over gennemsnittet - Københavns Tekniske Skole

Februar 2009 Nr. 38
indtryk
Københavns Teknisk Skoles personaleblad
0,3%
over gennemsnittet
Vores htx’ere har de højeste karakter
KTS vinder moms–sag
6000 bilag dokumenterer vores ret
Super–lærling på Tæbyvej
Elev var 6 uger om grundforløbet

3 :
4 :
5 :
6 :
8 :
10 :
11 :
12 :
14 :
16 :
18 :
20 :
22 :
23 :
»Leder« – Hele strategiarbejdet starter her«
»Fem gange tolv på Tuborgvej« – Der var jubel hos industriteknikerne
»Københavns Tekniske Gymnasium har de højeste karakter« – 0,3 procent over gennemsnittet
»Grafisk tekniker–elever i Heidelberg« – Elever fik undervisning i fremtidens teknologi
»Fortid møder nutid på Vibenhus« – Et historisk træf fandt sted
»Snedkerbil« – KTS–bil skaber stor opmærksomhed i trafikken
»Super–lærling på Tæbyvej« – Elev er seks uger om grundforløb
»UU–træf med ny struktur« – Ny mødeform skaber dialog
Kort nyt
»Danske lærlinge i tyske skoler« – Bygge og anlæg i Glostrup har været i Hamborg
»KTS vinder momssag« – 6000 bilag dokumenterede vores ret til momsregis trering
Portræt: »3. Halvleg er også sjov« – Badmintonklubben
Personaleforeningen: Indkaldelse til GF
Nye ansatte og fratrædelser
Indtryk er Københavns Tekniske Skoles
medarbejderblad.
Det trykkes i 1050 eksemplarer.
Trykkeri : Rosenberg Bogtryk, Ballerup
Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns
Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt
til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag– og
ugeaviser og relevante fagblade. Man vil også
kunne finde en pdf–udgave af personalebladet
på skolens hjemmeside på adressen:
www.kts.dk/omkts/personaleblad.
Deadline for indlevering af materiale til næste
nummer er mandag den 2. marts. Udkommer
den 16. marts. Send materialet til tvi@kts.dk
indtryk
Ansvarshævende redaktør
Direktør: Mogens Nielsen
Direkte: 3586 3535
Mobil: 4038 0651
Mail: mon@ kts.dk
Redaktør
Theresa Vind
Direkte: 3586 3553
Mobil: 2146 4853
Mail: tvi@ kts.dk
Redaktion
Kommunikationsafdelingen
Mediegrafiker
Grafisk SKP: Marius Borodka
Forsidefoto: Per Morten Abrahamsen

Hele strategiarbejdet
starter her
Af vicedirektør Flemming Brandt
indtryk
I forbindelse med KTS 2012 og skolens nye strategigrundlag,
som blev præsenteret i den nye virksomhedsplan 2009, har
vi i januar måned indledt den nye årsrytme. Med denne vil
direktionen sikre de bedst mulige betingelser for, at skolen
fortsat kan udvikle sig.
Jævnfør årsrytmen, som er skitseret i den virksomhedsplan,
alle ansatte fik udleveret sidste år – og som kan læses i sin
fulde længde i De Offentlige Mapper, har vi i direktionen
samt stab 1 i januar været på besøg ude i skoleområderne. I
skrivende stund har vi besøgt halvdelen, og jeg må sige, at det
har været besøg af absolut positiv karakter. Det har været en
fornøjelse at se et så stort engagement fra både ledelse, lærerstab
og elever.
Fokus på dialog
Besøgene ude i skoleafdelingerne er dels en midtvejsevaluering
af områdernes hidtidige bidrag til virksomhedsplanen,
og samtidig peger det også fremad mod det strategiseminar,
der afholdes i starten af april måned, hvor rammerne for strategien
til næste års virksomhedsplan sættes.
I forhold til, hvordan vi tidligere gjorde i forbindelse med de
nu fordums områdeplaner,
har vi med den nye
årsrytme vendt tingene på
hovedet. Nu er det direktionen,
der tager ud i områderne,
og ikke omvendt.
Og det er områderne selv,
der sætter dagsordenen
for besøgene: de viser
de punkter i praksis, som de har valgt at have fokus på samt
evaluerer på, hvad der i forhold til årets virksomhedsplan
har fungeret rigtigt godt, godt og mindre godt. Samtidig får
direktionen mulighed for både at høre og se punkternes udførelse
i praksis. Og det er faktisk lykkedes os at lytte og stille
spørgsmål uden at konkludere. Vores besøg har fokus på dialogen
– og det gør dem positive og lærerige. Jeg tør godt sige,
at det også har været en god oplevelse ude i områderne – det
er i hvert fald de tilbagemeldinger, vi har fået. Det er blevet
meget positivt modtaget, at de enkelte inspektørområder har
oplevet, at det har været »deres dag«
»Indtil videre har vi i direktionen været meget glade
for de positive indtryk, vi har fået ved besøgene. Det
fortæller os, at KTS 2012 er ved at finde sin form, og
at inspektørområderne arbejder engageret med skolens
overordnede fokusområder«
– at de har fået mulighed for at vise, hvad de har arbejdet med
siden KTS 2012 blev skudt i gang i 2007 – og hvor de står i
processen p.t. Som ekstra bonus lader det til, at direktionens
besøg får pustet nyt liv i processen samtidig med, at vi får
mulighed for at stille opklarende spørgsmål i forhold til områdets
overordnede strategier.
Sammenhæng og synergi
Indtil videre har vi i direktionen været meget glade for de
positive indtryk, vi har fået ved besøgene. Det fortæller os, at
KTS 2012 er ved at finde sin form, og at inspektørområderne
arbejder engageret med skolens overordnede fokusområder.
Samtidigt har det været utroligt interessant at høre fra både ledelsesgrupperne,
FUL–konsulenterne, proceskonsulenterne,
faglærerne – og ved nogle besøg eleverne selv – hvordan man
har grebet opgaverne an. Vi har fået rundvisninger på skolerne
og set arbejdet i værkstederne.
Vi har hidtil ikke haft nogen grund til bekymrede miner –
tvært imod. Og dermed har vi i fællesskab skabt det bedst
tænkelige grundlag for strategiseminaret i april. De rammer,
der her vil blive sat, bliver præsenteret for alle medarbejdere
ved det årlige stormøde
ultimo april. I starten
af maj skal skoleområderne
begynde arbejdet
med årsplanen og efter
løbende justeringer er
områderne så klar til at
aflevere deres endelige
bidrag til virksomhedsplanen
den 1. juli. Den samlede virksomhedsplan for 2010 vil
ligge klar i midten af september måned.
Direktionen ser frem til årsrytmens arbejde og er sikre på, at
det vil forløbe lige så positivt gennem hele året, som det er
startet.
3

Fem gange tolv på
Tuborgvej
Der var jubel på Københavns Tekniske Skole på Tuborgvej,
da fem industriteknikerlærlinge kort ført jul kunne skrive
topkarakteren 12 på hver deres visitkort. Karakteren 12 gives
for den fremragende præstation, og den høje anerkendelse fik
de fem lærlinge for at have udført en søjleboremaskine i stål,
messing og plast.
– Det er super dejligt at se så flot et
resultat. Selvom der går rygter om, at
vores udstyr ikke er af det nyeste,
så vidner resultatet om, at vi er en
skole med fagligt kompetente
undervisere og at praktikstederne
tager deres opgave med at uddanne
deres elever alvorligt, siger
Per Schirmacher og Peter Lorentzen
Dall, som er faglærere på Tuborgvej.
Søjleboremaskinen er de fem lærlinges
svendestykke og dermed afslutningsopgaven efter fire års
læretid på virksomheder i henholdsvis Helsingør, Tølløse og
København.
I to uger blev der fræset, drejet og monteret i skolens værksteder,
men forinden havde de fem industriteknikerlærlinge
diskuteret sig frem til, hvilken en type opgave de ville lave.
Ambitionerne var høje og derfor blev de fem lærlinge enige
om at udføre en søjleboremaskine. Opgaven bød både på
store faglige udfordringer og kunne tilgodese de fem
lærlinges forskellige kompetencer. Fire af lærlingene
har uddannet sig som industriteknikere med
CNC som speciale, og en femte har uddannet sig
som industritekniker med manuel bearbejdning
som speciale.
– Det helt særlige ved opgaven er, at eleverne selv udviklede
søjleboremaskinen. Det vil sige, at eleverne selv har konstrueret,
visualiseret og simuleret søjleboremaskinen i Solidworks
3D solid Cad system. Det gør vi meget ud af at lære eleverne,
siger lærerteamet, der har stået for at uddanne eliteholdet.
De fem dygtige håndværkere er nu indstillet til ML–prisen.
Prisen uddeles en gang om året og er på 25.000 kroner.
Lars Hilsen, faglærer
De nyuddannede lærlinge er:
Christian Ahm, 27 år
Siemens Turbomachinery
Equiment A/S
Helsingør
Brian Christensen, 20 år
Trelleborg Sealing Solutions
Helsingør
Kevin Robert Klejn, 22 år
MAN Diesel
København
Martin Mazur Olsen, 33 år
Cerealia Unibake A/S
Tølløse
Tom Chrissen, 47 år
Københavns Tekniske Skole
4
Fra venstre: faglærer Peter Lorentzen Dall, Tom Chrissen, Martin Mazur Olsen, Brian Christensen, Christian Ahm og Kevin Robert
Klejn.

Københavns Tekniske Gymnasium
Vi har de højeste
karakter
Københavns Tekniske Skoles to htx–gymnasier på henholdsvis
Vibenhus, Østerbro og Sukkertoppen i Valby kan bryste
sig med at have det højeste karaktergennemsnit på hele Sjælland
(2008).
6,9 lyder vores gennemsnit på. Det er 0,3 procent højere end
gennemsnittet.
KTS to htx–gymnasier har kvalitet i højsædet – både hvad angår
undervisningen, miljøet og udstyr. Derfor er vi naturligvis
stolte af, at vores karakterer er højere end gennemsnittet på
Sjælland. På landsplan ligger blot tre htx–gymnasier højere
end vores.
– Vi tilbyder undervisning i moderne rammer og har et rigtig
godt studiemiljø med mange ressourcer afsat til kvalificeret
studievejledning. Vores undervisning er it–baseret, og alle vores
elever har – mod en ganske lav leje – deres egen bærbare
computer, fortæller inspektøren på de to gymnasier Dorthe
Frost.
Undervisere i verdensklasse
Inspektøren mener også, at det høje karaktergennemsnit
udspringer af den kompetente lærerstab på de to gymnasier.
Det er yderligere kommet til udtryk i den årlige elevtilfredshedsundersøgelse
(ETU), som netop er blevet offentliggjort.
Der ligger begge gymnasier i den absolut gode ende ift. landsgennemsnittet.
Undersøgelsen måler blandt andet på undervisningen,
det sociale og fysiske miljø samt på planlægning og
organisering.
Vi deler førstepladsen i karaktergennemsnit på Sjælland med
TEC.
Tvi
5

Grafisk teknikerelever i
Heidelberg
Mandag den 17. november 2008 startede valgfaget teknologiforståelse
for første gang på uddannelsen til grafisk tekniker. Vi tog en tur til
Heidelberg Print Media Center for at få undervisning i fremtidens teknologi
Københavns Tekniske Skole havde påtaget sig opgaven at
gennemføre dette specialefag i Heidelberg for elever, der
sammen med sin virksomhed, havde valgt dette fag.
Vi startede med flere indledende foredrag i Julius Thomsens
Gade som opvarmning til kurset. Kodak indledte med en
gennemgang af de muligheder, der ligger i Nexpress. Næste
indlæg kom fra Müller Martini med deres bud på fremtiden
og færdiggørelse af især digitalprint. Til slut varmede Heidelberg–specialister
op med en flot gennemgang af Heidelbergs
maskinudvikling.
Efter denne inspirerende mandag drog holdet på tolv elever
samt uddannelsesleder Ole Christensen til Frankfurt, hvor vi
blev afhentet og kørt til Heidelberg.
Heidelberg–folkene havde planlagt en stram kursusuge med
undervisning fra kl. 09.00 til 18.00 hver dag (på engelsk). Vi
lærte blandt andet at kommunikere meget præcist og styre
den elektroniske kommunikation via grafiske workflow. Vi
blev præsenteret for øvelser, der beviste, at det vi ser med
egne øjne ikke altid er det rigtige. Det er her, det grafiske
workflow (Prinect) kommer ind i billedet: Det kan både
styre vores aftaler i forhold til, hvordan kunden har bestilt
tryksagerne, og hvordan farveprofilerne er aftalt. Efter den
grundlæggende teori blev workflowet præsenteret gennem
praktiske øvelser.
Sidst på ugen fik vi en indsigt i produktion og samling af de
grafiske maskiner på fabrikken i Wiesloch samt en præsentation
af Heidelbergs nye uddannelsescenter i Appelheim,
der både uddanner brugere af deres grafiske udstyr samt alle
deres reparatører. Tilbage på Print Medie Centret fik eleverne
en gennemgang af hele Heidelbergs færdiggørelseskoncept.
Efter fire meget udbytterige dage vendte tolv elever og en uddannelsesleder
– mætte at input – hjem.
Ole Christensen, uddannelsesleder
6

Deltagere:
Jacob Clausen
Lavpristrykkeriet Apa
Christian Damgaard
Lauersen Grafisk A/S
Henning Hansen
Lito–tryk Svendborg A/S
Rasmus Bejtrup Lauersen
K T Damgaard Jensen A/S
Jan Brorson Nielsen
Danapak Flexibles A/S
Glenn Nybro Pedersen
CS Grafisk A/S
Helle Pedersen
Bogbinderiet Boremo A/S
Kenneth Klode Pedersen
K T Damgaard Jensen A/S
Michael Helledie Pedersen
Centrum Grafisk Færdiggørelse A/S
Jesper Petersen
Danapak Flexibles A/S
Camilla Ardahl Svane
MV Tryk A/S
Formålet med faget er, at eleven: kan tilegne sig viden
om aktuelle udviklingstendenser inden for tryk,
print eller færdiggørelse gennem studiebesøg og le–
verandørkontakt. Kan præsentere viden om aktuelle
udviklingstendenser inden for enten tryk, print eller
færdiggørelse indsamlet gennem studiebesøg og le–
verandørkontakter.
7

Fortid møder nutid på
Vibenhus
Den kunstner, der har malet de oprindelige freskomalerier i festsalen på
Vibenhus, har hidtil været ukendt. Men tilfældighedernes spil gjorde,
at et møde mellem ham og grafikeren, der har udsmykket den nye og anden
halvdel af festsalen, pludselig var en realitet
Tekst og fotos: Theresa Vind
Htx Vibenhus blev en realitet da maskinmestrene, som
hidtil havde holdt til i ejendommen på Jagtvej 163, flyttede
til Lyngby i 2005. Som en del af renoveringen valgte KTS
at slå det tidligere laboratorium og værksted for automatik,
olie og vand sammen med den tilstødende lille sal – og sådan
opstod festsalen på Vibenhus.
Arkitekt Ole Emborg, der stod for
ombygningen, rådede skolen til at
lade vægmalerierne i den gamle sal
»følge med« over i den nye sal – med
et tidsvarende udtryk. Den opgave
tog grafiker Claus Lynggaard på sig. Han tog udgangspunkt i
den oprindelige fresko (det vil sige, at billederne er malet med
kalkfarver direkte i den friske puds), fotograferede htx–eleverne
på skolen og tegnede dem op på væggen som grafiske
malerier. Det stod helt færdigt i august 2007.
En tilfældighed – og fortid og nutid mødes
En billedkunstner ved navn Ellen Malmer læser samme år
en artikel om renoveringen i malermestrenes fagblad »De
farver«. Tilfældigt støder hun en dag på den freskomaler,
»Det stod mig klart, at der manglede
nogle unge kvinder. Så jeg tog
til Paris og fandt inspirationen der«
der i 1953 udsmykkede den oprindelse sal på den daværende
Maskinmesterskole, Mogens Magnussen (f. 1921). Hun bliver
så inspireret, at hun tager kontakt til arkitekt Ole Emborg, og
vupti – er et møde mellem fortid og nutid en realitet. Dette
foregår på Vibenhus midt i december 2008. Her får vi både
historien om, hvordan freskomalerierne
i den gamle sal opstod, vi får
historien om, hvordan grafiker Claus
Lynggaard fandt sin inspiration
– og vi får historien om arbejdets
udførelse fra de to malersvende Jes
Nielsen og Mie Laursen, Peter Maler A/S, der stod for restaurering
af de oprindelige billeder samt malingen af de nye.
»Der manglede unge kvinder«
Claus Lynggaard fik opgaven at gå på jagt i de gamle freskomalerier
– og så skrue tiden 58 år frem.
– Det stod mig klart, at der manglede nogle unge kvinder. Så
jeg tog til Paris og fandt inspirationen der, fortæller han ved
sammenkomsten i festsalen.
– Jeg har forsøgt at skildre naturens orden og den måde, men-
»Der mangler unge kvinder« mente Claus Lynggaard, da han gik i gang med at nærstudere Mogens
Magnussens værker
8
Malersvend Jes Nielsen, Mogens Magnussen og frue samt grafiker
Claus Lynggaard

neskene prøver at betvinge sig den. Og så selvfølgelig med
en tydelig reference til gymnasiets elever. Malerierne symboliserer
på flere planer elevernes liv – til skolen, til vennerne, til
fritiden.
Mogens Magnussen er slet skjult stolt over, hvordan hans oprindelige
arbejde er ført videre i det »nye« rum:
– Jeg har kun ros til arbejdet. Der er et helt fantastisk samspil
i rummet. Man bliver ikke mødt af noget fremmed, når man
bevæger sig rundt, forklarer den nu 87–årige billedkunstner.
Også de to malersvende fik mulighed for at fortælle om deres
arbejde. Den ene, Jes Nielsen, har tidligere restaureret de oprindelige
malerier. Det var oplagt, at han skulle stå for at male
Claus Lyngaards værker op:
– Man har sin sag for, når man står på et stillads højt hævet
over gulvet og skal overskue et værk på 4 x 6 meter. Bare det
at male et lille ansigt op er en stor udfordring, for muligheden
for at træde et par skridt tilbage og betragte arbejde ligger jo
ikke ligefor. Men jeg ville ønske, at der i det daglige var flere
opgaver som denne. Det var fagligt udfordrende og meget
interessant, afslutter Jes.
Figurerne er malet op i fri hånd. Der er brugt mere end 60
forskellige farver.
9

Snedkerbil
Det Lokale Udannelsesudvalg (LUU) for snedkerne i København
fik i september 2008 bevilget 200.000 kroner til ekstraordinært
opsøgende arbejde i snedkervirksomheder med det
ene formål at skaffe flere motiverede virksomheder/snedkermestre
til at være praktiksteder for nye lærlinge.
Denne opgave tog Virksomhedssekretariatet på sig.
Vi fik hurtigt fat på konsulent Poul Andersen, der har et indgående
kendskab til uddannelsesforhold samt til snedkerfaget
fra sine tidligere ansættelser i blandt andet Byggeriet Uddannelser
og Dansk Byggeri. Vanskeligere var det dog at skaffe
Poul, der til dagligt bor i Nykøbing Falser, et køretøj til det
opsøgende arbejde i Storkøbenhavn.
Ved granskning i kunder og interessefællesskaber viste det
sig, at Citroen Danmark og KTS havde snedkervirksomheder
som fælles kunder.
Og så lå løsningen ligefor: KTS havde manden og Citroen
havde bilen.
Aftalen lyder:
Citroenforhandler Henrik Nielsen på Tagensvej sikrer service,
olieskift med videre, og Københavns Tekniske Skole
passer på bilen i det cirka halve år, Poul Andersen, for AER
(Arbejdsgivernes Elevrefusion) skal ud på det opsøgende
arbejde.
For at skabe ekstra opmærksomhed om opgaven, fik vi
hjælp fra grafisk skp i Julius Thomsens Gade, der lavede er
særdeles spændende indpakning til bilen.
Resultatet er så opsigtsvækkende, at Poul Andersen dagligt
bliver stoppet af nysgerrige trafikanter, der spørger til
projektet.
Jens Peter Munk, inspektør, Virksomhedssekretariatet
10

Super–lærling på
Tæbyvej
Han er rasende dygtig, siger den stolte uddannelsesleder Henrik
Dahlgreen på Tæbyvej om den 26 årige elev John Steffensen.
Han er faktisk så dygtig, at han efter blot seks uger
på tømrer–grundforløbet har bestået de fleste fag – som det
tager andre 20 uger om. Derfor er han nu i virksomhedsforlagt
undervisning hos sin mester Johnny Handreck, Karlebo–
tømreren.
– Loven siger, at man skal igennem grundforløbet så hurtigt
som muligt. Jeg har nu aldrig oplevet, at en elev kun er seks
uger om det, fortæller Henrik Dahlgreen og fortsætter:
– De praktiske dele af grundforløbet har vi derfor lagt ud i
firmaet, og så mangler John at tage nogle få fag på skolen,
som eksempelvis stillads, førstehjælp og CAD. Fordelen for
os ved virksomhedsforlagt undervisning er så, at det skaber
en rigtig god kontakt til mesteren, fordi vi naturligvis fører
tilsyn med, at John lærer det, han skal.
Eleven selv, John Steffensen, tager rosen med ophøjet pande:
– Jeg synes nu ikke, det er så svært. Jeg er uddannet sergent
i forsvaret og er vant til at løse en række opgaver, der kræver
både overblik og koncentration. Men jeg synes da, det er alle
tiders at kunne tage resten af grundforløbet i firmaet. Især
fordi jeg så har kortere vej til og fra arbejde.
Johns mester er desuden formand for Hørsholm tømrer/
snedkermesterforening, og er så tilfreds med skoleafdelingen
på Tæbyvej, at han har lovet at skaffe et helt hold voksenlærlinge
fra Nordsjælland, der skal starte til sommer på KTS.
11

UU–træf
struktur
Det årlige møde med alle UU–vejlederne havde i december 2008 taget en
ny form. Fordelt over to dage og på fire skoleafdelinger fik vejlederne mulighed
for at komme på rundtur på skolerne – og ikke mindst komme i dialog
med eleverne
Af Theresa vind
Henholdsvis den 13. og den 15. december var vejledere fra
alle de UU–centre, vi samarbejder med, inviteret til dialog– og
orienteringsmøde på KTS. I år foregik det på fire skoleafdelinger
– Rebslagervej, Sukkertoppen, Tuborgvej og i Julius
Thomsens Gade. På sidstnævnte adresse indfandt Indtryks
udsendte medarbejder sig den 15. sammen med vejledere fra
UU–København, UU–Frederiksberg og UU–Tårnby–Dragør.
Det var et arrangement, hvor netop orientering og dialog i
høj grad var i fokus.
Vejlederne blev først budt velkommen med en oversigt over
de nye EUD–indgange, deres geografiske placering samt en
folder om htx. Derpå blev de informeret om de nye grundforløbspakker,
der retter sig mod den ordinære grundforløbselev,
den uafklarede elev, den fagligt og socialt stærke elev
samt den socialt og/eller fagligt set svage elev. Vejlederne fik
desuden indsigt i, hvordan vi på KTS kompetenceafklarer
elever, vores erfaringer med frafald og fastholdelse af elever –
herunder psykolog– og mentorordningen og sidst, hvordan vi
generelt oplever de nye adgangsbegrænsninger.
Flere vælger gymnasiet
Rundturen i skolens mange værksteder vakte stor begejstring
hos vejlederne. Her så og hørte de om blandt andet grafiske
teknikere, mediegrafikere, skilteteknikere og webintegratore.
Spørgsmålene til både lærerne og eleverne var mange. Vejlederne
var især interesseret i at høre om skilteteknikeruddannelsen,
som KTS vejleder Vibeke Jeppesen kunne fortælle
om. Hun lagde stor vægt på, at det er en rigtig god start for de
mange unge, der er usikre i deres uddannelsesvalg, men gerne
vil lave noget kreativt.
Tilbage i festsalen indledte produktudviklingschef Tøger
Kyvsgaards den afsluttende debat med at sætte fokus på to
ting: Ændringerne i valg af ungdomsuddannelse blandt fol-
12

med ny
keskoleelever fra 2006 til 2008 samt ønsket om at få et bud
fra vejlederne om årsager til den tilsyneladende nedgang i
søgningen til EUD.
En vejleder fra UU–Frederiksberg havde lavet et powerpoint–oplæg
med diagrammer og kurver om tallene fra UU–
centrene, der rigtignok viste, at det kun er få, der vælger EUD
efter 9. klasse. Til gengæld viste det en klar stigning i antallet
af søgninger til de gymnasiale uddannelser. Det startede debatten
om hvorfor.
»Bogligt stærke skal da i gymnasiet«
– Hånden på hjertet – og jeg taler også som far – hvis en elev
er egnet til gymnasiet, så synes jeg, det er det bedste sted at
starte, indrømmede en af vejlederne i salen.
– Det handler både om et reelt uddannelseshierarki og om,
at EUD har et dårligt ry samtidig med, at der er en bedre
ungdomskultur i gymnasiet, hvor eleverne er sammen i tre år,
mente en anden.
Faktum er dog, at gennemsnitsalderen på EUD i dag er 21,7
år. Hvor er eleverne så fra 9. og 10. klasse så, for UU–centrenes
tal peger dog stadig på, at der jo er en gruppe, der vælger
EUD
Det blev en god diskussion – og meget lærerig for alle parter.
UU–vejlederne var enige om, at det grundlæggende problem
for unge i dag er at skulle forholde sig til at komme ud og
arbejde blandt voksne, når man selv er meget ung. Derfor
vælger flere og flere gymnasiet – også for at udskyde beslutningen
om et uddannelsesvalg. KTS fik stor ros – både for
vores brobygningsaktiviteter og for dagens arrangement, der
gav vejlederne et indblik i livet på en erhvervsskole.
Københavns Tekniske Skole
planlægger at nedsætte et
»Hånden på hjertet – og jeg taler også som far – hvis en elev
lille udvalg, der kan følge op
er egnet til gymnasiet, så synes jeg, det er det bedste sted at
på og sparre med de idéer,
starte, indrømmede en af vejlederne i salen«
der kom frem på møderne
– både i forhold til både
at stimulere interessen blandt regionens unge for skolens
erhvervsuddannelser og et udvidet samarbejde med de regionale
UU–vejledere.
13

Kort nyt
Besøg fra Tyskland
I januar måned har fem tyske tømrersvende gæstet Danmark
og skoleafdelingen på Tæbyvej i tre uger. I februar modtager
skolen besøg af endnu syv. Det er en del af et EU–projekt,
hvor sydtyskerne skal lære om dels den danske kultur og dels
de danske arbejdsforhold.
KTS har skaffet de fem tyskere arbejde på en dansk byggeplads
og derudover får de undervisning på skolen.
– De virker meget begejstrede for at være her, siger uddannelsesleder
Henrik Dahlgreen. Sidste år var Dahlgreen selv i Sydtyskland
i forbindelse med et andet udvekslingsprojekt, og det
var her, kontakten opstod. Henrik kan fortælle, at tyskerne
besidder en helt anden form for stolthed over faget end vi
gør. – Og deres værktøj ligger altid i den smukkeste orden,
siger han. Til gengæld lærer de ikke at tage de store initiativer
selv – det er meget bureaukratisk opbygget. Så det bliver helt
sikkert en både udfordrende og spændende opgave at indgå i
et sjak på en dansk byggeplads.
Tvi
14

Kort nyt
Uddannelse Uden
Grænser i Forum
KTS var igen i år repræsenteret på årets store uddannelsesmesse,
Uddannelse Uden Grænser, der fandt sted i Forum fra
den 15. til den 17. januar.
Det var som altid især folkeskoleelever, der fyldte mest, men
også mange gymnasieelever havde fundet vej til Forum.
KTS flotte stand var godt besøgt af elever, der ville vide mere
om vores mange uddannelser. Og så syntes de, det var et hit
at få deres billede taget af foto–eleverne Brønderslev Allé.
Billedet blev printet som en plakat til evigt minde om dagen.
Mange nysgerrige fandt også deres vej til bordet, hvor de
kunne gravere i glas.
Alt i alt var det en velbesøgt messe. Som ekstra bonus var
TV2Lorry på besøg på messen. I den forbindelse interviewede
de Morten Aagaard, der er vejleder på Rebslagervej.
Tvi
1
KTS Vinter Cup 2009
Brøndby hallen lagde hal til årets afvikling af KTS Vinter
Cup. Der blev afprøvet en anden turneringsform, som gjorde,
at det hele kunne afvikles på en dag. I øvrigt den samme
turneringsform, der skulle bruges til Oddset cuppen dagen
efter. Det skabte noget hurtig fodbold, som var spændende
at se på, men som også stillede større krav til spillerne i form
af god kondition. Til at hjælpe os, havde vi dommerne Claus
Bo Larsen og Kim Milton, og hele turneringen forløb med
godt humør og god fodbold. Vinderne af turneringen blev,
ligesom sidste sommer, Lyngby Boldklub. Alt fungerede godt
ude i en velbesøgt Brøndbyhal, hvor både spillere og gæster
blev godt beværtet.
Lene Bergstrøm
15

Danske
lærlinge i tyske skoler
Tysk disciplin og faglig stolthed. Danske elever kan lære meget af tyske
værdier. Efter et succesfuldt besøg i Hamborg, har Glostrup åbnet op
for et samarbejde med tyske erhvervsskoler. Den første udveksling kan ske i
nærmeste fremtid
Af Carsten Lindbo, Glostrup
I forlængelse af KTS 2012s fokusområde »Global netværksdannelse
og vidensdeling« tog ledelse og FUL konsulenter
i slutningen af 2008 på et fem dages udvekslingsophold i
»Han fortæller, hvordan de unge viste stor respekt for deres lærere,
og han var især imponeret af den ryddelighed og arbejdsindsats
eleverne udviste. Selvom der var stuvet mange elever
sammen i mindre praktiklokaler, var der orden og system. Der
var ikke noget, der flød på gulvet, og eleverne arbejdede på ræd
og række, uden nogle former for kontroverser«
Hamborg. Målet var at få
skabt et samarbejde mellem
de tekniske bygge og
anlægsskoler i Hamborg
og bygge og anlægsfagene
på KTS. FUL–konsulent
Bo Michael Graff Madsen
var med på besøget i
Hamborg. Han fortæller
om de tanker, han har gjort sig efter besøget i Tyskland. Erhvervsskolesystemet
i Tyskland minder om det danske vekseluddannelsessystem,
men Bo der også er murerfaglærer, beretter
om et skolesystem, der på mange måder også adskiller sig
fra det danske skolesystem. Selvom vi i Danmark er funderet
på håndværksmæssige traditioner, fik Bo fornemmelsen af, at
håndværkene i Tyskland i højere grad bygger på gamle stolte
traditioner. Han mener, at elever og undervisere vil kunne
lære meget af at besøge de tekniske skoler i Tyskland.
– Netop stoltheden over for håndværket
er noget vores elever vil
kunne lære meget af. Flere af de
unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse,
gør det bare fordi at
de skal foretage sig noget, fortæller
Bo.
Han mener, at de unge risikerer at
blive udlært uden egentlig at føle
noget for faget, hvilket er problematisk.
For hvis man ikke føler for sit håndværk, så forsvinder
stoltheden og respekten for faget. Bo var særligt betaget
af en tysk kloakmester, der begejstret havde fortalt om sit fag.
Mødet gjorde et stort
indtryk på ham:
– Selvom jeg ikke forstår
meget tysk, så skete der
noget, idet jeg stod og
lyttede til kloakmesteren.
Jeg mærkede i den grad
hans entusiasme, og han
fik fanget min interesse
på trods af den sproglige barriere, og jeg forstod hvert et ord
af det, han sagde. Bo tilføjer dog, at selvom de tyske faglærere
var sprogligt sprudlende i beskrivelsen af deres fag, var det
en stor hjælp at inspektør Hans Hother Poulsen kunne oversætte,
når der var behov for det.
Svagheden ved den tyske
erhvervsskole–model
Hvor vi i Danmark i videst muligt omfang forsøger at kombinere
teori og praktik løbende igennem elevens uddannelsesforløb,
er de tekniske skoler i Hamborg delt i rene teoriskoler
og rene praktikskoler. Det betyder, at eleverne har længere
teoretiske forløb i løbet af deres uddannelse, og på praktikskolerne
er der alene fokus på de direkte håndværksmæssige
færdigheder. Bo fortæller, at rektoren på den teoretiske skole
var meget inspireret af den danske model, og at han, inspireret
af erhvervsskolerne i Danmark, på egen hånd havde
oprettet nogle produktionsværksteder på teoriskolen, på
trods af at det var på kant med myndighedernes ønske om at
16

Den tyske kloakmester og inspektør viser rundt på den praktiske skole. Længst til højre i billedet ses Bo og foran ham den tyske professor Dr. Wolfgang Seyed, der i samarbejde
med ledelsen i Glostrup har skabt kontakterne til de nye tyske samarbejdspartnere.
Eleverne er i fuld gang med at arbejde på deres opgaver på den praktiske skole.
fastholde en klar adskillelse mellem den teoretiske og praktiske
skole. Diskussionerne med rektoren på teoriskolen gav
indsigt i nogle af svaghederne ved den tyske model, og Bo
tror da også, at en del af de unge, han underviser, ville have
det svært med at skulle igennem længere teoretiske forløb ad
gangen, som de skal i Tyskland. Den veksling, der er mellem
teori og praktik i Danmark, giver ifølge Bo et bedre uddannelsesforløb
for den unge.
Disciplin, orden og respekt
Bo er til gengæld meget imponeret af den orden og disciplin,
der herskede på de praktiske skoler. Han fortæller, hvordan
de unge viste stor respekt for deres lærere, og han var især
imponeret af den ryddelighed og arbejdsindsats eleverne
udviste. Selvom der var stuvet mange elever sammen i mindre
praktiklokaler, var der orden og system. Der var ikke noget,
der flød på gulvet, og eleverne arbejdede på ræd og række,
uden nogle former for kontroverser. Disciplinen er ifølge
Bo noget en del unge i Danmark kunne lære meget af, og et
kortere udvekslingsophold vil give den unge indblik en anden
mentalitet. Bo tror, det vil være sundt for de danske lærlinge
at få indblik i de tyske værdier og normer.
Udveksling med nabolandene
Ideen med at skabe globale netværk er bl.a. at give de unge
lærlinge mulighed for at komme uden for de danske grænser i
løbet af deres læretid, og blive inspireret og lære af andre kulturer
og deres håndværksmæssige tilgange. Han er sikker på,
at lærlingene ligesom ham vil blive inspireret af faglærere som
eksempelvis kloakmesteren. Fordelen ved at udveksle med
skoler i eksempelvis Tyskland er endvidere den geografiske
nærhed, hvilket gør det muligt for elever og lærere på længere
ophold at tage hjem i en eller flere weekender uden de store
omkostninger. Da Glostrup i sommer lavede en udveksling
med erhvervsskolerne i Baskerlandet, viste det sig vanskeligt
at få de unge til at deltage i udvekslingen; en del af de unge
lærlinge ønskede ikke at være væk fra familie og venner i
længere tid. Bo mener, at den geografiske nærhed vil gøre det
mere attraktivt at deltage i udvekslingen.
Tysk–dansk udveksling i nærmeste fremtid
Åbningen til erhvervsskolerne i Tyskland er endnu et skridt
mod en internationalisering af bygge– og anlægsområderne.
Der bliver i Glostrup også set i retning af bl.a. Sverige, hvor
der er ved at blive skabt nogle samarbejdspartnere. For Bo
handler det om at være positivt indstillet over for noget nyt,
og suge til sig fra de mange muligheder, det giver at samarbejde
på tværs af landegrænserne. På spørgsmålet om, hvornår
den første udveksling med erhvervsskolerne i Hamborg
kan finde sted, svarer Bo:
– Vi har mulighederne for at iværksætte en gensidig udveksling,
så jeg tror, at vi kan sende de første elever og lærere af
sted i nærmeste fremtid.
Københavns Tekniske Skole er en erhvervsskole
med et internationalt udsyn, der har
fokus på aktiviteter, der kan styrke den enkelte
elev i en globaliseret verden. Som et led i skolens
overordnede strategiplan er der sat fokus
på global netværksdannelse og vidensdeling.
Læs mere i skolens virksomhedsplan og
strategigrundlag som kan hentes på skolens
hjemmeside kts.dk
17

KTS
vinder
principiel momssag
En momsordning udstedt af UVM fra 2003 resulterede i en boksekamp mellem
KTS på den ene side og SKAT og kammeradvokaten på den anden.
Efter fem år og 6000 bilag, der dokumenterede, at KTS havde loven på sin
side, endte sagen i 2008: SKAT udbetalte 10,2 millioner kroner i moms + 5,7
millioner kroner i renter til KTS
Af Theresa Vind
I 2003 blev der fra Undervisningsministeriets side indført
en momsordning – en såkaldt momskompensation. Man
satte taxameteret ned, til gengæld kunne man nu få momsen
refunderet på de daglige indkøb, eksempel undervisningsmaterialer
– altså købsmomsen.
De tekniske skoler skulle i
den forbindelse selv sørge
for at få så meget som muligt
refunderet fra SKAT.
Det der ikke kan refunderes
hos SKAT, kan som hovedregel refunderes af Undervisningsministeriet.
Indtil 2003 var KTS ikke momsregistreret
efter aftale med SKAT, da købs– og salgsmomsen fra vores
momspligtige aktiviteter gik lige op, men nu kom der altså et
lovkrav om, at vi skulle momsregistreres.
Så kom der liv i sagerne
Sagerne tog imidlertid en ny drejning da Århus Købmandsskole
vandt over SKAT i forhold til en sag fra 2002 om delvis
fradragsret. Kendelsen betød, at bl.a. tekniske skoler fik mulighed
for at gå fem år tilbage (1998–2002) og trække moms
fra – såfremt bilagene forelå. Det gjorde de på Københavns
Tekniske Skole – og vi gik i gang med at søge om udbetalt
moms.
Men kammeradvokaten var af en anden opfattelse. I et 28
Vi sendte 6.000 salgsbilag ind til landsskatteretten,
hvor vi dokumenterede vores sag – på et efterfølgende
møde var kammeradvokaten helt anderledes
blid og venlig
sider langt brev til skolen
beskrev han, hvorfor vi
ikke havde momspligtige
aktiviteter – og at vi ikke
kunne bevise det modsatte.
På den baggrund
blev der tilmed udstedt et cirkulære, der sagde, at tekniske
skoler der ikke hidtil havde været momsregistrerede – heller
ikke kunne blive det og slet ikke med tilbagevirkende kraft.
– Ja, det var et temmelig arrogant brev, husker KTS regnskabschef
Peter Lyngsø, men vi havde jo retten på vores side,
så vi protesterede naturligvis. Vi sendte 6.000 salgsbilag ind
til landsskatteretten, hvor vi dokumenterede vores sag – på
et efterfølgende møde var kammeradvokaten helt anderledes
blid og venlig. Vi blev indkaldt til et møde, blev momsregistreret
og fik ved sagens afslutning udbetalt 10,2 millioner
kroner i moms samt 5,7 millioner kroner i rente. Det var en
18

lang , sej og meget kompleks sag, som vi har brugt rigtig meget
tid på. Vi startede sagen i 2003 og kendelsen kom først i
december 2007. Pengene blev udbetalt i slutningen af 2008,
fortæller Peter Lyngsø.
De store poster
At KTS ikke kunne momsregistreres med tilbagevirkende
kraft ville være en vittighed:
– Det svarer til, at et pizzeria, der ved en fejl ikke er blevet
momsregistret, heller ikke efterfølgende kan blive det. KTS
sælger mange forskellige varer. For eksempel døre og vinduer
til forskellige kunder. Selvfølgelig skal vi registreres. Vi har
mange, mange poster af det vi kalder »salg af elevproducerede
ydelser til 3. mand«, forklarer Lyngsø, der med et smil på
læben betegner sagen som Davids sejr over Goliat.
Cirkulæret, der blev udstedt om at tekniske skoler ikke kunne
momsregistreres med tilbagevirkende kraft blev for øvrigt
trukket tilbage.
Vi har vundet.
19

halvleg
er også sjov
Har du brug for at afreagere, vil du i form, have det sjovt, lære kollegaer fra
andre afdelinger at kende – og har du tid hver torsdag eftermiddag Så
meld dig ind i badmintonklubben. Her får du sved på panden og smil på læben
for et beskedent beløb
Af Theresa Vind
– Først og fremmest er jeg her for motionen og for selve
sportens skyld. Og så er sammenholdet i klubben helt fantastisk;
vi hygger os, fortæller faglærer på Rebslagervej Per
Sandorff – og på andet år medlem af badmintonklubben.
Overtegnede har fanget ham en torsdag eftermiddag i Ryparkens
badmintonhal inden træningen er gået i gang.
– Det er så genialt, at vi træner om torsdagen, fortsætter han,
for så er der frustrationer fra hele ugen, man kan »svede« ud
af kroppen – og så er man klar til at holde weekend, siger han
med et skælmsk smil.
Mens vi taler kommer klubbens medlemmer så småt dryssende
– nogle er allerede i gang på banerne.
– Man kommer efter arbejde.
Vi prøver at være her
kl. 16 – men vi kommer jo
fra forskellige skoleafdelinger.
Til gengæld er der som
regel altid nogle, der samler nogle andre op på vejen, så de
fleste kommer alligevel samlet.
Det er altid sjovt at høre om, hvad andre kolleger
sysler med på vores skoler. Det sociale aspekt i
klubben ville jeg meget nødigt undvære
Alle er velkomne – især damer…
Der er altid plads til en til i badmintonklubben. Især er
manglen på damespillere over 35 år stor, idet der bliver spillet
seniorturneringer en til to gange om måneden – og p.t. er der
kun tre damer at stille med.
– Her værdsætter vi alderdom, siger Per »gravalvorligt« og
fortsætter:
– Turneringerne er en mulighed – ikke en tvang. Vi spiller
mod andre firmaer, som for eksempel Novo og Statsbanerne.
Det er virkelig sjovt. Og vi vil jo gerne vinde. Men alderen er
selvfølgelig ikke afgørende for at være med i klubben, siger
han og peger ud på banen, hvor klubbens ældste medlem står
og smasher sine modspillere
ud af banen. Han er over 70
– og tidligere elitespiller.
– Det er ham vi lærer det
meste af. Han har lært mig
både at smashe og serve ordentligt. Og jo bedre man bliver, jo
mere vil man selvfølgelig også vinde. Aldersmæssigt er klubbens
medlemmer mellem 30 år og 70+.
20

Du skal være medlem af Personaleforeningen for at
blive medlem af Sportsklubben. Til gengæld er det
til en formidabel pris af 20 kroner/mdl. for Personaleforeningen
og 50 kroner/mdl. for Sportsklubben.
Medlemskabet giver fri adgang til alle de aktiviteter,
Sportsklubben udbyder.
3. halvleg
Der er kommet godt gang i spillet på banerne foran os. Fjerboldene
suser bogstaveligt talt om ørene på os, lugten af sved
begynder at brede sig og pludselige høje råb bliver hyppigere.
– Du vil meget hurtigt komme i god form, hvis du melder dig
ind, lokker Per og fortsætter:
– Og vi er gode til at holde hinanden oppe på at komme. Og
så er der jo den tredje halvleg: De fleste bliver som regel lige
hængende til en øl eller sodavand efter træning, og det er her,
vi lærer hinanden at kende. Vi er vist p.t. nogenlunde lige
mange faglærere og administrative medarbejdere – og det er
altid sjovt at høre om, hvad andre kolleger sysler med på vores
skoler. Det sociale aspekt i klubben ville jeg meget nødigt
undvære, afslutter Per.
Af sociale aspekter er der, foruden den ugentlige 3. halvleg,
desuden en sommerfrokost og en julefrokost. Og så til
Sportslegene, naturligvis.
Badmintonklubben
• Træner hver torsdag i Ryparken mellem klokken 16 og 18
• Der er turneringer (frivilligt) en til to gange om måneden
• Du skal møde op i træningstøj, indendørs–sportsko samt have en ketcher
• Du får det sjovt, lærer nye kollegaer at kende samt kommer i form
21

Personaleforeningen
ved Københavns Tekniske Skole
GENERALFORSAMLING
Tirsdag den 10. marts 2009, kl. 16.00
Lærerkantinen på Drejervej 16, bygning E, 1. sal
Dagsorden:
1. Valg af dirigent samt 2 stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag – skal være bestyrelsen i hænde senest den 6. marts 2009
5. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer:
Kasserer Per Ludvig, villig til genvalg
Bestyrelsesmedlem Keld Kurdahl, villig til genvalg
Bestyrelsesmedlem Karin Søndergaard, villig til genvalg
6. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter
7. Fastsættelse af kontingent
8. Fremtidigt virke
9. Eventuelt
Slippen sendes til EAn Tuborgvej eller mailes senest den 6. marts 2009.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Jeg kommer til generalforsamlingen
10. marts 2009
jeg deltager gerne i spisning
jeg deltager kun i generalforsamlingen
Navn:

Fratrædelser og nye
ansatte
Nyansatte
Fratrådte
Glostrup:
19.01.09 John Erik Rasmussen
Faglærer
Sukkertoppen:
15.12.08 Niels Jørgen Granath
Faglærer
01.01.09 Bodil Marianne Brauner
AC–lærer
01.01.09 Jens Dørge
AC–lærer
01.01.09 Kjeld Egebirk
Faglærer
01.01.09 Lars Kjærgaard
Faglærer
01.01.09 Lotte Overgaard Bjarlev
AC–lærer
01.01.09 Thomas Haack
AC–lærer
Tæbyvej:
30.11.08 Tue Bech
Grundfagslærer
Tæbyvej
31.12.08 Gobeline Willemoes Larsen
SKP–instruktør
Julius Thomsens Gade
31.01.09 Berit Wenzell
AC–lærer
Sukkertoppen
31.01.09 Johnny Teis Larsen
Faglærer
Rebslagervej
31.01.09 Tage Ebbensgaard er gået på pension
Faglærer
31.01.09 Anette Pedersen
Kontorfunktionær
Tuborgvej
31.01.09 Peter Deichmann Poulsen
Overlærer
Rebslagervej
28.02.09 Shirley Andersen
Faglærer
Sukkertoppen
19.01.09 Thorsten Schmaltz
Faglærer
23

Byvandring i
Frederiksberg have
Max. antal deltagere på tur er 50 personer, og prisen er kr. 275,– pr. person
Søndag d. 26. april 2009, kl.: 13:00
Søndag d. 7. juni 2009 kl.: 13:00
Mødested Frederiksberg Runddel
Frederiksberg opstår først som selvstændig kommune i 1857,
da den skilles af sognefællesskabet med Hvidovre. Byhistorikeren
Allan Mylius Thomsen vil fortælle historien om området,
hvor der tidligere lå både landsbyen Solbjerg, Christian IVs
Ladegård og de 20 hollandske Amagerbønders bebyggelse
ved Allégade. Men krige og misvækst udryddede efterhånden
de hollandske Amagerbønder, der solgte deres gårde til velhavende
københavnere. Herudover skal vi også høre historien om
den fremvoksende kongelige sommerhusbebyggelse, der startede
ved prinsessegården ved den nuværende Frederiksberg
Runddel, og fortsatte fra 1697 med begyndelsen til Frederiksberg
Have. Det førte slottet, kongelig beboelse, sommerhusbebyggelse,
forlystelser og restauratører til området, der fra 1901
udviklede sig til selvstændig bydel og kommune,
omkranset af Københavns Kommune på alle sider. Vi
mødes på Frederiksbergs Runddel, slentrer lidt ind i
Frederiksberg have, en tur op af Frederiksberg Allé,
ned ad Pile Allé og hen forbi bl.a. Lorry, Grock og andre
minder fra bydelens store forlystelsestid. Der bliver
tid til en genstand under vejs. Vi slutter med god dansk
middag på restaurant.
Stedet, hvor vi skal spise, bliver oplyst på et senere tidspunkt.
Slippen skal sendes til Eva Andersen, Tuborgvej
senest den 30. marts 2009
Jeg deltager i rundvisningen
jeg har ledsager med
Jeg vil helst deltage d. 26. april 2009 _________
Jeg er indforstået med at beløbet bliver trukket fra min løn kr.:
Jeg vil helst deltage d. 7. juni 2009 ___________
Underskrift: int: Cpr.nr: AFD: