Baggrundsanalyse - BAR - service og tjenesteydelser.

993
999
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for
Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser
1993-1999

Forord
Forord 3
Indledning 4
Service- og tjenesteydelser 5
Forekomsten af ulykker 5
De typiske ulykker 6
Sammenfatning af delbranchernes ulykker 8
Vand- og gasforsyning
Hotel og restauration
Ejendomsservice
Detektiv- og overvågningsvirksomhed
Rengøring og vinduespolering
Skorstensfejning
Forsvaret
Politiskoler
Fængselsvæsen og politi
Kloakvæsen og rensningsanlæg
Kultur og underholdning
Idræts- og sportsanlæg
Vaskerier og renserier
Frisør/skønhed/hudpleje/sol- og motionscentre
Bedemænd og begravelsesvæsen
Privat husholdning med ansat privathjælp
Øvrige inden for Service- og tjenesteydelser
Generelle forebyggelsesråd 17
Specifikke forebyggelsesråd 19
Forebyggelse af faldulykker
Forebyggelse af ulykker ved brug af håndværktøjer
Forebyggelse af ulykker ved brug af stationære maskiner
Forebyggelse af ulykker ved brug af transportmidler
Forebyggelse af ulykker ved håndtering af enkeltelementer
Forebyggelse af ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser
Forebyggelse af ulykker ved udskridning og nedfald
Forebyggelse af voldsulykker
Forebyggelse af trafikulykker
Bilagstabeller 25
Brancheopdelingen for service- og tjenesteydelser 27
I forbindelse med det nye Branchearbejdsmiljøråds (BAR) system, ønskede Rådet sig
et samlet overblik over arbejdsulykker indenfor service- og tjenesteydelsesområdet.
Dette gennemføres med henblik på, at kunne foretage en målrettet indsats for at
nedbringe antallet af ulykker.
Rapporten er således en baggrundsanalyse, som er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet
for service- og tjenesteydelser. Rapporten indeholder en foreløbig kortlægning
af de typiske ulykker og en analyse af det samlede omfang af ulykker inden
for Rådets område i perioden fra 1993-1999. Rapporten indeholder ligeledes forslag
til forebyggelse.
Rapporten er ikke gjort til genstand for uddybende behandling og kommentering,
men vil indgå som baggrundsmateriale og planlægningsværktøj i forbindelse med
Rådets videre ulykkesforebyggende arbejde.
Rådet tager herudover forbehold for eventuelle usikkerheder i forbindelse med det
statistiske baggrundsmateriale, opgørelsesmetoder, rapportens foreløbige konklusioner
m.v.
Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse
Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser
Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s
September 2000
3

Indledning
Service- og tjenesteydelser
Denne rapport indeholder en analyse af ulykker inden for det
område, som Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for Service- og
tjenesteydelser dækker. Det er en analyse af de arbejdsulykker,
der er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden 1993-1999.
Rapporten tager ikke højde for en eventuel underrapportering.
Formålet med analysen er at belyse omfanget og typen af de ulykker, der sker i de
forskellige brancher inden for BAR Service- og tjenesteydelser, med det formål at give
et så specifikt grundlag for at målrette en forebyggende indsats.
Denne analyse vil blive opdelt i 17 dele, udfra en erkendelse af at BAR Service- og tjenesteydelser
består af meget forskellige brancher med meget forskellige arbejdssituationer,
hvilket kan betyde stor forskel på omfang og art af ulykkestyper. Opdelingen af de
17 delbrancher er specificeret sidst i rapporten.
Forekomsten af ulykker
Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for Service- og tjenesteydelser omfatter en lang række
serviceerhverv, der beskæftiger omkring 1/4 million mennesker dvs. knapt 10% af arbejdsstyrken.
Blandt denne del af arbejdsstyrken er der i perioden 1993-1999 anmeldt i alt 22.786
arbejdsulykker, hvoraf 43 er dødsulykker og 2.791 er andre alvorlige arbejdsulykker,
dvs. mistet legemsdele, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet.
For anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet har BAR Service- og tjenesteydelser en
gennemsnitlig ulykkesincidens på 13,0 ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket er en del
under landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige incidens for de alvorlige ulykker ligger
på 1,6 ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket ligeledes er under landsgennemsnittet.
Der er imidlertid stor variation imellem delbrancherne inden for BAR service- og tjenesteydelser,
hvilket fremfår af tabel A.
De 17 dele rummer følgende brancher:
1. Vand- og gasforsyning
2. Hotel og restauration
3. Ejendomsservice
4. Detektiv- og overvågningsvirksomhed
5. Rengøring og vinduespolering
6. Skorstensfejning
7. Forsvaret
8. Politiskoler
9. Fængselsvæsen og politi
10. Kloakvæsen og rensningsanlæg
11. Kultur og underholdning
12. Idræts- og sportsanlæg
13. Vaskerier og renserier
14. Frisør/skønhed/hudpleje/sol- og motionscentre
15. Bedemænd og begravelsesvæsen
16. Privat husholdning med ansat privathjælp
17. Øvrige inden for Service- og tjenesteydelser
Tabel A viser de 17 delbranchers gennemsnitlige anmeldte ulykker pr. år i perioden
1993-1999, samt den gennemsnitlige beskæftigelse pr. år for perioden 1995-1998 og
den deraf beregnede gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede.
Delbranche Gennemsnit pr. år Gennemsnit pr. år Gennemsnitlig
af anmeldte af beskæftigede incidens pr. år
ulykker 93-99 i 95-98 pr. 1.000 besk.
Vand- og gasforsyning 93 4.145 22,5
Hotel og restauration 713 73.112 9,8
Ejendomsservice 339 24.144 14,0
Detektiv- og overvågningsvirks. 54 1.327 40,6*
Rengøring og vinduespolering 579 33.815 17,1
Skorstensfejning 25 742 33,7*
Forsvaret 394 37.457 10,5
Politiskoler 7 525 13,6*
Politi og fængselsvæsen 434 16.816 25,8
Kloakvæsen og rensningsanlæg 89 2.040 43,7*
Kultur og underholdning 172 19.345 8,9
Idræts- og sportsanlæg 174 12.146 14,4
Vaskerier og renserier 68 5.129 13,3
Frisør/skønhed/sol- og motionscentre 12 14.342 0,8
Bedemænd og begravelsesvæsen 51 1.450 35,1*
Privat husholdning med privathjælp 17 737 22,9*
Øvrige Service- og tjenesteydelser 34 5.204 6,6
De med * mærkede tal angiver, at incidensen er beregnet på et begrænset talgrundlag
og derfor behæftet med en vis usikkerhed.
4
5

De typiske ulykker
Samtlige ulykker er blevet registreret med 3 sæt af oplysninger, der beskriver den
ulykkeshændelse, som førte til personskaden. Der registreres:
1. Den aktivitet som skadelidte udførte, da ulykken skete.
2. Det der gik galt i ulykkesøjeblikket.
3. Det der forvoldte selve skaden.
I den analyse, der er gennemført i denne rapport, er ulykkeshændelserne samlet i grupper
på 24 ulykkestyper. Især 10 af disse ulykkestyper optræder hyppigt inden for
Service- og tjenesteydelser. Disse 10 ulykkestyper er vist i tabel B for BAR Service- og
tjenesteydelser. Farveangivelse angiver den procentandel af ulykkerne, som den enkelte
ulykkestype repræsenterer.
Tabel B viser %-fordelingen af ulykkerne inden for hele BAR Service- og tjenesteydelser
for de 10 væsentligste ulykkestyper
Ulykkestyper
BAR Service- og tjenesteydelser
I alt
30 % -50 %
20 % -30 %
15 % -19 %
10 % -14 %
7 % - 9 %
5 % - 6 %
3 % - 4 %
0 % - 2 %
Faldulykker
Ulhensigtsmæssige bevægelser
Ulykker med enkeltelementer
Voldsulykker
Ulykker med håndværktøj
Ulykker med transportmidler
Ulykker ved udskridning
Trafikulykker
Ulykker med stationære maskiner
Andre og uoplyste ulykker
De 10 ulykkestyper beskrives efterfølgende i prioriteret rækkefølge.
1. Den ulykkestype, der giver de fleste ulykker, er faldulykkerne, som rummer såvel
fald til lavere niveau, som fald i samme niveau og snubleulykker. Begrundelsen for
at slå disse 3 grupper sammen er, at deres årsager i mange tilfælde er de samme,
nemlig rod og uorden, glatte gulve, sne og is mv. Desuden så udføres der en del
arbejde på og fra stiger eller andet man finder at stå på for at nå op. Endelig er der
en del ulykker med fald fra transportmidler bl.a. lastbiler.
2. Den ulykkestype, der kommer ind på 2. pladsen, er ulykker med uhensigtsmæssige
bevægelser, hvilket er løfteulykker uden hjælpemidler eller skub og træk, hvor
skaden er en akut overbelastning af kroppen, heriblandt mange akutte rygskader.
Der løftes og bæres meget inden for Service- og tjenesteydelser, og det er alt
muligt som kasser, sække, emballage, møbler, redskaber, bygningsmaterialer osv.
3. Den ulykkestype, der kommer ind på 3. pladsen, minder om den foregående. Her
er der tale om ulykker sket i forbindelse med enkeltelementer. Det er håndtering
og manuel transport af enkelte produkter og materialer uden brug af tekniske
hjælpemidler. Det er i reglen selve håndteringen, der fører til ulykken. Man taber
det, der bæres på, eller det går i stykker eller skader i kraft af sit materiale, form
eller beskaffenhed i øvrigt.
4. Den ulykkestype, der kommer på 4. pladsen, er voldsulykker, som omfatter såvel
vold fra mennesker som fra dyr. Det er dog vold fra mennesker, som er mest
omfattende. Det viser at Service- og tjenesteydelser omfatter arbejdsopgaver, der i
høj grad sætter de beskæftigede i situationer, hvor de står overfor aggressive personer,
som de skal klare.
5. Den ulykkestype, der har 5. pladsen, er ulykker ved brug af håndværktøjer. Der er
en del håndværksuddannede personer ansat inden for Service og Tjeneste ydelser,
men der er også meget forefaldende reparationsarbejde, der udføres i øvrigt. Der er
tale om de mest gængse håndværktøjer og inden for de enkelte delbrancher de
mere branchespecifikke typer.
6. Den ulykkestype, der har 6. pladsen, er ulykker med brug af transportmidler, uden
der er tale om trafikulykker. Her er der ulykker ved såvel de manuelle transportmidler
som sækkevogne, løftevogne, madvogne o.l., samt med brug af gaffeltrucks,
hejseværker, lastbiler med lifte osv. Lastning og losning af varer ind og ud af personbiler,
varebiler og lastbiler resulterer ligeledes i en del ulykker i denne gruppe.
7. Den ulykkestype, der kommer på 7. pladsen er udskridning og nedfald. Dvs.
ulykker, hvor det, den skadelidte har stået på, er skredet ud og væltet sammen
med den skadelidte, eller det der er over den skadelidte er skredet ned og ramt
den skadelidte. I denne gruppe er der især mange tilfælde med stiger, der skrider
ud og vælter ned sammen med den skadelidte.
8. Den ulykkestype, der kommer på 8. pladsen, er trafikulykkerne. Dette viser, at der
inden for Service- og tjenesteydelser er en omfattende erhvervskørsel, hvorfor
fokus på trafiksikkerhed er nødvendig.
9. Den ulykkestype, der kommer på 9. pladsen er ulykker med stationære maskiner.
Der er tale om en del branchespecifikke maskiner inden for de enkelte delbrancher.
10. Den sidste gruppe af ulykkestyper er en opsamlingsgruppe, som omfatter andre og
uoplyste ulykkestyper. Generelt er der et meget stort antal ulykker med yderst mangelfulde
oplysninger om ulykkeshændelsen på anmeldelserne til Arbejdstilsynet fra
Service- og tjenesteydelser, hvilket forringer deres anvendelse til dokumentation og
forebyggelse.
6
7

Sammenfatning af delbranchernes ulykker
De 17 delbranchers ulykkesmønster er analyseret og beskrevet
hver for sig. I denne sammenfatning gives en kortfattet
redegørelse for de typiske ulykker inden for den enkelte delbranche.
De 10 typiske ulykkestyper er vist i tabel C for hver delbranche.
Farveangivelse angiver den % andel af ulykkerne inden
for delbranchen, som den enkelte ulykkestype repræsenterer.
Tabel C viser de 17 delbranchers ulykkestyper, idet ulykkestypernes procentandel
inden for den enkelte delbranche er markeret med en farve.
Delbrancher
Vand- og gasforsyning
Hotel og restauration
Ejendomsservice
Detektiv- og overvågningsvirks.
Rengøring og vinduespolering
Skorstensfejning
Forsvaret
Politiskoler
Politi og fængselsvæsen
Kloakvæsen og rensningsanlæg
Kultur og underholdning
Idræts- og sportsanlæg
Vaskerier og renserier
Frisør/skønhed/sol- og motionscentre
Bedemænd og begravelsesvæsen
Privat husholdning med privathjælp
Øvrige Service- og tjenesteydelser
30 % -50 %
20 % -30 %
15 % -19 %
10 % -14 %
7 % - 9 %
5 % - 6 %
3 % - 4 %
0 % - 2 %
Faldulykker
Ulhensigtsmæssige bevægelser
Ulykker med enkeltelementer
Voldsulykker
Ulykkestyper
Ulykker med håndværktøj
Ulykker med transportmidler
Ulykker ved udskridning
Trafikulykker
Ulykker med stationære maskiner
Andre og uoplyste ulykker
Vand- og gasforsyning
Denne delbranche har det 6. højeste antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede inden for
Service- og tjenesteydelser og ligger et godt stykke over gennemsnittet. Der er desuden
relativt mange akutte rygskader i denne delbranche. Det er især VVS- og anlægsarbejde
i forbindelse med Vand- og gasforsyningen, der giver anledning til skaderne.
De fleste ulykker sker ved fald, ved uhensigtsmæssige bevægelser, ved håndtering og
manuel transport, ved brug af håndværktøj og ved brug af transportmidler på såvel
offentlig vej som på arbejdsarealerne.
• Faldulykker skyldes ofte rod og uorden, ujævne arealer for færden, is og sne, færden
ved rør og ledninger, hvor der er kvas og grene, færden ved udgravninger, færden
på trapper og stiger samt ophold på transportmidler, herunder lastbiler med
lift.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af mange forskellige
uhåndterlige materialer, redskaber og produkter med relation til VVS- og anlægsarbejde,
hvor man enten ikke har haft hjælpemidler til at foretage løftet med, ikke
været to om opgaven, eller hvor man har overvurderet egen løfteevne og arbejdsstilling.
• Ulykker med enkeltelementer skyldes ligeledes håndteringen af de mange forskellige
uhåndterlige produkter/ting/redskaber, der er kendetegnet for VVS- og
anlægsarbejdet. Man taber dem, man skær sig på dem, det vælter ned eller ruller
mod, de der kommer til skade. Kasser, sække, containere, brædder, plader,
stænger, fliser, rør og ledninger er eksempler på sådanne genstande.
• Ulykker med håndværktøjer skyldes arbejdet med såvel de manuelle håndværktøjer
som spader, hamre, knive, rørtænger, koben osv. som med de maskinelle håndværktøjer;
oprydningssave, motorkædesave, hækkeklippere, rundsave, vinkelslibere,
mekaniske klippemaskiner mv.
• Ulykker med transportmidler sker ved lastning og losning af last- og varevogne,
ved arbejde med transportbånd, byggehejse, kraner, sækkevogne, løftevogne samt
ved brug af transportmidler til persontransport.
• Udskridning af stiger, jord og grus samt af rør og byggematerialer i øvrigt udgør et
særligt problem.
• Det er en branche, hvor der sker meget erhvervsmæssig persontransport på
offentlig vej, hvilket resulterer i et vist antal trafikulykker.
Hotel og restauration
Denne delbranches antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede ligger under gennemsnittet,
men i kraft af det store antal beskæftigede udgør delbranchens ulykker over 20% af
samtlige anmeldelser, hvilket er det højeste antal anmeldte ulykker inden for Service- og
tjenesteydelser.
Rengøringsarbejdet, tilberedningen af måltider og serveringsarbejdet er de opgaver, der
fører til de fleste af ulykkerne. Delbranchen har et stort antal brandsårsskader og en del
ætsningsskader.
Ulykkerne sker ved fald, ved uhensigtsmæssige bevægelser og ved håndtering og
manuel transport. Der er en del voldsulykker samt ulykker med transportmidler, stationære
maskiner og apparater.
• Faldene sker på almindelige gulve, veje og arealer, hvor glatte våde overflader samt
is og sne er væsentlige årsagsgiver. Færden på trapper og stiger giver anledning til
et væsentligt antal ulykker.
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af mange forskellige uhåndterlige
genstande inden for hotel- og restaurationsbranchen så som støvsugere, gryder og
pander, madvogne, rengøringsvogne, kasser, sække, møbler mv.
8
9

• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af ting med skarpe kanter,
eksempelvis ituslåede glas og flasker, åbnede dåser, knive, møbler, kasser mv.
Desuden ser man ulykker med rengøringsmidler, kogende vand, olie og stegefedt
mv.
• Ulykker ved brug af håndværktøj er altovervejende sket ved brug af knive.
• Voldsulykkerne er håndgemæng imellem mennesker. I en række tilfælde har knive,
flasker, møbler mv. været involveret i volden.
• Ulykker med transportmidler forekommer især ved brug af manuelle transportmidler
som rullevogne, sækkevogne og rengøringsvogne. Der er dog også ulykker med
mekaniske transportmidler som gaffelstablere, lastbil med liftbagsmæk mv. Ulykker
ved arbejde i togvogne er desuden en særlig kategori.
• Ulykker med stationære maskiner vedrører arbejdet med mekaniserede køkkenmaskiner
som grøntsagssnittere, hakkemaskiner, røremaskiner, save og vaskemaskiner.
• Ulykker med apparater vedrører arbejde med kaffemaskiner, frituregryder, brug af
vamtvandsbeholdere, elektriske gryder mv.
Ejendomsservice
Denne delbranches antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede ligger lige over gennemsnittet.
Til gengæld har denne delbranche det næsthøjeste antal dødsulykker og et relativt stort
antal andre alvorlige ulykker og akutte rygskader.
De fleste ulykker er knyttet til tilsyns- og viceværtarbejdet og diverse håndværksopgaver,
som hører til pasning af en ejendom.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering af genstande,
arbejde med håndværktøj, brug af stationære maskiner og transportmidler samt
ved voldsulykker.
• Faldulykkerne sker overalt på ejendommen såvel ude som inde og ikke mindst på
trapperne. Glatte og våde overflader, samt is og sne er væsentlige risikokilder.
Desuden falder man over grene, kvas, kantsten, jord, plader mv. Fald fra stiger og
stilladser, samt fald fra transportmidler er heller ikke uvæsentligt.
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af forskellige redskaber og arbejdsmaskiner,
samt sække, containere, møbler osv.
• Ulykker med enkeltelementer er ligeledes knyttet til forskellige redskaber og bygningsmaterialer
som kasser, sække, containere, brædder, fliser, plader mv.
• Ulykker med håndværktøjer sker såvel med manuelle håndværktøjer som knive,
graveredskaber, hamrer mv. som med mekaniserede håndværktøj som elektriske
hæksakse, motorkædesave, boremaskiner, vinkelslibere mv.
• Ulykker, hvor skadelidte har stået på en stige, der skrider ned, er et særligt problem.
• Brug af transportmidler har ført til en række alvorlige ulykker. Traktorer, lastbiler
med kran, løfte og hejseværk i øvrigt, gaffeltrucks samt løfte- og sækkevogne er
transportmidler, der har ført til ulykker i denne delbranche.
• Ulykker ved stationære arbejdsmaskiner sker bl.a. med brug af pælebor, flishuggere,
pressere, høvle, fræsere, bore- og drejemaskiner mv.
• Voldsulykkerne gælder såvel håndgemæng imellem mennesker som skader forvoldt
af dyr bl.a. hunde, heste, samt bier og hvepse.
Detektiv- og overvågningsvirksomhed
Denne delbranche har et meget højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man
dog skal fortolke varsomt. Tallene er små og beregningen derfor behæftet med en vis
usikkerhed.
Det er især overvågnings- og redningsarbejde, der giver anledning til flest ulykker.
Endvidere medfører elektrikerarbejde en del ulykker i denne delbranche.
De typiske ulykker sker ved fald, vold, trafikulykker og ved uhensigtsmæssige
bevægelser.
• Faldene sker både udendørs og indendørs på trapper og stiger. Is og sne, våde og
glatte overflader, ujævnt terræn, kantsten, trappesten kloakdæksler mv. er de hyppigst
nævnte årsager til faldene.
• Det er primært vold imellem mennesker ved håndgemæng, der sker for denne delbranche.
Der er dog også tilfælde forvoldt af dyr især hunde.
• Der er en del trafikulykker, som givet hænger sammen med et erhverv med en del
erhvervskørsel.
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af porte, vinduer, ledninger, håndværktøj,
sækkevogne, kasser, stole mv.
Rengøring og vinduespolering
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, det største antal
dødsulykker, samt det næsthøjeste antal anmeldte ulykker i det hele taget. Der er et
stort antal ætsningsskader og et relativt stort antal akutte rygskader i denne delbranche.
Det er især rengøringsarbejdet, der giver anledning til ulykkerne.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering og manuel
transport, brug af håndværktøj, transportmidler og arbejdsmaskiner samt ved trafikulykker.
• De fleste fald sker indendørs på gulve og trapper. Ofte skyldes faldet våde og glatte
overflader. Fald fra stiger er hyppigt forekommende, ligeledes er fald fra stole og
andre møbler, som man stiller sig op på for at gøre rent.
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af rengøringsredskaber,
højtryksrensere, rengøringsmaskiner, rengøringsvogne, spande, kasser, sække og
møbler.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af mange forskellige genstande
som bl.a. kasser, dunke, sække, spande, containere, møbler, knive, kanyler,
rengøringsmidler mv.
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af knive, rengøringsredskaber og
højtryksspulere. Der sker endvidere en del skader med kogende vand og
rengøringsmidler.
• Skadelidtes ophold og færden på stiger, der skrider ud, er et særligt problem.
• Ulykker ved brug af transportmidler sker ved brug af båndtransportører og transportsnegle,
rengøringsvogne, mobile løfteredskaber samt diverse motorkøretøjer.
• Der sker en del trafikulykker, hvilket tyder på en del erhvervstrafik i delbranchen.
• Ulykker ved stationære maskiner sker ved hakkemaskiner, blande- og røremaskiner,
save, opskærings- eller afskæringsmaskiner samt vaske- og opvaskemaskiner.
11

Skorstensfejning
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man dog
skal fortolke varsomt, idet tallene er små og behæftet med en vis usikkerhed. Desuden
har delbranchen et stort antal alvorlige ulykker pr. 1.000 beskæftigede.
Alle ulykkerne er sket ved skorstensfejerarbejdet.
De typiske ulykker sker ved fald, udskridning og nedfald, uhensigtsmæssige
bevægelser, trafikulykker og ved vold.
• Faldulykkerne sker på og fra tage, på og fra stiger, på og fra skorstene og på trapper.
• Udskridning af stiger, hvor skadelidte har stået, er et særligt problem. Desuden er
der eksempler på nedfald af skorstene.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker især i forbindelse med løft af og
færden på stiger.
• Et pænt antal trafikulykker fortæller om et erhverv med en del erhvervstransport.
• Voldsulykkerne forvoldes af hunde.
Forsvaret
Denne delbranche har et antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, der ligger under gennemsnittet.
Der skal her gøres opmærksom på, at der alene er tale om ulykker for
opgaver, der ikke er militært arbejde.
Det er primært militærpersoner, der kommer ud for ulykkerne. Desuden sker en del
ulykker ved mekaniker- og rengøringsopgaver.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af transportmidler,
håndværktøj, samt ved håndtering og manuel transport i øvrigt. Endelig er der en
række trafikulykker.
• Faldulykkerne sker især i terræn, men også på gulve og trapper. I en del tilfælde
skyldes faldene is/sne og glatte overflader. Ud- og indstigning af biler, ophold på
lastbiler med bagsmæk, samt ophold på andre transportmidler medfører en del
ulykker. Ligeledes gør ophold og færden på stiger og tage.
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af mange forskellige genstande
bl.a. pumper, ledninger, transportmateriale, kasser, emballage, sække, containere,
spuleslanger, trykluftsslanger, møbler, bygningsinventar mv.
• Ulykker ved transportmidler er brug af kraner og hejseredskaber, sække og
løftevogne, gaffeltrucks, cykler og motorcykler, motorkøretøjer og lastbiler mv.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af mange forskellige genstande
som kasser, tønder, dunke, stole, borde, brædder, bjælker plader mv.
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af såvel manuelle håndværktøjer
som knive, plader og boltsakse, skruestik og skruetrækkere mv., samt ved brug af
mekaniske håndværktøjer som motorsave, boremaskiner, vinkelslibere, rundsave
mv.
• Der sker en del trafikulykker, hvilket peger på en del erhvervstrafik.
• Skadelidtes ophold på stiger, der skrider ud, eller materialer, der skrider ud og rammer
skadelidte, er et særligt problem.
Politiskoler
Denne delbranche dækker tydeligvis alene politiskoler. Delbranchens antal ulykker pr.
1.000 beskæftigede ligger på gennemsnittet og med meget få alvorlige ulykker.
Ulykkerne gælder de ansatte på skolerne, idet elevernes ulykker som regel vil blive
anmeldt og registreret af deres ansættelsessted.
Ulykkerne er primært sket i forbindelse med politiarbejdet.
De typiske ulykker sker ved fald, vold og uhensigtsmæssige bevægelser.
• Faldulykkerne sker på veje og pladser ofte på grund af is og sne, samt i gymnastiksalen.
• Voldsulykkerne er håndgemæng imellem mennesker.
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft og forkerte vridninger af kroppen.
Fængselsvæsen og politi
Denne delbranche har et antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, der ligger et stykke over
gennemsnittet og er det 4. højeste inden for Service- og tjenesteydelser. Desuden har
delbranchen det 3. højeste antal anmeldte ulykker og det 3. højeste antal alvorlige
ulykker.
Det er primært politiarbejdet, der fører til ulykker samt overvågningsarbejdet i fængsler.
De typiske ulykker sker ved vold, fald, trafikulykker, uhensigtsmæssige bevægelser,
håndtering og manuel transport, samt ved brug af håndværktøjer, transportmidler og
stationære maskiner.
• Voldsulykkerne vedrører primært håndgemæng imellem mennesker, hvori indgår at
skadelidte er ramt af knive, brosten, mursten, flasker møbler mv. Desuden
forekommer en del ulykker forvoldt af dyr især hunde men også heste og køer.
• Faldulykkerne sker udendørs på veje og pladser og på trapper. Is/sne og glatte overflader
er en del af årsagerne, men fald grundet ujævnheder på færdselsarealet indgår
også. Desuden er der en række ulykker med fald fra stiger og transportmidler.
• Der sker en del trafikulykker i denne delbranche, hvilket viser resultatet af den
meget specielle funktion i trafikken, som dette erhverv bestrider.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker i forbindelse med løft af bl.a.
kasser, møbler, transportmidler, døre/porte mv.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af genstande som kasser,
spande, containere, stole, borde, brædder, vinduer, brosten, kanyler, mv.
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af manuelle transportvogne, motorcykler,
personbiler og andre køretøjer.
• Ulykker med håndværktøjer sker ved brug af rundsave, boremaskiner, fræse- og
slibemaskiner, afretter, flishuggere og pålægsmaskiner.
Kloakvæsen og rensningsanlæg
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man dog
skal fortolke varsomt, idet tallene er små og behæftet med en vis usikkerhed. Desuden
har delbranchen et stort antal alvorlige ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Der er bl.a. et
relativt stort antal akutte rygskader og forgiftninger.
Ulykkerne sker ved arbejdsopgaver som håndværksarbejde især smedearbejde, renovationsarbejde,
chaufførarbejde, procesarbejde, jord- og betonarbejde og kloakarbejde.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af håndværktøj,
transportmidler, mobile arbejdsmaskiner, håndtering og manuel transport samt ved brug
af kemiske stoffer.
• Faldulykkerne sker på trapper, på veje og pladser, fra stiger, på gulve, på platforme
og gangbroer og ved udgravninger og brønde. I en række tilfælde har is/sne og
våde/glatte overflader været en del af årsagen.
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af døre/porte, skovle,
koste, løftestænger, pumper, græsslåmaskiner, kasser, dunke, containere, slanger,
maskindele, kloakdæksler mv.
13

• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af knive, skovle, hamre, rydningsværktøj,
boremaskiner, rundsave, vinkelslibere og højtryksspulere.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af containere, paller, stænger,
fliser, brosten, rør og forskellige kemiske produkter.
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af kraner og hejseværker, lastbiler mv.
• Håndtering af slanger og rørledninger samt færden, hvor der forekommer giftige
dampe, er et særligt problem for denne delbranche.
Kultur og underholdning
Denne delbranche har et relativt lavt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede og ligger et
stykke under gennemsnittet.
Det er især håndværksmæssige opgaver, der giver anledning til ulykkerne. Men delbranchen
viser sig med en mangfoldighed af arbejdsopgaver, som hver især har sine
ulykkesforekomster.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering og manuel
transport, brug af transportmidler og håndværktøjer, udskridning af stiger mv., samt ved
vold.
• Fald sker især indendørs på gulve og trapper men også i terræn. Is/sne og glatte
overflader er en del af årsagen. Ophold på stiger, specielle midlertidige konstruktioner,
på transportmidler, samt på forlystelsesmaskiner giver desuden anledning til
en del faldulykker.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker i forbindelse med løft af bl.a. legeredskaber,
kasser, møbler, plader, skovle, transportmateriale mv.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af kasser, containere, møbler,
træ, plader, bjælker, glasfag mv.
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af løfte- og sækkevogne, trucks, lastbiler
og andre transportmidler.
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af hamre, save, knive, stemmejern,
boremaskiner, rundsave, skudhamre, vinkelslibere mv.
• Udskridning af stiger, stole eller borde, mens skadelidte står på dem, er et særligt
problem for denne delbranche.
• Der er nogle voldsulykker også i denne delbranche, hvilket gælder både
håndgemæng imellem mennesker som ulykker forvoldt af dyr.
Vaskerier og renserier
Denne delbranche har et antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, der ligger på gennemsnittet.
Der er relativt få beskæftigede i denne delbranche. Set i den sammenhæng er
der en del brandsårs- og ætsningsskader.
Det er især ved vaskeri- og renseriarbejde, at ulykkerne sker.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af transportmidler
og stationære maskiner samt ved håndtering og manuel transport.
• Faldulykkerne sker på gulve og trapper samt fra platforme og lastbiler med lift. I en
række tilfælde har is/sne og glatte overflader været en del af årsagen.
• Ulykker ved brug af transportmidler sker ved brug af båndtransportører, conveyerbaner,
ved brug af manuelle vogne, rullebure, rullecontainere, samt i forbindelse
med brug af lastbiler mv.
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af sækkevogne, rullebure,
kasser, sække, containere mv.
• Ulykker ved stationære maskiner sker ved brug af presse- og valsemaskiner, vaskemaskiner,
tørreovne eller tørretumblere, strygeruller og symaskiner.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af dunke, containere, reoler, dele
af møbler. Desuden kommer skadelidte i kontakt med kogende vand, syre, klor og
andre kemiske produkter.
Frisør/skønhed/hudpleje/sol- og motionscentre
Denne delbranche har en del beskæftigede men meget få ulykker.
De ulykker, der er, sker især i forbindelse med personlig pleje.
De typiske ulykker sker ved fald, brug af håndværktøj, håndtering og manuel transport,
uhensigtsmæssige bevægelser, vold og ved trafikulykker.
• Faldulykkerne er fald på glatte gulve, fald på trapper, fald over genstande på gulvet
mv.
• Ulykkerne med håndværktøj er sket med kniv og boltpistol.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved tab af plader, løft af stole, håndtering af glas
og af en slange med kogende vand mv.
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser er sket ved løft, skub, træk, spring mv.
• Ulykker med vold er håndgemæng imellem mennesker.
• Trafikulykker viser, at der også i denne delbranche er erhvervsmæssig transport.
Idræts- og sportsanlæg
Denne delbranche ligger lige over gennemsnittet for såvel antal ulykker pr. 1.000
beskæftigede som for antal alvorlige ulykker pr. 1.000 beskæftigede.
Det er især sportsudøvelsen og trænervirksomheden, der fører til ulykker.
De typiske ulykker sker ved fald, vold, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering og
manuel transport, samt ved brug af håndværktøj.
• Faldulykkerne sker på trapper, ved brug af idrætsredskaber, indendørs på gulve,
udendørs på veje og græsplæne, hvor is/sne og glatte overflader er en del af
årsagen. Desuden er der en del fald fra stiger og fra heste.
• Voldsulykkerne er vold fra aggressive mennesker og fra dyr, især heste.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker i forbindelse med løft af idrætsredskaber,
kasser og sække, møbler mv.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af kasser, møbler, plader flasker mv.
• Ulykker ved udskridning af stiger, hvor skadelidte står på stigen, eller udskridning af
ophængte redskaber, plader, låger mv. er et særligt problem for delbranchen.
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af knive, skruetrækkere, boremaskiner,
rundsave, rystepudsere mv.
Bedemænd og begravelsesvæsen
Denne delbranche har et meget højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man
dog skal fortolke varsomt, idet tallene er små og behæftet med en vis usikkerhed.
Det er især gartnerarbejde, der giver anledning til ulykker.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af håndværktøj
og transportmidler, samt ved håndtering og manuel transport.
• Faldulykkerne sker såvel på veje og pladser som på græsplæner og i terræn. Der
sker også fald indendørs på gulve, på trapper og på stiger. Desuden er der fald
på/fra platforme og ved udgravninger.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker især ved løft af skovle og spader,
grebe, motorkædesave, hækkeklippere, græsslåmaskiner, trillebøre, kasser, kirkeklokker,
sten, brædder, fliser, grene, træer mv.
• Ulykker med håndværktøj sker især ved brug af hæksakse, skovle, spader, vinkelslibere
og andre hånsværktøjer.
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af trillebøre, vogne, mobile løftevogne mv.
• Ulykker med enkeltelementer sker især ved håndtering af sten og fliser.
14
15

Privat husholdning med ansat privathjælp
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man dog
skal fortolke varsomt, idet tallene er små og behæftet med en vis usikkerhed. Desuden
vil de ulykker, der anmeldes som følge af brug af tekniske hjælpemidler i private husholdninger,
uden der foreligger et egentligt ansættelsesforhold, blive placeret her. Dette
gælder bl.a. 12 dødsulykker, hvor der altså ikke foreligger et arbejdsgiveransvar.
Ulykkerne sker især ved pleje- og omsorgsarbejde.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af transportmidler
og håndværktøj, samt ved håndtering og manuel transport.
• Faldene sker på glatte gulve, fra stiger, på trapper, fra transportmidler mv.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker især ved løft af andre mennesker.
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af traktorer og andre transportmidler.
• Ulykker med håndværktøj sker ved brug af såvel hamre som motorkædesave.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af emballage og håndværktøj.
• Udskridning af stiger, mens skadelidte står på den, er også her et særligt problem.
Øvrige inden for Service- og tjenesteydelser
De øvrige delbrancher inden for Service- og tjenesteydelser medvirker med relativt få
ulykker og et lavt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede.
Det er især smede- og værktøjsarbejde samt chaufførarbejde, der giver anledning til
nogle ulykker.
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering og manuel
transport brug af håndværktøj samt ved trafikulykker og brug af transportmidler i øvrigt.
• Faldene sker på gulve, trapper, veje og pladser, fra transportmidler og platforme,
samt fra stiger. I en række tilfælde er sne/is og glatte gulve årsag til ulykkerne.
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af sækkevogne, vaskemaskiner,
kasser og spande, møbler mv.
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af containere, møbler, plader,
jernstænger mv. .
• Ulykker med håndværktøj sker ved brug af sakse, knive, hamre og andre håndværktøjer,
samt vinkelslibere, boremaskiner, skudhamre og svejseredskaber.
• Der sker nogle trafikulykker også i de øvrige delbrancher, som tyder på en del
erhvervskørsel.
• Ulykker med transportmidler i øvrigt sker ved brug af gaffeltrucks, sække- og
løftevogne og andre køretøjer.
Generelle forebyggelsesråd
De mere generelle forebyggelsesprincipper skal imidlertid gives
her. Man må sige, at branchen har så store og forskelligartede
risikoproblemer, at man ikke kan nøjes med få enkle anvisninger.
I bund og grund er der tale om, at branchen beslutter sig til at gøre noget ved problemet
på såvel medarbejder- som på ledelsessiden. Viljen til at undgå ulykker vil være et
nødvendigt udgangspunkt for at gøre noget ved den type af risici, der er i denne
branche.
Det, man kan gøre, når denne beslutning er taget, er i første omgang at sikre, at det,
der kaldes den passive sikkerhed, er i orden. Dvs. at alle maskiner, værktøjer, materialer
og arbejdspladsens fysiske indretning er gjort så sikre som muligt og som minimum
opfylder gældende standarder og normer i maskindirektivet.
I anden omgang må man se på det, der indvirker på den aktive sikkerhed, dvs. det, der
indvirker på menneskers adfærd og handlinger. Arbejdets organisering, oplæring og
træning, orden og rydelighed, samt ikke mindst formelle og uformelle normer i arbejdets
udførelse er vigtige elementer heri.
Ulykker opstår som regel, fordi arbejdet er tilrettelagt på en måde, der kræver en særlig
sikkerhedsmæssig adfærd af medarbejderne, samtidig med at man mangler at sikre sig
følgende 3 ting:
* At den enkelte medarbejder kender de risici, der er i jobbet og derved får mulighed
for at anvende den sikkerhedsmæssige rigtige måde at udføre opgaven på.
* At den enkelte medarbejder har adgang til redskaber, hjælpemidler, arbejdsmetoder
eller tid og kræfter til at udføre opgaven på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
* At den enkeælte medarbejder har viljen eller motivationen til at udføre opgaven på en
sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Man kan finde problemerne ved at undersøge følgende 6 forhold:
* Undersøg om der på arbejdspladsen er farekilder, som udgør en risiko for de medarbejdere,
der arbejder eller færdes i nærheden af den.
* Undersøg om der er situationer, som kan udløse denne risiko.
* Find ud af om medarbejderne er bevidste om faren og de mulige risikosituationer, som
findes på deres arbejdsplads. Undersøg også om medarbejderne ved, hvad de skal
gøre, hvis der sker en ulykke.
* Kontroller at alle arbejdspladsens maskiner, redskaber og hjælpemidler er i forsvarlig
sikkerhedsmæssig stand. Undersøg fx om alarmsystemerne og nødstop virker.
* Undersøg om der på arbejdspladsen er forhold - fysiske såvel som psykiske - der
forhindrer medarbejderne i at opfatte en risikosituation eller nedsætter deres koncentrations-
eller reaktionsevne.
* Find ud af om der er vilje og motivation til at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt
forsvarligt på arbejdspladsen. Find eventuelt ud af hvilke forhold der hindrer en sikker
adfærd på arbejdspladsen.
17

I det følgende gives 10 generelle råd om ulykkesforebyggelse på arbejdspladsen. I rapportens
gennemgang af de enkelte ulykkestyper er der givet mere specifikke anvisninger
på forebyggelse.
Specifikke forebyggelsesråd
1. Man får den bedste sikkerhed, når arbejdet naturligt udføres på en sikker måde.
Det sker fx, når sikkerheden er indbygget i de maskiner og hjælpemidler, man
anvender til opgaven.
2. Derfor er det vigtigt at stille krav til sikkerheden, når man indkøber tekniske
hjælpemidler, procesanlæg og materialer.
3. Når der er risiko for ulykker på en arbejdsplads, er det vigtigt, at arbejdet organiseres
på en måde, så ulykkessituationerne ikke opstår. Her er det vigtigt, at arbejdspladsen
har en god og målrettet sikkerhedspolitik, som kan virke som en rettesnor
for arbejdets tilrettelæggelse.
Forebyggelse af faldulykker
Nedstyrtningsfare over 2 m skal altid imødegås. Det kan være påkrævet også at træffe
foranstaltninger ved lavere højder, hvis konsekvensen af et fald kan være alvorlig, hvad
der eksempelvis kan være tilfældet på stålkonstruktioner. Sikkerhedsforanstaltningerne
mod personnedstyrtning, der fx kan bestå i stilladser, rullestilladser, rækværker,
skærme, overdækninger, transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet
eller sikkerhedsbælte med line, skal vælges således, at faren under deres etablering
og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge. Sikkerhedsbælte med line
skal dog kun vælges til arbejdsopgaver, hvor anden sikkerhedsforanstaltning ikke med
rimelighed kan anvendes.
4. Fjern de forhold i det fysiske miljø, som kan betyde, at medarbejderne får nedsat
deres koncentration og opmærksomhed.
5. Giv alle medarbejdere en god instruktion og optræning i arbejdet. Sæt særlig fokus
på de risici, der findes i arbejdet, og på hvordan man undgår, at de resulterer i
ulykker.
6. Vedligehold maskiner, værktøjer og andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder
større risiko for ulykker.
7. Hold en god orden og rydelighed på færdselsveje, ved lagerpladser og på arbejdspladsen
generelt.
Store maskiner og maskinanlæg skal være forsynet med platforme, gangbroer og
adgangsveje i henhold til Arbejdstilsynets regler. Platforme, gangbroer og adgangsveje
skal være skridsikre.
Arbejde fra stige må kun ske ved let arbejde af kort varighed. Der kræves ikke brug af
særlige foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren, men Arbejdstilsynets regler for anvendelse
skal overholdes. Specielt kan fremhæves:
- Hvis der foretages arbejde fra stige, skal stigen flyttes efter arbejdet, således at det
ikke er nødvendigt at række mere end én armlængde ud fra stigevangen.
- Arbejdsredskaber skal være lette og let håndterlige og kunne betjenes med én hånd.
- Stigen skal placeres forsvarligt, så der ikke er risiko for udskridning.
- Arbejde fra stige må normalt ikke udføres i større højde end 5,0 meter.
8. Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et
positivt element, der er en vigtig del af en professionel virksomhed. Tal om de risici
der findes i det daglige arbejde og sørg for, at alle tager dem alvorligt.
9. Skab en kultur, hvor usikker adfærd er uacceptabelt og bliver opfattet som uprofessionelt.
Den, der har en usikker adfærd, udsætter også andre end sig selv for
ulykkesrisiko.
Færdselsveje, trapper, stilladsdæk og arbejdsstandpladser skal holdes ryddede for
unødige ting, som man kan falde eller glide i. Små niveauforskelle kan med fordel markeres.
Gulve skal holdes ryddelige og fri for våde eller fedtede overflader. Oprydning, renholdelse
og god oversigt er væsentlig for en sikker færden.
Udendørsarealer skal tilsvarende holdes ryddelige og rene. Især sne og is skal fjernes,
gruses eller saltes.
10. Sørg for at alle ulykker bliver indberettet og undersøgt. Kun på den måde kan man
lære af dem. Registrér også tilløb til ulykker. De kan ofte give et varsel om forhold,
der bør ændres, så ulykken undgås i fremtiden.
Forebyggelse af ulykker ved brug af håndværktøjer
Håndmaskiner må aldrig tages i brug før brugeren har modtaget den fornødne instruktion
både i brugen og virkemåden af selve håndmaskinen samt i udførelsen af selve
arbejdsopgaven.
Brugsanvisningen skal være let tilgængelig og brugeren skal være fuldt fortrolig med
udskiftning og opspænding af værktøj.
Større håndmaskiner med roterende værktøj skal være forsynet med to håndtag,
således at der kan opnås et sikkert greb i maskinen, hvilket modvirker at maskinen
smutter eller kastes tilbage. Ligeledes må der aldrig benyttes større værktøjer, fx
skæreskiver og bor, end tilladt i den pågældende maskine.
Som udgangspunkt skal håndmaskiner være forsynet med dødmandsknap betjening,
således at maskinen stopper af sig selv, hvis den tabes. Det kan dog accepteres af
ergonomiske hensyn, at håndmaskiner, som anvendes over længere tid, indrettes med
låsbar aktivering. En sådan skal dog kunne afbrydes med et enkelt hurtigt tryk.
Vinkelsliberen skal være forsynet med skærm over den ikke-bearbejdende del af slibe-
/skæreskiven, samt være mærket med omdrejningstal. Slibe-/skæreskiver skal være
18
19

mærket bl.a. med maximalt omdrejningstal og må ikke udsættes for øgede hastigheder,
hvilket kan føre til sprængning.
Vinkelslibere, som udsender gnister, må ikke anvendes i nærheden af brændbare materialer,
da dette kan forårsage brand og eksplosion.
Håndværktøj skal holdes ved lige, så det er sikkert at benytte; både manuelt og maskinelt
værktøj. Fx bør skiftenøgler med runde kanter kasseres, da der er risiko for, at de
kan smutte ved brug. Ligeledes bør en hammer med slidt skaft kasseres, da hovedet
kan knække af og forårsage en ulykke.
Eldrevne håndmaskiner skal ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen gennemgå eftersyn af
sagkyndig hver 2. måned. Dette interval kan for håndmaskiner, som er dobbeltisolerede,
øges til hver 6. måned.
Luftdrevne håndmaskiner skal være mærket med max. tilladt brugstryk, og de skal
efterses af sagkyndig efter leverandørens anvisning som minimum hver 12. måned.
Håndmaskinerne skal være forsynet med skilt mærket med dato for seneste eftersyn.
Selve arbejdsstedet skal være indrettet, så det er egnet til brugen af pågældende håndmaskine
og håndværktøj. Brugeren skal kunne opholde sig stabilt og i balance under
hele arbejdet.
Til beskyttelse mod ulykker under arbejdet med en del af håndmaskinerne er det nødvendigt
at anvende personlige værnemidler som fx handsker, øjenværn, fodværn,
særligt arbejdstøj.
Det skal sikres, at tredjeperson ikke kan skades som følge af brug af håndværktøj.
Dvs.:
• Hvor der arbejdes i højden, skal det sikres, at personer ikke kan rammes af værktøj,
der tabes.
• Hvis der arbejdes med vinkelsliber o.l., skal det sikres, at personer ikke kan
rammes af udslyngede dele
Forebyggelse af ulykker ved brug af stationære maskiner
Forebyggelsen af stationære maskiner afhænger af om maskinerne betjenes manuelt
eller om de er automatisk virkende.
Ved manuelt betjente maskiner er det vanskeligt og ofte umuligt at afskærme de
primære faresteder, hvorimod de sekundære faresteder dvs. alle andre farezoner end
bearbejdningsstedet skal være forsynet med afskærmning eller anden sikring mod
skade.
Dette medføre, at alle kraftoverføringer så som tandhjul (gearkasser), aksler, remme,
kæder/kædehjul skal være afskærmet.
Sikkerhed ved disse maskiner beror i høj grad på operatøren selv.
Det er derfor vigtigt, at operatøren har fuld opmærksomhed i arbejdssituationen.
Operatøren skal have det fornødne kendskab til brugen af maskinen og have modtaget
tilstrækkelig instruktion.
Ved roterende maskiner må der ikke arbejdes med løstsiddende tøj, langt hår skal være
holdt inde til hovedet med hårnet e.l., der må ikke anvendes handsker, der må ikke
anvendes klude i nærheden.
Maskiner med farligt efterløb skal være forsynet med bremse.
Maskinerne skal være forsynet med nødstop.
Maskinerne skal være forsvarligt opstillet og fastgjort.
Ved en lang række maskiner skal der anvendes øjenværn (sikkerhedsbriller).
Transportveje
• Transportveje skal være tydeligt afmærkede.
• Der må ikke stables materialer og gods på transportveje.
• Transportveje skal være fuldt overskuelige. Overskueligheden øges fx ved at
opsætte ruder og "gadespejle" ved porte, døre o.l.
• Ubeskyttede ledninger og kabler må ikke føres på tværs af transportvejene. Gulve
skal så vidt muligt være jævne og uden huller.
• Niveauforskelle skal være tydeligt markeret.
Borde, herunder løfteborde
• Løfteborde skal være indrettet, så der ikke er klemningsfare. Det kan man opnå
ved brug af skørter eller kantfølelister.
• Betjeningsorganer skal være placeret, så de ikke kan aktiveres utilsigtet. Der skal
være nødstop. Løfteborde skal efterses jævnligt efter leverandørens anvisninger.
• Når man stabler tunge emner på borde, skal det sikres, at emnerne ikke kan glide
af bordet. Det kan man fx sikre ved opkanter, side- eller bagvægge.
Palleløftere
• Palleløftere skal efterses jævnligt efter leverandørens anvisninger.
• Føreren af palleløfteren skal være grundigt instrueret i betjeningen af løfteren og
instrueret i tilladt vægt og form af gods/emner.
• Det bør undersøges, om palleløfteren er et egnet redskab i alle dele af virksomheden
med hensyn til eventuelle stigninger/hældninger.
Gaffeltrucks og gaffelstablere
• Ved kørsel med selvkørende gaffeltruck og -stablere skal der være gode oversigtsforhold.
• Der bør være faste regler for hastighed.
• Færdselsvejene skal være indrettet i overensstemmelse med hastigheden.
• Der kræves certifikat til at køre selvkørende gaffeltrucks og -stablere.
• Selvkørende gaffeltrucks og -stablere skal årligt gennemgå hovedeftersyn af en
sagkyndig person.
Lagerreoler
• Når man placerer emner/gods på reoler, skal det sikres, at de ikke kan skubbes ud
på den modsatte side, hvis der dér er indrettet arbejdspladser. Det kan fx sikres
ved at opsætte pallestop.
• Hvis der er risiko for påkørsel af reoler med truck, skal de være sikret mod sammenbrud.
Det kan sikres ved dimensioneringen eller ved opsætning af påkørselsværn
ved hjørnestolper.
Stabling af gods
• Når løst gods stables, skal man sikre sig, at formen på godset giver en stabil stabling,
hvis kollaps kan føre til personskade. For at opnå stabilitet kan man stable
gods i celler eller i en højde, hvor der ikke er risiko for, at det falder ned.
• Man kan sikre sig, at emballeringen har en styrke, så stabling kan ske forsvarligt
Forebyggelse af ulykker ved brug af transportmidler
Hvis man vil fjerne risikoen for ulykker i forbindelse med brug af transportmidler, må
man indføre en vel gennemtænkt plan for den interne transportstruktur (transportlogistik).
20
21

Forebyggelse af ulykker ved håndtering af enkeltelementer
Manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så den kan udføres sikkerhedsog
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis manuel håndtering indebærer risiko for sikkerhed
eller sundhed, skal den undgås, eller der må træffes effektive foranstaltninger.
Når risikoen ved manuel håndtering vurderes, skal man være særlig opmærksom på
byrdens beskaffenhed. Desuden skal man tage hensyn til, hvad der kræves af fysiske
anstrengelser, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt.
Er der risiko for at skære sig på skarpe kanter eller brænde sig på varme overflader,
skal man bruge tekniske hjælpemidler eller handsker.
Er der risiko for at tabe emnerne - med personskade tilfølge - skal man bruge tekniske
hjælpemidler eller forsyne emnerne med særlige greb e.l.
Er der risiko for, at emnerne går i stykker, eller at indpakningen bryder sammen - med
personskade tilfølge - kan emnet fx transporteres i en transportkasse.
Transport af farlige kemiske stoffer skal foregå, så der ikke er risiko for stænk og sprøjt.
Dvs., at transport af kemiske stoffer normalt skal ske i lukkede beholdere.
Det kan generelt anbefales, at der anvendes sikkerhedssko som værn mod tabte
emner.
Forebyggelse af ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser
Inden løft af et emne skal man lave en vurdering af løftet, for at sikre sig at det kan ske
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis ikke skal der benyttes tekniske hjælpemidler.
Følgende faktorer har indflydelse på risikoen:
• Vægten af emnet; overskrider den grænseværdierne, skal der benyttes tekniske
hjælpemidler.
• Løft af et emne med ukendt vægt kan i sig selv føre til en ulykke, hvis man bliver
overrasket og foretager en pludselig bevægelse.
• Kan emnet løftes i en god arbejdsstilling Dvs. at medarbejderen står stabilt, der
anvendes korrekt løfteteknik, og løftet sker tæt på kroppen.
• Er det muligt at få et sikkert greb i emnet, så det ikke smutter
• Hvis flere personer skal løfte et emne, er det vigtigt, at der løftes samtidigt, så der
ikke sker en pludselig forskydning af tyngdepunktet.
• Hvis emnet desuden skal bæres, er vægtgrænserne lavere, og man skal sikre sig,
at transportvejen er fri for forhindringer, man kan snuble over.
Lageret, hvor der foregår megen håndtering, bør indrettes, så plukning af tunge emner
kan foretages med plukketruck.
Tunge emner bør placeres nederst i reolerne.
Emnerne skal stilles, så manuel plukning kan foregå i en hensigtsmæssig arbejdshøjde.
Der kan anvendes vakuumløfter til nedtagning af kasser og andre emner.
For at mindske rækkelængden kan reoler indrettes, så der kan plukkes fra begge sider.
Der kan med fordel anvendes løfteborde ved plukkearbejde, så afsætningshøjden kan
reguleres efterhånden som bordet fyldes op.
Belastninger forbundet med træk og skub af tunge pallevogne o.l. skal nedbringes.
Træk- og skubbelastningen vurderes udfra følgende forhold:
• Adgangsveje, hældninger og forhindringer på kørevejen.
• Underlagets beskaffenhed.
• Hjulenes størrelse og kvalitet.
• Godsets vægt.
• Arbejdets tidsmæssige udstrækning.
• Muligheden for at anvende egnede tekniske hjælpemidler.
Ved kørsel med truck kan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med vridning af ryggen og
bagoverbøjning af nakken modvirkes ved, at førersædet tippes eller ved påmontering af
tv-monitor med kamera. Ved køb af ny truck bør man vælge en truck, der har en førerkabine,
som er ergonomisk hensigtsmæssigt indrettet.
For at undgå arbejde i belastende stillinger ved svejsning og montage af store konstruktioner
kan der anvendes personløftere, stilladser eller anden form for arbejdsplatform.
Arbejde fra stige må kun ske ved let arbejde af kort varighed. Hvis der foretages arbejde
fra stige, skal stigen flyttes efter arbejdet, således at det ikke er nødvendigt at række
mere end én armlængde ud fra stigevangen. Arbejdsredskaber skal være lette og let
håndterlige og kunne betjenes med én hånd.
Mindre kedler og beholdere kan stilles på en løftevogn eller "manipulator", som gør det
muligt for montøren at arbejde i en hensigtsmæssig højde.
Ulykker som følge af forkerte gribebevægelser o.l. kan forebygges, ved at transportkasser,
låger, værktøjer o.l. forsynes med ergonomisk korrekte greb, og at den nødvendige
kraft holdes på et forsvarligt niveau.
Ulykker som følge af forstrækninger, forstuvninger o.l. ved fald og snublen kan forebygges,
ved at sikre at færdselsveje og arbejdsstandpladser holdes ryddede for unødige
forhindringer og ujævnheder. Fx at luft og svejseslanger rulles op efter endt arbejde.
Det kan være påkrævet at afmærke færdselsveje, fx hvis der køres med truck i
området. Små niveauforskelle i gulvet bør markeres.
De alvorlige ulykker er typisk en indirekte følge af en uhensigtsmæssig arbejdsstilling,
hvor medarbejderen fx er styrtet ned og har brækket benet.
Forebyggelse af ulykker ved udskridning og nedfald
Understøtninger af træ, hæftesvejsninger o.l. skal være udført solidt, så der ikke er
risiko for kollaps. Størrelse og antal skal beregnes på forhånd, hvis der er tvivl om holdbarheden.
Elementerne skal forblive fastholdt af kran, talje, e.l., til understøtningen er
effektiv, hvis der er risiko for sammenstyrtning med personskade til følge.
Arbejde fra stige må kun ske ved let arbejde af kort varighed, og stigen skal opstilles,
så der ikke er risiko for udskridning. Det kan være påkrævet med en fodmand (altid
over 5 m.).
Stilladser skal opstilles på stabilt underlag i henhold til leverandørens og
Arbejdstilsynets anvisninger.
Rækværk skal være forsynet med en fodliste, der bl.a. forebygger nedfald af emner.
Hvis der er risiko for nedfaldende genstande, fx hvor en person arbejder med håndværktøj
fra stige, skal fareområdet markeres, og personer inden for området skal
benytte hjem og sikkerhedssko.
Forebyggelse af voldsulykker
Ved arbejde med kendt voldsrisiko er det især vigtigt med tilpasset instruktion, uddannelse
og information om forhold, som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med
arbejdets udførelse. Nyansatte har et særligt behov for instruktion. Derudover kan en
eller flere af følgende foranstaltninger være nødvendige:
• Tekniske foranstaltninger som fx personbårne alarmsystemer, alarm og kaldesystemer,
tv-overvågning o.l. Ved særlig risiko for voldssituationer kan personligt sikkerhedsudstyr
være nødvendigt.
• Indretningsmæssige foranstaltninger i form af indretning af arbejdspladsen, hvor
hensynet til såvel brugeren, som den ansatte tilgodeses, så risikoen for vold reduceres
mest muligt. Dette kan bl.a. ske ved at lokaler udformes og indrettes på en
måde, der giver brugeren et roligt og venligt indtryk og som giver den ansatte
sikkerhed og tryghed.
• Etablering af flugtveje.
• Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger i form af en organisering af arbejdet, som
mest muligt forebygger aggressiv adfærd og vold. Tilførsel af personale ved visse
typer risikofyldt arbejde kan være en løsning.
22
23

• Klare retningslinier for hvordan de ansatte forholder sig i forbindelse med vold eller
ved trussel om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte
kolleger til hjælp. udarbejdelse af retningslinier i forbindelse med evt. hurtig tilkaldelse
af hjælp fra fx vagtberedskab eller politi.
• Uddannelsesmæssig foranstaltninger i form af bl.a. særskilt uddannelse af ansatte
hvad angår klienter/kunders tilstand og adfærd samt information om andre forhold,
som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Det er
endvidere hensigtsmæssigt med uddannelse i samtaleteknik, konfliktforebyggelse
og konfliktløsning. Endvidere kan træning i frigørelses og fastholdelsesteknik være
hensigtsmæssig.
• Endelig bør de ansatte have kendskab til psykisk førstehjælp og de retningslinier,
der især er for voldstilfælde.
Forebyggelse af trafikulykker
Virksomheden bør udforme en trafiksikkerhedspolitik, der klart udmelder at færdselsloven
overholdes, når der køres i virksomhedens biler.
Køre-hviletidsbestemmelserne skal overholdes.
Trafiksikkerhedspolitikken bør desuden indeholde retningslinier om, hvordan de ansatte
skal forholde sig, hvis de mener, at de er udsat for risikable forhold i trafikken, eller at
der på virksomheden eksisterer procedurer, som gør trafikken risikabel.
Trafiksikkerhedspolitikken kan endvidere også rumme opfordring til at cykle sikkert og
eventuelt med udlevering af firmacykelhjelme.
Der bør ske en personlig efteruddannelse af alle som kører megen erhvervskørsel,
blandt andet på køretekniske anlæg, men mere målrettede kurser kan være hensigtsmæssige,
idet den personlige træning har en betydelig indflydelse på trafiksikkerheden.
Dette gælder ikke mindst kørsel på glatbane.
Virksomheden bør sikre at motorkøretøjer til erhvervskørsel er forsvarligt vedligeholdt og
udstyret med sikkerhedsforanstaltninger som blandt andet sikkerhedsseler, airbags,
sidespejle der dækker alle synsvinkler, dæk der svare til årstiden og med god slidlag.
Bilagstabeller
Tabellen viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet for BAR service- og tjenesteydelser i perioden 1993-1999 fordelt
på ulykkestype og skadetype
Ulykkestyper
Skadetype
Død
Mistet legemsdels
Knoglebrud
Forstuvning mv
Sårskader
Brandsårsskader
Bløddelsskader
Ætsninger
Forgiftninger
Uoplyst og andet
i alt
Manuelt håndværktøj 2 5 32 58 891 8 64 37 6 46 1149
Mekanisk håndværktøj 2 11 20 167 22 13 9 6 15 265
uoplyst håndværktøj 1 1 4 6
Stationære arbejdsmaskiner 41 48 57 440 19 52 10 5 25 697
Apparater 1 4 4 28 174 8 11 2 10 242
Mobile arbejdsmaskiner 10 23 36 35 28 1 5 18 156
Kraftmaskiner 3 5 11 19 5 5 10 3 9 70
Maskindele 2 26 29 73 28 28 25 6 32 249
Transportmidler (ikke trafik) 7 16 163 398 178 7 253 5 7 134 1168
Anhugningsmaterial 1 9 10 10 4 12 5 7 58
Enkeltelementer 1 10 140 284 678 111 211 137 37 127 1736
Uhensigts.bevægelse(person) 4 187 2 4 13 210
uhensigts.bevægelser 48 2404 66 6 63 169 2756
Fald til samme niveau 1 2 569 1452 256 26 546 3 316 3171
Fald til lavereniveau 6 4 392 927 121 4 393 2 3 235 2087
Snublen, træden skævt 1 2 119 1186 93 8 55 2 36 1502
Udskridning, nedfald 3 1 167 215 146 6 175 3 1 117 834
Vold (person) 4 8 155 318 219 3 410 1 2 389 1509
Vold (dyr) 3 31 32 82 2 28 5 30 213
Trafikulykke 11 1 98 347 43 1 133 1 153 788
Eksplosion, brand 3 2 1 2 12 58 1 3 10 27 119
Elektrisk stød 1 3 5 1 63 73
Udstrømning, fordampning 1 3 18 13 1 38 78 8 160
Anden ulykke 2 13 224 598 626 44 300 14 35 235 2091
Uoplyst ulykke 5 105 404 352 30 163 20 54 344 1477
I alt 43 132 2375 8983 4562 584 2947 335 267 2558 22786
24
25

Tabellen viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet for BAR service- og tjenesteydelser
i perioden 1993-1999 fordelt på skadetype og ulykkesår
Brancheopdelingen for Service- og tjenesteydelser
Ulykkesår
Skadetype 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt
Død 3 5 6 4 10 11 4 43
Mistet legemsdel 17 17 23 23 11 23 18 132
Knoglebrud 309 318 346 375 343 334 350 2375
Forstuvning mv 653 707 791 899 917 904 897 5768
Akutte rygskader 354 379 479 538 521 478 466 3215
Sårskader 612 626 722 601 671 672 658 4562
Brandsårsskader 75 96 86 72 90 83 82 584
Bløddelsskader 357 410 409 441 455 438 437 2947
Ætsninger 43 43 61 44 42 51 51 335
Forgiftninger 39 41 35 36 54 32 30 267
Uoplyste og andet 259 329 366 367 421 411 405 2558
I alt 2721 2971 3324 3400 3535 3437 3398 22786
Tabellen viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet for BAR service- og tjenesteydelser
i perioden 1993-1999 fordelt på ulykkestype og ulykkesår
Ulykkesår
Skadetype 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt
Manuelt håndværktøj 161 158 182 160 166 152 170 1149
Mekanisk håndværktøj 41 26 44 38 39 43 34 265
Uoplyst håndværktøj 1 2 1 2 6
Stationære arbejdsmaskiner 72 113 116 112 91 105 88 697
Apparater 34 29 38 31 37 34 39 242
Mobile arbejdsmaskiner 21 23 22 18 26 18 28 156
Kraftmaskiner 9 9 13 10 14 10 5 70
Maskindele 42 31 25 31 38 45 37 249
Transportmidler (ikke trafik) 132 167 172 149 203 180 165 1168
Anhugningsmateriel 11 11 9 4 10 8 5 58
Enkeltelementer 198 269 264 255 241 276 233 1736
Uhensigts. bevægelser (person) 23 23 28 38 37 32 29 210
Uhensigts. bevægelser 290 380 392 460 443 407 384 2756
Fald til samme niveau 355 371 464 499 476 506 500 3171
Fald til lavere niveau 300 286 238 324 312 310 317 2087
Snublen, træde skævt 142 166 217 226 242 242 267 1502
Udskridning, nedfald 102 97 123 124 140 113 135 834
Vold (person) 214 172 218 204 254 227 220 1509
Vold (dyr) 20 33 29 30 31 34 36 213
Trafikulykke 71 100 121 121 127 125 123 788
Eksplosion, brand 22 19 21 14 15 11 17 119
Elektrisk stød 4 10 15 9 12 12 11 73
Udstrømning, fordampning 18 28 24 30 27 16 17 160
Anden ulykke 234 263 296 333 326 336 303 2091
Uoplyst ulykke 205 186 251 180 227 195 233 1477
I alt 2721 2971 3324 3400 3535 3437 3398 22786
1. Vand- og gasforsyning
410000 Vandforsyning
402000 Gasforsyning
2. Hotel og Restauration
551110 Hotel og restauration
551120 Konferencecentre og kursusejendomme
551200 Hoteller uden restauration
552100 Vandrehjem
552200 Campingpladser
552310 Feriecentre
552390 Andre faciliteter til korttidsophold
553010 Restaurationer
553020 Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv.
553090 Selskabslokaler, forsamlingshuse
554010 Værtshuse, bodegaer mv.
554020 Diskoteker og natklubber
554090 Kaffebarer mv.
555100 Kantiner
555200 Catering og diner transportable
3. Ejendomsservice
702010 Almennyttige boligselskaber
702020 Private andelsboligforeninger
702030 Anden udlejning af boliger
702040 Udlejning af erhvervsejendomme
703210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis
4. Detektiv- og overvågningsvirksomhed
746000 Detektiv- og overvågningsvirksomhed
5. Rengøring og vinduespolering
747010 Almindelig rengøring
747020 Specialiseret rengøring
747030 Vinduespolering
6. Skorstensfejning
747040 Skorstensfejning
7. Forsvaret
752200 Forsvar og civilforsvar
8. Politiskoler
802270 Politi- og forsvarsskoler
9. Fængselsvæsen og politi
752320 Fængselsvæsen
752400 Politi
26
27

10. Kloakvæsen og rensningsanlæg
900010 Kloakvæsen og rensningsanlæg
11. Kultur og underholdning
921300 Biografer
922000 Radio- og Tv-virksomhed
923110 Teater- og koncertvirksomhed
923120 Selvstændigt udøvende kunstnere
923200 Drift af teater- og koncertsale
923300 Forlystelsesparker
923400 Anden forlystelsesvirksomhed i øvrigt
925200 Museer
925300 Botaniske og zoologiske haver
12. Idræts- og sportsanlæg
926110 Idræts- og svømmehaller
926190 Andre sportsanlæg
926210 Idrætsklubber
926290 Andre aktiviteter i forbindelse med fritid i øvrigt
13. Vaskerier og renserier
930110 Erhvervs- og institutionsvaskerier
930120 Selvbetjeningsvaskerier mv.
930130 Renserier
14. Frisør/skønhed/hudpleje/sol- og motionscentre
930210 Frisørsaloner
930220 Skønheds- og hudpleje
930400 Sol- og motionscentre
15. Bedemænd og begravelsesvæsen
930310 Bedemænd
930320 Begravelsesvæsen
16. Privat husholdning med ansat privathjælp
950000 Private husholdninger med ansat hushjælp
17. Øvrige inden for Service- og tjenesteydelser
527100 Reparation af sko eller andre lædervarer
527420 Låsesmede
527490 Anden reparationsvirksomhed af varer til personlig brug
714090 Udlejning af varer til personligt brug
747050 Disinfektion og skadedyrsbekæmpelse
851320 Praktiserende kliniske tandteknikere
927100 Lotteri og anden spillevirksomhed
927200 Andre aktiviteter i forbindelse med sport i øvrigt
930500 Anden servicevirksomhed i øvrigt
28

1
1