Psykoedukation for unge. - Region Hovedstadens Psykiatri
Psykoedukation for unge. - Region Hovedstadens Psykiatri
Psykoedukation for unge. - Region Hovedstadens Psykiatri
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Psykoedukation</strong> <strong>for</strong> <strong>unge</strong><br />
Et undervisningsprogram om psykotiske<br />
tilstande
<strong>Psykoedukation</strong> <strong>for</strong> <strong>unge</strong><br />
• Et undervisningsprogram om psykotiske tilstande<br />
• Til brug <strong>for</strong> Børne- Ungdomspsykiatriske Centre i<br />
<strong>Region</strong> <strong>Hovedstadens</strong> <strong>Psykiatri</strong><br />
• Godkendt af <strong>Psykiatri</strong>ens Kvalitetsråd, 2008
Redaktion<br />
• Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt Råd <strong>for</strong> Børne- og<br />
Ungdomspsykiatri i <strong>Region</strong> <strong>Hovedstadens</strong> <strong>Psykiatri</strong><br />
• Anne Marie Christensen, overlæge, Børne- og<br />
Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg<br />
• Pia Jeppesen, børne-ungdomspsykiater, Ph.D., lektor, Børneog<br />
Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup<br />
• Lone Lundin, ledende psykolog, Børne- og<br />
Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød<br />
• En baggrundsgruppe på BUC Bispebjerg, der alle har bidraget<br />
med materiale, samt efterprøvet dette ved undervisning :<br />
• Anne Marie Draskau, socialrådgiver<br />
• Susanne Preisel, psykolog<br />
• Wivi Rasmussen, psykolog<br />
• Tina Christiansen, psykolog<br />
• Klinisk sygeplejespecialist Tina Fibiger<br />
• Patrick Gosden, læge<br />
• Lise Nyholm overlæge
Indhold<br />
• Undervisningsmaterialets brug.<br />
• Emner:<br />
1. Sårbarhed, stress og psykose<br />
2. Forskellige symptomer<br />
3. Diagnose: Hvad er det – og hvad er det ikke!<br />
4. Medicin: effekt og bivirkninger<br />
5. Krop og Sundhed<br />
6. Hvad kan du selv gøre <br />
7. Forhold til familie og venner<br />
8. Lovgivning
Brug af materialet<br />
• Materialet kan bruges til psykoedukation af <strong>unge</strong> i alderen 13-17 år. Materialet<br />
suppleres med undervisernes egne erfaringer og tilpasses deltagernes behov.<br />
• Der <strong>for</strong>eslås undervist i grupper med 3 - 8 <strong>unge</strong>.<br />
• Undervisningen er dialogbaseret og tager udgangspunkt i deltagernes egne<br />
erfaringer.<br />
• Undervisningen <strong>for</strong>eslås afholdt en gang ugentligt på et bestemt tidspunkt og i<br />
et bestemt lokale og med deltagelse af to faste undervisere eller én fast +<br />
skiftende undervisere.<br />
• Undervisningslængden er afhængig af gruppens evne til at sidde fokuseret om<br />
et emne. Erfaringsmæssigt kunne dette være ca. 30 min på lukket afsnit, 45<br />
min. på åbent afsnit og 90 minutter i ambulant gruppe.<br />
• Der arbejdes med overheads, samt papir og blyant.<br />
• Der kan evt. indledes med en lille ’lær hinanden at kende’ øvelse<br />
• Ellers indledes med kort oplæg på 5-10 min.<br />
• Efter oplægget kan man vælge en case, som læses højt og drøftes i plenum<br />
• / læses af de enkelte og drøftes to og to.<br />
• Herefter kan vælges en gruppeopgave. Det er ikke meningen man skal nå alle<br />
opgaverne igennem.<br />
• Timen sluttes med 5 min fælles diskussion og opsamling.<br />
• Evt.konflikter eller udsagn om selvmordstanker eller andet, der kan føre til<br />
farlige situationer videregives til pt.’s kontaktperson eller behandler.
Formålet med undervisningen<br />
• At erstatte usikkerhed og myter med opdateret viden.<br />
• At øge <strong>for</strong>ståelsen <strong>for</strong> psykotiske symptomer.<br />
• At hjælpe dig til at træffe beslutninger vedrørende behandling.<br />
• At gøre dig bedre i stand til at leve med symptomer og /eller få<br />
dem til at <strong>for</strong>svinde.<br />
• At reducere risiko <strong>for</strong> nye episoder.
Andres erfaringer med at deltage i<br />
undervisningen<br />
• ”Godt at få mere viden, så jeg kan tage beslutninger om min<br />
behandling sammen med behandleren.”<br />
• ”Rart at møde andre i samme situation som mig selv”<br />
• ”Få idéer til, hvad jeg selv kan gøre”
Andres erfaringer med at deltage i<br />
undervisningen<br />
• ”Svært at høre om andres problemer”<br />
• ”Blev bange <strong>for</strong> at få det på samme måde”<br />
• Man kan altså både få gode og svære oplevelser. Hvis man<br />
oplever noget svært, er det vigtigt at tale med sin behandler<br />
eller kontaktperson om det
Side til underviser<br />
Problemløsning<br />
Gruppen diskuterer og der vælges ét problem<br />
Der tegnes et skema, problemet skrives øverst<br />
”Brainstorm” – alle mulige løsninger skrives op i skemaet.<br />
Fordele og vanskeligheder ved hver enkelt løsning skrives ned<br />
De <strong>unge</strong> vælger de <strong>for</strong>slag, de bedst kan bruge
Problemløsning<br />
• Problemfokuseret coping<br />
• Direkte aktioner<br />
• ”Jeg har aktivt <strong>for</strong>søgt at <strong>for</strong>bedre situationen”<br />
• Opsøge in<strong>for</strong>mation<br />
• ”Jeg har søgt in<strong>for</strong>mationer og søgt at danne en strategi <strong>for</strong>,<br />
hvad jeg skal gøre”<br />
• Opsøgt andre<br />
• ”Jeg har <strong>for</strong>søgt at få råd og hjælp fra andre mennesker”<br />
• Jeg fokuseret coping<br />
• Resigneret<br />
• ”Jeg har lært at leve med det”<br />
• Emotionelt afløb<br />
• ”Jeg har givet frit løb <strong>for</strong> mine negative følelser”<br />
• Intrapsykisk vurdering<br />
• ”Jeg har <strong>for</strong>søgt at se det positive i det, der er sket”
Kapitel 1<br />
• Sårbarhed, stress og psykose
Sårbarhed og stress<br />
• Stress er ikke bare at have travlt<br />
• Stress inkluderer en følelse af belastning
Definition på stress<br />
• Psykologisk stress er en reaktion på en situation, som af<br />
individet betragtes som ubehageligt og medfører en<br />
overbelastning af den psykiske bearbejdning (emotionelt og<br />
kognitivt) og tilpasningsevnen<br />
• Stress resulterer i en øget fysiologisk aktiveringstilstand<br />
• Stress er stærkt afhængig af personlighed, situation og <strong>for</strong>hold<br />
til andre, hos børn tillige af udviklingstrin
Stress<br />
Stress-faser<br />
1. Alarmreaktionsfasen<br />
(aktivering af det autonome nervesystem)<br />
2. Modstandsfasen<br />
(den adaptive somatiske, emotionelle og kognitive respons)<br />
3. Udmattelsesfasen<br />
(efter længere tids vedvarende påvirkning)<br />
(General Adaptations Syndrom (GAS) a.m. Seyle)
Hvad kan udløse stress <br />
• Sygdom (kronisk)<br />
• Forældres skilsmisse / død<br />
• Forsinket udvikling- eller <strong>for</strong> hurtig<br />
• Spiseproblemer<br />
• Skoleproblemer<br />
• Søskende jalousi<br />
• Mobning,<br />
• Kærestesorger<br />
• Overfald og overgreb<br />
• Trafikuheld
Stress-sårbarheds model<br />
Symptomer<br />
Stress<br />
Opbyggende<br />
faktorer<br />
Stressende<br />
faktorer<br />
Sårbarhed
Psykose<br />
• Alle mennesker kan, hvis de bliver udsat <strong>for</strong> belastninger, blive<br />
psykotiske:<br />
• Ved <strong>for</strong>giftninger f.eks med amfetamin eller ecstasy<br />
• Ved total isolation<br />
• Ved store og pludselige <strong>for</strong>andringer: f.eks. Tab, der medfører<br />
følelse af <strong>for</strong>ladthed
Psykose<br />
• Både ved <strong>for</strong>giftninger, isolation og store uønskede<br />
<strong>for</strong>andringer <strong>for</strong>styrres oplevelsen af at kunne bestemme over<br />
sig selv og af at få det medspil og modspil fra andre<br />
mennesker, som normalt gør at ”jeg ved, hvem jeg er”<br />
• I stedet opleves mangel på basal tryghedsfølelse, man føler<br />
sig uden<strong>for</strong>, oplever afstand mellem ønsker og realiteter,<br />
oplever savn, kaos og angst
Psykose<br />
• I den tilstand kan man miste sin normale oplevelse af<br />
sammenhæng og blive psykotisk<br />
• Nogle gange kan man umiddelbart <strong>for</strong>stå at livs- situationen<br />
medførte et sammenbrud, men ofte er det u<strong>for</strong>ståeligt
Dine kendetegn på psykisk stress<br />
• Interview hinanden 2 og 2:<br />
• Hvad kan få dig til at opleve psykisk stress <br />
• Hvordan viser stress sig hos dig Hvad gør stress ved dig <br />
• Hvad har du kunnet gøre <strong>for</strong> at holde stress væk
Sårbarhed og stress<br />
Case:<br />
• Yvonne er 16 år og går på produktionsskole. Hendes <strong>for</strong>ældre kan<br />
ikke <strong>for</strong>stå, hvor<strong>for</strong> hun ikke vil på gymnasiet, ligesom hendes søster.<br />
Yvonne bor sammen med sin far og mor og har en storesøster, der<br />
lige er blevet student sidste sommer og som <strong>for</strong> en uge siden er flyttet<br />
sammen med sin kæreste Yvonne kommer nemt op at skændes med<br />
sin mor, som hun føler presser hende og vil bestemme over hende<br />
• Yvonne har gennem længere tid følt, at det hele er <strong>for</strong> meget, og at<br />
der ikke rigtig er nogen, der <strong>for</strong>står, hvordan hun har det. Hun bliver<br />
let <strong>for</strong>virret uden rigtig at vide hvor<strong>for</strong>. Hun sover dårligt om natten,<br />
ligger tit og tænker på ting, hun har oplevet i løbet af dagen. Tanker<br />
hun ikke kan slippe, som handler om, at hun ikke er god nok<br />
Hvilke problemer synes I, Yvonne har <br />
Diskuter, hvad hun kan gøre…
Kapitel 2<br />
Forskellige symptomer
Før en psykose kan nogle opleve<br />
• Angst<br />
• Tristhed<br />
• Optagethed af bestemte tanke.<br />
• Koncentrations-vanskeligheder<br />
• Uvirkelighedsfølelse<br />
• Fornemmelse af, at der <strong>for</strong>egår ’noget underligt’<br />
• Trang til at isolere sig socialt
Angst<br />
• Realangst = at være naturligt bange <strong>for</strong> fare eller<br />
store ud<strong>for</strong>dringer<br />
• Generel angst = at være bange hele tiden uden at<br />
vide hvor<strong>for</strong><br />
• Panikangst = Pludselig uventet tilfælde med<br />
hjertebanken, åndenød, svimmelhed<br />
• Fobier = være angst <strong>for</strong> bestemte ting
Depression<br />
• Være ked af det eller irritabel i længere<br />
tid uden helt at kende årsagen hertil<br />
• Kan være ledsaget af:<br />
• nedsat energi<br />
• nedsat lyst og interesse<br />
• søvnbesvær<br />
• appetit<strong>for</strong>styrrelser<br />
• koncentrationsbesvær<br />
• tanker om død og selvmord<br />
• tanker om skyld og selvbebrejdelser
Tvangstanker<br />
• Gentagne, uønskede og påtrængende tanker<br />
• Ens egne tanker, men de presser sig på, selvom<br />
man <strong>for</strong>søger at undgå dem<br />
• F.eks. Overdreven optagethed af snavs, bakterier,<br />
insekter, frygt <strong>for</strong> at nogen skal komme til skade<br />
• Trang til at tælle eller røre bestemte ting
Symptomerne kan <strong>for</strong>værres<br />
• Hyppigere tilfælde med uvirkelighedsfølelse<br />
• Manglende energi<br />
• Besvær med at finde de rigtige ord<br />
• Svært ved at <strong>for</strong>stå andres følelser og tanker
Hørehallucinationer<br />
• Nogle oplever at høre:<br />
• lyde uden, der er nogen tilstede:<br />
• mumlen, musik, trin<br />
• stemmer, der råber ens navn eller taler til en<br />
• konstante kommenterende stemmer
Synshallucinationer<br />
• Nogle oplever at se:<br />
• ting uden, der er nogen tilstede<br />
• lysglimt<br />
• skikkelser<br />
• spøgelser<br />
• scener
Andre hallucinationer<br />
• Lugte<br />
• Smags<strong>for</strong>styrrelser<br />
• Fornemmelse af berøring eller kriblen under huden<br />
• Flydende <strong>for</strong>nemmelse
Vrang<strong>for</strong>estillinger<br />
• Storheds<strong>for</strong>estillinger<br />
• Tristheds<strong>for</strong>estillinger<br />
• Forestillinger om skyld<br />
• Forfølgelses<strong>for</strong>estillinger<br />
• Kropslige <strong>for</strong>estillinger
Forløb<br />
• Nogle oplever hallucinationerne <strong>for</strong>svinder efter få minutter<br />
• Hos andre varer de længere, og de må lære at aflede sig selv<br />
• En psykose kan komme én eller flere gange<br />
• Det sidste kaldes tilbagefald
Nogle oplever at<br />
• Symptomerne bliver<br />
færre, hvis man er<br />
mindre stresset<br />
• Mestrings teknikker<br />
kan hjælpe<br />
• Man kan øve<br />
koncentration og<br />
samtalefærdigheder
Forskellige symptomer – Case<br />
• Yvonne er 16 år og går i 9 klasse. Hun har røget hash i et<br />
stykke tid. Nu oplever hun, at hun skal have mere og mere <strong>for</strong><br />
at få samme effekt<br />
• En dag begynder Yvonne at se skikkelser og høre mumlende<br />
stemmer. Hun kigger sig omkring, men der er ikke nogen.<br />
Yvonne bliver bange<br />
• Hun <strong>for</strong>tæller sin veninde om symptomerne<br />
• Veninden <strong>for</strong>eslår hende…<br />
• Hvad synes I, veninden skulle <strong>for</strong>eslå Yvonne
Forskellige symptomer – Øvelse<br />
Hvad kan du selv gøre ved -<br />
• Angst <br />
• Tvangstanker <br />
• Hallucinationer
Kapitel 3<br />
• Hvad er en diagnose,<br />
- hvad er det ikke
Hvad er en diagnose <br />
• Diagnosen er et navn <strong>for</strong> en tilstand, der er samler visse<br />
symptomer og deres <strong>for</strong>løb ’under en hat’<br />
• Der kan være mange <strong>for</strong>skellige kombinationer af symptomer<br />
under det samme navn<br />
• Dvs. at samme tilstand kan vise sig <strong>for</strong>skelligt og have<br />
<strong>for</strong>skelligt <strong>for</strong>løb
Diagnose<br />
- hvad er den ikke<br />
• Diagnosen er ingen beskrivelse af personen<br />
• Diagnosen er ikke nogen prognose, men vejledende <strong>for</strong><br />
behandling
Definition på psykose<br />
• En tilstand med realitets-tab<br />
• En fundamentalt <strong>for</strong>andret oplevelse af omverdenen og sig<br />
selv, som påvirker ens måde at tænke, føle og handle på<br />
• Psykotiske tilstande er <strong>for</strong>skellige, f.eks. Ses:<br />
• akut eller snigende udvikling,<br />
• med eller uden <strong>for</strong>virring, angst og uro<br />
• En skarp afgrænsning til ikke-psykotiske tilstande er svær
Forskellige psykosediagnoser<br />
• Akut psykose<br />
• Depression eller mani med psykotiske symptomer<br />
• Skizofreni<br />
• Stofudløste psykoser
Symptomer på psykose kan være<br />
• Hallucinationer = falske sanseoplevelser<br />
• Vrang<strong>for</strong>estillinger = tanker og <strong>for</strong>estillinger, der ikke er i<br />
overensstemmelse med virkeligheden<br />
• Usammenhængende og/eller bizar adfærd<br />
• Tanke<strong>for</strong>styrrelser
De psykotiske symptomer fører til diagnosen
Hvad er skizofreni <br />
• Eller<br />
• Mindst to af følgende symptomer skal have været tilstede i<br />
mindst én måned:<br />
• Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrang<strong>for</strong>estillinger<br />
• Sproglige tanke<strong>for</strong>styrrelser<br />
• Kataton adfærd<br />
• Negative symptomer.
Psykotiske symptomer<br />
• Hallucinationer<br />
• Hørelsen<br />
• Synet<br />
• Lugt og smag<br />
• Berøring og kropslige sansninger<br />
• Vrang<strong>for</strong>estillinger<br />
• Forestillinger om <strong>for</strong>følgelse, overvågning, skyld, særlige<br />
evner, påvirkning fra fysiske eller overnaturlige<br />
fænomener<br />
• Usammenhængende eller bizar adfærd<br />
• Tanke<strong>for</strong>styrrelser
Negative symptomer
Negative symptomer<br />
• Følelser opleves mindre stærkt /udtrykkes ikke<br />
• Har svært ved at tage initiativ<br />
• Har mindre interesse i tingene<br />
• Trækker sig fra social kontakt<br />
• Isolerer sig<br />
• Føler sig tom indeni
Negative symptomer<br />
• De negative symptomer opstår snigende og er ikke så tydelige<br />
• De negative symptomer er sværest at behandle
Vanskeligheder ved tænkning<br />
Nogle oplever<br />
• At have svært ved at fastholde opmærksomheden<br />
• At føle sig oversvømmet af indtryk<br />
• At lyde, lys, lugt indtryk kan blive <strong>for</strong> stærke<br />
• At det tager lang tid, før de føler sig trygge i en ny situation
Vanskeligheder ved tænkning<br />
Nogle oplever<br />
• At de nemt hænger fast i detaljer, så de mister overblikket<br />
• At det er svært at huske tidspunkter, og hvad der er sket<br />
• At de hurtigt glemmer det, de lige har lært
Vanskeligheder ved tænkning<br />
Nogle oplever<br />
• At de har svært ved at skelne mellem det, de tænker,<br />
og det der sker (mellem fantasi og virkelighed)<br />
• At de har svært ved at lære noget og må anstrenge<br />
sig ekstra, når de læser eller lytter til noget<br />
• At de skal tænke alt det, de skal <strong>for</strong>etage sig nøje<br />
igennem<br />
• At måtte tænke over noget, de før bare gjorde<br />
automatisk
Vanskeligheder ved tænkning<br />
• Nogle tænker efter en egen logik<br />
• Skelner ikke mellem fantasi og virkelighed<br />
• Skelner ikke mellem selv og omgivelserne<br />
• Skelner ikke mellem <strong>for</strong>tid, nutid og fremtid
Hvad er skizofreni <br />
• Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige undersøgelser<br />
og samtaler, der viser, at mindst et af følgende symptomer<br />
har været tilstede i mindst én måned:<br />
• Særlige tanke<strong>for</strong>styrrelser<br />
• Tredje-persons hørehallucinationer<br />
• Styringsoplevelser<br />
• Bizarre vrang<strong>for</strong>estillinger
Symptomerne på skizofreni kan inddeles i tre<br />
grupper<br />
• Psykotiske symptomer.<br />
• Negative symptomer.<br />
• Kognitive <strong>for</strong>styrrelser.
Hvad er skizofreni ikke !<br />
Personlighedsspaltning eller<br />
en person, der er:<br />
• kriminel eller farlig<br />
• doven<br />
• dårligt opdraget<br />
• syg resten af livet<br />
Kender du flere falske myter
Fakta om skizofreni behandling<br />
• Tidlig behandling kan give et mildere sygdomsbeløb<br />
• Der er <strong>for</strong>skellige faser af sygdommen med<br />
<strong>for</strong>skellige symptomer<br />
• Forældre, søskende kan hjælpe<br />
• Behandlingen fokuserer på<br />
her- og nu<br />
• Medicin
Hvor<strong>for</strong> bruge diagnoser <br />
• Øvelse:<br />
• Hvad betydning kan en diagnose have <br />
• Fordele / ulemper <br />
• Hvad kan man sige til sine venner
Kapitel 4<br />
• Medicin:<br />
• Effekt og bivirkninger
Hvad er medicin
Hvad er medicin <br />
• En naturlig eller syntetisk kemisk <strong>for</strong>bindelse<br />
• Ordineres af en læge på recept
Hvor<strong>for</strong> tager man det <br />
• Forebyggelse (p-piller)<br />
• Helbredelse (penicillin), eller<br />
• Lindring (smertestillende)<br />
• Af sygdom, tilstand eller symptomer
Myndighedernes krav til medicin<br />
• Testes videnskabeligt – på dyr, mennesker, syge mennesker<br />
• Sikre om det virker<br />
• Undersøge <strong>for</strong> alvorlige bivirkninger
Hovedgrupper af medicin<br />
Antipsykotisk medicin<br />
Antidepressiv medicin
Hvor virker det henne <br />
Scientific A m erican<br />
1998
Hvor i hjernen virker det
Hvordan virker det <br />
• Det påvirker signalstoffer mellem nervecellerne<br />
(Dopamin og Serotonin)
Hovedgrupper af medicin<br />
• Antipsykotika 1952<br />
• Antidepressiva<br />
• 1952 / 57 / 80’erne<br />
• Bivirkningsmedicin
Antipsykotika<br />
• grundmedicin:<br />
• Seroquel, Zyprexa, Risperdal<br />
• Abilify<br />
• Trilafon, Cisordinol, Leponex<br />
• p.n. medicin:<br />
• Nozinan, Truxal, Zyprexa, Seroquel
Antipsykotika virkninger:<br />
• Især på vrang<strong>for</strong>estillinger, hallucinationer og<br />
tanke<strong>for</strong>styrrelser<br />
• Uro, søvnløshed, angst<br />
• I mindre grad på depressive og kognitive symptomer<br />
• Forebyggende mod tilbagefald
Antipsykotika bivirkninger:<br />
• Træthed<br />
• Svimmelhed, hurtig puls<br />
• Mundtørhed<br />
• Vægtstigning<br />
• Parkinsonisme (rysten, stivhed) især ældre stoffer<br />
• Metaboliske <strong>for</strong>styrrelser (blodsukker, fedtstoffer)<br />
• Brystspænding, mælkeflod, seksuelle bivirkninger
Antidepressiva virkninger<br />
• Nyere- SSRI:<br />
• Cipramil, Cipralex, Zoloft, Seroxat, Paroxetin,<br />
Fontex.Remeron, Efexor<br />
• Effekt: Mod depression eller som stemningsstabiliserende,<br />
”impulshæmmende”<br />
• Ældre: Saroten, Noritren, når de nyere ikke virker
Antidepressiva bivirkninger<br />
• Relativt få <strong>for</strong> de nye stoffer:<br />
• Især <strong>for</strong>bigående kvalme, opkastning<br />
• Mundtørhed<br />
• Søvnbesvær<br />
• Seksuelle bivirkninger
Case:medicin<br />
• Det drejer sig om Yvonne på 16 år, som bor på et bosted. Hun har tendens til at<br />
blive psykotisk, når hun bliver angst og presset, og er som følge deraf sat i<br />
behandling med antipsykotisk medicin<br />
• Hun har tidligere haft mange konflikter med sin mor, som hun boede hos før hun<br />
kom på bosted. Men efter hun var indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling i 6<br />
måneder blev alle enige om, at det nok var det bedste hvis Yvonne kom på bosted.<br />
Yvonne synes rigtig godt om bostedet, hun er glad <strong>for</strong> de andre <strong>unge</strong> og <strong>for</strong><br />
personalet, og har ligeledes fået det rigtig godt sammen med sin mor igen<br />
• Problemet i Yvonnes liv lige nu er bare, at hun synes, at medicinen gør hende rigtig<br />
træt hele dagen, og når hun skal sove om aftenen, kan hun slet ikke falde i søvn,<br />
<strong>for</strong>di tankerne myldrer rundt i hovedet på hende, når hun lukker sine øjne. Hun føler<br />
sig også hele tiden følelsesmæssig flad i <strong>for</strong>hold til sine veninder og sin kæreste. Til<br />
gengæld hjælper medicinen godt på Yvonnes psykotiske symptomer, der ikke har<br />
været tilstede længe<br />
• Yvonne har nogen gange lyst til at droppe den medicinske behandling, og har på<br />
nuværende tidspunkt ikke taget sin medicin i 14 dage. Hun har endnu ikke <strong>for</strong>talt<br />
sin behandler om dette…<br />
• Kan I beskrive <strong>for</strong>dele og ulemper, der er, hvis Yvonne vælger at droppe den<br />
medicinske behandling <br />
• Kan I give nogle <strong>for</strong>skellige bud på, hvordan I synes, man kan hjælpe Yvonne
Kapitel 5<br />
• Krop og Sundhed
Motion<br />
• Vi ved alle, at motion er sundt. Motion styrker krop og sjæl og<br />
giver overskud, større udholdenhed og øget velvære.<br />
• Hvor<strong>for</strong> virker motion <strong>for</strong>ebyggende og helbredende
Motion øger ens velbefindende<br />
• Motion giver energi<br />
• Motion gør kroppen stærkere<br />
• Motion modvirker stress<br />
• Motion kan virke angstdæmpende<br />
• Motion kan medvirke til en bedre nattesøvn<br />
• Motion styrker immun<strong>for</strong>svaret<br />
• Motion stimulerer <strong>for</strong>døjelsen og holder maven i orden<br />
• Motion regulerer appetitten<br />
• Motion kan give selvværd
Kost<br />
• Glem ikke den sunde kost!<br />
• Kost, krop og psyke hænger sammen. Det gælder om, at<br />
skabe balance mellem kalorieindtag og kalorie<strong>for</strong>brug<br />
• Kaloriebehovet afhænger af både køn, alder og vægt – og af,<br />
hvordan man bruger sin tid. Jo flere timer, man tilbringer i<br />
sengen, <strong>for</strong>an fjernsynet eller i sofaen, desto færre kalorier har<br />
kroppen brug <strong>for</strong>
Kostråd<br />
• Spis mere frugt –seks om dagen<br />
• Spis fisk – flere gange om ugen<br />
• Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag<br />
• Spar på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager<br />
• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød<br />
• Spis varieret og hold vægten<br />
• Sluk tørsten i vand
Motivation<br />
• Kan man blive motiveret til at ændre sine vaner / livsstil og<br />
hvordan <br />
• Visse psykiatriske sygdomme, som f.eks skizofreni kan<br />
indebære, at man bliver inaktiv og ikke føler trang eller lyst til<br />
at bevæge sig
Ændringscirklen
Stoffer<br />
• Brug af hash kan mildne eller <strong>for</strong>værre angst og psykotiske<br />
symptomer<br />
• Brug af amfetamin kan fremprovokere hallucinationer<br />
• Ophør af Ekstacy kan fremprovokere depression
Alkohol<br />
• Brug af alkohol kan øge bivirkninger ved medicin<br />
• Er desuden sundhedsskadeligt
Rygning<br />
• Tobak nedsætter medicinens virkning<br />
• Tobak er helbredsskadelig
Hvad kan du selv gøre <br />
• Tænk over dit største sundhedsproblem og diskuter<br />
• Hvad kan du gøre <strong>for</strong> at bedre det
Kapitel 6<br />
Hvad kan du selv gøre, hvis du bliver psykotisk
Hvordan afværger jeg psykotiske episoder <br />
• Du kan lære dine advarselstegn at kende<br />
• Du kan tage advarselstegnene alvorligt
Advarselstegn<br />
• Søvnløshed <br />
• Irritabilitet <br />
• Tilbagetrækning <br />
• Anspændthed <br />
• Rastløshed <br />
• Appetitløshed <br />
• Interessetab
Advarselstegn<br />
• Dårlig koncentration <br />
• Dårlig hukommelse <br />
• Mindreværdsfølelse <br />
• Tankemylder <br />
• Uvirkelige syns- eller høreoplevelser
Mine advarselstegn <br />
• Hvilke tidlige advarselstegn du vil kunne genkende <br />
• Hvad vil du kunne gøre ved dem
Mestrings teknikker<br />
• Tale med nogen <br />
• Høre musik <br />
• Gå en tur <br />
• Tage et bad <br />
• Sove <br />
• Tegne eller skrive
Mestrings teknikker<br />
• Hvilke mestrings teknikker kan du bruge
Kapitel 7<br />
• Forholdet til<br />
familie og venner
Kommunikation<br />
• Når man har en psykisk sygdom, kan kontakten til andre være<br />
vanskelig<br />
• Der<strong>for</strong> er det godt at vide, hvad der hjælper, og hvad der ikke<br />
hjælper på kontakt
Kommunikations<strong>for</strong>mer<br />
• Høj Expressed Emotion=<br />
• Fjendtlighed<br />
• Kritik<br />
• Overinvolvering/overbeskyttelse<br />
• Medfører øget risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>værring/tilbagefald af psykisk<br />
sygdom<br />
• Lav Expressed Emotion=<br />
• Varme<br />
• Positive kommentarer<br />
• Medfører nedsat risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>værring/tilbagefald af<br />
psykisk sygdom
Konflikt<br />
• Konflikter er en del af tilværelsen og hører med til <strong>for</strong>andring<br />
og udvikling<br />
• En konflikt er et udtryk <strong>for</strong> at man vil noget <strong>for</strong>skelligt, og at<br />
ønsker og behov er <strong>for</strong>skellige og kommer i vejen <strong>for</strong> hinanden<br />
• Hvis man kan håndtere en konflikt kan det medføre udvikling<br />
og give nye muligheder
Konflikttrappen<br />
Kilde: Konflikt og Kontakt/Kompendium 2000, CfK.
Dilemma i <strong>for</strong>holdet til <strong>for</strong>ældre:<br />
• Som ung har man brug <strong>for</strong> afstand og frigørelse<br />
• Men man bliver også afhængig af <strong>for</strong>ældrene pga. den<br />
psykiske sygdom
Fællesskab hjælper:<br />
• Det hjælper at dele sine oplevelser med andre<br />
• Det hjælper at få nye oplevelser sammen med andre<br />
• Man kan lære nye måder at løse problemer på
Forhold til venner<br />
Case:<br />
• Yvonne har været indlagt i 2 mdr. og møder en tidligere<br />
klassekammerat Gitte på gaden. Gitte spørger, hvor Yvonne<br />
har været henne den sidste tid<br />
• Yvonne er usikker på, hvad hun skal svare<br />
• Hvad synes I, Yvonne skal gøre
Hvad er et bosted <br />
• Et hus med plads til 8-10 <strong>unge</strong><br />
• Et sted med professionelle voksne, der kan hjælpe en<br />
• Man har sit eget værelse<br />
• Man får lommepenge og tøjpenge<br />
• Man kan tage hjem på besøg efter aftale f.eks. i weekenden<br />
• Nogle steder er der en psykiatrisk konsulent<br />
• Nogle bosteder ligger i København og andre uden<strong>for</strong><br />
København
Hvis man ikke skal bo hjemme<br />
• Alex er 16 år og bor hos sine <strong>for</strong>ældre. Han har været syg ½<br />
år med psykotiske symptomer. Han hører stemmer, der siger,<br />
at han ikke skal tage sin medicin og han ser uhyggelige ting,<br />
som andre ikke kan se<br />
• Alex bliver irriteret, når <strong>for</strong>ældrene op<strong>for</strong>drer ham til at tage<br />
medicin, og når de spørger til hans symptomer. Det giver<br />
mange konflikter, og <strong>for</strong>ældrene er ved at give op<br />
• På et møde på hospitalet anbefales det at Alex flytter på et<br />
bosted <strong>for</strong> psykisk syge <strong>unge</strong>, hvor han kan få den hjælp, han<br />
har brug <strong>for</strong><br />
• Diskuter, hvad I synes Alex skal gøre <br />
• Har I nogle spørgsmål til emnet bosteder
Kapitel 8<br />
• Lovgivning
Lovgivning<br />
Børn og <strong>unge</strong> er sikret med en række<br />
love:<br />
• Lov om <strong>for</strong>ældremyndighed og samvær<br />
• Lov om social service<br />
• Sundhedsloven<br />
• Lov om tvang i psykiatrien
Lov om <strong>for</strong>ældremyndighed og samvær<br />
• §1. Børn og <strong>unge</strong> under 18 år er under <strong>for</strong>ældremyndighed<br />
• §2. Forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg <strong>for</strong><br />
barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige <strong>for</strong>hold ud<br />
fra barnets interesse og behov<br />
• Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med<br />
respekt <strong>for</strong> sin person og må ikke udsættes <strong>for</strong> legemlig<br />
afstraffelse eller anden krænkende behandling
Lov om social service<br />
• §50<br />
• Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig<br />
støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk<br />
funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets<br />
eller den <strong>unge</strong>s <strong>for</strong>hold...
Lov om social service<br />
• §154<br />
• Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år…<br />
udsættes <strong>for</strong> vanrøgt eller nedværdigende behandling eller<br />
lever under <strong>for</strong>hold, der bringer dets sundhed eller udvikling i<br />
fare, har pligt til at underrette kommunen
Sundhedsloven<br />
• § 17<br />
• En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give in<strong>for</strong>meret<br />
samtykke til behandling<br />
• En patient, der er fyldt 15 år er berettiget til aktindsigt…<br />
• Og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger<br />
m.v.
Lov om tvang i psykiatrien
Frihedsberøvelse<br />
• Hvis man hører stemmer, ser ting, der ikke er der eller har<br />
mange tanker om selvmord, kan man indimellem være farlig<br />
<strong>for</strong> sig selv eller andre<br />
• Hvis man er syg og måske ligger hjemme i sengen i flere<br />
måneder kan man blive indlagt – også selvom man ikke har<br />
lyst til det<br />
• Det kaldes en tvangsindlæggelse
Frihedsberøvelse<br />
• Det er også muligt at blive tilbageholdt selvom man er frivilligt<br />
indlagt. Det kaldes en tvangstilbageholdelse<br />
• Med nogle dages mellemrum vurderer lægen, om man stadig<br />
skal være tilbageholdt<br />
• Lægen vurderer situationen udfra samtaler med den <strong>unge</strong>,<br />
observationer fra personalet på afsnittet og oplysninger fra<br />
pårørende, fx <strong>for</strong>ældre
Fastholdelse<br />
• Hvis man på et psykiatrisk afsnit skader sig selv, er voldelig,<br />
generer de andre patienter eller begår groft hærværk, kan man<br />
blive fastholdt af personalet og ført til sit værelse. Så snart<br />
man er rolig bliver man sluppet igen
Beroligende indsprøjtning<br />
• Indimellem falder man ikke til ro og må der<strong>for</strong> have en<br />
beroligende indsprøjtning. Virkningen af den beroligende<br />
medicin varer i nogle timer. Man bliver træt og falder måske i<br />
søvn
Tvangsfiksering<br />
• Hvis den <strong>unge</strong> er meget urolig og vurderes til umiddelbar fare<br />
<strong>for</strong> sig selv eller andre, kan den <strong>unge</strong> blive fastspændt på<br />
sengen med et bælte. Det kaldes <strong>for</strong> en bælte-fiksering eller<br />
tvangsfiksering<br />
• Hvis man er bæltefikseret, har man altid en fastvagt – dvs. der<br />
sidder hele tiden et personale på stuen<br />
• En bæltefiksering varer normalt i få timer, og det er meningen,<br />
at man skal have ro og helst sove lidt
Eftersamtale<br />
• Når der bliver benyttet tvang i psykiatrien, sker det inden<strong>for</strong><br />
retningslinierne om lov om tvang. Det der bliver gjort bliver<br />
gjort <strong>for</strong> at hjælpe den <strong>unge</strong>, men det kan man ofte først se<br />
senere<br />
• Hvis der bliver brugt tvang, får man tilbudt en eftersamtale hos<br />
personalet, hvor man kan tale om, hvad der skete i situationen<br />
og om, hvordan gentagelser kan <strong>for</strong>hindres
Eftersamtale
Mulighed <strong>for</strong> at klage<br />
• En ung udsat <strong>for</strong> tvang får altid en patientrådgiver, som er en<br />
person, der ikke er ansat på centeret<br />
• Patientrådgiveren kan hjælpe, hvis man vil klage over brugen<br />
af tvang<br />
• Hvis man beslutter at klage, bliver der holdt et møde i<br />
patientklagenævnet
Patientklagenævn<br />
• Patientklagenævnet består af 1-2 jurister, en læge fra den<br />
Almindelige Danske Læge<strong>for</strong>ening og en repræsentant fra en<br />
patient<strong>for</strong>ening<br />
• Patientklagenævnet tager stilling til, om tvangsindgrebet var<br />
lovligt, og om en tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling<br />
skal ophæves
Patientklagenævn<br />
• Hvis den <strong>unge</strong> beslutter at klage, bliver der holdt et møde i<br />
patientklagenævnet. På det møde deltager 1-2 jurister, en læge fra dit<br />
afsnit, en læge fra Den Almindelige Danske Læge<strong>for</strong>ening og en<br />
repræsentant fra en patient<strong>for</strong>ening<br />
• Patientklagenævnet tager stilling til, om tvangsindgrebet var lovligt og<br />
om en tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling skal ophæves
Case
Case<br />
• Alex er hurtigkørende. Han hører stemmer, der siger,at han<br />
skal lægge sig ud på vejen, og at han ikke skal være bekymret<br />
<strong>for</strong> bilerne, <strong>for</strong> de vil ikke køre ham over. Forbipasserende<br />
bliver <strong>for</strong>skrækkede, da de ser Alex ligge på vejen og ringer<br />
efter politiet. Politiet bringer Alex til psykiatrisk skadestue, og<br />
lægen indlægger Alex<br />
• Efter 10 dage, hvor Alex har fået medicin, er stemmerne væk.<br />
Alex vil gerne udskrives og holde op med at tage medicin. Han<br />
har <strong>for</strong>retninger han skal klare, bl.a. er han ved at købe en<br />
spillehal<br />
• Diskuter, om I synes Alex skal udskrives <br />
• Hvad skulle der evt. til, før en udskrivelse ville være i orden