Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Å<strong>rsskrift</strong> <strong>2014</strong>
Å<strong>rsskrift</strong> <strong>2014</strong>
Mangler<br />
hjernen ilt,<br />
når den ældes<br />
Side 156<br />
Side 102<br />
Insekter:<br />
En overset<br />
delikatesse<br />
Side 126<br />
Som en ballon,<br />
der havde tabt<br />
luften<br />
Et helt nyt<br />
Moesgaard<br />
Museum<br />
Side 140<br />
6 Forord<br />
8 Bagom Fondene<br />
14 Bestyrelserne for VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN<br />
16 Regnskab og nøgletal for VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN<br />
18 Den Danske Naturfond<br />
24 Science in Dialogue<br />
32 Bevillinger fra VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN<br />
50 Artikler – støttede projekter<br />
52 Ingen skal vokse op med fulde forældre<br />
53 Kulturinstitutioner skal åbne sig<br />
54 Hjemmehospital for ældre<br />
55 Lokale frontløbere viser vejen til bæredygtighed<br />
56 Kan man blive venner med en robot<br />
57 ‘Bryd cirklen’ – bedre beskyttelse af børnene<br />
58 Supercomputing i astrofysik<br />
59 Sandørken blev til Danmarks første klit plantage<br />
62 Effektelektronik – teknologi til nyt energisystem<br />
66 Arktisk tundra under forandring<br />
72 Hvad sker der i levende celler<br />
76 Banebrydende materialer udfordrer fysikkens verden<br />
82 Dansk ligestillingspolitik: Paradokser, dynamikker, aktører<br />
86 Ord som ledetråd til forhistoriske Europa<br />
90 Nordvandet. Levende ressourcer og samfundsliv i Thule-regionen, Nordvestgrønland<br />
98 Genfejl er årsag til blindhed hos børn og yngre voksne<br />
102 Mangler hjernen ilt, når den ældes<br />
108 Filmserie – Dansk kvindehistorie i 100 år<br />
112 Frivillige naturplejere i Fugleværnsfonden<br />
116 Tandrødderne hjælper socialt udsatte<br />
122 Kriserådgivning til landmænd<br />
126 Som en ballon, der havde tabt luften<br />
130 Grønlandske børn og unge tager tigerspring med ny teknologi<br />
134 The VELUX Scholarship Programme<br />
140 Et helt nyt Moesgaard Museum<br />
146 Middelalderens byer i Danmark<br />
152 Øle Å – Naturen på ret kurs<br />
156 Insekter: En overset delikatesse<br />
160 Klimaforandringer skal kommunikeres effektivt<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE 5
Forord<br />
Året <strong>2014</strong> blev endnu et begivenhedsrigt år for<br />
den for forhåbentligt over de næste generationer<br />
Jens Oddershede er indtrådt som bestyrelses<br />
ger har haft for de projekter, vi har valgt at støtte.<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN. Vi<br />
at kunne vokse sig langt større, så den kan udvikle<br />
medlem. Lars Hansen er tiltrådt som ny direktør<br />
Historierne bliver bedst fortalt af vores bevillings<br />
har tydeligt mærket, at interessen for fonde gene<br />
sig til et fælles nationalt projekt for danskerne.<br />
for VILLUM FONDEN efter Kjeld Juel Petersen.<br />
modtagere, som skal have stor tak for deres bidrag<br />
relt i samfundet er forstærket. I Fondenes daglige<br />
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de tid<br />
i form af egne artikler til å<strong>rsskrift</strong>et.<br />
virke oplever vi det på antallet af ansøgere. Det<br />
Den internationale miljøfond KR Foundation er<br />
ligere bestyrelsesmedlemmer i begge fonde og den<br />
skærper opmærksomheden om, at Fondenes vig<br />
under stiftelse af VILLUM FONDEN og for<br />
tidligere direktør i VILLUM FONDEN for deres<br />
Vi ønsker også at takke vores bestyrelsesmedlem<br />
tigste opgave er at gøre nytte for andre.<br />
ventes at være færdig etableret i starten af 2015.<br />
indsats.<br />
mer, arbejdsgrupper, sagkyndige og medarbejdere<br />
Fondens primære formål vil være at engagere sig i<br />
for deres store indsats igennem året. En særlig tak<br />
Det at være blandt de større nationale fonde i<br />
miljøspørgsmål på internationalt plan.<br />
Med å<strong>rsskrift</strong>et for <strong>2014</strong> ønsker vi at give et ind<br />
giver vi til VKR Firmagruppen, som udgør det<br />
Danmark fordrer, at vi udfylder vores rolle i civil<br />
blik i, hvilken betydning og forskel vores bevillin<br />
økonomiske fundament for vores bevillinger.<br />
samfundet med omhu. Det stiller krav til at handle<br />
Udbyttet fra VKR Firmagruppen udgør fortsat<br />
ansvarligt internt hos Fondene og til at være trans<br />
hovedbidraget af Fondenes uddelinger. I <strong>2014</strong> ud<br />
parente i dialogen med vores omverden. Som<br />
gjorde bevillingerne fra VILLUM FONDEN 947<br />
almennyttige fonde er vi bevidste om, at vi med<br />
mio. kr. og fra VELUX FONDEN 161 mio. kr. I<br />
vores uddelinger støtter de bedste ansøgere. Dette<br />
starten af året blev VILLUM FONDENs bundne<br />
sker ved at tage aktivt del i aktuelle samfunds<br />
formue tilført 3,6 mia. kr. ved en ekstraordinær<br />
relaterede dagsordner, ved at være tilgængelige<br />
udlodning fra VKR Holding. Udbyttet herfra vil<br />
Kristian Stubkjær<br />
Hans Kann Rasmussen<br />
og ved altid at arbejde for at få sat et positivt og<br />
øge Fondenes årlige uddelingspotentiale. De eks<br />
Formand for VILLUM FONDEN<br />
Formand for VELUX FONDEN<br />
mærkbart aftryk. Et aftryk, som gør en forskel i<br />
tra økonomiske midler giver mulighed for yder<br />
samarbejdet med den enkelte bevillingsmodtager<br />
ligere at diversificere investeringernes placering.<br />
og for samfundet som helhed.<br />
Derfor har Fondene valgt at skabe to investeringsselskaber,<br />
som skal varetage vores investeringer i<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har<br />
private equity.<br />
brede uddelingsområder at varetage – et af fællesområderne<br />
for begge er miljø og bæredygtighed,<br />
Af Fondenes fundatser fremgår det, at bestyrelses<br />
hvor vi i år er glade for at have haft mulighed for<br />
medlemmers funktionsperiode er på maksimalt ti<br />
at gøre en større indsats.<br />
år og indtil det fyldte 75. år. I VILLUM FON<br />
DEN er Lars Kann-Rasmussen udtrådt som besty<br />
Etableringen af Den Danske Naturfond er på vej.<br />
relsesformand (75 år). Kristian Stubkjær er valgt<br />
VILLUM FONDEN har med staten og Aage V.<br />
som bestyrelsesformand, og Steen Riisgaard som<br />
Jensen Naturfond indgået en privat-offentlig afta<br />
næstformand. Jens V. Kann-Rasmussen er indtrådt<br />
le, som lægger grobunden for at beskytte og støtte<br />
som bestyrelsesmedlem. I VELUX FONDEN er<br />
naturen, og som vil bidrage til danskernes engage<br />
næstformand Hans Peter Jensen udtrådt (ti år), og<br />
ment i denne. Den Danske Naturfond er sat i ver<br />
Marianne Zibrandtsen er valgt som næstformand.<br />
6 FORORD<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 7
Bagom Fondene<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige<br />
fonde, der støtter forskning, miljø, sociale og kulturelle<br />
projekter i ind- og udland. I <strong>2014</strong> uddelte VILLUM<br />
FONDEN 947 mio. kr. og VELUX FONDEN 161 mio.<br />
kr. til almennyttige formål.<br />
Begge fonde er stiftet af Villum Kann Rasmussen – grundlægger<br />
af VELUX og andre firmaer i VKR Gruppen, der<br />
alle har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre<br />
miljø ind i menneskers hverdag.<br />
Stifteren<br />
Civilingeniør og opfinder Villum Kann Rasmussen (1909-<br />
1993) grundlagde i 1941 VKR Gruppen. Han udviklede<br />
det moderne ovenlysvindue, som åbnede en ny verden af<br />
arkitektoniske muligheder for at bringe dagslys, frisk luft og<br />
et bedre miljø ind i menneskers hverdag.<br />
For at sikre virksomhedens langsigtede overlevelse stiftede<br />
han i 1971 først VILLUM FONDEN ved at overdrage alle<br />
sine B-aktier til den nystiftede fond. I 1981 stiftede han<br />
VELUX FONDEN gennem en kontant donation.<br />
Forretningen<br />
VKR Holding A/S (moderselskabet for VKR Gruppen)<br />
ejer i dag virksomheder indenfor fire forretningsområder:<br />
• Ovenlysvinduer og skylights<br />
• Facadevinduer<br />
• Termisk solenergi<br />
• Ventilation og indeklima.<br />
VKR Gruppen har ca. 14.500 medarbejdere i mere end<br />
40 lande og havde i 2013 en netto omsætning på knap<br />
17 mia. kr.<br />
Villum Kann Rasmussen<br />
8 BAGOM FONDENE<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 9
Fondenes bestyrelser<br />
get til Fondenes uddelinger. Selskaberne i VKR<br />
VKR Holding A/S har en bestyrelse, der effektivt<br />
deler Fonden med stifterens sønner, Lars Kann-<br />
Bestyrelserne i både VILLUM FONDEN og<br />
Gruppen udvikler, fremstiller og markedsfører<br />
leder og kontrollerer selskabet med sigte på leve<br />
Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, der begge<br />
VELUX FONDEN er sammensat efter retnings<br />
VELUX ovenlysvinduer, facadevinduer og an<br />
dygtighed og opretholdelse som mønsterfirma.<br />
er A-aktionærer med udvidet stemmeret.<br />
linjerne i fundatserne. Ifølge fundatserne skal<br />
dre bygningskomponenter. VKR Gruppens ca.<br />
Et system af checks-and-balances mellem de tre<br />
VILLUM FONDENs ansvar for VKR Gruppen<br />
bestyrelses medlemmer være “myndige, uberygte<br />
14.500 globale medarbejdere yder dagligt en ind<br />
hovedaktionærer medvirker til at sikre den for<br />
kommer også til udtryk i fundatsens bestemmelse<br />
de, vederhæftige og modne personer”. I VILLUM<br />
sats for at sikre, at forretningen løbende udvikler<br />
nødne stabilitet og balance i aktionærkredsens be<br />
om, at Fonden kan give støtte til nuværende el<br />
FONDEN skal mindst fire af de seks bestyrelses<br />
sig og skaber samfundsværdi. Dette sker dels gen<br />
slutninger og giver dermed optimale ejerforhold<br />
ler tidligere medarbejdere. Dette hensyn sker<br />
medlemmer tillige være forretningskyndige. For<br />
nem virksomhedens produkter, dels gennem den<br />
til gavn for VKR Gruppen. Som hovedaktionær<br />
gennem Medarbejderfonden for VKR Gruppen.<br />
VELUX FONDEN gælder, at “såvel forretnings<br />
del af overskuddet, der via Fondene uddeles til<br />
ejer VILLUM FONDEN knap 90 % af aktieka<br />
Medarbejderfonden finansierer sine uddelinger<br />
økonomisk som kulturel pædagogisk indsigt” også<br />
almennyttige projekter og aktiviteter i Danmark<br />
pitalen i VKR Holding A/S i form af aktier med<br />
ved afkastet fra indskudskapital fra VILLUM<br />
altid skal være repræsenteret i bestyrelsen. Begge<br />
og i udlandet.<br />
begrænset stemmeret. Ejerskabet og indflydelsen<br />
FONDEN og VKR Holding A/S.<br />
fondes fundatser forudsætter desuden, at bestyrelsen<br />
også omfatter en efterkommer af stifteren.<br />
Fondene er almennyttige<br />
VILLUM FONDEN er hovedaktionær i VKR<br />
Fondenes uddelingsområder<br />
Holding A/S (moderselskabet for VKR Gruppen),<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter<br />
en række almennyttige formål. Disse omfatter<br />
forskning, miljø, sociale og kulturelle projekter i<br />
ind- og udland og fordeler sig som illustreret i<br />
nedenstående figur.<br />
Hvor kommer midlerne til uddelingerne fra<br />
Udbyttet fra VKR Gruppen udgør hovedbidra<br />
mens VELUX FONDEN ikke har ejerandele i firmaet.<br />
Begge fonde er almennyttige. VILLUM<br />
FONDEN har ikke bestemmende indflydelse i<br />
VKR Holding og er derfor ikke en erhvervsdrivende<br />
fond. VILLUM FONDEN har til gengæld<br />
et fundatsbestemt og væsentligt medejeransvar<br />
overfor VKR Gruppen og dens med arbejdere.<br />
VILLUM FONDEN skal især medvirke til, at<br />
Mio. kr.<br />
1.000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
Miljø udland<br />
Miljø Danmark<br />
Sociale projekter i Østeuropa<br />
Sociale projekter i Grønland<br />
Sociale projekter i Danmark<br />
Øvrige store opgaver<br />
Forskning og<br />
forskningsformidling<br />
Mio. kr.<br />
300<br />
250<br />
200<br />
Miljø Danmark<br />
Kultur<br />
Sociale opgaver i Danmark<br />
Humanvidenskab<br />
Oftalmologi<br />
Aldringsforskning<br />
Aktive ældre<br />
500<br />
150<br />
Modtagermiljøer<br />
400<br />
Bestyrelsen i VILLUM FONDEN<br />
Bestyrelsen i VELUX FONDEN<br />
300<br />
100<br />
VILLUM FONDENs uddelingsområder<br />
Dagslys- og<br />
bygningskomponentprisen<br />
Teknisk og<br />
naturvidenskabelig<br />
forskning<br />
Sociale projekter,<br />
også i udlandet<br />
Miljø og<br />
bæredygtighed<br />
Øvrige store<br />
opgaver<br />
Aktive ældre<br />
VELUX FONDENs uddelingsområder<br />
Humanvidenskab,<br />
kunst og kultur<br />
Sociale projekter<br />
i Danmark<br />
Miljø og<br />
bæredygtighed<br />
Aldrings- og<br />
øjenforskning<br />
200<br />
100<br />
50<br />
0<br />
2010 2011 2012 2013 <strong>2014</strong><br />
0<br />
2010 2011 2012 2013 <strong>2014</strong><br />
Uddelingsområder i VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN<br />
VILLUM FONDENs samlede bevillinger 2010-<strong>2014</strong> (mio. kr.)<br />
VELUX FONDENs samlede bevillinger 2010-<strong>2014</strong> (mio. kr.)<br />
10 BAGOM FONDENE<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 11
Fondenes skattepligt<br />
Fonde bliver som udgangspunkt beskattet efter<br />
præcis samme regler, som gælder for aktieselskaber.<br />
Men hvis fonde vælger at foretage uddelinger<br />
til almennyttige formål, kan disse uddelinger fratrækkes<br />
efter følgende skatteregler: Hvis en fond<br />
uddeler mindst 80 % af sine skattepligtige indtægter<br />
til samfundsmæssige fælles formål, der ikke<br />
tjener til økonomisk at berige enkeltpersoner eller<br />
selskaber, skal en fond ikke samtidig betale skat<br />
af de pågældende indtægter. De resterende 20 %<br />
af de skattepligtige indtægter kan så reinvesteres<br />
i fondens formue for at sikre realværdien også af<br />
fondens fremtidige muligheder for at bidrage til<br />
de samfundsmæssige fælles formål.<br />
De private fonde kan således vælge mellem at bidrage<br />
til det samfundsmæssige fællesskab enten<br />
ved at uddele mindst 80 % af deres skattepligtige<br />
indtægter til almennyttige formål eller ved at betale<br />
skat og dermed lade stat og kommuner om at<br />
‘uddele’ til fællesskabet.<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har<br />
begge valgt at uddele mere end 80 % af deres<br />
skatte pligtige indtægter til almennyttige formål.<br />
Fælles værdigrundlag<br />
De to fonde er hverken fundatsmæssigt eller<br />
i praksis styret af forretningsmæssige hensyn i<br />
deres almennyttige arbejde. Udover den fælles<br />
oprindelse deler både VKR Gruppen og Fondene<br />
et fælles værdigrundlag baseret på stifteren Villum<br />
Kann Rasmussens mønstervirksomhedsmålsætning.<br />
En målsætning, som handler om at agere<br />
mønsterværdigt overfor medarbejdere, kunder,<br />
fondsansøgere, leverandører, samarbejdspartnere<br />
og samfundet som helhed.<br />
VILLUM FONDEN<br />
Stiftet i 1971. Bevilgede 947 mio. kr. i <strong>2014</strong>.<br />
Fonden støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning, miljømæssige,<br />
sociale og kulturelle formål i ind- og udland.<br />
Fonden uddeler desuden Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og<br />
Naturvidenskabelig Forskning.<br />
VELUX FONDEN<br />
Stiftet i 1981. Bevilgede 161 mio. kr. i <strong>2014</strong>.<br />
Fonden støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål<br />
for at fremme et viden baseret, oplyst, rummeligt, inkluderende og bæredygtigt<br />
samfund. Fondens prioriterede områder er aktive ældre, øjen- og<br />
aldringsforskning. Fonden uddeler desuden Dagslysprisen sammen med<br />
VILLUM FONDEN.<br />
VELUX STIFTUNG, SCHWEIZ<br />
Stiftet i 1980. Bevilgede 11,9 mio. kr. i <strong>2014</strong>.<br />
Fonden støtter forskning indenfor sund aldring, dagslys og mennesker,<br />
dagslys og natur, dagslysteknologi samt oftalmologi. De støttede projekter<br />
skal dels kunne adressere problemstillinger indenfor videnskab eller i<br />
samfundet, og dels kunne bidrage til løsninger af disse problemstillinger.<br />
V. KANN RASMUSSEN FOUNDATION, USA<br />
Stiftet i 1991. Bevilgede 36,9 mio. kr. i <strong>2014</strong>.<br />
Fonden har som primært formål at støtte miljømæssige projekter indenfor<br />
biodiversitet, klima og bæredygtig produktion og forbrug. Fonden<br />
fokuserer geografisk på projekter i USA og mindre internationale initiativer.<br />
Fonden yder desuden støtte til sociale formål i Greenwood, South<br />
Carolina, hvor VELUX har produktions- og salgsselskaber.<br />
Bomærket viser en skrå glasflade gennemtrængt af tre rette linjer, der symboliserer det ubrudte lys’ indtrængen<br />
gennem en tagflade. Stifteren fik det tegnet i 1941 for 25 kr., og det indgik i hans allerførste firmalogo med<br />
firmanavnet V. Kann Rasmussen & Co. I dag indgår bomærket i Fondenes visuelle identitet og symboliserer den<br />
tætte relation til VKR Gruppen.<br />
MEDARBEJDERFONDEN FOR VKR GRUPPEN<br />
Stiftet i 1991. Bevilgede 6,4 mio. kr. i <strong>2014</strong>.<br />
Fonden yder støtte til VKR Gruppens medarbejdere indenfor forskellige<br />
områder, først og fremmest til:<br />
• Medarbejdere og deres nærmeste familie, der har været udsat for en<br />
ulykkelig hændelse<br />
• Medarbejdernes børns uddannelse<br />
• Almennyttige formål i geografisk nærhed af VKR Gruppens selskaber.<br />
12 BAGOM FONDENE<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 13
VILLUM FONDENs bestyrelse<br />
VELUX FONDENs bestyrelse<br />
Steen Riisgaard, Peter Landrock, Astrid Kann-Rasmussen,<br />
Kristian Elmholdt Stubkjær, Bodil Nyboe Andersen,<br />
Jens V. Kann-Rasmussen, Bjarne Gråbæk Thomsen.<br />
Marianne Zibrandtsen, Minik Thorleif Rosing, Hans<br />
H. Kann Rasmussen, Jens Oddershede, Kamilla Kann<br />
Rasmussen, Kristian H. Kann Rasmussen.<br />
Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l.<br />
Kristian Elmholdt Stubkjær (f. 1953),<br />
formand<br />
Steen Riisgaard (f. 1951),<br />
næstformand<br />
2005 Professor,<br />
institutdirektør,<br />
civilingeniør<br />
2013 Direktør, cand.<br />
scient., fhv. adm.<br />
direktør og<br />
koncernchef for<br />
Novozymes A/S<br />
Bodil Nyboe Andersen (f. 1940) 2005 Fhv. nationalbankdirektør,<br />
cand.polit.<br />
Jens V. Kann-Rasmussen (f. 1969) <strong>2014</strong> Civilingeniør,<br />
Manager<br />
Peter Landrock (f. 1948) 2008 Direktør, professor,<br />
cand.scient., ph.d.<br />
Bjarne Gråbæk Thomsen (f. 1946) 2009 Konsulent, fhv.<br />
koncerndirektør<br />
Astrid Kann-Rasmussen (f. 1974),<br />
familiens observatør i henhold til<br />
fundatsen<br />
Thomas B. Thrige Fonden, KlimaFonden, VKR Holding A/S, Dansk Elbil<br />
Alliance, IPU<br />
ALK-Abelló A/S (formand), COWI Holding A/S (formand), Xellia Pharmaceutical<br />
A/S (formand), Egmont International Holding og Egmont Fonden (formand),<br />
WWF Danmark (formand), Novo Nordisk Fonden (næstformand), Novo A/S,<br />
Corbion nv, Aarhus Universitet<br />
Østre Gasværk Teater, Advisory Board for Ordrupgaardsamlingen, KNI A/S,<br />
Grønland, Kirstein A/S og Kirstein Holding A/S (formand)<br />
VKR Holding A/S, VELUX Deutschland GmbH, Exhausto A/S<br />
Cryptomathic A/S, Holding ApS (formand), Wolfson College, Cambridge<br />
University<br />
Medarbejderfonden i VKR Gruppen, VKR France S.A.S., Danmarks Industrimuseum<br />
2012 Sygeplejerske V. Kann Rasmussen Foundation, USA, KR Foundation<br />
Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l.<br />
Hans H. Kann Rasmussen (f. 1945),<br />
formand<br />
Marianne Zibrandtsen (f. 1951),<br />
næstformand<br />
2006 Akademiingeniør V. Kann Rasmussen Foundation, USA (formand), VKR's Familiefond<br />
2005 Gymnasierektor,<br />
cand.mag.<br />
Aurehøj Gymnasium, Advisory Board ved Københavns Universitet, Det<br />
Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, Øregaard Museum<br />
(formand), Den Letterstedska Föreningen, Kong Olav V's Fond, Køben havns<br />
Universitet, Rektoratets Rådgivningspanel, Campus bestyrelsen (Sankt Annæ<br />
Gymnasium/European School Copenhagen)<br />
Jens Oddershede (f. 1945) <strong>2014</strong> Professor, dr.scient. Præsidiet for Reformationsjubilæet (formand), Danmarks Forsknings- og<br />
Inno vationspolitiske Råd (formand), Faaborg Gymnasium (formand), Universe<br />
Science Park (formand), Danish Venture Academy (formand), Syddansk<br />
Teknologisk Innovation (formand), Norges Miljø- og Bio videnskabelige Universitet,<br />
Universitetskansler Ämbetet (Stockholm), Odense Zoo, Fonden<br />
for Entreprenørskab, Danmark-Amerika Fonden ( forretningsudvalget),<br />
Universitetskollegiet i Odense, Lindoe Offshore Renewables Center,<br />
Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark<br />
Kamilla Kann Rasmussen (f. 1967) 2004 Pædagog VKR's Familiefond (formand)<br />
Minik Thorleif Rosing (f. 1957) 2012 Professor Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) (formand), Louisiana Museum of<br />
Modern Art, Arktisk Institut (næstformand), Ivalo & Minik Fonden (formand),<br />
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (formand)<br />
Kristian H. Kann Rasmussen (f. 1979),<br />
familiens observatør i henhold til<br />
fundatsen<br />
2013 V. Kann Rasmussen Foundation, USA<br />
14 BESTYRELSER<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 15
VILLUM FONDEN Alle beløb i t.kr<br />
VELUX FONDEN Alle beløb i t.kr<br />
ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2013<br />
ØKONOMISKE NØGLETAL<br />
ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2013<br />
ØKONOMISKE NØGLETAL<br />
RESULTATOPGØRELSE 2013 2012<br />
Udbytte af aktier i VKR Holding A/S 450.050 900.640<br />
Udbytte og andet afkast af værdipapirer<br />
og bankindeståender 151.378 130.646<br />
Finansielt afkast i alt 601.428 1.031.286<br />
Bestyrelseshonorar 750 750<br />
Honorar til de af bestyrelsen<br />
nedsatte arbejdsgrupper 573 1) 454<br />
Juridisk sekretær 1.936 2.169<br />
Revision 1.060 2) 1.086<br />
Formueforvaltning 1.412 732<br />
Øvrige administrationsomkostninger 23.730 3) 19.591<br />
Omkostninger ved Fondens drift i alt 29.461 24.782<br />
Årets resultat 571.967 4) 1.006.504<br />
Resultatdisponering:<br />
Henlagt i tidligere år 1.006.060 1.023.283<br />
Årets resultat 571.967 1.006.504<br />
Til disposition 1.578.027 2.029.787<br />
Der disponeres således:<br />
Uddelinger 924.393 753.724<br />
Uddelt til VELUX FONDEN 210.000 187.003<br />
Henlagt til konsolidering i bunden formue - 83.000<br />
Henlagt til senere anvendelse 443.634 1.006.060<br />
Disponeret i alt 1.578.027 2.029.787<br />
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2013 2012<br />
Aktiver<br />
Bundne fondsmidler:<br />
Aktier i VKR Holding A/S (nominel værdi) 90.000 5) 90.000<br />
Værdipapirer 2.462.944 2.244.981<br />
Domicilejendom 27.328 27.328<br />
Bankindeståender<br />
og andre tilgodehavender 13.983 3.059<br />
Bundne fondsmidler i alt 2.594.255 2.365.368<br />
Disponible fondsmidler:<br />
Værdipapirer 2.200.090 2.348.332<br />
Bankindeståender<br />
og andre tilgodehavender 39.717 46.719<br />
Disponible fondsmidler i alt 2.239.807 2.395.051<br />
Aktiver i alt 4.834.062 4.760.419<br />
Passiver<br />
Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 1.748.054 1.201.569<br />
Skyldige omkostninger 15.185 10.579<br />
Henlagt til senere anvendelse 443.634 1.006.060<br />
Ikke realiseret kursgevinst/kurstab 41.150 93.236<br />
Bunden egenkapital 2.586.039 2.448.975<br />
Passiver i alt 4.834.062 4.760.419<br />
Tal for <strong>2014</strong> foreligger på Fondens hjemmeside foråret 2015.<br />
2013 2012<br />
Årets resultat 571.967 1.006.504<br />
Uddelinger i alt 1.134.393 940.727<br />
Uddelt til VELUX FONDEN 210.000 187.003<br />
Øvrige uddelinger* 924.393 753.724<br />
Antal modtagne ansøgninger 296 364<br />
Ansøgt beløb 1.401.674 1.845.670<br />
Antal imødekomne ansøgninger<br />
(bevillinger) i alt 102 110<br />
Antal imødekomne ansøgninger<br />
fra Danmark 55 65<br />
Antal imødekomne ansøgninger fra<br />
Grønland og øvrige udland 47 45<br />
Andel af imødekomne ansøgninger i % af<br />
de samlede ansøgninger 34% 30%<br />
Andel af imødekomne ansøgninger fra<br />
Danmark i % af de samlede imødekomne<br />
ansøgninger 54% 59%<br />
Andel af imødekomne ansøgninger fra<br />
Grønland og øvrige udland i % af de<br />
samlede imødekomne ansøgninger 46% 41%<br />
Imødekomne ansøgninger 924.393 753.724<br />
Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt<br />
beløb 66% 41%<br />
Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt<br />
beløb i Danmark 80% 64%<br />
Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt<br />
beløb i Grønland og øvrige udland 20% 36%<br />
Antal bevillinger : ml. 0-1 mio. 4 29<br />
ml. 1-10 mio. 83 70<br />
over 10 mio. 15 11<br />
Administrationsprocent 3,0% 3,0%<br />
Administrationsomkostninger per bevilling 289 226<br />
Administrationsomkostninger per uddelt<br />
krone 0,03 0,03<br />
Bevillingernes gennemsnitlige størrelse 9.063 6.852<br />
* Nøgletal er beregnet ud fra øvrige uddelinger<br />
1) VILLUM FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppernes honorar<br />
udgør t.kr. 542 (2012, t.kr. 615).<br />
2) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr. 227 samt andre ydelser end<br />
revision t.kr. 833 (i 2012 er fordelingen t.kr. 217 / t.kr. 869).<br />
3) Generelle administrationsomkostninger bæres af VILLUM FONDEN og VELUX<br />
FONDEN i forholdet 60%/40%.<br />
4) Ved indenfor en 5-årig periode at uddele mindst 80 % af sine skattepligtige<br />
indtægter til almennyttige formål skal en fond ikke samtidigt betale skat af de pågældende<br />
indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens<br />
formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved<br />
sin aktive uddelingspolitik hidtil kunnet anvende denne bestemmelse.<br />
5) Den indre værdi heraf svarer ifølge VKR Holdings årsrapport pr. 31. december<br />
2013 til 11,6 mia. kr. (2012: 11,4 mia. kr.).<br />
RESULTATOPGØRELSE 2013 2012<br />
Modtaget donation fra VILLUM FONDEN 170.000 1) 143.003<br />
Afkast af værdipapirer<br />
og bankindeståender 61.414 64.566<br />
Finansielt afkast i alt 231.414 207.569<br />
Bestyrelseshonorar 859 813<br />
Honorar til de af bestyrelsen<br />
nedsatte arbejdsgrupper 706 2) 442<br />
Juridisk sekretær 882 677<br />
Revision 650 3) 905<br />
Formueforvaltning 563 681<br />
Øvrige administrationsomkostninger 14.143 10.176<br />
Omkostninger ved Fondens drift i alt 17.803 13.694<br />
Årets resultat 213.611 4) 193.875<br />
Resultatdisponering:<br />
Henlagt i tidligere år 28.679 27.439<br />
Overført skattepligtig kursavance<br />
fra bunden formue 30.814 7.300<br />
Årets resultat 213.611 193.875<br />
Til disposition 273.104 228.614<br />
Der disponeres således:<br />
Uddelinger 234.336 199.935<br />
Henlagt til konsolidering - -<br />
Henlagt til senere anvendelse<br />
ved regnskabsårets afslutning 38.768 28.679<br />
Disponeret i alt 273.104 228.614<br />
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2013 2012<br />
Aktiver<br />
Bundne fondsmidler:<br />
Værdipapirer 2.174.589 2.034.455<br />
Domicilejendom 27.328 27.328<br />
Bankindeståender<br />
og andre tilgodehavender 9.388 374<br />
Bundne fondsmidler i alt 2.211.305 2.062.157<br />
Disponible fondsmidler:<br />
Værdipapirer 378.283 293.124<br />
Bankindeståender<br />
og andre tilgodehavender 59.094 39.679<br />
Disponible fondsmidler i alt 437.377 332.803<br />
Aktiver i alt 2.648.682 2.394.960<br />
Passiver<br />
Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 426.945 328.801<br />
Skyldige omkostninger 4.772 4.326<br />
Henlagt til senere anvendelse mv. 38.768 28.679<br />
Ikke realiseret kursgevinst - 3.768<br />
Bunden egenkapital 2.178.197 2.029.386<br />
Passiver i alt 2.648.682 2.394.960<br />
Tal for <strong>2014</strong> foreligger på Fondens hjemmeside foråret 2015.<br />
2013 2012<br />
Årets resultat 213.611 193.875<br />
Uddelinger i alt 234.336 199.935<br />
Antal modtagne ansøgninger 1.319 1.216<br />
Ansøgt beløb 1.647.060 2.346.189<br />
Antal imødekomne ansøgninger<br />
(bevillinger) 403 328<br />
Imødekomne ansøgninger 234.336 199.935<br />
Imødekomne ansøgninger<br />
i % af ansøgt beløb 14% 9%<br />
Antal bevillinger : ml. 0-1 mio. 353 297<br />
ml. 1-10 mio. 47 27<br />
over 10 mio. 3 4<br />
Administrationsprocent 8,0% 7,0%<br />
Administrationsomkostninger<br />
per bevilling 44 42<br />
Administrationsomkostninger<br />
per uddelt krone 0,08 0,07<br />
Bevillingernes gennemsnitlige størrelse 581 610<br />
1) VELUX FONDEN modtog i 2013 desuden en donation på 40 mio. kr. til de<br />
bundne fondsmidler (2012: 40 mio. kr.).<br />
2) VELUX FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppernes honorar<br />
t.kr. 521 (2012, t.kr. 417).<br />
3) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr. 227 samt andre ydelser end<br />
revison t.kr. 423 (i 2012 er fordelingen t.kr. 217 / t.kr. 688).<br />
4) Ved indenfor en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige<br />
indtægter i perioden til almennyttige formål skal en fond ikke samtidigt betale skat<br />
af de pågældende indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af<br />
fondens formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden<br />
har ved sin aktive uddelingspolitik hidtil kunnet anvende denne bestemmelse.<br />
16 REGNSKAB OG NØGLETAL<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 17
Der blev både skrevet danmarkshistorie og fondshistorie i<br />
efteråret <strong>2014</strong> med nyheden om Den Danske Naturfond,<br />
som VILLUM FONDEN har været med til oprettelsen af.<br />
Danmarkshistorie, fordi der for første gang skulle etableres en<br />
uafhængig, national fond med det formål at forbedre og bevare<br />
naturtilstanden i Danmark som en ekstra indsats for naturen.<br />
Startkapital: 875 mio. kr.<br />
Regeringen har i 2013 aftalt med Venstre<br />
og Det Konservative Folkeparti, at staten<br />
giver 500 mio. kr., mens VILLUM FONDEN<br />
bidrager med 250 mio. kr. og Aage V. Jensen<br />
Naturfond med 125 mio. kr.<br />
DEN DANSKE<br />
NATURFOND<br />
En naturfond for evigheden<br />
Af Eva Beckmann<br />
Private fonde kan bidrage til samfundets udfordringer<br />
Fondshistorie, fordi Den Danske Naturfond er et unikt eksempel<br />
på et offentligt-privat partnerskab, hvor staten og to private<br />
fonde, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, har<br />
sat sig sammen og forenet to forskellige verdener for at skabe en<br />
fond, der skal løfte en opgave af stor samfundsmæssig betydning,<br />
og som skal række langt ud i fremtiden. Vel at mærke en fond,<br />
der også giver borgere, virksomheder og andre fonde mulighed<br />
for at bidrage med en ekstra indsats til naturen, både i form af<br />
tid og penge.<br />
Ideen opstod flere steder samtidig<br />
Forud for historieskrivningen gik en række år i VILLUM<br />
FONDEN med overvejelser om at gøre mere for miljøet, gøre<br />
noget mere for naturen i Danmark, gerne ved at fokusere på<br />
biodiversitet og således med stor sandsynlighed gøre noget godt<br />
for miljøet generelt.<br />
”I begyndelsen af 2011 havde vi flere samtaler internt i VILLUM<br />
FONDEN om, hvordan man kunne investere i naturbevaring<br />
og naturgenoprettelse. Tankerne tog for alvor fart, da min bror<br />
Hans og jeg blev inviteret til Filsø og for første gang mødte<br />
Leif Skov, formand for Aage V. Jensen Naturfond,” fortæller den<br />
daværende formand for VILLUM FONDENs bestyrelse, Lars<br />
Kann-Rasmussen.<br />
”Ved det første møde med Leif Skov kom vi ind på tankerne om<br />
at etablere en dansk naturfond,” fortæller Lars Kann-Rasmussen.<br />
Hos Aage V. Jensen Naturfond havde man længe gået med præcis<br />
de samme overvejelser. Det tegnede lovende.<br />
Hovedformål: Fonden har til formål at<br />
forbedre naturtilstanden og vandmiljøet<br />
i Danmark.<br />
Fonden skal arbejde for:<br />
• at styrke naturens mangfoldighed<br />
gennem forbedring af levestederne<br />
for beskyttelsesværdige dyr og<br />
planter<br />
• at vandløb, søer og indre farvande<br />
bliver renere, og belastningen med<br />
næringsstoffer reduceres som et led<br />
i fondens aktiviteter<br />
• at fondens aktiviteter også bidrager<br />
til at reducere udledningen af<br />
drivhusgasser eller forøge bindingen<br />
af disse<br />
• at styrke den folkelige forankring<br />
af, opbakning til og deltagelse i arbejdet<br />
med naturgenopretning og<br />
-beskyttelse.<br />
(Uddrag fra vedtægterne for Den Danske<br />
Naturfond)<br />
18 DEN DANSKE NATURFOND<br />
Foto: Jon Detlefsen<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 19
Aage V. Jensen Naturfond erhvervede i 2010 Filsø<br />
i Vestjylland for at genskabe søen efter 160 års<br />
dræning. Filsø var i forhistorisk tid Jyllands største<br />
sø. I 2012 blev søen genskabt efter et omfattende<br />
naturgenopretningsprojekt med særligt<br />
fokus på fugleliv. Blandt andet er der anlagt nye<br />
vandrestier langs søbredden, opstillet fugletårne<br />
og anlagt fugleøer, så både lokale og turister<br />
fremover kan få enestående naturoplevelser.<br />
Filsø. Foto: Svend Bichel<br />
Støtte større og bredere<br />
Mange private fonde anvender udtrykket, at de vil ’gøre en forskel’,<br />
når de på baggrund af deres fundats støtter en særlig udvalgt<br />
gruppe eller et område i samfundet.<br />
”Hos VILLUM FONDEN har vi længe støttet natur videnskabelig<br />
og teknisk forskning. Siden er sociale projekter og støtte til kultur<br />
kommet til og senest projekter indenfor miljø og bæredygtighed.<br />
Alt sammen med udgangspunkt i fundatsen,” siger Lars Kann-<br />
Rasmussen.<br />
Spejder efter en naturfond. Fra venstre Nils Wilhjelm, bestyrelsesmedlem i<br />
Aage V. Jensen Naturfond, Leif Skov, formand samme sted, og Lars Kann-<br />
Rasmussen, daværende formand for VILLUM FONDEN. Billedet er taget af<br />
Hans Kann Rasmussen, der også deltog i besøget ved Filsø.<br />
”Men som almennyttig fond havde vi også et<br />
ønske om at støtte en større og bredere sag, der<br />
kunne betyde noget for hele Danmark. Og den<br />
danske natur er en sådan sag. Mange rapporter<br />
fra både universiteter, organisationer og det offentlige<br />
havde længe peget på, at naturen er nødlidende,<br />
og biodiversiteten i stadig tilbagegang.”<br />
Noget skal gøres<br />
Sammen arrangerede de to naturinteresserede<br />
fonde flere møder med andre almennyttige fonde.<br />
Målet var at afklare, om ideen om en naturfond<br />
skabt af private fonde kunne være interessant for<br />
en bredere kreds. Ambitionen var at nå op på en<br />
milliard kroner til formålet.<br />
I april 2013 kom så Natur- og Landbrugskommissionens<br />
rapport om den danske naturs tilstand<br />
med en række anbefalinger til fremtidig indsats.<br />
Heri lancerede kommissionen også ideen om oprettelse<br />
af en naturfond.<br />
”Så spidsede vi ører. Tænk nu, hvis vi kunne indgå<br />
i en eller anden form for samarbejde med staten og<br />
derved få skabt noget med en vis tyngde og af en<br />
betydelig størrelse,” siger Lars Kann-Rasmussen.<br />
20 DEN DANSKE NATURFOND<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 21
Naturen er blevet en folkesag<br />
I arbejdet med Den Danske Naturfond har man<br />
bl.a. skelet til National Trust i Storbritannien, som<br />
har en stolt tradition for at engagere almindelige<br />
mennesker i det frivillige arbejde med at bevare og<br />
passe på naturen.<br />
National Trust blev etableret i 1895 for at passe på<br />
og varetage kystlinjer, skove, landskaber og historiske<br />
bygninger og har i dag over 4 mio. medlemmer.<br />
Flere tusinde frivillige bidrager løbende fx<br />
med at restaurere historiske haver, værne om gamle<br />
træer og rosenhaver og rydde op langs kysterne.<br />
Mandag den 2. december 2013 underskrev statsminister Helle Thorning-Schmidt, Lars Kann-Rasmussen (siddende), daværende<br />
formand for VILLUM FONDEN, formand Leif Skov, Aage V. Jensen Naturfond, og daværende miljøminister Ida<br />
Auken en principaftale om etablering af Den Danske Naturfond. Foto: Jens Nørgaard/Scanpix<br />
VILLUM FONDENs bestyrelse underskrev og<br />
afleverede i august 2013 en hensigtserklæring til<br />
Miljøministeriet om, at man delte ambitionen om<br />
at stifte en naturfond og ønskede at bidrage økonomisk.<br />
To forskellige verdener<br />
I løbet af <strong>2014</strong> drøftede en arbejdsgruppe detaljerne<br />
for at etablere en sådan fond. I det samarbejde<br />
mødtes to forskellige verdener, hvor man skulle<br />
forene de principper, der gælder for forvaltning og<br />
bevilling af offentlige midler, og de muligheder og<br />
holdninger, der karakteriserer de private, almennyttige<br />
fonde. Mange detaljer blev drøftet for at<br />
sikre, at alle problemstillinger blev ordentligt belyst<br />
for at få etableret den bedst mulige ramme for fondens<br />
arbejde. Fonden skulle både være langsigtet,<br />
være politisk uafhængig, kunne tiltrække midler fra<br />
mange kilder fremover og – meget vigtigt – opnå<br />
en bred folkelig forankring.<br />
”VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond<br />
har været betydelige ’drivere’ i processen. Vi<br />
har vovet os ud på nyt territorium, som har krævet<br />
mange ressourcer både i vores bestyrelse og vores<br />
sekretariat.”<br />
”Men det har været anstrengelserne værd, og vi er<br />
meget glade for at have bidraget både med midler<br />
og med arbejdsindsats til noget så vigtigt. Det er<br />
meget glædeligt, at der er bred opbakning til Den<br />
Danske Naturfond både fra de grønne organisationer,<br />
erhvervsorganisationer, land- og skovbrug<br />
og befolkningen,” siger Lars Kann-Rasmussen.<br />
Det lange sigt<br />
Den Danske Naturfond er en helt ny konstruktion<br />
i den danske fondsverden. Hverken ejet af<br />
staten eller stifterne, men en selvejende, politisk<br />
uafhængig, erhvervsdrivende fond i et nyt offentligt-privat<br />
samarbejde. Lovforslaget blev sendt i<br />
høring den 22. september <strong>2014</strong>. Der kom mange<br />
relevante høringssvar, og modtagelsen var generelt<br />
meget positiv. Loven blev vedtaget den 19.<br />
december <strong>2014</strong>, og Den Danske Naturfond er en<br />
realitet fra 1.1.2015. Miljøminister Kirsten Brosbøl<br />
har udpeget Lauritz B. Holm-Nielsen som<br />
formand for Den Danske Naturfond.<br />
”Nu er opgaven så for de tre fondsstiftere at få<br />
etableret den rigtige, fagligt kompetente bestyrelse,<br />
så der kommer gang i arbejdet.”<br />
”Jeg håber, at mange i Danmark om 50-100 år<br />
vil glæde sig over, at vi fik etableret Den Danske<br />
Naturfond både til gavn for naturen og danskernes<br />
oplevelser og viden om natur,” slutter Lars<br />
Kann-Rasmussen.<br />
Eva Beckmann er cand.scient.soc. i Public<br />
Rela tions og arbejder som journalist og<br />
kommunikationsrådgiver hos VILLUM<br />
FONDEN og VELUX FONDEN<br />
22 DEN DANSKE NATURFOND<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 23
Science<br />
in Dialogue<br />
Af David Budtz Pedersen og Helle Mayor<br />
I <strong>2014</strong> blev der i København stillet skarpt på vigtigheden af<br />
at styrke forbindelsen mellem videnskab og samfund. Som<br />
vært for den europæiske videnskabskonference EuroScience<br />
Open Forum (ESOF) var København for en stund verdens<br />
videnskabelige centrum.<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er begge engagerede<br />
i betydelig støtte til dansk forskning. Da begge fonde er almennyttige,<br />
har de en naturlig interesse for koblingen mellem videnskab og<br />
samfund. I deres forskningsstøtte har de to fonde valgt en arbejdsdeling:<br />
VILLUM FONDEN støtter naturvidenskabelig og teknisk<br />
forskning, mens VELUX FONDEN støtter humanvidenskab og<br />
dele af sundhedsvidenskab (øjen- og aldringsforskning). Fondene<br />
har derfor også en naturlig interesse i spørgsmålet om samarbejde<br />
og brobygning mellem de forskellige videnskabelige discipliner, og<br />
hvordan sådanne interdisciplinære forskningsfelter kan bidrage til<br />
løsningen af samfundets forskellige store udfordringer.<br />
Fondene valgte på dette grundlag at indgå som partner i ESOFkonferencen<br />
og var bl.a. værter for paneldebatten ’Science in Dialogue!<br />
The contribution of natural, health and human sciences<br />
in solving grand challenges’. Panelets deltagere fik til opgave at<br />
debattere deres erfaringer med tværdisciplinært forskningssamarbejde<br />
og fortælle om forskningens særlige muligheder for at bidrage<br />
til de samfundsmæssige udfordringer. Vi har her i artiklen<br />
spurgt de fire professorer om, hvilke udfordringer og muligheder<br />
de oplever i deres arbejde med tværfaglighed.<br />
EuroScience Open Forum (ESOF) er<br />
den største tværfaglige konference<br />
i Europa, som har fokus på emner<br />
inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab,<br />
sundhedsvidenskab, videnskabsstudier<br />
og humaniora. Konferencens<br />
formål er at kommunikere<br />
ny forskning og diskutere videnskab,<br />
teknologi og innovation. ESOF<br />
fungerer som en videnplatform, hvor<br />
organisationer, politikere, det videnskabelige<br />
samfund og virksomheder<br />
kan mødes og debattere forskningsrelaterede<br />
problemstillinger med et<br />
internationalt fokus.<br />
ESOF <strong>2014</strong> blev afholdt i København<br />
21.-26. juni <strong>2014</strong> for sjette gang.<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN<br />
bevilgede 2 mio. kr. til konferencen.<br />
Konferencen blev en stor succes med<br />
ca. 4.500 konferencedeltagere og<br />
38.000 deltagere i videnskabsfestivalen.<br />
Motivation<br />
Der er i dag bred enighed om, at komplekse samfundsudfordringer<br />
ikke kan løses med udgangspunkt i enkelte discipliner, men<br />
kræver bidrag fra mange fagfelter. Ifølge Kaare Christensen er<br />
dette en central grund til at indgå i tværvidenskabeligt samarbejde.<br />
Han nævner som eksempel, ”hvordan den sundhedsviden<br />
Tværdisciplinært samarbejde blev sat under debat på ESOF <strong>2014</strong>. Fra<br />
venstre: Robin Engelhardt, David Budtz Pedersen, Leif Østergaard,<br />
Kaare Christensen, Birger Lindberg Møller og Frederik Stjernfelt. Foto:<br />
Anni Norddahl<br />
24 SCIENCE IN DIALOGUE<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 25
skabelige aldringsforskning er direkte relevant for<br />
humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning<br />
og vice versa, fordi der i vid udstrækning er enighed<br />
om, at en klassisk disciplinbaseret tolkning af<br />
nye forskningsresultater ikke er fyldestgørende”.<br />
Birger Lindberg Møller, der arbejder med udviklingen<br />
af nye bæredygtige energiformer og<br />
fødevarer, siger, ”at de globale problemstillinger<br />
i dag er så sammenkoblede, at en tænkelig løsning<br />
på et område nemt skaber nye problemer på<br />
nabo områder. Derfor er et større overblik og interdisciplinært<br />
samarbejde den eneste vej frem”.<br />
En lignende udvikling gælder for den humanistiske<br />
forskning, hvor der er sket en tværfaglig<br />
revolution med udviklingen af nye områder som<br />
digital humaniora, medicinsk humaniora, kognitiv<br />
humaniora, humanistisk sprogteknologi og<br />
humanistisk miljøforskning. Frederik Stjernfelt,<br />
der for tiden arbejder sammen med David Budtz<br />
Pedersen som leder af et forskningsprojekt under<br />
VELUX FONDEN, der skal skabe ny viden om<br />
dansk humaniora, beskriver, hvordan hans motivation<br />
for at indgå i tværvidenskabeligt samarbejde<br />
har været hans forskningsinteresse: ”Fordi<br />
jeg interesserer mig for emner, der i sig selv ligger<br />
på tværs af discipliner – som eksempelvis diagrammer,<br />
har det været naturligt at arbejde på tværs af<br />
logik, filosofi, psykologi og videnskabsteori”.<br />
Udfordringer og succeskriterier<br />
På Aarhus Universitet arbejder Leif Østergaard<br />
med integrationen mellem aldringsforskning og<br />
hjerneforskning. En af de største udfordringer er<br />
at forstå, hvorfor hjerne sygdomme opstår. ”Udfordringen<br />
har været at gå mod strømmen for at<br />
finde lighedstegn snarere end forskelle mellem<br />
hjernesygdomme, som vi typisk gør, når vi diagnosticerer.<br />
Vores største succes indtil videre er, at<br />
vi har fundet en svaghed i de antagelser, man tidligere<br />
har gjort sig om hjernesygdomme, og nu<br />
står med et bud på fællestræk mellem en række<br />
sygdomme både i og udenfor hjernen”.<br />
”Fokus på løsninger er i centrum for den tværfaglige<br />
forskning”, siger Kaare Christensen. ”I vores<br />
tværfaglige projekter vil vi gerne forstå betydningen<br />
af den markante forøgelse af livslængden i højindkomstlande.<br />
Problemets kompleksitet gør, at<br />
forståelsen af, at de ældste ikke bare lever længere,<br />
men også fungerer bedre fysisk og kognitivt, har<br />
betydning for diskussionen om det aldrende samfund<br />
indenfor samfundsvidenskab, humaniora og<br />
anvendt medicin – foruden i samfundsdebatten”.<br />
Frederik Stjernfelt nævner sit arbejde med at<br />
udvikle en aktuel humanistisk videnskabsteori.<br />
”I stedet for at bestemme videnskabsteorien fra<br />
elfenbenstårnet er udfordringen at få en række<br />
fagpersoner til at arbejde sammen. Den største<br />
succes indtil videre er gennemførelsen af en stor<br />
kvantitativ kortlægning af humanistisk forskning i<br />
Danmark, der vil give os ny vigtig viden om, hvad<br />
der faktisk foregår på feltet i en tid, hvor mange<br />
har meget stærke meninger om humaniora”.<br />
For Birger Lindberg Møller er der forskellige<br />
succes kriterier i den interdisciplinære forskning.<br />
På VILLUM Plant Plasticity Centret har han sammen<br />
med sine kollegaer udviklet ny plantebiologisk<br />
viden, der har sat Københavns Universitet på<br />
landkortet indenfor interdisciplinært samarbejde.<br />
”Vores største udfordring er at sikre kontinuitet<br />
i forskningsarbejdet og skabe fortsat finansiering.<br />
At opretholde den interdisciplinære dialog er<br />
svært, fordi vi har meget forskellige succeskriterier<br />
baseret på forskellige traditioner indenfor naturvidenskab,<br />
humaniora og jura”, siger Lindberg<br />
Møller. Han fortsætter: ”Indtil videre er vores<br />
største succes, at vi har fået samlet lige præcis den<br />
26 SCIENCE IN DIALOGUE<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 27
gruppe af samarbejdspartnere, der ønsker at tage<br />
udfordringerne op. Alle ved, at det ville være langt<br />
nemmere at opfylde universiteternes succeskriterier<br />
ved at arbejde i klassiske monodisciplinære<br />
forskningsprogrammer”. Og arbejdet betaler sig.<br />
”Med den forskningsprofil og tilgang til interdisciplinære<br />
projekter, vi har nu, er vi i stand til at<br />
tiltrække unge ph.d.-studerende med den rigtige<br />
tilgang til entreprenørskab og en vilje til at skabe<br />
egne firmaer. Det handler om unge mennesker,<br />
der vil gøre en forskel, og som med afsæt i etiske<br />
overvejelser skaber produkter, der<br />
er ønskværdige for forbrugerne”,<br />
understreger Birger Lindberg<br />
Møller.<br />
Akademisk ledelse<br />
Når forskere skal udvikle<br />
løsninger på<br />
komplekse problemer<br />
som energi, grøn omstilling<br />
eller bedre medicinsk<br />
behandling, er<br />
det nødvendigt at samarbejde.<br />
Men hvad er ifølge<br />
forskerne de største udfordringer<br />
for ledelse og organisering indenfor<br />
tværfaglige forskningsmiljøer ”I<br />
mine øjne er svaret relativt simpelt. Samarbejde<br />
kræver respekt for disciplinernes forskelligheder<br />
og prioriteter, at man er villig til at forlade ens<br />
faglige komfortzone, og at man er i stand til at<br />
udvise åbenhed og sætte realistiske målsætninger”,<br />
siger Kaare Christensen.<br />
Frederik Stjernfelt gør opmærksom på, at ledelse<br />
og en klar møde struktur er vigtig for udviklingen<br />
af tværfaglige projekter. ”Det er vigtigt for<br />
samarbejdet mellem fagligheder, at man etablerer<br />
sociale aktiviteter, for eksempel spiser sammen og<br />
åbner for uformel ideudvikling. Min erfaring er,<br />
at det er gavnligt at tilknytte dygtige studerende<br />
og yngre forskere til forskningsprocessen, ikke<br />
kun fordi det er effektiv arbejdskraft, men fordi<br />
de udgør en vigtig del af fremtidens forskning”.<br />
For Birger Lindberg Møller er de vigtigste elementer<br />
i tværfagligt samarbejde en kombination<br />
af akademisk ledelse, tillid mellem partnerne,<br />
viljen til at arbejde hårdt og viljen til at gøre en<br />
forskel. ”Det vigtigste er at aktivere medarbejderne<br />
og stimulere dannelse af tværfaglige<br />
grupper og selvorganisering,<br />
hvor folk vælger samarbejdspartnere,<br />
de fungerer<br />
sammen med, ikke fordi<br />
de nødvendigvis har<br />
samme profil, men fordi<br />
de kan bidrage med<br />
viden, der ellers ville<br />
mangle”, siger han.<br />
Leif Østergaard gør<br />
opmærksom på, at det er<br />
en vanskelig balancegang<br />
at finde den rigtige ledelsesmodel.<br />
”Jeg har arbejdet i et<br />
interdisciplinært center i snart 15<br />
år og har ikke fundet løsningen endnu.<br />
Unge forskere skal inspireres af forskere, som kan<br />
oversætte viden fra andre discipliner, så de kan se,<br />
hvordan det kan hjælpe deres egen forskning. Her<br />
hjælper det med forskere, som selv har flere faglige<br />
baggrunde, så de unge forskere hurtigt kommer<br />
i dialog og oplever succes. Og så handler det<br />
om respekt og nysgerrighed mellem mennesker”.<br />
Brobygning<br />
Forskningssamarbejde kan tage mange forskellige<br />
former. Det kan være samarbejde mellem discipliner,<br />
der ligger tæt på hinanden, hvor man kender scipliner, som er langt fra hinanden – for eksem<br />
Som aldringsforsker arbejder han typisk med di<br />
hinandens sprog, eller det kan være samarbejde, pel humaniora, biologi og fysik. ”For mig er flerfaglighed<br />
(hvor de samarbejdende forskere bliver<br />
hvor afstanden er større. Det skaber forskellige<br />
udfordringer og forskellige muligheder. Birger indenfor hver deres speciale) meget forskellig fra<br />
Lindberg Møller nævner, hvordan han er blevet tværfaglighed (hvor forskerne sammen udforsker<br />
overrasket over, hvor svært det er at etablere virkelig<br />
tæt samarbejde mellem discipliner, der klasste<br />
kræver mere tid – og at man fysisk er sammen<br />
et nyt felt, som er ukendt for alle parter). Det sidsisk<br />
blev betragtede som vidt forskellige. ”Broer og bruger en masse tid på at dele sprog, begreber<br />
mellem sådanne områder er sårbare og går nemt og metoder. Men det er investeringen værd”.<br />
i stykker og kræver, at der på samme tid på alle<br />
områderne er centrale personer, der vil, at det skal Birger Lindberg Møller – Professor,<br />
lykkes”.<br />
Head of Research, VILLUM Research Centre<br />
Frederik Stjernfelt fremhæver, at det er vigtigt at ’Plant Plasticity’, Københavns Universitet.<br />
søge en middelvej. ”Med forskellige fagligheder Kaare Christensen – Professor, Head of<br />
i et projekt kan man ikke forvente, at alle kan alt Research, Danish Aging Research Center,<br />
på samme tidspunkt og niveau. Samtidig skal der Syddansk Universitet.<br />
foregå en udveksling, der bringer forskernes kompetencer<br />
i samspil. Den balance kan være svær at Centre of Brain Ageing<br />
Leif Østergaard – Professor, Head of Research,<br />
ramme”.<br />
and Dementia, Aarhus Universitet.<br />
Leif Østergaard kender til udfordringer med at Frederik Stjernfelt – Professor, Department of<br />
mindske afstanden mellem forskningsområder. Arts and Culture, Københavns Universitet.<br />
David Budtz Pedersen er forskningsleder og strategisk rådgiver. Han leder VELUX<br />
FONDENs metaHUM initiativ ”Humanomics Research Centre” på Københavns<br />
Universitet. Han har været rådgiver for Uddannelses- og Forskningsministeriet og<br />
har tidligere været ansat i samme ministerium (2005-2012). Han er fast skribent<br />
ved Dagbladet Information. David var en af hovedarkitekterne bag videnskabskonferencen EuroScience Open<br />
Forum (ESOF<strong>2014</strong>). Han har tidligere samarbejdet med EU-Kommissionen, Det Europæiske Forskningsråd,<br />
Grundforskningsfonden, EuroScience og en lang række internationale universiteter og forskningsråd.<br />
Helle Mayor er kommunikationschef for VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN. Helle har en baggrund<br />
som kontaktchef og seniorrådgiver hos design- og kommunikationsbureauet Bysted. Her har hun bl.a. arbejdet<br />
som rådgiver indenfor branding, corporate kommunikation og finansiel kommunikation for danske og internationale<br />
virksomheder. Helle er uddannet Master of Corporate Communications fra CBS – en uddannelse, hun<br />
har taget sideløbende med et job som global kommunikationschef for Novozymes. Hun har tidligere studeret og<br />
boet seks år i USA.<br />
28 SCIENCE IN DIALOGUE<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 29
ÅRETS BEVILLINGER<br />
VILLUM FONDEN<br />
OG VELUX FONDEN
Bevillinger <strong>2014</strong><br />
De to fonde har i <strong>2014</strong> bevilget støtte på i alt 1.108.376.553 kr. fordelt på 478 bevillinger og modtog i årets<br />
løb i alt 1.601 ansøgninger. Uddelingerne fordeler sig som anført nedenfor, og yderligere information om<br />
bevillingerne kan findes på hjemmesiden www.veluxfoundations.dk.<br />
VILLUM FONDEN<br />
Uddelingerne i VILLUM FONDEN beløb sig i <strong>2014</strong> til i alt 947.023.685 kr.<br />
TEKNISK OG NATURVIDENSKABELIG<br />
FORSKNING<br />
Villum Kann Rasmussens Årslegat til<br />
Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning<br />
Professor Mikkel Thorup, Københavns<br />
Universitet<br />
5.000.000 kr.<br />
VILLUM FONDENs Young Investigator<br />
Programme<br />
100.619.668 kr.<br />
Roskilde Universitet<br />
Institut for Miljø, Samfund<br />
og Rumlig Forandring<br />
Professor Benni Winding Hansen<br />
Acartia Tonsa Molecular Physiology<br />
Implementation of Novel and Fast Tools<br />
to Assess Copepod Physiological States<br />
5.016.266 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Biologisk Institut<br />
Lektor Birgitte Regenberg<br />
Impact of ExtraChromosomal Circular DNA<br />
(ECC) on the Evolution of Eukaryotes<br />
3.758.587 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Plante- og Miljøvidenskab<br />
Lektor Brian Lund Fredensborg<br />
‘Double-trouble’: Combined Effects of<br />
Pesticides and Pathogens on Insects<br />
4.857.282 kr.<br />
Aarhus Universitet<br />
Institut for Matematiske Fag<br />
Professor Eva B. Vedel Jensen<br />
Centre for Stochastic Geometry and Advanced<br />
Bioimaging – CSGB – a VILLUM Centre of<br />
Excellence (forlængelse)<br />
30.000.000 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Plante- og Miljøvidenskab<br />
Professor Hans Thordal-Christensen<br />
Ubiquitin-control of Protein Internalisation<br />
Regulates Innate Immunity<br />
5.755.800 kr.<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Institut for Fotonik<br />
Professor Jesper Mørk<br />
Centre for Nanophotonics for Terabit<br />
Communications – NATEC<br />
– a VILLUM Centre of Excellence (forlængelse)<br />
29.956.000 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Biologisk Institut<br />
Lektor Ole Pedersen<br />
On the quest to waterproofing crops<br />
– submergence tolerance of wheat<br />
3.832.000 kr.<br />
GEUS – De Nationale Geologiske<br />
Undersøgelser for Danmark og Grønland<br />
Seniorforsker Ole Stig Jacobsen<br />
Natural Emissions of Volatile Organohalogens<br />
in Arctic and Subarctic Terrestrial Systems<br />
353.000 kr.<br />
Syddansk Universitet<br />
Institut for Matematik og Datalogi<br />
Professor Uffe Haagerup<br />
Local and Global Structures of Groups<br />
and their Algebras<br />
4.596.900 kr.<br />
Syddansk Universitet<br />
Institut for Matematik og Datalogi<br />
Lektor Yuri Goegebeur<br />
Univariate and Multivariate Regression<br />
on Extreme Values<br />
1.883.700 kr.<br />
Niels Bohr Institute<br />
Professor Åke Nordlund<br />
New Frontiers in Astrophysics<br />
with High Performance Computing<br />
3.200.000 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Plante- og Miljøvidenskab<br />
Professor William G.T. Willats<br />
PLANET PROJECT: Understanding Plant<br />
Evolution and Diversity in a Changing World<br />
5.998.661 kr.<br />
VILLUM Visiting Professor Programme<br />
2015-2016<br />
20.000.000 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Statens Naturhistoriske Museum<br />
Lektor Michael Storey<br />
QUADLAB: Noble Gas Time Keepers<br />
and Tracers<br />
10.095.000 kr.<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
Carbon Tracker Initiative<br />
Research Director James Leaton<br />
Creating a sustainable financial system<br />
to tackle climate change<br />
8.522.030 kr.<br />
World Resources Institute<br />
Project Manager Jennifer Morgan<br />
Developing communications capacity on lowcarbon<br />
economics to support global action on<br />
climate change<br />
11.030.550 kr.<br />
32 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 33
Fonden Center for Bæredygtighed<br />
og Resiliens<br />
Direktør Karen Blincoe<br />
Center for Bæredygtighed og Resiliens<br />
19.170.000 kr.<br />
(VELUX FONDEN samfinansierer<br />
med yderligere 10.000.000 kr.)<br />
CONCITO<br />
Konst. direktør Susanne Krawack<br />
The fact-based climate think tank<br />
7.957.500 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Geovidenskab<br />
Fundatia pentru Asistenta Sociala si Tineret<br />
FAST, Rumænien<br />
President Daniel Hristea<br />
Windows to the future<br />
7.220.000 kr.<br />
Health and Social Development Foundation,<br />
SVASTA Foundation, Rumænien<br />
Dr. Iulian Svasta<br />
I want to go to school even if my dad/mum<br />
is behind bars<br />
6.014.737 kr.<br />
Civil Society Development Foundation,<br />
Institutional Investors Group<br />
on Climate Change (IIGCC)<br />
Foundations Manager Karen Patterson-Green<br />
International Investor Policy Advocacy Project<br />
to Support the Transition to a Low Carbon<br />
Economy<br />
3.350.000 kr.<br />
Økologisk Landsforening<br />
Agronom Michael Tersbøl<br />
Det Samfundsnyttige Landbrug<br />
16.050.000 kr.<br />
ICROFS<br />
Direktør Niels Halberg<br />
Challenging one last frontier: Understanding<br />
and improving deep rooting<br />
34.995.434 kr.<br />
ICROFS<br />
Direktør Niels Halberg<br />
Viability of the Villum Experiment (VOVE)<br />
6.399.906 kr.<br />
New Economics Foundation<br />
Executive Director Stewart Wallis<br />
European New Economics Research<br />
and Policy Network<br />
1.750.000 kr.<br />
og Naturforvaltning<br />
Professor Jørgen Bo Larsen<br />
Restaurering af øvre Øle Å og de<br />
nærliggende landskaber, tillægsbevilling<br />
240.000 kr.<br />
Den Danske Naturfond<br />
Bidrag til etablering af Den Danske Naturfond<br />
250.000.000 kr.<br />
KR Foundation<br />
Bidrag til ny international miljøfond<br />
109.000.000 kr.<br />
SOCIALE PROJEKTER<br />
Save the Children Romania<br />
Project Manager Anca Stamin<br />
Protection and education of children affected by<br />
migration for work abroad through day centres<br />
10.700.000 kr.<br />
Hope and Homes for Children, Bulgarien<br />
Grants Fundraiser Anna Ransome<br />
Strategic de-institutionalization for the<br />
eradication of institutional care for under 3s in<br />
Bulgaria<br />
13.847.500 kr.<br />
Bulgarien<br />
Chair of Hesed Elena Kabakchieva<br />
One approach many solutions: Early childhood<br />
development and life skills education for Roma<br />
children<br />
4.386.786 kr.<br />
ANCAAR – Association for Children and<br />
Adults with Autism, Rumænien<br />
President Georgeta Crisu<br />
RESPIRO<br />
5.585.500 kr.<br />
Workshop for Civic Initiatives Foundation,<br />
Bulgarien<br />
Executive Director Iliyana Nikolova<br />
New Rainbow – Children and Youth<br />
Development Program<br />
2.410.000 kr.<br />
National Training Fund, Tjekkiet<br />
Senior Project Manager Irena Tomesová<br />
Professional voluntary work with children and<br />
families at risk in the Czech Republic<br />
2.220.468 kr.<br />
Association for Child Development, Rumænien<br />
Programme Coordinator Iulia Constantinescu<br />
Centre for integrated rehabilitation services for<br />
children with disabilities<br />
5.716.007 kr.<br />
Tjekkiet<br />
Project Manager Ladislava Sebestová<br />
Development of the early intervention services<br />
and the crisis services for vulnerable children and<br />
youth in the Czech Republic<br />
4.957.773 kr.<br />
SOS Children’s Villages Hungary<br />
Programme Development Director Léna Szilvási<br />
Improved opportunities for vulnerable children<br />
in Békés county, Hungary<br />
10.700.000 kr.<br />
Centrum Slniecko, Slovakiet<br />
Manager Mariana Kovácová<br />
Intervention center Sun – educational,<br />
preventive intervention center<br />
helping children – violence victims<br />
7.094.000 kr.<br />
Danmarks Radio<br />
Journalist Martin Breum<br />
TV-serie om rigsfællesskabets historie<br />
1.000.000 kr.<br />
Kofoeds Skole<br />
Chefkonsulent Ole Meldgaard<br />
Kofoeds Skole i Nuuk, Grønland<br />
12.800.000 kr.<br />
34 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 35
Dansk Røde Kors, Rumænien<br />
Programkoordinator Pia Lorentzen<br />
Social inclusion of vulnerable children and youth<br />
in Romania through community based support<br />
8.790.979 kr.<br />
ETP Slovakia<br />
Project Coordinator Slavka Macakova<br />
Building hope – improving life in Roma ghettos<br />
11.492.153 kr.<br />
Civic Association Smisek, Tjekkiet<br />
Director Vladislava Tacnerová<br />
Integrating infant schools Smisek<br />
1.098.405 kr.<br />
Polish Association for Persons with<br />
intellectual disabilities Chapter in Biskupiec<br />
Project Coordinator Piotr Kubarewicz<br />
A Good Start<br />
9.095.000 kr.<br />
Malopolskas Hospice for Children<br />
Foundation, Polen<br />
Vice-President of the Board Wojciech Glac<br />
Respite care centre for the chronically and<br />
terminally ill children building<br />
10.647.843 kr.<br />
ØVRIGE STORE OPGAVER<br />
Medarbejderfond for VKR Gruppen<br />
Executive Secretary Gitte Hemmingsen<br />
Støtte til kapitalforhøjelse i Medarbejderfondens<br />
afdeling for støtte til medarbejdere og deres<br />
nærmeste familie<br />
75.000.000 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Antropologi<br />
Professor Kirsten Hastrup<br />
The NOW-project: Living resources<br />
and human societies around the North Water<br />
in the Thule Area, Greenland<br />
4.733.250 kr.<br />
(VELUX FONDEN samfinansierer<br />
med yderligere 5.266.750 kr.)<br />
Copenhagen Business School<br />
Rektor Per Holten-Andersen<br />
CBS Student House<br />
19.500.000 kr.<br />
PTU – Livet efter ulykken<br />
Direktør Philip Rendtorff<br />
Ombygning af foreningens medlemsfunktion<br />
2.250.000 kr.<br />
VILLUM CENTRES OF EXCELLENCE 2004-<strong>2014</strong><br />
Centernavn Centerleder Institution Bevillingsår Beløb (mio.kr.) Forskningsområde<br />
1 CLIMAITE – Center for<br />
biologiske effekter af<br />
klimaforandringer<br />
2 BioNET – Center<br />
for Biofysik<br />
3 CLEAR – Center<br />
for Sørestaurering<br />
4 CREAM – Center for Miljøog<br />
Jordbundsmikrobiologi<br />
5 CDSB – Center for<br />
Sygdommes Systembiologi<br />
6 HOBE – Center<br />
for Hydrologi<br />
7 ProActivePlants – Center<br />
for Proaktive Planter/<br />
Plant Plasticity – Center<br />
for Plant Plasticity<br />
8 NATEC – Center for<br />
Nanophotonics for<br />
Terabit Communications<br />
9 MTLAB – Modelling of<br />
Information Technology<br />
10 NAMEC – NAnoMEChanical<br />
sensors and actuators<br />
Claus Beier Risø-DTU 2004 /<br />
2007 /<br />
2010<br />
53,0 mio. kr. Eksperimentelle feltundersøgelser over<br />
klimaændringers effekt på økosystemer<br />
Mogens Høgh Jensen NBI, KU 2004 25,0 mio. kr. Eksperimentelle og teoretiske undersøgelser<br />
af biosystemer på molekylært niveau<br />
Frede Ø. Andersen<br />
Jan Sørensen<br />
Biologisk Inst.,<br />
SDU<br />
Inst. for Økologi,<br />
LIFE, KU<br />
2006 /<br />
2011<br />
2006 /<br />
2011<br />
50,0 mio. kr. Undersøgelser af forskellige metoder<br />
til sørestaurering<br />
43,0 mio. kr. Mikrobiologiske undersøgelser af jordforureninger<br />
med organiske miljøgifte<br />
Søren Brunak CBS-DTU 2007 24,2 mio. kr. Studier af sygdomsgener og molekylære<br />
mekanismer relateret til personers vækst<br />
og reproduktion<br />
Karsten Høgh Jensen<br />
Birger Lindberg Møller<br />
Geologisk Inst.,<br />
KU<br />
Plantebiologi,<br />
LIFE, KU<br />
2007 /<br />
2011<br />
2008 /<br />
2013<br />
Jesper Mørk DTU Fotonik 2008 /<br />
<strong>2014</strong><br />
64,8 mio. kr. Undersøgelse af vandfluxe og strømningsveje<br />
indenfor oplandet til Skjern Å<br />
55,0 mio. kr. Udvikling af nye afgrødeplanter med<br />
større udbytte og nyttige indholdsstoffer<br />
55,0 mio. kr. Forskning i fotoner på kort tidsskala til<br />
udvikling af nye kommunikationssystemer<br />
Flemming Nielson DTU Informatik 2008 25,0 mio. kr. Udvikling af datalogiske modeller til<br />
simulering og analyse af fremtidens<br />
IT-systemer<br />
Anja Boisen DTU Nanotech 2009 28,0 mio. kr. Udvikling af nano-mekaniske, ultrafølsomme<br />
sensorer bl.a. til dosering af<br />
medicinindtagelse<br />
Ministère de la Culture et de la Communication<br />
Directeur général des patrimoines Vincent Berjot<br />
Restoration of the glass roof of the Rotunda of<br />
Palais d’Antin (Paris, Frankrig)<br />
6.375.000 kr.<br />
11 CSGB – Center for<br />
stokastisk geometri og<br />
avanceret bioimaging<br />
12 Ocean Life – Center<br />
for livet i havet<br />
13 BioNEC – Biomolecular<br />
Nanoscale Engineering<br />
Center<br />
Eva B. Vedel Jensen<br />
Inst. for Matematiske<br />
Fag, AU<br />
2010 /<br />
<strong>2014</strong><br />
55,0 mio. kr. Udvikling af matematiske metoder til<br />
analyse af biologisk væv med avanceret<br />
mikroskopi<br />
Thomas Kiørboe DTU Aqua 2011 30,0 mio. kr. Udforske og modellere fundamentale<br />
biologisk-fysiske processer i havet<br />
Jesper Wengel<br />
Inst. for Fysik,<br />
Kemi og Farmasi,<br />
SDU<br />
2012 30,0 mio. kr. Tværgående forskning indenfor<br />
DNA-kemi, lipidkemi, proteinkemi og<br />
nanoteknologi<br />
14 QUSCOPE – Centre for<br />
Quantum Scale Optical<br />
Processes<br />
Klaus Mølmer<br />
Inst. for Fysik og<br />
Astronomi, AU<br />
2013 30,0 mio. kr. Teoricenter for vekselvirkningen mellem<br />
kvantesystemer og lys<br />
36 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 37
VILLUM FONDENS YOUNG INVESTIGATOR PROGRAMME <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDENS POSTDOC-PROGRAM <strong>2014</strong>: BLOK-STIPENDIER<br />
LEKTOR-PULJEN<br />
Navn Projekt Universitet Institution Beløb (kr.)<br />
Camilla Snowman<br />
Andresen<br />
Past and future dynamics of the Greenland<br />
Ice Sheet: What is the ocean hiding<br />
GEUS<br />
Maringeologi<br />
og Glaciologi 6.993.742<br />
Mette Burmølle Multispecies biofilms: Unraveling the black box Københavns Universitet Biologisk Institut 6.961.662<br />
Navn<br />
Steen Brøndsted Nielsen<br />
Henrik Birkedal<br />
Frank Jensen<br />
Duncan Sutherland<br />
Institution<br />
Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi<br />
Aarhus Universitet, Institut for Kemi og iNANO<br />
Aarhus Universitet, Institut for Kemi<br />
Aarhus Universitet, iNANO Center<br />
Nikos Hatzakis<br />
Juan Maria García Lastra<br />
Juan José Vegas Olmos<br />
Structure functions correlations:<br />
New insights in old premises<br />
In silico design of efficient materials<br />
for next generation batteries (Mat4Bat)<br />
Spectrum and Energy Efficient Signalling Techniques<br />
for Optical Fiber Data Communications<br />
Københavns Universitet<br />
Danmarks Tekniske<br />
Universitet<br />
Danmarks Tekniske<br />
Universitet<br />
Kemisk Institut<br />
Energikonvertering<br />
Institut for Fotonik<br />
6.766.341<br />
6.997.318<br />
6.773.802<br />
Stergios Piligkos<br />
Andrei Lavrinenko<br />
Peter Fristrup<br />
Thomas J. D. Jørgensen<br />
Nicolaj Zinner<br />
Københavns Universitet, Institut for Kemi<br />
Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Fotonik<br />
Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemi<br />
Syddansk Universitet, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi<br />
Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi<br />
Michael Thomas-Poulsen<br />
Michael Robert Trott<br />
How termite farmers keep fungus crops<br />
disease-free (TREASURE)<br />
HEFT:<br />
Systematic Exploration of the nature of the Higgs<br />
like Boson, and the Standard Model Effective Theory<br />
Københavns Universitet<br />
Københavns Universitet<br />
Biologisk Institut<br />
Niels Bohr Institutet<br />
6.690.432<br />
6.992.617<br />
Birgitte Kallipolitis<br />
Nina Rønsted<br />
Brian Møller Andersen<br />
Matthias Arenz<br />
Syddansk Universitet, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi<br />
Københavns Universitet, Naturhistorisk Museum<br />
Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet<br />
Københavns Universitet, Institut for Kemi og Nano Science Center<br />
Jan Østergaard<br />
Zero-Delay Information Processing<br />
in Feedback Systems<br />
Aalborg Universitet<br />
Institut for<br />
Elektroniske Systemer 5.791.024<br />
Ludovic Orlando<br />
Ira Assent<br />
Københavns Universitet, Naturhistorisk Museum, Centre for GeoGenetics<br />
Aarhus Universitet, Institut for Datalogi<br />
Fulai Liu<br />
Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab<br />
POSTDOC-PULJEN<br />
Mads Toudal Frandsen<br />
Syddansk Universitet, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, CP3-Origins<br />
Navn Projekt Universitet Institution Beløb (kr.)<br />
Victor Silva Aguirre<br />
Galactic archaeology:<br />
Unraveling the history of the Milky Way<br />
Aarhus Universitet<br />
Institut for<br />
Fysik og Astronomi 3.995.998<br />
Morten Allentoft Population Genomics of Bronze Age Europeans Københavns Universitet Statens Naturhistoriske<br />
Museum 3.927.213<br />
Jessica Bolinsson<br />
Alireza Dolatshahi-Pirouz<br />
Particle seeded III-V semiconductor nanostructures:<br />
Going beyond gold for low dimensional<br />
nanostructure fabrication<br />
A high-throughput screening approach for<br />
advancing the engineering of new materials<br />
Københavns Universitet<br />
Danmarks Tekniske<br />
Universitet<br />
Niels Bohr Institutet<br />
Institut for Nanotech<br />
2.448.206<br />
3.999.982<br />
Claudio Grillo Shedding light on dark matter in galaxy clusters Københavns Universitet Niels Bohr Institutet 3.983.134<br />
Christoffer Karoff Solar Connections Aarhus Universitet Institut for Geoscience 3.485.816<br />
Sally Keith<br />
Revealing the Role of Species Interactions<br />
in Biogeography<br />
Københavns Universitet<br />
Statens Naturhistoriske<br />
Museum 3.962.678<br />
Oliver Kirsebom Nuclear astrophysics at the precision frontier Aarhus Universitet Institut for Fysik og<br />
Astronomi 2.856.349<br />
Henrik Hjarvard de Fine<br />
Licht<br />
The genetic basis of host specificity:<br />
Can pathogenic host jumps be predicted<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Planteog<br />
Miljøvidenskab 3.944.400<br />
Thomas Bruun Madsen Special geometry, torsion and symmetry Aarhus Universitet Institut for<br />
Matematiske Fag 2.095.358<br />
Jonas Schou Neergaard-<br />
Nielsen<br />
Partitioned quantum teleportation<br />
of multi-photon states<br />
Danmarks Tekniske<br />
Universitet<br />
Institut for Fysik<br />
3.999.707<br />
Anne Nielsen Semi-analytical anyon models Aarhus Universitet Institut for<br />
Fysik og Astronomi 3.960.739<br />
VILLUM FONDENS POSTDOC-PROGRAM <strong>2014</strong>: INDIVIDUELLE STIPENDIER<br />
Navn Seneste ansættelse Postdoc-institution Projekttitel<br />
Christian Borch Jacobsen<br />
Department of Chemistry, University<br />
of California, Berkeley,<br />
USA<br />
Københavns Universitet<br />
Tomas Laursen Københavns Universitet University of California,<br />
Berkeley, USA<br />
Tobias Frihed Københavns Universitet Max-Planck-Institut für<br />
Kohlenforschung, Mülheim<br />
an der Ruhr, Tyskland<br />
New Methods for Green Asymmetric Catalysis<br />
PlantPriority-Characterization of Golgi localized plant nucleotide sugar transporters<br />
for shifting the metabolic flux and thereby re-prioritizing the resources<br />
Total synthesis of Fidaxomicin<br />
Kenneth Agerlin Halberg University of Glasgow, Skotland Københavns Universitet Closing the gap: How beetles regulate salt and water balance<br />
Emil Engelund Thybring<br />
ETH Zürich (Swiss Federal Institute<br />
of Technology) og EMPA<br />
(Swiss Federal Laboratories for<br />
Materials Science and Technology),<br />
Schweiz<br />
Københavns Universitet<br />
Christian Bech Rosen Aarhus Universitet Department of Chemistry,<br />
University of California,<br />
Berkeley, USA<br />
Mie Lillethorup Aarhus Universitet Department of Chemical<br />
Engineering, Stanford<br />
University, USA<br />
The role of water in plant cell wall decomposition:<br />
from biorefining to wood protection<br />
Improved Enzyme Activity and Recycling for Biofuel Conversion<br />
Photo-Activated Coupling Chemistries for Molecular Layer Deposition<br />
Søren Raza Danmarks Tekniske Universitet Stanford University, USA Mathematical computations with simultaneous phase<br />
and amplitude gradient metasurface<br />
Tine Thingholm<br />
Study of the molecular mechanisms in zinc signaling<br />
– investigating its role as a second messenger<br />
Syddansk Universitet<br />
Institut for Biokemi og<br />
Molekylær Biologi 3.993.150<br />
Jens Frydenvang Københavns Universitet Los Alamos National Laboratory,<br />
New Mexico, USA<br />
Improving the elemental predictions and science returns<br />
of the ChemCam instrument on Mars<br />
38 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 39
VELUX FONDEN<br />
Uddelingerne i VELUX FONDEN beløb sig i <strong>2014</strong> til i alt 161.352.868 kr.<br />
Maanuup Atuakkiorfia<br />
Provst emeritus Magnus Larsen<br />
Udgivelse af jubilæumsbog i forbindelse<br />
med 50-året for det første valg af<br />
menighedsrepræsentationer i Grønland<br />
50.000 kr.<br />
Vestbyens Pensionistklub, Vejle<br />
Verner Tygesen<br />
Renovering af billardlokaler og udskiftning<br />
af to billardborde<br />
68.500 kr.<br />
AKTIVE ÆLDRE<br />
Uddelingerne til ældre menneskers aktivitet<br />
beløb sig i <strong>2014</strong> til i alt 10.812.702 kr. fordelt på<br />
350 bevillinger. Heraf følgende større bevillinger.<br />
Lektor emeritus, dr.theol. John Strange<br />
Udgivelse af udgravningsrapport vedr.<br />
udgravningerne af Tall al-Fukhar i Jordan<br />
75.000 kr.<br />
Foreningen Indien-Gruppen<br />
Dan Ch. Christensen<br />
Udvikling af billige, bæredygtige boliger<br />
i Nepal og Indien<br />
160.000 kr.<br />
Kamoli Films ApS<br />
Filminstruktør Ulla Boje Rasmussen<br />
Projektet ‘Presserende og uopsættelige<br />
optagelser med nulevende kilder – Prins Peter<br />
af Grækenland og Danmark, Dalai Lama og 20<br />
tibetanerdrenge med tilknytning til Danmark’<br />
100.000 kr.<br />
Kvindelige Kunstneres Samfund af 1916<br />
Formand Kit Kjærbye<br />
Udgivelse af 100-års jubilæumsbog<br />
50.000 kr.<br />
Nils Vest Film<br />
Producent Nils Vest<br />
Dokumentarfilmen og TV-serien ‘Den røde tråd’<br />
om kvinders vilkår og kampen for ligeberettigelse<br />
i Danmark<br />
300.000 kr.<br />
Elisabeth Gehl og Marie Louise Kampmann<br />
Soldbro<br />
Udgivelse af første bind af bog om arkitekt Hack<br />
Kampmann<br />
50.000 kr.<br />
Flemming Nyborg<br />
Udgivelse af bogen ‘Teatertegner Flemming<br />
Nyborg’<br />
50.000 kr.<br />
Bovbjerg Fyrs Støtteforening<br />
Formand Heidi Krejberg<br />
Inventar til foreningens foredragssal og café<br />
100.000 kr.<br />
Copenhagen FILM og TV ApS<br />
Filminstruktør Niels-Ole Rasmussen<br />
Filmen ‘Jacob Holdt’ om og med Jacob Holdt<br />
150.000 kr.<br />
Middelfart Roklub<br />
Husforvalter Søren Steen Hansen<br />
Anskaffelse af ny inrigger til ældreroning<br />
142.250 kr.<br />
Projektleder Lene Timm og lektor Bergthóra<br />
S. Kristjánsdóttir<br />
Udgivelse af bogen ‘Bæredygtig skoleudvikling.<br />
Samtaler med Kirsten Schalburg’<br />
50.000 kr.<br />
Dragør Aktivitetshus<br />
Leder Hanne Bertelsen<br />
Projektet ‘Det tilgængelige og sociale køkken’<br />
400.000 kr.<br />
Rigshospitalet<br />
Odontologisk Videncenter<br />
Emeritusforsker, overtandlæge Jens Ove<br />
Andreasen<br />
Videreudvikling af den webbaserede<br />
dentale traumeguide<br />
530.572 kr.<br />
Professor emeritus, lic.theol. og dr.theol.<br />
Kirsten Nielsen<br />
Udgivelse af ‘99 salmer – et salmebogstillæg’<br />
50.000 kr.<br />
Professor emeritus, fil.dr. Arne Strid<br />
Udgivelse af ‘Atlas of the Aegean Flora’<br />
50.000 kr.<br />
Aarhus Universitet<br />
Institut for Kultur og Samfund<br />
Lektor emeritus, dr.theol. Jens Holger<br />
Schjørring<br />
Oversættelse af internationalt værk om<br />
kristendommens historie fra 1500 til i dag<br />
25.000 kr.<br />
Milton Media ApS<br />
Filmproducer og -instruktør Bente Milton<br />
Dokumentarfilmen ‘Simon Rosenbaum<br />
– bliv ved!’ om og med Simon Rosenbaum<br />
50.000 kr.<br />
Greve Boligselskab<br />
Formand Preben Husted<br />
Projektet ‘Ældrekørsel i Gersagerparken’<br />
178.000 kr.<br />
Ishøj Seniorværksted<br />
Næstformand Michael Brostrøm<br />
Anskaffelse af spånsuge- og støvsugeanlæg<br />
256.200 kr.<br />
40 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 41
Ferskvandsmuseumsforeningen<br />
Formand Frede Johannesen<br />
Etablering af opbevaringshal til museumsskibet<br />
Gl. Turisten<br />
200.000 kr.<br />
Hadsund Roklub<br />
Formand Svend Mørk-Jensen<br />
Anskaffelse af 4-årersrobåde af kulfiber<br />
100.000 kr.<br />
Professor emeritus, dr.phil. og ph.d. Peer E.<br />
Sørensen<br />
Udgivelse af bogen ‘Hamsuns sultekunstner’<br />
25.000 kr.<br />
Uldum Gademusik Festival<br />
Underviser Flemming Sønderup<br />
Afholdelse af musikfestivalen i 2015<br />
60.000 kr.<br />
GERONTOLOGI OG GERIATRI<br />
Bispebjerg Hospital<br />
Læge, cand.med. Charlotte Chrom Starhof<br />
MikroRNA som biomarkør ved Parkinsons<br />
sygdom og Multipel System Atrofi<br />
1.601.000 kr.<br />
Syddansk Universitet<br />
Institut for Regional Sundhedsforskning<br />
Professor, forskningsleder, MSc, ph.d.<br />
Jean-Marie Delaisse<br />
Hvad gør de kortikale knogler porøse<br />
ved aldring<br />
2.219.821 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Neurovidenskab og Farmakologi<br />
Ph.d., videnskabskorrespondent Lone Frank<br />
Fra pioner til paria<br />
758.500 kr.<br />
Aarhus Universitet<br />
Institut for Klinisk Medicin/CFIN<br />
Adjunkt, cand.scient., ph.d. i biologi Rasmus<br />
Aamand Olesen<br />
Sund aldring med nitrat<br />
2.944.840 kr.<br />
Gentofte Hospital<br />
Hjertemedicinsk Forskningsenhed<br />
Professor, overlæge Gunnar Hilmar Gislason<br />
Effectiveness and safety of non-vitamin K<br />
antagonist oral anticoagulants<br />
1.755.218 kr.<br />
Odense Universitetshospital<br />
Onkologisk Afdeling<br />
Professor, dr.med., leder af AgeCare Jørn<br />
Herrstedt<br />
AgeCare<br />
3.630.000 kr.<br />
OFTALMOLOGI<br />
Roskilde Sygehus<br />
Øjenafdelingen<br />
Overlæge, klinisk forskningslektor,<br />
dr.med. Torben Lykke Sørensen<br />
Aldersrelateret Makuladegeneration:<br />
Et immunologisk og funktionelt genestisk studie<br />
af forskellige kliniske subgrupper<br />
2.092.221 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,<br />
Fakultetssekretariatet<br />
Cand.scient. Trine Lisberg Toft<br />
Belysning og identificering af underliggende<br />
molekylære mekanismer<br />
1.856.492 kr.<br />
Sygehus Lillebælt<br />
Øjenafdelingen<br />
Haslund Film ApS<br />
General Manager Michael Haslund-Christensen<br />
The Great Game<br />
75.000 kr.<br />
Roskilde Ældre Motion<br />
Formand Ole Rasmussen<br />
Etablering af spinningcenter<br />
50.000 kr.<br />
Aarhus Universitet<br />
Institut for Retsmedicin<br />
Afdelingsleder, prof. msp, cand.scient.,<br />
ph.d. Mogens Johansen<br />
Elucidation of the Hot-Spots for Advanced<br />
Glycation – The Missing Link between Age<br />
and Aging related Diseases<br />
1.944.929 kr.<br />
Overlæge, lektor, ph.d., dr.med.<br />
Flemming Møller<br />
Binocular quantification and characterization<br />
of fixational eye movements<br />
271.000 kr.<br />
42 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 43
HUMANVIDENSKAB<br />
Københavns Universitet<br />
Københavns Universitet<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
Inviterede kernegruppeprojekter:<br />
Københavns Universitet<br />
Nordisk Forskningsinstitut,<br />
Afdeling for Dialektforskning<br />
Lektor Marie Maegaard<br />
Dialect in the periphery<br />
4.994.400 kr.<br />
Aarhus Universitet<br />
Institut for Æstetik og Kommunikation<br />
Lektor, dr.phil. Frits Andersen<br />
Slaveriets litteraturhistorie<br />
5.965.664 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Saxo Instituttet<br />
Professor, dr.phil. Helle Porsdam<br />
The past’s future: Digital transformations<br />
and cultural heritage institutions<br />
5.898.675 kr.<br />
Copenhagen Business School<br />
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi<br />
Professor, mso Bent Meier Sørensen<br />
Sustainable entrepreneurship<br />
5.609.901 kr.<br />
(Bevilget i et samarbejde mellem VELUX<br />
FONDENs områder for humanvidenskab<br />
og miljø og bæredygtighed)<br />
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier<br />
Dr. Fredrik Norland Hagen<br />
Tomb construction in ancient Egypt<br />
(c. 1500-1000 B.C.)<br />
5.042.550 kr.<br />
Copenhagen Business School<br />
Institut for Organisation<br />
Professor Paul du Gay<br />
Office as vocation: re-instating the ethics<br />
of Office in public service<br />
5.488.304 kr.<br />
Andre projekter:<br />
Det Kongelige Bibliotek<br />
Bibliotekar, musikforsker Bendt Viinholt Nielsen<br />
Rued Langgaards klaver- og orgelmusik<br />
2.500.000 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Nordiske Studier<br />
og Sprogvidenskab<br />
Mag.art., ph.d. Bergur Moberg<br />
Brug af billeder med ophavsret<br />
16.500 kr.<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Nordiske Studier<br />
og Sprogvidenskab<br />
Mag.art., ph.d. Bergur Moberg<br />
Oversættelse til engelsk af ‘Resten i Vesten.<br />
Verdenslitteratur i modernismens margin’<br />
187.500 kr.<br />
Institut for Antropologi<br />
Professor Kirsten Hastrup<br />
The NOW Project: Living Resources and<br />
Human Societies around the North Water<br />
in the Thule Area, Greenland<br />
5.266.750 kr.<br />
(VILLUM FONDEN samfinansierer<br />
med yderligere 4.733.250 kr.)<br />
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab<br />
Direktør Lasse Horne Kjældgaard<br />
Editionsfilologisk udgave af Johannes Jørgensens<br />
‘Mit Livs Legende’<br />
2.500.000 kr.<br />
KULTUR OG KUNST<br />
Skovgaard Museet<br />
Museumsleder Anne-Mette Villumsen<br />
Kunst, kirke og kultur<br />
1.315.476 kr.<br />
Museum Østjylland<br />
Forskningsleder, dr.phil. Lutz Klassen<br />
CONTACT. The pitted ware phenomenon<br />
in Djursland<br />
4.219.234 kr.<br />
Nivaagaards Malerisamling<br />
Museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann<br />
Tagrenovering af museumsbygning<br />
275.000 kr.<br />
Herregårdsmuseet Selsø Slot<br />
Formand Claus M. Smidt<br />
Udviklingen af formidlingen på Selsø Slot<br />
200.000 kr.<br />
Fonden Teknologirådet<br />
Socialantropolog Bjørn Bedsted<br />
Danmarks areal i fremtiden<br />
4.995.726 kr.<br />
Mejlgade Lab<br />
Projektleder Jonatan Marcussen<br />
Kvarteromstilling Mejlgade<br />
2.200.000 kr.<br />
Fonden Center for Bæredygtighed og Resiliens<br />
Direktør Karen Blincoe<br />
Center for Bæredygtighed og Resiliens<br />
10.000.000 kr.<br />
(VILLUM FONDEN samfinansierer<br />
med yderligere 19.170.000 kr.)<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Institut for Systembiologi<br />
Udviklingschef Lene Krøl Andersen<br />
Naturen som læremester<br />
600.000 kr.<br />
Fonden Teknologirådet<br />
Projektleder Marie Louise M. Jørgensen<br />
Prioritising Future Land Use in Denmark<br />
100.000 kr.<br />
CONCITO<br />
Konst. direktør Susanne Krawack<br />
Climate Outreach 2012-<strong>2014</strong>, tillægsbevilling<br />
3.335.000 kr.<br />
44 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 45
SOCIALE PROJEKTER<br />
Socialøkonomisk Cykelkompagni ApS<br />
Direktør Alexander Høst Frederiksen<br />
Buddha Bikes<br />
2.156.000 kr.<br />
(til denne bevilling er herudover knyttet<br />
150.000 kr. til ‘kritisk ven’)<br />
DSI Fonden Kantara<br />
Centerleder Anoir Hassouni<br />
Nørrebro IT-Lab<br />
2.439.680 kr.<br />
Randers Produktionshøjskole<br />
Forstander Bent Raun<br />
Lokalt partnerskab – nye veje til at hjælpe de<br />
mest udsatte unge i arbejde og uddannelse<br />
9.997.148 kr.<br />
Bornholms Regionskommune<br />
Center for Ældre<br />
Ældrechef Birgit Mortensen<br />
BPC – Broadcast Plejecentre Central<br />
– en audiotiv indgang i demensplejen<br />
944.350 kr.<br />
‘Kritisk ven’, Den Sociale Kapitalfond<br />
300.000 kr.<br />
Kirkens Korshærs hovedkontor<br />
Udviklingschef Jesper Rønn-Simonsen<br />
Julehjælp <strong>2014</strong> og tilbud om opfølgende<br />
familieindsats<br />
1.350.000 kr.<br />
Røde Kors<br />
Konsulent Anne Sofie Aabyen<br />
Julehjælp <strong>2014</strong> og opfølgende familiecamps<br />
2.199.754 kr.<br />
Frelsens Hær<br />
Informations- og forvaltningschef Lars Lydholm<br />
Julehjælp <strong>2014</strong> og opfølgende netværksskabende<br />
tilbud<br />
2.200.000 kr.<br />
ASF-Dansk Folkehjælp<br />
Udviklingskonsulent Søren Hougaard<br />
Julehjælp <strong>2014</strong> og opfølgende tilbud<br />
‘FamilieNET VIKAN’<br />
1.750.000 kr.<br />
Morsø Ungdomsskole<br />
Inspektør John Landbo<br />
Boys on Track<br />
2.033.000 kr.<br />
TUBA Danmark<br />
Drifts- og administrationschef Kim Juhl<br />
Kjærgaard<br />
Ligepå.dk<br />
4.493.890 kr.<br />
Center for Selvmordsforskning<br />
Centerleder, ph.d. Lilian Zøllner<br />
Præsters forebyggelse af selvmordsadfærd<br />
blandt sårbare og udsatte grupper<br />
2.708.090 kr.<br />
Boligforeningen VIBO<br />
Boligsocial Helhedsplan for Sundholms-<br />
og Holmbladsgadekvartererne<br />
Sekretariatsleder Mikkel Josephsen<br />
Fædre der gør forskel<br />
2.085.000 kr.<br />
Sammenslutningen af Unge Med Handicap<br />
Sekretariatschef Miriam Madsen<br />
Innovationsfabrikken. Samskabelse mellem unge<br />
med handicap, virksomheder og lokalsamfund<br />
3.200.697 kr.<br />
Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB)<br />
Adm. dir. Niels Olsen<br />
Udvikling af civilsamfundet i den almene sektor<br />
3.145.000 kr.<br />
Alzheimerforeningen<br />
Direktør Nis Peter Nissen<br />
Sorggrupper til børn og unge af forældre med<br />
Alzheimers sygdom eller anden demenssygdom<br />
2.361.200 kr.<br />
Dansk Center for Reminiscens<br />
Leder Ove Dahl<br />
Digitale erindringskasser<br />
540.000 kr.<br />
Ventilen<br />
Sekretariatsleder Rillo Snerup Rud<br />
Ventilen fortæller om unge og ensomhed<br />
– et udviklings- og formidlingsprojekt<br />
2.850.000 kr.<br />
Fonden for entreprenørskab<br />
Teamleder Beate Laubel Boysen<br />
Fagligt entreprenørskab<br />
5.500.000 kr.<br />
Den selvejende institution Muhabet<br />
Formand Peter Ambs-Thomsen<br />
Indsats overfor socialt udsatte mænd med<br />
flygtninge- og indvandrerbaggrund<br />
50.000 kr.<br />
Foreningen af Kommunale Beredskaber<br />
Beredskabschef Niels Mørup<br />
Brandkadetter i Danmark<br />
6.301.656 kr.<br />
46 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 47
VELUX FONDENS HUMANVIDENSKABELIGE SATSNING: KERNEGRUPPEBEVILLINGER 2008-<strong>2014</strong><br />
År Titel og navn Projekt Universitet Institut Beløb (kr.)<br />
År Titel og navn Projekt Universitet Institut Beløb (kr.)<br />
2008 Professor Sverre Raffnsøe Ledelse af Selvledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi<br />
2008 Lektor Klemens Kappel Det liberale demokratis epistemologiske<br />
dimension<br />
Københavns Universitet<br />
6.399.682<br />
Institut for Medier, Erkendelse og<br />
Formidling 3.042.832<br />
2008 Professor Frederik Stjernfelt Kognitiv og fænomenologisk æstetik Aarhus Universitet Nordisk Institut, Center for Semiotik<br />
2008 Docent Steen Ebbesen Virkningshistorien vendt på hovedet Københavns Universitet Saxo-Instituttet<br />
2008 Professor Uffe Juul Jensen Risiko og håb i sygdomsbekæmpelse<br />
og sundhedsfremme<br />
2009 Lektor Teresa Cadierno og<br />
prof. Johannes Wagner<br />
2009 Lektor Anders-Christian<br />
Jacobsen<br />
Aarhus Universitet<br />
Institut for Filosofi og Idéhistorie<br />
5.560.000<br />
5.675.500<br />
3.901.322<br />
Usage-based Second Language Acquisition Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation og<br />
Institut for Fagsprog 4.927.107<br />
Transformation af religiøs identitet i den<br />
hellenistisk-romerske kulturkreds<br />
2009 Lektor Robert Klemmensen Arv eller miljø – hvad bestemmer politiske<br />
og sociale værdier<br />
Aarhus Universitet<br />
Syddansk Universitet<br />
Det Teologiske Fakultet<br />
Institut for Statskundskab<br />
2009 Professor Anne-Marie Mai Velfærdsfortællinger Syddansk Universitet Institut for Litteratur, Kultur og Medier<br />
2009 Professor Mogens Müller Evangelierne som genskrevet Bibel Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet<br />
2010 Professor Andreas Roepstorff<br />
4.989.000<br />
5.435.000<br />
4.736.000<br />
4.701.335<br />
Technologies of the Mind Aarhus Universitet Institut for Antropologi, Arkæologi og<br />
Lingvistik 5.000.000<br />
2010 Lektor Mikkel Thorup Økonomisk argumentation Aarhus Universitet Institut for Filosofi og Idéhistorie<br />
4.639.936<br />
2010 Lektor Johnny Kondrup Dansk Editionshistorie Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og<br />
Sprogvidenskab 5.999.634<br />
2010 Lektor Matthew James<br />
Driscoll<br />
2010 Professor Bodil Nistrup<br />
Madsen<br />
Alle tiders historier Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut<br />
Etablering af en dansk term- og vidensbank<br />
Copenhagen Business School<br />
2010 Professor Paul du Gay What makes organization Copenhagen Business School Institut for Organisation<br />
5.000.000<br />
Institut for Internationale Sprogstudier<br />
og Vidensteknologi 4.995.395<br />
2010 Professor Dan Zahavi Empathy and Interpersonal Understanding Københavns Universitet Center for Subjektivitetsforskning<br />
2011 Lektor Kerstin Fischer Construction Grammar and the<br />
Description of Situated Spoken Interaction<br />
2011 Professor Hans Jeppe<br />
Jeppesen<br />
2011 Professor Hanne Foss<br />
Hansen<br />
2011 Lektor Christian Helms<br />
Jørgensen<br />
Syddansk Universitet<br />
The role of distributed leadership Aarhus Universitet Psykologisk Institut<br />
Krisestyring: Forvaltningspolitik og<br />
offentlig organisation i en sparetid<br />
Drenge som tabere i uddannelsessystemet<br />
Københavns Universitet<br />
Roskilde Universitet<br />
4.255.000<br />
6.600.000<br />
Institut for Fagsprog, Kommunikation<br />
og Informationsvidenskab 5.192.468<br />
Institut for Statskundskab<br />
2011 Professor Erik Albæk Communicating the Economy Syddansk Universitet Institut for Statskundskab<br />
5.700.000<br />
5.232.161<br />
Institut for Psykologi og<br />
Uddannelses forskning 4.997.509<br />
2011 Professor Sverre Raffnsøe Den humane vending Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi<br />
2011 Professor Frederik Stjernfelt Humanomics: Mapping the Humanities Aarhus Universitet Center for Semiotik<br />
2011 Professor Poul Erik<br />
Mouritzen<br />
Governance, Funding and Performance<br />
of Universities<br />
Syddansk Universitet<br />
Institut for Statskundskab<br />
5.822.000<br />
5.570.136<br />
5.765.000<br />
4.974.572<br />
2012 Lektor Johanna Seibt As if it were a person – Social robotics<br />
and human self-understanding<br />
2012 Lektor Birgit Anette<br />
Rasmussen<br />
Individual, kin and family in prehistoric<br />
Europe<br />
Aarhus Universitet<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Kultur og Samfund<br />
5.895.986<br />
Institut for Nordiske Studier og<br />
Sprogvidenskab 6.115.032<br />
2012 Lektor Peter Bakker Cognitive creolistics Aarhus Universitet Institut for Æstetik og Kommunikation<br />
2012 Professor Stuart Ward Embers of Empire: The Receding Frontiers<br />
of Post-Imperial Britain<br />
2012 Lektor Hagen Schulz-<br />
Forberg<br />
2012 Lektor Sune Haugbølle The Production of Secular Ideology in<br />
the Levant<br />
Københavns Universitet<br />
5.734.073<br />
Institut for Engelsk, Germansk og<br />
Romansk 4.846.501<br />
Towards Good Society Aarhus Universitet Institut for Kultur og Samfund<br />
Københavns Universitet<br />
2012 Professor Thomas Højrup Livsformernes neokulturation Københavns Universitet Saxo-Instituttet<br />
2013 Lektor Dorthe Kirkegaard<br />
Thomsen<br />
2013 Lektor Michael Bang<br />
Petersen<br />
2013 Lektor Christian F. Rostbøll COMPROMISE – Democratic Ideals and<br />
Real Politics<br />
Chapters in life stories Aarhus Universitet Psykologisk Institut<br />
How to win with words Aarhus Universitet Institut for Statskundskab<br />
2013 Lektor Poul Poder Vold i gaden, gadens vold – gadevold i et<br />
situationelt perspektiv<br />
2013 Professor Arne Grøn Self-understanding and Self-alienation:<br />
Existential Hermeneutics and Psychopathology<br />
2013 Professor Dietrich Jung Modernity, Islamic Traditions and the Good<br />
Life: Exploring the construction of meaningful<br />
modern muslim selfhoods<br />
Københavns Universitet<br />
Københavns Universitet<br />
Københavns Universitet<br />
Syddansk Universitet<br />
4.942.501<br />
Institut for Tværkulturelle og<br />
Regionale Studier 4.000.000<br />
Institut for Statskundskab<br />
Sociologisk Institut<br />
Det Teologiske Fakultet<br />
Institut for Historie<br />
2013 Professor Johannes Wagner Social objects for innovation and learning Syddansk Universitet Institut for Design og Kommunikation<br />
2013 Lektor Anne Scott<br />
Sørensen<br />
2013 Professor Jørgen Peter<br />
Bansler<br />
Mod et nyt kulturbegreb og nye former for<br />
kulturformidling<br />
Computational Artifacts: Towards a<br />
design-oriented theory of computational<br />
artifacts in cooperative work practice<br />
Syddansk Universitet<br />
Københavns Universitet<br />
Institut for Kulturvidenskaber<br />
Datalogisk Institut<br />
<strong>2014</strong> Lektor Marie Maegaard Dialekt i periferien Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut<br />
<strong>2014</strong> Lektor Frits Andersen Slaveriets litteraturhistorie Aarhus Universitet Institut for Æstetik og Kommunikation<br />
<strong>2014</strong> Professor Helle Porsdam The past's future: Digital transformations<br />
and cultural heritage institutions<br />
<strong>2014</strong> Professor mso Bent Meier<br />
Sørensen<br />
<strong>2014</strong> Lektor Fredrik Norland<br />
Hagen<br />
Københavns Universitet<br />
Saxo-Instituttet<br />
Sustainable entrepreneurship Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi<br />
Tomb Construction in Ancient Egypt<br />
(1500-1000 BC)<br />
<strong>2014</strong> Professor Paul du Gay Embedet som kald: En genindsættelse af<br />
embedets etik i den offentlige sektor<br />
Københavns Universitet<br />
Copenhagen Business School<br />
5.600.000<br />
3.991.681<br />
5.832.460<br />
5.417.750<br />
5.863.443<br />
5.305.042<br />
4.987.500<br />
5.995.439<br />
4.846.550<br />
5.841.666<br />
4.994.400<br />
5.965.664<br />
5.898.675<br />
5.609.901<br />
Institut for Tværkulturelle og Regionale<br />
Studier 5.042.550<br />
Institut for Organisation<br />
5.488.304<br />
48 BEVILLINGER <strong>2014</strong><br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 49
ARTIKLER<br />
– STØTTEDE<br />
PROJEKTER
Kulturinstitutioner<br />
skal åbne sig<br />
Deltagelse er blevet det nye nøgleord i<br />
dansk kulturpolitik og –formidling. De<br />
etablerede kulturinstitutioner skal åbne<br />
sig og finde nye måder at inkludere stadig<br />
nye brugere på og godtgøre, at de<br />
udgør en ressource og tilføjer samfundet<br />
og den enkelte værdi. Og der indgås aftaler<br />
på regional basis om støtte til kulturprojekter,<br />
som kan godtgøre, at de<br />
ved at henvende sig til et bredt udsnit af<br />
befolkningen igangsætter demokratiske<br />
processer og skaber regional udvikling.<br />
Mange kulturinstitutioner er i gang med<br />
store omstillingsprocesser og nye måder<br />
at tænke kulturformidling på. Men der<br />
er også stor usikkerhed omkring mål,<br />
metoder og ‘succeskriterier’. I dette pro<br />
Når man bor sammen med en mor eller far, der<br />
imod spørgsmål fra børn og unge over hele lan<br />
jekt undersøges det med basis i en række<br />
drikker for meget, er det meget svært at formu<br />
det. Børnene får hjælp til at kunne håndtere deres<br />
studier af de kulturpolitiske signaler og<br />
lere, hvad der er galt, når man igen er bekymret.<br />
følelser. De får at vide, at det er helt normalt at<br />
den måde, de omsættes på institutionelt<br />
I projektet ‘Some1 2talk2’ tilbydes unge fra mis<br />
føle, som de gør. De får også rådgivning om at<br />
(museer, biblioteker og arkiver) og lokalt<br />
brugsfamilier onlinerådgivning til blandt andet at<br />
søge yderligere hjælp, hvis der er behov for det.<br />
(kulturregionerne), på hvilket grundlag<br />
få sat ord på følelser, som man aldrig har talt med<br />
Projektet har hjulpet godt 3.000 børn og unge<br />
og med hvilke midler disse processer kan<br />
nogen om før. Bag projektet står den landsdæk<br />
over en treårig periode. Hele 60 % af dem, der er<br />
forstås og kvalificeres.<br />
kende organisation TUBA. TUBA står for Terapi<br />
blevet guidet videre til TUBA’s terapi, er allerede<br />
Professor, lic.phil. Anne Scott Sørensen,<br />
og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol<br />
begyndt i terapiforløb.<br />
Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk<br />
misbrugere. ‘Some1 2talk2’ er en rådgivning med<br />
Marie Bjerre Birkholm, kommunikations- og pres-<br />
Universitet: ‘Mod et nyt kulturbegreb og<br />
chat, brevkasse og forum for børn og unge, der<br />
er vokset op i misbrugsfamilier. Flere aftener om<br />
ugen sidder de frivillige rådgivere klar og tager<br />
sechef, TUBA. ‘Some1 2talk2’ blev i 2012 bevilget<br />
med 2.540.000 kr. af VELUX FONDEN.<br />
Modellen på Arken inkluderer børn i aktiv leg på museet.<br />
Foto: Sofie Amalie Klougart<br />
nye former for kulturformidling’, blev<br />
i 2013 bevilget med kr. 4.846.550 kr. af<br />
VELUX FONDEN.<br />
52 SOCIALE PROJEKTER I DANMARK · VELUX FONDEN<br />
KULTUR · VELUX FONDEN 53
Hjemmehospital for ældre<br />
Lokale frontløbere<br />
viser vejen til bæredygtighed<br />
Projekt Hospital Hjemme arbejder på at kunne<br />
Den grønne omstilling rykker nedefra, når ildsjæle mindsker vores enorme<br />
tilbyde ældre, akut syge patienter på fælles akut<br />
madspild ved at få fødevareproducenters overskudsmad ud til herberger<br />
modtageafsnit i Odense indlæggelse i eget hjem<br />
og kvindehjem. Når syv kommuner samarbejder om grøn medarbejder<br />
i stedet for på sygehus. Idéen er, at læge og sy<br />
transport for at mindske trængsel og CO 2 -udledning i erhvervsområder.<br />
geplejerske kommer på dagligt tilsyn i hjemmet.<br />
Og når 20 fiskerfamilier går sammen om at få fælles fangstkvoter til bæ<br />
Kommunen varetager pleje- og behandlingsmæs<br />
redygtigt kystfiskeri i Jammerbugt. De lokale initiativer får et globalt per<br />
sige opgaver, mens et virksomhedskonsortium<br />
spektiv, når de bliver vist frem, og alle andre kan få mulighed for at lære<br />
leverer rammerne for sikkerhed i form af tekno<br />
af dem. Med udvidelsen af sidste års kampagnesite, voresomstilling.dk, og<br />
logisk overvågning. Dette betyder, at patienten<br />
finansieringen af lokale omstillingsmøder med P4 kan DR og Information<br />
hurtigt kan få hjælp fra sygehus eller kommune,<br />
med en tillægsbevilling fra VELUX FONDEN understøtte omstillingen<br />
hvis uheldet er ude. Der bliver gennemført inter<br />
nedefra og fortsætte opbygningen af Danmarks største fællesskab for om<br />
John og Barbara. Foto: Abbeyfield Kent<br />
views og funktionstest med ældre medicinske patienter<br />
på fælles akutmodtageafsnit. Dette sker for<br />
at være på forkant med, hvad der kendetegner den<br />
patientgruppe, som vil blive tilbudt indlæggelse<br />
stillingsprojekter.<br />
Redaktionschef i DR Ole Hjortdal og administrerende direktør i Information<br />
Mette Davidsen-Nielsen. ‘Udvidelse af voresomstilling.dk og afholdelse af lokale<br />
omstillingsmøder’ blev i 2013 bevilget 1.053.125 kr. af VELUX FONDEN.<br />
Til omstillingsmøde i Middelfart,<br />
hvor lokale projekter får<br />
og giver sparring til hinanden.<br />
Foto: Lars Højholt<br />
i eget hjem. Selvom nogle patienter stadig foretrækker<br />
en traditionel indlæggelse, er der mange,<br />
som ser frem til muligheden for hjemmebehandling.<br />
En ældre kvinde udtaler: “...enten lå jeg på<br />
sygehuset og havde det skidt eller lå derhjemme og<br />
havde det skidt – jeg tror nok, det ville være bedre for<br />
mig at være derhjemme.”<br />
Projektet udføres som et ph.d.-projekt af læge Anette<br />
Tanderup under ledelse af overlæge, klinisk lektor<br />
og ph.d. Jens-Ulrik Rosholm, Geriatrisk Afdeling,<br />
Odense Universitetshospital. ‘Den akut indlæggelseskrævende,<br />
ældre medicinske patient: kliniske<br />
karakteristika og feasibility af hospital i hjemmet<br />
understøttet af teknologi’ blev i 2013 bevilget med<br />
Cynthia Mastin. Foto: Abbeyfield Kent<br />
2.313.564 kr. af VELUX FONDEN.<br />
54 ALDRINGSFORSKNING · VELUX FONDEN<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED · VELUX FONDEN 55
Hiroshi Ishiguro med sit nyeste projekt ‘TELENOID’. Foto: Robertba<br />
Kan man blive venner med en robot<br />
Kunne du forestille dig at lade dine børn modtage<br />
privatundervisning af en robot Hvad med Et interdisciplinært forskningshold ved Aarhus<br />
om, at den er noget fundamentalt specielt<br />
en intelligent robothjemmehjælper til en aldrende Universitet (PENSOR-gruppen: Philosophical<br />
forælder Det 21. århundredes nye trend indenfor and transdisciplinary ENquiries in SOcial Robotics<br />
– Filosofiske og tværfaglige undersøgelser af<br />
robotteknologi er maskiner, der er i besiddelse af<br />
social intelligens – de såkaldte ‘sociale robotter’, sociale robotter) udforsker de principielle spørgsmål,<br />
som følger i kølvandet på denne nye art so<br />
der med tiden vil komme til at fungere som vores<br />
butlere, oppassere, nødhjælpspersonale, receptionister<br />
osv. Hvordan vil dette komme til at på<br />
fastansætte juniorforskere og gjort det muligt at<br />
ciale robot. Bevillingen har gjort det muligt at<br />
virke os Hvad vil vi ‘miste’, og hvad vil vi ‘vinde’ anskaffe to robotter fra den japanske robotudviklingsenhed<br />
ATR/Hiroshi Ishiguro Robotics lab.<br />
ved at lade denne slags interaktioner mellem mennesker<br />
og robotter blive en del af vores hverdag Lektor, dr.phil. Johanna Seibt, ph.d., Institut for<br />
Er det nogensinde etisk forsvarligt at erstatte et Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. ‘As If It<br />
menneske med en robot Er der visse fag, evner Were A Person – social Robotics and Human Selfog<br />
færdigheder, som en robot aldrig vil kunne udføre<br />
så godt som et menneske, eller er det på tide, kr. af VELUX FONDEN.<br />
Understanding’ blev i 2013 bevilget med 5.895.986<br />
at menneskeheden opgiver sine formodninger<br />
Bulgarien er blandt de lande i Europa, hvor flest børn under tre år<br />
anbringes i pleje på grund af fattigdom og manglende adgang til<br />
støtte. Mens de fleste bulgarske børn får glæde af landets økonomiske<br />
udvikling, vokser gabet til de ringest stillede – de fattigste<br />
romafamilier, børn i familiepleje og handicappede børn. Shumen<br />
er blandt de regioner, som har en blandet etnisk sammensætning,<br />
og hvor spædbørnsdødeligheden og antallet af anbragte småbørn<br />
ligger over landsgennemsnittet. Over 15 % af alle graviditeter i<br />
regionen følges ikke af en uddannet sundhedsmedarbejder. En<br />
række overtrædelser af børns rettigheder og bekymrende børneopdragelsesmetoder<br />
finder sted – såsom tidlige ægteskaber og<br />
graviditeter, skadelig hygiejnepraksis i forhold til spædbørn og<br />
utilstrækkelig ernæring til børn. Traditionelle familiemodeller og<br />
kønsroller i disse samfund betyder, at pigerne dropper ud af uddannelsessystemet<br />
tidligt, og at der er lav respons på tilbud om<br />
familieplanlægning.<br />
Projektet ‘Bryd cirklen’ gennemføres af UNICEF Bulgaria i Shumen-regionen,<br />
hvor UNICEF vil arbejde for bedre beskyttelse af<br />
børnene ved at tage fat om en lang række risikofaktorer for de<br />
mest sårbare børn og deres familier.<br />
Milena Harizanova, specialist i beskyttelse af børn, UNICEF Bulgaria.<br />
‘Bryd cirklen – forebyg, at børn bliver efterladt, og støt familier<br />
med små børn, der har brug for hjælp i Shumen-regionen i Bulgarien’,<br />
er bevilget med 11.490.000 kr. af VILLUM FONDEN.<br />
‘Bryd cirklen’<br />
– bedre<br />
beskyttelse<br />
af børnene<br />
Foto: Kate Holt<br />
56<br />
HUMANVIDENSKAB · VELUX FONDEN<br />
SOCIALE PROJEKTER I UDLANDET · VILLUM FONDEN<br />
57
Supercomputing i astrofysik<br />
Sandørken blev til Danmarks<br />
første klit plantage<br />
Videnskabelige fremskridt indenfor astrofysik sker<br />
Bohr Institutet i den kommende tid, omfatter så<br />
Gennem mere end 150 år – fra midten af 1500-tal<br />
forskning på Rigsarkivet og i andre statslige arki<br />
i større og større omfang ved hjælp af computer<br />
vel stjerners og planeters dannelse som stjerners<br />
let og frem, under ‘den lille istid’ – blev 32 km² af<br />
ver er det nu lykkedes at forklare og dokumentere<br />
simuleringer, hvor for eksempel dannelsen af<br />
detaljerede struktur og aktivitet, herunder forsk<br />
Nordsjælland dækket af en forrygende sandflugt<br />
begivenhedernes fulde forløb og ikke mindst at<br />
stjerner og planeter kan studeres med udgangs<br />
ning i ’rumvejr’ (sol aktivitetens påvirkning af jor<br />
ved Kattegatkysten nær Tisvilde. En herregård og<br />
gøre status over naturens tilstand i det særpræge<br />
punkt i grundlæggende fysiske principper. For<br />
den og dens omgivelser). Det tilhørende billed<br />
to hele landsbyer med gårde og marker blev be<br />
de område. Værket er layoutet af den anerkendte<br />
skere inden for teoretisk og numerisk astrofysik på<br />
materiale illustrerer, at computervisualisering ind<br />
gravet af vandremiler, og de fleste levende plan<br />
bogdesigner og forlægger, civilingeniør Niels<br />
Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet<br />
går som en vigtig del af forskning og formidling<br />
ter og dyr blev udryddet. Først omkring 1730<br />
Richter-Friis (75 år), og projektet blev styret af<br />
har gjort store fremskridt ved at udvikle og ef<br />
baseret på computersimuleringer.<br />
lykkedes det at standse sandflugten. Det var et<br />
en aktiv redaktionskomité af pensionerede histo<br />
fektivisere nye metoder til afvikling af sådanne si<br />
Professor, fil.dr. Åke Nordlund, Niels Bohr Insti-<br />
pionerarbejde, hvor man måtte hente udenland<br />
rikere og statsskovridere.<br />
muleringer på store klynger af computere med op<br />
tutet, Københavns Universitet. Indkøb af højt-<br />
ske erfaringer til landet, og det varede endnu et<br />
Flemming Rune, seniorforsker, forfatter og tv-vært,<br />
til flere hundrede tusinde processorer. Projekter,<br />
ydende computerklynge blev i <strong>2014</strong> bevilget med<br />
par generationer, førend det lykkedes at anlægge<br />
blev i <strong>2014</strong> til trykning af ‘Tisvilde Hegn’ bevilget<br />
som vil engagere forskere og studerende ved Niels<br />
3.200.000 kr. af VILLUM FONDEN.<br />
Danmarks første klitplantage på arealet, så et nyt<br />
med 50.000 kr. af VELUX FONDEN.<br />
plante- og dyreliv kunne indvandre. Ved tre års<br />
Computersimulering af en gas- og støvskive med en<br />
planet under dannelse. Grafik: Oliver Gressel<br />
Zoom-in omkring den nydannede planet med magnetfeltlinjer.<br />
Grafik: Oliver Gressel<br />
Troldeskoven i Tisvilde Hegn blev sået for over 200 år siden. Foto: Flemming Rune<br />
58 TEKNIK OG NATURVIDENSKAB · VILLUM FONDEN<br />
AKTIVE ÆLDRE · VELUX FONDEN 59
TEKNIK OG<br />
NATURVIDENSKAB
Effektelektronik<br />
– teknologi til nyt energisystem<br />
Af Frede Blaabjerg<br />
Foto: Thomas Thrane Petersen<br />
Fremtidens globale energiscenarier står overfor<br />
en række udfordringer på den lange tidshorisont.<br />
Dette skyldes, at jordens behov for energi<br />
vil stige meget de næste årtier, hvor jordens befolkning<br />
vokser kraftigt, og idet mange opnår<br />
en bedre leve standard. Energisystemet er i dag<br />
overvejende baseret på fossile brændsler, som<br />
på sigt er begrænsede, og en del af dem belaster<br />
jordens klima mærktbart. To væsentlige løsninger<br />
til at sikre en bedre balance er dels at udvikle<br />
teknologi, der kræver mindre energi og derved<br />
giver energibesparelser, og dels at omstille<br />
så meget energiproduktion som muligt til at<br />
være baseret på vedvarende energi. I begge tilfælde<br />
spiller effektelektronik en væsentlig rolle.<br />
Effektelektronik er elektronik, der kan omsætte<br />
elektrisk energi fra en form til en anden effektivt<br />
og hurtigt, og som kan styre energiflowet i<br />
et elektrisk apparat og dermed styre en proces.<br />
Princippet i effektelektronik<br />
Effektelektronikken kan omsætte den elektriske<br />
energi med en meget høj virkningsgrad, således at<br />
tabene er små. Samtidig bliver stadig mere energi<br />
produceret, transporteret og forbrugt som elektrisk<br />
energi, da det er en effektiv måde at håndtere<br />
energi på. Et eksempel på en elektrisk energiomsætning<br />
via effektelektronik er at omsætte en<br />
vekselspænding (ac) fra nettet til en jævnspænding<br />
(dc), som oplader et batteri. Det kunne være i vores<br />
computer eller til en mobiltelefon, som illustreret<br />
i figur 1.<br />
Netspændingen ensrettes til en jævnspænding,<br />
hvorefter spændingen til batteriet styres af transistorer<br />
(effektelektronik), som ved at være tændt i et<br />
vist interval dermed styrer spændingen til batteriet.<br />
Spændingen skal løbende tilpasses, når batteriet<br />
oplades, hvilket effektelektronikken sikrer ved en<br />
styring. Det vigtige<br />
er, at de effektelektroniske<br />
komponenter<br />
kan tænde<br />
og slukke uden<br />
større effekttab. Når<br />
komponenterne er tændte og leder strøm, har de<br />
ikke ret meget tab. Dette er blot et eksempel af<br />
rigtig mange, hvor effektelektronikken gør forbruget<br />
styrbart. Et andet hoved område for effetelektronikken<br />
er styring af elektromotorer, der bruger<br />
mere end halvdelen af det elektriske energiforbrug.<br />
Her er effektelektronikken i stand til at styre motorens<br />
omløbstal, så det tilpasser sig belastningen.<br />
Det kan være i en kompressor til køling, i en pumpe<br />
til vandforsyningen eller i en ventilator, som vist<br />
i figur 2. Via sådanne løsninger er der set eksempler<br />
på energibesparelser på mere end 50 %, og effektelektronikken<br />
spiller derfor en afgørende rolle i<br />
bestræbelserne på at gøre vores energisystem langt<br />
mere effektivt.<br />
Frede Blaabjerg har<br />
modtaget Villum Kann<br />
Rasmussens Årslegat<br />
<strong>2014</strong> på 5.000.000 kr.<br />
for hans bidrag indenfor<br />
effektelektronik.<br />
Vedvarende energiproduktion er dynamisk<br />
For 20 år siden var der ikke installeret meget vedvarende<br />
energiproduktion i elnettet, men solceller<br />
og vindmøller har vendt dette billede. Der er<br />
installeret mere end 120 GW (gigawatt) solceller<br />
og mere end 300 GW vindmøller globalt. Til sammenligning<br />
er gennemsnitsbelastningen i Danmark<br />
omkring 5 GW, hvorfor det er en anseelig<br />
effektkapacitet, der er blevet installeret – og der er<br />
stadig stor vækst i antallet af installationer. I begge<br />
tilfælde sikrer effektelektronikken, at energien, der<br />
kommer fra sol og vind, bliver optimeret, og at<br />
energien bliver sendt sikkert ind på elnettet med<br />
en høj grad af styrbarhed. Sådanne systemer er illustreret<br />
i figur 3 og figur 4. Solceller producerer<br />
en jævnspænding, som skal omsættes til en veksel<br />
62 EFFEKTELEKTRONIK – TEKNOLOGI TIL NYT ENERGISYSTEM<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM KANN RASMUSSENS ÅRSLEGAT 63
v pv<br />
Effektelektronisk system<br />
v dc<br />
v g<br />
v g<br />
Effektelektronisk system<br />
v dc<br />
à<br />
à<br />
v o<br />
v o<br />
Solceller<br />
v pv<br />
v dc<br />
v g<br />
v g<br />
à<br />
v dc<br />
à<br />
Figur 1. Opladning af batteri i<br />
bærbar PC. Grafik: Frede Blaabjerg<br />
Figur 3. Styring af solceller. Grafik: Frede Blaabjerg<br />
Effektelektronisk system<br />
v dc<br />
v g<br />
i o<br />
Elektromotor<br />
v ge<br />
Effektelektronisk system<br />
v dc<br />
v g<br />
à à<br />
v g v dc<br />
i o<br />
Vindmøllegenerator<br />
v ge<br />
à<br />
v dc<br />
à<br />
v g<br />
Figur 2. Styring af ventilator. Grafik: Frede Blaabjerg<br />
Figur 4. Styring af vindmølle. Grafik: Frede Blaabjerg<br />
spænding for at kunne tilsluttes elnettet – dette<br />
kræver dermed en ac/dc-omformning, se figur 4. I<br />
tilfældet med vindmøllerne skal generatoren i vindmøllen<br />
hastighedsstyres, så den maksimalt mulige<br />
energi udtrækkes af møllens rotor, samtidig med at<br />
energien via vekselspænding sendes ind på nettet.<br />
I tilfældene med vindmøllerne er effektelektronikken<br />
et stort elektrisk apparat, der har en virkningsgrad<br />
på mere end 98 %.<br />
Nye komponenter sikrer fortsat udvikling<br />
Selvom den effektelektroniske energiomsætning<br />
er effektiv, forsker vi fortsat i at gøre den endnu<br />
mere effektiv – hvor det ultimative jo er 100 %.<br />
Den vigtigste indikator er naturligvis prisen på<br />
komponenterne, men også alt det, der skal til for<br />
at fremstille et helt elektrisk apparat. Det drejer sig<br />
om kølesystemer, printplader, elektriske komponenter,<br />
herunder spole og kapacitor, styringsenhed<br />
og naturligvis også en indkapsling. Jo højere virkningsgrad<br />
der kan opnås, jo mindre køling er der<br />
behov for. Dette resulterer i mindre volumen og<br />
mindre brug af materialer – og i sidste ende vil det<br />
have en indflydelse på prisen. De effekt elektroniske<br />
komponenter bliver stadig bedre med hurtigere<br />
tænding og slukning. Ligeledes bliver deres ledespændingsfald<br />
også mindre, når de er tændte.<br />
Den primære udvikling har været at lave transistorer<br />
og dioder baseret på silicium, men i de sidste år<br />
er det blevet muligt at basere det på silicium carbid<br />
eller gallium nitrid. Dette har givet mulighed for<br />
at tænde og slukke komponenterne med mindst<br />
en faktor ti hurtigere, og derved er det muligt at<br />
kunne mindske tabene. Vi ser nu tænde- og slukketider<br />
af transistorer på under 10 ns (nanosekund),<br />
som resulterer i et paradigmeskift i apparatdesignet.<br />
Med andre ord stilles der helt nye krav til kompetencer<br />
i forbindelse med apparatdesign og også<br />
til, hvorledes komponenterne pakkes ind effektivt.<br />
Det rykker på mange fronter<br />
Effektelektronik anvendes som allerede nævnt til<br />
elektrisk produktion og effektivt forbrug. Da energien<br />
er blevet styrbar, er det også en afgørende brik terilageret og ikke mindst at lade batterierne op –<br />
ved fremdrift af bilen, men også ved at styre bat<br />
i at skabe fremtidens elsystem – hvor såvel forbrug helst ved trådløs effektoverføring. Effektelektronik<br />
og produktion vil variere meget.<br />
anvendes allerede meget i hybridbilerne, da det er<br />
Udfordringen i den type af system er at have balance<br />
imellem produktion og forbrug. En af måvis<br />
elmotor og forbrændingsmotor. Sidst men ikke<br />
afgørende for at kunne dele energien fra henholdsderne<br />
til at opnå dette på er at supplere med et mindst vil en fuld batteribaseret elbil, som kan ses<br />
energilager, som også kræver effektelektronik for at blive mere og mere implementeret via Tesla-bilen<br />
kunne styre det.<br />
i USA, give effektelektronikindustrien store muligheder.<br />
Allerede nu kendes de væsentligste teknolo<br />
På anvendelsessiden er der ingen tvivl om, at den<br />
dag elbilen virkelig slår igennem, vil effektelektronikken<br />
få et endnu større boost. Det sker ikke blot ret med en tilsvarende høj pålidelighed.<br />
gier – det er primært prisen, der skal ned, kombine<br />
Frede Blaabjerg (f. 1963), professor ved Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, siden 1998.<br />
Han er leder af et strategisk forskningscenter, Center of Reliable Power Electronics (Corpe), i tæt samspil<br />
med virksomheder samt af et Advanced Grant fra European Research Council, kaldet Harmony.<br />
Han er en af de mest citerede indenfor effektelektronik og er af Thomson Reuters i <strong>2014</strong> udnævnt til<br />
Highly Cited Researcher in Engineering (blandt top 250 i verden). Han har modtaget mange nationale og<br />
internationale priser for sin forskning.<br />
64 EFFEKTELEKTRONIK – TEKNOLOGI TIL NYT ENERGISYSTEM<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM KANN RASMUSSENS ÅRSLEGAT 65
Arktis opvarmes, og vegetationen er under<br />
forandring. Buske vokser sig højere og spreder<br />
sig i landskabet, men med forskellig hastighed<br />
på tværs af Arktis. Vi mangler viden om den<br />
proces. Ved hjælp af nye forskningsmetoder, fx<br />
droner og avancerede modeller, forventes projektet<br />
at bidrage med ny viden om, hvordan<br />
fordelingen af arktiske plantearter ændres lokalt<br />
og globalt, samt hvilke faktorer der driver<br />
ændringerne både nu og i fremtiden.<br />
VILLUM FONDENs Young Investigator<br />
Programme har i <strong>2014</strong> bevilget<br />
3.999.906 kr. til projektet ‘Broer over<br />
skala kløften: nye metoder til indsigt<br />
og forudsigelse af den arktiske vegetation<br />
i forandring’.<br />
Arktisk tundra<br />
under forandring<br />
Af Signe Normand<br />
Arktis’ tundra er under forandring<br />
Det er sommer, og midnatssolen står højt på himlen<br />
over den arktiske tundra. De lave buske, som<br />
dominerer den arktiske tundra, har travlt med at<br />
vokse i løbet af den korte sommer, inden temperaturen<br />
falder, og sne og is igen indhylder alt det<br />
grønne i vinterens kulde og mørke. Når vinteren<br />
kommer, har buskene flere steder vokset sig større;<br />
de er blevet højere, dækker mere af den stenede<br />
jordoverflade, og deres frø er blevet spredt. Måske<br />
etablerer de sig på områder, hvor der i årtier ikke<br />
har været busk vegetation på grund af ugunstige,<br />
klimatiske forhold. Arktis er under opvarmning,<br />
og dets vegetation er under forandring.<br />
Gennem de sidste årtier er vækstforandringerne<br />
observeret både på tværs af Arktis og for planteindivider<br />
lokalt, dvs. både på stor og lille skala. Set<br />
fra satellitter i rummet er Arktis blevet grønnere,<br />
og undersøgelser af prøvefelter på tværs af Arktis<br />
har flere steder vist, at der over tid har været en<br />
stigning i buskes højde og størrelse, samt at de<br />
spreder sig i landskabet. Forandringerne ses dog<br />
ikke overalt på Arktis, og hastigheden, hvormed<br />
de sker, varierer fra sted til sted.<br />
Betula nana (dværgbirk). Foto: Urs A. Treier<br />
66 ARKTISK TUNDRA UNDER FORANDRING<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN 67
Signe Normand indsamler<br />
dværgbirk til analyse af variation<br />
i vækst på tværs af klimatiske<br />
gradienter i Nuuk Fjord,<br />
2013. Foto: Urs A. Treier.<br />
Tydelige årringe på tværsnit<br />
af dværgbirk. Foto: Sigrid<br />
Nielsen<br />
De store spørgsmål er: Hvorfor sker disse forandringer Hvilke faktorer<br />
Hvilke arter gror hvor og hvor hurtigt<br />
forklarer forskellene i vegetations dynamik og planteindividers respons på<br />
På en vestgrønlandsk bjergskråning ligger en forsker med næsen rettet mod<br />
tværs af Arktis Hvordan vil Arktis’ tundra ændres i fremtiden Svarene på<br />
jorden og registrerer forekomsten af forskellige plantearter i små prøvefel<br />
disse spørgsmål forsøger dette projekt at finde ved at kombinere flere slags<br />
ter. Forskeren registrerer, hvilke planter der gror hvor, og indsamler tvær<br />
data og metoder:<br />
snit af buskenes grene og rødder. Tværsnittene afdækker årringe og vidner<br />
om variation i buskenes vækst over tid samt buskenes alder, og hvornår<br />
• Nye feltobservationer af arters vækst og lokale forekomst<br />
de enkelte buske har etableret sig. En sammenligning af buskes vækst og<br />
• Store mængder eksisterende data for klima og arters udbredelse<br />
• Opskalering af observationer fra prøvefelter til landskab og regioner<br />
ved brug af højt opløselige fotos taget fra en drone, en lille ubemandet<br />
helikopter<br />
• Analyse af individers responser på tværs af arters udbredelse<br />
klimavariation gennem tiden vidner også om deres klimasensitivitet, og i<br />
hvilken grad klimaet er årsag til stigninger eller fald i buskenes vækst.<br />
Indsamlingerne fra prøvefelterne på denne bjergskråning fortæller en<br />
historie om arternes fordeling og klimatiske sensitivitet under de forhold,<br />
Arktisk tundra domineret<br />
af dværgbuske i bunden af<br />
Nuuk Fjord, Vestgrønland,<br />
2013. Foto: Urs A. Treier<br />
• Statistiske og procesbaserede demografiske modeller.<br />
68<br />
ARKTISK TUNDRA UNDER FORANDRING<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN<br />
69
der gør sig gældende lige netop her, på dette lille sted.<br />
Hvad de ikke fortæller er, hvordan arterne fordeler sig på<br />
tværs af landskabet, og hvordan de observerede responser<br />
afviger fra responser andre steder i Arktis. Fotos taget fra<br />
en drone kan hjælpe med at opskalere informationer om<br />
arternes lokale udbredelse til landskabet. Undersøgelser<br />
fra mange områder på tværs af Arktis er derimod nødvendige<br />
for at kunne få en forståelse af, hvilke processer der<br />
bestemmer arternes klimatiske sensitivitet og responser på<br />
tværs af deres udbredelse og i forhold til deres klimatiske<br />
tolerance.<br />
Til venstre: Eksempler på billeder af prøvefelter med dværgbirk taget med almindeligt og infrarødt kamera. Til højre:<br />
Prøve felt med flere arter af dværgbuske: grønlandspost, blågrå pil, revling, dværgbirk og mosebølle. Klassifikation<br />
af billederne giver forekomsten af de forskellige arter i prøvefeltet, fx blågrå pil i lysgrøn. Foto: Urs A. Treier; Nuuk<br />
Fjord 2013<br />
Foto: Signe Normand<br />
Klimatisk sensitivitet og arters tolerance<br />
Et imponerende internationalt netværk har gennem flere<br />
år opbygget et unikt datasæt af buskes vækst på tværs af<br />
Arktis. Kombineret med store datasæt for arktiske arters<br />
globale udbredelse og klimatiske variation over tid giver<br />
dette datasæt en enestående mulighed for at analysere variation<br />
i buskes vækst i sammenhæng med arternes klimatiske<br />
tolerance. Det grundvidenskabelige spørgsmål<br />
er, om buskene er mest sensitive overfor klimaændringer<br />
dér, hvor forholdene i forvejen er mest optimale Svaret<br />
er endnu ukendt, men essentielt for at kunne forudsige,<br />
hvordan arter vil påvirkes af klimaændringer forskellige<br />
steder i deres udbredelsesområde.<br />
Droners betydning for kortlægning af klimaændringer<br />
En let mekanisk summen danner rammen om forskerens<br />
arbejde i felten. Halvtreds meter oppe i luften flyver<br />
en drone; 50 centimeter i diameter og med et spejlreflekskamera<br />
monteret mellem de fire rotorer. Dronen,<br />
en quadrokopter, overflyver et større område omkring<br />
prøve felterne og tager både almindelige og infrarøde<br />
højt opløselige billeder. Mulighederne med denne type<br />
billeder er store. Ved at kombinere de detaljerede vegetationsundersøgelser<br />
fra de små prøvefelter med billederne<br />
fra dronen kan de forskellige arter af buske samt deres<br />
højde kortlægges på tværs af landskabet samt på tværs af<br />
regioner, hvis de kobles med billeder med lavere hastighed, hvormed vegetationen ændres over<br />
opløselighed taget fra en satellit. Dronebillederne<br />
danner desuden grundlag for at opbygge en nere i dag, hvis det ikke var, fordi en lang række<br />
tid. Grønland, eksempelvis, kunne være grøn<br />
højdemodel af landskabet. Denne kortlægning nordamerikanske og europæiske træ- og buskarter<br />
ved egen kraft ikke har kunnet sprede sig<br />
af vegetations sammensætning og højde udgør et<br />
meget vigtigt startpunkt, da gentagelse over tid til Grønland. Ved at integrere spredning og interaktioner<br />
mellem arter i statistiske og proces<br />
giver en unik mulighed for detaljerede undersøgelser<br />
af, hvordan klimaændringer forandrer den baserede demografiske modeller er det muligt at<br />
arktiske tundra i den nærmeste fremtid.<br />
identificere en række områder, hvor vi forventer,<br />
at arterne vil vise forskellige responser på<br />
Dynamiske modeller over den arktiske tundra de igangværende klimaændringer. Dette gælder<br />
Det er vigtigt at bestemme arternes klimatiske eksempelvis i de områder, arterne kan sprede sig<br />
krav for at kunne forudsige effekten af klimaændringer<br />
på arternes forekomst på tværs af tid synligvis ikke kan sprede sig hen. Disse zoner vil<br />
til, og tilsvarende de områder, hvor arterne sand<br />
og rum. Klimaet bestemmer dog ikke alt. Især danne et vigtigt grundlag for at kunne forstå<br />
spredningsbegrænsning og interaktioner mellem fremtidens vegetationsændringer samt forsøge<br />
arter kan sætte grænser for, hvor forskellige arter<br />
findes, og kan være med til at reducere den igangværende klimaændringer.<br />
at begrænse biodiversitetskonsekvenserne af de<br />
Signe Normand (f. 1979), makro- og vegeta tions økolog, blev i 2010 ph.d. fra Aarhus Universitet (AU).<br />
Hun har været postdoc i karriereprogrammet Sapere Aude i Schweiz, modtaget L’Oreal For Women in<br />
Science-prisen, Videnskabsministe riets EliteForsk-rejselegat og AU’s ph.d.-pris. Siden februar <strong>2014</strong> har<br />
hun fungeret som adjunkt på Institut for Bioscience, AU. Her forsker hun i vegetations dynamik gennem tid og rum.<br />
70<br />
ARKTISK TUNDRA UNDER FORANDRING<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN<br />
71
Hvad sker der<br />
i levende celler<br />
Af Ole Nørregaard Jensen<br />
VILLUM Center for Bioanalytical Sciences vil i løbet af de fire år,<br />
bevillingen fra VILLUM FONDEN løber (2013-2017), indkøbe og<br />
installere avanceret forskningsudstyr, der kan måle, veje, og visualisere<br />
biologiske molekyler i celler. Det tværfaglige center består i dag<br />
af mere end 100 forskere og studerende på Syddansk Universitet,<br />
som undersøger proteiner, nukleinsyrer (DNA og RNA), fedtstoffer<br />
og deres funktioner i mikrober, planter og dyreceller, inklusive<br />
menneskeceller. Forskningsudstyret er også tilgængeligt for danske<br />
og udenlandske forskere i forbindelse med samarbejdsprojekter.<br />
Ole Nørregaard Jensen fortæller her i artiklen om hans fascination af<br />
forskningsområdet.<br />
Hvordan opstår liv<br />
Dette er et klassisk spørgsmål, og det typiske svar er, at nyt liv opstår, når<br />
en sædcelle befrugter en ægcelle. Den befrugtede celle deler sig efterfølgende<br />
mange gange, og hver af de nydannede celler deler sig ligeledes<br />
mange gange. I menneskets tilfælde er det befrugtede æg begyndelsen<br />
på en fascinerende proces, der fører til dannelsen af en meget kompleks<br />
levende organisme, som består af over 300 billioner celler. Undervejs specialiserer<br />
celler sig til at udføre specifikke opgaver i forskellige væv: Nogle<br />
celler udvikler sig til nerveceller, andre til leverceller, andre igen til muskelceller<br />
osv. Der findes over 250 forskellige celletyper i mennesket. Hver<br />
enkelt celle i et menneske indeholder det samme arvemateriale, DNA, som<br />
koder for de biomolekyler, celler har brug for i deres levetid. Så hvordan<br />
kan cellerne specialisere sig undervejs i udviklingsprocessen Svaret skal<br />
findes i de mekanismer, der styrer, hvordan DNA’et afkodes på et givet<br />
tidspunkt i en given celletype. Afkodningen af generne i DNA reguleres<br />
bl.a. af proteiner i nøje kontrollerede forløb og afhængigt af signaler fra<br />
omgivende celler og væv. Cellerne er i stand til at ‘føle’, hvad der sker i<br />
omgivelserne vha. sensor-proteiner (receptorer), som sidder på celleoverfladen,<br />
og som fungerer som antenner, der modtager signaler fra naboceller,<br />
blod eller vævsvæske.<br />
Efter at man har indtaget et måltid, vil der eksempelvis være sukker og<br />
andre næringsstoffer i blodet, hvilket opfanges af cellernes overflade-sensorer,<br />
som giver besked til en række proteiner om at optage disse stoffer<br />
i cellen. Samtidig aktiveres bestemte gener i DNA’et til at begynde at<br />
producere enzymer med henblik på at omsætte næringsstofferne til energi<br />
indeni cellen. Hvis energiforbruget er lavt, kan enzymer i stedet omdanne<br />
VILLUM FONDEN bevilgede i<br />
2013 et beløb på 60.000.000 kr.<br />
til Syddansk Universitet til etablering<br />
af VILLUM Center for<br />
Bioanalytical Sciences. Formålet<br />
er at kortlægge og karakterisere<br />
biologiske molekyler og deres<br />
samspil i cellerne med henblik på<br />
at afdække mekanismer, som er<br />
afgørende for udvikling og opretholdelse<br />
af liv, og derved også<br />
at finde årsagerne bag visse sygdomme.<br />
Mikroskopi af celler: Adjunkt Jonathan<br />
Brewer, ph.d., betjener det nye<br />
avancerede STED/CARS mikroskop<br />
(Leica), som gør det muligt at studere<br />
cellers opbygning med en rumlig opløsning<br />
på få nanometer. Foto: Jonathan<br />
Brewer<br />
72 HVAD SKER DER I LEVENDE CELLER<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN 73
Visualisering af fedtdråber i tarmen på en nematode-orm, som fungerer som model til at undersøge stofskifteprocesser.<br />
Mikroskopet tillader brug af Coherent Anti-stokes Raman Spectroscopy (CARS) til måling af lipider i normal (a) og mutant<br />
(b) nematode-orm. Mutantens mangel på enzymet S-adenosylmethionine synthase (SAMS-1), som er nødvendigt<br />
for phospholipid-dannelse, resulterer i forøget fedtakkumulering og meget store lipiddråber. Foto: Jonathan Brewer<br />
sukker til fedt, som fungerer som energilager.<br />
Cellebiologer og biokemikere ønsker at forstå<br />
sådanne molekylære processer i højere detaljeringsgrad,<br />
end vi gør i dag. Formålet er først og<br />
fremmest at afdække naturens fantastiske effektive<br />
mekanismer med henblik på at opnå videnskabelig<br />
forståelse og erkendelse, men også i høj grad at<br />
forstå, hvad der sker, når en rask celle bliver til en<br />
syg celle. Vi kan også lære af naturen med henblik<br />
på udvikling af nye bioteknologiske produkter.<br />
Kortlægning af næringsstoffers omsætning er for<br />
eksempel relevant i forhold til at forstå, hvordan<br />
diabetes og fedme opstår og udvikler sig. Forståelse<br />
af fedtstoffers biokemiske nedbrydning kan<br />
anvendes til at udvikle effektive enzymbaserede<br />
industrielle processer.<br />
Måling og kortlægning af cellens byggesten<br />
De omtalte biomolekyler, herunder DNA, proteiner<br />
og fedtstoffer er kemiske forbindelser, som<br />
ikke kan studeres med det blotte øje. Celler indeholder<br />
ganske små mængder af disse biomolekyler,<br />
så det er nødvendigt med højfølsomme målemetoder<br />
til at bestemme, hvilke biomolekyler der<br />
findes i cellen, mængden af hver slags biomolekyle<br />
og samspillet imellem de forskellige typer biomolekyler.<br />
Cellebiologer og biokemikere arbejder<br />
typisk med celler, som har en diameter på 1-10<br />
mikrometer (1/1.000 mm), og de biomolekyler,<br />
der undersøges, har en størrelse på en nanometer<br />
(1/1.000.000 mm) eller mindre.<br />
VILLUM Center for Bioanalytical Sciences er et<br />
højteknologisk instrumentcenter, som etablerer<br />
en række moderne og højt avancerede videnskabelige<br />
målemetoder på Syddansk Universitet. I<br />
løbet af det seneste år har vi f.eks. installeret højtopløsende<br />
mikroskopi (STED/CARS microscopy),<br />
som anvendes til at synliggøre udvalgte proteiner<br />
i celler eller visualisere fordelingen af bestemte typer<br />
fedtstoffer i celler. Dette avancerede og kostbare<br />
mikroskop er blot nummer to af sin slags i<br />
Nordeuropa og giver SDU-biokemikerne mulighed<br />
for at se flere detaljer i cellerne end nogensinde<br />
før.<br />
VILLUM Center for Bioanalytical Sciences på<br />
SDU har desuden installeret en række nye massespektrometre<br />
til at studere metabolitter, proteiner<br />
og fedtstoffer i celler og væv. Massespektrometre<br />
vejer biomolekyler med meget stor<br />
nøjagtighed og følsomhed og gør det muligt at<br />
kortlægge biomolekylerne og bestemme deres<br />
mængder under forskellige betingelser.<br />
Systembiologi<br />
Måleudstyret muliggør biokemiske studier af cellers vækst og de<br />
ændringer, der sker undervejs. Der udtages prøver på forskellige<br />
tidspunkter af cellernes udvikling (f.eks. efter 1, 2, 4, 8 og 16<br />
timer), og for hvert tidspunkt måles protein- og fedtstofsammensætningen,<br />
dvs. præcise målinger af tusindvis af forskellige biomolekyler.<br />
Efterfølgende computeranalyse bruges til at sammenligne<br />
disse profiler og kan identificere netop de proteiner og fedtstoffer,<br />
som ændrer sig undervejs i cellernes udviklingsproces. Det vil typisk<br />
være nogle få (50-200) biomolekyler, som ændrer sig blandt<br />
de tusindvis af biomolekyler, der bestemmes i et sådant eksperiment.<br />
Disse få molekyler kan efterfølgende undersøges nøjere<br />
med henblik på at kortlægge netop de processer, som kontrollerer<br />
cellens udvikling. På samme ‘systembiologiske’ måde kan forskerne<br />
med det nye udstyr sammenligne sunde og syge celler og<br />
derved identificere netop de biomolekyler, som er aktive eller inaktive<br />
i forbindelse med sygdom. Disse molekyler kan måske lede<br />
forskerne på sporet af nye lægemidler og behandlingsmetoder.<br />
Det højteknologiske måleudstyr producerer enorme mængder<br />
data, oftest hundredvis af gigabytes per eksperiment. VILLUM<br />
Center for Bioanalytical Sciences etablerer derfor også en computerinfrastruktur,<br />
som gør det muligt at lagre og behandle disse<br />
data ved hjælp af kraftfulde computerprocessorer, optimerede<br />
algoritmer og statistiske metoder. Samspillet imellem den eksperimentelle<br />
videnskab, bioinformatik og computerbaseret modellering<br />
er vigtigere end nogensinde før for at udforske, kortlægge<br />
og forstå de biokemiske processer i levende celler ved en systembiologisk<br />
tilgang.<br />
Ole Nørregaard Jensen (f. 1965) er professor og institutleder på Institut for Biokemi og Molekylær<br />
Biologi på Syddansk Universitet i Odense. Han forsker i proteiners funktioner i celler, væv og levende<br />
organismer ved brug af massespektrometri og bioinformatik. Han har været på længerevarende forskningsophold<br />
i USA og Tyskland og er involveret i en række internationale forskningsprojekter, som<br />
undersøger proteinernes rolle i raske og syge celler. Han modtog EliteForsk-prisen i 2009 og er medlem af Akademiet<br />
for Tekniske Videnskaber.<br />
Kortlægning af cellens stoffer ved<br />
hjælp af gaskromatografi og massespektrometri<br />
(GC-MS). Ditte Neess<br />
Pedersen, ph.d., klargør det nye Agilent<br />
GC-MS instrument til nøjagtig<br />
måling af metabolitter med henblik<br />
på at bestemme ændringer i cellers<br />
stofskifteprocesser. Foto: Hans Kristian<br />
Hannibal-Bach<br />
74 HVAD SKER DER I LEVENDE CELLER<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN 75
Banebrydende<br />
Billede 1: Fotoelektronspektrum fra prøven, som viser<br />
de metalliske tilstande ved overfladen (pil). Grafik:<br />
Marco Bianchi<br />
udfordrer fysikkens verden<br />
VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 7.060.966 kr.<br />
til projektet ‘Towards Direct Surface Transport on<br />
Topological Insulators’. Projektet omhandler en helt ny<br />
klasse af materialer, som hedder topologiske isolatorer.<br />
En topologisk isolator er et stof, som er elektrisk<br />
isolerende indeni, men som har en metallisk og dermed<br />
elektrisk ledende overflade.<br />
materialer<br />
Af Philip Hofmann<br />
Der er mange mulige anvendelser af overfladers<br />
elektriske egenskaber, men indtil nu har<br />
de fleste topologiske isolatorer det problem, at<br />
deres indre ikke er isolerende nok til, at den<br />
elektriske strøm kun går gennem overfladen.<br />
Formålet med projektet er derfor at finde nye<br />
topologiske isolatorer, undersøge deres egenskaber<br />
og især finde materialer, som er så isolerende<br />
indeni, at deres elektriske ledning domineres<br />
af de metalliske overflader.<br />
Topologiske isolatorer i nye klæder<br />
Opfindelsen og brug af nye materialer har altid<br />
spillet en vigtig rolle i menneskets udvikling.<br />
Overgangen fra stenalderen til bronzealderen<br />
var en materialerevolution. En anden fandt sted<br />
i 1940’erne med opfindelsen af halvledermaterialer,<br />
der har muliggjort moderne elektronik og<br />
computere, som vi kender i dag. I løbet af de seneste<br />
fem år er der opdaget materialer med hidtil<br />
ukendte egenskaber, nemlig de topologiske isolatorer.<br />
Sjovt nok er materialerne ikke nye som sådan.<br />
Topologiske isolatorer som bismuth selenid<br />
(Bi 2 Se 3 ) har været kendt og brugt i mange år, men<br />
man har ikke været klar over, at materialerne gemmer<br />
nogle fundamentale nye egenskaber.<br />
Ledningsevnen spiller en rolle<br />
Fysikerne har i lang tid opdelt materialer efter<br />
deres evne til at lede elektrisk strøm. Metaller er<br />
gode elektriske ledere, mens isolatorer slet ikke<br />
leder elektrisk strøm. Mellem disse to ekstremer<br />
finder vi halvlederne. I 1940’erne fandt man ud<br />
af, at man faktisk kan påvirke halvledermaterialer<br />
til hurtigt at ændre ledningsevne markant, fra næsten<br />
metallisk til næsten isolerende. Det er denne<br />
nye egenskab, der danner basis for al moderne<br />
elektronik.<br />
En topologisk isolator har – ligesom en halvleder<br />
– en ledningsevne, der ligger mellem de ekstreme<br />
ledningsevner for metaller og isolatorer – men<br />
alligevel på en helt anden måde. I en topologisk<br />
isolator er det indre materiale isolerende, mens<br />
overfladen er metallisk. Det fascinerende er, at alle<br />
overflader er metalliske – også de nye overflader,<br />
der dannes, når materialet skæres over. Teorien<br />
76 BANEBRYDENDE MATERIALER UDFORDRER FYSIKKENS VERDEN<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN 77
Billede 2: En materialeprøve<br />
af den topologiske isolator<br />
bismuth selenid. Foto: Marco<br />
Bianchi<br />
bag de topologiske isolatorer forudsiger også, at overfladerne har en meget<br />
speciel ‘topologisk’ beskyttelse, så de ikke kan miste deres metalliske<br />
egenskaber, selv hvis man for eksempel oxiderer dem. Om det faktisk forholder<br />
sig sådan i praksis, er mindre klart.<br />
Metalliske overflader på en isolator, og endda med den specielle topologiske<br />
beskyttelse, er et helt nyt fænomen, som ikke findes i andre materialer.<br />
Der er mange ideer og forslag til at udnytte de metalliske overflader: nye<br />
former for elektronik, hurtige computere med lavt strømforbrug og nye<br />
og meget stabile katalysatorer til kemiske reaktioner.<br />
Isolatorer – mindre isolerende end forventet<br />
Men inden disse anvendelser kan realiseres, er der mange fundamentale<br />
spørgsmål, som skal besvares, og problemer, som skal løses. Den største<br />
udfordring for den elektriske udnyttelse af overfladerne er, at den indre<br />
del af en topologisk isolator ofte slet ikke er så isolerende, som man forventede.<br />
På grund af mange elektrisk aktive krystaldefekter er det indre tit<br />
så ledende, at en elektrisk strøm ikke kun passerer gennem de metalliske<br />
overflader, men gennem hele stoffet. Dette umuliggør mange potentielle<br />
anvendelser.<br />
Dette problem er et af de centrale udfordringer i forskningsprojektet. Løsningen<br />
kunne findes gennem bedre materialer eller gennem helt andre<br />
topologiske isolatorer, som endnu ikke er fundet. Vores forskergruppe<br />
råder heldigvis over eksperimentelle teknikker, der gør det muligt at identificere<br />
de egenskaber ved elektronerne, som gør ovefladerne til metaller.<br />
Hertil benytter vi elektronspektroskopi, hvor vi skyder UV-lys på en<br />
topologisk isolator og dernæst kikker på det mønster af elektroner, som<br />
rives løs som følge af bestrålingen. Det fører til et direkte billede af de<br />
elektroniske tilstande i materialet (se billede 1), som vi fortolker. Til eksperimenterne<br />
skal der bruges en meget speciel UV-lyskilde, fordi lyset skal<br />
kunne fokuseres på en lille plet, og samtidig skal lyset være meget intenst.<br />
Det kan kun opnås med en stor lagerring til at danne den såkaldte synkrotronstråling.<br />
I Danmark findes der kun en enkelt lyskilde af denne type,<br />
den helt nye lagerring ASTRID2 i Aarhus (se billede 2), som giver os en<br />
unik mulighed for vores studier af topo logiske isolatorer.<br />
Billede 3: Forsøgsopstillingen<br />
ved synkrotronstrålingskilden<br />
ASTRID2 i Aarhus. Foto: Marco<br />
Bianchi<br />
Philip Hofmann (født 1967), dr.rer.nat. fra Fritz-Haber-Institut der Max-Planck-Gesellschaft i<br />
1994, dr.scient. fra Aarhus Universitet i 2006, er professor i eksperimentel faststoffysik ved Institut for<br />
Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Han undersøger egenskaberne af nye materialer som grafén,<br />
der består af et enkelt lag af kulstofatomer, og de såkaldte topologiske isolatorer. Han udnytter i sin<br />
forskning i stor stil den nye danske synkrotronstrålingskilde ASTRID2, en unik facilitet i Aarhus til produktion<br />
af ultraviolet lys og blød røntgenstråling.<br />
78 BANEBRYDENDE MATERIALER UDFORDRER FYSIKKENS VERDEN<br />
TEKNIK OG NATURVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN 79
HUMANVIDENSKAB
Dansk ligestillingspolitik:<br />
Paradokser,<br />
dynamikker,<br />
aktører<br />
Af Anette Borchorst, Drude Dahlerup og Jørgen Goul Andersen<br />
Formålet med projektet er at identificere nøgleaktører, dynamikker og<br />
diskurser, der har været afgørende for udviklingen i kvinderepræsentationen<br />
og for tre centrale områder: ligeløn, barselsorlov og antidiskrimination.<br />
Junigrundloven markerer kvinders stemmeret<br />
I 2015 har junigrundloven fra 1915 100-års jubilæum. I den danske demokratifortælling<br />
bliver 1849-grundloven ofte markeret som tidspunktet for<br />
den almindelige stemmeret, men det var kun mænd på 30 år og derover med<br />
egen husstand, der fik stemmeret, og de udgjorde kun 15 % af befolkningen.<br />
Først med 1915-grundloven fik kvinder og tjenestefolk stemmeret. For at<br />
svare på, hvilken betydning 1915-grundloven fik, ser vi på udviklingen i<br />
kvinderepræsentationen i de politiske forsamlinger og på politikken gennem<br />
de sidste hundrede år, med hovedvægt på perioden efter 2. verdenskrig.<br />
Det danske ligestillingspolitiske regime<br />
I de første årtier efter stemmeretten forblev kvindeandelen i Folketing og<br />
i sogne- og byråd meget lav til stor skuffelse for stemmeretsforkæmperne,<br />
men 50-60 år senere begyndte Danmark (sammen med de øvrige nordiske<br />
lande) at ligge i toppen af internationale sammenligninger af kvindeandelen<br />
i politiske forsamlinger og lige rettigheder for kvinder og mænd. Danske<br />
kvinders rekordhøje beskæftigelse tilskrives ofte udbygningen af velfærdsstaten,<br />
og i dag er forskellene mellem kvinder og mænd blevet meget mindre,<br />
både når det gælder position på arbejdsmarkedet og i familien. Dette har<br />
skabt en udbredt forestilling om, at danskerne med nogle undtagelser, som<br />
fx etniske minoriteter, har opnået ligestilling. Denne forståelse er efterhånden<br />
blevet indlejret i den nationale forståelse af demokrati og velfærd.<br />
Realiteten er, at andelen af kvindelige ledere er meget lav sammenlignet med<br />
andre EU-lande, arbejdsmarkedet er ekstremt kønsopdelt, og løngabet mellem<br />
kvinder og mænd er bemærkelsesværdigt stabilt. Køn og ligestilling spiller<br />
i dag en langt mindre rolle i dansk politik sammenlignet med svensk og norsk<br />
og til dels også andre EU-lande. Det er bemærkelsesværdigt, at nogle af de<br />
historiske reformer, fx udbygning af dagsinstitutionerne, blev vedtaget, uden<br />
at køn eller ligestillingshensyn blev nævnt i debatterne i Folketinget. Projektet<br />
går bag om disse ligestillingsparadokser. Vi ser på, hvilke tidspunkter og begivenheder<br />
der har været vigtige for den danske udvikling, og på, om de skridt,<br />
man tog historisk, har haft betydning for den senere udvikling. På tværs af de<br />
tre delprojekter går vi i dybden med ‘formative’ tidspunkter. Hvem og hvad<br />
VELUX FONDEN har bevilget<br />
5.236.171 kr. til<br />
projektet ‘Det danske<br />
ligestillingspolitiske<br />
regime – kontinuitet og<br />
brud’, som dækker perioden<br />
<strong>2014</strong>-2017.<br />
82 DANSK LIGESTILLINGSPOLITIK<br />
HUMANVIDENSKAB<br />
VELUX FONDEN 83
Generelt<br />
gjorde en forskel i forhold til at fremme og bremse<br />
ligestillingen, og hvordan er sammenhængen mellem<br />
institutioner og diskurser<br />
Ligestillingspolitik på tværs<br />
Det er ikke kun beslutninger i Folketinget, der har<br />
formet udviklingen i dansk ligestilling. Den danske<br />
model og arbejdsmarkedets parter har haft stor<br />
betydning for forhold på arbejdsmarkedet gennem<br />
de kollektive overenskomster. Det er en udbredt<br />
forestilling, at arbejdsdelingen mellem lovgivning<br />
og overenskomster er forholdsvis klar, men<br />
fx barselsorlov er et af de spørgsmål, der helt fra<br />
starten har været reguleret på begge måder. Løn<br />
hører ifølge spillereglerne helt klart til de kollektive<br />
overenskomsters område, men ligeløn er mest<br />
blevet reguleret i lovgivning. Fra begyndelsen<br />
af 1970’erne har retlige afgørelser, især med det<br />
Danmark Finland Island Norge Sverige<br />
Kvinder får arveret 1857 1878 1850 1854 1845<br />
Ugifte kvinder får personlig myndighed 1857 1864 1861 1863 1863<br />
Kvindelig tronfølge 1953 1990 1980<br />
Politik<br />
Kvinder får stemmeret og bliver valgbare<br />
Kommunale valg 1908 1917 1910 1910 1918<br />
Nationale valg 1915 1906 1920 1913 1919<br />
Første kvinde valgt til parlamentet 1918 1907 1922 1921 1922<br />
Første kvindelige minister 1924 1926 1970 1945 1947<br />
Første kvindelige statsminister 2011 2003 2009 1981 ÷ ÷÷<br />
Første kvindelige præsident - 2000 1980 - -<br />
Første parlamentsformand 1950<br />
Landstinget<br />
(Folketinget ÷)<br />
1994 1974 1993 1991<br />
– henfører til, at årstal ikke anføres, fordi de ikke er relevante (DK har fx ikke en præsident, og Finland ikke monarki og tronfølge).<br />
÷ henviser til, at der endnu ikke har været fx en kvindelig formand for Folketinget.<br />
Milepæle i nordiske kvinders civile og politiske rettigheder.<br />
danske EF-medlemskab, fået stigende betydning.<br />
I dag er domstole, og herunder EU-Domstolen,<br />
blevet en langt mere betydningsfuld spiller. Denne<br />
tendens til retliggørelse har ikke mindst gjort sig<br />
gældende på ligestillingsområdet. Vi ser på de afgørende<br />
skridt for beslutninger om barselsorlov, ligeløn<br />
og diskrimination politisk, fagligt og retligt,<br />
og vi sporer indflydelsen fra kvindeorganisationer<br />
og -bevægelser og kvindelige fagforeninger.<br />
Kvinders politiske indflydelse<br />
En høj kvinderepræsentation i politik anses i dag<br />
for selvfølgelig. I projektet taler vi om en historisk<br />
gradvis stigning i “det acceptable minimum af<br />
kvinder” i partigrupper og regering. Samtidig har<br />
det hele tiden været uklart og omdiskuteret, hvilken<br />
betydning kønnet skal have i politik – som det<br />
fx kommer til udtryk i det gængse spørgsmål om,<br />
hvorvidt “kvinder kan eller bør gøre en forskel i tager i dag mindst lige så meget som mænd. Men<br />
politik” Disse tvetydigheder er kendetegnende for politikken bliver også til mellem valgene. Hvordan<br />
det danske ligestillingspolitiske regime. I de første er mænds og kvinders deltagelse i foreningslivet,<br />
årtier efter stemmeretten i 1915 fik kvinderne kun underskriftsindsamlinger, borgermøder, i skriftlige<br />
1-3 % af pladserne. Først efter 2. verdenskrig begyndte<br />
kvindeandelen i folkevalgte forsamlinger politiske deltagelse gennem de sidste 35 år. Frem<br />
debatter osv. Vi kortlægger hovedlinjerne i den<br />
og regeringer at stige, mest markant fra slutningen til 2000 blev kvinders politiske deltagelse styrket<br />
af 1970’erne. Forholdstalsvalgmåden og et stærkt markant, men mænds og kvinders deltagelse var<br />
partisystem baseret på principper om social og høj på forskellige områder. Kønsforskellene i den<br />
geografisk repræsentation anses for en vigtig baggrund<br />
for den relativt høje kvinderepræsentation i eller er forsvundet, men kønsforskelle i politiske<br />
politiske deltagelse er frem til 2000 blevet mindre<br />
Danmark (og Norden) i samspil med ændringerne holdninger og partivalg er meget større end i deltagelsen.<br />
Kvinder og mænd ville ved adskillige danske<br />
i kvinders socioøkonomiske stilling. Indenfor disse<br />
generelle rammer kan vi identificere formative perioder<br />
og begivenheder, som har bidraget til varige en nutidig kortlægning af kønsforskelle i politiske<br />
valg have valgt forskellige regeringer. Vi mangler<br />
brud og nye tendenser. I projektet skelner vi mellem<br />
numerisk repræsentation (andelen af kvinder), søgelser. For nogle holdninger er kønsforskellene<br />
holdninger, der kan følge op på tidligere under<br />
substantiel repræsentation (politikken) og symbolsk<br />
repræsentation (rollemodeller, tillid/mistillid er andre, hvor mænds og kvinders holdninger er<br />
meget små, men vi ved fra spredte målinger, at der<br />
til kvinder som politiske ledere).<br />
markant forskellige. Vi sammenholder også kønsforskelle<br />
i politiske holdninger blandt vælgerne og<br />
Politisk deltagelse, partivalg og politiske holdningelemmer.<br />
Finder vi de samme kønsforskelle, eller<br />
borgerne med forskellene blandt folketingsmed<br />
At kunne stemme ved valgene er til syvende og sidst er holdningerne hos politikerne så partipolitisk afstemt,<br />
at holdningerne hos mandlige og kvindelige<br />
den vigtigste form for politisk deltagelse. Danmark<br />
har traditionelt høj valgdeltagelse, og kvinder del<br />
repræsentanter er de samme<br />
Anette Borchorst (f. 1951) er lic.phil. og professor på Institut for Statskundskab,<br />
Aalborg Universitet. Hun er forskningsleder for Stemmeretsprojektet<br />
‘Kvindernes Grundlov i 100 år. Køn, demokrati og velfærd’,<br />
og hendes forskningsområder er komparativ velfærdsstatsforskning og<br />
europæisering med særligt fokus på køn. Drude Dahlerup (f. 1945) er cand.scient.pol. og professor i statskundskab<br />
på Stockholms Universitet. Hendes forskningsområder er den globale udvikling i politisk kvinderepræsentation,<br />
sociale bevægelser og kvindebevægelsens historie. Hun arbejder også som international konsulent i kvinderepræsentation<br />
for bl.a. FN. Jørgen Goul Andersen (f.1953) er cand.scient.pol. og professor på Institut for Statskundskab,<br />
Aalborg Universitet. Han var 1998-2003 medlem af forskningsledelsen for den danske ‘Magtudredning’.<br />
Han har udgivet ca. 45 bøger om velfærdsstat, vælgeradfærd, politisk deltagelse mv.<br />
84 DANSK LIGESTILLINGSPOLITIK<br />
HUMANVIDENSKAB<br />
VELUX FONDEN 85
Ord<br />
som ledetråd til forhistoriske Europa<br />
Af Birgit Anette Rasmussen<br />
ARATRUM<br />
ARD ARKLAS PLOV<br />
ARATHAR<br />
RALO<br />
AROTRON<br />
Formålet er at undersøge den del af ordforrådet,<br />
der omhandler individet, dets livsfaser og dets plads<br />
indenfor familien og slægten hos en række gamle<br />
europæiske kulturer, dels i Nordøsteuropa, dels hos<br />
romerne og de gamle germanere, og endelig trække<br />
linjerne tilbage til det fælles indoeuropæiske grundsprog,<br />
der sandsynligvis har været talt for ca. 6.000 år<br />
siden på de sydrussiske og ukrainske stepper.<br />
Kilder til fortidens samfund<br />
Det er altid et puslespil at afdække menneskets livsvilkår<br />
i forhistoriske samfund, hvor man ikke har skriftlige kilder<br />
at støtte sig til. Gennem arkæologiske undersøgelser<br />
af grave, bopladser og helligdomme er det i heldige tilfælde<br />
muligt at danne sig en forestilling om befolkningens<br />
ernæring og helbredstilstand, materielle kultur, handelsforbindelser<br />
og religiøse forestillingsverden, men billedet<br />
bliver altid ufuldstændigt. Fundene er som regel åbne for<br />
fortolkning, og der vil være områder, hvor de helt mangler.<br />
En anden vej til oplysninger om fortidens mennesker<br />
kan man få gennem de sproglige spor, som de har efterladt<br />
sig. Hvis arkæologien ovenikøbet kan kombineres med de<br />
sproglige ledetråde, får man et langt mere nuanceret billede.<br />
Europas sproglige kludetæppe<br />
Selvom det moderne Europa fremstår som et stort sprogligt<br />
kludetæppe, er de fleste europæiske sprog indbyrdes<br />
beslægtede, hvilket vil sige, at de går tilbage til et fælles<br />
udgangspunkt. Det drejer sig om germanske sprog som<br />
dansk, tysk og engelsk, romanske som fransk, spansk og<br />
italiensk, keltiske som irsk og walisisk, slaviske som russisk<br />
og polsk, de baltiske sprog lettisk og litauisk og de enkeltstående<br />
grene græsk og albansk, der alle kan føres tilbage<br />
til det, vi kalder det indoeuropæiske grundsprog. Kun den<br />
uralske sprogæt med finsk, estisk, samisk og ungarsk og<br />
det helt isolerede bas kisk står udenfor fællesskabet.<br />
Ved systematisk sammenligning af de overleverede sprog<br />
I 2012 bevilgede VELUX FONDEN 6.115.032 kr. til<br />
forskningsprojektet ‘Individual, kin and family in<br />
prehistoric Europe – what words can tell’. Projektet<br />
gennemføres i perioden 2013 til 2016 ved Institut<br />
for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,<br />
Københavns Universitet.<br />
86 ORD SOM LEDETRÅD TIL FORHISTORISKE EUROPA<br />
HUMANVIDENSKAB<br />
VELUX FONDEN 87
skab, gæste venskab og politiske alliancer. For at komme videre<br />
er det nødvendigt med en omhyggelig sproghistorisk analyse af<br />
det relevante ordforråd på baggrund af den ældste overlevering i<br />
enkeltsprogene, hvor der vil blive lagt særlig vægt på de grupper af<br />
befolkningen, der traditionelt har nydt mindst bevågenhed blandt<br />
sprogforskerne og samtidig typisk er mest sparsomt repræsenteret<br />
i de arkæologiske levn: kvinderne og børnene, de ufri og de fremmede.<br />
Her henligger leksikalske felter, der endnu aldrig er blevet<br />
systematisk undersøgt, men må forventes at kaste lys over mangfoldige<br />
aspekter af dagliglivet i det forhistoriske Europa. Det giver<br />
for eksempel et rørende indblik i de forældreløses skæbne, at det<br />
engelske låneord orphan (fra vulgærlatin orphanus) er sproghistorisk<br />
forbundet med ordet for arbejde i både germansk og slavisk.<br />
Koncentreret eksamenslæsning blandt studerende i faget indoeuropæisk. Foto: Marie Heide<br />
kan man rekonstruere grundsprogets lydsystem, Individ og slægt<br />
grammatik og ikke mindst ordforråd. For eksempel<br />
viser ordene for ’plov’, græsk arotron, latin i hvor høj grad sproget kan kaste lys over det en<br />
Forskergruppen er nu i gang med at undersøge,<br />
aratrum, oldirsk arathar, litauisk arklas, oldslavisk<br />
ralo og dansk ard, at vores fjerne forfædre dets sociale position indenfor familie og samfund.<br />
kelte menneskes livsforløb fra vugge til grav og<br />
var agerbrugere, og at de må have kendt til en På baggrund af kvindernes detaljerede ordforråd<br />
for svigerfamilien med særskilte betegnelser<br />
primitiv form for plov. På tilsvarende vis kan vi<br />
slutte, at de også var kvægavlere med køer, får og for mandens endnu ugifte søstre, hans brødre<br />
ikke mindst heste, og endnu en facet af det samlede<br />
billede kan tilføjes ved påfaldende overens<br />
til, at udgangspunktet må have været en patriar<br />
og brødrenes koner har man allerede sluttet sig<br />
stemmelser i terminologien for vogn, hjul, aksel kalsk struktur, hvor den unge brud blev en integreret<br />
del af sin mands storfamilie. Konens fami<br />
og vognstang. Arkæologernes bedste bud på en<br />
kultur, der kan forenes med de samlede sproglige lie derimod har sandsynligvis indgået i mandens<br />
vidnesbyrd, henlægges til stepperne nord for Sortehavet<br />
og Det Kaspiske Hav i perioden fra ca. mængde uafklarede spørgsmål indenfor både den<br />
socioøkonomiske netværk, men der er endnu en<br />
4500 f.Kr.<br />
nære og den udvidede familie med fostbroder<br />
Støtte fra arkæologi og genetik<br />
Gennem de senere år har der udviklet sig en frugtbar dialog mellem<br />
arkæologi, genetik og historisk sprogvidenskab. På en del<br />
områder har det vist sig, at det, man har fundet frem til gennem<br />
sammenligning af de indoeuropæiske sprog, faktisk kan støttes<br />
af nabodisciplinerne. Ideen om den patriarkalske familie var<br />
oprindelig udelukkende baseret på sproglige indicier, men nu<br />
kan den underbygges af nye arkæologiske og genetiske data. Når<br />
man finder våben fra Sydeuropa i nordvesteuropæiske mandsgrave,<br />
tyder det på, at mændene har indgået politiske alliancer<br />
med deres sydlige naboer og giftet sig ind i deres familier. Og<br />
når genetiske undersøgelser af skeletter fra den relevante periode<br />
viser, at kun kvinderne har flyttet sig, peger det i samme retning.<br />
Sprogvidenskaben står ikke alene, men den nuancerer det billede<br />
af forhistoriens samfund, vi får gennem håndgribelige levn som<br />
knogler og gravgods.<br />
Birgit Anette Rasmussen (f. 1952) er professor mso i indoeuropæisk ved Institut for Nordiske Studier<br />
og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er mag.art. og dr.phil. fra Københavns Universitet.<br />
Hendes forskningsområder er indoeuropæisk sammenlignende sprogvidenskab med særligt fokus<br />
på orddannelse og ordforråd.<br />
88 ORD SOM LEDETRÅD TIL FORHISTORISKE EUROPA<br />
HUMANVIDENSKAB<br />
VELUX FONDEN 89
Nordvandet<br />
Levende ressourcer og samfundsliv<br />
i Thule-regionen, Nordvestgrønland<br />
Af Kirsten Hastrup<br />
Klimaforandringerne er meget betydelige for de små<br />
fangersamfund i Nordvestgrønland. Forskningsprojektets<br />
mål er dels at forstå rækkevidden af dette, dels<br />
at bidrage til en bedre forståelse af klimaforandringernes<br />
betydning også i andre samfund, der er afhængige<br />
af sæsonbetinget jagt eller fangst af vildtlevende ressourcer.<br />
Forskerne vil samtidig udvikle nye metoder<br />
for tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologi,<br />
biologi og antropologi.<br />
Den arktiske oase<br />
Forskningsprojektet tager udgangspunkt i Nordvandet,<br />
en såkaldt arktisk oase mellem Nordvestgrønland og Ellesmere<br />
Land i Canada. Sådanne oaser findes flere steder<br />
i Arktis, og de er kendetegnet ved, at havet er åbent den<br />
største del af året på grund af nogle særlige forhold mellem<br />
havstrømme, planktonproduktion m.m. på trods af<br />
meget lave temperaturer i området. Det betyder, at de<br />
store havpattedyr, som er afhængige af at kunne komme<br />
op til overfladen for at ånde, har kunnet leve der. De har<br />
kunnet forsyne menneskene omkring Nordvandet med<br />
næsten uudtømmelige ressourcer, også af fugle, der lever<br />
af havets småfisk og vandlopper.<br />
Nordvandets placering mellem Grønland og<br />
Ellesmere Land. Grafik: Daniel Clausen<br />
VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN bevilgede i <strong>2014</strong><br />
tilsammen 10.000.000 kr. til et tværfagligt forskningsprojekt<br />
i Thule-regionen. Carlsbergfondet medfinansierer<br />
projektet med 8.933.000 kr. Projektet løber til 2017.<br />
Et naturligt spisekammer<br />
Nordvandet blev navngivet af europæiske hvalfangere,<br />
som i det 19. århundrede begyndte at kunne forcere<br />
isen i Melvillebugten. Hvalfangerne har derfor kunnet<br />
komme til nye jagtmarker for de store hvaler, der forsynede<br />
Europas hovedstæder med hvalolie til gadebelysning<br />
og med barder til kvindekorsetter. Fangsten af de<br />
store hvaler ophørte i begyndelsen af det 20. århundrede,<br />
dels fordi bestanden var voldsomt udtyndet, dels<br />
fordi elektricitet havde gjort lampeolie mere eller mindre<br />
overflødig.<br />
Men længe før europæerne fik banet sig vej op til Nordvandet,<br />
havde det været en afgørende faktor i inuitternes<br />
liv på begge sider af det smalle stræde, der adskiller<br />
Udgravning af en tomt af en vinterbolig fra<br />
den sene Dorset-kultur (c. 650 - 1200 e.Kr.) i<br />
Inglefield Land i det nordlige Thule-distrikt.<br />
Foto: Bjarne Grønnow 1996<br />
90 NORDVANDET<br />
HUMANVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 91
Søkonger på et af de store fuglefjelde. Foto: Peter Lyngs<br />
Grønland fra Canada. Det var regionens store spisekammer,<br />
og det var stedet, hvor folk fra Canada fandt en<br />
passage til Grønland. Grønland blev simpelthen befolket<br />
hen over denne passage ved den ene relativt beskedne<br />
indvandringsbølge efter den anden. Sporene efter de<br />
ældste bosættelser går 4500 år tilbage i tiden, og siden<br />
da har der næsten været ubrudt tilstedeværelse af mennesker<br />
i denne nordvestligste del af Grønland. Klimaet har<br />
svinget lidt frem og tilbage i den periode, og bosættelser<br />
og teknologier har varieret, ligesom de tilgængelige ressourcer<br />
har det. Projektet vil se på forbindelsen mellem<br />
klima, fangst og bosættelser i hele perioden op til i dag,<br />
hvor en dramatisk afsmeltning er ved at fortrænge menneskene<br />
fra deres traditionelle fangstressourcer.<br />
Hvalrossen har spillet en stor rolle for samfundslivet<br />
ved Nordvandet til alle tider. Her er<br />
en tegning fra 1903, som viser, hvordan den<br />
trækkes op over iskanten. C. Ilulissat Museum<br />
Ændrede livsbetingelser<br />
Den grønlandske indlandsis forsvinder med rekordfart i<br />
disse år; det gælder også havisen, der indskrænkes betragteligt.<br />
Det betyder omfattende forandringer i de<br />
nordgrønlandske økosystemer og skaber helt nye livsbetingelser<br />
for de cirka 700 mennesker, der stadig bor i<br />
Thule-regionen. Den svindende og ustabile is betyder, at<br />
det er blevet sværere for fangerne at få adgang til de dele<br />
af havet, der traditionelt har forsynet Thule-samfundet<br />
med sæler, hvaler, hvalrosser og fisk. Resultatet er affolkede<br />
bygder og en usikker tilværelse for områdets beboere,<br />
men på længere sigt skaber klimaforandringerne måske<br />
også muligheder i form af nye søveje og økonomisk<br />
bæredygtigt fiskeri. De stigende havtemperaturer længere<br />
sydpå sender visse arter nordpå til køligere vande; det<br />
gælder for eksempel hellefisken, som nu findes og fanges<br />
i Qaanaaq. Men fangsten på de store havpattedyr er stadig<br />
afgørende for samfundets økonomi og overlevelse.<br />
Udover isbjørn, narhval, hvalros og diverse sælarter er<br />
der i projektet også en høj grad af opmærksomhed på<br />
en anden levende ressource, nemlig fuglelivet. Snegæs,<br />
lomvier, søkonger, edderfugle m.m. har til alle tider givet<br />
meget væsentlige tilskud til føden. Ofte har kvinder,<br />
To små figurer af hvalrostand – en mand til<br />
venstre og en kvinde til højre. De er begge<br />
fundet i Thule-området og kan ud fra deres stil<br />
dateres til den sene del af Dorset-kulturen c.<br />
650 - 1200 e.Kr., der befolkede det højarktiske<br />
Grønland, inden inuit (Thule-kulturen) kom til<br />
landet. Foto: Nationalmuseet<br />
92 NORDVANDET<br />
HUMANVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 93
Fangere fra Qaanaaq har slået lejr ved Nordvandets kant og spejder efter fangst; maj 2010. Foto: Kirsten Hastrup<br />
Flænsning af remmesæler ved Nordvandet 2010. Foto: Kirsten Hastrup<br />
børn og gamle været ’parkeret’ ved fuglefjelde<br />
for at kunne klare sig, mens mændene tog på<br />
længere jagtture; det kan nutidens ældre bekræfte<br />
fra egen erfaring. Forskningsprojektet vil<br />
undersøge, hvilke arter der er kommet og gået<br />
i regionen over de seneste årtusinder, gennem<br />
analyser af fugleknogler i køkkenmøddinger og<br />
af mere eller mindre forstenede gødningsforekomster.<br />
På den måde bidrager projektet med ny<br />
viden om klimaforandringernes langsigtede indvirkning<br />
på dyrearter og bestandsstørrelser.<br />
Den tværfaglige udfordring<br />
I betragtning af at der har boet mennesker i<br />
4500 år i Nordvestgrønland, er den arkæologiske<br />
viden om Grønlands forhistorie nødvendig<br />
for en forståelse af sammenhængen mellem klima<br />
og samfundsliv, som dette fremgår af bosætningsmønstrene.<br />
Samtidig kan biologien fortælle,<br />
hvordan dyrelivet har udviklet sig før, og hvad<br />
der sker nu. Fangst har hidtil været det eneste<br />
mulige livsgrundlag, og som antropologien har<br />
vist, er selve samfundslivet nært sammenvævet<br />
med årstidernes fangstrytmer; mennesket er på<br />
den måde en del af naturen selv.<br />
Udover den konkrete afdækning af samspillet<br />
mellem klima, dyr og mennesker omkring<br />
Nordvandet er det også tanken bag forskningsprojektet<br />
at udvikle selve det tværvidenskabelige og arkæologiens fortolkninger af det forhistoriske<br />
materiale. Projektet blev indledt sommeren<br />
samarbejde. Det er vigtigt at lære, hvordan de<br />
forskellige videnskaber forstår og skaber ‘viden’, <strong>2014</strong>, hvor 12 forskere fra de tre fag sammen tog<br />
sådan at biologiens optællinger kan tale fornuftigt<br />
med både antropologiens levede fortællinger<br />
til regionen for at starte deres arbejde i felten.<br />
Kirsten Hastrup (f. 1948) er professor i antropologi ved Københavns Universitet. Hun har tidligere<br />
forsket i forholdet mellem samfundets og naturens historie i Island. Siden 2007 har hun arbejdet i<br />
Thule-regionen, hvor hun har fulgt fangersamfundets udvikling under indtryk af klimaforandringerne.<br />
Fra 2009-<strong>2014</strong> var hun leder af et stort ERC-projekt (Det Europæiske Forskningsråd), der<br />
arbejdede komparativt med dette over hele kloden.<br />
94 NORDVANDET<br />
HUMANVIDENSKAB<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 95
ALDRINGS- OG<br />
ØJENFORSKNING
VELUX FONDEN har i 2012 bevilget 13.306.650 kr.<br />
til projektet ‘Identifikation og undersøgelse af genmutationer,<br />
der fører til synshandicap og blindhed’.<br />
Genfejl<br />
Projektet tager sigte på at etablere en national platform for forskning<br />
i arvelige nethindesygdomme. Det ultimative formål er at opspore<br />
og findiagnosticere arvelige øjensygdomme og dermed bane vejen<br />
for nye behandlingsmetoder, der kan redde eller genskabe synet ved<br />
disse hidtil uhelbredelige tilstande. Man anvender de nyeste molekylærgenetiske<br />
teknologier med scanning af hele arvemassen, som kan<br />
afdække hidtil ukendte genetiske faktorer.<br />
Fig. 1. Foto af øjenbaggrunden<br />
hos en person med retinitis<br />
pigmentosa. Der ses<br />
en ophobning af sorte pigmentklumper<br />
i udkanten,<br />
hvilket har givet navn til sygdommen.<br />
Foto: Øjenklinikken,<br />
Kennedy Centret<br />
er årsag til blindhed<br />
hos børn og yngre voksne<br />
Baggrund<br />
Kortlægningen af menneskets arvemasse (genomet) i begyndelsen af<br />
det 21. århundrede og den hastige udvikling af helt nye genteknologier<br />
indvarsler en ny æra, hvor ny viden vil kunne føre til skræddersyet behandling<br />
af det enkelte individ. Det gælder ikke mindst indenfor øjensygdommenes<br />
område, både de arvelige former og de mere komplekse<br />
folkesygdomme som AMD, aldersrelateret makuladegeneration.<br />
Af Karen Brøndum-Nielsen<br />
Hvem bliver ramt<br />
Arvelige nethindesygdomme er en væsentlig årsag til blindhed hos børn<br />
og yngre voksne i den vestlige verden. Forekomsten er ca. 1 per 3-4.000<br />
personer. Den største gruppe har retinitis pigmentosa, RP. RP er en<br />
98 GENFEJL ER ÅRSAG TIL BLINDHED HOS BØRN OG YNGRE VOKSNE<br />
ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING<br />
VELUX FONDEN 99
Fig. 2. Imitation af kikkertsyn (tunnelsyn).<br />
Foto: Wikipedia<br />
fælles betegnelse for en række nethindesygdomme, som skyldes, at nethindens<br />
lysfølsomme celler, fotoreceptorerne, går til grunde på grund<br />
af medfødte gendefekter. Det karakteriske billede af øjenbaggrunden<br />
har givet sygdommen sit navn, se fig. 1. Sygdommen udvikler sig gennem<br />
adskillige år begyndende med natteblindhed og indskrænket synsfelt,<br />
som efterhånden fører til såkaldt kikkertsyn (tunnelsyn), se fig. 2.<br />
Med tiden kan synet blive så svagt, at personen bliver blind. Sygdommen<br />
rammer ofte tidligt, nogle former starter fra den tidligste barndom. De<br />
forskellige former for RP er arvelige, men nedarvningsmønstret varierer.<br />
For nogle former er der tale om såkaldt dominant arv, hvor sygdommen<br />
typisk findes i flere generationer og arves fra en syg. Andre er recessive,<br />
dvs. med vigende arvegang, hvor raske forældre kan få flere børn med<br />
sygdommen. Andre igen er kønsbundne, her er det kvinder, der er anlægsbærere,<br />
og som får drengebørn med sygdommen. Visse former (såkaldt<br />
syndromale) har tillige symptomer fra andre organer fx hjerne eller<br />
nyrer. Usher syndrom har påvirkning af både syn og hørelse (døvblinde).<br />
Hvad er fotoreceptorer, og hvorfor forske i gener<br />
En fotoreceptor er en specialiseret celle i nethinden, som omdanner lys<br />
fra den synlige verden til et elektrisk signal i hjernen, hvorved et billede<br />
kan dannes i synsbarken. Der er to typer, stave og tappe. Stavene er meget<br />
lysfølsomme og opfanger svagt lys, mens tappene kræver stærkt lys<br />
og er ansvarlige for farvesyn samt skarpsyn i et lille område på nethinden,<br />
som kaldes den gule plet.<br />
Ved RP nedbrydes først stavene, hvorfor natteblindheden er det første<br />
tegn. Nedbrydningen starter i yderkanten af nethinden og bevæger sig<br />
mod centrum, hvorfor synsfeltet gradvist indskrænkes. Man kender over<br />
200 gener, som er involveret i nethindens opbygning og funktion, og<br />
hvor genændringer (mutationer) kan bevirke, at fotoreceptorerne går til<br />
grunde. Men selv med denne viden kan man kun finde genændringen<br />
hos omkring halvdelen af personer med RP. Det betyder, at der stadig er<br />
mange endnu ukendte gener, som skal identificeres.<br />
Hvordan kan genforskning føre til behandling af blindhed<br />
Vores projekt tager sigte på at finde genforandringen hos et stort antal<br />
personer med forskellige arvelige nethindesygdomme. For at opnå dette<br />
skal en DNA-prøve fra omkring 1000 danske personer med nethindesygdomme<br />
undersøges for mutationer dels i de gener, vi kender, dels vil<br />
vi søge at finde de hidtil ukendte gener. Hele det<br />
menneskelige genom (arvemassen) består af tre<br />
milliarder DNA-byggesten, og en ændring eller<br />
ødelæggelse af bare en af disse kan medføre, at<br />
et gen bliver defekt, se fig. 3, som viser model<br />
af DNA-molekyle. Med nye ultrahurtige genteknologier<br />
er det muligt at undersøge arvemassen<br />
hos et stort antal personer for sådanne ændringer.<br />
Hvis vi finder mutationer i gener, som ikke<br />
tidligere har været kendt for at forårsage nethindesygdomme,<br />
forestår et stort efterforskningsarbejde<br />
med at bevise, at netop den mutation er<br />
sygdomsfremkaldende hos den udvalgte person<br />
eller familie.<br />
Indtil nu er der ingen behandling, der kan<br />
standse den fremadskridende nedbrydning af<br />
nethinden eller genskabe synet ved arvelige nethindesygdomme.<br />
Nylige fremskridt indenfor<br />
molekylærbiologi har givet håb om nye behandlingsmuligheder<br />
i form af bl.a. genterapi eller<br />
stamcellebehandling. Der er en lovende effekt af<br />
genterapi ved den medfødte form, Lebers kongenitte<br />
amaurose, LCA, og flere genterapiforsøg<br />
ved andre nethindesygdomme er i gang. På sigt<br />
er det vores håb, at projektet kan bidrage til udvikling<br />
af nye behandlingsmetoder, så blindhed<br />
forårsaget af arvelige nethindesygdomme kan<br />
undgås, og at ny viden kan bidrage til en bedre<br />
forståelse af nethindens funktion generelt.<br />
Fig. 3. Model af et DNA-molekyle. Den karakteristiske<br />
struktur (dobbelthelix) ligner en snoet vindeltrappe,<br />
hvor ‘trin’ udgøres af DNA-baseparrene.<br />
DNA-molekylet findes i cellekernen i alle celler.<br />
Foto: colourbox.com<br />
Karen Brøndum-Nielsen (f. 1947) er speciallæge i klinisk genetik såvel som børnesygdomme. Hun<br />
fik den medicinske doktorgrad i 1985. Efter ansættelser i København samt ved Karolinska Sjukhuset<br />
blev hun i 1993 overlæge ved Kennedy Instituttet og i 2003 direktør for fusionen af Statens Øjenklinik<br />
og Kennedy Instituttet, herefter Kennedy Centret. Efter overdragelse af Kennedy Centret til<br />
Region Hovedstaden i 2012 virker hun nu som professor og overlæge ved Københavns Universitet og Kennedy<br />
Centret. Hun er forfatter til mere end 200 videnskabelige artikler, herunder adskillige om genetiske undersøgelser<br />
af synshandicap.<br />
100 GENFEJL ER ÅRSAG TIL BLINDHED HOS BØRN OG YNGRE VOKSNE<br />
ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING<br />
VELUX FONDEN 101
Mangler<br />
hjernen ilt,<br />
når den ældes<br />
VELUX FONDEN har i 2013 bevilget 9.850.000 kr. til<br />
etableringen af Aarhus Research Center for Brain<br />
Aging and Dementia (ARCADIA) i tilknytning til Center<br />
for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Institut for<br />
Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Centret har til formål<br />
at afdække årsagerne til den kognitive svækkelse,<br />
som opstår i forbindelse med aldring og demens.<br />
Af Leif Østergaard<br />
En uventet begrænsning i hjernens evne til at<br />
skaffe tilstrækkelige mængder ilt fra blodbanen<br />
(kapillær dysfunktion) har nyligt set dagens<br />
lys. Dette uudforskede fænomen og kapillær<br />
dysfunktionens betydning for hjernens<br />
normale aldring og demens ser forskerne nærmere<br />
på.<br />
Hjernen behøver ilt<br />
Selvom hjernen kun udgør omkring 2 % af kropsvægten,<br />
modtager den 20 % af den mængde blod,<br />
som hjertet pumper rundt i kroppen. Hjernen<br />
kræver således konstant tilførsel af store mængder<br />
ilt for at fungere, og der opstår hurtigt lammelser,<br />
sprogforstyrrelser eller bevidsthedstab, hvis blodtilførslen<br />
til dele af hjernen afbrydes af eksempelvis<br />
en blodprop.<br />
Sygdomme, som skyldes begrænsninger i hjernens<br />
blodtilførsel, betegnes hjerne-kar-sygdomme og<br />
skyldes typisk forsnævringer eller blodpropper i<br />
de blodårer, som forsyner hjernen. Hjerne-karsygdomme<br />
er særligt hyppige hos personer med<br />
risikofaktorer som eksempelvis forhøjet blodtryk,<br />
rygning, forhøjet kolesteroltal osv.<br />
Alzheimers sygdom – og et paradoks<br />
Alzheimers sygdom forekommer hos ca. 5 % af<br />
alle ældre over 65 år. Forekomsten er over 20 %<br />
blandt ældre over 90 år, og hyppigheden forventes<br />
således at stige i takt med danskernes levealder.<br />
Sygdommen udvikler sig langsomt og påvirker<br />
gradvist de ramtes hukommelse, færdigheder,<br />
adfærd og personlighed. Ved Alzheimers sygdom<br />
dannes der aflejringer af skadelige proteiner i<br />
hjernevævet, og sygdommen betegnes ofte som<br />
en neurodegenerativ sygdom. Det betyder blandt<br />
andet, at hjernevævet gradvist mister sin funktion<br />
og går til grunde uden tegn på nedsat blodforsyning.<br />
Gennem det sidste årti har man udviklet behandlinger,<br />
som kan fjerne eller modvirke dannelsen<br />
af de skadelige proteinaflejringer, men denne<br />
medicin har hidtil vist sig at have ringe effekt på<br />
mennesker.<br />
Man har længe vidst, at de risikofaktorer, som<br />
giver øget risiko for at udvikle Alzheimers<br />
sygdom, i vid udstrækning er<br />
de samme som dem, der giver<br />
øget risiko for at udvikle<br />
hjerne-kar-sygdom og<br />
blodpropper i hjernen.<br />
Hjernevæv danner<br />
under iltmangel<br />
særligt let den type<br />
protein aflejringer,<br />
som ses ved Alzheimers<br />
sygdom.<br />
Hjernens blodgennemstrømning<br />
er imid lertid<br />
ikke kritisk reduceret,<br />
i årene før<br />
de første symptomer<br />
på Alzheimers<br />
sygdom opstår. Man<br />
har derfor udelukket,<br />
at Alzheimers skyldes<br />
sygdomme i hjernens<br />
blodkar, og den alvorlige demensform<br />
betragtes derfor som<br />
en neurodegenerativ lidelse snarere<br />
Foto: iStock<br />
end en sygdom i hjernens blodkar.<br />
Gentænkning af fysiologiske grundprincipper<br />
Antagelsen om, at iltmangel i hjernen udelukkende<br />
skyldes blod gennemstrømning, skyldes et sammentræf<br />
i den måde, hvorpå man i dag anvender<br />
102 MANGLER HJERNEN ILT, NÅR DEN ÆLDES<br />
ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING<br />
VELUX FONDEN 103
Ekstraheret iltmængde<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0<br />
10<br />
Flow-diffusionsligningen for et kapillær<br />
20 30 40 50 60 70 80 90<br />
Kapillær flowhastighed (mm/sek)<br />
Figur 1. Billedet viser sammenhængen mellem den<br />
hastighed, hvormed blodet flyder gennem et kapillær,<br />
og den mængde ilt, som fysisk kan flyde ud i det<br />
omkringliggende væv. Læg mærke til, at blodets røde<br />
blodlegemer og kapillæret har næsten identiske<br />
diametre. Kurven viser, at vævets iltning altid forbedres,<br />
hvis blodet bevæger sig hurtigere gennem kapillæret.<br />
Illustration: Leif Østergaard<br />
100<br />
A<br />
B<br />
Hjernens adgang til ilt<br />
[ml ilt pr 100 ml væv pr minut]<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0<br />
10<br />
Normal<br />
20 30 40 50 60 70 80 90<br />
Hjernens blodgennemstrømning<br />
[ml blod pr 100 ml væv pr minut]<br />
Figur 2. Når blodet i alle vævets kapillærer har samme<br />
hastighed (se A), bliver blodets iltning forbedret. Hvis<br />
blodets hastighed derimod mindskes i nogle kapillærer<br />
og samtidig øges i andre kapillærer, bliver iltningen<br />
forringet, selvom den samlede blodgennemstrømning<br />
er uændret (se B). Kapillæret i B viser fortykkelsen af<br />
basalmembranen, som sker ved aldring. Man forventer,<br />
at sådanne forandringer forstyrrer de kapillære<br />
flowmønstre. Illustration: Leif Østergaard og Henriette<br />
Blæsild Vuust<br />
forskningsresultater fra den klassiske kapillær-fysiologi: Studiet af, hvordan<br />
nærings- og affaldsstoffer transporteres mellem de allermindste blodkar,<br />
kapillærerne, og eksempelvis hjernevæv.<br />
Transporten af ilt fra blod til vævets celler kan for et kapillær beskrives med<br />
den såkaldte flow-diffusionsligning. For forskellige hastigheder af blodets<br />
passage gennem et enkelt kapillær angiver ligningen den mængde ilt, som<br />
vævet har adgang til (figur 1). Det er imidlertid ikke muligt at generalisere<br />
fra et enkelt kapillærs egenskaber til den mængde ilt, som er tilgængelig fra<br />
de millioner af kapillærer, som leverer blod til eksempelvis 1 mm 3 hjernevæv.<br />
Blodet bevæger sig med forskellige hastigheder gennem de enkelte kapillærer,<br />
og figur 2 illustrerer, hvorfor forstyrrelser i eksempelvis kapillær-væggen<br />
bevirker, at vi overvurderer den mængde ilt, som vævet har til rådighed.<br />
A<br />
B<br />
Aging<br />
100<br />
Kapillær dysfunktion<br />
Forskere har gennem en årrække arbejdet med at<br />
forstå omfanget af den fejl, man begår, når der ikke<br />
tages højde for reduktionen i vævets adgang til<br />
ilt, som kapillære flowforstyrrelser forårsager. Det<br />
viser sig, at denne kapillære dysfunktion i teorien<br />
kan blive så alvorlig, at hjernevævets iltforsyning er<br />
drastisk formindsket, selv ved blodgennemstrømningsværdier,<br />
som vi i dag betragter som normale.<br />
Derfor er det teoretisk muligt, at mangel på ilt er<br />
årsagen til de karakteristiske proteinaflejringer ved<br />
Alzheimers sygdom, selvom patienternes blodgennemstrømning<br />
ikke er kritisk lav. Ved en grundig<br />
gennemgang af litteraturen har vi fundet, at risikofaktorerne<br />
for udvikling af Alzheimers sygdom<br />
netop er karakteriseret ved meget tidlige forandringer<br />
af kapillær-væggen og dens funktion.<br />
Forskningscentret ARCADIA skal undersøge,<br />
hvorvidt kapillær dysfunktion kan være årsag til den<br />
reduktion i kognitive evner, som opstår med alderen.<br />
Der findes ikke i dag metoder til at bestemme<br />
kapillære flowmønstre, og centrets første opgave<br />
bliver således at udvikle avancerede metoder, som<br />
kan detektere dette fænomen. Det vil foregå i et<br />
tværfagligt samarbejde mellem fysikere, ingeniører,<br />
kemikere, statistikere, biologer og læger, og<br />
de foreløbige fund tyder på, at man med moderne<br />
skanningsmetoder kan påvise kapillær dysfunktion<br />
hos patienter med Alzheimers sygdom.<br />
Figur 3. Figuren illustrerer de hjerneområder, som i løbet<br />
af seks måneder viser forværring af de kapillære<br />
flowmønstre hos patienter med Alzheimers sygdom.<br />
Illustration: Simon Fristed Eskildsen, CFIN/MINDLab<br />
Leif Østergaard (f. 1965) er læge (1994) og cand.scient. i astronomi, fysik og matematik (1992) fra<br />
Aarhus Universitet (AU). Han blev ph.d. og dr.med. fra AU i 2000 på afhandlinger om hjernens<br />
mikrocirkulation. Han er nu overlæge ved Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital,<br />
og professor og centerleder ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) og MINDLab, AU.<br />
104 MANGLER HJERNEN ILT, NÅR DEN ÆLDES<br />
ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING<br />
VELUX FONDEN 105
AKTIVE ÆLDRE
Filmserie:<br />
Dansk<br />
kvindehistorie<br />
i 100 år<br />
Af Anna<br />
Elisabeth Jessen<br />
og Ulrik Gutkin<br />
VELUX FONDEN har i 2013 bevilget 200.000 kr. til filmserien<br />
Stærke Kvinder – Dansk kvindehistorie i 100 år,<br />
der produceres af Copenhagen Film Company.<br />
De tre film sendes på DR i 2015. Den første af filmene<br />
er allerede vist på DR1 i <strong>2014</strong>. Anna Elisabeth Jessen har<br />
tilrettelagt i samarbejde med kvinderne. Ulrik Gutkin,<br />
Copenhagen Film Company, producerer serien.<br />
Fru Søeborg. Foto: Lars Schou<br />
I 2015 er det 100-året for kvindernes stemmeret<br />
til Rigsdagen (Folketing og Landsting). Vi<br />
ønsker at markere dette jubilæum med tre film,<br />
der skærer ned i århundredet og viser den store<br />
udvikling, der er sket for de danske kvinder indenfor<br />
de sidste 100 år. Serien dokumenterer<br />
en række stærke ældre kvinder, der på hver deres<br />
måde fortæller et stykke danmarkshistorie,<br />
og kvindernes forandrede liv op igennem historien.<br />
I serien møder vi også de ældre kvinders<br />
døtre og børnebørn og hører, hvordan de ser<br />
på kvindernes ændrede livsvilkår.<br />
Stærke kvinder i tre generationer<br />
I 2015 vil det være 100 år siden, kvinderne i Danmark<br />
fik stemmeret på lige fod med mændene. I<br />
intet andet århundrede har tilværelsen for danske<br />
kvinder ændret sig så radikalt, hvad angår økonomi,<br />
familien og det sociale liv.<br />
I tre dokumentarfilm skildres tre generationer af<br />
kvinder fra tre meget forskellige familier i København,<br />
i Sønderjylland og på Fyn. Der er tale om<br />
en familie fra et kulturradikalt miljø i København<br />
og en familie fra landet med dansk, nationalt og<br />
royalistisk sindelag. Den tredje familie har iransk<br />
baggrund og bor på Fyn. Fælles for de tre ældste<br />
kvinder i generationerne er, at de er vokset op uden<br />
en far, og at mødrene derfor har stået alene med<br />
ansvaret.<br />
I alle tre film er der gjort brug af breve, dagbøger<br />
og arkivfilm for at illustrere udviklingen i kvindernes<br />
danmarkshistorie gennem de sidste 100 år.<br />
Film 1: Fru Søeborgs fornemmelse for livet<br />
Den første af filmene portrætterer den sengeliggende<br />
Anne-Marie Søeborg, der blev født i 1917<br />
under 1. verdenskrig. Hun blev ramt af den spanske<br />
syge som spæd, men overlevede. Hendes mor<br />
var skuespillerinde på Betty Nansen Teatret i København,<br />
og far til Anne-Marie var en socialdemokratisk<br />
bladredaktør, der desuden var gift familiefar.<br />
Anne-Marie var derfor på mange måder vaccineret<br />
imod ægteskabet; hun blev dog selv gift, men ville<br />
ikke bo sammen med sin mand. Hun boede med<br />
sin mor, manden med sin mor, og så mødtes de to<br />
gange om ugen i en elskovsrede.<br />
Anne-Marie Søborg har altid elsket teatret og filmen<br />
og er så udpræget et dramatisk menneske,<br />
108 FILMSERIE – DANSK KVINDEHISTORIE I 100 ÅR<br />
AKTIVE ÆLDRE<br />
VELUX FONDEN 109
Søster Gonge. Foto: Lars Schou<br />
Ehsan Pirzad. Foto: Lars Schou<br />
men blev selv sagførersekretær, og hun var ingen<br />
‘flakke’. Hendes meninger er markante og skarpe.<br />
Også datteren, præsten Anne-Mette Gravgaard,<br />
har indsigt og klogskab, og der bliver ikke lagt<br />
fingre imellem, når de to diskuterer over et glas.<br />
Den yngste i familien er journalist med planer om<br />
at blive gift med sin amerikanske forlovede. Det synes<br />
den gamle fru Søeborg er strålende, så længe<br />
de lever i hver deres verdensdel og så langt væk<br />
som muligt fra hinanden.<br />
Film 2: Søster Gonge flytter til byen<br />
Den anden film i dokumentartrilogien fokuserer<br />
på den 91-årige Anna Elisabeth Gonge, der blev<br />
født i en landsby i Sønderjylland. Hun er aldrig<br />
blevet kaldt andet end Søster, fordi hun havde<br />
fem brødre.<br />
Søsters mor blev enke, da Søster kun var to år<br />
gammel. Søster har derfor aldrig kendt sin far.<br />
Hendes mor drev gården alene kvinde med hjælp<br />
fra de store drenge.<br />
Søster gik i landsbyskole, kom ud at tjene, gik på<br />
højskole et par somre og fik i 1946 gennem Danske<br />
Pigers Landhjælp en tid arbejde i det krigshærgede<br />
Finland på en gård.<br />
I 1948 blev hun gift og kom til en stor gård med<br />
piger og karle. Men denne gård har været udsat for<br />
sygdom og for tidlig død i mange generationer.<br />
Søsters mand fik hjernebetændelse og døde efter<br />
lang og smertefuld sygdom, to af hendes fire døtre<br />
er også døde af den samme hjernebetændelse,<br />
og en dreng i næste generation fik den samme<br />
frygtelige sygdom.<br />
Men Søster med sit lyse sind og tro på Gud har<br />
klaret at føre gården videre indtil for nylig, hvor<br />
hun er flyttet til byen i lejlighed.<br />
I alle årene har hun, udover at have arbejdet i<br />
landbruget og hjulpet til med pleje og støtte af<br />
mand og børn, været aktiv med spejderarbejde,<br />
kirkearbejde, i Kristeligt Lytter- og Seerforbund,<br />
besøgt gamle på plejehjem og meget mere. Og<br />
hun kører stadigvæk bil. Det sønderjyske og det<br />
danske spiller en central rolle i Søster Gonges liv.<br />
Datteren, der er skolelærer og kunstner, er ikke<br />
altid enig med sin mor; barnebarnet derimod, der<br />
er aktiv i Indre Missions Ungdom, og som læser<br />
til læge, opfatter sin mormor som en sønderjysk<br />
heltinde.<br />
Film 3: Michelle flytter hjemmefra<br />
1983 til Danmark. Mor, og især mormor, var forfærdede,<br />
men gav slip på hende, og seks år efter<br />
Den sidste og tredje film handler om Ehsan Pirzad,<br />
som blev født i en landsby i det nordlige Iran. Hun fulgte Ehsan og familien efter Hilda.<br />
voksede op som enebarn med sin mor, der allerede Ehsan er dansk folkepensionist. Hilda arbejder<br />
i en alder af 22 år blev skilt fra Ehsans far. Ehsans som integrationskonsulent for Odense Kommune<br />
mor nægtede at blive i ægteskabet, fordi manden og blev gift med en dansker, som hun har datteren<br />
Michelle med. Michelle blev konfirmeret, er<br />
ønskede sig en kone til. Ehsan kom i skole og fik<br />
arbejde på et børnehjem i Teheran, hvor hun var student og fik lov til at holde studenterfest med<br />
flyttet til sammen med sin mor. Altid med sin mor. alkohol, for i familien integrerer man sig. Man er<br />
Og da Ehsan mødte sin mand, fik han valget, at kulturmuslim.<br />
ville han have Ehsan, så fulgte moderen med, og Ehsans og Hildas historie fortælles af den unge Michelle,<br />
der lever et kvindeliv, der er så forskelligt fra<br />
sådan blev det.<br />
Ehsans datter, Hilda, blev skuespiller og flygtede i et kvindeliv i Iran, som man kan forestille sig.<br />
Anna Elisabeth (Lisbeth) Jessen (f. 1956), dokumentarist. Har stået for flere internationalt<br />
prisbelønnede radiomontager: Hvorfor ringede hun ikke igen, Efter Festen og Doktor<br />
Tramsens rapport. Af dokumentarfilm kan nævnes: jihad.dk, Finnebørn, Kaj Munk<br />
og Hans Scherfig i serien om Store Danskere, Kraniet fra Katyn, Tine På Tværs, Hvide<br />
slaver, muslimske pirater og Mysteriet om Tycho Brahes død.Ulrik Gutkin (f. 1966) har instrueret og produceret<br />
en række dokumentarfilm til nationalt og internationalt tv samt filmfestivaler over hele verden. Efter en årrække<br />
på Kanal 2 og DR TV rettede Ulrik fokus på den kunstneriske og kreative dokumentar og er i dag partner og<br />
leder af Kort & Dok-afdelingen i Copenhagen Film Company.<br />
110 FILMSERIE – DANSK KVINDEHISTORIE I 100 ÅR<br />
AKTIVE ÆLDRE<br />
VELUX FONDEN 111
“Man kan ikke redde hele verden, men man kan værne om en lille flig<br />
af den.” Så smukt kan det siges, når en frivillig i Fugleværnsfonden<br />
skal beskrive det engagement, der driver arbejdet med en lang række<br />
naturplejeopgaver i fondens reservater. Naturpleje kræver det rette<br />
arbejdstøj, og det er derfor en tiltrængt gave for dem at modtage<br />
beklædning, der passer til disse aktiviteter.<br />
Frivillige naturplejere<br />
i Fugleværnsfonden<br />
Af Elise Frydensberg<br />
Fristeder for fugle og andre<br />
Fugleværnsfondens primære opgave er at beskytte og fremme levevilkår for<br />
fugle, navnlig de sårbare og truede arter, samt anden flora og fauna. Det<br />
sker ved at opkøbe, forvalte og udvikle områder, der er eller kan blive gode<br />
fuglelokaliteter. En god fuglelokalitet kræver en ‘god’ natur, og fonden forvalter<br />
i dag 21 reservater på i alt 960 hektar, som ved målrettet naturpleje og<br />
den rette naturgenopretning sikres så stor biodiversitet og så høj naturkvalitet<br />
som muligt.<br />
Unikke naturoplevelser<br />
Et flertal af Fugleværnsfondens reservater har lokale frivillige arbejdsgrupper<br />
tilknyttet. De udfører en lang række værdifulde opgaver indenfor naturpleje<br />
og formidling. Arbejdsgrupperne tilfører fonden mange uvurderlige<br />
ressourcer og sikrer samtidig reservaterne en lokal forankring, som ikke kan<br />
etableres centralt. De frivillige arbejdsgrupper får stillet nødvendigt værktøj<br />
og redskaber til rådighed, i det omfang økonomien rækker, men de får i<br />
sagens natur ikke løn for deres arbejde. Til gengæld får de unikke naturoplevelser<br />
og oplever at gøre en forskel i ‘deres’ reservat. Og så er der altid tid<br />
til pauser, hygge og en god snak på arbejdsdagene.<br />
Arbejdsaften på Tangen. Foto:<br />
Lise Nielsen<br />
Hyllekrogtangen på Lollands sydspids<br />
brændes delvist af for at komme den<br />
invasive art Rosa rugosa (hybenrose) til<br />
livs . Foto: Allan Gudio Nielsen<br />
Et vigtigt engagement i fællesskabet<br />
Medlemmerne i arbejdsgrupperne føler stor ansvarlighed overfor ‘deres’ reservat<br />
og de opgaver, der løses her, afhængigt af naturtypen. Sammen og<br />
efter nøje planlægning fælder de træer, rydder uønsket opvækst, slår hø med<br />
le, vedligeholder publikumsfaciliteter, optæller ynglefugle, afholder guidede<br />
ture og andre arrangementer, bekæmper invasive arter som kæmpe-bjørneklo<br />
og Rosa rugosa og meget, meget mere. Listen er lang, og oftest supplerer<br />
de forskellige kompetencer, der er i en gruppe, hinanden rigtig godt.<br />
De løfter i flok, og det giver et godt socialt fællesskab, som kan vare ved i<br />
mange år.<br />
VELUX FONDEN har i 2013<br />
bevilget 75.000 kr. til Fugleværnsfonden.<br />
Pengene er gået<br />
til Fugleværnsfondens mange<br />
frivillige landet over, som<br />
har fået en god arbejdsvest at<br />
tage på, når de løser opgaver<br />
ude i fondens reservater.<br />
112 FRIVILLIGE NATURPLEJERE I FUGLEVÆRNSFONDEN<br />
AKTIVE ÆLDRE<br />
VELUX FONDEN 113
naturpleje. En god kage kan også være et meget vigtigt og hyggeligt<br />
supplement til en frivillig arbejdsgruppes velbefindende. Ikke<br />
mindst på en lang arbejdsdag i naturens tjeneste.<br />
En udvidelse af horisonten<br />
Fugleværnsfonden udarbejder langsigtede plejeplaner for de enkelte<br />
reservater med særligt fokus på de sjældne og truede dyr og<br />
planter, ligesom der tages særligt hensyn til de forpligtelser, der<br />
følger af Natura 2000-planerne, som skal sikre fremgang i udvalgte<br />
områder med særligt sårbare naturtyper.<br />
De frivillige arbejdsgrupper understøtter alle disse overordnede<br />
tiltag, og de får hermed konkret indsigt i de økologiske sammenhænge,<br />
der arbejdes for i naturen. De får indsigt i, hvilke udfordringer<br />
og gevinster der er ved at være med til at sikre en mangfoldig<br />
og bære dygtig natur, samt hvilken betydning det har for<br />
fremtiden at gøre en forskel.<br />
Vestene fra VELUX FONDEN er vel modtaget<br />
og i flittigt brug. Foto: Allan Gudio Nielsen<br />
Den frivillige arbejdsgruppe Gundsømagle Sø. Foto: Kirsten Pedersen<br />
Opgaver til alle frivillige<br />
rageringsområde stillet til rådighed.<br />
Opgaverne, som de frivillige påtager sig, er meget<br />
Det kræver også en vis fysik og hang til aktion,<br />
forskellige afhængigt af lyst, evne og reservat. når Hyllekrogtangen på Lollands sydspids bræn<br />
Men det er altid op til den enkelte frivillige, hvilke des delvist af for at komme den invasive art Rosa<br />
og hvor mange opgaver man vil påtage sig. Man rugosa (hybenrose) til livs. Rosa rugosa spreder sig<br />
behøver absolut ikke at være fugleekspert, da der hurtigt og kvæler al anden vegetation, hvormed<br />
er noget for enhver smag, dog altid med afsæt i fuglene fratages deres muligheder for fouragering.<br />
arbejdet for naturen.<br />
Som frivillig kan man dele ud af sin glæde ved at<br />
Nogle typer af arbejdsopgaver kræver sine stærke<br />
kigge på fugle, når der afholdes Åbent Hus og an<br />
mænd og kvinder, som fx i reservatet Nyord dre arrangementer i reservaterne. Her tropper de<br />
Enge, hvor strandhegnet hvert år i november tages<br />
frivillige op med kikkerter og teleskoper og for<br />
ned for vinteren. Det sker med waders flere tæller de besøgende om de fugle og den natur, de<br />
meter ude i det kolde havvand. Blandt deltagerne kender så godt fra deres arbejde i reservatet.<br />
er Holger, som med sine 80 år er arbejdsgruppens<br />
Det er også muligt at være frivillig, selvom man<br />
ældste medlem. Om foråret sættes hegnet op hverken er til fuldbyrdet aktion eller intenst fug<br />
igen, så kreaturerne kan gå helt ude i vandkanten lekiggeri. Det er faktisk herimellem, det meste frivillige<br />
og græsse, og ænder og vadefugle får et unikt fou<br />
arbejde foregår med mere almen praktisk<br />
De frivillige er hjørnesten i fondens arbejde<br />
Vestene til de frivillige arbejdsgrupper er med til at skabe en fælles<br />
identitet og signalerer tilhørsforhold og autoritet. Alle kan se,<br />
at her går en naturplejer, der værner om den lokale natur, og det<br />
er ok, at han eller hun fælder et træ eller beder hundeejere holde<br />
deres hunde i snor. De frivillige arbejdsgrupper er et særkende og<br />
en uundværlig del af fondens sammenhængskraft. De sikrer lokal<br />
forankring, engagement og synlighed omkring fondens virke.<br />
Mange af disse arbejdsgrupper har eksisteret i årtier med ganske<br />
lidt udskiftning, hvilket taler sit eget tydelige sprog: Det frivillige<br />
engagement i naturplejen er med til at give livet værdi, både på<br />
den korte og den lange bane.<br />
Frivillige afholder mange forskellige arrangementer,<br />
hvor alle er velkomne til at komme og<br />
høre mere om fuglene og den natur, de lever i.<br />
Foto: Lise Nielsen<br />
Elise Frydensberg (f. 1950) er uddannet biolog og har været direktør for Fugleværnsfonden siden<br />
1991. Elise har erfaring som seminarielærer og med ledelse af naturplejeprojekter i kommunalt regi.<br />
Hun arbejder med ledelse, fundraising, budgetter, kontakt til Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgrupper<br />
og samarbejdspartnere samt diverse administrative opgaver i forbindelse med forvaltning<br />
af fondens naturreservater.<br />
114 FRIVILLIGE NATURPLEJERE I FUGLEVÆRNSFONDEN<br />
AKTIVE ÆLDRE<br />
VELUX FONDEN 115
Tandrødderne<br />
Charles og en af de frivillige i højt humør efter Charles har fået nyt tandsæt. Foto: Jørgen Lætgaard<br />
hjælper<br />
socialt udsatte<br />
Af Jørgen Lætgaard og Morten Wium Olesen<br />
VELUX FONDEN har i 2013 bevilget 200.000 kr. til den<br />
frivilligt drevne tandklinik ‘Tandrødderne’ i Ballerup<br />
Kommune.<br />
Målet med klinikken er at etablere et<br />
tandplejetilbud, der væsentligt skal forbedre<br />
tandsundheden og den almene sundhed hos<br />
socialt udsatte borgere, herunder borgere med<br />
et nuværende eller tidligere misbrug.<br />
Når uheldet er ude<br />
For få år siden gik Charles Lyder Jørgensen<br />
rundt uden tænder i munden og med forfærdelige<br />
smerter. Han havde været ude at spille<br />
ishockey på Brandsøen i Albertslund, hvor han<br />
faldt med hovedet først ned i isen og flækkede<br />
fortænderne. Samtidig havde Charles et alkoholmisbrug,<br />
der kun blev forstærket af de konstante<br />
smerter. Han drak meget, og da han samtidig fik<br />
stærk smertestillende medicin, var han nærmest<br />
påvirket hele tiden. “Smerterne var meget slemme.<br />
Det føltes vel nogenlunde som at blive slået<br />
oveni hovedet med en lægtehammer, og det var<br />
hver dag, hele tiden”, fortæller Charles. Charles’<br />
tilstand gjorde ham ude af stand til at have et<br />
arbejde, og det var hårdt for selvværdet.<br />
Hjælp fra Tandrødderne<br />
Charles blev via misbrugscentret Brydehuset i<br />
Ballerup Kommune godkendt til behandling hos<br />
Tandrødderne, en klinik, som er etableret og drevet<br />
af frivillige kræfter. Ideen kom fra den pensionerede<br />
tandlæge Jørgen Lætgaard, der tidligere<br />
har været en af hovedkræfterne bag to andre frivilligt<br />
drevne tandklinikker. I øjeblikket er der 35<br />
frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter<br />
involveret i projektet, og i første omgang hjælper<br />
Tandrødderne patienterne med at blive smertefri.<br />
De går tit rundt med så voldsomme smerter,<br />
at de ikke kan få en normal hverdag til at fungere,<br />
og det forstærker blot deres misbrug af alkohol og<br />
stoffer. Mange af patienterne får ofte lavet proteser,<br />
som hjælper dem til at kunne tygge igen og<br />
få et mere acceptabelt udseende. Patientgruppen<br />
får ofte kontanthjælp, men behandlingsbehovet i<br />
denne patientgruppe er så stort, at de næsten altid<br />
116 TANDRØDDERNE HJÆLPER SOCIALT UDSATTE<br />
AKTIVE ÆLDRE<br />
VELUX FONDEN 117
opgiver at få vedligeholdt deres tandsæt. Samtidig har de som regel gæld<br />
mange steder, så selv de mindste tandlægeregninger kan virke uoverskuelige.<br />
Derfor går deres tænder ofte i totalt forfald. Det ender med meget<br />
intense tandsmerter, som bliver forsøgt afhjulpet med alkohol, stoffer og<br />
lignende.<br />
Panoramarøntgenapparatet<br />
er et vigtigt redskab til at stille<br />
de rigtige diagnoser. Foto:<br />
Jørgen Lætgaard<br />
Charles overvandt tandlægeskræk<br />
Charles havde ikke andet end små stumper af tænder i munden, så det krævede<br />
et større indgreb, der ikke blev lettere af, at han led af tandlægeskræk.<br />
Den gode stemning hos Tandrødderne gjorde dog, at Charles klarede sig<br />
igennem. Han fortæller, at der blev taget bedre hånd om ham og vist mere<br />
omsorg end hos andre tandlæger, der ifølge Charles bare tænker på at få<br />
kunder igennem og tjene penge. På den første rigtige behandlingsdag fik<br />
Charles trukket alle tænder og tandrester ud i overmunden, og tre uger<br />
senere fik undermunden samme omgang. Det var en hård tid, men den<br />
gode behandling fra de frivillige hjalp ham igennem.<br />
“De var så søde og rare, og hvis der var et eller andet, så stoppede de og<br />
holdt pause”, fortæller han.<br />
Uundværligt røntgenapparat<br />
Forud for åbningen af Tandrøddernes klinik var der udført et stort stykke<br />
arbejde. Projektet skulle bemandes af frivillige tandlæger, tandplejere og<br />
klinikassistenter, og der blev ansat en lønnet klinikassistent til at varetage<br />
den daglige ledelse. Planen var at starte med en enkelt tandlægestol, men<br />
da der blev doneret en stol yderligere, åbnede det muligheden for at foretage<br />
to behandlinger på samme tid. Herudover har muligheden for at<br />
indkøbe et panoramarøntgenapparat haft stor betydning for klinikken.<br />
I den daglige drift af en tandklinik er røntgen et vigtigt hjælpemiddel til<br />
at stille de rigtige diagnoser. En panoramarøntgenoptagelse giver et unikt<br />
overblik over behandlingsbehovet, da hele tandsættet kan ses på ét billede.<br />
Et sådant røntgenapparat ville næsten være uundværligt grundet patienternes<br />
store behandlingsbehov.<br />
Nye tænder og nyt job<br />
Efter at have fået trukket alle de gamle tænder ud fik Charles lavet proteser.<br />
I alt har han været hos Tandrødderne 18 gange. Det har ikke blot<br />
kureret hans tandlægeskræk, de nye tænder har også givet ham et helt nyt<br />
liv. Med et forbedret udseende røg Charles’ selvværd i vejret, og han fik<br />
En af klinikkens fuldt moderne tandlægestole. Foto: Jørgen Lætgaard<br />
arbejde som handicapchauffør. Derudover kunne hovet har vist sig større end forventet. I dag består<br />
klinikken af to fuldt moderne stole med digi<br />
han spise bøffer og chokolade igen. En fornøjelse,<br />
som de fleste tager for givet, men som han havde tale journaler og røntgen samt panoramarøntgen.<br />
måttet undvære i lang tid på grund af de dårlige Indtil videre er det lykkedes at finde finansiering<br />
tænder.<br />
til at øge åbningstiderne fra tre til fem dage om<br />
“Der er nok røget et par ekstra kilo på, efter jeg ugen frem til ultimo december 2015. I mellemtiden<br />
foretager Københavns Tandlægehøjskole eva<br />
fik nye tænder, men jeg vil ikke bytte tilbage”,<br />
lyder det fra Charles.<br />
luering på projektet for at gøre myndighederne<br />
opmærksom på nødvendigheden af arbejdet. Forhåbentlig<br />
kan Tandrødderne fortsætte sit arbejde<br />
Tandrødderne i dag<br />
Tandrødderne er i dag bemandet af 35 frivillige fremadrettet med at hjælpe socialt udsatte tilbage<br />
og en enkelt lønnet daglig leder. Behandlingsbe<br />
til en normal tilværelse.<br />
Jørgen Lætgaard (f. 1938) er uddannet tandlæge fra 1962. Han har haft privat tandklinik<br />
i Bagsværd i 34 år, og han har arbejdet med tandpleje af hjemløse i ti år. Jørgen<br />
er initiativtager til den frivilligt drevne klinik Tandrødderne i Ballerup Kommune,<br />
ligesom han var en af hovedkræfterne bag de frivilligt drevne tandklinikker i Mændenes<br />
Hjem og på Kofoeds Skole i København. Morten Wium Olesen (f. 1982) er cand.mag. i dansk og sprogpsykologi<br />
fra Københavns Universitet og arbejder bl.a. som kommunikationskonsulent i Center for Social og Sundhed i<br />
Ballerup Kommune.<br />
118 TANDRØDDERNE HJÆLPER SOCIALT UDSATTE<br />
AKTIVE ÆLDRE<br />
VELUX FONDEN 119
SOCIALE<br />
PROJEKTER
Kriserådgivning<br />
til landmænd<br />
Af Bodil Irene Jensen<br />
Finanskrisen og dens eftervirkninger har tvunget<br />
landmænd i stort tal til at forlade deres<br />
gårde – og hyppigt landbruget i det hele taget.<br />
Det rammer ofte ekstra hårdt i et erhverv, hvor<br />
hele familien er inddraget, og arbejdsplads og<br />
hjem er det samme. Resultatet har været økonomiske<br />
og menneskelige belastning er, som<br />
socialkonsulenter i DLBR har registreret med<br />
stigende styrke. DLBR er et landsdækkende<br />
netværk bestående af selvstændige rådgivningsvirksomheder<br />
og et fælles viden- og innovationscenter,<br />
Videncentret for Landbrug.<br />
Socialkonsulenterne har sammen med Videncentret<br />
for Landbrug etableret ‘Landbrugets<br />
krisehjælp’ – et tilbud, som takket være Fondenes<br />
støtte kan benyttes gratis af landmænd<br />
over hele landet.<br />
Finanskrisen rammer landmændene<br />
Fem års finanskrise har truet mange landmænd på<br />
levebrødet, og undervejs blev situationen for en<br />
hel del af dem så uholdbar, at de måtte opgive<br />
deres virksomhed og forlade erhvervet. Dette skete<br />
– og sker – typisk i form af et tvangssalg, som<br />
oftest fører til, at familien må forlade hjemmet,<br />
flytte i en anden bolig og måske sende børnene<br />
i en ny skole. Kombineret med den voldsomme<br />
arbejdsindsats, som ofte præger optakten til en<br />
konkurs – hvor man gør alt for at redde bedriften<br />
– lægger hele hændelsesforløbet et kæmpe pres på<br />
både landmanden og hans familie. Det kan føre<br />
til stress, depressioner og i værste fald selvmord.<br />
Et netværk af socialkonsulenter (socialrådgivere)<br />
– ansat af rådgivningsvirksomheder i DLBR over<br />
hele landet – satte sig for at modvirke og forebygge<br />
den truende menneskelige og sociale deroute.<br />
I kraft af deres mangeårige erfaring med rådgivning<br />
af landmænd og deres familier gik de i gang<br />
med at etablere en gratis rådgivning til kriseramte<br />
landmænd. Formålet var på den ene side at hjælpe<br />
dem ud af den akutte krise og forebygge langvarige<br />
sygemeldinger, på den anden side at få dem<br />
videre i nye job og livssituationer.<br />
Hotline, startpakke, erfagrupper<br />
Med ‘Landbrugets krisehjælp’ blev der i april<br />
2012 sat ind på tre fronter:<br />
1. En telefonisk hotline bemandet af en socialkonsulent<br />
alle hverdage 9-12. Henvendelserne<br />
spænder fra lettere problemstillinger til<br />
akut krisehjælp. Nogle brugere har behov for<br />
en kort samtale til at komme videre på, mens<br />
andre skal visiteres til mere omfattende rådgivning<br />
og behandling, fx psykologhjælp.<br />
2. En startpakke med op til fem timers socialrådgivning.<br />
Det kan være i form af personlig<br />
samtale, afklaring af fremtidig forsørgelse,<br />
bisidderhjælp ved samtaler hos kommunen,<br />
hjemmebesøg og lignende. Landmænd bliver<br />
visiteret til startpakken af en socialkonsulent.<br />
VELUX FONDEN har i samfinansiering med<br />
VILLUM FONDEN bevilget 1.332.000 kr. til<br />
projektet ‘Rådgivning til kriseramte landmænd’.<br />
Kendskabet til projekt ‘Landbrugets krisehjælp’ blev<br />
blandt andet udbredt via magasinet ‘For fuld fart ud af<br />
krisen’, som indeholder en række cases.<br />
122 KRISERÅDGIVNING TIL LANDMÆND<br />
SOCIALE PROJEKTER I DANMARK<br />
VELUX FONDEN 123
Der var så dejligt ude på landet – for nogle af de landmandsfamilier, der har nydt godt af ‘Landbrugets krisehjælp’, er det<br />
et endegyldigt overstået kapitel. Men mange af dem er kommet videre med livet. Foto: Gert Skærlund<br />
3. Erfagrupper til kriseramte landmænd, der<br />
ønsker at dele deres problemer og bekymringer<br />
med ligestillede i trygge rammer. Socialkonsulenter<br />
står for opstart af grupperne<br />
og deltager i de første tre møder. Målet er, at<br />
deltagerne – via udveksling af erfaringer og<br />
gensidig sparring – skal opnå redskaber til at<br />
håndtere krisen og komme ud af den.<br />
Afgørende forskel<br />
I maj <strong>2014</strong> blev et repræsentativt udvalg af personer<br />
spurgt, hvordan de har benyttet og oplevet<br />
tilbuddet om krisehjælp. Her var der – trods knap<br />
lægte sår efter konkurser, tvangssalg, økonomisk<br />
smalhans, flytninger m.m. – bred enighed om, at<br />
især startpakke og erfagrupper havde gjort en afgørende<br />
forskel for brugerne og deres vej ud af<br />
krisen. Således havde de oplevet socialkonsulenterne<br />
som professionelle og tillidsvækkende rådgivere<br />
med evne og vilje til at hjælpe videre på en<br />
række områder. Det havde hos mange givet sig<br />
positive udslag i:<br />
• Ny status som lønarbejder (eller pensionist –<br />
måske lidt tidligere end planlagt)<br />
• Afklaret boligsituation – leje af tidligere stuehus<br />
eller bolig i byen<br />
• Planer/tanker om køb af ny bolig<br />
• Genoptagne fritidsaktiviteter, ferier og rejser.<br />
Psykologisk indsigt<br />
En af de hyppigst nævnte gevinster ved forløbet<br />
‘Landbrugets krisehjælp’ er den psykologiske indsigt<br />
i egen situation. Her kan deltagerne se og<br />
forstå sig selv i en sammenhæng og dermed få oplevelsen<br />
af, at de hverken er ‘forkerte’ eller alene.<br />
Derudover nævnes det som betydningsfuldt at<br />
kunne møde ligestillede i erfagrupperne og udveksle<br />
erfaringer, dele oplevelser og få råd fra<br />
hinanden – i et forum, hvor en socialkonsulent er konkurs med en gæld på mere end 14 mio. kr. Det<br />
underviser, proceskonsulent og facilitator.<br />
havde han i starten ikke lyst til at snakke med nogen<br />
om – han var jo en fiasko. Anita pressede ham<br />
Af med vreden<br />
imidlertid til at deltage i en erfagruppe med fire<br />
At netop erfagrupperne fremhæves som værdifulde, andre par i samme situation. Så skete der noget:<br />
er måske bemærkelsesværdigt i et erhverv, hvor “Alle i gruppen har de samme følelser, og det er<br />
følelserne jo ellers ikke er noget, man bærer uden en kæmpe lettelse at komme af med vreden og<br />
på tøjet. For nogle af landmændene skulle der da smerten sammen med dem. Det gør det også lettere<br />
at komme ud blandt andre mennesker”, lyder<br />
også overtalelse til. Det gjaldt således 33-årige<br />
Sune Fitzmaurice Therkelsen. Sammen med sin erfaringen fra Sune Fitzmaurice Therkelsen.<br />
hustru, Anita, blev han i 2012 tvunget til at sælge I dag passer han igen køer som driftsleder på et<br />
parrets kvægbedrift i Himmerland og erklære sig større nordjysk kvægbrug.<br />
Bodil Irene Jensen (f. 1955), cand.jur., advokat og socialformidler. Har gennem mange år som specialkonsulent<br />
ved Videncentret for Landbrug opbygget ekspertviden indenfor social- og familiejura,<br />
ansættelsesret og personskadeerstatning. Som uddannet projektleder har hun stået i spidsen for bl.a.<br />
‘Grøn Omsorg’ med formidling af arbejde i landbruget til udsatte unge og for ‘Landbrugets krisehjælp’.<br />
124 KRISERÅDGIVNING TIL LANDMÆND<br />
SOCIALE PROJEKTER I DANMARK<br />
VELUX FONDEN 125
Som en ballon,<br />
der havde<br />
tabt luften<br />
Af Trine Alette Panton<br />
Place de Bleu opkvalificerer og beskæftiger marginaliserede<br />
indvandrerkvinder gennem design, produktion og salg af<br />
eksklusivt boliginteriør, der forhandles i alle større byer i<br />
Danmark og i stigende grad i udlandet. Projektet skal i perioden<br />
afsøge og identificere den bedst egnede forretningsmodel<br />
med den rette balance mellem kommercialisering og<br />
sikring af det sociale formål.<br />
Place de Bleu kollektion efterår/<br />
vinter <strong>2014</strong>. Foto: Jakob Kirk<br />
VELUX FONDEN har i 2013 bevilget<br />
3.900.000 kr. til Foreningen Qaravane<br />
til den socialøkonomiske virksomhed<br />
Place de Bleu. Formålet<br />
med projektet er at hjælpe Place de<br />
Bleu til økonomisk bæredygtighed<br />
indenfor perioden 2013 til 2016.<br />
Mødet med Place de Bleu<br />
I slutningen af maj måned havde Place de Bleu besøg af Integro,<br />
som er privat aktør i kommunernes beskæftigelsesindsats. I besøget<br />
deltog udover Integro også enkelte indvandrerkvinder. En af<br />
kvinderne – Nadia – var palæstinenser fra Syrien, siden flygtning<br />
i Libanon og nu bosiddende i Danmark. Lige til sidste øjeblik<br />
var det tvivlsomt, om hun kunne deltage i besøget, da hun i flere<br />
måneder havde været i dyb sorg over at have mistet sin søn, som i<br />
det tidlige forår blev likvideret i Beirut. Med hjælp til oversættelse<br />
fra dansk til arabisk blev Nadia og de andre kvinder vist rundt for<br />
at se og opleve Place de Bleu. Da kvinderne siden sad og talte<br />
om mulighederne for at blive tilknyttet Place de Bleu, skete det<br />
magiske; for første gang i mange måneder smilede Nadia og gav<br />
udtryk for, at hun rigtig gerne ville starte hos Place de Bleu efter<br />
sommerferien. Hun ville gerne igen kunne bruge sine hænder og<br />
gøre det, hun er allerbedst til, i et arbejdsfællesskab med andre<br />
kvinder som hende selv.<br />
Place de Bleu blev etableret<br />
i februar 2010 af Foreningen<br />
Qaravane, der har til formål<br />
at arbejde på at fremme beskæftigelsen<br />
af marginaliserede<br />
indvandrerkvinder.<br />
Place de Bleu beskæftiger p.t.:<br />
• 5 kvinder på ordinære vilkår<br />
• 2 kvinder i løntilskud<br />
• 5 kvinder i anden<br />
beskæftigelsesindsats<br />
• 3-4 freelancehæklekoner<br />
og strikkedamer.<br />
Udover bevillingen fra VELUX<br />
FONDEN er Place de Bleu finansieret<br />
gennem salg af produkter<br />
samt ydelser i den kommunale<br />
beskæftigelsesindsats.<br />
126 PLACE DE BLEU<br />
Foto: Emil Monty Freddie<br />
SOCIALE PROJEKTER I DANMARK<br />
VELUX FONDEN<br />
127
52-årige Luo fra Kina fortæller: “Jeg har boet<br />
i Danmark i 23 år. Jeg er skilt og har aldrig<br />
haft et arbejde i Danmark på grund af kroniske<br />
smerter i nakken. Da jeg startede hos Place de<br />
Bleu, var jeg trist, stresset og deprimeret; jeg var<br />
som en ballon, der havde tabt luften. Nu er jeg<br />
fyldt op igen.”<br />
Luos datter, Min Houg, fortæller: “Efter min<br />
mor er startet hos Place de Bleu, behøver jeg ikke<br />
længere at bekymre mig. Tidligere var jeg mor<br />
for min mor, og jeg var altid bange for, hvad<br />
hun kunne finde på. Hun var selvmordstruet.<br />
Nu har mine børn fået en bedstemor, og jeg kan<br />
koncentrere mig om at være mor for mine egne<br />
børn. Det betyder ALVERDEN for min bror og<br />
mig, at vores mor har fundet Place de Bleu.”<br />
Place de Bleu kollektion efterår/vinter <strong>2014</strong>. Foto: Jakob Kirk<br />
Fatima fra Bosnien og Imran fra Kosovo. Foto: Emil Monty Freddie<br />
Håb om fremtiden<br />
Eksemplet favner essensen i Place de Bleus arbejde:<br />
at skabe et fleksibelt arbejdsmarked, som kan rumme<br />
kvinderne, og hvor kvinderne får håbet tilbage<br />
om en fremtid, som de selv er med til at skabe.<br />
Ved at tage udgangspunkt i de håndarbejdskompetencer,<br />
som kvinderne besidder, og som er nedarvet<br />
fra generationer af kvinder, skabes eksklusivt<br />
design i eget navn, der sælges i ’high end’ butikker<br />
fra Reykjavik til Seoul og fra London til Paris.<br />
Desuden samarbejder Place de Bleu med andre designere<br />
og brands. Place de Bleu indgik i 2013 et<br />
spændende samarbejde med bl.a. Mads Nørgaard,<br />
som kvinderne syede quiltede tæpper til af rester<br />
fra hans ikoniske T-shirts. Og den berømte billedkunstner<br />
Erik A. Frandsen bestilte hæklerier ‘en<br />
masse’, der i august indgik i hans fine udstilling hos<br />
Galleri Mikael Andersen i Bredgade, København.<br />
Kunsten at balancere<br />
Det er en udfordring at skabe en kommerciel<br />
succes i et marked, der er så konkurrencepræget<br />
som design og boliginteriør. Dette skyldes, dels<br />
at produktionen er lokaliseret i København under<br />
danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår, og dels at<br />
medarbejderne i dette tilfælde er ramt af skrantende<br />
helbred, traumer på krop og sjæl, manglende<br />
danskkundskaber og sociale problemer i<br />
øvrigt. Place de Bleu forsøger at afhjælpe disse<br />
udfordringer med en stigende grad af professionalisering,<br />
som betyder, at alle processer fra drift<br />
til produktion og salg gennemgås med henblik på<br />
optimering og dokumentation. Et eksempel på<br />
dette er at anvende piktogrammer, når det danske<br />
sprog forekommer svært. Ligeledes er det svært at<br />
foretage tidsmålinger i en kultur, hvor man hjælper<br />
hinanden, så snart produktionslederen vender<br />
ryggen til. Derfor måles produktiviteten samlet på formål: at hjælpe marginaliserede indvandrerkvinder<br />
ind på arbejdsmarkedet. For en socialøkono<br />
ugebasis. Når ryggen værker, eller triste minder<br />
gør blikket fjernt, indføres der ikke akkordarbejde,<br />
men man lægger lidt på prisen.<br />
tater og effekter helst kunne omsættes til kvantifimisk<br />
virksomhed som Place de Bleu skal alle resulcerbare<br />
størrelser i form af omsætning eller antal<br />
Social og økonomisk værdiskabelse<br />
fuldtidsbeskæftigede. Men hvordan værdisætter<br />
En god portion stædighed og vilje er ikke at kimse man betydningen af at komme ud af sin isolation,<br />
ad. For selvom økonomisk bæredygtighed er et oplevelsen af at kunne bidrage til værdiskabelse,<br />
mål for Place de Bleu, er de kommercielle aktiviteter<br />
fortsat mere et middel til at nå det egentlige af, at mor har det godt<br />
selvom det ikke er på fuld tid, den afledte effekt<br />
Trine Alette Panton er daglig leder af den socialøkonomiske virksomhed Place de Bleu. Hun er uddannet<br />
cand.scient. i kulturgeografi fra Københavns Universitet og har tillægsuddannelse i retorik, kommunikation<br />
og formidling fra Aarhus Universitet. Trine har en baggrund som chefkonsulent hos Teknologisk<br />
Institut med analyser af erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kompetenceudvikling.<br />
128 PLACE DE BLEU<br />
SOCIALE PROJEKTER I DANMARK<br />
VELUX FONDEN 129
Grønlandske børn og unge tager<br />
Tigerspring<br />
med ny teknologi<br />
Af Laust Løgstrup<br />
IPad’en bruges også udenfor skolen. Foto: Inooraq Dahl<br />
Alle skoleelever og lærere i Qeqqata Kommu-<br />
ud til resten af verdenen. Igennem årtusinder har<br />
nia og Kommune Kujalleq modtager iPads.<br />
den grønlandske befolkning dermed været mere<br />
Det svarer til 30 % af alle grønlandske skole-<br />
isoleret end nabolandene i Europa og Nordame<br />
elever. Alle klasseværelserne i de to kommu-<br />
rika. IT giver derimod mulighed for, at verdenen<br />
ner udstyres med en interaktiv projektor og et<br />
åbnes op for Grønland. I slutningen af det sidste<br />
whiteboard, hvorved lærernes forberedelse og<br />
årtusinde kom fjernsynet og dermed den globale<br />
elevernes produktioner kan vises trådløst for<br />
verden ind i stuerne. I det nye årtusinde er det<br />
hele klassen. I alle byerne og bygderne opsæt-<br />
internettet, der ikke blot bringer den omliggende<br />
tes wi-fi, så eleverne kan komme på internettet<br />
verden til de grønlandske hjem, men også giver<br />
udenfor skolen og kobles direkte op på sko-<br />
mulighed for, at den enkelte borger kan finde de<br />
lernes servere. Endelig udleveres der sæt på<br />
informationer om verdenen, som borgeren måt<br />
ti iPads til alle daginstitutioner, og IT bliver<br />
te ønske. Med internettet er verdenen åbnet for<br />
derved en naturlig del af alle børnenes liv.<br />
Grønland, og vi kan med nogle få tryk på en computer,<br />
mobiltelefon eller tablet komme derhen,<br />
Verden åbner sig for Grønland med IT<br />
hvor vi gerne vil.<br />
IT er som skabt til Grønland. Der lever kun 56.000<br />
mennesker på verdens største ø med 2700 km fra<br />
Søkablet baner vejen for internettet<br />
nord til syd og 1000 km fra øst til vest. Der er<br />
I 2009 kom der turbo på internettet til Grøn<br />
ingen vejforbindelser mellem de 17 grønlandske<br />
land, da et søkabel via Canada i vest og Island i<br />
VILLUM FONDEN har i 2013 bevilget<br />
17.000.000 kr. til projektet ‘iPads i folkeskolen<br />
og daginstitutionerne – et IT-tigerspring<br />
i Grønland’.<br />
Skoleelev får udleveret iPad. Foto: Else Finne<br />
byer og 60 bygder, og der er langt til befolkningsrige<br />
områder i nabolandene. De få mennesker og<br />
store afstande betyder dyre og tidskrævende rejser<br />
med fly og skib mellem byer og bygder samt<br />
øst forbandt Grønland med resten af verdenen.<br />
Med iPads til alle skoleelever og lærere vil de to<br />
kommuner Qeqqata og Kujalleq tage et tigerspring<br />
med IT i undervisningen. Hidtil har de<br />
130 GRØNLANDSKE BØRN OG UNGE TAGER TIGERSPRING MED NY TEKNOLOGI<br />
SOCIALE PROJEKTER I UDLANDET<br />
VILLUM FONDEN 131
IPad’en er ikke bare et individuelt værktøj i skolen. Foto: Jacob N. Storch<br />
grønlandske skolebørn måttet leve med, at IT var<br />
en særlig begivenhed, når man en gang eller et par<br />
gange om ugen fik adgang til IT-lokalet på skolen.<br />
Selv om en fremsynet landstingsforordning<br />
fra 2002 anviser, at IT skal være en del af og et<br />
redskab i undervisningen i alle fag og fagområder,<br />
så har det ikke i praksis kunnet lade sig gøre.<br />
Med en iPad med internetadgang i skoletasken til<br />
hver skoleelev kan eleven hurtigt og nemt finde<br />
oplysninger på internettet ude i verdenen, som<br />
undervisningen lægger op til. Digitale redskaber<br />
som tekst- og regneprogrammer, kamera, film og<br />
lydoptagelser er tilsvarende lige ved hånden. IT er<br />
ved at blive et redskab og en naturlig del af undervisningen.<br />
Det gør undervisningen og folkeskolen<br />
interessant, levende og global.<br />
Det er ikke kun selve undervisningen, der er under<br />
udvikling i iPad-projektet. Administrationens<br />
arbejde og skole-hjem-samarbejdet forbedres<br />
også. Med IT i alle klasselokaler registreres fravær<br />
øjeblikkeligt, hvilket via SMS- og mailbeskeder<br />
gør den enkelte elev og forældre opmærksom<br />
på fraværet. Vel at mærke uden at læreren skal<br />
bruge særskilt tid herpå i timerne. Skole-hjemsamarbejdet<br />
forbedres yderligere, når elevens undervisningsplaner,<br />
lektier, status på afleveringer,<br />
standpunkter m.m. bliver tilgængelig for elevens<br />
forældre, der hjemmefra via iPad’en og wi-fi har<br />
adgang til skolens database. Forældrene bliver<br />
derved knyttet tættere til skolen.<br />
Enkelhed, tilgængelighed og lighed<br />
iPad-projektet er kendetegnende ved enkelhed,<br />
tilgængelighed og lighed. ‘Enkelhed’, fordi det er<br />
det samme udstyr alle steder og i hele kommunen.<br />
Tidligere blev der købt lidt udstyr det ene år og så<br />
noget andet det næste år. For især ældre lærere har<br />
det medført afstandtagen til IT. Nu har alle samme<br />
type iPad, og den samme projektor er tilgængelig<br />
i alle klasseværelser. Med mange isolerede<br />
samfund i Grønland på under 100 indbyggere er<br />
enkelhed afgørende, fordi der ikke lige er en ITtekniker<br />
i bygden. ‘Tilgængelighed’, fordi i Pad’en<br />
er til rådighed for alle og klar med det samme og<br />
ikke efter flere minutters opstart i et fjernt ITlokale.<br />
‘Lighed’, fordi det nu ikke kun er børn i<br />
de bedrestillede familier, som får adgang til IT og<br />
internettet både i og udenfor skolen. Alle børn<br />
bliver fortrolige med IT i en tidlig alder uanset forældrenes økonomiske<br />
muligheder, idet børnene bliver introduceret hertil i daginstitutionerne.<br />
IT’s betydning for et bæredygtigt Grønland<br />
iPad-projektet er født i Qeqqata Kommunias bæredygtighedsprojekt, idet<br />
kommunen har en vision om at være bæredygtig i 2020. Hvis målet skal<br />
nås, er det afgørende, at nye generationer tager større ansvar for samfundets<br />
udvikling. Med adgang til verdenen og et IT-integreret uddannelsessystem<br />
skal de nye generationer gerne blive kritiske borgere, der alle vil<br />
deltage i den demokratiske proces omkring udviklingen af Grønland. I<br />
de senere år er det blevet mere og mere klart, at et mere økonomisk selvbårent<br />
Grønland fordrer udnyttelse af landets mange råstoffer i undergrunden.<br />
Men det er også en udvikling, der fordrer, at man kritisk kan<br />
forholde sig til og stille krav til de internationale olie- og minekoncerner.<br />
Grønland bliver mere og mere en del af den globale verden på godt og<br />
ondt. iPad-projektet skal være med til at gøre Grønland bedre rustet til<br />
denne udvikling.<br />
iPads bliver flittigt brugt af<br />
børn i daginstitutioner. Her<br />
fra en institution i bygden<br />
Atammik. Foto: Ann Stephens<br />
Laust Løgstrup (f. 1971), cand.oecon. fra Aarhus Universitet og MA i socialantropologi fra University<br />
of Sussex, arbejder som vice direktør i Qeqqata Kommunia i Grønland. Han har 15 års erfaring<br />
med projektledelse i Grønland og er ansvarlig for Qeqqata Kommunias bæredygtighedsprojekt 2020.<br />
132 GRØNLANDSKE BØRN OG UNGE TAGER TIGERSPRING MED NY TEKNOLOGI<br />
SOCIALE PROJEKTER I UDLANDET<br />
VILLUM FONDEN 133
The VELUX<br />
Scholarship<br />
Programme<br />
VILLUM FONDEN bevilgede i 2011 14.412.000 kr. til<br />
The VELUX Scholar ship Programme. Bevillingen er<br />
givet til et stipendieprogram for 300 talentfulde, unge<br />
studerende fra Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Ungarn,<br />
Bulgarien og Rumænien, som alle er økonomisk og<br />
socialt mindre bemidlede.<br />
Af Niels Egelund og Ildikó Antal<br />
Projektet involverer deltagere på IBA (International<br />
Business Academy) og KEA (Københavns<br />
Erhvervsakademi) indenfor undervisning,<br />
administration og ledelse. De studerende<br />
får mulighed for at deltage i undervisningen<br />
på en videregående uddannelsesinstitution i<br />
Danmark i et til to semestre. Målsætningen er,<br />
at de studerende gennem et sådant ophold får<br />
tilført helt nye internationale kompetencer til<br />
deres igangværende uddannelse, som de kan<br />
anvende i deres fremtidige karrierer og i deres<br />
tilknytning til arbejdsmarkedet.<br />
Baggrund<br />
Da muren faldt i 1989, blev det indledningen til<br />
en lang periode med store samfundsmæssige omvæltninger<br />
i de tidligere sovjetisk dominerede østog<br />
centraleuropæiske lande. Politisk har man bevæget<br />
sig fra diktaturlignende etpartisystemer til<br />
relativt velfungerende demokratiske styreformer.<br />
Økonomisk er planøkonomien meget hurtigt blevet<br />
afløst af en markedsøkonomi. Dette har resulteret<br />
i, at mange af de tidligere statsejede virksomheder<br />
ikke overlevede, og at de måtte dreje<br />
nøglen om med stor arbejdsløshed og fattigdom<br />
til følge.<br />
Fundamentet for et velfungerende samfund – infrastruktur,<br />
sundhedsvæsen og uddannelsessystem<br />
– var også meget nedslidt og utidssvarende<br />
set med vestlige øjne. Heldigvis så vesteuropæiske<br />
virksomheder på et tidligt tidspunkt masser af<br />
muligheder i disse lande. I første omgang drejede<br />
det sig om produktionssteder, hvor arbejdslønnen<br />
var væsentligt lavere end i fx Danmark, og i et<br />
længere perspektiv også muligheden for nye afsætningsmarkeder<br />
for virksomhedernes produkter.<br />
En række af danske virksomheder var tidligt<br />
med i denne proces, som ultimativt førte til, at<br />
mange af landene i 2004 og 2007 blev medlemmer<br />
af EU med afsæt i den aftale, der blev indgået<br />
i København i december 2002.<br />
VELUX Scholarship-programmet<br />
Det er de unge generationer i de berørte lande,<br />
der for alvor skal fortsætte og fuldende den integrationsproces,<br />
som blev påbegyndt for mere end<br />
20 år siden. De har brug for optimale muligheder<br />
for at få et bredere udsyn, international erfaring,<br />
relationer og netværk, viden og kompetencer og<br />
ikke mindst sproglige færdigheder – ligesom også<br />
unge danskere har. Forskellen er blot, at mange<br />
danske studerende har de økonomiske og sociale<br />
forudsætninger for at få sådanne internationale<br />
oplevelser. Det har mange unge fra Øst- og<br />
Central europa ikke.<br />
VELUX Scholarship-programmets fornemmeste<br />
opgave er at gøre det muligt for nogle af disse<br />
unge studerende at leve og studere i Danmark.<br />
Det er en chance, som de ellers på grund af vanskelige<br />
økonomiske og sociale forhold aldrig ville<br />
få. På denne måde opnår de nyttige erfaringer,<br />
som de kan bringe med tilbage til hjemlandet,<br />
både til gavn for deres egen karriere og som et<br />
bidrag til udviklingen af det samfund, de er en<br />
del af.<br />
IBA’s omfattende opgave<br />
Grundlæggende er det naturligvis en taknemmelig<br />
opgave at rejse ud i verden med et tilbud<br />
som dette. Men det kræver et stort og omfattende<br />
benarbejde at få løbet projektet i gang af skolen<br />
bag, og det er afgørende at have seriøse samarbejdspartnere<br />
i de involverede lande. Partnerne<br />
skal også se det som en mulighed for deres institutioners<br />
udvikling. Derfor har masser af besøgsaktiviteter,<br />
workshops og udveksling på tværs af<br />
134 THE VELUX SCHOLARSHIP PROGRAMME<br />
SOCIALE PROJEKTER I UDLANDET<br />
VILLUM FONDEN 135
landegrænser været en nødvendig del af programmets<br />
udviklingsaktiviteter.<br />
Landenes administrative traditioner er meget forskellige<br />
fra danske forhold. Det gør det vanskeligt<br />
at sikre, at det er de rigtige studerende, der<br />
kommer gennem nåleøjet og får chancen. Der kan<br />
også være en vis skepsis i begyndelsen – tilbuddet<br />
er næsten for godt til at være sandt. Hertil<br />
kommer den sproglige dimension, som altid er en<br />
udfordring. Et godt udbytte af et studieophold er<br />
betinget af, at man sprogligt kan følge undervisningen.<br />
Og i mange tilfælde er det i sagens natur<br />
ikke de dårligst socialt stillede, der som udgangspunkt<br />
har de stærkeste sproglige kompetencer.<br />
Midtvejsevaluering<br />
Projektet har været gennem en midtvejsevaluering,<br />
som er gennemført af et hollandsk universitet med<br />
erfaringer i internationale projekter. Evalueringen<br />
viser, at de studerende er meget glade og tilfredse<br />
med forløbet, og at de føler, at de både fagligt og<br />
personligt har fået et stort udbytte af opholdene.<br />
Flere udtrykker, at det har været ‘a life-changing experience,<br />
unlocking potential and opening opportunities’.<br />
Bedre kan det næsten ikke udtrykkes.<br />
En af de studerende, Otilia Barbuta fra Rumænien,<br />
har skrevet om sine oplevelser i IBA’s magasin<br />
‘Brainbreak’. Hun kendte ikke meget til<br />
Danmark, før hun tog af sted – hun vidste, at det<br />
er det lykkeligste land i verden, og at vi vandt det<br />
internationale Melodi Grand Prix i 2013. Otilia<br />
oplevede hurtigt Danmark som et utroligt velfungerende<br />
land, hvor de studerende har meget<br />
Otilia Barbuta har haft stort uddannelsesmæssigt<br />
udbytte af opholdet i Danmark. Foto: Gudmundur<br />
Runar Kristjansson<br />
gode forhold i deres studietid. Den danske undervisningsform<br />
er helt forskellig fra den, hun kender. Afstanden<br />
til lærerne er meget lille, undervisningen bygger<br />
mere på dialog, end hun er vant til, og det var eksempelvis<br />
meget overraskende for hende, at computere indgik som<br />
en integreret del af undervisningen. Hun føler selv, at hun<br />
har udviklet sig meget fagligt med færdigheder og kompetencer,<br />
hun kan bære med sig fremover.<br />
Når man beder Otilia vurdere, hvad der har været det allervigtigste,<br />
hun har fået med sig, kommer svaret prompte<br />
og uden tøven. Hun har oplevet at være en del af et uddannelsesmiljø,<br />
som har givet hende et internationalt perspektiv<br />
og erfaringer, som hun aldrig kunne have fået på sit<br />
universitet i Rumænien. Dette involverer også et nyt internationalt<br />
netværk, som hun vil udnytte både privat og professionelt<br />
fremover. Til allersidst får hun også givet et lille<br />
spark til os danskere. “I er slet ikke klar over, hvor godt og<br />
privilegeret et samfund I er en del af”, slutter Otilia.<br />
Niels Egelund (f. 1953) er rektor<br />
for IBA, International Business<br />
Academy, i Kolding. Siden 1991<br />
har institutionen haft fokus på<br />
at bringe et internationalt perspektiv ind i uddannelserne<br />
gennem udveksling af studerende, praktikophold i udlandet,<br />
undervisning på fremmedsprog og opbygning af et internationalt<br />
studiemiljø. Akademiet arbejder tæt sammen<br />
med to engelske universiteter – Coventry og London South<br />
Bank. Ildikó Antal (f. 1981) er international koordinator<br />
på IBA. Hun har hele verden som arbejdsplads og er den<br />
ansvarlige for VELUX-projektet. Hun har en rumænsk/ungarsk<br />
baggrund og er uddannet på IBA og SDU. Hendes<br />
kandidatafhandling omhandlede internationalisering af<br />
de videregående uddannelser. Projektet har haft stor nytte<br />
af hendes internationale erfaring og indgående kendskab til<br />
de involverede landes kultur og sprog.<br />
136 THE VELUX SCHOLARSHIP PROGRAMME<br />
SOCIALE PROJEKTER I UDLANDET<br />
VILLUM FONDEN 137
KULTUR
Et helt nyt<br />
Moesgaard<br />
Museum<br />
Af Jan Skamby Madsen<br />
Opførelsen af et nyt kulturhistorisk museum fra bunden er<br />
det første af sin slags igennem mange år. Danmark har fået<br />
et helt nyt Moesgaard Museum. Tilbygninger til bestående<br />
museer og nybygninger i forbindelse med spektakulære fund<br />
har set dagens lys, men ellers har de kulturhistoriske museer<br />
været henvist til gamle og ofte fredede bygninger, hvor udstillinger<br />
måtte skabes ud fra de givne forhold. At skabe nye<br />
rum til fremvisning af samlingerne har været kunstmuseernes<br />
privilegium.<br />
Moesgaard Museums historie<br />
Moesgaard Museums historie begynder den 29. januar 1861 med<br />
dannelsen af ‘Selskabet for den historisk antikvariske Samling i<br />
Aarhus’. Med Samlingens placering i lokaler på byens rådhus nær<br />
torv og domkirke fik man såvel byens borgere i tale efter søndagens<br />
kirkegang som oplandets bønder på torvedagene. Året 1949<br />
blev et vendepunkt i museets historie gennem ansættelsen af professor<br />
P.V. Glob som dets første faglige leder. Ved en byrådsbeslutning<br />
blev der bevilget midler til oprettelse af et professorat i<br />
forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet med den klausul,<br />
at professoren samtidig skulle være den faglige leder af museet.<br />
Gennem denne ordning blev to af museets gamle drømme opfyldt:<br />
faglig ledelse og nær tilknytning til universitetet. Med Globs<br />
ansættelse startede en rivende udvikling af det gamle museum, og<br />
det var også Glob, der så mulighederne i at flytte museet til herregården<br />
Moesgaard syd for Aarhus. Moesgaard Museum åbnede<br />
for publikum i september 1970.<br />
Den oprindelige museumsbygning.<br />
Photo: Jens Lindhe<br />
Jan Skamby Madsen (f. 1947) er uddannet arkæolog<br />
fra Aarhus Universitet. Blev i 1980 ansat som museumsinspektør<br />
ved Vikingeskibshallen i Roskilde og<br />
udnævnt til direktør for museet i 1983. Tiltrådte stillingen<br />
som direktør for Moesgaard Museum i 1996.<br />
Visionerne for museets udstillinger<br />
I 1997 påbegyndte museum og universitet en langtidsplanlægning<br />
af forholdene på Moesgaard. Museet ville gerne opføre en ny stor<br />
udstillingsbygning til erstatning for de utidssvarende udstillingslokaler<br />
i herregårdens gamle længer. Det blev aftalt at arbejde frem<br />
mod opførelsen af en ca. 16.000 kvm stor udstillingsbygning,<br />
som udover udstillinger og øvrige publikumsfaciliteter også skulle<br />
rumme museets etnografiske afdeling og formidlingsafdelingen<br />
samt en række lokaler, der skulle være fællesarealer for universitet<br />
og museum. De lokaler, der i den forbindelse blev ledige på<br />
VELUX FONDEN og VILLUM<br />
FONDEN har samlet bevilget<br />
144.000.000 kr. fra 2006-2013 til<br />
opførelsen af en ny udstillingsbygning<br />
til Moesgaard Museum.<br />
140 ET HELT NYT MOESGAARD MUSEUM<br />
KULTUR<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 141
Den nye bygnings facade mod vest med hovedindgangen. Photo: Jens Lindhe<br />
Moesgaard – hovedsagelig de gamle udstillingslokaler – kunne så<br />
ombygges til brug for universitetet, der manglede plads til undervisningslokaler,<br />
studenterfaciliteter og kontorer.<br />
Den nye udstillingsbygning, Herregården Moesgaard og i baggrunden Aarhus Havn. Photo: LM Luftfoto<br />
Den nye udstillingsbygning bliver skabt<br />
I april 2005 blev der udskrevet en indbudt projektkonkurrence på<br />
den nye udstillingsbygning. Bag udskrivningen af konkurrencen<br />
stod Moesgaard Museum i samarbejde med Aarhus Universitet<br />
samt Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. Formålet<br />
med konkurrencen var at få forslag til udformningen af et nyt<br />
museum for arkæologi og etnografi, som skulle indpasses på et<br />
areal nord for herregårdsanlægget. De forskellige krav til den nye<br />
bygning var nedfældet i et omfattende konkurrenceprogram, og<br />
udover at redegøre for den nye bygnings funktionalitet blev de<br />
indbudte arkitekter bedt om specielt at behandle nybyggeriets placering<br />
og relation til det omgivende landskab. Moesgård Museum<br />
142 ET HELT NYT MOESGAARD MUSEUM<br />
KULTUR<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 143
Museumsfoyeren med skifergulv og beklædning af vægge og lofter med asketræ. Photo: Jens Lindhe<br />
Udsigten fra taget mod syd. Photo: Jens Lindhe<br />
med omliggende terræn udgør et sjældent velbevaret og rigt kulturmiljø<br />
med mange synlige fortidsminder i form af gravanlæg fra forskellige oldtidsperioder<br />
og marksystemer fra jernalder og middelalder.<br />
Det blev forslaget fra Henning Larsens Architects og landskabsarkitekterne<br />
på Kristine Jensens Tegnestue, der vandt projektkonkurrencen. I<br />
projektet var museets tagflade, som dækkes med græs, løftet direkte op<br />
af terrænet, så siderne er åbne for dagslyset. I dommerkomitéens betænkning<br />
fik det følgende udlægning: “Forslagets væsentligste kvalitet ligger i<br />
grundkonceptet og den arkitektoniske fabulering over hovedtemaet. I forslaget<br />
er det lykkedes at berige den enkle, stærke terrænudformning med<br />
udsnit, udskæringer m.v., der gør en varieret udnyttelse af rumligheden<br />
under den grønne tagflade mulig. I forhold til andre forslag, der opererer<br />
med, at museet er indbygget i terrænet, er der her tale om en befriende<br />
luftighed i de indre rumdannelser og deres kontakt til det fri”.<br />
I januar 2011 gik jordarbejderne i gang, og i september 2013 blev den<br />
færdige bygning afleveret til museet. Umiddelbart herefter påbegyndtes<br />
opbygningen af de nye udstillinger, og den 10. oktober <strong>2014</strong> deltog Hendes<br />
Majestæt Dronningen i åbningen af den nye museumsbygning.<br />
144 ET HELT NYT MOESGAARD MUSEUM<br />
KULTUR<br />
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 145
I denne artikel redegør museumsdirektør Thomas<br />
Bloch Ravn for de mange vigtige initiativer,<br />
som har muliggjort projektet ‘Danmarks<br />
middelalderbyer – arkæologi og historie’.<br />
Projekt Middelalderbyen<br />
Projekt Middelalderbyen blev i 1977 iværksat for<br />
at øge den sparsomme viden om de danske byers<br />
alder og tidlige topografiske udvikling. Historikere<br />
og arkæologer arbejdede tæt sammen for at<br />
gøre status over den tilgængelige viden og finde<br />
metoder til at rationalisere og effektivisere det arkæologiske<br />
arbejde i danske købstæder med rødder<br />
tilbage til middelalderen. Der blev udvalgt ti byer,<br />
som blev anset for repræsentative, og i perioden<br />
1985-1992 udkom monografier om Ribe, Køge,<br />
Næstved, Viborg, Odense og Svendborg, og materialet<br />
om Aalborg blev nyttiggjort i værket Aalborgs<br />
Historie. Desværre er materialet fra Horsens,<br />
Roskilde og Aarhus ikke blevet anvendt til publikationer<br />
i større omfang, ligesom den planlagte sammenfatning<br />
af projektet aldrig er blevet realiseret.<br />
I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 4.343.150 kr til<br />
realisering af projektet ‘Danmarks middelalderbyer<br />
– arkæologi og historie’. Projektet afrunder<br />
det landsdækkende projekt om middelalderbyen,<br />
som blev iværksat af fhv. rigsantikvar, dr.phil. Olaf<br />
Olsen tilbage i 1977, mens han endnu var professor<br />
ved Aarhus Universitet.<br />
Middelalderens<br />
byer i Danmark<br />
Af Thomas Bloch Ravn<br />
Digitale hulkort og middelalderbogen<br />
Da Aarhus Byråd i 2011 besluttede, at Aarhus Bymuseum<br />
skulle nedlægges, og opgaven som lokalmuseum<br />
for Aarhus overdrages til Den Gamle By,<br />
var færdiggørelsen af bogen om Aarhus i middelalderen<br />
en af de ting, vi gerne så afsluttet, mens<br />
tid var. Endvidere opstod den tanke at gøre de<br />
indsamlede skriftlige kilder fra alle ti byer tilgængelige<br />
i en databasestruktureret webpræsentation på<br />
baggrund af hulkortene fra dengang. Endelig kom<br />
også et sammenfattende værk om middelalderbyen<br />
i Danmark på ønskesedlen.<br />
I juni 2013 blev projektets to første dele publiceret,<br />
nemlig det digitaliserede grundmateriale og<br />
bogen om Aarhus. Bogen Middelalderbyen Aarhus<br />
Et eksempel på hulkort fra Projekt Middel alderbyen,<br />
som nu er digitaliseret og søgbart på www.byhistorie.<br />
dk. Hulkortet refererer til den ældst kendte historiske<br />
kilde, der omtaler Aarhus i 948.<br />
146 MIDDELALDERENS BYER I DANMARK<br />
KULTUR<br />
VELUX FONDEN 147
Museumsinspektør Connie<br />
Jantzen sammen med sin<br />
gamle lærer, fhv. rigsantikvar<br />
Olaf Olsen, ved præsentationen<br />
i Den Gamle By af bogen<br />
Middelalderbyen Aarhus.<br />
Foto: Den Gamle By<br />
er skrevet af museumsinspektør, cand.mag. Connie Jantzen i samarbejde<br />
med middelalderarkæolog, cand.mag. Karin Poulsen. Den er skåret over<br />
samme læst som de tidligere udgivelser i serien, og fokus er først og fremmest<br />
på de topografiske forhold og byens fysiske udvikling og dermed de<br />
kræfter, der har styret denne: handel, økonomi, landskabsforhold, vandveje,<br />
bebyggelsesmønstre og offentlige institutioner.<br />
Det historiske og nu digitaliserede grundmateriale fra alle projektets ti byer<br />
består af hulkort med fotokopier af tekster, der er fundet ved gennemgang<br />
af en omfattende mængde arkivalier og historisk litteratur. Godt 6.000 hulkort<br />
er indscannet og digitaliseret, og materialet er gjort tilgængeligt og<br />
søgbart på Dansk Center for By histories hjemmeside, byhistorie.dk, som<br />
årligt har omkring 90.000 unikke brugere. Den digitale publicering sikrer<br />
en bedre udnyttelse af materialet, fordi flere end tidligere får mulighed for<br />
at benytte samlingen i samlet form. Forhåbentligt vil digitaliseringen betyde,<br />
at samlingen fortsat vil udgøre et væsentligt grundlag for forskning og<br />
nye publikationer. Erfaringen har nemlig vist, at kildesamlingen også kan<br />
anvendes til socialtopografiske undersøgelser og til at sammenligne træk af<br />
købstædernes historie. Denne del af projektet er udført af cand.mag. Lars<br />
Kjær under ledelse af den tidligere leder af Dansk Center for Byhistorie,<br />
nuværende stadsarkivar Søren Bitsch Christensen.<br />
Samlebindet om middelalderens byhistorie<br />
Projektets tredje og afsluttende del er samlebindet<br />
om de danske byer i middelalderen. Bogen<br />
skrives i fællesskab af historieprofessor, dr.phil.<br />
Bjørn Poulsen og pensioneret lektor i middelalderarkæologi<br />
Hans Krongaard Kristensen, begge<br />
fra Aarhus Universitet. Den skrives på grundlag<br />
af Projekt Middelalderbyens indvundne viden og<br />
senere arkæologiske og historiske forskningsresultater.<br />
Bogen bliver dermed den første samlede,<br />
forskningsbaserede danske fremstilling af middelalderens<br />
byhistorie. Som sådan vil bogen være af<br />
værdi for alle historiske og middelalderarkæologiske<br />
forskningsmiljøer, herunder landets kulturhistoriske<br />
museer, og for den interesserede offentlighed<br />
i bred forstand. Mere specifikt vil værket<br />
være relevant for byplanlæggere og kommunale<br />
forvaltninger i deres varetagelse af middelalderlige<br />
kulturmiljøer og kulturværdier. Bogen bliver<br />
både en afrunding af Projekt Middelalderbyen og<br />
en selvstændig monografi om emnet. Derudover<br />
kunne man håbe, at publikationen vil inspirere til<br />
en opfølgning for de senere perioders vedkommende,<br />
således at Danmark kan få den samlede<br />
byhistorie, som har været på den historiske ønskeseddel<br />
gennem flere år. Bogen planlægges udgivet<br />
i løbet af 2015.<br />
Thomas Bloch Ravn (f. 1954), mag.art.<br />
i historie og museumsdirektør ved Den<br />
Gamle By. Siden 2001 bestyrelsesformand<br />
for Dansk Center for Byhistorie og fra<br />
2002 adjungeret lektor i historie ved Aarhus Universitet.<br />
Har bl.a. publiceret bøger og artikler om<br />
byhistorie og håndværkerlaug.<br />
Arkæologer udgraver rester af en bygrøft fra omkring<br />
800. Grøften stammer fra et tidligt befæstningsanlæg,<br />
der blev fundet under befæstningsvolden,<br />
som blev anlagt omkring Aarhus i begyndelsen<br />
af 900-tallet. Foto: Den Gamle By<br />
148 MIDDELALDERENS BYER I DANMARK<br />
KULTUR<br />
VELUX FONDEN 149
MILJØ OG<br />
BÆREDYGTIGHED
Øle Å<br />
Naturen på ret kurs<br />
Af Jørgen Bo Larsen,<br />
Karsten Raulund-Rasmussen,<br />
Kaj Sand Jensen,<br />
Lars Baastrup Spohr og<br />
Jonas Morsing<br />
Det danske landskab er blandt de mest intensivt udnyttede i verden.<br />
Mere end 60 % af landarealet er under plov, og den naturlige<br />
artsrige løvskov er trængt. Derfor diskuterer vi, hvordan man skal<br />
gribe naturforvaltningen an for at opnå en rigere og mere spændende<br />
natur. Vi har set genslyngning af åer, retablering af søer og<br />
skovrejsning. Men hvad skal der til for at fremme biodiversiteten og<br />
naturoplevelsen, og hvordan skal vi restaurere skov- og vandløbssystemer<br />
for at bringe forstyrrede naturområder på ret kurs og sikre<br />
naturlig udvikling Det er, hvad projektet Øle Å handler om.<br />
Åens kamp mod granerne<br />
På Midtbornholm breder et stort sammenhængende skovområde sig fra<br />
Almindingen til Paradisbakkerne. Der er kun lidt beboelse, og meget<br />
lidt af arealet har været under plov. Området blev tidligere brugt til fælles<br />
græsning, som skabte Højlyngen i 1600- og 1700-tallet. Op gennem<br />
1800-tallet blev store områder tilplantet og fremstår nu som produktionsskov<br />
af rødgran med en mørk, tør og bar skovbund. Spredt mellem<br />
skovene ligger imidlertid spændende naturområder såsom Ekko dalen,<br />
Bastemosen og ikke mindst vådområdet Ølene, hvor Øle Å udspringer.<br />
Øle Å fremtræder som et af Danmarks eneste ‘bjergvandløb’. Åen løber<br />
naturligt og smukt slyngende nedover klipper og sten med vekslende<br />
stryg og høller, og dens fysiske variation har ikke sin lige i det øvrige<br />
Danmark. Vandløbet er 22 km og Bornholms længste. En tur på stien<br />
langs Øle Ås øvre løb er en spændende rejse gennem små moser, heder<br />
og våde pletter tæt på åen med en vegetation, som forandrer sig med<br />
fugtigheden, lyset og surheden af det fremsivende vand fra skrænterne.<br />
Men åen er også stærkt præget af den tætte, plantede granskov, der står<br />
klinet op til åen og giver landskabet en mørk og indeklemt karakter.<br />
Granerne har andre uheldige egenskaber. De fanger meget af nedbøren<br />
i kronerne og øger dermed fordampningen, så vandtilførslen til åen bliver<br />
tilsvarende lavere. Hermed øges risikoen for, at åen tørrer ud i tørre<br />
somre – et velkendt problem for bornholmske vandløb. Grannåle er også<br />
dårlig føde for smådyrene i vandløbet sammenlignet med blade fra hjemmehørende<br />
løvtræer.<br />
Øle Å har store landskabelige værdier og store uudnyttede potentialer.<br />
Der er samtidig stor naturinteresse på Bornholm og opbakning til at<br />
forbedre øens naturgrundlag efter årtiers ubrudt tilbagegang.<br />
VILLUM FONDEN har i 2013 bevilget<br />
5.000.000 kr til forskningsprojektet<br />
‘Økologisk restaurering<br />
af øvre Øle Å og omliggende<br />
landskab’. Projektet gennemføres<br />
i perioden 2013 til 2018 i et<br />
samarbejde på Københavns Universitet<br />
mellem Biologisk Institut<br />
og Institut for Geo videnskab og<br />
Naturforvaltning. Projektet har<br />
til formål at gennemføre en økologisk<br />
restaurering langs Øle Å<br />
og samtidigt udvikle og benytte<br />
videnskabe lige metoder til at beskrive<br />
effekten heraf. Dette vil give<br />
øget dokumenteret forståelse<br />
for fremtidige naturforvaltningstiltag.<br />
152 ØLE Å – NATUREN PÅ RET KURS<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
VILLUM FONDEN 153
Lokale interesseorganisationer<br />
indgår i projektet, organiseret<br />
i Det Grønne Partnerskab.<br />
Her hjælper Vandpleje<br />
Bornholm med elfiskeri. Ørrederne<br />
i Øle Å bedøves med<br />
strøm, så de kan måles og vejes.<br />
Bemærk, hvordan åen<br />
snor sig, og hvor mørk granskoven<br />
er. Foto Jonas Morsing.<br />
Vegetationen breder sig, og nye arter flytter ind<br />
Vi vil rydde de plantede graner og give plads til den naturlige udvikling<br />
af planter og dyr. Herefter vil vi følge ændringerne i åens og nærområdets<br />
fremtræden, åens vandmængder og vandkvalitet, jordernes fugtighed<br />
og stoffernes omsætning samt plante- og dyrelivet. Vi har etableret<br />
mange målestationer langs Øle Å for hvert tiende minut at måle vandmængder,<br />
temperatur og vandkvalitet. Vi har også etableret 70 faste felter<br />
på land, hvor vi kender vegetationens sammensætning, lysforhold og<br />
jordens vandindhold og kemi.<br />
I efteråret <strong>2014</strong> befries åen for de nærmeste rødgraner, hvorved den<br />
naturlige vegetation kan brede sig og nye arter indvandre. I de næste<br />
fire år efter indgrebet følges ændringer i landskabet og åens kvalitet og<br />
biodiversitet. Det skulle gerne sætte os i stand til at forudsige sammenhængene<br />
mellem indgrebets karakter, jordbunden på stedet og naturkvaliteten,<br />
så erfaringerne kan bruges andre steder i fremtiden uden at kræve<br />
en tilsvarende stor arbejdsindsats.<br />
Øle Å om nogle år<br />
Vi forventer, at restaureringen vil øge oplevelsen af naturen og landskabet<br />
for bornholmere og turister, som færdes langs dette varierede<br />
‘bjergvandløb’. Når man successivt får fjernet granerne længere borte fra<br />
åen, forventer vi, at vandmængden, vandkvaliteten og biodiversiteten i<br />
åen stiger. Vi forventer også, at rentvandsdyrene bliver hyppigere. Åens<br />
fiskebestand domineres i dag af små ørreder, men de øverste afsnit mangler<br />
vand og fisk. Med mere vand i åen vil flere og større ørreder kunne<br />
brede sig. Her skal vi minde om, at havørredfiskeriet langs Bornholms<br />
kyster er berømt og trækker mange lystfiskere til.<br />
Der er også potentiale til at øge den biologiske mangfoldighed af planter<br />
og fugle langs åen. Vi studerer både miljøforhold og planternes karaktertræk<br />
for at kunne forudsige eksakt, hvor og hvilke arter der vil indfinde<br />
sig efter restaureringen. En tranemor med unge holder i denne sommer<br />
til langs Øle Å. Perleugler har opfostret deres unger, og skovsangeren<br />
kan se frem til rigeligere føde i fremtidens løvskov end i granskoven.<br />
Som forskere søger vi også en dybere forståelse af, hvordan åen og dens<br />
omgivelser reagerer på en sådan restaurering. Normalt arbejder vandløbs-<br />
og skovforskere nemlig hver for sig, men da skov og vandløb er tæt<br />
forbundne, er det vigtigt, at vi, som i projektet Øle Å, integrerer vores<br />
bestræbelser for at sikre et bedre samlet udbytte.<br />
Naturens videre udvikling<br />
Økologisk restaurering betyder at sætte naturen på ret kurs – her ved at<br />
fælde rødgranerne. Vi anviser en ny videnbaseret måde at udføre naturgenopretning<br />
på ved både før, undervejs og efter indgrebene at dokumentere<br />
ændringerne. Vi håber også, at projektet kan blive et centralt<br />
‘læringsrum’ for studerende, ved at vise, at natur, økologi og forvaltning<br />
kan integreres både i teori og praksis.<br />
Jørgen Bo Larsen (f. 1949) er professor<br />
i skovøkologi og skovdyrkning.<br />
Karsten Raulund-Rasmussen (f.<br />
1957) er professor i økologi med kernekompetencer indenfor stofomsætning og jordbundsprocesser. Kaj Sand<br />
Jensen (f. 1950) er professor i ferskvandsøkologi og tidligere professor i planternes økologi ved Aarhus Universitet.<br />
Lars Baastrup Spohr (f. 1982) er ph.d. med speciale i historisk biodiversitet og planters økologiske træk. Jonas<br />
Morsing (f. 1985) er ph.d.-studerende på projektet. Alle er fra Det Natur- og Bioviden skabelige Fakultet ved<br />
Københavns Universitet.<br />
154 ØLE Å – NATUREN PÅ RET KURS<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
VILLUM FONDEN 155
Insekter:<br />
En overset delikatesse<br />
Af Michael Bom Frøst, Josh Evans, Roberto Flore,<br />
Annette Bruun Jensen og Jørgen Eilenberg<br />
Projektet skal omfatte en opskriftsamling og inspiration til,<br />
hvordan insekter kan anvendes i det danske og vestlige køkken.<br />
Forskningen skal give viden om, hvilke danske insekter<br />
der kan anvendes som fødevarer ud fra dels et økologisk perspektiv,<br />
og dels risikoen for insektbårne sygdomme.<br />
Større mangfoldighed i kosten<br />
Effekten af vores fødevarevalg på de systemer, der holder os i live,<br />
har aldrig været tydeligere. Måden, vi producerer, distribuerer og<br />
konsumerer fødevarer på, er et af de vigtigste emner på vores fælles<br />
globale dagsorden – der er ingen tvivl om, at bæredygtighed og<br />
sikkerhed i vores fødevaresystemer er afgørende for civilisationens<br />
fremtid på jorden.<br />
I takt med at verdens samlede befolkning stiger, er det ikke tilstrækkeligt<br />
– og formentlig ikke engang effektivt – blot at øge den<br />
globale fødevareproduktion. Problemet er ikke, at mængderne er<br />
utilstrækkelige, men snarere at de globale distributionssystemer er<br />
uhensigtsmæssige, og at mangfoldigheden er hastigt svindende.<br />
Inddragelse af insekter i den vestlige kulinariske palet er en af<br />
mange mulige strategier, som tilsammen kan hjælpe os med at<br />
sikre reelt bæredygtige fødevaresystemer. Forskningen har gang<br />
på gang vist, at nøglen til bæredygtighed og robusthed er at bevare<br />
og fremme variation – biologisk, kulturelt og i landbruget.<br />
Insektspisning, også kaldet entomofagi, er én måde, hvorpå vi kan<br />
bevare den eksisterende mangfoldighed i vores kost og fremme<br />
den på nye områder, hvor den kan være med til at styrke den lokale<br />
madkultur.<br />
Smagen er det vigtigste<br />
Hvis det blot var et spørgsmål om bæredygtighed, ernæring og<br />
spiselighed, ville vi allerede have sat insekter på menuen i Vesten.<br />
Hvad produktionen af animalsk protein angår, er insekter langt<br />
mere effektive end køer, kyllinger og svin, og deres miljøpåvirkning<br />
er meget lavere end traditionelle husdyrs. De er også meget<br />
næringsrige, da de har et stort indhold af protein, fedtsyrer,<br />
Bilarvesalat. Serveret for deltagere på konferencen Insects to Feed the<br />
World, Wageningen i Holland, 14.-17. maj <strong>2014</strong>. Foto: Josh Evans<br />
I 2013 bevilgede VELUX FONDEN<br />
3.646.888 kr. til projektet ‘Discerning<br />
Taste: Deliciousness as an Argument for<br />
Entomophagy’. Det treårige projekt ledes<br />
af Nordic Food Lab med bidrag fra forskergruppen<br />
Insect Pathology and Biological<br />
Control fra Institut for Plante- og<br />
Miljøvidenskab (PLEN) på Københavns<br />
Universitet. Formålet med projektet er<br />
at præsentere et gastronomisk argument<br />
for at anvende insekter som fødevarer<br />
i Vesten. Det kræver en kulturel ændring,<br />
så det bliver normalt og forbundet<br />
med nydelse at spise insekter i Danmark,<br />
Norden og Vesten.<br />
156 INSEKTER: EN OVERSET DELIKATESSE<br />
Insektpind. Foto: Chris Tonnesen<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
VELUX FONDEN 157
Ørkengræshoppe, rødbede, friskost og urter. Foto: Norwegian Air<br />
vitaminer og mineraler. Og de fleste kan indtages livscyklus og sikkerheden ved at spise forskellige<br />
uden problemer.<br />
insekter i Danmark.<br />
Den væsentligste barriere i Vesten er, at insekter I forbindelse med projektet skal der desuden udarbejdes<br />
en kulinarisk klassifikation af insekterne:<br />
ikke opfattes som delikate. De vestlige smagsløg<br />
kender simpelthen ikke til smagen af insekter og En metode til at opdele dem efter kulinariske<br />
ved ikke, hvor forskelligartede og lækre smagsoplevelser<br />
de kan give. Der er heller ingen, der ved, dukter, opskrifter og tilberedningsteknikker, der<br />
egenskaber, som kan anvendes til at udvikle pro<br />
hvordan de skal tilberedes for at udnytte mulighederne<br />
for velsmag. Vores mål er at skabe opmærk<br />
erfarne kokke og andre eksperter vil vi kortlægge<br />
passer til de forskellige kulturer. I samarbejde med<br />
somhed om denne stort set ignorerede og undervurderede<br />
type organisme i vestlige kulturer ved for danske insekter.<br />
sanseegenskaberne og det kulinariske potentiale<br />
at demonstrere deres gastronomiske potentiale. Selvom en kulturel holdningsændring ofte begynder<br />
med de mest dristige forbrugere, er det også<br />
Det håber vi at opnå gennem en række koordinerede<br />
aktiviteter. Den første har været at gennemføre<br />
feltstudier i dele af verden, hvor entomofagi kum. Nogle af produkterne udvikles specielt med<br />
nødvendigt at henvende sig til et bredere publi<br />
er en værdsat del af madkulturen. Til det formål henblik på at lette overgangen mest muligt for<br />
anvender vi metoder fra fødevareantropologien dem, der smager insekter for første gang. Projektet<br />
vil søge at gøre disse ingredienser og smagsty<br />
og sanseetnografien. Hidtil har Nordic Food<br />
Labs forskere udført feltarbejde i Italien (Sardinien),<br />
Kenya, Uganda, Australien, Mexico, Peru, ner ved at undersøge den almindelige holdning til<br />
per tilgængelige for mere tilbageholdende perso<br />
Danmark og Japan, hvilket har illustreret mangfoldigheden<br />
af insekter og anvendelsen af dem i man bedst kan præsentere de nye produkter.<br />
fødevarer, der indeholder insekter, samt hvordan<br />
disse køkkener. I sammenhæng med det kulinariske<br />
fokus i vores feltarbejde har vi også undersøgt Fra grænseoverskridende til normalt<br />
den økologiske sammenhæng mellem insekter og Et af projektets hovedformål er at dele forskningsresultaterne<br />
ad forskellige kanaler. Vi vil deres omgivelser for at få et bedre indblik i deres<br />
udarbejde<br />
en bog eller bogserie, en dokumentar om vores til at udbrede disse fødevarer til en større kreds af<br />
forskningsproces samt en række kortfilm om vores forbrugere; det private erhvervsliv, som skal åbne<br />
feltarbejde. Desuden vil vi deltage i workshops og dette nye marked, samt almindelige mennesker,<br />
konferencer samt holde prøvesmagninger undervejs<br />
i projektet. Medierne har allerede vist stor inte<br />
gøre insekter til en fast del af kosten i Vesten.<br />
som er de kokke og spisere, som i sidste ende skal<br />
resse for projektet, både i Danmark og i udlandet. Vores primære opgave er at sikre, at forskning og<br />
Projektets omfang gør det nødvendigt at trække udvikling hele tiden sker med spiserne for øje.<br />
på mange fagområder og metoder. Projektet vil Kun hvis vi kan overtale danskere og andre europæere<br />
til at værdsætte og nyde insekter i al deres<br />
grundlæggende foregå i samarbejde med professorer<br />
og forskere på universiteter rundt om i verden,<br />
partnere i erhvervslivet og ikke mindst ver<br />
fordele for fødevaresystemet realiseres. På den<br />
gastronomiske mangfoldighed, kan de teoretiske<br />
dens førende kokke og gastronomiske nytænkere. måde bliver nydelse og smag ikke blot eftertanker<br />
eller luksus, men stærke drivkræfter for omfat<br />
Projektet har flere målgrupper: Kokke, som går<br />
forrest med at anvende nye ingredienser; forskere, tende kulturelle ændringer og en dybere forståelse<br />
som vil forsøge at finde svar på de spørgsmål, vi for nødvendigheden af biokulturel mangfoldighed<br />
i fødevaresystemerne.<br />
stiller; offentlige institutioner, som kan være med<br />
Michael Bom Frøst (f.<br />
1971) er sanseforsker og<br />
interesserer sig for, hvordan<br />
vi lærer at sætte pris på nye<br />
fødevarer og smagsindtryk. Han er direktør for Nordic Food Lab og har i en årrække arbejdet på at bygge bro mellem<br />
forskningens og gastronomiens verden til gavn for begge. Josh Evans (f. 1990) har en baggrund indenfor litteratur<br />
og filosofi og har arbejdet med bæredygtighed indenfor landbrug og fødevareproduktion. I sin egenskab af primær<br />
forsker på projektet har han indtil videre rejst i seks verdensdele for at undersøge, hvilken rolle insekter spiller i<br />
traditionelle madkulturer. Roberto Flore (f. 1982) er en kok fra Sardinien, som er et af de få steder i Europa, hvor<br />
man stadig har tradition for at spise insekter – nemlig de maddiker, der skaber den kendte ost ’casu marzu’. Roberto<br />
Flore er dygtig til at udvikle nye kulinariske muligheder for råvarer med udgangspunkt i tradition, grundig uddannelse<br />
i ingredienser og teknikker samt sans for, hvad der smager godt. Annette Bruun Jensen (f. 1971) er lektor<br />
i insektpatologi og forsker, især i honningbier, populationsgenetik, insektsygdomme, biologisk bekæmpelse af skade dyr<br />
samt evolutionsbiologi. Hun har været med til at udvikle feltet entomofagi (insektspisning) på Københavns Universitet.<br />
Hun er også studiechef for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Professor Jørgen<br />
Eilenberg (f. 1954) er leder af forskergruppen Insect Pathology and Biological Control. Han er en anerkendt<br />
ekspert i insektsygdomme og dækker både grundlæggende og anvendte aspekter af insekter, brug af insekter, insektprodukter<br />
og biologisk bekæmpelse. Han har sammen med kolleger på Københavns Universitet udviklet området entomofagi<br />
via forskellige initiativer.<br />
158 INSEKTER: EN OVERSET DELIKATESSE<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
VELUX FONDEN 159
Etablering af et globalt team<br />
I marts 2013 engagerede FN-fonden det globale kommunikationsfirma<br />
Havas PR til at understøtte initiativet med fokus på ti<br />
mållande: Australien, Brasilien, Frankrig, Indien, Kina, Mexico,<br />
Storbritannien, Sydafrika, Tyskland og USA. Teamet lancerede en<br />
global medieorganisation med base på tre kontinenter til at sikre,<br />
at ensartet og videnskabeligt funderet kommunikation nåede ud<br />
til målgrupperne: regeringer, klimaaktører, medierne og offentligheden.<br />
Klimaforandringer<br />
skal kommunikeres effektivt<br />
Af Reid Detchon og Kalee Kreider<br />
Formålet med projektet er at klæde førende klimaforskere og<br />
andre eksperter fra hele verden på til at præsentere fakta om<br />
klimaforandringer mere effektivt – i deres egne lande og på<br />
deres egne sprog. Det skal ske ved at udvikle, teste og dele<br />
forskningsbaseret rådgivning om, hvordan rapportens (den<br />
femte hovedrapport om modvirkning af klimaforandringer)<br />
resultater bedst kommunikeres ud; mobilisere og understøtte<br />
IPCC-forfatterne i at kommunikere klart og effektivt i medierne;<br />
benytte digitale kommunikationsværktøjer til at bringe<br />
eksperter ud til publikum; organisere offentlige arrangementer<br />
og samtaler om forskningen; og forudse og forberede sig<br />
på eventuel kritik af forskningen og forskerne.<br />
Forskning og IPCC’s femte hovedrapport<br />
IPCC har som led i sit igangværende arbejde udsendt rapporter<br />
fra tre arbejdsgrupper, og den 2. november <strong>2014</strong> blev dette afsluttet<br />
med udsendelse af en synteserapport i København. Disse<br />
fire omhyggeligt udarbejdede rapporter giver en klar og opdateret<br />
vurdering af den aktuelle forskning og viden om klimaforandringer<br />
og konsekvenserne deraf, samt hvad vi mennesker kan gøre for<br />
at mindske og forberede os på konsekvenserne.<br />
I erkendelse af at de enkelte rapporter ville skabe stor opmærksomhed<br />
og få medierne til at revurdere det aktuelle syn på klimaforandringerne,<br />
har FN-fonden og dens globale team af kommunikationspartnere<br />
brugt denne periode til at fremhæve vigtigheden og<br />
værdien af uafhængig klimaforskning på globalt plan og til at informere<br />
offentligheden verden over om de videnskabelige beviser<br />
for klimaforandringer, truslens alvor samt behovet for handling.<br />
VILLUM FONDEN bevilgede<br />
i 2012 the UN Foundation<br />
49.106.000 kr. til at forbedre<br />
formidling af klimaforskning.<br />
Bevillingen skal anvendes til<br />
FN’s klima panel, IPCC (The<br />
Intergovern mental Panel on<br />
Climate Change), i forbindelse<br />
med udarbejdelsen af den femte<br />
hovedrapport om modvirkning<br />
af klimaforandringer.<br />
Kampagnematerialer om klimaforandringer<br />
fra UN Foundation<br />
160 KLIMAFORANDRINGER SKAL KOMMUNIKERES EFFEKTIVT<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
VILLUM FONDEN 161
Budskaber testes<br />
Et konsulenthus blev valgt til at gennemføre et<br />
forskningsprojekt omfattende: en digital medieanalyse,<br />
som analyserede eksisterende holdninger<br />
til og opfattelser af klimaforandringer i 14 lande<br />
– på engelsk og 12 andre sprog – på basis af en<br />
lang række online mediekilder; en holdningsanalyse,<br />
som så på de samme 14 lande over en<br />
5-årig periode; samt specifik afprøvning af budskaber<br />
i USA, Storbritannien, Brasilien og Indien.<br />
Resultaterne blev vigtige faktorer i udviklingen af<br />
medie strategier og digitale strategier.<br />
De digitale resultater viste, at IPCC-rapporterne<br />
er en væsentlig drivkraft for videnskabelig diskurs,<br />
og at mainstream-nyhedsartikler afspejler den løbende<br />
debat om klimaforandringer. Holdningsanalysen<br />
viste, at tre ud af fire anser klimaforandringer<br />
for at være videnskabeligt bevist, og at<br />
folk generelt er bekymrede for de miljømæssige<br />
og menneskelige konsekvenser. Den gennemførte<br />
afprøvning af budskabet viste, at meningseliten<br />
ser klimaforandringer som reelle, menneskeskabte<br />
og foruroligende. Fattigdom, skovbrande, tørke,<br />
skovrydning og fødevare-/vandmangel er det,<br />
der umiddelbart vækker størst bekymring.<br />
Understøttelse af projektet online<br />
I september 2013 blev hjemmesiden Climasphere.org<br />
lanceret. Hjemmesiden er udviklet som et<br />
ressourcecenter for førende klimadebattører og<br />
er en praktisk platform til at formidle nyheder og<br />
events vedrørende klimaforskningen til samarbejdspartnere.<br />
Climasphere blev desuden lanceret<br />
på en række sociale medier for at øge den digitale<br />
rækkevidde. Climasphere har derudover gengivet<br />
en række blogindlæg og artikler fra højt placerede<br />
personer som John Kerry, Bob Watson, Mario<br />
Molina, Andy Revkin og Jeremy Leggett.<br />
Inddragelse af forskere<br />
Teamet har samarbejdet med IPCC og andre om<br />
at rekruttere en solid base af IPCC-forskere og<br />
sikre, at disse havde de nødvendige værktøjer til at<br />
kunne tale med medierne. Der blev afholdt kurser<br />
for forskere i de tre arbejdsgrupper inden udsendelse<br />
af de enkelte rapporter. Kurserne blev gennemført<br />
i over ti byer på både engelsk og spansk,<br />
og over 150 forskere deltog.<br />
Global udbredelse<br />
En væsentlig partner på globalt plan var U.S.<br />
National Academy of Sciences, som arrangerede<br />
klimaevents gennem sit netværk af 106 lignende<br />
akademier rundt om i verden. Hver arbejdsgruppes<br />
rapport blev fulgt op af aktiviteter. I alt blev<br />
der afholdt over 20 globale arrangementer i ti<br />
lande, og endnu et dusin blev planlagt i månederne<br />
op til udsendelsen af synteserapporten. Hvert<br />
arrangement inddrog en lang række lokale interessenter<br />
– herunder NGO’er, statslige organer,<br />
erhvervslivet, det akademiske miljø og tænketanke<br />
– der skulle forklare rapportens konklusioner og<br />
deres relevans for netop det land og/eller den region,<br />
så medierne havde et grundlag for at engagere<br />
sig i sagen.<br />
Stor medieopmærksomhed<br />
Det største og mest betydningsfulde element af<br />
projektet var den intense indsats for, at teamet og<br />
dets partnere rundt om i verden udnyttede deres<br />
mediekontakter til at sikre, at klimadebatten og<br />
– ikke mindst – IPCC-rapporterne blev omtalt i<br />
medierne. De orienterede personligt journalisterne,<br />
organiserede events for medierne og deltog i<br />
regionale arrangementer, hvor journalister og forskere<br />
satte hinanden stævne. Denne koordinerede<br />
indsats gav bonus i form af omfattende positiv<br />
dækning: IPCC-rapporterne blev omtalt i alt 6,5 mia. gange i de globale<br />
medier, var på forsiden 70 gange, nåede ud til 537 mediedistributionskanaler<br />
og gav anledning til 3.700 artikler – væsentlig mere medieopmærksomhed,<br />
end den tidligere IPCC-rapport fra 2007 fik – og de medførte<br />
en målbar ændring i mediernes dækning af klimaforskning. I Europa og<br />
Afrika gik dækningen fx fra at være 64 % til 96 % positiv.<br />
En omfattende strategi var med til at identificere de topjournalister, ministre,<br />
erhvervsledere og forskningsinstanser, der skulle kontaktes. Der<br />
blev også indgået mediepartnerskaber med National Geographic, Daily<br />
Climate og Univision for at sikre en stabil strøm af nyhedslignende visuel<br />
historiefortælling på onlinemedier, så IPCC-rapporternes vigtigste konklusioner<br />
blev kommunikeret ud. Disse partnerskaber hjalp også forskerne<br />
med at nå ud til et mere utraditionelt publikum på de globale markeder.<br />
<strong>2014</strong>: et forandringens år<br />
Underskriverne af FN’s rammekonvention om klimaændringer har lovet<br />
at indgå en ny aftale i 2015, hvorved <strong>2014</strong> er et ”afgørende øjeblik” i<br />
forhold til indsatsen for at beskytte verden mod katastrofale klimaforandringer.<br />
Det klimatopmøde, som FN’s generalsekretær indkaldte til den<br />
23. september i New York, fik stor betydning, for her blev fundamentet<br />
lagt for succes i 2015. IPCC-rapporterne har skabt et grundlag for drøftelserne<br />
og givet klimadebatten nyt liv og ny troværdighed. Flere regeringer<br />
taler om at gøre en indsats for klimaet, og de IPCC-baserede videnskabelige<br />
budskaber når ud til nye målgrupper overalt. Mens FN-fonden<br />
forberedte udsendelsen af synteserapporten i København, arbejdede vi for<br />
at sikre et videnskabeligt udgangspunkt, både for den fortsatte debat om<br />
klimaforandringer og for den nye globale aftale, der skal indgås i 2015.<br />
Reid Detchon (f. 1948) er Vice President for energi og klima i United Nations Foundation.<br />
Derudover har han været direktør med ansvar for særlige projekter i Turner<br />
Foundation og Principal Deputy Assistant Secretary for energibesparelse og vedvarende<br />
energi i det amerikanske energiministerium. Kalee Kreider (f. 1971) er Science Policy<br />
Adviser for United Nations Foundation. Før det arbejdede hun som kommunikationsdirektør og miljørådgiver<br />
for forhenværende vicepræsident Al Gore.<br />
Kampagnematerialer om klimaforandringer<br />
fra UN Foundation<br />
162 KLIMAFORANDRINGER SKAL KOMMUNIKERES EFFEKTIVT<br />
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED<br />
VILLUM FONDEN 163
Tobaksvejen 10<br />
DK-2860 Søborg<br />
Tlf.: (+45) 39 57 09 57<br />
E-mail: info@veluxfoundations.dk<br />
www.veluxfoundations.dk<br />
Direktion:<br />
Direktør, cand.polyt. Lars Hansen, VILLUM FONDEN<br />
Direktør, cand.jur. Ane Hendriksen, VELUX FONDEN<br />
Direktør, cand.scient.pol. Anders Kirketerp-Møller, Den fælles fondsadministration<br />
Juridisk sekretær: Advokat Christian Gregersen, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle<br />
Revisor: Statsaut. revisor Gert Fisker Tomczyk, Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers<br />
© VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN <strong>2014</strong><br />
Å<strong>rsskrift</strong>et er udgivet i januar 2015<br />
Redaktion: Helle Mayor<br />
Redaktionssekretær: Lise Ravn<br />
Layout: Jens Raadal<br />
Omslag: Smike Käszner<br />
Fotograf bestyrelser: Pernille Ringsing<br />
Produktion: Marketingbrokers ApS<br />
ISSN: 0905-1015<br />
Tryk: Sangill Grafisk<br />
Tryksagsnummer: 100<br />
Å<strong>rsskrift</strong>et er trykt i henhold til miljøcertificering en DS/EN ISO 14001. Å<strong>rsskrift</strong>et er trykt på FSC ® -<br />
mærket Cocoon papir, der er en meget hvid, men 100 % klorfri genbrugskvalitet. Papiret er<br />
produceret af genbrugspapir, der er samlet ind på kontorer omkring Paris i Frankrig. Cocoon er<br />
klimakompenseret gennem et projekt, der gennemfører genplantning af skov i Mozambique.<br />
Klimakompensering en er foregået gennem papirleverandøren.<br />
Å<strong>rsskrift</strong>et kan også læses på www.veluxfoundations.dk
Change language