Lofri-dialog-7 (Dk) - Astra Tech
Lofri-dialog-7 (Dk) - Astra Tech Lofri-dialog-7 (Dk) - Astra Tech
dialog Nr. 7, 2003 KÆMP FOR ALT …… Som andre kateter-brugere tidligere har skrevet, har også jeg måttet igennem en psykisk krise, da min diagnose blev stillet: at min blære ikke længere pga. alder kunne tømme sig selv. PATIENTHISTORIE For ca. 5 år siden fik jeg i forbindelse med indlæggelse indopereret et såkaldt topkateter. Det havde mange ulemper: bl.a. kunne jeg kun gå med løsthængende benklæder, og ofte opstod betændelse i såret. Det krævede jo også en pose til opsamling. Derfor blev jeg glad, da den urologiske overlæge foreslog éngangs-kateterisering, og det kateter, jeg fik udleveret, var LoFric kateteret. Da jeg under nævnte indlæggelse havde fået foretaget en udskrabning af prostata, gjorde det ret ondt med RIK’ningen i begyndelsen. Men i sammenligning med den første metode var det et stort fremskridt: nu kunne jeg igen gå med fastspændt livrem og færdes i byen på ’normal vis’. Blot skulle jeg naturligvis have udstyret med: nogle katetre i ren pose, en pose til de brugte, spritservietter m.m. og først og sidst: en lille flaske med rent vand ! Og processen krævede vel at mærke et ordentligt toilet, helst handicap-typen. Stor var derfor min glæde, da Astra Tech forrige sommer præsenterede mig for LoFric Hydro-Kit. Her var med ét flere problemer løst: dette kateter havde vandet ’med sig’, det var smidigt at indføre og let at transportere. Samtidig mindskedes risikoen for blærebetændelse, for nu var man ud over problemet med forskellig vandkvalitet, bl.a. under rejse. Derfor var min skuffelse stor, da jeg efter flytning til en anden kommune pludselig blev stillet over for kravet om at skifte kateter ! Da måtte jeg bruge store bogstaver over for visse embedskvinder for at forklare dem situationen ! Nu havde jeg ved selv at ringe til kommunens leverandør af hjælpemidler fået oplyst, at der ikke var nævneværdig forskel på prisen på diverse katetre, ej heller de konkurrerende produkter, man ville overtale mig til at bruge i stedet. Samtidig kunne jeg oplyse leverandørens EDB vare-nr. (som jeg fandt på en følgeseddel i en pakke katetre) – og det betyder meget i vore digitale tider, ikke mindst i betragtning af, at jeg kun talte med ’ufaglært’ personale: en socialrådgiver og en kontorchef på hjælpemiddelcentralen. Men alligevel fik jeg udleveret diverse prøver, bl.a. et konkurrerende produkt (med væske), som var ret stift, og som overlægen havde frarådet mig, fordi det let kunne forårsage sår i urinrøret, hvilket igen kunne blive årsag ikke alene til unødige smerter, men også være arnested for betændelse. Et andet af mine argumenter var, at der ’nok kunne købes adskillige katetre for prisen på et døgns hospitalsindlæggelse.’ Alle ovennævnte ting brugte jeg i mit forsvar for ’mit hidtil bedste kateter’. Men det hjalp nok også en del at kunne henvise til ’Vejledning om støtte til hjælpemidler’, hvori der i kap. 6, 6.1, B § 4 står: ’Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel,’ og videre: ’ansøgeren skal selv have mulighed for at vurdere typen af hjælpemiddel, inden beslutningen træffes.’ – Og jeg havde jo valgt. Det er nu lykkedes at komme igennem med mit ønske. K. Hansen 66-årig glad kateterbruger af hankøn Kære læsere! En stor ros til special-konsulenten fra Astra Tech for den gode hjælp og vejledning, hun har ydet mig gennem nogle år, dels via telefonen og ved private hjemmebesøg, som jeg varmt kan anbefale, især på grund af fuld diskretion. Med venlig hilsen STENBUKKEN
dialog Nr. 7, 2003 Få masser af "Livsglæde" med Kørestolsdans og Handicapidræt PATIENTHISTORIE Jeg hedder Karina Hansen og er 33 år. Jeg har i to år været næsten fuldtids kørestolsbruger; det vil sige, at jeg kan gå med en rollator som støtte. Jeg er meget aktiv inden for Handicap Idræt og har der i gennem deltaget i en Handicap Idræts Festival, og der fandt jeg idrætten lige for MIG - nemlig kørestolsdans. I april 2002 tog jeg en uge på kursus og blev uddannet instruktør i kørestolsdans, så jeg kunne starte noget op i min egen Handicapidrætsforening i Rødby, hvilket så er sted nr. to i Storstrøms Amt. Man kan derfor nu hver onsdag fra kl. 19 - 21 i Blomsterparkens cafeteria komme og træne kørestolsdans. Hos mig kan man lære at danse f.eks. samba, jive, engelsk vals, cowboy dans mv. på samme måde som hvis man gik på en almindelig danseskole. Kørestolsdans kan foregå med to køre- stols- dansere eller med en kørestolsdanser og en gående dansepartner. Jeg har dog hurtigt måttet sande, at det er svært at få folk til at prøve en ny idræt, men min lyst til at fortsætte kommer hurtigt igen, når jeg danser med et hold handicappede børn og ser, hvordan de stråler, når musikken går i gang og giver til kende, på deres egen måde, at det er smadder godt. René har tre titler, den vigtigste: han er min mand, så er han min hjælpeinstruktør og min gående dansepartner. Sammen kan vi nu betræde dansegulvet og danse som alle andre par, hvilket vi ikke har kunnet i mange år, så det er en dejlig fornemmelse, at jeg kan være med på dansegulvet igen. vand mv., deltager hver fredag under min ledelse i varmtvandsgymnastik i Rødby Svømmehal. I vand kan man næsten alt, og det gør, at folk er glade, får snakket og hygget sig med andre, der også har et handicap, det - synes jeg - er en god måde at slutte arbejdsugen af med. Der er en idræt for alle handicapgrupper, det tager jeg ud og underviser i for Dansk Handicap Idræts Forbund. Det er primært på Social & Sundhedsskoler og på Pædagogisk Grunduddannelse, at jeg sammen med en af de tre andre undervisere kommer med en trailer fyldt med kørestole, rullebrædder, blindemasker, bocciabolde mv. Eleverne får en dag med handicapidræt, hvor de selv skal prøve idrætterne. Vi håber på denne måde, at de ville kunne hjælpe, hvis de kom ud i et hjem og vedkommende gerne ville dyrke en idræt, til at guide dem på vej. Når jeg skal lave en konklusion, kan jeg kun sige, at handicap idræt giver mig en masse livsglæde og et utal af gode oplevelser. For at lave noget reklame for kørestolsdans, laver vi opvisninger og workshops rundt omkring, og vores egne mål er at deltage i konkurrencer om et års tid, men det kræver masser af træning. Varmtvandsgymnastik er min anden hjertesag, dejligt varmt vand, masser af dejlige mennesker med forskellige handicaps, gigt, benamputerede, dårlig arm og folk, der bare kan lide det varme Et godt ordsprog: "Det er ikke det, at du er handicappet, men det er, hvad du vælger at bruge det til" Karina Hansen Rødby ☎ 5466 0608
- Page 1 and 2: Dialogen Nr. 7, 2003 dialogen Tema:
- Page 3 and 4: dialog Nr. 7, 2003 FIRMAET ASTRA TE
- Page 5: dialog Nr. 7, 2003 Astra Tech støt
- Page 9 and 10: dialog Nr. 7, 2003 INVACARE WORLD T
- Page 11 and 12: Tak til Banu og Heidi for nogle flo
<strong>dialog</strong> Nr. 7, 2003<br />
KÆMP FOR ALT ……<br />
Som andre kateter-brugere tidligere har skrevet, har også jeg måttet<br />
igennem en psykisk krise, da min diagnose blev stillet: at min blære<br />
ikke længere pga. alder kunne tømme sig selv.<br />
PATIENTHISTORIE For ca. 5 år siden<br />
fik jeg i forbindelse med indlæggelse indopereret<br />
et såkaldt topkateter. Det havde<br />
mange ulemper: bl.a. kunne jeg kun gå<br />
med løsthængende benklæder, og ofte<br />
opstod betændelse i såret. Det krævede<br />
jo også en pose til opsamling.<br />
Derfor blev jeg glad, da den urologiske<br />
overlæge foreslog éngangs-kateterisering,<br />
og det kateter, jeg fik udleveret, var<br />
LoFric kateteret. Da jeg under nævnte<br />
indlæggelse havde fået foretaget en udskrabning<br />
af prostata, gjorde det ret ondt<br />
med RIK’ningen i begyndelsen. Men i<br />
sammenligning med den første metode<br />
var det et stort fremskridt: nu kunne jeg<br />
igen gå med fastspændt livrem og færdes<br />
i byen på ’normal vis’. Blot skulle jeg<br />
naturligvis have udstyret med: nogle<br />
katetre i ren pose, en pose til de brugte,<br />
spritservietter m.m. og først og sidst: en<br />
lille flaske med rent vand ! Og processen<br />
krævede vel at mærke et ordentligt toilet,<br />
helst handicap-typen.<br />
Stor var derfor min glæde, da <strong>Astra</strong> <strong>Tech</strong><br />
forrige sommer præsenterede mig for<br />
LoFric Hydro-Kit. Her var med ét flere<br />
problemer løst: dette kateter havde vandet<br />
’med sig’, det var smidigt at indføre<br />
og let at transportere. Samtidig mindskedes<br />
risikoen for blærebetændelse, for nu<br />
var man ud over problemet med forskellig<br />
vandkvalitet, bl.a. under rejse.<br />
Derfor var min skuffelse stor, da jeg efter<br />
flytning til en anden kommune pludselig<br />
blev stillet over for kravet om at skifte<br />
kateter ! Da måtte jeg bruge store bogstaver<br />
over for visse embedskvinder for at<br />
forklare dem situationen !<br />
Nu havde jeg ved selv at ringe til kommunens<br />
leverandør af hjælpemidler fået<br />
oplyst, at der ikke var nævneværdig forskel<br />
på prisen på diverse katetre, ej heller<br />
de konkurrerende produkter, man ville<br />
overtale mig til at bruge i stedet.<br />
Samtidig kunne jeg oplyse leverandørens<br />
EDB vare-nr. (som jeg fandt på en følgeseddel<br />
i en pakke katetre) – og det<br />
betyder meget i vore digitale tider, ikke<br />
mindst i betragtning af, at jeg kun talte<br />
med ’ufaglært’ personale: en socialrådgiver<br />
og en kontorchef på hjælpemiddelcentralen.<br />
Men alligevel fik jeg udleveret diverse<br />
prøver, bl.a. et konkurrerende produkt<br />
(med væske), som var ret stift, og som<br />
overlægen havde frarådet mig, fordi det<br />
let kunne forårsage sår i urinrøret, hvilket<br />
igen kunne blive årsag ikke alene til<br />
unødige smerter, men også være arnested<br />
for betændelse. Et andet af mine<br />
argumenter var, at der ’nok kunne købes<br />
adskillige katetre for prisen på et døgns<br />
hospitalsindlæggelse.’<br />
Alle ovennævnte ting brugte jeg i mit<br />
forsvar for ’mit hidtil bedste kateter’.<br />
Men det hjalp nok også en del at kunne<br />
henvise til ’Vejledning om støtte til hjælpemidler’,<br />
hvori der i kap. 6, 6.1, B § 4<br />
står: ’Hjælp ydes til anskaffelse af det<br />
bedst egnede og billigste hjælpemiddel,’<br />
og videre: ’ansøgeren skal selv have<br />
mulighed for at vurdere typen af hjælpemiddel,<br />
inden beslutningen træffes.’<br />
– Og jeg havde jo valgt.<br />
Det er nu lykkedes at komme igennem<br />
med mit ønske.<br />
K. Hansen<br />
66-årig glad kateterbruger af hankøn<br />
Kære læsere!<br />
En stor ros til special-konsulenten fra<br />
<strong>Astra</strong> <strong>Tech</strong> for den gode hjælp og vejledning,<br />
hun har ydet mig gennem nogle år,<br />
dels via telefonen og ved private hjemmebesøg,<br />
som jeg varmt kan anbefale,<br />
især på grund af fuld diskretion.<br />
Med venlig hilsen<br />
STENBUKKEN
Change language