Download blad 3-2010 som pdf - Dansk Beton

Beton 

3 · August 2010 

Kunderne vil have 

eksklusive fliser og sten 

Farver, overflader og nye størrelser er in 

TEMA 

Bel ægninger 

aF beton 

Nordisk landskab midt i København 

Gå en tur på hvid beton omgivet af birke- og nåletræer 

In-Situ Prisen til suveræn bygning 

Arkitekt og entreprenør får pris for kunstmuseet Heart

Få produktkvaliteten 

til at spille max... 

3 stærke værktøjer, der hjælper med optimal 

produktstyring og kvalitetssikring 

BV1338/1339/1340 - er en programpakke til hånd tering 

og dokumentation Aalborg Portland A/S af måle- og kontroldata om belægnings 

Rørdalsvej sten, fliser 44 og kantsten iht. de nye regler i DS/EN 

1338/1339/1340. Postboks 165 Programmerne beregner, om resultaterne 

opfylder 9100 Aalborg kravene til styrker og mål tolerancer. 

Telefon +45 98 16 77 77 

Telefax +45 98 10 11 86 

cement@aalborgportland.com 

TempSim - simulerer betonens hærdeproces med hensyn 

til temperaturforløb, modenheds- og styrke udvikling. 

www.aalborgportland.com 

Programmet gør det muligt at planlægge støbeopgaver og 

forudse eventuelle hærdningsproblemer. 

Recept 2000 - håndterer de mange regler og kon trolpunkter 

i DS/EN 206 med den tilhørende danske tillægsstandard 

DS 2426. Programmet fremstår yderst brugervenligt 

og med væsentligt flere faciliteter end nogensinde. 

Interesseret.. 

Kontakt os og modtag 

en GRATIS 30 dages 

demoversion. 

Aalborg Portland A/S 

Telefon 9816 7777 

Telefax 9810 1186 

sales@aalborgportland.com 

www.aalborgportland.dk

Beton 

Bel ægninger 

aF beton 

ISSN 1903-1025 

Nr. 3 · August 2010 · 27. årgang 

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton 

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og 

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor 

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede 

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. 

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og 

november i et distribueret oplag på 5.500. 

Udgiver 

Samvirket for udgivelse af bladet Beton 

DANSK 

BETONFORENING 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

tlf. 57 80 78 69 

Abonnement og Dansk Byggeri 

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 

København K 

anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk 

tlf. 72 16 01 91 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk, 

tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 

Grafisk produktion Prinfoparitas 

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland, kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 422 

14 18 26 

Kunderne vil have eksklusive fliser og sten . . . . . . . . 4 

Ny publikation skal afstemme forventninger . . . . . . . 6 

Slidlag af beton kan være en mulighed til 

fugtisolering af broer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Nordisk landskab midt i København . . . . . . . . . . . 10 

Nyttig information fra Belægningsgruppen . . . . . . . 12 

Enestående erhvervsklynge for kreativ brug af beton . . 14 

Holdbar mærkning af betonprodukter . . . . . . . . . . 16 

Permeable befæstelser kan hjælpe 

overbelastede kloaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

In-Situ Prisen til suveræn bygning i både helhed 

og detaljer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Torv med levende udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Højteknologifonden støtter betonelementer 

af højstyrkebeton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Nu kommer markedskontrollen på besøg . . . . . . . . 23 

Betonbro på 2.000 ton skubbet på plads . . . . . . . . . 24 

Betonkunst til børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig . . . . 28 

Fuldt hus til elementmøde . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Husk at se tv om beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Betonelement-Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36 

Mødekalender 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Udvikling 

på fuld kraft 

Selv om store dele af betonbranchen ligger 

underdrejet på grund af krisen i byggeriet, er 

der tilsyneladende gang i forskning og udvikling 

som aldrig før. Det får man et tydeligt indtryk af 

i denne udgave af Beton, som omtaler en række 

spændende projekter. 

Det er fx et innovationskonsortium, der skal 

skabe grundlag for større brug af fiberarmering 

end i dag – og derved reducere den nødvendige 

mængde stål. Et meget anderledes eksempel er et 

EU-projekt, hvor Høje Taastrup Kommune vil skabe 

innovation og vækst ved at fremme kreativ brug 

af beton i byen. 

Hertil kommer ”Dansk ekspertcenter for konstruktioner 

til infrastrukturen”, der skal arbejde med 

holdbarhedsvurdering af hårdt påvirkede, armerede 

betonkonstruktioner som fx tunneler, broer, 

havvindmøller mv. Og på Teknologisk Institut skal 

en italiensk post-doc stipendiat arbejde med 

fotokatalytisk aktive betonoverflader og energirigtige 

betonløsninger med faseskiftende materialer, 

PCM. 

Beton har tidligere omtalt nye lavenergielementer, 

der produceres hos Guldborgsund 

Elementfabrik. Men andre går også denne vej. 

Højteknologifonden støtter nu videreudvikling 

af elementer af højstyrkebeton med 15 millioner 

kroner, og Kristian Hertz fra DTU Byg er drivkraften 

bag et nyt byggesystem, der gør det 

lettere og økonomisk overkommeligt at skabe 

buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke 

før var teknisk mulige. 

Trods alt en række lyspunkter for betonens 

fremtid. 

Forside 

Hvid beton og rødmalede, destruerede våben fra frit 

lejde aktioner udgør tilsammen Bjørn Nørgaards skulptur 

Nørrebros Hjerte på Aksel Larsens Plads i København. 

w w w . d a n s k b e t o n . d k 

jbn

Bel ægninger 

aF beton 

Kunderne vil have 

eksklusive fliser og sten 

Farverige og sprælske betonprodukter vinder indpas på bekostning af den klassiske flise 

Kan du huske den gang, da stort set alle betonfliser var 

grå og havde den samme overflade Det er egentlig ikke 

så længe siden, men alligevel virker ensartetheden lidt 

uvirkelig i dag, hvor et kig i producenternes kataloger 

afslører en mangfoldighed af produktnumre med et fantastisk 

udvalg af størrelser, farver, overflader og faconer. 

Bygherrer og forbrugere kan få lige den belægning, de 

drømmer om. 

IBF er Danmarks største producent af belægningssten 

og fliser. Og hos IBF er der ingen tvivl om, at kunderne 

har langt flere ønsker og krav til belægningsprodukter 

end tidligere. 

”Vi oplever stor og voksende efterspørgsel efter det, 

man kan kalde eksklusive produkter, hvor der er gjort 

noget ekstra ud af fx farve eller overflade”, siger produktchef 

Esben Mølgaard fra IBF. 

Blødstøbt vinder indpas 

Fx er blødstøbte (også kaldet vådstøbte) fliser efterspurgte. 

Det vil sige fliser, der er støbt i forme af silikonegummi 

med en forholdsvis flydende beton i stedet 

for den jordfugtige beton, der anvendes i de store produktionsmaskiner. 

Fordelen ved de blødstøbte fliser er, at overfladen 

kan få snart sagt enhver struktur, man måtte ønske – 

det afhænger kun af silikoneformen. Til gengæld kan 

producenten kun støbe en flise pr. form pr. skift, og der 

er forholdsvis meget håndarbejde i produktionen. 

”Det afspejler sig naturligvis i prisen, der nemt kan 

være tre gange så høj pr. kvadratmeter som traditionelle 

fliser, hvor maskinerne i dag kan producere cirka 3.000 

kvadratmeter pr. dag fuldautomatisk”, siger Esben Mølgaard, 

som tilføjer, at den efterhånden klassiske ”her- 

Betonbelægninger øger trafiksikkerheden, fordi de sender andre signaler til bilisten end asfalt. 

Her hovedgaden i Padborg med en smuk kombination af beton- og natursten. 

4

”Vi oplever stor og voksende 

efterspørgsel efter produkter, 

hvor der er gjort noget ekstra ud 

af fx farve eller overflade”, siger 

produktchef Esben Mølgaard fra IBF. 

regårdssten” i forskellige farver og med afslåede kanter 

fortsat er meget populær. 

Kundeønskerne om eksklusive produkter retter sig 

både mod farver og overflader, som kan være mere eller 

mindre glatte eller ru, afsyrede, kostede eller slebne. 

Hertil kommer, at kunderne gerne vil have større fliser 

end de traditionelle på 30 gange 30 cm eller 50 gange 

50 cm. 

Faktisk har dette kundeønske gjort det nødvendigt 

at revidere den europæiske standard for fliser, oplyser 

Belægningsgruppens tekniske konsulent, Søren Gleerup. 

Hidtil har standarden kun omhandlet fliser med en kantlængde 

på op til 1 meter, hvor den reviderede standard 

gælder for fliser på op til 1,5 gange 1,5 meter. 

Trafiksikkerhed og tryghed 

Søren Gleerup peger desuden på mulighederne for i 

højere grad at bruge betonbelægninger i fx boligområder, 

hvor betonen er bedre end asfalt til fx at regulere 

trafikken og øge trafiksikkerheden. 

”Betonsten og fliser kan bruges til at dæmpe hastigheden, 

fordi de kan have rumlevirkning. De kan også ved 

farve og udseende signalere, at bilisten nu forlader den 

almindelige vej og kommer ind i et område, hvor man må 

forvente legende børn”, siger Sørens Gleerup. 

Desuden er betonprodukter langt bedre til at reflektere 

lys end asfalt, så boligområder med betonbelægninger 

vil fremstå lysere og mere trygge om natten – uden 

større elregning til belysning. 

jbn 

Glatslebne betonfliser inden døre i butikscentret Mary’s 

i Vejle. 

Blødstøbte fliser vinder indpas på grund af de 

spændende overflader. 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

5

Ny publikation skal 

afstemme forventninger 

Bel ægninger 

aF beton 

Betonprodukter kan i dag være så flotte, at de forleder kunderne til at 

forvente mere, end det er realistisk for produkterne at leve op til 

Belægningsprodukter af beton har det til fælles med nye 

køkkener og badeværelser, at kunderne har store – og 

ind i mellem for store – forventninger til finish og udseende. 

Derfor skal en ny publikation, som Belægningsgruppen 

udgiver, bidrage til at øge kundetilfredsheden 

ved at afstemme forventningerne i en realistisk retning. 

”Beton består af naturmaterialer og vil derfor ofte 

variere lidt fra produkt til produkt. Der vil altid være sten 

eller fliser, der har en lidt mere åben porestruktur end 

andre, så farven er lidt anderledes – ikke mindst i regnvejr. 

Der vil altid forekomme kalkudblomstringer i et eller 

andet omfang. Og sorte betonprodukter vil altid være 

mørkegrå og ikke helt sorte”, siger Belægningsgruppens 

tekniske konsulent, Søren Gleerup. 

Publikationen er udarbejdet i samarbejde med Brolæggerlauget, 

Betonvarekontrollen og Danske Anlægsgartnere. 

Den retter sig primært mod brolæggere og 

anlægsgartnere, der har den direkte kontakte med kunderne, 

men lægfolk kan sagtens læse med. 

”Vi håber, at publikationen kan sikre en bedre kommunikation 

med kunderne, så deres forventninger til 

resultatet bliver mere realistiske”, siger Søren Gleerup. 

Publikationen kan hentes på Belægningsgruppens 

hjemmeside, www.danskbeton.dk/belægningsgruppen, 

hvor der også findes anden nyttig information. 

jbn 

Overflader på betonsten og fliser 

- Beskrivelse af betons tekstur, farver mv. 

Danske Anlægsgartnere 

Brolæggerlauget 

BELÆGNINGSGRUPPEN 

Publikationen kan sikre en bedre kommunikation med kunderne, så de accepterer, at beton er et materiale, der varierer lidt 

fra produkt til produkt. Resultatet bliver smukt alligevel som her Østerfælled Torv i København. 

6

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer 

Dyckerhoff PZ Dreifach DK 

CEM I 52,5 N 

DS/INF 135-1 

Dyckerhoff har specielt for Danmark 

udviklet denne særlige cement. 

– Stor ensartethed 

Ved hjælp af moderne produktionsteknik 

– Universelt anvendelig 

Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer 

– Økonomiske betonrecepter 

På grund af et aktivt samvirke mellem 

cement og tilsætningsmidler 

Dyckerhoff 

NANODUR – for UHPC 

Ultra High Performance 

Concrete – without 

Silica fume 

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland 

telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com

Nye undersøgelserne tyder på, at broer med slidlag af beton kan have lige så lang 

levetid som broer med traditionel fugtisolering baseret på asfalt. 

Slidlag af beton kan være en 

mulighed til fugtisolering af broer 

Bel ægninger 

aF beton 

Et slidlag af tæt, revnefri beton kan være et alternativ til den 

traditionelle fugtisolering med asfaltbaserede materialer. 

Med en god betonkvalitet og et passende tykt slidlag 

kan betonbroer få lang levetid uden den konventionelle 

fugtisolering med asfaltprodukter, som i dag er et krav 

i Danmark. 

Det viser et omfattende nordisk samarbejdsprojekt, 

der har set nærmere på betonbroer uden fugtisolering i 

de nordiske lande. Projektet er gennemført for Vejdirektoratet, 

Statens Vegvesen (Norge), Vägverket (Sverige) 

og Tiehallinto (Finland) med COWI som sekretariat. 

20 broer vurderet 

”Vi har tilstandsvurderet cirka 20 betonbroer med og 

uden fugtisolering i de nordiske lande, og undersøgelserne 

tyder på, at broer med slidlag af beton kan have 

lige så lang levetid som broer med fugtisolering”, siger 

rapportens hovedforfatter, Erik Stoklund Larsen fra 

COWI, og fortsætter: 

”Betonbroer uden fugtisolering er meget anvendt i 

Norge og Sverige. Vores tilstandsvurderinger viser, at der 

med et slidlag på 6-8 centimeter og med en tæt, revnefri 

beton kan gå op til 50 år, før der optræder begyndende 

korrosion af armeringen. Det er selvsagt helt afgørende, 

at betonen kan udføres uden fejl”. 

Betonteknisk er kravene, at slidlagsbetonen skal 

have en lav diffusionskoefficient og være revnefri for at 

bremse indtrængning af klorider. Den lave diffusionskoefficient 

kan opnås med en beton, der har et lavt vand/ 

cement-forhold på 0,35-0,40. Revnerne kan formentlig 

undgås ved massiv brug af stålfibre i mængder over 0,5 

volumenprocent. 

Udskyde udgift 

Erik Stoklund Larsen peger også på muligheden for at 

vente med fugtisolering af nye broer i måske 30 år, og 

derved udskyde en væsentlig anlægsudgift. Desuden 

viser projektet, at det ved reparation af broer er muligt 

at støbe et nyt slidlag af beton med godt resultat – også 

hvis broen tidligere har været fugtisoleret med asfalt. 

Projektet er dokumenteret i to rapporter, Isoleringsfrie 

broer 1 (Rapport nummer 359) og Isoleringsfrie 

broer 2 (Rapport nummer 360), som er udgivet af Vejdirektoratet. 

Rapporterne kan downloades fra www.vejdirektoratet.dk 

under publikationer. 

jbn 

8

Dynamon System 

Nanoteknologi i betonens tjeneste 

Dynamon-systemet 

inkluderer specialprodukter 

til elementindustri, 

færdigbeton og 

infrastrukturprojekter. 

Superplastificeringer 

til elementindustri 

Til beton med store krav 

til tidligstyrker. 


til færdigbeton 

Til beton som holder 

bearbejdeligheden i lang tid. 

R.E.A.L. 

Robustness Enhancing Admixture Line 

Til pumpet beton og selvkompakterende 

beton uden 

separation og bleeding. 


til gulvbeton 

Til beton med god 

bearbejdelighed og kontrolleret 

afbinding. 

Multi-purpose 

superplastificering 

Til beton med projekttilpassede 

egenskaber. 

Preben K. Madsen 

Sales Manager 

Mobil: +45 40 22 19 04 

Per D. Kudsk 

Sales Engineer 

Mobil: +45 27 28 10 33 

Rescon Mapei AS 

Vallsetvegen 6 

www.mapei.com 

2120 Sagstua, Norge 

Tel. +47 62 97 20 00 

Fax +47 62 97 20 99 

post@resconmapei.no 

www.resconmapei.no 

ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

Bel ægninger 

aF beton 

Nordisk landskab midt i København 

Et sanseligt byrum i hvid beton 

På hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge i København 

kan man nu gå en tur omgivet af nåle- og 

birketræer, græs og bregner. Turen går ad bugtede stier 

som op af en nordisk skråning, hvor terrænet stiger syv 

meter fra gadeplan til et plateau på toppen. 

Projektet er en del af helhedsplanen for DSB’s tidligere 

godsbanegård. Arealet huser nu det nye Rigsarkiv 

og SEB Banks to høje erhvervsbygninger. Landskabsarkitekten 

på projektet er SLA, der har som erklæret mål 

at gøre byrum til sanselige attraktioner. 

Grundfjeldet er solidt i form af hvid beton fra Unicon. 

Men gå selv en tur og nyd landskabet – det er sanseligt. 

jbn 

Danseplads af beton 

Et andet eksempel på in-situ støbt 

beton i byen er den nye danse-, teater- 

og festplads i Fælledparken i København. 

Efter støbningen er betonen 

slebet, så det færdige resultat minder 

om terrazzo. A.P. Møller og Hustru 

Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til 

almene Formaal har støttet projektet. 

10

Noter 

Danmarks største 

lavenergibyggeri 

Navitas Park i Århus, der skal huse 

Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen 

og INCUBA Science Park, skal opføres 

af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter 

A/S, ALECTIA A/S, E. Pihl & Søn A/S, 

Christensen & Co Arkitekter a/s samt 

Marianne Levinsen Landskab ApS. 

Navitas Park bliver med et etageareal 

på cirka 35.000 kvadratmeter det 

største lavenergibyggeri i Danmark. 

Århus Kommune er medbygherre med 

et offentligt parkeringsanlæg med 450 

pladser. 

VI UDFORDRER BETONENS MULIGHEDER 

Åbyen, Grenå - Kostet fliser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm 

Aarhus Cementvarefabrik 

Åbyen, Grenå 

Kostet fliser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm 

Rekvirer vores nye flotte 

brochure eller få en snak med 

en af vores konsulenter. 

Tlf.: +45 8622 1233 

info@aarhuscementvarefabrik.dk 

www.aarhuscementvarefabrik.dk 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

11

Bel ægninger 

aF beton 

Nyttig information 

fra Belægningsgruppen 

Belægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet to reviderede 

publikationer med nyttig viden til alle, der udfører 

eller vedligeholder betonbelægninger. 

Publikationerne er: 

• ”Vedligeholdelse af betonbelægninger”, som har fokus 

på renholdelse, vedligeholdelse og retablering, og 

• ”Lægning af betonfliser og -belægningssten”, der beskriver 

afvanding og dræn, afsætning og udgravning 

og lægning af sten. 

Begge publikationer kan gratis downloades fra Dansk 

Betons hjemmeside under ”Belægningsgruppen” og 

”Publikationer”, hvor der også findes mange andre 

publikationer til gavn for såvel landskabsarkitekter som 

udførende. 

Interesserede kan også finde tre vejledningsvideoer, 

der trin for trin viser, hvorledes befæstelsen udføres – 

lige fra afsætning og udgravning af arealet til den sidste 

sten er lagt og fuget. De tre videoer er: 

Et smukt og holdbart resultat afhænger af de rigtige 

forarbejder. 

• Afsætning, udgravning og opbygning af bundsikring 

• Opbygning af bære- og afretningslag samt udførelse 

af kantsikring 

• Lægning og fugning af sten. 

jbn 

Forme til alle præfabrikerede sten og blokke 

Hotshoe 

Ved støbning med opvarmede presseplader reduceres vedhæftning 

betydeligt. Muligheden for at producere sten med fine, glatte og 

selv meget store overflader skabes. Med Hotshoe kan der arbejdes 

med fine materialer og en bedre fugtighed. 

– Vi bygger formene til dine ideer 

Kobra Forme A/S 

Nygade 13, 9700 Brønderslev 

Tlf. 98 802 803, info@dk.kobragroup.com 

12

KAN TEKNISK FORVALTNING 

SKABE BEDRE 

BADEVAND 

Find svaret på www.danskbeton.dk 

Overbelastede kloaksystemer går ud over vores nærmiljø. Det er 

noget, man skal tage højde for allerede i designet af byggeog 

anlægsprojekter. Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan 

bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk 

– vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende byggeog 

anlægsprojekter.

Enestående erhvervsklynge 

for kreativ brug af beton 

Bel ægninger 

aF beton 

Gennem et EU-projekt vil Høje-Taastrup Kommune skabe innovation 

og vækst ved at fremme kreativ brug af beton i byen 

Høje-Taastrup Kommune har i den grad taget beton til 

sit hjerte, at kommunen er i færd med at skabe, hvad 

der kan vise sig at blive verdens første erhvervsklynge 

med fokus på kreativ brug af beton. 

Indsatsen sker i EU-projektet Creative City Challenge, 

hvor 12 internationale partnere – herunder kommunerne 

Newcastle, Groningen, Oldenburg og Høje-Taastrup – 

skal udvikle nye muligheder for at skabe innovation og 

vækst baseret på samspil mellem industri, kreative virksomheder, 

forskning og kommuner. 

Høje-Taastrup Kommunes danske delprojekt i Creative 

City Challenge hedder By og beton. Det er utraditionelt 

ved i modsætning til de tre øvrige kommuner at tage 

udgangspunkt i industrien og ikke den kreative sektor. 

Kommunen som facilitator 

”Vores mål er at skabe grundlag for innovation og vækst 

på en måde, der er meget anderledes end sædvanlig 

erhvervsfremme, som mest retter sig mod erhvervslivets 

rammebetingelser. I dette projekt er det kommunens 

opgave at facilitere samarbejde mellem kreative virksomheder, 

virksomheder i betonsektoren, offentlige myndigheder 

og forskningsmiljøer ”, fortæller EU- og projektchef 

Lars Dyreborg-Gunslev fra Høje-Taastrup Kommune. 

De kreative virksomheder omfatter blandt andet arkitekter, 

designere, kunstnere og byplanlæggere. 

Samtidig med, at betonvirksomhederne får et kreativt 

indspil, skal projektet skabe international opmærksomhed 

om Danmark og Høje-Taastrup Kommune som 

førende inden for kreativ anvendelse af beton. 

”Projektet kan åbne nye muligheder 

som fx luksusprodukter af beton, 

der kan være med til at brande 

beton som et værdifuldt materiale”, 

siger projektudvikler Rune Bæklund 

– på billedet til højre for EU- og 

projektchef Lars Dyreborg-Gunslev 

fra Høje-Taastrup Kommune. 

14

Derfor beton 

Betonbranchen blev udvalgt af flere årsager. Høje-Taastrup 

Kommune har i tidens løb huset flere store betonvirksomheder 

som fx Spæncom i Hedehusene. Teknologisk 

Institut med Betoncentret ligger også i kommunen, 

der desuden selv er en stor betonbruger til flere kommende 

byudviklingsprojekter. Fx skal der skabes en ny 

bydel i Hedehusene på arealer, hvor Spæncom tidligere 

har haft produktion. 

”Projektet skal også hjælpe os til at blive en klog 

planlægger, udbyder og indkøber, så vi kan fremme innovation 

og vækst i den kreative betonklynge i kraft 

af kommunens forskellige roller. Blandt andet skal det 

afklares, hvad vi som kommune kan og må i den sammenhæng”, 

siger projektudvikler Rune Bæklund. 

Projektet blev påbegyndt i september 2009 og afsluttes 

i 2010. De første aktiviteter har været innovationstjek 

hos betonvirksomheder og en stor scenario-workshop 

rettet mod at identificere fremtidige anvendelser af 

beton – og hvilken retning virksomhederne skal bevæge 

sig i. 

Nem rengøring betyder større 

effektivitet. Det er baggrunden for, 

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, 

der sikrer bedre rengøring 

og hurtigere blandeproces. 

Samarbejde i værdikæden 

”Indsatsen hidtil har vist os, at innovationen typisk kommer 

indefra, fra virksomhedernes fagfolk. Derfor er det 

et spændende perspektiv at overføre viden og inspiration 

fra såvel de kreative virksomheder som slutbrugerne 

til betonbranchen, så hele værdikæden samarbejder. 

Det kan åbne nye muligheder som fx luksusprodukter 

af beton, der kan være med til at brande beton som et 

værdifuldt materiale”, siger Rune Bæklund. 

Den kommunale udfordring er derfor i høj grad at 

sætte de rigtige virksomheder sammen i værdikæden, 

så de kan udvikle nye anvendelsesmuligheder og nye 

markeder for beton i bygninger og byrum. 

jbn 

Effektiv, præcis og robust 

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups 

blander er sandsynligvis den mest effek tive blander på markedet. Dette 

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. 

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene 

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års 

garanti. 

Invitation til workshop 

Projektet By og beton afholder den 8. september 

2010 en stor workshop, der skal fremme kreativ 

brug af beton ved at knytte kontakter og skabe 

samarbejde mellem virksomhederne i værdikæden 

fra design til slutbruger. 

Interesserede betonvirksomheder og virksomheder 

inden for den kreative sektor er meget velkomne til 

at deltage i workshoppen. 

Læs mere på www.htk.dk/creative. 

Haarup Maskinfabrik a/s 

Haarupvej 20 

DK-8600 Silkeborg 

Fax: +45 86 84 53 77 

Tlf.: +45 86 84 62 55 

E-mail: haarup@haarup.dk 

Web: www.haarup.dk 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

15

Bel ægninger 

aF beton 

Holdbar mærkning 

af betonprodukter 

Mærkning med maling holder mindst 

et år ved udendørs opbevaring 

Mærkningsudstyret kræver ikke meget plads og kan stilles 

op på tre timer. 

Virksomheden Magnemag A/S, der primært leverer 

mærkningsudstyr til stålbranchen, har i efteråret 2009 

med godt resultat testet en ny type udstyr til at mærke 

betonvarer med fx trekantmærket fra BVK og produktoplysninger. 

En del af testen er sket hos IBF i Hedehusene. På 

baggrund af resultaterne tør projektleder Kristian Bruun- 

Petersen fra Magnemag godt love, at mærkningen vil 

kunne holde mindst et år ved udendørs opbevaring af 

de mærkede produkter. 

”Det er svært at opnå så lang holdbarhed med de 

eksisterende løsninger. Derfor må betonproducenterne 

ofte mærke produkter om, fordi mærkningen ikke længere 

er læsbar. Det er en unødvendig udgift”, siger Kristian 

Bruun-Petersen. 

Mærkningen sker med maling, som indeholder farvepigment 

i modsætning til det tyndtflydende ”blæk”, som 

normalt anvendes i betonbranchen – deraf større UVbestandighed 

og længere holdbarhed. 

Magnemag har tilpasset sin teknologi fra stålområdet 

til betonprodukter. Det giver flere fordele ud over 

den længere holdbarhed. Blandt fordelene er at betonmærkeudstyret 

er robust og kræver et minimum af vedligeholdelse. 

”Kvaliteten af mærkningen bliver bedre, og detaljerne 

står skarpere. Det er også muligt at profilere sig med 

fx logo på produkterne. Prisen for vores udstyr er cirka 

det dobbelte af en ”blækløsning”, men vores maling er 

billigere end blæk. Naturligvis må enhver gøre op med 

sig selv, om de nye muligheder er den ekstra investering 

værd”, siger Kristian Bruun-Petersen. 

Mærkningen kan ske med næsten enhver ønsket 

farve. Betonmærkeudstyret kan stilles op på cirka tre 

timer. 

jbn 

Flisen med struktur 

IBF strukturflisen er fremstillet ved 

en speciel vådstøbning, som giver 

en tæt og helt glat overflade med 

smuk prægning. Vådstøbningen 

gør betonens struktur blødere 

end normalt, og det håndbyggede 

mønster får flisen til at minde om 

det dyre sandsten. IBF Struktur 

leveres i formater 30x30, 30x60, 

60x60 cm, samt i forskellige 

cirkelfliser. For yderligere information 

eller rekvirering af vareprøver 

kontakt os på tlf. 97 15 20 22 

www.ibf.dk 

16

Studenterstrædet i Birk Centerpark 

er ikke spor permeabelt. Men en 

permeabel belægning her kunne 

have sikret lokal nedsivning af 

store mængder regnvand. 

Bel ægninger 

aF beton 

Betonløsninger til lokal nedsivning kan holde 

regnvand ude fra kloaksystemerne ved skybrud 

Permeable befæstelser kan 

hjælpe overbelastede kloaker 

Permeable befæstelser med betonsten eller fliser giver 

mulighed for lokal nedsivning af regnvand, så kloaksystemet 

ikke overbelastes ved skybrud. 

”Samfundet har stor interesse i at holde regnvand 

ude af kloaksystemet – eller i det mindste at forsinke 

udledningen. Her er permeable befæstelser til torve og 

pladser en spændende løsning, hvor vandet enten kan 

ledes væk gennem fugerne eller gennem permeable 

sten”, siger Belægningsgruppens tekniske konsulent, 

Søren Gleerup. 

Teknologisk Institut, IBF, Orbicon og Københavns 

kommune har set nærmere på permeable løsninger i et 

projekt og efterfølgende ansøgt Miljøstyrelsen om støtte 

til en fortsættelse. 

Umiddelbart har skeptikere to indvendinger mod permeable 

sten. Hvad sker der, når en vandfyldt sten fryser 

Og hvordan undgår man, at stenen med tiden stopper 

til med sand og jord 

”De første undersøgelser tyder på, at disse udfordringer 

er til at overkomme. Stenene vil have et så stort 

porevolumen, at der altid er luft nok i stenen til at forhindre 

frostsprængninger, når vand fryser og udvider sig. 

Tilstopningen kan vi klare ved at dimensionere sådan, 

at fx 10 procent af startpermeabiliteten er tilstrækkeligt 

til nedsivning ved et skybrud. Så vil den permeable 

befæstelse fungere i mange år”, fastslår Søren Gleerup. 

Permeable befæstelser har vist sig at kunne nedbryde 

diverse typer forurening herunder motorolie. Men 

sådanne befæstelser er i dag ikke tilladt på større parkeringspladser 

på grund af en gammel regel om, at nedsivning 

kun må ske fra pladser med max. 20 biler. Reglen 

er imidlertid baseret på nedsivning via faskiner, hvor der 

sker en meget koncentreret nedsivning på et sted. Nedsivning 

i befæstelsen foregår over et langt større areal, 

og derfor er rensningen af vandet meget forbedret. 

jbn 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

17

Museet fik en plakette i hvid 

beton til ophængning. 

In-Situ Prisen til suveræn bygning 

i både helhed og detaljer 

In-Situ Prisen 2010 blev overrakt på kunstmuseet HEART i Herning 

en solrig torsdag i juni 

Torsdag den 3. juni 2010 blev In-Situ Prisen 2010 overrakt 

til prisvinderne ved et spændende arrangement på 

kunstmuseet HEART, hvis nye bygning udløste prisen til 

byggeriets arkitekt og entreprenør. 

De to prisvindere er den amerikanske arkitekt Steven 

Holl fra Steven Holl Architects i New York og hovedentreprenøren 

C. C. Contractor a/s fra Herning. Arkitektvirksomheden 

Kjaer & Richter A/S har været dansk arkitekt 

på projektet og repræsenterede derfor Steven Holl 

ved prisoverrækkelsen. 

Formanden for prisens bedømmelses komité, arkitekt 

maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S, 

begrundede valget. 

”HEART udløser årets In-Situ Pris, fordi sammenhængen 

mellem bygningens konstruktionsprincipper, rumlige 

variationer og betonens mangeartede udtryk samvirker 

suverænt i både helheden og i bygningens detaljer”, 

sagde Signe Kongebro og fortsatte: 

”In-situ støbt beton har et kæmpe potentiale, fordi 

der er så mange muligheder for at arbejde med overflader 

og form samtidig med, at betonen har både energimæssige 

og indeklimamæssige fordele”. 

In-Situ støbt (også kaldet pladsstøbt) beton støbes 

på byggepladsen. Det gør det muligt at opføre individuelle 

bygninger med fx krumme strukturer, skæve vinkler 

18

Fra venstre: Formand for dommerkomiteen, arkitekt maa 

Signe Kongebro; direktør Holger Reenberg, HEART, arkitekt 

maa Hanne Pedersen, der modtog prisen på vegne af 

Steven Holl; projektleder Lars Lyngholm fra C. C. Contractor, 

direktør Niels Søndergaard-Pedersen, næstformand for 

Fabriksbetongruppen og adm. direktør Michael Støvelbæk, 

formand for Forskallingsgruppen. 

In-Situ Prisen 2010 blev 

vundet af den amerikanske 

arkitekt Steven Holl fra Steven 

Holl Architects i New York 

og hovedentreprenøren C. C. 

Contractor a/s fra Herning for 

kunstmuseet HEART i Herning. 

og unikke overflader, fordi den flydende beton nemt 

tilpasser sig arkitektens ønsker. 

Hertil kommer, at in-situ støbt beton også tillader 

store spændvidder og bjælkefri løsninger, så det samtidigt 

er muligt at realisere slanke og lette betonkonstruktioner, 

hvilket giver arkitekten større frihed til at skabe 

smukke og enestående bygninger. 

Krøllet tekstiloverflade 

Facaderne på HEART er udført i hvid, pladsstøbt beton, 

som har fået en let krøllet ”tekstiloverfade” i en grov 

lærredskvalitet. 

”Steven Holl forlangte direkte in-situ støbt beton for 

at få den rigtige variation i overfladen. Kravene var store, 

og der er sendt mange støbeprøver over Atlanten, før vi 

fandt det endelige udtryk”, sagde arkitekt maa Hanne 

Pedersen fra Kjaer & Richter A/S, der modtog prisen for 

Steven Holl. 

Steven Holl ønskede også facaderne uden vandrette 

støbeskel. Det vil sige støbt i en arbejdsgang fra bund 

til top. 

”Støbningerne var en stor udfordring. Der måtte ikke 

være vandrette støbeskel, og vi skulle undgå farveforskelle. 

Et sjak på fire mand har støbt det hele, og de 

gjorde et fantastisk arbejde – selv om de var lige ved at 

give op efter den første støbning, fordi de ikke selv syntes, 

de var gode nok”, sagde projektleder Lars Lyngholm 

fra C. C. Contractor i sin takketale. 

Tak til betonsjak 

Betonsjakket kom fra EMR, Murer og entreprenør A/S, 

der var underentreprenør på betonarbejdet. 

Direktør Laurits J. Pedersen fra C. C. Contractor lovede 

da også på stedet at betænke såvel betonsjakket som 

HEART med virksomhedens del af prisen. 

Direktør Holger Reenberg fra HEART modtog prisens 

plakette til at sætte op i bygningen. Han takkede for 

prisen og glædede sig over en fantastisk bygning. 

”Bygningen er elegant, og samtidig skiller den sig 

markant ud fra omgivelserne. Hertil kommer, at kunstnerne 

synes det er en fremragende bygning at udstille i”, 

sagde Holger Reenberg. 

In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og 

Dansk Beton Fabriksbeton gruppen, der begge er med i 

Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til personer 

eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i 

pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen 

af forskalling lettere eller mere spændende. Prisen består 

af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren. 

jbn 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

19

Torv med levende 

Fliser i forskellige størrelser og betonmursten skaber 

spændende udendørsarealer ved kunstmuseet HEART i 

Herning, der som fortalt andet sted i dette blad også er 

i centrum for In-Situ Prisen 2010. 

Torvet uden for HEARTS cafe består af betonfliser 

i størrelserne 50×50, 90×120, 90×90 og 30×90 samt 

beton mursten i et differentieret mønster, der både kan 

være et solidt gulv for forskellige arrangementer og samtidig 

fremstår smukt og levende, når området ikke er 

vært for aktiviteter. 

jbn 

Belægnings-fakta 

Bygherre 

Fonden til opførelse af HEART 

Landskabsarkitekt 

Schønherr Landskab 

Fliser og sten 

IBF 

Areal 

21.000 m²

udtryk 

Fremragende Arkitektur 

Bel ægninger 

aF beton

Højteknologifonden 

støtter betonelementer 

af højstyrkebeton 

Brandegenskaberne er en stor udfordring, 

fordi højstyrkebetonen er stærk og tæt 

Brandprøvning af højstyrkebetonelement hos DBI. 

Højteknologifonden støtter nu videreudvikling af et system 

af elementer i højstyrkebeton, som vil betyde, at 

fremtidens lavenergibyggeri kan udføres billigere, mere 

effektivt og med et betydeligt mindre CO 2 -forbrug. 

Første del af udviklingsforløbet blev gennemført med 

støtte fra Realdania. Nu støtter Højteknologifonden næste 

fase af projektet med 15 mio. kroner. Det samlede 

budget er 27 mio. kroner for det treårige projekt, der 

blandt deltagerne har betonvirksomhederne Ambercon 

A/S og Contec ApS. 

”Vi har bevist systemets muligheder i en mindre 

skala, men har manglet den økonomiske muskelkraft 

til at få færdigudviklet elementerne og gjort dem klar til 

markedsføring. Det kan vi nu takket være Højteknologifondens 

støtte”, siger projektets leder, arkitekt Karsten 

Bro fra Arkitema. 

Kan spare et børneværelse 

Byggesystemet er baseret på et let sandwichelement af 

højstyrkebeton med indbygget isolering. De lette elementer 

vil reducere byggeprocessens råstofforbrug og 

CO 2 -udledning markant, ligesom den lavere vægt bidrager 

til systemets eksportpotentiale. 

I forhold til traditionelle betonelementer, der med 

isolering har en tykkelse på omkring 60 cm, vil man med 

det nye system kunne opnå tilsvarende egenskaber med 

en vægtykkelse på blot 30 cm. Det derved sparede areal 

svarer til et ekstra børneværelse i en almindelig bolig. 

En af de store udfordringer ved projektet er brandegenskaberne, 

idet højstyrkebetonen er meget tæt og 

kompakt i sin struktur, så der kan ske eksplosive afskalninger 

ved brand. Derfor skal Dansk Brand- og sikringsteknisk 

Institut (DBI) bidrage til, at betonelementerne 

opnår optimale brandtekniske egenskaber. 

Forudsige afskalning 

I projektet skal DBI udvikle en computermodel af højstyrkebetonens 

reaktioner på brand. 

”Ved brand vil vand, der stammer fra betonstøbningen, 

begynde at koge i betonens porer. Når dampen 

ikke kan slippe ud, vil det skabe et højt tryk i den tætte 

højstyrkebeton, hvilket kan føre til eksplosive afskalninger. 

Derudover kan konstruktionen svækkes ved opvarmning 

og afkøling, som skaber spændinger i betonen på 

grund af forskellige udvidelseskoefficienter i cementpastaen 

og tilslagsmaterialerne i højstyrkebetonen. Disse 

forhold har særlig betydning på grund af højstyrkebetonens 

begrænsede materialetykkelse”, forklarer civilingeniør 

Anders Drustrup fra DBI 

DBI arbejder desuden med at bestemme, hvilke konkrete 

brandprøvninger, der er nødvendige, for at opnå 

de ønskede europæiske klassifikationer. 

Ud over Arkitema og DBI er projektdeltagerne Ambercon 

A/S, Contec ApS, DELTA, DTU Management, IPU, 

DTU Byg og Smith Innovation. 

jbn 

22

Nu kommer markedskontrollen 

på besøg 

Betonelementer er udvalgt til kontrolbesøg. Entreprenørerne på danske 

byggepladser kan godt begynde at finde CE-mærkningens dokumenter frem. 

Goddag, vi kommer fra markedskontrollen! 

Sådan vil det lyde på mange danske byggepladser 

i august og september 2010, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen 

(EBST) gennemfører markedskontrol af betonelementer. 

Med kontrollen vil styrelsen tjekke, om 

betonelementerne er korrekt CE-mærkede som dokumentation 

for, at de er produceret i overensstemmelse 

med de gældende europæiske standarder. 

EBST oplyser på forhånd, at kontrollen retter sig mod 

letbetonelementer, tagelementer, bjælker og søjler, huldæk, 

funderingselementer, trapper, funderingspæle, ribbeelementer 

til gulv og tag samt væg- og facadeelementer, 

hvor kravet om CE-mærkning først trådte i kraft den 

1. maj 2010. 

Informationskampagne 

Forud for kontrolbesøgene har EBST gennemført en informationskampagne. 

”Formålet med informationskampagnen er at gøre 

aktørerne opmærksom på reglerne om CE-mærket set 

fra en brugersynsvinkel. Det skulle gerne medføre, at 

producenterne får CE-mærket deres betonelementer i 

overensstemmelse med reglerne, inden vi kommer på 

annoncerede besøg på de danske byggepladser”, siger 

chefkonsulent Lars Korsholm fra EBST. 

Ved et kontrolbesøg spørger kontrollanterne efter 

dokumentation for elementernes CE-mærkning. Det 

vil sige, at entreprenøren på byggepladsen skal kunne 

fremlægge elementernes EC Certifikat, EC overensstemmelseserklæring 

og den tilhørende tekniske dokumentation. 

Det skal også fremgå af papirerne, at byggevaren 

overholder dansk lovgivning, som ofte stiller krav ud 

over CE-mærkningen. Betonelementer skal ifølge Bygningsreglementet 

således også leve op til kravene i den 

danske standard DS 2426. Danske elementproducenter 

sikrer dette gennem deres certificering. Ved import er 

det op til importøren af elementerne at fremskaffe en 

tilfredsstillende dokumentation. 

Mange mulige sanktioner 

Hvis dokumentationen ikke er i orden, når kontrollanterne 

kommer på besøg, kan entreprenøren blive mødt 

med sanktioner. Hvilken sanktion der vælges, afhænger 

af forseelsens grovhed. 

I praksis inddeler EBST sanktionerne i tre kategorier: 

• Henstilling – her vil virksomheden under kontrolbesøget 

bliver anmodet om at fremskaffe den nødvendige 

dokumentation for byggevarens egenskaber inden 

for et bestemt tidsrum. 

• ”Gult kort” – det vil sige er et skriftligt påbud om inden 

for en given frist at bringe de påpegede forhold 

i orden. 

• ”Rødt kort” – et påbud med krav om fremskaffelse af 

dokumentation, kontrolberegninger udført af anerkendt 

statiker, afprøvning på godkendt laboratorium, 

fjernelse af byggevarer der ikke kan dokumenteres 

at opfylde de stillede krav, byggestop eller politianmeldelse 

og bøde. 

Læs mere på www.byggevareinfo.dk. 

jbn 

Trappeelementer er med på listen over elementtyper, som 

markedskontrollen vil ser nærmere på. 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

23

Betonbro på 2.000 ton 

skubbet på plads 

Broen blev støbt over 100 meter fra den endelige placering for at 

minimere trafikale problemer 

For at minimere problemerne for S-togsdriften i København 

valgte Banedanmark en usædvanlig fremgangsmåde 

ved udskiftning en bro nord for Svanemøllens Kaserne, 

hvor Ringbanen (linje F) og Nordbanen til Hillerød 

krydser hinanden. 

Den 2.000 ton tunge betonbro blev støbt over 100 

meter fra det sted, hvor den skal stå de næste mange 

år – og derefter løftet med donkrafte på skinner og skubbet 

til banekrydset. Først i tværretningen til den rigtige 

position, så over 110 meter i længderetningen. 

På den måde var det muligt på to måneder at nedrive 

den gamle bro, etablere den nye og gennemføre 

de nødvendige sporarbejder. Det ville have taget over 

dobbelt så lang tid, hvis broen var blevet støbt på sit 

bestemmelsessted. 

Om det egentlig er en bro eller en tunnel, er en temperamentssag. 

I det mindste har den 51 meter lange og 

8,5 meter brede betonkonstruktion en støbt bundplade, 

der giver tunnelfolket lidt vind i sejlene. 

Entreprenør på anlægsprojektet er Pihl-Aarsleff Brokonsortiet. 

Broen løftes med skinnekørende donkrafte, der placeres under de udragende ”næser”. 

24

Broen er 51 meter lang og 8,5 meter bred. Den skal 

sørge for, at to S-togslinjer kan krydse hinanden. 

”De største betonudfordringer var en stram tidsplan 

og et skærpet temperaturkrav mellem nystøbt 

og tidligere støbt konstruktion, hvorfor der var indstøbt 

varmetråde”, fortæller entrepriseleder Ingrid 

Knudsen fra E. Pihl og Søn AS. 

Den svenske virksomhed Tunga Lyft stod for selve 

skubningen af broen – efter sigende ikke en usædvanlig 

opgave for den specialiserede virksomhed. Den 

selvkompakterende beton blev leveret af Unicon. 

jbn 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

25

Betonkunst 

til børn 

Mariehønen i Asp, Lindegården i Hjerm og Fuglereden 

i Bremdahl er tre børnehaver, hvor ungerne 

vil få en anderledes oplevelse af beton. 

Designeren Carl Quist-Møller, der nok er nok 

mest kendt for animationsfilmen om Jungledyret 

Hugo, har nemlig stået for udsmykning af 

børnehavernes betonvægge, der produceres af 

Leth Beton i Bedsted. 

Arbejdsprocessen er, at Carl Qvist-Møller 

fremstiller skulpturer i ler, der efterfølgende afstøbes 

i gips. Gipsafstøbningen lægges i støbeformen, 

inden der fyldes beton i. Når betonen 

er hærdet, vil skulpturen fremstå som et relief 

i betonen. 

jbn 

26

Noter 

Nordisk Betonforskningsmøde 2011 

Nordiske Betonforskningsmøde 2011 finder sted den 30. maj – 1. juni 2011 i Jean Sibelius’ 

fødeby Hämeenlinna i Finland. Sidste frist for at indlevere abstracts er den 1. november 

2010. Læs mere om arrangementet her: www.nordicconcrete2011.fi. 

Ny forskning i betonoverflader 

Betoncentret på Teknologisk Institut har fået bevilliget et nyt EU projekt. Det er et 3-årigt 

postdoc-projekt, hvor italienske Andrea Folli skal arbejde med betonoverflader. Projektet 

og yderligere aktiviteter skal styrke Betoncentrets indsats for fotokatalytisk aktive 

betonoverflader og energirigtige betonløsninger med faseskiftende materialer, PCM. 

In-Situ Prisen 2010 

-IBF som leverandør! 

IBF har leveret færdigbeton til 

heart kunstmuseum. Museets 

facader er udført i hvid, pladsstøbt 

beton, som har fået en let krøllet 

”tekstiloverflade” i en grov lærredskvalitet. 

Vi ser frem til at løse nye spændende 

og udfordrende projekter. 

heart kunstmuseum, Herning 

www.ibf.dk 

> Tysklands nr. 1 med stålfi bre: www.krampeharex.com 

Selv ekstraordinære 

belastninger tager vores 

små helte roligt 

KrampeHarex ® stålfibre og KrampeFibrin ® PP fibre 

erstatter traditionel armering i industrigulve. 

Hurtigere: 

Arbejdstiden er ca. 2,5 gange hurtigere 

end ved traditionel netarmering. 

Bedre: 

Fiberarmering er holdbar og sikker – 

og giver sammen med PP fi bre den bedst 

opnåelige brandbeskyttelse i dag. 

Gunstigere: 

Færre materiale- og lønomkostninger sammenlignet 

med traditionel armering giver en 

fordel ved prisfastsættelse og tilbud 

KrampeHarex ® GmbH & Co. KG · Pferdekamp 13 · 59075 Hamm · Phone +49 (0) 23 81.977 977 · Fax +49 (0) 23 81.977 955 · info@krampeharex.com · www.krampeharex.com 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

27

Stålfibre skal gøre 

beton endnu mere 

bæredygtig 

Nyt innovationskonsortium skal udvikle 

løsninger og designregler, der gør det 

muligt at bruge mindre stål til armering 

af beton til gavn for såvel miljø som 

arbejdsmiljø 

Et nyt innovationskonsortium skal gøre beton til et endnu 

mere miljøvenligt og bæredygtigt materiale ved at 

udvikle betonløsninger, der kræver mindre stål til armering 

af betonen. 

Fordelen ved stålfibre er, at der i forhold til traditionel 

armering kan bruges op til 70 procent mindre stål for 

at opnås den samme styrke i betonkonstruktionen. Det 

gavner miljøet, fordi fremstilling af stål kræver meget 

energi. Samtidig forsvinder det belastende arbejde med 

at montere og fastgøre armeringen i formen. 

Til nogle opgaver som fx støbning af gulve er det velkendt 

at blande stålfibre i betonen for at undgå revner. 

Brug af stålfibre som erstatning af eller som supplement 

til konventionel stålarmering er derimod stadig meget 

begrænset. 

”Jeg er sikker på, at vi om tre år vil se et stigende 

antal bærende betonkonstruktioner, hvor stålfiberarmeret, 

selvkompakterende beton bliver anvendt både som 

præfabrikerede løsninger og som konstruktioner udført 

in-situ”, siger konsortiets projektleder, Dorthe Mathiesen 

fra Betoncentret på Teknologisk Institut. 

Elementerne til fjernvarmetunnelen under København er 

et af de forholdsvis sjældne eksempler på fiberarmerede 

betonelementer. 

Med først skal en række udfordringer overvindes. 

Det kan fx være svært at styre, hvordan fibrene fordeler 

sig i konstruktionen, og hvilken orientering fibrene har. 

Begge dele er afgørende for den færdige konstruktions 

bæreevne. Der er også brug for klare regler for design, 

produktion og udførelse. 

Deltagerne er Teknologisk Institut, COWI A/S, MT 

Højgaard a/s, Unicon A/S, Aalborg Portland A/S, NV 

Bekaert SA, Convi ApS, Hi-Con A/S, CRH Concrete A/S, 

Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Vejdirektoratet. 

Derudover er følgende associerede parter tilknyttet til 

projektet: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Banedanmark 

og Femern A/S. Konsortiets hjemmeside er: www.steelfibreconcrete.com. 

Noter 

Pihl bygger FN-by 

E. Pihl & Søn A.S. skal stå for byggeriet af FN-Byen på Marmormolen i København. Byggeriet 

er på 28.000 etagementer og skal stå færdigt til indflytning ved årsskiftet 2012/13. By & 

Havn er bygherre på FN-Byen, og huset bliver bygget som et energiklasse 1-hus. FN-Byen 

er tegnet af arkitektfirmaet 3XN. 

Savner du artikler fra Beton 

Var der ikke en artikel om Citytunneln i Malmø Jeg kan huske, jeg læste noget om Hotel 

Astorias arkitektur Hvem fik egentlig Betonelement-Prisen i 2007 

På www.danskbeton.dk kan du under overskriften ”Bladet Beton” finde og downloade 

samtlige blade fra årgang 2002 med overskuelige indholdsfortegnelser. 

28

Fuldt hus til elementmøde 

Der var fuldt hus i salen, da Dansk Betonforening den 9. juni 2010 

holdt heldagsmøde om Betonelementer – i går, i dag og i morgen. 

Dagen bød på en gennemgang af fagområdet betonelementer 

fra en historisk, teknisk og arkitektonisk vinkel. 

Den arkitektoniske vinkel blev blandt andet dækket 

af arkitekt maa Christian Cold fra Entasis Arkitekter, der 

opfordrede til større samarbejde mellem arkitekter, forskere 

og betonfolk. Ikke projekt for projekt, men løbende 

i form af fx et forskningscenter. 

”Der bliver ikke brugt mange ressourcer på at udvikle 

betonelementer, og vi er ikke ret innovative, når det 

gælder brug af beton. Som arkitekt er det lidt træls, at 

dækelementer altid har den samme bredde, og at fuger 

altid ser ens ud. Vi er nødt til at udvikle brugen af beton, 

hvis vi skal leve op til de krav, der kommer fra den 

globale byggeplads”, sagde Christian Cold og pegede 

som eksempel på brug af fx jernspåner, kobbergranulat 

eller glastilslag som veje til mere udtryksfulde overflader. 

To typer af lavenergielementer var også på programmet. 

Klaus Nielsen fra Klaus Nielsen Rådgivende 

Ingeniørfirma I/S fortalte om et nyt facadesystem, der 

produceres på Guldborgsund Elementfabrik. Og docent 

Kristian Hertz fra DTU Byg fortalte om en ny bæredygtig 

byggeteknologi, kaldet superlette konstruktioner. 

Teknologien består af to principper: en ny måde at 

konstruere bygværker på og en såkaldt perlekædeteknologi, 

der gør det lettere og økonomisk overkommeligt at 

skabe buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke 

før var teknisk mulige. 

”Princippet er kort fortalt at lægge trykzonen der, 

hvor den gør mest gavn. Det kan spare over halvdelen 

af materialet. Det går hurtigt fremad for systemet, som 

cirka 100 mennesker nu arbejder med, og vi har netop 

stiftet aktieselskabet abeo”, fortalte Kristian Hertz, der 

i maj 2010 fik DTU’s Innovationspris for udviklingen af 

det ny byggesystem. 

jbn 

Hold øje med 

tv-programmet 

Som noget af et skulderklap til beton 

sender DR2 i efteråret 2010 en udsendelse 

om unikabeton og verdens første 

topologioptimerede betonkonstruktion. 

Ud over en film om projektet Unikabeton 

indeholder programmet også interviews 

med Højteknologifondens direktør, 

Carsten Orth Gaarn-Larsen, projektleder 

Thomas Juul Andersen fra Betoncentret 

på Teknologisk Institut og produktchef 

Jørgen Schou fra Unicon. 

Deltagerne i Unikabeton var Teknologisk 

Institut, Arkitektskolen Aarhus, 

Syddansk Universitet, Gibotech A/S, 

Spæncom A/S, MT Højgaard A/S, Unicon 

A/S og Paschal-Danmark A/S. Projektet fik 

støtte fra Højteknologifonden. 

Verdens første topologioptimerede betonkonstruktion er skabt i 

projektet Unikabeton. Protypens design er blevet udviklet ved hjælp af 

optimeringsteknologi, der efterlader en form, som kun inde holder materiale 

der, hvor det er mest nødvendigt. På denne måde opnås den stivest mulige 

konstruktion med den mindst mulige mængde materiale – et princip som 

også ses i naturens former, som f.eks. træer, knogler og skaller. 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

29

Kort byggetid og deraf følgende små trafikantomkostninger 

får Vejdirektoratet og Banedanmark til 

at efterspørge elementbroer. 

Vejdirektoratet siger ja tak 

til elementbroer 

Både Vejdirektoratet og Banedanmark vil gerne opføre præfabrikerede broer af beton elementer. 

Det oplyste Barbara Pedersen, der er fagansvarlig for broer i Vejdirektoratets vedligeholdelsesafdeling, 

på Dansk Betonforenings seminar om betonelementer den 9. juni 2010. 

Kort byggetid og deraf følgende små trafikantomkostninger er 

det tillokkende. En elementbro kan opføres på en weekend, 

hvorefter tog eller biler kan passere under broen. Noget, som 

ikke mindst motorvejsbilister vil vide at påskønne. 

”Vejdirektoratet og Banedanmark skal opføre cirka 600 broer 

i løbet af de næste 10 år, og vi vil meget gerne se elementløsninger. 

Vi er endog villige til at betale ekstra for at minimere 

trafikantomkostningerne”, sagde Barbara Pedersen. 

Forudsætningen er naturligvis, at elementløsninger lever op 

til de eksisterende, overordnede krav til betonbroer i Danmark 

– både hvad angår æstetik, holdbarhed og geometri. 

Blandt andet pegede Barbara Pedersen på 100 års levetid, 

op til 40 meter lange spænd og op til 45 graders afskæring, 

fordi veje eller baner ikke altid krydser hinanden i en ret vinkel. 

Nye bestyrelsesmedlemmer 

Betonelement-Foreningen fik to nye bestyrelsesmedlemmer ved generalforsamlingen den 7. maj 

2010 i Horsens. De nye medlemmer er direktør Torben Enggaard, Ambercon A/S, og direktør René 

Kjærsgaard-Nielsen, Spæncom A/S. 

Den øvrige bestyrelse består af direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S (formand), direktør 

Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, (næstformand), teknisk chef Erik 

Fredborg, EXPAN, direktør Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S, direktør Gunnar Hansen, 

Guldborgsund Elementfabrik A/S, direktør Karsten Jensen, Gandrup-Element, og direktør Ole Leth, 

Leth Beton A/S. 

– et initiativ støbt af Dansk Beton 

30

Hold tuschpennen langt væk 

fra faldsikringsudstyr 

Lad være med at skrive navn på faldsikringsudstyr 

med en tusch -med mindre du er indstillet på at 

købe nyt udstyr. Det er den eneste lærdom, der kan 

uddrages af, at Fårup Betonindustri A/S for nylig 

fik kasseret sit faldsikringsudstyr ved den årlige og 

obligatoriske kontrol hos producenten. 

Produktionschef Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri står 

undrende tilbage. 

”Udstyret blev kasseret, fordi medarbejderne havde skrevet 

navn på med en tusch. Det har vi godt nok ikke oplevet før”, 

siger han. 

Begrundelsen fra producenten er, at tuschstregerne er en 

kemisk påvirkning af materialet, der kan svække selen. Brian 

Knudsen har sendt de samme seler til godkendelse et andet 

sted og fået samme svar. 

”Det må vi så tage til efterretning. Men jeg synes, det er en 

betænkelig situation, at det er producenten af selerne, der selv 

står for den årlige kontrol – efter kriterier, som ikke er oplyst. 

Vi aner faktisk ikke, hvad kontrollen omfatter, og der står ingen 

steder i leverandørbrugsanvisningen, at man ikke må skrive på 

selerne”, siger Brian Knudsen, som diplomatisk udtrykt ikke 

føler sig godt behandlet. 

”Det er vanskeligt at forstå, at en tuschstreg kan ødelægge 

faldsikringsudstyr. Men hvis det er tilfældet, bør producenten 

gøre meget tydeligt opmærksom på det. Det er jo meget normalt 

at skrive navn på personligt udstyr”, siger Brian Knudsen, 

som også peger på, at det er udstyrsproducenterne, der ved 

den årlige kontrol bestemmer, hvor lang levetid faldsikringsudstyr 

egentlig har. 

”Når vi køber ind, får vi ikke at vide, om en given sele ved 

normal anvendelse kan forventes godkendt i to år eller i ti år. 

Det gør det svært at vælge faldsikringsudstyr, hvor prisintervallet 

er ganske stort. Vi aner ikke, hvad vi får for pengene”, 

fastslår Brian Knudsen, som opfordrer alle sine kolleger til at 

bede om dokumentation for blandt andet godkendelseskriterier 

og forventet levetid hver gang, de køber faldsikringsudstyr. 

Kasseret – man må ifølge producenten ikke skrive navn på 

selen, hvis den skal kunne godkendes ved den årlige kontrol. 

Betonelement-Foreningen 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

31

Stærke værk tøjer til arkitekter 

og ingeniører 

Genvej til teknisk og økonomisk optimale projekter 

med letbetonelementer 

Alt for få rådgivende ingeniører og arkitekter er opmærksomme 

på et stærkt værktøj, som Letbetonelementgruppen BIH, der er 

en del af Betonelement-Foreningen, stiller gratis til rådighed. 

”På vores hjemmeside findes nu op mod 100 detaljer inden 

for byggeri med letbetonelementer. Vi har udarbejdet detaljerne, 

så de er teknisk set gode og optimale økonomisk. Til 

daglig ser vi ofte projekter, hvor der nok mest af tradition bliver 

foreskrevet mere komplicerede løsninger end nødvendigt 

er”, siger tegnestueleder Henning Degn fra Leth Beton A/S, som 

har været med til at revidere konstruktionsdetaljerne. 

De tekniske detaljer findes i forskellige udgaver rettet mod 

henholdsvis arkitekttegninger og ingeniørernes konstruktionstegninger. 

De findes også i udgaver med fokus på lydegenskaber 

og energimæssige egenskaber, hvor de hhv. viser hvilke 

luftlydkrav og trinlydkrav, de kan opfylde, og hvilke linietab de 

kan opfylde. Der ud over er der detaljer for betonhaller og stålhaller. 

Detaljerne omfatter så godt som alt fra fundament til samlinger 

mellem væg og tagkonstruktion. De er organiseret i et 

meget overskueligt og nemt tilgængeligt grafisk system. 

”Detaljerne findes i mange grafiske formater, så de direkte 

kan indsættes i enhver tegning. Derved får man en god og veldokumenteret 

løsning, der er så nem som muligt at producere 

og udføre på byggepladsen til glæde for projektets økonomi”, 

siger Henning Degn, der tilføjer, at det er planen løbende at 

revidere detaljerne, så de afspejler den teknologiske udvikling. 

Samtidig er Letbetonelementgruppen på vej med reviderede 

beregningsprogrammer, som svarer til ”Hæfte 2 – Bæreevne 

og stabilitet”, der er en projekteringsanvisning for beregning 

og anvendelse af letbetonelementer. Programmet 

forventes klar på hjemmesiden henover efteråret. 

Selv om beregningsprogrammer og konstruktionsdetaljer 

primært henvender sig til ingeniører og arkitekter, vil studerende 

også have stor gavn af de gratis værktøjer, der findes på 

www.bih.dk. 

Nyt medlem er specialist i letbetondæk 

Ingen ordrer er for små, kun få for store! Sådan lyder mottoet for niss sørensen 

& søn a-s, der er Betonelement-Foreningens seneste medlem. 

Virksomheden er beliggende i Balling, cirka 10 kilometer vest for Skive. Den er en 

specialfabrik for fremstilling af leca-dækelementer. I dag driver direktør Niels-Erik 

Sørensen, der er tredje generation i betonbranchen, virksomheden. Niels-Erik Sørensens 

farfar grundlagde Durup Cementstøberi den 1. juli 1910, og Niels-Erik Sørensens far, 

Niss Sørensen, grundlagde den nuværende fabrik i 1969. 

Hovedproduktet er NS Leca sandwichdæk, der fremstilles ved lagvis udstøbning af stærk lecabeton og et varmeisolerende 

mellemlag af leca. Virksomheden fremstiller også NS Leca Lyddæk, NS Insitu-dæk og NS forspændt 

huldæk. Produkterne afsættes i Danmark og eksporteres til Tyskland, Sverige og Færøerne. 

– et initiativ støbt af Dansk Beton 

32

Ny lærebog kan bestilles nu 

”Betonelementbyggeriers Statik”, som er en omfattende 

branche- og beregningsbog, er netop udkommet på Polyteknisk 

Forlag i samarbejde med Betonelement-Foreningen. 

Bogen på over 400 sider har civilingeniør, lic.techn. Jesper 

Frøbert Jensen fra ALECTIA A/S som redaktør og hovedforfatter. 

Den behandler alle væsentlige aspekter af de statiske beregninger, 

som skal udføres ved gennemførelse af betonelementprojekter 

ud fra de nye Eurocodes. 

I sammenhæng med bogen er der udviklet en hel stribe 

beregningsmoduler, så praktikeren hurtigt og sikkert kan 

gennemføre sine egne beregninger på basis af bogens 

metoder. Beregningsmodulerne er stillet frit til rådighed på 

www.bef.dk 

Bogen kan bestilles på Polyteknisk Forlags hjemmeside, 

www.polyteknisk.dk. 

Reduceret armering i BS 60 og BS 120 

Standardiseringsudvalget S-1992 har nu godkendt Betonelement-Foreningens forslag om at anvende 

reducerede søjlelængder som grundlag for beregning af vægge og søjler i tilfælde af brand. Typisk kan 

man derfor reducere armeringsmængden i BS60 og BS120 for især høje vægge og søjler. Forslaget er 

udarbejdet af Jesper Frøbert Jensen som følge af arbejdet med beregningsprogrammer og lærebogen. 

Det findes på www.bef.dk og kan bruges allerede nu. 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk 

Ambercon A/S Støvring.............. 70 21 60 60 

Ambercon A/S Genner................ 74 69 89 84 

Betonelement, Esbjerg............... 70 10 35 10 

Betonelement, Hobro................. 70 10 35 10 

Betonelement, Ringsted............. 70 10 35 10 

Betonelement, Viby Sj................ 70 10 35 10 

Byggebjerg Beton A/S............... 74 83 34 20 

Dalton Betonelementer............. 76 37 77 00 

Dan-Element A/S........................ 97 58 52 22 

EXPAN, Brørup............................. 76 37 70 00 

EXPAN, Søndersø......................... 76 37 70 00 

Fårup Betonindustri A/S........... 86 45 20 88 

Gandrup Element....................... 96 54 38 00 

Give Elementfabrik A/S............ 76 70 15 40 

Guldborgsund 

Elementfabrik A/S..................... 54 41 85 00 

Kähler A/S................................... 58 38 00 15 

Leth Beton A/S........................... 97 94 55 11 

A/S Midtjydsk 

Betonvare- & Elementfabrik..... 97 12 64 66 

Niss Sørensen & søn a-s........... 97 56 42 22 

Perstrup Beton Industri A/S.... 87 74 85 00 

PL Beton A/S............................... 56 96 42 17 

Præfa Byg ved OJ Beton A/S.... 98 95 13 00 

Spæncom A/S, 

Tune, Vemmelev............................ 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Kolding............... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg............... 88 88 82 00 

Thisted-Fjerritslev 

Cementvarefabrik A/S.............. 97 92 25 22 

Tinglev Elementfabrik A/S....... 72 17 10 00 

Samarbejdspartnere og 

interessemedlemmer 

Convi Aps.................................... 66 18 20 26 

CPT A/S........................................ 62 65 20 70 

fibo intercon a/s........................ 97 17 16 66 

HALFEN GmbH............................ 35 36 20 99 

Aalborg Portland A/S................ 98 16 77 77 

Saint-Gobain Weber A/S............ 70 10 10 25 

Betonelement-Foreningen 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

33

Nyt fra Betoncentret 

Dansk ekspertcenter for konstruktioner 

til infrastrukturen 

Tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Beton og DTU Byg 

Teknologisk Institut, Beton etablerer i samarbejde 

med DTU Byg Dansk ekspertcenter for konstruktioner 

til infrastrukturen. Centret skal primært 

beskæftige sig med holdbarhedsvurdering af hårdt 

påvirkede, armerede betonkonstruktioner, dvs. 

konstruktioner til tunneler, broer, havvindmøller 

mv. Centret baserer sig på et tæt og forpligtigende 

samarbejde mellem de to førende danske videncentre 

inden for beton og betonkonstruk tion er, 

hvor de to videncentres komplementære kompetencer 

og laboratoriefaciliteter udnyttes optimalt. 

Ved at koordinere og samarbejde om forskning og 

udvikling inden for holdbarhedsvur dering opnås et 

i verdensklasse førende ekspertcenter. 

Herved skabes helt nye services fra Teknologisk 

Institut, Beton og de eksisterende services bliver 

opgraderet ved, at den nyeste forskning fra DTU 

bringes i anvendelse. Dette vil understøtte og udbygge 

Danmarks frontposition inden for viden om 

og forskning i holdbarhed af større anlægsprojekter 

som f.eks. Storebæltsfor bin del sen og Øresundsforbindelsen, 

hvor der blev krævet mindst 100 års 

levetid. 

Et nyt dansk ekspertcenter for holdbarhedsvurdering 

af betonkonstruktioner til infra struk turen vil 

være et væsentligt bidrag til at sikre succes med at 

bruge infrastrukturen som vækstdynamo for byggeindustrien 

i de kommende årtier ved at skabe et 

kom pe ten celøft i danske byggevirksomheder gennem 

opgraderet teknologisk service. 

Nyanlæg og vedligehold af broer, tunneler og 

veje giver store udfordringer 

Den fysiske infrastruktur inkluderer broer, tunneler, 

veje, havvindmøller mv., som er hårdt påvirkede 

af havmiljø, tøsalte og fysisk belastning. De er 

vanskelige og kostbare at opføre og vedligeholde, 

og der stilles derfor ekstremt store krav til holdbarheden. 

Danmark og hele EU står i dag med 

store udfordringer mht. opførelse af nye, centrale 

elementer i infrastrukturen – ofte med innovativ 

og uafprøvet udformning. Samtidigt står man 

overfor en betydelig udfordring i forbindelse med 

vedligehold af den eksisterende infrastruktur, som 

er nedslidt. Et estimat af den årlige omsætning i 

EU relateret til den fysiske infrastruktur er på ca, 

0,3 trillioner euro, hvilket svarer til ca. 2-3 % af 

BNP. 

Forskning og udvikling inden for holdbarhed 

Blandt forskningsemner, som der vil blive arbejdet 

på i centret, er: 

• Langtidsholdbarhed vha. mikro-/makroanalyser 

af eksisterende havvandspåvirkede broer 

• Pålidelige chloridtransport- og chloridbindingsmodeller 

• Mikrodefekters indflydelse på holdbarheden 

• Chloridtærskelværdier, korrosionshastigheder 

og betydningen af eksponeringsmiljøet 

• Modeldannelse for revnedannelse ifm. armeringskorrosion 

• Betydningen af udførelsesfejl 

• Betydningen af rheologi og udstøbningsmetoder 

• Udvikling af levetidsmodeller. 

Fakta om centret 

Som tætte samarbejdspartnere forventes tilknyttet 

de større, toneangivende rådgivende ingeniørfirmaer 

og entreprenører, samt bygherrer som 

Metroselskabet, Femern Bælt, Vejdirektoratet og 

Banedanmark. 

34

Det nye center vil udnytte komplementære kompetencer 

samt laboratoriefaciliteter som blandeanlægget på 

Teknologisk Institut 

Mikroskopiundersøgelser af blandt andet revnedannelser 

i beton 

Broer er særligt udsatte for tøsalte og fysisk belastning 

Metroen i København 

Andre samarbejdspartnere vil være udenlandske 

universiteter som EPFL i Schweitz, Delft University 

i Holland, Imperial College i England, NTNU i 

Norge og Stanford University i USA. 

Centret medfinansieres af Ministeriet for teknologi, 

videnskab og udvikling. 

Startdato for centret forventes at være ultimo 2010, 

og medfinansieringen dækker 3 år. 

Ambitionen er, at samarbejdet videreføres og udbygges 

efter kontraktens udløb primært via finansiering 

fra EU’s 7. og 8. rammeprogram, som partnerne 

vil søge indflydelse på via aktiv deltagelse i 

arbejdet med formulering af forskningsvisioner. 

For yderligere information, kontakt venligst 

Centerchef Mette Glavind 

E-mail meg@teknologisk.dk 

Telefon 72 20 22 20 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19 

www.teknologisk.dk

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 

Lasse Frølich Kristensen | lasse.f.kristensen@aalborgportland.com 

De upopulære 

kalkudblomstringer 

Fliser og belægningssten er uden 

sammenligning den belægningstype, 

som vi foretrækker at omgive 

vore boliger med. Det skyldes 

måske, at det arkitektoniske 

udtryk fra betonen passer godt 

sammen med den måde, vi bygger 

huse på. Det stiller dog også store 

krav til udseendet af disse belægninger, 

hvor udtryk, farve og ikke 

mindst ensartethed er væsentlige 

parametre. I den sammenhæng er 

kalkudblomstringer et upopulært 

fænomen. 

Introduktion 

Anvendelsen af beton som bygningsmateriale 

slog historisk set 

først rigtigt an, da man begyndte at 

anvende konstruktiv armering. Derved 

blev det muligt også at anvende 

beton til bøjnings- og trækpåvirkede 

konstruktioner – de første år 

af betonens historie var det kun til 

trykpåvirkede konstruktioner såsom 

buebroer, hvor man fandt betonen 

anvendelig. En af årsagerne til, at 

armerede betonkonstruktioner blev 

en succes, er, at portlandcements 

reaktion med vand danner calciumhydroxid 

– en kalkforbindelse, som 

gør betonen stærkt basisk. Det 

basiske miljø passiverer indstøbte 

armeringsjern og beskytter, så korrosion 

ikke finder sted. Armeret beton 

havde sikkert været et mindre 

attraktivt materiale, hvis man altid 

skulle bruge rustfrie armeringsmaterialer. 

For fliser, belægningssten og 

andre betonvarer uden armering 

er ovenstående passivering uden 

betydning. Her er det derimod af 

betydning, at calciumhydroxiden, er 

kimen til kalkudblomstringer. 

Kalkudblomstringer er ikke 

et kært barn, men det går under 

mange navne. For det samme fænomen 

kan man bl.a. støde på: 

Kalkudblomstringer, kalkudtræk, 

kalkslør og salpeterudtræk. Den 

mest anvendte benævnelse er 

måske kalkudfældning. Det er dog 

ikke kalk, der udfældes fra betonen 

men calciumhydroxid, som har 

helt andre egenskaber end kalk. 

Når calciumhydroxid kommer ud 

til overfladen kan den omdannes 

(calciumkrystallerne ”blomstrer”) 

til kridhvid kalk, og derfor anvendes 

betegnelsen kalkudblomstring 

i denne artikel. Calciumhydroxid 

er i øvrigt det samme som læsket 

kalk – altså brændt kalk tilsat 

vand, som anvendes til at fremstille 

kalkmørtel. Salpeter er en gammel 

betegnelse, som stammer fra udblomstringer 

på murværk. Det er 

en nitratforbindelse, der ikke har 

noget med kalkudblomstringer på 

betonvarer at gøre. 

Man kan måske allerede nu fornemme, 

at man ikke kommer udenom 

kemi, når man beskæftiger sig 

med beton og kalkudblomstringer. I 

det følgende findes en oversigt med 

relevante kemiske forbindelser og 

deres egenskaber. 

Den lille kemiker 

Ca(OH) 2 Calciumhydroxid. Letopløselig. 

Gør betonen basisk. 

Omdannes til kalk ved reaktion 

med CO 2 

CO 2 

CaCO 3 

H 2 O 

Mekanisme 

Kuldioxid. Atmosfærisk luft 

indeholder 0,03 % CO 2 

Calciumkarbonat. Tungtopløselig. 

Kalk, kridt, marmor 

og udblomstringer på 

beton består primært af 

CaCO 3 

Vand. Transportmedium 

for Ca(OH) 2 i betonens 

porer. 

Calciumhydroxid er opløselig i vand, 

og hvis en forholdsvis ny betonoverflade 

er våd gennem længere tid, 

kan calciumhydroxiden nær overfladen 

opløses og transporteres ud i 

vandfilmen på overfladen. Her kan 

den reagere med luftens kuldioxid 

og danne det tungtopløselige calciumkarbonat 

– kalkudblomstringer. 

Disse er udelukkende et kosmetisk 

problem – betonkvaliteten forringes 

ikke. 

Reaktionen forløber via opløsning 

af calciumhydroxid og kuldioxid 

i vand, men nettoreaktionen er 

følgende: 

Ca(OH) 2 + CO 2 → CaCO 3 + H 2 O 

36

To ting er overordnet afgørende for 

om der kommer kalkudblomstringer 

eller ej: 

1. Transportvej – Der skal være en 

transportvej for calciumhydroxid 

fra betonens indre til overfladen, 

ellers sker der ikke noget. Her 

spiller porestruktur og blokering 

af de yderste porer en afgørende 

rolle. 

2. Ydre omstændigheder – Hvis ikke 

der er opfugtning og/eller udtørring, 

er der ikke nogen drivende 

kraft, og så bliver calciumhydroxiden 

inde i betonen. 

I en portlandcement vil der i forhold 

til cementmængden typisk 

dannes 20-25 vægt-% calciumhydroxid, 

hvilket med f.eks. 300 kg 

cement pr. m³ vil medføre 60-75 

kg calciumhydroxid pr. m³ beton. 

Til sammenligning vil en aflejring 

på overfladen svarende til godt 1 g 

calciumhydroxid pr m² medføre et 

synligt kalkslør. Det svarer til den 

mængde, som findes i et 2/100 mm 

tykt betonlag. Selvom det ikke er al 

calciumhydroxiden i de yderste lag, 

der opløses og aflejres på overfladen 

på én gang, illustrerer det dog, 

at mængderne af calciumhydroxid 

er enorme i relation til problemet 

kalkudblomstringer. 

Hærdebetingelserne i de første 

døgn har stor betydning for risikoen 

for kalkudblomstringer. De ideelle 

hærdeforhold for at undgå problemet 

er følgende: 

• Høj temperatur 

• Høj luftfugtighed 

• Højt indhold af CO 2 i luften 

Temperatur og fugtighed giver 

gode hærdeforhold, og calciumhydroxiden 

forbliver inde i betonen, 

hvor den gradvis reagerer med luftens 

kuldioxid (karbonatiserer) og 

danner tungtopløseligt calciumkarbonat. 

Når overfladen efterfølgende 

udsættes for vand, vil det karbonatiserede 

lag besværliggøre transport 

af calciumhydroxid til overfladen, og 

gøre den meget mere robust overfor 

kalkudblomstringer. Et karbonatiseringslag 

på blot 1/10 mm regnes at 

give en væsentlig beskyttelse. 

Kalkudblomstringer er det samme 

som karbonatisering – det sker 

blot udenpå betonen i stedet for 

indeni 

Indholdet af kuldioxid i et hærdekammer 

vil ofte ligge langt under de 

ca. 0,03%, som er i almindelig luft. 

Det skyldes, at betonen bruger kuldioxiden. 

Når indholdet af kuldioxid 

i luften falder, vil karbonatiseringshastigheden 

også falde. Derfor kan 

man ikke forvente nogen væsentlig 

karbonatisering i et normalt hærdekammer, 

hvor luftskiftet er ret 

begrænset. 

Selvom betonen ikke karbonatiserer 

vil gode hærdeforhold medføre 

en tættere beton, hvilket i sig 

selv giver en vis beskyttelse mod 


Figur 1 

Betonvareproduktion 

Kalkudblomstringer omtales hyppigere 

som et problem for betonvarer 

end for eksempelvis fabriksbeton og 

betonelementer. En del af forklaringen 

hertil kan måske være, at der i 

stigende grad anvendes farvepigmenter, 

og at der generelt er stor 

interesse for belægningers udseende. 

Pigmenterne i sig selv menes 

ikke at påvirke kalkudblomstringer, 

men på eksempelvis en sort belægningssten 

er en hvid kalkudblomstring 

mere skæmmende end på en 

almindelig grå. Der er dog forhold 

ved produktion og lagring, som spiller 

ind. 

Sammenlignet med andre typer 

beton har betonvarer en speciel 

porestruktur. Det skyldes, at betonen 

produceres meget tør og komprimeres 

under høj energitilførsel, 

hvorved der indføres en mængde 

irregulære porer. Så selvom v/cforholdet 

er meget lavt, er der ofte 

en betydelig porøsitet i betonvarer 

til transport af calciumhydroxid. 

De senere år har mange betonvareproducenter 

skiftet til større og 

kraftigere blokstensmaskiner. Dette 

har sandsynligvis gjort det muligt/ 

nødvendigt, at producere betonen 

endnu tørrere. 

Produktion af betonvarer og 

sammenhæng med dannelse af 

kalkudblomstringer er skematisk illustreret 

på figur 1. 

Skematisk illustration af betonvareproduktion og kalkudblomstringer 

Temperaturen skal helst over 15- 

20°C (gerne 30-40°C), luftfugtigheden 

er optimal ved 80-95% RF uden 

kondens og indholdet af kuldioxid i 

luften må gerne være mange gange 

højere end i normal atmosfærisk 

luft. Sådanne forhold er mulige – 

men naturligvis økonomisk meget 

tunge – at etablere. De nævnes for 

at få beskrevet hvilken retning, det 

er fordelagtigt at gå mod. 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

37

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 

Figur 2 

Lager fra 

betonvareproduktion 

Betonen blandes og fyldes i blokstensmaskinens 

fyldkasser, hvor 

den komprimeres under tryk. Efter 

blokstensmaskinen køres fliser og 

belægningssten typisk i hærdekammer 

et døgns tid, og derefter bliver 

de palleteret og kørt på lager, hvor 

de stakkes til en højde på 5-6 paller 

– se figur 2. Nogle producenter 

beklæder pallerne med en plastfilm, 

men ofte er pallerne udækkede. 

Sædvanligvis ses der ikke kalkudblomstringer 

på det øverste lag 

af sten på en palle. Det skyldes, 

at det øverste lag ikke udsættes 

for så lang tids opfugtning som de 

øvrige. Den fugt, der sætter gang i 

transportmekanismen, som fører til 

kalkudblomstringer, stammer overvejende 

fra regn og andet nedbør 

samt dug, men afdampning af betonens 

egen vand og kondens kan 

også have indflydelse. Derfor forekommer 

kalkudblomstringer også, 

selvom pallerne er overdækkede 

med plastfilm. 

Når det regner, trænger vandet 

på ubeskyttede paller ned gennem 

lagene af sten. Efterfølgende udtørring 

i tørvejr vil hurtigt tørre det 

øverste lag af sten, mens lagene 

længere nede kun tørrer langsomt 

– her er der meget lidt ventilation, 

og stenene vil derfor være opfugtet 

gennem længere tid, hvilket er 

ugunstigt i forhold til kalkudblomstringer. 

Når stenene nede i lagene 

så tørrer, sker det først i randzonerne, 

der ligger tæt på mellemrummet 

mellem stenene, da ventilationen er 

størst i disse områder. Derfor vil stenene 

ofte få et udseende som vist 

på figur 3. 

Cementtyper 

Det kunne være nærliggende at 

tro, at kalkfillercementer som f.eks. 

BASIS cement ville have større tendens 

til at give kalkudblomstringer 

end cementer uden kalkfiller. Sådan 

forholder det sig imidlertid ikke! De 

kalkforbindelser, der transporteres 

ud af betonen, når vi ser kalkudblomstringer 

på overfladen, bevæger 

sig i opløst form. Kalkfilleren 

i BASIS cement består primært af 

calciumkarbonat, som er tungtopløseligt 

og bundet i betonen – kalkfilleren 

er med andre ord immobil og 

indkapslet i cementens reaktionsprodukter. 

Det, der har betydning, 

og som er i stand til at bevæge sig 

fra betonens indre til overfladen, er 

calciumhydroxid. 

Forskellige cementer kan danne 

lidt forskellige mængder af calciumhydroxid, 

men det er helt uden 

betydning i forbindelse med kalkudblomstringer 

– calciumhydroxid 

vil som tidligere nævnt dannes i 

mængder, der langt overstiger det 

der skal til for at danne en synlig 

hvidfarvning uanset cementtype. 

Ud over mængden af calciumhydroxid 

har den porestruktur, som 

cementen danner, betydning. Her vil 

der igen ikke være noget at bekymre 

sig om ved at anvende kalkfillercement 

sammenlignet med en ren 

klinkercement. En tæt porestruktur 

i cementpastaen, som er påkrævet 

for at minimere kalkudblomstringer, 

hænger sammen med holdbarhed 

af beton i aggressive miljøer. Her 

har BASIS cement gennem mange 

år vist sit værd, og på grundlag af en 

lang række undersøgelser, må BA- 

SIS cement også anvendes i næsten 

alle miljø- og eksponeringsklasser 

– eneste undtagelse er sulfatholdige 

miljøer, og det er af helt andre 

årsager. 

Minimering af 

kalkudblomstringer 

Kalkudblomstringer kan forekomme 

i forskellige grader. Hovedparten af 

det hvide uønskede slør forsvinder 

typisk i løbet af et par år som følge 

af slid og regn. Desuden findes der 

metoder til at fjerne lette kalkudblomstringer 

såsom kostning med 

skarpkantet sand og let syrebehandling. 

Der er dog nogle tilfælde, 

hvor kalkudblomstringerne er så 

tykke og ”sammengroede” med 

betonen, at de ikke forsvinder inden 

for en overskuelig tidshorisont 

og i øvrigt er vanskelige at fjerne. 

Under alle omstændigheder er det 

ønskværdigt at minimere risikoen 

for at kalkudblomstringer i det hele 

taget forekommer. Det skal igen understreges, 

at man kan ”minimere” 

men ikke med 100 % garanti ”eliminere” 


38

Figur 3 

Belægningssten med 

kalkudblomstringer i midten 

I det følgende nævnes nogle foranstaltninger, 

som vil kunne nedbringe 

risikoen for kalkudblomstringer: 

• Tilstræb ideelle hærdeforhold 

(høj temperatur, høj luftfugtighed 

og højt CO 2 niveau) 

• Tilstræb høj densitet af betonvarerne 

• Optimer kornkurve på tilslag 

• Brug af vandskyende tilsætningsstoffer 

indblandet i betonen 

• Påfør vandskyende coating efter 

hærdekammer 

• Ekstra tid i hærdekammer 

• Indfør ventilerende mellemrum 

mellem lagene ved palletering 

Først og fremmest er det vigtig, at 

betonen er tæt. Dette opnås ved 

en god og homogen komprimering, 

ved at anvende tilslag med en hensigtsmæssig 

sammensat kornkurve 

samt ved at køre med en tilpas høj 

fugtighed. En god komprimering vil 

komme til udtryk ved en høj densitet 

af betonvarerne. Det er svært 

at angive, hvad densiteten præcis 

skal ligge på, da det også afhænger 

af, hvilke materialer der er til rådighed. 

Det er dog Aalborg Portlands 

erfaring, at der er forhøjet risiko for 

kalkudblomstringer, hvis densiteten 

af fliser er under 2280 kg/m³ og 

densiteten af belægningssten under 

2300 kg/m³. 

Dernæst er det en mulighed, 

at forhindre/reducere vandets bevægelser 

i betonen – og dermed 

transport af calciumhydroxid fra 

betonens indre til overfladen. Dette 

kan opnås ved brug af vandskyende 

tilsætningsstoffer – enten til iblanding 

i betonen eller som coating. 

Tilsætning af vandskyende midler 

i betonen kan erfaringsmæssigt 

mindske risikoen for kalkudblomstringer 

betydeligt. 

Styring af kuldioxidindholdet under 

hærdningen praktiseres ikke i 

Danmark, men bl.a. i Tyskland og 

USA benyttes systemer, hvor man 

opvarmer hærdekamrene med direkte 

gasfyrede fordampningsanlæg, 

så man udover optimale 

temperatur- og fugtforhold opnår 

et kuldioxidindhold på op til 300 

gange højere end i almindelig luft. 

Hvis dette system er økonomisk fornuftigt, 

synes det at være ideelt. 

Undersøgelser har vist, at mellemlæg 

mellem lagene af sten på 

pallerne, har en gavnlig effekt til reduktion 

af kalkudblomstringer [1]. 

Mellemlæggene skal være udformet, 

så der sker ventilation mellem lagene, 

og det sikres bl.a. ved en minimumstykkelse 

på 5 mm. 

Afrunding 

Dette er tredje artikel fra Aalborg 

Portland i bladet Beton om kalkudblomstringer 

(omend med lidt forskellige 

vinkler). Der er flere årsager 

til, at vi bliver ved med at skrive om 

kalkudblomstringer – det er ikke 

bare for at gentage os selv – men 

vi kan endnu ikke sætte flueben ved 

”problem med kalkudblomstringer 

løst”. Forklaringen hertil blev måske 

allerede belyst i en gammel Beton- 

Teknik fra 1961 [2], hvori der står 

”udblomstringsprocessen er ret 

vanskelig tilgængelig eksperimentelt 

og teoretisk”. Det er med andre 

ord temmelig kompliceret, og derfor 

er det stadig knap 50 år senere et 

relevant og aktuelt emne. 

Kilder 

[1] Mario Romero, Estetisk betong 

och kalkutfällningar, 1995 

[2] C.A Bang Petersen, Udblomstringer, 

særtryk af Beton-Teknik 

nr.2:1961 

Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk 

B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 

39

Dansk Betondag 2010 

Torsdag den 23. september og fredag den 24. september 

på Radisson BLU Hotel Papirfabrikken i Silkeborg 

Mødekalender 2010 

Torsdag den 23. september 

08.00 Registrering og morgenkaffe 

09.00 Velkomst 

v/ Formand for Dansk Betonforening, 

Jørgen Schou, Unicon A/S 

09.10 Introduktion af dagens program 

v/ Jørgen Holst, COWI A/S 

09.15 DGI huset Herning – Fra idé til færdig byggeri 

v/ Torben Kloster, KPC 

09.45 Nye arkitektoniske muligheder ved digital 

produktion af unikke betonkonstruktioner 

v/ Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Beton 

10.15 Udførelse af en kombineret bro – og 

sænketunnelforbindelse i Busan, Sydkorea 

v/ Tommy Olsen, COWI A/S 

10.45 Kaffepause og udstilling 

11.30 Nationale regler for udførelse af 

betonkonstruktioner 

v/ Per Fogh Jensen, MT Højgaard A/S 

11.50 federation international du beton (fib) 

– et internationalt netværk på betonområdet 

v/ Mikael Wimpffen Bræstrup, Rambøll A/S 

12.10 Urban Mediaspace Aarhus – Multimediehuset 

i Århus 

v/ Finn Jeppesen, Schmidt Hammer Lassen Architects og 

Alex Laursen, Alectia 

12.40 Frokost og udstilling 

14.00 Underjordiske bygværker for fuldautomatiske 

P-anlæg i København 

v/ Jesper Boilesen, Pihl A/S 

14.30 Strålingsbeskyttende beton – en tung udfordring 

v/ Jan Frandsen, Unicon A/S 

15.00 Simulation of Reinforcement Corrosion and its 

Consequences 

v/ Alexander Michel, DTU-BYG 

15.20 Kaffepause og udstilling 

16.00 HEART – et internationalt museum i Herning 

v/ Hanne Pedersen, Kjaer & Richter A/S 

16.25 Dalbro over Funder Ådal 

v/ Christian Krarup Smith, Züblin A/S 

16.55 Introduktion til fredagens ekskursion 

v/ Jørgen Holst, COWI A/S 

17.00 Afslutning 

19.00 Velkomstdrink 

19.30 Festmiddag med underholdning 

Ekskursion fredag den 24. september 

En guidet tur til motorvejsbyggeriet ved Funder Ådal efterfulgt at 

et besøg til HEART – Herning Kunstmuseum. 

Frokosten indtages på sejlturen på Silkeborgsøerne fra 

Museum Jorn til slusen ved Radisson BLU Hotel Papirfabrikken. 

Foreløbig tidsplan: 

09.00 Afgang med bus fra Radisson BLU Hotel 

Papirfabrikken, Silkeborg 

09.15 Besøg til anlægsbyggeriet ved Funder Ådal 

10.45 Afgang med bus fra Funder Ådal 

11.30 Besøg på HEART – Herning Kunstmuseum 

12.30 Afgang med bus fra Herning 

13.00 Frokost og sejlads på Silkeborgsøerne 

15.00 Forventet ankomst til Radisson BLU Hotel 

Papirfabrikken, Silkeborg 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet 

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der 

kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er 

oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. 

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres 

på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / ani@ida.dk. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk 

DANSK 

BETONFORENING 

VIDEN DER STYRKER

Download blad 3-2010 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?