Lofri-dialog-7 (Dk) - Astra Tech

Dialogen Nr. 7, 2003
dialogen
Tema:
Astra Tech, firmaprofil
Patienthistorier:
Kæmp for alt ...
Kørestolsdans
Tilfreds bruger af LoFric ® katetre
Invacare World Team Cup

dialog Nr. 7, 2003
Leder
Lene Kruse
Anne Textor
I dette nummer af Dialogen har vi, efter
ønske, sat fokus på Astra Tech som
firma, vore medarbejdere, vort servicekoncept
og vore produkter. Derudover
vil der være beretninger fra brugere.
LoFric kan i år fejre 20 års fødselsdag !
REHAB 2003
Hvis du skal på REHAB messe i Bella
Centeret i dagene 20 - 22 maj, vil det
glæde os, hvis du vil kigge forbi vores
stand C2 – 031.
Lene Kruse
Dengang LoFric blev introduceret, var
der ikke mange, der blev behandlet med
selvkateterisering, selvom det faktisk er
en behandling, der har været kendt
siden oldtiden.
I dag er RIK en veletableret del af
behandlingen af forskellige former for
blæreproblemer og LoFric det eneste
veldokumenterede, skånsomme kateter !
Chefredaktør:
Lene Kruse
Redaktionssekretær:
Anne Textor
Layout og produktion:
Machholm AS Grafik & It
Redaktion:
Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup
Tel: 4371 3377 Fax: 4371 7865
www.astratech.dk
Sommeren nærmer sig !
At nyde en god sejltur eller at spadsere en dejlig tur i skoven er blot to eksempler på aktiviteter, som kan
være problematiske for den, der er afhængig af selvkateterisering. Nu er løsningen imidlertid kommet;
et katetersæt - der indeholder alt, hvad du behøver: kateter, opsamlingspose - ja selv
vand !

dialog Nr. 7, 2003
FIRMAET ASTRA TECH :
PROFIL Astra Tech er en selvstændig
virksomhed i AstraZeneca koncernen.
Vi markedsfører originalprodukter fremstillet
af Astra Tech AB i Sverige samt
enkelte licens- og agenturprodukter.
synlig profil udadtil – hvilket er ensbetydende
med kvalificerede engagerede
medarbejdere.
Produktsortimentet er koncentreret på
følgende områder : Urologi, Billeddiagnostik,
Dental Implantologi, Kirurgi
og Anæstesi- og Intensiv produkter.
Virksomheden er i besiddelse af kundskaber
inden for mange forskellige områder,
en veludviklet kundeservice samt en
Michael Thorbek har været administrerende
direktør for firmaet siden 1993 og er den
person, der varetager firmaets interesser
udadtil, og som udarbejder de overordnede
strategier for firmaets fremtidige udvikling.
MEDARBEJDERNE I ASTRA TECH :
At være ansat i Astra Tech er næsten en
livsstil, hvilket også afspejles i, at
hovedparten af medarbejderne har
været ansat i firmaet i mange år. Dette
giver en helt fantastisk kontinuitet, som
er til stor glæde for vores kunder, men
det stiller også store krav til virksomheden
om at udvikle og udfordre medarbejderne
således, at vi til stadighed er
på forkant med udviklingen.
KUNDESERVICE :
Vores kundeservice står for ordremodtagelse,
fakturering, reklamationer og generel
produktinformation: og er repræsenteret
ved følgende medarbejdere :
Wivi Elvius
Lau Pallesgaard
Peter Weirup
Heidi S. Jørgensen
Trine Olsen
Jesper S. Jensen

dialog Nr. 7, 2003
UROLOGI GRUPPEN :
PROFIL LoFric kateteret blev markedsført
for 20 år siden og har udviklet
sig fra at være et enkelt produkt til
blæretømning, til at være en hel vifte af
unikke produkter, hjælpemidler, undervisningstilbud
samt andre målrettede
servicetiltag over for den enkelte bruger.
Vores special-konsulenter
varetager
det daglige salg og
den daglige markedsføring
i de
respektive distrikter,
og de kan helt
uforpligtende kontaktes
via mobil
telefon eller mail; se
venligst bagsiden af
bladet. Alle vores
special-konsulenter
har været i firmaet i
rigtig mange år,
hvorfor de sidder
Jette Vilstrup
Anne-Mette Lange
inde med stor viden
og erfaring og dermed
er i stand til at
løse næsten enhver
opgave, som du
måtte stille dem.
Du er også meget
velkommen til at
benytte dig af
denne service, selvom
du får dine
katetre via en af
vores samarbejdspartnere,
f.eks. en
grossist.
Marianne Malmquist
Mariann V. Christensen
På kontoret sidder
vores sekretær gennem
mange år, som
sørger for, at vi får
løst vores daglige
opgaver, og at vores
kunder får relevant
materiale tilsendt,
samtidig med at Anne Textor
hun sørger for, at der etableres en god
kontakt til alle vore kontaktpersoner.
Undertegnede er ansvarlig for alle aktiviteter
inden for urologien, og jeg kan
træffes på kontoret næsten dagligt. Jeg
besvarer gerne spørgsmål omkring produkter,
service m.m. og vil meget gerne
i dialog med dig som bruger, da det
bl.a. er gennem vores brugere, at jeg kan
hente inspiration til mit arbejde.
Urologi Gruppen
fungerer på mange
måder som en forlænget
arm mellem
sygehusene og brugerne,
hvor vi sørger
for at formidle
information begge veje.
Har du en god ide eller et synspunkt,
du gerne vil dele med andre, må du
ikke tøve med at kontakte mig.
Lene Kruse
PRODUKTINFORMATION :
Da LoFric kateteret blev introduceret for
20 år siden, kendte man kun til almindelige,
meget billige PVC katetre, hvortil
man anvendte gel. Det var derfor et stort
oplysningsarbejde at få lægerne og sygeplejerskerne
til at acceptere de fordele,
som LoFric kateteret giver :
• Let og enkel kateterisering
• Ingen smerte ved kateterisering
• Nedsat risiko for beskadigelse af
slimhinden i urinrøret
• Nedsat risiko for tilstødende komplikationer
Urologi-teamet brugte megen tid på at
undervise i emnet éngangs-kateterisering,
idet holdningen dengang var, at et permanent/fast
kateter var det bedste/det
letteste at give patienten, men da dette
altid giver blærebetændelse, er det ikke
den optimale løsning.
Som årene gik blev LoFric kateteret veldokumenteret,
hvilket vil sige, at der blev
gennemført videnskabelige studier på
kateteret og de virkninger, dette kunne
give brugeren. Alle studierne viser, at
bruger man LoFric, selv gennem mange
år, er der ikke risiko for at ødelægge slimhinden
i urinrøret.
Selve kateteroverfladen bygger på det
samme unikke koncept på alle vores katetertyper
og sikrer dermed, at kateteret glider
let og smertefrit op og ud af urinrøret,
og at det ikke beskadiger slimhinden.
Vi har katetre i mange størrelser og
varianter og kan dermed opfylde brugerens
behov i næsten enhver situation
såvel i som udenfor hjemmet. Kontakt
din lokale special-konsulent og få set og
prøvet nogle af vore mange varianter,
således at du kan få opfyldt dit behov for
en enkel og sikker kateterisering.
ASTRA TECH sætter i samarbejde med sygehusene BRUGEREN i centrum :
"Det gode Patientforløb":
Astra Tech har taget initiativ til en landsdækkende
undersøgelse blandt nye RIK
brugere – en spørgeskemaundersøgelse,
hvis resultater vil være af stor værdi for
den fremtidige oplæring og dermed være
med til at sikre trygheden for kommende
RIK brugere.

dialog Nr. 7, 2003
Astra Tech støtter Scleroseforeningen.
Hvad er sclerose
Sclerose rammer én om dagen fortrinsvis
unge mellem 20 - 40 år. Det er en
uhelbredelig sygdom, som angriber centralnervesystemet,
og sygdommen kan
være stærkt invaliderende. De første
symptomer på sclerose er træthed og
problemer med at se, med at huske og
med at koncentrere sig. Disse forstyrrelser
kommer i reglen som anfald uden
varsel. Sclerose udvikler sig meget forskelligt
fra person til person.
I Danmark har mere end 7.000 mennesker
fået diagnosen sclerose - og mange
flere er som pårørende berørt af sygdommen.
Ønsker du at modtage yderligere information
om sclerose klik ind på:
www.scleroseforeningen.dk
Astra Tech støtter Rygmarvsbrokforeningen
af 1988.
Hvad er rygmarvsbrok
Rygmarvsbrok skyldes en defekt i dannelsen
af den nederste del af rygsøjlen og
rygmarven tidligt i graviditeten. Årsagen
til denne misdannelse kendes kun delvist.
Der fødes årligt ca. 20 børn med
rygmarvsbrok.
Har du lyst til at vide mere om
rygmarvsbrok eller støtte foreningen,
kan du besøge deres hjemmeside:
www.rygmarvsbrokforeningen.dk
Astra Tech støtter
RYK – Rygmarvsskadede
i Danmark.
Hvad er det at være rygmarvsskadet
RIK I DAG-INSTITUTION :
En gruppe sygeplejersker tilknyttet special
børneafdelingerne har udarbejdet
en standard for kateterisering af børn i
daginstitution.
Blæretømning med
éngangskateter (R.I.K.)
på institution
1) Gør remedierne klar
2) Læg barnet på det rene puslebord
3) Bleen åbnes ( ved afføring : vask
barnet og udskift bleen )
4) Vask hænder – og gør kateteret
klar
5) Tag rene handsker på
6) Før kateteret op, indtil urinen
begynder at løbe – og før det
derpå endnu en centimeter op.
Lad urinen løbe ud i bleen
7) Sæt barnet op, så snart urinstrømmen
stopper, så evt. resturin tømmes
ud. Det sikrer, at barnets
blære tømmes fuldstændigt
8) Træk langsomt kateteret ud
9) Kateter og ble kasseres
Hvert år får ca. 130 mennesker konstateret
en rygmarvsskade. Knap halvdelen er
traumatiske rygmarvsskader, hvor skaden
kan skyldes en trafikulykke, faldulykke,
sportsulykke eller udspring på for
lavt vand. Resten er non-traumatiske
skader, hvor årsagerne kan være forsnævring
af rygmarvskanalen,
diskusprolaps, svulst, betændelse eller
virus i eller omkring rygmarven.
I Danmark er der 3.000 rygmarvsskadede.
Du kan hente yderligere information
på deres hjemmeside:
www.ryk.dk
10) Vask hænder
HUSK: Tøm blæren helt hver gang !
Overhold tømningstiderne !
Udfærdiget af børneafdelingerne på
Rigshospitalet, Odense Universitetshospital
og Skejby Sygehus
Januar 2003
Denne kan rekvireres hos Astra Tech :
☎ 4371 3377 eller på mail:
anne.textor@astratech.com eller
lene.kruse@astratech.com

dialog Nr. 7, 2003
KÆMP FOR ALT ……
Som andre kateter-brugere tidligere har skrevet, har også jeg måttet
igennem en psykisk krise, da min diagnose blev stillet: at min blære
ikke længere pga. alder kunne tømme sig selv.
PATIENTHISTORIE For ca. 5 år siden
fik jeg i forbindelse med indlæggelse indopereret
et såkaldt topkateter. Det havde
mange ulemper: bl.a. kunne jeg kun gå
med løsthængende benklæder, og ofte
opstod betændelse i såret. Det krævede
jo også en pose til opsamling.
Derfor blev jeg glad, da den urologiske
overlæge foreslog éngangs-kateterisering,
og det kateter, jeg fik udleveret, var
LoFric kateteret. Da jeg under nævnte
indlæggelse havde fået foretaget en udskrabning
af prostata, gjorde det ret ondt
med RIK’ningen i begyndelsen. Men i
sammenligning med den første metode
var det et stort fremskridt: nu kunne jeg
igen gå med fastspændt livrem og færdes
i byen på ’normal vis’. Blot skulle jeg
naturligvis have udstyret med: nogle
katetre i ren pose, en pose til de brugte,
spritservietter m.m. og først og sidst: en
lille flaske med rent vand ! Og processen
krævede vel at mærke et ordentligt toilet,
helst handicap-typen.
Stor var derfor min glæde, da Astra Tech
forrige sommer præsenterede mig for
LoFric Hydro-Kit. Her var med ét flere
problemer løst: dette kateter havde vandet
’med sig’, det var smidigt at indføre
og let at transportere. Samtidig mindskedes
risikoen for blærebetændelse, for nu
var man ud over problemet med forskellig
vandkvalitet, bl.a. under rejse.
Derfor var min skuffelse stor, da jeg efter
flytning til en anden kommune pludselig
blev stillet over for kravet om at skifte
kateter ! Da måtte jeg bruge store bogstaver
over for visse embedskvinder for at
forklare dem situationen !
Nu havde jeg ved selv at ringe til kommunens
leverandør af hjælpemidler fået
oplyst, at der ikke var nævneværdig forskel
på prisen på diverse katetre, ej heller
de konkurrerende produkter, man ville
overtale mig til at bruge i stedet.
Samtidig kunne jeg oplyse leverandørens
EDB vare-nr. (som jeg fandt på en følgeseddel
i en pakke katetre) – og det
betyder meget i vore digitale tider, ikke
mindst i betragtning af, at jeg kun talte
med ’ufaglært’ personale: en socialrådgiver
og en kontorchef på hjælpemiddelcentralen.
Men alligevel fik jeg udleveret diverse
prøver, bl.a. et konkurrerende produkt
(med væske), som var ret stift, og som
overlægen havde frarådet mig, fordi det
let kunne forårsage sår i urinrøret, hvilket
igen kunne blive årsag ikke alene til
unødige smerter, men også være arnested
for betændelse. Et andet af mine
argumenter var, at der ’nok kunne købes
adskillige katetre for prisen på et døgns
hospitalsindlæggelse.’
Alle ovennævnte ting brugte jeg i mit
forsvar for ’mit hidtil bedste kateter’.
Men det hjalp nok også en del at kunne
henvise til ’Vejledning om støtte til hjælpemidler’,
hvori der i kap. 6, 6.1, B § 4
står: ’Hjælp ydes til anskaffelse af det
bedst egnede og billigste hjælpemiddel,’
og videre: ’ansøgeren skal selv have
mulighed for at vurdere typen af hjælpemiddel,
inden beslutningen træffes.’
– Og jeg havde jo valgt.
Det er nu lykkedes at komme igennem
med mit ønske.
K. Hansen
66-årig glad kateterbruger af hankøn
Kære læsere!
En stor ros til special-konsulenten fra
Astra Tech for den gode hjælp og vejledning,
hun har ydet mig gennem nogle år,
dels via telefonen og ved private hjemmebesøg,
som jeg varmt kan anbefale,
især på grund af fuld diskretion.
Med venlig hilsen
STENBUKKEN

dialog Nr. 7, 2003
Få masser af "Livsglæde"
med Kørestolsdans
og Handicapidræt
PATIENTHISTORIE Jeg hedder
Karina Hansen og er 33 år. Jeg
har i to år været næsten fuldtids
kørestolsbruger; det vil sige, at
jeg kan gå med en rollator
som støtte.
Jeg er meget aktiv inden for
Handicap Idræt og har der i
gennem deltaget i en Handicap
Idræts Festival, og der fandt jeg idrætten
lige for MIG - nemlig kørestolsdans.
I april 2002 tog jeg en uge på kursus og
blev uddannet instruktør i kørestolsdans,
så jeg kunne starte noget op i min
egen Handicapidrætsforening i Rødby,
hvilket så er sted nr. to i Storstrøms
Amt. Man kan derfor nu hver onsdag
fra kl. 19 - 21 i Blomsterparkens cafeteria
komme og træne kørestolsdans. Hos
mig kan man lære at danse f.eks. samba,
jive, engelsk vals, cowboy dans mv. på
samme måde som hvis man gik på en
almindelig danseskole.
Kørestolsdans kan foregå med to køre-
stols-
dansere
eller med en kørestolsdanser
og en gående dansepartner.
Jeg har dog hurtigt måttet sande, at det
er svært at få folk til at prøve en ny
idræt, men min lyst til at fortsætte kommer
hurtigt igen, når jeg danser med et
hold handicappede børn og ser, hvordan
de stråler, når musikken går i gang
og giver til kende, på deres egen måde,
at det er smadder godt.
René har tre titler, den vigtigste: han er
min mand, så er han min hjælpeinstruktør
og min gående dansepartner.
Sammen kan vi nu betræde dansegulvet
og danse som alle andre par, hvilket vi
ikke har kunnet i mange år, så det er en
dejlig fornemmelse, at jeg kan være med
på dansegulvet igen.
vand mv., deltager hver fredag under
min ledelse i varmtvandsgymnastik i
Rødby Svømmehal. I vand kan man
næsten alt, og det gør, at folk er
glade, får snakket og hygget sig
med andre, der også har et handicap,
det - synes jeg - er en god
måde at slutte arbejdsugen
af med.
Der er en idræt for alle handicapgrupper,
det tager jeg ud og underviser
i for Dansk Handicap Idræts
Forbund.
Det er primært på Social & Sundhedsskoler
og på Pædagogisk Grunduddannelse,
at jeg sammen med en af de
tre andre undervisere kommer med en
trailer fyldt med kørestole, rullebrædder,
blindemasker, bocciabolde mv.
Eleverne får en dag med handicapidræt,
hvor de selv skal prøve idrætterne.
Vi håber på denne måde, at de ville
kunne hjælpe, hvis de kom ud i et hjem
og vedkommende gerne ville dyrke en
idræt, til at guide dem på vej.
Når jeg skal lave en konklusion, kan jeg
kun sige, at handicap idræt giver mig en
masse livsglæde og et utal af gode oplevelser.
For at lave noget reklame for kørestolsdans,
laver vi opvisninger og workshops
rundt omkring, og vores egne mål
er at deltage i konkurrencer om et års
tid, men det kræver masser af træning.
Varmtvandsgymnastik er min anden
hjertesag, dejligt varmt vand, masser af
dejlige mennesker med forskellige handicaps,
gigt, benamputerede, dårlig arm
og folk, der bare kan lide det varme
Et godt ordsprog:
"Det er ikke det, at du er handicappet, men
det er, hvad du vælger at bruge det til"
Karina Hansen
Rødby
☎ 5466 0608

dialog Nr. 7, 2003
Modelfoto
Tilfreds bruger af
LoFric katetre
PATIENTHISTORIE Jeg blev efter eget
ønske for nogen tid siden kontaktet af en
af Astra Techs venlige konsulenter, som
gerne ville komme på hjemmebesøg for
at give uddybende forklaring og nyhedsinformation
i forbindelse med det at være
bruger af katetre.
Jeg har en medfødt kronisk lidelse, som
gør, at jeg har meget svært ved at tømme
min blære helt. Dette indebærer, at jeg
konstant har bakterier i urinvejene. For 2
år siden stoppede mine urinveje totalt, og
jeg blev indlagt på sygehuset, hvor man
konstaterede, at min "lukkemekanisme"
ikke fungerede optimalt, og at jeg havde
ekstremt tørre slimhinder.
Jeg kom hjem fra sygehuset efter 14 dage
med nogle lange kvindekatetre. Det var
dejligt at kunne blive tømt ! - men efter et
stykke tid fik jeg meget store problemer
med disse katetre, jeg blødte en del.
Jeg tænkte som så, at det jo nok skulle
være sådan. Til sidst kunne jeg dog ikke
holde ud at føre katetrene op. Det var
meget ubehageligt, så ubehageligt at jeg
stoppede, hvilket jo medførte, at jeg var
tilbage i mit gamle mønster med blærebetændelser
og utæthed. Selvom jeg jævnligt
var til kontrol på sygehuset, kunne de
åbenbart ikke hjælpe mig mere.
Jeg blev så for ca. 1 måned siden kontaktet
af konsulenten fra Astra Tech, som fortalte
mig om et andet kvindekateter, nemlig
LoFric Plus. Dette kateter er meget kortere,
og det skal ikke smøres ind i den
fedtede gel, som man skulle med de
andre.
Vi talte sammen en times tid, hvor jeg
fortalte om min situation.
Jeg fik nogle LoFric Plus katetre, som jeg
kunne prøve, og jeg kan sige, at det er de
bedste katetre for mit vedkommende. De
er nemme at bruge, og det gør ikke ondt
overhovedet. Jeg har ingen gener bagefter,
hvilket betyder, at jeg nu kan tømme
mig, når jeg synes, der er behov for det
uden at tænke på, at jeg får gener bagefter.
Jeg er meget glad for at være blevet kontaktet
af Astra Tech, det har gjort min
situation lidt lettere og meget mindre
ubehagelig.
Susanne
PATIENTHISTORIE Fik stillet diagnosen
sclerose i 1979, var på det tidspunkt
gift og med en hjemmeboende datter på
12 år. Mit sygdomsforløb var ikke værre
end, at jeg stadig kunne passe mit fuldtidsarbejde
i Sparekassen, hvor man var
omsorgsfuld med min sygdom, sådan at
jeg kunne tage et ophold på Sclerosehospitalet
i Ry til genoptræning.
Blev skilt i 1986, hvor jeg så købte et
lille rækkehus, som min datter og jeg
flyttede til. Mødte i 1991 en sød og god
fyr på Sclerosehospitalet i Ry, flyttede
ned til ham på Als i 2001, han har også
samme diagnose men er gående (plejer
gerne at skrive "hende på hjul og ham
med stok"), stoppede så med arbejdet i
1992 og gik på førtidspension.
Dagligdagen blev så klubforeningsarbejde
for scleroseramte.
Når jeg tænker tilbage, havde jeg nok
allerede de første symptomer i teenagealderen
– men slog det hen – var da turneringsdanser
med megen træning,
benene slog nogle gange de forkerte flikflak,
men der skulle så gå yderligere 14 –
15 år, inden at jeg måtte sande – der var
et "problem".
Gangbesvær blev løst – først med stok,
så rollator og til sidst kørestol. Der skulle
så gå en del år, inden jeg gav mig m.h.t.
BLÆREN. Hele tiden hang der en boble
over hovedet på mig med et TOILET, et
problem som kun var mit. Omkring 1993
fik jeg mig en god snak med en sygeplejerske
på sclerosehospitalet om problemet.
Oplæring i selvkateterisering, det
var noget af en melding, som lige skulle
gennemtænkes; men jeg fik god hjælp fra
plejen på stedet, og efter en tid havde jeg
så lært at gøre det selv. Det var en utrolig
lettelse at kunne være væk fra hjemmet i
en længere periode uden at skulle tænke
på toilettet hele tiden.
Jeg kom under et af mine ophold på
sclerosehospitalet i kontakt med en
ansat fra Astra Tech, hvor jeg prøvede
deres produkter, som er helt fabelagtige,
og i den periode jeg kateteriserede mig
selv, sendte jeg dem i "mit stille sind" en
tak hver gang for de gode produkter.
Har stadig kontakt med firmaet gennem
et par af de ansatte, som jeg er meget
glad for.
Men så kom der et større problem, for
min fingermotorik blev så dårlig, at jeg
ikke selv havde mulighed for at selvkateterisere.
Jeg traf så et " v a l g" fast
kateter, det har jeg så haft i snart 6 år,
som jeg trives med; men jeg får oftere
blærebetændelse men kan leve med det
– og så tranebærsaft hver dag. Jeg er i
dag meget på farten og rejser, så det er
en lettelse med en pose; men kunne jeg
vælge så blev det tilbage – til RIK.

dialog Nr. 7, 2003
INVACARE WORLD
TEAM CUP
KØRESTOLSTENNIS Fra d. 23.08 – d.
25.08 deltog Danmark i VM i kørestolstennis,
dette blev afholdt ved Garda
søen, nærmere betegnet Camozzi, i
Italien.
Vi var kvalificeret til deltagelse i både
kvinde- (kvalificeret gennem wild card)
og herrerækken (direkte kvalifikation).
Vi deltog i begge rækker. Vi var 3 herrespillere,
2 kvindespillere, 1 træner og 1
holdleder.
De sportslige mål for turen var lidt
uklare, idet vi ikke kendte det generelle
niveau. Det vigtigste mål, nemlig deltagelsen,
var allerede indfriet, men vi
havde derudover forhåbninger om, at
både herrer og kvinder ville kunne kvalificere
sig til næste års turnering i
Polen. Dette ville for kvindernes vedkommende
kræve en placering blandt
de 10 bedste (ud af 16 deltagende nationer)
og for herrernes vedkommende
kræve en placering blandt de 24 bedste
(ud af 30 deltagende nationer).
Et andet vigtigt mål, som helt
automatisk ville blive indfriet,
var, at spillerne skulle høste
vigtige erfaringer ved at spille
så mange kampe som muligt.
Dette skete, da alle hold var
sikret minimum 3 kampe.
Andre mål for turen var at:
- skabe kontakter til de andre
nationer + IWTA (International
Wheelchair Tennis Association), med
henblik på samarbejde omkring
træning, træningslejre, turneringer osv.
- tilegne sig viden/know how med
henblik på promovering, integration
og udvikling af sporten herhjemme.
- få skabt interesse omkring kørestolstennis
i Danmark.
- gøre opmærksom på vor deltagelse i
sporten i udlandet.
Hver holdkamp/landskamp
bestod af 3 kampe:
2 singler og 1 double. De
2 singler blev spillet først.
I tilfælde af stillingen 2-0
efter singlerne, ville
doublen blive spillet i
form af ét sæt, først til 9.
Kvinderne havde fået en noget hård
lodtrækning. I 1. runde tabte vi 3-0 til 6.
seedede Schweiz, som senere blev nr. 5 i
turneringen. Pigerne kæmpede meget
flot, viste fantastisk gejst og humør, men
modstanden var for stor. Schweizerne
spillede meget flot tennis.
I 1. taber-runde skulle vi møde Belgien,
som i mange år har været en af de førende
nationer inden for kørestolstennis.
Igen blev der kæmpet om hver en bold,
der blev vist flot humør, og vi var meget
tæt på i alle 3 kampe; desværre manglede
vi lige det sidste (erfaring) i alle 3
kampe, og tabte 3-0. Pigerne var meget
stolte efter kampen, og det med rette.
I 2. taber-runde mødte vi Storbritannien.
Efter 3 tætte kampe, havde vi igen tabt
3-0, men vi havde gjort det med stil;
dermed mener jeg, at kvinderne qua
deres humør, gejst og team-spirit tiltrak
sig utrolig megen positiv opmærksomhed,
fra alle kanter, og det var bestemt
fortjent, at de løb med flere stemmer til
fairplay prisen.
Kvinderne og jeg var meget tilfredse
med indsatsen, og det viste sig, at vi
niveaumæssigt ikke ligger langt fra at
kunne spille med om de første 10 pladser.
Herrerne tabte ligeledes alle 3 kampe 3-
0. I 1. runde til Brasilien, i 1. taber-runde
til Ungarn og i 2. taber-runde til Chile.
Herrerne kæmpede bravt, men modstanden
var meget stor. Herrespillerne
og herreturneringen viste det utroligt
høje niveau, sporten har nået. Langt de
fleste spillere er professionelle (lever af
deres tennis), træner 1 - 2 gange dagligt
og spiller turneringer året rundt.
Konklusion: Vi vandt ingen kampe og
kvalificerede os ikke til næste års turnering
i Polen men håber på deltagelse via
wild cards. Til gengæld høstede vi en
masse erfaring og har fået skabt utrolig
mange gode kontakter til udenlandske
spillere og trænere.
Med de nye kontakter vi har fået, bør
det også være muligt at promovere og
udvikle sporten herhjemme (IWTA er
meget interesserede i at afholde klinikker
herhjemme), samt at synliggøre
vores deltagelse i sporten uden for landets
grænser.
Tennis interesserede kørestolsbrugere
kan henvende sig til undertegnede.
Søren Lillesø; soren@tennis.dk

dialog Nr. 7, 2003
AKTIV PENSIONIST
Jeg er pensionist, og som sådan lever jeg et godt og aktivt liv
sammen med min hustru gennem mange år.
PATIENTHISTORIE Der kommer som
bekendt "noget" til enhver, hvilket vi da
også begge har måttet sande. Vi lever
begge med hvert vores handicap, men
vores grundlæggende holdning har altid
været positiv, og vi synes begge, at vi
trods vore handicap lever et fantastisk
spændende og rigt liv.
For mit vedkommende ikke mindst med
lidt hjælp af mit uundværlige hjælpemiddel
- LoFric katetret. Det kom til at få
meget stor betydning for mit liv, idet jeg
faktisk gennem flere år, flere end jeg selv
var klar over, havde problemer med at
tømme min blære, og som følge deraf led
af hyppige og særdeles ubehagelige
blærebetændelser, for til sidst at få totalt
stop for vandladningen.
Disse problemer havde efterhånden ændret
vores aktive og udadvendte liv til at
blive mere og mere indadvendt og isoleret
– som mange andre i samme situation
sikkert kender alt for godt. Angsten for
at blive våd i bukserne, hvis man ikke
lige er på det "strøg", hvor man med
100% sikkerhed ved, hvor ethvert toilet
er eller frygten for at lugte. Så lettelsen
var stor, da jeg til sidst blev introduceret
for behandlingen : Ren Intermitterende
Kateterisering, en behandling som stort
set har friholdt mig for de mange ubehagelige
blærebetændelser og episoder
med "uheldige vandladninger". Det har
igen givet os lyst og mod på at udnytte
alle de mange muligheder for udadvendte
aktiviteter og oplevelser, som vi begge
sætter så stor pris på.
Vores sidste dejlige tur var et højskoleophold
med foredrag og aktiviteter fra morgen
til aften på Dansk Blindesamfunds
Højskole i Fredericia.
Jeg har siden haft kontakt med en sygepleje
konsulent fra Astra Tech og fået
information om et "rejsekateter" LoFric
Hydro-Kit - Et kateter som indeholder
både kateter, vand og en opsamlingspose,
således at jeg nu bliver fri for bekymringen,
om der nu også er vand på toilettet,
eller der kun er vand uden for toilettet.
En mindre bekymring men alligevel
rart at kunne gå på toilettet uden medfølgende
nysgerrige blikke !
"Buksebøjle"
Jeg havde gennem flere år banket på min
blære ved vandladning – man anbefalede
mig at holde op med dette, og jeg skulle
lære at éngangskateterisere mig.
den fulgt mig lige siden. Er jeg ude at
køre, bruger jeg den i bilen – bøjlen er
altid med, og bliver brugt ved hver vandladning,
når jeg har tøj på.
Da jeg skulle oplæres, blev jeg indlagt på
Hornbæk. Min håndfunktion er ikke så
god, så derfor var en indlæggelse nødvendig.
De første gange udførte jeg éngangskateterisationen
i sengen, senere skulle jeg
lære det i kørestolen. Sygeplejersken hjalp
mig i begyndelsen – med alt det praktiske.
En af de første gange, hvor underbukserne
skulle holdes til side, kom sygeplejersken
med en helt almindelig plasticbøjle,
hvilket var en succes – faktisk har
Jeg er nu helt uafhængig af andres hjælp,
når jeg skal éngangskateterisere mig.
C Hansen

Tak til Banu og Heidi for nogle flotte
tegninger, som jeg har været meget glad
for at have hængende på min opslagstavle.
✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂
Her er en lille tegning, som du kan farvelægge og sende
til mig, hvorefter du vil være med i lodtrækningen om
en lille gave.
Tegningen skal være Astra Tech
i hænde senest 1. juli 2003 !
Tegningen sendes til:
Astra Tech A/S
Husby Allé 19
2630 Taastrup
Husk at skrive navn og adresse
på tegningen.
Der udtrækkes 10 vindere.
Vinderne får direkte besked.

Hvis du har brug for direkte kontakt til en af vore specialkonsulenter,
er distrikterne fordelt således:
machholm.dk 2003
Jette Vilstrup
Mobil: 2968 7916
E-mail: jette.vilstrup@astratech.com
Ansvarlig for: Københavns
og Frederiksberg Kommuner,
Roskilde, Vestsjællands
og Bornholms Amter.
Anne-Mette Lange
Ansvarlig for: Københavns,
Frederiksborg og
Storstrøms Amter.
Mobil: 2968 7902
E-mail: anne-mette.lange@astratech.com
Marianne Malmquist
Mariann Vang Christensen
Ansvarlig for: Fyns,
Sønderjyllands, Ribe
og Vejle Amter.
Ansvarlig for: Ringkøbing,
Århus, Viborg og
Nordjyllands Amter.
Mobil: 2968 7909
E-mail: marianne.malmquist@astratech.com
Mobil: 2968 7908
E-mail: mariann.v.christensen.@astratech.com
A company in the
AstraZeneca Group
Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup, Tel: 4371 3377
www.astratech.dk