Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

2.3. Den formelle vurdering af sagerne
Begrundelse
I mere end ¾ af sagerne er kommunernes afgørelser ledsaget af en tilstrækkelig begrundelse.
Som tilfældet er med helhedsvurdering, jf. ovenfor, har det formelle
spørgsmål om begrundelse som udgangspunkt ikke haft betydning ved vurderingen af
afgørelsernes indholdsmæssige rigtighed.
De oftest forekommende mangler i begrundelserne består i ufuldstændig henvisning til
retsgrundlag (typisk ledsagebekendtgørelsen) og for få henvisninger til faktiske omstændigheder.
I sager, hvor der har været problemer med oplysningsniveauet, kan
dette selvsagt have haft en afsmittende effekt på indholdet af begrundelsen.
Klagevejledning
Også reglerne om klagevejledning er et formelt punkt, som kommunerne i størstedelen
af sagerne har været gode til at overholde, idet vi i lidt under ¾ af sagerne har
vurderet, at klagevejledningen har været tilstrækkelig.
De fleste sager, hvor klagevejledningerne ikke fuldt ud lever op til formalia, drejer sig
om, at det er forudsat, at en klage skal indgives skriftligt. Der er dog ikke fastsat lovregler
herom. Således er der ingen formkrav til en klage, der derfor godt kan indgives
mundtligt.
I gennemsnitligt hver 5. sag lever klagevejledningen kun i ringe grad op til reglerne.
Det skyldes, at det – selvom der er henvist hertil i afgørelsen – ikke er dokumenteret,
at en klagevejledning rent faktisk har været vedlagt i disse sager.
I 3 sager (7%) er der slet ikke givet klagevejledning.
Partshøring
Pligten til at foretage partshøring har kommunerne også været gode til at efterleve i
de fleste sager, da undersøgelsen igen viser, at dette har fundet sted i over ¾ af sagerne,
hvor partshøring har været relevant.
Sagerne viser, at anvendelse af agterskrivelser er ret udbredt; det vil sige, at kommunerne
i forbindelse med en partshøring samtidig giver borgeren et udkast til forventet
afgørelse.
Fuldmagt
Hvad øvrige, formelle forhold angår, så viser undersøgelsen især, at kommunerne kan
blive bedre til at indhente skriftlige fuldmagter i sager, hvor fx et familiemedlem har
indgivet ansøgning eller lignende på vegne af den borger, sagen vedrører.
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 6