Lofri-dialog-7 (Dk) - Astra Tech

More documents

Recommendations

Info

dialog Nr. 7, 2003 Modelfoto Tilfreds bruger af LoFric katetre PATIENTHISTORIE Jeg blev efter eget ønske for nogen tid siden kontaktet af en af Astra Techs venlige konsulenter, som gerne ville komme på hjemmebesøg for at give uddybende forklaring og nyhedsinformation i forbindelse med det at være bruger af katetre. Jeg har en medfødt kronisk lidelse, som gør, at jeg har meget svært ved at tømme min blære helt. Dette indebærer, at jeg konstant har bakterier i urinvejene. For 2 år siden stoppede mine urinveje totalt, og jeg blev indlagt på sygehuset, hvor man konstaterede, at min "lukkemekanisme" ikke fungerede optimalt, og at jeg havde ekstremt tørre slimhinder. Jeg kom hjem fra sygehuset efter 14 dage med nogle lange kvindekatetre. Det var dejligt at kunne blive tømt ! - men efter et stykke tid fik jeg meget store problemer med disse katetre, jeg blødte en del. Jeg tænkte som så, at det jo nok skulle være sådan. Til sidst kunne jeg dog ikke holde ud at føre katetrene op. Det var meget ubehageligt, så ubehageligt at jeg stoppede, hvilket jo medførte, at jeg var tilbage i mit gamle mønster med blærebetændelser og utæthed. Selvom jeg jævnligt var til kontrol på sygehuset, kunne de åbenbart ikke hjælpe mig mere. Jeg blev så for ca. 1 måned siden kontaktet af konsulenten fra Astra Tech, som fortalte mig om et andet kvindekateter, nemlig LoFric Plus. Dette kateter er meget kortere, og det skal ikke smøres ind i den fedtede gel, som man skulle med de andre. Vi talte sammen en times tid, hvor jeg fortalte om min situation. Jeg fik nogle LoFric Plus katetre, som jeg kunne prøve, og jeg kan sige, at det er de bedste katetre for mit vedkommende. De er nemme at bruge, og det gør ikke ondt overhovedet. Jeg har ingen gener bagefter, hvilket betyder, at jeg nu kan tømme mig, når jeg synes, der er behov for det uden at tænke på, at jeg får gener bagefter. Jeg er meget glad for at være blevet kontaktet af Astra Tech, det har gjort min situation lidt lettere og meget mindre ubehagelig. Susanne PATIENTHISTORIE Fik stillet diagnosen sclerose i 1979, var på det tidspunkt gift og med en hjemmeboende datter på 12 år. Mit sygdomsforløb var ikke værre end, at jeg stadig kunne passe mit fuldtidsarbejde i Sparekassen, hvor man var omsorgsfuld med min sygdom, sådan at jeg kunne tage et ophold på Sclerosehospitalet i Ry til genoptræning. Blev skilt i 1986, hvor jeg så købte et lille rækkehus, som min datter og jeg flyttede til. Mødte i 1991 en sød og god fyr på Sclerosehospitalet i Ry, flyttede ned til ham på Als i 2001, han har også samme diagnose men er gående (plejer gerne at skrive "hende på hjul og ham med stok"), stoppede så med arbejdet i 1992 og gik på førtidspension. Dagligdagen blev så klubforeningsarbejde for scleroseramte. Når jeg tænker tilbage, havde jeg nok allerede de første symptomer i teenagealderen – men slog det hen – var da turneringsdanser med megen træning, benene slog nogle gange de forkerte flikflak, men der skulle så gå yderligere 14 – 15 år, inden at jeg måtte sande – der var et "problem". Gangbesvær blev løst – først med stok, så rollator og til sidst kørestol. Der skulle så gå en del år, inden jeg gav mig m.h.t. BLÆREN. Hele tiden hang der en boble over hovedet på mig med et TOILET, et problem som kun var mit. Omkring 1993 fik jeg mig en god snak med en sygeplejerske på sclerosehospitalet om problemet. Oplæring i selvkateterisering, det var noget af en melding, som lige skulle gennemtænkes; men jeg fik god hjælp fra plejen på stedet, og efter en tid havde jeg så lært at gøre det selv. Det var en utrolig lettelse at kunne være væk fra hjemmet i en længere periode uden at skulle tænke på toilettet hele tiden. Jeg kom under et af mine ophold på sclerosehospitalet i kontakt med en ansat fra Astra Tech, hvor jeg prøvede deres produkter, som er helt fabelagtige, og i den periode jeg kateteriserede mig selv, sendte jeg dem i "mit stille sind" en tak hver gang for de gode produkter. Har stadig kontakt med firmaet gennem et par af de ansatte, som jeg er meget glad for. Men så kom der et større problem, for min fingermotorik blev så dårlig, at jeg ikke selv havde mulighed for at selvkateterisere. Jeg traf så et " v a l g" fast kateter, det har jeg så haft i snart 6 år, som jeg trives med; men jeg får oftere blærebetændelse men kan leve med det – og så tranebærsaft hver dag. Jeg er i dag meget på farten og rejser, så det er en lettelse med en pose; men kunne jeg vælge så blev det tilbage – til RIK.
dialog Nr. 7, 2003 INVACARE WORLD TEAM CUP KØRESTOLSTENNIS Fra d. 23.08 – d. 25.08 deltog Danmark i VM i kørestolstennis, dette blev afholdt ved Garda søen, nærmere betegnet Camozzi, i Italien. Vi var kvalificeret til deltagelse i både kvinde- (kvalificeret gennem wild card) og herrerækken (direkte kvalifikation). Vi deltog i begge rækker. Vi var 3 herrespillere, 2 kvindespillere, 1 træner og 1 holdleder. De sportslige mål for turen var lidt uklare, idet vi ikke kendte det generelle niveau. Det vigtigste mål, nemlig deltagelsen, var allerede indfriet, men vi havde derudover forhåbninger om, at både herrer og kvinder ville kunne kvalificere sig til næste års turnering i Polen. Dette ville for kvindernes vedkommende kræve en placering blandt de 10 bedste (ud af 16 deltagende nationer) og for herrernes vedkommende kræve en placering blandt de 24 bedste (ud af 30 deltagende nationer). Et andet vigtigt mål, som helt automatisk ville blive indfriet, var, at spillerne skulle høste vigtige erfaringer ved at spille så mange kampe som muligt. Dette skete, da alle hold var sikret minimum 3 kampe. Andre mål for turen var at: - skabe kontakter til de andre nationer + IWTA (International Wheelchair Tennis Association), med henblik på samarbejde omkring træning, træningslejre, turneringer osv. - tilegne sig viden/know how med henblik på promovering, integration og udvikling af sporten herhjemme. - få skabt interesse omkring kørestolstennis i Danmark. - gøre opmærksom på vor deltagelse i sporten i udlandet. Hver holdkamp/landskamp bestod af 3 kampe: 2 singler og 1 double. De 2 singler blev spillet først. I tilfælde af stillingen 2-0 efter singlerne, ville doublen blive spillet i form af ét sæt, først til 9. Kvinderne havde fået en noget hård lodtrækning. I 1. runde tabte vi 3-0 til 6. seedede Schweiz, som senere blev nr. 5 i turneringen. Pigerne kæmpede meget flot, viste fantastisk gejst og humør, men modstanden var for stor. Schweizerne spillede meget flot tennis. I 1. taber-runde skulle vi møde Belgien, som i mange år har været en af de førende nationer inden for kørestolstennis. Igen blev der kæmpet om hver en bold, der blev vist flot humør, og vi var meget tæt på i alle 3 kampe; desværre manglede vi lige det sidste (erfaring) i alle 3 kampe, og tabte 3-0. Pigerne var meget stolte efter kampen, og det med rette. I 2. taber-runde mødte vi Storbritannien. Efter 3 tætte kampe, havde vi igen tabt 3-0, men vi havde gjort det med stil; dermed mener jeg, at kvinderne qua deres humør, gejst og team-spirit tiltrak sig utrolig megen positiv opmærksomhed, fra alle kanter, og det var bestemt fortjent, at de løb med flere stemmer til fairplay prisen. Kvinderne og jeg var meget tilfredse med indsatsen, og det viste sig, at vi niveaumæssigt ikke ligger langt fra at kunne spille med om de første 10 pladser. Herrerne tabte ligeledes alle 3 kampe 3- 0. I 1. runde til Brasilien, i 1. taber-runde til Ungarn og i 2. taber-runde til Chile. Herrerne kæmpede bravt, men modstanden var meget stor. Herrespillerne og herreturneringen viste det utroligt høje niveau, sporten har nået. Langt de fleste spillere er professionelle (lever af deres tennis), træner 1 - 2 gange dagligt og spiller turneringer året rundt. Konklusion: Vi vandt ingen kampe og kvalificerede os ikke til næste års turnering i Polen men håber på deltagelse via wild cards. Til gengæld høstede vi en masse erfaring og har fået skabt utrolig mange gode kontakter til udenlandske spillere og trænere. Med de nye kontakter vi har fået, bør det også være muligt at promovere og udvikle sporten herhjemme (IWTA er meget interesserede i at afholde klinikker herhjemme), samt at synliggøre vores deltagelse i sporten uden for landets grænser. Tennis interesserede kørestolsbrugere kan henvende sig til undertegnede. Søren Lillesø; soren@tennis.dk
Page 1 and 2: Dialogen Nr. 7, 2003 dialogen Tema:
Page 3 and 4: dialog Nr. 7, 2003 FIRMAET ASTRA TE
Page 5 and 6: dialog Nr. 7, 2003 Astra Tech støt
Page 7: dialog Nr. 7, 2003 Få masser af "L
Page 11 and 12: Tak til Banu og Heidi for nogle flo

Lofri-dialog-7 (Dk) - Astra Tech

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?