lærer
Rugbolle med avocado og krebsehaler.
Et æble og rosiner.
Madmagister Vestergaard:
”Maden ser lækker ud, og den har en god sammensætning af fisk,
brød og sunde fedtstoffer. Læreren spiser avocado stort set hver
dag, og det er for meget af det gode. På den anden side så er det
sunde fedtstoffer, og hvis ikke man har vægtproblemer, er det ok.
Ekspertpanelet mener ikke, at der er nok mad til en frokost og
efterlyser lidt frugt.”
Karakter: 10
Evy Olsen, lærer
Risotto med kylling og tørrede abrikoser.
Købt i børnenes kantine.
Madmagister Vestergaard:
”Risottoen ser lidt farveløs ud og mangler lidt grøntsager og en
skive brød. Den har søde abrikoser i, og det er fint nok, fordi det
giver smag – men på den anden side skal kantinen tænke over ikke
at vænne børn til søde sager i maden. Med en pris på 20 kroner er
der god værdi på pengene, for man kan ikke lave mad billigere. På
den anden side burde læreren lave sin egen madpakke, fordi det
giver et bedre forhold til den mad, man spiser.”
Karakter: 7
Rhina Thulstrup Quist, lærer
Klapsammen-mad med leverpostej
og rødbede. En lille skummetmælk og et æble.
Madmagister Vestergaard:
”En klassiker af madskræk. Den er kedelig og uinspirerende og
har ligget i tasken hele formiddagen, og det er generelt et problem
med madpakker. De må højst være tre timer uden for køleskabet.
Leverpostej-maden er forsøgt peppet op med en rødbede, men det
eneste gode, den gør, er at afgive lidt farvestof. Der er generelt ikke
noget i vejen med leverpostej, for det er efterhånden den eneste
indmad, vi spiser, men maden skal gøres lækker.”
Karakter: 2
04/05
”Tidligere spiste
jeg ingenting hele
dagen, men her i
vinter kunne jeg
mærke, at jeg blev
syg hele tiden. Så
nu køber jeg ind til
mine madpakker,
og det hjælper.”
Anna Baagøe, lærer
Ny skolemadsordning
Fra august 2009 tilbydes
de københavnske elever en
ny skolemadsordning med
stærkt fokus på gode, økologiske
råvarer, mere smag, bedre
ernæring og større variation.
Ordningen erstatter de nuværende
skoleboder. Samtidig
kommer der fem madskoler
med egne køkkener, hvor lærerne
skal tænke maden ind i
undervisningen. Dermed bliver
Københavns Kommune et
af landets flagskibe i forhold til
god og sund skolemad.

Madmagisterens råd til madpakken:
n Undgå smør. Brug eventuelt
pesto i stedet – det er også
krydret.
n Vælg årstidens frugt og
grønt. Så får du både variation
og de bedste råvarer,
og madpakken bliver
mere lækker med farver fra
grøntsagerne.
n Ud med den røde spegepølse,
vælg magert kød som
hamburgerryg og skinke.
Tekst: Jette Damgaard
Foto: Christoffer Regild
Preben Vestergaard
Hansens
frokost den 20. juni:
Et groft flute med marineret kylling,
salat, pesto og krydderier.
Dig og din frokost
Må vi se din
madpakke?
I skal huske at tanke op med ordentlig mad tre gange om dagen
– I har nemlig brug for det og kan samtidig være forbilleder
for eleverne, siger madeksperten på besøg i frokostfrikvarteret.
Det er sådan også ok, siger lærerne. Men det er ikke altid
lige let at leve op til.

Som lærer har du tyve minutter til at sætte
et af døgnets vigtigste måltider til livs – og
det sker enten sammen med eleverne eller
på et støjende lærerværelse, hvor du også lige
skal nå at snakke med kollegerne i den korte
pause. Sådan får ernæringseksperten på besøg
på Rødkilde Skole i Vanløse et typisk frikvarter
beskrevet.
”Det virker godt nok stressende med alle de
mennesker, og man kan slet ikke høre, hvad folk
siger. Her kan man ikke nå at slappe af, mens
man spiser sin mad,” konstaterer Preben Vestergaard
Hansen, der er magister i human ernæring
på SUHR´S Videncenter.
Sammen med to studerende på SUHR’S har
han banket på på lærerværelset for at tjekke
madpakker. Og mens en håndfuld lærere finder
maden frem, forklarer Preben Vestergaard Hansen,
at det er vigtigt, at man tager sig tid til at
spise ordentligt, for frokosten skal udgøre 25-30
% af det daglige kalorieindtag.
”Det klarer man altså ikke med en klapsammen-mad.
Der er en tendens til, at vi i hverdagen
tager os for lidt tid til at spise – og allerede
nu synes jeg, at jeg kan se det på lærernes mad
her. Den bærer præg af, at frokosten bare er noget,
der skal overstås,” siger Preben Vestergaard
Hansen, og han bliver suppleret af studerende
Louise Svendsen.
”Vi er på vej mod en generation af madanalfabeter,
der ikke kan lave mad selv, fordi
flere og flere har den holdning, at mad bare skal
overståes, og fordi udviklingen går i retning af,
at vi køber mad udefra,” siger hun.
Voksne forbilleder
Selv om lærerne måske selv er ligeglade med, at
madpakken ser lidt kedelig ud, og at de i ny og
næ snupper en ret fra kantinen, så er madmagisteren
og hans studerende enige om, at lærerne
bør tænke over, hvilke signaler de sender til de
børn, som de ofte spiser sammen med.
”Vi træner børnene til at blive ligesom os. Min
egen datter siger, at de ikke har tid til at spise i
skolen, og det er bekymrende. Vi er så fokuserede
på skemaer og alt det, børn skal lære – men
der er jo masser af læring i at spise sammen, som
man kunne udnytte,” mener Preben Vestergaard
Hansen, og det er Louise Hansen enig i.
”Det er meget vigtigt med forbilleder, og
eleverne kigger både på lærere og venner. Som
barn bytter man jo mad med dem, man godt
kan lide, så der skal være tid til at spise, og det er
godt med samvær omkring maden.”
Vi ved det jo godt
Nu får lærer Evy Olsen gennemgået sin madpakke,
som i dag er risotto købt i kantinen. Hun
lytter og nikker og siger, at hun godt ved, at hun
kan gøre mere for at lave en lækker madpakke
selv.
”Det bliver underprioriteret, selv om jeg jo
godt ved, hvad der er bedst. Men når jeg så kigger
i køleskabet om morgenen, så gider jeg ikke
altid og ender med at gå i kantinen. Hvis ikke
jeg spiste så tit sammen med børnene og var rollemodel
for dem, så tror jeg faktisk, at jeg ville
falde i endnu oftere,” siger hun.
Preben Vestergaard Hansen kan sagtens forstå,
at hun falder for fristelsen til at gå i kantinen i
en travl hverdag, og han forklarer, at det også er
i orden, hvis bare udvalget af mad er varieret og
godt.
Mad gør rask
I stolen ved siden af er Anna Baagøe blevet
færdig med sin præmiemadpakke, der består af
avocado og krebsehaler. Hun har på egen krop
mærket, hvor vigtigt det er med god mad.
”Jeg har aldrig været god til at få smurt madpakke,
og tidligere spiste jeg ingenting, før jeg
kom hjem fra arbejde. Men jeg har faktisk været
småsyg hele sidste vinter og tænkte, at jeg var
nødt til at gøre noget,” forklarer hun.
Anna Baagøes metode til at komme over sygdommen
var at lave lækre madpakker, som hun
omhyggeligt forbereder, og det er nu lykkedes
for hende i fem uger.
”Jeg har altid haft energi, når jeg var på skolen,
men gik så fuldstændig død, når jeg kom hjem.
Jeg kan mærke, at det er ved at blive bedre nu,
men det tager tid at fylde depoterne op. Men
jeg vil stadig holde fast i de gode madpakker,”
fortæller hun.
Godkendt
Frikvarteret er ved at være forbi. Det har været
tyve hektiske minutter, for alle lærerne skal
tilbage til undervisningen. Og overordnet ser det
ok ud, lyder den SUHR’Ske vurdering.
”Det var kun leverpostejmaden, der rigtigt var
slem. Men det er tankevækkende, at travlheden
smitter af på madpakkerne. Man gider ikke
rigtigt bruge tid på maden, når der ikke er
ordentlig tid til at spise den.”
”Men vi træner børn til at efterligne os, og
undersøgelser viser, at børn efter 6. klasse dropper
morgenmaden og begynder at købe deres
frokost. Derfor er det vigtigt, at de voksne viser
den rette vej med god morgenmad og frokost,”
siger Preben Vestergaard Hansen.
Selvfølgelig er det i orden at falde i engang
imellem, men vi bør gøre lidt mere ud af maden
i hverdagen.
”Vi sløser i hverdagen - og så skal den have
hele armen med grillfester og store middage i
weekenden. Det kunne godt fordeles lidt bedre,”
siger Preben Vestergaard Hansen.
06/07
”Frokosten skal
udgøre 25 - 30
procent af det daglige
kalorieindtag,
og det klarer man
altså ikke med en
klapsammenmad.”
Preben Vestergaard Hansen,
magister i human ernæring.
Inspiration til madpakken?
Spiser du sundt?
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk

Tekst: Kim Serup Rasmussen
Foto: Lars Nybøll
God ledelse i BUF
Er det god ledelse, når chefen sætter sig på en bænk og håber
på, at der kommer nogen og taler med ham? Er det god ledelse,
når chefen sætter sin ledelsesstil til debat? Eller er det god
ledelse, når centralforvaltningen bliver mere coach og mindre
kontrollant? Et nyt, fælles grundlag for at lede medarbejdere
på - ’God ledelse i BUF’ - er ved at blive indført i hele forvaltningen
– i dette tema tager vi temperaturen på god ledelse hos
medarbejdere, chefer og eksperter.

BUFs syv strategiske temaer
n Helhed og sammenhæng i
børnenes liv med fokus på
overgange
n Samarbejde og dialog med
brugerne af BUF’s tilbud
n Inkluderende tilbud og fokus
på tidlig indsats
n Fagligt og økonomisk bæredygtige
enheder
n Politisk fastsatte mål og lokalt
fagligt stærk ledelse
n Faglighed og kvalitet baseret
på viden om effekt af indsatser
n BUF som attraktiv arbejdsplads
Børne- og Ungdomsforvaltningen
arbejder med syv
strategiske temaer. KBH018
sætter i hvert nummer et nyt
tema under luppen.
Søren Thorborgs
frokost den 23. juni:
Sandwich med kyl-
ling og salat.
Ledelse
fra en bænk
Lindetræets grene fejer henover taget på
bussen, der møver sig tæt forbi en bænk.
Bænken står i et t-kryds på Nørrebro, og
her har distriktschef Søren Thorborg slået sig
ned med kaffe og småkager.
- Ved du præcis, hvor mange medarbejdere, du
har, Søren Thorborg?
Distriktschefen er i let og lyst sommertøj og
matchende, ternet skjorte. Blikket bliver et
øjeblik fjernt under den lyse sixpence.
- Tre tusind, svarer han.
- Cirka …
Søren Thorborg griner.
- Lige så mange som hele Vordingborg Kommune.
For godt et år siden skiftede 51-årige Søren
Thorborg skoleleder-jobbet i Utterslev ud med
posten som øverste administrative chef for
Distrikt Nørrebro. Der er meget ”håndværk” at
lære og en ny tæthed til direktion og politikere
at vænne sig til. Samtidig skal nærheden og loyaliteten
over for hans egne ledere og medarbejdere
tilgodeses. Dét kan være en svær balancegang,
medgiver distriktschefen.
- Jeg er virkelighedens repræsentant på de
bonede gule – og omvendt, funderer han.
Virkeligheden fås i rigelige mængder her i
krydset mellem Korsgade og Griffenfeldsgade.
Distriktschefen giver ikke noget entydigt svar
på, hvorfor han har sat sig ud midt i trafikken.
Men de ”meget tyndt og spredt” besatte
medarbejdermøder omkring den pædagogiske
visionsdebat er nok en af forklaringerne.
- Møderne på bænken er et forsøg på at gå nye
veje, men det er ikke raketvidenskab eller noget
08/09
Er det poppet at invitere et helt distrikts medarbejdere til
fyraftenssnak på en bænk på Nørrebro? Nej, det er autentisk,
siger distriktschefen, der kalder sig virkelighedens repræsentant
på de bonede gulvet. To mandage i juni fyldte han termokanden,
rykkede kontoret ud på en bænk og håbede på, at nogle
medarbejdere ville komme forbi til en snak og en kop kaffe.
specielt forkromet tiltag. Konceptet er simpelt
og kræver allerhøjest lidt mod måske, siger
Søren Thorborg.
Brita Fabricius fra Murergården dukker op.
Kaffe skænkes i krusene, og snakken bevæger sig
hurtigt ind på relationen mellem distrikterne og
centralforvaltningen.
Forskellighed
Søren Thorborg: Distrikterne skal lade sig inspirere
af hinanden, men der må også være plads
til en eller anden form for forskellighed. Med
sammenlægningerne for eksempel passer den
samme fremgangsmåde ikke nødvendigvis i to
forskellige bydele. Men de gode metoder spredes
og kopieres hurtigt.
Brita Fabricius er enig: En ledelse skal vise
tillid til den enkelte medarbejder, og i stedet for
at se en organisation som en pyramide skal man
hellere se os som ét stort netværk, hvor alle har
et fælles mål om at nå et ordentligt resultat.
Dagens kraftige og pludselige byger er afløst
af tøvende solstrejf. Et par kolleger vinker, da de
går forbi. En kølig blæst svøber sig om bænken
og den stilfærdige myldretidstrafik udenom.
- Men er det ikke lidt poppet, Søren Thorborg,
at sætte sig herud på gaden for at komme i kontakt
med sine medarbejdere?
- Det er autentisk, svarer Søren Thorborg
alvorligt.
Brita Fabricius er cyklet til møde, og Søren
Thorborg lægger låget på småkagerne og fortsætter:
- At nogen får en tosset idé er sådan, nye ting
opstår. Hvis vi skulle have været enige om det

”At jeg sidder her
betyder, at dørtrinnet
er blevet lidt
lavere, næste gang
en medarbejder får
lyst til at ringe.”
Søren Thorborg,
Distriktschef Nørrebro
God ledelse i BUF
her, var det aldrig sket. Selv de medarbejdere,
der ikke kommer i dag, vil have nemmere ved at
ringe til mig fremover, fordi jeg har signaleret, at
jeg er til rådighed, vurderer distriktschefen.
- Ja, jeg gør det i hvert fald ikke for PR’s skyld,
understreger han omhyggeligt.
- Jeg vidste jo ikke, om jeg ville møde 50 protesterende
medarbejdere med bannere eller bare
én. Det er jo den chance, man tager.
Og kun én medarbejder var, hvad der dukkede
op den første mandag. Men Søren Thorborg
ligner stadig en mand med en god ide, og ugen
efter er distriktschefen atter på plads på bænken.
Områdeledelse
Inger Larsen fra den selvejende fritidsinstitution
Møllegade er hurtigt på pletten og vil snakke fritidspædagogik.
Hun får snart følgeskab af Maria
Pilloni, leder af de fusionerende institutioner
Blide og Nørretoppen, og fagsnakken går lystigt
om samtænkning og områdeledelse og forældresamarbejde.
Låget vippes af kagedåsen, og der er
igen hed kaffe i krusene.
To mænd i mørkt street wear krydser pludselig
den lille helle midt i trafikken, og gadeplansmedarbejderne
Magnus Westergaard og Gökhan
Karakus fra Detach blander sig i selskabet.
- Godt initiativ, Søren. Kan ellers ikke se,
hvordan jeg lige skulle få tid til at hilse på dig,
griner Magnus.
Der er hyggelig trængsel omkring bænken. En
ung pige spørger om vej til Blågårds Plads, en
jyde med læsset trailer spørger efter en genbrugsplads
i nærheden. En fuld mand med orange
tænder og gammelt spyt i mundvigene sejler
rundt om bænken og råber godmodigt.
Timen blev til fem kvarter, og nu pakker
distriktschefen for sidste gang kander, krus,
småkager, sukker og skeer sirligt ned i de brune
kurve. Søren Thorborg er meget tilfreds med
”kvaliteten” af de to mandages snakke, og han
har lidt svært ved at slippe bænken for sidste
gang.
- Alene det, at jeg sidder her, betyder at
dørtrinnet er blevet lidt lavere, næste gang en
medarbejder får lyst til at ringe eller maile, siger
han.
- Har du så fundet af, hvad god ledelse er, mens
du har siddet her på bænken, Søren Thorborg?
- At være til rådighed er et nøgleord, lyder
svaret prompte.
I alt fem medarbejdere lagde vejen forbi de
to mandage. Det svarer til 0,17 procent af alle
distriktets medarbejdere.
Men smilet bliver hængende på Nørrebrochefens
læber, da han hanker op i sin kurv og
spadserer de få skridt tilbage til sit kontor. Til
efteråret er Søren Thorborg tilbage på bænken,
lover han.

Tekst: Jane Kofod
Illustrationer: Llustra
God ledelse i BUF
Gult kort til
chefen
10/11
Det er ingen kunst at formulere et papir for, hvordan chefen
skal lede sine medarbejdere. Det svære er at praktisere det og
som chef sætte sig selv til debat. Det er erfaringen fra Københavns
Kommunes Ungdomsskole, hvor de sidste år selv gik i gang
med at modernisere skolens ledelsesgrundlag. Og det er vejen
frem, mener en professor, der vil sætte de lokale ledere fri og
omdanne centralforvaltningen til coach.
Tja – bum bum - Administrerende
direktør i BUF, Else Sommer, sidder
bøjet over sit bord og arbejder med den
stillede opgave - at matche tre anonyme udsagn
om god ledelse til henholdsvis en professor, en
lærer og en skoleleder. Hvem siger hvad om god
ledelse i en forvaltning som BUF anno 2008?
Hun tænker, griner og siger så:
- Nu prøver jeg: Det er den lokale leder, der
siger: ”De visionære ting kan man hurtigt blive
enige om. Hvem vil være uenig i, at man skal
have anerkendende ledelse. Det svære er at nå
dertil, hvor lederen så også er en anerkendende
leder”.
Men nej - udsagnet kommer ikke fra en lokal
leder, men derimod fra en lærer på Københavns
Kommunes Ungdomsskole.
Og så forlader vi for en stund Else Sommer og
vender os i stedet mod KKU. For her tog ledelsen
allerede sidste år fat på at finde fælles fodslag
i måden, som KKU-lederne skal lede på, og
dermed er KKU nået et godt stykke længere end
centralforvaltningen i arbejdet med et moderne
ledelsesgrundlag.
Det er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget,
der har besluttet, at hele forvaltningen skal
have et fælles grundlag at lede medarbejderne ud
fra. På lokale debatmøder og fælles stormøder
har medarbejderne haft mulighed for at komme
med deres bud på god ledelse, og forårets debat
skal munde ud i et fælles ledelsesgrundlag ’God
ledelse i BUF’ efterfulgt af lederevalueringer og
uddannelsesforløb.
Ude på Københavns Kommunes Ungdomsskole
siger lederen, Kim Brynaa, at det nemmeste
af øvelsen er at formulere et fælles ledelsesgrundlag.
Det svære kommer, når det skal
praktiseres.
- Her på skolen havde vi et ledelsesgrundlag
fra sidst i halvfemserne. Men vi kunne ikke finde
det, da vi ville modernisere det. Det lå som et
glemt papir i en skuffe og var på ingen måde
nærværende, smiler han.
Stil dig til debat
KKU tilbyder fritidsundervisning for unge mellem
13 og 18 år fra hele København. Hvert år
tilmelder 6000 elever sig fag som syning, dansk
som andetsprog eller eksamenstræning, tager en
sen 10. klasse eller deltager i særlige tilbud for
socialt udsatte unge.
Og selv om Kim Brynaa beskriver skolen som
traditionelt hierarkisk opbygget, ser han det ikke
som sin ypperste ledelsesopgave at diktere, hvad
medarbejderne skal. Nej, han skal gøre skolens
mål tydelige og nærværende for medarbejderne.
- Et mål kan være, at flere unge skal begynde
en ungdomsuddannelse. Der skal hver medarbejder
overveje, hvordan de kan bidrage til det
mål. For eksempel har vi etableret lørdagsundervisning
for frafaldstruede gymnasieelever, og det
kom efter en ideudvikling mellem ansatte hos
os og ansatte på Metropolitanskolen, siger Kim
Brynaa.
Efter at det gamle ledelsespapir blev fisket
frem fra skuffen, gik arbejdet i gang.

Kim Brynaas
frokost den 23. juni:
Hjemmebagt bolle med Gouda
- hen over tastaturet. Et par
klargjorte økologiske gulerødder
kommer måske op af tasken,
måske vender de hjem i al
ubemærkethed.
God ledelse i BUF
Først formulerede ledelsen et nyt ledelsesgrundlag.
At medarbejderne først blev spurgt efterfølgende
vakte en vis kritik.
- Men vi valgte at holde fast i, at ledelsen
har ansvaret for at definere et grundlag for den
ledelse, der udøves her. I øvrigt er målet jo ikke
et papir. Målet er debatten og holdningsændringer
hos både ledere og medarbejder. God ledelse
kræver mod og vilje til at debattere, hvad chefen
rent faktisk går rundt og gør, siger skolelederen
og peger på, at skolen stadig er i opstartsfasen.
- Men forudsætningen for succes – det er at
ville og turde debatten med medarbejderne.
Det nye ledelsesgrundlag hos KKU er helt bevidst
holdt kort – fem letlæste sider, der blev sat
til debat i først skolens afdelingssamarbejdsudvalg
og videre ud i de lokale samarbejdsudvalg.
Resultat indtil videre: Berøringsangsten blandt
medarbejderne er klart for nedadgående, mener
Kim Brynaa.
- I dag oplever vi, at medarbejdere går til
chefen og kommentere på noget, som vedkommende
gjorde dagen før, og slutter af med at
sige, at det funker ikke, og i øvrigt er det heller
ikke i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget
– du får det gule kort, fortæller han begejstret og
pointerer, at skolens ledere samtidig er begyndt
at se på ledelse som regulært fag.
Skal udfordres
- Før handlede vores møder om penge, drift og
konkrete aktiviteter. Nu mødes vi også for at tale
om, hvordan vi hver især håndterer sygefravær
eller inddrager medarbejderne – vi skal simpelthen
udfordres af hinanden og medarbejderne.
Byhøjskolen hører under KKU, og her tror
tillidsrepræsentant for lærerne på Byhøjskolen,
Pernille Norbrink, på projektet med at skabe et
nyt og nærværende ledelsesgrundlag. Men alt er
stadig så nyt, at det er svært at komme med nagelfaste
konklusioner – selv om ét står klart for
Pernille Norbrink: Den virkelige udfordring, der
handler om at nå de fine mål, kommer først nu.
- Det er rigtig fint at sætte ledelsesstilen til
debat, og vi har hos os i vores lokale samarbejdsudvalg
diskuteret forskellige måder at gribe debatten
an på. Skal vi lave spørgeskema, eller skal
vi vælge nogle områder ud, som vi så arbejder
med - fx anerkendelse og feedback. Og skal vi i
så fald placere lederen på en stol i midten af en
rundkreds og sige: Du er ikke anerkendende nok
- eller kan vi finde en mere konstruktiv måde at
gøre det.
Ligegyldigt papir
I hvert fald kræver øvelsen ifølge tillidsrepræsentanten
noget af både ledelse og de enkelte medarbejdere.
Medarbejderne skal tage handsken op
og være parat til at åbne munden.
- Men det tror jeg nu ikke vil blive det store
problem. Vi underviser jo teenagere, og her duer
det ikke at være konfliktsky.
Og lederne – de skal være parat til at ændre en
måske fastindgroet adfærd, og det tager tid og
energi. Pernille Norbrink uddyber fra sit eget liv.
- Jeg underviser i kunst og ville gerne også
undervise i samtidskunst og tog derfor nogle
kurser. Så troede jeg, at nu kunne jeg det. Men
samtidskunst er så grundlæggende anderledes
at undervise i, fordi læreren ikke skal komme
med færdige og sande svar. Her skal eleven selv
finde svaret. Det tog mig næsten to år at lære det

ordentligt – også selv om jeg erkendelsesmæssigt
forstod faget, pointerer hun.
Spørger man Pernille Norbrink, om hun
foretrækker et lokalt papir om god ledelse frem
for et fælles for hele forvaltningen, er hun ikke i
tvivl: Et lokalt.
- For det kan tilpasses lige præcis vores situation
på Byhøjskolen, og det giver nok mere
ejerskab, siger hun.
Sæt dem fri
Professor i offentlig ledelse på Copenhagen
Business School, Niels Åkerstrøm Andersen,
er ikke i tvivl om, hvad han helst vil: Sætte de
lokale ledere fri.
- Den helt store udfordring for kommunerne
i dag er at undgå at tale i to tunger: Med den
ene råbe ”Vær selvstændig” og med den anden
fortsætte med at kræve et gammeldags dokumentations-
og kontrolsystem. God ledelse i en
forvaltning i dag handler mere om for eksempel
hjælpe lederne i det yderste led med at lave deres
egen strategi for god ledelse frem for at tro, at et
fælles papir kan rumme den kompleksitet, der er
derude, siger han.
Niels Åkerstrøm Andersen peger på, at der var
engang, hvor skolen, børnehaven og fritidshjemmet
var et sted med en klar funktion. I skolen
handlede det for eksempel om at lære ungerne
noget. Men den tid er for længst forbi.
- I dag forventer vi, at folkeskolen bidrager
til integration, opbygger partnerskaber med
forældre og foregriber psykiske og sociale problemer.
Og det gør en stor forskel, når vi taler god
ledelse.
Før i tiden var lederen af en børne- eller
ungdomsinstitution langt hen ad vejen en
administrator, der skulle administrere kommunens
og rådhusets rammer. Men i dag skal den
lokale leder styre en egentlig organisation, der
skal definere egne målsætninger, og derfor skal
centralforvaltningen skrue ned for kontrollen og
op for coach-rollen.
- Man må blande sig mindre i traditionel forstand
og blive mere vejledende, siger han.
I bestemmer
Det er ikke sådan, at Niels Åkerstrøm Andersen
vil kaste al dokumentation og kontrol overbord.
Men hvorfor ikke lade den enkelte skoleleder
være med til at bestemme, hvad der skal dokumenteres,
så det også kan bruges til at udvikle
den enkelte skole, spørger han.
Enig, siger administrerende direktør i Børne-
og Ungdomsforvaltningen, Else Sommer. Kravet
om dokumentation er blevet for stort og skal
skæres for at give mere rum til lokal ledelse.
- God dokumentation er det, som også den
lokale leder kan bruge til noget.
Hun er også med på vigtigheden af at skabe
et klima, hvor chefen sætter sin ledelsesstil til
debat, for det giver ”en tryg arbejdsplads”. Men
hun holder fast i nødvendigheden af et fælles
ledelsesgrundlag.
- Tag medarbejderudviklingssamtaler, hvor vi
sætter nogle overordnede rammer – for eksempel
skal man drøfte den fremtidige udvikling for
den enkelte medarbejder. Men hvordan selve
samtalen skal foregå, må være op til den enkelte
arbejdsplads, forklarer Else Sommer.
Pres fra staten
Samtidig mener hun, at netop arbejdet med et
fælles ledelsesgrundlag for hele forvaltningen er
en måde at sætte de lokale diskussioner i gang
på – og det er nødvendigt i en tid, hvor staten
lægger stort pres på kommunerne.
- Kommunerne skal præstere mere og mere
for de samme penge, og det skaber usikkerhed
og utryghed blandt medarbejderne. Hvis vi skal
lette noget i det pres ude hos medarbejderne,
skal vi have netværk af lokale ledere og medarbejdere
til at sprudle.
Desuden har BUF fra start været ude i en
kraftig oprydningsturbulens, der ifølge direktøren
har krævet en høj grad af dikterende ledelse
ovenfra og ned og har punkteret arbejdet med
at sikre fødekæden af input fra medarbejderne i
marken til forvaltningen.
- Den streng har været præget af for meget
tilfældighed hidtil. Men nu er vi nået dertil,
hvor vi kan begynde at arbejde med det. Man
kan forestille sig to scenarier: Når politikerne vil
noget, kan en centraladministration skrive papir
efter papir - eller lokale ledere og medarbejderne
kan sprudle af ideer og initiativ og vise vejen.
Det er det sidste scenarie, som er interessant,
og at komme derhen kræver gode ledere og klar
kommunikation, siger Else Sommer.
12/13
”God ledelse kræver
mod og vilje til
at debattere det,
som chefen rent
faktisk går rundt
og gør. Forudsætningen
for succes
er at ville og turde
debatten med medarbejderne.”
Kim Brynaa, leder af Københavns
Kommunes Ungdomsskole
Hvordan lyder professorens
fulde analyse? Er jeg en god
leder? De fem ledelsesstile i
BUF – hvordan ser de ud?
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk.

Tekst: Henrik Førby Jensen
Foto: Lars Nybøll
”Lederen skal se
og lægge mærke til
den enkelte. Men
hvordan gør hun
det? Det er jo ikke
gjort med at sige
godmorgen.”
Anni Jørgensen, pædagog
Stig Schiermers
frokost den 1. juni:
Tre stk smørrebrød fra kantinen
med roastbeef, flæskesteg og
leverpostej. Et glas vand
God ledelse i BUF
Vi forstår ikke
spørgsmålene...
Et af forårets åbne stormøder om god ledelse i BUF stillede
store krav til deltagerne, der efterlyste et debatoplæg, der var til
at forstå, ledere, der husker at evaluere projekter og en forvaltning,
der ikke vil det hele på den halve tid.
En skyfri himmel og strålende forårssol
lokker med en tur i parken eller en kølig
drik på fortovscafeen. Ikke til debatmøde
i et kælderlokale på Rådmandsgades Skole om
’god ledelse i BUF’. 50 medarbejdere fra distriktet
har tilmeldt sig - under 30 dukker op.
Ved forreste bord sidder konstitueret leder
Susanne Lidsmoes sammen med tre pædagoger
fra Småbørnenes Forsamlingshus i Nordvest –
Anni Jørgensen, Katayon Yazdanyar og Ingerlise
Lihen. Først skal der i små grupper svares på en
række spørgsmål. Vejret trækkes dybt, da kollegerne
om bordet går i gang med arbejdet.
- Puh. Det er meget, meget svært at svare på.
Vi forstår jo ikke engang spørgsmålene, sukker
Anni pludselig.
Hun kigger rundt ved bordet. Gruppen er
nået til spørgsmål fire under ”strategisk ledelse”:
”Lederen har forståelse og respekt for de arbejdsvilkår
og den dialog med det politiske niveau,
der karakteriserer en politisk ledet organisation,
herunder afspejler og forklarer Børne- og
ungdomsudvalgets og Borgerrepræsentationens
beslutninger over for brugere og medarbejdere.”
Især personaleledelse
Men inden de fire pædagoger går i gang med
spørgsmålene, byder vært og udviklingschef Stig
Schiermer velkommen i kælderen. Han fortæller
lidt om BUF’s værdier og formålet med rækken
af debatmøder - nemlig at komme med ideer og
indspark til forvaltningens nye ledelsesgrundlag.
Alle forslag vil blive skrevet ned, forsikrer Schiermer
og giver deltagerne en mailadresse, hvis
medarbejderne omkring de syv borde kommer
på flere ideer efter mødet.
Dialogmødet er det tredje i rækken. Interessen
samler sig først og fremmest om personaleledelse,
oplever Schiermer.
- Diskussionerne skal først og fremmest foregå
ude på arbejdspladserne. Mødet her er en ekstra
ventil for frustrationer, men bestemt også for
at få medarbejdernes gode ideer til, hvordan vi
skaber bedre ledelse i BUF, fortæller forvaltningens
udviklingschef.
Kuglepenne kradser løs på deltagernes blokke
under hans oplæg. Så breder en mumlen sig ved
bordene. Diskussionen er i gang. Hvad pokker
er god ledelse?
Skubbet til side
Anni: Det er vigtigt, at lederen ser og hører og
lægger mærke til den enkelte. Men hvordan
gør hun det? Det er jo ikke gjort med at sige
godmorgen.
Ingerlise: Det er noget med at opspore folks
kompetencer. Så man ikke selv skal banke
på døren og sige: ”Jeg er altså smaddergod til
regnskab”. Man ser jo lederens fokus, når hun
siger: ”Jeg har lagt mærke til, at I tit laver mad
i Brumbassen. Hvordan kunne I tænke jer at
udvikle det?
Anni: Det kunne være fedt.
Katayayon: Der skal være mulighed for at
udvikle sig. Jeg var med til at lave det dér integrationsprojekt,
men der var aldrig tid til at evaluere
det. Jeg forventer, at lederen viser interesse
for, hvorfor projekter bliver opgivet. Hvis folk
bliver skubbet til side, bliver de bare mere og
mere passive.
Ingerlise: Ja, lederen skal se det som en fordel,
når man viser initiativ, og ikke som en uhyggelig
risiko for afspadsering.
Anni: Og man skal i retning af en flad orga-

nisation, så lederen kommer ud af kontoret. En
pædagog er jo ikke uddannet til at lave kontorarbejde.
Nogle af de opgaver kan en HK’er lave.
Det andet opfatter jeg altså ikke som effektiv,
administrativ ledelse.
Vil for meget
Der er mindre ilt i lokalet nu. Diskussionen
bliver mere og mere springende, og under den
fælles opsamling skydes der sporadisk.
- Den gode leder har et helhedssyn på barnet.
Hvor ville det være godt, hvis vi kan få et bedre
samarbejde på tværs af forvaltningerne, siger en
kvinde fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
- Visionerne og intentionerne er gode, men alt
for meget detailstyring præger BUF. Man vil for
meget på alt for kort tid, og det er mødet i dag
desværre også udtryk for, mener en anden.
- Og så skal de fjerne fingrene fra, om vi går i
Netto eller Fakta, siger en tredje.
Snakken humper videre i gruppen.
- ”Resultatstyring”. Det er vel også noget med
dokumentation, hvis man skal oversætte det til
pædagogsprog, tænker Ingerlise højt, men ingen
tænker med.
Anni: Det er godt nok sent på dagen, når man
har været på stranden og i skoven med børnene.
Jeg sidder og falder helt sammen.
Ingerlise: Det handler jo også om rekruttering.
Anni: Det har du ret i. Hvis vi kan gå op i
Føtex og hente et par ansatte, gør vi jo det. Vi
kan simpelthen ikke få de uddannede.
Katayon: Jeg tror, det er vigtigere med fastholdelse.
Folk kommer og går jo.
Og så rejser de sig selv og går. Mødet er slut,
og der er stadig nogle timer at nyde det gode
vejr i.
14/15
Hvordan lød spørgsmålene i
debatoplægget?
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk

”I dag ville jeg nok
have formuleret det
anderledes. Men
grundlæggende
synes jeg, det er et
godt oplæg.”
Stig Schiermer, Udviklingschef
Tekst: Henrik Førby Jensen
Foto: Lars Nybøll
BUF-djævlen spørger
Der fandt du også
den mest knudrede
Stig Schiermer. Du er Udviklingschef i Center
for Ressourcestyring og har planlagt og ledet
de åbne møder om god ledelse i BUF. Hvorfor
laver BUF de møder?
- Fordi vi gerne vil inddrage så mange som muligt
i diskussionen. Vi vil gerne have en løbende
diskussion om god ledelse, og vi vil gerne have en
form for ledelsesevaluering.
Hvad skal medarbejderne bruge møderne til?
- Den måde, som lederen udøver sin ledelse på,
er jo et vilkår for medarbejderne. De skal jo også
have indflydelse og give udtryk for, hvad der skal
til for at de synes, det er godt.
Hvorfor lægger I møderne sidst på eftermiddagen,
hvor folk er dødtrætte?
- Fordi det er det tidspunkt, hvor flest har mulighed
for at deltage. Af hensyn til pædagogerne
burde vi nok have lagt nogle af møderne om formiddagen.
Men det er lidt intuitivt nogle gange,
og der er nu engang flest, der kan om eftermiddagen.
På Rådmandsgades Skole var der tilmeldt 50
deltagere, men kun under 30 dukkede op. Er
det tilfredsstillende?
- Jeg havde da gerne set flere deltagere, men man
skal huske på, at de åbne møder er tænkt som
en ventil. Lederen på den enkelte institution har
også skulle tage initiativ til dialog med medarbejderne
om god ledelse. Og hvis der så er nogle, der
af en eller anden grund ikke har haft mulighed
for at deltage i de møder, havde vi de åbne møder.
De er også tænkt som som inspiration til at
diskutere videre på arbejdspladsen. Men det har
aldrig været meningen, at de åbne møder skulle
klare debatten om god ledelse i BUF.
Hvem har formuleret de emner, medarbejderne
skulle tage stilling til på de åbne møder?
- Det har organisationen som sådan. Det er styret
af Københavns Kommunes værdier og BUF’s
mission, vision og strategi. Det er de retningsgivende
beslutninger, der har været grundlaget for
formuleringerne.
BUF-djævlen vil du støde på, hver gang du åbner KBH018
Kan du forstå, hvis en træt medarbejder har
svært ved at forholde sig til den her formulering:
”Lederen har forståelse og respekt for
de arbejdsvilkår og den dialog med det politiske
niveau, der karakteriserer en politisk ledet
organisation, herunder afspejler og forklarer
Børne- og ungdomsudvalgets og Borgerrepræsentationens
beslutninger over for brugere og
medarbejdere”?
- Ja. Der fandt du også den mest knudrede af dem
alle sammen. Vi har i så stor udstrækning som
muligt anvendt strategiens formuleringer. Senere
er strategien blevet ændret, og formuleringerne er
blevet mere enkle.
Hvad hindrede jer i at formulere oplægget på
forståeligt dansk i første omgang?
- I dag ville jeg nok have formuleret det anderledes.
Men det er jo en kompleks problemstilling.
Er der nogle ting, du synes kunne været gjort
bedre fra forvaltningens side i forhold til de
åbne møder?
- Ideelt set havde det nok været godt, hvis det
havde ligget på et andet tidspunkt på året (end
april, red). Skolerne er i fuld gang med at planlægge
næste skoleår, og institutionerne er midt i
en pædagogisk visionsdebat. Men alle er glade for
at diskutere god ledelse. Og grundlæggende synes
jeg, at det er et godt oplæg.
Hvad blev der sagt på de åbne debatmøder?
Hvordan lyder værdierne i Københavns Kommune
og BUFs vision, mission og strategi?
Se det og meget mere på nettet på kbh018.
kk.dk

Charlotte Hoff er 43 år og
underviser i matematik og
billedkunst på Nyboder Skole;
derudover er hun tilknyttet
specialcenteret og er læsevejleder.
Hun cykler hver dag til
og fra arbejde - fra Frederiksberg
til Nyboder Skole på
Østerbro og tilbage igen.
Tekst: Gurli Nielsen
Foto: Lars Nybøll
Charlotte Hoffs
frokost den 17. juni:
Rester fra aftensmaden: salat
med ris, marinerede kalkunstykker,
majskolber og tomater, et stk.
rugbrød og en gulerod. Masser af
vand.
Vi cykler til arbejde
16/17
Cykelmyggen
fra Nyboder Skole
Dem fra Ålholm Skole gjorde det. Dem fra Børnehaven Månestrålen
gjorde det og også Støtte, Rådgivning og Sundhedsfolkene
i forvaltningen - alle cyklede de med i den årlige kampagne ’Vi
cykler til Arbejde’. På Nyboder Skole sætter de hold hvert år. I
år var de 20, og tilsammen cyklede de 2.136 kilometer – som
fra København til Napoli. KBH018 cyklede en tidlig maj-morgen
med Charlotte Hoff gennem byen på vej til arbejde.

Motionen
”Jeg cykler hver dag, det
giver god motion og tid til at
tænke. Og så er det hurtigt
og nemt at komme igennem
byen på cykel. Jeg giver kun
op, når det er meget isglat.
Så tør jeg ikke cykle og
tager i stedet med det offentlige,
men det sker måske én
gang om året. Jeg kan faktisk
ikke undvære mine daglige
cykelture.”
Vi cykler til arbejde

Kollegaerne
”Jeg er varm fortaler for, at
mine kollegaer også skal køre
med hjelm. Min skoleleder
havde fået foræret en hjelm
af sin mor, men brugte den
ikke. På et tidspunkt blev hun
skubbet ud på vejen af en
anden cyklist - uden at der
skete noget. Efter den hændelse
fandt hun hjelmen frem,
og den er blevet brugt siden.
Også vores skolesekretær
cykler med hjelm - jeg synes,
at det er et godt signal for
ledelsen at sende som rollemodeller.
Og for nylig havde en kollega
fødselsdag, her forærede
vi hende en cykelhjelm.”
18/19
Hjernecellerne
”Hjelmen er en fast del
af min påklædning, når jeg
cykler - jeg synes, at det er
uansvarligt andet. Hvis jeg en
morgen står nede ved cyklen
og opdager, at jeg har glemt
hjelmen, så løber jeg op efter
den, for jeg har noget, jeg skal
passe på.”

Bag ”Vi cykler til arbejde”
står Dansk Cyklist Forbund
og Dansk Firmaidrætsforbund.
Kampagnen startede
i 1997 efter inspiration fra
Norge. Allerede første år
deltog 30.000. De seneste
fem år har mellem 90.000 og
105.000 cyklet med hvert år.
Hovedpræmien var i år en
oplevelsesrejse til Canada, og
den gik til de seks deltagere
på holdet Bjergcyklisterne
fra Bjergby-Mygdal Skole nær
Hjørring.
Hvem indånder mest forurenet
luft – cyklister eller bilister?
Hvor langt cykler jeg egentlig
hver dag?
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk
Vi cykler til arbejde

Hvad blev sagt på de lokale
debatmøder
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk
Erik Nielsens
frokost den 24. juni:
Kød-lasagne med gulerod og
argurk-stave, og vand til.
Mail-debat
20/21
Pædagogiske visioner
Det pædagogiske arbejde i de københavnske børneinstitutioner
skal løftes, mener politikerne. Det skal ske ved at lade pædagogers
og forældres indsigt danne idégrundlag for politikernes
beslutninger, når de i nær fremtid blandt andet skal se på den
fremtidige struktur for fritidsområdet i København. KBH018
har bedt en politiker og en pædagog diskutere den forudgående
pædagogiske visionsdebat.
Efter sammenlægningerne på skole- og daginstitutionsområdet skal fritidsområdet tilpasses til den
nye struktur. Forvaltningen udarbejder et forslag, som skal behandles politisk d. 3. september.
Derefter kommer forslaget i høring, inden den endelige vedtagelse ultimo oktober. Men allerede i
marts mødtes mere end 500 københavnske pædagoger, fagfolk og eksperter for at søsætte den ’pædagogiske
visionsdebat’. Efterfølgende blev der inviteret til borger- og medarbejdermøder, og input og
ideer blev samlet op i et inspirationskatalog til politikernes videre arbejde.
Fra: Erik Nielsen, pædagog i Hylet Indre by
Til: Lars Rasmussen
Emne: Visionsdebat
Kære Lars Rasmussen
Den visionsdebat, der har foregået i maj måned, har for mange af os været spændende og kan
give hele området et fælles løft. At være med til at debattere giver stor arbejdsglæde - men det
kræver også, at man så også er med til at sætte dagsordenen.
Hvis vi som medarbejdere ikke kan se vores fingeraftryk på det færdige resultat, så kan en
debat, der skulle give gejst og arbejdsglæde, få den modsatte effekt. Deltagerne får svært ved at
sætte sig op til senere debatter, og kommunen/arbejdsgiveren taber en god mulighed på gulvet.
Da vi i tidernes morgen arbejdede med den Pædagogiske Perspektivplan, havde vi mange gode
debatter. Repræsentanter for pædagogerne var med i skriveprocessen, og arbejdet blev løbende
fremlagt for de andre pædagoger i lokalområderne. Arbejdet tog den tid, som det skal tage, når
det er grundlaget for det pædagogiske arbejde i Københavns Kommune.
Visionsdebatten har været afviklet meget hurtig. Hurtig afvikling kan opfattes som et signal om,
at vigtigheden af arbejdet ikke skattes så højt!
Og så skal økonomi og visioner hænge sammen. Mange processer skydes i gang, fordi budgettet
skal reduceres. Derfor risikerer den pædagogisk visionsdebat at skabe utryghed og bekymring -
for hvad er man som pædagog nu med til at sætte i gang.
Hvis vi i Københavns Kommune sammen skal skabe visioner, der giver engagerede, fagligt
dygtige pædagoger med stor arbejdsglæde, gejst og mod på forandringer, er det vigtigt, at der
følger penge med. Pengene bør ikke tages fra de penge, som vi har i forvejen, for så forringes
det pædagogiske arbejde blot på andre områder.
Med venlig hilsen Erik Nielsen.

Lars Rasmussens
frokost den 31. juli:
En pære, en banan og en samosa
med oksekød og en sesamsnack.
Mail-debat
Fra: Lars Rasmussen (A) Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget
Til: Erik Nielsen
Emne: SV: Visionsdebat
Kære Erik Nielsen
Jeg er ked af, hvis du mener, at der ikke har været nok tid til den pædagogiske visionsdebat, og
at du har det indtryk, at vigtigheden af det pædagogiske arbejde ikke værdsættes højt nok.
Jeg mener i høj grad, at det pædagogiske arbejde er vigtigt, og at det er pædagogerne selv, som
skal afgøre, hvilke metoder og arbejdsformer med videre som er bedst for dem selv og de børn
og unge, som de arbejder med. Jeg har absolut intet ønske om, at vi fra politisk hold skal sidde
og detailstyre det pædagogiske arbejde.
Derfor har jeg også stemt imod, hver gang andre politikere i Borgerrepræsentationen har
prøvet at diktere hvilke pædagogiske metoder, man skal bruge. Og jeg har dagligt via mit politiske
arbejde en god kontakt til mange dygtige pædagoger, som jeg lytter til.
For alle de dygtige pædagoger, som vi har i Københavns Kommune, skal bestemt tages alvorligt i
alle former for debatter.
Med venlig hilsen Lars Rasmussen.
Fra: Erik Nielsen, pædagog i Hylet Indre by
Til: Lars Rasmussen
Emne: SV SV: Visionsdebat
Kære Lars Rasmussen
Personligt mener jeg, at debatten aldrig skal stoppe – det er nemlig en stadig udveksling af
meninger og argumenter, som gør en forskel – ikke et papir. Så debat – ja tak – til enhver tid.
Når det er sagt, efterlyser jeg en kommentar til min bekymring om pengene - følger der penge
med til forandringer og nyskabelser? Gør der ikke det, er jeg bange for, at den gejst og arbejdsglæde,
der har været kendetegnet ved den nu overstået pædagogiske visionsdebat, fuser ud og
bliver til vrede og frustration.
Det virker nemlig som om, at vi selv skal finansiere fornyelserne. For samtidig med den pædagogiske
visionsdebat blev der i BUF arbejdet på at finde nedskæringer. Ifølge Hovedsamarbejdsudvalget
var det et tal på omkring 194 millioner kr. Det blev ganske vist kaldt noget andet, men da
de 194 millioner kroner skulle findes inden for vores eget område, betyder det i mine øjne en
nedskæring. Det var så de visioner.
Med venlig hilsen Erik Nielsen.
Fra: Lars Rasmussen (A) Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget
Til: Erik Nielsen
Emne: SV SV SV: Visionsdebat
Kære Erik Nielsen
For mig er det ikke kun et spørgsmål om penge, hvilket er det eneste omdrejningspunkt for dig,
når du taler om pædagogiske visioner. For mig handler det også om at få flere til at blande sig i
debatten, end det er tilfældet i øjeblikket. Ellers bliver debatten elitær og ikke repræsentativ, og
det er et demokratisk problem.
Som du sikkert ved, har vi politikere arvet et gigantisk millionunderskud, som blev ophobet under
Enhedslistens tidligere skoleborgmester Per Bregengaard. Vi socialdemokrater har sammen
med de radikale og SF gjort et solidt stykke arbejde for igen at få økonomien på fode. Det har
været hårdt, men nødvendigt. Og lad mig endnu engang understrege, at der ikke skal skæres på
det pædagogiske område.
Med venlig hilsen Lars Rasmussen.

Konkurrence
Har du læst KBH018 nr. 3
– så kender du også svarene
på de tyve spørgsmål i konkurrencen.
Vi sætter tre flasker god vin
og en sort kanvasskuldertaske
på højkant og trækker lod
blandt de rigtige besvarelser.
Du kan se tasken og deltage
i konkurrencen via bladets
hjemmeside på kbh018.kk.dk
– send os dine svar senest
den 26. september.
1. Hvor mange kilometer cyklede holdet fra
Nyboder Skole i år i ’Vi cykler til arbejde’kampagnen?
2. Hvilken frokost giver madmagisteren den
laveste karakter?
3. Hvor mange millioner kroner må BUF
udskyde anlægsprojekter for i 2008?
4. Hvor mange procent af det daglige kalorieindtag
skal frokosten udgøre?
5. Hvor mange medarbejdere lagde de to mandage
vejen forbi Søren Thorborgs bænk?
6. Vil der være flere eller færre børnefamilier i
København fremover?
7. Hvornår kørte kampagne ’Vi cykler til
arbejde’ for første gang?
8. Hvornår kommer den nye skolemadsordning
i København?
9. Hvor mange strategiske temaer arbejder
Børne- og Ungdomsforvaltningen med?
10. Hvad ser professor i offentlig ledelse, Niels
Åkerstrøm Andersen, som kommunernes
helt store udfordring i dag?
11. Hvornår cykler Charlotte Hoff ikke på
arbejde?
22/23
12. Hvor mange sider fylder det nye ledelsesgrundlag
hos Københavns Kommunes
Ungdomsskole?
13. Hvornår er der fælles gåtur fra Islands Brygge
til forvaltningens nye hus ved Søerne?
14. Hvor mange 0-5 årige børn er der i distrikt
Amager/Ørestad her i 2008?
15. Hvor mange medarbejdere dukkede op til
debatmødeet om god ledelse i Børne- og
Ungdomsforvaltningen?
16. Har medarbejderne i Kontoret for Pædagogik
og Læring valgt at få storrumskontorer
eller cellekontorer på deres nye adresse ved
Søerne?
17. Hvornår er Kirsebærhavens Skole bygget?
18. Hvem har besluttet, at BUF ikke må bruge
af anlægsmidlerne overført fra budget 2007
til 2008 – regeringen eller Borgerrepræsentationen?
19. Synes pædagog Erik Nielsen, at der har været
for lang eller for kort tid til at gennemføre
debatterne omkring de pædagogiske
visioner?
20. Synes lærer Thomas Hovaldt, at han fik en
god eller dårlig overenskomst ved forårets
forhandlinger?

Tekst: Henrik Førby Jensen
Foto: Anders Clausen
Leif Gudmann
Rasmussens
frokost den 16. juni:
To smørrebrødsmadder med
leverpostej og rullepølse.
Anlægsstoppet
Urinstanken og
anlægsstoppet
Først var pengene der, så var de der ikke. Og så var de der
alligevel – i hvert fald nogle af dem - en gang ude i fremtiden.
Millioner af kroner til anlæg af skoler og daginstitutioner har
været truet af anlægsstop. På en dybt nedslidt skole i Sydhavnen
har man vænnet sig til at leve med mange modsatrettede meldinger
om renoveringer og genopretning.

En dag sidste vinter blev alle ansatte og elever
på Kirsebærhavens Skole i Sydhavnen
sendt hjem uden varsel. Skolens gamle
varmeanlæg var brudt sammen. Kulden krøb ind
gennem de utætte vinduer, og det var umuligt
at gennemføre undervisningen. Anlægget blev
repareret, men burde snarere skiftes ud, konstaterer
skoleleder Leif Gudmann Rasmussen.
Han har kun været ansat på skolen i fire måneder,
men har været klar over skolens enorme
renoveringsbehov fra dag ét. For eksempel havde
hans forgænger svært ved at forstå, at han hele
tiden blev syg. Indtil der blev konstateret skimmelsvamp
i hans kontor.
- Skolen ligner jo noget fra DDR. Der er
et kæmpe efterslæb, som går helt tilbage til
1980’erne. Regnen sjasker jo ind på gangene,
hvis der kommer en ordentlig skylle. Vi har brug
for en total renovering, siger skolelederen.
Men i første omgang går det lige modsat.
Kirsebærhaven Skole er nemlig på listen over de
skoler, hvor udgifter til renovering af basislokaler,
facaderenovering og udgifter til nye fliser og
dræn må udskydes. Pengene skulle være overført
fra 2007-budgettet. Men det blev bremset af
finanslovens bestemmelse om, at kommunerne
ikke må overføre anlægsbeløb fra det ene budgetår
til det næste.
Det seneste års spil på Christiansborg om
de kommunale anlægsmidler har undervejs
nærmest haft karakter af en yo-yo-øvelse, hvor
penge til renovering og udbygning af skoler,
institutioner og vedligeholdelse af kommunens
bygninger kom og gik, og hvor medarbejderne
ude på for eksempel skolerne kunne gå fra glæde
til skuffelse og tilbage igen flere gange.
Forhandlingerne om anlægspengene kom i
kølvandet på et efterår, hvor sammenlægninger
af skoler og institutioner stod på dagsordenen.
Den nye struktur gav usikkerhed. Guleroden var
til gengæld, at der var masser af penge til at indrette
og anlægge nye bygninger med. Mere end
en halv milliard kroner var sat af til ombygninger.
De ansatte ville få masser af muligheder for
at være med til at indrette lækre, nye arbejdspladser,
lød det.
Lærestreg
Men så blev det tirsdag den 5. februar. Klokken
10.00 offentliggjorde regeringen sit finanslovforslag
for 2008 under overskriften: ’Vækst, velfærd
og omtanke’. Kommunerne havde brudt den
seneste aftale med 0,9 milliarder kroner, og nu
skulle de have en lærestreg.
- Vi skal gribe lidt hårdere fat i rattet, så vi
sikrer os, at de budgetter, der bliver aftalt, også
bliver overholdt, sagde finansminister Lars
Løkke Rasmussen på pressemødet.
Det gjaldt ikke mindst anlægsmidlerne. For
overholdt kommunerne samlet set ikke budgettet
i 2008, ville de individuelt blive trukket i
bloktilskuddet for 2009, stod der i finanslovforslaget.
Truslen var alvorligt ment.
Og den var en dårlig nyhed for Københavns
Kommune. Ikke mindst for lærere og pædagoger.
Regeringens forslag betød nemlig, at der
blev lagt bånd på de flere hundrede millioner
kroner, som Københavns Kommune havde
planer om at overføre fra budget 2007 til budget
2008. I BUF kommer planlagte projekter som
udbygningen af cirka 20 skoler, modernisering
af en række daginstitutioner og renovering af
Leif Gudmann Rasmussen,
skoleleder
24/25
”Skolen ligner jo
noget fra DDR.
Der er et kæmpe
efterslæb, som
går helt tilbage til
1980’erne..”

”Nogle dage er du
trist. Og det er en
tristhed, du ikke
rigtig kan sætte ord
på. Det er irriterende,
at nogle ting
er så nedslidte, at
de er ubrugelige.”
Thomas Krogh, lærer
Sådan lød meldingerne:
Kilder:
Finansministeriet, Danske Kommuner og
Københavns Kommune
+
Anlægsstoppet
nedslidte legepladser i fare. Og godt nok afviser
forvaltningsdirektør Else Sommer, at der var tale
om et egentlig anlægsstop – kun et påbud om
ikke at bruge af de store overførsler fra det ene
budgetår til det næste. Men alligevel.
- Vi har et stort anlægsbehov. Både i forhold
til nye byområder og i forbindelse med den store
strukturomlægning, vi er i gang med. Det så
meget, meget besværligt ud, husker hun.
I et internt forvaltningsnotat på 20 A-4
sider står skole efter skole, daginstitution efter
daginstitution, tandpleje og fritidshjem remset
op som dem, der ville mærke konsekvenserne.
Finansloven så ud til at få alvorlige konsekvenser
for pasningsgarantien, pladsgarantien, hjemmeklasseprincippet,
strukturreformen og projekter
med heldagsskoler.
Døre sparket ind
En af skolerne er netop Kirsebærhavens Skole
- bygget i 1960 og udbygget lige efter årtusindskiftet.
Men det er en kontrastfuld oplevelse at
gå rundt i de forskellige afdelinger. Indskolingen
og bygningen for 10. klasse har lyse, moderne
klasseværelser og fællesarealer. Lys og luft fylder
14. august 2007:
Borgerrepræsentationen vedtager
forliget ”Fremtidens Skoler og institutioner”.
I forligsteksten hedder det
blandt andet, at ”at forudsætningen
for at skabe flere bæredygtige institutioner
og skoler er massive anlægsinvesteringer”.
Mere end en halv
milliard kroner sættes af til at lægge
skoler sammen og udbygge skoler og
institutioner.
+
21. august 2007:
Regeringen offentliggør kvalitetsreformen.
Planen indeholder en 2015-plan
med investeringer for 50 milliarder
kroner til blandt andet nedslidte skoler
og uhumske skoletoiletter og over
10 milliarder kroner til byggeri og renovering
af offentlige bygninger.
også lærerværelset og det pædagogiske værksted
med en blød sofagruppe, et stort arbejdsbord,
personlige reoler og computere. Her kan lærerne
trække sig tilbage og få lidt ro til at slappe af og
inspiration til at planlægge arbejdet med klasserne.
Men så snart man forlader lærerværelset, er
man i en anden verden. En mørk og lavloftet
verden med beskidte vægge, små hagekors ridset
ind i murværket, klasseværelser med overtegnede
døre – flere er sparket ind. Et originalt værk af
en ung Henry Herup er sparket i stumper og
stykker, så kun hovedet af en gravid kvinde er
tilbage. I et af klasseværelserne sidder en gruppe
elever i et landskab af tuscher og papir på gulvet,
en hullet opslagstavle og bemalede borde og
stole i tilfældig opstilling. Som om en flyttemand
lige har dumpet dem dér. Det samme på
gangen: En bunke stole står hulter til bulter i en
bunke.
Thomas Krogh underviser i 5. og 8. klasse og
har været lærer på skolen i 12 år. Han er overbevidst
om, at de hærgede omgivelser smitter af på
lærere og elevers adfærd.
- Man ser rodet og de nedslidte forhold, og så
sér man det ikke alligevel. Ikke når man har set
det de første 20 gange, oplever den engagerede
lærer og taler om skolens uudnyttede potentiale
- hvor fantastisk skolen kunne blive, hvis bare…
Samtidig ved han godt, at underbevidstheden
hele tiden bliver bombarderet af sanseindtryk,
der mere minder om et slumkvarter i Glasgow
end en folkeskole i København.
- Nogle dage er du trist. Og det er en tristhed,
du ikke rigtig kan sætte ord på. Det er
irriterende, at nogle ting er så nedslidte, at de
er ubrugelige. Men jeg er en stor fortaler for, at
vi ikke må lade os gå på. Ellers kan det blive en
ond cirkel, fortæller han.
Stank af urin
I mellemtrinnets skolegård er begge basketballmål
smadrede, det samme er en af gårdens
bænke, og en knust rude er lappet med gennemsigtig
tape. Et par piger sparker lidt til en
bold, men forsvinder hurtigt. Sådan er det også
i den store skolegård. Et stort, fladt areal belagt
med revnet asfalt og med et par containere med
storskrald.
!
2. februar 2008:
Under overskriften ’Anlægsstop
bremser renovering af skoler og veje’
klager overborgmester Ritt Bjerregaard,
børne- og ungdomsborgmester
Bo Asmus Kjeldgaard og teknikog
miljøborgmester Klaus Bondam i
Politiken til finansminister Lars Løkke
Rasmussen over udsigten til den finanslov,
som tegner sig.

÷
- Man kan spille fodbold herude og intet andet.
Det er let at være gårdvagt, for der er aldrig nogen,
der bruger den store gård, fortæller Thomas
Krogh.
Åbner man døren til mellemtrinnets toiletter,
slår urinstanken én i ansigtet og driver tårerne
frem i øjenkrogene. Tre af de fire toiletdøre er
revet af, den fjerde dør dingler på et enkelt ophæng.
Der bliver gjort rent en gang om dagen.
Det er langt fra nok til at holde en fornuftig
hygiejne. Børnene bruger kun toiletterne i
nødstilfælde. Andre gange vælger de alternative
løsninger, og for skolens pedel er det ikke
usædvanligt at måtte rydde op efter udendørs
toiletbesøg.
Men selvom en del renovering på skolen nu
bliver udskudt til næste år, er skoleleder Leif
Gudmann Rasmussen fortrøstningsfuld – for eksempel
kom der et nyt faglokale i sommerferien.
- Jeg har været så længe i systemet, at jeg godt
ved, at ting tager tid. Så det ligger jeg ikke og
har ondt i maven over om natten. Det er ikke
noget, som medarbejderne klager over til daglig.
De ved godt, at der er en genopretningsplan.
Det kommer nok, siger han.
Lært at leve med det
Også Thomas Krogh har lært at leve med de
mange udmeldinger frem og tilbage.
- I starten af min ansættelse forholdt jeg mig
til de forskellige udmeldinger. Nu forholder jeg
mig realistisk, registrerer dem bare og tænker:
”nå, lad os så håbe, det bliver til noget”. Men
jeg er da i periode blevet påvirket og sådan lidt
ligeglad. Lidt ligesom at spørge sig selv, hvorfor
man skal melde sig ind i Greenpeace – det redder
jo ikke hvalerne alligevel, siger han.
Administrerende direktør Else Sommer kan
godt forstå, hvis de mange signaler har været
med til at skabe forvirring og usikkerhed blandt
ansatte. Men hun konstaterer også, at det
ihvertfald for 2008 kunne have set meget værre
ud. For da brikkerne i forhandlingsspillet på
Rådhuset endelig faldt på plads, viste frygten sig
at være større end konsekvenser. Godt nok ryger
blandt andet genopretningen på Kirsebærhavens
Skole som frygtet. Men beløbet for anlægsprojekter
på BUF’s område, der skal udskydes,
kommer ned på på knap 65 millioner kroner,
5. februar 2008:
Regeringen fremlægger deres finanslovsforslag
med et klart budskab
til kommunerne: Anlægsbudgetterne
skal holdes, ellers trækkes et tilsvarende
beløb i bloktilskuddet. I BUF
kommer pasningsgarantien, pladsgarantien,
hjemmeklasseprincippet,
strukturreformen og projekter med
heldagsskoler i fare.
÷
15. maj 2008:
Københavns Kommune skal samlet
udskyde projekter for 288 millioner
kroner, og i Borgerrepræsentationen
er der rivegilde om fordelingen af anlægsbesparelser.
I BUF udskydes der
samlet anlægsprojekter for knap 65
millioner kroner - blandt andet sikre
skoleveje, renovering af skoler og
legepladser og en udvidelse af tandplejen.
og dermed kommer det 20 siders notat med
besparelser ned på bare to sider.
Alligevel er Else Sommer ikke ovenud optimistisk
i forhold til 2009 og fremover.
- Opbremsningen i 2008 har vist sig kun at
være begyndelsen på en meget kraftig opbremsning
af anlægsinvesteringerne i Københavns
Kommune. Med den nye aftale mellem regeringen
og Kommunernes Landsforening vil vi nemlig
i 2009 være underlagt betydelige begrænsninger,
og kommunens politikere har endnu ikke
lagt sig fast på, hvordan anlægsbudgettet skal
håndteres næste år.
Hun peger på, at det eneste forvaltningen kan
gøre er at oplyse om, hvad der sker. Samtidig
konstaterer hun, at der er rum for forbedring.
- I et turbulent anlægsmarked skal forvaltningen
blive bedre til at planlægge realistisk i
forhold til, hvor lang tid en byggesag varer, og
hvor store vil anlægsudgifterne være i år 1, 2 og
3. I og med at vi har kunnet overføre udgifter
fra det ene år til det andet, har det ikke haft den
helt store prioritering. Der kan vi blive bedre.
÷
26. maj 2008:
Finansministeriet barberer i sin økonomiske
redegørelse budgetterne til
at vedligeholde skolerne i regeringens
2015-plan ned fra 2,4 milliarder kroner
til 1,4 milliarder kroner.
÷
26/27
Thomas Kroghs
frokost den 17. juni:
Jordbærkage, et æble, en fersken
og en mad med rostbeef
16. juni 2008:
Kommunernes Landsforening og regeringen
indgår aftale om næste års
kommunale økonomi. Samlet må anlægsudgifterne
i 2009 være 15 milliarder
kroner mod 16,8 i 2008. Desuden
er der i 2009 kun adgang til at låne
500 millioner kroner til skoleinvesteringer
mod 800 millioner kroner
i 2008.

Foto: Privat
Tekst: Jane Kofod
Sociolog Emilia von Hauen om
flytning og nye fælleskaber
Emilia von Hauens
frokost den 17. juni:
Gazpacho med peberfrugter og
courgette og en skive groft brød.
Og hindbærsodavand fra Coca
Cola Company.
Farvel til Bryggen
Pak kontoret
og flyt
Skoler og institutioner lægges sammen, og dele af centralforvaltningen
flytter i sensommeren til nye lokaler ved søerne. Når
sådan noget sker, blandes alle kort på ny, og det kræver sit for
at lykkes, fortæller sociolog Emilia van Hauen. Men mindst en
medarbejder glæder sig – det er Lene Heileskov, der har skrevet
dagbog op til flytningen til det nye hus.
Emilia von Hauen, du er sociolog og beskæftiger dig
med menneskers liv og adfærd. Hvad sker der rent
psykologisk, når man flytter arbejdspladsen fysisk?
- Alle de rammer, der er med til at definere én,
bliver revet op ved en flytning. Flytningen er
dybest set identitetsforstyrrende og starter en
uro. Du bliver mindre sikker på dig selv og på,
hvordan du skal udfylde dit arbejde.
Hvordan skal man tackle den uro?
- Med hjælp fra en leder, der sætter klare rammer
for medarbejderne, og med klare succeskriterier
for arbejdet. Uden rammer og mål kan
man let komme til at føle sig som en brik i et
spil. Enkelte medarbejdere er selv i stand til at
lave rammer og mål for sig selv, men det er de
færreste.
Hvad nu, hvis den man sidder ved siden af, taler
ofte og meget højt i telefon og anmodninger om at
dæmpe sig ikke hjælper?
- Hvis man har prøvet én ting, og det ikke virker,
må man prøve noget andet. Man må tage et
ansvar. Ellers lider man af dét, jeg kalder ”Prinsessesyndromet”,
hvor man sidder og venter på
at blive reddet. I sidste ende kan man blive nødt
til at gå til sin chef, men gør man det, bør man
først advare sin kollega.
Hvordan undgår man, at myggen så at sige bliver
til en elefant?
- Når man får lyst til at omtale noget som et
problem for andre, er det blevet for stort. Derfor
skal man først gå til den, som man synes skaber
problemet og starte en dialog om gensidige behov
– og ikke bare komme med en anklage. Gør
man det, kan man ofte finde en løsning, som
begge parter kan leve med.
Nu er der for eksempel arrangeret en fælles gåtur til
forvaltningens nye hus med små indslag og forfriskninger
ved ankomsten. Er sociale aktiviteter værd
at bruge tid på, når man skal opbygge et fællesskab
på en ny arbejdsplads?
- Helt sikkert. For at projektet skal lykkes, skal
den sociale kontakt og tillid være på plads. Derfor
er det vigtigt at mødes som personer og ikke
som stillinger.
Gode leveregler i storrumskontor:
n Tal ikke til eller med nogen, der er mere end
for eksempel 10 meter fra dig - gå i stedet
hen og prik vedkommende på skulderen.
n Gør adfærdspolitikken for storrumskontorerne
kendt - send en mail rundt og hæng
reglerne op på væggen.
n Skal du fortælle om ferie eller andet privat,
sker det i cafemiljøet - ikke på kanten af
skrivebordet, hvor du forstyrrer andre.
Kilde: HK/Privat.

Foto: Christoffer Regild
Kære dagbog
”Lidt vedmodigt
bliver det at tage
afsked med Bryggens
Gård. Men
det bliver lækkert
at flytte til noget
nyistandsat.”
Administrativ medarbejder
i Kontoret for Pædagogik og
Læring, Lene Heileskov, skriver
dagbog
25. januar 2008: Skitser på væggen
Det er allerede lang tid siden, at vi på et stormøde
i kantinen blev præsenteret for arkitekternes
store vægskitser af Hans Nansens Gård. Skitserne
giver et hovedindtryk af, hvordan gangene
og kontorerne kan indrettes.
Umiddelbart tænker jeg, at det bliver lækkert
at flytte til noget nyistandsat. F.eks. har indeklimaet
aldrig fungeret optimalt – hvis overhovedet
– her på Bryggensgård. Men vi får mindre plads
- uanset om vi vælger at sidde i celle- eller i storrumskontor.
For eksempel vil vores nuværende
skriveborde være for store.
I dag var vi så på rundvisning i HNG. Vores
område stod helt bart uden vægge og gulvbelægning.
Men vi fik indtryk af, hvor stort arealet er,
og hvordan vi placeres i forhold til gade, lys og
larm.
Samtidig var vi forbi Københavns Ejendomme
kontor - et storrumskontor.
En kollega tog billeder til at præsentere for
hele afdelingen. De skal danne baggrund for
debatten om storrumskontorer eller mindre
kontorer med glasvægge imellem.
Umiddelbart er jeg nok lidt vægelsindet! Da
jeg aldrig har prøvet at sidde i storrum, har jeg
ingen indvendinger. Men det kan da ikke undgås,
at jeg både har læst og hørt mange skræmmehistorier
om det: Larm, manglende hensyntagen,
svært at koncentrere sig osv.!
21. april 2008: Ømtåleligt emne
For mange af os har det været svært at forholde
sig til flytningen fra Islands Brygge til Hans
Nansens Gård. Helt tilbage fra 2005 har vi fået
udmeldt datoer for, hvornår det var tid. Da både
den 3. og 4. dato kom på banen, var vi nogle
stykker, der trak på skuldrene – og smilebåndet!
Personligt har jeg valgt at tage det roligt - jeg
kan hverken gøre fra eller til. Jeg ser kun frem
til, at vi flytter til nye, friske omgivelser.
Hos os har vi valgt at få cellekontorer. Nu skal
vi så beslutte, hvor mange kontorer vi skal have,
og hvem der skal sidde sammen med hvem. En
arbejdsgruppe i kontoret har lavet et forslag,
som skal præsenteres for alle kollegaerne.
Det er et ømtåleligt emne, for alle vil gerne
tilgodeses, men det er bare ikke muligt med
begrænset plads til rådighed.
Det er heller ikke alle, der giver udtryk for
dét, de rent faktisk føler. Jeg har hørt kollegaer
forsvare deres valg af kontorpartnere med argumenter,
som lyder godt, men som har en anden
undertone. Nogle er dominerende, andre bange
for at træde nogle over tæerne, og atter andre
er nærmest resignerende i situationen. Men vi
opfører os jo ordentligt og forsøger vel alle at få
det bedste ud af situationen.
Foto: Anders Clausen
28/29
Lene Heileskovs frokost den 9. juli:
En madpakke med en hjemmelavet fiskefrikadelle
og hjemmerørt remoulade, en mad med nye kartofler
og hel masse agurk samt vand fra hanen.

Foto: Anders Clausen
Hvordan arbejder vi godt sammen
i storrumskontor?
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk
Farvel til Bryggen
2. juni 2008: Se fremad
Siden vi i april fordelte arbejdspladserne på
kontorerne, har der ikke været den store ”trafik”
omkring HNG. Vi ved bare, at vi skal være parat
til at pakke ned, inden vi drager på sommerferie.
I går kom der en arkitekt forbi for at tælle skriveborde,
så hun vidste hvor meget, der kunne
blive plads til på vores reserverede areal, og vi
afventer nu en ’to-do-liste’, så vi ved, hvordan vi
skal gribe den praktiske opgave an.
En kollega har set en god mulighed for at
starte det ny arbejdsliv sammen med at ”opfinde”
sit jubilæum og har inviteret os til en
komsammen den 15. august. Jeg synes, at der er
godt set sådan at skabe noget fremadrettet og at
se flytningen som en positiv begivenhed.
Centralforvaltningen på Islands Brygge flytter til
Gyldenløvesgade ultimo august, og medarbejdere
kan muligvis være svære at få fat på i den periode.
Den nye adresse er:
Københavns Kommune
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Gyldenløvesgade 15
1502 København V.
Telefonnumre og email-adresser ændres ikke ved
flytningen.
8. juli: På gåtur
Sommerferien sætter nu sit præg på arbejdet i
forvaltningen. Her er meget affolket, og dem,
der er tilbage, venter på at kunne gå på ferie –
også mig.
Efter ferien er vi alle blevet inviteret til en
”walk’n talk” fra Bryggensgård til Hans Nansens
Gård tirsdag den 21. august, og vi er blevet
opfordret til at tage en ”ting” med, som vi kan
sætte på vores nye kontor.
Så skal der tænkes! Hvad skal jeg mon tage
med, og hvad betyder noget for mig? Et stempel
eller min elektriske hæftemaskine? Nej. Det må
blive noget så jordnært som et billede af mine to
børn. Ja. De skal med på mit nye arbejde.
Arrangementet er en fin ide, og jeg vil rigtig
gerne deltage. Jeg ser det som en godt initiativ til
få talt med en masse kollegaer, men også med en
snert af alvor – nu skal vi markere overgangen
fra den gamle arbejdsplads til den nye.
Lidt vemodigt bliver det selvfølgelig at tage
afsked med Bryggensgård - vi har alle en historie
med herfra. Men nu starter den nye historie,
og jeg glæder mig meget til at pakke mine ting
sammen og sammen med kollegaerne starte på
”en fælles frisk” i Gyldenløvesgade. Nu er der
blevet talt om det i SÅ mange år, og endelig skal
vi flytte. Jeg er sikker på, at vi kan skabe en god
arbejdsplads, hvor vi kommer hen.

Foto: Frederik Sommer
”Vi kan ikke udvide
vores anlægsramme
lige nu,
men vi skal sætte
alle sejl til for at
leje lokaler, udnytte
de lokaler,
vi allerede har, og
være kreative for
at tiltrække flere
pædagoger.”
Direktørens hjørne
Vi får f lere
børn i byen
Jeg vil gerne begynde med en god nyhed:
København er ikke længere en by, som
børnefamilierne flygter væk fra, sådan som
vi ellers har set det de senere år. Nej, børnefamilierne
er nu så glade for København – herunder
det som vi kan levere i vores forvaltning - at de
vælger at blive i byen.
Og lad os tage den mindre gode nyhed med det
samme: At familierne bliver, betyder selvfølgelig
yderligere pres på ventelisterne til daginstitutionerne.
Hvor vi i kommunen tidligere planlagde
med, at der i 2009 ville være 20.817 børn i
de københavnske vuggestuer, viser den nye
behovsprognose, at der vil være 21.519 – altså
702 flere.
På skoleområdet vil tallet ligge nogenlunde stabilt
de førstkommende 4-5 år, men så vil vi også
her se betydeligt flere skolebørn i kommunen
end i dag.
Det er blandt andet byudviklings-områderne,
der trækker prognosen opad. For eksempel i
distrikt Amager vokser antallet af børn markant
allerede nu. I Ørestaden er der her i 2008 418
0-5-årige – i årene fremover vil det tal stige støt
og roligt hvert år, så der i 2012 forventes at være
hele 1046, som gerne skal have et dagtilbud.
Der er med andre ord et stort behov for især
flere institutionspladser i byen i årene fremover.
Forvaltningens vurdering til politikerne er, at vi
her og nu får brug for 11 nye 0-6 års institutioner.
På skoleområdet drejer det sig på sigt om
to-tre nye skoler og flere spor i Indre by og på
Østerbro. Det samlede anlægsbehov er foreløbig
estimeret til 1,4 mia. kroner ud over de allerede
finansierede anlægsprojekter.
Allerede i dag beder vi institutionsledere om at
mer-indskrive i daginstitutionerne, og der bliver
også enkelte steder allerede i dag dispenseret for
fire-kilometerskravet i pladsgarantien.
30/31
Med den nye økonomiaftale for 2009 mellem
KL og regeringen er der ingen tvivl om, at der
vil komme yderligere pres på pladsgarantien, og
sammen med med begrænsninger på anlægssiden
vil det give kommunen store udfordringer.
Medarbejdere i Pladsanvisningen fortæller i dag,
at de har dage, hvor de finder det svært at få
lavet andet end at tage telefoner fra frustrerede
forældre med små børn i eller på vej i vuggestue
og børnehave. Så er det ikke sjovt hverken at
være forældre … eller ansat i Pladsanvisningen,
der i situationen måske kan finde det svært
at glæde sig over, at forældrene er så glade for
København og byens tilbud til børnene, at de vil
bo her.
Men for jer, der møder de frustrerede forældre
på Pladsanvisningen, og jer, der ekstraordinært
får flere børn ind i institutionen og frygter, at
det skal blive værre endnu, skal I vide: Vi – i
direktionen - er meget opmærksomme på, at det
kan give skår i arbejdsglæden, at der kan komme
et yderligere pres. Vi gør alt, hvad der står i vores
magt for at finde nye muligheder. Vi kan ikke
udvide vores anlægsramme lige nu, men vi skal
sætte alle sejl til for at leje lokaler, udnytte de
lokaler, vi allerede har, og være kreative for at
tiltrække flere pædagoger. Det er nemlig vores
fornemmeste opgave at servicere de børn og
forældre, der har valgt at bo i København.
Else Sommer
Administrerende direktør
Else Sommers frokost den 11. juni:
En kyllingesalat med grøn salat, pasta og soltørrede
tomater. Hertil et glas vand.

Tekst:
Rasmus Tolstrup og Jane Kofod
Foto: Rasmus Tolstrup
”Med de udmeldinger,
der kom
sidste sommer om
lønforbedringer
til kvinde- og omsorgsfag,
synes jeg,
at det her er en stor
skuffelse.”
Kirsten Sørensen, pædagog
Overenskomst
Efter
arbejdskampen
Efter lange strejker i forsommeren blev de sidste overenskomster
på det offentlige område endelig stemt hjem. I forrige
nummer af KBH018 bad vi en række BUF-medarbejdere fortælle,
hvordan de så på blandt andet kravet om mere løn. Efter
at strejkebannere var pakket sammen og urafstemninger afgjort,
vendte vi tilbage med nye spørgsmål
Yasar Cakmak, skoleleder
Amager Fælled Skole
Er den nye overenskomst god?
Ja, der er indgået en god overenskomst, som skolelederne
godt kan være tilfredse med.
Er der kommet penge nok i posen?
Hvis man tager højde for, hvad der var i spil –
ja!
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre
goder?
Der følger ikke egentlige goder med selve overenskomsten,
men i Københavns Kommune har
man gode muligheder for efter- og videreuddannelse
– det er jeg rigtig glad for.
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?
Jeg er heldigvis meget glad for mit arbejde i forvejen
og har ikke valgt jobbet pga. lønnen. Så
lønstigning i sig selv påvirker ikke nødvendigvis
arbejdsglæden, men lidt større respekt for og
anerkendelse af lærergerningen og af ledelsens
betydning vil da have positiv indflydelse på arbejdsglæden.
Kirsten Sørensen, pædagog
Det lille Univers på Amager
Er den nye overenskomst god?
Det er meget meget ståhej for lidt – den er ikke
noget at skrive hjem om. Det kunne godt have
været bedre.
Er der kommet penge nok i posen?
Nej, med de udmeldinger, der kom sidste sommer
om lønforbedringer til kvinde- og omsorgsfag,
synes jeg, at det her er en stor skuffelse.
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre
goder?
Jeg kan ikke helt se de andre goder. Der er da
vist ikke nogen for mit vedkommende. Barnets
2. sygedag er ikke noget, som jeg kan benytte.
Jeg frygter faktisk, at det kunne øge det daglige
arbejdspres.
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?
Nej, det tror jeg ikke. Det er ikke den slags forhold,
der påvirker min arbejdsglæde. Det handler
om gode kolleger og om at gøre en forskel for
nogle. Det havde selvfølgelig været rart, hvis procentsatsen
havde været udtryk for en anerkendelse
– men det blev ikke denne gang.

Pia Mørch, psykolog
Distrikt Vanløse/Brønshøj
Er den nye overenskomst god?
Den giver da et dejligt lille løft.
Er der kommet penge nok i posen?
Ja det synes jeg da, men hvornår er posen egentligt
tung nok? Det største problem er stadig, at
lønstigningen ikke gør det muligt at honorere
specifikke kompetencer.
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre
goder?
Hvilke goder? Der er stadig mangel på penge til
vores arbejdsredskaber, udstyr, kurser og supervision.
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?
Et lønløft er altid godt og giver da glæde, men arbejdsglæde
er også afhængig af mængden af gode
arbejdsvilkår og lidt ”fryns”.
Thomas Hovaldt, lærer
Hillerødgades Skole
Er den nye overenskomst god?
Den er god for lærernes vedkommende.
Er der kommet penge nok i posen?
Jeg kan ikke klage. Lønstigningen er sammen
med pensionsindbetalingen helt fin.
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre
goder?
Balancen er ok, der skal dog nogle langt mere
vidtgående ændringer til, hvis man virkelig vil
ændre noget positivt for eleverne og de ansatte.
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?
Næh, jeg er stadig glad!
Bjarne Søgaard, teknisk ejendomsleder
Hillerødgades Skole
Er den nye overenskomst god?
Jeg synes nok, at det er sådan lidt la la. Man vil
jo altid gerne have lidt flere penge, men jeg kan
godt se, at andre som for eksempel sygeplejerskerne
stod for tur, og det var vigtigt for mig, at
de fik. Så må vi andre acceptere at komme længere
tilbage i køen.
Er der kommet penge nok i posen?
Det er et svært spørgsmål, for det er der jo aldrig
- især ikke hvis man ser det i forhold til det
ansvar, som vi sidder med. Det er jo os, der står
med ansvaret for, at skolen kører med lys, varme
og rengøring. Jeg personligt er sådan set tilfreds,
for jeg er jo så gammel i gårde, at jeg får en række
tillæg. Men de helt unge betjente - de får ikke
nok set i forhold til deres ansvar.
Hvordan ser du balancen mellem løn og andre
goder?
Jeg er som sagt generelt tilfreds med min løn, og
hvad der ellers er af børns sygedage og andet - det
interesserer mig ikke så meget. Det gode, der interesserer
mig, er, at ingen jager med mig, og at
jeg kan styre det selv.
Vil den nye overenskomst påvirke din arbejdsglæde?
Nej - blankt nej. For mig handler arbejdsglæde
om at kunne lide at være på sit arbejde og ikke
sidde om morgenen og tænke - åh nej, nu skal jeg
afsted igen. Og sådan har jeg det langt fra.
Kirsten Sørensens frokost den 31. juli:
Tre halve stk hjemmebagt rugbrød med kartoffel og
tomat, med rygeost, agurk og tomat og med spegepølse.
Dertil 2 glas økologisk kernemælk.
Thomas Hovaldts frokost den 31. juli:
To skiver rugbrød klappet sammen med sennep
og røget filet. Dertil fire gulerødder og et æble og
kaffe.
Bjarne Søgaards frokost den 31. juli:
To halve rugbrødsmadder med æg og leverposteg.
32/33
”Der kommer jo
aldrig penge nok i
posen, men for mig
var det vigtigt at
for eksempel sygeplejerskerne
fik.”
Bjarne Søgaard, teknisk ejendomsleder
”Jeg kan ikke klage.
Lønstigningen
er sammen med
pensionsindbetalingen
helt fin.”
Thomas Hovaldt, lærer

Siden sidst
Søger værtsskoler til klimatopmøde for
børn og unge
I forbindelse med klimatopmødet i København
30. november til 11. december 2009 vil BUF i
samarbejde med UNICEF være vært for en international
børneklimakonference. Det er håbet,
at rigtig mange skoler har lyst og mod på at byde
ind på rollen som værtsskole. Værtsskolerollen
indbefatter, at skolen allerede fra efteråret 2008
får kontakt med en udenlandsk delegation og
starter udveksling af viden og ideer. Under konferencen
skal de udenlandske elever indkvarteres
privat hos københavnske elever. I august måned
vil klimastyregruppen tage rundt i distrikterne og
fortælle mere om det, der forhåbentlig bliver en
rigtig god begivenhed.
OL-vindere hyldet på Rådhuset
Fantasien fik frit løb, da 300 elever fra 7.klasse
9.-30. maj tog forskud på De Olympiske Lege i
Beijing og deltog i Københavns Kommunes Fagolympiade.
Her dystede eleverne i 3D design,
billedjournalistik, novelleskrivning, brætspil eller
opfinderi. De 300 hujende og glade deltagere
skabte en festlig kulisse, da vinderne blev hyldet
i festsalen på Københavns Rådhus 16. juni. De
fagligt stærke elever i København er ikke blevet
udfordret nok, har flere undersøgelser vist. Fagolympiaden
er en del af Faglighed for Alle. Ambitionen
er at give eleverne faglige udfordringer
på en sjov og anderledes måde med konkurrence
som drivkraft.
Ny specialskole på Islands Brygge
Efter en lang og sej proces, hvor de oprindelige
byggeplaner måtte udskydes, var det onsdag 14.
maj blevet tid til at indvie Skolen i Peter Vedelsgade
på Islands Brygge.
Det foregik ved en ceremoni i skolens gymnastiksal,
hvor børne- og ungdomsborgmester Bo
Asmus Kjeldgaard (SF) var hovedtaler.
I talen takkede han blandt andet forældrene for
deres tålmodighed og de ansatte for deres professionelle
og fagligt engagerede indsats under
flytningen. Skolen i Peter Vedelsgade er en specialskole
og har 58 elever.
Stor søgning til idrætsskolen
Københavns nye idrætsskole på Bellahøj Skole
fortsætter succesen fra sidste år. Der er således
indskrevet 80 elever til skolens nye børnehaveklasse
– det er 10 mere end sidste år, som var
skolens første med den nye idrætsprofil og mere
end en fordobling i forhold til det sidste indskrivningstal,
før idrætsskolen startede. På idrætslinjen
for 7.-9. klasse er der 50 procent flere ansøgere
end året før. I alt har 74 elever søgt om at
komme ind på 7. klasses idrætslinje, og selv efter
ansøgningsfristens udløb modtog skolen næsten
40 henvendelser om optagelse.
Søg om at blive profilskole
Onsdag 1. oktober udløber fristen for at søge om
at blive en af tre nye profilskoler i København.
Profilskolerne skal være flagskibe for de øvrige
skoler og være med til at give inspiration og et generelt
højere fagligt niveau. Desuden er det målet,
at skolerne skal kunne tiltrække dygtige og ambitiøse
lærere og sikre spændende læringsmiljøer,
der kan fastholde lærerne i København. Skolerne
skal være praktikskoler af særlig høj kvalitet og de
skal have tæt kontakt med erhvervsliv og uddannelses-
og kulturinstitutioner. De tre skoler får en
naturfaglig profil, en international sprogprofil og
en musisk-kreativ profil. Alle skoler har mulighed
for at søge om at blive profilskole.
Fra haver til maver
Haveskoler er en del af et nyt skolemadsprojekt.
Haveskolerne skal være med til at give eleverne
maddannelse og madglæde. Alle sanser bliver
stimuleret og dyrkningen af egne grøntsager kan
inspirere og motivere eleverne til en sundere kost.
Formålet er at give de deltagende børn og erfaring
med og forståelse af råvarernes vej fra jord
til bord. I 2008 er 110 elever fra fire forskellige
skoler med, og i 2009 vil otte skoleklasser få mulighed
for at få jord under neglene. Københavns
Madhus og Børne- og Ungdomsforvaltningen
står bag projektet i samarbejde med Aarstiderne
og De Københavnske Skolehaver.

Lille undervisnings-revolution på nettet
Learning Center, Gyldendal, Alinea og MOCH
har produceret nye digitale læremidler i dansk,
engelsk, matematik, billedkunst samt natur og
teknik. København bliver dermed brohoved for
landets første massive satsning på webbaserede
læremidler. Udstyret med ét uni-login, der gælder
til samtlige læremidler, kan de ca. 34.000 elever
og lærere i København fra en hvilken som helst
computer hente materialerne. Også fra fritidsinstitutionen
eller hjemmefra, hvor de kan vise
forældrene deres skolearbejde og dermed styrke
skole-hjem-samarbejdet.
BUF i front med økologi
Børne- og Ungdomsforvaltningen er helt i front,
når det handler om økologi. I 2007 var andelen
af økologiske fødevarer i forvaltningens institutioner
oppe på 78 procent. Fem procentpoint mere
end i 2006. Dermed har BUF den højeste økologiprocent
i kommunens forvaltninger. Køkkenpersonalet
i alle institutioner bliver tilbudt kurser
og foredrag, hvor de får viden og inspiration til
nye opskrifter, nye menuplaner og nye måder at
gøre tingene på. Personalet tilbydes også rådgivning
om, hvor de kan omlægge til økologi inden
for budgettet. Flere end 300 institutioner i BUF
har taget imod kursustilbuddet siden 2003.
Blandede ansigter i skolebestyrelser
Et pilotprojekt i Bispebjerg skal i løbet af det
næste år få flere tosprogede forældre ind i skolebestyrelserne.
Indtil videre er der kun fire tosprogede
forældre i skolebestyrelserne i Bispebjerg ud
af potentielt 49. En tredjedel af eleverne i den
københavnske folkeskole har rødder uden for
Danmark, og folkeskolen er derfor en af de mest
oplagte veje til god integration i København. I
Valby bliver der gennemført et lignende projekt
på daginstitutionsområdet.
Der skal flere mænd i børnehaverne
Den nye ”ligestillingsstrategi for BUF 2008-2010
– mænd i omsorgsfag” skal være med til at gøre
det mere attraktivt for mænd at blive pædagog.
Der skal tiltrækkes og uddannes flere mandlige
pædagogmedhjælpere. Målet med strategien er
at skabe et mere nuanceret billede af det at være
mand i omsorgsfag i København. Mandenetværk,
kurser i at lave gode jobannoncer og temadage i
branding af institutioner er nogle af værktøjerne i
den nye strategi.
Konference om skoleidræt
Den kendte sundhedscoach Chris MacDonald er
blandt oplægsholderne, når Københavns Kommune
og Dansk skoleidræt inviterer til konference
om fremtidens skoleidræt. Konferencen
henvender sig til idrætslærere, skoleledere og
andre med interesse for skoleidræt i Københavns
Kommune. På konferencen vil der være fokus på
en række af de udfordringer, som skoleidrætten
står over for.
De øvrige oplægsholdere er professor og formand
for det Nationale råd for Folkesundhed Bente
Klarlund Pedersen, seminarielektor og leder af
Skoleidrættens Udviklingscenter Børge Koch
samt børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus
Kjeldgaard. Konferencen afholdes den 19. november
2008. Seneste tilmelding er 10. oktober.
Læs mere på www.bufnet.kk.dk/idraet.
Antallet af små københavnere vokser
En ny prognose for antallet af børn i København
viser, at børnetallet i de kommende år vil vokse
mere end hidtil antaget. Prognosen viser således,
at der i 2009 vil være 21.519 børn i de københavnske
vuggestuer. Det er 702 flere, end BUF
har planlagt ud fra. I skolerne vil tallet være stabilt
de næste fire- fem år, men vil derefter stige
betydeligt. Forvaltningen vurderer, at der her og
nu er brug for 11 nye 0-6 års institutioner og totre
nye skoler samt flere spor i Indre by og på
Østerbro. Det er blandt andet byudviklingsområderne
på Amager og i Ørestaden, der trækker
tallene op.
34/35

Foto: Christoffer Regild
Hvad kommer der til at ske
under topmødet?
Se det og meget mere på nettet
på kbh018.kk.dk
Bo Asmus
Kjeldgaards frokost
den 7. august:
Nåede ikke at spise egentlig frokost,
men fik noget frugt.
Borgmesterens bagside
Vært for klodens børn
Det er vores børn og unge, der skal overtage
kloden efter os – og dermed det
miljø, som vi efterlader os. Derfor har
vi i Københavns Kommune inviteret 180 store
børn fra hele jorden til København for at deltage
i det store børnetopmøde, som vi i samarbejde
med UNICEF arrangerer i dagene op til det
store FN-klimatopmøde næste år.
En del af børnene har på egen krop allerede
oplevet at blive ramt af klimabetingede orkaner,
skybrud og oversvømmelser, og de skal sammen
med de øvrige børn i diskussioner, optræden og
udstillinger vise, hvordan klimaforandringer påvirker
dem i hver deres hjørne af kloden, og ikke
mindst hvilke løsninger de ser for fremtiden.
Anbefalingerne vil selvfølgelig blive overrakt
politikerne, når det officielle topmøde - COP15
- begynder d. 30. november 2009. Børnetopmødets
bud på løsninger skal med andre ord indgå i
de voksnes drøftelser - drøftelser, der skal munde
ud i en ny global aftale, der skal begrænse verdens
CO2-udslip.
Når jeg taler med børn og unge, står det mig
klart, at de er meget optaget af miljø og klima,
og de er bekymrede for, hvad der venter dem.
Og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil få nogle meget
spændende bud på løsninger fra de unge. Det er
nemlig min erfaring fra blandt andet konferen-
cer, at de ofte komme med både anderledes og
brugbare tanker.
Men børnetopmødets succes afhænger i høj grad
af vores skolers lyst til at melde sig som værtsskoler
for de tilrejsende børn, og derfor vil jeg
opfordre til, at I medarbejdere går aktivt ind i
det kommende klima-år – for eksempel ved at
melde jeres skole som værtsskole for de mange
delegationer af unge fra hele verdenen, der skal
optræde, udstille og diskutere miljøforhold.
Værtsrollen betyder, at I allerede i løbet af det
her efterår får kontakt med en udenlandsk
delegation og kan begynde at udveksle viden og
ideer og bruge det i jeres undervisning. Samtidig
skal de udenlandske elever indkvarteres privat
hos de københavnske elever, og vi vil sørge for at
fordele de udenlandske delegationer på distrikterne.
På den måde kan hvert distrikt dække
et geografisk område, og skolerne i bydelen får
mulighed for at samarbejde om et tema.
Der vil kort sagt ske mange spændende ting på
klima-området i det kommende år, og derfor vil
vores klimakoordinatorer allerede her i august
invitere til møder i distrikterne og fortælle mere
om næste års store begivenheder.
Kommunen kan i forvejen bryste sig af pædagogiske
miljøaktiviteter for børn i verdensklasse og
af at være verdensrekordindehaver af antallet af
miljøcertificerede arbejdspladser. Nu udvider vi
derudover miljøtjenestens aktiviteter, vi bygger
Danmarks første 0-energi-institution på Amager,
og vi sætter fokus på sammenhæng mellem adfærd
og pædagogik på to klimaskoler Guldberg
Skole og Matthæusgades/Enghave Plads Skole,
så de fremstår med særlig vægt på energi- og
miljøforhold.
Ambitionerne er høje, og nu kommer så børnetopmødet
med endnu mere. Lad os benytte
FN-begivenheden som en oplagt mulighed til
at inspirere vores børn og unge til at lære endnu
mere om klima, demokrati og internationale
forhold og gøre vores til at få en generation af
miljøbevidste borgere. Godt klima-år til alle.
Bo Asmus Kjeldgaard
Børne- og Ungdomsborgmester