Lofri-dialog-7 (Dk) - Astra Tech

dialog Nr. 7, 2003
Modelfoto
Tilfreds bruger af
LoFric katetre
PATIENTHISTORIE Jeg blev efter eget
ønske for nogen tid siden kontaktet af en
af Astra Techs venlige konsulenter, som
gerne ville komme på hjemmebesøg for
at give uddybende forklaring og nyhedsinformation
i forbindelse med det at være
bruger af katetre.
Jeg har en medfødt kronisk lidelse, som
gør, at jeg har meget svært ved at tømme
min blære helt. Dette indebærer, at jeg
konstant har bakterier i urinvejene. For 2
år siden stoppede mine urinveje totalt, og
jeg blev indlagt på sygehuset, hvor man
konstaterede, at min "lukkemekanisme"
ikke fungerede optimalt, og at jeg havde
ekstremt tørre slimhinder.
Jeg kom hjem fra sygehuset efter 14 dage
med nogle lange kvindekatetre. Det var
dejligt at kunne blive tømt ! - men efter et
stykke tid fik jeg meget store problemer
med disse katetre, jeg blødte en del.
Jeg tænkte som så, at det jo nok skulle
være sådan. Til sidst kunne jeg dog ikke
holde ud at føre katetrene op. Det var
meget ubehageligt, så ubehageligt at jeg
stoppede, hvilket jo medførte, at jeg var
tilbage i mit gamle mønster med blærebetændelser
og utæthed. Selvom jeg jævnligt
var til kontrol på sygehuset, kunne de
åbenbart ikke hjælpe mig mere.
Jeg blev så for ca. 1 måned siden kontaktet
af konsulenten fra Astra Tech, som fortalte
mig om et andet kvindekateter, nemlig
LoFric Plus. Dette kateter er meget kortere,
og det skal ikke smøres ind i den
fedtede gel, som man skulle med de
andre.
Vi talte sammen en times tid, hvor jeg
fortalte om min situation.
Jeg fik nogle LoFric Plus katetre, som jeg
kunne prøve, og jeg kan sige, at det er de
bedste katetre for mit vedkommende. De
er nemme at bruge, og det gør ikke ondt
overhovedet. Jeg har ingen gener bagefter,
hvilket betyder, at jeg nu kan tømme
mig, når jeg synes, der er behov for det
uden at tænke på, at jeg får gener bagefter.
Jeg er meget glad for at være blevet kontaktet
af Astra Tech, det har gjort min
situation lidt lettere og meget mindre
ubehagelig.
Susanne
PATIENTHISTORIE Fik stillet diagnosen
sclerose i 1979, var på det tidspunkt
gift og med en hjemmeboende datter på
12 år. Mit sygdomsforløb var ikke værre
end, at jeg stadig kunne passe mit fuldtidsarbejde
i Sparekassen, hvor man var
omsorgsfuld med min sygdom, sådan at
jeg kunne tage et ophold på Sclerosehospitalet
i Ry til genoptræning.
Blev skilt i 1986, hvor jeg så købte et
lille rækkehus, som min datter og jeg
flyttede til. Mødte i 1991 en sød og god
fyr på Sclerosehospitalet i Ry, flyttede
ned til ham på Als i 2001, han har også
samme diagnose men er gående (plejer
gerne at skrive "hende på hjul og ham
med stok"), stoppede så med arbejdet i
1992 og gik på førtidspension.
Dagligdagen blev så klubforeningsarbejde
for scleroseramte.
Når jeg tænker tilbage, havde jeg nok
allerede de første symptomer i teenagealderen
– men slog det hen – var da turneringsdanser
med megen træning,
benene slog nogle gange de forkerte flikflak,
men der skulle så gå yderligere 14 –
15 år, inden at jeg måtte sande – der var
et "problem".
Gangbesvær blev løst – først med stok,
så rollator og til sidst kørestol. Der skulle
så gå en del år, inden jeg gav mig m.h.t.
BLÆREN. Hele tiden hang der en boble
over hovedet på mig med et TOILET, et
problem som kun var mit. Omkring 1993
fik jeg mig en god snak med en sygeplejerske
på sclerosehospitalet om problemet.
Oplæring i selvkateterisering, det
var noget af en melding, som lige skulle
gennemtænkes; men jeg fik god hjælp fra
plejen på stedet, og efter en tid havde jeg
så lært at gøre det selv. Det var en utrolig
lettelse at kunne være væk fra hjemmet i
en længere periode uden at skulle tænke
på toilettet hele tiden.
Jeg kom under et af mine ophold på
sclerosehospitalet i kontakt med en
ansat fra Astra Tech, hvor jeg prøvede
deres produkter, som er helt fabelagtige,
og i den periode jeg kateteriserede mig
selv, sendte jeg dem i "mit stille sind" en
tak hver gang for de gode produkter.
Har stadig kontakt med firmaet gennem
et par af de ansatte, som jeg er meget
glad for.
Men så kom der et større problem, for
min fingermotorik blev så dårlig, at jeg
ikke selv havde mulighed for at selvkateterisere.
Jeg traf så et " v a l g" fast
kateter, det har jeg så haft i snart 6 år,
som jeg trives med; men jeg får oftere
blærebetændelse men kan leve med det
– og så tranebærsaft hver dag. Jeg er i
dag meget på farten og rejser, så det er
en lettelse med en pose; men kunne jeg
vælge så blev det tilbage – til RIK.