Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

6. Vurdering af formelle regler
6.1. Indledning
Undersøgelsen har vist, at kommunerne i alle 45 sager har truffet en skriftlig afgørelse.
Det er en fordel for både borgeren og kommunen (samt nævnet, hvis der klages),
dels fordi det forvaltningsretligt set forpligter kommunerne til at begrunde afgørelserne,
og dels fordi skriftlighed har en bevismæssig betydning, der gør det nemmere at
efterprøve og dokumentere, at en afgørelse er meddelt, herunder hvad den går ud på.
Vi skal understrege, at en sag godt kan være vurderet til at være indholdsmæssigt
korrekt, også selvom vi i nogle tilfælde samtidig har vurderet, at visse formelle forhold
kunne have været efterlevet i et større omfang end sket.
6.2. Begrundelse
Kravene til begrundelse af en skriftlig afgørelse, der ikke giver borgeren fuldt ud medhold,
følger af forvaltningslovens § 22, jf. § 24. Kravene er koncentreret om 3 centrale
forhold:
1. En afgørelse skal indeholde en henvisning til, efter hvilke retsregler den er
truffet.
2. I det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal der være redegjort
for, hvilke hovedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen.
3. Om fornødent skal afgørelsen indeholde en kort redegørelse for de faktiske
omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen.
I 1/3 af sagerne – 15 ud af 45 – er begrundelsen i høj grad i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler. I 20 sager (svarende til 44%) er begrundelsen i nogen grad i
overensstemmelse med forvaltningsloven, mens begrundelsen i 10 sager, altså 22%, i
ringe grad følger reglerne.
Figur 6.1. Er begrundelsen i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24 (i procent)
Summen giver 99% som følge af afrunding.
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 22