Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook
Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook
Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Automation Store<br />
koncerner investerer i<br />
robotter og systematiserer<br />
automation globalt.<br />
Tema side 21-27<br />
Planteceller<br />
Energi Ingeniørens<br />
Afgrøder<br />
Visionarium: Sådan kan<br />
el-liberalisering blive en<br />
gevinst for private.<br />
2 Cellulose er en bio-<br />
Side 14-15<br />
polymer, som kan nedbrydes<br />
af enzymer – de kaldes<br />
cellulaser. I cellulose hænger<br />
glukose-enhederne sammen i<br />
lange kæder. Tætliggende kæder<br />
er stærkt sammenbundne via<br />
talrige brintbroer og andre<br />
kemiske bindinger.<br />
halm, træspåner og<br />
græs. I modsætning <strong>til</strong><br />
stivelseshol<strong>dig</strong>e afgrøder<br />
består disse<br />
primært af cellulose,<br />
som er meget sværere<br />
at fordøje og nedbryde<br />
<strong>til</strong> sukker.<br />
Teknologi Novozymes<br />
står bag enzym, der er<br />
Sukkermolekyler<br />
bedre end hid<strong>til</strong> set <strong>til</strong> at<br />
knuse planters cellulose.<br />
Side 8<br />
3<br />
Cellevæg<br />
Lignin<br />
Hemicellulose<br />
Cellulose<br />
37<br />
Siden 1892<br />
16. september 2011<br />
ing.dk<br />
Værsgo,<br />
<strong>statsminister</strong>!<br />
<strong>fem</strong> <strong>gode</strong> råd<br />
<strong>til</strong> <strong>dig</strong><br />
Ingeniøren har bedt seks spidser<br />
fra Teknologidanmark om deres<br />
råd <strong>til</strong> den kommende stats–<br />
minister. Sådan kunne<br />
deres brev se ud.<br />
side 4-5<br />
leder side 2<br />
Foto: Das Büro<br />
112<br />
NYE JOB KARRIERE SIDE 33<br />
Nyhed!<br />
For applikationer som kræver kontrol<br />
Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol.<br />
Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle <strong>dig</strong> endnu<br />
mere tryg når du bruger Nord-Lock.<br />
Læs mere på www.nord-lock.com/laser<br />
Nord-Lock International AB<br />
Box 336, SE-401 25 Göteborg<br />
Tel: +46 (0)31 7192 300<br />
info@nord-lock.dk<br />
www.nord-lock.dk
2 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
Ingeniøren<br />
Opgavehæfte <strong>til</strong> næste vagtmester<br />
Leder<br />
af Arne R.<br />
Steinmark<br />
ansv. chefredaktør<br />
ars@ing.dk<br />
der bliver ikke meget tid <strong>til</strong> at fejre<br />
sejren eller slappe af oven på en udmattende<br />
valgkamp. Så mens vi kan,<br />
lad lyde et pænt <strong>til</strong>lykke <strong>til</strong> de partier,<br />
der trak det længste strå om vælgernes<br />
gunst i går, torsdag.<br />
uanset hvilke partier der ender<br />
med at indtage regeringskontorerne,<br />
vil landets politiske magthavere<br />
blive mødt med udfordringer, der<br />
giver begrænset spillerum for selvstæn<strong>dig</strong>e,<br />
lokale beslutninger. Mere<br />
end nogensinde vil rammerne for<br />
handlemulighederne blive sat internationalt.<br />
Hvad det er for rammer, kan man<br />
ane på den meget respekterede tyske<br />
avis Die Zeits hjemmeside over onsdagens<br />
mest læste historier: Den dybe<br />
økonomiske eurokrise topper –<br />
i særdeleshed ligger opmærksomheden<br />
på handlinger gennemført af<br />
Europas vigtigste politiker, den tyske<br />
kansler, Angela Merkel. Toer er den<br />
amerikanske fattigdomsrekord. Over<br />
46 mio. amerikanere bliver nu rubriceret<br />
som fattige, og middelklassen<br />
er på et økonomisk stade, der er på niveau<br />
med 1997 – en historisk udfordring<br />
for verdens største økonomi.<br />
Treeren omhandler selve den kritiske<br />
situation med en truende statsbankerot<br />
i Grækenland, der kan blive<br />
tændsatsen <strong>til</strong> et splittet Europa. Fire<br />
er Egyptens fejring af Tyrkiets stærke<br />
Israel-kritik, som dramatisk forstærker<br />
spændingerne i et om muligt<br />
endnu mere skrøbeligt Mellemøsten.<br />
Først på <strong>fem</strong>tepladsen er der en historie<br />
om tysk landsholdsfodbold.<br />
allerede inden Danmark fra årsskiftet<br />
overtager formandskabet i EU,<br />
vil den tunge skygge fra den globale<br />
økonomiske krise, et EU, der knager<br />
i fugerne, og den geopolitiske usikkerhed<br />
syd for Europas grænser blive<br />
særdeles påtrængende i en dansk<br />
sammenhæng. En hård opgave for<br />
den kommende <strong>statsminister</strong> venter.<br />
I en sta<strong>dig</strong>t mere gensi<strong>dig</strong>t afhængig<br />
verden, hvor selv Kinas premierminister,<br />
Wen Jiabao, nu vil ændre lokalpolitik<br />
for at stimulere verdenshandlen,<br />
bliver frihedsgraderne for<br />
en særlig dansk økonomisk politik<br />
og <strong>gode</strong>fordeling vanskeligere at fastholde,<br />
hvis samfundet skal eksistere<br />
og arbejdspladserne fastholdes.<br />
Tankevækkende er det,<br />
at merudgifter i de danske<br />
husholdninger her<strong>til</strong><br />
langt overgår og vil<br />
overgå de beløb, der har<br />
huseret i valgkampen.<br />
det er muligt for en kommende regering<br />
at komme med nye svar på to<br />
helt centrale områder. For det første<br />
bør uddannelsessektoren reformeres,<br />
så den kommende generation har de<br />
bedste vilkår for at konkurrere og skabe<br />
værdi. At vi har indrettet vores universiteter,<br />
så de kan sparke flest muligt<br />
studerende igennem på kortest<br />
mulig tid, i stedet for at give dem incitamentet<br />
<strong>til</strong> at konkurrere om at uddanne<br />
de dygtigste kandidater, er blot<br />
et eksempel på problemerne her.<br />
Det andet er knaphed på ressourcer<br />
og miljøvenlig energi, der er <strong>til</strong><br />
at betale. Tankevækkende er det, at<br />
merudgifter i de danske husholdninger<br />
her<strong>til</strong> langt overgår og vil<br />
overgå de beløb, der har huseret i<br />
valgkampens fordelingspolitiske<br />
diskussioner.<br />
Ambitiøse mål og rammer for bæredygtighed,<br />
energieffektivitet, <strong>dig</strong>ital<br />
borgerbetjening, miljøkrav i udbud,<br />
opbygning af genbanker osv. vil<br />
give virksomhederne et grundlag,<br />
så de tør satse, investere og etablere<br />
nye arbejdspladser. Det beder de selv<br />
om, som vi i dag kan læse i Ingeniøren.<br />
Politikerne skal ikke kloge sig<br />
på fremtidens vækst og bruge flere af<br />
borgernes penge med risiko for fiasko.<br />
Men ved at lave en klar aftale om,<br />
hvad vi som samfund kræver af løsninger,<br />
har vi tegnet signalementet<br />
af et stærkt Danmark i 2020. j<br />
ugens satire: Valg 2011<br />
SPØRG SCIENTARIET<br />
<br />
Kan CO 2 bindes <strong>til</strong> fast stof<br />
Grisefest<br />
Flæsketønden har buldret løs de seneste uger med løfter om større ældrecheck, nye sygehuse, flere penge <strong>til</strong> psykiatrien og<br />
meget andet. Godt 12 millioner danske svin fejrer i dag, at folketingsvalget endelig er overstået, og at det er slut med valgflæsk.<br />
>> se flere på ing.dk/satire<br />
Chris B. Frederiksen spørger: »Kan vi<br />
nedbringe mængden af CO 2 ved at binde<br />
den <strong>til</strong> faststoffer«<br />
Susan L. Svane Stipp, ingeniør og professor<br />
ved Nano-Science Center, Kemisk<br />
Institut, KU, svarer:<br />
»CO 2 optages naturligt i fast form og<br />
har gjort det siden tidernes morgen.<br />
Hvis det ikke var <strong>til</strong>fældet, ville CO 2 -<br />
mængden i atmosfæren være betydelig<br />
højere. Tidligere blev CO 2 holdt<br />
i ligevægt mellem produktionen fra<br />
vulkansk aktivitet og forvitring, hvor<br />
bjergarter bliver omdannet <strong>til</strong> jord,<br />
men balancen er nu forstyrret af<br />
menneskers brug af olie, gas og kul.<br />
Mange mineraler indholder CO 2<br />
i fast form. Kalcit (CaCO 3 ) er et karbonatmineral,<br />
som findes i bunden<br />
af tekedlen, i østersskaller og i kridt i<br />
Møns Klint. CO 2 reagerer med vand<br />
og bliver <strong>til</strong> kulsyre, og hvis pH er høj<br />
nok, neutraliseres surheden, og kulsyren<br />
bliver <strong>til</strong> karbonat. Kalcit udfældes<br />
fra havvandet, når indholdet<br />
af calcium, karbonat og pH er i balance,<br />
men når CO 2 -niveauet i luften<br />
stiger, stiger surheden i verdens<br />
oceaner, og kalcitten kan ikke udfældes.<br />
Stigende surhed i jordens oceaner<br />
er nu et stort problem, måske<br />
endnu værre end klimaændringerne.<br />
Når havvandets surhed stiger, bliver<br />
mange marineorganismer truet.<br />
Fødekæden og iltproduktionen i vandet<br />
bliver forstyrret, hvilket også har<br />
konsekvenser for landboende organismer.<br />
CO 2 danner faststof naturligt, men<br />
naturen giver ingenting gratis: Kalcit-udfældning<br />
bruger CO 2 , men giver<br />
surhed, som skal neutraliseres,<br />
og beton optager CO 2 , men mindre<br />
end der afgives ved cementproduktionen.<br />
Naturen fortærer enorme<br />
mængder af CO 2 fra luft og vand ved<br />
forvitring. Forvitring er den sikreste<br />
CO 2 -lagringsmetode, fordi de nydannede<br />
mineraler kan være stabile på<br />
en geologisk tidsskala. Problemet er,<br />
at CO 2 -mængden er for stor og den<br />
naturlige forvitringsproces for langsom<br />
<strong>til</strong> at genoprette kulstofbalancen.<br />
Nøglen kunne være en metode<br />
<strong>til</strong> at fremskynde forvitringen.<br />
Forskere er således ved at undersøge,<br />
hvordan man kan øge CO 2 -<br />
lagring ved forvitring. Et eksempel<br />
kommer fra Island (Reykjavik Energy<br />
og Islands Universitet). Her opsamles<br />
CO 2 fra hydrotermisk energiproduktion<br />
og pumpes ned i Islands varme<br />
porøse basalt, der indeholder opløselige<br />
silikatmineraler. Forventningerne<br />
i Islands ‘Carb Fix’-projekt<br />
er, at øget temperatur vil fremskynde<br />
basaltforvitring og fastholde den<br />
nedpumpede CO 2 .« j<br />
>> Forkortet – læs mere og s<strong>til</strong><br />
spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg<br />
Telefon +45 33 26 53 00<br />
redaktion@ing.dk / www.ing.dk<br />
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark<br />
Redaktionschefer: Henning Mølsted,<br />
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine<br />
Reitz Bjerregaard, journalister<br />
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &<br />
erkendelse, Nanna Skytte, designchef<br />
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,<br />
ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax<br />
+45 33 26 53 02 S<strong>til</strong>lingsannoncer: Thomas Ellekjær<br />
Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk Telefax<br />
+45 33 26 53 03<br />
Kommentarer og læserindlæg:<br />
debat@ing.dk<br />
Abonnement og adresse ændringer:<br />
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk<br />
www.ing.dk/abonnement<br />
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.<br />
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220<br />
Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk<br />
Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler,<br />
ledere og indlæg kan ikke betragtes som<br />
IDAs s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt<br />
materiale kan efter <strong>til</strong>ladelse genoptrykkes<br />
<strong>til</strong> andre formål. Henvendelse <strong>til</strong><br />
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon<br />
+45 33 26 53 17<br />
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S<br />
Skelbækgade 4, 1717 København V<br />
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01<br />
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af<br />
Ingeniørforeningen, IDA<br />
Direktion: Arne R. Steinmark,<br />
adm. direktør<br />
Christian Hjorth,<br />
kommerciel direktør
Introduktion<br />
Serverrum i en kasse<br />
APC integrerede køling fremtidssikrer dit<br />
serverrum uden at sprænge budgettet<br />
Er dit serverrum en hindring for implementeringen af ny teknologi<br />
Konsolidering, virtualisering, netværkskonvergens, blade servere- nye teknologier<br />
som alle forbedrer effektiviteten, reducerer omkostningerne og sikrer at du kan<br />
gøre “mere med mindre”. Men de giver også udfordringer mht. strøm, køling, og<br />
administration af ressourcerne i serverrummet. Måske sætter du din lid <strong>til</strong> gætteri,<br />
er afhængig af bygningens aircondition, eller improviserer i forsøget på at afhjælpe<br />
problemerne. Se hvordan du kan øge driftsikkerheden og kontrollere serverrummet<br />
uden at skulle investere en formue.<br />
Vi præsenterer den komplette APC-serverrumsløsning<br />
fra Schneider Electric <br />
APC <strong>til</strong>byder nu Strøm, Køling, og overvågning i en komplet integreret løsning.<br />
Alt er designet <strong>til</strong> at arbejde sammen på forhånd og det kan samti<strong>dig</strong> integreres<br />
i eksisterende udstyr. Gennemtestede APC plug and løsninger sikrer at du kan<br />
anvende løsningerne i din eksisterende struktur uden brug af dyre mekaniske<br />
<strong>til</strong>pasninger. Det modulopbyggede design sikrer at du kan udvide løsningen i<br />
<strong>til</strong>fælde af mere vækst og giver 100 procent sikkerhed for at du kan følge med de<br />
omkiftelige behov.<br />
Gør dit serverrum fremtidssikkert på en let og omkostningseffektiv måde<br />
APC gør det let at konfigurere serverrum. Køleenheder placeret tæt på<br />
udstyret, placering af racks i Kolde/ Varme gader, samt Rack Air Containment<br />
systemer gør det muligt at køle high-desity rack med stor præcision og<br />
effektivitet. Overvågningssensorer på rackniveau samt intelligente kontrolenheder<br />
indbygget i køleenhederne giver et klart overblik og en unik gennemsigtighed af<br />
situationen i serverrummet. Du skal blot <strong>til</strong>føre strømbeskyttelse (for eksempel<br />
Smart-UPS eller Symmetra-enheder, der er de bedste i klassen) for at få<br />
den bedste totalløsning i dag, i morgen og i fremtiden.<br />
Hvis du har dedikeret it-plads. . .<br />
Få netop nu et unikt <strong>til</strong>bud<br />
på et gennmtestet<br />
kølesystem med høj<br />
densitet.<br />
APC InRow SC System kombinerer<br />
en InRow SC-præcisionskøleenhed<br />
(kapacitet op <strong>til</strong> 7 kW), et NetShelter <br />
SX-rackkabinet og et Rack Air<br />
Containment-system <strong>til</strong> en særlig<br />
favorabel pris i en begrænset periode.<br />
Hvis du ikke har . . .<br />
Vi præsenterer NetShelter CX: mobile<br />
serverkabinetter med ekstrem støjreduktion<br />
designet <strong>til</strong> kontormiljøer.<br />
Disse løsninger integrerer strømfordeling og<br />
ven<strong>til</strong>ation i et sikkert, støjsvagt og ven<strong>til</strong>eret<br />
kabinet,der ikke adskiller sig fra det øvrige<br />
kontormøblement.<br />
APC rackbaserede<br />
køling suger<br />
varm luft ind fra<br />
bagsiden, ved<br />
kilden og sender<br />
tempereret luft<br />
ud af fronten<br />
<strong>til</strong> brug for de<br />
<strong>til</strong>stødende racks.<br />
Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS<br />
og få chancen for at vinde en Lenovo ® all-in-one touch screen PC!<br />
Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 95946t<br />
Ring på 70 27 01 58 • Fax 70 27 01 59<br />
©2011 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, APC, InRow, Net Shelter, Smart-UPS, and Symmetra are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All<br />
other trademarks are property of their respective owners. e-mail: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • 998-2029_A4_DK *De komplette oplysninger er <strong>til</strong>gængelige online.
4 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
FOKUS Vækst<br />
Seks fremtrædende repræsentanter for Teknologidanmark<br />
giver her Danmarks nye <strong>statsminister</strong> deres bedste råd.<br />
Klar besked <strong>til</strong> den<br />
kommende <strong>statsminister</strong>:<br />
Teknologi<br />
kan sikre<br />
dansk økonomi:<br />
Giv den brændsel<br />
Teknologien skal sikre Danmark<br />
udvikling og vækst.<br />
Derfor bør den nye regerings<br />
topprioritet være at sikre fødekæden<br />
for dem, der skal<br />
udvikle fremtidens løsninger<br />
og eksportsucceser.<br />
Teknologidanmark<br />
Af Trine Reitz Bjerregaard trb@ing.dk og<br />
Lene Wessel lw@ing.dk<br />
Teknologi er ikke alene løsningen på<br />
Danmarks udfordringer med arbejdskraft,<br />
CO 2 -udslip og trængselsproblemer<br />
i trafikken. Teknologien<br />
skal også sikre den nødven<strong>dig</strong>e økonomiske<br />
vækst, mener seks stærke<br />
repræsentanter for Teknologidanmark,<br />
som Ingeniøren har bedt om at<br />
give input <strong>til</strong> den kommende nye regerings<br />
100-dages plan.<br />
Derfor bør den nye regerings højeste<br />
prioritet være at sikre foder <strong>til</strong> teknologien<br />
– i form af de allerbedste<br />
kandidater.<br />
Ifølge Lars Mikkelgaard-Jensen,<br />
adm. dir. for IBM Danmark, er det<br />
den vigtigste vej <strong>til</strong> at sikre arbejdspladser<br />
i Danmark.<br />
»Vi skal altså fokusere på de naturvidenskabelige<br />
kandidater – og lade<br />
bevillingerne følge med. Jeg kan med<br />
bekymring observere, at de kandidater,<br />
man producerer andre steder, efterhånden<br />
er lige så <strong>gode</strong> og måske<br />
bedre end vores unge,« siger han,<br />
Og den bekymring deles af Peter<br />
Hostrup Rasmussen, direktør i Cowi<br />
og formand for de rådgivende ingeniører<br />
i FRI.<br />
»En dansk ingeniør koster fire gange<br />
så meget som en litauisk. Jeg tror<br />
godt, at vi kan være fire gange bedre,<br />
men det kræver en indsats her og nu,<br />
for vi sakker bagud på de tekniske uddannelser,«<br />
siger han.<br />
»Hvis vi kigger efter, hvad der efterspørges<br />
på den globale scene og<br />
på, hvilke erhverv der er stærke på<br />
eksportmarkederne, så er det teknologien,<br />
man får øje på. Derfor bør de<br />
teknologiske uddannelser prioriteres<br />
klart.«<br />
Peter Hostrup Rasmussen mener,<br />
at regeringen som led i 100-dages<br />
planen bør kopiere planen om supersygehuse<br />
på universitetsområdet:<br />
»Vi har ikke brug for flere ingeniører,<br />
men for bedre ingeniører. Og<br />
skal vi kunne mobilisere viden i verdensklasse,<br />
må vi have superuniversiteter.<br />
Der bør således kun være to<br />
kraftige videncentre i Danmark frem<br />
for syv forskellige ingeniøruddannelser,«<br />
siger han.<br />
Også forskningsdirektør i produktionskoncernen<br />
NKT Søren Isaksen<br />
mener, at universitetsuddannelserne<br />
skal hente inspiration udefra:<br />
»Tidligere videnskabsminister<br />
Helge Sander havde et slogan: ’Fra<br />
forskning <strong>til</strong> faktura’, men det giver<br />
indtryk af en ’one-way-transport’: At<br />
ideer opstår på universiteter og kommer<br />
i spil i virksomheder. Men man<br />
skal se samspillet meget mere som et<br />
to-vejs-flow, hvor der kan komme fantastisk<br />
meget inspiration og viden fra<br />
virksomheder <strong>til</strong> universiteter,« siger<br />
han.<br />
Det starter i folkeskolen<br />
De teknologiske spydspidser mener<br />
imidlertid ikke, at det er nok alene at<br />
kigge på universiteterne. Fokus på<br />
teknologi skal gennemsyre hele uddannelsessystemet<br />
– og det skal begynde<br />
i folkeskolen.<br />
»Alle folkeskoleelever skal kunne<br />
basis inde for teknologi. Dels for at få<br />
flere ind på en naturvidenskabelig<br />
vej, dels fordi mange fremover kommer<br />
<strong>til</strong> at arbejde med det, ingeniører<br />
udvikler,« siger Frida Frost, formand<br />
for Ingeniørforeningen.<br />
Det er Peter Hostrup Rasmussen<br />
enig i. Men det er ikke nok alene at<br />
skifte fokus – der skal også skiftes<br />
tempo:<br />
»Når jeg hører, hvordan mine<br />
udenlandske kollegers børn arbejder<br />
i skolen, så arbejder de hårdere og<br />
starter tidligere. Her er vi nødt <strong>til</strong> at<br />
være med og få mere ud af folkeskolen,«<br />
siger han.<br />
Også Mads Laustsen, forskningsdirektør<br />
i CMC Biologics, der er en af<br />
de vækstvirksomheder, Danmark<br />
gerne skulle have flere af, ser folkeskolen<br />
som vigtigt foderplads:<br />
»Det er ikke nødven<strong>dig</strong>vis finere<br />
skoler, men derimod en stærkere lokal<br />
ledelse i skolerne, vi har brug<br />
for,« siger han. j<br />
Samspil mellem forskning<br />
og erhverv<br />
Søren Isaksen,<br />
teknologidirektør,<br />
NKT Holding<br />
Initiativer som<br />
Højteknologifonden,<br />
der blev<br />
sat i værk af den<br />
afgående regering,<br />
skal ikke<br />
blot have lov <strong>til</strong> at overleve, de bør også<br />
styrkes og udvides, mener Søren<br />
Isaksen:<br />
»Initiativer af den slags kan man<br />
næsten ikke få nok af. Det er meget befordrende,<br />
fordi universiteter er lukkede<br />
og indadskuende miljøer. Derfor er<br />
al interaktion mellem det private erhvervsliv<br />
og universiteter meget stimulerende<br />
for universitetsmiljøet.«<br />
Teknologidirektøren har selv erfaring<br />
med, at netop et samarbejde mellem<br />
universitet og erhvervsliv kan være<br />
særdeles frugtbart, og mener, det<br />
giver god grobund for udvikling af de<br />
nye teknologier, vi skal leve af:<br />
»I min pure ungdom arbejdede jeg<br />
med optisk kommunikation hos<br />
NKT, og der oplevede jeg, at vores udviklingschef<br />
var 2/5 hos os og 3/5 på<br />
universitetet. Det var kanon for vekselvirkningen,<br />
som bestemt gik begge<br />
veje. Ja, vi havde et helt triumvirat<br />
af universitet, virksomheder og teleselskaber<br />
og inspirerede hinanden<br />
på kryds og tværs.«<br />
Alt andet lige skal Danmark fortsætte<br />
sin satsning på bæredygtighed.<br />
Et område, som Nilfisk, der er en del<br />
af NKT-koncernen, arbejder på, forklarer<br />
Søren Isaksen:<br />
»Bæredygtighed ligger godt i dansk<br />
regi, og det er både jeg selv og virksomheden<br />
væl<strong>dig</strong> optaget af, fordi vi<br />
har <strong>gode</strong> teknologiske muligheder<br />
for at være på forkant. For eksempel<br />
vil Nilfisk fremover koncentrere sig<br />
om at udvikle rengøringsmaskiner,<br />
der gør rent på en mindre miljøbelastende<br />
måde.«<br />
Spilteknologi og design er et nyt<br />
område, den kommende regering<br />
bør fokusere på:<br />
»Computerspil og design er vigtige<br />
steder at satse, fordi det passer godt<br />
<strong>til</strong> den flade og måske lidt kaotiske<br />
danske organisationsstruktur – og<br />
kaotisk er positivt ment her. Underholdning<br />
fylder mere og mere, og en<br />
uhierarkisk organisationsstruktur<br />
som den danske er god <strong>til</strong> at fange<br />
nye tendenser,« siger han. j<br />
Lad it hente de 12<br />
minutter<br />
Lars Mikkelgaard-Jensen,<br />
administrerende<br />
direktør, IBM<br />
Danmark<br />
Offentligt ansatte<br />
behøver ikke<br />
lægge flere timer<br />
på jobbet for at<br />
sikre arbejdskraft nok <strong>til</strong> opgaverne.<br />
Den opgave kan it-løsninger klare,<br />
mener Lars Mikkelgaard-Jensen:<br />
»Med fælles offentlige it-løsninger,<br />
der kan løse de rutineprægede administrative<br />
opgaver hurtigere og billigere,<br />
kunne man hurtigt spare 12<br />
minutter om dagen,« siger han.<br />
Et eksempel er et talegenkendelsesprojekt,<br />
som IBM har kørt pilotprojekt<br />
med i Fredericia Kommune med stor<br />
succes. Imens det tidligere tog i gennemsnit<br />
30 minutter at udfylde en<br />
journal, kan det nu klares på <strong>fem</strong>. Og<br />
dermed er der allerede frigivet to gange<br />
12 minutter <strong>til</strong> andre opgaver.<br />
Præcis hvor meget sådanne it-løsninger<br />
kan spare, tør Lars Mikkelgaard-Jensen<br />
ikke gætte på, men han<br />
er ikke i tvivl om, at det er ’anseelige<br />
beløb’.
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
5<br />
S<strong>til</strong> ambitiøse teknologiske krav<br />
Frida Frost, formand<br />
for Ingeniørforeningen<br />
i Danmark<br />
Den nye regering<br />
skal sætte ambitiøse<br />
mål om nytænkning<br />
i forhold<br />
<strong>til</strong> de store offentlige projekter inden<br />
for trafik og sygehusbyggeri. Det<br />
skaber innovation og udvikling og giver<br />
os højteknologi, der virker og kan<br />
sikre eksport, mener Frida Frost.<br />
»Den private sektor kan trække innovation<br />
og udvikling, og det vil blive<br />
styrket, når de ved, at der er afsætningsmuligheder.<br />
Derfor skal regeringen<br />
allerede i udbudsfasen kræve,<br />
at der skal udvikles ny teknologi<br />
– som vi sidenhen kan eksportere.«<br />
Hun peger på, at den danske vindmølle-<br />
og høreapparatindustri er to<br />
eksempler på, at politiske mål satte<br />
gang i højteknologisk udvikling, som<br />
siden viste sig som en enorm eksportsucces:<br />
»Da vi var ambitiøse om energimål<br />
og besluttede, at så og så meget energi<br />
skal komme fra vindkraft, fik vi gang<br />
i vindmølleeventyret, og da vi på et<br />
tidspunkt sagde, at det skal være gratis<br />
for alle danskere at høre, fik vi en<br />
høreapparatindustri, som i dag er førende,«<br />
siger Frida Frost.<br />
IDA-formanden mener dog først<br />
og fremmest, at den nye regering<br />
skal sikre en bred politisk aftale på<br />
energi- og klimaområdet:<br />
»Det er presserende, at vi får en<br />
energiaftale, som har en langsigtet<br />
politisk målsætning med bred politisk<br />
opbakning. Først når de er sikre<br />
på, at aftalen er uafhængig af, hvilken<br />
regering vi har, tør virksomheder<br />
i det private og det offentlige gå i<br />
gang med at investere,« siger Frida<br />
Frost. j<br />
Prioriter fremti<strong>dig</strong>e problemer<br />
Frem teknologiinvesteringer<br />
Illustration: Lasse Gorm Jensen<br />
Finn Kjærsdam,<br />
rektor ved Aalborg<br />
Universitet<br />
Investering i arbejdspladser,<br />
der<br />
udvikler ny teknologi,<br />
som kan<br />
aflaste os, når vi<br />
om få år mangler arbejdskraft. Det<br />
bør være punkt ét på regeringens liste,<br />
mener Finn Kjærsdam.<br />
»Vi får flere ældre, og hvis dele af<br />
plejen kan klares med højteknologi,<br />
kan de ‘varme hænder’ bruges <strong>til</strong><br />
snak og omsorg, mens teknologien<br />
klarer overvågning og andet, hvor der<br />
ikke er brug for varme. Samti<strong>dig</strong> er<br />
det produkter, vi kan eksportere.«<br />
Han mener derudover, at det er vigtigt<br />
at fokusere på områder, hvor vi i<br />
forvejen er førende:<br />
»I en global verden er det helt sikkert,<br />
at store virksomheder flytter efter<br />
de stærkeste faglige miljøer.«<br />
Derfor skal de prioriteres, mener<br />
han og nævner som eksempel, at Siemens<br />
valgte Danmark på grund af vores<br />
specialviden inden for vindmøller.<br />
Og et stærkt fagligt miljø omkring<br />
mobilantenner trækker udenlandske<br />
virksomheder <strong>til</strong> Nordjylland:<br />
»Selv om Motorola og andre lukker,<br />
så har vi sta<strong>dig</strong> specialviden. Den<br />
skifter bare fokus, f.eks. <strong>til</strong> udvikling<br />
af avancerede antenner <strong>til</strong> telefoner,<br />
GPS og hospitalsudstyr.«<br />
Regeringen bør også prioritere<br />
nem adgang <strong>til</strong> risikovillig udviklings-<br />
og forskningskapital:<br />
»Det at have risikovillig kapital <strong>til</strong><br />
at tage springet fra uprøvet teknologi<br />
<strong>til</strong> et marked er den største teknologiske<br />
udfordring lige nu.« j<br />
København-Aarhus på én time<br />
»Det kan sikre både bedre effektivitet,<br />
færre fejl og mere tid <strong>til</strong> ’de varme<br />
hænder’,« siger han<br />
Derfor bør den nye regering koordinere<br />
it-løsninger fra centralt hold<br />
på tværs af kommunerne og hjælpe<br />
offentligt-privat samarbejde frem på<br />
it-området.<br />
Mens it kan spare arbejdskraft i det<br />
offentlige, bør den nye regering sætte<br />
skarpt fokus på at skabe teknologiarbejdspladser<br />
i det private, mener IBMdirektøren.<br />
Og her er opskriften klare<br />
politiske beslutninger. F.eks. om at<br />
Danmark skal udvikle et eksportérbart<br />
intelligent elnet, et smartgrid:<br />
»Regeringen skal støtte et klyngesamarbejde<br />
mellem it- og andre teknologivirksomheder,<br />
der skal se på<br />
hele kæden fra vindmøllen <strong>til</strong> den<br />
smarte bolig. En sådan opgave ville<br />
betyde, at små danske it-virksomheder<br />
kunne vokse sig store.«<br />
Og sådan en klar politisk beslutning<br />
kunne også få en international<br />
it-gigant <strong>til</strong> at lægge et energiudviklingscenter<br />
i Danmark med der<strong>til</strong>hørende<br />
arbejdspladser, <strong>til</strong>føjer han:<br />
»IBM lægger udviklingscentre, hvor<br />
det giver mening – hvor der er kompetencer,<br />
miljø og klar energipolitik.« j<br />
Mads Laustsen,<br />
forskningsdirektør,<br />
CMC Biologics<br />
Mads Laustsen<br />
er en af initiativtagerne<br />
<strong>til</strong><br />
vækstvirksomheden<br />
CMC<br />
Biologics, der siden virksomhedens<br />
grundlæggelse i 2001 er vokset<br />
fra 6 <strong>til</strong> lidt under 400 medarbejdere.<br />
Ønsker samfundet flere af den<br />
slags virksomheder, skal der politisk<br />
handling <strong>til</strong> – ikke mindst, når det<br />
gælder biotekområdet, hvor Danmark<br />
historisk set har stået stærkt,<br />
fremhæver han:<br />
»Det største problem for potentielle<br />
vækstvirksomheder er at skaffe kapital.<br />
Særligt når det gælder medicinudvikling,<br />
hvor vi ved, at der er tale<br />
om et negativt cashflow gennem en<br />
længere periode. Vi kan se, at andre<br />
lande har langt bedre incitamentprogrammer<br />
for investering i forskning<br />
og udvikling, og her er det lettere at få<br />
kapital <strong>til</strong> opstart,« siger Mads Laustsen.<br />
CMC Biologics har selv haft glæde<br />
af den franske incitamentstruktur.<br />
Her kan almindelige lønmodtagere<br />
investere en del af lønnen før skat i<br />
virksomheder, der af staten er godkendt<br />
som innovative. Med godkendelsen<br />
i hånden fik Mads Laustsen og<br />
hans kolleger kapital fra en fransk<br />
fond.<br />
»Så for mig at se, er det vigtigere<br />
for den nye regering at skabe sådanne<br />
incitamenter end at støtte udvikling<br />
direkte,« siger han.<br />
Får den nye regering skabt et godt<br />
investeringsmiljø i Danmark, så ser<br />
Mads Laustsen flere områder, hvor<br />
Danmark kan gå forrest og lave løsninger,<br />
der kan eksporteres.<br />
Det gælder løsninger inden for<br />
sundhed og ældrepleje, hvor Danmark<br />
er et af de lande, der rammes<br />
først, og ad den vej presses <strong>til</strong> at finde<br />
de smarte løsninger. Og så gælder<br />
det energisparende løsninger, hvor vi<br />
kan lukrere på, at danskerne er mentalt<br />
mere klar <strong>til</strong> udvikling end mange<br />
andre. j<br />
Peter Hostrup<br />
Rasmussen, regionaldirektør<br />
i<br />
Cowi Central- og<br />
Østeuropa, formand<br />
for FRI,<br />
Foreningen af<br />
Rådgivende Ingeniører<br />
Den nye regering skal sætte høje ambitioner,<br />
så skal teknologien nok følge<br />
med – og eksportsucceserne ligeså.<br />
Det har vi set på energiområdet,<br />
hvor Danmark har haft skrappere<br />
krav end andre, og det kan ske på andre<br />
områder også. Sådan lyder et af<br />
rådene fra Peter Hostrup Rasmussen.<br />
»For eksempel når det gælder trafikområdet,<br />
er vi for uambitiøse i dag.<br />
Hvorfor ikke beslutte, at vi skal kunne<br />
komme fra København <strong>til</strong> Aarhus<br />
på én time. De kan gøre den slags i<br />
Kina, og vi kan <strong>til</strong>med putte kvalitet<br />
og bæredygtighed ind i det. Så får vi<br />
nogle holdbare løsninger, som ikke<br />
bare hjælper vores egen mobilitet,<br />
men også kan eksporteres,« siger<br />
han.<br />
Lige nu arbejder han selv meget<br />
med russerne, der ser Danmark som<br />
foregangsland for ny energiteknologi<br />
og bl.a. køber danske løsninger inden<br />
for fjernvarme og affaldsforbrænding.<br />
»Men hvis vi ikke bliver ved med at<br />
udvikle nye teknologier, så kommer<br />
der bare andre <strong>til</strong>,« siger FRI-formanden.<br />
De høje teknologiske ambitioner<br />
skal også gennemsyre de offentlige<br />
udbud:<br />
»Mit ønsker er, at det offentlige efterspørger<br />
nytækning i stedet for bare<br />
de billigste priser. Der skal s<strong>til</strong>le<br />
krav i udbudsområdet eller laves<br />
lovgivning på området,« siger Peter<br />
Hostrup Rasmussen.<br />
Og når så de danske teknologivirksomheder<br />
opstår på de <strong>gode</strong> ideer og<br />
vokser <strong>til</strong> eksportvirksomheder, skal<br />
de forkæles:<br />
»Det gælder alle rammebetingelser,<br />
lige fra skatteaftaler landene<br />
imellem over adgang <strong>til</strong> udenlandsk<br />
arbejdskraft og et stærkt uddannelsesmiljø<br />
at plukke fra,« siger han. j
6 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
Interview<br />
Tæt på Kasper Rørsted,<br />
CEO for tyske Henkel<br />
Vi bliver aldrig de billigste produktionslande,<br />
så den eneste løsning er at<br />
konkurrere på viden.<br />
HENKEL<br />
Hovedsæde: Düsseldorf, Tyskland<br />
Omsætning: 112 mia. kr. (2010)<br />
Overskud: 8 mia. kr.<br />
Antal ansatte: 48.141 (80 pct. uden for<br />
Tyskland).<br />
Produktområder: Klæbestoffer (bl.a.<br />
Loctite, Pattex og Ceresit), husholdnings-<br />
og kosmetikprodukter (bl.a.<br />
Schwarzkopf og Denivit).<br />
I 2008 blev aarhusianske Kasper Rørsted<br />
direktør for Henkel. På kun tre år<br />
har han ført koncernen ud af finanskrisen<br />
og helt ud i hjørnerne af verdensmarkedet<br />
– med en konsekvent strategi,<br />
der har vakt opsigt i Tyskland og<br />
internationalt. Foto: Henkel<br />
Dansk topchef i tysk verdenskoncern:<br />
»Vi skal gøre os attraktive for de kloge«<br />
Den tyske Henkel-koncerns<br />
sejrstogt ledes af en dansker,<br />
der ser hurtig <strong>til</strong>pasning som<br />
den eneste overlevelsesmulighed<br />
for vestlige ingeniørvirksomheder<br />
og deres medarbejdere.<br />
vækst<br />
Af Michael Reiter redaktion@ing.dk<br />
Da virksomheden Henkel sidste år<br />
hentede et historisk stort overskud<br />
hjem, var det en aarhusianer, tyskerne<br />
hyldede i deres festtaler.<br />
Kasper Rørsted er den højest placerede<br />
danske topchef i udlandet. På<br />
blot tre år har han reddet Henkel gennem<br />
finanskrisen. Det, der før var et<br />
bedaget familieforetagende, fremstår<br />
i dag som en toptunet multinational<br />
koncern, der bl.a. er verdens førende<br />
inden for industrielle klæbestoffer.<br />
»Vores sundheds<strong>til</strong>stand er markant<br />
bedre end før krisen,« siger en<br />
stolt Kasper Rørsted i samtale med<br />
Ingeniøren. Tyske brancheanalytikere<br />
vurderer, at succesen frem for alt<br />
skyldes Rørsteds konsekvente ombygning<br />
af koncernen og en markant<br />
satsning på nye markeder.<br />
»I de seneste tre år har vi restruktureret<br />
koncernen fundamentalt. Vi<br />
har reduceret omkostninger og forbedret<br />
processer med nye ‘shared<br />
service’-centre i Bratislava, Manila og<br />
Mexico. Og så har vi opgraderet vores<br />
ledelse med signifikant flere kvindelige<br />
og internationale medarbejdere,«<br />
forklarer Kasper Rørsted.<br />
Hvilke strategier lå <strong>til</strong> grund for, at I<br />
kom så velbeholdent gennem krisen<br />
»Vi var blandt de første <strong>til</strong> at se, at<br />
krisen var på vej. Allerede i starten af<br />
2008 begyndte vi at restrukturere firmaet<br />
– og det med en sådan fart, at vi<br />
var fær<strong>dig</strong>e efter kun 24 måneder. Vi<br />
brugte krisen <strong>til</strong> at ændre firmaet hurtigere,<br />
end vi ellers kunne have gjort.«<br />
»Fokus lå på at flytte vores forretning<br />
fra de modne markeder i Europa<br />
og USA <strong>til</strong> nye i Asien og Mellemøsten.<br />
Således genererer vi i dag 42<br />
procent af omsætningen i vækstlandene,<br />
hvor vi også har 53 procent af<br />
vores medarbejdere.«<br />
Hvilke lande satser I på og med hvilke<br />
perspektiver<br />
»Vi ser enorme vækstmuligheder i<br />
Rusland, Indien, Brasilien og Kina,<br />
hvor sidstnævnte er godt på vej <strong>til</strong> at<br />
blive verdens største produktionsland.<br />
Derfor ser vi allerede nu en<br />
stærkt voksende brug af vores klæbestoffer.<br />
Desuden betragter vi Mellemøsten<br />
og Afrika som strategisk<br />
vigtige regioner – nok mest for vores<br />
husholdnings- og kosmetiksektorer,<br />
fordi folk her begynder at bruge flere<br />
penge på sig selv. I 2012 vil vores fire<br />
største markeder sandsynligvis være<br />
USA, Tyskland, Rusland og Kina.«<br />
Udflytning af flere grupper<br />
Hvor stor en andel af medarbejderne<br />
kommer <strong>til</strong> at arbejde i vækstlandende i<br />
de kommende år<br />
»I slutningen af i år skulle vi gerne<br />
nå 55 procent. Flytningen af produktionsmedarbejdere<br />
skete allerede for<br />
år <strong>til</strong>bage. Det, du ser nu, er en udflytning<br />
af management, marketing,<br />
forskning og shared services.«<br />
Hvordan kommer den satsning <strong>til</strong> at<br />
påvirke Henkels hjemmebase<br />
»Selvom vi er en tysk koncern, vil<br />
Tyskland spille en mindre rolle fremover.<br />
For der er sket en markant forskydning<br />
i, hvor vi tjener vores penge.<br />
For ti år siden genererede vi 30 procent<br />
af omsætningen på hjemmemarkedet.<br />
Aktuelt og fremover taler vi 15-<br />
17 procent – ikke mindst fordi Tyskland<br />
har mestret krisen og aktuelt har<br />
en god økonomi. I resten af Europa vil<br />
omsætningen derimod dale <strong>til</strong> fordel<br />
for Asien og Mellemøsten.«<br />
»Hvad medarbejderne angår, vil<br />
sofistikeret arbejde – f.eks. topforskning<br />
– blive i Tyskland. Vi bibeholder<br />
en del lokal produktion, men flytter<br />
vores globale backoffice <strong>til</strong> de nye<br />
shared service-centre. Vi standardiserer<br />
og automatiserer processer i<br />
centrene, hvilket giver fordele på kvaliteten,<br />
prisen og ikke mindst hastigheden<br />
af det udførte arbejde.«<br />
»Det strategiske koncept er, at hvis<br />
du vil være førende på et uberegneligt<br />
verdensmarked, skal du kunne<br />
reagere hurtigst muligt på foranderlige<br />
markedssituationer.«<br />
Hvor vigtigt er det at rekruttere internationalt<br />
for at bevare topkompetencer<br />
»Det er helt fundamentalt. Blandt<br />
vores 30 ledende medarbejdere har<br />
kun 10 tysk baggrund. Kompetencerne<br />
skal fundamentalt set afspejle den<br />
geografiske retning, du vil gå i. Genererer<br />
du f.eks. 10 procent omsætning<br />
i Kina, bliver mindst 5-8 procent af<br />
din ledelse nødt <strong>til</strong> at være kinesisk.<br />
Ellers kan du ikke træffe de rigtige<br />
beslutninger på det marked. Du kan<br />
ikke bare sende en tysker eller dansker<br />
af sted for at lede Henkel i andre<br />
dele af verden. Den filosofi er fundamentet<br />
for Henkels meget fokuserede<br />
internationalisering og en væsentlig<br />
del af vores succes.«<br />
Hvilke kompetencer kræver globaliseringen<br />
af nutidens medarbejdere<br />
»Evnen <strong>til</strong> klar kommunikation er<br />
vigtig. International erfaring er centralt,<br />
og her mener jeg ikke, at man <strong>til</strong>bringer<br />
to uger om året på Mallorca.<br />
Du skal have boet og arbejdet med<br />
mennesker i forskellige regioner. Og<br />
så skal du naturligvis være i stand <strong>til</strong> at<br />
<strong>til</strong>passe <strong>dig</strong> og levere lige <strong>gode</strong> resultater,<br />
uanset om du befinder <strong>dig</strong> i Tyskland,<br />
Rusland eller Kina.«<br />
De dygtigste banker ikke på<br />
I både Danmark og Tyskland vil man<br />
gerne sikre hjemlige arbejdspladser.<br />
Hvordan kan det bedst lade sig gøre<br />
»Der er fundamentale ting, vi skal<br />
være opmærksomme på i Danmark<br />
og Tyskland: Vi skal sørge for, at vores<br />
uddannelser fortsat er de bedste, for<br />
det er her, fundamentet for arbejdspladser<br />
skabes. Jeg er dog en smule<br />
bekymret, for begge lande skal have<br />
meget mere fokus på uddannelsessystemet,<br />
end de har i dag.«<br />
»Og så skal vi have en mere selektiv<br />
indvandring. Vi skal have fat i den<br />
dygtigste arbejdskraft. Men vi skal<br />
ikke tro, at de står og banker på vores<br />
dør og gerne vil ind. Vi skal gøre det<br />
SERIE >>><br />
DEN TYSKE SUCCES<br />
Ingeniøren har i en serie artikler sat<br />
fokus på tysk industri, der er kommet<br />
bemærkelsesvær<strong>dig</strong>t godt gennem<br />
krisen. Denne artikel er den sidste<br />
i serien.<br />
Tidligere artikler i serien:<br />
Daimler:<br />
Ingen kan måle sig med Daimlers opfindergejst<br />
Nr. 32 – 12. august 2011<br />
Adidas:<br />
Vores støvle skød flest mål ved VM<br />
2010<br />
Nr. 25 – 24. juni 2011<br />
attraktivt for kloge mennesker at<br />
komme <strong>til</strong> Danmark eller Tyskland<br />
for at studere og arbejde.«<br />
»Vi bliver aldrig de billigste produktionslande,<br />
så den eneste løsning er at<br />
konkurrere på viden. Vi skal have de<br />
bedste ingeniører, kemikere og økonomer.<br />
Vi skal finde teknologisk<br />
avancerede områder, hvor vi kan etablere<br />
os i en førerposition.«<br />
Hvilke tre kernekompetencer gør Henkel<br />
<strong>til</strong> en succes og bidrager <strong>til</strong>, at Tyskland<br />
vel er EU’s mest velkørende land<br />
»Vores store og langsigtede fokus<br />
på vækstmarkederne, vores innovationsevne<br />
og evnen <strong>til</strong> at reagere på<br />
markedsændringer – så de kommer<br />
<strong>til</strong> at udgøre en chance og ikke en<br />
trussel,« siger Kasper Rørsted. j<br />
>> Læs hele interviewet med<br />
Kasper Rørsted på ing.dk/k#9gk2<br />
BASF:<br />
Det ville koste fordele at skære i<br />
Tyskland<br />
Nr. 21 – 27. maj 2011<br />
Bosch:<br />
Jo flere markeder vi erobrer, desto<br />
bedre sikrer vi tyske job<br />
Nr. 13 – 1. april 2011<br />
Bayer:<br />
Vi udnytter Asiens styrker<br />
Nr. 3 – 21. januar 2011<br />
Siemens:<br />
Vi mestrer 40 opfindelser om dagen<br />
Nr. 1 – 7. januar 2011
9 34<br />
6 0<br />
5<br />
4<br />
3<br />
1<br />
2 0<br />
8<br />
3<br />
2 5 5 5 0 5 3<br />
64<br />
4<br />
5<br />
5 0 6<br />
2<br />
1<br />
9 17<br />
7<br />
6<br />
7<br />
8<br />
6 8<br />
3<br />
1<br />
4<br />
4<br />
4 4 6 2<br />
9<br />
7<br />
4<br />
5 2 3 3<br />
4<br />
4<br />
9<br />
5<br />
2 5 0<br />
7 5 6<br />
5 75<br />
5<br />
1<br />
5<br />
4<br />
8<br />
4<br />
4<br />
6 3 93<br />
9 7 6<br />
8<br />
77<br />
1<br />
3<br />
4<br />
1<br />
8<br />
8<br />
0<br />
2<br />
4<br />
6 3<br />
8<br />
8 1<br />
3<br />
7<br />
4<br />
2<br />
6<br />
9<br />
4<br />
6<br />
7 4 6 2<br />
5 2<br />
0<br />
2<br />
9 1<br />
3<br />
47<br />
9 3<br />
3 7<br />
3<br />
9<br />
2<br />
6<br />
4 3<br />
0<br />
5 3<br />
2<br />
6<br />
5<br />
2 8<br />
7<br />
4 2<br />
6 4<br />
7<br />
6<br />
3 6 1<br />
8<br />
0<br />
1 8 5<br />
3<br />
5<br />
2<br />
2<br />
6<br />
8<br />
6<br />
0 51<br />
892<br />
4 6<br />
75<br />
9<br />
2<br />
5<br />
13<br />
2<br />
38<br />
8<br />
6<br />
6 8 0 4 6<br />
2<br />
6<br />
1<br />
4<br />
0 4<br />
8 0 16<br />
9<br />
5<br />
7<br />
2 8<br />
0<br />
0<br />
9 0<br />
5 5 0 6<br />
2<br />
3 3<br />
4<br />
9<br />
5 5 1 2 4 8 7<br />
3 0 5 64<br />
1<br />
9 3<br />
3<br />
5<br />
5<br />
5 5<br />
5<br />
1<br />
7 1<br />
9 17<br />
7 3 7 8<br />
7<br />
6<br />
93<br />
9 1<br />
3<br />
4 6 4<br />
4<br />
8<br />
7 7<br />
4<br />
8<br />
6 8 1<br />
8<br />
4<br />
7<br />
9<br />
1<br />
5<br />
4<br />
47<br />
6 2<br />
3<br />
1<br />
4<br />
7<br />
8 5 2<br />
8<br />
4<br />
8<br />
6 3<br />
6<br />
6 3 8<br />
0<br />
2<br />
1<br />
9<br />
4 6 2<br />
9 3 7<br />
4<br />
2<br />
6<br />
4<br />
7<br />
7<br />
5 2 44<br />
6 ___ 2<br />
4 2<br />
7<br />
7 0<br />
2<br />
3<br />
9 3<br />
8<br />
3 7<br />
2<br />
4<br />
2<br />
6 2<br />
7<br />
2<br />
3<br />
6<br />
93<br />
6<br />
3<br />
2<br />
6<br />
0 5 8<br />
5<br />
2 3 8 2 6<br />
5<br />
2<br />
3 6<br />
2<br />
1<br />
8<br />
3 6<br />
0<br />
1 8<br />
6 5 0<br />
1<br />
8 4 8 0<br />
5<br />
5<br />
0<br />
3 5<br />
7<br />
8 5 2<br />
6<br />
Hovedbrud #1<br />
5 9 7 4<br />
Kan du finde det næste tal i rækken<br />
Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto<br />
Regn den ud og<br />
vind en<br />
iPad2<br />
Deltag i konkurrencen på<br />
www.<strong>fem</strong>procent.nu<br />
Ny konkurrence<br />
hver måned resten<br />
af året<br />
9<br />
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30<br />
Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din<br />
lønkonto. Med LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og<br />
0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere<br />
ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.<br />
Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som<br />
har fokus på <strong>dig</strong> og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få<br />
mere at vide om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi.<br />
Ring: Ring <strong>til</strong> os på 3378 1950<br />
Online: Gå på www.idabank.dk og vælg ’kontakt os’.<br />
Så kontakter vi <strong>dig</strong> hurtigst muligt.<br />
Konkurrencen løber t.o.m. 31.12.2011. Vinderne findes ved uvil<strong>dig</strong> lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver<br />
måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er 3.699 kr. og kan ikke byttes <strong>til</strong> kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget.<br />
SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE<br />
Du skal være medlem af IDA, og du skal samle<br />
hele din privatøkonomi hos Lån & Spar.<br />
Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke<br />
behøver at flytte, før du lægger lånet om.<br />
LSBprivat ® Løn får du på baggrund af en<br />
almindelig kreditvurdering. Rentesatsen på<br />
5% er variabel og angivet p.a. Rentesatsen<br />
gælder pr. 15. august 2011. Hvis du allerede<br />
er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din<br />
rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på<br />
lønkontoen.
8 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
teknologi<br />
FRA PLANTE TIL GLUKOSE<br />
Afgrøder<br />
Planteceller<br />
1 Andengenerations<br />
bioethanol<br />
frems<strong>til</strong>les af planterester<br />
i form af f.eks.<br />
halm, træspåner og<br />
græs. I modsætning <strong>til</strong><br />
stivelseshol<strong>dig</strong>e afgrøder<br />
består disse<br />
primært af cellulose,<br />
som er meget sværere<br />
at fordøje og nedbryde<br />
<strong>til</strong> sukker.<br />
GH61<br />
3D-strukturen af GH61<br />
(fra svampen Thielavia<br />
terrestris) med den bundne<br />
metal-ion vist som kugle<br />
nederst på den flade side af<br />
enzymet.<br />
Sukkermolekyler<br />
2 Cellulose er en biopolymer,<br />
som kan nedbrydes<br />
af enzymer – de kaldes<br />
cellulaser. I cellulose hænger<br />
glukose-enhederne sammen i<br />
lange kæder. Tætliggende kæder<br />
er stærkt sammenbundne via<br />
talrige brintbroer og andre<br />
kemiske bindinger.<br />
Cellevæg<br />
Cellulose<br />
Lignin<br />
Hemicellulose<br />
Glukose<br />
3 De tidligere kendte cellulaser<br />
bruger vand i en hydrolytisk proces,<br />
men har vanskeligt ved at angribe de tætpakkede<br />
cellulosekæder. GH61-enzymer<br />
kan spalte cellulose ved hjælp af ilt (en<br />
oxidativ proces) på en måde, så de andre<br />
cellulaser får bedre adgang. Dette fører <strong>til</strong><br />
en mere effektiv nedbrydningsproces.<br />
Metal-ion<br />
Kilde: Novozymes - Grafik: LGJ<br />
Novozymes med bag nyt<br />
gennembrud for bioethanol<br />
Rentabel udnyttelse af planterester<br />
<strong>til</strong> biobrændsel er<br />
kommet et stort skridt nærmere<br />
med en metode, der<br />
effektivt kan nedbryde cellulose<br />
og omdanne det <strong>til</strong><br />
bioethanol.<br />
Energi<br />
Af Anders Enevold Christensen<br />
redaktion@ing.dk<br />
Forskere fra USA og danske Novozymes<br />
har afsløret hemmeligheden bag<br />
et vigtigt enzym, der mere effektivt<br />
end kendte metoder kan knuse planters<br />
genstri<strong>dig</strong>e cellulose, så også<br />
planterester kan omdannes <strong>til</strong> bioethanol.<br />
Det er en bedrift, som forskere i et<br />
halvt århundrede har arbejdet på, og<br />
opdagelsen betegnes som en bioteknologisk<br />
landvinding, der kan give et<br />
boost <strong>til</strong> frems<strong>til</strong>ling af andengenerations<br />
bioethanol.<br />
Forskerne identificerede mekanismerne<br />
bag en ny type kobberafhængige<br />
enzymer fra svampe, de såkaldte<br />
GH61-enzymer, som Novozymes<br />
netop har patenteret.<br />
De nedbryder vha. ilt (og ikke vand<br />
som de fleste andre enzymer) cellulosekæder<br />
i planters cellevægge <strong>til</strong> korte<br />
sukkermolekyler, der lettere kan<br />
udnyttes <strong>til</strong> frems<strong>til</strong>ling af bioethanol.<br />
En helt ny proces<br />
»Det er videnskabeligt meget interessant,<br />
da der er tale om en helt ny enzymatisk<br />
proces, der kan speede omdannelsen<br />
af cellulose markant op,«<br />
siger Peter Westh, professor i funktio<br />
nelle biomaterialer på Roskilde<br />
Universitet:<br />
»Det åbner for et kæmpemarked<br />
for biobrændstof, eftersom cellulose<br />
Bioethanol<br />
i to generationer<br />
Der er stor fokus på det CO 2 -neutrale<br />
bioethanol som erstatning for eller supplement<br />
<strong>til</strong> benzin i biler. Førstegenerations<br />
bioethanol frems<strong>til</strong>les af sukkereller<br />
stivelseshol<strong>dig</strong>e spiseafgrøder<br />
som majs, korn eller sukkerrør, mens<br />
andengenerations bioethanol baseres<br />
på planteaffald.<br />
Men rentabel produktion af andengenerations<br />
bioethanol halter efter. Planterester<br />
består nemlig primært af cellulose,<br />
der er meget sværere at fordøje<br />
og nedbryde <strong>til</strong> sukker end stivelseshol<strong>dig</strong>e<br />
afgrøder. Andengenerations<br />
bio ethanol har altså hid<strong>til</strong> været både<br />
langsommere og dyrere at frems<strong>til</strong>le.<br />
er verdens mest udbredte biologiske<br />
materiale.«<br />
Bioethanol er samti<strong>dig</strong> et meget<br />
taknemmeligt materiale:<br />
»Det kan hældes direkte i benzinen<br />
<strong>til</strong> vores nuværende biler og er<br />
derfor let at implementere og en hurtig<br />
vej <strong>til</strong> at reducere CO 2 -udslippet,«<br />
fortæller Peter Westh.<br />
Den globale mængde af cellulose<br />
svarer i energi <strong>til</strong> 670 milliarder tønder<br />
olie – omkring 20 gange det årlige<br />
globale olieforbrug.<br />
Claus Crone Fuglsang, adm. direktør<br />
for Novozymes Inc. i Californien,<br />
er også begejstret:<br />
»Den imponerende effekt af GH61-<br />
enzymerne er i dag en central del af<br />
vores nye cellulosenedbrydende produkter,<br />
Cellic Ctec2, der har halveret<br />
enzymomkostningerne. Men det er<br />
først nu, vi <strong>til</strong> fulde forstår, hvad enzymet<br />
gør,« siger han.<br />
Kommerciel produktion nærmere<br />
Fundet baner vejen for en kommerciel<br />
produktion af biobrændstoffer<br />
fra planteaffald.<br />
»Forståelsen af mekanismerne<br />
bag GH61-enzymet er et interessant<br />
videnskabeligt para<strong>dig</strong>meskift og<br />
meget vigtig for at accelerere udviklingen<br />
af endnu billigere og bedre<br />
cellulase-enzymsystemer og dermed<br />
nye biobaserede produkter<br />
MERE GLUKOSE UD AF CELLULOSEN<br />
Mængden af enzym, der skal bruges for at få frigjort f.eks. 80 pct. af glukosen i<br />
cellulose, kan blive halveret ved brug af GH61 i blandingen af cellulytiske<br />
enzymer.<br />
Celluloseomsætningen <strong>til</strong> glukose, pct.<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Mindre<br />
Enzymprotein<br />
Cellulaser + GH61a<br />
Cellulaser + GH61b<br />
Cellulaser<br />
Mere<br />
fremover,« siger Claus Crone Fuglsang.<br />
Gennembruddet fjerner den største<br />
hindring for at producere rentable<br />
andengenerations bioethanolprodukter:<br />
»Cellulosenedbrydning kan i stort<br />
omfang mindske vores forbrug af<br />
olie,« forudser Claus Crone Fuglsang.<br />
En rapport fastslår, at der alene i<br />
USA vil findes knap 1,6 mia. ton <strong>til</strong>gængelig<br />
biomasse parat <strong>til</strong> industriel<br />
forarbejdning i 2030. Omdannet<br />
<strong>til</strong> ethanol vil det kunne erstatte<br />
hele USA’s benzinforbrug.<br />
»Teknologien er klar, og med en rimelig<br />
pris for biomassen og støtte <strong>til</strong><br />
de første industrielle anlæg skal producenterne<br />
nok få optimeret processerne,<br />
så omkostningerne kommer<br />
under 3,50 kr./liter,« spår han.<br />
Ifølge Peter Westh er den største<br />
hurdle at finde investorer, der vil skyde<br />
penge i frems<strong>til</strong>lingen af andengenerations<br />
bioethanol.<br />
I 2012 åbner Novozymes’ partner<br />
M&G Group i Norditalien dog verdens<br />
første industrielle celluloseethanol-fabriksanlæg,<br />
der af biomasse<br />
vil kunne producere 50 mio. liter<br />
bio ethanol pr. år <strong>til</strong> priser, der er konkurrencedygtige<br />
med benzin.<br />
Endvidere har Poet og Abengoa<br />
Bioenergy fra USA begge fået <strong>til</strong>delt<br />
meget store lånegarantier <strong>til</strong> at bygge<br />
industrielle cellulose-ethanol-fabrikker,<br />
der hver skal producere knap 100<br />
mio. liter bioethanol pr. år. j<br />
Tag os med på råd ved din<br />
næste systemløsning.<br />
www.burkert.dk
Orginalfoto af Oren Jack Turner.<br />
1000 Ord siger mere end eT billede<br />
du får kun det fulde overblik ved at se begivenheden fra flere sider. derfor skriver<br />
Jyllands-Posten ikke alene selve nyheden, men også om dens baggrund og aktørernes<br />
motiver. Vi s<strong>til</strong>ler autoriteterne <strong>til</strong> ansvar, vi er kritiske over for kilder, og vi går gerne mod<br />
strømmen, når det er nødven<strong>dig</strong>t. Vi udbygger og udfordrer din viden ved at afspejle alle<br />
ytringer og holdninger. demokratiets styrke er det frie ord – og gerne 1000 af dem.<br />
jp.dk/1000ord
10 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
teknologi<br />
Debat Har vi helt glemt hullerne i den jyske vestkyst<br />
VandMiljø<br />
Af Torben Larsen<br />
Professor, Institut<br />
for Byggeri og<br />
Anlæg, Aalborg<br />
Universitet<br />
I de seneste par år har bølgerne gået<br />
højt i forbindelse med de vandplaner,<br />
staten har udarbejdet som følge af<br />
EU’s vandrammedirektiv. Særligt har<br />
kravene <strong>til</strong> yderligere reduktion af udvaskningen<br />
af næringssalte fra landbruget<br />
samt kravene <strong>til</strong> afvandingsforholdene<br />
i vandløbene bragt sindene<br />
i kog. Men nogle vigtige punkter<br />
i vores vandmiljø er ikke omfattet af<br />
vandplanerne. Det drejer sig om forholdene<br />
omkring de afvandingssluser,<br />
der blev bygget ved Hvide Sande<br />
og Thorsminde for mere end 80 år siden,<br />
samt om Thyborøn Kanal. Disse<br />
tre huller i den jyske vestkyst er styrende<br />
for miljøet i store vandområder,<br />
og påstanden er, at det er nødven<strong>dig</strong>t<br />
at nyvurdere disse punkter, hvis vi vil<br />
leve op <strong>til</strong> den standard, vandplanerne<br />
i øvrigt sætter.<br />
Fra Skallingen <strong>til</strong> Skagen har vi tre<br />
huller i kysten: åbningen fra Ringkøbing<br />
Fjord ved Hvide Sande, udløbet<br />
fra Nissum Fjord ved Thorsminde<br />
samt forbindelsen <strong>til</strong> Limfjorden<br />
via Thyborøn Kanal. Disse tre åbninger<br />
er helt eller delvist lukkede af<br />
landtanger skabt af sandtransporten<br />
langs kysten. De to førstnævnte udløb,<br />
dvs. Hvide Sande og Thorsminde,<br />
er siden begyndelsen af 1930’erne<br />
sket gennem sluser, som har haft<br />
det tredobbelte formål for det første<br />
at lukke ferskvand fra baglandet<br />
ud, dernæst at hindre, at stormfloderne<br />
i Nordsøen trænger ind, og<br />
for det tredje at lukke en vis mængde<br />
havvand ind og opretholde en rimelig<br />
salthol<strong>dig</strong>hed i de respektive fjorde<br />
af hensyn <strong>til</strong> vandmiljøet og fiskeriet.<br />
Men også udløbet fra Limfjorden<br />
gennem Thyborøn Kanal er reelt<br />
set en kunstig og menneskeskabt<br />
åbning.<br />
Slusen ved Thorsminde leder ferskvandet<br />
fra Storåen ud fra Nissum<br />
Fjord, men lader også en vis mængde<br />
saltvand passere ind i fjorden for<br />
at opretholde en vis salthol<strong>dig</strong>hed af<br />
hensyn <strong>til</strong> fiskeriet. Imidlertid lykkes<br />
dette ikke særligt godt, fordi afstrømningen<br />
af ferskvand i forårsmånederne<br />
er så kraftig, at alt saltet stort set<br />
skylles ud. Lidt firkantet sagt er Nissum<br />
Fjord en ferskvandssø om foråret<br />
og en saltvandssø i sensommeren.<br />
Thyborøn Kanal<br />
Slusen i Hvide Sande afvander Ringkøbing<br />
Fjord og dermed vores mest<br />
vandrige vandløb, Skjern Å. Problemerne<br />
er i store træk de samme som<br />
ved Thorsminde: Det er svært at få<br />
skyllet <strong>til</strong>strækkeligt med havvand<br />
ind i fjorden <strong>til</strong> at opretholde en ‘økologisk’<br />
set rimelig høj og konstant<br />
salthol<strong>dig</strong>hed. De aktuelle problemer<br />
med at opretholde en acceptabel<br />
salthol<strong>dig</strong>hed i Ringkøbing Fjord<br />
skyldes ikke mindst, at den forøgede<br />
vandudskiftning giver erosion omkring<br />
havnen i indsejlingskanalen.<br />
Slusen og indsejlingskanalen har for<br />
lille en kapacitet.<br />
Det tredje og største hul i den jyske<br />
vestkyst, Thyborøn Kanal, er som<br />
bekendt en permanent åben kanal<br />
<strong>til</strong> trods for, at det ved lov i 1946 blev<br />
besluttet at lukke kanalen på samme<br />
måde som de to øvrige åbninger.<br />
Projektet blev påbegyndt, men aldrig<br />
fuldført, hvilket i dag må betragtes<br />
som intet mindre end et miljømæssigt<br />
mirakel. Hvis Thyborøn Kanal<br />
var blevet lukket, ville vi utvivlsomt<br />
have haft en vandkvalitet i hele<br />
den vestlige fjord, som havde været<br />
mindst lige så ringe, som den vi<br />
ser i Ringkøbing Fjord. Planen fra<br />
1946 indeholdt en mindre gennemstrømningssluse,<br />
som ville have været<br />
helt u<strong>til</strong>strækkelig, hvis den var<br />
blevet bygget.<br />
bygningen aF sluserne i Thorsminde<br />
og Hvide Sande samt planerne<br />
for lukningen af Thyborøn Kanal i<br />
1930’erne var alle nyttige og gennemtænkte<br />
løsninger for den tid, men<br />
forudsætningerne har fuldstæn<strong>dig</strong><br />
ændret sig. Der må bygges to nye og<br />
større sluser for at sikre et mere varieret<br />
dyre- og planteliv i Nissum og<br />
Ringkøbing fjorde. For Thyborøn Kanal<br />
må der foretages indledende undersøgelser<br />
og modelberegninger for<br />
at fastlægge størrelsen af en sluse i<br />
en lukket kanal. Planer, som bør ligge<br />
parat <strong>til</strong> den dag, hvor de forventelige<br />
klimaændringer med kraftigere<br />
stormfloder med ret stor sikkerhed<br />
vil kræve en lukning af kanalen. Erfaringen<br />
fra hele verden viser, at stormfloder<br />
og oversvømmelse med tab af<br />
menneskeliv medfører hurtige politiske<br />
beslutninger om <strong>dig</strong>er og dæmninger,<br />
ofte uden at der tages rimelige<br />
hensyn <strong>til</strong> vandmiljøet. Dette bør<br />
ikke ske med Limfjorden, og derfor<br />
må vi have gennemtænkte planer liggende<br />
klar. j<br />
>> Forkortet – læs hele indlægget<br />
og deltag i debatten på ing.dk/k#9h6g<br />
Structures of the Future<br />
Conference Sept. 22 - Esbjerg<br />
Offshore stuctures<br />
of the future<br />
New construction types for<br />
the North Sea, completion of<br />
a development project within<br />
monotower production structures<br />
and substitution of topside<br />
structure with fore example<br />
aluminium, are topics of this<br />
offshore conference in Esbjerg.<br />
08:30 Checking-in<br />
09:00 Welcome Offshore Center Danmark<br />
09:10 Offshore Constructions Atkins Danmark<br />
09:40 Monotower LICengineering<br />
10:00 Aluminiun topside AluCluster (Sapa & Sjølund)<br />
10:30 Break<br />
10:45 Rig Construction HSM Industri<br />
11:15 Aluminium construction SubC Partner<br />
11:45 Construction in the future To be announced<br />
12:00 Lunch<br />
13:00 Finish Business chat<br />
Registration at<br />
www.offshorecenter.dk<br />
You are also welcome to contact<br />
Project Coordinator Tommy Petersen<br />
for further information at:<br />
Tel: 36 97 36 74<br />
><br />
Sauer-Danfoss -division<br />
rydder op i alle hjørner.<br />
Læs Karriere side 28
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
11<br />
VILLA-<br />
FORSIKRING<br />
Spar op <strong>til</strong> 30 %<br />
Kun for ingeniører og<br />
cand.scient.er<br />
---------------<br />
Få en pris og tegn forsikringen<br />
online på idaforsikring.dk
12 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
teknologi<br />
Læs mere om Produktprisen<br />
>>på ing.dk/produktprisen<br />
Produktprisen 2011<br />
Nyt emballageprodukt skal<br />
tredoble fødevarers holdbarhed<br />
En ny type fødevareemballage,<br />
der er produceret af<br />
sprøjtestøbt plast med en<br />
nyudviklet iltbarriere, kan<br />
tredoble holdbarheden af<br />
blandt andet marmelade,<br />
rødbeder og rødkål.<br />
emballage<br />
Af Mette Mandrup mem@ing.dk<br />
Hvordan laver man en plastemballage<br />
<strong>til</strong> fødevarer, der dels sørger for, at<br />
fødevarerne holder sig i længere tid,<br />
og dels er lige så pæn og gennemsigtig<br />
som et glas Det spørgsmål har<br />
Taastrup-virksomheden Superfos<br />
s<strong>til</strong>let sig selv, og svaret var Super-<br />
Lock, som er nomineret <strong>til</strong> Ingeniørens<br />
produktpris 2011.<br />
»Det har været en generel tendens<br />
gennem flere år, at de produkter, som<br />
opbevarer fødevarer, skal møde større<br />
og større krav <strong>til</strong> holdbarhed. Kunderne<br />
vil have friske produkter uden<br />
<strong>til</strong>sætningsstoffer. Derfor får man et<br />
problem med plast, fordi det normalt<br />
ikke har den iltbarriere, der kræves,«<br />
forklarer Torben Noer, der er designchef<br />
hos Superfos.<br />
For at imødekomme kravene om<br />
en bedre iltbarriere testede virksomheden<br />
op mod 40 forskellige produkter<br />
hos Teknologisk Institut, men ingen<br />
af dem levede op <strong>til</strong> kravene. Til<br />
sidst fandt Superfos dog frem <strong>til</strong> en<br />
type emballage, der er produceret af<br />
sprøjtestøbt plast. For at opnå en stor<br />
iltbarriere, som er med <strong>til</strong> at holde<br />
føde varerne friske, er der i Super-<br />
Lock indstøbt en speciel barrierefolie,<br />
som er kendt fra dybtrukne og<br />
termoformede emballager.<br />
Svejser membran i låget<br />
»Allerhelst ville vi blande folien i råvaren,<br />
så der ville være fuldstæn<strong>dig</strong><br />
formfrihed i produktet, men det har<br />
vi ikke kunnet få <strong>til</strong> at lykkes endnu.<br />
Derfor gælder det om at få dækket hele<br />
fladen ind i folie. Så der er nu heldækkende<br />
folie i siden og i bunden,<br />
og så skal der svejses en membran på<br />
i toppen. Så kan man lukke fødevaren<br />
fuldstæn<strong>dig</strong> hermetisk inde, og<br />
oven i det kan man også arbejde med<br />
det luftrum, der er inde i emballagen<br />
over produktet for at gøre det fuldstæn<strong>dig</strong><br />
ilttomt derinde,« siger Torben<br />
Noer.<br />
Den nyudviklede iltbarriere har<br />
blandt andet betydet, at produkter<br />
som marmelade, rødbeder og rødkål<br />
kan holde sig i op <strong>til</strong> tre gange så lang<br />
tid i SuperLock som i et almindeligt<br />
glas.<br />
Superfos lancerede produktet i<br />
maj, og ifølge Torben Noer går det<br />
langsomt fremad med at få kunderne<br />
<strong>til</strong> at købe produktet.<br />
»Selve salget har taget rigtig lang<br />
tid, fordi vi har lavet mange test. Vi<br />
har efterhånden 15-20 kunder, som<br />
har sagt, at barriereegenskaberne er<br />
opfyldte, men det er typisk kunder,<br />
der i dag fylder deres produkter på<br />
glas. De vil skulle bygge deres fyldelinjer<br />
om, så vi taler om ret store investeringer,«<br />
forklarer han.<br />
Tre kunder benytter i dag Super-<br />
Lock, og Superfos forventer inden<br />
længe at lave aftaler med flere. j<br />
Nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler<br />
i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde<br />
teknologipris: Ingeniørens produktpris<br />
– nu i samarbejde med Dansk<br />
Design Center.<br />
Der kåres vindere i kategorierne:<br />
j Elektronik<br />
j Produktion/maskiner/transport<br />
j It<br />
j Sundhed/mediko/fødevarer<br />
j Bioteknologi<br />
j Produkter rettet <strong>til</strong> slutbrugere<br />
j Energi og miljø<br />
j Byggeri<br />
Plastskruelåg,<br />
med ’klik-lyd’<br />
Forsegling (alu-folie)<br />
Plastbæger med<br />
indstøbt iltbarriere<br />
Vind en iPad 2<br />
Synkroniser din LinkedIn-profil<br />
med Danmarks bedste it-site<br />
– og bliv headhuntet <strong>til</strong> Danmarks bedste it-job<br />
• Importer din LinkedIn-profil direkte <strong>til</strong> Version2 – eller opret hurtigt en kompetenceprofil<br />
• Version2 har kun it-job – ingen irrelevante søgeresultater<br />
• Smart job-viewing viser <strong>dig</strong> drømmejobbet, du ikke vidste, du ønskede <strong>dig</strong><br />
Se dine nye muligheder på version2.dk/it-job<br />
it for professionelle<br />
Nyheder • Debat • Job
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
13<br />
SÅDAN HOLDER SUPERLOCK<br />
ILTEN VÆK FRA MADEN<br />
Debat Er dansk bredbånd for smalt<br />
Emballagens inderside<br />
Sprøjtestøbt PP<br />
Vægtykkelse<br />
Indstøbt<br />
barrierefolie<br />
Polypropylen (PP)<br />
EVOH<br />
Polypropylen (PP)<br />
SuperLock er en ny emballagetype <strong>til</strong> fødevarer, der takket<br />
være en nyudviklet iltbarriere kan forlænge holdbarheden og<br />
kvaliteten af produkter, der allerede emballeres i lignende<br />
plastemballager. Emballagen er produceret af sprøjtestøbt plast<br />
og udviklet med henblik på at erstatte både traditionelle<br />
plastemballager, samt glas- og metalemballager.<br />
Emballagens yderside<br />
Principsnit<br />
Kilde: Superfos · Grafik: Lasse G. Jensen<br />
Bredbånd<br />
Af Holger Blok<br />
Administrerende<br />
direktør,<br />
EnergiMidt<br />
Vejen <strong>til</strong> regeringenS målsætning<br />
om, at alle danskere i 2020 skal være<br />
sikret 100 megabit bredbånd, mangler<br />
jordforbindelse. Det skal forstås<br />
på den måde, at det er de teleselskaber,<br />
der vinder de nye luftbårne 800<br />
MHz-frekvens<strong>til</strong>ladelser, der skal garantere<br />
dét, flere af selskaberne selv<br />
omtaler som tvang: Forsyningspligt<br />
i udvalgte yderområder – det vil sige<br />
mindst 10 megabit senest i 2014.<br />
Fra videnskabsministeren har det<br />
ellers hele tiden lydt, at bredbåndsudviklingen<br />
udelukkende skal sikres<br />
via de frie markedskræfter, uden<br />
særlig skelen <strong>til</strong> en bestemt teknologi,<br />
hvilket også har været det afgørende<br />
argument for ikke at hente penge<br />
i EU: Pengene kan jo risikere at<br />
skævvride markedet. At man så har<br />
valgt kun at benytte sig af mobiloperatørerne<br />
for at nå 2020-målet, ser jeg<br />
som et kæmpe paradoks. I og med at<br />
man ops<strong>til</strong>ler dækningskrav for én<br />
bestemt teknologi, kan jeg blot konstatere,<br />
at markedet netop bliver reguleret,<br />
og at energiselskaberne ikke<br />
bliver inddraget synderligt meget<br />
i regeringens bestræbelser på, at alle<br />
skal have hurtigt bredbånd.<br />
Tvang fremmer ikke lysten <strong>til</strong> at købe<br />
de kommende mobillicenser. Derfor<br />
mener jeg, at det er uundgåeligt,<br />
at buddene bliver lavere, hvilket vil<br />
betyde, at statskassen måske går glip<br />
af flere hundrede millioner. Tele nor<br />
har sågar været ude at advare om prisstigninger,<br />
og derfor kan regningen<br />
risikere at havne hos forbrugerne. Jeg<br />
har også bemærket, at den trådløse<br />
strategi ser ud <strong>til</strong> at være alt andet end<br />
stabil, hvilket kan være en af årsagerne<br />
<strong>til</strong>, at auktionen over licenserne er<br />
udskudt <strong>til</strong> næste år. Det undrer mig,<br />
at der er så meget <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> den trådløse<br />
teknologi, når den rummer så<br />
mange usikre faktorer.<br />
Energiselskaberne har i flere år<br />
været meget ambitiøse i forhold <strong>til</strong> at<br />
udrulle fibernet. Vores teknologi er i<br />
dag den suverænt største bidragyder<br />
i forhold <strong>til</strong> at realisere 2020- målet:<br />
Vores fibernet kan allerede nu levere<br />
varen. Så de saglige argumenter for,<br />
at vi skal vente ni år, før vi skal have<br />
100 megabit, kan være svære at få øje<br />
på. For der er penge i at rykke målsætningen<br />
tættere på. Senest har The<br />
Boston Consulting Group slået fast,<br />
at hvis der gøres en indsats for at sikre<br />
højhastighedsforbindelser over<br />
hele Danmark, så kan internetøkonomiens<br />
bidrag <strong>til</strong> det danske BNP<br />
potentielt nå helt op på 10 procent i<br />
2015. Smart grid, velfærdsydelser,<br />
sundhedsydelser, borgervendte velfærdstekniske<br />
ydelser, telemedicin,<br />
borgerservice, ældreplejen. Guleroden<br />
og pisken.<br />
Jeg mener, at Danmark har behov for<br />
en præcis midtvejsmålsætning, og<br />
politikerne bliver også nødt <strong>til</strong> at være<br />
mere klare i mælet om, hvor højt på<br />
ranglisten Danmarks bredbånd skal<br />
være i forhold <strong>til</strong> de lande, vi sammenligner<br />
os med. Skal vi sigte efter<br />
at have det bedste bredbåndsinternet,<br />
eller er det nok, at danskerne i år<br />
2020 kun har det 10. hurtigste j<br />
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#9h6p<br />
Rene ord for pengene…<br />
Kärcher kan optimere din rengøring – så du både sparer vand, strøm og kemi.<br />
Lige nu kan du få sublim tysk ingeniørkunst <strong>til</strong> priser, der har vasket sig.<br />
Godkendt<br />
<strong>til</strong> fødevareindustrien<br />
Alle de annoncerede priser er ekskl. moms.<br />
Fejemaskine<br />
KM 90/60 R P<br />
■ Kapacitet: 9.200 m 2 /t<br />
Se video<br />
■ Arbejdsbredde: 615 mm<br />
■ Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900/1150 mm<br />
■ Container: 60 l<br />
Kampagnepris kr. 59.995,-<br />
Vejl. pris kr. 90.795,-<br />
Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 1.688,-<br />
Gulvvasker<br />
B 60 W BP Pack Classic + R 55<br />
■ Tank rent/snavset vand: 60/60 l<br />
■ Kapacitet: 2.200 m 2 /t<br />
■ Arbejdsbredde: 550 mm<br />
■ Sugebredde: 850 mm<br />
Kampagnepris kr. 49.995,-<br />
Vejl. pris kr. 79.890,-<br />
Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 1.570,-<br />
Gulvvasker<br />
B 140 + R 75<br />
■ Tank rent/snavset vand: 140/140 l<br />
■ Kapacitet: 4.500 m 2 /t<br />
■ Arbejdsbredde: 750 mm<br />
■ Sugebredde: 940 mm<br />
Kampagnepris kr. 89.995,-<br />
Vejl. pris kr. 162.190,-<br />
Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 2.652,-<br />
Vidste du det Kärcher er verdens største leverandør af rengøringsmaskiner med mere end 75 års erfaring på markedet. Vi har over 400 verdenspatenter, skabt med det ene formål at<br />
spare tid og penge for <strong>dig</strong>. Alle maskiner bliver livstidstestet på eget testcenter, så du kan stole på kvaliteten. Desuden kan vi rådgive <strong>dig</strong>, så du optimerer din rengøring – og samti<strong>dig</strong><br />
sparer både vand, strøm og kemi. Ved leasing: Hvis du vil lease over 36 måneder er oprettelsesgebyret kr. 1.000,-. Restværdi 10% og variabel rente.<br />
Kärcher A/S, Slotsherrensvej 411C, 2610 Rødovre<br />
For yderligere information kontakt Kärcher på tlf. 70 20 66 67 eller se mere på www.karcher.dk
14 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
perspektiv<br />
Fire eksperter giver deres<br />
bud på et bedre af elmarked<br />
Ingeniørens visionarium:<br />
Kedelig el skal sælges<br />
med spændende<br />
apparater<br />
Hvis elmarkedet for private<br />
skal komme <strong>til</strong> at virke, så<br />
skal forsyningspligtsprisen<br />
droppes og en lang række<br />
teknisk/organisatoriske barrierer<br />
fjernes. Og så skal<br />
forbrugerne gøres interesserede<br />
i elmarkedet via en<br />
række nye produkter, mener<br />
fire eksperter<br />
Det skæve elmarked<br />
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og<br />
Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk<br />
Elmarkedet for husholdningerne kan<br />
komme <strong>til</strong> at fungere, hvis vi fjerner<br />
en række af de barrierer, der i øjeblikket<br />
gør privatkundemarkedet uinteressant<br />
for både elkøbere og elhandlere.<br />
Det mener de fire eksperter i Ingeniørens<br />
Visionarium, som her giver<br />
en række konkrete bud på, hvordan<br />
det kan ske – efter at Ingeniøren hen<br />
over sommeren har afdækket, at elmarkedet<br />
stik imod hensigten har givet<br />
privatforbrugerne højere strømpriser.<br />
Først og fremmest skal forsyningspligtprisen<br />
fjernes og dermed give<br />
strømhandlerne incitament <strong>til</strong> at<br />
konkurrere om privatkunderne, mener<br />
eksperterne. 90 procent af privatkunderne<br />
har ikke selv valgt el-leverandør<br />
og får derfor forsyningspligtstrøm<br />
fra deres lokale elselskab <strong>til</strong> en<br />
i forvejen godkendt pris.<br />
»En fast pris på forsyningspligtstrømmen<br />
er et misfoster, hvis man<br />
vil skabe et marked. Den gør det uinteressant<br />
for elselskaberne for alvor<br />
at konkurrere om de privatkunder,<br />
som de alligevel har i stalden, og hvor<br />
der er relativt få øre at vinde – med en<br />
relativt stor anstrengelse,« siger underdirektør<br />
Rasmus Christensen fra<br />
elselskabet Sydenergi.<br />
Han kalder forsyningspligtprisen<br />
for en ‘sofaløsning’, der også modarbejder<br />
en nødven<strong>dig</strong> konsolidering i<br />
branchen, fordi den holder gang i alt<br />
for små elhandelsselskaber.<br />
Eller som professor emeritus Ole<br />
Jess Olsen fra Roskilde Universitet<br />
udtrykker det:<br />
»En fast forsyningspligtpris er et<br />
udtryk for den noget modstræbende<br />
måde, vi har liberaliseret på her i<br />
Danmark. Vi vil ikke slippe kræfterne<br />
helt fri,« siger han.<br />
Dog er Visionarie-deltagerne enige<br />
om, at åbningen af elmarkedet vil give<br />
‘sofavælgere’ dyrere strøm det første<br />
stykke tid, ind<strong>til</strong> andre konkurrenter<br />
kommer på banen og er klar <strong>til</strong><br />
at <strong>til</strong>byde elkunderne lavere priser.<br />
Anders E. Larsen fra RUC og Ea<br />
Energianalyse mener, at en ny model<br />
for forsyningspligtprisen ville være<br />
bedst, hvis man kigger meget snævert<br />
på forbrugernes tarv på kort og<br />
mellemlang sigt, men han erkender,<br />
at man så risikerer, at markedet ikke<br />
kommer i gang.<br />
Kontrakt slettes ved flytning<br />
Men det er – ifølge eksperterne – samti<strong>dig</strong><br />
vigtigt at få fjernet en række administrative<br />
barrierer for markedet:<br />
I dag kan private elkunder, der flytter,<br />
ikke automatisk få flyttet deres<br />
kontrakt med det kommercielle elselskab<br />
med <strong>til</strong> en ny adresse. I stedet<br />
bliver man automatisk kunde hos det<br />
lokale forsyningspligtselskab og skal<br />
så have besvær med at lave en ny kontrakt<br />
med sit valgte selskab. Hos Sydenergi<br />
flytter 10 pct. af kunderne om<br />
året, og det giver unø<strong>dig</strong>t bøvl og gør<br />
det besværligt at være aktiv elkunde.<br />
Det er også sådan, at hvis man køber<br />
strøm af en leverandør uden for<br />
det lokale netselskabsområde, så får<br />
man både en regning fra netselskabet<br />
på transport af strømmen og en<br />
fra elleverandøren på markedsel. Det<br />
medvirker ikke <strong>til</strong> at give kunderne<br />
en god oplevelse af at handle på det<br />
frie elmarked, mener Anders Millgaard,<br />
som er partner hos rådgiveren<br />
Exergi og som tidligere har været <strong>til</strong>knyttet<br />
elselskabet Modstrøm:<br />
»Det forvirrer kunderne unø<strong>dig</strong>t<br />
med de to regninger og gør det rigtig<br />
svært for nye selskaber at komme ind<br />
og brande sig, fordi de eksisterende<br />
selskaber bruger næsten samme<br />
navn – uanset om det er et netselskab<br />
eller elhandelsselskabet,« siger han.<br />
At samordne elregningen <strong>til</strong> én bliver<br />
nemlig muligt med Energinet.<br />
dk’s nye såkaldte datahub, hvor alle<br />
forbrugsdata for hver enkelt elkunde<br />
– også de private – skal samles og om<br />
et par år kan s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> rå<strong>dig</strong>hed for elhandlerne.<br />
Dermed kan de købe ind<br />
efter forbrugernes reelle forbrugsprofil.<br />
Med <strong>til</strong> buketten hører også fjernaflæste<br />
målere <strong>til</strong> kunderne, efterhånden<br />
som det er muligt at købe el<br />
på timebasis samt en redelig og let<br />
gennemskuelig oplysning om – og<br />
benchmark af – forskellige standard<br />
elprisprodukter, så folk kan vurdere<br />
<strong>til</strong>buddene fra diverse konkurrenter.<br />
Gør elhandel sexet<br />
De fire eksperter er fuldt ud klar over,<br />
at netop det at gøre folk interesserede<br />
i at handle med noget så usexet som<br />
strøm, er én af hovedudfordringerne<br />
ved det frie elmarked.<br />
»Derfor er det en vigtig del af pakken,<br />
at der skal være økonomisk gevinst<br />
for forbrugerne ved at handle,<br />
Solceller<br />
Gratis solceller<br />
Ta’ med hjem<br />
Betal over<br />
elregningen<br />
og her er forskellene på den rene<br />
markedselpris ikke nok. Vi må have<br />
introduceret variable afgifter og variable<br />
nettariffer, således at folk oplever,<br />
at det er værd at flytte elforbrug<br />
væk fra spidsbelastningstimerne,«<br />
siger Anders E. Larsen.<br />
Og eksperterne bakker alle op om<br />
Anders Millgaards anderledes tanker<br />
om, at det i bund og grund handler<br />
om at give elkunderne en god oplevelse<br />
omkring strøm ved at fokusere på<br />
elforbrugende produkter. Det er dem,<br />
der skaber merværdi for folk – og som<br />
de derfor gerne vil investere i:<br />
»Det skal for eksempel være muligt<br />
at sælge en varmepumpe med strøm<br />
<strong>til</strong> kunderne, således at det er varmepumpen,<br />
de køber og forholder sig <strong>til</strong>,<br />
mens strømmen så er biproduktet. I<br />
praksis kræver det, at det bliver muligt<br />
for f.eks. elhandlerne at opsætte bimålere<br />
ude hos kunden, som kan benyttes<br />
<strong>til</strong> afregning. Det kan ikke lade<br />
sig gøre i dag,« forklarer han.<br />
Anders Millgaard peger på, at netop<br />
at flytte netselskabernes monopolområde<br />
om ‘bagved’ hovedmålerne<br />
kan skabe rum for udvikling af nye<br />
produkter og tjenester, der kan give elmarkedet<br />
et frisk pust. Og at mobiltelefonmarkedet<br />
jo allerede har vist, at<br />
det er muligt at måle folks individuelle<br />
forbrug med et lille sim-kort. j<br />
Sådan får vi elmarkedet <strong>til</strong> at fungere<br />
Ingeniørens Visionarium er en tænketank<br />
bestående af fagfolk og forskere,<br />
der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for<br />
at give et bud på løsning af en stor teknologisk<br />
udfordring i samfundet.<br />
Ingeniøren har i en serie artikler dokumenteret,<br />
at elmarkedet ikke virker for<br />
danske husholdninger, der betaler<br />
1 mia. kr. for meget for strømmen.<br />
I Ingeniørens Visionarium om elmarkedet<br />
giver disse fire eksperter deres bud<br />
på, hvordan liberaliseringen kan blive<br />
en gevinst for private danskere:<br />
De 79 danske elmonopoler<br />
skal belønnes for at investere<br />
i intelligente elnet. Til<br />
gengæld bør deres historisk<br />
betingede prisforskelle have<br />
kniven, og der skal s<strong>til</strong>les<br />
drastiske effektivitetskrav.<br />
Monopoler<br />
Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og<br />
Sanne Wittrup sw@ing.dk<br />
Der er ingen vej udenom: Lokale elmonopoler,<br />
kaldet netselskaber, skal<br />
også fremover have ansvaret for at sende<br />
strømmen ud i de danske huse. Det<br />
Grøn strøm <strong>til</strong><br />
din bærbare<br />
Ingen snyd<br />
<br />
Grøn strøm direkte<br />
fra vindmøllen<br />
<br />
Køb her<br />
Anders E. Larsen: Ekstern<br />
lektor på Roskilde<br />
Universitet og rådgiver<br />
i Ea Energianalyse.<br />
Tidligere medlem af<br />
Energi <strong>til</strong>synet og konsulent<br />
i De Økonomiske Råd med speciale<br />
i miljø- og energipolitik. Medforfatter<br />
<strong>til</strong> rapporter om elpriser i Danmark,<br />
som Ea Energianalyse har udarbejdet<br />
for Energistyrelsen.<br />
Anders Millgaard: Partner<br />
i konsulentvirksomheden<br />
Exergi, der arbejder<br />
med udvikling af elmarkedet.<br />
Tidligere ansat<br />
hos den uafhængige<br />
el-leverandør Modstrøm.<br />
Ole Jess Olsen: Professor<br />
emeritus ved Roskilde<br />
Universitet. Har<br />
løbende fulgt og analyseret<br />
elliberaliseringen<br />
og dens effekter i Norden<br />
og herhjemme.<br />
Rasmus Christensen:<br />
Underdirektør i andelsejede<br />
Sydenergi, et af<br />
landets største elselskaber.<br />
Medstifter af elselskabet<br />
Natur energi.<br />
Visionariet: Tving el-<br />
giver ikke økonomisk mening at åbne<br />
for at lægge parallelle elnet ud i de<br />
danske gader. Men modsat i dag skal<br />
monopolerne belønnes for at gøre det<br />
danske elnet klar <strong>til</strong> fremtiden i stedet<br />
for ud fra et historisk udgangspunkt.<br />
Sådan lyder konklusionen fra Ingeniøren<br />
Visionarium, når det gælder<br />
transporten af strømmen. Elmonopolernes<br />
svingende priser – fra 600<br />
kr. hos Tre-For <strong>til</strong> 1.685 kr. om året<br />
hos Seas-NVE på Sjælland – har ellers<br />
vakt stor forargelse hos både<br />
Forbrugerrådet og politikere.<br />
I stedet for at nedbryde monopolerne<br />
er vi nødt <strong>til</strong> at give dem bedre<br />
spilleregler, fastslår Visionariet.<br />
»I dag er der 79 forskellige netsel-
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
15<br />
Også sparekrav<br />
<strong>til</strong> Energinet.dk<br />
Varmepumper<br />
Godt for miljøet<br />
Ingen penge op af<br />
lommen.<br />
Olie- eller el-besparelsen<br />
betaler gildet<br />
Det statslige selskab Energinet.dk, der<br />
driver det danske højspændingsnet,<br />
skal ikke kunne snige sig uden om kravene<br />
om at blive mere effektiv og dermed<br />
sænke sine priser. Det fastslår<br />
Ingeniørens Visionarium.<br />
En analyse, der omfattede cirka en fjerdedel<br />
af Energinet.dk’s omkostninger,<br />
viste i 2009, at statsselskabet var 16<br />
procent mindre effektivt end de bedste<br />
af de <strong>til</strong>svarende selskaber i Europa.<br />
I dag er der ingen krav <strong>til</strong>, at Energinet.dk<br />
på baggrund af analysen skal<br />
sætte prisen ned.<br />
»Hvis vi s<strong>til</strong>ler krav <strong>til</strong> netselskaberne<br />
om at blive mere effektive, skal de<br />
samme krav naturligvis gælde Energinet.dk,«<br />
fastslår professor Ole Jess<br />
Olsen, RUC.<br />
Han vil ikke lægge sig fast på, hvilken<br />
model Energinet.dk skal styres efter,<br />
selv om sammenligningen med de mest<br />
effektive selskaber umiddelbart ligger<br />
lige for. Men der er så mange forskelle<br />
mellem landene, at det muligvis giver<br />
mere mening at kræve en fast, årlig effektivisering.<br />
monopoler skal kæmpe<br />
for deres besparelser<br />
Elscooter<br />
20.000 kroner<br />
<br />
Grøn transport<br />
Hurtig acceleration<br />
<br />
Kør gratis<br />
– strømmen er<br />
betalt<br />
Ingeniørens Visionarium lægger op <strong>til</strong><br />
for alvor at sende energibesparelser i<br />
udbud. De lokale elmonopoler, netselskaberne,<br />
får 400 mio. kr. året for at<br />
udføre besparelser hos både privatkunder<br />
og virksomheder. Kunderne<br />
betaler over elregningen.<br />
Danmark opnår de ventede besparelser,<br />
men installatører og rådgivere kritiserer<br />
systemet for at være lukket og<br />
uigennemsigtigt, foruden at elselskaberne<br />
i nogle <strong>til</strong>fælde kommer meget<br />
billigt <strong>til</strong> deres besparelser.<br />
Med Anders Larsens ord ser systemet<br />
‘underligt’ ud, men det har vist sig så<br />
effektivt, at EU nu vil kopiere det. Visionariet<br />
er optaget af, at de kompetencer<br />
inden for besparelser, som monopolselskaberne<br />
har, bliver udnyttet.<br />
Ikke desto mindre er den rigtige model<br />
at sende besparelserne eller en del<br />
af dem i udbud. De virksomheder, som<br />
kan spare en given mængde energi billigst<br />
– eller give flest besparelser for et<br />
bestemt beløb – får lov <strong>til</strong> at gennemføre<br />
dem, hvad enten det er energiselskaber,<br />
rådgivere eller installatører.<br />
monopolerne <strong>til</strong> at se fremad og kræv effektivitet<br />
skaber. Der burde højst være plads <strong>til</strong><br />
5 på et marked som det danske, hvis<br />
vi s<strong>til</strong>ler skrappe krav om effektivitet<br />
<strong>til</strong> dem,« siger underdirektør Rasmus<br />
Christensen, SE.<br />
I 2020 skal vi ikke se 16 år <strong>til</strong>bage<br />
Problemet er ifølge Anders Millgaard,<br />
partner i konsulentfirmaet<br />
Exergi, at dagens priser tager udgangspunkt<br />
i en aftale fra 2004.<br />
»Så sker der ikke ret meget. Vi er<br />
nødt at se på, hvordan vi øger netselskabernes<br />
incitament <strong>til</strong> allerede i<br />
morgen at investere i intelligente elnet,«<br />
siger han og bliver suppleret af<br />
Anders Larsen fra RUC:<br />
»Reguleringen tager ikke hensyn<br />
<strong>til</strong> de investeringer, der skal komme i<br />
fremtiden. I 2020 nytter det ikke, at vi<br />
forklarer netselskabernes priser med<br />
en aftale fra 2004.«<br />
Anders Millgaard konstaterer, at investeringer<br />
i elnettet bremsede op, da<br />
markedet blev givet frit. Selskaberne<br />
har langt hen ad vejen levet på den<br />
overkapacitet, de havde installeret.<br />
Derfor foreslår Visionariet, at<br />
netselskaberne får lov <strong>til</strong> at opkræve<br />
priser efter, om de kan levere den nødven<strong>dig</strong>e<br />
kapacitet i lavspændingsnettet.<br />
Kravene <strong>til</strong> kapaciteten vil stige, efterhånden<br />
som vi får flere varmepumper<br />
og elbiler. Netselskaberne skal naturligvis<br />
kunne tage sig betalt for investeringerne.<br />
Desuden skal myn<strong>dig</strong>hederne<br />
s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong> selskabernes effektivitet,<br />
så de mindst effektive får<br />
pålagt at sænke priserne.<br />
Ifølge professor Ole Jess Olsen fra<br />
RUC er øvelsen vanskelig, både juridisk<br />
og fordi det bliver en balancegang<br />
at tvinge elmonopolerne <strong>til</strong> at<br />
effektivisere, samti<strong>dig</strong> med at de skal<br />
kunne investere i fremtidens elnet.<br />
Derfor kræver det en nøjere granskning,<br />
end Visionariet kan levere, inden<br />
detaljerne i de kommende regler<br />
kan komme på plads.<br />
Ifølge Ole Jess Olsen er et enkelt hul<br />
i loven dog nemt at lukke. I dag må<br />
myn<strong>dig</strong>hederne ikke kræve generelle<br />
effektiviseringer og dermed prisfald<br />
af monopolerne. Energi klagenævnet,<br />
hvor han selv er medlem, har underkendt<br />
dette krav fra Energi<strong>til</strong>synet.<br />
Der var ikke lovhjemmel.<br />
»Men det burde der være,« siger<br />
Ole Jess Olsen.<br />
Grænser for monopolerne<br />
Visionariet vil sætte klare grænser<br />
for, hvad der falder ind under elmonopolernes<br />
forretning. Monopolselskaberne<br />
skal bestyre nettene, der leder<br />
strømmen ud <strong>til</strong> målerne. Hverken<br />
mere eller mindre.<br />
Det skal sikre, at monopolerne ikke<br />
udvider forretningen med ydelser<br />
uden om det frie marked. F.eks. er ladestandere<br />
<strong>til</strong> elbiler ingen monopolopgave,<br />
fastslår medlemmerne.<br />
»Alt, hvad der bliver sluttet <strong>til</strong> nettet,<br />
bør være fri business,« som Anders<br />
Millgaard udtrykker det.<br />
Endelig finder Visionariet det afgørende,<br />
at elmonopolernes priser svinger<br />
med belastningen af elnettet. I<br />
dag bliver forbrugerne opkrævet<br />
samme pris, uanset hvornår på døgnet,<br />
de bruger strøm. I fremtiden<br />
skal det være dyrere at få transporteret<br />
strøm, når der er pres på elnettet,<br />
og billigere, når der er masser af kapacitet,<br />
bl.a. om natten.<br />
»Vi har talt om gratis strøm om<br />
natten i 15 år, men det er endnu ikke<br />
lykkedes at implementere det,« konstaterer<br />
Anders Millgaard. j
16 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
viden & erkendelse<br />
Hjernen manipulerer<br />
med tiden<br />
Hjernens evne <strong>til</strong> at danne<br />
en meningsfuld oplevelse af<br />
mange forskellige sanseindtryk<br />
kan også forstyrre<br />
vores tidsopfattelse. Virker<br />
mekanismen ikke korrekt,<br />
kan det endda måske føre <strong>til</strong><br />
skizofreni, mener hjerneforsker.<br />
Neurologi<br />
Af Jens Ramskov ram@ing.dk<br />
Et frit fald på 31 meter er en skræmmende<br />
oplevelse, selv når det foregår<br />
under velkontrollerede forhold, som<br />
man kan opleve det i en forlystelsespark<br />
i Dallas.<br />
Liggende på ryggen på et bræt falder<br />
man gennem luften og lander<br />
sikkert og blødt i et specialbygget net.<br />
Oplevelsen er så skræmmende, at tiden<br />
for de fleste føles meget længere<br />
end de to et halvt sekund, faldet rent<br />
faktisk varer – et velkendt fænomen<br />
fra rigtige livstruende situationer.<br />
Helt konkret vurderede en gruppe<br />
forsøgspersoner, at det frie fald tog 36<br />
pct. længere for dem selv end for personer,<br />
som de iagttog.<br />
Men går tiden virkelig i slowmotion<br />
Det satte hjerneforskeren David<br />
Eagleman fra Baylor College of Medicine<br />
i Houston, Texas sig for at undersøge.<br />
20 forsøgspersoner blev forsynet et<br />
armbånd med et display med 8x8 lysdioder.<br />
Displayet blev sat <strong>til</strong> at vise et<br />
bestemt tal. Ved at tænde og slukke<br />
lysdioderne fremstod tallet skiftevis<br />
som et positivt og negativt billede.<br />
Så længe der skiftes langsomt mellem<br />
de to visningsformater, er det let<br />
at identificere tallet. Skiftes der hurtigt,<br />
flimrer billedet, og forsøgspersonen<br />
kan ikke bestemme tallet.<br />
For hver forsøgsperson bestemte<br />
David Eagleman den mindste tid, der<br />
skulle gå mellem de to forskellige visningsformater,<br />
for at personen korrekt<br />
kunne identificere et <strong>til</strong>fæl<strong>dig</strong>t<br />
tal. Tidsrummet varierede fra person<br />
<strong>til</strong> person, men lå omkring 30-60<br />
millisekunder.<br />
Hvis tiden under det skræmmende,<br />
frie fald blev opfattet som ægte<br />
slowmotion, skulle forsøgspersonen<br />
kunne identificere tallet under det<br />
frie fald, selv når lysdioderne glimtede<br />
så hurtigt, at den samme person<br />
ikke kunne bestemme tallet under<br />
normale forhold.<br />
En lang række målinger og observationer<br />
viste, at det ikke var <strong>til</strong>fældet.<br />
Selv om faldet synes at tage lang tid, så<br />
foregår det altså ikke i slowmotion.<br />
Der må være en anden forklaring<br />
på, at tiden føles lang.<br />
Hjernen på overarbejde<br />
David Eagleman mener, at sanserne<br />
under en skræmmende oplevelse arbejder<br />
på højtryk, og hjernen lagrer<br />
langt flere ting, end den gør under<br />
mere normale omstæn<strong>dig</strong>heder.<br />
Når man bagefter tænker <strong>til</strong>bage<br />
på en sindsoprivende situation, så føler<br />
man, at der er gået lang tid – fordi<br />
der ifølge hjernens opfattelse er sket<br />
meget.<br />
Den omvendte situation opstår, når<br />
man keder sig – eksempelvis under<br />
en lang flyrejse. I selve øjeblikket synes<br />
tiden at gå langsomt. Når man<br />
tænker <strong>til</strong>bage, synes flyveturen derimod<br />
at have været kortere end den<br />
var – for hjernen var på standby og lagrede<br />
ikke mange informationer.<br />
Den samme mekanisme kan forklare,<br />
hvorfor et år synes lang tid for<br />
børn, men næsten ingen tid for voksne.<br />
Børn opsamler hele tiden nye sanseindtryk<br />
og lagrer megen ny information.<br />
Voksne oplever derimod gentagelser<br />
fra år <strong>til</strong> år.<br />
Når et barn tænker <strong>til</strong>bage på, hvad<br />
der er sket siden sidste fødselsdag, er<br />
det en situation, der minder om det<br />
frie fald i forlystelsesparken. For<br />
voksne minder det forrige år mere<br />
om en kedelig flyrejse.<br />
»Einstein forklarede, at tiden forkortes,<br />
når man bevæger sig, men sagen<br />
er meget mere kompliceret,« sagde<br />
David Eagleman, da har for nylig<br />
holdt foredrag på konferencen Setting<br />
Time Aright i København, hvor<br />
den amerikanske organisation Fundamental<br />
Questions Institute, FQXi,<br />
havde samlet godt og vel et halvt hundrede<br />
fysikere, filosoffer og hjerneforskere<br />
for at diskutere vores forståelse<br />
af tiden.<br />
Tiden afhænger af neural aktivitet<br />
Den såkaldte ‘oddball’-effekt er et andet<br />
fænomen, der forstyrrer hjernens<br />
opfattelse af tid.<br />
Hvis man viser en forsøgsperson<br />
en række billeder på en computerskærm<br />
af samme varighed – typisk i<br />
nogle hundrede millisekunder ad<br />
gangen – så vil personen opfatte det,<br />
som om billederne vises i kortere og<br />
kortere tidsrum, hvis det samme billede<br />
gentages.<br />
Dukker der pludseligt et nyt billede<br />
op på skærmen – eksempelvis et billede<br />
af en sko efter <strong>fem</strong> billeder af<br />
den samme blomst – så vil forsøgspersonen<br />
vurdere, at billedet af skoen<br />
er vist længere end billederne af<br />
blomsten.<br />
David Eagleman forklarer, at gentagelse<br />
af samme billeder kræver<br />
mindre og mindre neural aktivitet og<br />
energiforbrug. Et nyt billede (en ‘oddball’<br />
eller ‘særling’) kræver derimod,<br />
at hjernen øger sin neurale aktivitet.<br />
Eksperimentet viser, at den opfattede<br />
tid er bestemt af den neurale aktivitet.<br />
Synkronisering af lyd og billede<br />
Menneskers opfattelse af virkeligheden<br />
stammer fra en lang række sanseindtryk,<br />
som ankommer på meget<br />
forskellige tidspunkter <strong>til</strong> hjernen.<br />
Synsindtryk ankommer med lysets<br />
hastighed og dermed næsten momentant.<br />
Lyd ankommer lettere forsinket<br />
med en hastighed på omkring<br />
340 meter pr. sekund.<br />
Tilskuerne <strong>til</strong> en basketballkamp,<br />
der sidder på de bageste rækker 25<br />
meter væk fra banen, modtager lyden<br />
fra en bold, der bliver slået i gulvet,<br />
næsten 75 millisekunder efter det visuelle<br />
signal.<br />
Alligevel opfatter <strong>til</strong>skuerne, at lyd<br />
og synsindtryk er fuldstæn<strong>dig</strong>t synkroniseret<br />
– takket være hjernens rekalibrering<br />
og det faktum, at hjernen<br />
er i stand <strong>til</strong> at reagere hurtigere<br />
på et lydsignal end på et visuelt signal.<br />
David Eagleman, der oprindeligt<br />
læste <strong>til</strong> elektroingeniør, sammenligner<br />
dette med, at ingeniører i fjernsynets<br />
barndom opdagede, at man ikke<br />
behøvede at gøre sig ekstraordinære<br />
anstrengelser for at synkronisere lyd<br />
og billede.<br />
Så længe forskellen ikke var over<br />
100 millisekunder, var der ingen,
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
17<br />
Einstein forklarede, at tiden forkortes, når<br />
man bevæger sig, men sagen er meget mere<br />
kompliceret. David Eagleman, hjerneforsker<br />
meta science<br />
Af Jens Ramskov<br />
Journalist på Ingeniøren<br />
jr@ing.dk<br />
der lagde mærke <strong>til</strong> noget usædvanligt.<br />
Den internationale teleunion ITU<br />
angav således i en rekommandation i<br />
1998, at audio-signalet kunne <strong>til</strong>lades<br />
at være op <strong>til</strong> 45 ms foran eller op<br />
<strong>til</strong> 125 ms efter video-signalet, uden<br />
at det vil give anledning <strong>til</strong> målelige<br />
fejl.<br />
Nervesignaler kan have en hastighed<br />
helt ned <strong>til</strong> nogle få meter i sekundet.<br />
Sådanne signaler skal hjernen<br />
også synkronisere med information<br />
modtaget af øjne og ører.<br />
Kublai Khans problem<br />
David Eagleman ynder at sammenligne<br />
hjernens opgave med at holde<br />
styr på tiden med den store mongolske<br />
leder Kublai Khans (1215-1294)<br />
forsøg på at skabe sig et overblik over<br />
sit riges <strong>til</strong>stand.<br />
Kublai Khans imperium var så<br />
stort, at han måtte sende mange personer<br />
ud for at observere, som sidenhen<br />
at vendte <strong>til</strong>bage for at fortælle,<br />
hvad der skete rundt omkring i riget.<br />
De udsendte, som rejste over forskellige<br />
afstande med forskellig hastighed,<br />
kom hjem og fortalte om krige<br />
og andre afgørende hændelser,<br />
som var indtrådt og afsluttet.<br />
Kublai Khans opgave var at sætte<br />
disse budskaber, som han modtog i<br />
næsten <strong>til</strong>fæl<strong>dig</strong> rækkefølge, sammen<br />
<strong>til</strong> en kronologisk fortælling<br />
om, hvad der var hændt i riget.<br />
David Eaglemans forskning viser,<br />
at hjernen løser en <strong>til</strong>svarende opgave<br />
ved at ikke at fortælle os, hvad der<br />
sker lige nu, men derimod i den<br />
umiddelbare fortid.<br />
Hans forsøg viser, at hjernen opsamler<br />
information i et tidsrum på<br />
ca. 80 millisekunder og sætter dette<br />
sammen <strong>til</strong> en sammenhængende<br />
fortælling.<br />
Det betyder også, at hjernen ikke<br />
kan synkronisere lyd og billede af en<br />
person 100 meter borte, der slår en<br />
bold i jorden. Her er sanseindtrykkene<br />
tidsforskudt for meget i forhold<br />
<strong>til</strong> hinanden – på samme måde som<br />
lyn og tordenbrag er usynkroniserede.<br />
david eagleman<br />
David Eagleman er ikke kun hjerneforsker, han er<br />
også en meget benyttet foredragsholder og forfatter<br />
af skønlitteratur. Hans novellesamling fra<br />
2009, ‘Sum – Fyrre fortællinger fra det hinsides er<br />
oversat <strong>til</strong> 23 sprog og i år udkommet på dansk.<br />
Den indeholder Eaglemans overvejelser om, hvad<br />
der kunne tænkes at være efter døden.<br />
David Eagleman er af jødisk afstamning. Som<br />
teenager erklærede han sig ateist, men i dag kalder<br />
han sig for ‘possibilian’ – en trosretning, han<br />
selv har opfundet. Han erklærer nemlig, at videnskab<br />
har lært ham at være skeptisk over for kosmiske<br />
sandheder.<br />
Trommeslagere med<br />
perfekt timing<br />
Skizofreni skyldes dårlig timing<br />
Det er altafgørende for vores liv, at<br />
hjernen evner at holde styr på forskellige<br />
sanseindtryk. Fejl i systemet vil<br />
være ubehagelige.<br />
David Eagleman har en hypotese<br />
om, at skizofreni ligefrem kan skyldes<br />
hjernens manglende evne <strong>til</strong> at<br />
rekalibrere inputsignaler – et forhold,<br />
som han for tiden undersøger<br />
nærmere.<br />
»Jeg vil endnu ikke sværge på, at<br />
hypotesen er rigtig, spørg mig igen<br />
om seks måneder,« sagde David<br />
Eagleman under sit foredrag.<br />
Han formoder, at de stemmer, som<br />
skizofrene hævder at høre, i virkeligheden<br />
ikke er anderledes end de indre<br />
monologer, som alle har. Men<br />
hvis hjernen ikke behandler dem rigtigt,<br />
kan de synes at <strong>til</strong>høre en anden.<br />
David Eagleman forklarer dog, at<br />
problemet med at teste hypotesen er,<br />
at skizofrene har svært ved at overholde<br />
spillereglerne for videnskabelige<br />
forsøg.<br />
»Forsøgene er derfor vanskelige,<br />
men de første resultater er positive,«<br />
sagde David Eagleman på konferencen<br />
i København. j<br />
På foranledning af den britiske musiker<br />
Brian Eno har David Eagleman også<br />
studeret trommeslageres tidsopfattelse.<br />
Brian Eno ville gerne have videnskabeligt<br />
bevis for, at trommeslageres<br />
hjerner er af en særlig slags. »Enhver,<br />
der har været med i et band, er sikker<br />
på det,« har Brian Eno sagt.<br />
David Eaglemans undersøgelse af en<br />
lang række trommeslagere, deriblandt<br />
Larry Mullen fra U2 og Will Champion<br />
fra Coldplay, viste, at de bedste trommeslagere<br />
kunne holde en bestemt rytme<br />
med en variation på under 10 millisekunder.<br />
En kontrolgruppe kunne ikke<br />
gøre det bedre end 35 millisekunder.<br />
Forklaringen er <strong>til</strong> dels, at hjernen<br />
er et plastisk organ, som<br />
kan ændres ved træning.<br />
En perfekt timing er dog ikke<br />
kun en gave, den kan også være et<br />
problem, forklarer David Eagleman:<br />
»Det kan få verden <strong>til</strong> synes som en<br />
dårligt eftersynkroniseret film.«<br />
I et interview med David Eagleman i The New<br />
Yorker tidligere på året oplyses det, at hen ved<br />
1.000 personer på Facebook angiver possibilianismen<br />
som deres trosretning.<br />
Gale matematikere<br />
Mange af Ingeniørens læsere husker sikkert den sky<br />
russiske matematiker Gregori Perelman, der for nogle<br />
år siden beviste et af matematikkens største uløste problemer<br />
– Poincaréformodningen – og sidenhen afslog<br />
både at modtage matematikernes største anerkendelse<br />
Fieldsmedaljen og en million dollars i ‘findeløn’ fra Clay<br />
Mathematics Institute for sit bevis. Sidst man hørte fra<br />
Perelman levede han for beskedne midler med sin gamle<br />
mor i Skt. Petersborg uden kontakt <strong>til</strong> matematiksamfundet.<br />
Er han lige så gal, som han er genial Er han lykkelig<br />
I Cambridge lever en anden excentrisk matematiker i en<br />
toværelses lejlighed omgivet af plasticposer fyldt med<br />
køreplaner for bus og tog. Simon P. Norton, der i dag er<br />
59 år, var et matematisk vidunderbarn og blev for 30 år siden<br />
af mange anset som det måske største britiske matematikgeni<br />
siden Isaac Newton. Han er i dag en offentligtransport-nørd,<br />
som de fleste vil mene, spilder sit talent.<br />
Blandt matematikere er Norton kendt for sine arbejder<br />
inden for gruppeteori og ikke mindst den såkaldte Monster-gruppe.<br />
Simon Nortons liv er beskrevet i en ny bog af<br />
Alexander Masters ‘The genius in my basement’ – Alexander<br />
Masters bor nemlig i lejligheden oven over Norton<br />
i Cambridge. Mit kendskab <strong>til</strong> Norton og Masters’ bog<br />
stammer fra et blogindlæg af matematikeren John Baez –<br />
fætter <strong>til</strong> den kendte protestsanger Joan Baez.<br />
Det er nok rigtigt,<br />
at det excentriske<br />
træder tydeligst<br />
frem hos matematikere.<br />
Både Perelman og Norton har ydet matematiske kraftpræstationer<br />
og siden trukket sig <strong>til</strong>bage og lever en afsondret<br />
<strong>til</strong>værelse. John Baez funderer over, hvorfor excentriske<br />
matematikere er interessante<br />
skæbner. Han har<br />
to beslægtede bud på en forklaring.<br />
Ifølge John Baez rammer<br />
de fleste ikke-matematikere på<br />
et eller andet tidspunkt ‘muren’<br />
i deres matematikstudier.<br />
Matematikken bliver for svær,<br />
og de stopper deres videre studier.<br />
Sidenhen undrer de sig<br />
over, hvad de ikke har lært, og<br />
hvilken slags hjerne, der skal<br />
<strong>til</strong> for at lære dette. Det er fascinerende<br />
og <strong>til</strong> en vis grad <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende at vide, at det<br />
gør nogle gale at fatte det svære. Baez’ anden forklaring<br />
er, at matematikerne har erstattet poeterne som mytiske<br />
figurer, som ifølge visse iagttagere må nærme sig graden<br />
af galskab for at se ud over det, der er muligt for almindelige<br />
dødelige.<br />
Jeg har fornøjelsen af ind imellem at skrive artikler<br />
om matematik i Ingeniøren, og jeg ved fra læserresponsen,<br />
at det interesserer mange. Men jeg ved også, at det er<br />
bedst at holde sig <strong>til</strong> emner kendt fra gymnasiematematikken<br />
– langt fra min og læsernes matematikmur. Når<br />
det gælder formidlingen af den moderne matematik, som<br />
vinder store priser som Abelprisen og Fieldsmedaljen,<br />
så er det umuligt at forstå og forklare, hvad de matematiske<br />
gennembrud har været. Jeg skal derfor spare læserne<br />
for en nærmere beskrivelse af Poincaréformodningen og<br />
Perelmans bevis, ligeledes vil jeg undlade at forsøge at beskrive,<br />
hvad der er interessent ved Monster-gruppen.<br />
Der findes genier inden for naturvidenskab, som har<br />
snerten af galskab i sig, men det er nok rigtigt, som Baez<br />
skriver, at det excentriske træder tydeligst frem hos matematikere.<br />
Det vil dog være forkert at ynke Perelman og<br />
Norton, der selv har valgt deres liv. Alexander Masters har<br />
<strong>til</strong>med givet sin bog om Simon Norton undertitlen: en<br />
biografi om en lykkelig mand. Det er sværere at greje, om<br />
Perelman er lykkelig, for han er endnu mere afsondret fra<br />
omverdenen end Norton. Jeg tror dog, at Alexander Masters<br />
har fat i noget rigtigt, og at fascinationen for de excentriske<br />
matematikere i høj grad skyldes en undren over,<br />
om de er lykkelige i deres galskab. j
18 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
Kultur<br />
Dengang<br />
Månen kun var<br />
første skridt<br />
1969<br />
A<br />
Den amerikanske rumfartsorganisation<br />
Nasa har netop<br />
frigivet nye billeder af de<br />
steder på Månen, hvor astronauterne<br />
fra Apollo 12, 14<br />
og 17 landede. Det giver<br />
lejlighed <strong>til</strong> refleksion over<br />
æstetikken og den tid, som<br />
landingerne var en del af.<br />
billedkunst<br />
Af Ryan Smith redaktion@ing.dk<br />
Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter<br />
har hængt i et kredsløb blot 25 kilometer<br />
over Månens overflade og<br />
genfotograferet mange af de originale<br />
relikvier, som står <strong>til</strong>bage efter<br />
Apollo-missionerne. Billederne er<br />
taget i så høj en opløsning, at man<br />
kan se den berømte månebuggy,<br />
flagstangen med det amerikanske<br />
flag, og selv individuelle fodspor fra<br />
astronauterne.<br />
Med Nasas nye billeder står det nu<br />
enhver med en internetforbindelse<br />
frit for selv at se nærmere på de efterhånden<br />
historiske steder, hvor de<br />
amerikanske astronauter hoppede<br />
omkring, foretog test, og efterlod<br />
udstyr. Som en slags overjordiske<br />
frilandsmuseer ligger de uberørte<br />
hen deroppe, næsten præcis som da<br />
vi forlod dem for omkring 40 år siden.<br />
Med deres gråhvide æstetik kan<br />
billederne nydes som en slags kultur,<br />
og med deres særlige sølvgrå palet,<br />
sat mod et sort bagtæppe af det uendelige<br />
ingenting, udfylder månebillederne<br />
en enestående plads i Vestens<br />
kulturelle bevidsthed.<br />
I historiebøgerne er månelandingerne<br />
ofte enty<strong>dig</strong>t beskrevet som et<br />
produkt af den kolde krig med dens<br />
konkrete geopolitiske interesser. Og<br />
mens det utvivlsomt var realpolitik,<br />
som drev menneskeheden <strong>til</strong> Månen,<br />
så overser koldkrigsforklaringen hele<br />
den kulturelle side af sagen.<br />
En lysende fremtid<br />
Årene omkring de første bemandede<br />
månelandinger var nemlig på mange<br />
måder en ejendommelig parentes i<br />
det tyvende århundredes historie: Vesten<br />
havde både stabiliseret og genopbygget<br />
sig selv efter Anden Verdenskrig,<br />
og dermed haft tid <strong>til</strong> at finde<br />
sig <strong>til</strong> rette med frugterne af industriens<br />
anden guldalder, der var begyndt<br />
omkring 1955.<br />
Op gennem 60’erne oplevede man<br />
ikke alene en serie industrielle og<br />
teknologiske gennembrud, såsom<br />
det første computerspil, laseren og<br />
farvefjernsynet, men også en serie<br />
socialpolitiske <strong>til</strong>tag, som øgede friheden<br />
for kvinder og homoseksuelle.<br />
Og Martin Luther King, der med sin<br />
borgerrettighedsbevægelse var med<br />
<strong>til</strong> at gøre en ende på den statssanktionerede<br />
diskrimination af Amerikas<br />
sorte. Alle lag af den vestlige økonomi<br />
var i vækst, og livet blev hele tiden<br />
bedre. Alt i alt var der god grund<br />
<strong>til</strong> at være optimist: Vi var netop landet<br />
på Månen, og nu var det bare et<br />
spørgsmål om tid, før vi gjorde det<br />
samme på Mars, Venus og planeter<br />
om andre stjerner.<br />
Optimismen var ikke bare noget,<br />
der kunne anes mellem linjerne: Da<br />
franskmanden Jean-Jacques Servan-<br />
Schreiber skrev det politiske essay Le<br />
Défi Américain (‘Den amerikanske<br />
udfordring’, red.) i 1967, solgte bogen<br />
B<br />
ikke alene bedre, end noget politisk<br />
essay før havde gjort i Frankrig. Bogen<br />
blev også oversat <strong>til</strong> 15 forskellige<br />
sprog, og den blev dermed en international<br />
bestseller.<br />
Budskabet var simpelt: Bogen optegnede<br />
blot de fremtidsudsigter,<br />
der deltes af mange mennesker dengang:<br />
‘Den amerikanske økonomi er<br />
nu så dynamisk,’ skrev Servan-<br />
Schreiber, ‘at USA vil være postindustrielt<br />
i 1980,’ og ‘når vi kommer<br />
<strong>til</strong> år 2000, vil livet i Vesten være så<br />
forskelligt fra, hvad vi kender i dag,<br />
som nutidens samfund er fra antikkens<br />
Egypten.’<br />
Vist lyder det fabulerende for os,<br />
som vi læser det i 2011, men for sentressernes<br />
kloge hoveder var det ikke<br />
så urealistisk igen. Ja, endnu mere<br />
opsigtsvækkende er det måske, at<br />
profetien måske var gået i opfyldelse,<br />
hvis vi i Vesten havde kunnet opretholde<br />
tressernes økonomiske vækst<br />
(af årsager, som vi endnu ikke forstår,<br />
sløvede den økonomiske vækst<br />
nemlig senere ned <strong>til</strong> omkring det<br />
halve). Og således regnede datidens<br />
økonomer sig frem <strong>til</strong>, at vi i år 2000<br />
ville være nede på en 28-timers arbejdsuge,<br />
<strong>til</strong>lige med langt mere ferie,<br />
langt højere velstand og langt flere<br />
sygdomme under vores kontrol,<br />
end vi faktisk har i dag.<br />
Med sådanne fremtidsudsigter var<br />
der intet at sige <strong>til</strong>, at Apollo 14-kommandøren<br />
Alan Shepard nemt kunne<br />
finde det i sig at spille lidt golf på<br />
Månen, samt at joke lidt med, at golfkuglerne<br />
fløj ualmindeligt langt deroppe.<br />
Overalt i Vesten var der en fornemmelse<br />
af, at de værste kapitler af<br />
menneskehedens historie var overstået,<br />
og at tingene nu ville blive bedre<br />
af sig selv. Således kunne The<br />
Beatles ubesværet synge ‘let it be, let<br />
20. november 1969: Charles Conrad<br />
Jr., kaptajnen på Apollo 12, undersøger<br />
Surveyor III-sonden, der var landet<br />
på Månen 19. april 1967. I baggrunden<br />
Apollo 12’s landingsmodul ‘Intrepid’.<br />
Foto: Alan L. Bean/Nasa<br />
it be, there will be an answer, let it be’.<br />
Fremskridtet ville komme, uanset<br />
hvad vi foretog os.<br />
optimismens bagside<br />
Men som sociologerne siger: ingen<br />
kultur uden en modkultur: Den udtalte<br />
fornemmelse af, at fremskridtet<br />
snart ville hensætte os alle i en Star<br />
Trek-lignende <strong>til</strong>værelse, hvor alt var<br />
klinisk rent og under kontrol, gav<br />
nemlig også anledning <strong>til</strong> forudanelser<br />
om, at mennesket, som vi kender<br />
det, ville ophøre med at eksistere og<br />
Debat Visionen findes i Fingerplan 2007<br />
TRAFIK<br />
Peter Hartoft-<br />
Nielsen<br />
Civ.ing., lic.techn.<br />
Ingeniørens leder 26.8.2011 om<br />
en betalingsring om København efterlyser<br />
en samlet vision for fremtidens<br />
erhvervs- og byudvikling for<br />
hovedstadsområdet. Der efterlyses<br />
bl.a. konkrete planer om nye principper<br />
for placering af boliger og arbejdspladser.<br />
Det fremhæves, at<br />
‘den gamle fingerplan, som kan dateres<br />
<strong>til</strong> kort efter Anden Verdenskrig,<br />
fortsat står som det stærkeste<br />
eksempel på en overordnet overvejelse<br />
om København og omegn. Men<br />
dens tid er udspillet, og der skal tænkes<br />
helt nyt.’<br />
Nu er der jo sådan set tænkt nyt siden<br />
da. Senest af den daværende miljøminister<br />
Connie Hedegaard. Det<br />
aktuelle overordnede grundlag for de<br />
34 hovedstadskommuners planlægning<br />
er således fastlagt i en opdateret<br />
Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv<br />
og dermed bindende for<br />
den kommunale planlægning. De<br />
primære strategier er som før at undgå<br />
byspredning og sikre grønne kiler<br />
for friluftslivet, men nu også at fremme<br />
byomdannelse og genbrug af eksisterende<br />
byarealer frem for udlæg<br />
af nye byområder og byggeri på bar<br />
mark, samt at fremme stationsnær<br />
lokalisering af større kontorbygninger<br />
og regionalt orienterede institutioner.<br />
Placering i gåafstand <strong>til</strong> velbetjente<br />
stationer skal sikre, at de store rejsemål<br />
er let<strong>til</strong>gængelige med kollektiv<br />
transport for hele storbyområdet. Fingerplan<br />
2007 understøtter med særlige<br />
muligheder for placering af boliger<br />
og arbejdspladser grundlaget for en<br />
letbane i Ring 3. Den har således som<br />
udgangspunkt for lokalisering af boliger<br />
og arbejdspladser en banestruktur,<br />
som ud over de radiale linjer også<br />
omfatter ringlinjer. Det er ud fra en<br />
erkendelse af, at der i dag og fremover<br />
er flere blandt de bosatte i byfingrene,<br />
som pendler på tværs <strong>til</strong> andre byfingre,<br />
end der pendler ind <strong>til</strong> København.<br />
Der savnes bedre politisk<br />
forankring af den overordnede<br />
vision (...) samt en<br />
vågen presse og fagpresse,<br />
der følger udviklingen og<br />
de store projekter kritisk,<br />
snarere end nye visioner.<br />
De overordnede strategier i Fingerplan<br />
2007 går grundlæggende ud på<br />
at understøtte brugen af – og det økonomiske<br />
grundlag for – den kollektive<br />
transport. Der <strong>til</strong>stræbes en placering<br />
af boliger og arbejdspladser, som<br />
er betjent af højklasset kollektiv transport,<br />
cykel og gang. Hermed skabes<br />
et grundlag for i transportpolitikken<br />
at anvende andre virkemidler, der<br />
– uden at nedsætte mobiliteten – yderligere<br />
fremmer brug af kollektiv transport.<br />
Det kan være parkeringspolitik,<br />
bompenge, kørselsafgifter m.v.<br />
Et væsentligt politisk problem er<br />
imidlertid, at når et byggeprojekt er<br />
<strong>til</strong>strækkeligt stort og planlægningsmæssigt<br />
vigtigt, går der tit enkeltsagsbehandling<br />
i den, ofte med det<br />
resultat, at de ansvarlige politikere<br />
<strong>til</strong>sidesætter de overordnede planhensyn<br />
om den rette placering i bystrukturen<br />
<strong>til</strong> fordel for realisering af<br />
enkeltprojektet.<br />
Der savnes bedre politisk forankring<br />
af den overordnede vision i den<br />
moderne fingerplan samt en vågen<br />
presse og fagpresse, der følger udviklingen<br />
og de store projekter kritisk,<br />
snarere end nye visioner. j<br />
>> Forkortet – læs mere og deltag<br />
i debatten på ing.dk/k#9gxc
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
19<br />
2011<br />
De to hvide streger er kabler mellem de instrumenter,<br />
som Apollo 12 efterlod på Månen og basestationen<br />
i den såkaldte Alsep – Apollo Lunar Surface<br />
Experiments Package. Kablerne er for tynde<br />
<strong>til</strong> at kunne ses direkte, men belagt med et kraftigt<br />
reflekterende materiale. Alsep sendte videnskabelige<br />
data <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Jorden i mere end syv år.<br />
A<br />
Plast<br />
eller<br />
korrosion<br />
Mere om korrosionsfrie<br />
rørsystemer på uponor.dk<br />
Tørstofmåling<br />
45 56 06 56<br />
Den efterladte del af Apollo<br />
12’s landingsmodul Intrepid.<br />
B<br />
Surveyor III -sonden,<br />
kun ca. 200 m fra Intrepid.<br />
UPONOR_Ingeni._41x70.indd 1 23/08/11 10:37:11<br />
Frisk kvinde med all-round<br />
kontoruddannelse søger nye<br />
udfordringer – deltid/fuldtid i<br />
Roskilde og omegn<br />
Jeg har mere end 20 års erfaring, er<br />
serviceminded, selvstæn<strong>dig</strong>, har gå-på-mod<br />
og kan <strong>til</strong>træde med kort varsel.<br />
RING 24 91 86 61 Mvh Majbrit<br />
Spørg specialisten - det er det sikreste<br />
www.sikringer.dk S I K R I N G<br />
T: +45 86 82 81 75 - et sel<br />
snart blive erstattet af et rationelt<br />
fremtidsmenneske – en Sapiens 2.0.<br />
Melankolien var således mærkbar,<br />
da David Bowie sang om astronauten<br />
Major Tom, der allegorisk forlod sin<br />
rumkapsel (og dermed sig selv) for at<br />
udforske det ydre rum. Men i det ydre<br />
rum kan Major Tom ikke længere<br />
mærke sig selv, stjernerne tager sig<br />
pludselig anderledes ud, og menneskene<br />
<strong>til</strong>bage på Jorden kan ikke længere<br />
kommunikere med ham. En<br />
uforudset begivenhed i det ydre rum<br />
forvandlede Major Tom og fremmedgjorde<br />
ham fra sig selv – mennesket<br />
vandt det ydre rum, men tabte sig<br />
selv.<br />
Samme tema er også omdrejningspunktet<br />
for filmgeniet Stanley Kubricks<br />
‘2001: A Space Odyssey’, der ligeledes<br />
er lavet i årene op <strong>til</strong> månelandingerne.<br />
Som Kubrick selv udtalte,<br />
så handler filmen om ‘menneskehedens<br />
møde med noget, der er større<br />
end den selv’. På abestadiet lærte vi<br />
at anvende værktøj, og det var i Kubricks<br />
vision dét, der spaltede vores<br />
udvikling væk fra chimpansernes.<br />
Med udforskningen af det ydre rum<br />
står mennesket ifølge ‘2001: A Space<br />
Odyssey’ nu endnu en gang over for<br />
et formativt skel i dets udvikling: Et<br />
afbræk, der truer med at forvandle<br />
fremtidens mennesker <strong>til</strong> en avanceret<br />
ny art, som vil få nutidens mennesker<br />
<strong>til</strong> at ligne fortidens aber.<br />
Hos både Kubrick og Bowie står vi<br />
altså over for temaet om uvisheden<br />
og frygten for, at følelserne helt skal<br />
forsvinde ud af den menneskelige<br />
sfære. Hos begge kunstnere handler<br />
det om menneskets møde med det<br />
ukendte, og om faren for at tabe sig<br />
selv i den teknologiske transcendens,<br />
der ligger forude. Side om side med<br />
60’ernes ukuelige optimisme finder<br />
Dette foto er taget i år af Nasas Lunar Reconnaissance<br />
Orbiter, der fra et særligt lavt kredsløb om<br />
Månen har fotograferet Apollo 12, 14 og 17’s landingssteder.<br />
Her er det Apollo 12’s landingssted med efterladte<br />
objekter og astronauternes fodspor tydeligt<br />
synlige. Foto: Nasa/Goddard/ASU<br />
vi således en tungsin<strong>dig</strong> melankoli<br />
over udsigten <strong>til</strong>, at mennesket, og<br />
menneskelivet som vi kender det, var<br />
på nippet <strong>til</strong> at forsvinde.<br />
Så galt gik det dog ikke. Her, 40 år<br />
efter månelandingerne, kom vi aldrig<br />
længere end <strong>til</strong> Månen, og vi lever<br />
endnu i en <strong>til</strong>værelse, hvor vi genkender<br />
os selv som mennesker – en<br />
<strong>til</strong>værelse, der har mere at gøre med<br />
livet, som det så ud i 1971, end det har<br />
at gøre med nogen af de fremtidsscenarier,<br />
der lå i kulturen dengang. j<br />
Kaj og Hermilla Ostenfeld’s Fond<br />
Fondens formål er at yde støtte <strong>til</strong> teknisk-naturvidenskabelige<br />
studier for ingeniører (herunder<br />
ph.d.-forløb), der ønsker at videreuddanne sig i<br />
USA - primært fra Danmarks Tekniske Universitet.<br />
Der kan maksimalt gives støtte <strong>til</strong> 1 års ophold<br />
ved et anerkendt amerikansk universitet.<br />
Der vil blive uddelt 1-2 stipendier i størrelsesordenen<br />
50-100.000 kr.<br />
Ansøgning vedlagt CV og budget sendes som<br />
PDF-fil <strong>til</strong> fonde@adm.dtu.dk<br />
senest den 27. september 2011.<br />
OZONGENERATOR<br />
giver frisk luft og<br />
fjerner bakterier<br />
Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste<br />
debat inden for teknologi og naturvidenskab<br />
Læs på ing.dk:<br />
Salg af sprøjtegifte<br />
tonser i vejret<br />
Landbruget købte sidste år 2.400 ton<br />
ukrudtsmidler, viser ny statistik. Det er<br />
en stigning på 56 procent. ‘Ildevarslende’<br />
lyder det fra naturfredningsforeningen.<br />
ing.dk//k#9h7d<br />
ALFA INSTRUMENTS<br />
Tlf. 7025 1720<br />
Fax 7025 1730<br />
info@alfaline.dk<br />
www.alfa-line.dk<br />
RECEPTION<br />
Chefrådgiver Bent Feddersen fejrer 25 års<br />
jubilæum i Rambøll. Vi markerer dagen med en<br />
reception i Ørestad, Hannemanns Allé 53, 2300<br />
København S, torsdag den 22. september 2011,<br />
kl. 15-16.30.
D e n s ik r e v e j t il D e b e D s t e k a nDiD at e r<br />
Her garanterer vi<br />
<strong>dig</strong> den bedst egnede<br />
kandidat <strong>til</strong> jobopslaget<br />
Dine fordele<br />
Spar tid og ressourcer<br />
Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat<br />
Få også kontakt <strong>til</strong> kandidater, som vi opfordrer <strong>til</strong> at søge s<strong>til</strong>lingen<br />
Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab <strong>til</strong> ingeniørprofiler<br />
Forbliv anonym<br />
MatchIng købes som <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> en jobannonce på jobfinder.dk eller i<br />
Nyhedsmagaisnet Ingeniøren<br />
Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere.
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
21<br />
teMA: produktion |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||<br />
Automation<br />
Bilkoncerner<br />
harmoniserer<br />
automation<br />
De store internationale industrikoncerner<br />
investerer i<br />
robotter og systematiserer<br />
automationen globalt fra<br />
Europa <strong>til</strong> Sydamerika og<br />
Kina.<br />
robotter<br />
Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk<br />
Selv ikke finanskrisen har kunnet<br />
bremse den rivende vækst i automationsbranchen,<br />
der især skyldes, at de<br />
store industrikoncerner investerer<br />
mere end nogensinde i robot- og automationssystemer.<br />
I bilindustrien, som traditionelt<br />
har ligget i front med investeringer i<br />
robotteknologi, er der sta<strong>dig</strong> fart på,<br />
men i takt med at robotterne bliver<br />
sta<strong>dig</strong> mere avancerede, udvides brugen<br />
af dem <strong>til</strong> nye industrier, nye<br />
funktioner og nye lande. Det gælder<br />
blandt andet Kina og Brasilien.<br />
»Der bliver brugt mange flere robotter,<br />
for eksempel på pakningsområdet,<br />
hvor man går over <strong>til</strong> fuldstæn<strong>dig</strong><br />
automatiske løsninger. Det sker i<br />
Europa, men vi ser det også i Asien,«<br />
siger Mikael Samuelsson, direktør<br />
Ford har besluttet at bruge<br />
det samme MES-system<br />
over hele verden. Det gør<br />
det let at kopiere en produktion<br />
fra det ene land <strong>til</strong> det<br />
andet.<br />
Peter Engelhardt<br />
for Automation Solutions i den internationale<br />
svenske automationsvirksomhed<br />
TetraPak.<br />
Industrien har de seneste par år<br />
fundet en række nye anvendelser af<br />
robotter, godt hjulpet af et væsentligt<br />
større udvalg.<br />
»Der er kommet væsentligt flere<br />
forskellige robottyper på markedet<br />
<strong>til</strong>passet den enkelte funktion. Derfor<br />
kan man få fat i en robot, som peger<br />
mere direkte på den opgave, man<br />
skal have løst,« siger Steffen Enemark,<br />
direktør for ABB Robotics i<br />
Danmark.<br />
Den store taiwansk-kinesiske elektronikproducent<br />
Foxconn, som<br />
blandt andet producerer <strong>til</strong> Nokia, Sony<br />
og Apple, har netop bekendtgjort,<br />
at virksomheden drastisk vil øge antallet<br />
af robotter fra 10.000 i dag <strong>til</strong><br />
300.000 næste år og en million inden<br />
for tre år.<br />
Selv om man kan have sin tvivl om,<br />
hvorvidt man kan tage så mange robotter<br />
i brug inden for så kort tid, er<br />
det udtryk for, at store industrier tænker<br />
langt mere offensivt i brugen af<br />
robotter.<br />
Samme produktionslinjer overalt<br />
En anden tendens blandt de internationale<br />
koncerner som Nestlé, Ford,<br />
Daimler-Benz og Toyota er, at de arbejder<br />
på at systematisere deres automation<br />
i en grad, som ikke hid<strong>til</strong> er<br />
set. Virksomhederne søger at opbygge<br />
produktionslinjer på samme måde,<br />
uanset om de står i Tyskland, Malaysia<br />
eller Brasilien.<br />
Ikke alene bygger Ford nu de samme<br />
bilmodeller <strong>til</strong> hele verden. Virksomheden<br />
indfører også det samme<br />
automationssystem på alle sine fabrikker.<br />
Begge dele symboliseret i<br />
sloganet ‘One Ford’.<br />
»Ford kalder det harmonisering,<br />
og det betyder, at kontrolsystemerne<br />
over hele verden også harmoniseres.<br />
Ford har besluttet at bruge det samme<br />
MES-system over hele verden.<br />
Det gør det let at kopiere en produktion<br />
fra det ene land <strong>til</strong> det andet,« siger<br />
Peter Engelhardt, som er direktør<br />
for Rockwell Automations division<br />
for bilindustri i Europa.<br />
Bedre overblik over produktionen<br />
Generelt forsøger industrien gennem<br />
automation at finde mere kosteffektive<br />
løsninger.<br />
»Virksomhederne søger at mindske<br />
omkostningerne ved at forbedre<br />
produktionsudstyret. De forsøger også<br />
at gøre produktionsudstyret mere<br />
fleksibelt, så samme udstyr kan producere<br />
flere forskellige produkter,«<br />
siger Mikael Samuelsson.<br />
For at opnå størst mulig effektivitet<br />
og oppetid i produktionen er de<br />
store koncerner i gang med at integrere<br />
automation med dataopsamlingssystemer<br />
som MES (Manufacturing<br />
Execution Systems) og planlægningssystemer<br />
som ERP (Enterprise<br />
Resource Planning). Resultatet<br />
er et meget bedre overblik over<br />
produk tionslinjerne og mulighed<br />
for at gribe ind med præventiv vedligeholdelse.<br />
»Integration af de forskellige systemer<br />
er en af de helt store trends. Man<br />
ønsker at s<strong>til</strong>le en diagnose af systemerne,<br />
før de går ned,« siger salgsdirektør<br />
Boe Boesen, som sidder i<br />
automationsvirksomheden Rockwells<br />
Automations europæiske ledelse. j<br />
‘One ford’ lyder bilfabrikantens slogan, der både indikerer, at den bygger de samme bilmodeller <strong>til</strong> hele verden, og at de<br />
automatiserede produktionssystemer verden over harmoniseres, så man let kan kopiere en produktion fra et land <strong>til</strong> et andet.<br />
Foto: Ford
22 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
TEMA / Produktion / Automation<br />
Maleprocessen<br />
hos bilfabrikanterne<br />
er stort set overtaget<br />
af robotter.<br />
Her er det ABBrobotter,<br />
som<br />
maler kofangere<br />
på BMW’er.<br />
Foto: ABB<br />
Robotter<br />
måler<br />
præcist og<br />
hurtigt<br />
Kvalitetskontrol af dele <strong>til</strong><br />
biler revolutioneres med<br />
robot, der opmåler f.eks. en<br />
bildør på to sekunder og viser<br />
data i letforståelig form.<br />
måleudstyr<br />
Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk<br />
Robotterne rykker ind i nye brancher<br />
Nye robottyper og nye anvendelser<br />
af robotter betyder,<br />
at der er boom i robotsalget<br />
i blandt andet Tyskland<br />
og Kina. Frontløberne<br />
er elektronik- og bilindustrien,<br />
men fødevareindustrien<br />
har nu også taget robotterne<br />
<strong>til</strong> sig.<br />
robotter<br />
Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk<br />
Salget af robotter er i kraftig stigning<br />
efter et dårligt salg i kriseåret 2009.<br />
Robotsalget verden over blev fordoblet<br />
i 2010 <strong>til</strong> 118.000, oplyser den internationale<br />
robotorganisation IFR.<br />
Heraf blev mere end halvdelen, nemlig<br />
70.000, solgt i Asien.<br />
I år ventes det globale salg af robotter<br />
at nå 140.000, hvilket vil være det<br />
højeste nogensinde. Det er især bilindustrien<br />
og elektronikindustrien,<br />
der har ført an i opsvinget.<br />
Mens Asien har haft en vækst i køb<br />
af robotter på 132 procent fra 2009 <strong>til</strong><br />
2010, så bevæger Europa sig i mere<br />
moderat tempo med en vækst på 50<br />
procent.<br />
Væksten mærkes ifølge kilder i<br />
automationsverdenen både som<br />
vækst i nye anvendelser af robotter,<br />
vækst i ny industrier og vækst i nye<br />
lande, som tager robotteknologien <strong>til</strong><br />
sig.<br />
Bilindustrien i front<br />
Væksten kan mærkes hos robotproducenten<br />
ABB.<br />
»Det rykker i Asien. Der er også<br />
stor vækst i robotsalget i Tyskland og<br />
i Sverige, og der er stor udvikling for<br />
eksempel omkring brug af vision<br />
sammen med robotter. Virksomhederne<br />
er blevet mere skarpe på, hvad<br />
man kan udføre med robotter,« siger<br />
Steffen Enemark, direktør for ABB<br />
Robotics i Danmark.<br />
Væksten i Tyskland og Sverige<br />
stammer hovedsagelig fra bilindustrien,<br />
blandt andet i de såkaldte ‘body<br />
shops’, hvor bildelene svejses sammen<br />
<strong>til</strong> et fær<strong>dig</strong>t karosseri.<br />
»Der arbejder kun nogle få arbejdere<br />
i sådan en body shop. De fleste er<br />
robotter,« bemærker Peter Engelhardt,<br />
der er direktør for Rockwell<br />
Automations division for bilindustri i<br />
Europa, og som har særligt ansvar for<br />
Ford globalt.<br />
Avancerede robotter<br />
Den store vækst globalt i brugen af<br />
robotter skyldes i høj grad, at udvalget<br />
af robotter er blevet væsentligt<br />
større. Softwaredelen er også blevet<br />
meget bedre inden for de seneste tre<br />
<strong>til</strong> <strong>fem</strong> år.<br />
»Programmeringen af robotterne er<br />
blevet meget lettere,« siger Steffen<br />
Enemark, ABB.<br />
Robotterne i sig selv er også blevet<br />
mere avancerede.<br />
»Man er begyndt at synkronisere<br />
robotterne, så de kan give hinanden<br />
hånden og aflevere ting <strong>til</strong> hinanden.<br />
Jeg har lige været hos Mercedes i<br />
Stuttgart og set det. Det er en stor udvikling,«<br />
fortæller direktør Boe Boesen,<br />
der sidder i automationsvirksomheden<br />
Rockwells europæiske ledelse.<br />
Robotter pakker fødevarer<br />
I mange år har bilindustrien været<br />
den ledende industri, når det gjaldt<br />
brug af robotter og aftaget 90 procent<br />
af dem.<br />
»Men nu aftager den kun 50 procent,<br />
for andre industrigrene er kommet<br />
med. Nu ser vi for eksempel også<br />
farmaceutisk industri og plastindustri<br />
være med. Bilindustrien er ikke<br />
mere den eneste trækhest,« siger<br />
Steffen Enemark, ABB.<br />
En af de industrier, som er godt på<br />
vej, er fødevareindustrien.<br />
»Fødevareindustrien indfører robotter<br />
i stor udstrækning <strong>til</strong> pakning<br />
på en meget gennemtænkt måde.<br />
Det samme gælder farmaceutisk industri.<br />
Der er en ekstrem udvikling,«<br />
siger Boe Boesen, Rockwell Automation.<br />
»Robotter er kommet ind i fødevare-<br />
og drikkevareindustrierne, og det<br />
vil vokse i fremtiden,« siger Mikael<br />
Samuelsson, direktør for Automation<br />
Solutions i den svenske automationsvirksomhed<br />
TetraPak.<br />
»De industrier har ind<strong>til</strong> nu været<br />
lidt konservative, og har kun villet<br />
bruge robotter <strong>til</strong> pakning af varer. I<br />
fremtiden vil vi se, at langt flere paller<br />
skal pakkes med en kombination<br />
af forskellige produkter, customized<br />
pallets, selv i højvolumen-industrier.<br />
Alene derfor vil man se flere robotter.<br />
En almindelig pakkelinje vil ikke<br />
kunne gøre det samme uden robotter,«<br />
siger han.<br />
Ensartet kvalitet<br />
Robotterne bliver købt og taget i<br />
brug, fordi der er et større udvalg, og<br />
fordi de kan udføre arbejdet billigere<br />
og med en mere ensartet kvalitet.<br />
»Når først robotten er justeret rigtigt<br />
ind, så laver den den samme, høje<br />
kvalitet hver dag. Så er man garanteret<br />
høj kvalitet,« siger Peter Engelhardt.<br />
Fremtiden vil byde på endnu flere<br />
forskellige robottyper. ABB arbejder<br />
blandt andet med et designstudie af<br />
en toarmet robot. j<br />
I takt med, at robotterne har overtaget<br />
store dele af produktionen på de<br />
store bilfabrikker og i det hele taget i<br />
industrien, er virksomhederne blevet<br />
dygtigere <strong>til</strong> at finde nye måder at<br />
bruge robotter på.<br />
Et eksempel er kontrolmåling af<br />
dele <strong>til</strong> biler. Tidligere lagde man en<br />
bildør ned i en form og gennemførte<br />
en måling ved hjælp af en touchpen<br />
på et antal målepunkter. Det krævede<br />
et særskilt program for hver del,<br />
som skulle måles, og processen var<br />
forholdsvis langsommelig. Resultatet<br />
var en lang rapport, som kun kunne<br />
læses af målemedarbejdere.<br />
De seneste par år har flere bilfabrikker<br />
udskiftet det system med et<br />
automatiseret robotsystem, som laver<br />
en optisk kontrol af delene uden<br />
berøring. Et af systemerne kommer<br />
fra firmaet GOM, Gesellschaft für<br />
Optische Messtechnik i Braunschweig.<br />
Firmaet har blandt andet<br />
installeret sit system hos BMW,<br />
Volkswagen og Audi.<br />
I stedet for kun at måle enkelte<br />
punkter måler robotten hele døren<br />
og tegner en punktsky. To kameraer<br />
og en lyskilde sidder på robotarmen,<br />
som bevæger sig rundt om emnet.<br />
»På to sekunder har systemet scannet<br />
hele delen, og du har hele overfladen<br />
i stedet for nogle få punkter.<br />
Operatøren får præsenteret et billede,<br />
hvor eventuelle afvigelser bliver<br />
markeret med farve. Så det er meget<br />
lettere at tolke data. Det er også muligt<br />
at arbejde med systemet, hvor der<br />
er trangt, for eksempel inde i en bil,«<br />
fortæller Stephanie Adolf, marketingmedarbejder<br />
hos GOM.<br />
Systemet kan betjenes af en enkelt<br />
person, som ikke engang behøver at<br />
være måleuddannet. Resultatet er et<br />
hurtigere gennemløb og brug af færre<br />
medarbejdere.<br />
»Virksomhederne vil gerne have<br />
automatiseret deres måle workflow,«<br />
siger Stephanie Adolf j<br />
Kompressorer • vaKuum • pumper • automatiK<br />
Nyeste teknologi - Fokus på miljø - Komplette løsninger<br />
Energimålinger - Læksøgning - Døgnservice<br />
info@granzow.dk<br />
Ejby Industrivej 26 2600 Glostrup Tlf: 4320 2600 Fax: 4320 2699<br />
Dalgårdsvej 14 8220 Brabrand<br />
www.granzow.dk
Sikkert gennem<br />
labyrinten af farlige stoffer.<br />
Dräger. Sikkerhed på arbejdspladsen.<br />
Når du arbejder med farlige stoffer, står du og dine kolleger over for en række forskellige udfordringer. Nye applikationer,<br />
regler og stofsammensætninger kræver pålidelige løsninger. Her kan Dräger hjælpe <strong>dig</strong>! Vi har stor erfaring inden for<br />
sikkerhed på arbejdspladsen, og er den rigtige partner, når det gælder om at guide <strong>dig</strong> sikkert gennem labyrinten<br />
af farlige stoffer. Drägers program dækker alt fra personlig beskyttelse og innovativ gasdetektions-teknologi <strong>til</strong><br />
serviceløsninger, som giver <strong>dig</strong> sikkerhed på arbejdspladsen.<br />
KONTAKT OS PÅ TLF. 44 50 00 00 ELLER WWW.DRAEGER.DK/INDUSTRI<br />
3205<br />
Scan QR koden med din<br />
smartphone‘s Reader-App<br />
og få mere at vide!
24 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
TEMA / Produktion / Automation<br />
Samme automation i Sydafrika som i Tyskland<br />
Store koncerner som Ford<br />
og Toyota standardiserer<br />
automationen i en grad, så<br />
produktionsanlæg i forskellige<br />
verdensdele bygges helt<br />
ens.<br />
harmonisering<br />
Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk<br />
Tiden, hvor store internationale koncerner<br />
kunne have fabrikker i hele<br />
verden med forskellige automationssystemer,<br />
er ved at være forbi. Koncerner<br />
som Nestlé, Ford, Toyota og<br />
Daimler-Benz vil have de samme systemer<br />
på alle deres fabrikker. Det giver<br />
de bedste muligheder for at styre.<br />
»Alle de store virksomheder etablerer<br />
nogle standarder for, hvordan<br />
deres automation og fabrikker skal<br />
indrettes: ‘Hvordan laver vi en flowløsning,<br />
hvordan laver vi en ven<strong>til</strong>’.<br />
De etablerer standarder for det hele,«<br />
fortæller salgsdirektør Boe Boesen,<br />
som sidder i automationsvirksomheden<br />
Rockwells europæiske ledelse.<br />
»Det <strong>til</strong>fører en utrolig værdi, for<br />
maskinbyggere og integratorer kan<br />
bare gå ind og følge opskriften. Dermed<br />
kan man hurtigt få en ny produktionslinje<br />
bygget,« <strong>til</strong>føjer han.<br />
I Switch Mode strømforsyninger I<br />
Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com<br />
www.servotech.dk<br />
www.servotech.dk<br />
Servogear<br />
• Høj virkningsgrad 98%<br />
• Flange for alle motortyper<br />
• Honed fortanding og lang levetid<br />
• Leveres i slørfri
INA og FAG giver <strong>dig</strong> et sikkert forspring<br />
Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder – specielt<br />
inden for lejer og lineære føringer, og vores varemærker INA<br />
og FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi.<br />
Schaeffler Groups 40 udviklingscentre fordelt over hele verden<br />
beskæftiger dagligt 5500 medarbejdere og resultatet taler for<br />
sig selv: årligt 1 650 patentanmeldelser og mere end 16 000<br />
aktive patenter.<br />
Forskning og udvikling inden for overfladebehandling er blot<br />
ét af vores fokusområder, hvor vi er på forkant med de nyeste<br />
miljøvenlige og energibesparende metoder. Eksempelvis kan<br />
vi <strong>til</strong>byde Durotect ® C med kobberbelægning, der reducerer<br />
friktionen og derved mindsker energiforbruget.<br />
Interesseret – www.schaeffler.dk<br />
954 003
26 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
TEMA / produktion / automation<br />
DTU-center sætter<br />
fart på automationsprojekter<br />
Industrivirksomheder henter<br />
ny viden om design af automationssystemer<br />
hos tværfagligt<br />
team af DTU-forskere.<br />
automation<br />
Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk<br />
På tværs af en række institutter har<br />
DTU oprustet sin assistance <strong>til</strong> danske<br />
virksomheder, når det gælder design<br />
af automationsanlæg. Det sker i<br />
initiativet Automation Design, som<br />
begyndte for to år siden.<br />
FLSmidth, Dong Energy og Novoselskabet<br />
NNE Pharmaplan er blandt<br />
de virksomheder, der har deltaget i<br />
kurser og workshops.<br />
»Vi har udvekslet erfaringer og fået<br />
indblik i nye teorier. Vi har haft workshops<br />
med FLS og Dong. Vi har især<br />
arbejdet med modeller for udvikling<br />
af automation,« fortæller ingeniør og<br />
automationsspecialist Leif Poulsen,<br />
NNE Pharmaplan, som har deltaget i<br />
aktiviteterne.<br />
LP-117 Danish.ai 1 2/27/2009 7:28:31 AM<br />
Han ser store perspektiver i de modeller<br />
for design af automation, som<br />
er udviklet på DTU.<br />
»Vi har tit arbejdet ud fra ‘vandfaldsmodellen’,<br />
når vi har udviklet<br />
nye anlæg. Vandfaldsmodellen opererer<br />
med krav, løsning, kodning og<br />
test. Men det kan blive en meget dyr<br />
måde at lave det på. Med de nye modeller,<br />
blandt andet MFM, Mul<strong>til</strong>evel<br />
Flow Modelling, laver man simuleringer<br />
af tingene på forhånd. Det giver<br />
bedre effektivitet, for man kan<br />
prøve nogle ting af i en model først.<br />
Det betyder meget i vores branche, at<br />
anlæggene fungerer fejlfrit,« siger<br />
Leif Poulsen.<br />
Tværfagligt samarbejde<br />
Han ser det som en stor fordel, at flere<br />
institutter på DTU arbejder på<br />
tværs i Automation Design-initiativet.<br />
»Vi ved, at automation går på tværs<br />
af fag, og hvis det skal være godt, skal<br />
det også være tværfagligt,« siger han.<br />
Netop samarbejdet på tværs på<br />
DTU har været et af formålene med<br />
Automation Design. Det samarbejde<br />
er kommet i stand mellem godt ti seniorforskere<br />
og lige så mange ph.d.er<br />
på DTU.<br />
Automation Design har deltagelse<br />
af eksperter fra DTU Elektro, DTU<br />
Informatik, DTU Kemiteknik og<br />
IPU, som er en innovationsvirksomhed<br />
med <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> DTU.<br />
Det nye center har hjulpet et antal<br />
virksomheder. Typen af hjælp er forskellig.<br />
»Nogle virksomheder har brug for<br />
en mindre udredning, så de kan<br />
komme videre med en ny generation<br />
af automation,« siger Jørgen Jørgensen,<br />
som er Manager for Automation<br />
Design.<br />
»Andre virksomheder vil have os<br />
Novo Nordisk<br />
har indført et<br />
omfattende system<br />
<strong>til</strong> at registrere,<br />
hvordan<br />
forskellige maskiner<br />
og anlæg<br />
klarer sig. Her<br />
fra Novo Nordisk<br />
i Kalundborg.<br />
Foto: Das Büro<br />
med <strong>til</strong> store udviklingsprojekter, typisk<br />
EU-projekter. En tredje type er<br />
virksomheder, der ønsker en serie<br />
workshops, hvor vi udvikler fremtidens<br />
automation i virksomheden,«<br />
siger han. j<br />
> Læs mere om Automation Design<br />
ing.dk/k#9er4<br />
Produktnyt<br />
og samti<strong>dig</strong> skulle det samme bånd<br />
kunne genbruges gang på gang,<br />
hvorved virksomheden opnår en besparelse.<br />
Tlf. 47 12 54 54<br />
www.b-toennesen.dk<br />
M<br />
Y<br />
Y<br />
Y<br />
Quantec-robot<br />
Kuka præsenterer en ny robotserie,<br />
Quantec, som skulle bestå af sikre og<br />
energieffektive robotter og robotassocierede<br />
produkter for meget tung<br />
logistik. En robot i serien er Titan-robotten,<br />
som har en håndteringsvægt<br />
på 1.000 kg, og som skulle være specialdesignet<br />
<strong>til</strong> præcis manøvrering af<br />
meget store og tunge produkter. Systemet<br />
skulle henvende sig <strong>til</strong> automatisering<br />
inden for bilindustrien,<br />
luft- og rumfart, solenergi og frems<strong>til</strong>lingsindustrien.<br />
Tlf. +46 31 72 66 200<br />
www.kuka.com<br />
Ny strop <strong>til</strong><br />
pakning<br />
Tønnesen<br />
præsenterer<br />
en ny genanvendelig<br />
strop fra Velcro<br />
Industries,<br />
LogiStrap, der skulle kunne hjælpe<br />
virksomhederne med at tage hensyn<br />
<strong>til</strong> miljø, omkostninger og sikkerhed.<br />
Stroppen skulle hurtigt og let sættes<br />
rundt om kasser eller lignende på<br />
paller uden brug af farlige redskaber.<br />
Med stroppen undgår man at bruge<br />
miljøbelastende film eller metalbånd,<br />
Vedligeholdelsesfrie<br />
lejer<br />
Igus GmbH præsenterer<br />
et nyt glideleje, Iglidur<br />
Q2, <strong>til</strong> høje belastninger.<br />
Det er et smøre- og<br />
vedligeholdelsesfrit<br />
kunststofglideleje, som<br />
er skabt gennem et nyt<br />
materialemiks, der benyttes <strong>til</strong> frems<strong>til</strong>ling<br />
af polymerlejerne ved hjælp af<br />
en særlig sprøjtestøbningsteknik.<br />
Iglidur-glidelejerne skulle erstatte metalliske<br />
bøsninger eller coatede metallejer,<br />
der skal smøres med olie eller<br />
fedt.<br />
Tlf. 86 60 33 73<br />
www.igus.dk<br />
Palledrejer<br />
Hørup Maskiner præsenterer<br />
en palledrejer, som er udviklet<br />
<strong>til</strong> at afhjælpe problemer<br />
med langside- og kortsidehåndterede<br />
paller. Palledrejeren<br />
skulle hurtigt og smi<strong>dig</strong>t<br />
dreje pallen, hvad enten pallen<br />
skal drejes fra kortside <strong>til</strong><br />
langside eller omvendt. Langsidehåndterede<br />
paller anvendes<br />
bl.a. i dybdestabling og<br />
maxipackreoler, og kortsidehåndterede<br />
paller anvendes bl.a. i<br />
stationære og mobile pallereoler, og<br />
palledrejeren skulle altså være egnet<br />
<strong>til</strong> begge håndteringsretninger.<br />
Tlf. 22 50 45 73<br />
www.horupmaskiner.dk
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
27<br />
Produktnyt<br />
Re<strong>dig</strong>eret af Anders Hovgaard Pedersen.<br />
Send pressemeddelelser <strong>til</strong> pinfo@ing.dk,<br />
hvis du ønsker nye produkter omtalt<br />
Ballepresser<br />
Bramidan har introduceret en ballepresser,<br />
model X30 AD, med en ny<br />
fuldautomatisk låge og en pressekraft<br />
på 30 ton <strong>til</strong> papballer og op <strong>til</strong> 450<br />
kg <strong>til</strong> plastballer. Når kammeret er<br />
fyldt op med papkasser eller plastaffald,<br />
igangsættes komprimeringen<br />
med et tryk på startknappen, ifyldningslågen<br />
lukkes automatisk, og<br />
maskinen kører en cyklus, hvorefter<br />
lågen igen åbnes automatisk.<br />
Tlf. 75 17 32 66<br />
www.bramidan.dk<br />
Profilscanner<br />
Leuze Electronic<br />
præsenterer en<br />
profilscanner, som<br />
skulle være en<br />
fleksibel og billig<br />
løsning <strong>til</strong> mange<br />
applikationer, hvor<br />
man tidligere måtte anvende en lang<br />
række sensorer. Profilscanneren findes<br />
i tre versioner: LPS (Line Profile<br />
Sensor), der måler et emnes profil,<br />
LES (Line Edge Sensor), der viser et<br />
emnes dimensioner, og LRS (Line Range<br />
Sensor), der kontrollerer et emnes<br />
<strong>til</strong>stedeværelse.<br />
Tlf. 48 17 32 00<br />
www.leuze.dk<br />
Universel gummikompensator<br />
Willbrandt præsenterer<br />
den nye<br />
universelle allround-gummikompensator,<br />
som<br />
skulle gøre, at man kan sænke antallet<br />
af modeller på lageret eller i servicebilerne<br />
etc. Gummikompensatoren,<br />
der fungerer ved at udligne ekspansion,<br />
sætning og unøjagtighed i<br />
rørledningssystemer og dæmpe<br />
strukturlyd og vibrationer, kan anvendes<br />
de fleste steder og skulle have<br />
en høj kvalitet og lang levetid.<br />
Tlf. 56 87 01 64<br />
www.willbrandt.dk<br />
Runde montagekasser<br />
Wexøe præsenterer nye runde montagekasser<br />
i fire størrelser lanceret af<br />
Rolec, som har fået navnet Aludisc.<br />
Kasserne er IP67 og IP69K, og der er<br />
mulighed for EMCpakning<br />
og beskyttelseslåg,<br />
så instrumenter<br />
i låget kan<br />
beskyttes mod vejr<br />
og vind. Kassen leveres<br />
med designcover,<br />
som skjuler lågskruer, samt montagehullerne.<br />
Aludisc kan monteres<br />
uden at åbne kassen, og dette skulle<br />
gøre kassen fleksibel, idet den kan<br />
slutmonteres og testes på værkstedet<br />
og monteres på sitet uden at skulle<br />
ind i styringen eller elektronikken.<br />
Tlf. 45 46 58 00<br />
www.wexøe.dk<br />
Forskruning <strong>til</strong><br />
hårde miljøer<br />
Wexøe præsenterer<br />
serien Exios, som er<br />
en kabelforskruning<br />
lanceret af Hummel<br />
<strong>til</strong> armerede og ikke-armerede<br />
kabler<br />
i farlige miljøer. Sidste<br />
skud på stammen<br />
er Exios Barrier,<br />
som er udført i<br />
robust design, med<br />
Hummel ‘clamping<br />
system’ og ‘interlocking<br />
armour cone’,<br />
som skulle hindre<br />
belastning af kabel<br />
og armering under montage. Exios<br />
Barrier leveres med en pakningsmasse,<br />
som skulle sikre at kabelforskruningen<br />
er ‘flame-proof’ og dermed<br />
sikret mod, at en eventuel gnist kommer<br />
i forbindelse med let antændelige<br />
materialer.<br />
Tlf. 45 46 58 00<br />
www.wexøe.com<br />
Udstyr <strong>til</strong> valg og regulering<br />
af maskindrift<br />
Pilz præsenterer den nye driftstypevælger<br />
PITmode, som har to funktioner<br />
i én kompakt enhed: valg af<br />
driftstype og regulering af adgangsautorisationen<br />
<strong>til</strong> maskinen. PITmode<br />
kan således<br />
bruges i maskiner<br />
og anlæg,<br />
hvor der anvendes<br />
forskellige<br />
styringsforløb<br />
og<br />
driftstyper.<br />
Som driftstypevælger gør PITmode<br />
det muligt at skifte mellem definerede<br />
driftstyper. Driftstypen vælges<br />
ved at indsætte en transpondernøgle<br />
og trykke på den knap, der er<br />
defineret for driftstypen. Hver enkelt<br />
nøgle er kodet individuelt, hvilket<br />
forhindrer manipulationer. Da<br />
flere mekaniske nøglers funktioner<br />
kan samles i en enkelt transpondernøgle,<br />
skulle det administrative arbejde<br />
reduceres.<br />
Tlf. 74 43 63 32<br />
www.pilz.dk<br />
ASi-modul <strong>til</strong><br />
powerruller<br />
Bihl+Wiedemann<br />
præsenterer et nyt<br />
ASi-modul <strong>til</strong> styring<br />
af powerruller<br />
fra Interroll og ItohDenki.<br />
ASi -modulet<br />
kan styre to<br />
individuelle powerruller<br />
af typerne<br />
EC200-300 fra<br />
Interroll og 50XP<br />
fra ItohDenki. Powerrullerne<br />
kan<br />
styres variabelt i hastighed via analog<br />
0-10V signal samt bestemmelse af<br />
start/stop, rotationsretning og ramper.<br />
Signaltransmission og 24VDC forsyningsspænding<br />
for powerrullerne er<br />
begge indbygget i det samme M12-<br />
stik på ASi-modulet type BW2478.<br />
Der er ligeledes mulighed for <strong>til</strong>slutning<br />
af fire fotoceller eller anden type<br />
sensor <strong>til</strong> ASi-modulet. Der kan <strong>til</strong>sluttes<br />
to powerruller <strong>til</strong> hvert ASi-modul<br />
og totalt 40 motorer <strong>til</strong> ét ASi-net,<br />
hvor alle parameter styres via ASi.<br />
Tlf. 70 27 60 20<br />
www.bihl-wiedemann.de<br />
Products | Solutions | Services<br />
Totalleverandør - Kvalitet og kompetance<br />
Joined up<br />
thinking<br />
Lonne Powerpack<br />
Højeffektive<br />
motorer og gear.<br />
Optimeret drift<br />
med frekvensomformere<br />
fra<br />
Yaskawa<br />
Komplet program<br />
af komponenter på<br />
lager <strong>til</strong> omgående<br />
levering!<br />
ELMOTORER<br />
FREKVENS-<br />
OMFORMERE<br />
PLANETGEAR<br />
SNEKKEGEAR<br />
KILEREMME<br />
TANDREMME<br />
KÆDER<br />
KOBLINGER<br />
Keeps your machinery running!<br />
Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com<br />
A plant is made up of a million decisions, big and small. It’s a complex flow of people,<br />
resources, designs and schedules. Success requires collaboration, and a complete<br />
understanding of strategic activities and events.<br />
With AVEVA information integrity, all project data can be exploited and shared at every stage of the<br />
asset’s life, joining up the details to show the big picture. The result is accurate and efficient project<br />
performance and asset operations that are always under control, reducing risk, time and cost.<br />
With a global sales and service network in more than 40 countries, AVEVA is a leader in engineering<br />
design and information management solutions for the process and power plant industries.<br />
Choosing AVEVA will be one of the<br />
best decisions you ever make.<br />
www.aveva.com/joinedupthinking
28<br />
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
KARRIERE<br />
Du kan ikke selv bestemme på samme måde<br />
som tidligere.<br />
Jens Tvedegaard, projektleder, Sauer-Danfoss<br />
Sauer-Danfossdivision<br />
rydder op<br />
i alle hjørner<br />
Gennem et gigantisk spareprojekt<br />
er det lykkedes Work<br />
Function-divisionen hos Sauer-Danfoss<br />
at bevæge sig<br />
væk fra et kæmpe underskud<br />
og forbedre bundlinjen<br />
med 65 millioner dollars.<br />
effektivisering<br />
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk<br />
Da Sauer-Danfoss i 2009 gjorde status<br />
over deres Work Function-division,<br />
der producerer motorer og styreenheder<br />
<strong>til</strong> arbejdskøretøjer, var det<br />
ikke et godt resultat, de fandt. Med<br />
gloende røde tal på bundlinjen stod<br />
de i en situation, hvor deres eksistensberettigelse<br />
var stærkt truet.<br />
»Vi havde et negativt resultat på 60<br />
millioner dollars, og det er bestemt<br />
ikke holdbart. Det var virkelig en<br />
brændende platform, for vi kunne ikke<br />
retfær<strong>dig</strong>gøre vores eksistens, hvis<br />
ikke vi fik gjort noget ved det meget<br />
dårlige resultat,« fortæller Jens Tvedegaard,<br />
der er projektleder hos Sauer-Danfoss.<br />
Derfor iværksatte selskabet et program,<br />
der fik navnet ’Project Phoenix’.<br />
Med Jens Tvedegaard som en af<br />
programlederne skulle det hjælpe<br />
Work Function-divisionen med at rejse<br />
sig af asken og vende det store millionunderskud<br />
<strong>til</strong> et positivt resultat.<br />
»For at finde ud af, hvad vi skulle<br />
gøre, lavede vi en analyse af vores eksisterende<br />
forretning og den situation,<br />
vi var kommet i, og den viste, at<br />
der var flere ting, vi var nødt <strong>til</strong> at tage<br />
fat i for at kunne nå vores mål,« forklarer<br />
Jens Tvedegaard.<br />
Stort potentiale<br />
Noget af det, analysen viste, var, at<br />
Work Function-divisionen havde et<br />
potentiale at arbejde med i forhold <strong>til</strong><br />
deres prisstruktur, hvor de kunne<br />
prissætte specielle typer produkter<br />
højere end et standardprodukt, der<br />
bare skal hives ned fra hylden. Også<br />
kompleksiteten i deres produktprogram<br />
kom under luppen. Konklusionen<br />
var, at der var mange produktvarianter<br />
med intet eller kun minimalt<br />
salg.<br />
»Vi har 7.000 forskellige varianter<br />
af fær<strong>dig</strong>varer, og halvdelen af dem<br />
genererer kun tre procent af vores<br />
omsætning, men vi laver dem alligevel<br />
og skal håndtere dem og administrere<br />
dem. Det giver betydelige<br />
skjulte omkostninger,« forklarer Jens<br />
Tvedegaard.<br />
Analysen pegede også på, at det var<br />
muligt at forbedre effektiviteten på<br />
fabrikkerne, og der var yderligere besparelser<br />
at hente, når man kiggede<br />
på placeringen af divisionens fabrikker<br />
og indkøb.<br />
»Når man så på den geografiske<br />
placering af vores fabrikker, lå de primært<br />
i lande som Danmark og USA,<br />
der er lande med høje omkostninger.<br />
Det samme var <strong>til</strong>fældet med indkøb.<br />
Vi har for mange leverandører, og vi<br />
køber rigtig meget ind i Europa, og<br />
det er jo dyre lande at handle med,«<br />
fortæller Jens Tvedegaard.<br />
Målet med programmet var at lave<br />
forbedringer i divisionen på i alt 67<br />
millioner dollars frem mod udgangen<br />
af 2012, som kunne sikre et resultat<br />
på to <strong>til</strong> tre procent, hvis de nogensinde<br />
skulle opleve en situation<br />
som i 2009 igen. Men fordi de regnede<br />
med, at ikke alle planlagte projekter<br />
ville lykkes, valgte de at sætte målet<br />
20 procent højere, på 85 millioner<br />
dollars, så de var sikre på at nå målet.<br />
»Der måtte vi lige kigge os selv i øjnene<br />
en ekstra gang, for det er jo et<br />
kæmpe tal, og det lyder fuldstæn<strong>dig</strong><br />
ude af proportioner, at vi skulle kunne<br />
nå det, og så på tre år, men vi kunne<br />
lige så godt sigte højt,« fortæller<br />
Jens Tvedegaard.<br />
Mange nye <strong>til</strong>tag<br />
Og så blev alle ressourcer taget i brug<br />
for at ændre det dårlige resultat. Ingen<br />
medarbejdere hos Sauer-Danfoss’<br />
Work Function-division startede<br />
på noget, der ikke gav mening i<br />
forhold <strong>til</strong> programmet, og hvis de<br />
igangværende projekter ikke havde<br />
den retning, blev de stoppet.<br />
»Når man står på en brændende<br />
platform, så har man rigtig meget<br />
lyst <strong>til</strong> at slukke ilden, så alle ressourcer<br />
uden undtagelse blev sat ind på at<br />
slukke den,« siger Jens Tvedegaard.<br />
I alt er 238 projekter blevet planlagt,<br />
og selvom programmet ikke er<br />
kørt fær<strong>dig</strong> endnu, er mange projekter,<br />
som har været med <strong>til</strong> at optimere<br />
virksomhedens aktiviteter, allerede<br />
afsluttet.<br />
»Vi har været ude at finde nye leverandører<br />
og har erstattet europæiske<br />
leverandører med nye i Indien og Kina.<br />
Vi har kørt forskellige lean-projekter<br />
igennem i vores produktion,<br />
hvor hvert område blevet gået igennem<br />
og har optimeret sin produktivitet.<br />
Vi har også lavet om på vores prisstruktur,<br />
sådan at der er bedre sammenhæng<br />
mellem produktionsomkostninger<br />
og priser. Og så har vi<br />
lukket to fabrikker og flyttet en del af<br />
vores motorproduktion fra Nordborg<br />
<strong>til</strong> Polen,« siger Jens Tvedegaard.<br />
Også divisionens produktprogram<br />
er blevet gået grun<strong>dig</strong>t igennem, og<br />
den dødvægt af produkter, der ikke<br />
solgte, er blevet rationaliseret væk og<br />
antallet af komponenter minimeret.<br />
»Vi har kigget på, hvordan vi kan byg-<br />
ge vores variantprogram op af meget<br />
færre komponenter, hvor vi kan montere<br />
os frem <strong>til</strong> de forskellige varianter.<br />
Vi arbejder mod en variantstruktur,<br />
der eksploderer i det sidste produktionsled,<br />
hvor færre komponenter<br />
kan bruges <strong>til</strong> at lave flere produkter,«<br />
forklarer Jens Tvedegaard.<br />
Over al forventning<br />
Og de mange optimerede områder af<br />
virksomheden giver en tydelig effekt<br />
på bundlinjen. Ind<strong>til</strong> videre har projekterne<br />
i alt givet besparelser <strong>til</strong> en<br />
værdi af 65 millioner dollars, og Jens<br />
Tvedegaard forventer at nå de magiske<br />
67 millioner allerede inden årets<br />
udgang.<br />
Dermed er programmet et år forud<br />
for tidsplanen, men her stopper de<br />
<strong>gode</strong> resultater ikke. Også den høje<br />
målsætning på 85 millioner dollars,<br />
der engang virkede uopnåelig, har nu<br />
vist at være inden for rækkevidde.<br />
»Hvis vi lægger alle de beløb sammen,<br />
som vi har projekter planlagt<br />
for, så ender vi på et potentiale på 90<br />
millioner dollars, som vi kan nå op på<br />
over de næste år,« siger Jens Tvedegaard.<br />
Hos Work Function-divisionen har<br />
resultaterne langt oversteget forventninger,<br />
og alle i divisionen er meget<br />
imponerede over deres egne resultater.<br />
Her er der ingen tvivl om, at selvom<br />
det har været hårdt, har det i sidste<br />
ende været godt for divisionen at<br />
gå igennem krisen og få ryddet op i<br />
alle hjørner.<br />
»Det har været utrolig vigtigt at få<br />
lavet de her ændringer. Når du er derude,<br />
hvor du ikke kan levere et positivt<br />
resultat, så har du ikke en eksistensberettigelse<br />
over for din ejerkreds.<br />
Men nu har vi en sund forretning,<br />
og det er rart at være her. Så det<br />
har betydet alt,« konkluderer Jens<br />
Tvedegaard.j<br />
‘Project Phoenix’<br />
Programmet blev iværksat i 2009 i<br />
Sauer-Danfoss’ Work Function-division<br />
med henblik på at forbedre bundlinjen<br />
med 67 millioner dollars frem mod udgangen<br />
af 2012.<br />
Det er struktureret i fire niveauer med<br />
ledelsen øverst. Herunder er startet 13<br />
forskellige initiativer, der er opdelt i 32<br />
underinitiativer og herunder igen 238<br />
projekter.<br />
På tværs af niveauerne er etableret en<br />
implementeringsgruppe, der skal holde<br />
styr på resultaterne.<br />
Alle programmets aktiviteter bliver<br />
fulgt op hver 14. dag, hvor status for<br />
alle de enkelte dele bliver rapporteret<br />
opad i systemet.<br />
»Strukturen føles som<br />
Det har været en kamp at få<br />
alle medarbejderne med på<br />
den stramme struktur og<br />
kontrol, der ligger i arbejdet<br />
med ’Project Phoenix’ hos<br />
Sauer-Danfoss’ Work Function-division.<br />
Nogle medarbejdere<br />
har forladt deres<br />
s<strong>til</strong>linger.<br />
struktur<br />
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk<br />
I 2009 iværksatte Work Function-divisionen<br />
i Sauer-Danfoss programmet<br />
’Project Phoenix’, der skulle rette<br />
op på den katastrofekurs, som divisionen<br />
havde sat med et underskud på<br />
60 millioner dollars.<br />
For programmets ledelse var det<br />
vigtigt hele tiden at vide, hvilke besparelser<br />
de kunne forvente <strong>til</strong> at<br />
hjælpe dem ud af den uholdbare situation,<br />
og med forudsigeligheden i fokus<br />
var de klar over, at det var nødven<strong>dig</strong>t<br />
med en meget struktureret<br />
og kontrolleret indsats.<br />
»Vi ville vide, hvad vi kunne forvente,<br />
når vi mødte næste morgen, og<br />
vi ville vide, hvilke forbedringer vi lavede,<br />
så når nogen spurgte, kunne vi<br />
komme med et trovær<strong>dig</strong>t udsagn<br />
om, hvordan det gik, og få trovær<strong>dig</strong>heden<br />
<strong>til</strong>bage i vores division,« siger<br />
Jens Tvedegaard, der er en af programlederne.<br />
Derfor blev arbejdet med programmet<br />
lagt i en stram fireniveaus struktur,<br />
der dækkede alle de initiativer og<br />
forbedringsområder, der skulle tages<br />
fat i for at spare de mange millioner<br />
dollars.<br />
Som en del af strukturen bliver der
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
29<br />
112 nye<br />
job<br />
Forsvarets Personeltjeneste Skibsingeniør<br />
Hilti Danmark Ingeniør<br />
Vejdirektoratet Leder<br />
Aarhus Universitet Miljøteknisk medarbejder<br />
Lars Rüger Kemiker/procesekspert<br />
Skive Kommune Ingeniør<br />
Lyngby-Taarbæk Kommune Vejingeniør<br />
Novozymes Scientist<br />
Tech Invent Maskiningeniør<br />
FLERE JOB PÅ SIDE 33,<br />
PÅ JOBFINDER.DK<br />
OG PÅ VERSION2.DK<br />
Sådan!<br />
går du fra at være kollega<br />
<strong>til</strong> leder<br />
Arbejdsdagen er fuld af både personlige og<br />
faglige dilemmaer, når du skal lede medarbejdere,<br />
der tidligere var dine kolleger. Chefkonsulent<br />
Mirja Olesen giver sine bedste<br />
bud på, hvordan du skifter din medarbejderidentitet<br />
ud med en lederidentitet.<br />
Find nye sparringspartnere<br />
Den største udfordring for <strong>dig</strong> som nyudnævnt leder er, at<br />
du pludselig skal stå <strong>til</strong> ansvar for beslutninger taget af<br />
topledelsen, som du måske ikke er enig i, men som du forventes<br />
at forsvare. Du kan ikke længere synge med i medarbejdernes<br />
brokkekor, men skal derimod forsøge at sælge<br />
beslutningen nedad i organisationen. Desuden vil du få<br />
indsigt i forhold, du ikke kan dele med medarbejderne, og<br />
vil måske opleve overgangen <strong>til</strong> lederposten som ensom.<br />
Brug derfor tid på at orientere <strong>dig</strong> udad<strong>til</strong> mod andre mellemledere<br />
i organisationen. De kan udgøre en ven<strong>til</strong>, hvor<br />
du kan lufte dine synspunkter og diskutere topledelsens<br />
beslutninger.<br />
Acceptér, at fagligheden mindskes<br />
Ledere udnævnes ofte, fordi de har et højt fagligt niveau,<br />
men rollen som den fagligt bedste skal du kunne lægge fra<br />
<strong>dig</strong> som leder. Mange tvivler på, om de kan opnå samme<br />
respekt i organisationen, når det bliver tydeligt, at de ikke<br />
længere er den fagligt dygtigste, men husk på, at dine succeskriterier<br />
har ændret sig. Som leder skal du primært<br />
skulle motivere og inspirere. For at markere det skift er<br />
det vigtigt, at du løsriver <strong>dig</strong> fra tidligere arbejdsopgaver<br />
og får dem uddelegeret <strong>til</strong> andre medarbejdere.<br />
Inddrag de jaloux<br />
Oplever du jalousi fra dine tidligere kolleger, er det vigtigt,<br />
at du tager tyren ved hornene og indkalder dem <strong>til</strong><br />
en samtale om, hvordan de ser sig selv i den nye organisation.<br />
Spørg ind <strong>til</strong>, hvad der kunne inspirere dem, og<br />
hvordan de mener, de kan bidrage <strong>til</strong> at nå de strategiske<br />
mål. En proaktiv attitude, der inddrager medarbejderne,<br />
mindsker risikoen for, at de spænder ben for dine visioner<br />
senere hen.<br />
snærende bånd i starten«<br />
hver 14. dag fulgt op på alle resultater,:<br />
Hver leder niveau for niveau rapporterer<br />
hele vejen op gennem systemet<br />
og laver statusrapporter for de<br />
enkelte dele af programmet.<br />
For Jens Tvedegaard har det været<br />
alfa og omega at følge den stramme<br />
struktur og kontrol, der hjælper med<br />
at fokusere på målet og gør alle resultater<br />
og mellemregninger synlige.<br />
Men ikke alle medarbejderne har været<br />
lige så begejstrede for fremgangsmåden.<br />
Ifølge Jens Tvedegaard har<br />
det sværeste ved hele programmet<br />
været at få folk <strong>til</strong> at arbejde ind i processerne<br />
og leve i disciplinen.<br />
»Det er det, vi har kæmpet mest<br />
med. Vi binder jo vores folk, fordi vi<br />
begrænser de frihedsgrader, de har at<br />
arbejde under. Du kan ikke selv bestemme<br />
på samme måde som tidligere,<br />
så strukturen føles som snærende<br />
bånd i starten,« fortæller han.<br />
Også i produktionen har den største<br />
udfordring været at få organisationen<br />
vænnet <strong>til</strong> den disciplin, der ligger i<br />
programmet. Her er der blevet foretaget<br />
klimamålinger blandt medarbejderne<br />
for at se, hvordan de oplevede<br />
ændringerne.<br />
»Deres svar starter på et godt niveau,<br />
hvor de synes, det går fint, og så<br />
kører det ned i en bølgedal samti<strong>dig</strong><br />
med, at alle ændringerne kommer,«<br />
fortæller Søren Wrang, der er fabrikschef<br />
og har ledet ændringerne i<br />
produktionen.<br />
Nogle er rejst<br />
Han <strong>til</strong>føjer, at der er nogle medarbejdere,<br />
der har haft det så svært med<br />
ændringerne, at de er endt med at forlade<br />
deres job i divisionen.<br />
»Gennemførelsen af et projekt og<br />
de efterfølgende ændringer er jo en<br />
belastning, for der er en helt anden<br />
struktur i området efterfølgende,<br />
der ændrer medarbejdernes hverdag.<br />
Nogle medarbejdere synes bare,<br />
det er dejligt med noget struktur,<br />
og andre synes, det er for besværligt,<br />
og de er rejst,« forklarer Søren<br />
Wrang.<br />
Men selvom det har været en hård<br />
start, kan Søren Wrang se, at medarbejderne<br />
i produktionen lige så s<strong>til</strong>le<br />
er ved at vænne sig <strong>til</strong> disciplinen og<br />
strukturen. Og Jens Tvedegaard kan<br />
også mærke en forbedret inds<strong>til</strong>ling<br />
<strong>til</strong> programmets struktur blandt lederne.<br />
»Fra at blive opfattet som en ekstra<br />
belastning og en ekstra ting, der<br />
skulle gøres, så er det for mange blevet<br />
en måde at holde styr på, hvad det<br />
er, der foregår i forretningen, og det<br />
overblik har vi haft brug for,« fortæller<br />
han. j<br />
Programleder<br />
Jens Tvede gaard:<br />
»I 2009 var det<br />
ikke et rart sted<br />
at være, men nu<br />
synes jeg igen,<br />
det er sjovt at gå<br />
på arbejde.«<br />
Foto: Das Büro<br />
Få rollerne afklaret<br />
Tidligere kolleger, du har været tæt på, vil måske have en<br />
forventning om, at de fremover vil blive særligt begunstiget,<br />
fordi de kender chefen personligt. Men det er afgørende<br />
for din trovær<strong>dig</strong>hed som leder, at der er en klar<br />
rollefordeling. Det skaber du bedst ved at sige eksplicit, at<br />
du står i en ny position og har behov for at trække <strong>dig</strong> lidt<br />
i begyndelsen, ind<strong>til</strong> du har fundet ud af, hvad chefrollen<br />
indebærer for <strong>dig</strong>. Det er ikke ensbetydende med, at det<br />
nære forhold skal ophøre, men det skal være gensi<strong>dig</strong>t<br />
accepteret, at der er viden, I ikke længere kan dele.<br />
Husk dine egne chefer<br />
Alle medarbejdere diskuterer deres chefer, og du vil med<br />
stor sandsynlighed blive bagtalt af dine tidligere kolleger.<br />
Du skal derfor kunne håndtere, at samtalen stopper, når<br />
du sætter <strong>dig</strong> ved frokostbordet i kantinen. Det er vigtigt,<br />
at du ikke bruger al din tid på at reflektere over medarbejdernes<br />
syn på <strong>dig</strong>, men husker på, at du er blevet udnævnt<br />
for at varetage en række opgaver, og det primært er dem,<br />
du bør bruge din tid og fokusere på. I sidste ende er det<br />
dem, du bliver bedømt på. j sro<br />
Mirja Olesen er chefkonsulent<br />
og erhvervspsykolog i Mannaz.
idaVISEN<br />
➜ Ingeniørfaglige strømninger<br />
annonce<br />
mEdlEmsfoRdElE<br />
foRsiKRiNg<br />
En forsikring på <strong>fem</strong> minutter<br />
Det er slut med at printe, udfylde<br />
og poste forsikrings<strong>til</strong>bud.<br />
Med IDA.id kan medlemmerne<br />
nu selv lave deres forsikrings<strong>til</strong>bud<br />
helt fær<strong>dig</strong>e – og forsikringen<br />
træder i kraft med det<br />
samme<br />
Af Karen Witt Olsen<br />
Det er blevet endnu nemmere at forsikre<br />
villaen, bilen, familien, hunden og campingvognen<br />
i IDA Forsikring.<br />
Hvor man tidligere skulle printe, udfylde og<br />
enten scanne eller i postkassen med det forsikrings<strong>til</strong>bud,<br />
man havde regnet sig frem<br />
<strong>til</strong> via IDA Forsikrings hjemmeside - og derefter<br />
vente et par dage på at få en bekræftelse<br />
– sker det hele nu med det samme.<br />
”Med IDA Forsikrings nye <strong>dig</strong>itale signatur<br />
IDA.id har man siden juli i år selv kunnet<br />
endeligt acceptere sit forsikrings<strong>til</strong>bud i<br />
samme arbejdsgang, som man laver det,”<br />
fortæller forsikringsrådgiver i IDA Forsikring<br />
Charlotte Stech Toksværd.<br />
Fra det sidste ’enter’ er trykket på computeren,<br />
går der maksimalt 5 minutter før<br />
forsikringen træder i kraft.<br />
”Står man fx midt i et hus- eller bilkøb, er<br />
det en lettelse, at man kan få styr på sine<br />
forsikringer uden ventetid. Med IDA.id<br />
kan man nu desuden vedhæfte fx husets<br />
<strong>til</strong>standsrapport som en pdf-fil i stedet for<br />
også at skulle kopiere og sende med posten.<br />
Det er en lettelse for medlemmerne,” siger<br />
Charlotte Stech Toksværd.<br />
4 numre<br />
For at lave sin egen forsikring hos IDA Forsikring,<br />
skal man bruge 4 numre: Cpr.nr. og<br />
postnummer for at kunne beregne et <strong>til</strong>bud<br />
– samt medlemsnummer og <strong>til</strong>budsnummer<br />
for at kunne acceptere.<br />
IDA.ids rolle er at kontrollere, at personen<br />
er medlem af IDA – og den, han eller hun<br />
giver sig ud for at være.<br />
Egentlig havde IDA Forsikring tænkt sig<br />
at bruge NemID – men NemID er ikke så<br />
nem, fortæller IDA.ids tekniske bagmand,<br />
svagstrømsingeniør og udvikler Ole Kirkholt<br />
fra MicroTech Software A/S.<br />
”Det kan være en lang og omstændelig<br />
proces at få lov at bruge NemID, og vi fik<br />
i stedet udviklet alternativet IDA.id på en<br />
måned,” fortæller han.<br />
ingen fare for misbrug<br />
IDA.id er unik i forsikringsbranchen. Så<br />
vidt vides har ingen andre organisationer<br />
eller selskaber samme mulighed, og misbrug<br />
er ifølge softwareudvikleren meget lidt<br />
sansynligt.<br />
”Kommunikationen mellem den kommende<br />
forsikringstager og IDA Forsikring<br />
er krypteret med SSL-certifikat som fx<br />
netbanker og netbutikker, og det værste, der<br />
kan ske er, at der bliver oprettet en uønsket<br />
forsikring, som nemt kan annuleres fra IDA<br />
Forsikrings side,” siger Ole Kirkholt fra<br />
MicroTech Software A/S.<br />
ingeniørløsning<br />
IDA Forsikring kalder den nye IDA.id for<br />
en rigtig ingeniørløsning. Bl.a. fordi den<br />
opfylder de ønsker, IDA Forskring ved, at<br />
medlemmerne har.<br />
Forsikringsrådgiver Charlotte Stech Toksværd glæder sig over, at medlemmerne hurtigere selv kan forsikre sig. (Foto: Sif Meincke)<br />
”Vores trafik og erfaring viser, at ingeniører<br />
færdes meget på nettet om aftenen efter<br />
spise- og børneputningstid. Det er her de<br />
fx laver deres forsikrings<strong>til</strong>bud. At medlemmerne<br />
nu kan afslutte oprettelsen af<br />
en forsikring selv – at det er blevet endnu<br />
nemmere og hurtigere - er det, de vil have,”<br />
siger forsikringsrådgiver Charlotte Stech<br />
Toksværd.<br />
Fra første dag IDA.id trådte i kraft i 4. juli<br />
2011, er det ifølge forsikringsrådgiveren<br />
’væltet ind’ med accepterede forsikrings<strong>til</strong>bud.<br />
Af konkurrencehensyn kan IDA<br />
Forsikring ikke sætte præcist antal på, men<br />
70 pct. af alle accepterede <strong>til</strong>bud de seneste<br />
3 måneder er accepteret via IDA.id.<br />
Skulle et ikke-medlem af IDA få lyst <strong>til</strong> at<br />
beregne sig et forsikrings<strong>til</strong>bud via IDA<br />
Forsikrings hjemmeside, er det også muligt.<br />
Ikke-medlemmet kan acceptere <strong>til</strong>budet via<br />
udprint, underskrift og postning og modtager<br />
samti<strong>dig</strong> en elektronisk indmeldelsesblanket<br />
<strong>til</strong> IDA. •<br />
faKTa om ida.id<br />
• En <strong>dig</strong>ital signatur opfundet<br />
af IDA Forsikring<br />
• Med IDA.id kan medlemmerne acceptere<br />
deres forsikrings<strong>til</strong>bud<br />
• En forsikring træder i kraft 5 min.<br />
efter accept<br />
• Udviklet i samarbejde med MicroTech<br />
Software A/S, Århus<br />
• Krypteret via SSL-certifikat<br />
www.idaforsikring.dk<br />
syNspuNKT<br />
Klima er århundredets valgtema<br />
vildere vejr som følge af klima-<br />
mig, at vækst-dagsordenen ikke<br />
Det er en bunden opgave for<br />
sig, hvis politikerne tænker<br />
forandringerne.<br />
i højere grad blev koblet <strong>til</strong> netop<br />
det nyvalgte Folketing at sætte<br />
langsigtet. Det vil sige, lægger<br />
Af Per Højbjerre,<br />
klimadagsordenen.<br />
initiativer i søen, som styrker<br />
handlingsplaner for Danmarks<br />
formand for<br />
Med så aktuel en påmindelse,<br />
og skaber vækst. Her byder<br />
energi og miljø, som strækker sig<br />
Teknologiudvalget<br />
forventede jeg, at klima blev et af<br />
For klima handler om mange<br />
udvikling og salg af bæredygtige<br />
udover de enkelte valgperioder.<br />
valgets tunge temaer. Men nej.<br />
ting, som adresserer det økono-<br />
energiteknologier sig <strong>til</strong> som et af<br />
Denne sommer stod Danmark i<br />
Bevares, der blev sagt ”klima”,<br />
miske fokus, der har præget store<br />
de områder, der har et oplagt po-<br />
Så både i denne - og mange kom-<br />
vand <strong>til</strong> kælderhalsen. Akkurat<br />
men et egentligt tema blev det<br />
dele af debatten: Det handler om<br />
tentiale for at blive krumtappen i<br />
mende valgperioder - bør klima<br />
som det skete i 2010, da regnen<br />
aldrig.<br />
udviklingen af vores energisy-<br />
en danskbygget vækstmotor.<br />
være et toptema på den politiske<br />
gik på hjemmebesøg i kældre og<br />
stem, og dermed prisen på el og<br />
dagsorden. Både når det gælder<br />
stuer hos adskillige danskere.<br />
Til gengæld blev der talt meget<br />
varme i fremtiden. Det handler<br />
Området kaldes ofte for clean-<br />
om at løse de konkrete klimaud-<br />
om vækst. Og hvor jeg på den<br />
om vækst og nye arbejdspladser.<br />
tech, og det er et felt, hvor både<br />
fordringer - og om at skabe ram-<br />
Begge gange advarede eksperter<br />
ene side glæder mig over, at<br />
Og det handler om forsynings-<br />
fagfolk og politikere har påpeget<br />
merne for et grønt erhvervsklima,<br />
efterfølgende om, at monster-<br />
et tema kan samle så bredt et<br />
sikkerhed, for blot at nævne<br />
lovende erhvervsmuligheder.<br />
der kan bidrage <strong>til</strong> finansieringen<br />
regnen var et tegn på fremtidens<br />
politisk mandat, så ærgrer det<br />
nogle eksempler.<br />
Men potentialet kan kun udfolde<br />
af fremtidens velfærdssamfund. •
annonce<br />
sVERigEs iNgENJÖRER 150 åR<br />
Jubilæum<br />
Var Jesus ingeniør<br />
Var Jesus en forklædt ingeniør<br />
Eller var barnet i Kejserens nye<br />
klæder en ingeniør in spe Det er<br />
spørgsmål, der rejses i teaterkomedien<br />
Älskade Ingenjör, som for<br />
øjeblikket turnerer rundt i Sverige.<br />
Komedien er specialskrevet af to svenske<br />
civilingeniører <strong>til</strong> fejringen af 150-års<br />
jubilæet for IDAs svenske søsterorganisation,<br />
Sveriges Ingenjörer. Stykket spilles<br />
af to folkekære svenske skuespillere, Björn<br />
Kjellman og Rachel Mohlin, og handler<br />
om den temmelig nørdede ingeniør, Ulf<br />
Nilsson, som har fået <strong>til</strong> opgave at redde<br />
verden. Teaterstykket er et blandt mange<br />
elementer i fejringen af Sveriges Ingenjörer.<br />
I bedste Rejseholds-s<strong>til</strong> kører et stor<br />
bus rundt i Sverige for at gøre de unge<br />
interesseret i ingeniørfaget. I bussen kan<br />
de unge afprøve deres praktiske viden<br />
og muligheder indenfor ingeniørfaget, se<br />
film der trækker linjer <strong>til</strong>bage i historien,<br />
hvor især svenske ingeniører har gjort det<br />
umulige muligt – og så frem <strong>til</strong> i dag og<br />
fremtiden, hvor der er brug for ny skaberkraft<br />
<strong>til</strong> at imødegå de nye udfordringer,<br />
verden nu står overfor. Læs mere på<br />
www.älskadeingenjör.se •<br />
NETVæRK<br />
studier og samfundsnyttig<br />
ingeniører, der har været<br />
og <strong>til</strong>bringe et par timer i<br />
lave et samarbejde med ny-<br />
net 30. maj 2010, og straks<br />
forskning inden for teknisk<br />
medlemmer af Dansk<br />
hyggeligt samvær i Europas<br />
uddannede eller studerende<br />
derefter lukkede IDA for<br />
videnskab fra ”Fru Johanne<br />
Ingeniørforening/Ingeni-<br />
førende simulator center,<br />
Yngre Fagligt Forum giver<br />
muligheden for at se per-<br />
Louise Berg, Født Opper-<br />
ørforeningen i Danmark,<br />
mens vi fløj henover Ros-<br />
virksomhederne chancen<br />
sonlige oplysninger.<br />
mann, og Direktør Ditlev<br />
og legater <strong>til</strong> medlemmer<br />
kilde lufthavn.<br />
for at udveksle erfaringer<br />
Bergs Legat <strong>til</strong> Højnelse af<br />
(ekskl. studiemedlemmer)<br />
og få kvalificerede råd <strong>til</strong>,<br />
Sagen blev udførligt om-<br />
IDA MASKINTEKNIK<br />
uNiVERsETs møRKE sTof<br />
den danske Ingeniørstand,<br />
og Civilingeniør H. Jakob<br />
Nielsens Legat”.<br />
af Ingeniørforeningen, der<br />
er i en trangssituation.<br />
hvordan man skaber værdi<br />
ved hjælp af den yngre<br />
arbejdskraft. Og naturligvis<br />
talt i IDAvisen 28. januar<br />
2011. Data<strong>til</strong>synet har bl.a.<br />
noteret sig, at sikkerheds-<br />
Det lysende, ’almindelige’,<br />
Ansøgningsfrist <strong>til</strong> disse<br />
knytte forbindelse <strong>til</strong> yngre<br />
bristen opstod som følge<br />
stof i Universet som udgør<br />
Legatets formål er at højne<br />
uddelinger er henholds-<br />
jobsøgende.<br />
af en programmeringsfejl,<br />
planeter, stjerner og gas, er<br />
den danske ingeniørstand,<br />
vis 1. december 2011,<br />
at den blev rettet umiddel-<br />
kun en lille del af alt stof.<br />
Observationer viser, at<br />
bevægelsen af stjerner og<br />
fortrinsvis ved at yde rejsestipendier<br />
og studieunderstøttelser<br />
for medlemmer af<br />
15. marts, 15. maj og 15.<br />
september 2012.<br />
IDA AARHUS JETRA<br />
sTaTus foR lETbaNEN<br />
De studerendes og dimittendernes<br />
kompetencer<br />
bliver belyst af Niels Møller,<br />
bart efter, IDA blev gjort<br />
opmærksom på den, og at<br />
IDA har taget skridt <strong>til</strong> at<br />
galakser er styret af langt<br />
Ingeniørforeningen i Dan-<br />
Du kan læse mere om de<br />
Efter planen skal første etape<br />
DTU’s forsker i ledelse,<br />
undgå en <strong>til</strong>svarende sik-<br />
større mængder ’mørkt<br />
mark samt at yde støtte <strong>til</strong><br />
enkelte legater og legat-<br />
af den ny letbane i Aarhus<br />
organisation og arbejds-<br />
kerhedsbrist i fremtiden.<br />
stof’, der fungerer som den<br />
samfundsnyttig forskning<br />
størrelser samt downloade<br />
tages i brug i 2015. Letbane-<br />
liv. Chefkonsulent Mette<br />
’kosmiske lim’, som holder<br />
og studier inden for teknisk<br />
ansøgningsskemaer på<br />
sekretariatet under Midt-<br />
Lherbier fra konsulenthuset<br />
”Data<strong>til</strong>synet finder det<br />
sammen på galakser og<br />
videnskab, herunder ved<br />
IDAs hjemmeside ida.dk<br />
trafik arbejder lige nu med<br />
Komplement fortæller om<br />
meget beklageligt, at den<br />
galaksehobe.<br />
tekniske undersøgelser<br />
> Om IDA > IDAs Legater<br />
udbudsstrategi for etape 1<br />
mulighederne for offentligt<br />
omhandlede fil har været<br />
I de næste år vil det mørke<br />
såvel her i landet som i<br />
og Fonde > IDAs Låne- og<br />
og forslag <strong>til</strong> linjeføring for<br />
<strong>til</strong>skud ved at tage yngre<br />
<strong>til</strong>gængelig på internettet”,<br />
stofs egenskaber blive<br />
udlandet.<br />
Hjælpefond.<br />
etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup<br />
fagfolk i arbejde og benytte<br />
hedder det i afgørelsen.<br />
kortlagt ved at kombinere<br />
og forbindelser <strong>til</strong> Brabrand<br />
sig af deres viden. Siemens<br />
Herefter foretager Data<strong>til</strong>-<br />
observationer fra kikkerter<br />
Læs om krav <strong>til</strong> ansøgnin-<br />
og Hasselager).<br />
er førende i feltet af virk-<br />
synet sig ikke mere i sagen.<br />
på Jorden og i rummet med<br />
gen m.m. på ida.dk > Om<br />
Selskabet for Jernbanetrans-<br />
somheder, der tager ansvar<br />
partikelfysik eksperimenter<br />
IDA > Legater og fonde ><br />
port (JETRA) har inviteret<br />
for at rekruttere flere unge<br />
IDAs informationssik-<br />
fx Large Hadron Collider<br />
Berg Nielsens Legat.<br />
projektleder Ole Sørensen<br />
<strong>til</strong> faget, og virksomheden<br />
kerhedskoordinator Knud<br />
ved CERN.<br />
<strong>til</strong> at give en orientering om<br />
deler gerne ud af visioner og<br />
Høyer tager Data<strong>til</strong>synets<br />
Direktør for Space Science<br />
Centre, KU, Kristian<br />
Pedersen, holder oplæg om<br />
”mørkt stof” i Maskintek-<br />
IDA<br />
lEgaTER fRa idas<br />
låNE- og hJælpEfoNd<br />
I januar, april, juni og okto-<br />
IDA SJÆLLAND<br />
høJT aT flyVE<br />
– i faNTasiEN<br />
forberedelserne. Det finder<br />
sted i Ingeniørforeningens<br />
lokaler i Århus torsdag 6.<br />
oktober 2011. Efter orienteringen<br />
bliver der en bustur<br />
erfaringer på området.<br />
Arrangementet foregår<br />
onsdag 28. september 2011 i<br />
Ingeniørhuset i København.<br />
milde påtale som indikation<br />
af, at databristen ikke<br />
er sket med vilje. Dermed<br />
er sagen afsluttet.<br />
nisk Gruppe København<br />
ber 2011 uddeles studiele-<br />
Roskilde Køge Afdeling har<br />
<strong>til</strong> udvalgte steder på første<br />
Arr. nr. 123964<br />
torsdag 29. september 2011<br />
gater og - lån <strong>til</strong> studeren-<br />
hen over sommeren haft fle-<br />
etapes linjeføring, så man<br />
i Ingeniørhuset i København.<br />
Arr. nr. 123651.<br />
IDA<br />
lEgaT Til REJsER<br />
og sTudiER<br />
de, som er medlemmer af<br />
IDA. Studielegater uddeles<br />
efter lodtrækning blandt<br />
kvalificerede ansøgere <strong>til</strong><br />
studieophold (kr. 5.000)<br />
eller praktikophold (kr.<br />
2.500). Samti<strong>dig</strong> uddeles<br />
re arrangementer hos YOU-<br />
FLY i Roskilde. YOU-FLY er<br />
en spændende virksomhed,<br />
der <strong>til</strong>byder simulatortimer i<br />
F-16, Formel-1 og helikopter.<br />
Oplevelser de ellers gerne<br />
kombinerer i et team-buil-<br />
kan danne sig et indtryk af<br />
forløbet. Arr. nr. 123578<br />
IDA YNGRE FAGLIGT FORUM<br />
mulighEd foR<br />
ViRKsomhEdER<br />
IDA<br />
mEgET bEKlagElig<br />
siKKERhEdsbRisT<br />
Data<strong>til</strong>synet har irettesat<br />
Ingeniørforeningen, fordi<br />
en fil med personoplys-<br />
Med ansøgningsfrist 15.<br />
legater og lån <strong>til</strong> trængende<br />
ding program. Men ikke<br />
Hvordan kan virksomheden,<br />
ninger var <strong>til</strong>gængelig på<br />
oktober 2011 er der mulig-<br />
enker/enkemænd eller<br />
for os. Vi skulle blot udleve<br />
du er ansat i, blive bedre <strong>til</strong><br />
IDAs server. Et medlem<br />
hed for at få støtte <strong>til</strong> rejser,<br />
børn under 25 år af afdøde<br />
vores indre drenge-ønsker<br />
at gribe mulighederne for at<br />
henvendte sig <strong>til</strong> Data<strong>til</strong>sy-<br />
idaVISEN er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne re<strong>dig</strong>eres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA.
Findes der job,<br />
som er bedre<br />
end dit<br />
Der kan være mange grunde <strong>til</strong>, at du læser det her. Måske er du<br />
fuldt og fast inds<strong>til</strong>let på at finde en ny jobfremtid Eller måske<br />
sonderer du terrænet af ren nysgerrighed Uanset hvad, <strong>til</strong>byder<br />
vi <strong>dig</strong> relevans. Vi har specialiseret os i at samle de job, der<br />
matcher din baggrund som ingeniør.<br />
Velkommen <strong>til</strong> Jobfinder.dk<br />
– din genvej <strong>til</strong> en ny fremtid<br />
Hvis du tør se efter.
Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011<br />
33<br />
LEDIGE STILLINGER<br />
Indleveringsfrist for annoncemateriale<br />
i udgivelsesugen:<br />
Ufær<strong>dig</strong>t og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00<br />
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.<br />
Kontakt:<br />
Thomas E. Hansen 3326 5358<br />
Stefan Djokic 3326 5391<br />
Gyrithe Hasbak 3326 5383<br />
Annoncecentret:<br />
Karin Pagh 3326 5387<br />
Janne Lærkedahl 3326 5319<br />
Vi sørger for hjemkaldelse af<br />
materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser,<br />
fakturering o.m.a.<br />
Fax: 3326 5303<br />
E-mail: s<strong>til</strong>linger@ing.dk<br />
Internet: www.ing.dk/annoncer<br />
– søger ingeniør som vil have<br />
udsigt <strong>til</strong> mere end skrivebordet<br />
VILLUM KANN RASMUSSEN PoStdoc StIPENdIER<br />
Opslag af individuelle pOstdOc stipendier<br />
Udadvendt bygningsingeniør søges <strong>til</strong> salgsorganisationen<br />
Hiltis marketingafdeling.<br />
Din opgave bliver proaktivt at have en dialog med<br />
rådgivende ingeniører og større entreprenører omkring<br />
Hiltis innovative tekniske løsninger på nogle<br />
af Danmarks største projekter, eksempelvis:<br />
• Metro Cityringen<br />
• Fehmern-forbindelsen<br />
• Det nye Amagerværk<br />
• Anholt Vindmølle Park<br />
• Hospitalsplanen<br />
• Danmarks Akvarium (Den Blå Planet)<br />
Er du blevet nysgerrig, se mere på www.hilti.dk,<br />
specielt under Service & Support i Teknisk bibliotek.<br />
Send din ansøgning <strong>til</strong> karriere@hilti.com eller ring <strong>til</strong><br />
Christian Steen Wittrup, Chef for Hiltis ingeniørteam<br />
T: 2916 2376.<br />
Job<br />
Ingeniør, landinspektør el. lignende<br />
søges som teamleder <strong>til</strong><br />
Park og Vej<br />
Jobbet<br />
Park og Vej søger teamleder <strong>til</strong> Vejmyn<strong>dig</strong>hed og Drift,<br />
hvor de primære opgaver vil være deltagelse i og koordinering<br />
af teamets opgaver og funktioner.<br />
Du <strong>til</strong>bydes<br />
Et spændende og udviklende job, som du i stor grad<br />
selv er med <strong>til</strong> at påvirke. Arbejdsmiljøet er uformelt<br />
og uhøjtideligt. Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes<br />
efter forhandling med den relevante faglige organisation.<br />
Tiltrædelse den 1. december 2011 - eller snarest<br />
muligt derefter.<br />
Med ansøgningsfrist mandag den 10. oktober<br />
2011 opslås et antal individuelle (se neden for)<br />
VILLUM KANN RASMUSSEN Postdoc stipendier.<br />
Stipendierne kan søges af yngre danske forskere<br />
med henblik på fortsættelse af deres forskning<br />
efter ph.d.-graden ved en dansk eller udenlandsk<br />
forskningsinstitution.<br />
Der kan som hovedregel kun <strong>til</strong>deles stipendium <strong>til</strong><br />
ophold ved et universitet, og stipendiet skal som<br />
hovedregel være påbegyndt senest tre år efter<br />
<strong>til</strong>delingen af ph.d.-graden.<br />
Stipendiet er ledsaget af et krav om mobilitet,<br />
hvilket betyder, at ansøgere, som på ansøgningstidspunktet<br />
er i udlandet, skal anvende stipendiet<br />
ved en dansk institution medens ansøgere, som<br />
på ansøgningstidspunktet er i Danmark, som<br />
hovedregel skal anvende stipendiet ved en<br />
udenlandsk institution.<br />
Der kan ikke søges støtte <strong>til</strong> videreførelse af<br />
igangværende VKR-stipendier.<br />
Stipendierne gives normalt som 1 eller 2 årige<br />
stipendier og aflønnes i henhold <strong>til</strong> gældende<br />
AC-overenskomst.<br />
Ved ophold i udlandet kan der søges om<br />
dækning af driftsudgifter på ind<strong>til</strong> 50.000 kr. årligt.<br />
Ved ophold ved et dansk universitet forventes<br />
værtsinstitutionen at dække driftsudgifterne.<br />
Ved postdoc ophold i Danmark forventes ansættelse<br />
at ske på den danske værtsinstitution, som<br />
dermed vil få overført bevillingen <strong>til</strong> løn. Ved postdoc<br />
ophold i udlandet forventes ansættelse at ske på<br />
Aarhus Universitet, Science and Technology, som<br />
vil administrere bevillingen <strong>til</strong> løn og eventuelle<br />
driftsudgifter.<br />
Individuelle ansøgninger på dansk eller engelsk<br />
skal indeholde:<br />
• Kort beskrivelse af forskningsprojekt (1-5 sider)<br />
• CV og publikationsliste<br />
• Kopi af ph.d.-bevis (eller dokumentation for<br />
indleveret phd-afhandling - forsvaret skal være<br />
genemført inden ansættelsesstart<br />
• Bekræftelse fra den modtagende institution<br />
(institutleder)<br />
Eventuelle spørgsmål kan rettes <strong>til</strong> HR-Partner<br />
Stine Bundgaard Hjorth, Science and Technology,<br />
tlf. 8942 3346 eller mail: sbh@science.au.dk.<br />
Baggrund<br />
VILLUM FONDEN har i 2010 bevilget 40 Mkr. <strong>til</strong> et<br />
postdoc stipendieprogram <strong>til</strong> støtte for dansk<br />
teknisk og naturvidenskabelig forskning.<br />
Bevillingen er opdelt i to delbevillinger, på<br />
henholdsvis 25 og 15 Mkr. Delbevillingen på 25<br />
Mkr anvendes <strong>til</strong> individuelle stipendier, som kan<br />
søges af yngre danske forskere med henblik på<br />
fortsættelse af deres forskning efter ph.d.-graden.<br />
Delbevillingen på 15 Mkr anvendes <strong>til</strong> blokstipendier,<br />
som kan søges af etablerede seniorforskere<br />
<strong>til</strong> ansættelse af yngre forskere som postdoc<br />
ved deres forskningsgruppe.<br />
Bevillingen vil blive udmøntet i opslag af individuelle<br />
stipendier i efteråret 2010 og efteråret 2011<br />
og af blokstipendier i foråret 2011.<br />
VILLUM FONDEN har overdraget ansvaret for<br />
udmøntningen af bevillingen <strong>til</strong> et udvalg<br />
bestående af dekanen for Det Biovidenskabelige<br />
Fakultet, Københavns Universitet, dekanen for Det<br />
Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet,<br />
samt den forhenværende dekan for Det<br />
Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet<br />
(formand).<br />
Ønsker du flere oplysninger er du velkommen <strong>til</strong> at<br />
kontakte Park- og Vejchef Kim Hald på tlf. 9915 3670,<br />
eller på mail kimh@skivekommune.dk<br />
Læs hele opslaget på www.skive.dk/ Le<strong>dig</strong>e s<strong>til</strong>linger<br />
Ansøgningsfrist<br />
Senest fredag den. 30. september 2011.<br />
Love IT!<br />
Din nye Version2 App venter på <strong>dig</strong><br />
Ansøgninger med relevante bilag sendes <strong>til</strong>:<br />
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirke Allé 1,<br />
7860 Spøttrup, eller på mail <strong>til</strong> tek@skivekommune.dk<br />
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 41.<br />
Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset<br />
alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund - <strong>til</strong> at<br />
søge.<br />
www.skive.dk<br />
Hent din Version2 App her<br />
IT FOR PROFESSIONELLE
34 Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011<br />
VISIONÆR OG<br />
ENGAGERET<br />
LEDER<br />
>>> <strong>til</strong> Vejdirektoratets<br />
trafiksikkerhedsarbejde<br />
SkibSingeniør<br />
Du kan nu blive leder af Vejdirektoratets sikkerhedsafdeling,<br />
som arbejder med myn<strong>dig</strong>hedsopgaver og<br />
trafiksikkerhed. Afdelingen består af ca. 20 fagligt<br />
engagerede medarbejdere, som løser en række<br />
specialiserede opgaver og koordinerer tværgående<br />
opgaver i Plan- og Sikkerhedsområdet, som ud over<br />
Sikkerhedsafdelingen består af Plan- og trafikafdelinger<br />
i Vejdirektoratets seks vejcentre.<br />
Miljøteknisk Medarbejder<br />
InstItut for BIoscIence<br />
Institut for Bioscience søger en akademisk medarbejder,<br />
der skal indgå i miljørådgivning af de grønlandske<br />
myn<strong>dig</strong>heder i forbindelse med efterforskning og<br />
udnyttelse af mineralske råstoffer. S<strong>til</strong>lingen er le<strong>dig</strong> <strong>til</strong><br />
besættelse snarest muligt.<br />
Læs hele s<strong>til</strong>lingsopslaget og søg online på<br />
science.au.dk/s<strong>til</strong>linger<br />
ansøgningsfrist: 23. oktober 2011.<br />
Ballerup<br />
Forsvaret søger ingeniør <strong>til</strong> skibsteknologi.<br />
dine arbejdsopgaver vil både være af teknisk og faglig karakter<br />
inden for omkostningseffektiv drift af sejlende enheder<br />
og maritime systemer, samt <strong>til</strong>rettelæggelse og gennemførelse<br />
af anskaffelses- og modifikationsprojekter.<br />
Arbejdspladsen er placeret i Ballerup.<br />
du kan læse mere om s<strong>til</strong>lingen og sende ansøgning på www.<br />
civil-i-forsvaret.dk.<br />
Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger over 30.000 mænd og<br />
kvinder. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i<br />
danmark – og der er 7.500 af os, der gør det uden uniform.<br />
Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk/CIVIL<br />
Læs mere på www.vejdirektoratet.dk.<br />
Ansøgningsfrist 27. september 2011.<br />
Aarhus Universitet <strong>til</strong>byder et inspirerende uddannelsesog<br />
forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000<br />
medarbejdere, der sikrer resultater af høj international<br />
standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør<br />
5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt<br />
kan ses på www.au.dk<br />
vejdirektoratet.dk<br />
KEMIKER / PROCESEKSPERT<br />
Rådgivning og udvikling inden for komplekse<br />
procesanlæg / termodynamik<br />
PÅ HØJKANT<br />
Storkøbenhavn<br />
Et meget varieret, selvstæn<strong>dig</strong>t og ansvarsfuldt job<br />
– sådan beskriver den nuværende “Head of proces<br />
knowledge” denne ekspertrolle. I løbet af det kommende<br />
års tid skal der grundet pensionering ske et generationsskifte<br />
på denne centrale post.<br />
Produktprogrammet og procesanlæggene er meget<br />
komplekse, så der planlægges med en længerevarende<br />
periode <strong>til</strong> oplæring i produkter, procesdesign, beregningsmodeller<br />
og anden videnoverdragelse.<br />
Dine personlige opgaver favner tre hovedområder:<br />
Expertstøtte <strong>til</strong> selskabets kunder world wide, f.eks.<br />
· Procesdesign<br />
· Masse/balanceberegning, flowdiagrammer<br />
og lignende <strong>til</strong> brug for <strong>til</strong>budsgivning<br />
· Performance test på pilot anlæg<br />
Udviklingsaktiviteter<br />
· Nye komponenter / processer / metoder<br />
Løbende udbygning af egen videnbase<br />
Du får et tæt samarbejde med salgsfunktionen, da<br />
kundedialogen oftest fordrer ekspertviden allerede<br />
tidligt i salgsforløbet. Der er kunder over hele verden<br />
og dermed en sjælden mulighed for at opleve mange<br />
kulturer – forvent årligt 40-50 rejsedage.<br />
Proceskemi, sprog og Excel er nøglekvalifikationer.<br />
Du har en relevant kemiuddannelse, en generel procesforståelse<br />
omkring enhedsoperationer, indsigt i anlægsløsninger<br />
samt naturligvis engelsk i skrift og tale.<br />
Superbruger kompetencer i Excel er ligeledes et krav.<br />
Nysgerrig, lyttende og fleksibel – kan du genkende<br />
<strong>dig</strong> selv Så har du de vigtigste ingredienser i den<br />
personlighed, som vi kigger efter. Lysten <strong>til</strong> at hjælpe<br />
kunder med deres teknologiske udfordringer, tænke i<br />
og udforske nye muligheder koblet <strong>til</strong> en grundlæggende<br />
forretningsforståelse er nøglen <strong>til</strong> succes i jobbet.<br />
Ansøgning og CV mærket “Procesekspert” <strong>til</strong> konsulentvirksomheden<br />
Lars Rüger HR A/S: job@LRHR.dk<br />
(vi anbefaler, at du benytter privat mailadresse).<br />
Indledende samtaler er i København 7. oktober 2011.<br />
Kun for folk med<br />
interesse for teknologi.<br />
Vi trækker lod om<br />
en iPad2 blandt vores<br />
abonnenter af<br />
Ingenørens nyhedsbrev.<br />
Modtager du ikke<br />
allerede nyhedsbrevet,<br />
kan du tegne gratis<br />
abonnement på<br />
ing.dk.<br />
Trækning oktober.<br />
Et ”centre of excellence”. Virksomheden besidder solide teknologiske kompetencer, hvilket inden for specifikke markedsområder<br />
har gjort den <strong>til</strong> en ledende spiller på globalt plan. Flere af disse markedsområder er inden for cleantech og har et betydeligt<br />
vækstpotentiale, hvorfor forretningsenheden er udset <strong>til</strong> at være et fremti<strong>dig</strong>t Centre of excellence. Virksomheden er en del af en<br />
danskejet koncern som samlet omsætter for mere end DKK 1.000 mio., med produktions- og salgsselskaber på en række markeder.
Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011<br />
35<br />
227 ingeniør- og maskinmesterjob<br />
S<strong>til</strong>ling Virksomhed Kviknr. S<strong>til</strong>ling Virksomhed Kviknr.<br />
Nyeste s<strong>til</strong>linger på Jobfinder.dk<br />
S<strong>til</strong>ling Virksomhed Kviknr.<br />
Udviklingskonsulent AffaldPlus 329447294<br />
VVS-ingeniør Ai-gruppen as 329447986<br />
Quality Coordinator Alfa Laval i Danmark 329447480<br />
Projektleder Belman Production A/S 329447980<br />
Safety Manager Better Place Denmark A/S 329448164<br />
Software engineers BK Medical 329447437<br />
teknologiformidler Business Center Bornholm 329447880<br />
Mechanical System Eng. BWSC A/S 329447203<br />
Senior Materials Specialist Coloplast 329448167<br />
Technical Support Eng. Danfoss A/S 329447436<br />
Udviklingsingeniør Danfoss A/S 329447445<br />
Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet 329447485<br />
Forsker <strong>til</strong> udvikling Dansk Fundamental Metrologi 329448094<br />
Anlægsmontør DeLaval A/S 329447938<br />
Elingeniør DONG Energy A/S 329447440<br />
Elingeniør <strong>til</strong> vindmøllepro. DONG Energy A/S 329447439<br />
Maskinmester DONG Energy A/S 329447216<br />
Maskiningeniør DONG Energy A/S 329447456<br />
Konfigurationsingeniør GEA Process Engineering A/S 329447239<br />
(Senior) Pavement Grontmij A/S 329448165<br />
Teknisk Indkøber (6928) Grundfos A/S 329447438<br />
Projektleder Grundfos A/S 329447984<br />
Planlægningsleder (6949) Grundfos A/S 329447982<br />
Konstruktør/ingeniør Hansen Toft A/S/DAFA A/S 329447578<br />
Maskiningeniør HSM Industri A/S 329447285<br />
Svejseingeniør J. LANGKJÆR STÅLBYG A/S 329439656<br />
Teamleder Krüger A/S 329448075<br />
Energiplanlægger Københavns Energi 329447513<br />
Engagerede medarbejdere Københavns Kommune 329447444<br />
Kemiker Lars Rüger HR 329447211<br />
Vejingeniør Lyngby-Taarbæk Kommune 329448088<br />
Kemiingeniør Lyngsbæk & Partners/United Foam 329447231<br />
Project Manager Maersk Drilling 329447199<br />
Compliance Manager MAN Diesel & Turbo 329447435<br />
EMC Project Engineer MAN Diesel & Turbo 329447863<br />
Superintendent Engineer MAN Diesel & Turbo 329447949<br />
Udviklingsingeniør - Maskin MAN Diesel & Turbo 329447945<br />
Seniorrådgiver (N1) i Zambia Mercuri Urval A/S /Dandia 329448163<br />
Ingeniører/teknisk Metroselskabet I/S 329447922<br />
Erfaren projektleder MT Højgaard A/S 329447521<br />
Quality Engineer NNE Pharmaplan A/S 329447864<br />
Science manager NovoZymes 329447681<br />
Scientist NovoZymes 329447902<br />
Sales Engineer Oreco A/S 329447876<br />
Projektledere Per Aarsleff A/S 329447246<br />
Specialist PolyTech A/S 329447509<br />
Manager PolyTech A/S 329447506<br />
Erfaren maskiningeniør R&D A/S 329438515<br />
Miljømedarbejdere Rambøll 329447682<br />
Offshore Installation Renewables - Engineering 329439613<br />
Offshore Logistics Manager Renewables - Engineering 329439618<br />
Ekspert Sennheiser Communication A/S 329447164<br />
SOFTWARE ingeniør Spacecom Udvikling 329447987<br />
HF ingeniør Spacecom Udvikling 329447992<br />
Maskiningeniør Tech Invent A/S 329447550<br />
Kvalitetsingeniør Terma A/S 329447162<br />
Systems Engineer Terma A/S 329448092<br />
Mekanisk Ingeniør Unomedical a/s 329448072<br />
CMS- and Data Vattenfall Vindkraft A/S 329448047<br />
Software developer Vattenfall Vindkraft A/S 329448066<br />
Scada Engineer Vattenfall Vindkraft A/S 329448068<br />
Visionær og engageret leder Vejdirektoratet 329448046<br />
Softwareingeniør (all round) Velux Gruppen A/S 329447868<br />
Softwareingeniør(specialist) Velux Gruppen A/S 329447867<br />
SCM- og Logistikudvikler Velux Gruppen A/S 329447866<br />
Tower Design Specialist Vestas Towers A/S 329447441<br />
Civil- eller diplomingeniører VIA University College 329447861<br />
Fremsynet driftsleder<br />
<strong>til</strong> Materielgården<br />
Der er tale om en central, krævende og udfordrende<br />
s<strong>til</strong>ling på et komplekst og bredt fagligt område, der<br />
er højt prioriteret i kommunen. Området er særligt<br />
i fokus i forbindelse med kommunens arbejde med<br />
klima. Du vil komme <strong>til</strong> at stå i spidsen for 30 motiverede<br />
medarbejdere<br />
www.horsholm.dk<br />
www.jobfinder.dk Kviknr. 329446627<br />
Scientist<br />
– for Solid Products Development<br />
We are looking for a bright and enthusiastic scientist<br />
to join our department. You will be involved in developing,<br />
scaling up and implementing new products as<br />
well as granulation, coating and drying processes for<br />
our production plants in Denmark, USA, Brazil and<br />
China.<br />
www.novozymes.com<br />
www.jobfinder.dk Kviknr. 329447902<br />
Maskiningeniør<br />
Tech Invent A/S søger en engageret og ambitiøs<br />
maskiningeniør med en stærk faglig profil<br />
Kan du lide at blive udfordret på din kreativitet<br />
Vi er en ung ingeniørvirksomhed, som på få år har<br />
formået at slå os fast som en stærk faglig samarbejdspartner<br />
blandt nogle af landets største og<br />
mest spændende virksomheder. Vi er kendt for at<br />
kombinere evnen <strong>til</strong> at tænke ud af boksen med et<br />
solidt ingeniørfagligt fundament. Vi søger en dygtig<br />
maskiningeniør, som kan styrke<br />
vores projektteam.<br />
www.tech-invent.com<br />
www.jobfinder.dk Kviknr. 329447550<br />
Vejingeniør<br />
– <strong>til</strong> Teknisk Forvaltning<br />
Vi søger en engageret ingeniør eller lignende <strong>til</strong><br />
opgaver omkring myn<strong>dig</strong>hedsbehandling, <strong>til</strong>syn<br />
samt opbygning og administration af et plejestyringssystem.<br />
www.job.ltk.dk<br />
www.jobfinder.dk Kviknr. 329448088<br />
Teamleder<br />
– bæredygtige afløbssystemer <strong>til</strong> fremtidens klima<br />
Dine arbejdsopgaver vil omfatte daglig ledelse af<br />
teamet, herunder sikre teamets fortsatte faglige<br />
og personlige udvikling og trivsel samt koordinering<br />
af ressourcer og projekter, såvel inden for teamet<br />
som med øvrige teams og afdelinger i Krüger.<br />
Du vil få ansvar for at udarbejde og implementere<br />
strategier og handlingsplaner for teamet og herudover<br />
deltage i strategiarbejde for den øvrige del af<br />
afdelingen.<br />
Jobbasen for it-professionelle<br />
version2.dk/it-job<br />
STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.<br />
App. devel. for the Settl.dep. SimCorp 30139<br />
Domain Man. /Strategic Sys. SimCorp 30382<br />
EPiServer web-frontend udv.Capgemini 29561<br />
Erfaren SAP CRM Specialist KMD 30591<br />
Erfarne SAP udviklere KMD 30168<br />
Infrastructure Consultant Vestas Wind Systems A/S 30703<br />
IT Manager NKT Flexibles 30799<br />
IT supporter MONJASA A/S 30725<br />
Mobile Lead udvikler DIS/PLAY 30730<br />
Passioneret sw udvikler Bloom ApS 29507<br />
Program Manager 2 (755846) Microsoft Development Center Cop. 29069<br />
Projektleder Santander Consumer Bank 30514<br />
Projektleder <strong>til</strong> SW Researchfirm / ETI 30739<br />
Proj.medarb./Delproj.leder Københavns Kommune 30852<br />
Quality Assurance consult. SimCorp 30737<br />
SAP BW/Data Wareh. udv. KMD 30167<br />
STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.<br />
SAP Sen. Solution Arc.Logist. IBM 29515<br />
SAP Træning Program Capgemini 30867<br />
Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 30539<br />
Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 28057<br />
Sharepoint specialist Santander Consumer Bank 30516<br />
SOA arkitekt Capgemini 30157<br />
Software Udvikler FOSS 30445<br />
Softwareudviklingskonsul. Milestone Systems A/S 30869<br />
Solution Representative IBM 30087<br />
Student – STG Platform IBM 30680<br />
Studentermedarb. IBM 30677<br />
SW dev. for the Fin. Ins. Unit SimCorp 30735<br />
SW Devel.Engineer in test Microsoft Development Center Cop. 29298<br />
SW Devel.Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 29277<br />
SW ingeniør (C++) CodeSealer ApS 30606<br />
Systemansvarlig Nykredit 27015<br />
Systemansvarlig/ proj.erfar. Københavns Kommune 30865<br />
Teamlead - Bus. Inf. Platform Capgemini 29105<br />
Teamlead - Bus. Info. Ark. Capgemini 29103<br />
Tech. Developm. Con. SimCorp 30249<br />
Technology Consulting Capgemini 30862<br />
Tester med ana. evner KMD 30750<br />
www.kruger.dk<br />
www.jobfinder.dk Kviknr. 329448075
kommenDe ArrAngementer · frA 7. oktober 2011<br />
sjællAnD<br />
Arr. nr.<br />
07.10 • Gourmetaften på restaurant Mumm, Roskilde 123209<br />
08.10 Fladfisketur med JAWS fra Vedbæk Havn 124052<br />
11.10 CE-mærkning af svejsede aluminiumkonstruktioner 124083<br />
12.10 Roskilde Festival – frivillighed og engagement 124165<br />
13.10 Studietur <strong>til</strong> Berlin 123446<br />
18.10 Solar Danmarks nye uds<strong>til</strong>ling for el og VVS 124241<br />
20.10 Touriga nacional 124267<br />
24.10 Topsil Semiconductor Materials A/S 124212<br />
26.10 Photoshop for begyndere 123895<br />
26.10 Demonstrationsanlæg for bioenergi 124266<br />
27.10 Mindfulness 123773<br />
27.10 Besøg ved DANILOG 124249<br />
27.10 • Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke 124054<br />
27.10 Wallmans Dinnershow – Cirkusbygningen 124210<br />
30.10 Fra u-båd <strong>til</strong> rumkapsel – kan man det 124261<br />
02.11 Photoshop for øvede 123897<br />
02.11 Op og ned langs Nyhavn 124162<br />
københAvn<br />
Arr. nr.<br />
07.10 Paintball med IDA 123903<br />
07.10 Sjællands Symfonikoncert i Konservatoriets koncertsal 123458<br />
07.10 Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup 123443<br />
08.10 Besøg på bryggeriet Braunstein 124164<br />
09.10 • Les Misérables – musical på Malmö Opera 123524<br />
10.10 Zoologisk Museum. Samlinger og hvalkælderen 123338<br />
10.10 Alternativ teknologiudvikling <strong>til</strong> mindre indenrigsfærger 123476<br />
10.10 Teknisk gæld og renter 123723<br />
10.10 Har du en leder i maven 123477<br />
10.10 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 123621<br />
11.10 REACH, CLP og hvad skal jeg 123922<br />
11.10 Forretningsforståelse 123492<br />
11.10 Introduktion <strong>til</strong> Microsoft Project Server 2010 123656<br />
11.10 Minimer stress og øg trivslen hos videnarbejdere 123695<br />
11.10 Studieophold i udlandet Få hjælp af EDU-Danmark 123905<br />
11.10 Klar tale – Brænd igennem med dit budskab 123916<br />
11.10 Saltreduktion i fødevarer – hvad er status 123744<br />
12.10 Fra Dannevirke <strong>til</strong> Helmand 123256<br />
12.10 Erfaringer med Hærens nye Infanteri Kampkøretøj 124217<br />
12.10 Sig hvad du mener – også nej 123613<br />
12.10 Fra Paris <strong>til</strong> Busan 124143<br />
12.10 Eksamensteknik med Tina Theilgaard 123868<br />
12.10 Virksomhedsbesøg hos PP Møbler 124186<br />
13.10 Det konstruktive møde 123479<br />
13.10 Kreativ tænkning og idéudvikling 123485<br />
13.10 Sjælland Symfoniorkester i Konservatoriets koncertsal 123459<br />
13.10 Laserskydning med IDA på KU-LIFE 123871<br />
14.10 Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup 123444<br />
14.10 Arbejdsmiljø i øjenhøjde 123625<br />
14.10 IT og jernbanedrift – et kulturnat arrangement 123728<br />
20.10 Herkules 123969<br />
24.10 Digital miljøadministration 123923<br />
24.10 Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) 122885<br />
24.10 Præsentationsteknik – med power og pointe 123599<br />
25.10 Når Lean kommer <strong>til</strong> operationsgangen 124244<br />
26.10 • Frontiers in Celle Biology - 39th Annual Meeting 123301<br />
26.10 • Besøg på Nationalbankens Museum – Middag på La Novo 123341<br />
26.10 For meget at det <strong>gode</strong> – workshop om stress og trivsel 123632<br />
26.10 IDA EVENT: Fremtidens energiteknologier 123943<br />
26.10 E-læring: Ingeniørmatematik uden bøger 123807<br />
27.10 Fremtidens arbejdsmiljøtrusler 123626<br />
27.10 Fup eller fakta – fastfood, rawfood og slowfood 123745<br />
27.10 Poker i Lån & Spar bank – vind fede præmier! 123901<br />
27.10 Den effektive leder 123208<br />
københAvn/fortsAt<br />
Arr. nr.<br />
27.10 Fokus på verdens yngste nation, Sydsudan 124279<br />
31.10 Artic deep water 123851<br />
31.10 Arv, testamenter og pensioner 123336<br />
31.10 Nyd arbejdsdagen 123614<br />
31.10 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning <strong>til</strong> jobsamtale 123598<br />
31.10 Jazz, jokes og god mad – Musikalsk middag 123342<br />
01.11 Mere gods på bane – også indenlandsk 123769<br />
01.11 Snapsebesøg på Pernod Ricard 123875<br />
01.11 Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 123593<br />
01.11 Romsmagning I – indføring 124216<br />
02.11 LEAN – Ledelse af projekter 3 123684<br />
02.11 Hurtig og effektiv læsning 124233<br />
norDsjællAnD<br />
Arr. nr.<br />
07.10 • "Mogens og Mahmoud" – Teater og middag 123761<br />
09.10 Honoré Daumier – karikaturens mester 123712<br />
09.10 Sammys Store Eventyr 124276<br />
13.10 Louisiana – Klee og Cobra 123933<br />
14.10 Tyroleraften på Fyrkroen i Gilleleje 123984<br />
17.10 Arken Workshop i efterårsferien 124105<br />
18.10 • Louisiana: Klee og Cobra 123988<br />
20.10 Horserødlejrens Museum 124275<br />
20.10 Teater – Det si´r sig selv 123930<br />
23.10 Fisketur efter torsk og sild med Skjold fra Vedbæk Havn 123523<br />
23.10 Programming Beta Cell Development 124272<br />
23.10 Halloween i Tivoli og HERKULES i Glassalen 122986<br />
23.10 Bowlingdyst og spisning 124173<br />
25.10 Grib konflikten før den eskalerer – brug GIRAFSPROGET 123378<br />
26.10 Mennesket som midtpunkt i et højteknologisk samfund 123793<br />
26.10 Marguerite Viby – en pige med pep 123931<br />
27.10 Trubaduren – opera 123752<br />
27.10 Med præsten i felten – Klaus Meisner fortæller 123713<br />
29.10 "Velkommen på forsiden" på Støberihallen 123759<br />
02.11 Styrk dit image 124044<br />
syDjyllAnD<br />
Arr. nr.<br />
10.10 FMV Temadag om Værktøjsteknolog 124246<br />
10.10 Cinema Trip – Johnny English reborn 123888<br />
12.10 Debatforum om ”Genoprettende Dialoger” 124010<br />
13.10 F16 foredrag, spændende simulatorer og raceoplevelser 124051<br />
25.10 Bøf & Bio 2011 – IDA byder på lækker menu på Sisal City 123980<br />
27.10 EDU: Studieophold i udlandet 123974<br />
27.10 Besøg på Trekantområdets Affaldsselskab I/S 124282<br />
29.10 Mentaltræning med Klapmetoden – Her lærer du teknikken 123998<br />
31.10 Har du en leder i maven 123478<br />
01.11 Tidsstyring – 30 råd <strong>til</strong> at blive mere effektiv 124004<br />
01.11 Poker Tournament 123889<br />
fyn<br />
Arr. nr.<br />
08.10 • Tag med IDA Fyn <strong>til</strong> tyrolerfest 123445<br />
13.10 Udflugt <strong>til</strong> rehabiliteringscentret på Dallund Slot 121686<br />
13.10 Paintball med IDA – slip din indre Rambo løs! 123908<br />
13.10 Brygmester for en aften 124262<br />
14.10 • Karriereplan – 3 år efter dimission – uden partner 122884<br />
23.10 Skårupøre Vingård – fra drue <strong>til</strong> vin 124253<br />
27.10 Sig hvad du mener – også NEJ 123683<br />
27.10 Biograftur <strong>til</strong> "Tintin og Enhjørningens Hemmelighed" 124064<br />
27.10 Brygmester for en aften – 2 124265<br />
01.11 Hvorfor lærer vi så lidt af katastrofer 123780<br />
norDjyllAnD<br />
Arr. nr.<br />
07.10 Teaterfores<strong>til</strong>lingen: Familien 124157<br />
10.10 Vækstpotentialer med Intelligente transportsystemer 123857<br />
11.10 Hurtig og effektiv læsning 123381<br />
11.10 Kursus i LaTex – 1. halvdel 124129<br />
11.10 "Velkommen <strong>til</strong> forsiden" 124234<br />
13.10 BorgerDELTAGELSE i planlægning og byudvikling 124252<br />
13.10 Carsten Bang 123607<br />
13.10 Kursus i LaTex – 2. halvdel 124130<br />
13.10 Hør irsk folkemusik og smag ægte irsk Guinness 124120<br />
15.10 Teambuilding/Sammentømring 124126<br />
17.10 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning <strong>til</strong> jobsamtale 123576<br />
18.10 Præsentationsteknik 124125<br />
20.10 Miljøledelse i Forsvaret 124117<br />
20.10 Pokeraften 124242<br />
21.10 Puppetry of the Penis 124134<br />
22.10 Besøg på Nordsømuséet 124230<br />
24.10 EDU – Studier i udlandet 124124<br />
25.10 Mindfulness – 1 dags workshop 124136<br />
25.10 Flow, engagement & det <strong>gode</strong> livs psykologi 123577<br />
25.10 Ølsmagning på Det Bette Ølhus i Aalbæk 124047<br />
27.10 Miljøvurderingsdag '11 124150<br />
27.10 Nytænkning på "Den Kreative Platform" 123603<br />
27.10 Smykkeworkshop 124268<br />
29.10 Lær at håndtere din bil når vejene er glatte 124082<br />
29.10 Skagens Museum – Uds<strong>til</strong>lingen "Skagens Guld" 124229<br />
29.10 Skaldyrsbuffet 124144<br />
01.11 Miljø på Aalborg Sygehus 124115<br />
01.11 Intro <strong>til</strong> coaching 123642<br />
01.11 Miljøplanlægning af Aalborgs nye supersygehus 124116<br />
02.11 Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 123595<br />
02.11 Velkommen på forsiden 124069<br />
vestjyllAnD<br />
Arr. nr.<br />
07.10 IDA/IAK bordfodbold 124197<br />
08.10 Teater "Velkommen på forsiden" – Teater 123768<br />
11.10 FILM – Far <strong>til</strong> Fire – Tilbage <strong>til</strong> naturen 124089<br />
12.10 Solid Works for begyndere 124198<br />
18.10 Paintball 124200<br />
19.10 Besøg hos en Stenhugger 124175<br />
22.10 LEGO Mindstorm event 124199<br />
22.10 Alle svampe kan spises – kom med på svampejagt! 124174<br />
24.10 El-biler i teori og praksi/Kom og prøvekør en Peugeot iOn 124286<br />
25.10 Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører 123795<br />
25.10 EDU – studieophold i udlandet 124201<br />
27.10 Skive – Rådhusudvidelse, et spændende miljø og energihus 124176<br />
27.10 Adobe Photoshop del 2 124202<br />
02.11 Konstant fremgang og udvikling – Mita-Teknik A/S 123279<br />
østjyllAnD<br />
Arr. nr.<br />
10.10 Få din projektgruppe fintunnet <strong>til</strong> toppræsentationer 124111<br />
11.10 Er din hjemmeside god nok 124191<br />
12.10 Forretningsforståelse 123494<br />
13.10 Powerfulde Præsentationer & Storytelling 124156<br />
20.10 Aarhus Teater bag kulisserne 124231<br />
27.10 Gør tiderne bedre 123205<br />
27.10 • En god privatøkonomi 123724<br />
28.10 Trends in Nutrigenomics 124274<br />
31.10 EDU studier i udlandet 124034<br />
01.11 Forskning hos Arla 124036<br />
01.11 Bliv en god forhandler 124145<br />
02.11 Internet of Things 124222<br />
• Betyder at arrangementet er overtegnet.<br />
Deltagelse i henhold <strong>til</strong> IDAs regler. Se mere på ida.dk
11. oktober østjylland<br />
er din hjemmeside<br />
god nok Arr.nr.: 124191<br />
Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstæn<strong>dig</strong>forum<br />
100 kr.. Andre 300 kr.<br />
· 11. oktober, kl. 17-19.30<br />
· Ingeniørforeningen, IDA, Værkmestergade 25,9., Århus C<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 7. oktober<br />
28. sePteMber nordjylland<br />
lean & scrum<br />
i Produktudvikling Arr.nr.: 124071<br />
Produktudvikling har fået øget fokus over de sidste år både<br />
inden for det private såvel som det offentlige erhverv, hvor<br />
det i stigende grad er nødven<strong>dig</strong>t at kunne udvikle nye<br />
produkter der ikke bare er konkurrencedygtige på pris,<br />
men også har høj kvalitet, samt opfylder kundernes krav.<br />
Derfor er det blevet uhyre vigtigt at kunne styre<br />
udviklingsprocessen så effektivt som muligt, og det er<br />
denne styring som dette arrangement vil belyse igennem<br />
2 forskellige metoder nemlig, Lean & Scrum. Tilmelding er<br />
påkrævet.<br />
· 28. september, kl. 17-21<br />
· RTX Telecom A/S, Strømmen 6, Nørresundby<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 26. september<br />
6. oktober sjælland<br />
2020 hus Arr.nr.: 124209<br />
Virksomheden Passivhus Design udvikler og rådgiver<br />
omkring energirigtige produkter <strong>til</strong> byggeriet, og har stået<br />
bag opførelsen i 2010 af Danmarks første Passiv+hus.<br />
Passivhus Design er i gang med at bygge flere huse, der<br />
mere end lever op <strong>til</strong> 2020-kravene. Kom og hør om,<br />
hvordan man uden større besvær opfylder 2020-kravene<br />
ved bygning af lavenergihuse.<br />
· 6. oktober, kl. 16-18.30<br />
· Erhvervshuset INNOVA, Industrivej 1, Slagelse<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 4. oktober<br />
Ida selvstændIgforuM<br />
elektronIk- og It-gruPPen<br />
6. oktober østjylland<br />
status for letbanen<br />
i Århus med site visits Arr.nr.: 123578<br />
Planlægningen af letbanen skrider fremad, og der regnes<br />
sta<strong>dig</strong>væk med ibrugtagning af etape 1 i 2015 – næsten<br />
sammenfaldende med indvielsen af den centrale havneplads,<br />
Multimediehuset og Navitas Park (Ingeniørhøjskolen,<br />
Maskinmesterskole m.v.)<br />
I øjeblikket arbejder Letbanesekretariatet under Midttrafik<br />
bl.a. med udbudsstrategi for etape 1 og forslag <strong>til</strong> linjeføring<br />
m.v. for etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup samt forbindelser <strong>til</strong><br />
Brabrand og Hasselager/Skanderborg). Og inden længe<br />
ventes der i Folketinget fremsat et lovforslag om etablering<br />
af et anlægsselskab for letbanen.<br />
Projektleder Ole Sørensen, Letbanesekretariatet, Midttrafik,<br />
vil give en orientering om dette og meget mere.<br />
Efter orienteringen vil der blive en bustur med besøg på<br />
udvalgte sites på etape 1. linjeføring, og der vil blive forsøgt<br />
visualiseret, hvordan forløbet af letbanen vil blive de pågældende<br />
steder. Deltagelse iht. IDAs regler.<br />
· 6. oktober, kl. 15-18<br />
· Ingeniørhuset i Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 27. september<br />
selskabet for jernbanetransPort<br />
28. sePteMber sjælland<br />
Pro-tect bowling<br />
safety kit Arr.nr.: 123997<br />
Hvordan overholdes maskindirektivet <strong>til</strong> en overkommelig<br />
pris Dette var det centrale spørgsmål for virksomheden<br />
Preflection, i forbindelse med at Næstved Bowlingcenter<br />
skulle sikre deres maskiner bedre. Her tænkte de, at der<br />
måtte være en anden og bedre måde at bygge sikkerhedsløsninger<br />
på end de ret bekostelige og ikke specielt brugervenlige<br />
løsninger, der var på markedet. Og to år senere<br />
var de klar med deres Pro-tect Bowling Safety Kit, der har<br />
sikkerhedsniveau klasse 4, hvor maskindirektivet kun s<strong>til</strong>ler<br />
krav <strong>til</strong> 3, og har dermed også udviklet en fremtidssikret<br />
løsning.<br />
Arrangementet omfatter et foredrag ved Preflection omkring<br />
deres anvendelse af maskindirektivet, og en forvisning<br />
af bowlingmaskine ved Næstved Bowlingcenter.<br />
· 28. september, kl. 16-18.30<br />
· Næstved Bowlingcenter, Erantisvej 38, Næstved<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 26. september<br />
29. sePteMber sydjylland<br />
danfoss solar Inverters Arr.nr.: 124147<br />
De forvandler solfangerstøm <strong>til</strong> 230 el. 400 V i såvel<br />
parcelhuset som større solfangerparker. Se avanceret fabrik<br />
i Nordborg.<br />
· 29. september, kl. 17-20<br />
· Danfoss A/S, Nordborgvej 81, (porten), Nordborg<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 27. september<br />
5. oktober sydjylland<br />
Multi-component Injection<br />
Moulding technology Arr.nr.: 123729<br />
2- eller endda fler-komponent støbning er en meget<br />
interessant teknologi, som har eksisteret i adskillige år.<br />
Denne temadag vil komme ind på hovedpunkterne indenfor<br />
denne teknologi med det formål at give et overblik.<br />
Temadagen henvender sig <strong>til</strong> folk, der arbejder med R&D,<br />
produktion, procesoptimering, kostreduktion osv.<br />
Se programmet på ida.dk.<br />
· 5. oktober, kl. 9.30-16.30<br />
· Hotel Legoland, Aastvej 10, Billund<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 3. oktober<br />
elektroteknIsk gruPPe sydjysk regIon<br />
PolyMerteknIsk selskab<br />
11. oktober sjælland<br />
alu-svejsning<br />
og Ce-mærkning Arr.nr.: 124083<br />
Er din virksomhed parat <strong>til</strong> CE-mærkning<br />
I 2011 indføres CE-mærkning af komponenter og konstruktioner<br />
i aluminium.<br />
Det sker som en naturlig opfølgning på indførelsen af nye<br />
europæiske normer for konstruktion og design indenfor<br />
bygning og anlæg. AluCluster inviterer i samarbejde med<br />
DMS og Bevola A/S <strong>til</strong> temamøde om de nye krav, og<br />
hvordan de implementeres i virksomheden.<br />
· 11. oktober, kl. 9.30-14<br />
· Bevola A/S, Produktionen, Sleipnersvej 22, Ringsted<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 2. oktober<br />
MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland<br />
MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland<br />
dansk MaskInteknIsk selskab
29. septeMBer køBenhavn<br />
fedtskat – hvilke udfordringer<br />
giver det Arr.nr.: 123743<br />
Jo højere indhold af mættet fedt, jo højere afgift.<br />
Hvilke konsekvenser har det for fødevareerhvervet og<br />
konkurrenceevnen<br />
Og hvilken effekt har det på danskernes sundhed<br />
Kom og hør detailhandelens, Fødevarestyrelsens og Dansk<br />
Industri’s bidrag <strong>til</strong> debatten om fedtskat.<br />
· 29. september, kl. 19-21.30<br />
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 28. september<br />
8. oktoBer køBenhavn<br />
Besøg på bryggeriet<br />
Braunstein Arr.nr.: 124164<br />
Rundvisning med prøvesmagning.<br />
Vi tager en rundvisning på bryggeriet, hvor vi kommer ind<br />
på brygning af øl, fra malt <strong>til</strong> flaske, over- og under gærede<br />
øltyper, lyst og mørkt øl og meget mere. (Bryggeriet ligger<br />
i gå afstand fra Køge Station).<br />
Vi spiser derefter frokost på Restaurant Guldfisken ved<br />
Køge havn. (Drikkevarer for egen regning).<br />
· 8. oktober, kl. 12-15<br />
· Bryggeriet Braunstein, Carlsensvej 5, Køge<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 3. oktober<br />
10. oktoBer køBenhavn<br />
alternativ teknologiudvikling <strong>til</strong><br />
mindre indenrigsfærger Arr.nr.: 123476<br />
Kom og hør om udvikling af færger bygget af kompositmaterialer.<br />
Bliv opdateret på sidste nyt vedr. regler og teknologier<br />
for mindre færger. Hør om erfaring med el-drift<br />
ved kanalrundfart og hvorledes nye teknologier bliver<br />
omsat i praksis.<br />
Der vil være forfriskninger undervejs i mødet.<br />
· 10. oktober, kl. 16-19.30<br />
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 10. oktober<br />
levneDsMiDDelselskaBet<br />
Maskinteknisk Gruppe køBenhavn<br />
MaritiMt selskaB<br />
5. oktoBer køBenhavn<br />
enterprise architecture Arr.nr.: 123721<br />
Hvordan sikrer man, at nye teknologiske muligheder som<br />
Cloud, mobile platforme, SOA og virtualisering anvendes<br />
<strong>til</strong> at understøtte virksomhedens behov og give forretningsmæssig<br />
værdi<br />
Enterprise Architecture er en tværfaglig disciplin, hvor<br />
viden om IT kombineres med viden om forretningens<br />
muligheder og begrænsninger. Indlægget vil belyse<br />
arbejdsredskaber og metoder – hvad virker i praksis<br />
· 5. oktober, kl. 16-18<br />
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 30. september<br />
10. oktoBer køBenhavn<br />
teknisk gæld og renter Arr.nr.: 123723<br />
Hvad er det og hvem betaler<br />
Som køber af IT projekter skal man være bevidst om<br />
teknisk gæld. Men IT- leverandør ønsker ikke altid at<br />
tydeliggøre gælden. Den er svær at måle, ikke synlig og<br />
giver leverandøren mulighed for at skære i leverancen.<br />
Hvordan måler man gælden, og undgår at gælden stiger<br />
· 10. oktober, kl. 16-18<br />
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober<br />
4. oktoBer norDsjællanD<br />
Monolithic polymeric<br />
supports Arr.nr.: 124169<br />
PTS og Kemiteknik-DTU har inviteret en virkelig kapacitet,<br />
professor Michael Buchmeiser, University of Stuttgart,<br />
<strong>til</strong> at komme og holde foredrag. Er du interesseret kan du<br />
downloade Buchmeisers abstract i PTS’ forum<br />
på ida.dk/pts.<br />
· 4. oktober, kl. 15-16<br />
· DTU Kemiteknik, Bygn. 229, Kongens Lyngby<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 3. oktober<br />
selskaB for inforMationsteknoloGi<br />
selskaB for inforMationsteknoloGi<br />
polyMerteknisk selskaB<br />
5. oktoBer køBenhavn<br />
Den Danske<br />
logistikkonference Arr.nr.: 124021<br />
Læs mere på ida.dk.<br />
· 5. oktober, kl. 9-18.30<br />
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 27. september<br />
29. septeMBer køBenhavn<br />
er din hjemmeside<br />
god nok Arr.nr.: 124189<br />
Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstæn<strong>dig</strong>forum<br />
100 kr. Øvrige 300 kr.<br />
· 29. september, kl. 17-19.30<br />
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 26. september<br />
28. DeceMBer norDsjællanD<br />
fisketur efter<br />
nytårstorsk Arr.nr.: 123525<br />
Fine præmier. Husk fisketegn. Pris: 200 kr./250 kr.<br />
· 28. december, kl. 12-17<br />
· ”Arresø”, Havnegade, den gl. statshavn, bysiden ved Kulturværftet,<br />
Helsingør<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 21. december<br />
iDa proDuktion & loGistik<br />
iDa selvstænDiGforuM<br />
øresunD afDelinG
9. November købeNhavN<br />
Nye standarder<br />
for lavspændingstavler Arr.nr.: 124151<br />
IDA Elteknik indbyder <strong>til</strong> seminar om de nye standarder for<br />
lavspændingstavler, DS/EN61439 serien. Indlæg ved firmaet<br />
Cubic.<br />
Læs mere på ida.dk.<br />
· 9. november, kl. 15-18<br />
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 7. november<br />
IDa eltekNIk<br />
30. maJ/27. JuNI købeNhavN<br />
Cirkusrevyen 2012 Arr.nr.: 124015/124018<br />
Her er så chancen for at opleve Cirkusrevyen 2012 inkl.<br />
middag på restaurant ”Bakkens Perle”.<br />
Men inden vi skal eller har oplevet Lisbeth Dahl & Co.<br />
mødes vi <strong>til</strong> en festlig optakt/afslutning på restaurant<br />
Bakkens Perle <strong>til</strong> buffet inkl. vin og øl ad libitum.<br />
Prisen for denne aften med mad og latter ad libitum, men<br />
med et begrænset antal A-billetter, er for IDA-medlemmer<br />
og 1 ledsager kr. 635,- pr. person.<br />
Arrangør Kulturforum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.<br />
· 30. maj, kl. 18-ca. 22.30 (124015) og 27. juni, kl. 17-ca. 21 (124018)<br />
· Restaurant Bakkens Perle, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124015)<br />
Cirkus Revyen, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124018)<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Bindende <strong>til</strong>melding på ida.dk senest 30. september<br />
kulturforum<br />
27. sePtember købeNhavN<br />
kan It og modellering forbedre<br />
jernbanedriften Arr.nr.: 123711<br />
Læs mere på ida.dk.<br />
· 28. september, kl. 16-18<br />
· Ingeniørhuset i København, IDA,Kalvebod Brygge 31-33, København V<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 23. september<br />
selskab for INformatIoNstekNologI<br />
➜ læs mere om<br />
IDas temaår<br />
ida.dk/sundhed2020<br />
6. oktober købeNhavN<br />
frekvensomformere,<br />
emC korrekt installation Arr.nr.: 123814<br />
Få den nyeste viden omkring elektriske installationer med<br />
frekvensomformere og motorer, mini kursus fra Danfoss.<br />
Hovedvægten vil blive lagt på EMC korrekt installation af<br />
frekvensomformere i henhold <strong>til</strong> direktivet, EMI og RFI.<br />
Samt harmoniske net <strong>til</strong>bagevirkninger og metoder <strong>til</strong> reduktion<br />
af harmoniske strømme og beregning af harmoniske<br />
forhold ved hjælp af PC beregningsprogram.<br />
Indledningsvis vil Danfoss VLT® frekvensomformerens<br />
elektriske opbygning og virkemåde kort blive gennemgået<br />
og en nyhed: Introduktion <strong>til</strong> Permanent Magnet Motorer<br />
og drift med frekvensomformer. Læs mere på Danfoss<br />
www.VLT.dk<br />
Mødet afsluttes med sandwich og en øl/vand.<br />
· 6. oktober, kl. 15-19.30<br />
· Fredensborg Hotel, Strandvejen 116, Rønne<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 28. september<br />
12. oktober købeNhavN<br />
erfaringer med hærens nye<br />
Infanteri kampkøretøj Arr.nr.: 124217<br />
Kom og se Hærens nye Infanteri Kampkøretøj (IKK)<br />
CV9035DK og tal med nogen af de mennesker, der bruger<br />
og vedligeholder det.<br />
Læs mere på ida.dk.<br />
· 12. oktober, kl. 16-18<br />
· Garderkasernen, Høveltevej 111-117, Birkerød<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 11. oktober<br />
IDa ProCes<br />
mIlItærtekNIsk foreNINg<br />
12. oktober købeNhavN<br />
virksomhedsbesøg<br />
hos PP møbler Arr.nr.: 124186<br />
Et af dansk møbelindustris fyrtårne.<br />
PP Møbler er et familieejet dansk møbelsnedkeri, grundlagt<br />
i 1953, med en stærk tradition for at skabe designmøbler af<br />
høj kvalitet. Motivationen har altid været en fælles kærlighed<br />
<strong>til</strong> træ og en stæ<strong>dig</strong> tro på, at teknik, opfindsomhed og<br />
håndværk kan forenes i en stræben efter kvalitet.<br />
Vi skal bl.a. se og høre om produktionsprocessen af de<br />
berømte møbler af den verdenskendte danske designer<br />
Hans J. Wegner (fx påfuglestolen og kinastolen), som fylder<br />
meget hos PP Møbler. Andre designere har dog også været<br />
med <strong>til</strong> at præge deres produktion. Endvidere fortælles om<br />
virksomhedens historie, herunder hvorledes virksomheden<br />
efterhånden er lykkedes med eksport.<br />
Efter en rundvisning på ca 1½ time serveres hjemmelavede<br />
kvalitetspølser ad libitum fra en ægte gammeldags<br />
pølsevogn. Her<strong>til</strong> kan man forsyne sig med øl, vand eller<br />
vin efter behag.<br />
· 12. oktober, kl. 17.15-22<br />
· PP Møbler, Toftevej 30, Allerød<br />
· Betalingsarrangement<br />
· Bindende <strong>til</strong>melding på ida.dk senest 7. oktober<br />
kulturforum<br />
12. oktober købeNhavN<br />
vejen fra Paris <strong>til</strong> busan Arr.nr.: 124143<br />
En stor international evaluering viser vejen <strong>til</strong> mere effektiv<br />
udviklingsbistand. Hvordan vil Danida og danske NGO’er<br />
bruge den<br />
Se program på ida.dk.<br />
· 12. oktober, kl. 17-20<br />
· Eigtveds Pakhus, sal II, Asiatisk Plads, København K<br />
· Deltagelse er gratis<br />
· Tilmelding på ida.dk senest 7. oktober<br />
➜ temaårets<br />
fotokoNkurreNCe<br />
ida.dk/sundhed2020<br />
ulaNDsfaglIgt selskab
LYNCH<br />
Ingeniørens bagside<br />
SKELBÆKGADE 4, 1717 kØBENHAVN V<br />
lynch@ing.dk<br />
Jeg tror, at enhver rettighed indebærer et ansvar,<br />
enhver mulighed en forpligtelse og enhver<br />
besiddelse en pligt. John D. Rockefeller Jr.<br />
37<br />
Ingeniøren<br />
16. september 2011<br />
ing.dk<br />
Mobil Lego-<br />
MacBook Proholder<br />
Ugens opfindelse<br />
Ugens opfinder er lige begyndt<br />
på diplomingeniørstudiet i ‘Integreret<br />
Design’ (hvad det så går<br />
ud på) i Odense og er i den anledning<br />
flyttet fra Esbjerg <strong>til</strong><br />
Svendborg her den 15. september.<br />
Han medbringer efter al<br />
sandsynlighed en kasse Legoklodser:<br />
Hej Lynch,<br />
Nu er det blevet tid <strong>til</strong> at offentliggøre<br />
min opfindelse – en<br />
fed gadget <strong>til</strong> en MacBook Pro!<br />
Folk, som kender en Mac-<br />
Book Pro, ved, at kanten foran,<br />
hvorpå håndleddene hviler, er<br />
ret så skarp.<br />
Det blev jeg træt af og udviklede<br />
derfor den bærbare Lego<br />
Technic MacBook Pro-holder.<br />
Den er nem at have med i tasken,<br />
da den kan foldes ud og<br />
sammen igen. Den vinkler<br />
Mac’en så <strong>til</strong>pas meget, at man<br />
ikke længere mærker kanten.<br />
Og så kommer skærmen lidt<br />
længere op, hvilket også hjælper<br />
på arbejdss<strong>til</strong>lingen.<br />
Jeg har været Lego-fan i over<br />
20 år, og det ser ud <strong>til</strong> endnu<br />
flere jubilæer i fremtiden. :-)<br />
Allerede som 13-årig lavede<br />
jeg en primitiv maskine, som<br />
kunne skære rugbrød. Brødet<br />
ville sandsynligvis mugne, inden<br />
det kom igennem, men<br />
ideen blev <strong>til</strong> virkelighed! :-)<br />
Venlig hilsen<br />
Carsten Joshua Hedegaard<br />
> SammenfoldeT og<br />
transportabel.<br />
UdfoldeT og<br />
parat <strong>til</strong> at understøtte<br />
MacBook’en.<br />
><br />
Akademi-versionen<br />
Ugens supplement<br />
Fra Padborg er indløbet en kommentar<br />
<strong>til</strong> den gamle ingeniørjoke<br />
om civil-, akademi- og teknikumingeniørers<br />
evner som<br />
brobyggere (artiklen ‘Typiske ingeniørbroer’<br />
i sidste uge):<br />
Hej Lynch,<br />
Bro-historien, der florerede på<br />
ingeniørakademiet i Lyngby<br />
for omkring 20 år siden, var<br />
en anelse anderledes end teknikum-versionen.<br />
I akademiversionen<br />
bliver akademiingeniørens<br />
bro pudsigt nok<br />
stående – og han kan forklare<br />
hvorfor.<br />
Ikke noget med at fornærme<br />
alle retninger lige meget,<br />
den slags var ikke in på akademiet<br />
... ;-)<br />
Mvh.<br />
Allan Greve<br />
Akademiingeniør (E)<br />
– – –<br />
He he, tak for supplementet.<br />
Nu mangler vi så bare den version,<br />
der på samme tid formentlig<br />
blev fortalt på civilingeniørstudiet.<br />
j Lynch<br />
davinci.dk - 7650 2850<br />
Ugens varedeklaration<br />
Hej Lynch,<br />
I min sommerferie havde jeg<br />
fornøjelsen af at nyde et stykke<br />
chokoladekage (se deklarationen<br />
på medsendte billede). Efter<br />
at have fortæret dele af kagen<br />
måtte jeg konstatere, at allergi<br />
er et fænomen, der <strong>til</strong> sta<strong>dig</strong>hed<br />
udvikler sig.<br />
Som vindmølleingeniør –<br />
med speciale i boltforbindelser<br />
– er det mig bekendt, at<br />
boltfedt (eller boltsmøremiddel)<br />
er underkastet strenge<br />
krav med hensyn <strong>til</strong> miljø og<br />
SkrivebordsversioneN<br />
med<br />
orden i ledningerne<br />
og eksternt tastatur.<br />
personlig sikkerhed ved brug<br />
af farlige stoffer. Det kom dog<br />
bag på mig, at man kan lide af<br />
‘møtrikallergi’, i hvilket <strong>til</strong>fælde<br />
fortæring af chokoladekagen<br />
skal undgås – man er <strong>til</strong>syneladende<br />
‘ikke egnet’.<br />
Jeg er selv en stor kagenyder,<br />
og det må stå hen i det uvisse,<br />
om jeg skal frygte, at min jobfunktion<br />
igennem en årrække<br />
på sigt kan sætte en stopper<br />
for den nydelse.<br />
Mvh<br />
Sebastian Bovenkamp<br />
Aalborg<br />
– – –<br />
– – –<br />
Tak for opfindelsen. Man kan i<br />
øvrigt se en lille demonstrationsvideo<br />
med holderen i funktion,<br />
som Carsten netop har<br />
lagt ind på Youtube (søg på<br />
‘MacBook Pro-holder’).<br />
I får desuden et billede af<br />
Forbudt for maskiningeniører<br />
Ak ja, det ødelægger gerne appetitten<br />
at læse det med småt.<br />
Men denne nød er der nu ingen<br />
grund <strong>til</strong> at ‘go nuts’ over.<br />
For når ‘nut’ betyder både nød<br />
og møtrik, er der ikke noget at<br />
Carstens MacBook i dens stationære<br />
holder, naturligvis ligeledes<br />
konstrueret af legetøj.<br />
Under den nys overståede<br />
valgkamp blev der talt meget<br />
om, hvad Danmark skal leve af<br />
i fremtiden. Måske af at ‘lege’<br />
med Lego-klodser ... j Lynch<br />
Denne chokoladekage er ikke egnet for møtrikallergikere.<br />
sige <strong>til</strong>, at Google kommer i<br />
nød med oversættelsen.<br />
Men måske har kagefabrikanten<br />
<strong>til</strong>fæl<strong>dig</strong>vis bare aldrig<br />
hørt om korrekturlæsningens<br />
ædle kunst j Lynch<br />
NYHED!<br />
Selvopspændende<br />
motorslæder<br />
BRD. KLEE A /S T 43 868 333<br />
Tlf.: 70 20 33 01<br />
info@uretek.dk<br />
www.uretek.dk<br />
www.screwfast.dk<br />
BRUG FOR ET<br />
FUNDAMENT<br />
- Så kontakt Uretek.<br />
Skruede stålpæle<br />
- Enkel<br />
- Hurtig<br />
- Vibrationsfri<br />
Med ScrewFast<br />
Skruepæle funderer<br />
vi master, skorstene,<br />
spunsvægge, skilte<br />
og meget andet.<br />
www.klee.dk<br />
Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse<br />
Prognose: Vi støder alligevel sammen på midten<br />
Ugens vejskilte<br />
Tosporet motorveJ ved Aarhus nærmer sig her midten fra begge sider ...<br />
Hej Lynch,<br />
Jeg kom kørende med en gruppe venner<br />
på motorvejen <strong>til</strong> Aarhus 7. august 2011.<br />
Vi blev enige om, at de to skilte i hhv. højre<br />
og venstre side forvirrede os lidt.<br />
En vej med to spor , der indsnævres fra<br />
begge sider ... :-)<br />
Hilsen<br />
Trine Nørgaard Bundesen<br />
– – –<br />
Tak for billedet. Måske er skiltningen<br />
symbolsk for de seneste års konstante<br />
valgkamp – om vi er svinget <strong>til</strong> højre eller<br />
venstre, så ender vi dog alligevel med at<br />
støde sammen på midten ... j Lynch<br />
Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613.<br />
Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye<br />
serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC<br />
61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne<br />
eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 fiber, 24/48VDC eller<br />
110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo<br />
Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk,<br />
-40 <strong>til</strong> +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere...<br />
Læs mere på dette direkte link...<br />
Moxa<br />
www.thiim.com/moxa/PT-508<br />
Distributør<br />
Transformervej 31<br />
2730 Herlev<br />
Tlf. 4485 8000