5. Konklusion
5. Konklusion
5. Konklusion
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den kommunale indsats overfor A. og I. og familie omfatter en række alvorlige fejl, der vurderes at<br />
have haft negativ betydning for A. og I. Det drejer sig især om de meget sene beslutninger om at<br />
indstille til anbringelse af børnene. Til grund for dette forhold er der tale om en for vag<br />
myndighedsrolle, mangelfuld undersøgelse samt mangelfuld anvendelse af de mange oplysninger i<br />
sagerne.<br />
I sagen om A. overtager forvaltningen ved kommunesammenlægningen 2007 ansvaret for en alvorlig<br />
og godt belyst sag. Det er vurderingen, at den tidligere kommune burde have indstillet til anbringelse<br />
som følge af den tværkommunale underretning, eventuelt suppleret med yderligere oplysninger. Den<br />
tidligere kommune overså eller reagerede ikke på en yderligere række oplysninger og underretninger om<br />
kritiske forhold i hjemmet og om A.s truede situation for udvikling, sundhed og omsorg. Det samme er<br />
tilfældet i perioden efter 2007, hvor forvaltningen i Aalborg Kommune heller ikke anvender og handler<br />
på disse oplysninger. Der går endvidere meget lang tid, og på trods af mange og alvorlige<br />
underretninger, indtil foråret 2008, før sagen i Aalborg Kommune bliver indstillet til anbringelse.<br />
I A.s sag ser det ud til, at forvaltningen har lagt for lidt vægt på barnets perspektiv, herunder er der<br />
meget lidt konkret viden om og megen lidt kontakt til A. frem til anbringelsen og politianmeldelsen af<br />
forældrene.<br />
I sagen om I. er der tale om lignende og alvorlige fejl i forvaltningens håndtering af de oplysninger der<br />
foreligger om familien, A. og om I. selv. Særligt i den meget lange periode fra juni 2007 til april 2008 er<br />
der en diskrepans, mellem de mange oplysninger om A. og megen aktivitet i familien omkring I., og<br />
hvor lidt der på samme tid foretages i I.s sag. Det er vurderingen, at forvaltningens opfattelse af ikke at<br />
ville undersøge I. i 2007 er en medvirkende årsag til at I. så at sige glemmes, på trods af underretninger<br />
og på trods af lovbestemt pligt til at foretage en undersøgelse.<br />
Det er vurderingen, at begge sager lider af mangler i de socialfaglige undersøgelser, herunder den<br />
inddragelse af barnet eller den unge, som også kan være en genvej til at opnå valide oplysninger og et<br />
fokus på barnets eller den unges kontekst. Bedre undersøgelser af A. og I. kunne have skabt en mere<br />
kvalificeret viden om deres situation og dermed et beslutningsgrundlag for, hvordan der skulle sættes<br />
ind.