Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

For at mindske tvivl om, hvorvidt borgeren har fået en klagevejledning eller ej, kan
kommunerne med fordel lade klagevejledningen indgå som en fast side i afgørelsen,
herunder med sidenummerering.
6.4. Partshøring
Reglerne om partshøring finder man i forvaltningslovens § 19. Hovedreglen om, hvornår
partshøring skal finde sted, fremgår af bestemmelsens stk. 1, mens stk. 2 opregner
en række undtagelser.
Der skal ske partshøring, hvis kommunen har en faktisk oplysning, som borgeren ikke
ved, at kommunen har; dog kun, når oplysningen er til ugunst for borgeren og er af
væsentlig betydning for den afgørelse, der skal træffes.
Som tilfældet er med begrundelsespligten, er partshøring også en garantiforskrift,
hvilket betyder, at gyldigheden af en afgørelse som udgangspunkt vil være afhængig
af, at der ikke er partshøringsfejl.
I godt halvdelen af de undersøgte sager (24) har det ikke været aktuelt at foretage
partshøring. Det skyldes typisk, at der ikke er indhentet oplysninger i sagen, og/eller,
at oplysningerne kommer fra borgeren selv, ligesom der i enkelte sager er holdt møde,
hvor borgeren er blevet gjort bekendt med grundlaget for afgørelsen.
I 16 af de tilbageværende sager har kommunerne korrekt foretaget partshøring, hvilket
svarer til en andel på 76% af det samlede antal sager, hvor partshøring har været
påkrævet. Det vil sige, at der i 5 sager – altså i 24% af de relevante sager – ikke har
fundet partshøring sted. I mere end ¾ af sagerne, hvor det er relevant, efterlever
kommunerne således pligten til at foretage partshøring.
I de 5 sager har kommunerne enten undladt at partshøre i lægelige oplysninger, oplysninger
fra borgerens hjemmevejleder eller oplysninger fra personalet i borgerens
botilbud.
6.4.1. Agterskrivelser
Undersøgelsen viser, at kommunerne ofte tilrettelægger partshøringen ved at sende
en såkaldt agterskrivelse til borgeren. Det er et brev, der typisk indeholder et udkast
til den afgørelse, kommunen forventer at træffe. Borgeren får så en frist til at komme
med eventuelle bemærkninger.
På det sociale område er der ikke pligt til at sende agterskrivelser (eller udkast til afgørelse),
som man fx kender det fra skattelovgivningen. Det vil sige, at når der i en
sag ikke er grundlag for at foretage partshøring, fordi betingelserne i forvaltningslovens
§ 19, stk. 1, ikke er til stede, kan en agterskrivelse være et skridt, der forlænger
sagsbehandlingstiden unødigt.
I sager, hvor der er grundlag for at foretage partshøring, vil der som regel ikke være
formelle problemer forbundet med at gøre dette i form af en agterskrivelse. Det vil
normalt være tilstrækkeligt i henhold til forvaltningsloven.
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 25