Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

ninger. Det er en konkret vurdering, om der burde være indhentet lægelige oplysninger
i den enkelte sag.
Figur 4.3. Oplysningsgrundlaget
I 25 af sagerne mangler der ingen oplysninger, og i 5 sager mangler der kun enkelte
mindre væsentlige oplysninger. I 29 af disse i alt 30 sager er afgørelsen i overensstemmelse
med lovgivningen og praksis, mens afgørelsen i en enkelt sag ville være
blevet ændret, hvis det havde været en klagesag. Der henvises til afsnit 4.2 ovenfor.
I 15 sager mangler der væsentlige eller afgørende oplysninger. De 15 sager ville som
udgangspunkt være blevet hjemvist, hvis det havde været klagesager.
I de få sager, hvor kommunen har henvist til, at borgeren selv kan færdes, har problemet
i de sager, hvor oplysningsgrundlaget ikke har været tilstrækkeligt, været at
der har været for få oplysninger om, hvilke steder og i hvilke sammenhænge, borgeren
selv kunne færdes.
Eksempel, hvor dokumentationen for, at borgeren kan færdes selv, er tilstrækkelig
Sag nr. 24
Sagen vedrører en 20-årig mand med nedsat psykisk funktionsevne som følge af hjerneskade.
Kommunen meddelte afslag på ansøgningen med begrundelsen, at han selv
kunne færdes og henviste til Principafgørelsen C-4-02. Af oplysningerne i sagen – bestående
af lægemateriale, handleplan, ressourceprofil, samtaleskema, mødereferat
mv. – fremgik blandt andet, at han kørte på knallert til tre nabobyer og kunne tage
bussen til en fjerde by. Han havde bostøtte efter § 85, hvor han havde fået træning og
introduktion til nye aktiviteter samt forberedelse af buskørsel og lignende.
Vi vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at han kunne færdes selvstændigt
i så mange sammenhænge, at han ikke var berettiget til ledsageordning.
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 14