Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

I modsætning til forvaltningslovens regler om begrundelse, jf. lige ovenfor i afsnit 6.2.,
har reglerne om klagevejledning ikke betydning for lovligheden af en afgørelse. En
manglende klagevejledning vil således normalt alene betyde, at klagefristen ikke anses
for overskredet.
Resultaterne viser, at kommunerne i de fleste sager har været gode til at give klagevejledning.
I 4 sager er klagevejledningen i høj grad i overensstemmelse med reglerne
(9%), mens det i nogen grad er tilfældet i 29 sager (64%).
I 9 sager (20%) lever klagevejledningen i ringe grad op til kravene, mens klagevejledningen
mangler i 3 sager (7%).
Figur 6.2. Lever klagevejledningen op til kravene (i procent)
Den mest karakteristiske fejl i klagevejledningerne er, når det på den ene eller anden
måde fremgår, at kommunen forudsætter, at en klage skal indgives skriftligt. Der gælder
ikke formkrav til en klage, der derfor også kan indgives telefonisk eller personligt.
I sådanne situationer skal kommunen tage et notat af klagen og eventuelle oplysninger,
der måtte fremkomme, jf. offentlighedslovens § 6, stk. 1.
Det vil være en god idé, hvis kommunerne er opmærksomme på i klagevejledningerne
at skrive, at klagefristen udløber ved kontortids ophør på fristens sidste dag.
Vi skal understrege, at hvis en klagevejledning har forudsat, at en klage skal indgives
skriftligt, er den blevet kategoriseret under ”i nogen grad”. Hvis den eneste ”mangel”
er, at det ikke fremgår, at klagefristen udløber ved kontortids ophør på fristens sidste
dag, hører klagevejledningen under ”i høj grad”.
De oftest forekommende eksempler på klagevejledninger, der i ringe grad lever op til
reglerne er sager, hvor det er oplyst i afgørelsen, at der er vedlagt en klagevejledning,
men hvor klagevejledningen imidlertid ikke er vedlagt. I sådan et tilfælde er borgeren
alene oplyst om, at der er en klagemulighed, men der er ingen detaljerede oplysninger,
om fx fremgangsmåden eller klagefristen.
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 24