progman ad - DAIMI Wiki Server
progman ad - DAIMI Wiki Server progman ad - DAIMI Wiki Server
24/2006 Marts - Pris kr. 39,- Kunst og CAD Ib Andresen Industri NCC KVL: Autodesk Civil 3D Plot med stil NTI CADcenter A/S – 7010 1400 – Værløse – Ringsted – Vejle – Århus – Aalborg
- Page 2 and 3: 20.000 000 Megawatt megawatt under
- Page 4 and 5: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 6 and 7: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 8 and 9: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 10 and 11: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 12 and 13: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 14 and 15: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 16 and 17: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 18 and 19: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 20 and 21: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 22 and 23: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 24 and 25: 24/2006 Best Marketing Concept of t
- Page 26 and 27: 24/2006 Best Marketing Concept of t
24/2006 Marts - Pris kr. 39,-<br />
Kunst og CAD<br />
Ib Andresen Industri<br />
NCC<br />
KVL: Autodesk Civil 3D<br />
Plot med stil<br />
NTI CADcenter A/S – 7010 1400 – Værløse – Ringsted – Vejle – Århus – Aalborg
20.000<br />
000<br />
Megawatt megawatt<br />
under havsytan. havet<br />
Fra vision:<br />
Idé:<br />
Skab en alternativ energikilde fra havets<br />
strømme<br />
Skapa en alternativ energikälla från<br />
havsströmmarna.<br />
Til produkt:<br />
Ingeniørene fra Marine Current Turbines<br />
Lösning:<br />
LTD. opfandt en helt ny miljøvenlig måde at<br />
Genom udvinde energi att på. skapa De konstruerede en "undervattensväderkvarn"dervandsvindmølle“.<br />
uppfann Til ingenjörerna projektet anvendte på Marine<br />
en „un-<br />
Current<br />
de Autodesk<br />
Turbines<br />
Inventor<br />
Ltd<br />
Series,<br />
ett r<strong>ad</strong>ikalt<br />
verdens<br />
nytt<br />
mest<br />
och miljövänligt<br />
sätt att generera energi på. De använde<br />
solgte 3D design software. Takket være den<br />
store fleksibilitet som<br />
Autodesk Inventor ® Inventor tilbyder<br />
Series, världens bäst säljande<br />
3D design- och konstruktionsprogram,<br />
gennem konstruktionsproccessen kunne<br />
ingeniørene let afprøve deres idéer og<br />
vilket gjorde det möjligt för dem att exakt<br />
demonstrere nye koncepter. Da Autodesk<br />
undersöka olika idéer, enkelt påvisa idéernas<br />
Inventor samtidigt har den bedste og mest<br />
hållbarhet och samtidigt bibehålla en fullständig<br />
komplette 2D og 3D integration, kunne<br />
firmaets<br />
flexibilitet<br />
eksisterende<br />
genom<br />
2D tegninger<br />
hela konstruktionsprocessen.<br />
udnyttes fuldt Eftersom ud. Ønsker Autodesk du at se Inventor hvordan integre-<br />
st<strong>ad</strong>ig<br />
rar Autodesk det bästa mekaniske av 2D løsninger och 3D, kan kunde hjælpe de dessutom<br />
dig til at fullt realisere ut ta dine tillvara idéer, konkurrere på deras og existerande<br />
2D-ritningar. vinde Få en gratis För demo att se CD hur på: Autodesks mekaniklösningar<br />
www.autodesk.com/inventordemocd<br />
kan hjälpa dig att förverkliga dina<br />
idéer, beställ en demo-cd på:<br />
www.autodesk.se/inventorseries<br />
Autodesk AB • Tel 020-35 11 00<br />
info@autodesk.se • www.autodesk.se<br />
e_CAD_mag.indd 1 31/08/05 14:18:51<br />
Autodesk and Autodesk Inventor are registered tr<strong>ad</strong>emarks of Autodesk, Inc. in the USA and/or other countries. All other brand names,<br />
product names, or tr<strong>ad</strong>emarks belong to their respective holders. Photography and renderings © Marine Current Turbines Limited.<br />
Used with permission. All rights reserved. © 2005 Autodesk, Inc. All rights reserved.
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Udgiver: NTI CADcenter A/S<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Jens Bach-Ivanhoe<br />
Redaktion: Lars Erik Hansen,<br />
Per Hartman<br />
Adresser:<br />
NTI CADcenter A/S<br />
Tlf.: 7010 1400<br />
Lejrvej 15,<br />
3500 Værløse<br />
Fax.: 4435 0701<br />
Sleipnersvej 22,<br />
4100 Ringsted<br />
Fax: 4435 0701<br />
Hjulmagervej 8K,<br />
7100 Vejle<br />
Fax.: 7585 7486<br />
Julsøvej 1,<br />
8240 Risskov<br />
Fax.: 8617 9726<br />
Digtervejen 11<br />
9200 Aalborg SV<br />
Fax.: 9817 0574<br />
e-mail: nti@nti.dk<br />
Hjemmesider:<br />
www.nti.dk<br />
www.c<strong>ad</strong>forum.dk<br />
www.bdoc.dk<br />
www.mdoc.dk<br />
www.objectnet.dk<br />
OBS!<br />
Ny <strong>ad</strong>resse<br />
Større og mere økonomisk<br />
Bilfabrikken bag den amerikanske firhjulstrækker HUMMER, er netop kommet<br />
med en ny ʼmindre og mere økonomiskʼ udgave af deres monsterbil. Navnet er<br />
ʼCity Wheeler 4X4ʼ. Smuk kan man vel ikke kalde disse HUMMER (Beauty is<br />
subjective). Men med den seneste udgave, kan flere drenge leve deres drøm ud.<br />
Og redaktøren skal da gerne vedgå, at en tur i en HUMMER kan være noget af<br />
en oplevelse. Om drengedrømmen rækker til at købe disse energislugere, er en<br />
anden sag.<br />
I c<strong>ad</strong>magasnet vender vi endnu engang tingene på hovedet og sætter fokus på<br />
hvordan man ved hjælp af en større udgave kan opnå en bedre økonomi, og<br />
bedre resultater.<br />
Billedhuggeren Bjørn Nørgaard, arkitektfirmaet Boldsen & Holm og totalentreprenøren<br />
NCC har i forbindelse med byggeriet Bispebjerg Bakke anvendt alt<br />
fra ler til 3D-programmet Autodesk Inventor, som normalt finder anvendelse<br />
indenfor industrien. Det er der kommet et meget specielt byggeri ud af.<br />
Ib Andresen Industri er et af de mange industrivirksomheder, som har valgt at<br />
skifte fra AutoCAD LT til Autodesk Inventor Series. Firmaet har en målsætning<br />
om at være blandt de førende i Europa, når det gælder kompliceret profilvalsning.<br />
Det kræver, at firmaet kan følge med kundernes designere og konstruktører,<br />
som er dem, der sætter rammerne for de emner Ib Andresen Industri producerer.<br />
Adgangen til 3D-værktøjerne i Autodesk Inventor har lettet denne vitale<br />
kunde-kommunikation.<br />
Entreprenørfirmaet NCC søger af naturlige årsager hele tiden at finde områder,<br />
hvor der kan opnås en produktivitetsgevinst. Et af disse områder, er dokumenthåndtering.<br />
Efter grundige undersøgelser faldt valget på Mdoc. Historien er<br />
tidligere fortalt i bips NYT, men er så god, at vi gengiver den her.<br />
Autodesk Civil 3D er et af de produkter, hvor man siger til sig selv: ”Hvorfor<br />
anvender alle ikke dette produkt”. I det mindste er det svært at se et godt<br />
alternativ, hvis man arbejder med landskabsanalyse, beregning, designovervejelser<br />
og visualiseringsforslag. Hos uddannelsesinstitutionen KVL, har man taget<br />
produktet til sig, og vi har talt med et par af de folk, som ved hv<strong>ad</strong> de taler om.<br />
Der er forståeligt nok tale om mange roser til Autodesk Civil 3D. Hvis man<br />
befinder sig i de rette faggrupper, bør denne artikel være pligtlæsning.<br />
Vi slutter c<strong>ad</strong>magasinet af med 3 lidt mere teknisk orienterede artikler om plot,<br />
datahåndtering og (naturligvis) AutoLISP.<br />
Forsidebillede: Lermodel af Bispebjerg Bakke (Arkitektfirmaet Boldsen & Holm)<br />
God læselyst<br />
Jens Bach-Ivanhoe<br />
Udkommer 4 gange årligt<br />
Oplag 25.000<br />
ISSN: 0909-9123<br />
Dette magasin er beskyttet i henhold<br />
til gældende dansk lov om<br />
ophavsret. Magasinet må ikke<br />
kopieres uden skriftlig till<strong>ad</strong>else<br />
fra NTI CADcenter A/S<br />
Indhold i c<strong>ad</strong>magasinet 24:<br />
Bispebjerg Bakke ................................................................................... 4<br />
Ib Andresen Industri - Næste generation profilvalsning ....................... 7<br />
NCC - Dokumentstyring ........................................................................ 10<br />
KVL - Digital terrænmodellering .......................................................... 13<br />
Plot med stil ........................................................................................... 15<br />
Håndtering af data, hvorfor det ............................................................ 19<br />
LISPSpalten ........................................................................................... 24<br />
3
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Kunst og CAD<br />
hånd i hånd<br />
I et unikt samspil mellem billedhuggeren Bjørn Nørgaard, arkitekter,<br />
ingeniører og brugen af avanceret 3D CAD er byggeriet Bispebjerg<br />
Bakke ved at tage form under mottoet "det, man ikke kan modellere,<br />
skal man ikke bygge".<br />
Af Jacob Lange<br />
Det er professor og billedhugger Bjørn<br />
Nørgaard, der i samarbejde med Boldsen<br />
& Holm arkitekter har stået f<strong>ad</strong>der<br />
til idéen om Danmarks i særklasse<br />
mest komplekse boligbyggeri: Bispebjerg<br />
Bakke i Københavns nordvestkvarter.<br />
Byggeriet er materialiseringen<br />
af visionen om en skulptur, hvori<br />
der kan bo mennesker. En skulptur,<br />
der formes af de bedst tilgængelige<br />
materialer og udelukkende till<strong>ad</strong>er<br />
landets dygtigste håndværkere og fagfolk<br />
at være med. Byggeriet er også<br />
Bjørn Nørgaards drøm om at sætte en<br />
ny standard for alment boligbyggeri<br />
og sammen med Håndværkerforeningen<br />
og Fonden Realdania at fremme<br />
det gode håndværk.<br />
Mødet mellem romantik<br />
og innovation<br />
Sat på spidsen er det mødet mellem en<br />
romantisk drøm og moderne, innova-<br />
4
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
tive bygge- og konstruktionsmetoder.<br />
Bispebjerg Bakke er nemlig modelleret<br />
netop som en skulptur og ikke<br />
et hus, helt uden bindinger til "plejer"<br />
i byggebranchen. Den deraf følgende<br />
konstruktionsskulpturelle kompleksitet<br />
gør, at projektet meget svært<br />
ville kunne føres ud i livet uden brug<br />
af 3D CAD. Sagsarkitekt Henrik Jahn<br />
fra Boldsen & Holm Arkitekter, der<br />
har været med til at tegne byggeriet<br />
ud fra Bjørn Nørgaards oprindelige<br />
model i ler, fortæller:<br />
"Vi har brugt både AutoCAD, Architectural<br />
Desktop og Autodesk Inventor<br />
for at kunne realisere projektet.<br />
Især taget, der har dobbeltkrumme<br />
overfl<strong>ad</strong>er, har rent konstruktionsteknisk<br />
været en stor udfordring. Hele<br />
taget er designet i Inventor og siden<br />
konverteret til Architectural Desktop,<br />
der jo er vores primære arbejdsredskab,<br />
og det har givet os én samlet<br />
digital 3D byggeinformationsmodel<br />
at arbejde med. Resultatet har været<br />
et næsten fejlfrit forløb, hvor råhuset<br />
er opført til en god økonomi, og<br />
hvor kvaliteten i det digitale tegningsgrundlag<br />
er utrolig høj", siger Henrik<br />
Jahn.<br />
For Torben Sørensen, seniorprojektchef<br />
hos NCC, der er totalentreprenør<br />
på opgaven, har brugen af 3D<br />
ligeledes været en forudsætning for<br />
gennemførelsen af byggeriet.<br />
"Projektets motto "det, man ikke kan<br />
modellere, skal man ikke bygge" har<br />
været en smuk tanke, der har fået<br />
lov til at præge hele arbejdet med<br />
Bispebjerg Bakke. Det kunne rent<br />
faktisk l<strong>ad</strong>e sig gøre at modellere<br />
den specielle tagkonstruktion, men<br />
på trods heraf har det krævet<br />
helt utr<strong>ad</strong>itionel<br />
CAD<br />
-tænkning<br />
at nå til det<br />
resultat, vi<br />
ser udfolde<br />
"Det har virkelig været utroligt at se, hvordan parternes brug af den samme CAD-platform<br />
har skabt en helt enestående ensartethed i det digitale grundlag for byggeriet."<br />
sig på byggepl<strong>ad</strong>sen. Det har virkelig<br />
været et møde mellem det gode<br />
håndværk og ultra avancerede konstruktionsmetoder",<br />
siger Torben<br />
Sørensen.<br />
Sundt CAD-arbejde<br />
Boldsen & Holm Arkitekterne valgte<br />
at gå til NTI CADcenter for at få et<br />
bud på, hvordan taget kunne tegnes<br />
i forhold til betonelementerne. Det<br />
var ikke muligt at håndtere projektet<br />
udelukkende i ADT på grund af<br />
tagets meget komplekse udformning,<br />
og derfor blev opgaven løftet over i<br />
Autodesk Inventor. Et dedikeret projektteam<br />
hos NTI har tegnet modellen<br />
ud fra de koter, som Boldsen & Holm<br />
leverede. Modellen blev herefter delt<br />
op i passende kassetter, hvorefter alle<br />
enkeltkomponenterne i kassetterne<br />
blev modelleret. Som eksempel<br />
på nogle af opgaverne<br />
kan nævnes udfoldning af<br />
krydsfiner-pl<strong>ad</strong>er og<br />
indgravering af<br />
ID-nummer<br />
i de<br />
enkelte spær. Inventor-filerne er siden<br />
afleveret til Taasinge Træ, der producerer<br />
tagkassetterne.<br />
"Opgaven passede perfekt ind i<br />
CADOnsite-konceptet fra NTI.<br />
CADOnsite er et dedikeret specialistteam,<br />
som blandt andet yder ekspertbistand<br />
i 3D, objekter, komplekse<br />
opgaver, Det Digitale Byggeri, osv.<br />
En sjov udfordring på Bispebjergprojektet<br />
har været at opleve, hvordan<br />
arkitekter og maskiningeniører som<br />
os har to meget forskellige referencerammer<br />
og måder at se<br />
verden<br />
på.<br />
For<br />
arkitekter<br />
er det f.eks.<br />
naturligt, at tænke i<br />
forhold til "nulpunkter"<br />
og lands-koter, men det<br />
gav i vores verden nogle ret<br />
abstrakte x- og y-værdier. Derfor<br />
skulle vi lige lære at tale det<br />
samme sprog for ikke at komme<br />
5
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
til at arbejde alt for abstrakt. Autodesk<br />
Inventor har i den forbindelse været<br />
vores vanefri "oversætter" og blev<br />
dermed meget hurtigt det centrale<br />
omdrejningspunkt for samarbejdet",<br />
siger Torben Bo Christensen, systemkonsulent<br />
hos NTI CADcenter.<br />
Enestående ensartethed<br />
Det er PL-Beton og Spæncom, der<br />
har produceret betonelementerne til<br />
byggeriet. PL Beton arbejder i Auto-<br />
CAD, mens det for Spæncoms vedkommende<br />
er Autodesk Architectural<br />
Desktop, der i løbet af projektet har<br />
vundet indpas. Arkitekterne har tegnet<br />
i forholdet 1:1, men uden mål på<br />
tegningerne, for det ville ikke give<br />
mening på byggepl<strong>ad</strong>sen. I stedet har<br />
landinspektørerne haft <strong>ad</strong>gang til hele<br />
den digitale model og med udgangspunkt<br />
i den stået for den løbende<br />
afsætning. Den metode har gjort, at<br />
det stort set ikke har været nødvendigt<br />
at hugge en eneste splint af de præfabrikerede<br />
betonelementer. Årsagen<br />
til det er netop, at Taasinge, Spæncom<br />
og PL-Beton har været i stand til at<br />
læse og arbejde med 3D-modellerne<br />
fra Boldsen & Holm, og dermed har<br />
kunnet producere elementerne med<br />
meget stor nøjagtighed. Faktisk så<br />
stor, at de både lodret og vandret<br />
buede tagkassetter uden problemer<br />
har kunnet placeres oven på vægelementerne.<br />
Dermed har montørerne<br />
ikke skullet støbe i 10 meters højde,<br />
hvilket har fjernet en både dyr og<br />
tidskrævende opgave.<br />
"Det har virkelig været utroligt at<br />
se, hvordan parternes brug af den<br />
samme CAD-platform har skabt en<br />
helt enestående ensartethed i det<br />
digitale grundlag for byggeriet. Vi<br />
har som arkitektfirma også lidt utr<strong>ad</strong>itionelt<br />
fået lagt en del af projektets<br />
ingeniøropgaver hos os selv grundet<br />
opgavens kompleksitet. Det har<br />
betydet, at vi selv har kunnet forestå<br />
den digitale kontrol af alle tegninger,<br />
og det har ført til en markant reduktion<br />
i antallet af fejl, både i produktionen,<br />
montagen og på pl<strong>ad</strong>sen", siger<br />
Henrik Jahn, der fortæller, at både<br />
Taasinge Træ, Spæncom og PL-Beton<br />
efter projektet er gået over til at projektere<br />
i 3D.<br />
Byggeriet forventes at stå færdigt i<br />
november 2006.<br />
■<br />
6
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Næste generation<br />
profilvalsning<br />
En million meter stål er dyrt, men fejl i profilvalsningen af stålet<br />
er endnu dyrere. Derfor har Ib Andresen Industri i Langeskov<br />
på Fyn indført Autodesk Inventors kombinerede 2D/3D-miljø<br />
for at sikre et minimum af fejl og en optimal dialog med<br />
kunderne.<br />
Hvert år ruller der kilometervis af<br />
stålcoils ind <strong>ad</strong> døren hos Danmarks<br />
førende underleverandør af bearbejdede<br />
metalemner. I den anden ende<br />
sender den familieejede virksomhed<br />
alt lige fra tagrender og afvandingsriste<br />
til vinduesprofiler, befæstigelsesprofiler<br />
og støjskærme ud af døren.<br />
Kunderne findes både i Danmark og<br />
udlandet, og især tyske producenter er<br />
storaftagere af Profilvalsedivisionens<br />
leverancer, der lever op til selv de<br />
skrappeste kvalitetskrav i branchen.<br />
Profilvalsedivisionen har i mange år<br />
udelukkende arbejdet med AutoCAD<br />
2D, men for nylig valgte man at<br />
tage skridtet over i Autodesk Inventor<br />
Series, der kombinerer Autodesk<br />
Mechanical 2006 med Autodesk<br />
Inventor. Det skal blandt andet være<br />
med til at mindske de problemer,<br />
virksomheden tidligere havde med at<br />
læse og arbejde i 3D-filer fra kunder<br />
og underleverandører. Om valget af<br />
Autodesk Inventor siger konstruktør<br />
Johnny Olsen: "3D er uden tvivl<br />
fremtiden, og både vores kunder,<br />
underleverandører og konkurrenter er<br />
i gang med at konvertere fra 2D til<br />
3D. Derfor er vi naturligvis nødt til<br />
at følge trop for ikke at blive hægtet<br />
af udviklingen. Inventor har været et<br />
helt naturligt valg for os, fordi vi har<br />
så mange AutoCAD-tegninger, som<br />
vi st<strong>ad</strong>igvæk refererer til. Inventor<br />
Series gør, at vi kan bevare hele vores<br />
2D tegningshistorik uden at skulle<br />
skifte mellem to forskellige programmer,<br />
og det ser jeg som en stor force",<br />
siger Johnny Olsen.<br />
Få grænser for designet<br />
Udbredelsen af 3D i andre brancher<br />
har ifølge Johnny Olsen afgørende<br />
indflydelse på de opgaver, Ib<br />
Andresen Industri får ind <strong>ad</strong> døren.<br />
De mange nye 3D-muligheder sætter<br />
kun få grænser for, hv<strong>ad</strong> man kan med<br />
industrielt design, og det kan ses på<br />
Ib Andresens emner, der bliver st<strong>ad</strong>igt<br />
mere avancerede og komplicerede<br />
rent produktionsteknisk. Der bygges<br />
flere og flere processer ind i profilvalsningen,<br />
og nogle af de største<br />
profilvalsemaskiner hos Ib Andresen<br />
har i dag hele 28 stationer med hver<br />
sin specifikke valsningsfunktion.<br />
"Vi har en målsætning om at være<br />
blandt de førende i Europa, når det<br />
gælder kompliceret profilvalsning.<br />
Det kræver selvfølgelig, at vi er i<br />
7
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
stand til at følge med vores kunders<br />
designere og konstruktører, for det<br />
er jo dem, der jo i sidste ende sætter<br />
rammerne for de emner, vi producerer.<br />
Adgangen til Inventors 3D-værktøjer<br />
vil helt klart gøre det nemmere<br />
for os at kommunikere med kunderne<br />
og præsentere vores designforslag, så<br />
både teknikere og indkøbere kan se,<br />
hvor vi vil hen. Det er en mulighed,<br />
vi ikke tidligere har haft med 2D",<br />
siger Johnny Olsen, der har valgt NTI<br />
CADcenter som rådgiver og sparringspartner<br />
på opgr<strong>ad</strong>eringen til 3D.<br />
NTI har sideløbende med implementeringen<br />
lagt et uddannelsesprogram,<br />
der kører forskudt for den enkelte<br />
konstruktør, så konstruktionskapaciteten<br />
i videst muligt omfang opretholdes.<br />
Smidigt<br />
produktionsforløb<br />
Johnny Olsen understreger, at den<br />
helt store fordel ved 3D opnås, når<br />
man genbruger parter og modeller fra<br />
opgave til opgave.<br />
"Inventor arbejder parametrisk, så vi<br />
skal blot ændre på placeringen af<br />
nogle huller ét sted, før det automatisk<br />
slår igennem overalt i modellen.<br />
I samme arbejdsgang kan produktionsgrundlaget<br />
for vores stansemaskiner<br />
genereres, hvilket selvfølgelig<br />
også sparer tid og sikrer, at hele<br />
opgaven udføres med mindst mulig<br />
fejlmargin. Muligheden for at vende<br />
og dreje emnerne på computer gør<br />
det også muligt for os at håndtere<br />
nogle temmelig avancerede designs,<br />
som vi med ret stor sikkerhed kan<br />
godkende, inden de går i produktion.<br />
Det skyldes, at vi kan fange mange af<br />
de tr<strong>ad</strong>itionelle fejlkilder virtuelt og<br />
dermed sikre et mere smidigt produktionsforløb",<br />
siger han.<br />
"Vi kan også udnytte Inventors mulighed<br />
for at generere DWF-filer, som<br />
vi kan sende til de af vores kunder,<br />
der bor langt væk fra os. Det gør,<br />
at de ikke behøver at sidde med en<br />
fax, men at de kan vende og dreje<br />
3D-modellen. Det letter kommunikationen<br />
omkring konstruktionen betydeligt",<br />
siger Johnny Olsen.<br />
1-til-1-modeller<br />
i bilbranchen<br />
Ib Andresen Industri er også begyndt<br />
at løse opgaver for bilindustrien, og<br />
her er det mere og mere almin-deligt,<br />
at kunden blot tilsender en 3D-model<br />
med angivelse af en såkaldt GPS-tolerance<br />
på helt ned til 1 mm i tværsnittet<br />
af profilen. Det stiller store krav<br />
til konstruktørernes brug af CADprogrammet,<br />
fordi man i princippet<br />
konstruerer efter en tegning uden mål.<br />
Profilen skal med andre ord præcist<br />
matche kundens virtuelle model.<br />
"I en bil er der jo mange ting, der<br />
skal svejses sammen med den del, vi<br />
står for, og derfor er nøjagtigheden i<br />
konstruktionen helt afgørende. I disse<br />
tilfælde er vi altid i tæt dialog med<br />
kunden og måler hver fysisk model op<br />
ved hjælp af målefiksturer og måleure<br />
for at sikre os, at vi er inden for den<br />
angivne GPS-tolerance. Uden Inventor<br />
ville det være svært for os at løse<br />
disse opgaver, fordi der netop ikke er<br />
2D-målangivelse på de modeller, vi<br />
konstruerer efter. CAD-programmet<br />
har på den måde været med til at åbne<br />
os over for et nyt markedsområde",<br />
konkluderer Johnny Olsen. ■<br />
8
MagiCAD er den mest solgte CAD applikation til<br />
byggesektoren i de nordiske lande. Med mere end 3.000<br />
daglige brugere er MagiCAD markedsførende på dette<br />
område.<br />
≡ Et perfekt værktøj til projektering af ventilation, VVS<br />
(herunder sprinkler) og elinstallation i bygninger.<br />
≡ Fuld objektorienteret 3D software med indbygget<br />
dimensionering på de væsentligste områder.<br />
≡ MagiCAD Room database til alle rum-relaterede beregninger<br />
så som varmetab og arealhåndtering.<br />
≡ Fuld kompatibilitet med alle tilgængelige AutoCAD<br />
og Architectural Desktop versioner.<br />
≡ Kollisionskontrol og automatisk snitfunktion - også<br />
med alle AutoCAD og Architectural Desktop objekter.<br />
≡ Produkt-model-baseret software (avanceret Qmodel<br />
teknologi). De indgående objekter indeholder intelligens<br />
skabt og vedligeholdt af produktleverandørerne.<br />
≡ Mere end 100.000 produkter i databasen - i samarbejde<br />
med førende europæiske producenter.<br />
≡ Stabil og brugervenlig software.<br />
MagiCAD er skabt af professionelle med et indgående<br />
branche-kendskab. Ved at anskaffe MagiCAD software,<br />
får du <strong>ad</strong>gang til hele MagiCAD teamets produktviden<br />
- inklusive support og træning.<br />
Electrical<br />
Heating & Piping<br />
Ventilation<br />
Room<br />
YOUR MAGICAD PARTNERS:<br />
DENMARK<br />
NTI CADcenter AS<br />
Hjulmagervej 8 | 7100 Vejle<br />
Tel: +45 7585 7444<br />
www.nti.dk | nti@nti.dk<br />
FINLAND<br />
PROGMAN OY<br />
Vanhankirkonkatu 6 | 26100 Rauma<br />
Tel. +358 2 8387 6000<br />
www.<strong>progman</strong>.fi | info@<strong>progman</strong>.fi<br />
ICELAND<br />
Further information, please contact Progman Oy.<br />
LITHUANIA & LATVIA<br />
AGA Ltd<br />
V. Kudirkos 18 A | 2009 Vilnius<br />
Tel: +370 2 398 111<br />
www.aga-c<strong>ad</strong>.lt | info@aga-c<strong>ad</strong>.lt<br />
THE NETHERLANDS & BELGIUM<br />
Admea Bv<br />
Baron de Coubertinlaan 8 | 2719 EL Zoetermeer<br />
Tel: +31 79 34 26 115<br />
www.<strong>ad</strong>mea.nl | info@<strong>ad</strong>mea.nl<br />
NORWAY<br />
Nestor AS<br />
Hamangskogen 60 | 1338 Sandvika<br />
Tel: +47 48 20 33 00<br />
www.nestor.no | post@nestor.no<br />
RUSSIA & UKRAINE<br />
SWOK Ay<br />
Tel: +358 40 849 7273<br />
magic<strong>ad</strong>.russia@<strong>progman</strong>.fi<br />
SWEDEN<br />
CADCOM AB<br />
Östra Larmgatan1 | 411 07 Göteborg<br />
Tel: +46 31 22 86 30<br />
www.c<strong>ad</strong>com.se | kontakt@c<strong>ad</strong>com.se<br />
MagiCAD is developed by Progman Oy
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Produktivitetsgevinst i<br />
dokumentstyring<br />
- NCC opnåede reduktion i manuelt udført indsats<br />
Af Svend Erik Jensen<br />
Da NCC stod for at skulle opdatere<br />
sit CAD-system til ADT,<br />
krævede det samtidig stillingtagen<br />
til, hv<strong>ad</strong> der skulle ske med<br />
den hidtidige dokumentstyring<br />
på CAD-siden. NCC har hidtil<br />
brugt AutoManager Workflow,<br />
men det udvikles ikke mere og<br />
supporteres heller ikke på de<br />
nyeste CAD platforme, hvorfor<br />
der skulle findes en ny løsning<br />
på dette.<br />
”Vi havde observeret, at der ved siden<br />
af det egentlige CAD-arbejde var en<br />
række funktioner, som var tidsmæssigt<br />
alt for krævende”, fortæller Jørgen<br />
Jørgensen. ”Vi havde erfaret, at<br />
vi på årsbasis brugte alt for meget<br />
tid på at gemme og distribuere filer<br />
i forskellige formater, på at plotte<br />
tegninger ud, på at vedligeholde tegningslister<br />
og en række andre funktioner,<br />
som ikke er direkte CAD-projektering,<br />
men på at holde styr på de<br />
digitale og papirbårne dokumenter.<br />
CAD-brugerne føler også, at de ofte<br />
bliver forstyrret af ingeniører, der skal<br />
have lavet arbejdstryk af tegninger. Vi<br />
oplevede det som overflødig, ikke fakturerbar<br />
tid, der måtte kunne udnyttes<br />
meget mere produktivt. Derfor satte<br />
vi os som mål at højne vores effektivitet<br />
og skrev en kravspecifikation til et<br />
nyt dokumentstyringsværktøj”.<br />
”Efter at have undersøgt markedet,<br />
valgte vi at konvertere AutoManager<br />
Workflow løsningen til Mdoc fra<br />
NTI CADcenter”, beretter Jørgen Jørgensen.<br />
” Vi valgte Mdoc på grund af<br />
den gode integration med AutoCAD<br />
og Microsoft, og fordi systemet ikke<br />
er så lukket, at man skal gøre ting på<br />
NCC opstillede generelle mål:<br />
unødig stringent måde. Andre grunde<br />
var fleksibilitet og mulighed for at<br />
få udviklet tillægsmoduler, samt at<br />
produktet kommer fra en leverandør,<br />
som NCC i forvejen har et tæt samarbejde<br />
med.<br />
I det følgende forklares nogle af<br />
faciliteterne og de fordele, som NCC<br />
har opnået.<br />
• Reduktion af fejl og forglemmelser, så vores brugere ikke skal bruge unødig<br />
tid på at udbedre fejl og mangler<br />
• Automatisering af flest mulige arbejdsfunktioner, der hidtil er udført<br />
manuelt.<br />
• Brugervenlighed, så brugerne hurtigt får systemet indarbejdet i det daglige.<br />
• Fjernelse af alle rutiner, der afbryder og forsinker CAD-brugernes arbejde<br />
• Enkel og sikker betjening, så brugerne let kan navigere rundt<br />
Og følgende mere specifikke produktkrav:<br />
• Eksisterende data skal kunne konverteres fra AutoManager Workflow<br />
• Mulighed for automatisk at generere tegnings- og fordelingslister<br />
• Mulighed for automatisk at generere krydsreferencefiler<br />
• Mulighed for at kunne plotte tegninger direkte fra dokumentstyringen, uden<br />
brug af en ADT<br />
• Xrefs skal kunne bindes automatisk ved godkendelse af en tegningsfil<br />
• Filer skal kunne checkes ud af systemet til bearbejdning hjemme eller på en<br />
bærbar computer<br />
• Mulighed for uplo<strong>ad</strong> til Byggeweb direkte fra dokumentstyringen (under<br />
udarbejdelse)<br />
10
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Tegnings- /<br />
fordelingsliste<br />
Et af kravene fra NCC var, at systemet<br />
skulle kunne generere tegnings- og<br />
fordelingslister.<br />
De udfordringer, der lå i tegningslisten<br />
var bl.a.:<br />
• Alle gamle revisionsdatoer for selve<br />
tegningslisten listes automatisk på<br />
tegningslisten.<br />
• Alle gamle revisionsdatoer for tegninger<br />
vises på tegningslisten.<br />
• Sidste, godkendte udgave af tegningen<br />
skal vises på tegningslisten,<br />
selvom en nyere revision er i gang.<br />
• Der markeres automatiskt på tegningslisten,<br />
om en tegning er ny<br />
eller ændret siden sidst.<br />
• Tegninger der ikke er godkendt,<br />
markeres med ”Foreløbig tegning”.<br />
• Fordelingsliste med antal tryk af<br />
hver tegning.<br />
Til det formål udviklede NTI to moduler<br />
til Mdoc: Dels en dialogboks,<br />
hvori det er muligt i skemaform at<br />
skrive data til fordelingslisten og dels<br />
en funktion, der sørger for at overføre<br />
tegningslistedata til et forud formateret<br />
Excel-regneark.<br />
Krydsreferenceskema<br />
Et krydsreferenceskema er et Excelark,<br />
hvor tegningsfiler listes i rækker<br />
og modelfiler listes<br />
i kolonner. Afkrydsningen<br />
angiver<br />
hvilke modelfiler,<br />
der indgår som referencer.<br />
”Krydsreferencen<br />
er genial”,<br />
indskyder Jørgen<br />
Jørgensen. ”Problemet<br />
er bare at få<br />
andre parter til at<br />
lave en. Det ville<br />
være godt at have en<br />
krydsreference over<br />
arkitektens mange<br />
tegninger”.<br />
Formålet med skemaet<br />
er først og fremmest internt at holde<br />
overblik over referencestrukturen i<br />
tegningsarkivet. Det er f.eks. et rigtig<br />
godt værktøj for nye medarbejdere på<br />
sagen. Desuden bruges skemaet også<br />
i forbindelse med overlevering af et<br />
afsluttet projekt til bygherren.<br />
Problemet med det manuelle krydsreferenceskema<br />
er, at det er for tidskrævende<br />
at vedligeholde, og at<br />
brugerne ofte<br />
glemmer det.<br />
Mdoc registrerer,<br />
hvilke<br />
modelfiler en<br />
tegningsfil<br />
indeholder,<br />
samt hvilke<br />
tegningsfiler en modelfil indgår i.<br />
Der blev udviklet et modul til Mdoc,<br />
som iht. bips standard kunne overføre<br />
disse data til et Excel regneark ved et<br />
tryk på en enkelt knap. ”Da vi lavede<br />
nye, automatiske krydsreferenceskemaer,<br />
viste det sig, at ingen af de<br />
gamle, manuelle skemaer var rigtige.<br />
Dette kom måske ikke helt bag på<br />
os, da der er en ret stor fejlrisiko ved<br />
manuel vedligeholdelse af så mange<br />
og store skemaer”, vurderer Jørgen<br />
Jørgensen.<br />
Plotserverløsning<br />
For at spare operatørtid, ønskede<br />
man en plotserverløsning integreret i<br />
Mdoc. Der fandtes allerede en sådan i<br />
Mdoc, som med mindre justeringer og<br />
konfiguration, kunne dække behovet.<br />
Herefter skal brugeren blot finde<br />
den/de tegninger, der skal plottes, og<br />
trykke på plotterikonet. Her vælges<br />
endvidere, hvilken af NCC’s plottere<br />
og i hvor mange eksemplarer tegningerne<br />
skal ud på. Mdoc lægger jobbet<br />
i en kø på netværket. En plotserver,<br />
der er en ganske almindelig PC med<br />
ADT installeret, står så og samler<br />
disse jobs op og sender dem til plot.<br />
Tegningen plottes med de indstillinger,<br />
der er angivet i det aktuelle layout<br />
11
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
i tegningen, men plotserveren kan<br />
også indstilles således, at brugeren<br />
f.eks. kan vælge plotstyle og plotskala<br />
m.m. Hvis der opstår meget lang<br />
kø på plotserveren, kan man fra en<br />
eller flere vilkårlige CAD-maskiner,<br />
starte et lille program på netværket,<br />
hvorefter disse maskiner melder sig<br />
under fanerne og hjælper med at<br />
plotte tegninger.<br />
Generering af DWF filer<br />
NCC har valgt, at udveksling af filer<br />
til modtagere uden AutoCAD / ADT,<br />
foregår i DWF-format, som har en<br />
lang række fordele frem for andre<br />
kendte visnings-formater. Heraf kan<br />
nævnes mindre filstørrelse, bedre<br />
kvalitet, mulighed for lagstyring,<br />
samt ikke mindst det nye 3D DWF,<br />
hvor brugere via DWF vieweren kan<br />
vende og dreje filerne i 3D, samt<br />
tænde og slukke for objekter. Det er<br />
desværre tidskrævende at generere<br />
disse visnings-filer. Derfor er der blevet<br />
lavet en tilretning til NCC’s plotserverløsning,<br />
hvorefter brugerne kan<br />
sætte plotserveren til at generere disse<br />
DWF-filer - i princippet på samme<br />
måde, som når der sendes almindelige<br />
plots ud. Forskellen er bare, at der her<br />
oprettes en DWF-fil med et tilknyttet<br />
dokumentkort, som er en kopi af den<br />
aktuelle tegningsfils dokumentkort.<br />
DWF-filerne placeres i ”_PLOT”<br />
mappen iht. bips mappestruktur.<br />
”DWF-filerne har endnu ikke givet<br />
os den fulde besparelse”, indskyder<br />
Jørgen Jørgensen. ”Problemet er, at en<br />
af vore store kopileverandører endnu<br />
ikke understøtter DWF formatet, og<br />
det gør, at vi i nogen tid endnu i nogle<br />
tilfælde får større udgifter, end vi<br />
havde kalkuleret med.<br />
AddCardWizard med<br />
bips struktur<br />
Det har længe været muligt med modulet<br />
AddCardWizard at få navngivet,<br />
nummereret og placeret sine filer korrekt.<br />
Det var et krav fra NCC, at sådan<br />
en funktion skulle være integreret i<br />
Mdoc.<br />
Når brugerne aktiverer funktionen,<br />
skal de besvare en række spørgsmål,<br />
der bevirker, at filen bliver placeret<br />
det rigtige sted i henhold til bips’ filog<br />
mappestruktur. Det er også muligt<br />
at få samme dialogboks til at navngive<br />
filen korrekt, ud fra foruddefinerede<br />
spørgsmål. Funktionen kan anvendes<br />
til andre formål, såsom struktureret<br />
omdøbning og flytning af filer m.m.<br />
”Andre effektiviseringer i den valgte<br />
løsning er et Mdoc modul, der<br />
automatisk binder referencerne til<br />
hver revision. (det sparer brugertid)<br />
samt tegningshovedstyring. Vi har nu<br />
arbejdet med systemet i et halvt år, og<br />
resultatet ser meget lovende ud. Det<br />
tyder på, at vores krav og forventninger<br />
bliver fuldt indfriet. ”Man mister<br />
nemt overblikket, hvis man ikke har<br />
et velfungerende dokumenthåndteringssystem”.<br />
Fordelen ved at anvende<br />
Mdoc er, at alle kan gå på en hvilken<br />
som helst sag og finde lige netop den<br />
tegning, han/hun skal bruge, da alle<br />
sager har den samme opbygning”,<br />
slutter Jørgen Jørgensen. ■<br />
Kort om Mdoc<br />
Mdoc baserer sig på en tr<strong>ad</strong>itionel<br />
fil- og mappestruktur.<br />
Der laves således ikke nogen<br />
form for kryptering af filer.<br />
Met<strong>ad</strong>ata gemmes i en Microsoft<br />
SQL database, hvorved<br />
man kan kommunikere med et<br />
hvilket som helst andet databasesystem.<br />
Udover almindelig mappestruktur,<br />
er det muligt at lave<br />
virtuelle sorteringer af filer<br />
på tværs af mappestrukturen.<br />
Der findes også søgefaciliteter,<br />
hvormed man hurtigt kan finde<br />
sine eksisterende dokumenter.<br />
Der findes en række moduler til<br />
Mdoc, der specielt er udviklet<br />
til byggesektoren.<br />
12
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
På vej mod digital<br />
terrænmodellering<br />
Center for Skov og Landskab ved Den Kongelige Veterinærog<br />
Landbohøjskole har besluttet at indføre Autodesk Civil 3D<br />
som undervisningsprogram for kommende landskabsarkitektstuderende.<br />
Af Jacob Lange<br />
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole<br />
på Frederiksberg i København<br />
blev grundlagt i 1858 og er i<br />
dag Danmarks eneste universitet med<br />
speciale i landbrugs- og veterinærområdet.<br />
KVL tager udgangspunkt i det<br />
danske jordbrug og den grundforskning,<br />
der er forbundet med jordbrugserhvervet.<br />
Filosofien er, at de<br />
studerende får det bedste med fra den<br />
tr<strong>ad</strong>itionelle skole kombineret med<br />
banebrydende forskning og de nyeste<br />
undervisningsværktøjer. For landskabsarkitektstuderende<br />
betyder det<br />
fra sommeren 2006, at Autodesk Civil<br />
3D indføres som et 9-ugers europæisk<br />
kursusforløb for cirka 50 studerende.<br />
Formålet er at lære de studerende at<br />
bruge Autodesks platform til digital<br />
terrænmodellering, der i kraft af brugen<br />
af det såkaldt triangulerede net<br />
tilføjer en helt ny dimension til arbejdet<br />
med terræn.<br />
IT-underviser Ian Jørgensen og specialestuderende<br />
Trine Jepsen: "Det triangulerede<br />
net giver os en dynamisk model<br />
over terrænet i stedet for kurvernes statiske<br />
beskrivelse"<br />
Information i virtuelle<br />
træer<br />
Tr<strong>ad</strong>itionelt set har landskabsanalyser<br />
og -beregninger, designovervejelser<br />
og visualiseringsforslag taget udgangspunkt<br />
i 2D-tegninger baseret på<br />
analoge kurver, mens Autodesk Civil<br />
3Ds triangulerede net skaber en intelligent<br />
og dynamisk terrænmodel med<br />
et væld af iboende informationer. Det<br />
kan f.eks. være analyser af afvanding,<br />
jordberegning eller visualisering gennem<br />
perspektiver. Det er med til at<br />
give landskabsarkitektens 3D-model<br />
intelligens, og fordi objekterne og<br />
dermed også modellen bærer på disse<br />
værdifulde data, beriges terrænmodellen<br />
samlet set mange gange i forhold<br />
til tidligere.<br />
Autodesk Civil 3Ds dynamiske og<br />
sammenhængende modeller gør desuden,<br />
at eksempelvis skråninger, sektioner,<br />
veje, fl<strong>ad</strong>er og punkter kender<br />
hinandens måde at optræde på. Flytter<br />
landskabsarkitekten på en centerlinie<br />
eller en kurve, vil alle tilhørende skitser,<br />
modeller og analyser således øjeblikkeligt<br />
blive opdateret. Det giver<br />
de studerende på KVL en lang række<br />
nye arbejdsmuligheder, der meget vel<br />
kan være med til at ændre den måde,<br />
landskabsarkitekter tænker og arbejder<br />
på. IT-underviser på KVL, Ian<br />
Jørgensen, forklarer:<br />
"KVL er på europæisk plan langt<br />
fremme, når det gælder digital terrænmodellering.<br />
Vi har gennem nogle<br />
år undervist med LDDT, men uden<br />
nogen egentlig forhandler og support.<br />
Vi er derfor meget gl<strong>ad</strong>e for, at<br />
13
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
NTI CADcenter har valgt at satse på<br />
Civil 3D på det danske marked, fordi<br />
kombinationen af de studerendes evne<br />
til at tage nye teknologier til sig og<br />
programmets mange muligheder over<br />
nogle år kan give branchen det nødvendige<br />
skub i retning mod 3D-modellering.<br />
Det triangulerede net giver<br />
os en dynamisk model over terrænet<br />
i stedet for kurvernes statiske beskrivelse,<br />
og det ser jeg som en meget stor<br />
fordel for de studerendes forståelse<br />
af landskabsmodellering", siger Ian<br />
Jørgensen.<br />
"En anden stor fordel, der også kommer<br />
de studerende til gode, er selve<br />
konsekvensanalysen af en terrænberegning.<br />
Når vi arbejder analogt<br />
med kurver, er hele processen meget<br />
reversiv. En beregning har en konsekvens,<br />
og afhængigt af udfaldet må<br />
man tilbage og beregne videre. Ved<br />
modelbaseret beregning får man alle<br />
konsekvenserne forærende med det<br />
samme, og samtidigt giver terrænmodellerne<br />
os et helt andet visuelt<br />
indtryk, som kan være med til at<br />
belyse nogle forhold, der ellers ikke<br />
ville komme til syne", fortæller Ian<br />
Jørgensen.<br />
Rykker ved faget<br />
En af de specialestuderende, der<br />
allerede har stiftet bekendtskab med<br />
Autodesk<br />
Civil 3D, er<br />
Trine Jepsen.<br />
Hun har studeret<br />
den<br />
dynamiske<br />
interaktion<br />
mellem<br />
objekterne<br />
på et st<strong>ad</strong>ionprojekt<br />
i<br />
forbindelse<br />
med DGI<br />
Landsstævne<br />
i Holbæk, og<br />
konklusionen<br />
er klar:<br />
"Civil 3D er<br />
et virkelig<br />
stort program at gå i gang med. Det<br />
kan enormt mange ting, og da jeg<br />
ikke selv har haft noget forudgående<br />
kendskab til logikken i programmet,<br />
er min erfaring, at det kræver god<br />
undervisning og brug af programmet<br />
for at få alle finesserne med. Det<br />
rokker imidlertid ikke ved, at vi som<br />
landskabsarkitekter kan bruge programmet<br />
til at rykke ved grænserne<br />
for skitserings- og projekteringsarbejdet.<br />
Visualiseringsmulighederne og<br />
den dynamiske objekt-håndtering har<br />
gjort det muligt for mig at afprøve<br />
forskellige scenarier på projektet,<br />
og håndtering af terrænet allerede<br />
på skitseringsniveau giver afgjort<br />
mulighed for at arbejde målrettet med<br />
volumenberegning og jordformer. Det<br />
har tydeligt været med til at effektivisere<br />
mit arbejde", siger hun.<br />
For Ian Jørgensen er introduktionen af<br />
IT i undervisningen et resultat af en<br />
længere proces.<br />
"Ved Skov og Landskab udvikler vi<br />
IT gennem kurserne. Det starter gerne<br />
med meget teknologitunge kurser,<br />
men når teknologien er afprøvet, indgår<br />
den blot som den måde, hvorpå vi<br />
løser faglige problemstillinger. Vi er<br />
så langt med 3D-terrænmodellering<br />
nu, at fokus kan rettes mod faglige<br />
problemstillinger, og det er et udtryk<br />
for, at vores arbejde med terræn-CAD<br />
er ved at modnes", siger han. ■<br />
14
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Plot med stil<br />
- det drejer sig om standarder<br />
Af Max Due<br />
Denne artikel handler om frihed. En<br />
frihed, man kan opnå med lidt tvang.<br />
Det handler også om at bruge tid,<br />
for at spare tid. Kort sagt handler<br />
det om at tage magten over de udskriftsmuligheder,<br />
der findes i de nyeste versioner<br />
af AutoCAD og de produkter, der bygger på<br />
AutoCAD. Det er egentlig ikke så svært. Det<br />
er egentlig ikke så besværligt. Man skal lære<br />
lidt nyt. Men hvem har sidst taget sk<strong>ad</strong>e af<br />
det Og det er faktisk slet ikke så indviklet<br />
endda.<br />
Mange, der i dag anvender et CADprogram,<br />
har en fortid med blyant og<br />
manifold. Måske med en afstikker til<br />
tusch og kalke. I de første mange år<br />
af CAD-udviklingen oversatte man<br />
farver på skærmen til pentykkelser på<br />
en pen-plotter.<br />
Den gamle penplot-teknologi betød,<br />
at man skulle tilpasse (Auto)CADfarverne<br />
i forhold til det antal penne,<br />
der kunne placeres i plotterens penkarrusel,<br />
typisk seks-otte styk, og det<br />
var af største vigtighed, at pennene<br />
blev placeret korrekt i forhold til<br />
hinanden, baseret på pennens tykkelse<br />
(..at disse så også jævnligt løb tør, så<br />
man måtte begynde forfra, det er en<br />
anden historie)<br />
.pcp, .pc2, .ctb…<br />
Efterhånden som plotter-teknologien<br />
ændrede sig, blev vi i stand til at definere<br />
og gemme vores pentykkelser<br />
i en såkaldt konfigurationsfil (.pcp,<br />
.pc2, .ctb). Herefter var det vigtigste<br />
ikke at placere pennene korrekt i en<br />
pen-karrusel, men derimod at huske<br />
på, hvilken tykkelse de forhåndenværende<br />
255 farver var blevet tildelt,<br />
og derfor endte vi altid op med en<br />
lang liste, der som oftest var forskellig<br />
fra firma til firma, og som var<br />
vital for selve produktionen. For uden<br />
denne oversigt kunne vi ikke tegne<br />
korrekt, og da slet ikke udplotte vores<br />
tegninger med det grafiske udtryk,<br />
som vi ønskede.<br />
Denne farveliste, denne oversigt over<br />
pentykkelserne var i bund og grund<br />
st<strong>ad</strong>ig baseret på de farvemarkeringer,<br />
som pennene i sin tid havde haft. Rød,<br />
grøn, blå, sort m. fl. var st<strong>ad</strong>ig fremherskende<br />
farver i forbindelse med<br />
stregtykkelser.<br />
For en del vil denne beskrivelse lyde<br />
nutidig. Faktisk anvender mange<br />
den gode gamle metode. Men er det<br />
altid nok kun at kunne tilknytte én<br />
tykkelse til én farve Giver det altid<br />
det ønskede resultat<br />
Problemer med farvebaserede<br />
tegninger<br />
Langt størstedelen af de tegninger, der<br />
er blevet produceret gennem årene,<br />
er sort/hvide eller i gråtoner. En del<br />
er sort/hvide tegninger med enkelte<br />
farve-fremhævninger (brandplaner,<br />
ledningsplaner m.v.). I sjældne tilfælde<br />
har der været tale om fuldfarve<br />
plot. Tidligere resulterede udplot med<br />
farver ofte i, at modtageren gerne<br />
havde set nogle andre farver, nogle<br />
mere ”venlige” farver, eller blot<br />
havde en anden idé om, hvilke farver,<br />
der passede sig. Og det var sjældent<br />
det samme fra sag til sag, så vi tildannede<br />
vores .pcp-, .pc2- og .ctb-filer<br />
i forhold til, hvilke ønsker der var,<br />
og endte med en mængde forskellige<br />
15
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
opsætninger og med et syndigt rod i<br />
vores egen standard.<br />
Problemet mht. farvebaserede plot<br />
var – og er typisk st<strong>ad</strong>ig - alt for<br />
mange standarder. Hvis vores udskrift<br />
rent farvemæssigt skal rette sig efter<br />
en bygherres ønske, så krævede det,<br />
at vores pentabel rettede sig efter<br />
vores bygherres ønske. Vi kunne<br />
selvfølgelig godt tildele farve 1 (rød)<br />
farve 32 i forbindelse med plot, og så<br />
ville vores grafiske præsentation på<br />
skærmen synes uberørt og bygherren<br />
ville få en dejlig varm orange farve<br />
på de ønskede steder. Men det ville<br />
skabe kaos i forbindelse med tegningsudveksling<br />
m.v.<br />
I forbindelse med opdatering fra<br />
AutoCAD r14 til 2000/2000i/2002,<br />
konverterede mange firmaer deres<br />
.pc2-filer til .ctb-filer og fortsatte<br />
ufortrødent på samme måde, som de<br />
havde gjort tidligere. Dels fordi det<br />
var det letteste, dels fordi begrebet<br />
.stb endnu ikke i IBB-regi (bips) var<br />
tilstrækkelig udviklet og præsenteret,<br />
og helt sikkert også fordi en omlægning<br />
af indbyggede standarder er en<br />
bekostelig og tidskrævende affære.<br />
Det er en helt naturlig tankegang<br />
og meget forståelig. Men når der nu<br />
gives en mulighed for at optimere den<br />
gamle måde at tænke på, en mulighed<br />
for at få standarder til at gøre præcis<br />
det, som man har kunnet tidligere. Ja,<br />
så skylder man sig selv at overveje<br />
alternativerne.<br />
Hv<strong>ad</strong> kræver det at gå fra .ctb (color<br />
table) filer til .stb (style table) filer<br />
Det skal vi se på i det følgende.<br />
Overvejelser vedr.<br />
standarder<br />
Der er flere indgangsvinkler til brugen<br />
af .stb, og vi vil her belyse i hvert<br />
fald to af dem.<br />
Den første mulighed giver mest fleksibilitet,<br />
hvorimod den anden gør det<br />
meget nemt at ændre linietykkelse<br />
ved ændring af skalaforhold i forbindelse<br />
med plot.<br />
Med NTI Startpakke<br />
følger seks .stb-filer:<br />
• BIPS2005-Monochrome.stb følger<br />
stregtykkelserne fra BIPS2005<br />
• BIPS2005-Monochrome-let nedtonet.stb<br />
0.25 ændret til 0.18 osv.<br />
• BIPS2005-Monochrome-meget<br />
nedtonet.stb 0.25 ændret til 0,12<br />
osv.<br />
• BIPS2005-Farve.stb som ovenfor,<br />
blot i farver<br />
• BIPS2005-Farve.stb let nedtonet<br />
• BIPS2005-Farve.stb meget nedtonet<br />
Hvis vi som eksempel antager, at<br />
laget ”A21-B—” er tildelt farven<br />
”Magenta”, og at det skal plottes med<br />
tykkelsen 0.70 mm iht. BIPS standard<br />
(skala 1:50), så tildeles dette lag plotstylen<br />
”6”.<br />
Og… nu kommer det geniale…Hvis<br />
vi har brug for hurtigt at plotte den<br />
samme tegning ud i skala 1:100 og<br />
derfor nedgr<strong>ad</strong>erer vores ”Magenta”<br />
fra 0.70 til 0.50, skifter vi blot .stb-fil<br />
(”Monochrome” ændres til ”Monochrome<br />
let nedtonet”), hvor netop<br />
plotstyle ”6” er sat med en tykkelse<br />
på 0.50 mm. Alle streger i denne<br />
.stb-fil er jo gjort et nummer tyndere<br />
i forhold til standarden. Farven er<br />
st<strong>ad</strong>ig den samme, men linietykkelsen<br />
er en anden, og det er kun nødvendigt<br />
Mulighed 1: Én fil –<br />
styring af linietykkelser<br />
vha. ”Lineweights”<br />
For at få maksimal fleksibilitet,<br />
behøver vi en standard, der till<strong>ad</strong>er os<br />
at tildele en linie en tykkelse uafhængig<br />
af farve og lag, samt at udskrive<br />
samme linie i enten s/h, gråtoner eller<br />
i farve (uafhængig af lag m.m.).<br />
I stedet for at definere linietykkelser<br />
i en plotstyle, gør vi nu brug af kolonnen<br />
”Lineweights” i Layer Manager.<br />
Denne er ikke kun friholdt fra<br />
plotstylen, den giver også mulighed<br />
for at vælge imellem 23 forskellige<br />
linietykkelser (plus 0,00). Dette er<br />
næsten med sikkerhed mange flere<br />
end du umiddelbart behøver.<br />
For at plotte noget i farver, behøver vi<br />
en plotstyle, der tildeler linierne deres<br />
respektive farver, altså de farver de er<br />
blevet tildelt på skærmen, og igen her<br />
ønsker vi mest mulig fleksibilitet.<br />
I stedet for at tildele en farve til en<br />
plotstyle, vil vi have en plotstyle, der<br />
udplotter den farve, som laget er blevet<br />
tildelt (Use object color). På den<br />
måde sikrer vi, at et lag, der er blevet<br />
tildelt en farve i Layer Manager, samtidigt<br />
er blevet tildelt en plot-farve.<br />
Ændring til mere ”venlige” farver,<br />
ønsker om en mere grøn eller en<br />
lysere rød på et farveplot, ændres<br />
hurtigt og enkelt på laget, og derved<br />
også på plottet - uden ændringer i<br />
plotstylen.<br />
For at plotte vores tegninger i sort<br />
eller i gråtoner, behøver vi en plotstyle,<br />
der tilknytter enten sort eller<br />
forskellige toner af sort, således at<br />
hvis et lag er tildelt denne plotstyle,<br />
vises objekterne på laget udelukkende<br />
som sort, uafhængig af hvilken farve<br />
laget er tildelt.<br />
I vores standard har vi nu mere<br />
end 16 millioner farver med hver<br />
23 forskellige linietykkelser. Vi kan<br />
uden problemer ændre en række lag<br />
fra at blive plottet ud i sort eller grå<br />
16
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
at skifte den på ét enkelt lag, idet der<br />
kun kan være tilknyttet én .stb-fil til<br />
hver tegning. Hvis man ændrer .stbfil<br />
på lag 0, slår ændringerne også<br />
igennem på resten af lagene.<br />
Havde vi navngivet vores plotstyle<br />
”6” i henhold til dens stregtykkelse,<br />
altså 070, hang vi på en bestemt<br />
tykkelsesangivelse, hvorimod det<br />
anonyme nummer ”6” ikke lægger<br />
op til noget specifikt. Det giver noget<br />
mere frihed.<br />
Vi kan altså blot ved at skifte .stb-fil<br />
i Layer Manager ændre og gøre alle<br />
streger tyndere eller tykkere på én<br />
gang.<br />
Kan man ikke også opnå det med det<br />
første eksempel, altså der, hvor vi<br />
tildelte tykkelser vha. ”Lineweights”<br />
Jo, men det kræver, at man skal ind<br />
på hvert enkelt lag og nedtone dette,<br />
hvilket må siges at være noget mere<br />
tidskrævende end blot at skifte .stbfil.<br />
Hvilken af de nævnte principper, man<br />
vælger at gøre brug af, er helt op til<br />
det/de behov, man har i firmaet.<br />
Det er enten-eller<br />
Mulighederne for brug af .stb-filer er<br />
som vist mangfoldige, og kan derfor<br />
også virke uoverskuelige. Der kræves<br />
en vis disciplin i brugen af disse<br />
plotstyles, og det er vigtigt, at man<br />
som firma gør sig nogle overvejelser<br />
i forbindelse med optimering af standarderne.<br />
Hvilke krav stilles der<br />
Det er vigtigt at holde sig for øje, at<br />
en tegning (dwg-fil) ikke kan være til<br />
både .ctb og .stb. Det er enten-eller.<br />
Style-baserede (.stb) filer kan ikke<br />
se ned i farve-baserede (.ctb) filer<br />
- og omvendt. Kommandoen CON-<br />
VERTPSTYLES kan om nødvendigt<br />
benyttes til at skifte en tegnings ”tilstand”<br />
fra .ctb til .stb eller modsat.<br />
Men en tegnings tilstand bør være<br />
permanent, og en ændring af en tilstand<br />
bør kun ske i forbindelse med<br />
modtagelse af tegninger fra en samarbejdspartner<br />
(tredjepart), der ikke<br />
følger samme tankegang som en selv.<br />
For at finde ud af, hvilken ”tilstand”<br />
den aktuelle tegning befinder sig i (er<br />
det en .ctb- eller en .stb-fil), kan man<br />
ganske enkelt åbne sin Layer Manager<br />
og se på kolonnen ”Plot Style”. Er<br />
denne gråtonet, altså ikke ”valgbar”,<br />
så har vi med en .ctb-fil at gøre. Er<br />
den derimod til at få fat i, er tegningen<br />
baseret på .stb.<br />
Arbejder man med ADT og gør brug<br />
af den nordiske lokalisering, der<br />
følger bips-standarden, kan man ved<br />
opstart af en ny tegning vælge mellem<br />
en template, der er baseret på henholdsvis<br />
.ctb eller .stb, eller man kan,<br />
inde fra OPTIONS --> Plot & Publish<br />
--> Plot Style Table Settings, skifte<br />
mellem de to forskellige filtyper.<br />
Plot Style Table Setting<br />
(Mulighed 1)<br />
Vi vil nu prøve at oprette en .stb-fil,<br />
der dækker alle de behov, som vi har<br />
nævnt i mulighed 1. Vi opretter en på<br />
baggrund af en eksisterende, omdøber<br />
den og tilretter den, så den bliver<br />
optimeret efter vores behov.<br />
Under FORMAT --> Plot Style<br />
Manager vælges Monochrome.stb<br />
(IKKE BIPS2005!!). Når filen er<br />
åben, vælges fanen ”Form View”,<br />
til at blive plottet ud i farver - og<br />
st<strong>ad</strong>ig bibeholde den eksisterende<br />
linietykkelse på hvert lag. Vi har<br />
mulighed for at vælge forskellige<br />
gråtoner til forskellige skraveringer,<br />
således at underliggende skraveringer<br />
ikke forsvinder/slettes af de<br />
overliggende.<br />
Vi kan tilføre en eksisterende s/htegning<br />
nogle nye lag, tildele disse en<br />
plotstyle til farver og optimere vores<br />
tegning ”on-the-fly” med nogle konkrete<br />
farvevisninger/ -fremhævelser,<br />
uden at ændrer på vores standard.<br />
Mulighed 2: Flere filer –<br />
styring af linietykkelser<br />
i ”Plot Stylen”<br />
En anden måde er at styre linietykkelserne<br />
i selve .stb-filen, altså at<br />
tilknytte lagene en bestemt plotstyle<br />
fra .stb-filen, og derved se bort fra<br />
brugen af ”Lineweights”-kolonnen<br />
fra før.<br />
Hvis vi tager udgangspunkt i<br />
”BIPS2005-Monochrome.stb” (som<br />
følger med NTI-startpakken), kan vi<br />
se, at der er oprettet 11 forskellige<br />
plotstyles (0-10) med hver sin stregtykkelse,<br />
fra 0.06 – 3.00 mm. Ved at<br />
tilknytte plotstylen kaldet ”4”, vises<br />
det valgte lag med stregtykkelsen<br />
0.35 mm og så fremdeles. Det kan<br />
umiddelbart synes underligt, at man<br />
ikke har valgt at navngive plotstylen<br />
efter dens tykkelse. Plotstylen med<br />
tykkelsen 0.35 mm kunne med fordel<br />
hedde 035 i stedet for ”4”, som<br />
benævnt i ”BIPS2005-Monochrome.<br />
stb”, og det kan der være noget om,<br />
men her kommer så netop styrken<br />
ved denne måde at bruge .stb-filer på<br />
ind i billedet. Ved at kalde plotstylen<br />
ved et ”anonymt” navn, er man ikke<br />
bundet af en bestemt stregtykkelse i<br />
denne…..kræver det en forklaring<br />
17
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Som nævnt tidligere, så gælder det<br />
samme for den plotstyle, der hedder<br />
”Normal”. ”Normal” gør brug af<br />
”object color” og kan ikke tilrettes<br />
eller slettes. Nogen gange er ”normal”<br />
måske passende, men vil man<br />
have en smule frihed i sin farve-style,<br />
gør man klogest i at oprette en på<br />
plottet ud i 0.13 mm i stedet for 0.35<br />
mm.<br />
Plot Style Table Setting<br />
(Mulighed 2)<br />
Som tidligere nævnt, leveres de 6 .stbfiler<br />
sammen med NTI Startpakken,<br />
men hvis man ikke har denne, så vil<br />
vi her kort gennemgå, hvordan den er<br />
bygget op.<br />
Indeholder som vist 11 plotstyles,<br />
og filen gemmes under<br />
navnet ”Demo.stb” ved<br />
at gøre brug af knappen<br />
”Save As…”<br />
Som det næste vælges<br />
Style 1 og du klikker<br />
på ”Add Style” 10 (ti)<br />
gange, og dialogboksen skal herefter<br />
gerne se ud som vist.<br />
Start nu med ”Style 1” og omdøb den<br />
til ”100% Sort”, ”Style 2” omdøbes til<br />
”90% Sort”……”Style 10” omdøbes<br />
til ”10% Sort”. Den sidste Style kan<br />
undværes, idet den faktisk har samme<br />
funktion som ”Normal”, og plotter<br />
altid ud i farver (Normal kan ikke<br />
slettes eller ændres), men vi vælger<br />
her at kalde sidste Style for ”Lagfarve”.<br />
Herefter sikres det, at alle Styles,<br />
fra 100% - 10%, er indstillet til at<br />
udskrive i sort, og at screeningsprocenten<br />
matcher den, som Stylen angiver,<br />
altså at ”80% Sort” har en screening<br />
på 80, som vist overfor.<br />
Til sidst sættes ”Lagfarve” til at gøre<br />
brug af ”Use object color” for derved<br />
at sikre at vælges denne plotstyle, så<br />
bliver linien plottet ud i den farve, som<br />
laget angiver og med den tykkelse,<br />
som man har angivet i ”Lineweight”-<br />
kolonnen i ”Layer Manager”.<br />
samme måde som<br />
”Lagfarve” i vores<br />
lille opgave her.<br />
For at tilknytte en bestemt Style, skal<br />
man vælge ”Layer Manager”, vælge<br />
det/de ønskede lag, og klikke på Plot<br />
Style-kolonnen. Vær sikker på, at den<br />
ønskede .stb-fil er den aktive og vær<br />
samtidig opmærksom på, at der er<br />
mulighed for at have flere forskellige<br />
.stb-filer tilknyttet samme tegning på<br />
én gang.<br />
Herefter er det blot at tildele hvert<br />
lag en specifik Plot Style og en Lineweight.<br />
Ønskes der andre farver eller<br />
andre stregtykkelser, så vælges disse<br />
blot, og plottet retter sig ind efter<br />
det, uden at man skal ind og rette en<br />
.ctb-fil eller for den sags skyld, at<br />
man skal ind og<br />
rette en lagfarve,<br />
således at et lag<br />
f. eks. kan blive<br />
0 0.06<br />
1 0.12<br />
2 0.18<br />
3 0.25<br />
4 0.35<br />
5 0.50<br />
hver tildelt en lineweight:<br />
6 0.70<br />
7 1.00<br />
8 1.50<br />
9 2.00<br />
10 3.00<br />
”Let nedtonet” og ”Meget nedtonet”<br />
er på det nærmeste analoge med det<br />
viste, blot er deres ”Lineweights”<br />
gjort tilsvarende tyndere.<br />
Overvej det igen<br />
Det vil kræve lidt tid at skifte fra .ctb<br />
til .stb. Det kræver en anden måde at<br />
tænke på, hvis man altid har tænkt<br />
på farver i bestemte tykkelser. Men<br />
overvej det nu igen. Det er faktisk slet<br />
ikke så indviklet endda.<br />
■<br />
18
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Håndtering af data,<br />
hvorfor det<br />
Af Jesper Brandt<br />
være kontrol med dem i alle faser af<br />
produktets tilblivelse fra ide til færdigt<br />
produkt, inkl. prototyper og 0-serier.<br />
Det er her teknologien er overl<strong>ad</strong>t til<br />
st<strong>ad</strong>ig at skulle læne sig op af firmaets<br />
forståelse for deling af data. Det er<br />
meget få firmaer, der har en strategi<br />
for, hv<strong>ad</strong> de vil med digitale data og<br />
hv<strong>ad</strong> der forventes af de ansatte med<br />
hensyn til dat<strong>ad</strong>isciplin.<br />
I dag er teknologien på mange<br />
områder langt fremme, specielt<br />
når det gælder konstruktion og<br />
design. Med de 3D-værktøjer,<br />
der er til rådighed, er det muligt<br />
at lave prototyper digitalt, og<br />
teste både for kollisioner, bevægelser<br />
og holdbarhed. Det<br />
er endda muligt at lave naturtro<br />
marketingmateriale, og give<br />
salgsafdelinger mulighed for at<br />
vise, hvordan produkter fungerer<br />
i sammenhænge gennem<br />
”lette” 3D modeller og videoer.<br />
Alt sammen noget, der er med<br />
til at give produkter en tidligere<br />
fødsel.<br />
Men at få sine produkter tidligere på<br />
markedet betyder, at man må dele<br />
sine designdata, men også, at der skal<br />
Versionsstyring<br />
Mange er af den overbevisning, at når<br />
man har styring og orden på de data,<br />
der produceres efter, så har man styr<br />
på de vigtige ting i firmaet. Har man<br />
det Ja og nej. Det er meget afhængigt<br />
af virksomhedstypen. Det vigtigste<br />
i en virksomhed er knowhow, både<br />
i udviklingen og produktionen af et<br />
produkt. Vi kender alle det med, at<br />
en nøgleperson forl<strong>ad</strong>er firmaet og<br />
dermed en masse viden. I bedste fald<br />
koster det en del penge, i værste fald<br />
må firmaet lukke.<br />
Stort set alle firmaer har en form for<br />
Underleverandør<br />
Udvikling<br />
Montage<br />
Kunde-<br />
Specifik<br />
Udvikling<br />
Produktions<br />
forberedelse<br />
Service<br />
Kunde<br />
Salg<br />
Marketing<br />
Ordrebehandling<br />
Produktions<br />
planlægning<br />
Produktion<br />
Forsendelse<br />
Kunde<br />
Indkøb<br />
Varemodtagelse<br />
Underleverandør<br />
Revisionsstyring<br />
19
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
produktionsstyring gennem programmer<br />
som f.eks. Axapta, Navision,<br />
SAP, Baan og IFS. Her registreres alle<br />
revisioner af data, der skal bruges til<br />
at producere efter, indkøb, bearbejdningsprocesser,<br />
tegninger, timer etc.<br />
Problemet er blot, at en udvikling/<br />
konstruktionsmedarbejder ikke<br />
arbejder produktionsmæssigt: Der<br />
afprøves ting, der udskiftes komponenter,<br />
ændres lidt her og der og nogle<br />
af komponenterne når end ikke til<br />
produktionen, af den en eller anden<br />
årsag. Der laves fra en til mange versioner<br />
af komponenterne, før de er<br />
klar til produktion. Den knowhow, der<br />
er årsagen til, hvorfor det lige var det<br />
ene eller det andet materiale, der blev<br />
valgt, eller hvorfor der skulle bruges<br />
otte bolte i stedet for fire, opsamles<br />
ikke hvor der kun er et produktionsstyringssystem,<br />
af den simple årsag,<br />
at versioner ikke registreres.<br />
Stort set alle produktionsstyringssystemer<br />
har problemer med at håndtere<br />
registreringen af versioner i<br />
udviklingsafdelingen, bl.a. på grund<br />
af de mange versioner, referencehåndteringer<br />
og arbejdsmetodikker.<br />
Der er mange måder at gøre tingene<br />
på. Her skal blot rejses et flag. Problemet<br />
bliver ikke mindre, efterhånden<br />
som 3D-konstruktionsværktøjerne<br />
kan mere og mere og alt bliver digitaliseret.<br />
Det største problem er dog<br />
st<strong>ad</strong>ig at erkende, at der er et problem<br />
med opsamlingen af viden/knowhow.<br />
De fleste konstruktører er st<strong>ad</strong>ig af<br />
den overbevisning, at de er betalt for<br />
at konstruere, ikke for at håndtere<br />
data.<br />
I det efterfølgende beskrives et<br />
produkt, som kan afhjælpe en del af<br />
de beskrevne problemstillinger.<br />
Autodesk Productstream<br />
Autodesk Productstream er en del<br />
af Autodesk’s datamanagementløsning,<br />
med Autodesk Vault (beskrevet<br />
i c<strong>ad</strong>magasinet 23/2005), som<br />
grundlæggende program.<br />
Autodesk Productstream indeholder<br />
alle de fordele, der er i Autodesk<br />
Vault, og er udviklet til at kunne<br />
håndtere godkendelser, revisioner og<br />
styklister på et produkt med fuld kontrol<br />
af designdata, indtil produktet er<br />
i produktion.<br />
Alle i organisationen kan få <strong>ad</strong>gang<br />
til data. Derved udvides dat<strong>ad</strong>elingen<br />
på et produkt fra udviklingsafdelingen,<br />
så alle har glæde af produktets<br />
designdata - såvel grafikdata som<br />
met<strong>ad</strong>ata. Der er mulighed for at<br />
være up to date med ændringer af<br />
et design, gennemse og få feedback<br />
fra kolleger, i både udvikling, salg<br />
og produktion. F.eks. kan personer<br />
fra indkøb og produktion tilgå, se<br />
og evt. kommentere udviklingsdata,<br />
samt tilknytte understøttende data til<br />
komponenter, uden at overskrive de<br />
eksisterende data.<br />
Productstream håndterer styklister i<br />
udviklingsmiljøet (BOM) samt overførsel<br />
fra udvikling til produktion<br />
via direkte opkobling til produktionsstyringssystemet.<br />
Dermed undgås<br />
manuelle indtastninger og fejl. Productstream<br />
giver større overblik, færre<br />
fejl og bedre produktionsgrundlag og<br />
ikke mindst registrering af viden.<br />
Nogle af mulighederne i Productstream<br />
beskrives kort i de efterfølgende<br />
afsnit. Produktet er på engelsk,<br />
og derfor anvendes primært de engelske<br />
udtryk i gennemgangen.<br />
Stykliste<br />
I Productstream ophøjes komponenter<br />
til Items (en form for vare-nummer/-<br />
registrering) via en Item-Master, som<br />
automatisk udvælger Item-data i de<br />
designdata, der er registret. Sker der<br />
ændringer i komponenters designdata<br />
eller tilføjes/fjernes komponenter i en<br />
assembly i Autodesk Inventor, opdateres<br />
item-listen automatisk.<br />
Der kan tilføjes nye items i Productstream,<br />
som ikke har nogen tilknytning<br />
til filer. Det kan f.eks. være indpakning,<br />
væsker, samlevejledninger, manualer<br />
eller ekstra udskiftningskomponenter.<br />
Det giver mulighed for at se, hv<strong>ad</strong><br />
der har været i Item-listen, i alle versioner.<br />
Der er mulighed for at sammenligne<br />
Item-lister i forskellige versioner. Det<br />
gør det muligt, via grafisk feedback,<br />
hurtigt at skelne mellem ændringer<br />
og nye Items.<br />
Der er fuldstændig kontrol over<br />
materialer (også råmaterialer) ligesom<br />
antal kan overskrives, tilføjes<br />
og slettes. Ændringerne gemmes og<br />
huskes i hver version, og kan vælges<br />
overskrevet ved f.eks. indsætning af<br />
flere komponenter i en assembly.<br />
20
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Det er muligt at oprette custom property<br />
felter (data felter) på items, der<br />
ikke behøver reference til filer. Felterne<br />
kan være prædefinerede værdier,<br />
der f.eks. er produkt- eller produktions-<br />
relaterede og ganske almindelig<br />
tekst eller tal.<br />
Ved hjælp af ”property-mapping” er<br />
det muligt at sammenkæde fil-data og<br />
Item-data. Ved ændring af en fil-data<br />
opdateres Item-data automatisk og<br />
visa versa. Det betyder, at brugeren<br />
ikke skal rette flere steder, men kun<br />
det sted, hvor man måtte have lyst.<br />
Til Items er det muligt at tilknytte<br />
en fil. F.eks. et databl<strong>ad</strong> eller en<br />
beskrivelse. Ved ændring af filen<br />
opdateres Item. Alle med rettigheder<br />
kan tilknytte data. Det kan f.eks. være<br />
en indkøber, der finder beskrivelser<br />
på komponenter.<br />
CAD-filerne kan have navne, der er<br />
alt andet end et varenummer. Productstream<br />
har både manuel og automatisk<br />
Item-nummerering. Via egendefineret<br />
opsætning kan nummereringen<br />
være optælling, fast eller fri. Nummeret<br />
kan tildeles en property, der<br />
skrives tilbage i filen. Filen bliver<br />
ikke omdøbt, den tilføjes/rettes blot<br />
til de nye data.<br />
På hvert Item er det muligt at<br />
bestemme enhed. Det kunne f.eks.<br />
være vægt, antal eller længde. Det vil<br />
automatisk være CAD-filens enhed,<br />
der overføres til Item, men med<br />
mulighed for at ændre f.eks. længde<br />
fra meter til centimeter.<br />
Item-listen kan vises på den måde,<br />
der giver det bedste overblik. Det kan<br />
være en detailstykliste med undersamlinger,<br />
eller en stykliste i fl<strong>ad</strong><br />
niveau, hvor det samlede antal komponenter<br />
er vist i første niveau med<br />
sammentælling af antal, eller en helt<br />
tredje måde.<br />
Det er muligt både at importere og<br />
eksportere Item-data fra Productstream<br />
ved at bruge en standard CSVfil.<br />
CSV-filer kan importeres/exporteres<br />
i de fleste databaser, samt i<br />
excel.<br />
Integration og synkronisering<br />
med ERP<br />
Når Item-listen er som den skal være,<br />
er det muligt at videregive den til<br />
produktionen, udskrivning (gammeldags)<br />
og at lave integration med<br />
Enterprise resource planning software<br />
(ERP).<br />
Det er muligt at integrere Productstream<br />
med gængse ERP-systemer,<br />
hvor data automatisk kan opdateres<br />
både til og fra productstream.<br />
Det er også muligt at importere Items<br />
fra ERP systemet til Productstream<br />
via en Item-master og eksportere en<br />
XML-fil til import i ERP-systemet<br />
Lifecycle states<br />
Productstream opererer med forskellige<br />
states (niveau/status) på Items,<br />
de forskellige states er afgørende for,<br />
hv<strong>ad</strong> der kan ske med et Item. Nedenfor<br />
ses et skema over de forskellige<br />
states.<br />
Som udgangspunkt starter alle Items<br />
som ”Work in Progress”. Der skal<br />
en ”godkendelse” af et Item til for<br />
at skifte state. Ved en ”godkendelse”<br />
kan der vælges om referencer også<br />
skal involveres i godkendelsen.<br />
»Work In<br />
Progress«<br />
»In<br />
Review«<br />
»Released«<br />
»Obsolete«<br />
21
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
Når et Item har ændret state til andet<br />
end ”Work in Progress”, bliver filen<br />
låst.<br />
For at kunne ændre et Item, skal der<br />
laves en ændringsmeddelelse (ECO).<br />
Bruger- og<br />
grupperettigheder<br />
Da det ikke er alle, der må ændre<br />
status på Items, er brugere delt op i<br />
forskellige grupper med forskellige<br />
rettigheder. Grupper og rettigheder<br />
kan ændres, så det workflow, der er<br />
i firmaet, kan tilgodeses. F.eks. kan<br />
der oprettes en gruppe der kun kan<br />
se data, ligesom der kan oprettes en<br />
gruppe af brugere, der ikke kan rette<br />
i data, men kun godkende til produktion.<br />
Eller man kan være ligegl<strong>ad</strong> med<br />
rettigheder, så alle må alt (Uha J).<br />
Ændringshåndtering<br />
(Engineering Change<br />
Order)<br />
Ændringer i revisioner foregår efter<br />
et bestemt mønster (det kan være den<br />
samme bruger). Se nedenfor.<br />
Efterhånden som revisionen skrider<br />
frem vil ovenstående grafik vise,<br />
hvilken status ændringen har. Der kan<br />
defineres forskellige ruter, afhængigt<br />
af hvem, der skal/må lave de forskellige<br />
ting.<br />
Withdraw<br />
Submit and Force Approval<br />
Ved oprettelsen af ECO’en, angives<br />
hvilken bruger, der skal udføre<br />
rettelsen. Brugeren får automatisk<br />
tilsendt en notifikation. Brugeren kan<br />
også få tilsendt en e-mail med angivelse<br />
af hvilket Item, der skal rettes.<br />
Via ”My Worklist” er det muligt at få<br />
en samlet oversigt over igangværende<br />
rettelser.<br />
Hvis brugeren, der laver rettelsen,<br />
ikke selv skal godkende, vil brugeren,<br />
der skal godkende, få en notifikation,<br />
når den er klar til godkendelse.<br />
Når en ændring godkendes, kan effektivitet<br />
angives. Det vil sige, at den<br />
nye revision først skal træde i kraft<br />
på et givet tidspunkt, f.eks. en uge<br />
senere, når alle tingene på lageret i<br />
den tidligere revision er brugt.<br />
Revisionskontrol og historik på Items<br />
kan let tilrettes enhver firmastandard.<br />
Productstreams revisionsnummerering<br />
giver mulighed for at håndtere<br />
både tal og bogstaver, samt en kombination.<br />
Gennem Productstreams ændringshåndtering<br />
(ECO) er det muligt at se,<br />
CREATE<br />
ECO<br />
OPEN<br />
Submit<br />
SUBMITTED<br />
Approve<br />
APPROVED<br />
Re-Open<br />
Reject<br />
Set Effectivity<br />
REJECTED<br />
Cancel<br />
CLOSED<br />
Cancel<br />
CANCELLED<br />
22
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
om et Item er under revision, godkendt<br />
eller udgået.<br />
Det er muligt at se om et Item er<br />
brugt i flere BOM’s, inden der laves<br />
en ændring.<br />
Viewing og Markup<br />
Sammen med Productstream installeres<br />
en DWF-Composer, så det er<br />
muligt at se filer tilknyttet items, samt<br />
at lave markup og måle på filer i både<br />
2D og 3D. Det giver en øget forståelse<br />
af, hv<strong>ad</strong> det er for ting, der skal rettes.<br />
Markup kan vælges som en del af<br />
ændringsrutinen.<br />
Som i Vault publiceres DWF automatisk.<br />
I Productstream gøres det, når en<br />
revision godkendes.<br />
Ved at vælge et program som Productstream<br />
til håndtering af designdata, får<br />
man ikke alene registrering og værktøjer<br />
til at håndtere data med. Man får<br />
også en opsamling af den viden og<br />
knowhow, der er så vigtig for at kunne<br />
<strong>ad</strong>skille sig fra konkurrenterne. Og så<br />
slipper man for at opfinde den dybe<br />
tallerken flere gange.<br />
Der er penge at spare. Der ”betales”<br />
hver dag mange ingeniørkroner, fordi<br />
man lige havde glemt et eller andet.<br />
Nu kan du så spørge dig selv, om der<br />
er brug for en datamanagement-løsning<br />
som f.eks. Vault eller Productstream<br />
i din udviklingsafdeling, eller<br />
om …..<br />
Kan der svares bekræftende på et af<br />
nedenstående spørgsmål, så er der<br />
brug for datamanagement i en eller<br />
anden form!<br />
• Bruges der meget tid på at søge<br />
efter filer<br />
• Er der produceret på en gammel<br />
tegning<br />
• Bruges der tid på at genskabe - i<br />
stedet for at genbruge<br />
• Er det for besværligt at genbruge<br />
design pga. referencer, omdøb<br />
osv.<br />
• Ønskes der en bedre udnyttelse af<br />
viden<br />
• Vil I gerne finde en tidligere version<br />
af et design og vide hvilke versioner<br />
parter og assemblies havde<br />
• Overskriver I - uden at vide det -<br />
filer som andre arbejder på<br />
• Vil I gerne have styr på versioner/<br />
revisioner i jeres design<br />
• Skriver I styklistedata mere end én<br />
gang<br />
En succesrig indførelse af f. eks. Vault<br />
eller Productstream er et afgørende<br />
skridt for en virksomhed, og det bør<br />
ske efter grundige undersøgelser - og<br />
på baggrund af en nøje plan. Det er<br />
således ikke uden omkostninger. Men<br />
prisen for at l<strong>ad</strong>e være, er med garanti<br />
meget højere…<br />
■<br />
www.c<strong>ad</strong>butik.dk<br />
Salget af produkter via Internetet er stærkt stigende. En af<br />
de væsentligste steder at købe CAD-relaterede produkter<br />
er c<strong>ad</strong>butik.dk. Tilsvarende muligheder i Sverige på www.<br />
c<strong>ad</strong>butik.se<br />
Der kan – og er – mange gode grunde til at købe CAD-software<br />
via personlig kontakt med en kompetent konsulent.<br />
Men hvis det blot drejer sig om at supplere en eksisterende<br />
installation, eller hvis man ønsker at handle døgnet rundt, er<br />
www.c<strong>ad</strong>butik.dk et godt bud.<br />
c<strong>ad</strong>butik.dk henvender sig både til byggebranchen og industrien.<br />
Det vil sige, at man kan købe alt lige fra AutoCAD LT<br />
over Autodesk Architectural Desktop til Autodesk Inventor.<br />
Det er også muligt at købe blandt andet PC’er og plottere.<br />
23
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
LISPSpalten<br />
- Testfunktioner<br />
I dette afsnit gennemgås en række<br />
funktioner, der tester for, om noget<br />
stemmer eller ej. For eksempel om<br />
to tal er ens, eller om to udsagn er<br />
opfyldt samtidig. Der er også nogle<br />
funktioner, der tester variables type,<br />
eller fortæller os, hvilken version af<br />
AutoLISP, vi arbejder med.<br />
= AND Equal MinusP Type<br />
/= Atom Eval NOT Ver<br />
< BoundP IF NULL WcMatch<br />
Eq ListP OR >=<br />
(= Atom Atom ...)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis alle<br />
Atomer er numerisk identiske. Ellers<br />
returneres nil. Funktionen kan anvendes<br />
på såvel tal- som streng-værdier.<br />
(= 1 1.0)= T<br />
(= 1 2) = nil<br />
(= A A)= T<br />
(= A a) = nil<br />
(/= Atoml Atom2)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis<br />
Atom1 ikke er numerisk identisk med<br />
Atom2. Ellers returneres nil. Funktionen<br />
kan anvendes på såvel tal- som<br />
streng-værdier.<br />
(/= 1 1.0) = nil<br />
(/= 1 2) = T<br />
(/= A A) = nil<br />
(/= A a) = T<br />
(< Atom Atom ...)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis det<br />
første Atom er numerisk mindre end<br />
det næste. Ellers returneres nil. Hvis<br />
der er mere end to argumenter, returneres<br />
T, hvis hvert Atom er mindre<br />
end Atomet til højre for dette (som i<br />
eksempel 4)<br />
(< 1 1.0) = ni1<br />
(< 1 2)= T<br />
(< A A) = nil<br />
(< 1 2 3 4)= T<br />
(< l 3 2 4)= nil<br />
( 4 2 3 l) = nil<br />
(>= Atom Atom ...)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis det<br />
første Atom er numerisk større end<br />
eller lig med det næste. Ellers returneres<br />
nil. Hvis der er mere end to<br />
argumenter, returneres T, hvis hvert<br />
Atom er større end eller lig med Atomet<br />
til højre.<br />
(>= l 1.0) = T<br />
(>= l 2) = nil<br />
(>= A A) = T<br />
(>= 4 3 2 l) = T<br />
(>= 4 2 3 l) = nil<br />
24
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
(AND Udtryk ...)<br />
Denne funktion returnerer det logiske<br />
AND (og) fra et Udtryk. AND<br />
gennemløber et eller flere Udtryk<br />
og returnerer nil, hvis et eller flere<br />
Udtryk er nil. Ellers returneres T.<br />
(AND 1.l l 2 3) = T<br />
(AND 1.1 l nil) = nil<br />
Udtryk kan naturligvis også erstattes<br />
af variabelværdier (se SetQ):<br />
(SETQ En l<br />
To 2<br />
Tom nil<br />
)<br />
vil give følgende svar:<br />
(AND En To) = T<br />
(AND En To Tom) = nil<br />
(Atom Udtryk)<br />
Denne funktion returnerer nil, hvis<br />
Udtryk er en liste. Ellers returneres T.<br />
Atom er således modstykket til ListP.<br />
(Atom '(1.1 2.2 3.3)) = nil<br />
(Atom "TEST") = T<br />
(Atom a) = T<br />
(Atom nil) = T<br />
(BoundP Atom)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis<br />
Atom har en værdi tilknyttet, ellers<br />
returneres nil.<br />
Hvis eksempelvis:<br />
SetQ A 38<br />
B nil<br />
)<br />
så er:<br />
(BoundP 'A) = T<br />
(BoundP 'B) = nil<br />
(BoundP 'C) = nil<br />
I aplama.lsp (se næste side) tester<br />
BoundP om Px har en værdi. Hvis det<br />
er tilfældet køres en While-Løkke.<br />
(DeFun C:APLAMA (/ D i P P1 Pliste Px TP)<br />
(InitGet 1)<br />
(SetQ P1 (GetPoint "\nAngiv udgangspunkt: ")<br />
Pliste '()<br />
Px T<br />
i 0<br />
)<br />
(While (Boundp 'px)<br />
(SetQ Px (GetPoint P1 "\nNæste/Retur: "))<br />
(IF (BoundP 'px)<br />
(Progn<br />
(SetQ Pliste (Cons Px Pliste)<br />
D (Distance P1 px)<br />
)<br />
(GrText -l (StrCat "Afstand: " (RtoS D)))<br />
(GrDraw P1 Px 2 1)<br />
)<br />
)<br />
)<br />
(SetQ D (MapCar '(Lambda (P) (Distance P P1)) Pliste))<br />
(Princ (StrCat "\nAfstand: " (RtoS (Apply '+ D))))<br />
(Prin1)<br />
)<br />
Ellers sluttes programmet.<br />
(Cond (Test<br />
Resultat1 ...) ...)<br />
Denne funktion accepterer et antal<br />
lister som argumenter. Det første element<br />
i hver liste bliver testet, indtil<br />
der ikke returneres nil; det vil sige<br />
indtil udtrykket er sandt.<br />
Cond er normalt at foretrække frem<br />
for IF, hvor det er muligt. Normalt<br />
sluttes en Cond med T som sidste test.<br />
Det sikrer, at der returneres et eller<br />
andet, og dermed at funktionen ikke<br />
bryder ned.<br />
(Eq Udtryk1 Udtryk2)<br />
Denne funktion tester, om Udtryk1 og<br />
Udtryk2 er identiske, d.v.s. bundet til<br />
samme objekt (og ikke kun lig med<br />
hinanden!). Eq anvendes typisk til at<br />
bestemme, om to Udtryk faktisk er<br />
identiske.<br />
Hvis:<br />
(SETQ Var1 '(a b c d)<br />
Var2 '(a b c d)<br />
Var3 Var2<br />
)<br />
Så er:<br />
(EQ Var1 Var2) = nil<br />
(EQ Var3 Var2) = T<br />
(Cond (Test Resultat1 ...) ...)<br />
(SetQ Svar (GetString "\nEr du sikker: "))<br />
(Cond ((Svar "Y") (Princ "\nDu er sikker..."))<br />
((Svar "J") (Princ "\nDu er sikker..."))<br />
((Svar "N") (Princ "\nDu er ikke sikker..."))<br />
(T (Princ "\nUkendt svar!..."))<br />
)<br />
Bemærk: Se også '=' og 'Equal'.<br />
25
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
(Equal) Udtryk1<br />
Udtryk2 [Afvigelse])<br />
Denne funktion tester om Udtryk1 og<br />
Udtryk2 returnerer de samme værdier.<br />
Hvis:<br />
(SetQ Var1 '(a b c d)<br />
Var2 '(a b c d)<br />
Var4 '(a b c)<br />
Var3 Var2<br />
)<br />
Så er:<br />
(Equal Var1 Var2)= T<br />
(Equal Var3 Var2)= T<br />
(Equal Var1 Var4) = nil<br />
I forbindelse med test af to decimaltal<br />
(eller lister af decimaltal, som<br />
i koordinater), kan der forekomme<br />
afvigelser på en yderligere decimal.<br />
Afvigelse sætter en toleranceværdi<br />
for, hvor stor denne afvigelse må være<br />
i forbindelse med testen.<br />
Hvis:<br />
(SetQ 1ste 1.2345678<br />
2den 1.2345679<br />
)<br />
Så er:<br />
(Equal 1ste 2den) = nil<br />
(Equal 1ste 2den 0.0000001) = T<br />
Bemærk: Se også '=' og 'Eq'.<br />
(Eval Udtryk)<br />
Denne funktion returnerer resultatet<br />
af en EVALuering af et LISP-udtryk.<br />
Hvis:<br />
(SetQ EnToTre 123<br />
Samme EnToTre<br />
)<br />
Så er:<br />
(Eval 123) = 123<br />
(Eva1 EnToTre) = 123<br />
(Eva1 Samme) = 123<br />
(IF Test Så [Ellers])<br />
Denne funktion tester om Test er T<br />
(sandt). Hvis Test er T, udføres Så.<br />
Alternativt udføres Ellers, hvis det er<br />
angivet.<br />
(IF (= 1 2) "Ja" "Nej!") = ”Nej!”<br />
(IF (/= 1 2) "Ja" "Nej!") = ”Ja”<br />
(IF (= 1 2) "Ja") = nil<br />
(InitGet [Bits] [Streng])<br />
Denne funktion tester brugerens svar<br />
i forbindelse med Getxxx funktioner.<br />
De forskellige Bits-argumenter er vist<br />
nedenfor:<br />
Bit-værdi<br />
Betydning<br />
1 Nægt tom data<br />
2 Nægt værdien 0 (nul)<br />
4 Nægt negative værdier<br />
8 Test ikke for limits<br />
32 Brug stiplede linier med<br />
gummibånd og boks<br />
64 Ignorer Z ved 3D-punkter<br />
(Kun GetDist)<br />
De forskellige bit-værdier kan <strong>ad</strong>deres<br />
frit til en værdi mellem 0 og 127.<br />
Hvis vi har følgende LISP-program:<br />
(DeFun C:TEST ()<br />
(InitGet (+ 1 2 4))<br />
(GetReal ”\nAngiv et positivt tal: ”)<br />
)<br />
Fås følgende svar:<br />
Command: (Lo<strong>ad</strong> "test") C:TEST<br />
Command: TEST<br />
Angiv et positivt tal: [Retur]<br />
Requires numeric value.<br />
Angiv et positivt tal: -1<br />
Value must be positive and nonzero.<br />
Angiv et positivt tal: 0<br />
Value must be positive and nonzero.<br />
Angivet positivt tal: 3<br />
3.0<br />
Det er ligeledes muligt at teste for<br />
en bestemt streng i forbindelse med<br />
InitGet, som i dette eksempel:<br />
(InitGet l "Skrå VAndret VErtikal")<br />
(SetQ Svar<br />
(GetKWord "\nSkrå/VAndret/VErtikal 1:"))<br />
Bemærk: Den bit som sættes af Init-<br />
Get slettes automatisk efter næste<br />
Getxxx.<br />
(ListP Udtryk)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis<br />
Udtryk er en liste. Ellers returneres<br />
nil. ListP er således et modstykke til<br />
Atom.<br />
(ListP '(a b c))= T<br />
(ListP 'a) = nil<br />
(ListP 1.1) = nil<br />
(ListP nil) = T<br />
(nil er både et atom og en liste)<br />
Sådan virker InitGet kontrolbits<br />
Funktion 1 2 4 8 32 64<br />
GetInt X X X<br />
GetReal X X X<br />
GetDist X X<br />
GetAngle X X X<br />
GetOrient X X X<br />
GetPoint X X X<br />
GetCorner X X X<br />
GetKWord X<br />
GetString<br />
GetVar<br />
26
24/2006<br />
Best Marketing Concept of the Year<br />
(MinusP Udtryk)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis<br />
Udtryk er et negativt hel- eller decimaltal.<br />
Ellers returneres nil.<br />
(MinusP -2) = T<br />
(MinusP -2.2) = T<br />
(MinusP 2) = nil<br />
(NOT Udtryk)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis<br />
Udtryk er nil. Hvis Udtryk ikke er nil,<br />
returneres nil.<br />
Normalt anvendes NULL i forbindelse<br />
med lister, hvor NOT anvendes<br />
sammen med andre datatyper i testsammenhæng.<br />
Hvis:<br />
(SetQ a l<br />
b "test"<br />
c nil<br />
)<br />
Så er:<br />
(NOT a) = nil<br />
(NOT b) = nil<br />
(NOT c) = T<br />
(NOT '()) = T<br />
(NOT nil) = T<br />
(NULL Udtryk)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis<br />
Udtryk er bundet til nil. Hvis Udtryk<br />
ikke er bundet til nil, returneres nil.<br />
Hvis:<br />
(SetQ a l<br />
b "test"<br />
c nil<br />
)<br />
Så er:<br />
(NULL a) = nil<br />
(NULL b) = nil<br />
(NULL c) = T<br />
(NULL '()) = T<br />
(NULL nil) = T<br />
Joker<br />
Beskrivelse<br />
# (hegnspæl) Alle numeriske encifrede tal<br />
@ (snabela) Alle enkelte alfabetiske tegn<br />
. (punktum) Alle ikke-alfanumeriske tegn<br />
* (stjerne) Alle tegnsekvenser (også tomme)<br />
(spørgsmålstegn) Alle enkelte tegn<br />
~ (tilde) Hvis det er det første i mønstret, alt andet end mønstret<br />
[…]<br />
Alle tegn omsluttet<br />
[~…] Alle tegn som ikke omsluttes af [ ]<br />
- (bindestreg) Indenfor ’[ ]’ for at angive en række enkelte tegn<br />
, (komma) Adskiller to mønstre<br />
’ (pling) Læs næste tegn direkte<br />
(Ver)<br />
Denne funktion, som ikke har nogen<br />
parametre, returnerer det aktive Auto-<br />
LISP-versionsnummer i form af en<br />
streng:<br />
(Ver) = "Visual LISP 2006 (en)"<br />
Returværdien kan anvendes sammen<br />
med Equal for at teste, om et program<br />
kan køre på den aktive AutoLISPversion.<br />
(WCMatch Streng<br />
Mønster)<br />
Denne funktion tester en Streng<br />
ved hjælp af et Mønster. Strengen<br />
sammenlignes med Mønstret for at<br />
bestemme, om de er lige. Hvis det er<br />
tilfældet, returneres T. Ellers nil.<br />
Såvel Streng som Mønster kan være<br />
en streng eller en variabel. Følgende<br />
liste rummer en oversigt over de<br />
jokertegn, der kan anvendes i Mønstre.<br />
Antal af tegn i såvel Streng som<br />
Mønster må ikke overstige 500. Alt<br />
derover bliver ignoreret.<br />
(Zerop Item)<br />
Denne funktion returnerer T, hvis<br />
Item er et heltal eller et decimaltal,<br />
som er lig 0 (nul).<br />
(Zerop 0) = T<br />
(Zerop 0.0) = T<br />
(Zerop 0.001) = nil<br />
Se også Equal.<br />
I næste nummer af c<strong>ad</strong>magasinet<br />
kommer vi ind på filhåndtering. ■<br />
27