tema: Luftforurening - Danmarks Lungeforening

Tema:
Luftforurening
Mange lungesyge er generet af
luftforureningen. Læs om vores
målinger af forurenede partikler
på Østerbro i København.
nr. 3 Juni 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad
Lungenyt
"luften føles ikke ren"
når den gode stemning går op i røg
årsmøde 2009

leder
Renere luft
Øgede afgifter på tobak og tidlig opsporing
af KOL. Det er nogle af anbefalingerne, i
Forebyggelseskomissionens nye rapport.
Allerede i sommeren 2008 mødtes Danmarks
Lungeforening med kommissionens formand,
og vi fik her fortalt om vores forskellige tilbud
om lungefunktionsmåling, og vores kamp for
tidlig opsporing. Danmarks Lungeforening
har således fået et flot fingeraftryk i rapporten
– blandt andet er vores projekter med
lungefunktionsmålinger nævnt.
Også anbefalingen om, at alle skal have ret til
et røgfrit miljø indendørs (undtagen i private
hjem), kan blive en stor hjælp for de mange, der
stadig udsættes for passiv røg. Vi håber derfor,
at man fra politisk hold vil bruge Forebyggelseskomissionens
anbefalinger, når rygeloven
skal revideres. I Danmarks Lungeforening har
vi i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse
afsat 10 milioner kr. til forskning i forebyggelse
af de rygerelaterede sygdomme, KOL
og lungekræft. I næste nummer kan du læse
mere om de støttede forskningsprojekter.
Men også den udendørs luftforurening, som
vi alle udsættes for i større eller mindre grad,
generer dagligt mange. Derfor har vi valgt at
sætte fokus på luftforurening i dette nummer
af Lungenyt og på vores hjemmeside
(www.lungeforening.dk).
Vi mener i Danmarks Lungeforening, at
alle, både lungesyge og raske, har ret til at
indånde ren luft – luft som man ikke bliver
syg af, og som ikke forværrer ens eventuelle
lungesygdom.
Og selv om man som enkeltperson kan gøre
en del for at nedbringe forureningen, ved fx
at vælge cykel eller offentlig transport frem for
bilen, og selv om man kan håbe, at andre gør
det samme, er luftforureningen et problem,
som kun i ringe grad kan løses af det enkelte
individ. Der skal politisk fokus på området,
og det vil vi arbejde på.
Danmarks Lungeforening har for nylig afholdt
årsmøde, og vi takker for opbakningen til foreningens
arbejde, og ønsker alle medlemmer
og samarbejdspartnere en god sommer.
Med venlig hilsen
Formand Johannes Flensted-Jensen
Design og tryk: Elbo Grafisk ApS Fredericia. Forsidefoto: Mikkel Wiese.
Danmarks Lungeforening
Administration
Danmarks Lungeforening
Strandboulevarden 47B
2100 København Ø
Telefon +45 3874 5544. Fax: +45 3874 0313. Giro: 757-2700
info@lunge.dk, www.lungeforening.dk
Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting
Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V
Forstander: Dorte Lismoes
Telefon +45 7511 5003 Fax: 7511 7903
kystsanatoriet@mail.tele.dk
Rådgivning
Ring til Lungelinien hver mandag kl. 11.00-12.00
Socialrådgiver Susanne Hertz: 3013 7948
(OBS: ferie uge 30,31)
Sygeplejerske Marie Lavesen: 3013 7946
(OBS: ferie uge 29,30,31,33)
Skriv til Spørg os på info@lunge.dk
Spørg KOL-sygeplejerske Marie Lavesen
på www.kol.dk
Lokalforeninger:
Lokalforeningen for Region Hovedstaden
Formand: Nina Berrig
Syvhøjvænget 133 , 2625 Vallensbæk
Telefon: 4364 3760, nina.berrig@regionh.dk
Lokalforeningen for Aalborg
Formand: Karin Jensen
Konvalvej 11,1.tv. , 9000 Aalborg
Telefon: 9818 4822, karin@j-s-r.dk
Lokalforeningen for Guldborgsund
Formand: Edvard Traberg
Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing
Telefon: 5443 3338, et@lunge.dk
Lokalforeningen for Sønderjylland
Formand: Edith Pedersen
Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa
Telefon: 7462 7960, edith.pedersen@skolekom.dk
Lokalforeningen for Trekantsområdet
Formand: Mette Thyssen
Nørrekær 32, 7100 Vejle
Telefon: 7582 1266, mmt@noerre.dk
Lokalforeningen for Fyn
Formand: Peter Willemar Kristensen
Vangelystvej 9, 5250 Odense SV
Telefon: 2347 8255, pwillemar@dsa-net.dk
Lokalforeningen for Århus
Formand: Eva Ryberg
Ålundsvej 14, 8250 Egå
Telefon: 8674 1001, er@lunge.dk
Nordsjællands Vejrstation
Formand: Anette Garsdal
Malmmosevej 99, 2830 Virum
Telefon: 2063 8649, garsdal@stavganger.dk
Danmarks Sarkoidosenetværk
Formand: Merete Mortensen
Frydenlunds allé 7, 2950 Vedbæk
Telefon: 4589 4125 efter kl. 16.00
mm@sarkoidosenet.dk
www.sarkoidosenet.dk
LTX VEST
Lungetransplantationskomiteen i Vestdanmark
Sygeplejerske Louise Brink Christensen
Telefon: 8949 2206, louisebrink@mail.dk
LTX ØST
Lungetransplantationskomiteen i Østdanmark
Formand: Poul Duckert
Telefon: 4222 9019, fam.duckert@get2net.dk
2 LUNGENYT nr. 3 2009

side 4
side 6
side 10
side 14
indhold
Partikerne i luften ..................................................... 4-5
”Luften føles ikke ren” .................................................6-8
Fra røg og damp til grønt og skønt. ......................................... 9
Når den gode stemning går op i røg. ........................................10
Spørg os ............................................................ 11
Kort nyt .......................................................... 12-13
Årsmøde 2009 ..................................................... 14-15
Nyt fra Alfa-1 Danmark ................................................16-17
Nyt fra lokalforeningerne. ............................................. 18-23
Det sunde valg skal være lettere .......................................... 24
LUNGENYT nr. 3 2009
3

Partiklerne i luften
Af Astrid Knudsen. Tak til Steffen Loft, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Partiklerne i luften
Luftforurening er især et problem for mange lungesyge danskere. I dette nummer af Lungenyt
kan du læse om hvad luftforurening er, og om hvad du selv kan gøre for at undgå forureningen.
Du kan også læse om vores målinger af partikler forskellige steder i København.
Hvad er partikler
Partikler er små fine stoffer i luften,
som består af bl.a. tjære, kulstof og
metaller. De dannes bl.a. ved forbrænding
og inddeles efter størrelse
i grove, fine og ultrafine partikler.
De fine og ultrafine partikler anses
for at være de mest skadelige.
Den grå sky af bilos, der kradser helt ned i
lungerne, røgen fra naboens brændeovn eller
cigaretrøgen fra nabobordet på den udendørs
restaurant. Der er mange bud på, hvad luftforurening
er, og rigtig mange mennesker
generes hver dag af forureningen udendørs.
Hvis du i forvejen har en lungesygdom, kan
den udendørs forurening være ekstra ubehagelig
og usund. En stor del af den usunde
luftforurening stammer fra forurening med
partikler, som bl.a. dannes ved forskellige
former for forbrænding. Lungenyt har talt med
professor Steffen Loft, som forsker i hvordan
luftforureningen påvirker vores helbred på
Institut for Folkesundhedsvidenskab ved
Københavns Universitet.
Partikler dannes mange steder
Luftforureningen med partikler stammer
mange steder fra. En stor del kommer med
vinden fra andre lande. Lokalt stammer en stor
del af partikelforureningen fra bl.a. trafikken,
og i nogle områder fra brændeovne.
- Der er ingen tvivl om, at både forureningen
fra trafikken og fra brændeovne giver
helbredsproblemer for både lungesyge og
raske. Jo mindre partiklerne er, jo farligere
er de. I trafikken er det især de ultrafine partikler
fra dieselbiler, der er farlige, fortæller
Steffen Loft.
Partikelforureningen fra trafikken er især
et problem for folk der bor i større byer med
meget trafik, som fx København og Århus,
eller hvis man bor tæt ved nogle af de store
trafikårer andre steder i landet. Især i den
sydøstlige del af Danmark kommer der mange
fine partikler, som er transporteret med vinden
fra det øvrige Europa.
Hoste og hvæsende vejrtrækning
Listen over forureningens skadelige effekter
er lang, og det er især de fine og ultrafine
partikler, der menes at være de største syndere.
De fleste lungesyge kender til hosten
og hvæsende vejrtrækning, når man færdes
i områder med meget trafik. Men partikelforureningen
mistænkes også for at føre til
lungesygdomme, som fx KOL og lungekræft,
og for at gøre, at man bliver mere syg af sin
lungesygdom.
- De undersøgelser, vi kender til, peger
på, at partikelforureningen også er en risikofaktor
for udvikling af fx KOL. Rygning
er naturligvis den største risikofaktor, men
ligesom passiv rygning kan luftforureningen
øge risikoen for at udvikle sygdommen, og give
Det kan du selv gøre
• Aftal med din læge, hvad du skal gøre, hvis du får åndenød. Hav evt. altid din luftvejsudvidende
medicin (som fx Bricanyl og Ventoline) med dig
• Tjek luftudsigten (www.luftudsigten.dk) – her kan du (som ved vejrudsigten) se en
prognose for luftforureningen i dit område
• Hvis der er meget forurenet, så hold dig inden døre, især i myldretiden
• Hvis du cykler, så sørg for at vælge de mindst trafikerede veje og grønne stier
• Hvis du kører i bil på stærkt trafikerede veje, er du mere udsat, end hvis du kører på
cykel. Tænd ventilationen, hold vinduerne lukkede og tag evt. cyklen
• Når du skal ud at rejse, så husk at undersøge om turen går til steder med meget
luftforurening
• Hvis du bor tæt på en trafikeret vej, så luft især ud med de vinduer, der vender væk
fra vejen
• Hold lungerne sunde ved at undgå tobaksrøg og passiv rygning
Foto: Istockphoto.com
4 LUNGENYT nr. 3 2009

flere indlæggelser, når man har fået KOL. Vi
ved ikke så meget om, hvordan luftforureningen
øger risikoen for at udvikle astma, men
nogle undersøgelser peger på, at forureningen
kan gøre, at man nemmere udvikler allergi,
forklarer Steffen Loft.
Risikoen for at blive syg af luftforureningen,
afhænger i høj grad af, hvor tæt man er på
partikelforureningen.
- En hollandsk undersøgelse viste i 2002,
at hvis du bor under 50 meter fra en meget
trafikeret vej (med over 10.000 biler i døgnet)
er din risiko for at udvikle lungesygdomme
forøget med ca. 30 %, og dødeligheden er
forhøjet med ca. 50 %. I en ny opfølgning
af undersøgelsen har de hollandske forskere
dog fundet væsentligt mindre effekter i størrelsesordenen
10 %. I København er det ca.
100.000 mennesker der bor så tæt på en
trafikeret vej, siger Steffen Loft.
det er skadeligt at cykle blandt bilosen. Men
overraskende nok, er man som cyklist mindre
udsat for forureningen end når man sidder i
sin bil, fortæller Steffen Loft.
- Når man cykler, er man ikke så tæt på
forureningen som bilerne. Når du sidder i din
bil, sidder du lige i udstødningen fra de andre
biler, som suges ind i bilen via ventilationen,
Hvor stammer partikelforureningen fra
eller vinduerne. I bilen er det derfor vigtigt, at
have et fungerende filter og holde vinduerne
lukkede, når du kører i meget trafikerede
områder. Hvis man cykler, er det en god
idé at finde mindre trafikerede smutveje og
grønne stier – det kan skære op til 30 % af
forureningen, slutter han. ●
• Størstedelen af den luftforurening med partikler, der findes i Danmark, er transporteret
med vinden fra det øvrige Europa.
• Lokalt er trafikken (især dieselbiler) og brændeovne de største syndere, når det
kommer til forurening med partikler
• Derudover stammer partikelforureningen fra skibsfart, industri, afbrænding og naturlige
kilder.
Sådan undgår du forureningen
Helt kan du naturligvis ikke undgå forureningen,
hvis du bor i en storby. Men der er
nogle ting, du kan gøre for at blive mindre
udsat for de skadelige partikler.
– Det er jo ikke alle, der har mulighed for
eller lyst til at flytte væk fra forureningen.
En af de ting du kan gøre, er fortrinsvist at
lufte ud med de vinduer der vender væk fra
vejen, forklarer han. Hvis du har mulighed
for at undgå myldretiden, bliver du også
udsat for langt mindre forurening. Mange
mennesker er naturligt nok nervøse for, om
Helbredseffekter
Man har viden/mistanke om at luftforurening med partikler kan føre til:
• Død på grund af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme
• Indlæggelse for luftvejssygdomme og slagtilfælde
• Spædbarnsdødelighed
• Fosterpåvirkning – nedsat vækst og intelligens
• Astmaanfald – voksne og børn
• Bronkitis, nedre luftvejssymptomer, hoste – voksne og børn
• Nedsat lungevækst og lungefunktion hos børn
• Flere sygedage og indskrænket aktivitet
• Øget medicinforbrug (KOL og astma)
Derudover tyder mange undersøgelser på, at lang tids udsættelse for udendørs partikelforurening
kan være årsag til lungekræft.
I trafikken er det især de ultrafine partikler
fra dieselbiler, som er skadelige.
LUNGENYT nr. 3 2009
5

"luften føles ikke ren"
Af Nina Cederberg og Astrid Knudsen Foto Mikkel Wiese
"Luften føles ikke ren"
Lungenyt inviterede en forsker og en lungesyg kvinde med rundt på Østerbro med en partikelmåler,
for at måle forureningen forskellige steder. Resultaterne var tankevækkende.
De fleste ved godt, at det er sundere at bo i en
mindre by end i en storby som for eksempel
København, hvis man vil passe på sine lunger
og undgå den værste forurening. Men hvor
slemt står det egentlig til med forureningen i et
af byens populære brokvarterer, Østerbro Og
hvordan reagerer folk med en lungesygdom,
når de bliver udsat for både passiv røg og os
fra biler, busser og lastbiler
Vi inviterede Gabriel Bekö, som er post.doc
og forsker på Danmarks Tekniske Universitet,
og 34-årige Helle Borck, som har lungesygdommen
sarkoidose, en tur med rundt på
indre Østerbro. Undervejs blev Helle udsat
for både bilos og cigaretrøg, mens Gabriel
målte, hvor mange skadelige partikler der
findes i luft som er forurenet af cigaretrøg,
af udstødningen fra trafikken og i, hvad man
umiddelbart skulle tro, var frisk, ren luft i den
nærliggende park, Fælledparken.
Med partikelmåleren målte vi forureningen med ultrafine partikler forskellige steder på Østerbro i København.
Konsekvenserne ved at bo i byen
Helle Borck er 34 år og fik stillet diagnosen
sarkoidose for syv år siden. Hendes sygdom gør,
at hun er ekstra følsom over for bl.a. cigaretrøg
og bilos. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at
hun får besværet vejrtrækning og trykken for
brystet, når hun for eksempel er et sted, hvor
der bliver røget meget. Hun bor sammen med
sin kæreste i Københavns indre by, hvor hun
desuden dagligt mærker konsekvenserne af,
at hun har valgt at bo i et trafikeret sted på
trods af sin lungesygdom.
- Vi har da overvejet at flytte et par gange,
men det er en svær beslutning, dels fordi vores
venner og familie bor i København, men
også fordi vi kan godt kan lide at bo i byen på
trods af forureningen. For et par år siden fik
vi heldigvis en anden lejlighed, som ligger ud
til gården og det har hjulpet meget.
6 LUNGENYT nr. 3 2009

Hvordan mærker du sygdommen i din hverdag
- Det afhænger af, hvor jeg befinder mig,
men hvis jeg er inde i byen, hvor der er meget
trafik, påvirker det min vejrtrækning og
mine lunger. Jeg kan bedst beskrive det som
en brændende fornemmelse i mine lunger.
Jeg får det på samme måde, hvis jeg er et
sted, hvor der bliver røget. Af samme grund
undgår jeg generelt de små barer og caféer,
som ikke er røgfri.
Hvordan har du det med, at dine lunger i dag
skal udsættes for både cigaretrøg og bilos fra en
stærkt trafikeret vej
- Det har jeg det ok med, fordi jeg synes,
det er vigtigt, at der bliver sat fokus på problemet
med luftforurening. Og så ser jeg frem
til at få noget mere viden omkring, hvordan
forureningen påvirker vores system og vores
helbred, så andre end os med lungesygdomme
kan få øjnene op for det.
Fæl lugt fra bussen
Luften ved krydset Trianglen er tung af bilernes
udstødning, da der hele tiden er biler
og busser der passerer, holder stille, venter på
grønt eller gasser op for at nå hurtigst frem
til deres mål længere inde i byen eller ude i
de grønne forstæder.
Gabriel står klar og skynder sig at stikke
måleren frem mod en af bussernes udstødning
idet den svinger ud fra stoppestedet med et
højt ’tshiiii’. Partikelmåleren er et avanceret
apparat, som måler, hvor mange partikler,
der hvert sekund passerer en kubikcentimeter
luft. Bussens udstødning udspyer tæt på
50.000 skadelige partikler, da den kører fra
kantstenen, mens målinger andre steder rundt
omkring på Trianglen viser et sted mellem
20.000-30.000 partikler.
- De 20.-30.000 partikler er et ret højt
baggrundsniveau i betragtning af, at det ikke
engang er myldretid, fortæller Gabriel. – Typisk
ligger baggrundsniveauet i byen på omkring
7000-8.000 partikler.
Når man måler på partiklerne i luften, betyder
vinden meget. Gabriel måler derfor flere
gange for at være sikker på at de tal, vi får fra
partikelmåleren, passer. Partiklerne, som det
avancerede apparat måler på, er meget små,
i størrelsesordenen 0,02-1 mikrometer – de
såkaldt ultrafine partikler, som er de partikler,
der anses for at være mest skadelige.
- Hvis jeg er inde i byen, hvor der er meget trafik, påvirker det min vejrtrækning og mine lunger, fortæller Helle Borck.
For at teste hvor mange partikler, der bliver
nede i lungerne, når man indånder forurenet
luft, tager Gabriel en dyb indånding og puster
derefter direkte ned i måleapparatet. Måleren,
der for et øjeblik siden stod på 25.000 partikler,
viser nu kun 1200 partikler. Resten er blevet
nede i Gabriels lunger.
- Det er ikke overraskende, at en stor del
af partiklerne tilbageholdes i lungerne, kommenterer
han. – Det er selvfølgelig ikke rart at
tænke på, men det er det, der sker, hver eneste
gang man trækker vejret i forurenet luft.
Cigaretrøg sætter måleren på overarbejde
En halv times tid senere har Helle sat sig på
en bænk et andet sted på Østerbro tæt på en
café med udendørsservering, hvor der denne
fredag formiddag kun sidder et enkelt par
og nyder solen. Gabriels måler viser, at der
nu er ca. 6000 partikler i luften. På bænken,
hvor Helle har sat sig, sidder en kvinde med
en tændt cigaret, og vi får lov til at måle, hvor
mange partikler røgen indeholder. Resultatet
er tankevækkende. Gabriels måler viser, at
når Helle sidder lige i vindretningen, bliver
hun udsat for tæt på 300.000 skadelige partikler,
altså cirka seks gange så mange som
partiklerne fra udstødningen på bussen. Helle
sidder ca. tre meter fra røgen, svarende til den
afstand der er mellem mange caféborde på
udendørsserveringer.
Helle, hvordan er det at sidde et sted, hvor folk
ryger i nærheden af dig
- Det er ikke rart. Jeg føler et ubehag i
luftvejene og luften omkring mig føles ikke
ren, når jeg er i nærheden af folk, der ryger.
Mange rygere tror sikkert, at røgen ikke generer
andre, når bare de er udendørs, men
det er altså ikke rigtigt.
Holder du dig væk fra steder, hvor folk
ryger
- Hvis jeg f.eks., som nu, sidder udendørs
på en bænk, og vindretningen fører røg lige i
hovedet på mig, så må jeg gå hen til en anden
bænk. Indendørs er der jo heldigvis ikke så
mange steder tilbage, hvor man må ryge, og de
steder der er, undgår jeg helt klart at færdes.
Hvad sker der i lungerne
De grove partikler afsættes øverst
i luftvejene, og fjernes hurtigt igen
med slim og hoste.
De fine og ultrafine partikler kan
trænge længere ned i lungerne,
helt ud i lungeblærerne, hvor de
medfører betændelsesreaktioner
i vævet. De ultrafine partikler kan
trænge videre ud i blodkredsløbet
og kan foruden lungerne, påvirke
blodårer, blod og hjerte.
LUNGENYT nr. 3 2009
7

"luften føles ikke ren"
Hvis jeg er til en fest, hvor mange mennesker
ryger, er jeg som regel nødt til at gå, hvis det
bliver for generende.
Ikke meget renere luft i parken
Sidste stop på vores tur rundt på Østerbro
er Fælledparken. I takt med at vi bevæger os
længere ind i parken, bliver larmen fra bilerne
på Østerbrogade så småt afløst af fuglekvidder,
en duft af friskt græs og begejstrede tilråb fra
en fodboldkamp langt borte. Herude på de
store plæner blæser det mere end inde ved
de smalle gader, men til gengæld føles luften
allerede mere ren og frisk. Men glæden ved
den tilsyneladende friske luft bliver kort, da
Gabriel finder måleren frem.
- Man skulle måske tro, at luften her er
meget renere her i parken end inde ved Trianglen
og Østerbrogade, hvor der er tæt trafik,
men der er ikke den store forskel, afslører
Gabriel og peger målerens skærm i retning
af os, så vi med egne øjne kan se, at den viser
ca. 12.000 partikler – luften er altså kun en
smule renere end ved krydset. Også Helle er
overrasket over resultatet.
- Det undrer mig meget og det giver stof
til eftertanke, for jeg føler jo, at luften er
meget renere herude. Jeg ved ikke, om det
påvirker mig psykologisk at stå her midt på
en stor grøn græsplæne. Der er mere idyllisk
her, end midt på Trianglen og måske er det
det, der påvirker mig til at tro, at luften er
renere herude.
Hvordan har du det i dine lunger efter turen
rundt på Østerbro
- Jeg kan godt mærke, at vi har været ude
nogle timer. Blandt andet er jeg blevet både
hæs og tør i halsen. Når jeg skal gå rundt flere
timer i trafikerede områder, plejer jeg derfor
altid at have en flaske vand med.
Hvad betyder målingerne
Men hvad betyder vores målinger egentlig
Kan de sige noget om hvordan luften er i byen
Vi spurgte Steffen Loft, som er professor ved
Statens Institut for folkesundhed og forsker
i helbredseffekterne ved partikelforurening.
Han mener, at vores målinger generelt ser ud
til at afspejle niveauet af forurening:
- Det lyder meget sandsynligt, at I har
målt høj partikelforurening inde ved krydset
omkring Trianglen. Ved et stort kryds er der
mange biler og busser der bremser ned og
gasser op, og det er noget der virkelig giver
mange af de sundhedsskadelige ultrafine
partikler, siger han.
Men hvad skete der, da Gabriel blæste ned i
partikelmåleren, og tallene var langt lavere end
i den omgivende luft Er det virkeligt rigtigt, at
resten af partiklerne blev nede i lungerne
- Ja, forsøget med at blæse ned i måleren
illustrerer, hvor mange partikler, der rent
faktisk afsættes i lungerne bekræfter han. Det
ser skræmmende ud og det er også noget, vi
kan måle i videnskabelige forsøg, fortæller
Steffen Loft.
I vores målinger så vi også, at der tilsyneladende
var mange flere partikler, når der bliver røget i
nærheden af én, og man sidder i vindretningen.
Kan man sige, at passiv rygning er farligere end
luftforurening
- Vi kan ikke sige direkte, at det ene er
farligere end det andet, siger han. Men man
har set i mange undersøgelser, at det at bo i
et forurenet område kan sammenlignes med
at blive udsat for passiv rygning, når man bor
sammen med en ryger. Vi ved, at det kan
øge risikoen for fx lungekræft med 20-30 %,
fortæller han.
Til sidst vil vi gerne vide, om det virkelig kan
være rigtigt, at vi kunne måle så høj forurening
i parken
- Generelt kan der sagtens være høje
niveauer af forurening ved parker eller søer,
der ligger tæt på trafikerede veje, siger han.
På dage med meget solskin, kan en del af
partiklerne dog også stamme fra stoffer fra
træerne, som reagerer med ozon i luften,
forklarer Steffen Loft. ●
Læs om luftforurening
På Danmarks Lungeforenings
hjemmeside kan du læse mere om
luftforurening fra både trafikken og
brændeovne, om hvordan luftforureningen
påvirker vores helbred,
og om hvad du selv kan gøre.
www.lungeforening.dk
8 LUNGENYT nr. 3 2009

Fra røg og damp til grønt og skønt
Af Nina Cederberg Foto Hanne Loop
Fra røg og damp til grønt og skønt
Efter flere indlæggelser med lungebetændelse flyttede Ulla Bondo på 66 fra sin
lejlighed ved en stærkt trafikeret vej i Roskilde til grønnere omgivelser i samme
by. Og det har hun ikke fortrudt.
- Det var min læge der sagde, at det ikke kunne blive ved med
at gå, og at han ville hjælpe mig med at finde en ny lejlighed.
På det tidspunkt blev jeg indlagt med lungebetændelser hele
tiden, uanset årstid, fordi der var så meget forurening fra
trafikken, der hvor jeg boede før, fortæller Ulla.
Selv om Ulla er så uheldig både at have astma, KOL og
være multiallergiker, kan hun alligevel godt mærke, at det
har hjulpet, at hun er flyttet et sted hen, hvor der ikke er så
trafikeret.
Hvordan kan du mærke forskel på det sted, hvor du bor nu i
forhold til, hvor du boede før
- I starten mærkede jeg ikke den store forskel, for her var
mange marker, og da jeg også har allergi, fik jeg stadigvæk
lungebetændelse, efter jeg flyttede. Heldigvis er markerne
væk i dag, så jeg fået det meget bedre. Dog er jeg på grund
af min KOL mere modtagelig overfor sygdomme, så derfor
holder jeg mig langt væk, hvis nogen i min familie er syge
eller forkølede, fordi det i så fald kan udvikle sig til en lungebetændelse.
Der skal ikke så meget til, fortæller Ulla.
Voldsom hoste
Forureningen, der hvor Ulla boede før, var så slem, at hun
ofte fik meget voldsomme hosteanfald. Og når hun den dag
i dag befinder sig i nærheden af sin gamle lejlighed, kommer
hosten tilbage med det samme.
Hvordan går det med din hoste, efter du er flyttet
Der er heldigvis blevet meget længere imellem mine anfald,
efter jeg er flyttet, men jeg får dem stadig engang imellem. De
kommer så pludseligt, og det føles som om, jeg har sunket
noget forkert. Et langt stykke tid, før jeg fik at vide, at jeg
var syg, troede jeg faktisk, at min hoste skyldes, at jeg havde
fået noget galt i halsen.
Hvordan er det med trafikken, det nye sted, du bor
Der er en vej i nærheden, men da det ikke er den eneste
store vej, er det ikke alle biler, der kører forbi her, hvor jeg
bor. Der, hvor jeg boede før, skulle alle biler jo før eller siden
forbi min lejlighed, fordi det var den eneste store vej i nærheden.
Heldigvis er her en masse natur, og det er som om,
at det tager det værste os fra bilerne Jeg elsker virkelig min
lejlighed og den have, jeg har fået, efter jeg flyttede. Det er
virkelig et skønt sted at bo, fortæller Ulla. ●
LUNGENYT nr. 3 2009
9

når den gode stemning går op i røg
Af Nina Cederberg foto Privat
Når den gode stemning går op i røg
Familien Bille Meyling fra Brønshøj er så generet af brændeovnsrøg, at de hverken kan lufte ud eller
lægge deres yngste til at sove udenfor. Det går ud over den ellers gode stemning i nabolaget
Krillerhoste, konstant snue og et dårligt indeklima.
Sådan beskriver Dorte Bille Meyling
de gener hendes familie døjer med på grund
af naboernes brændeovne. Familien synes, det
er et svært emne at tage op og er kede af, at
stemningen i nabolaget er blevet dårlig, fordi
de føler sig generet af røgen.
- Det værste ved røgen er, at vi slet ikke kan
lufte ud i vores hus, når naboerne har deres
brændeovne tændt. Ofte kan jeg ikke engang
finde den skorsten, hvor ovnen er tændt, men
lugten og røgen hænger i luften rundt omkring
vores hus. Det er som om, at røgen ikke kan
komme væk, men står stille mellem murene
og under halvtagene – altså typisk der, hvor
man har vinduer og døre. Desværre er det jo
en diskussion, hvor vi træder ind over vores
naboers grænser, uanset hvad vi gør. For
jeg ved jo godt, at de ikke er interesseret i at
genere mig, men de vil selvfølgelig gerne have
lov til at fyre i deres brændeovne, fordi de,
som så mange andre, synes det er hyggeligt,
fortæller Dorte.
Frygter for familiens helbred
Familien Bille-Meyling består af Dorte og
Morten og deres tre børn på henholdsvis
ni måneder, fire og syv år. De bor i en villa
i Brønshøj, som de flyttede ind i for knap
fem år siden. Til trods for at hverken Dorthe
eller børnene har en lungesygdom, går især
hun og den ældste søn på otte ofte rundt og
skranter med både hoste og snue. Skavanker,
som de tror skyldes røgen fra naboernes
brændeovne.
- Jeg tænker meget på mine børn og er bange
for, at de vokser op og får en lungesygdom
på grund af røgen. I vinterperioden, hvor det
er værst, må jeg somme tider lyve overfor
mig selv og sige, der er ikke så slemt i dag,
når mine børn er ude at lege. Men de andre
dage kan det være endnu værre, og jeg kan
jo ikke holde mine børn indendørs altid. For
mig handler det også om at holde en balance
og sørge for, at mine børn ikke udvikler en
angst for luft. At de tror, at bare det at gå en
tur udenfor er giftigt, fortæller Dorte.
Ingen enkel løsning
Familien har ikke fundet en løsning på
problemet, men har foreløbig taget en snak
med deres naboer om, hvad de kan gøre for
at minimere generne.
Dorte Bille Meyling med sin yngste datter. Pga. røgen
fra naboernes brændeovn, er det sjældent, de kan være
i haven.
Fakta om brændeovnsrøg
• Hver tredje nabo føler sig
generet af brændeovnsrøg i
større eller mindre grad, viser
en undersøgelse fra Danmarks
Miljøundersøgelser.
• Brug af brændeovne og - kedler
forurener meget mere end andre
opvarmningsmuligheder. Udslippet
af partikler pr. energienhed
er ca. 600 gange større end for
kraftvarmeværker, der anvender
træ og affald.
• Brændeovnsrøgen indeholder
fine partikler, som kan medføre
akutte helbredseffekter som åndenød
og forværringer i astma
og KOL samt flere sygedage,
flere indlæggelser og mere brug
af medicin hos lungesyge.
• Læs mere om brændeovnsrøg
på www.lungeforening.dk
- Løsningen for os lige nu er at sige det
højt og snakke med folk om det. Det føles helt
vanvittigt, at vi ikke må udsætte vores børn
for passiv rygning, men når de går ud for at
lege, indånder de partikler fra kvarterets brændeovne.
Desværre er det en svær diskussion,
fordi der er ikke nok, der giver udtryk for, at
røgen er problematisk og skadelig, og derfor
kan folk ikke finde ud af, hvad der er rigtigt
og forkert, fortæller Dorte, der også har startet
facebookgruppen ”Minimer sundhedsskadelig
brændeovnsforurening” på internettet og er
aktiv i ”Landsforeningen til Oplysning om
Brænderøgsforurening”. ●
10 LUNGENYT nr. 3 2009

Spørg os
Skriv til Spørg os
Har du et spørgsmål til Spørg os,
så skriv et brev til info@lunge.dk.
Husk at skrive dit navn og adresse.
Overlæge
Thomas Ringbæk
Hvidovre Hospital
Kære Thomas
Min mand er desværre død af idiopatisk lungefibrose, og hans søster
har også sygdommen.
Derfor vil jeg gerne vide, om sygdommen er arvelig
Jeg er nemlig meget bekymret for, om mine børn får sygdommen.
På forhånd mange tak.
Venlige hilsener
Jytte
Hej
Jeg har som 19 årig fået konstateret lungeemfysem, men jeg kan
ikke finde nogle ordentlige svar på, hvordan det er at leve med sygdommen,
hvor længe jeg kan forvente at leve, hvad man skal være
opmærksom på og den slags nyttige oplysninger. Håber meget, at
du vil hjælpe og give mig noget information
Hilsen
Mia
SVAR:
Kære Jytte
Idiopatisk lungefibrose (ILF) rammer et par hundrede danskere hvert
år. Idiopatisk betyder "ukendt årsag", hvilket betyder, at sygdommen
er en samling af flere forskellige sygdomme, med det fælles træk, at
de fører til fibrose (arvæv) i lungene.
I knap 5% af tilfældene er der fundet en familiær sammenhæng,
hvor der rettes mistanke til arvelig sammenhæng (generne). Men
der er endnu ikke påvist nogen genetiske markører for ILF dvs.
man ikke kan screene eller spekulere i mekanismen bag lidelsen.
Du skal altså ikke umiddelbart være bekymret for at dine børn også
får sygdommen.
Du kan læse mere om lungefibrose i Danmarks Lungeforenings nye
pjece ”Lungefibrose”, som du kan bestille på www.lungeforening.dk
eller på tlf.: 3874 5544. Som medlem af Danmarks Lungeforening
er du også meget velkommen til at blive tilmeldt vores netværk for
lungefibrosepatienter og pårørende - kontakt sekretariatet på mail:
jd@lunge.dk eller tlf.: 3876 0035.
Mange hilsner
Thomas
SVAR:
Kære Mia
Du skriver, at du har fået konstateret emfysem. Almindeligvis stilles
diagnosen (og sværhedsgraden) ved CT-skanning af lungerne og/
eller stor lungefunktions-test med måling af diffusionskonstanten.
Sygdommen hører til under kategorien "kronisk obstruktiv lungelidelse
= KOL". Jeg kan ikke se, hvordan diagnosen er stillet hos dig,
og sværhedsgraden er ikke angivet.
Emfysem i en alder af 19 år ses sjældent medmindre 1) lungerne
har været udsat for røg eller andre inhalerede, irriterende partikler
og 2) lungerne er sårbare f.eks ved mangel på alfa-1-antitrypsin
(”alfa-1” - et protein der beskytter lungerne). Derfor er det vigtigt,
at du undgår røg og lignende irritanter, samt at du får målt niveauet
af alfa-1 i blodet. Proteinet kan tilføres kunstigt, og man er ved at
undersøge, om det kan styrke lungerne, så lungerne ikke "ældes for
hurtigt". Der findes en patientforening for patienter med alfa-1 under
Danmarks Lungeforening (læs mere om denne på www.alfa-1.dk og
om emfysem på www.lungeforening.dk).
Lægerne vil formentlig tilbyde, at følge dig med test af lungefunktionen.
I helt ekstreme tilfælde falder lungefunktionen til et kritisk
lavt niveau, og man vil overveje lungetransplantation. Som anført
ovenfor er emfysem i moderate til svær grad usædvanlig i en alder af
19 år, hvorfor man også bør overveje om diagnosen er korrekt. Hvis
du ikke er set af en speciallæge i lungemedicin, så bør det ske.
Mange hilsner
Thomas
LUNGENYT nr. 3 2009 11

kort nyt
Det er sjovere at
være røgfri
Rygestop gør dig lykkeligere. Det viser
en ny engelsk undersøgelse, som derved
punkterer myten om, at cigaretter giver en
sjovere tilværelse. Ca. 70 % af de spurgte
eksrygere svarede, at de var blevet gladere
og mere tilfredse efter at være blevet røgfri.
26,6 % oplevede ikke, at rygestoppet
ændrede humøret. Kun 3,3 % mente at de
var mindre glade end før deres rygestop.
Glæden ved at blive røgfri var uafhængig
af, hvor meget nydelse eksrygerne før
havde oplevet ved cigaretterne.
Kilde: cancer.dk og Nicotine & Tobacco Research 2009
11(5):553-557
Foto: Istockphoto.com
Lungenyt på nyt papir
Måske har du lagt mærke til at dette og
sidste nummer af Lungenyt er trykt på
blankere papir. Dette skyldes, at vi fremover
trykker Lungenyt på en ny papirtype,
Foto: Istockphoto.com
som skulle give færrest muligst lugtgener,
som man jo er ekstra følsom overfor som
lungesyg. Heldigvis står billederne også
skarpere på det nye papir.
Ny pjece om
lungefibrose
Er du lungefibrosepatient eller pårørende
Så kan du downloade eller bestille vores
nye pjece om lungefibrose på
www.lungeforening.dk eller tlf.: 3874
5544. Som medlem af Danmarks Lungeforening
er du også meget velkommen til at
blive tilmeldt vores netværk for lungefibrosepatienter
og pårørende på mail:
jd@lunge.dk eller tlf.: 3876 0035.
Sommerferielukning
i uge 30 og 31
I uge 30 og 31 holder
Danmarks Lungeforenings
sekretariat ferielukket.
Vi åbner igen mandag
den 3. august.
12 LUNGENYT nr. 3 2009

Svineinfluenza – Influenza A
Bliv WHO
patientambassadør
Når man har en lungesygdom, er det
bedst at undgå influenza-smitte. Derfor er
mange lungesyge naturligt nok bekymrede
for, hvad den nye svineinfluenza betyder.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at influenza
A er et nyt virus, der aktuelt ikke er særlig
smitsomt, og som ikke synes at fremkalde
symptomer, der er alvorligere end almindelig
sæsoninfluenza. Det første tilfælde i
Danmark blev konstateret 1. maj, og siden
Foto: Istockphoto.com
er der kommet flere til. Sundhedsstyrelsen
vurderer ikke, at befolkningen i Danmark
aktuelt har grund til bekymring. Du kan få
svar på evt. spørgsmål om svineinfluenza
og de seneste nyheder på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside www.sst.dk, og du har
mulighed for at ringe til en rådgivningstelefon
på tlf. 72 22 85 22 i Sundhedsstyrelsens
åbningstid.
Har du eller dine pårørende oplevet en fejl
eller en skade i sundhedsvæsenet Har du
overskud til at formidle din personlige historie
videre Ja, så kan du gøre en forskel
for patienter og deres sikkerhed som WHO
patientambassadør. Du bestemmer selv,
hvor meget tid du vil bruge som ambassadør.
Din arbejdsindsats er ulønnet, men udgifter
i forbindelse med arrangementerne
dækkes. Som WHO-patientambassadør er
du med til at fortælle sundhedspersonalet
om patientsikkerhed og kommer med forslag
til, hvordan sikkerheden på de enkelte
afdelinger kan forbedres
Du kan læse mere om patientambassadørerne
på: www.patientsikkerhed.dk. Du er
også meget velkommen til at ringe til projektleder
Helle Eckeroth, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, tlf. 36 32 65 28 eller til
patientambassadør Birgitte Holmark,
tlf. 20 26 12 50.
Logbogen om mig og mine lunger
Foto: Istockphoto.com
Som KOL-patient kan det ofte være svært
at holde styr på medicin, indlæggelser
mv. Derfor har Danmarks Lungeforening
udgivet ”Logbogen om mig og mine lunger
– en hjælp til KOL-patienter”, som
er et lille hæfte, hvori du kan skrive dine
personlige oplysninger, og få gode råd til
din kontakt med sundhedsvæsenet. Hæftet
kan downloades eller bestilles på www.
lungeforening.dk (og her kan du hente nye
sider til personlige oplysninger) eller på
tlf.: 3874 5544. Logbogen er udarbejdet af
Nina Berrig, lokalforeningsformand for Region
Hovedstaden, og sociolog Anne Marie
Lyngsø.
LUNGENYT nr. 3 2009
13

Årsmøde 2009
Tekst og foto Nina Cederberg
Høj sol til årsmøde i Århus
Valg til bestyrelsen og to interessante oplæg om KOL var på programmet, da Danmarks
Lungeforening holdt årsmøde for medlemmerne på Skejby Sygehus i Århus den 28. maj.
Lidt over 40 medlemmer fra hele landet var
samlet til Danmarks Lungeforenings årsmøde
på Skejby Sygehus i Århus den. 28. maj. På
programmet var blandt andet valg til bestyrelsen,
hvor Nina Berrig, lokalforeningsformand
for Region Hovedstaden, af medlemmerne blev
valgt til ny viceformand i bestyrelsen i stedet
for Eva Borg, der valgte ikke at genopstille.
Nuværende bestyrelsesmedlem Ole Wayland
blev også genvalgt og Mette Thyssen, lokalforeningsformand
for Trekantsområdet, høstede
også stemmer nok til at sikre sig en plads i
bestyrelsen. Lokalforeningsformand på Fyn,
Peter Willemar, blev valgt som suppleant.
God økonomi trods finanskrisen
Traditionen tro holdt Formand Johannes
Flensted-Jensen sin mundtlige årsberetning, og
fremhævede specielt, at foreningen, udover at
have en sund økonomi, er inde i en god udvikling
med mange aktiviteter og arrangementer
både i lokalforeningerne, netværksgrupperne
og i sekretariatet.
- Vi kan se tilbage på et år, hvor vi fik gennemført
en masse gode aktiviteter for vores
medlemmer, samtidig med at vi fik sat nogle
vigtige fingeraftryk i den offentlige debat –
blandt andet blev vi taget med på råd, da
Forebyggelseskommissionen i løbet af 2008
skrev den rapport, der blev offentliggjort
sidst i april i år, fortalte formand Johannes
Flensted-Jensen.
I sin beretning talte formanden også om
luftforurening og hvordan foreningen fokuserer
på emnet i 2009. Han understregede
også, hvor vigtigt det er, at sundhedsvæsenet
fokuserer mere på KOL, da sygdommen
desværre er overset i forhold til mange andre
kroniske sygdomme. Også Niels Seersholm,
Danmarks Lungeforenings lægelige viceformand,
fremlagde en mundtlig beretning til
årsmødet.
Han fokuserede særligt på samarbejdet
med Kræftens Bekæmpelse, hvor Danmarks
Lungeforening i 2009 og 2010 uddeler knap
10 millioner kr. til forskning i forebyggelse af
KOL og lungekræft.
For 200.000 kr. forskning, tak
Årsmødet bød også på to spændende oplæg
ved læge og klinisk assistent Vibeke Gottlieb
og praktiserende læge og ph.d. Martin Bach-
Jensen. De to forskere har hver fået bevilget
100.000.00 i forskningsstøtte fra Danmarks
Lungeforening. I Vibeke Gottliebs projekt
undersøger hun forskellen på graden af
kronisk betændelse i luftvejene hos hhv.
De to forskere, Vibeke Gottlieb og Martin Bach Jensen, har hver fået bevilget kr. 100.000 i forskningsstøtte fra
Danmarks Lungeforening.
Prismodtager Vibeke Gottlieb og direktør i Danmarks
Lungeforening, Charlotte Fuglsang.
14 LUNGENYT nr. 3 2009

Danmarks Lungeforenings bestyrelse 2009
Efter valget til bestyrelsen er nye medlemmer trådt ind, mens andre har sagt farvel.
Sådan ser ’den nye’ bestyrelse ud:
borgere der har fået KOL, fordi de tidligere
har røget, og borgere med mild KOL, der
aldrig har røget.
Martin Bach-Jensens vil med sit forskningsprojekt
undersøge, om der er en sammenhæng
mellem graden af KOL og patientens forbrug
af sociale ydelser og sundhedsydelser.
Buffet og snak ved bordene
Da den formelle del af årsmødet var overstået
efter cirka halvanden time, deltog mange
medlemmer til den efterfølgende middag,
hvor alle fik lidt tiltrængt til ganen og en snak
med ligesindede hen over bordene i Skejby
Sygehus’ kantine, der var fint dækket op til
lejligheden. ●
Johannes Flensted-Jensen (formand)
Udpeget af KL.
Nina Berrig (viceformand)
Valgt af Danmarks Lungeforenings
medlemmer
Niels Seersholm (lægelig viceformand)
Udpeget af Dansk Lungemedicinsk
Selskab
Ole Wayland Hansen
Valgt af Danmarks Lungeforenings
medlemmer
Mette Thyssen
Valgt af Danmarks Lungeforenings
medlemmer
Ebbe Taudorf
Udpeget af Dansk Lungemedicinsk
Selskab
Birthe Hellquist
Udpeget af Fagligt Selskab for Lungeog
Allergisygeplejersker.
Eivind Frausing
Udpeget af Dansk Lungemedicinsk
selskab
Lennard B. Nielsen
Udpeget af Danske Regioner
Herdis Hanghøi
Udpeget af KL.
Lars Laursen
Udpeget af Dansk Lungemedicinsk
Selskab
Finn Olesen
Udpeget af KL.
Asger Larsen
Udpeget af Danske Regioner
Efter årsmødet var det tid til middag og en snak med de andre deltagere.
LUNGENYT nr. 3 2009
15

Nyt fra Alfa-1 Danmark
Pårørende, meld dig ind!
Alfa-1 Danmark er en patientforening, men
også andre end patienter kan blive medlem.
Pårørende og andre med interesse i vores
sag kan støtte os ved at indmelde sig i foreningen.
Medlemskab koster 170,- kr. pr. kalenderår.
Foreningen arrangerer årligt et weekendkursus,
to årlige informationsmøder og hvert 3. år
kursus for forældre til alfa-1 børn. Alle medlemmer
kan deltage til reduceret kostpris,
idet foreningen yder tilskud til arrangementerne.
Samtidig bliver man medlem af Danmarks
Lungeforening, der udsender bladet
”Lungenyt” til din egen adresse.
Støt vores sag. Pårørende har også brug for
rådgivning og information og vi patienter
har brug for den livsforlængende medicin,
som foreningen bl.a. arbejder så hårdt for,
at vi kan få.
Meld dig ind via vores hjemmeside
www.alfa-1.dk eller på tlf. 3874 5544.
Annonce:
Moderne hjemmeiltbehandling
med
patienten i centrum
Vil du vide mere, kontakt venligst
Linde Healthcare på:
telefon 70 104 103
eller besøg vores hjemmesider:
www.linde-healthcare.dk og www.hjemmeilt.dk
16 LUNGENYT nr. 3 2009

Nyt fra Alfa-1 Danmark
Ny hjemmeside
Alfa-1 Danmark har fået nyt hjemmeside
design. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom
på, at I, der har gemt linket til Alfa-1 Danmarks
hjemmeside under Favoritter, skal slette siden
som favorit, da det ikke virker mere.
Start i stedet forfra - Gå ind på hjemmeside
adressen www.alfa-1.dk og gem så atter linket i
Favoritter og vupti, så virker det hele igen.
Samtidigt har vi også den glæde, at vi
snart kan præsentere jer for en ny debatside,
hvor I kan hjælpe andre alfa-1 patienter,
deres pårørende samt andre med interesse
for alfa-1-antitrypsin mangel. Der linkes til
dette forum via vores hjemmeside.
Et indspark i miljødebatten!
De fleste danskere kender det at komme inden
døre efter en kold vinterdag og oplevelsen af at
træde ind i den varme stue, hvor brændeovnen
knitrer. For de fleste af os betyder brændeovne
og bål fællesskab, fortrolighed og frihed
- men der findes flere og flere danskere, der
har en ganske anden oplevelse.
Antallet af lungepatienter og astmatikere er i
kraftig stigning. De oplever dagligt den gene,
det kan være at bo i et område, hvor glade
natur-, helse- og friluftsmennesker forpester
deres livskvalitet.
Jeg er selv lungepatient og bor i et område,
hvor der er højt repræsenteret af disse
”såkaldte” naturelskere. Min hverdag er
præget af, hvordan jeg bedst kan flygte fra
røgen. Når jeg åbner mine vinduer eller går
tur i den ”friske” luft, opleves det som at få
en klud stukket ned i halsen. Jeg hiver efter
vejret og skal simpelthen bruge kræfter på at
trække vejret ind og på at puste det ud igen.
Jeg hoster som en søløve og min lunger pifter
og fløjter som en utæt blæsebælg. Jeg skal
bare være i røgen en ganske kort stund, så
er jeg flere dage om at blive ”normal” igen.
Derudover så betyder den sygdom jeg har,
at mit lungevæv nedbrydes og aldrig bliver
dannet igen
mener jeg, at der hersker stor uenighed om
rigtigheden i, men alle forskere er dog enige
om, at der på den samme mængde brænde,
som du bruger til din ene brændeovn og
til at varme dit ene hus op, ville du på et
centralt kraftværk kunne varme langt flere
ejendomme op.
Røgen fra brændeovnen producerer ekstremt
mange skadelige luftforurenende partikler
og stoffer, i form af bl.a. dioxiner, tjære,
formaldehyd etc. Disse stoffer er ikke bare
luftvejsgenerende og sygdomstruende for lungepatienter,
men giver også sygdomme i form
af bl.a. hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Det vil sige at:
- Det, der er intimitet og fællesskab for nogle,
betyder isolation og sygdom for andre.
- Det, der er indbegrebet af hygge for nogle,
betyder død og forringet livskvalitet for
andre.
Er brændeovnens knitren og bålet i sommernatten
virkelig det hele værd
Er vi ved at hygge os til døde
Af Jannie Schymann, næstformand
Mange naturelskere nyder deres brændeovne
og deres sankekort, hvilket sådan set er forståeligt
nok. De har længe argumenteret med, at
brændeovne er C02-neutrale. Dette udsagn
Foto: Istockphoto.com
LUNGENYT nr. 3 2009
17

Nyt fra lokalforeningerne
Lokale sarkoidosemøder
På baggrund af artiklen om lokale netværksgrupper
for personer med sarkoidose og deres
pårørende i forrige nummer af Lungenyt,
har flere medlemmer rundt i landet meldt
sig til at åbne deres hjem for ligesindede i
lokalområdet.
Formålet er at skabe kontakter i lokalområdet,
at have nogle hyggelige timer sammen, at dele
erfaringer med andre i samme situation og
måske have nogle fælles aktiviteter. Det er helt
op til den enkelte gruppe at vælge, hvordan
det skal forme sig.
haft deres første møde i april, maj og juni.
Alle medlemmer, som er tilknyttet Danmarks
Sarkoidosenetværk, og som bor i nærheden af
en grupperne, får en invitation med posten,
men hvis andre har lyst til at deltage, er man
velkommen til at tage kontakt til en af grupperne
og høre, om der er plads.
Susanne Sønderlev, Nygaards Mølle, Dvergetvedvej
592, 9900 Frederikshavn
E-mail: susanneogbjarne@mail.tele.dk
Tlf.: 98 48 47 97
Første møde: 30. september, kl. 14.00
Første møde afholdes i september – se dato når
tiden nærmer sig på www.lungeforening.dk
Ida Nielsen er også kontaktperson for
pårørende til sarkoidosepatienter
Vi kan derfor med glæde fortælle om følgende
netværksgrupper, som du og dine pårørende
kan melde jer til, hvis I er interesseret i at møde
andre, som er berørt af sarkoidose nær jeres
hjem. Flere netværksgrupper har allerede
Ida Nielsen
Syrenkæden 23
2670 Greve
Tlf: 4390 4788
Mail: cn@cnci-service.dk
Merete Mortensen, Frydenlunds Allé 7,
2950 Vedbæk
E-mail: mm@sarkoidosenet.dk
Tlf.: 45 89 41 25
Merete Mortensen er formand for sarkoidosenetværket.
Sarkoidosenetværket
Sarkoidosenetværket
Åbent møde den 14. maj 2009
På mødet for lungefibrose-og sarkoidosepatienter
den 14. maj, kunne de deltagende
patienter og pårørende høre overlæge Niels
Seersholm fortælle om de to sygdomme, og
møde andre i samme situation. Der kom i alt
53 deltagere, og der var fin stemning på mødet
og stor spørgelyst efter foredraget.
Fyn
Åbent møde om livskvalitet
TID: 8. september 2009 kl. 16.00 – 18.00
STED: OUH, Kløvervænget 6, indgang 93,
lok. 1 og 2.
Kom og hør en lokal filosof fortælle om livskvalitet,
og hvad dertil hører. Efter foredraget er
der rig mulighed for en debat med diskussion
på tværs. Danmarks Lungeforening er vært
ved kaffe og brød. Alle er velkomne, såvel
lungesyge, pårørende og andre interesserede.
Kørestolsbrugere kan benytte indgang fra
parkeringspladsen ved lungemedicinsk klinik.
OBS.: Parkering gratis fra kl. 16.00.
Venlig hilsen
Peter Willemar Kristensen, lokalformand
Tlf.: 23 47 82 55
18 LUNGENYT nr. 3 2009

Nyt fra lokalforeningerne
Årsmøde 16. maj 2009
LTX – Danmark
Et netværk af:
En våd og regnfuld lørdag d. 16. maj stod den
Lungetransplanterede
på Ventelistepatienter årsmøde i LTX-vest. Omkring tredive personer
havde fundet vej frem til Århus Sygehus,
Pårørende
hvor arrangementet løb af stablen – primært
lungetransplanterede men også en lille håndfuld
ventelistefolk samt pårørende.
En netværksgruppe under Danmarks Lungeforening
LTX-vest’s talsmand Bo Boisen Pedersen
bød velkommen og fortalte om styregruppens
arbejde gennem det sidste år. Vi vil stadig
gerne gøre opmærksom på vores websted:
www.ltx.dk og opfordre folk til at kigge forbi
og deltage i de forskellige fora!
Styregruppen fortsætter som uændret – bortset
fra Knud Sand Andersen, som har valgt at
trække sig.
Vi havde i år inviteret formanden for Danmarks
Lungeforening Johannes Flensted-Jensen,
som fortalte om Danmarks Lungeforenings
arbejde og fokusområder. Der var blandt
mange af tilhørerne ønske om mere fokus
på transplantation samt de lidt mere sjældne
lungesygdomme som f.eks. lungefibrose og
sarkoidose. Endvidere var interessen for at høre
om Danmarks Lungeforenings holdning til
og arbejde med organdonation stor. Dagens
anden foredragsholder var psykolog Jørgen
Rathe, som fortalte om hvordan krop og sind
bliver påvirket, når man er kronisk syg.. Blandt
de tilstedeværende var der fuld enighed om, at
det i høj grad ville være gavnligt med psykologsamtaler
forud for en lungetransplantation,
da det tærer på de pårørende, at alt ansvar
ligger på dem. På styregruppens vegne siger
jeg tak for en god eftermiddag.
Louise Christensen, sekretær i LTX-vest
Psykolog Jørgen Rathe.
LUNGENYT nr. 3 2009
19

Nyt fra lokalforeningerne
Århus
Årsmøde 28. april 2009
En måned inden årsmødet i Danmarks Lungeforening
afholdt lokalforeningen i Århus sit
årlige møde med status på aktiviteterne i det
østjyske, og 45 deltagere fik foruden ”årets
gang” også to gode indlæg, der omhandlede
KOL.
Formanden Eva Ryberg bød velkommen
til årsmødet og gav en kort opsummering
af Danmarks Lungeforenings arbejde og
foreningens udvikling. Derefter var der gennemgang
af de arrangementer gennem året,
hvor lokalforeningen har markeret sig, bl.a.
med et velbesøgt netværksmøde om lungefibrose
og sarkoidose.
Det efterfølgende valg til bestyrelsen gav endnu
et medlem, således at bestyrelsen i Århus ser
således ud: Arne Andersen, Edel K. Christensen,
Elinor Bischoff, Joan Rasmussen, Leif
Steinmeier, Lotte Bloch Christensen, Ruth
Sørensen og Eva Ryberg.
Første oplæg blev præsenteret af Birthe Hellquist
Dahl, lungesygeplejerske og udannelseschef
i regionens Center for Kvalitetsudvikling,
som holdt oplægget "Bedre liv for mennesker
med KOL" Gennem oplægget fik tilhørerne
bl.a. en lang række gode råd til, hvordan man
som KOL-patient kan ruste sig til mødet med
sundhedssystemet. ”Fra KOL – til cool på 3
år” var titlen på næste oplæg præsenteret af
Hjørdis Keizer fra Odder. Hjørdis gav – trods
åndenød - et positivt bud på, hvordan man
kommer videre efter en diagnose som kronisk
syg, og hvordan træning og motion har gjort
det muligt for hende at fastholde tilknytningen
til arbejdsmarkedet.
Landsforeningens formand Johannes Flensted-
Jensen afrundede bl.a. dagen med en opfordring
til at deltage i Danmarks Lungeforenings
årsmøde den 28. maj på Skejby Sygehus.
Netværk
for sjældne
Lungesygdomme
Træn din vejrtrækning
Vores næste møde er fredag d. 18/9.09 kl. 10
på Hvidovre Rådhus, Sundhedscentret, rødt
mødelokale. Der vil være oplæg med ledende
Fysioterapeut Susanne Lentz.
Mødet vil bl.a. omhandle vejrtrækningsøvelser,
hosteteknik og brug af PEP-fløjten m.m.
Sønderjylland
Sundhedsdag den 16.maj 2009
Lokalafdelingen repræsenterede Danmarks
Lungeforening til sundhedsdagen hos Dansk
Sundhedstjeneste i Flensborg. Vi stod bl.a.
for uddeling af materialer og for at måle
lungefunktion hos interesserede. Huset tager
sig alt lige fra spædbørn til plejehjem for det
danske mindretal i Sydslesvig. På dagen havde
man mulighed for at få foretaget en række
test. Foruden måling af lungefunktion kunne
man fx få målt BMI, blodsukker, blodtryk,
høretest mv.
I løbet af dagen var der foredrag bl.a. “Rygestoptips”
og “Hold dig fit i krop og sjæl”.
Dagen igennem var der servering af sunde
og meget lækre snacks.
Der kan læses mere om Dansk Sundhedstjeneste
på www.dksund.de
20 LUNGENYT nr. 3 2009

Nyt fra lokalforeningerne
Netværksmøder på Østerbro
TID: Sidste tirsdag i måneden kl. 13-15.
STED: Sundhedscenter Østerbro, Vordingborggade
22, 3.sal. 2100 København Ø
(indgang gennem gården og med elevator
til 3. sal.).
Næste møde er tirsdag den 30 juni, hvor
vi lægger op til sommerferien med hygge i
gården. Første møde efter sommerferien er
tirsdag den 25. august. Tilmelding er ikke
nødvendig, yderligere oplysninger fås ved
henvendelse til Sundhedscentret på tlf.
3530 3055.
I næste Lungenyt orienteres yderligere om
de planlagte efterårsmøder.
Med venlig hilsen
Nina Berrig,
Lokalformand for Region Hovedstaden,
Nina.berrig@regionh.dk;
Netværksmøde i Hvidovre
TID: Første møde efter sommerferien bliver
onsdag den 26. august 2009. Møderne
afholdes kl. 11-13.
STED: Sundhedscentret, Hvidovrevej 278,
2650 Hvidovre.
Tilmelding nødvendig. Kontakt Sundhedscentret
på tlf. nr. 36 39 37 37.
I næste nummer af Lungenyt orienteres
yderligere om de planlagte efterårsmøder.
Alle ønskes en dejlig sommer og et godt
helbred.
Med venlig hilsen
Nina Berrig,
Lokalformand for Region Hovedstaden,
Nina.berrig@regionh.dk
Foto: Istockphoto.com
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Cafémøde i Ishøj 25. maj 2009
Cafe-mødet i Ishøj Sundhedscenter mandag
den 25. maj var et meget velbesøgt møde, hvor
der var nyt fra Danmarks Lungeforening og
præsentation af det nye sundhedscenter. Der
var rig mulighed for at se, høre og tale med
centrets diætister, fysioterapeut og centrets
nye praktiserende læge.
Til efteråret er planen at invitere til et netværkssamarbejde
mellem Ishøj Kommune
og Danmarks Lungeforening.
LUNGENYT nr. 3 2009
21

Nyt fra lokalforeningerne
Aalborg
Nye kræfter
Lokalforeningen for Aalborg har fået tilført
nye kræfter, så den nu også tæller en sygeplejerske
og tre personer med en KOL. Karin
Jensen overtager posten som formand for
Lokalforeningen for Aalborg. Har du lyst
til at være med i en netværksgruppe under
Lokalforeningen for Aalborg og deltage i
arrangementer mv. kan du kontakte Karin
Jensen på mail: karin@j-s-r.dk eller tlf. 9818
48 22 (ingen bestemt træffetid).
Aalborg
Netværksmøder
TID: Netværksgruppen holder møde den
sidste fredag i hver måned kl. 13-15.
STED: Aalborg Sundhedscenter, Thorsens
Allé 1, 9000 Aalborg.
På næste møde fredag den 26. juni vil diætist
Lone Landvad give gode råd til, hvad man
særligt skal være opmærksom på i sin kost,
når man har en lungesygdom.
På det efterfølgende møde i august vil en
social- og sundhedsassistent fortælle nærmere
om forløbet, når man er indlagt på sygehuset.
Se mere om arrangementet, på
www.lungeforening.dk
OBS: Netværksgruppen holder ”sommerferielukket”
i juli måned.
nordsjællands
vejrstation
Generalforsamling, møde og foredrag om KOL
TID: Tirsdag d. 1. september kl. 17.00-19.00.
Generalforsamlingen afholdes fra kl. 16:30.
STED: Fritidshuset, Vestre Stationsvej 12,
2960 Rungsted Kyst.
Vi starter som sædvanligt med lidt iltgivende
øvelser og vejledning i forskellige former for
fysisk aktivitet, som er velegnet til KOLpatienter.
Herefter er der foredrag om KOL
ved Martin Døssing, som er overlæge, dr.
med. og specialist i lungesygdomme. Foredraget
vil bl.a. handle om: At rejse med KOL
(hvis man f.eks. skal ud at flyve), og om
hvordan det går med lungerne, efter man er
blevet røgfri. Hvis der er der rygere tilstede,
vil Martin Døssing også tale om rygestop.
Der kommer også andre emner med, og det
bliver selvfølgelig muligt at stille spørgsmål
efter foredraget. Efter ønske, kan man efter
foredraget få målt iltmætningen i blodet samt
få en kuliltetest, hvis man er ryger. Der bliver
tid til at tale med ligestillede, mens kaffen/
teen nydes med lidt kage til. Tilmelding er
nødvendig til Anette Garsdal på tlf.: 20 63 86
49 eller mail: garsdal@stavganger.dk
Generalforsamlingen afholdes den 1/2 time
før medlemsmødet d.v.s. kl. 16.30.
Vi ses.
Venlig hilsen
Anette Garsdal, formand
22 LUNGENYT nr. 3 2009

Nyt fra lokalforeningerne
nordsjællands
vejrstation
Gode ture om sommeren
En tur i skoven giver ofte lyse tanker og god
energi. Man bliver opstemt af skovens smukke
grønne farver, og sanserne stimuleres af fuglenes
lyde og skovens dufte. Vi får lyst til at
tage en stor indånding af den dejlige friske
luft, som træerne leverer til os. Når man tager
sådan en rolig dyb indånding, virker det
afspændende og afstressende på kroppen.
Husk dog at trække vejret roligt ind gennem
næsen, så du oplever alle de dejlige dufte.
Psykologer mener også, at planter kan have
en positiv indvirkning på ens velbefindende,
og er derfor begyndt at bruge planter til
behandling i terapihaver.
Den grønne tid vi har netop nu, må nydes fuldt
ud, så find en park eller skov, hvor bænkene
ikke står for langt fra hinanden. Den friske
luft og sol lader kroppen op, så vi får et bedre
immunforsvar. Det giver kroppen styrke, så
infektionerne mindskes i den kolde mørke
vinterperiode.
Foto: Istockphoto.com
Vil du ud i naturen, kan det måske
være vigtigt for dig at vide:
Er der mon busstoppested lige i nærheden
af parken/skoven
Er der mange bænke i området
Er der evt. toilet eller kiosk
Hvis nogen af medlemmerne, har nogle gode
forslag til ture, som er velegnede til KOLpatienter
og andre med lungesygdomme, er
I velkommne til at skrive til mig. Jeg vil så
samle de indkomne forslag og måske sætte
nogle af dem i Lungenyt.
Med venlig hilsen
Anette Garsdal, formand
Malmmosevej 99
2830 Virum
mail: garsdal@stavganger.dk
tlf.: 20 63 86 49
Protektor
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
Danmarks Lungeforenings bestyrelse
pr. 1.1. 2009
Udpeget af Danske Regioner:
Næstformand i Regionsrådet, Region Midtjylland
Johannes Flensted-Jensen
(formand for bestyrelsen)
Regionsmedlem Lennard B. Nielsen
Regionsmedlem Asger Larsen
Udpeget af KL (Kommunernes Landsforening):
Kommunalbestyrelsesmedlem Herdis Hanghøi
Borgmester Finn Olesen
Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab:
Overlæge dr.med. Niels Seersholm
(lægelig viceformand)
Overlæge Ejvind Frausing Hansen
Overlæge, dr.med. Lars Laursen
Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf
Udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og
Allergisygeplejersker:
Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl
Valgt af Danmarks Lungeforenings medlemmer:
Nina Berrig (viceformand)
Ole Wayland Hansen
Mette Thyssen
Direktør:
Charlotte Fuglsang
Forskningsudvalget:
Overlæge, dr.med. Niels Seersholm (formand)
Overlæge Ejvind Frausing Hansen
Overlæge, dr.med. Lars Laursen
Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf
Professor, dr.med. Jakob Kragstrup
Udvalget til bedømmelse af
ansøgninger fra sygeplejersker og andet
sundhedspersonale:
Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl (ordførende)
Overlæge, dr. med. Lars Laursen
Danmarks Lungeforening er sekretariat for:
Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS)
Formand: Adm. overlæge, dr. med. Ronald Dahl
www.lungemedicin.dk
Fagligt Selskab for
Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA)
Formand: Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl
www.dsr.dk -> klik på "Faglige Selskaber" i øverste menulinje.
Alfa-1 Danmark
Formand: Irli Plambech
www.alfa-1.dk - Tlf. 2990 9503
Lungenyt nummer 3 - 2009
Ansv. Redaktør: Charlotte Fuglsang
Redaktion: Astrid Knudsen
Indlæg til næste Lungenyt sendes til
info@lunge.dk senest onsdag d. 10. juli 2009.
LUNGENYT nr. 3 2009
23

Af Nina Cederberg foto Pressefoto fra Anvendt Kommunalforskning
Det sunde valg
skal være lettere
Dyrere cigaretter, en strammere lov om røgfrie miljøer og tidlig opsporing
af KOL. Sådan lyder en del af opskriften på, hvordan man forbedrer folkesundheden
og får flere til at kvitte cigaretterne, mener Mette Wier, formand
for Forebyggelseskommissionen.
Det er nu knap to måneder siden, at Forebyggelseskommisionen
kom med en række anbefalinger
til, hvordan man kan forbedre danskernes
levevis og forebygge livsstilssygdomme som
f.eks. KOL. Kritikere har kaldt kommissionens
forslag om at hæve afgifterne på cigaretter og
slik for ’formynderi’ og ’sundhedsfascisme’,
mens andre har været anderledes positive
overfor det, de har beskrevet som ’en hjælp til
at få et bedre og længere liv’. Lungenyt har talt
med kommissionens formand Mette Wier, der
gerne ser, at det bliver lettere at træffe det sunde
valg – og vanskeligere at leve usundt.
Hvordan opfatter du statens rolle, når vi taler
om forebyggelse
- Staten er helt central når vi taler forebyggelse,
og vi forbedrer ikke for alvor folkesundheden
uden statens aktive deltagelse. Det skyldes,
at det kun er staten, der har råderet over de
mest effektive virkemidler, som fx afgifter eller
stramning af rygeloven.
Har du selv en grænse for, hvor meget staten
skal gå ind og regulere folks vaner
- Ja, staten skal undgå alle former for stigmatisering,
skyldspålæggelse og ”skammen
ud”, hvad enten det gøres i form af informationskampagner,
der opfattes nedladende eller
i form af italesættelse af borgernes ”personlige
ansvar”. Staten skal beskytte borgerne mod fx
passiv rygning eller vold som følge af alkohol
og staten skal informere, så borgerne virkelig
ved, hvilke sygdomme de står overfor. Staten
skal også gøre det usunde valg vanskeligere og
dyrere og det sunde lettere, men vælger en fuldt
informeret borger at ryge videre, er der intet
staten kan eller skal gøre her. I stedet skal staten
hjælpe alle dem, der gerne vil holde op.
I rapporten anbefaler I også, at man gør en
indsats for at opspore KOL tidligt, så folk kan
komme i behandling hurtigt. Hvordan kan man
helt konkret gøre det
- Det er både vigtigt at informere befolkningen
om tidlige tegn og faresignaler og få
dem til lægen eller i sundhedscenter, men det
er også vigtigt, at lægerne og de kommunale
sundhedsfolk har tilstrækkelig viden til at opfange
risici og foretage de relevante tests – og
fortolke resultaterne af dem. Og sidst men ikke
mindst er det vigtigt, at folk sendes videre til
relevante tilbud, der skal være til stede i alle
kommuner.
Tror du, at man kan ændre på, at KOL er en
folkesygdom - og i så fald hvordan
- Ja, det tror jeg godt vi kan. Men kigger vi
på de unge, er der stadig tre gange så mange
der ryger, sammenlignet med fx Norge. Vi kan
sagtens komme derned, men kun ved at gøre
som nordmændene: Sætte prisen op, indføre
særlige (meget effektive) undervisningsprogrammer
i skolerne, håndhæve aldersgrænsen
for tobakssalg og gennemføre loven om røgfrie
miljøer fuldt ud. ●
Al henvendelse til: Danmarks Lungeforening, strandboulevarden 47B, 2100 København Ø, Tel. +45 3874 5544, Fax +45 3874 0313, info@lunge.dk, www.lungeforening.dk
magasinpost-umm