Artiklen kan også hentes som pdf-fil. - 4Sound

Af Søren Fiil Vesterbak, Vestergade 35
Et stykke uden for Randers i den lille flække Gjerlev ligger PUK-studiet. Måske Danmarks
største, og i hvert fald det mest internationalt anerkendte studie – PUK har gennem tiderne
haft så prominente gæster som Elton John, George Michael og Depeche Mode. Aage
Magasinet er taget en tur på landet for at besøge studiets ejer Peter Iversen og få en snak
om hans daglige virke i studiet, grej og berømte kunder. Og måske finde ud af, hvorfor i
alverden det skal ligge i Gjerlev
John ”Puk” Quist startede studiet tilbage i 1978 i den her
gård, som før var et kollektiv, en rigtig hippie-rede, som
havde stået tom i nogle år. Puk var en dygtig tekniker, og han
fik det til at lyde fedt. Så når han brugte sin 4-spors
båndoptager, fik han det til at lyde bedre end det, der blev
lavet på de fleste 8-spors her i omegnen: ”I 1984 gik vi så i
gang med at lave nogle større lokaler herude. Men det var
egentlig aldrig idéen, at vi skulle til at være et stort og
internationalt kendt studie og bruge 55 millioner. Så havde vi
nok valgt at placere det et andet sted end herude på marken.
Men det ene skridt tog bare det andet. Vi brugte over 30 Illustration 1: Velkommen til PUK.
millioner fra '83 til '87 i vores satsning på at bygge det her studie. På grund af vores utraditionelle
design af studiet fik vi en masse opmærksomhed i form af anmeldelser i musikmagasiner og
tidsskrifter over hele verden, hvilket vi slet ikke var gearet til og som vi slet ikke vidste, hvordan
vi skulle forholde os til på det tidspunkt. Vi måtte lære hen ad vejen.”
Illustration 2: Der er masser af lys og luft i kontrolrummet i Studie 1.

... Og det har Peter Iversen gjort. Der findes næppe noget indenfor musikproduktion, han
ikke har rørt ved, og denne alsidighed kommer meget godt til udtryk, da Aage spørger til
hans egen karriere som musiker:
”Jeg startede som sagt med at spille trommer, men har gennem årene skiftet instrument og har
spillet på alle poster. Jeg kom med i et danseorkester i Thisted, der dengang hed Airport, som
senere blev til Kandis, hvor jeg spillede bas. Senere var jeg med som guitarist i et rockorkester i
Aalborg, der hed Sgt. Cane, hvor vi vandt det, der dengang hed DM i Pop. Så kom jeg med i et
band, der hed Night Queen, hvor jeg spillede keyboards. Så jeg har faktisk været hele turen rundt.
Men i de sidste 20 år har jeg kun spillet guitar med undtagelse af et par enkelte produktioner her
og der, hvor jeg har spillet keyboards. Blandt andet har jeg den her fjer i hatten, at jeg spiller en
klaversolo på et Elton John-nummer fra pladen ”Sleeping With The Past”. Det er der ikke mange,
der får lov til.”
Et beløb på 55 millioner kan måske tage pusten fra en hjemmestudieejer anno 2005, men
man må huske på, at PUK opstod og voksede sig stort på et tidspunkt, hvor pladebranchen
var voksende og konkurrencen mindre hård. Der skal selvfølgelig stadig nogle gode kunder
til, og Aage skal selvfølgelig vide noget om de celebre kunder, som gennem årene har lagt
vejen forbi det jyske:
”Det største, vi har lavet, er helt klart Elton John. Det var hele det menageri og det setup, der var
omkring ham, hvilket var en kæmpe oplevelse at være med i. Men det er jo ikke den største
musikalske udfordring, hvis det er det, man kigger på. Jeg synes, at det mest spændende, vi har
lavet igennem årene, er fx. sådan noget som Aino. De to Depeche Mode-plader, vi har lavet, har
også været meget spændende. Især den første ”Music For The Masses”, som jeg var med til at
mixe.”
Adspurgt om hvordan sådan nogle store aftaler kommer i stand, svarer han, at det er en
blanding af PR og af, at et godt rygte spredes.
”Aftalen med Elton John kom jo igennem, fordi
George Michael anbefalede ham studiet, efter han
havde været her og lave sin ”Faith”-plade i '87.
Studiet er jo ikke bare kendt i Skandinavien, men i
hele verden. I 2004 lavede vi plader med både et
lettisk rockband, en frihedssanger fra Israel og
Texasbandet 60FootSammy, som er et kanon
rockorkester med kæmpe amerikansk kontrakt. Vi
har lavet Tocotronic, et meget, meget spændende
tysk indie-band, som har spillet på Roskilde
Festivalen flere gange. Og så har vi lavet to så
forskellige ting som Satyricon, som er noget af det
mest hårde satan-heavy, der findes, og så Kandis.”
Illustration 3: Her bor du, mens du indspiller i PUK.

I dag er Peter Iversen blevet selektiv med hensyn til den reklame, han vælger at lave:
”Vi har gennem tiden lavet mange former for salgsarbejde. Tidligere har vi gjort brug af annoncer
og reklamer, men i den tid jeg har været her, har vi ikke lavet ret meget lokalpresse. Hvis de f.eks.
ringer inde fra Randers Amtsavis og vil lave et interview, takker jeg pænt nej. Dansk presse i det
hele taget er jeg ikke særlig interesseret i. Det eneste, studiet får ud af det i dag, er flere turister,
som kommer rendende ned ad vejen søndag eftermiddag. Men hvis de ringer fra et af de
anerkendte studiemagasiner som ProSoundNews, Studio Sound, Resolution, og hvad de ellers
hedder, så tager vi selvfølgelig gerne en runde med dem, så vi kommer ud og forstærker vores
navn. Det synes jeg er vigtigt at gøre. Det her interview anser jeg også et eller andet sted som
salgsarbejde. (Vi siger pænt tak).
Men de glade 70'ere og 80'ere er jo for længst gået bort, og pladebranchen er i krise p.g.a.
faldende salg. Aage Magasinet vil gerne vide, om man kan mærke det i et studie af PUKs
kaliber
”Det er klart, at når skibsværfterne ikke kan sælge både,
så rammer det underleverandøren. Og sådan er det jo
også i vores branche. Hvis der ikke bliver solgt nogen
plader, så rammer det jo selv de store studier. Det, der er
sket i pladebranchen, er, at der er blevet spyttet flere og
flere penge i markedsføring af dårligere og dårligere
produktioner, hvilket er dybt tåbeligt. Det er jo bedre at
lave en god produktion fra start af, så skal den nok lave
reklame for sig selv. Men det er altså den måde, de store
selskaber har gjort det på for at kunne beholde deres
magtposition, fordi de er de eneste, der har haft
mulighed for at køre med så omfattende promotion.
Sidste år solgte vi faktisk flere studiedage, end vi
nogensinde har gjort. Det er mange dage, men vi har
selvfølgelig ikke fået de priser for dem, som vi gerne vil
have, fordi priserne er markant anderledes end før i
tiden på grund af de lavere budgetter, som de enkelte
Illustration 4: Der skal også være plads til at
slappe af en gang imellem...
bands har til rådighed. Men vi er stadigvæk godt med i gamet. Vi er ikke så forviklede over for
det enkelte marked. I modsætning til de mindre studier i landet er vi ikke så afhængige af det
danske marked. Vi kan godt tage et helt år, hvor vi ikke laver nogen danske produktioner
overhovedet, hvis det skulle komme dertil, fordi vi har så meget fra udlandet. På et normalt år er
fordelingen nok 60-70% udenlandske og 30-40% danske produktioner. Så det er ikke, fordi vi står
og falder i takt med det danske plademarked. Problemet for branchen er, at krisen er global.”
Det er tydeligt, at Peter Iversen, der gennem flere årtier har været ejer af et studie i
international klasse, er godt inde i, hvordan de forskellige mekanismer i musikbranchen
fungerer, men når nu Aage Masinet har gjort den lange rejse til Gjerlev, er der også noget
andet, vi gerne vil høre lidt om: Grejet.

Peter Iversen har en af landets største samlinger af studieudstyr, gammelt som nyt, og
Aages udsendte kunne godt tænke sig at vide, hvordan man fx. laver noget så dagligdags
som vokallyd i PUK studiet
Illustration 5: SSL-pulten er hjertet af Studie 1.
”Vi er så heldige her i huset, at vi jo har en af de
allerbedste hul-igennem mixere, der findes: Calrecpulten,
hvori der sidder 48 super micpreamps. Så
hvis vi er nede i det studie, vil jeg helt klart lukke
dem ind igennem den. Derudover har vi et fedt
Neve-rack med otte 1081’ere, som er den meget
kendte 70’er ting, som vi også typisk bruger. Så er
der min Massenburg preamp, som også er en helt
klar favorit. Samtidig er jeg også meget glad for den
lille Avalon U5 – det en konge preamp! Så rent
preamp-mæssigt er man rigtig godt kørende med en
af disse fire. Jeg har også en gammel Focusrite ISA-
215 – den lyder også godt.”
”Med hensyn til mikrofon er jeg nok lidt atypisk i forhold til andre i og med, at jeg har en af de
største vintage-mikrofonsamlinger i landet. Men derfor bruger jeg alligevel tit nogle nye
mikrofoner, hvis det er. Til vokal bruger jeg typisk Neumann M-149, som er min favorit. Det er
en fantastisk vokalmikrofon. Men den absolut bedste vokalmikrofon, hvis den ellers bliver sunget
i af en, der kan synge den op, er Neumann U47 eller U48. Det er helt vildt! Hvis du har en stor og
mørk herrestemme, som f.eks. Michael Bondesen fra Shubidua eller Elton John, så er den
uovertruffen. Men det skal være med de originale VF-14 rør i. Men har man ikke sådan én,
kommer man dæleme tæt på med en 149’er. Man skal også huske på, at de nye mikrofoner for det
første er mere støjsvage, og så er der også lidt mere hul igennem. Og så har de gamle mikrofoner
en tilbøjelighed til at være lidt mørkere i klangen end de nye.
Jeg har også en Sony C-800, som også lyder godt. Men med den skal man ikke stå og småfise
eller spise syrlige drops imens! Den opfanger alt! Det betyder også, at hvis man har problemer
med t’er og s’er eller står i en NAPA-jakke og larmer, så skal man ikke bruge sådan en mikrofon.
Når vi nu snakker vokal, ville jeg, hvis jeg blev sendt ud på en øde ø, ikke kunne undvære min
TubeTech CL-1B kompressor. Det er efter min mening den mest konge allround kompressor, der
er lavet. Den lyder altid fedt.”

Ingen tvivl om, at Peter Iversen er fan af de lækre analoge ting – det er vi også, men
hvordan har han det med de digitale medier, som jo i dag kan erstatte alt outboard gear, og
måske er nemmere at få råd til, hvis man ikke lige er ejer af et studie i sværvægtsklassen
Illustration 6: Den gamle Otari kører stadig...
”Pro Tools er helt klart den største og mest
revolutionære nytænkning, siden jeg startede som
tekniker i '79, fordi det er så kreativt et værktøj. Men
vi har faktisk alt her i huset, og det er lige fra den fede
vintage-mikrofon eller guitar til det nyeste grej. Jeg
kan ikke sætte en finger på noget bestemt, som vi står
og mangler eller godt kunne tænke os. Og det, at vi har
alt det, gør, at vi til enhver tid kan vælge lige præcis
det værktøj, som er bedst i den pågældende situation.
Det er ikke nødvendigvis altid den gamle og dyre
rørmikrofon til 150.000,-, der lyder fedest. Nogle
gange kan det godt være Røde mikrofonen til 8.000,-,
der tilfældigvis lyder bedre lige til den ene ting. Men
det, at man har 150 forskellige mikrofoner, gør, at man til enhver tid kan gå ind og finde den
rigtige i den givne situation. Jeg har selvfølgelig nogle favoritter og nogle ting, jeg som regel altid
gør – det har alle teknikere – men jeg foretrækker ikke analog frem
for digital. Jeg synes, Pro Tools er fantastisk, men jeg synes også, at
hvis et band spiller sammen for at fange en stemning, og vi optager
dem live, og jeg ikke skal bruge de mere kreative ting som at klippe,
klistre og flytte rundt på ting og sager, så er der ikke noget, der lyder
bedre end analog en 2” maskine. Det kan jeg sige, selvom vi kører
med det store HD system og 192 kHz. Det kommer slet ikke i
nærheden af lyden af et analog 2” bånd. Men så er der nok nogen, der
sidder tænker, at det jo alligevel skal konverteres ned i 44.1 kHz til
sidst. Det er også rigtigt, men hvis man kører bedste kvalitet fra start
og først laver den kvalitetsforringelse til sidst, som CD-mediet nu
engang er, så er det kun den ene gang, der skal konverteres, hvilket
betyder, at man beholder den høje kvalitet hele vejen fra bånd til CD.
Derudover kan det analoge medie give en masse kompression og
andre lækkerier i form af varme, som man ikke finder i den digitale
verden.”
(Det digitale medie)
Illustration 7: "Kongekompressorer"
fra TubeTech.
Det er jo også meget godt, Peter, men stort set alt kan jo fås som plug-in i dag. Aage vil
gerne vide, om ikke det er lidt luksus-agtigt med alt det gear Kunne men ikke erstatte det
meste med software
”Nej, slet ikke! De kommer ikke engang tæt på! Hardware outboard lyder bare stadigvæk så
meget federe, end plugins gør i dag. Men plugins er jo nogle fede effekter og er nemme at have
med at gøre. Det er jo en hel ny verden, der er dukket op. Der findes jo plugins i dag, som man
slet ikke ville kunne lave popproduktioner uden. AutoTune f.eks. er et kanonfedt og innovativt
plugin. Det nye Sony Oxford Restoration bundle er fedt, hvis man har den fedeste guitarlyd, men
den støjer lidt, så indspiller man den bare alligevel og fixer det bagefter. Det er uundværligt!

AmpFarm er fed til lige at svine det hele lidt til, hvis man har optaget noget, som ikke lyder helt
rigtigt. EchoFarm er også helt fantastisk, fordi du kan styre det hele med automatisering og
synkronisering af tempo, osv. Jeg har også lige fået det der Sound-Toys bundle sammen med mit
HD-system. Det er helt fantastisk med forskellige panner- og tremoloeffekter og andre ting og
sager, der kører rytmisk sammen med både det ene andet.”
”Men det er ikke en konkurrence mellem det ene og det andet. Vi bruger begge dele, og jeg ville
ikke undvære noget af det! Jeg ville nødigt sætte mig ned og mixe en popproduktion uden at have
et outboardrack. Men det har jeg også haft i de sidste tyve år, så det er klart, at jeg selvfølgelig vil
det. Og så lyder det jo stadigvæk betydeligt bedre end software. Nu er det også, fordi når vi
mixer, så gør vi det selvfølgelig på mixeren. Vi kunne ikke drømme om at sidde og mixe inde i
Pro Tools. Det bliver det lidt småt og indelukket og mærkeligt af. Vi skal have det ud på bordet,
så vi kan summe tingene analogt, hvilket altid er bedre end digitalt. Jeg kunne godt komme med
en længere teknisk forklaring på, hvorfor det er sådan, men den vil jeg spare dig for. Men faktum
er, at det er federe at summe analogt end digitalt.”
Hvad med rumklang Der er mange, der stadig synes, at de gamle maskiner lyder bedre
end de nye. Hvad er din mening om det
”Når man taler om ren rumklang, så er Lexicon stadig kongeklangen. Det er der ikke noget at
gøre ved – sådan er det bare! Deres klange lyder bare fedt! Alle Lexicons dyre klange som
480’eren, 960’eren og 224X’eren er alle baseret på de samme algoritmer, som er udviklet for 20-
25 år siden. De er stadigvæk fede, og det er dem, vi går efter, når det er. Derudover så findes der
de gamle pladeklange som EMTs rørplader, der også stadigvæk lyder helt fantastisk. Dem har jeg
to af. Jeg har også tre andre EMT klange, nemlig 251’eren – de der store robotter, som også lyder
fantastisk. Når det kommer til nye og mere transparente klange, så er en klang som TC System
6000 rigtig god. Den 6000’er, vi har her i huset, den bruger vi kun til mastering. Det er helt klart,
at skal man lave en ambient klang i høj opløsning, så er 6000’eren meget federe end Lexicon.
Lexicon er mere den der typiske efterklang, som man bruger på en vokal.”
”Men vi bruger jo ikke ret meget klang mere. I 90’erne havde vi jo 15 klange i gang på samme tid
på 17 sends! I dag kan jeg godt sidde med et helt mix og kun bruge en kort og en lang klang, og
så er det det! Jeg kan nemt klare mig med en 480’er eller en 960’er til en almindelig
popproduktion. Det er ikke noget problem.”
Puha... Man kan nemt blive lidt stiv i panden og tør i munden af at blive præsenteret for så
meget klassisk grej på en gang. Men hvem får glæde af dette paradis af hi-end kredsløb og
rør-bestykkede mirakler Hvad står der i Peter Iversens kalender, og hvad er i øvrigt
planerne for fremtiden Hvem kan overhovedet ønske sig mere af livet end en samling på
150 vintage-mikrfoner
”Lige nu laver vi som Shubidua og Carpark North. Når vi er færdige med det, skal vi lave en
plade med et tysk heavyband. Dem, der laver trommer nede studiet i øjeblikket, er Dawn, som
består af Jan Daggry og Søren Madsen fra Michael Learns To Rock, som går og laver noget
musik sammen og er ved at lave nogle grundspor nu her. Senere på ugen skal vi lave trommer til
en af stjernerne fra MGP. Så får vi besøg af et norsk heavyband her i weekenden, inden Carpark
North kommer igen i næste uge og skal være her i fjorten dage. Senere kommer der så et engelsk
hold af producere og teknikere over for at lave nogle produktioner. Og så skal Michael Ibert, som

l.a. har lavet Roxette og Cardigans, også lave noget her. Han laver mange ting sammen med
Max Martin og har i øvrigt lige været i London for at mixe den nye Backstreet Boys-single.
Derudover er der også
mange andre ting i
støbeskeen her i løbet af
foråret. Vi har selvfølgelig
en ambition om at holde
os i toppen og stadig
levere så meget som
muligt af det, der findes
på hitlisterne. Så kommer
der selvfølgelig også
engang imellem nyt
legetøj, som vi godt kunne
tænke os. Det skal vi også
have råd til. Så skal vi
også have vores
svømmehal op at køre
igen. Den har været lukket
på grund af ombygningen
af vores masteringstudie.
Efter planen er den klar
igen 1. maj.”
Illustration 8: Peter Iversen foran et udsnit af sine bedrifter.
Det har været en lang snak, og Aages udsendte har fået en del at tænke over samt et
alvorligt anfald af grejlyst. Vi siger tak for snakken og lader være med at ulejlige Peter
mere, så han kan vende tilbage til arbejdet. Gad vide, om han ved, at vi har tibud på
SM58'ere hos Aage Det glemte vi helt at fortælle ham...