04 Vis mig balancen - Formuepleje

Markeder
USA er andet end huse
Den indre logik i ovenstående er, at når huspriserne
falder, eller bare ikke stiger, vil forbrugerne
have en oplevet negativ formueeffekt,
og dermed vil privatforbruget også dykke.
Da det amerikanske privatforbrug udgør i
underkanten af 70% af det samlede BNP, vil
et svagere privatforbrug medføre en markant
svagere vækst. Ovenstående lyder intuitivt rigtigt,
men lider af én stor svaghed; nemlig at
privatforbruget ikke bliver ramt så hårdt, som
markedet antyder.
Årsagen hertil skal findes i de øvrige nøgletal,
hvor der er langt mellem de negative nyheder.
Et faktum, som i øjeblikket bliver ignoreret
af markedet. En meget høj forbrugertillid og
en gennemsnitlig erhvervstillid indikerer, at vi, i
stedet for den forventede hårde nedtur, får en
blød landing. Det vil sige, at væksten afbøjer
til et niveau i underkanten af den langsigtede
trend på ca. 3%. Herudover ser vi, at den høje
beskæftigelse presser arbejdsmarkedet med
lønstigninger til følge. Vi har oplevet faldende
oliepriser siden august og stigende aktiekurser.
Alle faktorer, som vil afbøde forbrugseffekten af
de ændrede stigningstakter i huspriserne, fordi
det hæver det beløb, den enkelte amerikaner
har til forbrug efter de faste udgifter.
Vi skal op
Vi tror altså ikke på de dystre udsigter for økonomien, som er
blevet fremmanet i dette kvartal. Vi forventer ikke, at en amerikansk
vækst, der afbøjer til omkring trend, vil være i stand
til at lægge en dæmper på det spirende europæiske opsving.
Når det går op for europæerne, at økonomierne går fint på
begge sider af Atlanten, og i øvrigt også i resten af verden,
så vil rentebilledet også ændre sig. Først og fremmest vil vi
komme til at se stigninger i de lange renter, men sandsynligvis
også mindre stigninger i de korte renter. Vi har med andre ord
nået slutningen af det flade stykke, og kigger nu frem mod
en stejlere rentekurve.
Med ovenstående in mente er strategien for Formueplejeselskaberne
derfor, at vi afdækker en del vores renterisiko via
futuresmarkedet og dermed sørger for at have en lav rentefølsomhed.
Desuden positionerer vi os i forhold til den forventede
stejling i rentekurven.
1
u
2
u
3
u
% 30. juni 29. september
4,4
4,2
4,0
3,8
3,6
3,4
9%
7%
5%
3%
1%
-1%
160
140
120
100
80
60
40
20
Rentekurven i Euro-zonen
3,2
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 15 20 30
Løbetid (år)
Kilde: Bloomberg
BNP og erhvervstillid USA pr. 30/6 2006
BNP Gns. Erhvervstillid
-3%
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Kilde: Bloomberg
Forbrugertillid, løn og arbejdsløshed USA pr. 30/6 2006
Forbrugertillid Gns. Enhedslønomk. Arbejdsløshed
0
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Kilde: Bloomberg
90
80
70
60
50
40
30
20
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
-2%
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 21