Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

4. Materiel vurdering af sagerne
4.1. Indledning
Nævnet har undersøgt kommunernes praksis i sager, hvor kommunerne har meddelt
afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97.
Vi har ved den materielle vurdering særligt set på, om afgørelsen er i overensstemmelse
med lovgivningen og praksis, og om der i sagerne er den tilstrækkelige dokumentation
for, at personen ikke er berettiget til ledsagerordning.
Efter servicelovens § 97 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om
måneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke
kan blive mindre end 67 år.
Det er en forudsætning, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vurderingen af, om borgeren kan færdes
alene, beror bl.a. på i hvilke sammenhænge og i hvilket omfang borgeren kan
færdes uden ledsagelse.
Ankestyrelsen har i Principafgørelsen C-4-02 fastslået, at der ikke kan bevilges ledsageordning,
selvom borgeren ikke kan færdes alene overalt, hvis borgeren kan færdes
alene i et større lokalområde. I den konkrete sag kunne kvinden færdes i den by, hvor
hun boede, hun kunne tage bus til nabobyen, kunne gå til tandlæge, frisør, på biblioteker,
i svømmehal samt i forretninger og selv købe ind.
Ankestyrelsen har desuden i Principafgørelserne C-43-00 og 74-10 fundet, at selvom
borgerne kunne færdes selv uden for hjemmet, var der funktioner forbundet med aktiviteter
udenfor hjemmet, som borgerne ikke kunne klare uden bistand fra andre, og
ansøgerne var på den baggrund berettiget til ledsageordning.
Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af
sindslidelse eller af sociale årsager. Årsagen til denne undtagelse er, at arbejdet med
denne persongruppe stiller nogle særlige krav med hensyn til indsigt og træning, der
ligger ud over de kvalifikationer, som kommunens ledsagekorps forudsættes at skulle
have.
Den omstændighed, at borgeren har en sindslidelse, afskærer dog ikke i sig selv borgeren
fra at få en ledsageordning. Sindslidelsen skal samtidig nedsætte funktionsevnen.
I Principafgørelsen C-26-07 led manden af skizofreni, men han var i behandling,
stabil og omgængelig. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var et særligt behov for
støtte under ledsagelsen udover den støtte, som var begrundet i hans fysiske lidelse,
hvorfor manden fandtes berettiget til ledsageordning.
Det er efter reglerne desuden en betingelse, at personen kan efterspørge individuel
ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Ankestyrelsen har i en række afgørelser
præciseret denne afgrænsning.
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 10