[pdf] Sundhedsfremme

Sundhedsfremme
på arbejdspladsen
beskrevet af
45-64 årige med
stillesiddende arbejde
Foto: »Country road in Denmark« ©Socrates - Dreamstime.com
Inge Lise Bruhn og
Kirsten Kofoed Jensen

Af: Inge Lise Bruhn og
Kirsten Kofoed Jensen
Afleveret: 7. januar 2013
Antal ord: 13998
Bachelorprojekt – ergoterapi
University College Sjælland,
Ergoterapeutuddannelsen, Næstved
Vejleder: Mette Andresen
Sundhedsfremme
på arbejdspladsen
beskrevet af
45-64 årige med
stillesiddende arbejde
Undertegnede bekræfter at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp.
Dato
Inge Lise Bruhn og Kirsten Kofoed Jensen
Denne opgave er udarbejdet af (en)
ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen
Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den
foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens
side og er således et udtryk for de studerendes egne
synspunkter.
Denne opgave – eller dele heraf –
må kun offentliggøres med den/de
studerendes tilladelse, jf. lov om
ophavsret af 31.5.1961.

Indholdsfortegnelse
Resume .......................................................................................................................................5
Abstract.......................................................................................................................................7
Forord .........................................................................................................................................9
Problembaggrund .....................................................................................................................10
Befolkning og samfundsudvikling......................................................................................... 10
Ergoterapeutiske og sundhedspædagogiske teorier............................................................... 11
Arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme ................................................................. 12
Formål.................................................................................................................................... 14
Målgruppe.............................................................................................................................. 14
Problemformulering .................................................................................................................15
Begrebsafklaring.................................................................................................................... 15
Litteratursøgning ......................................................................................................................17
Litteraturgennemgang...............................................................................................................19
Omgivelserne og deres betydning ......................................................................................... 19
Motivation og ønske om adfærdsændring ............................................................................. 20
Sundhedsfremmende ressourcer og kompetencer ................................................................. 20
Strategier vedrørende folkesundhed ...................................................................................... 21
Sundhedsfremme på arbejdspladsen...................................................................................... 22
Ergoterapeutisk perspektiv på ”sund” arbejdsplads .............................................................. 24
Metode......................................................................................................................................25
Design.................................................................................................................................... 25
Udvælgelse af setting/arbejdsplads og informanter............................................................... 25
Udvælgelse og karakteristik af informanter .......................................................................... 26
Tilrettelæggelse...................................................................................................................... 27
Dataindsamlingsmetoder ....................................................................................................... 27
side 2 af 71

Fokusgruppeinterview ........................................................................................................ 27
Interviewguide .................................................................................................................... 28
Pilottest af interviewguide og interviewroller..................................................................... 28
Databearbejdningsmetoder .................................................................................................... 29
Bearbejdning af data fra fokusgruppeinterview.................................................................. 29
Projektets kvalitet .................................................................................................................. 30
Etik......................................................................................................................................... 31
Resultater..................................................................................................................................32
Motion før og nu.................................................................................................................... 32
Hyggeligt, sjovt og fleksibelt.............................................................................................. 33
Går ikke så meget ............................................................................................................... 34
Kantinen er usund, ensformig og uinspirerende.................................................................... 35
Frugt eller kakao ................................................................................................................. 35
Kostvaner har betydning..................................................................................................... 36
Kollegialt fællesskab ............................................................................................................. 36
Positive forandringer ............................................................................................................. 38
Diskussion ................................................................................................................................39
Diskussion af resultater.......................................................................................................... 39
Motion før og nu ................................................................................................................. 39
Kantinen er usund, ensformig og uinspirerende ................................................................. 41
Kollegialt fællesskab........................................................................................................... 42
Positive forandringer........................................................................................................... 42
Kan resultaterne besvare problemformuleringen.............................................................. 43
Diskussion af teori ................................................................................................................. 44
CMOP-E ............................................................................................................................. 44
MoHO ................................................................................................................................. 44
side 3 af 71

DMS.................................................................................................................................... 45
Handlekompetence.............................................................................................................. 45
Diskussion af metode............................................................................................................. 46
Udvælgelse af informanter.................................................................................................. 46
Dataindsamling ................................................................................................................... 46
Fokusgruppeinterview...................................................................................................... 46
Interviewguiden ............................................................................................................... 49
Pilottest............................................................................................................................. 50
Databearbejdning ................................................................................................................ 50
Projektet kvalitet ................................................................................................................. 51
Konklusion ...............................................................................................................................52
Perspektivering .........................................................................................................................54
Betydning for ergoterapifaget................................................................................................ 55
Referenceliste ...........................................................................................................................57
Bilag .........................................................................................................................................63
Bilag 1 – Flyer til virksomheden ........................................................................................... 63
Bilag 2 – Spørgeskema .......................................................................................................... 64
Bilag 3 – Interviewguiden ..................................................................................................... 65
Bilag 4 – Feltnoter inddelt i temaer og subgrupper ............................................................... 71
Forfatteransvar:
Gruppens medlemmer deler forfatteransvaret ligeligt i alle projektets afsnit.
Cover - foto: ”Country road in Denmark”, © Socrates – Dreamstime.com
side 4 af 71

Resume
Resume
Problembaggrund
Baggrunden for dette projekt er, at den demografiske udvikling i EU og på verdensplan går i
retning af flere og flere ældre og de forventes at forblive længere på arbejdsmarkedet som
følge af den stigende pensionsalder. Der bliver flere og flere medarbejdere der har
arbejdsfunktioner hvor de er stillesiddende og det har negativ effekt på helbredet. Der findes
adskillige undersøgelser som peger på, at der skal et øget fokus på det sundhedsfremmende og
forebyggende område, så der undgås en betydelig stigning i sundhedsudgifterne.
Problemformulering
Hvilke behov beskriver 45 – 64 årige medarbejdere med stillesiddende arbejde, de har for
fysiske, kostrelaterede og sociale sundhedsfremmende tiltag på deres arbejdsplads Og
hvordan vurderer de den kollegiale støtte, deres kostvaner og deres fysiske aktivitetsniveau
forud for disse tiltag
Metode
Dette projekt er en kvalitativ undersøgelse, som er gennemført med to semistrukturerede
fokusgruppeinterview, hver med otte medarbejdere på en virksomhed. De indsamlede data, er
analyseret med inspiration fra Giorgis fænomenologiske analysemetode, som beskrevet af
Malterud.
Resultat
Af analysen er fremkommet fire hovedtemaer med tilhørende subgrupper.
Hovedtemaerne er: motion før og nu; kantinen er usund, ensformig og uinspirerende;
kollegialt fællesskab; positive forandringer.
Konklusion
Medarbejderne har behov og ønsker for sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen, især
med hensyn til fysisk aktivitet og kostrelaterede tiltag, men der er færre behov og ønsker i
forhold til kollegial støtte. Flere savner firmasport, som der har været tidligere. De ser gåture,
sammen med kollegaer, i nærmiljøet i frokostpausen som en mulighed. Færre og færre bruger
kantinen fordi, den er usund og uinspirerende. De har gratis kaffe og kakao samt en ugentlig
frugtordning som de ønsker udvidet. Medarbejdernes omgangstone er grov men kærlig og der
er tryghed, til at de kan grine sammen. Kollegiale støtte og fællesskab findes primært i de
side 5 af 71

Resume
enkelte afdelinger og i mindre grad imellem afdelingerne. Medarbejderne er villige til at give
af deres fritid, hvis virksomheden giver det samme til sundhedsfremmende tiltag.
Perspektivering
Sund Aldring på arbejdspladsen er et nyt område indenfor sundhedsfremme og forebyggelse,
hvor ergoterapeuter kan benytte deres viden om betydningsfulde aktiviteter, omgivelsernes
betydning samt det enkelte menneske. Denne viden skal benyttes til, at sikre at fysiske
aktiviteter og kostrelaterede tiltag er meningsfulde aktiviteter for det enkelte menneske,
ligesom at den sociale dimension, i form af kollegial støtte, skal indgå for at styrke og
fastholde handlekompetence og motivation til adfærdsændring. Sund Aldring på
arbejdspladsen er et område, som vil få øget opmærksomhed i fremtiden.
Ord: 398
Søgeord: sundhedsfremme, arbejdsplads, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, kollegial støtte.
side 6 af 71

Abstract
Abstract
Background
The background for this project is the fact that the demographic development both in the
European Union and internationally goes in the direction of the fact that the number of elderly
people will increase and they are expected to stay longer on the labour market as a result of
the rising age of retirement. There will be more and more employees who have working
functions where they are sedentary and this has a negative effect on the health. There are
several investigations which indicate that an increased focus must be placed on the health
promoting and preventive field so a considerable rise of the health expenses can be avoided.
Problem Statement
Which needs do employees at the age between 45 and 64 with sedentary work say they have
on their place of work as to physical, food related, and health promoting initiatives And how
do they estimate the collegial support, their habits of diet, and their physical level of activity
previous to these initiatives
Method
This project is a qualitative investigation which has been carried through with two semi
structured focus group interviews, each with eight employees at an enterprise.
The collected data have been analysed with inspiration from Giorgi’s phenomenological
method of analysis as described by Malterud.
Result
Four main topics with matching subgroups have turned up from the analyses. The main topics
are: Exercise then and now; the canteen is unhealthy, monotonous, and uninspiring; collegial
community; positive changes.
Conclusion
The employees have needs and wishes for health promoting initiatives on their place of work
especially as regards physical activity and food related initiatives, but there are less needs and
wishes in proportion to collegial support. Several miss company sport which used to be there
before. They regard walking tours in the neighbourhood with colleagues during the lunch
break as a possibility. Less and less employees eat in the canteen, because it is unhealthy and
uninspiring. They have free coffee and hot chocolate plus a weekly fruit arrangement which
they like to be extended. The tone the employees use among themselves is rude but
side 7 af 71

Abstract
affectionate and there is also so much confidence among them that they can have a good
laugh together. The collegial support and community is primary to be found within the
individual departments and to a lesser extent among different departments. The employees are
willing to give part of their free time if the enterprise gives the same for health promoting
initiatives.
Perspective
Healthy ageing on the place of work is a new field within health promotion and prevention
where occupational therapists can make use of their knowledge about meaningful activities,
the meaning of the surroundings, and also the individual human being.
This knowledge must be used to secure that physical activities and food related initiatives are
meaningful activities for the individual human being just as the social dimension in the form
of collegiate support must be part of it to strengthen and maintain the competence of action
and motivation for behaviour change. Healthy ageing on the place of work is a field which
will get increased attention in the future.
Ord: 517
Søgeord: health promotion, workplace, physical activity, dietary patterns, collegial support.
side 8 af 71

Forord
Forord
Via University College Sjælland, Næstved (UCSJ) hvor senior lektor Mette Andresen arbejder
med projekter i UCSJs Videncenter for Sundhed, Ernæring og Læring blev vi opmærksomme på
EU projektet ”Progress Towards Healthy Ageing in Europe” [1]. Den danske titel er Sund
Aldring og dette projekt er to årigt, hvor UCSJ er den danske repræsentant.
Baggrunden for dette projekt er, at den demografiske udvikling i EU og på verdensplan går i
retning af flere og flere ældre og de forventes at forblive længere på arbejdsmarkedet som følge af
den stigende pensionsalder.
Derfor har EU og WHO udnævnt året 2012 til at være internationalt år for aktiv aldring og
solidaritet mellem generationerne [2].
De medvirkende fem EU-lande, som er England, Spanien, Tyskland, Italien og Danmark udvikler
sundhedsprogrammer. Disse lande vil i fællesskab danne innovative ideer, konkrete bud på
aktiviteter til sikring af en sund og aktiv aldring. Det samlede projekt undersøger arbejdsstyrkens
sundhed, vurdering af de økonomiske fordele ved interventioner på sundhedsområdet,
identificerer barrierer og hindringer for mere aktiv livsstil, udvikler politikker og praksis for
arbejdsgivere med formålet, at fremme aktiv sund livsstil blandt medarbejderne. Dette BA projekt
tager udgangspunkt i det danske bidrag i det samlede EU projekt.
side 9 af 71

Problembaggrund
Problembaggrund
Dette afsnit indeholder en redegørelse for problemet og en argumentation for problemets
relevans og betydning både i forhold til ergoterapi og samfund.
EU-projektet Sund Aldring har vor ergoterapifaglige interesse idet sundhedsfremme og
forebyggelse er vigtige elementer i bevarelsen af funktionsevne og muligheden for udførelse
af meningsfulde aktiviteter.
Befolkning og samfundsudvikling
I Danmark er der fokus på Sund Aldring idet den demografiske udvikling [3] går i retning af
flere ældre og færre yngre, som kan bevirke en øget sundhedsudgift og færre til at betale [4].
Ifølge fremskrivningen fra Danmarks Statistik stiger antallet af borgere på 70 år og derover
med ca. 600.000 personer frem til 2050 og disse personer er 40 år og opefter i dag [5]. Denne
demografiske udvikling sker også i EU og på den baggrund har EU og WHO udnævnt året
2012 til at være internationalt år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne [2].
Samfundsudviklingen i Danmark er igennem de sidste 75 år gået fra landbrugs- til industri- til
et videnssamfund og i takt med denne udvikling er levevilkårene forbedret. Disse forbedringer
har betydet ændringer i kosten i form af, at fedtindtaget af det daglige energiindtag er højere
end de 30 pct. som eksperterne anbefaler. I 1985 udgjorde fedtindtaget for mænd og kvinder
henholdsvis 45 og 43 pct. og fra 2003 – 2008 er disse reduceret til henholdsvis 36 og 34 pct.
dog er dette stadig for højt [6]. Tillige er den fysiske aktivitet blevet nedsat, da manuelt
arbejde er blevet begrænset og ikke erstattet af anden fysisk aktivitet og i følge Danmarks
Statistik er der ca. 15 pct. både mænd og kvinder som ingen motion dyrker [6]. Ligeledes
viser en undersøgelse vedrørende danskernes sports- og motionsvaner, at blandt de voksne i
alderen 30 til 69 år dyrkes der mindre end 4 timers motion om ugen. Disse fordeler med ca.
54 % af de 30 – 39 årige og dette ændres til ca. 42 % for de 60 – 69 årige. Altså ser det ud til,
at tidsforbruget for motion øges lidt med alderen [7].
Ændringerne i levevilkår og livsstil har påvirket både middellevetiden og medført
livsstilssygdomme, bl.a. hjerte-kar-sygdomme og diabetes II, som har lagt pres på
sundhedsudgifterne [8].
Befolkningens sundhed vurderes indirekte via middellevetiden som er steget til 77,3 år for
mænd og 81,6 år for kvinder, men danskerne har stadig en lavere levetid sammenlignet med
landene i Vesteuropa. Dette skyldes sandsynligvis manglende opmærksomhed på kost,
side 10 af 71

Problembaggrund
rygning, alkohol og motion også kaldet KRAM-faktorerne. KRAM-undersøgelser viser, at
fysisk aktive personer har sundere kostvaner end stillesiddende personer og jo flere
risikofaktorer desto større er andelen, der har en langvarig sygdom. Jo flere risikofaktorer
desto mindre tro har man på, at egen indsats har betydning for helbredet og man har et
dårligere selvvurderet helbred [9]. Den stigende opmærksomhed fra sundhedspolitisk side,
skyldes at forebyggelse på sigt er mere rentabelt end behandling og dermed en reducering af
sundhedsudgifterne [10]. Dette understreges også i artiklen fra Ugebrevet Mandag Morgen,
Sammenhæng i sundhedsvæsenet er vejen til Sund Aldring, hvor de skriver: ”At forebyggelse
er et område, hvor der er meget at hente, er der ingen tvivl om. Alene fysisk inaktivitet,
rygning, alkohol og usund kost er i dag skyld i ca. 40 pct. af alle dødsfald” [11].
I bogen “Sundhedsfremme og forebyggelse” af Lisbeth Villemoes Sørensen fra 2009 er det
yderligere beskrevet, at forebyggelse betaler sig i forhold til helbredelse men gevinsten
kommer ude i fremtiden. Ligeledes beskriver Lisbeth Villemoes Sørensen, at de
sundhedsfremmende tiltag har både en primær forebyggelsesfunktion med den overordnede
målsætning at undgå livsstilssygdomme og en sekundær forebyggelsesfunktion med det
formål, at begrænse eventuelle allerede opståede livsstilssygdomme [10]. Lisbeth Villemoes
Sørensen er specialergoterapeut, MPH og ph.d. Forsknings- og udviklingsergoterapeut på
Rigshospitalet.
Set fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det altså god mening, at have fokus på
sundhedsfremme og forebyggelse fordi, der som tidligere nævnt bliver færre personer til at
servicere flere ældre og derfor er der et ønske om, at de ældre har et så godt helbred som
muligt og kan klare sig selv længst muligt.
Ergoterapeutiske og sundhedspædagogiske teorier
I forbindelse med interventioner vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen
kan ergoterapeuten benytte forskellige ergoterapeutiske og sundhedspædagogiske teorier.
Dette projekt har valgt, at benytte referencerammen den Canadian Model Of Occupational
Performance and Engagement (CMOP-E) af Townsend og Polatajko fra 2007, til at
anskueliggør mennesket, dets omgivelser og aktiviteter [12,13]. Det vil sige, at CMOP-E
beskriver sammenhængen mellem aktivitetsudførelsen, som et resultat af mennesket,
menneskets aktiviteter og de omgivelser de færdes i. Desuden har CMOP-E fokus på
aktivitetsudøvelse og engagement.
Ligeledes benyttes CMOP-E til, at beskrive de enkelte elementer i de tre dimensioner, som er
side 11 af 71

Problembaggrund
omgivelser, betydningsfulde aktiviteter og mennesket. Her har omgivelser og aktiviteter et
gensidig afhængighedsforhold, da omgivelserne påvirker betydningsfulde aktiviteter og
betydningsfulde aktiviteter påvirker omgivelserne. I omgivelsesdimensionen indgår det
sociale element, som dækker både familie, venner og arbejdskollegaer. Det sociale element
bruges til fastholdelse og motivation for ændringer af sundhedsfremmende adfærd.
CMOP-E bruges til både enkeltpersoner, familier, grupper og organisationer. Her bruges den
til en gruppe på en arbejdsplads.
Projektet har valgt, at benytte Den motiverende samtale (DMS) som er udviklet med henblik
på, at skabe grobund for overvejelser og holdningsændringer [14]. DMS er et klientcentreret
redskab som bygger på at borgeren bliver opmærksom på hvilke fordele og ulemper der er,
både ved den nuværende livsstil og den livsstil som gerne vil opnås.
Som tidligere nævnt er der en stor procentdel af befolkningen som ikke er i stand til, at
efterleve Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger om at være aktiv i 30 minutter om dagen og
undersøgelser viser, at den nuværende sundhedspædagogik har ikke kunnet engagere denne
gruppe [7]. Sundhedspædagogikken er under ændring fra det moraliserende til det
demokratiske sundhedsparadigme, som har til hensigt at inddrage brugerinvolvering og
formidling af viden i håb om, at ændre befolkningens adfærd i en sund retning.
Den sundhedsfremmende sundhedspædagogik benytter overvejende det demokratiske
sundhedsparadigme hvor handlekompetence – eller handlekraft er et centralt element som
iflg. Bjarne Bruun Jensen (BBJ) professor og leder af Steno Center for Sundhedsfremme, er
beskrevet således: Målet er, at øge målgruppens egne visioner og potentialer til at gribe
forandrende ind overfor forhold, der har betydning for deres sundhed. Det gælder også
forandring af de omgivende rammer og levevilkår [15]. BBJ udtrykker, at som fagpersonale er
det vigtigt at huske, at handlekompetence – eller handlekraft udvikles sammen med borgeren,
og dette falder i tråd med ergoterapeutisk teori og praksis - da klientcentrering er et
kerneområde [12].
Arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme
For de fleste voksne er arbejde en vigtig aktivitet og der tilbringes megen tid på
arbejdspladsen sammen med kollegaer, derfor kan arbejdspladsen være en vigtig aktør i
udførelsen af sundhedsfremme med henblik på Sund Aldring [16]. Her kan bl.a. fysisk
aktivitet på arbejdspladsen være et element, der kan medvirke til at påvirke levevilkårene og
middellevetiden i en positiv retning.
side 12 af 71

Problembaggrund
Fysisk inaktivitet er medvirkende til nedslidning på arbejdspladsen, uanset den øvrige livsstil
og dette er årsag til 3,1 millioner fraværsdage om året, svarende til 13.700 fuldtidsstillinger
[17]. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har en forebyggende effekt og holder det
enkelte menneske ung i længere tid og via landsdækkende kampagner er befolkningen oplyst
om, at motion er nødvendig. SST anbefaler, at bevæge sig i 30 min. om dagen, svarende til
3,5 time om ugen. På trods af denne viden er der ca. 15 pct. der slet ikke dyrker motion.
Fysisk aktivitet både forebygger alvorlige sygdomme og mindsker risikoen for tilbagefald
samt medvirker til et godt helbred og øget livskvalitet [18]. Desuden medvirker fysisk
aktivitet også til, at sikre en god funktionsevne og det er uanset om man har en kronisk
sygdom eller ej. Der er god sundhedsøkonomi i, at bremse udviklingen af mennesker med
kroniske sygdomme, da de offentlige udgifter beløber sig til 145 mia. kr. årligt og samtidig
estimeres det, at Danmark har et årligt produktionstab på 3 – 5 mia. kr. i relation til kronikers
sygefravær. Fremtidsudsigterne viser ifølge WHO, at kroniske sygdomme i 2015 vil være
årsag til halvdelen af alle dødsfald og samtidig medføre massive produktionstab i
virksomhederne [19].
På baggrund af ovennævnte er det vigtigt, at de 45 – 65 årige får grundlagt gode og sunde
vaner som de og næste generation har glæde af. Ved at denne målgruppe bliver mere aktive
og får sundere kostvaner kommer de til, at fremstå som rollemodeller og det påvirker både
familien og kollegaerne i en positiv retning. Dette gavner ikke kun dem alene, men hele
samfundet.
Ud over fysisk aktivitet og sund kost, er den sociale dimension væsentlig idet støtte og
opmuntring gør, at adfærdsændringer bibeholdes i længere tid og samtidig øges den enkeltes
incitament til sundere livsstil.
Forskning viser, at kollegial støtte af tilfredsstillende niveau for den enkelte, reducerer
medarbejdernes sygdom og fravær [20] fordi det fysiske miljø og det sociale netværk har stor
betydning for menneskers adfærd [21]. Der er erfaringer med forebyggelse på arbejdspladsen
som viser, at det er lettere at opnå en adfærdsændring, når indsatser er funderet i en gruppe,
hvor sociale normer og gruppemekanismer øger den enkeltes incitament til fx at kvitte
tobakken [16].
Ergoterapeuter har fokus på mennesket, dets omgivelser og betydningsfulde aktiviteter og
med udgangspunkt i den enkelte eller gruppens ønsker og behov sammensætter
ergoterapeuten og gruppen interventioner, inkl. mål for gennemførelse af disse. I CMOP-E er
der fokus på aktivitetsudførelse [12,13] som er et vigtigt begreb i menneskers betydningsfulde
side 13 af 71

Problembaggrund
aktiviteter og for at styrke aktivitetsudførelsen kan gruppen/medarbejderne være det
afgørende for, om målene nås idet kollegial støtte under det sociale element i CMOP-Es
omgivelsesdimension, tillægges stor værdi.
Det er vigtigt, at benytte de sociale relationer som findes på arbejdspladsen i forbindelse med
sundhedsfremme da de sociale relationer har både en positiv og negativ dimension. Den
positive dimension har støttende effekt i forbindelse med adfærdsændringer [22].
Det er vigtigt at få arbejdspladsen med som aktører således at sundhedsfremme og
forebyggelse ikke udelukkende er en statslig opgave, men også en opgave for
arbejdsmarkedets partere, altså hvor sundhed bygger på ”tre ben” nemlig medarbejderen,
arbejdspladsen og sundhedsvæsenet. Via arbejdspladsen kan kollegial støtte inddrages som
motivation for udførelse af sundhedsfremmende aktiviteter såsom bevægelse, sund
kantineordning og længere fastholdelse af disse tiltag.
Der findes ikke undersøgelser, der beskriver sammenhængen mellem fysisk aktivitet, sund
kost og kollegial støtte på arbejdspladsen. Ligeledes findes der ikke studier af medarbejdernes
egne beskrivelser af behov i forhold til sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen i relation
til Sund Aldring for de 45 – 64 årige hverken som spørgeskema eller interview.
Formål
Projektets formål er ud fra et sundhedsfremmende perspektiv, at undersøge hvilke behov
yngre ældre selv udtrykker, de har for tiltag, der retter sig mod at forbedre deres fysiske
aktivitet, den kollegiale støtte samt spisevaner, imens de er på arbejdspladsen.
Herudover, at afdække status på de enkelte medarbejderes fysiske aktivitetsniveau, deres
opfattelse af den kollegiale støtte samt deres kostvaner og disse faktorers indvirkning på
hinanden.
Der sammensættes et skræddersyet 12 ugers sundhedsfremmende tiltag med henblik på, at
øge sundheden på arbejdspladsen for de 45 - 64 årige med stillesiddende arbejde.
Målgruppe
Projektets målgruppe er alle virksomheder som har ansatte med stillesiddende arbejde i
alderen 45 - 64 år, de faglige organisationer, fagprofessionelle og politikere der har
sundhedsfremme og forebyggelse som deres område både nationalt, internationalt og specifikt
i EU-regi som led i føromtalt projekt ”Progress Towards Healthy Ageing in Europe”.
side 14 af 71

Problemformulering
Problemformulering
Hvilke behov beskriver 45 – 64 årige medarbejdere med stillesiddende arbejde, de
har for fysiske, kostrelaterede og sociale sundhedsfremmende tiltag på deres
arbejdsplads Og hvordan vurderer de den kollegiale støtte, deres kostvaner og deres
fysiske aktivitetsniveau forud for disse tiltag
Begrebsafklaring
Tabel 1: Operationel og nominel definition af meningsbærende ord
Meningsbærende
ord
Medarbejder
Operationel definition
Lønmodtager, tilknyttet en
både privat og/eller offentlig
virksomhed.
Nominel definition
Ansat, hjælper, medhjælper,
samarbejdspartner [23].
Stillesiddende
arbejde
Overvejende del af arbejdstiden
hvor medarbejderen er
siddende eller stående ved en
arbejdsstation.
Den del af vores vågne tid, vi tilbringer
i siddende eller liggende position, og
hvor hovedparten af kroppens
muskulatur er i hvile [24].
Sundhedsfremme
Arbejdsplads
Aktiviteter der sikre et godt
helbred, fokus vendes mod
hvad der holder den enkelte
rask.
Kontorvirksomhed bestående
af 4 – 100 personer pr. enhed.
Omgivelser hvor
arbejdspladsen med omkring
liggende grønne områder,
parkeringsplads, bygninger og
cykel- og gangstier.
Sundhedsfremme er en proces, der
sætter mennesker i stand til at øge
kontrollen over og forbedre deres
sundhed. Sundhedsfremme er en
omfattende social og politisk proces,
som ikke kun omfatter handlinger, der
rettes mod en styrkelse af individers
færdigheder og evner, men også
omfatter handlinger med henblik på at
ændre sociale, miljømæssige
betingelser for at afbøde virkningen på
befolkningens og individers sundhed.
Sundhedsfremme er den proces, der
sætter folk i stand til at øge kontrollen
over sundhedens determinanter for
derved at øge deres sundhed [25].
Det sted hvor en eller flere personer
udfører deres arbejde [26].
side 15 af 71

Problemformulering
Tabel 1: Operationel og nominel definition af meningsbærende ord
Meningsbærende
ord
Kollegiale støtte
Kostvaner
Fysisk
aktivitetsniveau
Operationel definition
Socialt samvær mellem
kollegaer på det affektive,
psykiske og kognitive plan
uanset deres funktioner og
stillinger. Socialt samvær som
er baseret på deres
samhørighed qua
arbejdspladsen og eller deres
interesser.
Ernæring som bliver indtaget af
den enkelte pr. dag.
Al motion og bevægelse som
udføres af mennesker i lav,
moderat eller høj intensitet.
Nominel definition
Kollegial: Loyal, solidarisk,
hensynsfuld, opbakning [27].
Støtte: assistance, bakke op, give en
hjælpende hånd, bistå, moralsk
opbakning [28].
Kombination af forskellige fødevarer
bestående af: fedt, kulhydrat, protein,
alkohol, vitaminer og mineraler [10]
Fysisk: som vedrører kroppen eller et
menneskes fysik især med hensyn til
funktion [29].
Aktivitetsniveau: omfanget af en
persons, en virksomheds eller en
organisations aktiviteter [30].
side 16 af 71

Litteratursøgning
Litteratursøgning
I følgende afsnit præsenteres litteratursøgningen som foregår gennem projektforløbet samt
præsentation af inklusions- og eksklusionskriterier.
Inklusionskriterier:
Være publiceret på dansk, norsk, svensk og engelsk.
For at sikre aktualitet må litteraturen maksimalt være 15 år gammel og bestå af anerkendte og
fagrelevante bøger, artikler og internetsider.
Al materiale vurderes kritisk med inspiration af McMasters analyseskemaer [31,32] for at
sikre, at det er verificeret, validt og reliabelt.
Eksklusionskriterier:
Litteratur af ældre dato, da det ikke er aktuelt eller gældende.
Abstract og artikler som ikke belyser problemformuleringen.
Litteratur der ikke kan fremskaffes.
Databaser:
Der søges videnskabelige artikler i Cinahl, PubMed, Cambridge Journal, OTseeker, Google
Scholar og PeDRO. På internettet søges på følgende fagrelevante web-sider:
Sundhedsstyrelsen, ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og
Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Statistik samt Ugebrevet
Mandag Morgen.
Tabel 2: Søgematrix
Søgeord - Dansk Søgeord - Engelsk Synonymer Synonymer fortsat
Medarbejder
Employee
Worker
Staff
An employee
A worker
Stillesiddende
arbejde
Sedentary work Sedentary jobs Been sedentary
Sundhedsfremme Health promotion
Arbejdsplads.
Kontor.
Workplace.
Office.
Employer.
Agency.
Job.
Instance.
side 17 af 71

Litteratursøgning
Tabel 2: Søgematrix
Søgeord - Dansk Søgeord - Engelsk Synonymer Synonymer fortsat
Kollegial støtte.
Socialt samvær.
Collegial support.
Socializing.
Loyalty.
Social interaction/
gatherings.
Consideration for one’s
colleagues.
Kostvaner Dietary patterns Dietary habits Eating habits
Fysisk aktivitet
Physical activity
/activities
Physical exercise
Exercise
De engelske søgeord bliver anvendt på databaserne og kombineret med boolean operatorerne
OR og AND.
Kvaliteten af de valgte artikler bliver vurderet på baggrund af en kritisk gennemlæsning
inspireret af McMasters analyseskemaer for henholdsvis kvalitative og kvantitative artikler
[31,32].
side 18 af 71

Litteraturgennemgang
Litteraturgennemgang
I dette afsnit tager vi udgangspunkt i omgivelsesfaktorerne og deres betydning med afsæt i
CMOP-E herunder også kollegial støtte [12,13].
Som indledning til projektet er der søgt litteratur omhandlende strategier indenfor
folkesundhed, specifikt for de 45 - 64 årige samt undersøgelser omhandlende erfaringer med
sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen. For at belyse medarbejdernes behov og
forudsætninger for sundhedsfremmende tiltag på deres arbejdsplads i forhold til
problemformuleringen, tages der udgangspunkt i teorierne CMOP-E, DMS og
handlekompetence.
DMS er inddraget for, at belyse medarbejdernes motivation og ønske om adfærdsændring
[14,33]. Handlekompetence er inddraget for, at belyse deres ressourcer og kompetencer i
forhold til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag [15,34].
Der er valgt litteratur - både bøger og videnskabelige artikler vedrørende sundhedsfremme og
forebyggelse inkl. strategier vedrørende folkesundhed, som har fokus på fysisk aktivitet,
kostvaner og kollegial støtte på arbejdspladsen.
Omgivelserne og deres betydning
CMOP-E er valgt med henblik på at vurdere, observere og beskrive de fysiske, kulturelle og
sociale omgivelsesfaktorer på arbejdspladsen og deres betydning, samt belyse den dynamiske
interaktion mellem person, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser. Disse interaktioner er
komplekse hver for sig [13].
Der er specielt fokus på de fysiske, kulturelle og sociale omgivelsesfaktorer som er
systematiseret ud fra CMOP-E.
I de sociale omgivelsesfaktorer indgår den kollegiale støtte på arbejdspladsen og denne støtte
er vigtigt, da den har betydning for aktivitetsudførelse og aktivitetsengagement både i forhold
til de fysiske og kostrelateret tiltag der ønskes indenfor sundhedsfremme, da det er påvist, at
den sociale dimension har betydning for valg og udførelse af aktiviteter [13]. I relation til
sundhedsfremme er opmærksomhed på sundhed påkrævet, da sundhedsbegrebet har
personlige dimensioner, som er forbundet med åndelig mening og tilfredsstillelse i aktiviteter
samt sociale dimensioner som er forbundet med muligheder i aktiviteter [13]. Derfor kan
sundhedsfremme og forebyggelse ikke kun foregå på det overordnede plan men skal også ske
på det personlige plan.
side 19 af 71

Litteraturgennemgang
Da en forandring i et af CMOP-E modellens aspekter påvirker de andre aspekter, kan den
sociale dimension påvirke valg af aktiviteter og deres udførelse i forbindelse med fysiske og
kostrelateret aktiviteter.
Omgivelserne påvirker aktiviteten og aktiviteten påvirker omgivelserne som igen påvirkes af
adfærden hos personen både individuelt og kollektivt og der opnås en fremmende eller
hæmmende effekt [13] og i relation til problemformuleringen kan man ikke se isoleret på kun
en af delene, det foregå i et samspil.
Dette er begrundelsen for behovet for vurdering af både de fysiske og sociale omgivelser i
relation til muligheden for udøvelse af sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen.
Jævnfør problemformuleringen er der fokus på omgivelser og betydningsfulde aktiviteter i
forhold til arbejdspladsen, i form af fysisk aktivitet og sund kost i forhold til sundhedsfremme
og forebyggelse. I det perspektiv er CMOP-E modellen relevant fordi, den kan medvirke til
forståelse af sammenhængen mellem person, aktivitetsudøvelse og omgivelserne.
Motivation og ønske om adfærdsændring
Den motiverende samtale (DMS) er inddraget til belysning af medarbejdernes overvejelser og
forudsætninger for holdningsændringer i forbindelse med sundhedsfremmende tiltag på
arbejdspladsen, samt deres motivation og ønske om adfærdsændring i relation til dette.
DMS er en samtaleteknik eller lytteteknik, som benyttes til at forstå det enkelte menneskes
perspektiv og situation. DMS benyttes i forbindelse med rådgivning og stimulering af borgere
til at ændre adfærd, der er forbundet med vaner og livsstil [14,33,35]. Ligeledes bruges DMS
til at få modparten til at reflektere og komme til afklaring i forhold til ambivalens og
motivation for forandring og samtidig skal deres tro styrkes i at det lykkedes.
Sundhedsfremmende ressourcer og kompetencer
Handlekompetence er inddraget for at belyse medarbejdernes ressourcer og kompetencer i
forhold til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. I handlekompetence indgår begrebet
videnslandskab, som består af følgende fire dimensioner: årsag, effekt, alternativer og
forandringsstrategier og det benyttes til, at have en deltager- og handlingsorienteret tilgang til
medarbejderne. Medarbejdernes viden om årsag, effekt, alternativer og forandringsstrategier
kan belyses ud fra disse fire elementer, som tilsammen giver viden om medarbejdernes
muligheder og evner til at handle i forhold til sundhedsfremmende tiltag.
side 20 af 71

Litteraturgennemgang
For at inddrage medarbejderne som aktive deltagere i forbindelse med de sundhedsfremmende
tiltag er det demokratiske sundhedsparadigme valgt. I det demokratiske sundhedsparadigme
benyttes hele videnslandskabet for netop at øge medarbejdernes handlekompetencer eller
handleerfaringer [15, 34]. Hvis der kun “gives” viden om effekt indenfor sundhedsforhold kan
det være direkte engagementsnedbrydende og handlingslammende og denne effekt ønskes
ikke.
I det demokratiske sundhedsparadigme er der overvejende fokus på alternativer og
forandringsstrategier, men tidligere har der været mest fokus på årsag og effekt da
sundhedsparadigmet var moraliserende.
I forhold til sundhedsfremmende tiltag, er der behov for at belyse hvilke alternativer
medarbejderne ser som værende mulige på arbejdspladsen samt hvilke forandringsstrategier
de mestrer. Disse forandringsstrategier kan benyttes i forbindelse med ændring af deres
fysiske aktivitetsniveau og kostvaner. Dette er for at medarbejderne selv udvikler visioner for
sundhedsfremmende tiltag da grundholdningen i handlekompetence er, at medarbejderne i høj
grad selv rummer de nødvendige ressourcer og kompetencer [15, 34].
Strategier vedrørende folkesundhed
Fokus for bachelorprojektet er sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen i relation
til Sund Aldring med tiltag inden for fysisk aktivitet, kost og kollegial støtte. At der kan
forebygges en sundere livsstil bl.a. via koststrategier underbygges i artiklen af Sjöström og
Stockley fra 2001 [36]. Artiklen beskriver forskellige strategier vedrørende
folkesundhedsernæring i EU med formålet, at øge sundere livsstil på forskellige områder,
f.eks. på arbejdspladsen. Forfatterne til artiklen foreslår, at der dannes et evidensgrundlag,
samt leveres praktiske og omkostningseffektive forslag til udvikling af offentlige
sundhedsstrategier, som skal tilpasses de enkelte EU-lande i forhold til sociale, kulturelle og
sundhedsmæssige behov. Ifølge artiklen er de mest effektive strategier:
a) vedtage en integreret, tværfag og omfattende tilgang
b) at inddrage en kompleks vifte af aktioner, og
c) at arbejde på et individ, samfund, miljø- og politisk niveau.
Ligesom Sjöström og Stockley har flere faggrupper i artiklen, har dette bachelorprojekt både
en monofaglig og tværfaglig del, da undersøgelsen og den efterfølgende intervention
foretages sammen med en fysioterapeut. Interventionen indeholder en vifte af forskellige
aktiviteter, her i blandt fysisk aktivitet og sund kost.
side 21 af 71

Litteraturgennemgang
Sundhedsfremme på arbejdspladsen
Der er flere undersøgelser vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen,
som inddrager fysisk aktivitet som et element i dette arbejde. I de følgende studier har man
forskellige bud på fysisk aktivitet alene og fysisk aktivitet sammen med kostvaner.
Der har været fokus på stillesiddende arbejde for 3 af 5 omtalte studier. For at modvirke gener
af den øgede forekomst af stillesiddende arbejde er der flere studier, som undersøger
virkningen af fysisk aktivitet på arbejdspladsen og resultaterne fra disse viser, at fysisk
aktivitet forbedrer sundhed og modvirker utilsigtede konsekvenser af arbejdsmiljøet så som
hovedpine, nakke og skuldre smerter.
I studiet fra 2004 af psykolog Purath et al. beskriver forfatterne [37] en undersøgelse med
formålet, at påvise effekten af et kort skræddersyet rådgivningsprogram vedrørende fysisk
aktivitet på arbejdspladsen. Én gang under det 6 ugers interventionsprogram har
informanterne telefonisk kontakt med sundhedsfagligt personale. I undersøgelsen deltager 120
kvinder i alderen 18-65 år og deres gennemsnitsalder er 44,6. Alle får tilrettelagt et individuelt
program på baggrund af deres selvrapporteret fysiske niveau. Det individuelle fysiske
aktivitetsprogram bliver udført på arbejdspladsen. Konklusionen på undersøgelsen er: at
resultatet vedrørende fysisk aktivitet viser, at der er væsentlige forbedringer på 7 af 10 fysiske
aktivitetspunkter som er fremkommet ved, at de har gået både i arbejdstiden herunder bl.a. i
frokostpauser og i fritiden, gået på trapper og dyrket motion. Yderligere konkluderes det, at
korte interventioner med opfølgning i form af telefonisk opkald fra sundhedsfagligt personale,
kan yde et væsentligt bidrag til sundhedsfremme og forebyggelse i forbindelse med
forbedringer af fysisk aktivitet.
Tilsvarende beskriver Sjögren et al. i artiklen fra 2005 [38], at let udefineret daglig
styrketræning på arbejdspladsen har positiv effekt. I undersøgelsen deltager 66 kvinder, 24
mænd som har hovedpine, nakke og skulderbesvær, deres gennemsnitsalder er 46,6 år.
Interventionen består af let styrketræning på arbejdspladsen, som foregår over 15 uger og
efterfølges af 15 uger uden intervention. Konklusionen på undersøgelsen er, at daglig let
styrketræning på arbejdspladsen, inkl. vejledning, fremmer mestringsstrategier i forhold til
nedsættelse af hovedpine og samtidig reduceres nakke og skulder symptomer.
Ligeledes beskriver Pronk og Kottke i artiklen “Physical activity promotion as a strategic
corporate priority to improve health and business performance” fra 2009 [39] at fysisk
aktivitet giver bedre sundhed og større produktivitet. I undersøgelsen indgår sæsonarbejdere
siddende på en maskine, som skal plante træer. Artiklen anbefaler, at medarbejderne bliver
side 22 af 71

Litteraturgennemgang
inddraget i planlægningen af interventioner vedrørende fysisk aktivitet. Disse fysiske
aktiviteter skal medarbejderne finde relevante samtidig med, at der anvendes evidensbaseret
viden i forhold til praksis.
Undersøgelsen konkluderer, at arbejdspladsen er et unikt miljø hvor fremme af fysiske
aktivitetsinitiativer kan inkludere et stort antal medarbejdere og foregår over en
længerevarende periode. Ligeledes har både arbejdstager og arbejdsgiver en gavnlig effekt af
planlægning og prioritering af fysisk aktivitet på arbejdspladsen i form af bedre sundhed og
større produktivitet.
Disse tre artikler beskriver potentialet for udøvelse af sundhedsfremmende tiltag på
arbejdspladsen i form af fysisk aktivitet i forskellige kontekster. Artiklen af Purath et al. har
givet ny viden om, at selv interventioner af kortere varighed har en positiv effekt på
medarbejdernes helbred. Disse artikler bekræfter værdien af fysisk aktivitet på arbejdspladsen
i sundhedsfremmende regi.
Sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen vedrører ikke kun fysisk aktivitet, men også
kostvaner og flere undersøgelser inddrager både fysisk aktivitet og kostvaner. Bl.a. beskriver
Charrreire et al. i artiklen: “Associations between dietary patterns, physical activity
(leisuretime and occupational) and television viewing in middleaged French adults” fra 2011
forholdet mellem kostvaner, fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd [40].
I undersøgelsen indgår 701 mænd og 658 kvinder i alderen fra 35 - 60 år. Undersøgelsen
belyser forholdet mellem kostvaner, forskellige former for fysisk aktivitet og tid brugt på at se
TV og disse parametre anvendes som indikator for stillesiddende adfærd. Undersøgelsen
konkluderer, at der er en sammenhæng mellem faktorerne. Disse faktorer benyttes til
oplysning til målrettet risikogrupper samt til definering af sundhedsfremme og
forebyggelsesprogrammer.
Ligeledes beskrives sammenhængen mellem kostvaner og fysisk aktivitet af Christensen et al
i artiklen: “Diet, physical exercise and cognitive behavioral training as a combined
workplace based intervention to reduce body weight and increase physical capacity in health
care workers - a randomized controlled trial” fra 2011 [41]. I undersøgelsen deltager 98
kvindelige sundhedspersonale med et BMI på 30,5 i gennemsnit. Artiklen beskriver
interventionens første tre måneder, som består af individuel kostplan, styrkeøvelser og
kognitiv adfærdsterapi, i alt 1 time pr. uge i arbejdstiden og 2 timer pr. uge i fritiden.
Konklusion: signifikant vægttab, reduceret BMI og blodtryk, reducering af kropsfedt og
taljemål og de positive resultater indgår i BA-projektets overvejelser.
side 23 af 71

Litteraturgennemgang
I sundhedsfremmende regi bekræfter begge artikler værdien og potentialet af kombinationen
fysisk aktivitet og kostvaner, både på arbejdspladsen og privat.
Ergoterapeutisk perspektiv på ”sund” arbejdsplads
Det er hensigten, at resultatet, som tilvejebringes af dette bachelorprojekt, kan anvendes af
EU-projektet og indgå i fremtidig lovgivning vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse på
arbejdspladsen.
Sundhedsfremme og forebyggelse er som sådan ikke nyt idet at Arbejdstilsynet (AT) [42] har
beskrevet det fænomen siden 2002, men indenfor de seneste par år er Sund Aldring på
arbejdspladsen tilføjet. Her kan virksomhederne og samfundet generelt, drage nytte af
ergoterapeuternes ekspertise indenfor områderne, at definere meningsfulde aktiviteter og
bruge ergoterapeuternes syn på omgivelserne, samt hvilke muligheder og/eller begrænsninger
der ligger i dem. Ligeledes er ergoterapeuter eksperter i, at muliggøre aktiviteter det vil sige,
at de ser på alle faktorerne der kan fremme eller hæmme denne muliggørelse på
arbejdspladsen.
Hvis strategien Sund Aldring på arbejdspladsen skal være succesfuld, er det vigtigt at
medarbejderne bliver inddraget i processen, for det er hvad medarbejderne definere, som
meningsfulde aktiviteter, der skal praktiseres.
side 24 af 71

Metode
Metode
Dette afsnit indeholder projektets design, tilrettelæggelse, dataindsamlings- og
bearbejdningsmetoder, samt begrundelse for disse valg. Afsnittet indeholder også en
beskrivelse af, hvordan sikringen af undersøgelsens kvalitet udføres og de forskningsetiske
aspekter.
Design
Det overordnede projekt design baserer sig på humanvidenskab [43], da projektets
hovedformål er at undersøge medarbejderes synspunkter vedrørende faktorer, både positive
og negative, som har betydning for Sund Aldring på arbejdspladsen.
Projektet er et kvalitativt studie [44] som er beskrivende og designet er inspireret af
fænomenologien [43], da der tages afsæt i informanternes beskrivelser af oplevelser i
forbindelse med fysisk aktivitet, kost og kollegial støtte på arbejdspladsen og disse
oplysninger danner grundlag for et skræddersyet 12 ugers program.
Data indsamles gennem to semistrukturerede fokusgruppeinterview [45].
Fokusgruppeinterviewene er valgt for, at indsamle data ved at lade medarbejderne diskutere
de enkelte temaer. Fordelen ved dette er, det er en hurtig og effektiv indsamlingsmetode fra
mange informanter og der fås nogle ægte og nuancerede udsagn.
Analysen af data sker via Giorgis fænomenologiske analysemetode, som beskrevet af
Malterud [44].
Karakteristik af informanterne med hensyn til deres vurdering af kollegial støtte, deres kost og
deres fysiske aktivitetsniveau indsamles via et spørgeskema, som udfyldes før
fokusgruppeinterview. Resultaterne heraf anvendes i dette BA-projekt kun til at give en
karakteristik af informanterne (se senere i metodeafsnittet).
Udvælgelse af setting/arbejdsplads og informanter
Udvælgelseskriterierne for virksomheden er:
- skal være regional,
- mindst 100 ansatte med stillesiddende arbejde og af begge køn,
- branche med stillesiddende arbejde.
side 25 af 71

Metode
Ergoterapeutuddannelsens, Campus Næstved, eget kartotek over virksomheder de har
samarbejdet med, er benyttet til udvælgelse af virksomhed. Virksomheden er både en
produktions- og kontorvirksomhed.
Virksomheden består af flere afdelinger som er fordelt i flere bygninger, som er beliggende
enkeltvis på hele grunden. Grunden indeholder grønne områder af varierende størrelse, nogle
med frugttræer og bord/bænkesæt, samt asfaltarealer til henholdsvis parkeringspladser og
adgangsveje. Nogle adgangsveje har begrænset trafik.
Udvælgelse og karakteristik af informanter
Der er udarbejdet flyer med præsentation om projektet (bilag 1) som virksomheden har
præsenteret for potentielle deltagere (som matchede inklusionskriterier). Herefter har
virksomheden udvalgt et for dem driftsmæssigt muligt antal informanter.
Inklusions- og eksklusionskriterier
Inklusionskriterier: Medarbejdere med overvejende stillesiddende arbejde, i alderen 45 - 64 år
og af begge køn.
Eksklusionskriterier: Medarbejdere som ikke har overvejende stillesiddende arbejde og er
yngre end 45 år eller ældre end 65 år.
Spørgeskema baseret på Impact on Participation and Autonomy Questionnaire (IPAQ) som er
internationalt anerkendt [46]. Dette er anvendt, til at indsamle data til brug for en karakteristik
af informanterne. Spørgeskemaet er valgt fordi, det er valideret og reliabelt, er målbart og
sammenligneligt på tværs af landegrænser.
Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om henholdsvis fysisk aktivitet, kost og kollegial støtte.
Afsnittene vedrørende fysisk aktivitet og kost benytter KRAM-faktorernes grænseværdier og
afsnittet vedrørende kollegial støtte baserer sig på rapporter fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) [47]. Spørgeskemaets data samles i Excel (bilag 2)
og bruges til effektmåling i EU-projektet.
Informanterne fordeler sig med 12 kvinder og 6 mænd med hovedvægt i 50’erne.
Tabel 3: Informanternes aldersfordeling.
Køn 45 – 49 årige 50 – 59 årige 60 – 64 årige
Kvinder 3 7 2
Mænd 3 3 0
side 26 af 71

Metode
De er stillesiddende i gennemsnit ca. 9 timer pr. dag over en uge. De følger ikke SST
kostanbefalinger, da de spiser mindre frugt og fisk end anbefalet og indtagelse af
kød/mejeriprodukter ligger over anbefalingerne. Alle oplever anerkendelse og for flertallet har
kollegial støtte ingen betydning for deres fysiske aktivitetsniveau og kostvaner.
Informanterne har angivet intensiteten af deres fysiske aktivitet således: høj intensitet: 11
personer, moderat intensitet: 12 personer og lav intensitet: 15 personer.
Tilrettelæggelse
Projektets sundhedsfremmende og forebyggende formål bliver forelagt
arbejdsmiljørepræsentanter for henholdsvis medarbejdere, mellemledere og QA-ansvarlig på
et indledende møde med virksomheden. Til ledelsen udleveres den tidligere omtalte flyer med
information om projektet.
Herefter afholdes et møde med rundvisning på virksomheden, med fokus på observation af
inde og ude områder med henblik på omgivelsernes interventionsmuligheder til brug for det
skræddersyede 12 ugers program. Spørgeskema udleveres og udfyldes før de
semistrukturerede fokusgruppeinterview.
Dataindsamlingsmetoder
Fokusgruppeinterview
Ved de semistrukturerede fokusgruppeinterview er der ikke rigtige eller forkerte svar og
informanter deler viden, erfaringer og oplevelser på et rimeligt detaljeret niveau. Dette
detaljeringsniveau ønskes for projektets 15 - 20 informanter og informationerne indsamles
som feltnoter.
Ifølge Launsø, Rieper og Olsen (mag.scient.soc. fra Københavns Universitet) kan gruppen
variere fra 8 – 12 informanter, varigheden er 2 – 3 timer og det lyd- eller videooptages [45].
Ifølge Richard A. Krueger (professor og evalueringsleder ved Universitet i Minnesota) er det
muligt, at tage feltnoter under fokusgruppeinterview. Disse feltnoter læses højt og bekræftes
af informanterne efter hvert tema [48].
Der vil blive foretaget to semistrukturerede fokusgruppeinterview med ca. 10 deltagere i hver.
Interviewene vil vare ca. 1½ time, inkl. briefing og debriefing. De fire temaer er: sundhed på
virksomhed, fysisk aktivitet, kostvaner og kollegial støtte.
Fokusgruppeinterviewene foregår i konferencelokaler med plads til 10-12 personer på
side 27 af 71

Metode
virksomheden, ved bord hvor alle har øjenkontakt og moderator og moderatorassistenten
sidder overfor hinanden.
Moderatoren stiller spørgsmålene og styrer interviewet og moderatorassistenten tager feltnoter
undervejs og inden temaskift, læses hovedkonklusionerne op og som kommenteres af
informanterne. Feltnoterne skal være sammenhængende og klare samt dække hovedpunkter
fra samtalen og det kan være både citater og sætninger. Ved citater kan tre punktummer …
benyttes, til at indikere den del af citatet som mangler.
Moderatorassistenten kan også stille spørgsmål og deltage i interviewet.
Interviewguide
De førnævnte temaer vil blive ledsaget af hovedspørgsmål og underspørgsmål. Spørgsmålene
er konstrueret på baggrund af EU-projektets fokus og teorien bag den motiverende samtale
[14,33]. Interviewguiden ses i bilag 3.
Tabel 4: Interviewguide - Hovedspørgsmål og underspørgsmål
Hovedspørgsmål
Fortæl om hvilke
sundhedsfremmende tiltag der
har været eller er i gang på
arbejdspladsen.
Jeres erfaringer med det
Hvilke erfaringer har I med
fysisk aktivitet/motion
Hvad kan motivere jer til at gå
i gang – og holde ved
Underspørgsmål
KUN, hvis der var tiltag og hvis det indebar en form
for intervention stilles disse underspørgsmål:
Er/var I engageret i det, og på hvilken måde
Hvad motiverede jer i første omgang til at være med
Er I stadig aktive Hvor længe holdt I ved
Hvorfor faldt I fra, hvorfor dalede motivationen
Motionerer I helst alene eller sammen med andre
Hvis I helst motionerer med andre, hvad er så grunden til
det
Hvad er det der gør at I holder ved at motionere – falder
fra
Hvad kan få jer til at holde op/springe over
Hvad virker direkte demotiverende på dig
Pilottest af interviewguide og interviewroller
Der foretages to pilotinterview, hver med deltagelse af seks medstuderende og efter hvert
pilotinterview tilkendegiver informanterne deres oplevelse. På baggrund af denne viden samt
side 28 af 71

Metode
moderatorens og moderatorassistentens egne oplevelser bliver interviewguiden og
omgivelserne tilpasset.
Pilotinterviewene er gennemført for, at træne moderator og moderatorassistent, samt få
værdifuld viden om hvordan informanterne oplever interviewet både positivt og negativt.
Ændringen af interviewguiden har også til formål, at sikre bedst mulig afdækning af
projektets problemformulering.
Databearbejdningsmetoder
I det følgende afsnit beskrives bearbejdningsmetoder af det indsamlede materiale og formålet
med dette er, at få indgående kendskab til materialet, som efterfølgende bearbejdes i analysen
og i diskussionen for at besvare problemformuleringen.
Bearbejdning af data fra fokusgruppeinterview
De semistrukturerede fokusgruppeinterview bliver analyseret ved hjælp af en systematisk
tekstkondensering. Dette projekts tekstkondensering tager udgangspunkt i Giorgis
fænomenologiske analysemetode, som er beskrevet af Malterud [44].
Malterud refererer Giorgi for at sige, at formålet med fænomenologisk analyse er, at danne
viden om informanternes erfaringer og denne viden benyttes af projektet til fortolkning af
essensen af den analyserede tekst. Ligeledes har forfatteren et reflekterende forhold til sin
egen indflydelse på materialet.
Giorgis analysemetode er opdelt i fire trin:
1) At få et helhedsindtryk.
2) At identificere meningsbærende enheder.
3) At abstrahere indholdet i de enkelte meningsbærende enheder.
4) At sammenfatte betydningen.
I projektet anvendes disse trin således:
0) Verificering af feltnoterne under de semistrukturerede fokusgruppeinterview.
1) For at få et helhedsindtryk gennemlæses alle feltnoterne med henblik på at danne
midlertidige temaer og gøre feltnoterne tilgængelige og håndterbare. Hovedtemaer,
hovedspørgsmål og underspørgsmål nummereres, dette gøres af hensyn til strukturering
og genfinding af feltnoters oprindelige placering.
side 29 af 71

Metode
2) For at identificere meningsbærende enheder bliver alle feltnoter nærlæst for, at bekræfte
de midlertidige temaer og de enkelte feltnoter klippes ud.
3) For at abstrahere indholdet i de enkelte meningsbærende enheder og for at få overblik
over nuancerne, opdeles de udklippede feltnoterne i 3-6 subgrupper pr. tema og på
baggrund af disse, dannes kunstige citater også kaldet kondensat eller fortætning.
4) For at sammenfatte betydningen sammenholdes de kunstige citater og der dannes nye
temaer som præsenteres i resultatafsnittet og som skal belyse problemformuleringen.
I diskussionsafsnittet sammenholdes resultaterne med henholdsvis empiri og teori, samt
validering af resultaterne.
Projektets kvalitet
Projektets gennemsigtighed sikres ved, at beskrive hvordan projektet gennemføres og hvorfor
de enkelte metodevalg er truffet og for en kvalitativ undersøgelse er reliabilitet, validitet og
generalisering/overførbarhed gennem hele projektet vigtige kvalitetskriterier.
Reliabilitetskriteriet sikrer at resultatet, ved hjælp af interviewguiden kan reproduceres af
andre forskere og om det er pålideligt.
Validitetskriteriet sikrer gyldigheden af projektet, at det der ønskes undersøgt, bliver
undersøgt. Dette sikres ved, at sammenholde spørgsmålene i interviewguiden med projektets
formål og problemformulering.
Generaliserings-/overførbarhedskriteriet sikrer, at resultaterne kan overføres til andre
interviewpersoner og situationer (interviewguiden kan benyttes på andre arbejdspladser).
Som ovenfor nævnt er formålet med interviewguiden at sikre fokus på projektets formål og
problemformulering, samt at undgå ledende spørgsmål.
Der gennemføres to semistrukturerede pilotfokusgruppeinterview og i forbindelse med disse
sker der mindre tilpasning af spørgsmålene med formålet, at de bliver klart forstået. For at
undgå unødige forstyrrelser foretages ændringer af omgivelserne ved de semistrukturerede
fokusgruppeinterview.
Interviewets kvalitet sikres ifølge Kvale [49] bl.a. ved følgende kriterier:
- at interviewet fortolkes undervejs i forløbet
- at moderator og moderatorassistent får verificeret deres fortolkninger ved at feltnoterne
oplæses,
- i hvor høj grad moderatoren følger op på og får afklaret betydningen af svarene,
side 30 af 71

Metode
- hvorvidt moderatoren stiller korte spørgsmål og giver informanterne mulighed for lange
svar og
- at informanten skildrer sin egen historie som ikke kræver yderligere uddybning.
Projektets kvalitet diskuteres i diskussionen og der redegøres for valg af metode og hvordan
disse stemmer overens med resultaterne.
Etik
Projektets etik tager udgangspunkt i Kvales etiske retningslinjer som er: informeret samtykke,
fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle [49]. Det informerede samtykke, som tager
udgangspunkt i Helsinki-deklarationen [50], sker under den fælles information om projektets
formål og forløb med deltagelse af alle interviewinformanter og gentages under briefingen
ved de semistrukturerede fokusgruppeinterview. Deres deltagelse i projektet er frivillig og det
understreges, at det er muligt at trække sig under hele perioden uden begrundelse.
Forud for projektstart undersøges anmeldelse til datatilsynet men, idet det er en
specialeopgave for bachelorstuderende er der ingen anmeldelseskrav, jævnfør
undtagelsesbekendtgørelse [51, 52].
Fortroligheden sikres ved, at eventuelle personfølsomme data fra informanterne opbevares
utilgængeligt for uvedkommende og videregives ikke til tredjepart, dog videregives
resultaterne af spørgeskemaet til EU-projektet via vejleder. Projektets forskere og vejleder har
tavshedspligt og er de eneste som har adgang til de indsamlede data og ved projektets
afslutning destrueres disse. Informanterne er helt anonyme i fokusgruppeinterviewene dog
fremgår initialer i spørgeskemaet af hensyn til effektmåling.
Konsekvens er at tage størst muligt hensyn til informanterne så forulempelse minimeres og
projektet spørgsmål afvejes i forhold til informanter og udførelseskontekst. Der gives
mulighed for, at informanterne kan undlade at besvare spørgsmål og dermed søges det, at
undgå en eventuel etisk krænkelse af deltageren.
Forskerens rolle er afgørende for kvaliteten af undersøgelsen idet, forskeren har den
videnskabelige viden og træffer de etiske beslutninger. Det er vigtigt, at forskeren kan
fralægge sig sin forforståelse og stille åbne spørgsmål og være så objektiv om emnet som
muligt. Det er vigtigt, at have både empati og professionel tilgang til informanterne og dette
gøres eksempelvis ved briefing og debriefingen, og det er vigtigt at være personlig uden at
være familiær, da det kan påvirke resultaterne.
side 31 af 71

Resultater
Resultater
I dette afsnit præsenteres resultaterne fra de semistrukturerede fokusgruppeinterview, som er
analyseret ud fra systematisk tekstkondensering. Som beskrevet i metodeafsnittet er Malteruds
modificering af Giorgis fænomenologiske analysemetode baggrunden for databearbejdningen
[44]. Udfra analysen er der fremkommet fire hovedtemaer samt en række subgrupper.
Hovedtemaerne er: motion før og nu; kantinen er usund, ensformig og uinspirerende;
kollegialt fællesskab; positive forandringer.
Motion før og nu
Informanterne fortæller, at arbejdspladsen tidligere har været tilmeldt forskellige nationale
firmakonkurrencer f.eks. DHL Stafetten, triatlon og “Vi cykler til arbejde”. Til disse
konkurrencer har der generelt været god opbakning hos medarbejderne og nogle informanter
har brugt disse aktiviteter til at komme i bedre form. En informant har trænet sig op til
konkurrenceløb og i forbindelse med træningen, er der andre som løb med og en informant
udtrykker det således: “Jeg har trænet op til løb, hvor der var nogen der tog initiativ og andre
løb bare med for træningens skyld”. Der har også tidligere været fælleshold omkring
badminton, fodbold og cykelhold, men det er der ikke mere. Enkelte informanter udtrykker
ønske om andre sportsgrene.
Der er en medarbejderaftale, hvor virksomheden giver 90,00 kr. pr. måned i tilskud til motion
i alle motionscentre, som medarbejderne frit kan vælge iblandt. Flere informanter benytter
dette tilbud uden for arbejdstiden, hvor de kommer alene. Tidligere har virksomheden haft et
firmahold på et motionscenter og informanten oplyser at det var godt, men det var et projekt
som nu er afsluttet, da det forløb over en afmålt periode.
Der er informanter som oplyser, at de motionerer, men ikke med kollegaer og det foregår mest
alene og uden for arbejdstid. En informant oplyser, at hun benytter motionscenter, hvor hun
går på hold eller laver spinning for at træne op til Tøserunden. Når vejret er til det, cykler hun
2 x 10 km sammen med to veninder. En anden kommer i motionscenter to gange om ugen og
er helt afhængig af det. Det gør hun sammen med andre, som ikke er kollegaer. Informanterne
dyrker forskellige former for motion, nogle dyrker Zumba eller har dyrket Zumba, andre
cykler eller løber og en enkelt svømmer i varmtvandsbassin.
Informanterne oplyser, at der kan være forskellige hindringer for at dyrke motion og en
informant beskriver det således: “Regn, kulde kan forhindre at jeg kommer afsted!! - og det
side 32 af 71

Resultater
kan være svært bare at komme ud ad døren”. Sygdomsforløb kan også være en hindring for at
komme i gang igen, hvis pausen bliver for lang. Som en informant udtrykker det, så er det nok
bare “en dårlig undskyldning”.
Andre nævner at der i forbindelse med motion på arbejdspladsen, kan være en hindring for at
deltage hvis intensiteten af motionen er for høj. Der er informanter, som ikke ønsker at svede
for meget, da der ikke er tid til bad og tøjskift efter fysisk aktivitet. Ligeledes ønsker de ikke
at lugte af sved, ej heller at sidde med fugtigt tøj på kontoret. En informant beskriver sin
uvilje mod at svede således: “Det er svært at se at man kan være fysisk aktiv i dagligdagen
uden at svede for meget”. En anden udtrykker direkte at han/hun ikke ønsker “at puste og
stønne som et svin”. Informanterne peger selv på flere muligheder for motion på
arbejdspladsen, hvor fællesskabet er i fokus og nævner bl.a. Zumba og linedance som
muligheder.
Hyggeligt, sjovt og fleksibelt
Flere informanter udtrykker, at gåture er en mulig fysisk aktivitet i arbejdstiden, hvilket nogle
gør i deres frokostpause, hvor de går i 25 - 30 minutter med en mad i hånden. De fortæller at
de går i lokalområdet, hvor der er flere forskellige ruter med mulighed for naturoplevelser. De
oplyser at gå-gruppen er en åben gruppe og at der er plads til flere. For at øge deltagerantallet
foreslås der annoncering i form af: “ “Dagens gåhold er følgende.......” Synliggørelse. På
skærmen i receptionen”. På denne måde mener informanterne, at det bliver mere synligt hvem
der skal på “gåtur i dag” og dermed gøre det mere forpligtende at gå med. Desuden siger en
informant, at “det er jo muligt at gå turen til bageren i stedet for at tage bilen”.
Informanterne oplyser, at der er flere som går ture i fritiden, bl.a. er der en som bruger 30
minutter hver dag før eller efter aftensmaden og en anden har ønske om, at komme i gang
igen med at gå til og fra arbejde, som er ca. 30 minutter hver vej og en tredje går ture i
lokalområdet.
Informanterne beskriver, at der tidligere har været et cykelhold om søndagen, men det
eksisterer ikke mere, da niveauet var for højt for flertallet og de havde ikke “det rigtige
udstyr”. De fortæller, at på cykelholdet var der nogle som havde mountainbike cykler og
kørte med det rigtige udstyr og i den rigtige påklædning. Desuden kørte de i et meget højt
tempo lige fra starten. Informanterne udtrykker ønske om, at pulsen skal op, men ikke så
meget som på “søndagscykelholdet”. Der er to informanter som cykler til og fra arbejde og en
bruger cyklen i sin dagligdag til flere forskellige ting bl.a. at handle.
side 33 af 71

Resultater
Flere oplyser, at det er vigtigt med et passende niveau, “overliggeren” må ikke være for høj,
idet det skal være hyggeligt og sjovt at deltage og at der skal startes på lavt niveau.
Informanterne giver udtryk for, at de er positive overfor de sundhedsfremmende og
forebyggende tiltag, der skal påbegyndes og samtidig påpeges det, at mulighederne skal være
der, både i forbindelse med tid og sted, inde som ude. I tillæg til dette fortæller de, at de er
positiv stemt for forandringer eller tiltag som iværksættes i virksomheden.
En informant giver udtryk for, at det fleksible fungerer bedst og der lægges vægt på, at det er
frivilligt og andre tilslutter sig, at det er det fleksible der duer. “Meget godt at det er frivilligt
og fleksibelt - så man kan gå når og hvor man vil” som informanten udtrykker det.
Informanternes oplysninger vedrørende tidspunkt for udførelse af motionsaktiviteter er meget
forskellige. Nogle vil tidlig på dagen, andre siger, at der ikke er opbakning udover kl. 16:00 i
hverdagen og andre igen siger i forlængelse af arbejdsdagen, men ingen er afvisende overfor
motion i arbejdstiden, så de får mulighed for at motionere sammen med kollegaer.
Går ikke så meget
I forbindelse med mere bevægelse på arbejdspladsen fortæller informanterne, at de selv kan
hente kaffe i kantinen, hente print fra printeren og rejse sig lidt eller løbe til printeren efter
udskrifter via trappen. I stedet for at benytte de brune cirkulationskuverter, kan de selv
overbringe dokumentet. Dog er cirkulationskuverterne også medvirkende til, at begrænse
mulighederne for bevægelse i dagligdagen, da cirkulationskuverterne har erstattet den
personlige overlevering af dokumenter fra en person/afdeling til en anden.
Cirkulationskuverterne bliver runddelt mellem afdelingerne af bud som er ansat i
virksomheden.
Hver gang man skal bevæge sig mellem kontorer og produktion skal man iføre sig
sikkerhedssko og sikkerhedsbriller. Det opleves som irriterende og tidskrævende og dermed
som en hindring for bevægelse i dagligdagen. Mange vælger derfor at udsætte eller helt at
undlade at tage turen til produktionen. Som forslag til ændring af situationen foreslår en af
informanterne at: “Vi må af med støvlerne (på med sikkerhedsudstyret) i stedet for at sende de
brune kuverter”. Nogle informanter har ikke sikkerhedsudstyret og er dermed frataget adgang
til produktionen. Ligeledes i forbindelse med mere bevægelse oplyser informanterne, at de har
hæve/sænke borde og en enkelt oplyser, at han/hun står ved det.
side 34 af 71

Resultater
Kantinen er usund, ensformig og uinspirerende
Kantinen er inddelt i to frokosthold, et fra kl. 11:00 – 11:30 og et andet fra kl. 11:45 – 12:15
og sidstnævnte er for funktionærerne. Informanterne fortæller, at de er usikre på om kantinen
er et produktionskøkken eller et anrettekøkken og om personalet er ansat i virksomheden eller
om kantinen er en selvstændig virksomhed. Informanterne oplyser også, at færre og færre
benytter kantinen på grund af generel utilfredshed med det der serveres. Flere informanter
oplyser, at de ser på kantinens menu for næste uge, for at vurdere om den er fristende. Hvis
menuen ikke er fristende så tager man madpakke med. Nogle har altid madpakker med.
Kantinen karakteriseres som værende ensformig, uinspirerende og med usund mad og som en
informant beskriver det: ”Det er ikke en spændende kantine”. Ensformigheden illustreres af
en anden informant, som oplyser at han/hun har spist den samme sild i 19 år. Endvidere
oplyses det, at pålægget ikke er sundt, det er halvfabrikat f.eks. majs på dåse og det driver så
meget af fiskefileterne med olie, så en informant udtrykker “jeg nægter at spise dem”.
De har forsøgt at få tilbuddene ændret, men uden, at det er lykkedes. Informanterne er
fremkommet med flere ændringsønsker til kantine tilbuddene, bl.a. et ønske om salatbar inkl.
hvidkålssalat, så det er muligt at lave bland selv salat og bestemme om det er med eller uden
dressing. Der har tidligere været råkostsalat på menuen og dette var meget populært, da det
blev revet væk. Informanterne ønsker en spændende kantine som både er kreativ og lækker,
som samtidig skal være varieret og mange ønsker, at der er mere fokus på det sunde. Samtidig
fortæller flere informanter, at kantinens fornemmeste opgave er, at få os til at bruge den, men
måske er der behov for nogle yngre kræfter.
Frugt eller kakao
Informanterne oplyser, at de har en frugtordning en dag om ugen, som er om mandagen og de
vil gerne have dette udvidet til fem dage om ugen og en informant siger at: “Frugtordning
hver dag ville øge de sunde vaner”. Udover frugtordningen har mange frugt med hjemmefra
og i gennemsnit spiser informanterne ca. 2 stk. frugt pr. dag , dette fordelt over hele dagen.
Når informanterne bliver sultne udenfor frokosttid, så oplyser nogle, at de tager kakao fra
automaten i kantinen, som er til fri afbenyttelse, eller at de spiser kage, mens andre spiser
kanelknækbrød. De har udtrykt, at hvis sundt er til rådighed når sulten melder sig, så vil det
blive foretrukket, men sidst de spurgte til udvidelse af frugtordningen, fik de at vide at nu
behøver de ikke at spørge mere - frugtordningen vil ikke blive udvidet.
side 35 af 71

Resultater
Kostvaner har betydning
Informanterne fortæller, at de har forskellige spisevaner og at det er gældende både på
arbejdspladsen og privat. De beskriver, at de spiser varieret og en spiser megen fisk. Flere
beskriver, at de spiser grøntsager til aften og en anden udtrykker, at han/hun bør spise flere
grøntsager. En overspiser og drikker for meget rødvin og en anden informant udtaler at: “Jeg
skulle måske kun tage én portion”. En informant fortæller, at kostvanerne betyder noget for
velværet og at man føler sig anderledes, energien er anderledes - ikke så sløv når man spiser
sundt. Mange informanter spiser alene ved deres arbejdsplads og ser ikke de andres mad,
derfor bliver man ikke inspireret af ”naboen” eller kollegaen.
Informanterne oplyser, at over tid har virksomhedens kostvaner ved arrangementer ændret sig.
I dag bliver der ved de 3 - 4 årlige informationsmøder serveret en sodavand og ved andre
møder bliver der serveret enten ingenting eller frugt. Tidligere er der blevet serveret
sodavand, men nu er det kun vand og ved møder med gæster udefra serveres der kaffe og/eller
frugt. En informant oplyser, at ved afholdelsen af førstehjælpskursus blev der ikke serveret
noget.
I virksomheden er der to årlige fælles personalearrangementer, en sommerfest og et
julearrangement. Til sommerfesten bliver der serveret hotdogs med det hele og fadøl og til
julearrangementet serveres der gløgg og æbleskiver. Til disse fællesarrangementer er der god
opbakning, både blandt de 150 funktionærer og blandt det øvrige personale, selvom de bor
meget spredt. Dog oplyser en informant, at for 10 år siden var der flere fælles aktiviteter, og
gennemsnitalderen er steget og man prioriterer anderledes. Som en udtrykker det “så har livet
ændret sig”.
Ved de uformelle møder i dagligdagen på afdelingerne, har nogle droppet kagerne mens andre
fortsat henter kage hos bageren i nærheden. En informant beskriver dette således: ”I nogle
afdelinger er der ”kagebord” hver dag og ofte morgenbrød for fællesskabets skyld”, men de
er opmærksomme på, at det er en dårlig vane. Andre nøjes med morgenbrød om fredagen og
en mindre afdeling har udskiftet kagerne med kanelknækbrød.
Kollegialt fællesskab
Informanterne beskriver, at de bakker hinanden godt op og at de har et godt sammenhold i
forbindelse med løsning af opgaver - som betragtes som et fælles projekt. Informanterne
oplyser, at de skubber positivt til hinanden, det være sig både i forhold til konkrete projekter
og i al almindelighed. I en afdeling betyder det kollegiale fællesskab noget i forhold til, at
side 36 af 71

Resultater
træffe beslutninger der vedrører dem alle og er beskrevet således: “Det kollegiale fællesskab
betyder noget. Så gør vi det. Det betyder noget”. De giver også udtryk for, at der ikke er
problemer med at få et klap på skulderen.
En informant udtrykker, at der er for lidt forståelse for de andre afdelinger, men at man i de
enkelte grupper har det godt med hinanden. Andre giver udtryk for, at der har været initiativer
til, at de skulle lære hinanden at kende på de andre afdelinger, men det er bare ikke sket, der
mangler “lidt”. Der har været tilfredshedsundersøgelse i virksomheden og denne bruges
forskelligt, idet nogle afdelingschefer har tilfredshedsundersøgelsen som et fast punkt ved
deres afdelingsmøder, mens andre afdelinger ikke berører undersøgelsen. En informant
oplyser, at der på hans/hendes afdeling er en aftale foranlediget af tilfredsundersøgelsen
mellem medarbejder og chef om, at der skal laves udstrækningsøvelser mindst en gang om
dagen.
Det kollegiale fællesskab har en betydning for deres vaner, som en informant beskriver det,
hos os skal alle være enige om at spise frugt eller de undlader at gå til bageren - og
fællesskabet gør så, at beslutningen er nemmere at overholde. Den kollegiale støtte har
betydning for hvordan informanterne oplever det at gå på arbejde, en udtrykker det således
“støtte giver en bedre hverdag og sjovere at komme på arbejde”.
En informant oplyser, at det ikke er muligt at gå hele tiden, da det forstyrrer de andre, dette er
også et eksempel på, at hensynet til kollegaer har betydning. I tilknytning til samarbejdet med
kollegaerne udtaler en informant, at man kan blive misundelig på dem, der kan bibeholde det
sunde.
Den kollegiale støtte tillægges betydning i forbindelse med medarbejdernes indstilling til
fysisk aktivitet og sundhed og en informant beskriver det således: “Kollegial støtte har
betydning for fysisk aktivitet og sundhed”.
Selvom der er kollegial støtte og opbakning kan ens blufærdighed overfor kollegaerne
fremkomme, så man ikke har lyst til at svede og vise sin fysiske formåen eller mangel på
samme. Informanterne oplever, at opbakningen i virksomheden generelt er god, noget som
opfattes som værende positivt for den kollegiale støtte.
Informanterne fortæller, at omgangstonen er “grov men kærlig” som en informant udtrykker
det. Flere informanter giver udtryk for, at når der er så mange mænd ansat i forhold til
kvinder, så bliver tonen anderledes og som kvinde er det vigtigt at kunne sige fra.
De betragter sig selv som specielle og udtaler, at andre udefra vil blive chokeret når de hører
dem tale sammen, på grund af deres omgangstone. En informant udtrykker det således: “Vi er
side 37 af 71

Resultater
specielle. Andre vil få et chok hvis de hørte os tale sammen”. Det er kendetegnende for
virksomhedens omgangstone, at man er lidt grov i munden og samtidig giver flere
informanter udtryk for, at det er kærlig mobning. På den anden side bunder mobningen heller
ikke dybere, for der er tryghed i virksomheden og der gives udtryk for, at man kan grine
sammen ved en fælles aktivitet.
Positive forandringer
Informanterne forestiller sig, at hvis der skal være en tovholder vedrørende fysisk aktivitet så
skal han/hun være med til at give et skub bag i og jævnlig minde om aktiviteterne. Personen
skal også kunne komme med nye idéer, så deltagerne ikke falder fra, f.eks. på grund af
kedsomhed. Ligeledes skal tovholderen være én som siger “kom nu - så går vi”, for der er
nogle som ikke går alene og som ønsker et spark bag i, for at komme afsted. En informant
oplyser, at han/hun fungerer godt med de nye tiltag i 2 - 3 måneder og så daler motivationen
og i sidste ende droppes aktiviteten. Flere informanter oplyser, at deres motivation for
deltagelse i projektet er et bedre helbred.
Ifølge informanterne skal tovholderen samarbejde med aktivitetsudvalget eller være medlem
af aktivitetsudvalget, som er oprettet og fungerer på virksomheden. Ligeledes foreslår de, at
tovholderen kan have et samarbejde med personalet i receptionen til koordinering og
oplysning om aktiviteter på informationstavlen som tidligere nævnt.
Informanterne giver udtryk for, at der skal være en tovholder for at videreføre det
sundhedsfremmende projekt efter de første 12 uger og der er flere forskellige opfattelser af
hvordan det kan blive holdbart. En siger: “Hvis det bliver rigtigt godt er det holdbart i sig
selv”. En anden siger: “Ikke for mig”. Ligeledes fortæller de, at tiltagene ikke skal være
fanatiske selvom der forsøges at omvende folk til sundere livsstil både på arbejdspladsen og
privat.
I forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen udtaler informanterne,
at forpligtigelse har en vis betydning for at sikre deltagelse og fastholdelse. De har erfaring
med at succesraten i forbindelse med de forskellige aktiviteter er størst når både
medarbejderne og ledelsen yder en indsats “fordi det fungerer når de giver lidt og vi giver lidt
(tid)” som en informant udtrykker det. Førstehjælpskurset er et eksempel på dette, hvor
medarbejdere og virksomhed hver især har givet en time.
side 38 af 71

Diskussion
Diskussion
Dette afsnit indeholder diskussion af projektets resultater, teorier og metoder.
Diskussion af resultater
I dette afsnit diskuteres resultaterne og de sammenholdes med teorier og videnskabelige
artikler. Teorierne som er anvendt i diskussionen er begrebsmodellen CMOP-E, DMS og
handlekompetence. Resultaterne er diskuteret ud fra hovedtemaerne i resultatafsnittet og forud
for de enkelte diskussionsafsnit præsenteres de vigtigste resultater.
Til sidst i dette afsnit diskuteres det om resultaterne kan besvare projektets
problemformulering.
Motion før og nu
De vigtigste resultater er, at tidligere har der været mere motion og bevægelse på
arbejdspladsen. Denne reduktion skyldes almindelig frafald blandt medarbejdere og barriere i
form af øgede sikkerhedskrav, dog er der medarbejdere der går i frokostpausen. Der er flere,
der dyrker motion i fritiden og generelt vil de gerne dyrke motion i arbejdstiden, men de
nuværende forhold begrænser dem i at gøre det, både med hensyn til tiden til udførelse samt
til bad og tøjskift.
I følge CMOP-E [13] har de fysiske omgivelser betydning for udførelse af betydningsfulde
aktiviteter og omgivelsesdimensionen består af de fysiske, institutionelle, kulturelle, og
sociale elementer.
Omgivelsesdimensionen i forbindelse med hovedtemaet “motion før og nu” belyses i
resultaterne, at medarbejderne har oplevet ændring af fysiske aktiviteter på arbejdspladsen,
både med hensyn til de fysiske, kulturelle og sociale omgivelseselementer. Dette ses bl.a. i, at
de tidligere har dyrket firmasport f.eks. fodboldhold og cykelhold og disse hold er savnet af
flere af medarbejderne.
Tidligere har der været personlig kontakt mellem afdelingerne og dermed bevægelse mellem
disse, men ændrede sikkerhedskrav har resulteret i mindre fysisk aktivitet. Der er yderligere
fjernet muligheder for bevægelse idet, der er indført cirkulationskuverter og disse er også et
effektivitets tiltag.
I dag yder virksomheden økonomiske tilskud til fysiske aktiviteter uden for arbejdstid og det
er frivilligt for medarbejderne at benytte disse tilbud, når de har tid og lyst. Det frivillige og
side 39 af 71

Diskussion
fleksible er højt prioriteret af medarbejderne, det ses ved at medarbejderne hver for sig dyrker
fysisk aktivitet.
Socialt er der over tid sket en ændring på arbejdspladsen fra holdsport til forskellige
individuelle motionsformer. At det individuelle værdsættes er også, en trend der ses andre
steder i samfundet. Resultaterne viser, at det sociale er prioriteret, for det skal være hyggeligt
og sjovt at udføre fysiske aktiviteter.
Ændringerne i tid og omgivelser har skabt nye muligheder for fysisk aktivitet, bl.a. har nogle
medarbejdere valgt at gå ture i nærmiljøet i deres frokostpause.
I følge CMOP-E modellen er dette et udtryk for interaktionen mellem menneske og
omgivelser, hvor de gensidigt påvirker hinanden og skaber nye aktiviteter.
Resultaterne belyser både omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet samt medarbejdernes
motivation. Medarbejdernes motivation kan afklares ved hjælp af DMS [14,33]. Denne teori
benyttes til rådgivning og motiveringsarbejde med henblik på stimulering af medarbejderne til
ændring af adfærd der er forbundet med vaner og livsstil, samt styrke troen på succes.
Resultaterne viser, at på trods af, at medarbejderne er opmærksomme på deres adfærd og
deres manglende motivation for ændring, så magter de ikke at ændre adfærd.
Selvom medarbejderne er motiverede for adfærdsændring, er det vanskeligt, at omsætte denne
motivation til handling. Teorien handlekompetence [15,34] beskrives som personers
handleerfaringer baseret på viden om årsag, effekter, alternativer og forandringsstrategier.
Resultaterne viser, at medarbejderne primært har viden om årsag og effekter, og delvis om
alternativer og forandringsstrategier. F.eks. er det de færreste som går tur i frokostpausen og
ligeledes er de ikke i stand til at ændre deres adfærd til i at iføre sig sikkerhedsudstyr så der
bliver mere bevægelse.
I følge det demokratiske sundhedsparadigme, hvori handlekompetence indgår, har der
tidligere været fokus på årsag og effekt. Eftersom resultaterne viser, at der er fokus på årsag
og effekt er der behov for viden om alternativer og forandringsstrategier. Men viden er ikke
nok - der skal også være motivation for ændring ligesom omgivelserne skal muliggøre dette.
Ligeledes påviser Purath et al.’s artikel “A brief Intervention to Increase Physical Activity in
Sedentary Working Women” [37] effekt forbedringer på 7 af 10 fysiske aktivitetspunkter, ved
at de bl.a. har gået i frokostpausen på arbejdspladsen og i fritiden.
side 40 af 71

Diskussion
Kantinen er usund, ensformig og uinspirerende
Resultaterne i dette afsnit viser, at kantinen på nuværende tidspunkt ikke er spændende ej
heller inspirerende og flere og flere fravælger den. Tidligere har der været sundt på menuen,
men flere medarbejdere spiser deres madpakke på kontoret i stedet for i kantinen. Der er en
frugtordning en dag om ugen, dette ønsker medarbejderne udvidet til at gælde fem dage om
ugen, men har fået afslag. Medarbejder har fri adgang til kaffe og kakao. Medarbejderne
spiser meget varieret og forskelligt. Ved møder og arrangementer har forplejningen ændret sig
til sundere tilbud.
Begrænsninger forårsaget af omgivelserne i forhold til CMOP-E modellen har indflydelse på
person og aktivitetsudførelse, både positivt og negativt. Det gælder både fysiske, kulturelle og
sociale elementer.
Resultaterne belyser, at omgivelserne har betydning for aktivitetsudførelse i forhold til
kostvaner, bl.a. er kantinen fravalgt fordi, maden er uinspirerende og ensformig.
Den uinspirerende mad har medført, at medarbejderne har fravalgt kantinen som mødested og
i stedet spiser deres madpakke på afdelingerne, dette til trods for at de fysiske omgivelser i
kantinen er i orden. Dette er et eksempel på, at det kulturelle element har påvirket både det
fysiske og sociale element. Et andet eksempel på samspillet mellem det fysiske, kulturelle og
sociale element ses også ved, at medarbejderne har store fællesarrangementer og nogle
afdelinger mødes dagligt omkring “kagebord”.
Kulturen i virksomheden er, at medarbejderne kun i begrænset omfang bliver tilbudt sunde
valg, såsom frugt (en gang ugentlig) eller kakao/kaffe (fri afbenyttelse).
Resultaterne belyser medarbejdernes motivation for ændring af kostvaner. Teorierne DMS og
handlekompetence benyttes på samme måde som i forbindelse med “motion før og nu”
afsnittet, men er mere individuel. Mere individuel fordi, de fleste aktiviteter i forbindelse med
kostvaner foregår i fritiden og har dermed ikke det sociale element, som foregår på
arbejdspladsen.
Der er forskning der viser at adfærdsændringer i forbindelse med kostvaner og fysisk aktivitet
med fordel kan kombineres.
Denne kombination er beskrevet i artiklen af Christensen et al fra 2011 [41] som har
undersøgt kombinationen af motion, kognitiv adfærdsterapi og kostændringer på
arbejdspladsen. Undersøgelsen omhandler de 3 ud af 12 måneders intervention og det
konkluderes, at der er signifikant vægttab, reducering af BMI og blodtryk samt øget kondition
men den langsigtede virkning mangler at blive undersøgt.
side 41 af 71

Diskussion
Kollegialt fællesskab
Resultaterne i dette afsnit viser, at medarbejderne har en grov men kærlig omgangstone som
bærer præg af, at der er mange mænd ansat i forhold til kvinder. I det kollegial fællesskab
indgår kærlig mobning, som ikke bunder dybere end at de kan grine sammen. Inden for den
enkelte afdeling, er der et godt fællesskab og opbakning, men det kniber med dette
afdelingerne imellem. Den kollegiale støtte har betydning for fysisk aktivitet og sundhed samt
den enkelte medarbejders velvære.
Resultaterne belyser, at omgivelserne har betydning for omgangstonen, både i det
institutionelle, kulturelle og sociale element. Indenfor virksomheden viser det institutionelle
element sig forskelligt, da tilfredsundersøgelsen ikke indgår i dagligdagen i alle afdelinger.
Virksomhedskulturen er præget af overvægten af mænd og virksomhedens omgangstone
bliver opfattet som kærlig mobning. Ligeledes er virksomhedskulturen, at der i nogle
afdelinger er enighed om beslutninger og udførelse af dem. Dette er eksempler på det
kulturelle element i omgivelsesdimensionen i CMOP-E og i forhold til det sociale element
oplever medarbejderne kollegial støtte både med et klap på skulderen og fællesskab omkring
beslutninger og udførelse af disse. Samtidig er der ingen eller begrænset samarbejde
afdelingerne imellem. Dette kan skyldes afdelingernes placering i adskilte bygninger men det
manglende samarbejde ønskes forbedret.
Resultaterne belyser, medarbejdernes motivation og handlekompetence som værende
fraværende, fordi de er stolte af, at have denne specielle omgangstone og virksomhedskultur.
Den begrænsede motivation for ændring af kollegial støtte afdelingerne imellem kan skyldes
manglende handlekompetence i form af indsigt, engagement og visioner. Dette kan også
skyldes de fysiske, institutionelle og kulturelle elementer i omgivelsesdimensionen i
CMOP-E, i form af adskilte bygninger, virksomhedens procedurer og værdier.
Positive forandringer
Resultaterne i dette afsnit viser, at for at holde motivationen er der behov for en som kan give
et skub og personen skal samarbejde med det fungerende aktivitetsudvalg. Der er
divergerende opfattelser af hvordan motivationen fastholdes og de sundhedsfremmende tiltag
skal ikke være fanatiske selvom der forsøges at omvende folk. Der er behov for forpligtelse
for, at sikre deltagelse og fastholdelse og succesraten er størst når virksomheden giver lidt og
medarbejder giver lidt (tid).
side 42 af 71

Diskussion
I hovedtemaet ”positive forandringer” belyser resultaterne alle fire elementerne i CMOP-Es
omgivelsesdimension. Virksomhedens aktivitetsudvalg benyttes til idégenerering og
udførelse. Ligeledes oprettes en tovholderfunktion som indgår i aktivitetsudvalget.
Aktivitetsudvalget og tovholderen skal være med til at skabe de sociale ”rammer”.
Resultaterne belyser medarbejdernes motivation for sundhedsfremmende tiltag som værende
tilstede, da der er et ønske om bedre helbred og sund aldring. Ligeledes belyser resultaterne
medarbejdernes handlekompetence med flere eksempler på henholdsvis alternativer og
forandringsstrategier i form af at medarbejderne afsætter tid, tovholderfunktion og
informationstavle med oplysninger om sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen.
CMOP-Es omgivelsesdimension kan være hæmmende for udførelse af sundhedsfremmende
aktiviteter på trods af medarbejdernes store motivation og veludviklede handlekompetence.
Det institutionelle element kan være hindringen på grund af usikkerheden omkring
virksomhedens bidrag i form af betalt arbejdstid til udførelse af sundhedsfremmede
aktiviteter. Muligheder og strategier for sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen er
beskrevet i artiklen ”Toward public health nutrition strategies in the European Union to
implement food based dietary guidelines and to enhance healthier lifestyles” af Sjöström og
Stockley fra 2001 [36]. Heri anbefales det, at arbejdsgiverne tilskyndes og støttes i, at udvikle
interventioner som omfatter medarbejderinvolvering, tiltag som er skræddersyede til
medarbejdernes behov og bedst mulig udnyttelse af de fysiske omgivelser.
En anden artikel “Associations between dietary patterns, physical activity (leisuretime and
occupational) and television viewing in middleaged French adults” af Charreire et al fra 2011
[40] påpeger vigtigheden af sund kost og tilstrækkelig fysisk aktivitet som værende vigtige
faktorer i fremme af et godt helbred gennem hele livet. Undersøgelsens data kan anvendes til
definition af sundhedsfremmende og forebyggelsesprogrammer.
Kan resultaterne besvare problemformuleringen
Dette projekt har ønsket, at undersøge medarbejdere med stillesiddende arbejde i alderen 45 –
64 år, deres beskrivelse af fysiske, kostrelateret og sociale sundhedsfremmende tiltag på deres
arbejdsplads. Samt undersøge deres selvvurdering af kollegial støtte, kostvaner og fysiske
aktivitetsniveau før tiltagene.
Resultaternes validitet kan diskuteres, da de er udtalt i gruppeforum og uanset hvor godt
medarbejderne kender hinanden er det ikke sikkert, at udtalelserne er reelle da man ikke
ønsker at udtale sig negativt blandt kollegaer. Svarene kan være påvirket af de normer og
side 43 af 71

Diskussion
værdier som er gældende i virksomheden og ydermere har arbejdsmiljørepræsentanten
deltaget i et af fokusgruppeinterviewene. Dennes tilstedeværelse kan have påvirket
informanternes udtalelser i både det sagte og det usagte.
Dog vides det ikke om svarene er reelle eller om de er overrapporteret, da undersøgelser viser,
at overrapportering forekommer når de generelle anbefalinger er kendt [53, 54].
Problemformuleringens første spørgsmål er besvaret fordi, medarbejderne har beskrevet deres
behov for sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen i form af fysiske, kostrelateret og
sociale tiltag.
Resultaterne fra de semistrukturerede fokusgruppeinterview viser, at spørgsmålet vedrørende
deres selvvurdering er mangelfuldt besvaret, idet fokusgruppeinterview ikke lægger op til
individuelle beskrivelser fra hver enkelt informant.
Diskussion af teori
Dette afsnit indeholder diskussion af det teoretiske grundlag for projektet, hvor følgende
teorier er benyttet: CMOP-E, DMS og handlekompetence samt MoHO [55] som en ny teori.
CMOP-E
CMOP-E benyttes som teoretisk baggrund for, at kunne analysere omgivelserne og hvilke
elementer der kan benyttes til den senere intervention og dette gøres under rundvisningen af
virksomheden. I afsnittet “diskussion af resultater” er projektets resultater analyseret ud fra
elementerne i omgivelsesdimensionen i CMOP-E [13].
Det er vurderet, at CMOP-E er velegnet til belysning af omgivelserne fordi, hvert element
indeholder flere punkter, som er med til at øge detaljeringsgraden. Det kan diskuteres om
CMOP-E er bedst egnet til bedømmelse af medarbejdernes beskrivelser af
sundhedsfremmende tiltag, da CMOP-E primært har fokus på det enkelte menneske. Her kan
MoHO af Kielhofner fra 2002 [55] være et bedre valg fordi, omgivelserne ses som fysiske og
sociale hvor det sociale, er de sociale grupper som mennesket færdes i.
MoHO
Ligesom CMOP-E er MoHO en dynamisk systemteori, da begge teorier ser aktivitet som et
dynamisk sammenspil mellem mennesket system, opgaven og omgivelserne.
MoHO fokuserer bl.a. på motivation for aktivitet og på omgivelsernes indflydelse på
aktiviteten. Omgivelserne påvirker mennesket på to måder: Omgivelserne stiller krav og
side 44 af 71

Diskussion
forventer noget af individet, det vil sige der forventes noget af personen i en given aktivitet og
omgivelserne giver mulighed for udvikling og aktivitet. I MoHO betragtes personen som en
del af en eller flere grupper og det er den sociale gruppe som skaber rammer, roller for
menneskelig relationer som påvirker aktiviteten [55].
Omgivelserne i MoHO består af både de fysiske og sociale omgivelser, hvor de sociale
omgivelser er de sociale grupper som er i de pågældende omgivelser, samt hvilke krav og
muligheder de stiller. F.eks. indgår personen i en eller flere sociale grupper på arbejdspladsen.
Projektets resultater belyser, at de sociale grupper (på arbejdspladsen) bl.a. har fravalgt
kantinen som aktivitetsform fordi, maden er uinspirerende og ensformig. Den sociale gruppe
har istedet valgt, at de spiser deres madpakke på deres afdeling, dette til trods for, at
aktivitetsmiljøet i de fysiske omgivelser er fine.
Et andet eksempel på at CMOP-E og MoHO ser forskelligt på omgivelserne er, at den sociale
gruppes sammensætning har betydning for omgangstonen og virksomhedskulturen er for
nogle afdelingers vedkommende, at de skal være enige om beslutningerne og udførelsen.
Disse to eksempler ses som det kulturelle element i CMOP-E og som den sociale gruppes
påvirkning af aktivitet og adfærd i MoHO [56].
DMS
DMS er benyttet ved udarbejdelse af interviewguiden og i afsnittet “diskussion af resultater”
er projektets resultater vedrørende motivation analyseret ud fra DMS [14].
Det er vurderet, at DMS er velegnet til belysning af medarbejdernes refleksion og motivation
for adfærdsændring samt som samtaleteknik fordi, under fokusgruppeinterviewene er der
fremkommet helt konkrete bud på netop ændring af adfærden.
Handlekompetence
Handlekompetence er benyttet som teoretisk baggrund for analysering af projektets resultater
vedrørende medarbejdernes handlekompetence og handleerfaring [15,34]. Handlekompetence
er bedømt til at være velegnet fordi den bedømmer medarbejdernes ressourcer og
kompetencer, samt bedømmer medarbejdernes viden om årsag, effekt, alternativer og
forandringsstrategier i forhold til sundhedsfremmende tiltag.
side 45 af 71

Diskussion
Diskussion af metode
I dette afsnit diskuteres metoden af forskningstype, udvælgelse af informanter,
dataindsamling, databearbejdning samt projektets kvalitet.
Den kvalitative metode og det fænomenologiske design er fundet velegnet, eftersom
projektets formål er, at beskrive 45 - 64 åriges behov for sundhedsfremmende tiltag på
arbejdspladsen samt deres selvvurdering af kollegial støtte, kostvaner og fysiske
aktivitetsniveau. Baggrunden for dette valg er, at det fænomenologiske design beskriver
menneskers erfaringer [51].
Udvælgelse af informanter
Udvælgelsen af informanter kan diskuteres, både med hensyn til valg af virksomhed og
informanter. Virksomheden er valgt via uddannelsesstedets eget kartotek og dette
forhåndskendskab kan betyde, at de er mere positive.
På baggrund af inklusionskriterierne har virksomheden fastsat antallet af informanter og
medarbejderne har tilmeldt sig, derfor er motivationen og frivilligheden hos medarbejderne
ikke kendt. Denne udvælgelsesbias er en kalkuleret risiko og det vurderes, at denne
udvælgelse ikke har påvirket projektets kvalitet [51]. Informanterne fordeler sig med 12
kvinder og 6 mænd. Denne sammensætning af informanter kan have betydning for resultatet
på grund af overvægt af det kvindelig køn [57], da mænd og kvinder har forskellige
holdninger til sundhed. Omvendt er det ikke sikkert, at denne sammensætning har betydet
noget for resultatet.
Dataindsamling
Forud for det semistrukturerede fokusgruppeinterview har informanterne besvaret et
spørgeskema vedrørende deres selvvurdering i forhold til fysisk aktivitet, kostvaner og
kollegial støtte. Det er uvist, hvorvidt dette har påvirket oplysningerne, da informanterne
dermed har fået viden om de efterfølgende interviewtemaer og mulighed for, at overveje egen
sundhedsstatus.
Fokusgruppeinterview
Valget af fokusgruppeinterview medfører, at informanternes troværdighed og ægthed kan
diskuteres, da de kan være påvirket af hinandens udtalelser, både i forhold til deres samspil
eller mangel på samme, deres udsagn og tilbageholdelse af udtalelser. Desuden kan
side 46 af 71

Diskussion
informanternes udtalelser være påvirket af hvilke holdninger og normer der er legitime både i
forhold til arbejdspladsen og samfundet. Det er vurderet, at antallet af bias i forbindelse med
informanternes påvirkning af hinandens nærvær er lille.
Interviewet kan også være påvirket af, at flere informanter fra samme afdeling deltager og
ifølge Launsø, Olsen og Rieper [52], kan det være både begrænsende og støttende på
informanternes åbenhed. Dette er forsøgt undgået under fordelingen af informanterne til de to
fokusgruppeinterview ved, at informanterne ikke selv har valgt hvilken fokusgruppe de skal
deltage i. Arbejdsmiljørepræsentantens tilstedeværelse kan have påvirket åbenheden idet
nogle informanter måske har tilbageholdt information og omvendt har andre benyttet
lejligheden til at belyse nogle lidt mere negative ting. Her spiller det også en rolle hvilken
relation, der er mellem arbejdsmiljørepræsentanten og den enkelte informant.
Dominerende personers deltagelse kan både påvirke de andre informanter og de kan være
styrende af oplysningerne som fremkommer under interviewet. Desuden kan undergrupper og
konflikter blandt informanter opstå og dette kan påvirke dataindsamlingen så det materiale der
fremkommer er unuanceret [52]. Men dette er ikke iagttaget under de to fokusgruppeinterview
så det vurderes, at det ikke har påvirket resultaterne.
Ligeledes kan interviewet også blive påvirket af moderatorens viden og erfaring i
fokusgruppeinterviewteknikken dels ved som før nævnt at gruppen styrer “samtalen” men
også, at moderator afbryder mange gange med nye spørgsmål.
Moderatorens rolle i denne ikke-styrende interviewstil kan diskuteres, da moderatoren kan
påvirke kvaliteten af dataindsamlingen fordi han/hun skal sikre diskussion og fokusering på
de valgte temaer. Derudover indeholder rollen også, at sørge for at alle bliver hørt og alle
udtalelser er velkomne og ingen er forkerte. Ligeledes skal moderatoren skabe en eftergivende
atmosfære, hvor der kan udtrykkes personlige og modstridende synspunkter på de diskuterede
temaer [57].
Forløbet af de to fokusgruppeinterview er forskellige, da interviewene er styret af to
moderatorer med forskellige personegenskaber og det kan diskuteres hvor meget eller lidt,
disse forskelligheder kan have påvirket resultaterne. Det kan diskuteres hvilken betydning
moderatorernes manglende erfaring har haft på resultaterne, både i form af spørgsmål som
blev diskuteret for længe på bekostning af andre spørgsmål og i form af spørgsmål som ikke
blev stillet.
Projektet har haft tilknyttet to personer med erfaring i både fokusgruppeinterview og i feltnote
skrivning. Disse to personer har rollen som moderatorassistent i begge fokusgruppeinterview
side 47 af 71

Diskussion
og deres betydning for dataindsamlingen kan diskuteres, både i form af øget kvalitet af
feltnoterne, verificering af samme og deltagelse i afviklingen af fokusgruppeinterviewene.
Moderatorassistenterne har bestemt udformningen af feltnoterne, da de uerfarne moderatorer
ikke kunne give nærmere anvisninger end, at de skulle notere så meget som muligt. Der kan
argumenteres for at aftale, at feltnoterne skulle have været hele sætninger, da der senere viste
det sig at være nogle feltnoter som var nærmest ubrugelige. Derfor vurderes det, at feltnoterne
skal være sammenhængende og klare af det sagte i samtalen fordi, ellers kan det påvirke
resultatet.
Det vurderes at de to moderatorassistenters erfaring har haft betydning for resultaterne, da det
ifølge Kvale [57] tager flere års træning at blive erfaren fordi, moderatorassistenten kan
bestemme indholdet, strukturen og kvaliteten af feltnoterne.
Udførelsen af moderatorassistentens opgaver er vigtig fordi, de indgår i kvaliteten af
dataindsamlingen og hvis denne opgave ikke udføres tilfredsstillende, kan det medføre at
sammenhængen og detaljen i feltnoterne mistes. Derudover kan hans/hendes verificering af
feltnoterne diskuteres fordi, moderatorassistenten prioriterer og vælger de feltnoter, der skal
fremlægges for informanterne. Denne udvælgelse skal ske på relativ kort tid og det kan være
tilfældigt hvad moderatorassistenten registrerer og vælger til fremlæggelse.
Der kan argumenteres for og imod valget af feltnoter som dokumentationsform, bl.a. fordi de
er taget ud af en sammenhængende dialog og det fremgår ikke af feltnoterne om udtrykket
dækker, en eller flere informanter. En anden konsekvens af valget er muligheden for
informanternes verificering af feltnoterne under fokusgruppeinterviewet, idet de har kort tid
til dette.
Det kan vurderes hvilken konsekvens de manglende lydoptagelser af interviewene har for
dataindsamlingen fordi, hvis moderator ved at der lydoptages, er der risiko for at han/hun ikke
“forfølger” et spørgsmål i dybden [54].
Det kan diskuteres hvilken betydning moderatorernes og moderatorassistenternes
personligheder har og samtidig er det vigtigt at begge parter er opmærksomme på deres
forforståelse [51,57]. De skal sikre at deres forforståelse ikke påvirker hverken selve
interviewet eller feltnote noteringen.
Valget af fokusgruppeinterview kan vurderes i forhold til besvarelsen af
problemformuleringens to spørgsmål, hvor det først spørgsmål er fuldt besvaret mens det
andet spørgsmål kun delvis er besvaret. Dette kan skyldes at ifølge Launsø, Olsen og Rieper
[52] er personlige spørgsmål ikke velegnede i fokusgruppeinterview. Men ifølge Kvale [57]
side 48 af 71

Diskussion
kan fokusgruppeinterview være en fordel, da informanterne kan udtrykke synspunkter
omkring tabubelagte emner og gruppesamspillet kan være støttende.
Fokusgruppeinterview er en samtaleform, hvor det kun er muligt at behandle få spørgsmål i
forhold til tid og da alle informanter skal have mulighed for at besvare de enkelte spørgsmål,
kan det diskuteres om denne form er velegnet til besvarelse af problemformuleringen. I
bedømmelsen af de semistrukturerede fokusgruppeinterview kontra individuelle
semistrukturerede interview i forhold til besvarelsen af problemformuleringen kan følgende
fremhæves: Udnytte interaktionen mellem informanterne samt indsamle mange og forholdsvis
detaljerede informationer på kort tid.
Dette er ikke muligt ved individuelle interview, men ved individuelle interview er det muligt,
at indhente faktuelle informationer fra den enkelte informant, det er muligt at være
dybdeborende i udvalgte spørgsmål og individuelle interview er mere struktureret [57].
Fokusgruppeinterview er vurderet, som en velegnet metode, da første spørgsmål er besvaret
som føromtalt og andet spørgsmål er overordnet besvaret i forhold til gruppen, men ikke for
den enkelte.
Interviewguiden
Der er udarbejdet en interviewguide i tværfagligt samarbejde, bestående af en ergoterapeut, en
fysioterapeut og to ergoterapeutstuderende (forfatterne). Det er vurderet at interviewguiden
har styrket projektets interne validitet [57], da interviewguiden har sikret moderator og
moderatorassistent overblik og struktur i interviewsituationen, samt sikret fokus på de valgte
temaer, som er relevante i forhold til problemformuleringen.
Interviewguiden kan bedømmes på om spørgsmålene dækker de problemstillinger som
problemformuleringen ønsker undersøgt. Da resultaterne ikke har belyst hele
problemformuleringen kan det diskuteres om det er spørgsmålene i interviewguiden som har
været mangelfulde eller om det er interviewmetoden i form af fokusgruppeinterview i stedet
for individuelle interview.
Der kan argumenteres for hvor stor betydning det har haft for spørgsmålene i
interviewguiden, at den er skrevet i et tværfagligt samarbejde. Ligeledes kan det tværfaglige
have betydning for forforståelsen, da faggrupperne har forskellig værdigrundlag.
Det er vigtigt, at forfatternes forforståelse ikke påvirker spørgsmålene i interviewguiden samt
måden spørgsmålene stilles på, eftersom den neutrale forsker rolle skal sikres [51] .
side 49 af 71

Diskussion
Det vurderes at interviewguiden har hjulpet moderator med at undgå forforståelsens
fremtræden i forbindelse med styringen af dialogen i en bestemt retning under de enkelte
spørgsmål.
Spørgsmålene i interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i DMS samtaleteknik [13]
og det kan diskuteres om denne teknik er bedst egnet i denne sammenhæng fordi,
undersøgelser af beskrivende karakter fordrer, at informanterne får stillet åbne spørgsmål.
Endvidere kan det diskuteres, om denne samtaleteknik er velegnet i gruppeforum fordi, den er
udviklet til individuel behandling af misbrugsproblemer.
Til trods for dette findes den brugbar idet spørgsmålene lægger op til refleksion hos
informanterne omkring deres motivation og holdninger for adfærdsændringer og de får
mulighed for at komme med deres bud på hvilke forandringer de tror, der virker.
Pilottest
For at sikre validiteten af metoden, er der gennemført to pilotfokusgruppeinterview, men
informanterne i pilotfokusgruppeinterviewene opfylder ikke inklusionskriterierne med hensyn
til alder og stilling. Det havde været en fordel, at informanterne havde været identiske med
undersøgelsesinformanterne fordi, det havde medvirket til øget validitet.
I forbindelse med gennemførelsen af pilotgruppeinterviewene er tidsfordelingen af
hovedtemaerne fordelt anderledes end oprindelig tiltænkt, da et tema ikke kunne gennemføres
inden for tildelte tid og der er spørgsmål som er ændret.
Den ændrede tidsfordeling og de ændrede spørgsmål blev afprøvet under andet
pilotfokusgruppeinterview og yderligere finjusteret før fokusgruppeinterviewene. Denne
tidsfordeling og ændring af spørgsmål er efterfølgende videregivet til de erfarne
moderatorassistenter. Dette har også sikret en bedre validitet af fokusgruppeinterviewene.
Databearbejdning
For at sikre metodens reproducerbarhed, er der udarbejdet en skabelon for tekstkondensering
af feltnoterne. Denne skabelon tager udgangspunkt i Giorgis fænomenologiske
analysemetode, som er beskrevet af Malterud [51] og formålet med denne skabelon er at
styrke reliabiliteten.
Bearbejdningen af data begynder under fokusgruppeinterviewene, da feltnoterne bliver
verificeret af informanterne i løbet af fokusgruppeinterviewene. Før trin 1, ”få et
helhedsindtryk” gennemgås feltnoterne sammen med moderatorassistenterne og det vurderes
at der skal noteres tilføjelser på feltnoterne, for at sikre forståelsen.
side 50 af 71

Diskussion
Under trin 1, ”få et helhedsindtryk” besluttes det at ændre nummereringen af feltnoterne
således, at de nummereres fortløbende og med angivelse af hvilket fokusgruppeinterview de
stammer fra. Dette valg bliver truffet fordi, det vurderes at det ikke er relevant at vide under
hvilket tema og hvilket spørgsmål at feltnoten er noteret.
Efter trin 4, ”sammenfatte betydningen” tages der foto af de temaer som er dannet under
tekstkondenseringen fordi, dokumentation af temaerne med tilhørende feltnoter er ønsket
(bilag 4). Det er vurderet at denne analysemetode er velegnet i forbindelse med dette projekt.
Projektet kvalitet
Projektets kvalitet tager udgangspunkt i problemformuleringen og projektets kvalitative
metode og fænomenologiske design er fundet velegnet til besvarelse af denne. Projektets
interne validitet er sikret ved, at spørgsmålene i interviewguiden kan besvare
problemformuleringen og gennemførelsen af pilotfokusgruppeinterviewene har styrket
interviewguiden. Dog har valget af fokusgruppeinterview som dataindsamlingsmetode ikke
kunnet besvare spørgsmål to, idet fokusgruppeinterview ikke lægger op til individuelle
beskrivelser.
Udarbejdelsen af interviewguiden har sikret, at forfatternes forforståelse ikke bliver
fremtræden, ligeledes har interviewguiden højnet reliabilitetskriteriet og sikret
overførbarheden for projektet primært i nationalt regi.
Det er vurderet at projektets kvalitet ikke er påvirket af, at der er en udvælgelsesbias og bias i
forbindelse med informanternes påvirkning af hinanden under fokusgruppeinterviewene.
side 51 af 71

Konklusion
Konklusion
I dette afsnit præsenteres konklusionen på projektet.
Dette projekt har ønsket, at undersøge medarbejdere med stillesiddende arbejde i alderen 45 –
64 år, deres beskrivelse af fysiske, kostrelateret og sociale sundhedsfremmende tiltag på deres
arbejdsplads. Samt undersøge deres selvvurdering af kollegial støtte, kostvaner og fysiske
aktivitetsniveau før tiltagene.
Ud fra resultaterne via de semistrukturerede fokusgruppeinterview kan det konkluderes at
medarbejderne har behov og ønsker for sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen, især
med hensyn til fysisk aktivitet og kostrelaterede tiltag, men der er færre behov og ønsker i
forhold til kollegial støtte.
Fysisk aktivitet sammen med kollegaerne er savnet af flere medarbejdere, da der tidligere har
været firmahold og dette ønskes genoptaget. Flere udtrykker at gåture i nærmiljøet i
forbindelse med frokostpausen er en mulighed, nogle går allerede og nye deltagere er
velkomne. Øgede sikkerhedskrav og øget effektivisering har medført at bevægelse imellem de
enkelte afdelinger er reduceret.
Medarbejderne giver udtryk for, at kantinens fornemmeste opgave er, at få dem til at bruge
den, men færre og færre medarbejdere benytter kantinen, fordi de er utilfredse med den. Den
er usund, ensformig og uinspirerende. Medarbejderne har gratis kaffe og kakao, samt en
ugentlig frugtordning, som de er meget glade for og denne ønsker de udvidet til, at dække alle
ugens dage, men har fået afslag fra ledelsen.
Ved møder er der tidligere blevet serveret kaffe, kage og sodavand, dette er i dag ændret til
sunde tilbud i form af kaffe, frugt og vand eller ingenting.
Resultaterne vedrørende medarbejdernes kostvaner viser, at de spiser varieret, spiser
grøntsager dagligt og en enkelt megen fisk.
Medarbejderne beskriver deres omgangstone som grov men kærlig og er præget af, at der er
flere mænd end kvinder. De opfatter omgangstonen som kærlig mobning, men det bunder
ikke dybere end, at der er tryghed og at de kan grine sammen. Den kollegiale støtte og
fællesskab findes primært indenfor de enkelte afdelinger og i mindre grad imellem
afdelingerne. Dog kan resultaterne vedrørende kollegial fællesskab fremstå mere positive da
de er fremkommet i gruppeforum.
side 52 af 71

Konklusion
Medarbejderne er interesseret i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen og er villige til at
give af deres fritid hvis virksomheden også giver. Denne motivation skyldes et ønske om et
bedre helbred, men for at sikre fastholdelse af tiltagende, påpeger medarbejderne at der er
behov for en tovholder som skal samarbejde med det eksisterende aktivitetsudvalg.
Medarbejdernes vurdering af deres fysiske aktivitet, kostvaner og kollegial støtte forud for de
sundhedsfremmende tiltag er kun besvaret i forhold til gruppen og ikke i forhold til den
enkelte, da fokusgruppeinterview ikke lægger op til individuelle beskrivelser fra hver enkelt
informant.
side 53 af 71

Perspektivering
Perspektivering
I dette afsnit redegøres der for projektets bidrag til udvikling af nye perspektiver på baggrund
af projektets resultater samt udvikling af det ergoterapifaglige felt.
Projektets resultater beskriver medarbejders behov for fysiske, kostrelaterede og sociale
sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Disse resultater skal danne grundlag for
interventioner på arbejdspladsen, som deltager i EU-projektet ”Progress Towards Healthy
Ageing in Europe”.
Ligeledes kan/bør disse resultater indgå i arbejdspladsers arbejdsmiljø og have samme
vægtning som fysisk og psykisk arbejdsmiljø således, at medarbejderne bliver mere fysisk
aktive, får bedre kostvaner og at det sociale samvær på arbejdspladsen støtter og fastholder
disse tiltag.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan med fordel kombineres fra flere sider og allerede fra
1997 har der været opmærksomhed på dette via Luxembourgdeklarationen som siger:
”Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres,
arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos
den arbejdende befolkning” [58].
I dette regi er Sund Aldring på arbejdspladsen et område som vil få øget opmærksomhed i
fremtiden, da EU-landene har sat problematikken på dagsorden i 2012 og resultaterne fra de
forskellige forskningsprojekter inkl. dette, skal være med til at danne fremtidig lovgivning på
området.
Det tyder på, at arbejdspladsen bliver en vigtigt partner i fremtiden i forbindelse med Sund
Aldring, da forskning viser, at sikring af dette allerede skal påbegyndes fra 45 års alderen.
Dette er en samfundsopgave, som ikke kan løses af det offentlige alene og som nævnt i
problembaggrunden viser statistikkerne, at der bliver flere ældre og flere kronikere, som
samfundsøkonomisk er dyre [5,8].
“Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012” af Det Nationale Forskningscenter for
arbejdsmiljø [59] viser at sund kost/kostvejledning og små fysiske aktiviteter er de tilbud som
er mindst udbredt på de danske arbejdspladser. Set i det perspektiv bør betydningen af
projektets resultater inddrages på de enkelte virksomheder i forbindelse med
sundhedsfremmende tiltag, da arbejdspladsen udgør en stor del af medarbejdernes hverdag og
det sociale netværk på arbejdspladsen er en potentiel kilde til ændring af adfærd [60]. Der er
side 54 af 71

Perspektivering
grundlag for at påvirke den enkelte i en mere sundhedsfremmende adfærd ved enten at ændre
på rammerne eller påvirke motivationen.
Betydning for ergoterapifaget
Projektets resultater kan benyttes af ergoterapeuter i forbindelse med deres arbejde indenfor
sundhedsfremme og forebyggelse, hvor resultaterne kan danne indledning til interventioner på
de enkelte arbejdspladser som har til formål at sikre Sund Aldring for 45-64 årige. Ligeledes
kan projektets undersøgelsesmetoder være en mulighed til indsamling af data vedrørende
medarbejdernes behov for sundhedsfremmende tiltag på de enkelte arbejdspladser.
Ergoterapeuterne kan benytte projektets resultater der omhandler forslag til interventioner,
som inspiration til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Ligeledes kan resultaterne være
ergoterapeuternes forhåndsviden om 45 - 64 åriges syn på sundhedsfremme og forebyggelse
via arbejdspladsen.
Perspektiver for udvikling af det ergoterapifaglige felt kan ske indenfor sundhedsfremme og
forebyggelse hvor Sund Aldring på arbejdspladsen er et nyt område. Et område hvor
ergoterapeuter kan benytte deres viden om betydningsfulde aktiviteter, omgivelsernes
betydning samt det enkelte menneske. Denne viden skal benyttes til at sikre, at fysiske
aktiviteter og kostrelaterede tiltag er meningsfulde aktiviteter for det enkelte menneske.
Ligesom at de sociale omgivelser, i form af kollegial støtte, skal indgå for at styrke og
fastholde handlekompetence og motivation til adfærdsændring.
Ergoterapeuten skal virke som rådgiver og assisterer virksomhederne i forbindelse med
udførelse af sundhedsfremmende tiltag. Denne rådgivning og assistance kan praktiseres af
selvstændige ergoterapeuter med speciale i arbejdsmiljø eller af ergoterapeuter som er ansat i
Arbejdstilsynet eller ergoterapeuter, som er ansat på arbejdspladser med virksomhedens
arbejdsmiljø som arbejdsområde.
Som konsulent skal ergoterapeuten undersøge arbejdspladsen med hensyn til muligheder både
blandt medarbejderne og i forhold til omgivelserne. På baggrund af undersøgelserne
igangsættes interventioner, der foretages opfølgning på dem og det er målet, at virksomheden
og dens medarbejdere selv tager ejerskab af interventionerne.
Erfaringer fra arbejdspladser i udlandet viser, at hvis programmer for sundhedsfremme på
arbejdspladsen skal virke, skal både individuel livsstil, arbejdsmiljø og arbejdets organisering
inddrages [58]. Ligeledes forventes det, at Sund Aldring via arbejdspladsen bliver udbygget
over de næste år og dermed er der brug for ergoterapeuter til at varetage dette.
side 55 af 71

Perspektivering
Et andet perspektiv er at følge op på projektet efter 12, 18 og 24 måneder som supplement til
de 2 x 12 uger som EU-projektet strækker sig over, da sandsynligheden for fastholdelse af
adfærdsændring er større. Ligeledes er der ikke undersøgelser som dækker perioder over 12
måneder, dog er en dansk undersøgelse i gang [41] så der er behov for længerevarende
undersøgelser.
side 56 af 71

Referenceliste
Referenceliste
1. EU – Progress Towards Healthy Ageing in Europe. Tilgængelig fra:
http://www.progresshealthyageing.eu/about-the-project/, set 22.10.2012.
2. Social og Integrationsministeriet – Sund Aldring. Tilgængelig fra:
http://www.sm.dk/Temaer/socialeomraader/%C3%86ldre/aktivaldring2012/Sider/default.aspx,
set 18.10.2012.
3. Danmarks Statistik – befolkningssammensætning. Tilgængelig fra:
http://dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspxcid=16600, set 18.10.2012.
4. Danmarks Statistik – befolkningssammensætning. Tilgængelig fra:
http://dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspxcid=16600, set 18.10.2012.
5. Danmarks Statistik – fremskrivning af befolkningssammensætning. Tilgængelig fra:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-ogbefolkningsfremskrivning/befolkningsfremskrivning.aspxtab=nog,
set 18.10.2012.
6. Danmarks Statistik – Årbog 2012-Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Tilgængelig
fra: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16252/06soc.pdf, set 19.10.2012.
7. Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.
Tilgængelig fra: http://www.idan.dk/showPublikationfil.aspxfilid=dd92c9d5-64dd-
4b76-b4f2-9abd00d40497, set 29.10.2012.
8. Indenrigs- og Sundhedsministeriet - Sundhedsudgifternes udvikling. Tilgængelig fra:
http://www.sum.dk/Tal-og-analyser/~/media/Filer%20-
%20Publikationer_i_pdf/2010/Tal%20og%20analyser/Det%20danske%20sundhedsva
esen%20i%20nationalt%20perspektiv/Sundhedsv%C3%A6senet%20i%20nationalt%
20perspektiv%20juni2010.ashx, set 19.10.2012.
9. KRAM-rapporten 2010. Tilgængelig fra:
http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Dans
kernes%20Motionsvaner/kram-rapport.ashx, set 29.11.2012.
10. Sørensen LV. Sundhedsfremme og forebyggelse. København: Gads Forlag, 2009.
11. Ugebrevet Mandag morgen - Sammenhæng i sundhedsvæsenet er vejen til sund
aldring. Tilgængelig fra: https://www.mm.dk/sammenh%C3%A6ng-isundhedsv%C3%A6senet-er-vejen-til-sund-aldring,
set 16.11.2012.
side 57 af 71

Referenceliste
12. Townsend E (red). Fremme af menneskelig aktivitet – ergoterapi i et canadisk
perspektiv. København: Munksgaard Danmark, 2008.
13. Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II. København: Munksgaard
Danmark, 2009.
14. Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag, 2002.
15. Hounsgaard L(red), Eriksen JJ (red). Læring i sundhedsvæsenet. København:
Nyt Nordisk Forlag, 2000.
16. SUM - Social og Indenrigs ministeriet – Vi kan leve længere og sundere –
Forebyggelseskommissionens anbefalinger (publikation). Tilgængelig fra:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-
%20dokumenter/forebygkom/Forebyggelseskommissionen__rapport.ashx, set
22.10.2012.
17. Ugebrevet Mandag morgen - Vi skal forebygge ikke reparere. Tilgængelig fra:
https://www.mm.dk/vi-skal-forebygge-ikke-reparere, set 16.11.2012.
18. Ugebladet Mandag morgen – Fysisk aktivitet vidunderpille mod aldring. Tilgængelig
fra: https://www.mm.dk/fysisk-aktivitet-vidunderpille-mod-aldring, set 19.11.2012.
19. Tryghedsgruppen – Kommuner og kronikere. Tilgængelig fra:
http://www.tryghedsgruppen.dk/nyheder/2011/12/~/media/Files/2011/Kommuner%20
og%20kronikere%20rapport.ashx, set 19.11.2012.
20. Matuska K M, Christiansen CH. A Proposed Model of Lifestyle Balance. Journal of
Occupational Science 2008; 15(1): 9-19.
21. Sundhed og Trivsel på arbejdspladsen 2010 af SST. Tilgængelig fra:
http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed_trivsel/sundhed_og_trivsel.pdf, set
20.10.2012.
22. Due P, Holstein B. Sociale relationer og sundhed. Kamper-Jørgensen F, Almind G,
Bruun Jensen B. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark,
5. udg., 2009.
23. Ordbogen A/S. Medarbejder – nominel betydning. Tilgængelig fra:
http://www.ordbogen.com/opslag.phpword=medarbejder&dict=auto#ddno, set
13.11.2012.
side 58 af 71

Referenceliste
24. Vidensråd for forebyggelse. Stille siddende arbejde – nominel betydning. Tilgængelig
fra: http://www.vidensraad.dk/nyhed/danskerne-sidder-meget-ned-det-kan-skadehelbredet,
set 13.11.2012.
25. Kamper-Jørgensen F, Bruun Jensen B. Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber.
Kamper-Jørgensen F, Almind G, Bruun Jensen B. Forebyggende sundhedsarbejde.
København: Munksgaard Danmark, 5. udg., 2009.
26. Ordbogen A/S. Arbejdsplads – nominel betydning. Tilgængelig fra:
http://www.ordbogen.com/opslag.phpword=arbejdsplads&dict=auto, set 13.11.2012.
27. Ordbogen A/S. Kollegial – nominel betydning. Tilgængelig fra:
http://www.ordbogen.com/opslag.phpword=kollegial&dict=auto#ddno, set
16.11.2012.
28. Ordbogen A/S. Støtte – nominel betydning. Tilgængelig fra:
http://www.ordbogen.com/opslag.phpword=st%C3%B8tte&dict=auto#ddbo, set
16.11.2012.
29. Den Danske Ordbog. Fysisk – nominel betydning. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbogquery=fysisk&tab=for, set 13.11.2012.
30. Den Danske Ordbog. Aktivitetsniveau – nominel betydning. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbogquery=aktivitetsniveau&search=S%C3%B8g, set
13.11.2012.
31. Law M, Stewart D, Letts L, Pollock N, Bosch J og Westmorland M. Analyseskema til
kritisk vurdering af kvalitative studier. McMaster University; 1998.
32. Law M, Stewart D, Letts L, Pollock N, Bosch J og Westmorland M. Analyseskema til
kritisk vurdering af kvantitative studier. McMaster University; 1998.
33. Mabeck C E. Den motiverende samtale. Kamper-Jørgensen F, Almind G, Bruun
Jensen B. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark, 5.
udg., 2009.
34. Jensen BB. Sundhedspædagogiske kernebegreber. Kamper-Jørgensen F, Almind G,
Bruun Jensen B. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark,
5. udg., 2009.
side 59 af 71

Referenceliste
35. Den Motiverende Samtale. Tilgængelig fra:
http://www.sundhedsekspressen.dk/fileadmin/se/artikler/Den_motiverende_samtale_u
nder_lup__Dialog_om_forebyggelse__6_2011.pdf, set 11.12.2012.
36. Sjöström M, Stockley L. Toward public health nutrition strategies in the European
Union to implement food based dietary guidelines and to enhance healthier lifestyles.
Public Health Nutrition 2001; 4(2a): 307-324.
37. Purath J, Miller AM, McCabe G, Wilbur JE. A Brief Intervention to Increase Physical
Activity in Sedentary Working Women. Canadian Journal of Nursing Research 2004;
36(1): 77-91.
38. Sjögren T, Nissinenc KJ, Järvenpää SK, Ojanen MT, Vanharantae H, Mälkiä EA.
Effects of a workplace physical exercise intervention on the intensity of headache and
neck and shoulder symptoms and upper extremity muscular strength of office
workers: A cluster randomized controlled cross-over trial. Pain 2005; 116: 119–128.
39. Pronk NP, Kottke TE. Physical activity promotion as a strategic corporate priority to
improve health and business performance. Preventive Medicine 2009; 49: 316–321.
40. Charreire H, Guyot EK, Bertrais S, Simon C, Chaix B, Weber C, Touvier M, Galan P,
Hercberg S, Oppert JM. Associations between dietary patterns, physical activity
(leisuretime and occupational) and television viewing in middleaged French adults.
British Journal of Nutrition 2011; 105(06): 902-910.
41. Christensen JR, Faber A, Ekner D, Overgaard K, Holtermann A, Søgaard K. Diet,
physical exercise and cognitive behavioral training as a combined workplace based
intervention to reduce body weight and increase physical capacity in health care
workers - a randomized controlled trial. BMC Public Health 2011; 11:671.
Tilgængelig fra: http://www.biomedcentral.com/1471-2458/11/671, set 23.11.2012.
42. AT-vejledning - Sundhedsfremme på arbejdspladsen. Tilgængelig fra:
http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/ovrige-omrader/at-vejledningerom-ovrige-omrader/f5-arbejdsmiljocertifikat-mv/f52-sundhedsfremme-paarbejdspladsen.aspx,
set 17.12.2012.
43. Birkler J. Virksomhedsteori – En grundbog. København: Munksgaard Danmark,
2006.
side 60 af 71

Referenceliste
44. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning – En innføring. Oslo:
Universitetsforlaget, 3. udg., 2011.
45. Launsø L, Olsen L, Rieper O. Forskning om og med mennesker – Forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck. 6.udg., 2011.
46. IPAQ. IPAQ spørgeskema, lang dansk version. Tilgængelig fra:
https://sites.google.com/site/theipaq/questionnaire_links/IPAQ_Danish_selfadmin_long.pdfattredirects=0&d=1,
set 05.11.2012.
47. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilgængelig fra:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljo-oghelbred/ordforklaringer/question/nak10-ssc,
set 12.11.2012.
48. Krueger RA. Designing and Conducting Fokus Group Interviews. University of
Minnesota. 2002. Tilgængelig fra:
http://docsfiles.com/pdf_designing_and_conducting_focus_group_interviews.html, set
05.11.2012.
49. Kvale S, Brinkmann S. Interview – introduktion til et håndværk. København: Hans
Reitzels Forlag; 2. udg., 2009.
50. Helsinki-deklarationen - WMA Declaration of Helsinki - Ethical Principles for
Medical Research Involving Human Subjects. Tilgængelig fra:
http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/, set 12.11.2012.
51. Datatilsynet – ingen anmeldelse af personfølsomme oplysninger for studerendes
specialeopgaver. Tilgængelig fra: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendesspecialeopgaver-mv/,
set 12.11.2012.
52. Bekendtgørelsen om undtagelse af anmeldelsespligten. Tilgængelig fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspxid=141758, set 29.11.2012
53. Fødevaredirektoratet - Danskernes kostvaner. Tilgængelig fra:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2003009.pdf,
set 01.01.2013.
side 61 af 71

Referenceliste
54. Fødevaredirektoratet - Kost og fysisk aktivitet – fælles aktører i sygdomsforebyggelse.
Tilgængelig fra:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2003003.pdf,
set 01.01.2013.
55. Kielhofner G. MOHO-modellen – Modellen for menneskelig aktivitet. København:
Munkgaard Danmark, 2008.
56. Kielhofner G. Ergoterapi – det begrebsmæssige grundlag. København: FADL’s
Forlag; 2. udg., 2001.
57. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. KRAM-undersøgelsen i tal og billeder.
Tilgængelig fra: http://si-folkesundhed.dk/upload/rapporten_kram_2010.pdf, set
01.01.2013.
58. Arbejdsmiljøviden – Sundhed på arbejdspladsen. Tilgængelig fra:
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Sundhedsfremme, set
29.12.2012.
59. Det nationale Forskningscenter - Undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark.
Tilgængelig fra:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljoe-og-helbred-
20/arbejdsmiljo-og-helbred-2012/arbejdsmiljoeet-i-ord, set 28.12.2012.
60. SST – Sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Tilgængelig fra:
http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed_trivsel/sundhed_og_trivsel.pdf, set
28.12.2012.
Cover - foto: ”Country road in Denmark”, © Socrates – Dreamstime.com
side 62 af 71

Bilag
Bilag
Bilag 1 – Flyer til virksomheden
Sundhedsfremmende tiltag på Xxxxxxx
Hvad går projektet ud på:
At indsamle viden om effekten af sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen i
EU-regi.
At igangsætte tiltag med fokus på fysisk aktivitet, kost og kollegial støtte blandt
medarbejdere med overvejende stillesiddende arbejde i aldersgruppen 45 – 64
årige.
Hvad skal ske:
Et informationsmøde, hvor vi mere detaljeret præsenterer projektet og
gennemfører et fokusgruppeinterview på ca. 1 time, som skal afdække jeres
behov og ønsker. Herudover, udfyldelse af et kort spørgeskema.
Under projektets 12 ugers forløb vil der være både daglige tiltag/tilbud samt
enkeltstående events. Alt sammen ud fra jeres ønsker.
Hvornår skal det foregå:
• Start medio november 2012 og slut ultimo februar 2013.
• Ultimo januar 2013 første formidling ved ergoterapeutstuderende.
• Maj 2013 anden formidling af de samlede resultater af projektet.
Hvor skal det foregå:
På Xxxxxxx udeområder, indeområder og ved den enkeltes arbejdsplads.
Hvem er vi.
Medarbejdere og studerende ved University College Sjælland i Næstved:
• Lektor ved Ergoterapeutuddannelsen og projektleder i Forskning &
Udvikling, Mette Andresen
• Adjunkt ved Fysioterapeutuddannelsen, Katja Arnoldi Hjelholt
• Ergoterapeutstuderende Kirsten Kofoed Jensen og Inge Lise Bruhn
side 63 af 71

Bilag
Bilag 2 – Spørgeskema
side 64 af 71

Bilag
Bilag 3 – Interviewguiden
Interviewguide, side 1 af 6
side 65 af 71

Bilag
Interviewguide side 2 af 6
side 66 af 71

Bilag
Interviewguide side 3 af 6
side 67 af 71

Bilag
Interviewguide side 4 af 6
side 68 af 71

Bilag
Interviewguide side 5 af 6
side 69 af 71

Bilag
Interviewguide side 6 af 6
side 70 af 71

Bilag
Bilag 4 – Feltnoter inddelt i temaer og subgrupper
side 71 af 71