Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

Stk. 2. Formanden for det sociale nævn eller formanden for beskæftigelsesankenævnet
og chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når
der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om
klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 78. Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område
at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse
med lovgivningen.
Stk. 2. Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne, jobcentrene
og nævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.
§ 79. Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet og det sociale nævn skal samarbejde
om deres koordinationsopgave efter § 76 og § 78. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen,
beskæftigelsesankenævnet og de sociale nævn indhente sager til gennemsyn.
Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som i elektronisk form.
§ 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser
af kommunens praksis på et møde.
Stk. 2. Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse som nævnt i
stk. 1, kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen eller nævnet om
kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens
resultater har givet anledning til. Styrelsen eller nævnet kan fastsætte en frist for
denne orientering.
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 af forvaltningsloven
§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til
personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører
dets sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.
§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse
af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der
ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne
og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt
at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige
hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende
oplysninger,
5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder
m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet
med væsentlige vanskeligheder, eller
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 34