Psykoedukation for unge. - Region Hovedstadens Psykiatri

Psykoedukation for unge 

Et undervisningsprogram om psykotiske 

tilstande

Psykoedukation for unge 

• Et undervisningsprogram om psykotiske tilstande 

• Til brug for Børne- Ungdomspsykiatriske Centre i 

Region Hovedstadens Psykiatri 

• Godkendt af Psykiatriens Kvalitetsråd, 2008

Redaktion 

• Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt Råd for Børne- og 

Ungdomspsykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri 

• Anne Marie Christensen, overlæge, Børne- og 

Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg 

• Pia Jeppesen, børne-ungdomspsykiater, Ph.D., lektor, Børneog 

Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup 

• Lone Lundin, ledende psykolog, Børne- og 

Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød 

• En baggrundsgruppe på BUC Bispebjerg, der alle har bidraget 

med materiale, samt efterprøvet dette ved undervisning : 

• Anne Marie Draskau, socialrådgiver 

• Susanne Preisel, psykolog 

• Wivi Rasmussen, psykolog 

• Tina Christiansen, psykolog 

• Klinisk sygeplejespecialist Tina Fibiger 

• Patrick Gosden, læge 

• Lise Nyholm overlæge

Indhold 

• Undervisningsmaterialets brug. 

• Emner: 

1. Sårbarhed, stress og psykose 

2. Forskellige symptomer 

3. Diagnose: Hvad er det – og hvad er det ikke! 

4. Medicin: effekt og bivirkninger 

5. Krop og Sundhed 

6. Hvad kan du selv gøre 

7. Forhold til familie og venner 

8. Lovgivning

Brug af materialet 

• Materialet kan bruges til psykoedukation af unge i alderen 13-17 år. Materialet 

suppleres med undervisernes egne erfaringer og tilpasses deltagernes behov. 

• Der foreslås undervist i grupper med 3 - 8 unge. 

• Undervisningen er dialogbaseret og tager udgangspunkt i deltagernes egne 

erfaringer. 

• Undervisningen foreslås afholdt en gang ugentligt på et bestemt tidspunkt og i 

et bestemt lokale og med deltagelse af to faste undervisere eller én fast + 

skiftende undervisere. 

• Undervisningslængden er afhængig af gruppens evne til at sidde fokuseret om 

et emne. Erfaringsmæssigt kunne dette være ca. 30 min på lukket afsnit, 45 

min. på åbent afsnit og 90 minutter i ambulant gruppe. 

• Der arbejdes med overheads, samt papir og blyant. 

• Der kan evt. indledes med en lille ’lær hinanden at kende’ øvelse 

• Ellers indledes med kort oplæg på 5-10 min. 

• Efter oplægget kan man vælge en case, som læses højt og drøftes i plenum 

• / læses af de enkelte og drøftes to og to. 

• Herefter kan vælges en gruppeopgave. Det er ikke meningen man skal nå alle 

opgaverne igennem. 

• Timen sluttes med 5 min fælles diskussion og opsamling. 

• Evt.konflikter eller udsagn om selvmordstanker eller andet, der kan føre til 

farlige situationer videregives til pt.’s kontaktperson eller behandler.

Formålet med undervisningen 

• At erstatte usikkerhed og myter med opdateret viden. 

• At øge forståelsen for psykotiske symptomer. 

• At hjælpe dig til at træffe beslutninger vedrørende behandling. 

• At gøre dig bedre i stand til at leve med symptomer og /eller få 

dem til at forsvinde. 

• At reducere risiko for nye episoder.

Andres erfaringer med at deltage i 

undervisningen 

• ”Godt at få mere viden, så jeg kan tage beslutninger om min 

behandling sammen med behandleren.” 

• ”Rart at møde andre i samme situation som mig selv” 

• ”Få idéer til, hvad jeg selv kan gøre”

Andres erfaringer med at deltage i 

undervisningen 

• ”Svært at høre om andres problemer” 

• ”Blev bange for at få det på samme måde” 

• Man kan altså både få gode og svære oplevelser. Hvis man 

oplever noget svært, er det vigtigt at tale med sin behandler 

eller kontaktperson om det

Side til underviser 

Problemløsning 

Gruppen diskuterer og der vælges ét problem 

Der tegnes et skema, problemet skrives øverst 

”Brainstorm” – alle mulige løsninger skrives op i skemaet. 

Fordele og vanskeligheder ved hver enkelt løsning skrives ned 

De unge vælger de forslag, de bedst kan bruge

Problemløsning 

• Problemfokuseret coping 

• Direkte aktioner 

• ”Jeg har aktivt forsøgt at forbedre situationen” 

• Opsøge information 

• ”Jeg har søgt informationer og søgt at danne en strategi for, 

hvad jeg skal gøre” 

• Opsøgt andre 

• ”Jeg har forsøgt at få råd og hjælp fra andre mennesker” 

• Jeg fokuseret coping 

• Resigneret 

• ”Jeg har lært at leve med det” 

• Emotionelt afløb 

• ”Jeg har givet frit løb for mine negative følelser” 

• Intrapsykisk vurdering 

• ”Jeg har forsøgt at se det positive i det, der er sket”

Kapitel 1 

• Sårbarhed, stress og psykose

Sårbarhed og stress 

• Stress er ikke bare at have travlt 

• Stress inkluderer en følelse af belastning

Definition på stress 

• Psykologisk stress er en reaktion på en situation, som af 

individet betragtes som ubehageligt og medfører en 

overbelastning af den psykiske bearbejdning (emotionelt og 

kognitivt) og tilpasningsevnen 

• Stress resulterer i en øget fysiologisk aktiveringstilstand 

• Stress er stærkt afhængig af personlighed, situation og forhold 

til andre, hos børn tillige af udviklingstrin

Stress 

Stress-faser 

1. Alarmreaktionsfasen 

(aktivering af det autonome nervesystem) 

2. Modstandsfasen 

(den adaptive somatiske, emotionelle og kognitive respons) 

3. Udmattelsesfasen 

(efter længere tids vedvarende påvirkning) 

(General Adaptations Syndrom (GAS) a.m. Seyle)

Hvad kan udløse stress 

• Sygdom (kronisk) 

• Forældres skilsmisse / død 

• Forsinket udvikling- eller for hurtig 

• Spiseproblemer 

• Skoleproblemer 

• Søskende jalousi 

• Mobning, 

• Kærestesorger 

• Overfald og overgreb 

• Trafikuheld

Stress-sårbarheds model 

Symptomer 

Stress 

Opbyggende 

faktorer 

Stressende 

faktorer 

Sårbarhed

Psykose 

• Alle mennesker kan, hvis de bliver udsat for belastninger, blive 

psykotiske: 

• Ved forgiftninger f.eks med amfetamin eller ecstasy 

• Ved total isolation 

• Ved store og pludselige forandringer: f.eks. Tab, der medfører 

følelse af forladthed

Psykose 

• Både ved forgiftninger, isolation og store uønskede 

forandringer forstyrres oplevelsen af at kunne bestemme over 

sig selv og af at få det medspil og modspil fra andre 

mennesker, som normalt gør at ”jeg ved, hvem jeg er” 

• I stedet opleves mangel på basal tryghedsfølelse, man føler 

sig udenfor, oplever afstand mellem ønsker og realiteter, 

oplever savn, kaos og angst

Psykose 

• I den tilstand kan man miste sin normale oplevelse af 

sammenhæng og blive psykotisk 

• Nogle gange kan man umiddelbart forstå at livs- situationen 

medførte et sammenbrud, men ofte er det uforståeligt

Dine kendetegn på psykisk stress 

• Interview hinanden 2 og 2: 

• Hvad kan få dig til at opleve psykisk stress 

• Hvordan viser stress sig hos dig Hvad gør stress ved dig 

• Hvad har du kunnet gøre for at holde stress væk

Sårbarhed og stress 

Case: 

• Yvonne er 16 år og går på produktionsskole. Hendes forældre kan 

ikke forstå, hvorfor hun ikke vil på gymnasiet, ligesom hendes søster. 

Yvonne bor sammen med sin far og mor og har en storesøster, der 

lige er blevet student sidste sommer og som for en uge siden er flyttet 

sammen med sin kæreste Yvonne kommer nemt op at skændes med 

sin mor, som hun føler presser hende og vil bestemme over hende 

• Yvonne har gennem længere tid følt, at det hele er for meget, og at 

der ikke rigtig er nogen, der forstår, hvordan hun har det. Hun bliver 

let forvirret uden rigtig at vide hvorfor. Hun sover dårligt om natten, 

ligger tit og tænker på ting, hun har oplevet i løbet af dagen. Tanker 

hun ikke kan slippe, som handler om, at hun ikke er god nok 

Hvilke problemer synes I, Yvonne har 

Diskuter, hvad hun kan gøre…

Kapitel 2 

Forskellige symptomer

Før en psykose kan nogle opleve 

• Angst 

• Tristhed 

• Optagethed af bestemte tanke. 

• Koncentrations-vanskeligheder 

• Uvirkelighedsfølelse 

• Fornemmelse af, at der foregår ’noget underligt’ 

• Trang til at isolere sig socialt

Angst 

• Realangst = at være naturligt bange for fare eller 

store udfordringer 

• Generel angst = at være bange hele tiden uden at 

vide hvorfor 

• Panikangst = Pludselig uventet tilfælde med 

hjertebanken, åndenød, svimmelhed 

• Fobier = være angst for bestemte ting

Depression 

• Være ked af det eller irritabel i længere 

tid uden helt at kende årsagen hertil 

• Kan være ledsaget af: 

• nedsat energi 

• nedsat lyst og interesse 

• søvnbesvær 

• appetitforstyrrelser 

• koncentrationsbesvær 

• tanker om død og selvmord 

• tanker om skyld og selvbebrejdelser

Tvangstanker 

• Gentagne, uønskede og påtrængende tanker 

• Ens egne tanker, men de presser sig på, selvom 

man forsøger at undgå dem 

• F.eks. Overdreven optagethed af snavs, bakterier, 

insekter, frygt for at nogen skal komme til skade 

• Trang til at tælle eller røre bestemte ting

Symptomerne kan forværres 

• Hyppigere tilfælde med uvirkelighedsfølelse 

• Manglende energi 

• Besvær med at finde de rigtige ord 

• Svært ved at forstå andres følelser og tanker

Hørehallucinationer 

• Nogle oplever at høre: 

• lyde uden, der er nogen tilstede: 

• mumlen, musik, trin 

• stemmer, der råber ens navn eller taler til en 

• konstante kommenterende stemmer

Synshallucinationer 

• Nogle oplever at se: 

• ting uden, der er nogen tilstede 

• lysglimt 

• skikkelser 

• spøgelser 

• scener

Andre hallucinationer 

• Lugte 

• Smagsforstyrrelser 

• Fornemmelse af berøring eller kriblen under huden 

• Flydende fornemmelse

Vrangforestillinger 

• Storhedsforestillinger 

• Tristhedsforestillinger 

• Forestillinger om skyld 

• Forfølgelsesforestillinger 

• Kropslige forestillinger

Forløb 

• Nogle oplever hallucinationerne forsvinder efter få minutter 

• Hos andre varer de længere, og de må lære at aflede sig selv 

• En psykose kan komme én eller flere gange 

• Det sidste kaldes tilbagefald

Nogle oplever at 

• Symptomerne bliver 

færre, hvis man er 

mindre stresset 

• Mestrings teknikker 

kan hjælpe 

• Man kan øve 

koncentration og 

samtalefærdigheder

Forskellige symptomer – Case 

• Yvonne er 16 år og går i 9 klasse. Hun har røget hash i et 

stykke tid. Nu oplever hun, at hun skal have mere og mere for 

at få samme effekt 

• En dag begynder Yvonne at se skikkelser og høre mumlende 

stemmer. Hun kigger sig omkring, men der er ikke nogen. 

Yvonne bliver bange 

• Hun fortæller sin veninde om symptomerne 

• Veninden foreslår hende… 

• Hvad synes I, veninden skulle foreslå Yvonne

Forskellige symptomer – Øvelse 

Hvad kan du selv gøre ved - 

• Angst 

• Tvangstanker 

• Hallucinationer

Kapitel 3 

• Hvad er en diagnose, 

- hvad er det ikke

Hvad er en diagnose 

• Diagnosen er et navn for en tilstand, der er samler visse 

symptomer og deres forløb ’under en hat’ 

• Der kan være mange forskellige kombinationer af symptomer 

under det samme navn 

• Dvs. at samme tilstand kan vise sig forskelligt og have 

forskelligt forløb

Diagnose 

- hvad er den ikke 

• Diagnosen er ingen beskrivelse af personen 

• Diagnosen er ikke nogen prognose, men vejledende for 

behandling

Definition på psykose 

• En tilstand med realitets-tab 

• En fundamentalt forandret oplevelse af omverdenen og sig 

selv, som påvirker ens måde at tænke, føle og handle på 

• Psykotiske tilstande er forskellige, f.eks. Ses: 

• akut eller snigende udvikling, 

• med eller uden forvirring, angst og uro 

• En skarp afgrænsning til ikke-psykotiske tilstande er svær

Forskellige psykosediagnoser 

• Akut psykose 

• Depression eller mani med psykotiske symptomer 

• Skizofreni 

• Stofudløste psykoser

Symptomer på psykose kan være 

• Hallucinationer = falske sanseoplevelser 

• Vrangforestillinger = tanker og forestillinger, der ikke er i 

overensstemmelse med virkeligheden 

• Usammenhængende og/eller bizar adfærd 

• Tankeforstyrrelser

De psykotiske symptomer fører til diagnosen

Hvad er skizofreni 

• Eller 

• Mindst to af følgende symptomer skal have været tilstede i 

mindst én måned: 

• Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger 

• Sproglige tankeforstyrrelser 

• Kataton adfærd 

• Negative symptomer.

Psykotiske symptomer 

• Hallucinationer 

• Hørelsen 

• Synet 

• Lugt og smag 

• Berøring og kropslige sansninger 

• Vrangforestillinger 

• Forestillinger om forfølgelse, overvågning, skyld, særlige 

evner, påvirkning fra fysiske eller overnaturlige 

fænomener 

• Usammenhængende eller bizar adfærd 

• Tankeforstyrrelser

Negative symptomer

Negative symptomer 

• Følelser opleves mindre stærkt /udtrykkes ikke 

• Har svært ved at tage initiativ 

• Har mindre interesse i tingene 

• Trækker sig fra social kontakt 

• Isolerer sig 

• Føler sig tom indeni

Negative symptomer 

• De negative symptomer opstår snigende og er ikke så tydelige 

• De negative symptomer er sværest at behandle

Vanskeligheder ved tænkning 

Nogle oplever 

• At have svært ved at fastholde opmærksomheden 

• At føle sig oversvømmet af indtryk 

• At lyde, lys, lugt indtryk kan blive for stærke 

• At det tager lang tid, før de føler sig trygge i en ny situation


Nogle oplever 

• At de nemt hænger fast i detaljer, så de mister overblikket 

• At det er svært at huske tidspunkter, og hvad der er sket 

• At de hurtigt glemmer det, de lige har lært


Nogle oplever 

• At de har svært ved at skelne mellem det, de tænker, 

og det der sker (mellem fantasi og virkelighed) 

• At de har svært ved at lære noget og må anstrenge 

sig ekstra, når de læser eller lytter til noget 

• At de skal tænke alt det, de skal foretage sig nøje 

igennem 

• At måtte tænke over noget, de før bare gjorde 

automatisk


• Nogle tænker efter en egen logik 

• Skelner ikke mellem fantasi og virkelighed 

• Skelner ikke mellem selv og omgivelserne 

• Skelner ikke mellem fortid, nutid og fremtid

Hvad er skizofreni 

• Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige undersøgelser 

og samtaler, der viser, at mindst et af følgende symptomer 

har været tilstede i mindst én måned: 

• Særlige tankeforstyrrelser 

• Tredje-persons hørehallucinationer 

• Styringsoplevelser 

• Bizarre vrangforestillinger

Symptomerne på skizofreni kan inddeles i tre 

grupper 

• Psykotiske symptomer. 

• Negative symptomer. 

• Kognitive forstyrrelser.

Hvad er skizofreni ikke ! 

Personlighedsspaltning eller 

en person, der er: 

• kriminel eller farlig 

• doven 

• dårligt opdraget 

• syg resten af livet 

Kender du flere falske myter

Fakta om skizofreni behandling 

• Tidlig behandling kan give et mildere sygdomsbeløb 

• Der er forskellige faser af sygdommen med 

forskellige symptomer 

• Forældre, søskende kan hjælpe 

• Behandlingen fokuserer på 

her- og nu 

• Medicin

Hvorfor bruge diagnoser 

• Øvelse: 

• Hvad betydning kan en diagnose have 

• Fordele / ulemper 

• Hvad kan man sige til sine venner

Kapitel 4 

• Medicin: 

• Effekt og bivirkninger

Hvad er medicin

Hvad er medicin 

• En naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse 

• Ordineres af en læge på recept

Hvorfor tager man det 

• Forebyggelse (p-piller) 

• Helbredelse (penicillin), eller 

• Lindring (smertestillende) 

• Af sygdom, tilstand eller symptomer

Myndighedernes krav til medicin 

• Testes videnskabeligt – på dyr, mennesker, syge mennesker 

• Sikre om det virker 

• Undersøge for alvorlige bivirkninger

Hovedgrupper af medicin 

Antipsykotisk medicin 

Antidepressiv medicin

Hvor virker det henne 

Scientific A m erican 

1998

Hvor i hjernen virker det

Hvordan virker det 

• Det påvirker signalstoffer mellem nervecellerne 

(Dopamin og Serotonin)

Hovedgrupper af medicin 

• Antipsykotika 1952 

• Antidepressiva 

• 1952 / 57 / 80’erne 

• Bivirkningsmedicin

Antipsykotika 

• grundmedicin: 

• Seroquel, Zyprexa, Risperdal 

• Abilify 

• Trilafon, Cisordinol, Leponex 

• p.n. medicin: 

• Nozinan, Truxal, Zyprexa, Seroquel

Antipsykotika virkninger: 

• Især på vrangforestillinger, hallucinationer og 

tankeforstyrrelser 

• Uro, søvnløshed, angst 

• I mindre grad på depressive og kognitive symptomer 

• Forebyggende mod tilbagefald

Antipsykotika bivirkninger: 

• Træthed 

• Svimmelhed, hurtig puls 

• Mundtørhed 

• Vægtstigning 

• Parkinsonisme (rysten, stivhed) især ældre stoffer 

• Metaboliske forstyrrelser (blodsukker, fedtstoffer) 

• Brystspænding, mælkeflod, seksuelle bivirkninger

Antidepressiva virkninger 

• Nyere- SSRI: 

• Cipramil, Cipralex, Zoloft, Seroxat, Paroxetin, 

Fontex.Remeron, Efexor 

• Effekt: Mod depression eller som stemningsstabiliserende, 

”impulshæmmende” 

• Ældre: Saroten, Noritren, når de nyere ikke virker

Antidepressiva bivirkninger 

• Relativt få for de nye stoffer: 

• Især forbigående kvalme, opkastning 

• Mundtørhed 

• Søvnbesvær 

• Seksuelle bivirkninger

Case:medicin 

• Det drejer sig om Yvonne på 16 år, som bor på et bosted. Hun har tendens til at 

blive psykotisk, når hun bliver angst og presset, og er som følge deraf sat i 

behandling med antipsykotisk medicin 

• Hun har tidligere haft mange konflikter med sin mor, som hun boede hos før hun 

kom på bosted. Men efter hun var indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling i 6 

måneder blev alle enige om, at det nok var det bedste hvis Yvonne kom på bosted. 

Yvonne synes rigtig godt om bostedet, hun er glad for de andre unge og for 

personalet, og har ligeledes fået det rigtig godt sammen med sin mor igen 

• Problemet i Yvonnes liv lige nu er bare, at hun synes, at medicinen gør hende rigtig 

træt hele dagen, og når hun skal sove om aftenen, kan hun slet ikke falde i søvn, 

fordi tankerne myldrer rundt i hovedet på hende, når hun lukker sine øjne. Hun føler 

sig også hele tiden følelsesmæssig flad i forhold til sine veninder og sin kæreste. Til 

gengæld hjælper medicinen godt på Yvonnes psykotiske symptomer, der ikke har 

været tilstede længe 

• Yvonne har nogen gange lyst til at droppe den medicinske behandling, og har på 

nuværende tidspunkt ikke taget sin medicin i 14 dage. Hun har endnu ikke fortalt 

sin behandler om dette… 

• Kan I beskrive fordele og ulemper, der er, hvis Yvonne vælger at droppe den 

medicinske behandling 

• Kan I give nogle forskellige bud på, hvordan I synes, man kan hjælpe Yvonne

Kapitel 5 

• Krop og Sundhed

Motion 

• Vi ved alle, at motion er sundt. Motion styrker krop og sjæl og 

giver overskud, større udholdenhed og øget velvære. 

• Hvorfor virker motion forebyggende og helbredende

Motion øger ens velbefindende 

• Motion giver energi 

• Motion gør kroppen stærkere 

• Motion modvirker stress 

• Motion kan virke angstdæmpende 

• Motion kan medvirke til en bedre nattesøvn 

• Motion styrker immunforsvaret 

• Motion stimulerer fordøjelsen og holder maven i orden 

• Motion regulerer appetitten 

• Motion kan give selvværd

Kost 

• Glem ikke den sunde kost! 

• Kost, krop og psyke hænger sammen. Det gælder om, at 

skabe balance mellem kalorieindtag og kalorieforbrug 

• Kaloriebehovet afhænger af både køn, alder og vægt – og af, 

hvordan man bruger sin tid. Jo flere timer, man tilbringer i 

sengen, foran fjernsynet eller i sofaen, desto færre kalorier har 

kroppen brug for

Kostråd 

• Spis mere frugt –seks om dagen 

• Spis fisk – flere gange om ugen 

• Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag 

• Spar på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager 

• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød 

• Spis varieret og hold vægten 

• Sluk tørsten i vand

Motivation 

• Kan man blive motiveret til at ændre sine vaner / livsstil og 

hvordan 

• Visse psykiatriske sygdomme, som f.eks skizofreni kan 

indebære, at man bliver inaktiv og ikke føler trang eller lyst til 

at bevæge sig

Ændringscirklen

Stoffer 

• Brug af hash kan mildne eller forværre angst og psykotiske 

symptomer 

• Brug af amfetamin kan fremprovokere hallucinationer 

• Ophør af Ekstacy kan fremprovokere depression

Alkohol 

• Brug af alkohol kan øge bivirkninger ved medicin 

• Er desuden sundhedsskadeligt

Rygning 

• Tobak nedsætter medicinens virkning 

• Tobak er helbredsskadelig

Hvad kan du selv gøre 

• Tænk over dit største sundhedsproblem og diskuter 

• Hvad kan du gøre for at bedre det

Kapitel 6 

Hvad kan du selv gøre, hvis du bliver psykotisk

Hvordan afværger jeg psykotiske episoder 

• Du kan lære dine advarselstegn at kende 

• Du kan tage advarselstegnene alvorligt

Advarselstegn 

• Søvnløshed 

• Irritabilitet 

• Tilbagetrækning 

• Anspændthed 

• Rastløshed 

• Appetitløshed 

• Interessetab

Advarselstegn 

• Dårlig koncentration 

• Dårlig hukommelse 

• Mindreværdsfølelse 

• Tankemylder 

• Uvirkelige syns- eller høreoplevelser

Mine advarselstegn 

• Hvilke tidlige advarselstegn du vil kunne genkende 

• Hvad vil du kunne gøre ved dem

Mestrings teknikker 

• Tale med nogen 

• Høre musik 

• Gå en tur 

• Tage et bad 

• Sove 

• Tegne eller skrive

Mestrings teknikker 

• Hvilke mestrings teknikker kan du bruge

Kapitel 7 

• Forholdet til 

familie og venner

Kommunikation 

• Når man har en psykisk sygdom, kan kontakten til andre være 

vanskelig 

• Derfor er det godt at vide, hvad der hjælper, og hvad der ikke 

hjælper på kontakt

Kommunikationsformer 

• Høj Expressed Emotion= 

• Fjendtlighed 

• Kritik 

• Overinvolvering/overbeskyttelse 

• Medfører øget risiko for forværring/tilbagefald af psykisk 

sygdom 

• Lav Expressed Emotion= 

• Varme 

• Positive kommentarer 

• Medfører nedsat risiko for forværring/tilbagefald af 

psykisk sygdom

Konflikt 

• Konflikter er en del af tilværelsen og hører med til forandring 

og udvikling 

• En konflikt er et udtryk for at man vil noget forskelligt, og at 

ønsker og behov er forskellige og kommer i vejen for hinanden 

• Hvis man kan håndtere en konflikt kan det medføre udvikling 

og give nye muligheder

Konflikttrappen 

Kilde: Konflikt og Kontakt/Kompendium 2000, CfK.

Dilemma i forholdet til forældre: 

• Som ung har man brug for afstand og frigørelse 

• Men man bliver også afhængig af forældrene pga. den 

psykiske sygdom

Fællesskab hjælper: 

• Det hjælper at dele sine oplevelser med andre 

• Det hjælper at få nye oplevelser sammen med andre 

• Man kan lære nye måder at løse problemer på

Forhold til venner 

Case: 

• Yvonne har været indlagt i 2 mdr. og møder en tidligere 

klassekammerat Gitte på gaden. Gitte spørger, hvor Yvonne 

har været henne den sidste tid 

• Yvonne er usikker på, hvad hun skal svare 

• Hvad synes I, Yvonne skal gøre

Hvad er et bosted 

• Et hus med plads til 8-10 unge 

• Et sted med professionelle voksne, der kan hjælpe en 

• Man har sit eget værelse 

• Man får lommepenge og tøjpenge 

• Man kan tage hjem på besøg efter aftale f.eks. i weekenden 

• Nogle steder er der en psykiatrisk konsulent 

• Nogle bosteder ligger i København og andre udenfor 

København

Hvis man ikke skal bo hjemme 

• Alex er 16 år og bor hos sine forældre. Han har været syg ½ 

år med psykotiske symptomer. Han hører stemmer, der siger, 

at han ikke skal tage sin medicin og han ser uhyggelige ting, 

som andre ikke kan se 

• Alex bliver irriteret, når forældrene opfordrer ham til at tage 

medicin, og når de spørger til hans symptomer. Det giver 

mange konflikter, og forældrene er ved at give op 

• På et møde på hospitalet anbefales det at Alex flytter på et 

bosted for psykisk syge unge, hvor han kan få den hjælp, han 

har brug for 

• Diskuter, hvad I synes Alex skal gøre 

• Har I nogle spørgsmål til emnet bosteder

Kapitel 8 

• Lovgivning

Lovgivning 

Børn og unge er sikret med en række 

love: 

• Lov om forældremyndighed og samvær 

• Lov om social service 

• Sundhedsloven 

• Lov om tvang i psykiatrien

Lov om forældremyndighed og samvær 

• §1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed 

• §2. Forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for 

barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud 

fra barnets interesse og behov 

• Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med 

respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig 

afstraffelse eller anden krænkende behandling

Lov om social service 

• §50 

• Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig 

støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk 

funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets 

eller den unges forhold...

Lov om social service 

• §154 

• Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år… 

udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller 

lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i 

fare, har pligt til at underrette kommunen

Sundhedsloven 

• § 17 

• En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret 

samtykke til behandling 

• En patient, der er fyldt 15 år er berettiget til aktindsigt… 

• Og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger 

m.v.

Lov om tvang i psykiatrien

Frihedsberøvelse 

• Hvis man hører stemmer, ser ting, der ikke er der eller har 

mange tanker om selvmord, kan man indimellem være farlig 

for sig selv eller andre 

• Hvis man er syg og måske ligger hjemme i sengen i flere 

måneder kan man blive indlagt – også selvom man ikke har 

lyst til det 

• Det kaldes en tvangsindlæggelse

Frihedsberøvelse 

• Det er også muligt at blive tilbageholdt selvom man er frivilligt 

indlagt. Det kaldes en tvangstilbageholdelse 

• Med nogle dages mellemrum vurderer lægen, om man stadig 

skal være tilbageholdt 

• Lægen vurderer situationen udfra samtaler med den unge, 

observationer fra personalet på afsnittet og oplysninger fra 

pårørende, fx forældre

Fastholdelse 

• Hvis man på et psykiatrisk afsnit skader sig selv, er voldelig, 

generer de andre patienter eller begår groft hærværk, kan man 

blive fastholdt af personalet og ført til sit værelse. Så snart 

man er rolig bliver man sluppet igen

Beroligende indsprøjtning 

• Indimellem falder man ikke til ro og må derfor have en 

beroligende indsprøjtning. Virkningen af den beroligende 

medicin varer i nogle timer. Man bliver træt og falder måske i 

søvn

Tvangsfiksering 

• Hvis den unge er meget urolig og vurderes til umiddelbar fare 

for sig selv eller andre, kan den unge blive fastspændt på 

sengen med et bælte. Det kaldes for en bælte-fiksering eller 

tvangsfiksering 

• Hvis man er bæltefikseret, har man altid en fastvagt – dvs. der 

sidder hele tiden et personale på stuen 

• En bæltefiksering varer normalt i få timer, og det er meningen, 

at man skal have ro og helst sove lidt

Eftersamtale 

• Når der bliver benyttet tvang i psykiatrien, sker det indenfor 

retningslinierne om lov om tvang. Det der bliver gjort bliver 

gjort for at hjælpe den unge, men det kan man ofte først se 

senere 

• Hvis der bliver brugt tvang, får man tilbudt en eftersamtale hos 

personalet, hvor man kan tale om, hvad der skete i situationen 

og om, hvordan gentagelser kan forhindres

Eftersamtale

Mulighed for at klage 

• En ung udsat for tvang får altid en patientrådgiver, som er en 

person, der ikke er ansat på centeret 

• Patientrådgiveren kan hjælpe, hvis man vil klage over brugen 

af tvang 

• Hvis man beslutter at klage, bliver der holdt et møde i 

patientklagenævnet

Patientklagenævn 

• Patientklagenævnet består af 1-2 jurister, en læge fra den 

Almindelige Danske Lægeforening og en repræsentant fra en 

patientforening 

• Patientklagenævnet tager stilling til, om tvangsindgrebet var 

lovligt, og om en tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling 

skal ophæves

Patientklagenævn 

• Hvis den unge beslutter at klage, bliver der holdt et møde i 

patientklagenævnet. På det møde deltager 1-2 jurister, en læge fra dit 

afsnit, en læge fra Den Almindelige Danske Lægeforening og en 

repræsentant fra en patientforening 

• Patientklagenævnet tager stilling til, om tvangsindgrebet var lovligt og 

om en tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling skal ophæves

Case

Case 

• Alex er hurtigkørende. Han hører stemmer, der siger,at han 

skal lægge sig ud på vejen, og at han ikke skal være bekymret 

for bilerne, for de vil ikke køre ham over. Forbipasserende 

bliver forskrækkede, da de ser Alex ligge på vejen og ringer 

efter politiet. Politiet bringer Alex til psykiatrisk skadestue, og 

lægen indlægger Alex 

• Efter 10 dage, hvor Alex har fået medicin, er stemmerne væk. 

Alex vil gerne udskrives og holde op med at tage medicin. Han 

har forretninger han skal klare, bl.a. er han ved at købe en 

spillehal 

• Diskuter, om I synes Alex skal udskrives 

• Hvad skulle der evt. til, før en udskrivelse ville være i orden

Psykoedukation for unge. - Region Hovedstadens Psykiatri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?