Hvad er Neuropædagogik? - ADHD: Foreningen
Hvad er Neuropædagogik? - ADHD: Foreningen
Hvad er Neuropædagogik? - ADHD: Foreningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Livet med <strong>ADHD</strong> og<br />
kognitive vanskelighed<strong>er</strong><br />
Set i et neuropædagogisk og<br />
sundhedsfremmende p<strong>er</strong>spektiv<br />
Pet<strong>er</strong> Thybo<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk<br />
Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune<br />
Fysiot<strong>er</strong>apeut, Mast<strong>er</strong> i Læreprocess<strong>er</strong> m. speciale i Kultur & Læring, PD. alm. pæd.<br />
Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse
Program<br />
• <strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> sundhed<br />
• <strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> det, de sunde kan<br />
• <strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> sundhedsfremme<br />
• <strong>Hvad</strong> skal vi stræbe eft<strong>er</strong><br />
• Hvilke læreprocess<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> bag<br />
udviklingen af sammenhængskraft<br />
i livet, og hvilke faktor<strong>er</strong> kan<br />
fremme det<br />
• <strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> neuropædagogik<br />
• Hj<strong>er</strong>nens funktion i et<br />
neuropædagogisk p<strong>er</strong>spektiv.<br />
• Om funktionsnedsættels<strong>er</strong> i<br />
hj<strong>er</strong>nen og d<strong>er</strong>es mulige<br />
konsekvens<strong>er</strong> set i relation til<br />
<strong>ADHD</strong>.<br />
• Eksempl<strong>er</strong> på neuropædagogiske<br />
principp<strong>er</strong> og metod<strong>er</strong>.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Til læs<strong>er</strong>en<br />
På grund af ophavsmæssige<br />
rettighed<strong>er</strong> <strong>er</strong> det desværre ikke<br />
muligt at vise alle slides i dette<br />
mat<strong>er</strong>iale i d<strong>er</strong>es fulde udførelse,<br />
idet visse foto/billed<strong>er</strong> ikke må<br />
distribu<strong>er</strong>es elektronisk.<br />
D<strong>er</strong>for vil d<strong>er</strong> på visse slides<br />
være nogle mark<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, hvor<br />
disse billed<strong>er</strong> har været.<br />
Jeg håb<strong>er</strong> dog, at meningsindholdet<br />
i mat<strong>er</strong>ialet vil være<br />
intakt for de deltag<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> har<br />
ov<strong>er</strong>været foredraget til <strong>ADHD</strong>foreningens<br />
årskonf<strong>er</strong>ence 2010.<br />
Med venlige hilsen<br />
Pet<strong>er</strong> Thybo
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> sundhed<br />
Om sundhed i et salutogenetisk p<strong>er</strong>spektiv<br />
Aron Antonovsky<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Et julekort…<br />
…Og så håb<strong>er</strong> jeg, at I alle <strong>er</strong><br />
sunde og raske.<br />
Jeg vil ønske j<strong>er</strong> en rigtig<br />
glædelig jul samt et<br />
lykkebringende nytår.<br />
Kærlige hilsen<strong>er</strong> & Knus<br />
Mormor<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Fredens K, Johnsen T, Thybo P.<br />
Sundhedsfremme i Hv<strong>er</strong>dagen. Få mennesk<strong>er</strong> du mød<strong>er</strong> til at vokse.<br />
Munksgaards Danmark (in print, 2010)
Aaron Antonovsky<br />
(1923 - 1994)<br />
• Professor i medicinsk sociologi ved det<br />
sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben<br />
Gurion Univ<strong>er</strong>sity of Negev i Israel.<br />
PATOGENESE<br />
Årsag til og udvikling af sygdom<br />
SALUTOGENESE<br />
Årsag til og udvikling af sundhed<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Mekanism<strong>er</strong> bag sundhed<br />
Delagtighed<br />
giv<strong>er</strong><br />
Meningsfuldhed<br />
”At finde meningen, håbet<br />
og motivationen ”<br />
Følelse af<br />
sammenhæng<br />
(sense of coh<strong>er</strong>ence)<br />
Forudsigelighed<br />
giv<strong>er</strong><br />
Begribelighed<br />
”At forstå det”<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Belastningsbalance<br />
giv<strong>er</strong><br />
Håndt<strong>er</strong>barhed<br />
”At klare det”<br />
Thybo P. Helbred <strong>er</strong>, hvordan man har det – Sundhed <strong>er</strong>, hvordan man ta’r det.<br />
Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.
Helbred og sundhed tilhør<strong>er</strong><br />
to forskellige dimension<strong>er</strong><br />
USUND<br />
Svag følelse af<br />
sammenhæng<br />
svag følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
Sundhedsfremme<br />
”Talentspejd<strong>er</strong>e”<br />
SUND<br />
Stærk følelse af<br />
sammenhæng<br />
stærk følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
Trivsel og<br />
Livskvalitet<br />
SYG<br />
Dårligt helbred<br />
Forebyggelse<br />
”Fejlfind<strong>er</strong>e”<br />
RASK<br />
Godt helbred<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P. Helbred <strong>er</strong>, hvordan man har det – Sundhed <strong>er</strong>, hvordan man ta’r det. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.<br />
(vid<strong>er</strong>eudviklet fra Jensen & Johnsen, 2002)
En ov<strong>er</strong>vejelse…<br />
• <strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> sundest<br />
for rygsøjlen:<br />
D-vitamin<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
selvagtelse<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Helbred <strong>er</strong>, hvordan man har det –<br />
Sundhed <strong>er</strong>, hvordan man ta’r det.<br />
Piet Hein<br />
(1905 – 1996)<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
<strong>ADHD</strong> i et dobbelt KRAM<br />
Kompetenc<strong>er</strong> Ressourc<strong>er</strong> Accept Meningsfuldhed<br />
USUND<br />
Svag følelse af<br />
sammenhæng<br />
<strong>ADHD</strong> i et livsp<strong>er</strong>spektiv<br />
(mestring, netværk, inklusion,<br />
mulighed<strong>er</strong>, læring, håb…)<br />
SUND<br />
Stærk følelse af<br />
sammenhæng<br />
svag følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
Sundhedsfremme<br />
stærk følelse af<br />
begribelighed,<br />
håndtérbarhed og<br />
meningsfuldhed<br />
SYG<br />
Dårligt helbred<br />
<strong>ADHD</strong> i et<br />
biologisk p<strong>er</strong>spektiv<br />
(diagnose, fejl/mangeltilstand, behandling….)<br />
Forebyggelse<br />
RASK<br />
Godt helbred<br />
Kost Rygning Alkohol Motion<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Jensen T, Johnsen T (2002); Thybo P (2009)
Salutogenese<br />
USUND<br />
Svag følelse af<br />
sammenhæng<br />
svag følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
SYG<br />
Dårligt helbred<br />
Eksempl<strong>er</strong> på ”jeg-støttende trends” i tiden:<br />
Mestring<br />
Empow<strong>er</strong>ment<br />
An<strong>er</strong>kendende pædagogik<br />
Inklusion<br />
Rummelighed<br />
Neuropædagogik<br />
KRAP<br />
PALS<br />
Recov<strong>er</strong>y<br />
Positiv psykologi<br />
”Du Bestemm<strong>er</strong>”<br />
”De Gode År”<br />
”Lær at leve med kronisk sygdom”<br />
”Lærings- og Mestringskursus”<br />
SUND<br />
Stærk følelse af<br />
sammenhæng<br />
stærk følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
RASK<br />
Godt helbred<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P, Katballe I-L (2010. Et kommunalt fundament for sundhedsfremmeindsatsen.<br />
i: Fredens K, Johnsen TK, Thybo P (red.). Sundhedsfremme i hv<strong>er</strong>dagen. Få mennesk<strong>er</strong> du mød<strong>er</strong> til at vokse.<br />
Munksgaard Danmark (in print)
Sundhedsfremme, Forebyggelse og<br />
Jeg-støttende metod<strong>er</strong><br />
Forskellige faggrupp<strong>er</strong>s jeg-støttende<br />
metod<strong>er</strong>, teori<strong>er</strong>, begreb<strong>er</strong> og tilbud set i et<br />
sundhedsfremmende p<strong>er</strong>spektiv<br />
USUND<br />
Svag følelse af<br />
sammenhæng<br />
svag følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
SUNDHEDSFREMME<br />
SUND<br />
Stærk følelse af<br />
sammenhæng<br />
stærk følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
SYG<br />
Dårligt helbred<br />
FOREBYGGELSE<br />
RASK<br />
Godt helbred<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P, Katballe I-L (2010. Et kommunalt fundament for sundhedsfremmeindsatsen.<br />
i: Fredens K, Johnsen TK, Thybo P (red.). Sundhedsfremme i hv<strong>er</strong>dagen. Få mennesk<strong>er</strong> du mød<strong>er</strong> til at vokse.<br />
Munksgaard Danmark (in print)
Stress<br />
Stress <strong>er</strong> når man mød<strong>er</strong> noget i sin tilværelse<br />
man ikke har et automatisk svar på.<br />
Stress udfordr<strong>er</strong> balancen mellem krav og ressourc<strong>er</strong>.<br />
USUND<br />
Svag følelse af<br />
sammenhæng<br />
svag følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
SUND<br />
Stærk følelse af<br />
sammenhæng<br />
stærk følelse af<br />
begribelighed<br />
håndtérbarhed<br />
meningsfuldhed<br />
SYG<br />
Dårligt helbred<br />
RASK<br />
Godt helbred<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Jensen T, Johnsen T (2002); Thybo P (2004)
Følelsen af sammenhæng<br />
Antonovskys resultat<strong>er</strong> vedrørende følelsen<br />
af sammenhæng dokument<strong>er</strong>e at man…<br />
• Er bedre til at registr<strong>er</strong>e og bedømme stressor<strong>er</strong>.<br />
• Oplev<strong>er</strong> færre stressor<strong>er</strong> som truende.<br />
• Har tillid til at v<strong>er</strong>den <strong>er</strong> begribelig.<br />
• Har tillid til egen handlekraft.<br />
• Er bedre til at samarbejde med andre mennesk<strong>er</strong> som man har tillid til.<br />
• Er bedre til at håndt<strong>er</strong>e følelsesmæssige problem<strong>er</strong> fremkaldt af stressor<strong>er</strong>.<br />
• Er bedre i stand til at opfatte problem<strong>er</strong> som udfordring<strong>er</strong>.<br />
• Føl<strong>er</strong> sig m<strong>er</strong>e motiv<strong>er</strong>et og engag<strong>er</strong>et til at finde løsning<strong>er</strong> på problem<strong>er</strong>.<br />
• Vælg<strong>er</strong> den mestringsstrategi, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> bedst egnet til de påvirkende stressor<strong>er</strong>.<br />
• Er bedre til at reag<strong>er</strong>e på feedback.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Antonovsky, A (2000). Helbredets myst<strong>er</strong>ium. Hans Reitzels Forlag.
En bemærkning om<br />
menneskesyn<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Kategoris<strong>er</strong>ing & Menneskesyn<br />
• Patient<strong>er</strong>, klient<strong>er</strong>, bebo<strong>er</strong>e og brug<strong>er</strong>e<br />
- og <strong>ADHD</strong>’<strong>er</strong>e - <strong>er</strong> alle sammen udtryk<br />
for en grov kategoris<strong>er</strong>ing, d<strong>er</strong> sløv<strong>er</strong><br />
det kliniske blik og sansen for det<br />
individuelle.<br />
• Er d<strong>er</strong> forskel på hj<strong>er</strong>neskadede<br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>, og p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med<br />
hj<strong>er</strong>neskade<br />
• Ifølge filosoffen Ian Hacking <strong>er</strong> kategoris<strong>er</strong>ing<br />
af mennesk<strong>er</strong> med til at skabe<br />
ell<strong>er</strong> indskrænke mulighed<strong>er</strong> for liv og<br />
identitet<br />
(Hacking, 1986).<br />
Thybo P.<br />
Neuropædagogik i t<strong>er</strong>apeutisk og specialpædagogisk praksis<br />
- En introduktion.<br />
AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn. 2005.<br />
Hacking I. Making Up Peoble. I:<br />
Hell<strong>er</strong> TC et al (eds.): Reconstructing Individualism.<br />
Standford Univ<strong>er</strong>sity Press. 1986.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
”D<strong>er</strong> skal mennesk<strong>er</strong> til at danne mennesk<strong>er</strong>”<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Søren Kirkegaard (1813 – 1855)
Den Spejlende Hj<strong>er</strong>ne<br />
Sociale Synaps<strong>er</strong><br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Et mellemspil om<br />
sundhed og læring<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Det sunde menneske <strong>er</strong> et lærende menneske<br />
• Læringens formål <strong>er</strong> at skabe mening!<br />
• ”Læring ligg<strong>er</strong> på et eksistentielt plan og handl<strong>er</strong><br />
dybest set om at forsøge at finde betydningen af<br />
ell<strong>er</strong> forsøge at forstå sine livs<strong>er</strong>faring<strong>er</strong> for d<strong>er</strong>igennem<br />
at kunne etabl<strong>er</strong>e meningsfuldhed i tilværelsen”.<br />
Jarvis P. Den menneskelige lærings natur. 1992:145.<br />
I: Ill<strong>er</strong>is K. Tekst<strong>er</strong> om læring. Roskilde Univ<strong>er</strong>sitetsforlag, 2000.<br />
• ”Således <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en parallel mellem læringens ind<strong>er</strong>ste<br />
væsen og salutogenese, for de søg<strong>er</strong> det samme, som <strong>er</strong><br />
central for ethv<strong>er</strong>t menneske: Forståelse og d<strong>er</strong>med<br />
individets evne til at opleve v<strong>er</strong>den og dets engagement<br />
d<strong>er</strong>i som sammenhængende og meningsfuld. Vi kald<strong>er</strong> det<br />
livslæring ell<strong>er</strong> eksistentiel læring, d<strong>er</strong> bygg<strong>er</strong> på adaptiv<br />
adfærd”.<br />
Fredens K, Johnsen T, Thybo P (2010).<br />
Sundhedsfremme i Hv<strong>er</strong>dagen. Få mennesk<strong>er</strong> du mød<strong>er</strong> til at vokse.<br />
Munksgaards Forlag (in print)<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
Hj<strong>er</strong>nens funktion i et neuropædagogisk p<strong>er</strong>spektiv.<br />
Om funktionsnedsættels<strong>er</strong> i hj<strong>er</strong>nen og d<strong>er</strong>es mulige<br />
konsekvens<strong>er</strong> set i relation til <strong>ADHD</strong>.<br />
Eksempl<strong>er</strong> på neuropædagogiske principp<strong>er</strong> og metod<strong>er</strong>.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Neuro<br />
pædagogik<br />
Neurologi<br />
Biologi<br />
Neuroanatomi<br />
Neurofysiologi<br />
Hvor sk<strong>er</strong> hvad og hvordan<br />
og hvorfor i hj<strong>er</strong>nen<br />
…<br />
Und<strong>er</strong>visning<br />
Uddannelse<br />
Opdragelse<br />
Læring<br />
Dannelse<br />
…<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
En pædagogisk praksis<br />
på hj<strong>er</strong>nens præmiss<strong>er</strong>
Adfærd<br />
• Neuropsykologi<br />
• <strong>er</strong> den tværfaglige gren af psykologien d<strong>er</strong> beskæftig<strong>er</strong> sig<br />
med sammenhænge mellem neurologi og psykologi.<br />
Bruges til psykologiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>, diagnostic<strong>er</strong>ing og<br />
behandling af p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med hj<strong>er</strong>neskad<strong>er</strong>.<br />
• Kognitiv psykologi (fra 1950’<strong>er</strong>ne)<br />
• omhandl<strong>er</strong> de psykologiske process<strong>er</strong>s mest komplekse<br />
form<strong>er</strong>, dvs. hvordan bevidst viden opstår og organis<strong>er</strong>es,<br />
samt indre mentale intellektuelle process<strong>er</strong>, fx sansning,<br />
forarbejdning af sansning, opfattelse af sanseindtryk,<br />
tænkning, problemløsning, fantas<strong>er</strong>en, visualis<strong>er</strong>ing,<br />
hukommelse, planlægning og eksekutive funktion<strong>er</strong>.<br />
Alexand<strong>er</strong> Romanovich Luria<br />
(1902 - 1977)<br />
russisk neuropsykolog<br />
• Har, som behaviorisme, fokus på process<strong>er</strong>ne mellem<br />
stimulus og reaktion<strong>er</strong>, men med den store forskel at man<br />
h<strong>er</strong> s<strong>er</strong> mennesket som et aktiv, opsøgende, handlende<br />
individ med intentionel adfærd, dvs. at d<strong>er</strong> ikke blot ligg<strong>er</strong><br />
noget bag ved vores reaktion<strong>er</strong> (stimuli), men også noget<br />
foran, nemlig en bevidst intention om at gøre dette ell<strong>er</strong><br />
hint.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
• Hvorfor udvikle en speciel<br />
pædagogik for mennesk<strong>er</strong>, hvis<br />
funktionsnedsættelse relat<strong>er</strong><strong>er</strong> sig<br />
til hj<strong>er</strong>nen<br />
• Fordi den ”almindelige pædagogiks<br />
håndtag” ikke altid virk<strong>er</strong> hensigtsmæssig<br />
i forhold til p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med<br />
funktionsnedsættelse i hj<strong>er</strong>nen.<br />
• Konsekvenspædagogik ><<br />
Afledningspædagogik<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P.<br />
Et fælles grundlag for neuropædagogik.<br />
Kognition & Pædagogik, nr. 37. 2000.
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
Tilbyd<strong>er</strong> en anden position og mulighed for et fokusskifte…<br />
Lidelsen før<br />
mennesket<br />
Begrænsning<strong>er</strong><br />
Behandling<br />
Mennesket før<br />
lidelsen<br />
Mulighed<strong>er</strong><br />
Læring<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Fokus på<br />
ressourc<strong>er</strong><br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
Den bærende idé...<br />
”D<strong>er</strong> <strong>er</strong> altid et ell<strong>er</strong> andet<br />
man <strong>er</strong> god til, man skal bare<br />
finde ud af hvad det <strong>er</strong>”<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P (2010). Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print).
Hj<strong>er</strong>nen<br />
Opbygning og funktion i et<br />
neuropædagogisk p<strong>er</strong>spektiv<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Hj<strong>er</strong>nen – 1½ kg fedt med svagstrøm!<br />
Hj<strong>er</strong>nen har to hovedfunktion<strong>er</strong><br />
• Som ”Den Store Regulator” (homeostasis)<br />
• Som forbindelsesleddet mellem ”Det d<strong>er</strong>ude” og ”Det d<strong>er</strong>inde”<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Christensen PH, Thybo P.<br />
Det Levende Menneske. Munksgaard, 2007.
1 cm 3 hj<strong>er</strong>nevæv fra cortex<br />
indehold<strong>er</strong> 1000 km.<br />
dendritt<strong>er</strong> og axon<strong>er</strong>.<br />
Hele hj<strong>er</strong>nen indehold<strong>er</strong> ca.<br />
12.000.000 km. dendritt<strong>er</strong> og<br />
axon<strong>er</strong>.<br />
Lagt i forlængelse af hinanden<br />
svar<strong>er</strong> til en tur frem og tilbage<br />
til månen 15 gange!<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
x15<br />
Christensen<br />
PH, Thybo P.<br />
Det Levende Menneske. Munksgaard, 2007.
Hj<strong>er</strong>nen på bordet<br />
Processen fra indkomne sansestimuli<br />
til motorisk handling (adfærd)<br />
Output Input<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Hj<strong>er</strong>nen<br />
De tre gyldne snit<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P (2009). Sanse – Motorik. Om hj<strong>er</strong>nens arbejde fra sansning til motorisk handling.<br />
i: Bennedsen, MH (red.). "Sundhedsplej<strong>er</strong>sken som tovhold<strong>er</strong> for famili<strong>er</strong> med præmature børn", Skive Kommune.
Hj<strong>er</strong>nens opbygning og funktion – Fra sansning til handling (adfærd)<br />
BLOK 3<br />
Frontallapp<strong>er</strong>ne<br />
BLOK 2<br />
Produktion af<br />
Virkelighed<br />
(sanseintegration)<br />
THALAMUS<br />
Lugteimpuls<strong>er</strong><br />
Synsimpuls<strong>er</strong><br />
Høreimpuls<strong>er</strong><br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Smagsimpuls<strong>er</strong><br />
Føleimpuls<strong>er</strong><br />
BLOK 1<br />
Motoriske impuls<strong>er</strong>
Hj<strong>er</strong>nen – eksempl<strong>er</strong> på dysfunktion<strong>er</strong><br />
BLOK 3<br />
Frontallapp<strong>er</strong>ne<br />
BLOK 2<br />
Produktion af<br />
Virkelighed<br />
(sanseintegration)<br />
THALAMUS<br />
BLOK 1<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
<strong>ADHD</strong> og Hj<strong>er</strong>nen<br />
BLOK 3<br />
Frontallapp<strong>er</strong>ne<br />
BLOK 2<br />
Nedsat aktivitet<br />
Forstyrrels<strong>er</strong> i opmærksomhed<br />
og impulshæmning.<br />
Nedsat koncentration og<br />
evne til at skabe ov<strong>er</strong>blik,<br />
planlægge og huske.<br />
”Cyklen uden brems<strong>er</strong>”.<br />
THALAMUS<br />
<strong>ADHD</strong><br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Nedsat aktivitet<br />
Lukk<strong>er</strong> for mange impuls<strong>er</strong><br />
ind og manglende sort<strong>er</strong>ing<br />
af ”signal” og ”støj”.<br />
BLOK 1
Blandingsdiagnos<strong>er</strong><br />
• <strong>ADHD</strong><br />
• Indlæringsvanskelighed<strong>er</strong> (NLD)<br />
• Autismespektrumforstyrrels<strong>er</strong><br />
• Angstforstyrrels<strong>er</strong> og OCD<br />
• Sanseintegrationsproblem<strong>er</strong><br />
• Tics og Tourettes syndrom<br />
• Depression<br />
• Bipolar lidelse<br />
(manio-depressiv)<br />
• Oppositionel<br />
adfærdsforstyrrelse (ODD)<br />
• Auditive<br />
bearbejdningsvanskelighed<strong>er</strong><br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Forskellige problem<strong>er</strong><br />
kan forstærke hinanden<br />
Forskellige problem<strong>er</strong><br />
kan imit<strong>er</strong>e hinanden<br />
Kutsch<strong>er</strong>, ML.<br />
Børn med blandingsdiagnos<strong>er</strong>. Dansk<br />
Psykologisk Forlag, 2008
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
• Målgruppen for den neuropædagogiske indsats <strong>er</strong><br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med funktionsnedsættelse i hj<strong>er</strong>nen.<br />
• Sygdom Medfødt Erhv<strong>er</strong>vet skade Forstyrrelse<br />
• F.eks.<br />
• Hj<strong>er</strong>netraume, fx trafikuheld<br />
• Apopleksi (blodprop; hj<strong>er</strong>neblødning)<br />
• <strong>ADHD</strong><br />
• NLD (Non-Learning-Disord<strong>er</strong>)<br />
• Autismespektrumforstyrrels<strong>er</strong><br />
• Sanseintegrationsproblem<strong>er</strong><br />
• Udviklingsforstyrrels<strong>er</strong><br />
• Demens<br />
• …<br />
• …<br />
• Den neuropædagogiske indgangsvinkel begynd<strong>er</strong><br />
med en analyse af en p<strong>er</strong>sons stærke og svage sid<strong>er</strong><br />
i forhold til funktionsnedsættelsen i hj<strong>er</strong>nen.<br />
• Forskellige neuropsykologiske test<br />
• Obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong><br />
• Analysen dann<strong>er</strong> grundlag for planlægning af<br />
neuropædagogiske tiltag så d<strong>er</strong> effektivt<br />
kompens<strong>er</strong>es for p<strong>er</strong>sonens funktionsnedsættelse.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P (2010).<br />
Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print).
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
• Neuropædagogik forsøg<strong>er</strong> at give p<strong>er</strong>sonen de bedste<br />
mulighed<strong>er</strong> for at udnytte sine stærke sid<strong>er</strong>, imens<br />
strukturen i omgivels<strong>er</strong>ne, andre p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> (professionelle<br />
og omsorgsp<strong>er</strong>son<strong>er</strong>) og opgavevalg kompens<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
for de svage sid<strong>er</strong>.<br />
• Neuropædagogik har fokus på<br />
• Hj<strong>er</strong>nens funktion<strong>er</strong> og dysfunktion<strong>er</strong><br />
• Hj<strong>er</strong>nens plasticitet (forandringsvillighed)<br />
• Styrk<strong>er</strong> i p<strong>er</strong>son og situation (obs. på kontekst)<br />
• Svaghed<strong>er</strong> og kompensationsmulighed<strong>er</strong><br />
• Didaktik, pædagogik og læreprocess<strong>er</strong><br />
• Færdighed<strong>er</strong> (fysiske, psykiske, sociale)<br />
• Succesfuld kommunikation<br />
• Sociale relation<strong>er</strong> og inklusion<br />
• Social kompetence<br />
• An<strong>er</strong>kendelse<br />
• P<strong>er</strong>sonlige ressourc<strong>er</strong><br />
• P<strong>er</strong>sonlig udvikling<br />
• Selvstændighed<br />
• Eksistentielle vilkår<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P (2010).<br />
Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print).
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
Formålet med den neuropædagogiske indsats<br />
• Læring og forståelse<br />
• Øge empow<strong>er</strong>ment og handlekraft<br />
• Øge selvstændighed og livsduelighed<br />
• Udvikle p<strong>er</strong>sonlige ressourc<strong>er</strong><br />
• Udvikle sociale ressourc<strong>er</strong><br />
• At bedre de eksistentielle vilkår<br />
(salutogene faktor<strong>er</strong>)<br />
• Øge følelsen af sammenhæng i livet<br />
• Øge begribeligheden<br />
• Øge håndt<strong>er</strong>barheden<br />
• Øge meningsfuldheden<br />
• Øge håbet<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P (2010).<br />
Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print).
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> Neuropædagogik<br />
• Resultatet af den neuropædagogiske<br />
indsats afhæng<strong>er</strong> bl.a. af…<br />
• Karakt<strong>er</strong>en af funktionsnedsættelsen i<br />
hj<strong>er</strong>nen.<br />
• P<strong>er</strong>sonens individuelle styrk<strong>er</strong> og<br />
svaghed<strong>er</strong>.<br />
• Støtten fra familie, venn<strong>er</strong> og andre vigtige<br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> i netværket.<br />
• Kvaliteten af de professionelles tværfaglige<br />
samarbejde og teamwork.<br />
• Afsatte ressourc<strong>er</strong> og tilbud i<br />
hjemkommunen.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P (2010).<br />
Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print).
Gentle Teaching<br />
Læreprocess<strong>er</strong><br />
Åbne for valgmulighed<strong>er</strong><br />
”Frihed”<br />
Neuropædagogikkens<br />
pol<strong>er</strong><br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Struktur<br />
Lukke for valgmulighed<strong>er</strong><br />
”Professionel magt”<br />
Adfærdst<strong>er</strong>api
Et neuropædagogisk<br />
fundament<br />
Viden om hj<strong>er</strong>nen<br />
Opbygning, udvikling og funktion, hj<strong>er</strong>negeografi<br />
(hvor sk<strong>er</strong> hvad), mulighed<strong>er</strong>ne i hj<strong>er</strong>nens<br />
plasticitet og kompleksitet…<br />
Pædagogik og læringsteori<br />
Didaktisk teori, p<strong>er</strong>sonens hemisfæredominans,<br />
kognitive profil, læringsstil,<br />
kommunikationsteori, relationskompetence,<br />
an<strong>er</strong>kendelsesbegrebet, kontekst…<br />
Neuropsykologi og<br />
kognitiv psykologi<br />
Viden om og fokus på<br />
kognitive process<strong>er</strong>, fx<br />
tænkning, problemløsning,<br />
eksekutive funktion<strong>er</strong>…<br />
P<strong>er</strong>sonens liv og p<strong>er</strong>sonlighed<br />
Livshistorie, identitet, <strong>er</strong>faring<strong>er</strong>, familie,<br />
netværk, arbejde, int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>, hobbies,<br />
p<strong>er</strong>sonlighed, temp<strong>er</strong>ament, sundhed og<br />
helbred, eventuelle sygdomme…<br />
Thybo P (2010). Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print).<br />
Thybo P (2005). Neuropædagogik i t<strong>er</strong>apeutisk og specialpædagogisk<br />
praksis – En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Praksis<strong>er</strong>faring<strong>er</strong> og<br />
implement<strong>er</strong>ing<br />
Evalu<strong>er</strong>ing, dokumentation, innovation, ”den<br />
reflekt<strong>er</strong>ende praktik<strong>er</strong>”, implement<strong>er</strong>ing,<br />
individuel og organisatorisk læring,<br />
tværprofessionelt samarbejde, pårørende…<br />
Den neuropædagogiske praksis<br />
P<strong>er</strong>sonens hj<strong>er</strong>ne<br />
og symptom<strong>er</strong><br />
Funktionsnedsættelsens art,<br />
plac<strong>er</strong>ing, omfang, neuropsykologiske<br />
symptom<strong>er</strong>, test,<br />
obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong>, medicin,<br />
begrænsning<strong>er</strong>, mulighed<strong>er</strong>…<br />
Erfaring<strong>er</strong> og<br />
tilbagespil til<br />
teorien fra<br />
praksis<br />
- en form for ”pædagogisk anvendt neuropsykologi”
Neuropædagogik i et spændingsfelt<br />
”Neuropædagogik befind<strong>er</strong> sig i et spændingsfelt mellem naturvidenskab<br />
og h<strong>er</strong>meneutik, som i glidende ov<strong>er</strong>gange hv<strong>er</strong> især<br />
bidrag<strong>er</strong> med d<strong>er</strong>es p<strong>er</strong>spektiv på v<strong>er</strong>den:<br />
Forklaring og Forståelse”.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
Thybo P.<br />
Neuropædagogik i t<strong>er</strong>apeutisk og specialpædagogisk praksis - En introduktion.<br />
AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn. 2005.
Eksempl<strong>er</strong> på neuropædagogiske<br />
principp<strong>er</strong> og metod<strong>er</strong><br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
D<strong>er</strong> findes ingen neuropædagogisk<br />
recept ell<strong>er</strong> manual<br />
...Beklag<strong>er</strong><br />
• Neuropædagogikken fødes i<br />
situationen og relationen<br />
mellem to mennesk<strong>er</strong>.<br />
• En god situationsfornemmelse<br />
<strong>er</strong> afgørende for resultatet.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Neuropædagogiske tiltag ved <strong>ADHD</strong>…<br />
• En mulig ov<strong>er</strong>ordnede pædagogiske tilgang: ”KRAP” (Kognitiv Ressourcefokus<strong>er</strong>et An<strong>er</strong>kendende Pædagogik).<br />
• Brug hukommelsessystem<strong>er</strong>, visualis<strong>er</strong>ing og gentagels<strong>er</strong> (kalend<strong>er</strong>, huskesedl<strong>er</strong>, notesbog, lektiebog,<br />
Boardmak<strong>er</strong>-billed<strong>er</strong>, foto , Social Stories…)<br />
• Hvis muligt så brug de kendte strategi<strong>er</strong> i ukendte situation<strong>er</strong>.<br />
• Vær konkret; styr forløbet; organis<strong>er</strong>; skab ro<br />
• Undgå konflikt<strong>er</strong> med fx afledningspædagogik; Bevar roen! Vælg konflikt<strong>er</strong>ne med omhu.<br />
• Struktur<strong>er</strong> situation<strong>er</strong> (opgavevalg) og omgivels<strong>er</strong> (kontekst).<br />
• Ved stor opmærksomhedsforstyrrelse, fj<strong>er</strong>n hvad d<strong>er</strong> måtte distrah<strong>er</strong>e.<br />
• Hav om muligt øjenkontakt og tal direkte til p<strong>er</strong>sonen.<br />
• Skab opmærksomhed fx bank i bordet (ell<strong>er</strong> brug en anden kode).<br />
• Bryd lange vejledning<strong>er</strong>/sætning<strong>er</strong> ned i enkle dele.<br />
• Fokus<strong>er</strong> på det positive frem for det negative (fx ”Børst tænd<strong>er</strong>ne” i stedet for ”lad være med at lege med vandet”).<br />
• Vær opmærksom på om opgav<strong>er</strong>, besked<strong>er</strong> m.v. <strong>er</strong> forstået .<br />
• Giv de fysiske aktive mulighed for at bevæge sig rundt (fx i klassen; indsamle opgav<strong>er</strong>; dele ud m.v.)<br />
• Vælg plads<strong>er</strong> tæt ved nøglep<strong>er</strong>son<strong>er</strong> (lær<strong>er</strong>, pædagog m.v.).<br />
• Bevar en positiv, an<strong>er</strong>kendende indstilling: Se, Møde og Forstå…<br />
• Styrk relationskompetencen (hvordan skal jeg opføre mig), brug evt. PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil).<br />
• Vægt det tværfaglige samarbejde mellem professionelle, pårørende og p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med <strong>ADHD</strong>.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©<br />
…og så <strong>er</strong> d<strong>er</strong> jo også ov<strong>er</strong>vejels<strong>er</strong> om medicin,<br />
søvn, kost, rygning, alkohol, motion, m.m.m.
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk © Afsluttende bemærkning
<strong>ADHD</strong><br />
…men husk, at mennesk<strong>er</strong> med<br />
<strong>ADHD</strong> lev<strong>er</strong> intenst i nu’et. De kan<br />
være meget und<strong>er</strong>holdende og<br />
kend<strong>er</strong> ikke til kedsomhed.<br />
D<strong>er</strong>es ”Hvorfor ikke”-indstilling giv<strong>er</strong><br />
dem en frihed til at tage chanc<strong>er</strong>,<br />
andre ikke ville turde tage. D<strong>er</strong>es<br />
idéstrøm kan føre til kreative<br />
opfindels<strong>er</strong>.<br />
Og vigtigst af alt: D<strong>er</strong>es ekstreme<br />
lidenskab kan være kilde til<br />
inspiration og bedrift<strong>er</strong> til gavn for<br />
alle.<br />
Èn ting <strong>er</strong> helt sikk<strong>er</strong>t: De giv<strong>er</strong> os<br />
oplevels<strong>er</strong>!<br />
Kutsch<strong>er</strong> ML. Børn med<br />
blandingsdiagnos<strong>er</strong>. 2008.<br />
www.pet<strong>er</strong>thybo.dk ©
Change language