Ny it-skandale: Bygninger mÃ¥ brydes ned efter lukning af ... - LiveBook

Interview For at 

skabe innovation skal 

ingeniørerne ud af 

komfortzonen. 

SIDE 6 

Matematik For vinderen 

i Ingeniørens konkurrence 

om matematikformidling 

er ligninger som løg. 

Side 12 

Produktion Kagefabrikken 

Bisca skar en 

tredjedel af sin energiregning 

på et år. 

tema Side 17-23 

6 

Siden 1892 

11. februar 2011 

ing.dk 

Eurotunnel sætter 

Tåge ind mod flammer 

Efter to storbrande får kanaltunnelen 

nu sprinkleranlæg. side 8 

Ny it-skandale: Bygninger må brydes 

ned efter lukning af papirarkiver 

Kommunerne digitaliserer 

netop nu byggesagsbehandlingen 

men gør de fysiske 

papirarkiver med tegninger 

utilgængelige for de rådgivende 

ingeniører. 

byggesagsbehandling 

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk 

En ny digitaliseringsskandale er under 

opsejling i det offentlige. Denne 

gang er det kommunerne, som i forbindelse 

med digitalisering af byggesagsbehandlingen 

flytter de gamle 

fysiske tegninger og statiske beregninger 

over i utilgængelige fjernlagre 

– ofte i rodede flyttekasser. 

Konsekvensen bliver unødvendigt 

dyre ombygninger af virksomheder, 

hospitaler og læreanstalter, fordi 

ingeniørerne må ud at måle op eller 

bryde ind i f.eks. betonkonstruktioner 

– såkaldte destruktive undersøgelser 

– for at se, hvordan de er 

bygget. 

»Der skal iværksættes omfattende 

undersøgelser for at finde ud af, 

hvordan bygningen oprindeligt blev 

konstrueret. Dens indre er jo usynligt 

for det blotte øje. Resultatet er, at 

det bliver meget dyrere at bygge 

om,« siger Jesper Frøbert Jensen, 

formand for Foreningen af Anerkendte 

Statikere. 

Alternativt må ingeniørerne overdimensionere 

konstruktionerne for 

at være på den sikre side. 

Men kommunerne er urokkelige. 

Eksempelvis skriver Gladsaxe Kommune 

i en mail til en statiker: 

‘Vi kan ikke længere tilbyde, at statiske 

beregninger kan kopieres. Gladsaxe 

Kommune har valgt ikke at 

scanne den del af byggesagsarkivet. 

Det fysiske arkiv er ikke længere tilgængeligt’. 

Problemet er det samme i andre 

kommuner, f.eks. i Glostrup, Frederiksberg, 

Roskilde og Lyngby-Taarbæk, 

viser Ingeniørens research. 

Lektor i datalogi Erik Frøkjær fra 

Datalogisk Institut på Københavns 

Universitet finder kommunernes adfærd 

uansvarlig: 

»Det er arrogant samt juridisk, teknisk 

og sikkerhedsmæssigt til skade 

for virksomheder og borgere. Det betyder, 

at der er stor risiko for, at de 

vigtige oplysninger bortkommer og i 

praksis ikke vil kunne findes frem.« 

»Alt materialet skal enten indscannes 

og arkiveres digitalt, som vi ser 

store videnskabelige biblioteker gøre. 

Eller også må de sørge for ikke at opbevare 

materialet i flyttekasser, men 

arkivere det kronologisk med sagsnumre,« 

siger Erik Frøkjær. 

CBS-professor Erik Bonnerup, der 

i årevis har kæmpet for velfungerende 

digitaliseringer i det offentlige, 

mener også, at de utilgængelige arkiver 

kan få alvorlige konsekvenser: 

»Hvad nu, når der falder tage sammen 

på haller og andre store bygninger 

efter snevejr, og man skal finde 

ud af, hvordan det har været beregnet 

Kommunerne, der sidder og sorterer 

i det materiale, som de vil digitalisere, 

kan jo ikke på forhånd vide, 

hvad man får brug for.« 

»Det lyder, som om man har glemt 

at spørge brugerne. Det er en fejl, man 

jævnligt ser, at folk udvikler noget, de 

selv synes er smart, men glemmer, 

hvordan det bliver for dem, der skal 

bruge det,« siger Erik Bonnerup. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop 

i et brev til kommunerne indskærpet, 

at fremgangsmåden er ulovlig. 

»Som byggemyndighed har kommunen 

pligt til at arkivere og opbevare 

samtlige byggesager for eftertiden,« 

siger chefkonsulent Charlotte 

Micheelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

j 

Læs side 4-5 

112 

NYE JOB KARRIERE SIDE 28

2 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011 

Ingeniøren 

Spark ny teknologi ind i landbruget, så det ikke bliver vissengrønt 

Leder 

af Arne R. 

Steinmark 

ansv. chefredaktør 

ars@ing.dk 

selv om de fleste af os er flyttet til 

byerne, arbejder i servicesektoren og 

trives ved at følge tv’s ‘Bonderøven’ i 

hans sorgløse, romantiske nøjsomhed, 

er det værd at erindre om, at 

Danmark er et hypereffektivt landbrugsland: 

Et intensivt landbrugsland 

i hård international konkurrence. 

Og et højteknologisk landbrugsland, 

der er med til at betale for nationens 

velstand og velfærd. 

Alene produktion og slagtning af 

svin udgjorde sidste år en værdi på 

omkring 20 milliarder kroner. Værdien 

af den samlede landbrugseksport 

var på omkring 65 milliarder kroner, 

eller hvad der svarer til udgifterne i 

folkeskolen plus næsten en halv Storebæltsbro. 

Det er derfor værd at være 

opmærksom på den gamle sektors 

forsørgerrolle, når vi skal ændre den i 

takt med vores ønsker om at gøre den 

grøn og mindre miljøbelastende. 

men der er heller ingen grund til at 

iføre sig flere sæt fløjlshandsker, som 

det ser ud til, at miljøminister Karen 

Ellemann (V) gør nu. Hun slækker 

på kravet om at reducere kvælstofudledningen 

med 19.000 ton inden 

2015, som hendes forgænger Troels 

Lund Poulsen (V) lovede i udspillet 

‘Grøn Vækst’ i 2009. Tidsfristen 

er skubbet 12 år til 2027 med henvisning 

til, at vi ikke skal gøre mere end 

Holland og Tyskland af konkurrencehensyn. 

I baghovedet hAr man, at landbruget 

herhjemme generelt er stærkt forgældet. 

Påligner man landbruget 

stramninger, der sænker effektiviteten 

eller på andre måder fordyrer produktionen, 

kan det gå helt galt, forstår 

man. Det er et godt argument. 

desværre er truende iltsvind i 

vores farvande og et stadigt fattigere 

naturlandskab et vilkår, der kalder 

på konkrete initiativer nu og ikke bekvemme 

spark til hjørne. Det må være 

muligt at holde fast i en nødvendig 

miljødagsorden, selv om redskaberne 

måske skal være nogle andre, end 

dem, man har forestillet sig. 

Et kommende bureaukratisk 

og kompliceret 

marked for kvælstofkvoter 

er gået til de 

evige jagtmarker. 

det ser ud til at være den tidligere 

miljøminister Troels Lund Poulsens 

ideer til et marked for kvælstofkvoter, 

der er opgivet, hvorimod andre 

tiltag som gødnings- og dyrkningsfrie 

randzoner samt forbedrede fysiske 

forhold for udvalgte vandløb fastholdes. 

Med tanke på udfordringerne 

ved CO 2 -kvotesystemet, lyder det både 

forståeligt og fornuftigt, at et kommende 

bureaukratisk og kompliceret 

marked for kvælstofkvoter er gået til 

de evige jagtmarker på skrivebordet. 

men så må ministeren sætte noget 

andet i stedet. Og løsningen ligger lige 

for: Nemlig en langt mere offensiv, 

massiv og målrettet indsats med 

udvikling af teknologier til effektiv 

gylleseparation og biogasproduktion. 

Aktuelt kører forsøg, hvor biogas bliver 

forædlet til at kunne kobles på 

naturgasnettet, så bidrag fra store 

svinebrug og mælkeproducenter ikke 

går tabt i kraft-varme-værker om 

sommeren. I ‘Grøn Vækst’ er der allerede 

afsat midler til energiproduktion 

i landbruget, men målene er uklare 

og ambitionen uformidlet. 

interessant er det, at selv om der 

har været arbejdet med gylleseparation 

herhjemme i et dusin år, så var 

der i 2009 installeret sølle 60 anlæg 

på de cirka 10.000 bedrifter, der huser 

dyr. Anlæggene er for dyre. Landbrugets 

kolossale betydning for landet taget 

i betragtning, kan man mene, at 

det er her, der bør forskes og udvikles 

i nye miljørigtige løsninger, som bliver 

til at betale. Derved kan man også 

formulere mål for en nitrat reduktion, 

der er tættere på det oprindelige udspil, 

så vi ikke skal vente endnu 17 år 

på sunde åer, fjorde og bælter. j 

ugens satire: forskning 

SPØRG SCIENTARIET 

 

Bør man skrue ned om natten 

Rotteræs 

Danske forskere bruger for meget tid på at søge bevillinger, mener en tidligere forskningsadministrator fra Københavns Universitet. 

Han mener, politikerne bør skrue op for basisbevillinger og ned for programbevillinger, så forskerne får tid til at forske. 

>> se flere på ing.dk/satire 

Andreas Søren Johansen spørger: 

»Bør man slukke for varmen om natten« 

Kirsten Engelund Thomsen, seniorforsker 

ved SFI, svarer: 

Svaret afhænger bl.a. af bygningens 

varmetab og varmekapacitet, 

forskellen mellem inde- og udetemperatur 

samt hvor længe der skal være 

slukket for varmen. 

Natsænkning kan være en energibesparende 

foranstaltning, hovedsageligt 

i andre bygninger end boliger. 

I Dansk Standards Varmenorm 

(DS469) står bl.a., at varmeanlæg 

i nye bygninger med veldefineret 

brugstid f.eks. kontorer, butikker, 

daginstitutioner og skoler skal forsynes 

med en tidsstyring, der automatisk 

standser eller reducerer opvarmningen 

uden for brugstiden. 

Tidsstyringen kan dog udelades i 

fjernvarmeforsynede anlæg og i anlæg 

med varmepumper. Tidsstyringen 

kan enten være central for hele 

bygningen eller opdelt i zoner med 

ens brugstid eller individuelt for de 

enkelte rum. Såfremt der er fastlagt 

en mindste rumtemperatur, f.eks. 

af hensyn til komfort eller installationer, 

bør varmeanlægget forsynes 

med følere og reguleringsanordninger 

til sikring mod lavere temperatur. 

I enfamiliehuse kan natsænkningen 

enten gøres manuelt eller ved at 

bruge termostater, som sænker temperaturen 

på de ønskede tidspunkter. 

Automatiske styringsanlæg skal 

indstilles i overensstemmelse med 

forskrifterne, og det skal jævnligt 

kontrolleres, om anlægget fungerer 

tilfredsstillende. Er der også en cirkulationspumpe 

på anlægget, kan en 

tidsstyring også spare på elforbruget. 

Det er specielt i overgangsmånederne 

forår/efterår, at der spares 

mest. Om vinteren, hvor der kan være 

rigtig koldt udenfor, risikerer man 

at afkøle rummet så meget, at der 

skal anvendes ekstraordinært megen 

energi til igen at komme op på komforttemperaturen. 

Sænkningens 

længde har derfor stor betydning for 

den opnåede besparelse. 

Hvis der findes et gulvvarmesystem, 

er der normalt så megen træghed 

i dette og i de bygningselementer, 

der skal varmes op, at natsænkning 

generelt ikke kan betale sig i 

dette tilfælde. 

I beboelsesejendomme med flere 

boliger kan det være uhensigtsmæssigt 

at etablere central tidsstyring 

pga. forskellig brug af boligerne. j 

Forkortet – læs hele svaret 

og stil dine egne spørgsmål på 

ing.dk/scientariet/sporg 

Telefon +45 33 26 53 00 

redaktion@ing.dk / www.ing.dk 

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark 

Redaktionschefer: Henning Mølsted, 

indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister 

og community, 

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & 

erkendelse, Nanna Skytte, designchef 

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, 

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax 

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef 

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33 

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03 

Kommentarer og læserindlæg: 

debat@ing.dk 

Abonnement og adressE ændringer: 

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk 

www.ing.dk/abonnement 

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. 

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 

Samlet oplag: 72.049 eksemplarer (Dansk 

Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter 

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes 

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. 

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes 

til andre formål. Henvendelse til 

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon 

+45 33 26 53 17 

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S 

Skelbækgade 4, 1717 København V 

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af 

Ingeniørforeningen, IDA 

Direktion: Arne R. Steinmark, 

adm. direktør 

Christian Hjorth, 

kommerciel direktør

Tænk sTorT. 

Tænk sammen. Tænk 

videre … 

Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag 

skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af 

dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark 

tættere til Europa. 

www.ramboll.Dk


FOKUS Digitalisering 

Digitalisering 

af byggesager 

skjuler vigtige 

bygningsdata 

Kommunerne er i færd med 

at digitalisere for hundreder 

af millioner kroner. Men de 

digitaliserede byggesagsarkiver 

er så hullede, at statikerne 

bruger mange ekstra timer 

på detektivarbejde. Det 

påfører ejerne af sygehuse, 

universiteter og produktionsvirksomheder 

store ekstraudgifter 

til ombygninger. 

byggeri 


Stik imod hensigten spænder digitaliseringen 

af landets byggesagsarkiver 

ben for brugernes adgang til statiske 

beregninger og tegninger. 

Indtil for nylig vidste landets statikere, 

at de altid kunne finde oplysningerne 

i kommunens byggesagsarkiv, 

når de skulle undersøge en 

bygnings dimensioner for at hænge 

et stort lysanlæg op eller lave en større 

ombygning. 

»Når man havde undersøgt sagen i 

byggesagsarkivet, vidste man, hvad 

man havde at holde sig til. I fremtiden 

bliver det problematisk og kræver 

meget mere tid at finde. Det vil nu 

gøre ombygninger og ændringer meget 

dyrere,« siger civilingeniør Jesper 

Frøbert Jensen, der er formand for 

Foreningen af Anerkendte Statikere, 

lektor på DTU og ansat hos byggerådgiveren 

Alectia. 

Digitalisering af de arkiverede byggesager 

bliver besluttet i den enkelte 

kommune. Byggesagsbehandling er 

et af de største enkeltområder i de 

tekniske forvaltninger. 

Målet for digitaliseringsstrategien 

i Kommunernes Landsforening (KL) 

er, at 80 kommuner har implementeret 

digital behandling af byggesager i 

2015, og at 70 procent af ansøgerne 

benytter dem. Allerede i dag er mange 

kommuner i gang. I de seneste 

måneder har de sendt deres byggesagsarkiver 

til scanning i Jylland. 

Den erklærede hensigt er at lette borgernes 

adgang til information. 

Det modsatte resultat 

Hjemme fra deres respektive kontorer 

skal eksempelvis statikere kunne 

booke sig ind på det centrale digitale 

arkiv, weblager.dk, og gennemse byggesagerne, 

der, afhængigt af byggeriets 

omfang, fylder fra nogle få til over 

100 sider. 

I en række kommuner har resultatet 

imidlertid været det modsatte, 

vurderer flere statikere: 

»Det er fint, at kommunerne søsætter 

en landsdækkende digital løsning. 

Når først tingene er scannet 

ind, er det nok næsten gratis. Men eftersom 

det koster penge at indscanne, 

fravælger kommunerne at scanne 

de dele af byggesagsarkiverne, som 

de ikke kan se vigtigheden af,« siger 

Jesper Frøbert Jensen. 

»Det betyder, at alt, hvad der hedder 

statiske beregninger, bliver smidt 

væk eller gemt væk, bortset fra forsiden,« 

siger han. 

Kommunerne begrunder det med, 

at det er bygningsejernes eget ansvar 

at gemme den slags. Men det holder 

ikke, vurderer lektor Erik Frøkjær, 

Datalogisk Institut ved Københavns 

Universitet: 

»Man kan ikke forlade sig på, at det 

faktiske grundlag for at rekonstruere 

statiske beregninger i en vigtig sag, 

hvor både menneskeliv og mange 

hundrede millioner kroner er på spil, 

er bygherrens eller totalentreprenørens 

ansvar. Det konstruerende firma 

kan være dødt og borte eller befinde 

sig i Tyskland, Rusland eller 

Lichtenstein. Bygherrer flytter, og 

materialet kan alt for let bortkomme. 

Ansvaret for, at de statiske beregninger 

er tilgængelige, er kommunens,« 

siger Erik Frøkjær. 

Oplysninger forsvinder 

Civilingeniør Niels Otto Hansen, 

Alectia, har flere gange været udsat 

for, at vigtige oplysninger forsvinder: 

»I sager, hvor jeg f.eks. for ti år siden 

har siddet med de fysiske beregninger 

oppe på kommunen, er de 

samme statiske beregninger forsvundet 

efter digitaliseringen. De er 

ikke indscannet, og jeg får at vide, at 

de ikke længere findes.« 

Så er statikerne henvist til at åbne 

den fysiske konstruktion i et forsøg 

på at finde ud af, hvordan den er bygget 

op: 

»Jeg har flere gange været nødt til 

at lave destruktive undersøgelser af 

de konkrete bygninger,« fortæller 

Niels Otto Hansen. 

Er det stålkonstruktioner, kan statikerne 

måle op efter en stålbjælke eller 

stålsøjle. Med jernbetonkonstruktioner 

er det sværere at gennemskue, 

hvordan de er udført og armeret. 

»Derfor medfører de destruktive 

undersøgelser større udgifter, både i 

form af flere ingeniørtimer og fordi 

vi er nødt til at have en håndværker 

med indover. Der går tid med simpelthen 

at fremskaffe basisoplysninger 

om, hvordan det konkrete byggeri 

er opført og tænkt stabiliseret over for 

vandrette kræfter,« forklarer Niels 

Otto Hansen, 

Overdimensionering 

Han har ikke hørt om, at bygninger 

braser sammen, fordi statikerne ikke 

har haft tilstrækkelig indsigt i bygningernes 

bærende konstruktion. 

»Nej, for i stedet bliver der overdimensioneret. 

Dvs. at man indbygger 

dyre og måske unødvendige sikkerheder, 

fordi man ikke kender nok til 

husets konstruktion,« siger Niels 

Otto Hansen. 

Nogle kommuner scanner noget af 

materialet ind og har resten liggende 

i flyttekasser i et kommunalt lagerrum. 

Det gælder f.eks. i Frederiksberg 

og Gladsaxe. 

»Vi har valgt ikke at lægge de statiske 

beregninger i større byggerier 

ind på weblager.dk. Men hvis man 

retter henvendelse til rådhusets centrale 

arkiv, kan man få adgang til den 

gamle papirsag, der er deponeret i 

flyttekasser,« siger overassistent 

Claus Christensson fra Gladsaxe 

Kommunes byggesagsafdeling. 

Andre får opbevaret arkivmaterialet 

på kæmpestore lagre i Jylland. 

»Når man kigger på det digitaliserede 

materiale, fremgår det ikke, 

hvad man har valgt ikke at scanne 

ind, og som måske findes på et lager 

uden for rådhuset. Jeg har været ude 

for, at ting er kørt på fjernlager, og så 

bliver det altså ret meget sværere at få 

fat i,« siger Niels Otto Hansen. 

Hjælp fra konkurrenter 

Andre gange kan rådgiverfirmaerne 

være heldige at kunne hjælpe hinanden. 

Det skete f.eks., da Lyngby-Taarbæk 

Kommune manglede statiske 

beregninger for DTU i deres arkiv. 

For Rambøll, der skulle projektere en 

ombygning på DTU, var de statiske 

beregninger og tegninger essentielle. 

Men så fik de hjælp hos Alectia, der 

havde dem liggende, fortæller Jesper 

Frøbert Jensen. 

Jo større byggesag, desto mere omfattende 

bliver problemet, forklarer 

Niels Otto Hansen: 

»Er det en stor byggesag som f.eks. 

Glostrup Hospital, er der i tidens løb 

foretaget tusinder af ombygninger. 

Når man begynder at lede efter aktuelle 

dokumenter, er sagsfilerne bare 

forsynet med overskriften ‘byggesag’, 

og der er intet, der leder læseren hen 

til det ønskede dokument. Så er man 

nødt til at åbne et hav af digitale byggesagsmapper, 

der ligger som pdffiler, 

inden man finder det, man skal 

bruge. Det har jeg brugt halve og hele 

dage på,« siger Niels Otto Hansen. 

I januar sendte Erhvervs- og Byggestyrelsen 

dette brev til alle landets kommuner. Her 

indskærpes det, at kommunernes praksis med 

bare at indscanne forsiden af den statiske dokumentation 

i byggesagerne er ulovlig. 

Generelt synes statikerne, det er en 

fordel, at sagerne bliver digitaliseret, 

men at det er ærgerligt, at det ikke bliver 

gjort ordentligt. Og det er professor 

Erik Bonnerup fra Copenhagen 

Business School helt enig i: 

»Når man går i gang med at digitalisere, 

skal der meget gode argumenter 

til for ikke at tage det hele, så man 

kan sige, at nu ligger der ikke noget i 

flyttekasser, som ikke også er digitaliseret.« 

I Kommunernes Landsforening siger 

konsulent Anni Kær Pedersen, at 

kommunerne vælger at digitalisere 

byggesagsbehandling for at forbedre 

dialogen med brugerne: 

»Så får de et it-system, der understøtter 

og oplyser brugerne om dokumentationskrav 

for at undgå, at folk 

kommer med mangelfulde ansøgninger. 

På den måde håber vi at minimere 

omfanget af fejlbehæftede ansøgninger,« 

siger hun. 

I eksempelvis Hillerød Kommune 

er forklaringen imidlertid en anden: 

»Vi digitaliserede vores byggesager 

for at spare plads. Vi sendte 400 flyttekasser 

af sted til Dansk Scanning i 

Esbjerg, fordi vi har bygget et rådhus 

uden plads til papir,« siger sektionschef 

Lone Henriksen, der er ansvarlig 

for Hillerød Kommunes digitale 

byggesagsarkiv. j

Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011 

5 

Vi digitaliserede vores byggesager for at spare plads 

(...) Vi har bygget et rådhus uden plads til papir. 

Lone Henriksen, sektionschef, Hillerød Kommune 

Både det Post Danmark-ejede 

selskab 

Datascanning (fotos 

nederst) og det selvstændige 

Dansk Scanning 

(t.v.) arbejder 

med at gøre offentlige 

arkiver tilgængelige 

døgnet rundt. For 

Domstolsstyrelsen 

scannede Dansk Scanning 

60 millioner sider, 

da tinglysningen for et 

par år siden blev digitaliseret. 

For landets 

kommuner skal scanningsfirmaerne 

scanne 

over en milliard sider 

ind. PR-fotos 

Kommunalt arkiv i konflikt med dataregisterloven 

Digitalisering af sagsarkivet 

skulle give statikere nemmere 

adgang til byggesager. 

Men i Hillerød forhindrer 

personfølsomme oplysninger 

i sagerne netop statikere i at 

få adgang til arkivet. 

Datasikkerhed 


Hillerød er en af de kommuner, der 

har digitaliseret sit byggesagsarkiv 

– kommunen har konverteret 400 

flyttekasser fyldt med gamle byggesager 

til et virtuelt arkiv. 

»Vi digitaliserede for at give statikere 

og andre byggesagkyndige nemmere 

adgang til det materiale, vi har 

liggende,« siger sektionschef Lone 

Henriksen, der er ansvarlig for Hillerøds 

kommunale byggesagsarkiv. 

Sådan gik det bare ikke. 

»Vi så gerne, at bygherren skulle 

kunne give fuldmagt til sine rådgivere, 

men det kan systemet desværre 

ikke. Vi har konstateret, at noget af 

det, der er blevet indscannet, ikke 

burde være blevet det, fordi det indeholder 

personfølsomme oplysninger. 

Derfor har vi lukket arkivet for alle 

andre end de enkelte bygningsejere,« 

fortæller Lone Henriksen. 

De personfølsomme oplysninger 

kan være alt fra CPR-numre til oplysninger 

om, at politi eller sociale myndigheder 

på et tidspunkt har været 

inde over, oplyser hun. 

Ny program kigger efter 

Det var firmaet Dansk Scanning i Esbjerg, 

der stod for Hillerøds digitalisering. 

Firmaet er langt den største 

spiller på markedet og har hidtil bl.a. 

digitaliseret byggesagsarkiver for 35 

kommuner samt Domstolsstyrelsens 

tinglysning. 

Hillerød Kommune er ikke ene om 

problemet med manglende frasortering 

af personfølsomme oplysninger 

før indscanning af byggesager. I takt 

med at problemet viste sig, har Dansk 

Scanning nu udviklet et program, 

der kan gå ind og finde de personfølsomme 

oplysninger, før de scannes 

ind. Andre kommuner har selv sorteret 

deres materiale, inden de fik det 

scannet. 

»Vi troede heller ikke, at vores sager 

indeholdt personfølsomme oplysninger, 

fordi vi i nyere tid har sorteret 

dem fra, men det er altså udtryk for 

fortidens synder. Nogle af papirerne 

stammer fra omkring 1925,« fortæller 

hun. 

»Vi vidste godt, hvad der måtte 

scannes, men det er også et spørgsmål 

om, hvor mange penge man vil 

bruge til at vende blade,« siger Lone 

Henriksen. 

Hillerød betalte Dansk Scanning 

en pris pr. flyttekasse, i alt i omegnen 

af 1,5 millioner kroner. 

Om arkivet nogensinde bliver 

åbent for statikerne, er ifølge Lone 

Henriksen stadig et åbent spørgsmål: 

»Vi skal beslutte, om vi vil sætte 

ressourcer af til at kigge 400 flyttekasser 

med papirer igennem, eller 

om vi vil ofre penge på at få lavet en 

speciel scanning for at finde de personfølsomme 

papirer. Det er i hvert 

fald ikke noget, man løser fra den ene 

dag til den anden.« j 

Digital strategi skal spare millioner i kommunerne 

I november 2010 vedtog Kommunernes 

Landsforening, KL, en digital 

strate gi. Hårdt presset af en stram offentlig 

udgiftspolitik de kommende år 

og af, at løbende effektivisering ikke 

længere er nok til at få enderne til at nå 

sammen, blev kommunerne enige om 

strategien, der efter år 2015 skal bidrage 

med et ekstra årligt økonomisk råderum 

på 2 milliarder kroner. 

Strategien sætter ind på tre tværgående 

indsatsområder: Digital ledelse, et 

konkurrencepræget it-marked og digital 

borgerbetjening på beskæftigelses-, 

social- og sundheds-, teknik- og miljøområdet 

og børne- og kulturområdet. 

Alene ved at digitalisere teknik- og 

miljø området er det årlige sparepotentiale 

200 millioner kroner. I ‘Den fælleskommunale 

digitaliseringsstrategi 

2010-2015’ står der bl.a. under teknik 

og miljø: ‘Målet er, at kommuner 

gennem digitalisering vil opnå markant 

forbedret service for borgere og virksomheder. 

Forbedret service skal bl.a. 

opnås gennem et aktivt arbejde med 

servicebegrebet, så borgere og virksomheder 

er indstillet på at anvende 

digitale kanaler. Et kvantespring mht. 

data skal sikre grundlaget for udviklingen. 

Datakvalitet skal forbedres, og 

vedligeholdelse af data tilrettelægges 

mindre ressourcekrævende og i kreativt 

samspil med borgere, virksomheder 

og andre myndigheder. F.eks. skal 

borgere og virksomheder have incitamenter 

til at bidrage til vedligeholdelsen 

af data’. 

Målet med den digitale strategi er: 

1) At alle kommuner anvender otte nye 

digitale selvbetjeningsløsninger i 2015. 

2) At 80 kommuner har implementeret 

digital ansøgning i 2015, og at 70 procent 

af ansøgerne benytter den.


Interview 

Tæt på Soulaima Gourani, MBA fra Copenhagen Business 

School og rådgiver for virsomheder og erhvervsledere 

STrategirådgiver om Ingeniørers innovationsevne: 

Ingeniører er først og 

fremmest specialister, men 

lige præcis specialisterne 

står over for en kæmpe 

udfordring de næste par år. 

Soulaima Gourani 

Soulaima GouranI rådgiver store 

danske virksomheder om strategi, 

ledelse og karriereudvikling og er personlig 

sparringpartner for flere skandinaviske 

toperhvervsledere. 

Foto: Das Büro 

»Du skal ud af komfortzonen« 

Hvad kan ingeniører bidrage 

med for at skabe innovation 

og vækst i danske virksomheder 

Det har Soulaima 

Gourani nogle kontante svar 

på. Hun arbejder til daglig 

som personlig sparringspartner 

og konsulent for nogle af 

Danmarks mest krævende 

erhvervsledere og største 

virksomheder. 

innovation 

Af Bjørn Godske bg@ing.dk 

Krisen er slet ikke forbi for danske industrivirksomheder. 

Måske er den 

kun lige begyndt. Rundt om os, især i 

Sverige og Tyskland, har de fået gang 

i maskineriet, men i Danmark er vi 

tilsyneladende kørt fast i noget genstridigt 

mudder. 

Virksomhedsledere forsøger derfor 

desperat at finde løsninger på, hvordan 

vi får vækst. En af dem, som 

hjælper dem med det, er Soulaima 

Gourani. Hun er uddannet MBA fra 

Copenhagen Business School og underviser 

blandt andet i supply chain 

management på HD-studiet. Men 

først og fremmest er hun rådgiver for 

en lang række store danske virksomheder 

og personlig sparringpartner 

for flere skandinaviske toperhvervsledere. 

Det handler om strategi, ledelse og 

karriereudvikling. Hun kender derfor 

mange af de udfordringer som 

danske ingeniørvirksomheder kæmper 

med i dag, og vi har spurgt hende, 

hvad vi som ingeniører personligt 

kan bidrage med for at fremme virksomhedens 

innovationsevne og skabe 

vækst: 

»Nu var min egen far ingeniør, så 

jeg husker den stolthed, han havde 

for det faglige. Den stolthed genkender 

jeg hos de allerfleste ingeniører, 

jeg møder. Ingeniører er først og 

fremmest specialister, men lige præcis 

specialisterne står over for en 

kæmpe udfordring de næste par år. 

Det skyldes, at virksomhederne i dag 

skriger på løsninger, hvor vi samtænker 

hele værdikæden. Men det kræver, 

at vi kan arbejde tværorganisatorisk, 

internationalt og tværfagligt,« 

Som seks ens skjorter 

Her peger Soulaima Gourani på et 

lidt uheldigt fællestræk for ingeniører: 

Vi vil helst tale med andre ingeniører, 

folk som er dygtige, måske på 

et fagligt komplementært felt, men 

de skal i hvert fald have det samme 

akademiske niveau: 

»Men det er ekstremt farligt, hvis 

man gerne vil udvikle sig selv og virksomheden. 

Det svarer jo til, at du kun 

har seks ens skjorter – det kommer 

der altså ikke særlig mange farver ud 

af,« siger hun og fortæller en historie 

om en højt placeret erhvervsperson, 

hun var sparringspartner for. Han 

havde svært ved at acceptere, at hun 

var ung og ikke ph.d. som ham selv: 

»Jeg sagde til ham, at ham måtte 

være blevet vanvittig, hvis han kun 

ville sparre med folk, som havde 

samme uddannelse og alder som 

ham selv. Så ville han ende med at 

blive meget dum og ensom.« 

Men hvad skal vi så gøre 

»Som ingeniør skal man ud og skabe 

sig et godt netværk. Kig først på 

hvem du kender i forvejen. Hvem ringer 

du for eksempel til, når du har et 

problem. Hvis der er for mange med 

samme uddannelse, alder, køn og nationalitet 

som dig selv, så kunne det 

godt være, at du skulle ud og møde 

nogle nye mennesker. For det bliver 

mindre og mindre sandsynligt, at de 

gamle kan overraske dig med nye 

pointer. De kan måske gøre dig mere 

effektiv, men de gør dig ikke mere 

værdiskabende og innovativ. Det kræver, 

at du går ud og løfter nogle sten, 

som du normalt ikke ville løfte.« 

Derfor holder Soulaima Gourani 

fast i, at ingeniører skal tage et personligt 

ansvar. Det nytter ikke noget 

at sidde og vente på, at direktøren 

kommer og sender dig på efteruddannelse 

i relationsopbygning. Det 

er dit eget ansvar: 

»Du skal ud af komfortzonen og 

ind i udviklingszonen. Det kan jo være 

temmelig hårdt at være sammen 

med mennesker, som man ikke tror, 

man har noget til fælles med. Men 

pointen er, at for at skabe værdi, skal 

man ikke gøre mere af det samme – 

man skal gøre noget nyt. Og det kræver 

nye impulser.« 

Hvem kan man så gå ud og møde 

»Kunderne er et godt sted at starte. 

Selv i dag er der jo mange virksomheder, 

som lever i en eller anden form for 

afsætningsøkonomi, hvor man helst 

ikke taler med kunderne om hvilke 

produkter, de egentlig har brug for. 

Men hvis nu alle ingeniørerne i en 

virksomhed var dygtige til at netværke 

og få relationer til kunderne, så ville 

de få et unikt indblik i, hvad kunderne 

reelt ønsker sig. Jeg er sikke på, at din 

hit-rate i produktlanceringen vil være 

langt højere end i dag.« 

Det handler om tillid 

Men som Soulaima Gourani oplever 

det i dag, så er der desværre mange ingeniører, 

som helst undgår at møde 

kunderne. En forklaring kunne være, 

at mange ingeniører er introverte: 

»Det er jo spild af tid, siger de. Eller: 

Det må være noget, de ekstroverte 

sælgere må tage sig af. Men det er 

rigtig ærgerligt. For det har vist sig, 

at introverte personer faktisk er bedre 

til at netværke end ekstroverte. Det 

skyldes, at ekstroverte er rigtig gode 

til at tale med mange mennesker. 

Men når man netværker, så gælder 

det om at tale én til én og i dybden. 

Der har den introverte ingeniør en 

kæmpe fordel,« forklarer hun og bemærker, 

at det ikke bare gælder ingeniører. 

Soulaima Gourani underviser 

også advokater og revisorer, og de 

har præcis samme problem. 

Det handler om tillid, understreger 

hun. Alle undersøgelser viser, at vi 

køber produkter fra folk, som vi har 

tillid til. Det gælder det daglige indkøb 

og de store handler mellem virksomheder. 

»Tillid skaber man, hvis man er 

personlig. Derfor har jeg en regel om, 

at 30 procent af en samtale skal være 

personlig. Ikke privat, men noget 

som viser, at du er et menneske, som 

man kan have tillid til, og som man 

gerne vil have en relation til. Produkter 

og priser kan kopieres, men det 

kan relationer og tillid ikke,« slår hun 

fast. Derfor skal vi alle arbejde mere 

med vores EQ (altså emotionelle kvotient) 

og lidt mindre med vores IQ. 

Men er ingeniører ikke lidt for tørre og 

kedelige til at møde kunderne 

»Jamen, det gør ikke spor, at man 

er lidt tør og lidt kedelig – bare man 

er personlig. Ingeniører nyder per 

definition en høj tillid hos andre, for 

alle ved, at fagligheden er i orden – 

det skal I turde udnytte. I stedet for at 

finpolere din IQ, skal du måske bruge 

lidt mere tid på skærpe din EQ,« 

siger hun. 

Når jeg tænker tilbage på samtalen 

med Soulaima Gourani opdager jeg, 

at hun faktisk indledte med at fortælle, 

at hun nok var på vej til at få influenza, 

men valgte at gennemføre interviewet 

alligevel. Hun nåede også 

at fortælle lidt om sin egen far og 

hans stolthed over at være ingeniør. 

Måske nåede vi ikke op på 30 procent 

personlige ting, men det var tæt på. j


STUDERENDE 

Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest 

30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en iPad. 

7 

op til 30 % på 

forsikringer 

KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER 

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. www.shc.dk 

HVOR MEGET KAN DU SPARE 

Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer 

30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring. 

Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst 

dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed 

uden alt det med småt. 

GRATIS MEDLEMSKAB 

Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange 

medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til 

bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk, 

arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet 

Ingeniøren hver fredag. 

Beregn din pris på idaforsikring.dk – og find din besparelse på få minutter 

NÅR GODE RÅD ER BILLIGE


teknologi 

VANDTÅGEANLÆG I EUROTUNNELEN 

Eurotunnel-konsortiet bag tunnelen under Den Engelske Kanal 

har sammen med det tyske firma Fogtec udviklet og testet et 

avanceret sprinkleranlæg der skal reducere ødelæggelserne 

ved en eventuel brand i tunnelen. 

England 

Dover 

Eurotunnelen 

Calais 

Terminal, 

Frankrig 

Når de mikroskopiske vanddråber fra dyserne 

rammer flammerne, fordamper vandet og sænker 

flammetemperaturen. Dampen fortrænger ilt i luften, 

så branden får mindre næring. 

Kilde/foto: Fogtech 

Terminal, 

England 

0 10km 20 

Frankrig 

Nordgående tunnel 

Servicetunnel 

Sydgående tunnel 

De fire planlagte brandslukningsstationer, 

to i 

hver tunnel, dækker 

hver 870 meter. 

Vanddråber 

30 meter 30 meter 30 meter 

Dyser 

Dyser 

1 Hvis der opstår 

brand om bord på et fragttog, 

skal togføreren fortsætte til brandslukningsstationen, 

de såkaldte Safe Stations, som er opdelt i 30 meter 

lange sektioner. 

Dyserne i vandtågesystemet er placeret i tunnelloftet 

på hver side af toget med tre meters mellemrum. I alt 

er der opsat 600 dyser i hver brandslukningsstation. 

2 Ved hjælp af fiberoptiske 

sensorer, der registrerer branden, åbner 

vandtågesystemet sig i hele sektionen. Desuden aktiveres 

sprinklerne både foran og bagved toget og danner et vandgardin, der 

forhindrer en skorstenseffekt i den 50 km lange tunnel. 

Sprinkleranlæg skal forhindre 

nyt flamme helvede i Eurotunnel 

Efter to voldsomme brande 

har tunnelen under Den 

Engelske Kanal fået et vandtågesystem, 

som kan forhindre 

skader på tunnelen og 

begrænse lukketiden. 

transport 

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk 

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk 

Eurotunnel tager nu et klassisk britisk 

våben i brug mod tunnelbrande 

som dem, der i 1996 og 2008 førte til 

månedlange lukninger af tunnelen 

mellem England og Frankrig: Tåge. 

Begge brande begyndte med 

brand i en lastvogn på et fragttog, og 

begge gange stoppede man på 

grund af en fejlmelding fra toget inde 

i tunnelen – selv om brandstrategien 

er at fortsætte ud af tunnelen 

og slukke branden der. 

En brand i en tunnel er nemlig noget 

af det værste, der kan ske. Høje 

temperaturer får betonen til at skalle 

af i små eksplosioner, fordi vandet i 

betonen fordamper og udvider sig. 

Brandene i kanaltunnelen varede 

henholdsvis 7 og 16 timer, og efterfølgende 

kunne man se, at betondæklaget 

var skallet af flere steder, så armeringen 

var blotlagt og dermed blev 

svækket af de høje temperaturer. Enkelte 

steder var der kun 5 cm tilbage 

af den 40 cm tykke betonmur. 

Heldigvis omkom ingen under 

brandene. Ventilationssystemet fik 

relativt hurtigt blæst røgen væk fra 

togets front og den vogn, hvor lastbilchaufførerne 

opholder sig. Men de 

efterfølgende månedlange reparationer 

og de tabte indtægter som følge af 

lukningerne har kostet Eurotunnelkonsortiet 

millioner og forsikringsselskaberne 

op mod fem mia. kroner. 

Sprinkler forkastet to gange 

Da tunnelen blev projekteret, overvejede 

man et sprinklersystem, men 

det var for dyrt og for ustabilt. Efter 

den første brand i 1996 kom kravet 

om sprinklere op igen, men Eurotunnel 

afviste det, fordi de anså risikoen 

for endnu en brand for at være minimal. 

Siden fulgte en mindre brand i 

2006 og den store i 2008. 

En barsk test af et vandtågesystem 

fra tyske Fogtec har imidlertid nu fået 

Eurotunnelkonsortiet til at ændre 

holdning til sprinkleranlæg. 

Testen foregik i april 2010 i en kopitunnel 

magen til kanaltunnelen og 

viste, at systemet kunne reducere 

temperaturen fra 900 grader C til 250 

grader C på under tre minutter. 

Når de mikroskopiske vanddråber 

rammer flammerne, fordamper vandet 

og sænker flammetemperaturen. 

Dampen fortrænger ilt i luften, så 

branden samtidig får mindre næring. 

Desuden sænkes overfladetemperaturen 

på togvognene og lastbilerne, 

så flammerne får sværere ved at 

brede sig. 

Systemet, som har været under 

udvikling til brug i kanaltunnelen i 

fire år af en gruppe bestående af 

Fogtec, Rodio, ACIS, Eiffage og 

Spie, koster 22 mio. £ (ca. 195 mio. 

kr.) at installere. En stor del af udgifterne 

går til at hugge nye hulrum til 

Vandtågesystemet har under test i en 

kopitunnel magen til kanaltunnelen vist 

sig at kunne reducere temperaturen fra 

900 grader C til 250 grader C på under tre 

minutter. I forhold til traditionelle lavtrykssprinklere 

er dråberne fra højtryksvandtågesystemet fra Fogtec 

mikroskopiske. Det betyder, at de lettere fordamper, 

når vandtågen kommer tæt på ilden. Fordampningen 

øger vandets volumen og fortrænger dermed ilt i luften 

tæt på brandens kilde. 

de motorer og højtrykspumper, der 

skal sørge for trykket i systemet. 

Hulrummene bliver hugget ud af 

kridtet mellem togrørene og servicerøret 

i midten. 

På trods af den store investering, 

betegner Eurotunnel systemet som 

en god forretning. Lavere forsikringspræmier 

betyder nemlig, at de 

22 mio. £ er tjent ind på to år. Eurotunnel 

regner med at alle de fire planlagte 

slukningsstationer på hver 870 

m er klar i slutningen af 2011. 

I Danmark forventer Femern A/S 

at installere en anden form for 

sprinklersystem i den kombinerede 

vej- og banetunnel, der skal bygges til 

Tyskland. I Storebæltstunnelen er 

der derimod ingen sprinklere, men 

der er heller ikke ‘lastvognstog’ på 

ruten. j


9 

Har man stillestående vand, kan man jo lige så godt sætte en 

kæp i stranden, og en sådan er jo ikke meget bevendt mod 

stormes rasen. Jørgen Fredsøe, professor, DTU Mekanik 

Debat Et nyt storskalaforsøg med drænrør er meningsløst 

kystsikring 

Af Jørgen Fredsøe 

Professor, DTU 

Mekanik 

det jo dæmper bevægelsen af disse 

kortperiodiske bevægelser. Dernæst 

røret: Enhver ved, at stikker man et 

perforeret sugerør ned i et vandglas, 

ja så begynder vandet ikke at strømme 

gennem sugerøret – hvis man da 

ikke suger! 

Rør anbringes i profiler 

pr. ca. 100 meter 

Stål- eller plastrør med 63 mm 

ydre diameter og 2-3 mm 

godstykkelse 

Strandplan ved nedgravning 

Ca. 0,5 m 

1 m 

Prop med 

lufthul 

I årene 2005-2008 er der på Holmsland 

Klit foretaget et fuldskalaforsøg 

med en ny type kystsikring. Undertegnede 

var med til at evaluere forsøget, 

der mundede ud i, at effekten i 

bedste fald må være yderst ringe. Ikke 

alle politikere i Folketingets transportudvalg 

var enige i denne evaluering, 

og transportministeren har lovet 

opfinderen et nyt statsbetalt storskalaforsøg 

på Skallingen. 

Spørgsmålet er: Kan man grave et 

hul i en strand, og deri placere et slidset 

plasticrør, dække hullet til og så 

få dette system til at sikre kysten Rørene 

er ikke forbundet med nogen 

pumpe og står i rækker vinkelret på 

kysten oppe i stranden. Bag systemet 

står Skagen Innovationscenter 

(SIC), der kalder opfindelsen trykudligningsrør 

– uden at give nogen klar 

idé om hvilket tryk det er, der skal udlignes, 

en strand er jo normalt i stand 

til at ånde. 

Lad os betragte opfindelsen, hullet 

og røret: Først hullet. Vi ved fra vor 

barndom, at gravede man et dybt hul 

i stranden, så kom der vand ind i hullet. 

Først piblede det ind, senere stod 

det på det nærmeste stille. Vandspejlet 

kunne f.eks. skifte niveau med tidevandet, 

mens man ikke kunne se 

effekten af de enkelte bølger, da san- 

Dræning har en vis effekt på opbygningen 

af en strand: Det danske firma 

GEO har et patenteret system, 

‘Beach management System’, hvor et 

vandret drænrør nede i stranden forbundet 

med en pumpe sørger for en 

lokal sænkning af grundvandet. Herved 

vil en del af bølgens tilbageskyl 

synke ned i stranden, så en del af sandet, 

der transporteres op med bølgen, 

aflejres. Tæt på røret kan man med 

det blotte øje se en lokal halv meter 

høj ophobning af sand omkring systemet, 

dog næppe nok til at det kan 

fungere som kystsikring. 

Det innovative ved SIC’s system er, 

at det ikke er forbundet med en pumpe, 

rørene ender blindt nede i stranden, 

et passivt dræn. Hvordan skal 

man så få vandet til at strømme gennem 

røret Ses på et faldende grundvands 

bevægelse i stranden forårsaget 

af tidevand, vil vand tæt ved røret 

have lettere ved at løbe inde i røret 

end ude i sandet, men da vandet 

jo skal strømme gennem sand for at 

komme hen til og væk fra røret, er det 

en omvej for alt vand, der befinder 

sig mere end cirka en diameter væk 

fra røret, at vælge ruten gennem røret. 

Skruer man kapslen af et rør, vil 

man da også observere, at vandet inde 

i røret står pivstille. Man ser da 

heller ikke nogen lokal ophobning af 

sand omkring de enkelte rørrækker, 

som man gør med GEO’s dræn. Ikke 

desto mindre hævder SIC urigtigt, 

at hver rørrække samler sandet til en 

‘sandhøfde’, hvilket enhver ved selvsyn 

kan se er forkert. 

Så er det jo svært at forstå systemets 

virkemåde – hvis det virker. Har 

man stillestående vand, kan man jo 

lige så godt sætte en kæp i stranden, 

og en sådan er jo ikke meget bevendt 

mod stormes rasen. SIC har da også 

hele tiden fortalt mig, at hastighederne 

ikke kunne måles, dertil var de 

alt for små! I 2004 fik SIC overbevist 

trafikudvalget om, at staten skulle finansiere 

et fuldskalaforsøg ved den 

jyske vestkyst, systemet er jo billigt 

(på nær lejen af rør) og miljøvenligt, 

da det ikke bruger pumpe. 

Antal rør afhængigt af strandbredde 

Afstand mellem rør ca. 10 meter 

1 meter med slidser 

SIC ønskede at evaluere forsøget ved 

at se på virkningen i stor skala, hvor 

lange strækninger vurderes samlet: 

SIC ville måle strand, hav, klit og selv 

baglandet, og dernæst sammenligne 

områder med rør med områder uden 

rør. Det gjorde vi så uden at blive meget 

klogere. Rørene blev sat ned i januar 

2005, og første opmåling var lige 

efter en stor storm. En strand har 

vinter- og sommerprofiler: En storm 

om vinteren gnaver af stranden, 

mens aflejringen sker i roligere vejr. 

Så efter et halvt år var stranden vokset, 

nu var det nemlig sommer. Men 

efter tre år var tilvæksten i rørområdet 

tilbage til start, og det var vilkårligt, 

om tilvækst eller erosion skete 

inde i rørområderne eller uden for i 

referenceområderne. 

Lukning 

Ca. 1,5 m 

Stranden varierer stærkt i bredde 

i forsøgsområdet forårsaget af vandrende 

buler, der bevæger sig mod 

syd med en hastighed af nogle hundrede 

meter pr. år, og er af såvel 

grundejere som politikere blevet mistolket 

som værende forårsaget af rørene, 

skønt man kan følge dem på satellitbilleder 

mange år tilbage i tiden. 

Svage storskala-ændringer kan 

analogt til den globale opvarmning 

ikke måles over nogle få år. Et nyt treårigt 

storskalaforsøg er meningsløst. 

j 

>> Forkortet – læs mere og 

deltag i debatten på 

ing.dk/k#8qrk 

1 m 

Kilde: Rapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse 

af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand 

i perioden maj 2000 til maj 2003. Grafik - MFC 

Kort nyt 

Kritikere: Vi får iltsvind som i 80’erne 

miljø Det står sløjt til med livet på bunden af de danske farvande, 

og det vil ikke blive bedre de næste par år, lyder det fra Det 

Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening, efter at 

miljøminister Karen Ellemann (V) i onsdags meldte ud, at landbruget 

for at beskytte danske arbejdspladser får 12 år ekstra til 

at reducere udledningen af kvælstof med 19.000 ton. Men det er 

ikke tilstrækkelig argumentation for at slække på kravene, mener 

faglig medarbejder i Det Økologiske Råd Leif Bach Jørgensen. 

»Vandrammedirektivet gør det klart, at der skal være ganske 

særlige grunde til at udsætte miljømålene,« siger han og frygter, 

at klimaforandringerne vil give os iltsvind som i 80’erne. Hos 

Danmarks Naturfredningsforening mener formand Ella Maria Bisscop-Larsen, 

at argumentet om at have samme krav som vores 

nabolande er helt hen i vejret, fordi Danmark har en særlig udfordring. 

»Intet land i EU har samme intensive landbrug som i 

Danmark. Derfor skal vi selvfølgelig også stille skrappere krav 

for at redde vores vandmiljø,« siger hun. j thd 

B&O får ny administrerende direktør 

elektronik Fra 1. marts hedder B&O’s topchef Tue Mantoni. Han 

kommer fra en stilling som CEO i engelske Triumph Motorcycles 

og har de sidste 18 måneder været bestyrelsesmedlem i B&O 

– en post, som han samtidig fratræder. Den hidtidige administrerende 

direktør Kalle Hvidt Nielsen vil i en fire måneders overgangsperiode 

bistå Tue Mantoni, hedder det i en pressemeddelelse 

fra B&O. Kalle Hvidt Nielsen lægger ifølge meddelelsen ikke 

skjul på, at han gerne var fortsat: »Jeg er stolt over, at vi igennem 

de sidste knap tre år har fået vendt udviklingen i Bang & 

Olufsen. Jeg (havde) set frem til at stå i spidsen for næste fase. 

Imidlertid ønskede bestyrelsen, at en anden profil skal stå i spidsen 

for dette arbejde,« hedder det. j jak 

Knivskarpe ydelser målrettet dit behov 

CertifiCering. inspektion. 

kompetenCeudvikling 

Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i 

fødevarekæden. Det kræver styring, systematik 

og dokumentation. Det får du hos Bureau Veritas. 

Med udgangspunkt i dine behov finder vi den løsning, 

der passer bedst til dig. Lige meget om det 

handler om inspektioner, kompetenceudvikling 

eller certificering. Ved at forene en høj faglig kompetence 

med dialog og indlevelse er vi blevet fødevareindustrien 

førende partner. Vi vil også gerne 

udvikle din virksomhed. 

Bureau Veritas Denmark 

www.bureauveritas.dk 

Telefon 77 311 000 

Oldenborggade 1B 

DK-7000 Fredericia 

Telefax 77 311 101 

Østbanegade 55, 2. sal 

DK-2100 København Ø 

Telefax 77 311 001 

GMP+ 2006, 

QS, FAMI-QS, 

MSC 

IFS, 

IFS Logistic Standard 

BRC Food, 

BRC/IoP, 

BRC Transport 

and Distribution 

ISO 22000 

DS 3027 

GLOBALGAP 

KONTAKT OS 

McDonald’s, 

Nestlé, 

Supply Chain 

Verification, 

Inspektioner 

Vi arbejder med førende fødevarevirksomheder 

i Danmark og resten af verden. Hør mere om, 

hvordan vi også kan arbejde sammen med dig. 

VeriCert ® 

ISO 9001, 

ISO 14001, 

DS/OHSAS 

18001 

Kurser, 

ERFA-grupper


teknologi 

Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste 

debat inden for teknologi og naturvidenskab 

Læs på ing.dk 

COATEDE GLASKUGLER GØR MALING 

SELVRENSENDE UDEN BRUG AF GIFT 

DTU har i samarbejde med Dyrup 

udviklet en maling med mikroskopiske 

glaskugler med titandioxid. 

Sådan virker fotokatalyse 

med titandioxid 

Organisk materiale sætter 

1 

sig på overfladen af 

malingen. TiO 2 

absorberer sollys 

og frigør OH- radikaler. 

Radikalerne oxiderer alt 

organisk materiale som for 

eksempel alger og svampe. Men 

desværre vil de også angribe 

selve malingen, da den ligeledes 

er organisk. 

Sensor afslører, om frostmaden har 

været tøet op 

Blæk, der skifter farve, hvis temperaturen stiger, kan afsløre om fødevarerne 

i købmandens frysedisk har været tøet op på noget tidspunkt, og derfor 

kan være for dårlige til at spise. 

>> ing.dk/k#8qxf 

Annoncér i specialsektionen 

Efteruddannelsessiderne i uge 10 

2 

Hidtil har malingsproducenter 

forsøgt at tilføre 

nanopartikler med titandioxid 

direkte i malingen. Men fordi 

partiklerne er så små og deres 

kotaktflade med det organiske 

bindemiddel i malingen er stor, 

så vil oxidationen ske hurtigt 

og partiklerne falde ud. I 

praksis betyder det, at 

malingen skaller af. 

3 Fotokatalyse med coatede 

glaskugler 

I stedet for at komme TiO 2 

direkte i malingen, coates det på 

mikroskopiske glaskugler. 

Derved mindskes kontakten 

mellem den organiske maling og 

TiO 2 

. Det bliver kun i overgangen 

mellem glaskugle og maling, 

at den fotokatalytiske proces vil 

ødelægge malingen. Med tiden 

vil glaskuglen falde ud og et nyt 

lag vil komme til syne. 

Med en annonce i Ingeniørens specialsektion Efteruddannelse får du 

kontakt til 150.000 læsere, hvoraf 20.000 har indflydelse på indkøb af 

kurser, seminarer og konferencer. 

Glaskugler erstatter gift 

Som noget nyt laver vi karrerekompas, hvor vi blandt andet skriver om 

de danske virksomheders globale udsyn – herunder undersøgelse af 

erfaringerne med udenlandsk arbejdskraft. 

Desuden sætter vi fokus på: 

• Det sidste inden for Master-uddannelserne 

• Nyheder inden for efteruddannelse 

• Seneste udvikling på jobmarkedet for ingeniører 

• Nyheder om globaliseringens betydning for ingeniørerne 

Deadline for annoncebestilling 

25. februar 

Kontakt din konsulent 

på 3326 5300 

Kilde: Index DK/Gallup 1H2010 

Mikroskopiske glaskugler 

belagt med titandioxid (TiO 2 ) 

giver maling en unik selvrensende 

effekt – helt uden 

brug af giftstoffer. Den nye 

maling, der nærmest får 

alger og svampe til at forsvinde 

som dug for solen, er 

udviklet i samarbejde med 

forskere fra DTU. 

Teknologi 


Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk 

Åh, nej – træværket skal males igen. 

Alger har givet den hvide grundmaling 

et fint grønt skær, og flere steder 

skaller store flager af. 

Hvert år står mange husejere i den 

irriterende situation, og hvis træværket 

skal bevares, er der ikke nogen vej 

uden om en tur til byggemarkedet for 

at hente friske forsyninger af grundrens 

og maling. 

Men måske har Dyrup fundet en 

løsning, som kan udsætte det trættende 

malerarbejde med flere år. Ved at 

blande mikroskopiske glaskugler 

med en coating af titandioxid (TiO 2 ) i 

malingen er Dyrup i stand til at gøre 

malingen selvrensende. Alger, mos 

og andre organiske plageånder bliver 

simpelthen slået ihjel og falder af. Og 

det vel at mærke helt uden brug af giftstoffer 

eller anden ubehagelig kemi. 

Ideen med at bruge TiO 2 er ikke ny, 

mange producenter af maling har 

forsøgt sig med den løsning, men det 

er først nu, den virker. Det kommer 

vi tilbage til. Først skal udviklingschef 

Søren Poulsen fra Dyrup lige 

fortælle, hvorfor de kontaktede DTU: 

»Traditionelt har vi været vant til at 

bestille råvarer hos vores leverandører 

og så blande malinger efter recepter 

vi selv udviklede. Men med tiden 

er antallet af tilgængelige råvarer, for 

eksempel biocider og andre aktive 

stoffer, blevet væsentligt begrænset. 

Hvis man skal have nye godkendt, 

skal man igennem en lang og dyr 

godkendelsesproces. Så vi indså, at vi 

selv blev nødt til at skubbe på udviklingen 

og sætte projekter i gang, så vi 

kunne forberede os på de miljøkrav, 

som vi ved, bliver skrappere og skrappere.« 

Derfor kontaktede Søren Poulsen 

professor Per Møller på DTU’s Institut 

for Mekanisk Teknologi: 

»Det var lidt tilfældigt, at vi kom i 

kontakt med Per Møller. Vi så en artikel 

i Dynamo, hvor Hempel havde 

brugt Per Møllers gruppe til at udvik-


11 

OH- 

OH- 

Organisk materiale 

Glaskuglerne har særlige optiske egenskaber 

på grund af, at de er hule og derfor 

meget effektive til at reflektere lys. 

OH- 

TiO 2 

UV-lys 

OH- 

OH- 

OH- 

Maling 

0 10 µm 

Mikroskopisk foto af malingen med 

coatede glaskugler 

0 20 µm 

Kilde: DTU Mekanik 

TiO 2 

-nanopartikler 

Når partiklerne 

’brændes af’ vil 

malingen skalle 

af i lag. 

Ved en test fik to paneler påført det organiske farvestof methylenblåt opløst i vand. 

Stoffet skulle i testen gøre det ud for alger. Panelerne blev så eksponeret i et 

QUV-kammer, hvor de blev udsat for både sollys og vandspray. Efter 28 timer er 

meget lidt af pletten på den almindelige maling forsvundet på grund af påvirkning af 

vand og sollys, men på den selvrensende maling er pletten næsten forsvundet. 

Almindelig 

maling 

Methylen 

Efter 28 timers 

sollys 

Lynbeskyttelse 

Coating 

Selvom glaskuglen 

løsner sig en smule, 

binder den stadig i 

malingen. 

Maling med 

coatede 

glaskugler 

Efter 28 timers 

sollys 

Fotos fra test på DTU 

45 56 06 56 

i selvrensende supermaling 

le en ny type skibsmaling med en 

selvrensende effekt. Vi tænkte, at det 

kunne han måske også hjælpe os 

med,« fortæller Søren Poulsen. 

Genbrug af viden er en af Per Møllers 

kongstanker. Derfor greb han 

hurtigt fat i TiO 2 , vel vidende at andre 

malingsproducenter tidligere 

havde forsøgt sig med at blande 

nano partikler med TiO 2 i maling 

– uden held. TiO 2 har den effekt, at 

når det udsættes for UV-lys, frigøres 

der kortlivede, men temmelig aggressive 

radikaler (OH - ). 

Disse radikaler ødelægger alt organisk 

materiale i nærheden. Det er 

jo meget godt, hvis der er tale om alger 

og andet skidt, som sætter sig på 

malingen, men da malingen selv er 

organisk, så ‘ædes’ den også og falder 

af – ikke lige den effekt, Dyrup 

kunne ønske. Samtidig kunne nanopartiklerne 

også udgøre en sundhedsrisiko, 

da de kunne trænge ind i 

organismer gennem huden. 

Coating er hemmeligheden 

»Men så kombinerede vi to teknikker,« 

fortæller Per Møller med vanlig 

entusiasme: 

»I stedet for at putte TiO 2 direkte i 

malingen som nanopartikler, så lægger 

vi det på overfladen af de mikroskopiske 

glaskugler.« 

Vi indså, at vi selv blev nødt 

til at skubbe på udviklingen 

og sætte projekter i gang. 

Søren Poulsen, 

udviklingschef, Dyrup 

Diameteren på den type glaskugler 

er i my-størrelse og udgør derfor ikke 

nogen helbredsrisiko. De er simpelthen 

for store til at kunne trænge ind i 

huden. 

Mikroskopiske glaskugler i maling 

har været brugt før. For eksempel i 

maling til vejstriber, hvor det giver en 

let skinnende effekt. Så hvad er det 

nye Per Møller forklarer: 

»Det, vi har bidraget med fra DTU, 

er den proces, hvormed TiO 2 coates 

på glaskuglerne. Det er der ikke nogen, 

som har været i stand til at gøre 

før, og heri ligger hemmeligheden – 

og patentet naturligvis. Altså bruger 

vi bare kendt viden og materialer, 

men kombinerer dem på en ny måde.« 

For at få alle de gode ideer ført ud i 

praksis, har Dyrup finansieret en erhvervs-ph.d. 

i form af Sverrir Grimur 

Gunnarsson. Han har stået for 

hele den eksperimentelle del af projektet, 

og resultaterne er særdeles lovende: 

»Ved at udføre forcerede test med 

UV-lys, har vi vist, at organisk materiale 

bliver renset væk af de frie radikaler. 

Samtidig kan vi vise, at malingen 

får større mekanisk styrke, uden 

at det går ud over viskositeten og oplevelsen 

for brugeren, når man maler 

med det,« fortæller han. Med tiden vil 

vind og vejr dog påvirke malingen, og 

de yderste lag af glaskugler vil falde af. 

Så kan man nu læne sig tilbage i 

solstolen og lade træværk være træværk 

Søren Poulsen vil helst ikke 

udtale sig alt for konkret om holdbarheden 

med den nye maling. For det 

handler især om at undgå de problematiske 

giftstoffer: 

»Men så længe, der er glaskugler i 

systemet, vil der være en effekt. Normalt 

vaskes fungicider ud af systemet, 

så jeg vil formode, at holdbarheden 

forlænges. Men pointen er måske 

mere, at vi kan lave et produkt, 

der er mindst lige så godt, som hvis vi 

anvender fungicider. Og det har en 

positiv effekt på miljøet. 

På DTU udføres der fortsat forcerede 

test af malingen med forskelligt 

vejrlig, så Søren Poulsen vurderer, at 

der nok vil gå et par år, inden vi ser 

produktet ude på hylderne i det lokale 

byggemarked. j 

Spørg specialisten - det er det sikreste 

www.sikringer.dk S I K R I N G 

T: +45 86 82 81 75 - et se 

Fleksible rørforbindelser 

Ekspansions-, 

vibrations-, 

støjproblemer 

www.hnccomponent.dk 

ADVOKATBISTAND 

Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret 

Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer 

Søg uvildig, personlig rådgivning inden 

underskrift på købsaftalen 

Advokat Lone Refshammer (H) 

Rømersgade 9, Postboks 1179, København K 

Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk


perspektiv 

Den bedste video i konkurrencen om at blive 

‘Danmarks bedste matematikformidler’ er fundet. 

Vindervideo løser 

ligninger med løg 

Ligninger er som løg! Den 

sammenligning faldt i dommernes 

smag og vinder Ingeniørens 

konkurrence om den 

bedste undervisningsvideo til 

matematik i folkeskolen. 

Matematik: Sådan! 

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk 

At sammenligne løsningen af ligninger 

med at pille et løg gav god mening 

for alle dommerne, så vinderen 

af Ingeniørens videokonkurrence 

om at finde Danmarks bedste matematikformidler 

blev Jeppe Langes video 

med titlen ’Kunsten at isolere X’. 

Dermed har han slået de 22 andre 

videobidrag, der også præsenterede 

9. klasse-matematik, og får en bærbar 

PC, en tegneplade, et headset og 

software til en samlet værdi af ca. 

10.000 kr. 

Dommerpanelets første medlem, 

Mette Andresen, der er leder af Nationalt 

Videncenter for Matematikdidaktik 

ved UCC, er ikke i tvivl om, 

at hans video er langt den bedste. 

»Videoen behandler på en indbydende 

og lettilgængelig måde et emne, 

som volder mange elever problemer, 

og introducerer begreber (bl.a. 

regnearternes hierarki og inverse 

regnearter) ved hjælp af velvalgte, sigende 

metaforer, som letter både tilegnelse 

og rodfæstning af det lærte. 

Mediet udnyttes diskret, men på en 

frugtbar måde til at ‘forkorte’ visse 

processer, så resultatet ikke virker for 

langtrukkent,« siger hun. 

Fængende æstetik 

Morten Misfeldt, der er lektor ved institut 

for didaktik ved Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole ved Aarhus 

Universitet, peger også på ‘Kunsten 

at isolere x’, som vinder, fordi 

han aldrig har set noget lignende. 

»Videoens Jørgen Clevin fast-forward 

æstetik er skæg og fængende. 

Den anvender billeder og metaforer 

på en sjov måde, og den behandler 

noget vigtigt på en måde, der måske 

fænger hos nogle elever, der ikke normalt 

er glade for matematik.« 

Han påpeger, at videoen også viser 

et eksempel på, hvordan man kan opnå 

en anderledes matematikformidling 

med små billige videoer. 

Peter Limkilde, der er ekstern lektor 

ved Institut for Natur, Systemer 

og Modeller på Roskilde Universitetscenter 

og lektor ved Odsherreds 

Gymnasium, havde også videoen 

med løget blandt sine favoritter. 

»Det er en god visualisering af regnearternes 

hierarki og principperne i 

ligningsløsning. Det er en god idé at 

veksle mellem rigtige og matematiske 

objekter. Der er også en levende 

grafik og et rolig flow i videoen.« 

Han påpeger dog, at forudsætningen 

x>0 ikke er tydeliggjort, og at det 

kan give lidt forvirring til sidst, hvor 

x endelig bestemmes. 

Eleverne i 9.A på Store Magleby 

Skole på Amager peger også på løget 

som en af de bedste videoer. 

»Den er matematisk letforståelig 

og har en rigtig god opstilling med fine 

‘billeder’ i sproget,« lyder det i begrundelsen 

fra klassen. j 

>> Se vindervideoen på ing.dk/k#8qr8 

Ingeniøren har sat fokus på matematikundervisningen 

og -evnerne i Danmark, 

efter at PISA-undersøgelsen har 

vist, at de danske elever halter efter 

bl.a. dele af Asien og Finland. 

Se alle artiklerne om emnet og meget 

mere på: ing.dk/tema/matematik 

Læs bl.a. Ingeniørens ekspertpanel ‘visionariets’ 

bud på, hvordan vi får forbedret 

de danske elevers evner i matematik. 

Og hvad undervisningsministeren 

vil gøre for at højne de danske elevers 

evner i matematik. 

Se også vindervideoen med løget og alle 

de indsendte videoer til Ingeniørens 

konkurrence om at blive Danmark bedste 

matematikformidler. 

I vindervideoen ‘Kunsten at isolere X’ 

sammenligner Jeppe Lange det at løse 

en ligning med at pille et løg. Og det gør 

han ifølge en af konkurrencens dommere 

med en skæg og fængende ‘Jørgen 

Clevin fast-forward æstetik. 

Fotos fra videoen 

Jeppe lange er 23 år og går på arkitektskolen. 

Han har hjulpet gymnasieelever 

med matematik siden han selv 

gik i 1.g og har bemærket, at elever husker 

matematiske relationer og formler 

bedre, hvis de kan koble billeder på 

problemerne. Privatfoto 

Vinderen: 

Sæt billeder på 

matematikken 

Der skal ske noget i undervisningen, 

hvis man skal 

holde elever fanget, mener 

vinderen af Ingeniørens 

videokonkurrence. 



Jeppe Lange vandt Ingeniørens konkurrence 

om at finde Danmarks bedste 

matematikformidler med videoen 

‘Kunsten at isolere X’. I videoen 

forklarer han, hvordan man løser ligninger, 

ved at sammenligne processen 

med at pille et løg. 

»Det interessante ved at bruge videoen 

som undervisningsmedie er, 

at man kan gøre nogle ting, som man 

ikke kan vise på en tavle,« mener Jeppe 

Lange, der er 23 år og går på arkitektskolen. 

Han mener, at børn er kræsne nu 

til dags, så der skal arbejdes for at holde 

dem fanget: 

»Børnene bombarderes med indtryk 

fra tv og internet og er derfor meget 

mere vant til at omstille sig, end 

man var for bare 20 år siden. Hvis 

man skal holde deres interesse fanget, 

er man derfor nødt til at gøre andet 

end bare tegne sorte tal på hvidt 

papir.« 

En ‘matematisk hjerne’ 

Jeppe Lange har altid selv haft let ved 

matematik, hvilket han begrunder 

med, at han godt kan lide logikken og 

har en matematisk hjerne. 

Han har derfor hjulpet gymnasieelever 

med matematik siden han selv 

gik i 1.g og har lagt mærke til, at elever, 

der har svært ved matematik, husker 

formler og matematiske relationer 

bedre, hvis de kan koble nogle billeder 

på problemerne – ligesom løget 

i videoen. 

Han er dog stadig overrasket over, 

at han har vundet, for han synes, at 

der var nogle gode videoer blandt 

konkurrenterne. Men det var spændende 

at lave videoen, så han kunne 

godt overveje at fortsætte med det, 

siger han. j 

Dommerne fandt mange gode videoer i feltet 

Dommerne fandt mange 

gode videoer blandt de 

23 indsendte kandidater. 



Dommerne var også begejstrede 

for flere andre af de indsendte videoer 

i Ingeniørens matematikkonkurrence. 

9.A på Store Magleby Skole kunne 

særligt godt lide ‘Ligning med en 

ubekendt’, lavet af Søren Enemark, 

der er studerende ved DTU. De forklarede 

det med, at den er let overskuelig 

og godt fremvist med en meget 

enkel og forståelig forklaring. 

Morten Misfeldt var også meget 

glad for denne video, men ikke nok til 

at pege på den som vinder. 

»Den viser på mange måder, hvor 

effektiv en billig og lavteknologisk 

DOmmerne 

Mette Andresen, leder af Nationalt Videncenter 

for Matematikdidaktik, UCC. 

Morten Misfeldt, lektor ved institut for 

didaktik ved Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole, Aarhus Universitet. 

Peter Limkilde, ekstern lektor ved Institut 

for Natur, Systemer og Modeller 

på Roskilde Universitetscenter og lektor 

ved Odsherreds Gymnasium. 

9.A og B Store Magleby Skole i Dragør. 

produktion kan være. Men desværre 

gør den ikke opmærksom på, at man 

ikke må gange og dividere med nul.« 

Jakob Rindoms video ‘Har du råd 

til computeren’, hvor han viser, hvordan 

man kan bruge regning med 

ubekendte tal i hverdagen, er Peter 

Limkildes yndling, da den har en god 

grafik og et godt flow. 

»Man bliver fanget af denne video, 

der visualiserer nogle gode pointer 

ved ligningsløsning. Lighedstegnet 

som en ligevægt illustreres fint med 

en vægt, der bevæger sig og dermed 

viser princippet i arbejde. X og y som 

pladsholdere for tal er fint vist med 

små bokse, der kan indeholde tal.« 

Morten Misfeldt havde den også i 

top, men ikke som vinder. 

»Denne video går direkte i kødet på 

variabelbegrebet, der er vigtigt og 

svært. Billedet med en kasse fuld af 

penge er fint, men videoen springer 

dog lidt hurtigt videre til to ligninger 

med to ubekendte.« 

Eleverne i 9. klasserne på Store 

Magleby Skole er til gengæld særligt 

glade for videoerne lavet af lærerstuderende. 

9.A er glade for ‘Trigonometri 

i enhedscirklen’, da de fire kommende 

matematiklærere får afdækket 

begreberne godt, gør det meget 

let forståelig og har givet videoen en 

rigtig god opbygning. 

Mens 9.B godt kan lide videoen ’Introduktion 

til reduktion’ og også har 

forelsket sig i videoen, hvor tre lærerstuderende 

leger med de mystiske fibonacci-tal 

og forunderlige arealer. 

De kan også godt lide videoen ’Løs 

ligninger med kort og ligninger’, der 

er lavet af en udvikler af læringsspil. 

Morten Misfeldt mener også, at de 

lærerstuderende, der arbejder med 

‘Den udbredte misforståelse’, har fat i 

noget om, hvordan man laver levende 

præsentationer med teknologi. 

»Ud i skolen med dem i en fart. Det 

er sjovt, at vinkelsummen i en trekant 

italesættes som en udbredt misforståelse, 

fordi det ‘kun’ gælder i en 

euklidisk geometri. Men pointen 

med, at der findes forskellige geometrier 

med forskellige egenskaber, og 

en trekant på en kugle altså er noget 

andet end på en plan flade, kommer 

ikke rigtigt ud over kanten.« j

Hvad skal vores 

mobilbank kunne 

Det ville være 

nemt, hvis… 

Thomas 

Jeg ville elske, 

at man kunne ... 

Ewa 

Jeg mener, der 

mangler en... 

Katrine 

Kom med din ide på 

facebook.com/danskebank 

Danske Idébank 

Vi vil gerne forme bankens produkter og services efter dine ønsker. Derfor 

introducerer vi Danske Idébank. Lige nu har du muligheden for at være med 

til at udvikle vores mobilbank. På vores facebook-side kan du beskrive dine 

egne ideer, stemme på andres forslag og deltage i debatten. Vi glæder os til 

at blive inspireret.


viden & erkendelse 

Er E.T. mere religion end videnskab 

Jagten på ukendt liv i universet 

er legitim og spændende 

forskning. Men hvad 

med alle de semi-religiøse 

fantaster, som hele tiden vil 

i kontakt med intelligente 

aliens, der ligner os Skal 

man sætte en grænse som 

forsker Og hvis ja: Hvor går 

den 

teologi 

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk 

ArXiv.org er en online database til hurtig 

publicering af de nyeste forskningsresultater 

inden for fysik og astronomi. 

Den indeholder et hav af artikler af høj 

videnskabelig kvalitet, frit tilgængelige 

for alle. Engang imellem dukker der 

dog artikler op, som ligger på grænsen 

af, hvad man kan kalde normal forskning. 

Et sådant paper kom for nylig, 

hvor de tre forfattere – Dimitra Atri fra 

University of Kansas, Julia DeMarines, 

og Jacob Haqq-Misra fra Penn State 

– diskuterer muligheden for at kommunikere 

med intelligente væsner fra 

det ydre rum. 

Det er selvfølgelig ikke første gang, 

SETI-bevægelsen (Search for Extra 

Terrestrial Intelligence) har publiceret 

i arXiv.org. Faktisk er tendensen 

stigende, og som formidler af naturvidenskab 

må man spørge sig selv, 

hvor grænsen går mellem spændende 

videnskabelige problemstillinger, 

der udvider vores horisont, og popforskning, 

der måske er sjovt, men 

ligger mistænkelig tæt op ad UFO’er 

og korncirkler og (positivt formuleret) 

ikke gør meget mere end at reproducere 

et gammelt mytologisk verdenssyn. 

Lad mig forklare, hvad jeg mener. 

Det nye paper på arXiv.org diskuterer, 

hvordan man kan sende beskeder 

ud i rummet, som faktisk vil 

kunne forstås af en fremmed intelligens. 

Bortset fra det særdeles usandsynlige 

i, at der findes liv derude, 

som lytter til radiosignaler fra rummet, 

aktualiserer paperet en gammel 

kritik af SETI-forskningen: Det 

er slet ikke sikkert, at det er muligt 

at tyde et signal, der nødvendigvis 

må være behæftet med totalt fremmede 

sproglige, kognitive og kulturelle 

præmisser. Vi kan ikke engang 

forstå delfinerne, endsige svenskerne. 

Hvordan skal vi så kunne forstå 

en intergalaktisk flaskepost Og 

hvordan kan vi i det hele taget vide, 

at der er tale om et budskab med mening 

i, og ikke bare et ukendt naturligt 

fænomen 

Artiklen foreslår, at man forsøger 

at fjerne den slags antropomorfismer 

– altså overføringer af menneskelige 

egenskaber på ikke-menneskelige 

ting – ved blot at følge bestemte ‘neutraliserende’ 

retningslinjer og så teste 

resultatet på forskellige befolkningsgrupper. 

Helt konkret foreslår 

forfatterne, at man laver en interaktiv 

hjemmeside, hvor alverdens mennesker 

kan teste forskellige former for 

beskeder, og så udvælger dem, der er 

bedst egnede til interkulturel kom- 

munikation. De kalder resultatet en 

METI-protokol, hvor METI står for 

‘Messaging to Extra Terrestrial Intelligence’. 

Det bedste budskab vil man 

så kunne sende til Alfa Centauri eller 

Gliese 581 og håbe på svar om 42 år. 

I konklusionen gør forfatterne det 

– måske ubevidst – tydeligt, at deres 

motivation egentlig slet ikke er at tale 

med E.T. I virkeligheden handler det 

for dem om at få mennesker til at 

kende deres skrøbelige plads i kosmos 

og opføre sig ordentligt. Præcis 

det samme som langt de fleste religiøse 

bevægelser også ønsker af deres 

medlemmer. 

Dobbelte standarder 

Der er så mange metodiske, filosofiske 

og logiske problemer i SETIforskningen, 

at det er svært at vide, 

hvor man skal begynde kritikken. Og 

i sidste ende er det måske også fuldstændig 

ligegyldigt, om der faktisk 

findes intelligente rumvæsner et sted 

i galaksen. Det er, og vil fortsætte 

med at være, en trossag. 

Fænomenet går langt ud over den 

ene artikel fra arXiv.org. Flere og flere 

seriøse astrofysikere er begyndt 

– ikke fordi de tror på det, men fordi 

det motiverer publikum – at arbejde 

på CETI- og SETI-projekter (CETI 

står for ‘Communication with Extra 

Terrestrial Intelligence’ og refererer 

til både afsendelse og modtagelse af 

rumsignaler, mens SETI kun står for 

den mere passive lyttestrategi). 

Et af de mest kendte forsøg på at 

gøre rumforskningen sexet er screensaverprojektet 

SETI@home. Her 

kan enhver med en computer downloade 

et program, som systematisk 

tygger sig igennem oceaner af binære 

repræsentationer af kosmisk radiostråling 

i håb om at finde et budskab 

fra en fremmed verden. ‘E.T. phone 

home’ blev gjort til en seriøs businessmodel 

for rumforskningen, og 

selv om folk med indsigt i sagen ved, 

at det videnskabelige bidrag fra projektet 

kan ligge på et infinitesimalt 

lille sted, så har projektet været en 

stor succes for ideen om crowdsourcing 

– dvs. måder, hvorpå almindelige 

mennesker kan bringes til frivilligt 

at bidrage til videnskaben med 

deres hjemmecomputere. 

Andre velkendte CETI-projekter er 

Pioneer-plaketten fra 1972 og den 

gyldne LP i Voyager fra 1977. I 1974 

blev også det såkaldte Arecibo-budskab 

sendt af sted fra et radioteleskop 

i Puerto Rico. Signalet blev rettet 

mod stjernehoben M13, 25.000 lysår 

borte. Man vidste selvfølgelig godt, at 

det ville tage mindst 50.000 år at få 

svar og at signalet faktisk slet ikke ville 

ramme sit mål, fordi M13 i mellemtiden 

ville have flyttet sig. Men 

pyt med det! I 1999 og 2003 gentog 

man øvelsen, denne gang i retning af 

mere nære stjerner. Officielt er Nasa 

forsigtig og taler kun om ‘exobiologi’, 

men alligevel har man på fornemmelsen, 

at de altid sætter to standarder: 

en Hollywoodstandard til den 

sensationshungrende offentlighed, 

hvor intelligente væsner altid er på 

nippet til at blive opdaget, og en naturvidenskabelig 

standard, hvor det 

højeste, man håber på at finde, er lidt 

vand på en måne eller et par nukleotider 

i det ydre rum. 

Nasa sponsorerer gerne projekter 

som sender flaskepost, men holder 

sig fra at tage ansvaret for projekternes 

videnskabelige meritter. Engang 

imellem kammer Nasas egne nyheder 

dog også over af ren begejstring, 

som dengang i 1996, hvor en gruppe 

Nasa-forskere fandt meteoritten 

ALH84001 i Antarktis og mente, at 

dens carbonat-aflejringer i virkeligheden 

stammer fra bakterier på 

Mars. Ingen (ud over dem selv) tror 

på det i dag. Eller som for ganske nylig, 

hvor Nasa mente at have fundet 

en helt ny livsform på Jorden, baseret 

på arsen i stedet for fosfor. Fundets 

hyperbolske hype i medierne er i 

mellemtiden blevet pillet godt og 

grundigt fra hinanden. 

En proto-religion 

Ifølge Thore Bjørnvig fra Institut for 

Regionale og Tværkulturelle Studier 

på Københavns Universitet, der i flere 

år har studeret SETI-bevægelsen, 

kan dele af SETI-forskningen bedst 

forstås som en religiøs bevægelse 

– en slags scientistisk religion. 

»I SETI er der tendenser og strukturer, 

der meget ligner de strukturer, 

vi finder i visse religioner. Selvfølgelig 

findes der mange inden for SETIbevægelsen, 

som forsøger at forblive 

værdineutrale, men der er til gengæld 

også nogle, som giver den fuld 

gas,« siger Bjørnvig. 

En af sidstnævnte er Frank Drake. 

Han var manden bag Drake-ligningen 

– som angiveligt beregner, hvor 

mange observerbare intelligente 

civili sationer, der findes i en galakse 

– og medforfatter til Voyager-pladen 

og Arecibo-budskabet. 

»Drake mente, at hvis det lykkedes 

os at kommunikere med aliens, så 

ville vi få nøglen til udødelighed,« 

siger Bjørnvig. 

»Logikken er sælsom, for at sige 

det mildt: Vi har kun brugt radiosignaler 

i 100 år, og derfor må de fleste 

andre intelligente civilisationer, som 

vi kan få kontakt med, være meget ældre 

og dermed meget klogere end os. 

Deres teknologi må altså være eksponentielt 

meget bedre, fordi SETI-folk 

generelt har en mærkelig idé om, at 

teknisk fremskridt er en evolutionært 

determineret lovmæssighed.« 

»På et tidspunkt må de avancerede 

civilisationer altså finde nøglen til


15 

Vi kan ikke engang forstå delfinerne, 

endsige svenskerne. Hvordan skal vi så 

kunne forstå en intergalaktisk flaskepost 

meta science 

Af Theresa Schilhab 

Ph.d., lektor, 

Forskningscenter GNOSIS, 

Aarhus Universitet 

redaktion@ing.dk 

< éN af mange 

beskeder, som 

blev sendt mod 

nærliggende 

stjerner i perioden 

1999-2003 

fra radioteleskopet 

i Yevpatoria, 

Ukraine. De indeholder 

samme 

type elementer 

som Pioneer- og 

Arecibo-beskederne, 

bare i en 

anden kode. 

Gode løgne er dyre 

Det koster dyrt at lyve. Også selvom det ikke bliver opdaget. 

Selvfølgelig koster det for den, der lyver, fordi hun 

skal holde rede på en masse detaljer, som hun meget bevidst 

må sammensætte for at danne en konsistent og helt 

igennem vandtæt historie. Det bliver særlig svært, fordi 

hun ikke kan få hjælp udefra (fra verden) til at huske. Af 

den simple grund, at tingene netop ikke forholder sig sådan. 

< Om bord på de to ubemandede 

rumfartøjer Pioneer 10 og Pioneer 11 

havde Nasa placeret denne plakette, 

der skulle fortælle eventuelle fremmede 

civilisationer i det ydre rum om 

menneskehedens eksistens. Indholdet 

var udformet af astrofysikeren 

Frank Drake og og astrobiologen Carl 

Sagen. Ud over de to nøgne personer 

kan man se solsystemet og dets position 

i forhold til 14 pulsarer og Mælkevejen; 

en silhouet af rumfartøjet, 

samt brintatomets elektron, som går 

fra spin ned til spin op. 

udødelighed. Når man så er blevet 

udødelig, vil man ifølge Drake være 

meget mere bange for at dø, fordi ens 

liv er blevet så meget mere værd, fordi 

man er udødelig. Hvis man så er en 

civilisation, som har opnået udødelighed, 

må man sikre sig, at alle andre 

civilisationer også opnår udødelighed 

for at sikre sig, at de værdsætter 

deres eget liv lige så meget som 

man selv gør det, og derfor ikke går i 

krig,« forklarer Bjørnvig. 

I grene af SETI-bevægelsen findes 

der også forestillinger om en ‘galaktisk 

encyklopædi’, hvor man samler 

al viden, som bliver sendt rundt mellem 

civilisationerne. Som en kosmopolitisk 

bibel vil den universelle encyklopædi 

til sidst fortælle os en masse 

herlige ting om, hvordan vi sikrer 

os, at vi ikke kommer op at slås, hvordan 

man bliver udødelig og alle de 

andre dejlige humanistiske værdier. 

»Disse apokalyptiske og millenaristiske 

tendenser finder man også i 

den judæisk-kristne tradition, især i 

Johannes’ Åbenbaring,« siger Bjørnvig. 

»Her findes ideen om et tusindårsrige, 

hvor alt bliver godt, døden forsvinder, 

ligesom sorg, gråd og andre 

dårlige ting. Ens for disse bevægelser 

er, at de tilbyder en vej til himmeriget 

ud fra en dualistisk hypotese om, at 

vi mennesker er utilstrækkelige og 

lever i en masse dårlige ting, som vi 

> en binær kode med 1.679 bit blev sendt mod Kuglestjernehoben 

M13 i stjernetegnet Herkules fra Arecibo-observatoriet 

i Puerto Rico i 1974. For at forstå budskabet skal modtageren 

‘blot’ nedbryde koden i primtalsfaktorerne 23 og 73, ordne 

den resulterende rækkefølge af bits i en 23x73-matrix og 

farve 1-tallerne sorte og nullerne hvide. Derefter er det åbenlyst, 

at øverste række angiver tallene 1-10. Derunder ses en 

5x5-matrix, der angiver ordenstallene for grundstofferne C, N, 

O og F. Dernæst kommer tre rækker, som angiver 12 essentielle 

byggestene for vores biologi, deriblandt de 4 nukleotider. 

I fjerde afsnit ses strukturen af DNA, det femte afsnit viser et 

menneske samt tallet 4.292.853.750, der i 1974 blev beregnet 

som Jordens befolkningstal. Under mennesket kan man se solsystemet 

og helt nederst en skitse af Arecibo-observatoriet. 

Intelligente 

aliens konstituerer 

en 

højvirulent 

myte, der 

konstant 

bliver 

udbygget. 

skal komme ud over. Vi skal blot følge 

den vej, som bliver peget ud for 

os,« siger han. 

Der findes dog også folk som advarer 

mod kontakt. Science fiction-forfatteren 

David Brin og fysikeren Stephen 

Hawking mener begge, at E.T. 

ikke nødvendigvis har gode hensiger 

– se bare på, hvad vi selv gør ved vores 

egne artsfæller her på Jorden, siger 

de. Hvad kan E.T. så ikke finde på 

Et spejl for os selv 

En af de bedste bøger om, hvorfor det 

er så svært, hvis ikke umuligt, at 

kommunikere med fremmed liv, 

hedder ‘His Masters Voice’, og er 

skrevet af Stanislav Lem i 1968. Den 

handler om et forskerteam, der uden 

held forsøger at tyde et fremmed signal. 

Årsagen er, at enhver tolkning jo 

kræver et metodevalg, som aldrig kan 

være helt forudsætningsløst. Man 

kan ikke bare sådan gøre et budskab 

rent for kulturelt snavs, som var det 

skrevet med dårligt blæk. 

Da enhver kommunikation i form 

af afbildninger eller symboler også 

indeholder en konceptualisering af 

verden, der forudsætter en biologi, 

en kultur og en historie, vil en gensidig 

forståelse uden disse fællesnævnere 

være umulig. Dette gælder ikke 

kun for sproget, men for alle repræsentationer. 

Selv universelle sandheder 

som Pythagoras’ sætning (i 

euklidisk geometri) eller termodynamikkens 

første lov om energiens bevarelse 

indeholder antropomorfismer 

i deres matematiske formulering. 

Forholdet mellem tegnet og det 

betegnede er nemlig arbitrært, og 

derfor aldrig givet på forhånd. 

Hvad er resultatet af disse abstraktioner 

Ja, resultatet er, at et virkelig 

fremmed signal uden fælles referencer 

ikke kan være andet end et spejl. 

Et spejl af vores egne tanker. Man bliver 

offer for en projektion og begynder 

at lægge sine egne bekymringer 

og håb i signalets tydninger. 

Militæret vil sikkert ønske nye våben, 

videnskabsmanden ny erkendelse 

og skønånden vil håbe på udødelighed. 

Men når alt kommer til alt, 

vil vi mennesker ikke være i stand til 

at erkende eller forstå signaler fra 

fremmede verdener, selv hvis de stod 

med lysende flammer på firmamentet. 

I den forstand er vores ønske om at 

komme i kontakt med E.T. vitterlig et 

spørgsmål om tro. Intelligente aliens 

konstituerer en højvirulent myte, der 

konstant bliver udbygget, hjulpet videre 

af visse forskere og forskningsinstitutioner, 

og populariseret i de 

mest fantastiske og sjove science fiction-fortællinger. 

Det ville være synd 

at være en ‘Spielverderber’. Men på 

den anden side skal man måske også 

lige spise lidt brød til. j 

Men det koster også dyrt for den, der bliver løjet for. Væsentligt 

ud over den skade, man lider ved selve krænkelsen. 

Skaden opstår, fordi man på baggrund af den andens 

løgn, i god tro, bruger energi på at bygge en indre verden 

op, en repræsentation, som ikke holder vand. Man konstruerer 

altså repræsentationer, som man hænger sin forståelse 

af verden op på. ’Løgn-repræsentationerne’ står ikke 

alene, men indgår ligesom ikke-løgne i andre repræsentationer. 

Løgne findes imidlertid i mere eller mindre 

graverende udgaver. 

Lad os først tage den mildere. Drengen, der har fået besked 

på at gå en times tid med hunden, går i stedet til biblioteket, 

hvor der er en krog, som hunden kan stå ved, 

mens hans selv går ind for at læse tegneserier. For forældrene, 

der uvidende om løgnen tror, at hunden bliver passet, 

er skaden til at overse. Deres billede af hunden, som 

har været ude på den lange gåtur indebærer, at de kun går 

den korte runde morgen og aften. For hunden bliver det 

derimod dyrt. Den kommer ikke 

på tur, men må i stedet kede sig 

med at se døren gå op og i uden 

Udtrykket hovedpine 

er f.eks. 

koblet til oplevelsen 

af ondt i 

hovedet. Så 

længe Maudes 

mand forstår 

udtrykket ’hovedpine’ 

på den 

normale måde, 

får han faktisk 

selv lidt ondt i 

hovedet. 

forandringer i dens situa tion, 

mens siddesårene langsomt tager 

form. 

Og så er der den skrappere 

løgn, der tvinger følelsesmæssige 

repræsentationer frem hos ofret, 

der lægger øre til. Det kunne 

være den ansatte, der ringer op 

for at fortælle, at hun lider af en 

kronisk sygdom og derfor endnu 

engang må melde sig syg. Eller 

partneren i et forhold, en slags 

Maude, der får hovedpine, hver 

gang situationen spidser til og 

hun skal tage ansvar (her ser vi 

bort fra de tilfælde, hvor løgneren 

selv bliver overbevist om løgnen). 

I begge tilfælde kommer 

repræsentationen ’sygdom’ på banen. Repræsentationen 

består af genstande, der er anderledes og kalder på en anden 

slags navigation end hvis løgnerne hævdede, de var 

raske. Arbejdsgiveren og Maudes mand konstruerer en 

verden, hvor de får tildelt andre handlemuligheder. 

Kognitionsforskningen kan give os forklaringen på, 

hvorfor de emotionelle løgne koster ekstra dyrt. Når vi 

forstår, hvad folk fortæller, og dermed danner repræsentationer 

af verden, bygger vi på simulationer af egne tidligere 

oplevelser. Udtrykket hovedpine er f.eks. koblet til 

oplevelsen af ondt i hovedet. Så længe Maudes mand forstår 

udtrykket ’hovedpine’ på den normale måde, får han 

faktisk selv lidt ondt i hovedet. Dermed får investeringen 

i forståelsen en ubehagelig oplevelsesmæssig dimension, 

som koster ham energi, der kunne have været brugt på 

noget mere behageligt. 

Men kan man ikke også fortælle den gode løgn Den, der 

giver det andet menneske vinger Kvinden, der føler sig 

slank, fordi manden siger det. Den løgn er principielt opbyggelig. 

Til gengæld er faldet så meget tungere, når illusionen 

brister sammen med syningerne i hendes hårdt 

prøvede tøj. j


Ingeniørhøjskolen i Århus fastholder, at Aarhus 

Universitet er den rigtige – og eneste rig tige – 

fremtidige partner gennem en fusion. 

Debat Fusion skal fremtidssikre diplomingeniøruddannelserne 

Uddannelse 

Jørgen Bundgaard, 

Uddannelseschef 

IHA 

Thomas 

Skjødeberg 

Toftegaard, 

Udviklingschef IHA 

VIA University College har i Ingeniøren 

udtrykt synspunkter omkring 

fusionsplanerne mellem Ingeniørhøjskolen 

i Århus og Aarhus Universitet. 

Disse synspunkter vil vi gerne 

udfordre. 

Gode ingeniøruddannelser er en 

central forudsætning for et konkurrencedygtigt 

erhvervsliv og samfundsøkonomisk 

vækst. Ingeniøruddannelserne 

i Danmark har et 

stort ansvar for at uddanne flere ingeniører 

og for hele tiden at være i front 

med modernisering af uddannelserne. 

Dette er afgørende for, at vores 

studerende kan komme ud på den 

anden side og også fremover bidrage 

til værdiskabelsen i samfundet. 

Ingeniørhøjskolen i Århus og 

Aarhus Universitet ønsker 

en fusion, fordi det skaber 

den bedste organisatoriske 

ramme for at uddanne 

både diplom- og civilingeniører 

med en kompetenceprofil, 

der matcher 

efterspørgslen i erhvervslivet. 

Det er en stigende 

opgavekompleksitet, 

nye organisationsformer, effektivisering 

og outsourcing 

af produktion, der udfordrer den 

traditionelle diplomingeniørprofil. 

Diplomingeniøruddannelserne skal 

ikke længere kun være erfaringsbaserede 

– de skal også være udviklingsbaserede. 

Siden år 2000 har Ingeniørhøjskolen 

i Århus samarbejdet med Aarhus 

Universitet omkring udviklingen af 

både diplom- og civilingeniører i Aarhus 

School of Engineering (ASE). 

Med stærk opbakning fra Dansk Industri 

og Region Midt erkendte Ingeniørhøjskolen 

i Århus allerede dengang, 

at en samling af diplom- og 

civilingeniøruddannelserne var nødvendig 

for at sikre kvaliteten i uddannelserne. 

Vi ønsker at fastholde vores diplomingeniøruddannelser 

med et praksisnært 

uddannelsesfokus. Med en fusion 

vil vi opnå den tættere tilknytning 

til et teknisk-videnskabeligt videnmiljø, 

som skal være med til at gøre 

vores studerende udviklingsorienterede 

og konkurrencedygtige på et 

globaliseret arbejdsmarked. 

Ingeniørhøjskolen i Århus har i 

samarbejde med Aarhus Universitet 

via Aarhus School of Engineering 

(ASE) allerede realiseret landets største 

tilvækst af både optagne og dimitterede 

ingeniører. Et tæt samarbejde 

mellem stærke uddannelses- og udviklingsmiljøer 

er en grundforudsætning 

for, at vi kan tiltrække nye 

talentfulde studerende og sikre kvaliteten 

af de kommende generationer 

af diplomingeniører. 

Desuden har samarbejdet 

åbnet op for muligheden 

for at rekruttere nye typer 

af medarbejdere, der fagligt 

er på meget højt niveau 

i forhold til udviklingen 

i industrien såvel 

som international udvikling 

og avanceret undervisning. 

Ingeniørhøjskolen i Århus 

fastholder, at Aarhus Universitet 

er den rigtige – og eneste 

rigtige – fremtidige partner gennem 

en fusion. Dette synspunkt nyder 

fuld opbakning fra de to bestyrelser, 

fra medarbejdere og fra studerende. 

Samarbejdet i ASE har nu nået 

et punkt, hvor det skal erstattes af 

et fuldt institutionelt fællesskab omkring 

kerneydelsen ‘flere og bedre 

ingeniører’ til dansk erhvervsliv. j 

>> Deltag i debatten på 

ing.dk/k#8qtz 

Hvor hurtigt kan vi lukke internettet 

Bland dig i debatten på version2.dk – nye, aktuelle emner hver dag! 

Version2.dk – nyheder, debat og blogs 

for dig, som vil møde ligesindede it-professionelle 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra version2.dk 

og deltag i lodtrækningen af QNAP Pro II Turbo NAS-server. 

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E


17 

tema produktion |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

energieffektivisering 

Kagefabrikken Bisca på Møn skar 30 procent af energiforbruget på et år. For at få rodfæstet medarbejdernes fokus på energibesparelser er de bl.a. blevet tilbudt et gratis energisyn i deres hjem. Foto: Polfoto 

Brug lean til energibesparelser 

Topstyring dur ikke, hvis 

virksomheden skal engagere 

medarbejderne i energispareprojekter. 

Hele organisationen 

skal involveres, og det 

er oplagt at bruge virksomhedens 

lean-organisation, 

råder eksperter. 

Grøn produktion 


‘SLUK LYSET!’ Hvor mange gange er 

det ikke blevet råbt ind i utallige teenageværelser 

uden resultat Og det 

samme råb høres stadigt oftere ude i 

de danske industrivirksomheder, for 

flere af de store energiforbrugende 

industrier er energi nemlig blevet en 

økonomisk parameter af voksende 

betydning. 

»Men hvis energibesparelserne 

skal blive en succes, skal ledelsen have 

fat i de medarbejdergrupper, som 

har størst indflydelse på brugen af 

energi,« siger Peter Maagøe Petersen, 

partner i konsulentvirksomheden 

Viegand & Maagøe. 

»Mange virksomheder har allerede 

en lean- eller six sigma-organisation, 

og det er oplagt at bruge den til at finde 

de rigtige folk,« påpeger han. 

Især inden for eksempelvis fødevare- 

og medicinalindustrien kan det 

ofte snyde, når man forsøger at finde 

de rigtige personer: 

»Det er nemlig ofte ikke ham, der 

går og passer de tekniske installationer, 

som kan se de store potentialer 

for energibesparelser. I stedet skal 

man langt hellere kigge på kvalitetsafdelingen. 

De har bedre mulighed 

for at vurdere, hvad der er muligt 

uden at gå på kompromis med produktionen,« 

siger Peter Maagøe 

Petersen. 

Kun interesse hos hver femte 

På et bryggeri skal der altid være 

energi nok. Sådan har det også været 

hos Carlsberg. Men nu er det slut, for 

lavt energibrug er blevet en konkurrenceparameter. 

Budgettet til el, 

vand og varme til aktiviteterne i Valby, 

Tåstrup og Fredericia ligger på 

130 millioner kroner årligt, og derfor 

er der sat projekter i gang som både 

arbejder med tekniske løsninger og 

medarbejderinddragelse. 

Et af målene er, at hver tappekolonne 

har tilknyttet en medarbejder 

med særlig interesse for at spare på 

energien. Derfor er energikonsulent 

Bjarne Pedersen også meget 

fokuseret på at vælge de rigtige personer: 

»Vi ved fra undersøgelser, at det 

faktisk kun er 20 procent af befolkningen, 

som virkelig interesserer sig 

for energibesparelser. 40 procent taler 

bare om at de gerne vil gøre noget 

og resten er bare ligeglade. Nu har vi 

fundet ildsjælene hos Carlsberg, og 

er ved at efteruddanne dem, så de for 

eksempel kan være med til at regne 

på besparelser,« fortæller han. 

Medarbejderne er repræsenteret på 

samtlige afdelinger såsom energicenter, 

bryghus, tapperier og lagre. 

Gør det konkret 

Også konsulenterne fra konsulenthuset 

KeepFokus peger på, at grundprincipperne 

fra lean er et godt udgangspunkt 

for at få medarbejderne 

med på energibesparelserne. Der 

skal udarbejdes konkrete målsætninger 

og informeres, for eksempel ved 

at sætte skærme op i nærmiljøet. 

»Der skal oprettes en psykologisk 

kontrakt med medarbejderne,« siger 

Povl Nielsen, der er adm. direktør i 

KeepFokus. 

En måde at gøre det på er at omforme 

de mange data, som indsamles, 

til letforståelige budskaber. For eksempel 

giver det ifølge Povl Nielsen 

ikke nogen mening at fortælle medarbejderne, 

hvor mange kWh der 

spares: 

»Det skal regnes om til kroner og 

Nu har vi fundet ildsjælene 

hos Carlsberg, og er ved at 

efteruddanne dem, så de for 

eksempel kan være med til 

at regne på besparelser. 

Bjarne Pedersen 

øre, der er noget, vi alle sammen kan 

forstå. Så kan vi også bruge samme 

enhed for vand, varme og el,« forklarer 

han. 

Topdown-styring dur ikke 

Ligesom andre lean-projekter er 

energibesparelser et løbende forbedringsprojekt, 

og Povl Nielsen har da 

også masser af eksempler på projekter, 

som er løbet ud i sandet. Pumper 

bliver alligevel ikke skiftet, og efter 

kort tid løber vandhanen igen, eller 

trykluften står og piber: 

»Dér, hvor hele organisationen er 

involveret, og der er opsat konkrete 

og reelle målsætninger, dér går det 

ofte godt. Dér, hvor det er topdownstyret 

og med løftede pegefingre, går 

det som regel skidt,« siger Povl Nielsen. 

Og så skal man ellers bruge alle de 

nye medier til information, for eksempel 

Facebook: 

»Så kan kollegaerne trykke ‘Synes 

godt om’ til dit forslag,« siger Povl 

Nielsen. j 

Læs mere side 18-23


TEma / produktion / energieffektivisering 

Kagefabrik bed en tredjedel 

af energiregningen på et år 

Medarbejdernes engagement 

var helt afgørende for, at kageproducenten 

Bisca i 2009 

kunne begrænse energiforbruget 

med 30 procent – og 

beskære det med yderligere 

otte procent i 2010. 

Grøn produktion 


»Vind eller forsvind!« Så skarpt stiller 

teknisk chef Per Jensen det op, 

når han taler om de energibesparelser, 

som han har gennemført på kagefabrikken 

Bisca i Stege på Møn. 

Hvis ikke sparemålene var nået, kunne 

fabrikken godt pakke kagerne 

sammen og flytte til et område, hvor 

lønningerne ligger væsentligt under 

de danske. 

Så det var med kniven for struben 

et større optimeringsprojekt blev sat i 

søen og som en del af det, blev en 

energisparekampagne skudt i gang i 

2008. Der blev hyret et konsulentfirma 

til at kortlægge alle de mulige 

sparetiltag i produktionen. 

»Men langt vigtigere var det at få 

engageret medarbejderne, for alle erfaringer 

viser, at hvis medarbejderne 

ikke er med fra starten, kan man gennemføre 

nok så mange projekter, 

uden at der kommer ret meget ud af 

det,« siger Per Jensen. 

Derfor oprettede Bisca et såkaldt 

Ensave-team, som består af medarbejdere 

fra hele organisationen. De 

har et budget og får stillet timer til rådighed, 

så spareprojektet ikke er noget, 

som skal klares ud over den normale 

arbejdstid. I Biscas Ensave-team 

sidder der både timelønnede, funktionærer, 

håndværkere og ledere: 

»I forhold til de andre steder, hvor 

jeg har arbejdet med energibesparelser 

i virksomheder, er det virkelig 

medarbejdernes engagement som 

gør hele forskellen. Det at teamet selv 

kan tage beslutninger er helt afgørende 

for, at tingene bliver gennemført,« 

siger Per Jensen. 

I 2009 resulterede det i 77 ideer til 

energibesparelser. Af dem blev 58 

gennemført, hvilket har sparet 2,8 

millioner kroner ud af et energiforbrug 

på 15 millioner kroner og sparet 

atmosfæren for 1.200 ton CO 2 . I 2010 

blev det samlede besparelsesresultat 

3,3 millioner kroner. 

Medarbejdere peger på problemer 

Konsulenterne udpegede naturligvis 

en række tekniske løsninger, som var 

oplagte at gennemføre. Det drejer sig 

En vigtig forudsætning for, at Bisca har kunnet nå sine energisparemål, er det såkaldte Ensave-team, der er sammensat af både timelønnede, funktionærer, håndværkere 

og ledere. Teamet kan selv tage beslutninger, og det er helt afgørende for, at tingene bliver gennemført. Her har Kurt Hemmingsen fat i dejkrogen. Foto: Polfoto 

Over for medarbejderne 

har vi brugt sloganet 

‘Problemer er guld’. 

Per Jensen, Bisca 

om traditionelle energislugere, hvilket 

har ført til optimering af ventilation, 

køling og varme. Der er også 

blevet indført et energiregistreringssystem, 

så de involverede løbende 

kan følge med i det aktuelle niveau. 

»Men det er i selve proceslinjen, at 

vi har opnået de allerstørste besparelser. 

Over for medarbejderne har vi 

brugt sloganet ‘Problemer er guld’ 

for på den måde at få alle til at se løsninger,« 

siger Per Jensen. 

Det har ført til en lang række besparelsestiltag 

og været den langt 

overvejende grund til at de 30 pct. er 

nået. Bl.a. bemærkede en medarbejder, 

at der på det sted i kageproduktionen, 

hvor kagedejen mikses, bruges 

almindeligt postevand til at køle 

med. Det løber simpelt hen ind i køleenheden 

og ud igen i den anden ende: 

»Det fik os til at ombygge anlægget, 

så vandet recirkuleres, og hvis 

det ikke køler nok, fyldes der lidt mere 

koldt vand på,« fortæller han. 

Kom bare med gode ideer 

Men først skal de gode ideer altså 

samles ind, og her har Ensave-teamet 

bl.a. benyttet sig af de traditionelle 

idékasser. Men det er slet ikke nok for 

at få alle med. Derfor arbejdes der 

med belønninger, både til det enkelte 

forslag og til hele virksomheden, hvis 

bestemte mål nås, siger Per Jensen: 

»Og så fortæller vi hele tiden gode 

historier. Det sker både på tavler 

rundt om i virksomheden og på små 

standere, som sættes på bordene i 

kantinen. Det gælder om at holde fast 

i opmærksomheden og gøre det til en 

fast vane hos alle medarbejdere.« 

For at få det rodfæstet hos medarbejderne 

har Bisca tilbudt alle medarbejdere 

et gratis energisyn i deres 

private hjem: 

»At spare på energien på arbejdspladsen 

er jo ikke bare et engagement, 

man kan tænde for, når man 

kommer på arbejde om morgenen. 

Det skulle gerne være en fast bestanddel 

af, hvordan man omgås 

energi og ressourcer. 

Nu skal der holdes fast 

Som med så mange andre gode ideer 

har hele energispareindsatsen en 

tendens til at løje lidt af, når tiden går. 

Det er heller ikke ukendt hos Bisca, 

og derfor har hele Ensave-teamet netop 

holdt en mødedag, hvor man bl.a. 

har diskuteret hvordan man i fremtiden 

skal holde dampen oppe. 

»Ellers kunne det let gå hen og blive 

rutine, og mangel på fokus. Derfor 

skal vi også kunne blive ved med at 

fortælle gode energisparehistorier og 

vise alle, at det nytter. Det er vores ansvar 

som ledere,« siger Per Jensen. j 

fra sparepostkassen 

Ofte er det medarbejderne selv, der 

ved, hvor store besparelser ligger begravet. 

Her er et eksempel på et forslag 

fra Biscas sparepostkasse: 

Vi køler i dag lagkagemixer L.38 ned 

med rindende koldt vand. Kunne man 

ikke montere en vandkøler (som i en 

bil) i stedet for Så skulle man kun bruge 

en brøkdel vand. 

Besparelsen ville således være: 

Pr. time bruger vi 240 l rindende vand. 

I 2009 produceredes i 1.696 timer 

Årligt vandforbrug 1696 x 240 = 

397.400 liter 

Vandafgift ca. 60 kroner. 

Besparelse pr. år: 

397 m 3 x 60 = 23.820 kr. 

Med venlig hilsen 

Tom 

(som havde brugt cirka en halv time på 

regnestykket og blev belønnet med et 

par flasker god vin). 

Tag os med på råd ved din 

næste systemløsning. 

www.burkert.dk

Byer der bruger 30 % mindre energi 

Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB 

betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores 

intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og 

vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om 

energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, 

gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk 

Selvfølgelig.



I Switch Mode strømforsyninger I 

Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com 

www.servotech.dk 

Kort leveringstid 

på servosystemer og 

frekvensomformere 

1005728-1_dmp 06/01/04 10:12 Side 1 

Servosystemer 

Stepsystemer 

PLC HMI IPC 

Frekvensomformer 

Linear aktuatorer 

Planetgear 

Encoder 

Robot tilbehør 

Rådgivning/Kursus 

Software/Service 

Parker EME & Neugart 

Tlf. 79 42 80 80 

Den perfekte pakning 

● 

● 

Egen produktion af alle typer udstansede 

pakninger 

Stort lager af asbestfri pakningsmaterialer 

Klingerit, Teflon, Gummi m.m. – til alle opgaver 

dansk maskinpakning A/S 

dmp 

....en del af 

Erhvervsvej 28 

2610 Rødovre 

Tlf. 4452 8111 

Fax 4452 8118 

e-mail: dmp@dmp.dk www.dmp.dk 

Benchmarking af 

bryggerier giver 

store besparelser 

Carlsberg sammenligner sine 

bryggeriers energiforbrug 

verden over og finder de 

bryggerier, som ikke er 

energieffektive nok. 

bryggerier 

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk 

Best practise er et uvurderligt redskab 

til energibesparelser for Carlsberg, 

der har opnået gode resultater 

med nøje at sammenligne energiforbruget 

i sine bryggerier i Europa og 

Asien. 

Ved at gruppere bryggerierne i 

sammenlignelige enheder på tværs 

af landegrænser sørger bryggerikoncernen 

for, at gode erfaringer med et 

begrænset energiforbrug i et bryggeri 

i Kina kan komme et bryggeri i for 

eksempel Vietnam til gode. 

»Vi har opnået reduktioner i energiforbruget 

på mellem 10 og 20 procent, 

blandt andet ved at lave varmegenvinding,« 

siger Kasper Madsen, 

som er senior vice president for 

Carlsbergs supply chain. 

Mange hensyn i sammenligning 

Carlsberg drager dermed fordel af, at 

koncernen ejer 78 bryggerier verden 

over. 

»Vi grupperer vores bryggerier 

blandt andet efter graden af automation, 

hvilke produkter de producerer 

og deres beliggenhed,« fortæller Karl 

Danmark har Europas højeste 

energiafgifter på industri, 

og derfor vil DI have fritaget 

de mest energiintensive 

virksomheder for afgift. 

energiafgifter 


Danmark ligger i den absolutte top 

blandt EU-landene, når det gælder 

energiafgifter på industrien. Det belaster, 

ifølge erhvervsorganisationen 

DI, landets industri og mindsker 

virksomhedernes lyst til at lægge 

energiintensiv produktion i Danmark. 

»Omkostningerne til energi i virksomhederne 

er blevet en stor post. 

Staten burde fritage de mest energiintensive 

virksomheder helt for energiafgift,« 

siger Troels Ranis, der er 

Hattesen, ingeniør og investeringschef 

i Carlsberg. 

»For eksempel ligger temperaturen 

på vand leveret fra vandværket ofte 

på 35-40 grader i Asien. Derfor 

skal der bruges langt mere køleenergi. 

Det betyder, at et europæisk bryggeri 

typisk bruger 6 kWh pr. hektoliter, 

mens et asiatisk bryggeri, der 

bruger samme teknologi, bruger 

8-10 kWh,« siger han. 

Derfor skal man være omhyggelig 

med, hvordan man sammenligner 

bryggerier. 

»Vi har brugt lang tid på at samle 

konsistente data, korrigere for klima 

og andre faktorer, så man kan sammenligne. 

Men nu fungerer vores 

sammenligningssystem,« siger Karl 

Hattesen netop hjemkommet fra en 

energirevision af et af Carlsbergs 

europæiske bryggerier. 

Når der er taget højde for forskellene, 

udpeger Carlsberg de bryggerier, 

som er bagefter med energieffektiviteten, 

og sender eksperter af sted for 

at optimere på forbruget. Ledelserne 

på de enkelte bryggerier tages med 

på råd, før man lægger deres data ind 

i sammenligningen. 

På de pågældende bryggerier vil 

Carlsberg typisk først høste de gevinster, 

som kan hentes blot ved at justere 

på anlæggene. Senere kan man gå 

skridtet videre og investere i helt nye 

anlæg. 

Fokus på Nord- og Vesteuropa 

I første omgang har Carlsberg sat fo- 

Energiafgifter presser 

storforbrugende virksomheder 

chefkonsulent i DI’s afdeling for 

Energi og Klima. Han henviser til en 

netop offentliggjort opgørelse fra 

EU’s statistikkontor, der viser, at 

Danmark ligger øverst på listen, når 

man sammenligner de energiafgifter, 

der opkræves hos industrien. 

Eurostat konstaterer, at de tre nordiske 

lande Danmark, Sverige og 

Norge har et væsentligt højere afgiftstryk 

end gennemsnittet. Modsat ligger 

en række østeuropæiske væsentligt 

under gennemsnittet. 

kus på sine bryggerier i Nord- og 

Vesteuropa. 

»I dag er vores omkostning til energi 

i Nord- og Vesteuropa næsten lige 

så stor som til timelønninger. Derfor 

er der meget at vinde ved at reducere 

energiforbruget,« siger Kasper Madsen. 

Energiprogrammet, som indgår 

som en del af Carlsbergs Excellenceprogram 

og i koncernens lean-bestræbelser, 

har bragt eksperterne rundt 

for at optimere bryggerier fra Norge 

til Nepal. Der er blandt andet installeret 

såkaldte kaskadekøleanlæg, som 

er væsentligt mere energieffektive 

end traditionelle kompressoranlæg, 

Afgiftstryk vokser 

Taler man kun om industrien, ligger 

Danmark forrest med afgifter på omkring 

970.000 kr. pr. ton olieekvivalenter 

(TOE). Danmark er dog tæt 

fulgt af Storbritannien og Tyskland, 

på 820.000 og Italien på omkring 

745.000 kr. pr. TOE. 

Tallene fra Eurostat stammer fra 

2007, og ifølge Troels Ranis er afgiftstrykket 

i Danmark i mellemtiden blevet 

endnu højere. 

Regeringen bestemte i forbindelse 

med skattereformen i 2009, at virksomhederne 

fra januar 2010 skulle 

betale 7,8 procent af den energiafgift, 

som forbrugerne betaler. Tidligere 

fik virksomhederne fuld kompensation 

for energiafgiften. 

»Afgiften på procesenergi bliver 

godtgjort i det meste af Europa, men 

den bliver ikke mere fuldt kompenseret 

i Danmark. Det betyder, at det bliver 

ekstra svært at være en energiintensiv 

virksomhed i Danmark,« siger 

Troels Ranis. 

Regeringen havde planlagt, at 

energiafgiften skulle stige fra 7,8 procent 

til godt 25 procent fra januar 

2013, men den udmelding blev trukket 

tilbage i maj sidste år. j 

Læs statistikken fra Eurostat 

ing.dk/k#8pnt


21 

I dag er vores omkostning til energi i Nord- og Vesteuropa 

næsten lige så stor som til timelønninger. Derfor 

er der meget at vinde. Kasper Madsen, Carlsberg 

Hvis et bryggerI i Kina har gode erfaringer 

med at begrænse energiforbruget, 

sørger Carlsberg med sit fokus 

på best practise for, at det kommer 

et bryggeri i eksempelvis Vietnam til 

gode. Foto: Carlsberg 

hvilket har overrasket Karl Hattesen 

er de kinesiske bryggerier: 

»De bruger faktisk ikke så meget 

energi som forventet. En af grundene 

er, at deres automationsniveau er meget 

lavere. De ligger faktisk næsten 

som best in class på elforbruget. Det er 

noget, vi kan bruge på vores bryggerier 

i Indien, som bruger relativt meget 

energi,« siger han. 

Carlsberg bruger forskellige interne 

eksperter på tværs af landegrænser 

til at gennemføre energirevisioner 

på de enkelte bryggerier. 

»Vi har for eksempel nogle virkeligt 

dygtige folk i Rusland til at drive 

køleanlæg. Andre steder har vi nogle, 

der er gode til kedelanlæg,« siger 

Kasper Madsen. j 

[ Luft ] 

[ Vand ] 

[ Jord ] 

[ Buderus ] 

Energirådgivning fra Buderus 

- seriøst, udbytterigt og gratis! 

Stigende energipriser, øget CO 2 udslip og usikkerhed omkring vores tidige energiforsyning. Dette er udviklingen vi skal tage i betragtning, når vi 

fremdesigner 

nye varmecentraler. 

Buderus har en bred produktvifte, der indbefatter traditionelle og kondenserende 

kedler, varmtvandsbeholdere, alternativ energi, bio-/naturvarme og 

meget mere. 

Varme er vort element 

Når du vælger Buderus, giver vi dig den enestående fl eksibilitet til at vælge 

alle dine varmeprodukter hos én og samme producent. Hos Buderus er erfaring, 

viden og ekspertise samlet samme sted. Nemt, trygt og fl eksibelt! 

Flere informationer – Tlf. 44 89 84 70 – www.buderus.dk og www.bosch.dk 

Buderus er en del af Bosch gruppen.



Dalum Papir vender dyr energi til egen fordel 

Omkostningerne til energi er 

højere end til lønninger i den 

fynske papirfabrik. Det har 

fået virksomheden til at effektivisere 

og udnytte spildvarme. 

papirproduktion 


Energi er dyr, og det har fået papirfabrikken 

Dalum Papir i Odense til at 

satse hårdt på effektivisering af sit 

energiforbrug. Senest med en omfattende 

varmegenvinding fra damp, 

som blev sat i drift i november. 

»Vores energiudgifter er væsentligt 

større end vores lønudgifter. Men vi 

prøver at vende afhængigheden af 

energi til at blive en styrke. Ud over 

papir er energiudnyttelse blevet det 

andet ben, vi står på,« siger adm. direktør 

Jesper Olsen, Dalum Papir. 

Dalum Papir har sit eget flisbaserede 

kraftværk, som både producerer 

strøm til fabrikken og fjernvarme til 

Odense, og energiudnyttelsen i hele 

fabrikken er forbedret ad flere omgange 

over de sidste 10-15 år. 

I efteråret kunne fabrikken sætte 

et nyt genvindingsanlæg i drift, som 

indvinder varmeenergien fra det 

vand, som fordamper fra papirmassen, 

når papiret tørrer. 

»Tørreprocessen er den mest energikrævende 

proces i hele papirproduktionen, 

så der er meget energi at 

udnytte,« fortæller ingeniør og teknisk 

chef Morten Brunse, Dalum Papir. 

Tørringsvarme i fjernvarmenet 

På de fleste papirfabrikker i verden 

lukkes den varme luft bare ud i det 

fri. Men hos Dalum Papir bruges den 

indvundne varme dels til opvarmning 

af fabrikshallerne, hvilket hidtil 

er sket med utidssvarende systemer, 

og dels til fjernvarme til Odenses 

fjernvarmenet. Med det ny anlæg når 

Dalum Papir op på at forsyne 9.000 

odenseanske husstande med varme. 

Eftersom Dalum Papir er den første 

papirfabrik i verden, som genvinder 

dampen fra tørringen og bruger 

den til fjernvarme, har fabrikken selv 

måttet udvikle systemet sammen 

med sine finske leverandører af maskinudstyr. 

»Størsteparten af vores investeringer 

går på at optimere energien. Alene 

de sidste otte år har vi investeret omkring 

100 millioner kroner i energieffektivisering. 

I dag er vi suverænt 

den mest energieffektive papirfabrik i 

hele verden,« siger Morten Brunse. 

»I Danmark er vi tvunget til energieffektivisering 

alene på grund af de 

høje afgifter. Men nu begynder de også 

at tænke i de baner i andre lande, 

blandt andet på de svenske papirfabrikker,« 

siger han. 

Projekteringen af det nye genvindingsanlæg 

pegede på, at Dalum Papir 

ville genvinde 55.000 MWh energi 

årligt. Men efter de første par måneders 

drift har det ifølge Morten 

Brunse vist sig, at genvindingen snarere 

udgør 75.000 MWh. 

Startproblemer 

I dette tilfælde har fordelen altså været 

større end forventet, men andre 

gange er Dalum Papir løbet ind i problemer, 

når virksomheden har været 

blandt frontløberne med ny teknologi. 

Det var bl.a. tilfældet, da Dalum 

Papir i 2006 konverterede sin kraftcentral 

fra fyring med naturgas til fyring 

med flis. 

»Der var en længere ‘learning curve’, 

men vi lærte det til sidst. Ombygningen 

til flis er altafgørende for Dalum 

Papir i dag. Havde vi kørt med 

gas i dag, måtte fabrikken lukke, for 

gas koster mindst det dobbelte af 

flis,« siger Morten Brunse. 

papirpro- 

duktion 

kræver megen 

energi, 

og derfor 

har Dalum Papir 

i Odense 

kunnet hente 

store besparelser 

ved at 

energioptimere. 

Eksempelvis 

genvindes 

varmen fra 

tørringen dels 

til opvarmning 

af fabrikken, 

dels til 

fjernvarme. 

Foto: Foto&Co 

produktnyt 

Annoncér på 

produktionssiderne i uge 10 

Fødevaresikkerhed og hygiejnisk design 

Annoncér på produktionssiderne i uge 10, hvor vi stiller skarpt på et aktuelt 

tema. Temaet vil med interesse blive læst af avisens 150.000 læsere, hvoraf 

20.000 har indkøbsindflydelse inden for produktion. 

Tema 

Fødevaresikkerhed og hygiejnisk design af procesudstyr spiller en stadigt 

større rolle. Vi sætter fokus på de nyeste materialer og metoder og beskriver 

cases fra erhvervslivet, der effektiviserer med hygiejnisk design samtidig 

med, at fødevaresikkerheden øges. 

Der udvikles i stigende grad på overflader med særlige egenskaber, 

f.eks. antibakterielle. Det kan være rør i særlige legeringer, eller ligefrem 

overflader, som afgiver antibakterielle stoffer. 

Deadline for annoncebestilling 

11. marts 

Kontakt din konsulent 

på 3326 5300 

Kilde: Index DK/Gallup 1H2010 

Kontrastsensor 

Baumer tilbyder en integreret løsning for blandt 

andet emballeringsprocesser. Den nye fotoelektriske 

kontrast sensor, FKDK 14, er en løsning til 

‘print mark detection’ i pakkemaskiner og den 

grafiske industri. Den nye kontrastsensor 

er specielt optimeret 

til high-throughput-hastighed. 

Den har en responstid på 

50 mikrosekunder og er samtidig 

kompakt og kan integreres 

i en maskine. Da lyskilden er 

hvidt lys, skulle kontrastsensoren 

kunne detektere trykmærker 

i alle farver, selv med lille kontrast til baggrunden. 

Skiftende status er angivet med en 

LED, i bunden af kontrastscanneren. 

Tlf. 89 31 76 11 

www.baumer.dk 

Tynde radioaktiverede displays 

Prototyper af radioaktiverede displays på ruller 

er nu tilgængelige hos PolyIC. Disse består af 

tynde og fleksible indlægninger, som kan forarbejdes 

yderligere til kort i kreditkortformat. 

PolyIC kan tilbyde det komplette system af specialdesignede 

kort og de nødvendige aktivatorer, 

inklusive enhver form for teknisk support. 

Dette skulle for første gang give mulighed for 

sådanne innovative marketingkampagner med 

anvendelse af trykt elektronik. Af mulige anvendelsesområder 

nævnes for eksempel, støtte 

til messepræsentationer, kampagner eller 

kunde fastholdelsesaktiviteter. 

Tlf. +49 911 202 49-0 

www.polyic.de 

Test- og måleinstrumenter 

Milwaukee lancerer en ny kategori inden for 

test- og måleinstrumenter med fokus på elektrikere, 

byggeri- og ventilationsbranchen. Serien 

af test- og måleinstrumenter består af produkter 

drevet af alkaliske batterier og produkter 

drevet af Milwaukee’s 12 volt lithium-ion-teknologi. 

Sortimentet, der bliver drevet af alkaliske 

engangsbatterier, består af elektriske testere, 

lasertemperaturmålere, tangamperemetre og et 

digitalt multimeter. Sortimentet med de opladelige 

Milwaukee M12 lithium-ion-batterier består 

af en lasertemperaturmåler og et tangamperemeter. 

Flere af værktøjerne leveres i to forskellige 

udgaver med funktioner og brugergrænseflader, 

der er tilpasset applikationer og behov 

inden for el- og ventilationsbranchen. 

Tlf. (+46) 705 43 95 71 

www.milwaukee-test-and-measurement.com 

Harddiske til hårdføre miljøer 

SATA Slim fra InnoDisk er 

en ny serie af flash harddiske, 

i forskellige 

kapaciteter fra 1 

til 16 GB. Serien 

har fast definerede 

monteringshuller, 

som skulle gøre 

produktet yderst stabilt 

i miljøer med store vibration- 

og chok-påvirkninger. 

SATA Slim skulle således være velegnet til brug 

i applikationer med ruggedized tavlecomputere 

og embeddede systemer, for eksempel militære 

og hårdføre produktionsmiljøer. 

Tlf. 96 69 50 00 

www.m-comp.dk 

Batteritester 

Ny batteritester fra Elma Instruments – Elma 

Gold Plus – kan udføre hurtige kontroller og verifikationer 

af en akkumulator, på under ét minut. 

6 og 12 volt lukkede blyakkumulatorer og 

auto batterier testes hurtigt, og instrumentet 

udfører en 20 timers kapaticetstest på 20 se-


23 

Dertil kommer, at Dalum Papir 

sælger sine overskydende CO 2 -kvoter 

på markedet. 

Dalum Papir er i dag i høj grad 

også en energivirksomhed. 

»Før var Dalum Papir bygget op 

om papirteknik, men i dag er energiafdelingen 

ligeværdig. Vi har ingeniører, 

som hele tiden regner på vores 

energieffektivitet. Vi har også 

samarbejde om Syddansk Universitet 

om energieffektivitet,« siger direktør 

Jesper Olsen. 

»Der er ingen tvivl om, at det er 

vores overlevelse, at vi kan kombinere 

papirproduktion og energi,« 

supplerer Morten Brunse. 

Dalum Papir har flere energiprojekter 

i støbeskeen, som yderligere 

skal udnytte energien til sidste kalorie. 

»Vi leder spildevand ud ved 44 

grader, og den varmeenergi vil vi 

gerne genvinde ved hjælp af varmepumper. 

Det er et andet stort projekt, 

som vi er i gang med,« fortæller 

Morten Brunse. 

Ved hjælp af en absorbtionsvarmepumpe 

vil fabrikken sænke temperaturen 

på spildevandet fra cirka 44 

til 25 grader. Det vil betyde, at Dalum 

Papir kan levere endnu mere 

fjernvarme til odenseanerne. j 

ECO iPM 

• Elmotorer 

• Frekvensomformer 

• Planetgear 

LP-117 Danish.ai 1 2/27/2009 7:28:31 AM 

Permanent magnet motor 

Reducerede driftsomkostninger 

IE3/IE4 Effektivitetsklasse 

Mindre pladskrav og vægt 

Fod og flangemodeller iht. IEC-normerne 

• Snekkegear 

• Kuglelejer 

• Kileremme 

• Tandremme 

• Kæder 

• Koblinger 

Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com 

kunder med udlæsning af batterispænding 

og batteriets 

kapacitet direkte i Ah. Kalibreringskontrol 

gør det muligt 

for instrumentet, at teste 

på batterier af typerne: 

standby SLA, cyclic GEL og 

bilbatterier. Instrumentet 

skulle derfor være velegnet 

til bl.a. biler, motorcykler, 

alarmanlæg, UPS 

systemer, telekommunikationsudstyr, 

nødstrømsanlæg, 

værktøj m.m. 

Tlf. 70 22 10 00* 

www.elma.dk 

Termografikamera 

Testo præsenterer nu et termografikamera, 

Testo 876, i camcorder design med rotérbart 

display. Testo 876 er Testos første termografikamera 

i videokameradesign. Med et display som 

kan rotere 180 grader skulle det være nemmere 

at termografere skæve vinkler og over hovedhøjde. 

Analyse og dokumentation foregår i den 

danske IRSoft-software, og Buhl & Bønsøe tilbyder 

gratis demonstration af software og kamera. 

Termografikameraet kan finde lækager på 

varme- og vandrør, manglende isolering og kuldebroer, 

defekte komponenter i elskabe og uregelmæssige 

produktionsprocesser. 

Tlf. 45 95 04 10 

www.buhl-bonsoe.dk 

Krystal Oscillator 

Eltech Components 

A/S har lanceret 

TS05 fra Precision 

Devices, som er en 

stabil temperaturkompenseret 

krystal 

oscillator (TCXO) i en 

5x3,2x1,5 mm SMD 

pakning. TS05 kan 

bruges til industrielle 

anvendelser, samt mere krævende applikationer 

inden for avionics, space, forsvar, automotive 

og telekommunikation. Den nye TS05 har en 

stabilitet på ±0,2 ppm over et operating temperatur 

område på -40° C til +85° C. Oscillatoren 

C 

der er udviklet med henblik på anvendelse i 

bl.a. basis stationer, kan leveres i frekvensområdet 

10 MHz til 52 MHz. Oscillatoren kræver en 

M 

Y 

forsyning på +3V, og har et strømforbrug på 2 

mA med clipped sinewave output og 4 mA med CM 

CMOS output. 

Tlf. 76 25 18 18 

www.eltechcomp.dk 

Halogenfrie elkabler 

Miltronics nye miljøkabler fra 

kabelproducenten Leoni Studers 

Beta-serie er halogenfrie og specielt 

tilpassede til installationer, 

som skal klare høj varme og forhøjet 

driftsspænding. Betatherm 

og Betaflam har god modstandskraft 

mod kemikalier og olier 

takket være en XL-isolering, 

som fremstilles ved, at materialet 

polyolefin krydsbindes med 

elektronstråleteknik. De kan klare 

en omgivende temperatur på 

op til 145° C og kortvarigt op til 

380° C. Betatherm findes fra 

0,25 mm 2 til 300 mm 2 og kan 

klare en driftsspænding på op til 

1.000 V. 

Tlf. 43 95 00 05 

www.miltronic.dk 

MY 

CY 

CMY 

K

24 


KARRIERE 

Jeg har set innovationsrummet virke. Man 

kan se det, når folk kommer ind, man kan se 

at de føler velbehag i rummet. Steffen Moe 

Innovationsrummet er indrettet med bl.a. lys og lyd til at understøtte den kreative proces i sparringen mellem rådgivere og kunden. Fra venstre: udviklingschef og procesfacilitator Arne Helgesen, der har været 

med til at udvikle rummet, koncernkvalitetschef Søren Vestergaard og erhvervspsykolog Kristian Dahl. Fotos: Das Büro 

Dialog holder fast i kunderne 

Forståelse og evnen til at 

tale sammen er en selvfølge 

mellem voksne mennesker 

– skulle man tro. Men evnen 

til at lytte har ikke altid 

været en spidskompetence 

hos rådgivende ingeniørfirmaer, 

i hvert fald har Grontmij 

Carl Bro stor succes med 

en ny samarbejdsmodel. 

rådgivere 

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk 

Grontmij Carl Bro har gode erfaringer 

med det indlysende. Dialog og 

indlevelse får kunderne til at komme 

tilbage, og det skyldes ifølge rådgivervirksomheden 

ikke mindst ‘Samarbejdsmodellen’. 

Et stort tiltag som 

udelukkende er sat i verden for at 

styrke samarbejdet mellem ingeniør 

og kunde. 

»Vi kan se, at vi har vundet opgaver, 

hvor vi har været dyrere end vores 

konkurrenter, men er blevet foretrukket, 

fordi vi har prioriteret det 

samarbejdsmæssige aspekt,« siger 

koncernkvalitetschef i Grontmij Carl 

Bro, Søren Vestergaard Andersen, 

som har haft ansvaret for at udrulle 

modellen. 

Samarbejdsmodellen er en videreudvikling 

af et forsøg på at opdyrke 

innovation. I den forbindelse blev det 

klart for bl.a. Søren Vestergaard Andersen, 

at der var et uudnyttet potentiale 

i at forbedre virksomhedens 

samarbejdsredskaber. Derfor udviklede 

Grontmij Carl Bro en model, 

som skulle strukturere opstartsfasen 

af et nyt projekt. Helt konkret handler 

det om at få den bedste løsning til 

kunden. 

»Flere af de her ting gør mange 

mennesker sådan lidt uformelt, men 

det er altså samtidig et helt videnfelt 

inden for erhvervspsykologien, for 

hvordan er det egentlig lige, man 

starter et godt team af forskellige 

mennesker, der skal arbejde sammen,« 

forklarer Kristian Dahl, der 

som erhvervspsykolog tilknyttet Aalborg 

Universitet har været med til at 

implementere Samarbejdsmodellen. 

Kunden skal rådgive sig selv 

Modellens grundlæggende skelet er 

seks hovedaktiviteter, og ikke overraskende 

begynder modellen med, at 

der samles et hold af kvalificerede hjerner, 

både fra byggeherren og Gront mij 

Carl Bro – og hvis det er nødvendigt 

også fra andre interessenter. 

Netop at lytte til, hvad kunden har 

brug for, og diskutere kundens behov 

i stedet for bare at få stillet en opgave, 

parere ordre og sætte sig til regnemaskinen 

er vigtigt for den nye retning i 

Grontmij Carl Bro. 

»Kunden kommer og forventer, at 

vi kan rådgive ham om et eller andet, 

men langt hen ad vejen skal vi rådgive 

ham til at rådgive sig selv. Vi skal 

hjælpe ham til at nå til nogle erkendelser 

af, hvad hans reelle behov er, 

og hvad er det for en løsning, han har 

brug for. Problemet er, at mange gange, 

når kunden både definerer problem 

og løsning, afspejler det kundens 

forståelse af problemet,« forklarer 

Søren Vestergaard Andersen. 

Kristian Dahl supplerer: 

»Der er lavet meget forskning, og 

det vigtigste der kendetegner en rådgiver, 

lige meget om det gælder en jurist 

eller en ingeniør, er at rådgiveren 

giver sig tid til at sætte sig ind i, hvad 

kundens behov egentlig er, og den tid 

er givet utrolig godt ud. Den klassiske 

fælde, som en rådgiver kan støde på, 

er lige med det samme at klappe hælene 

sammen og sige ‘javel’ og levere 

det, kunden efterspørger, frem for at 

udfordre kunden og måske hjælpe 

med til at se nogle ting, som kunden 

ikke kunne se.« 

Tidlig udfordring 

Næste skridt er den såkaldte ‘tidlige 

udfordring’, som kommer fra ideen 

om, at man altid støder på uforudsete 

situationer i et projekt, som er 

enormt kreative, men oftest senere i 

processen. Ved at tvinge deltagerne 

igennem en lignende oplevelse er 

ideen, at man får sikret, at alle vinkler 

er blevet set på fra alle sider. 

»En ting, jeg synes har været nyskabende, 

er begrebet ‘tidlig udfordring’. 

I det traditionelle projekt sker 

det ofte, at udfordringerne kommer 

senere, når man er godt i gang med 

projektet, og så bliver man virkelig testet. 

Det, der er interessant ved Samarbejdsmodellen, 

er at vi bevidst rykker 

udfordringerne frem, så vi allerede 

fra starten får prøvet hinanden af 

med forskellige scenarier,« forklarer 

Kristian Dahl. 

Tredje skridt i modellen er at holde 

en opstarts-workshop, hvor man aftaler, 

hvordan processen for projektet 

skal forløbe. En diskussion af, hvordan 

man skal diskutere projektets 

forløb, om man vil. 

I løbet af processen sker der en 

løbende evaluering, og derfor er der 

indført en mulighed for timeout, 

hvor alle i teamet har mulighed for 

at byde ind med synspunkter. Ifølge 

Kristian Dahl er det enormt vigtigt: 

»Det, der er genialt her, er, at du 

som leder gør det legitimt at sætte 

spørgsmålstegn. Du skaber en infrastruktur, 

hvor man i projektet samler 

op på folks undren.« 

I forlængelse af timeout og muligheden 

for at komme med indspark, 

holdes der også under forløbet en 

procesevaluering, hvor man evaluerer 

projektteamets samarbejde, og aftaler 

hvordan man kan videreudvikle 

disse relationer. Sidste led i Samarbejdsmodellen 

er døbt ’lesson learned’ 

og er en overordnet evaluering, 

hvor teamet samler erfaringer til 

fremtidige projekter. 

Det, der er genialt her, er 

at du som leder gør det 

legitimt at sætte spørgsmålstegn. 

Du skaber en 

infrastruktur, hvor man i 

projektet samler op på 

folks undren. 

Kristian Dahl 

Innovationsrum 

Som supplement til de seks hovedaktiviteter 

er der en række metoder, 

som understøtter målet om at finde 

den bedste løsning for projektet, og 

her har Grontmij Carl Bro gjort meget 

ud af skabe de bedste rammer 

for den gode idé. Der er traditionelle 

nøgleord som coaching, dialog og 

videndeling, men også et ord som 

begejstring er vigtigt, og holdet bag 

Samarbejdsmodellen har derfor 

gjort meget for at kunne skabe begejstringen. 

»Et projekt skal have begejstring 

for at lykkedes, så hvordan skaber 

man det. En ingeniør, som har gået i 

folkeskolen og har læst til ingeniør, 

er aldrig blevet trænet i at skabe begejstring,« 

siger Søren Vestergaard 

Andersen. 

Han påpeger, at begejstring ikke 

kommer af sig selv, men er noget 

man kan iscenesætte og skabe rammer 

for: 

»Så hvordan får vi en ingeniør til at 

være god til at skabe begejstring Et 

af værktøjerne i forbindelse med opstarten 

af et nyt projekt kunne være, 

at man fortalte om succes med et tilsvarende 

projekt. Så er stilen allerede 

lagt.« 

Rammerne for den gode idé er noget, 

man hos Grontmij Carl Bro har 

taget helt bogstaveligt ved at lave et 

såkaldt innovationsrum i hovedkontoret 

med ovale borde, stimulerende 

lys og lyd og whiteboards overalt til at 

fange den kreative tanke. 

»For at dræbe monotonien, har vi 

for eksempel ikke stole i rummet. Det 

vigtigste er nemlig iscenesættelsen af 

at arbejde sammen. Vi skal ikke som 

rådgivere stå dér og fortælle kunden, 

hvad han skal have, men hjælpe ham 

til at finde ud af, hvad han egentlig 

ønsker – og det giver rummet nogle 

muligheder for,« fortæller Søren Vestergaard 

Andersen. j

Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011 25 

112 

nye 

job 

Rambøll Internationale tunnelspecialister 

Velux & Villum Fonden Fondsrådgiver 

Aarhus Universitet Associate professor 

DTU Senior Recearchers 

F.L.Smidth Mechanical Engineers 

Novo Nordisk Engineer 

Mærsk Olie og Gas Project Engineer 

Esbjerg Kommune Ingeniører 

Newtec Programmør 

FLERE JOB PÅ SIDE 28, 

PÅ JOBFINDER.DK 

OG PÅ VERSION2.DK 

Projektledelse 

Projektejer 

Procesledelse 

Samarbejdspartnere 

Produktionsledelse 

PARTER 

Brugere 

Interessenter 

Sådan! 

hjælper du din udenlandske 

kollega med at falde til 

Det er dyrt for danske virksomheder, når 

udenlandske medarbejdere forlader jobbet 

før tid. Else Christensen giver råd til, hvordan 

du fastholder din udenlandske kollega. 

Begejstring 

Tidlig 

udfordring 

Dialog 

Facilitering 

Coaching 

Refleksion 

Videndeling 

Synliggørelse 

Lessons 

learned 

Teamdannelse 

Time out 

samarbejdsmodellen 

Projektteamet sammensættes med den stærkeste Under projektforløbet holder projekteamet løbende 

Teamdannelse 

kombination af teamdeltagere. Ved Opstarts-workshop 

opgaver, der time out´s, hvor Procesevaluering 

projektdeltagerne samles for at 

Projektteamet kræver procesfacilitering, sammensættes med skal den der i Når teamet projektet altid startes op, vurdere, holder projektteamet 

som kan en sørge workshop, mål, hvor og delta 

hvor indsatser jektteamet skal samarbejdsrelationerne fastholdes eller forbed- 

og 

hvor teamet Under procesforløbet er i forhold til evaluerer de opstillede pro 

stærkeste være tilknyttet kombination en procesfacilitator, af teamdeltagere. 

for Ved at opgaver, samarbejdsprocesserne der kræver procesfacilitering, 

skal der i teamet altid være til 

projektejerens strategiske og operatio 

fungerer gerne optimalt. sammen fastlægger, res. hvordan Enhver, der aftaler, ser et hvordan faresignal disse (eller videreudvikles. en mulighed) 

kan anmode om en time out. 

knyttet en procesfacilitator. 

nelle mål nås. 

Lessons learned 

Tidlig udfordring 

Ved projektets afslutning samler projektteamet 

op på teamets læring og 

Tidlig I projektets udfordring tidlige faser udfordres projektejeren 

Timeout 

Procesevaluering 

I (kunden) projektets tidlige og projektteamet faser udfordres af projektejeren 

viden og (kunden) erfaring og eller projektteamet en kreativ og teamet innovativ løbende vin -timeout, arbejdsrelationerne, hvor projekt 

for andre og aftaler kunder og hvordan projektet disse samt vide- 

af 

personer Under med projektforløbet særlig holder Under projek 

procesforløbet vurderer, evaluerer hvilken viden projektteamet der er relevant sam 

af kel. personer Dette med sikrer, særlig at viden alt er og vendt, erfaring 

eller en kreativ og innovativ vinkel. teamet er i forhold til de opstillede mål. Kilde: Grontmij Carl Bro 

inden deltagerne projektprocessen 

påbegyndes, og projektejerens (kundens) af en evaluering af de spilleregler for samarbejde, 

samles for at reudvikles. vurdere, hvor Dette taler, gøres hvordan blandt denne andet videreføres. på baggrund 

løsning designes. 

som blev opstillet ved projektets igangsættelse. 

Da chefrådgiver Steffen Moe skulle 

sammensætte et team til opgaven 

med at renovere Nørreport Station i 

København, tog det ham tre måneder. 

For med Grontmij Carl Bro nye 

samarbejdsmodel er teamsamarbejdet 

stærkt opprioriteret, og netop arbejdet 

med at sætte det rigtige hold er 

en af de ting, der måske kan lyde som 

en selvfølge, men som man alligevel 

kan glemme vigtigheden af. 

»Som projektleder bruger jeg meget 

lang tid i forbindelse med teamdannelse. 

Det er ligesom Ulrik Wilbek 

– den rigtige mand til den rigtige 

plads,« siger Steffen Moe. 

Samarbejdsmodellen, som han 

selv har været med til at udvikle, skal 

hjælpe det rådgivende ingeniørfirma 

med at blive bedre til at sparre med 

kunderne, og teamsamarbejdet tiltaler 

i den grad projektlederen: 

»Det er meget sjovere at arbejde på 

Teamdannelse 

Procesevaluering 

Opstartsworkshop 

Timeout 

VIRKEMIDLER 

Model viser sit værd på Nørreport Station 

Opstarts workshop 

Lessons learned 

Når projektet startes op, holder projektteamet en Ved projektets afslutning samler projektteamet op 

Projektleder workshop, hvor Steffen deltagerne Moe sammen den fastlægger, her måde. Det skal på være teamets sjovt at læring. Projektteamet vurderer, hvilken 

gå på arbejde, det skal være sjovt at 

synes, hvordan at projektejerens samarbejdsmodellen 

mål har nås. gjort På den det måde sjovere får deltagerne at string, forståelse og det opnår for, vi med samt Samar- 

aftaler, hvordan denne videreføres. 

strategiske og operationelle viden der er relevant for andre kunder og projektet 

være bygherre. Der skal være begej- 

gå hvordan på arbejde. 

i fællesskab og individuelt bejdsmodellen.« bidrager til 

et succesfuldt projekt. 

Han peger på at værktøjerne i modellen 

har været en stor hjælp i for- 

projektledelse 

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk bindelse med renoveringsprojektet 

Ny Nørreport. 

»Det har virkelig sat krav til samarbejdet 

at skulle koordinere med så 

mange forskellige interessenter. Vi 

skal både snakke med forskellige afdelinger 

i Københavns Kommune, 

BaneDanmark og entreprenører, alt 

imens trafikken, både tog og biler, 

forbi Nørreport skal køre gnidningsfrit,« 

forklarer han. 

Undgår kostbare fejl 

I hans optik er noget af det vigtigste 

ved det styrkede samarbejde, at man 

ved hjælp af bedre kommunikation 

undgår potentielt kostbare fejl. 

»Før i tiden startede man jo med et 

møde med bygherren, og så gik man 

hjem og gik i gang. Når man var færdig, 

kom man så tilbage til bygherren, 

som kiggede og sagde: ‘Det var jo 

ikke sådan et hus jeg bad om’, og så 

havde man brugt mange skønne 

spildte kræfter på det. I dag er det helt 

anderledes. I dag har vi en behovsafdækning, 

som ligger tidligt i fasen – 

det vi kalder tidlig udfordring – hvor 

vi sammen på en workshop løber opgaven 

igennem og stiller de rigtige 

spørgsmål, så vi slipper for de ubehageligheder,« 

fortæller Steffen Moe. 

Steffen Moe gør meget ud af at forklare 

sine medarbejdere, at de skal 

altid skal skyde løs, hvis der er noget 

der ikke hænger sammen. 

»Jeg beder folk om at reflektere en 

gang om ugen, eller når man har en 

ledig stund. Det hænger jo sammen 

med timeout-punktet fra Samarbejdsmodellen,« 

forklarer Steffen 

Moe. j 

»Det skal være 

sjovt at gå på arbejde, 

det skal 

være sjovt at være 

bygherre. Der 

skal være begejstring, 

og det opnår 

vi med Samarbejdsmodellen,« 

siger chefrådgiver 

Steffen 

Moe, der er projektleder 

på renoveringen 

af Nørreport 

Station. 

Tal engelsk 

Mange danske medarbejdere insisterer på at tale dansk i 

frokostpausen med deres udenlandske kollega i den tro, at 

det er godt for udlændinge at øve deres danske. Det betyder 

imidlertid ofte, at udlændingene føler, at de er på skolebænken, 

selv når de burde holde pause. Man bør kun tale 

dansk, hvis udlændingene selv begynder samtalen på 

dansk – og kun hvis man taler på tomandshånd. En gruppediskussion 

på dansk kan være meget svær at følge med i. 

Styr din nysgerrighed 

Lad være med at stille spørgsmål om potentielt kontroversielle 

emner. I øjeblikket kunne det blandt andet handle om 

ikke at spørge sin egyptiske kollega om den politiske situation 

i Egypten. Der er få tabuer for danskere. Det er ikke 

tilfældet i mange andre kulturer. I stedet for at spørge direkte 

kan du spørge på et mere generelt plan, f.eks. ‘Vil du 

have noget imod at tale om politik og religion’, og så mærke 

efter, om det er et emne, der er acceptabelt at gå dybere 

ind i. 

Lyt til de andres måde at kommunikere på 

Start samtalerne blødt ud. I mange kulturer er det direkte 

intimiderende at indlede en samtale med at spørge om privatlivet, 

selv om det kan virke nok så uskyldigt for en dansker 

at spørge, om man er gift og har børn. I stedet bør du 

observere måden, din udenlandske kollega indleder samtaler 

på, og afpasse din kommunikation derefter. Pas især på 

med humoren og den udbredte tendens til at gøre grin med 

sig selv. Det kan føre til mange misforståelser. Vær åben 

over for, at der er andre måder at kommunikere på. For en 

franskmand vil det ofte føles naturligt at give hånd til kollegaerne 

hver morgen og sludre lidt, mens det for en dansker 

kan føles som tidsspilde, da vi er vant til at gå i gang 

med arbejdet, så snart vi møder ind. 

find balancen mellem privat og arbejdsliv 

Det er vigtigt, at den udenlandske kollega har ’fået et liv’ 

inden for de første tre måneder. Det kræver en særlig indsats 

i forhold til relokation. Det vil sige et ordentligt sted at 

bo, kendskab til fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud samt indsigt 

i ‘det offentlige Danmark’ (arbejdsopholdstilladelse, 

skat, CPR-numre osv). Den danske kollega kan sagtens hjælpe 

til, men det bør foregå diskret frem for en direkte samtale 

om livet uden for arbejdsmarkedet. Privatlivet er som 

sagt et delikat emne for mange udlændinge. I stedet for en 

direkte samtale er det en god idé at invitere med i biografen, 

til fodbold eller fest og ad den vej introducere dem til 

diverse tilbud og forhold uden for arbejdsmarkedet. 

Forklar virksomhedens ansvar 

Nordiske virksomheder er enestående, når det handler om 

at tage ansvar for medarbejdere, der kommer ud i personlige 

kriser som sygdom og skilsmisse. Det skal forklares for 

de udenlandske medarbejdere ved begyndelsen af ansættelsen, 

så de føler sig trygge ved at komme til chefen, hvis 

der skulle opstå problemer på hjemmefronten. De skal have 

forklaret, at de ikke får særbehandling, men at Corporate 

Social Responsibility i Danmark er noget, der bliver praktiseret 

– ikke bare noget, der står nedskrevet for at sælge 

virksomheden udadtil. Hvis det ikke er forklaret på forhånd, 

vil udlændingene først komme til chefen, når deres 

problemer er så store, at de er nødt til at opsige deres job 

og rejse hjem. j sro 

Else Christensen 

Direktør for konsulentvirksomheden 

Relocare, der arbejder med at tiltrække 

og fastholde internationale medarbejdere 

i danske virksomheder.

26 Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011 · Annonce 

A-kassen på jobjagt 

Ingeniørernes Akasse skaffer stillingsopslag og jobsamtaler til ledige medlemmer ved aktivt at opsøge små og mellemstore 

virksomheder. IAK får desuden ny viden om, hvad der rører sig på jobmarkedet 

Af Karen Witt Olsen 

KOLOFON: 

IDAvisen er 

medlemsinformation 

fra Ingeniørforeningen, 

IDA, 

og siderne redige 

res af IDAs kommunikationsafdeling. 

Holdninger og 

synspunkter tegner 

foreningens 

politik og har 

ingen sammenhæng 

med bladet 

Ingeniøren i øvrigt. 

Ingeniøren er 

meningsmæssigt 

uafhængigt af IDA. 

Redaktør: 

Johs Krarup 

jkr@ida.dk 

Kalvebod 

Brygge 3133, 

1780 Kbh. V 

”God dag. Mit navn er Jesper BaekerAndersen. 

Jeg er salgschef i Ingeniørernes 

Akasse, og vil gerne tale 

med den administrerende direktør 

eller virksomhedens HRchef.” 

Sådan starter mange af Jesper BaekerAndersens 

telefonsamtaler for 

tiden. Som salgschef i IAK ringer han 

dagligt til små og mellemstore virksomheder 

i Københavnsområdet for 

at få et møde i stand, hvor han kan 

fortælle om det, han kalder virksomhedens 

og IAK’s sammenfaldende 

interesser. 

”I telefonen fortæller jeg, at vi har 

en attraktiv medlemsgruppe med 

masser af faglig viden. Den viden vil 

vi gerne have på arbejde. Virksomhederne 

har eller får meget snart et 

behov for at ansætte, og her kan vi 

gøre en forskel.” 

4 ud af 10 virksomheder siger ja 

tak til Jesper BaekerAndersens tilbud, 

og får efterfølgende besøg af 

enten salgschefen selv eller hans 

kollega Klaus Beg Kristensen 

Dumt at vente 

Jobjagten har været i gang siden december 

2010, og indtil nu her 24 

virksomheder med mellem 20 og 

150 medarbejdere holdt møde med 

IAK. 

”Når vi sidder i mødelokalet hos fx 

en softwareudviklingsvirksomhed, 

fortæller jeg, at hvis cheferne kan se 

en positiv udvikling eller ordretilgang, 

er det nu, de skal rekruttere. 

Det ser måske ud som om, der er 

mange ledige at tage af, men teknisk 

tunge profiler som ingeniører er typisk 

dem, der kommer hurtigt i job. 

Vi mærker allerede nu en øget efterspørgsel, 

og selvom jobmarkedet 

nok ikke bliver så gloende, som før 

finanskrisen, kan rekrutteringsgrundlaget 

sagtens se helt anderledes ud 

om bare to måneder,” siger Jesper 

BaekerAndersen. 

Salgschefen tilbyder samtidig 

IAK´s hjælp. Akassen kan sende stillingsopslag 

ud på IAK’s hjemmeside 

SYNSPUNKT 

Af Jytte Hinnerup, 

formand for 

Ligestillingsudvalget 

Lad os få alle talenter i spil, har ligestillingsminister 

Lykke Friis sagt. Det kan ingen 

være uenig med hende om. Men det 

er der store barrierer for. 

Børnefamilierne har stadig svært ved at 

få enderne til at nå sammen. Det er rigtig 

ærgerligt, for vi er i en situation, hvor arbejdsmarkedet 

får brug for alle flittige 

hænder og kloge hoveder. 

Vi kender ellers allerede en del af midlerne, 

for i 2007 kom Familie- og Arbejdslivskommission 

med 31 anbefalinger til, 

hvordan vi skaber bedre sammenhæng 

mellem familie– og arbejdsliv. 

Nogle af kommissionens forslag om 

blandt andet færre lukkedage i børnenes 

daginstitutioner kunne gøre stor gavn. Så 

m Jesper Baeker-Andersen og hans kolleger gør et opsøgende arbejde for at skabe jobåbninger til ledige medlemmer af IAK. (Foto: Henrik Frydkjær) 

og søge direkte efter relevante profiler 

i sin jobdatabase. 

For virksomheden Milestone Systems 

A/S, der laver digitale videoovervågningssystemer, 

har IAK fx 

indrykket tre stillingsopslag for softwareingeniører 

på sin hjemmeside 

og fundet 40 relevante personer, der 

er blevet kontaktet og spurgt, om det 

er ok at sende deres CV til virksomheden. 

Giv plads til alle 

på karrierevejen 

var der de færre bekymringer og mere 

overskud både på jobbet og derhjemme! 

I dag arbejder bedsteforældrene også, så 

de kan ikke hjælpe. Det er endnu en 

grund til at redefinere vores arbejdsmarked 

og gøre det mere fleksibelt, så det passer 

bedre til de forhold, vi lever under. Vi 

skal tænke mere i den livscyklus, der rammer 

de fleste, med etablering af familie, 

karriere og senere måske sygdom og færre 

kræfter men stadig lyst til at arbejde. 

IDAs undersøgelse ”Køn og karrierevej 

i Ingeniørfaget” viser, at frygten for lang 

arbejdstid har fået mange til at vælge lederjob 

fra. I undersøgelsen svarer 37 pct. 

af medlemmerne, der er ledere, desuden, 

at det er sværere end forventet at få balance 

mellem lederjobbet og privatlivet. 

Risikoen er, at de, der er forældre, brænder 

sammen. Det er dyrt både menneskeligt 

og samfundsøkonomisk. 

Så kære regering: Se på de anbefalinger, 

I fik for 4 år siden, og lad os få skabt et arbejdsmarked 

med firsporede karriereveje 

med plads til, at man kan tage sin tørn i 

overhalingsbanen, og i perioder trække 

lidt ind og køre økonomisk – uden at blive 

tvunget ud i nødsporet. 

Vi har brug, at folk får børn, der kan 

overtage samfundet, og at karriere er afhængig 

af talent, evner og lyst – uanset alder 

og køn! 

Nyt håb og ny viden 

”Både virksomheder og ledige er ret 

overraskede over, at vi er så opsøgende, 

men som akasse er det jo 

vores fornemmeste opgave, at få vores 

medlemmer i job,” siger IAK’s 

salgschef 

På to måneder har IAK’s opsøgende 

arbejde resulteret i 37 stillingsopslag. 

Et medlem er kommet i arbejde 

og fem er lige nu til samtaler. 

”Som ledig er noget af det vigtigste 

at bevare håbet om, at det kan 

lade sig gøre. Med vores indsats sender 

vi et signal til de ledige medlemmer 

om, at akassen vitterligt gør, 

hvad den kan for at skaffe arbejde. 

Og håber, at det giver bl.a. de nyuddannede 

medlemmer tro på, at det 

er muligt at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet,” 

siger Jesper BaekerAndersen. 

Når salgschefen sidder til møde 

med HRchefen eller den administrerende 

direktør, benytter han også 

lejligheden til at fortælle, hvilke nye 

tekniske uddannelsesretninger – og 

dermed dimittender der kunne 

være relevant for netop deres virksomhed. 

Og får vigtig viden med retur. 

”Når vi sidder der ved bordet, hører 

jeg også, hvad der rører sig generelt 

på virksomheden, og hvilke overvejelser 

cheferne gør sig. Fx at der 

lige nu er en lille ansættelsestilbageholdenhed, 

fordi den politiske situation 

er uafklaret indtil folketingsvalget. 

Jo mere vi som akasse ved 

om forholdene i den virkelige verden 

– jo bedre kan vi tilpasse vores strategi 

og dermed betjene vores medlemmer,” 

siger Jesper BaekerAndersen. 

FAKTA 

j IAK’s jobjagt har været i gang siden december 

2010 

j 24 virksomheder har sagt ja til at mødes med 

IAK 

j 37 nye stillinger er slået op 

j 160 ledige er blevet kontaktet af IAK 

j Der er en ansat og fem til jobsamtale 

j IAK har ca. 71.000 medlemmer 

j 3,4 pct. af IAK’s medlemmer er berørt af ledighed 

– svarende til knap 2.500 personer. 

j 2,9 pct. af IAK’s medlemmer er fuldtidsledige. 

j I alt er 6,1 pct. ledige i Danmark 167.120 

personer 

j Kilder: IAK og Danmarks Statistik

Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011 · Annonce 

27 

SERIE 

Til lands til vands 

og i luften 

Ingeniører har meget forskellige 

job – nogle lidt 

mere atypiske end andre. 

IDAvisen beretter om medlemmer, 

hvis daglige arbejdsdag 

er mindre på 

kontoret og mere på havet, 

blandt skyerne, i skoven eller 

undergrunden. 

Ingeniøren og 

torpedoerne 

NOTER 

Telemedicinsk 

gennembrud 

på vej 

Projektingeniørens idé om at købe torpedolaunchere i USA, få dem restaureret i 

Tyskland og installeret af forsvarets egne værksteder har sparet Søværnet for millioner 

af kroner – og præget hans job positivt 

Af Karen Witt Olsen 

For fremtiden sejler Søværnets 

fregatter rundt 

med et nyt torpedosystem, 

der har Søren Kodals 

fingeraftryk. 

Den 46-årige projektingeniør 

kunne godt have 

foreslået sin projektchef 

og arbejdsgiver Forsvarets 

Materieltjeneste (FMT), at 

købe et alt-inklusiv våbensystem 

med torpedolaunchere, 

der ville blive leveret 

som en fuldkommen 

’kapacitet’ komplet 

med reservedele og undervisning, 

men Søren 

Kodal sagde i stedet – 

hvad med, at vi fx køber 

nogle ældre torpedolaunchere 

i USA, får dem 

restaureret i Tyskland og 

installeret af vores egne 

værksteder 

”Som ingeniør og ikkemilitærmand 

ser jeg på 

vores indkøb ud fra et 

teknisk synspunkt. Jeg er 

samtidig villig til at tage 

et ansvar for at få integreret 

nyt materiel, og det 

betyder, at jeg kan komme 

med mine ideer og 

måske få dem igennem. 

Som med torpedolauncherne, 

der er mit faglige 

ansvar – og en stor 

succes – der har sparet 

Søværnet for et tocifret 

millionbeløb og givet mig 

stor arbejdsglæde,” fortæller 

han. 

Nu er jeg kunden 

Som projektingeniør i 

FMT’s afdeling for Maritim 

Våben og Elektronik 

er Søren Kodal en slags 

kombineret indkøbs-, 

drifts og vedligeholdelsesansvarlig. 

Udover torpedoerne 

arbejder han med 

Søværnets sonarsystemer 

– de såkaldte flerstråleekkolodder, 

der bruges til 

havbundsopmåling, skibenes 

generelle navigation 

og til ubemandede undervands 

ROV’er (remotely 

operated vehicles). 

”Jeg har 5 til 7 projekter, 

jeg følger ad gangen. 

Fra udarbejdelse af udbudsmateriale 

med tilhørende 

kravspecifikationer, 

beregning af økonomi og 

kvalitet, kontrol af produkt 

på alle stadier, installation, 

drift, vedligeholdelse 

og opgradering. Selv synes 

jeg, det er en fantastisk 

drengelegeplads 

med alt det udstyr.” 

Søren Kodal har snart 

været 10 år hos Forsvarets 

Materieltjeneste. Inden 

da var projektingeniøren 

9 år hos Brüel & 

Kjær, hvor han lavede 

kundetilpassede accelerometere 

til den amerikanske 

flåde. Forskellen fra 

jobbet dengang og til jobbet 

nu, handler ikke om 

skiftet fra den civile til 

den militære verden. 

”Dengang var jeg leverandøren, 

og nu er jeg 

kunden. Det er en enorm 

lettelse. Hvis jeg fx afviser 

et produkt, er det mig, 

der holder fri og nogle 

andre, der skal arbejde 

hele natten. Før var det 

omvendt,” fortæller han. 

Søren Hjorth Kodal 

46 år 

Bopæl Hillerød 

Projektingeniør hos Forsvarets 

Materieltjeneste (FMT), Maritim 

Våben og Elektronik siden 2002 

Tidl. bl.a. udviklingsingeniør hos 

Brüel & Kjær 

Uddannet elektroingeniør fra 

DIA, 1989 

Arbejdstid: 37 t./uge – rejsetid 

er tjenestetid 

Langs Grønlands kyst 

Søren Kodals faste plads 

er på FMT’s kontor i Ballerup, 

men cirka 5 uger 

om året er han af sted i 

enten ind- eller udland. 

I morgen skal han fx til 

Korsør Flådestation og 

være med til at beslutte, 

hvor på Søværnets nye 

fregat, bl.a. de nye torpedolauncherne 

skal placeres. 

Og i næste uge skal 

han af sted til Californien 

for at teste en ny søopmålingssonar. 

”Noget af det bedste 

ved mit job er, at jeg 

kommer ud. Enten på flådestationerne 

her i landet 

eller med ud at sejle. Jo 

mere jeg er med Søværnets 

skibe ude - ser hvordan 

de bruger materiellet 

og taler med folkene, jo 

bedre forstår jeg, hvad de 

har brug for – og jo bedre 

kan jeg købe ind. Derudover 

er det en kanon oplevelse 

for mig at få lov at 

sejle rundt tæt på den 

grønlandske kyst – op og 

ned af fjordene, som jeg 

har gjort de seneste to 

år.” 

Søren Kodal er glad for, at han kommer så meget med ud at sejle, som han gør. (Foto: Johnny Wichmann) 

Vi nærmer os nu afslutningen 

på OK forhandlingerne 

med hastige skridt. 

Når aftalen er indgået, 

skal Ansattes Råd (AR) 

træde sammen for at anbefale 

medlemmerne at 

stemme ja eller nej til aftalen. 

Herefter sendes 

elektroniske stemmesedler 

ud til alle de offentligt 

ansatte medlemmer, 

hvorefter de kan stemmer 

elektronisk. Resultatet bliver 

lagt på ida.dk kort efter 

fristen for stemmeafgivelse. 

Afstemningen om OKresultatet 

foregår udelukkende 

elektronisk. Stemmesedlen 

sendes pr. 

mail. Derfor er det meget 

vigtigt, at IDAs medlemsdata 

er så opdaterede 

som muligt. Det kan du 

hjælpe med til ved at klikke 

ind og se, om IDA har 

de nyeste data om dig. 

Det hele starter med 

medlemsdata. Hjælp os 

med opdatering. Klik ind 

på ida.dk/ok11 > Opdatering 

af dine medlemsdata. 

Din stemme er vigtig! 

Flere og flere danskere 

rammes af kroniske sygdomme 

som fx KOL og 

diabetes. Det er sygdomme, 

der har store menneskelige 

omkostninger for 

de mange kronikere, der 

ofte må tage turen til deres 

praktiserende læger 

eller til hospitalet. Samtidig 

lægger sygdommene 

et økonomisk pres på 

sundhedssektoren. 

Det bliver muligt at tage 

pulsen på telemedicinen 

og dens fremtidsudsigter 

på en konference i Ingeniørhuset 

i København tirsdag 

1. marts. Her bliver 

det muligt bl.a. at møde 

professor i sundhedsøkonomi 

ved Syddansk Universitet 

Kjeld Møller Pedersen, 

Medcoms souschef 

Lars Hulbæk, formand 

for Dansk Selskab 

for Klinisk Telemedicin 

Klaus Phanareth og adm. 

manager ved Tromsø Telemedicin 

Laobratory Sture 

Pettersen. 

Bag konferencen står 

RoboCluster, Syddansk 

Universitet, Region Syddanmark, 

Medcom, Forsknings- 

og Innovationsstyrelsen, 

Den Europæiske 

Union samt Ingeniørforeningen 

med både Velfærdsteknologisk 

Netværk 

og temaåret Sundhedsteknologi 

2020. 

Læs mere om konferencen 

og om Velfærdsteknologisk 

Netværk på ida. 

dk > Netværk > Fagtekniske 

Netværk >Velfærdsteknologisk 

Netværk. Ønsker 

man at være med i 

Velfærdsteknologisk Netværk, 

kan man kontakte 

Tina Bergmann Olesen på 

tol@ida.dk . 

Tjek dine data 

Ved at bruge hackerens 

teknikker og viden, kan itsikkerhedsfolk 

opnå højere 

sikkerhed for deres itsystemer. 

I forbindelse 

med generalforsamlingen 

i Militærteknisk Forening 

(MtF) onsdag 9. marts 

holder kaptajn Kim Guldberg 

fra Forsvarets Koncernfælles 

Informatiktjeneste 

(FKIT) foredrag 

med emnet ”Hacking, Exploit 

Development og Offensiv 

IT Sikkerhed”. 

Hacking er omgærdet 

med megen mystik og 

hemmeligholdelse. Selv 

med Google er det svært 

at finde konkrete ting, 

der er af en sådan karakter, 

at de faktisk er forståelige 

og brugbare for 

almindeligt uddannede 

it-kyndige folk. 

Kim Guldberg har beskæftiget 

sig med computere 

og it siden 1980, 

hvor den første computer 

var en Sinclair ZX 80. 

Professionelt har han arbejdet 

med it og især itsikkerhed 

siden 1995. 

Ellen Fænøe 

Lær at hacke 

Læs mere om foredraget 

på ida.dk > Arrangementer 

> Arr. nr. 122533

28 Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Michael Christensen 3326 5378 

Stefan Djokic 3326 5391 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

Suzette Rose 3326 5379 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser, 

fakturering o.m.a. 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

Job i Esbjerg Kommune 

3 fagligt dygtige kollegaer 

Esbjerg Kommune Vej & Park 

Stilling nr. 14.937: Ingeniør eller medarbejder med tilsvarende uddannelse med 

kendskab til trafikplanlægning og -teknik til projektteamet (37 timer). 

Stilling nr. 14.938: Ingeniør eller medarbejder med tilsvarende uddannelse 

(barselsvikar 34 timer) til projektteamet. 

Stilling nr. 14.939: Ingeniør eller medarbejder med tilsvarende uddannelse 

(barselsvikar 37 timer) til planlægningsteamet. 

Flere oplysninger: Vejchef Søren Schrøder tlf. 7616 1537 

Ansøgningsfrist: 27.2.2011 

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.937+14.938+14.939 

På Esbjerg Kommunes hjemmeside, 

finder du detaljerede stillingsbeskrivelser 

på alle jobopslag. 

Læs mere på: 

www.esbjergkommune.dk/jobs 

Ingeniøren 11.02.2011 

Want to 

see results 

SENIOR RESEARCHERS 

in Ceramic Processing 

Risø DTU: To strengthen our activities in ceramic processing, we are seeking up to 

four Senior Researchers. The research involves basic and applied research on different 

aspects of ceramic processing such as powder preparation, colloidal chemistry, 

chemical synthesis of materials, drying, sintering and characterization of materials. 

You will take an active involvement in the development of manufacturing methods for 

ceramic components and the supervision of Students, Potdocs and Researchers. 

Application deadline: 11 March 2011 

POSTDOC 

in solid mechanics of functional ceramics 

Where your Engineering skills 

benefit you, and millions of 

others 

Engineer – Assembly & Packaging 

Biopharm T&P hGH Assembly & Packaging 

is a dedicated assembly and 

packaging department within Biopharm 

at Novo Nordisk. The department 

is located in Værløse and has approx 

60 staff. In recent years we have 

introduced several automatic assembly 

robots and packaging lines, and a high 

level of automation. 

Projects and technical support 

You will independently manage minor 

projects and tasks relating to equipment 

and packaging materials. You 

are also expected to provide technical 

support and troubleshooting to the 

production lines, and to take part in 

the department’s administrative tasks/ 

corrective actions. 

Solid experience within production 

You are Production or Machine Engineer 

with several years’ experience 

within the production of finished 

medico or pharmaceutical products. 

This includes implementation of LEAN 

production, project management of 

minor technical projects and tasks, and 

validation of packaging, assembly and 

vision equipment. 

For further information, please contact 

Jens Larsen at +45 3075 1298. 

Read more about the position and 

forward your application online at: 

novonordisk.com/careers 

Risø DTU: The Fuel Cells and Solid State Chemistry Division is among the world’s research 

leaders in solid oxide fuel cells (SOFCs). As Postdoc you will contribute to the development 

of mechanically robust SOFCs. You will work with experimental characterisation as well as 

theoretical analysis. We offer an exciting and challenging job in an international environment. 

Deadline: 11 March 2011 

SENIORFORRETNINGSUDVIKLER 

til Risø Innovation 

Risø DTU: Du skal være med til at udvikle og drive højteknologiske innovationsprojekter 

med afsæt i Risø DTU’s kompetencer, primært inden for energi- og miljøteknologi. 

I samarbejde med forskerne og erhvervslivet skal du skabe og udvikle innovationsprojekter, 

der dels kan bidrage til mere vækst for eksisterende virksomheder, dels danne 

grundlag for flere nye opstartsvirksomheder. Endvidere skal du arbejde med at tiltrække 

internationale virksomheders forsknings- og udviklingsenheder til Danmark. 

Ansøgningsfrist: 1. marts 2011 

AKADEMISK PROJEKTKOORDINATOR 

til energiforskningsprojekter 

Risø DTU: Programmet Intelligente Energisystemer søger en administrativ projektkoordinator 

med faglig indsigt og interesse til vores portefølje af forsknings- og innovationsprojekter. 

Du bliver en central del af vores projektsupport og får et særligt ansvar for 

iPower, et nyt, større projekt med over 30 partnere. Herudover vil du få en portefølje af 

flerårige forskningsprojekter med mange samarbejdspartnere fra ind- og udland. 

Ansøgningsfrist: 27. februar 2011 

DTU is a leading technical university rooted in Denmark 

but international in scope and standard. Our total staff 

of 4,500 is dedicated to create value and to promote 

welfare for the benefit of society through science and 

technology; and our 6,000 students are being trained to 

address the technological challenges of the future. While 

safeguarding academic freedom and scientific independence 

we collaborate with business, industry, government, 

public agencies as well as other universities around 

the world. 

Further details: dtu.dk/vacancy

Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011 

29 

Ingeniørerne har 

en klar favorit 

Analyseinstituttet Megafon 

spurgte i januar 2011 ingeniører, 

som søger job i aviser/fagblade: 

"I hvilke aviser/fagblade 

ser du efter ingeniørjob" 

Rambøll er en førende ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt 

i Danmark i 1945. Vi er i dag 9.000 medarbejdere og har en betydelig 

tilstedeværelse i Nordeuropa, Rusland, Indien og Mellemøsten. Vi 

stræber efter at levere inspirerende løsninger, som gør en reel forskel 

for vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. 

Tænk sTorT. 

Tænk sammen. Tænk 

videre … 

Søger du en ingeniør 

Rambøll er med i en række markante projekter herhjemme og i udlandet. Et af dem 

er projekteringen af en kommende Femern-tunnel, der skal knytte Danmark tættere 

til Europa. Derfor har vi brug for dygtige medarbejdere, som vil være med til at skabe 

langsigtede kvalitetsløsninger sammen med vores specialister, kunder og partnere. 

Ingeniøren er det bedste valg, 

når du skal finde den rette 

ingeniør til stillingen 

Vidste du, at ... 

Ingeniøren er det eneste medie i Danmark, som rammer 

hele 150.000* ingeniører og teknologisk interesserede 

Ingeniøren læses af både aktivt og passivt jobsøgende 

du i Ingeniøren rammer kandidater, som ikke besøger 

jobsiderne på nettet 

du i Ingeniøren rammer ingeniørerne til Danmarks 

laveste kontaktpris 

Ring til din jobkonsulent på 3326 5300 og hør mere om 

dine annoncemuligheder i avisen. 

InternatIonale tunnelspecIalIster 

ports and tunnels, Ørestad 

Vi søger ingeniører med erfaring inden for fx sænketunneler, der vil være med til at 

lede, deltage i eller føre tilsyn med projekter i Europa, Mellemøsten, Fjernøsten og 

Sydamerika. 

www.ramboll.dk/jobs. Søg på tunnelspecialist 

ModellerIngsspecIalIst tIl geokonstruktIoner 

ports and tunnels, Ørestad 

Vi søger en ingeniør, der har 5-10 års erfaring med avanceret materialemodellering 

af jord og med interaktionsproblemer mellem jord og konstruktioner, til at projektere 

tunneler, havne og andre infrastrukturprojekter. 

www.ramboll.dk/jobs. Søg på modelleringsspecialist 

erfarne geoteknIkere 

geoteknologi, Ørestad 

Geoteknisk design og forundersøgelser for Femern-tunnelen og for en række offshore 

vindmølleparker er blot nogle af de spændende opgaver, der ligger forude. Vi søger 

derfor erfarne geoteknikere, der vil være med til at styrke vores integrerede faglige 

miljø af geoteknikere, geofysikere og geohydrologer. 

www.ramboll.dk/jobs. Søg på geotekniker 

geohydrologer 

geoteknologi, Ørestad 

Vi søger geohydrologer, der vil være med til at designe anlæg til grundvandssænkning 

og reinfiltration, udarbejde geohydrologiske vurderinger af bygge- og anlægsprojekter 

og udforme grundvandskølingsanlæg. 

www.ramboll.dk/jobs. Søg på geohydrolog 

* Index DK/Gallup 1H2010 

autoMatIonsIngenIØrer 

automation & electrical systems, Ørestad 

Vi søger ingeniører med en stærk faglighed inden for automationsopgaver og med 

min. 5 års erfaring med at kravspecificere og/eller projektere SRO-anlæg inden for 

infrastruktur (særligt tunneler), industri, affaldsforbrænding eller fjernvarme. 

www.ramboll.dk/jobs. Søg på automationsingeniør 

contract Manager 

projekt- og Byggeledelse, Ørestad 

Vi søger en contract manager der vil være med til at styrke vores rådgivning inden 

for planlægning, udbud og kontrahering af entreprisearbejder, og indgå i projekt- og 

byggeledelsen på større trafikale infrastrukturprojekter i ind- og udland. 

www.ramboll.dk/jobs. Søg på contract manager 

planlægger 

projekt- og Byggeledelse, Ørestad 

Vi søger en ingeniør, der vil styrke vores planlægningskapacitet bl.a. i relation til 

koordinering og udarbejdelse af tids- og ressourceplaner, anlægsbudgetter, 

budgetopfølgning og analyser, og styring af aftaler og kontrakter. 

www.ramboll.dk/jobs. Søg på planlægger 

Følg de angivne links for at læse hele jobopslaget og mere om Rambøll – og søg stillingen online.


Den sikre ve j til De beDs t e k a nDiDat er 

Create your future 

with us 

At FLSmidth we are experiencing worldwide success and growth. At the same time, we are constantly striving to 

take innovation and technical know-how to the next level. FLSmidth’s Technical Division is globally responsible for the 

technology that goes into process equipment supplied to cement plants around the globe. We handle the entire value 

chain from R&D coordination, innovation and mechanical design to product management, customer interaction, and 

the development of global business systems. If you want to join a highly competent engineering team and have the 

entire world as your workplace, this is your opportunity. 

Her garanterer vi dig 

den bedst egnede 

kandidat til jobopslaget 

Mechanical engineers 

Design of heavy mechanical equipment 

You will participate in the development of new machines 

and machine parts and in validating these at cement 

plants around the world. You have an advanced degree 

in Mechanical Engineering specialised in heavy machine 

parts and related areas. 

Project Managers 

Drive technical business development projects 

You can both be the primary driver of the projects 

and drive parts of larger projects. You will also function 

as business systems consultant. You have experience of 

managing projects with focus on development and 

implementation of business and quality systems. 

ProDuct Managers 

take our products to the next level 

You will be responsible for vertical roller mills, separators 

or roller presses. One of your main tasks is to support 

our Proposal and Sales departments. You have solid 

knowledge of equipment supply in a B2B setting, and 

you have an eye for product development. 

eMissions ProDuct Manager 

take emissions technology to the next dimension 

You will be one of our primary emissions specialists 

working to enhance our platform of expertise and technology. 

Ideally, you have +4 years of experience with 

process design and/or emissions-related work supported 

by a degree in Chemical or Mechanical Engineering. 

Are you ready to take your career to the next level by joining a global markedet leader, then read more about the 

positions and apply online at www.flsmidth.com/careers. 

MatchIng købes som tillæg til en 

jobannonce på Jobfinder.dk eller i 

Nyhedsmagaisnet Ingeniøren. 

Dine fordele 

Spar tid og ressourcer 

Søg på en ny måde, når den 

traditionelle søgning ikke giver 

resultat 

Få også kontakt til kandidater, som 

vi opfordrer til at søge stillingen 

Få hjælp fra en erfaren konsulent 

med stort kendskab til ingeniørprofiler 

Forbliv anonym 

FLSmidth is an international engineering company with an annual turnover of EUR 3.1 bn. We are the world’s leading 

supplier of plants, machinery, services and spare parts to the cement and minerals industry. To maintain our market 

leading position, we invest massively in technological innovation, R&D and training of our more than 10,600 employees 

worldwide. Visit www.flsmidth.com for further information on our business and services. 

Kontakt Mediehuset Ingeniøren 

på 3326 5300, hvis du vil vide mere. 

Find den eneste ene! 

Det rigtige it-job finder du på Version2.dk/it-job 

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E

Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011 

31 

Project Engineer 

maersksupplyservice.com 

ASSOCIATE PROFESSOR 

IN INDUSTRIAL FERMENTATION 

At Aarhus School of Engineering a position as associate 

professor with responsibility for teaching and research in biotechnological 

engineering/process technology is available. 

Read the full job description and apply online at 

science.au.dk/positions. 

Application deadline: 1/4/2011 

ASSOCIATE PROFESSOR 

IN CARBOHYDRATE BIOTECHNOLOGY 

At Aarhus School of Engineering a position as associate 

professor with responsibility for teaching and research in biotechnological 

engineering/process technology is available. 

Read the full job description and apply online at 

science.au.dk/positions. 

Application deadline: 1/4/2011 

Aarhus University offers an inspiring education and research environment 

for 40,000 students and 11,000 members of staff, ensuring results of a 

high international standard. The budgeted turnover for 2011 amounts to 

DKK 5.9 billion. The university’s strategy and development contract are 

available at www.au.dk/en/ 

Do you have the talent for delivering the best business 

results for Maersk Supply Service Then we have the right 

job for you as Project Engineer at the Technical Vessel 

Operations Department, Projects and Newbuildings. You 

will gain a broad network of internal and external contacts. 

We are a group of 7 Technicians who are responsible for 

conversion, upgrades and larger modifications to our 

offshore vessels. We encompass technical degrees as 

Naval Architects, Marine Engineers and Electrical Engineers 

and look forward to welcoming you as our new colleague. 

Technical modifications and timely delivery 

As our new Project Engineer your primary responsibility is to 

guarantee that the technical modification projects related 

to Maersk Supply Service’s offshore support vessels are 

delivered according to budget and specification and in due 

time. Moreover, you ensure that the projects yield the 

expected return on investment to Maersk Supply Service. 

As technically and budgetary responsible for modifications 

of your projects, you supervise the execution of the projects 

and in this way assure timely delivery. Your overall concern is 

health, safety and environmental issues, and you are 

constantly at the forefront in creating an accident-free 

culture. 

Analytic Engineer with an environmental mindset 

You hold a Marine or a Mechanical Engineering degree, and 

this background has provided you with an analytical 

mindset that puts you in a position to understand technical 

details and form a quick overview for immediate action. You 

are used to working with tight deadlines and know the 

importance of punctual delivery. On top of that, you are 

known as a team player, and at the same time you are fully 

aware of the importance of being enterprising and a 

self-starter. As you are budgetary responsible for your 

projects, you must have a certain financial insight. You 

thrive on working very closely together with your customers, 

and you have a constant focus on creative solutions and on 

securing both environmental and safety awareness. 

Please apply online via www.maersk.com. For further 

information, please contact Director Niels Bagge Jacobsen 

+45 33 63 44 52. 

Maersk Supply Service is one of the world’s leading offshore supply vessel operators, serving 

the offshore oil and gas industry with more than 60 vessels manned by 2000 crew and 

supported by 200 onshore staff worldwide. The fleet consists of craned offshore support 

vessels, anchor handling tug supply vessels, platform supply vessels and subsea support 

vessels. Maersk Supply Service is present in all major deep-water regions worldwide, and 

our services include subsea support, transport of equipment to drilling rigs and production 

units, anchor handling in ultra deep water, mooring installations and towage of offshore 

structures, drilling rigs and barges. 

Fondsrådgivere 

– miljø og bæredygtige samfund (biodiversitet) 

VELUX Fondenes sekretariat søger en akademisk medarbejder - cand.scient. e.l. - til 

at medvirke til udvikling og varetagelse af VELUX Fondenes nystartede miljøprogram. 

Uddelingsområdet omfatter blandt andet civilsamfundsaktiviteter og projekter, der 

fremmer miljøet og bæredygtige samfund. Det geografiske fokus er Danmark, Grønland 

og EU. Arbejdet vil foregå under ledelse af fondenes direktør og programchefen for 

området. Den nye medarbejder vil komme til at indgå i et fagligt bredt funderet fondssekretariat 

på for tiden 15 medarbejdere. 

Stillingen indebærer følgende arbejdsopgaver: 

vurdering af ansøgninger 

indkaldelse af sagkyndige udtalelser 

forberedelse af bestyrelsesmøder 

håndtering af sagsadministration 

opfølgning og evaluering af bevillinger 

dialog med ansøgermiljøer 

Der lægges vægt på, at den nye medarbejder har erfaring med og indsigt i dansk/ 

europæisk naturforvaltning og biodiversitet, gerne med egen erfaring som naturforvalter 

og/eller som offentlig sagsbehandler indenfor naturområdet. 

Den ideelle nye medarbejder er kendetegnet ved følgende: 

gode analytiske evner, kritisk sans og grundighed 

gode kommunikationsevner samt en sikker og ligefrem skriftlig fremstilling på 

dansk såvel som engelsk 

forståelse for, at detaljen er lige så vigtig som overblikket 

Da fondene baserer deres uddelingsaktiviteter på en åben, tillidsfuld dialog med mulige 

ansøgere og berørte fagmiljøer, lægger vi endvidere vægt på: 

høj personlig integritet 

udadvendt og initiativtagende profil 

Løn og ansættelsesforhold efter aftale. 

Skriftlig ansøgning sendes til VELUX Fondenes sekretariat, Tobaksvejen 10, 2860 

Søborg, att. direktør Kjeld Juel Petersen, og skal i kuvert mærket ”stillingsansøgning 

biodiversitet” være fondssekretariatet i hænde senest d. 9 marts 2011. 

Der anvendes ekstern konsulentbistand i ansættelsesprocessen. 

Der henvises i øvrigt til fondenes hjemmeside www.veluxfondene.dk. Eventuelle 

spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til direktør Kjeld Juel Petersen, tlf. 3957 0995 eller 

programchef (miljø) Helene Bjerre Jordans, tlf. 3957 0998. 

– naturvidenskab og teknisk forskning 

VELUX Fondenes sekretariat søger en akademisk medarbejder - civilingeniør eller cand. 

scient. - til at medvirke til udvikling og varetagelse af VILLUM FONDENs programområde 

inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning. Fondens uddelingsområder omfatter 

aktuelt blandt andet forskningsprojekter, postdoc-stipendier, gæsteforskerprogram, VKR 

Centres of Excellence og formidling af forskningsresultater. Arbejdet vil foregå under 

ledelse af fondenes direktør og programchefen for området. 

Den nye medarbejder vil komme til at indgå i et fagligt bredt funderet fondssekretariat 

på for tiden 15 medarbejdere. 

Stillingen indebærer følgende arbejdsopgaver: 

vurdering af ansøgninger 

indkaldelse af sagkyndige udtalelser 

forberedelse af bestyrelsesmøder 

håndtering af sagsadministration 

opfølgning og evaluering af bevillinger 

dialog med ansøgermiljøer 

Der lægges vægt på, at den nye medarbejder har erfaring med og indsigt i naturvidenskabelig 

og teknisk forskning og forskningsadministration, gerne med egen erfaring som 

forsker og forskningsleder. 

Den ideelle nye medarbejder er kendetegnet ved følgende: 

gode analytiske evner, kritisk sans og grundighed 

gode kommunikationsevner samt en sikker og ligefrem skriftlig fremstilling på 

dansk såvel som engelsk 

forståelse for, at detaljen er lige så vigtig som overblikket 

Da fonden baserer sine uddelingsaktiviteter på en åben, tillidsfuld dialog med mulige 

ansøgere og berørte fagmiljøer, lægger vi endvidere vægt på: 

høj personlig integritet 

udadvendt og initiativtagende profil 

erfaring fra samarbejde med forskere og forskningsmiljøer 

Løn og ansættelsesforhold efter aftale. 

Skriftlig ansøgning sendes til VELUX Fondenes sekretariat, Tobaksvejen 10, 2860 

Søborg, att. direktør Kjeld Juel Petersen, og skal i kuvert mærket ”stillingsansøgning 

naturvidenskab og teknik” være fondssekretariatet i hænde senest d. 9 marts 2011. 

Der anvendes ekstern konsulentbistand i ansættelsesprocessen. 

Der henvises i øvrigt til fondens hjemmeside www.villumfonden.dk. Eventuelle 

spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til direktør Kjeld Juel Petersen, tlf. 3957 0995 eller 

programchef Lennart Rasmussen, tlf. 3957 0992. 

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX og andre 

firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.


215 ingeniør- og maskinmesterjob 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Ingeniør/elektriske installatio. MAN Diesel & Turbo 329388249 

Handlekraftig projektleder Energinet.dk 329388247 

Materials Specialist Haldor Topsøe 329388245 

Jobbasen for it-professionelle 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Anlægsingeniør søges Lind & Risør 329387064 

Electrical Proposal Manager FLSmidth A/S 329387911 

Technical Sales Manager FLSmidth A/S 329387887 

Application Engineer Danfoss A/S 329387877 

Mechanical Engineers FLSmidth A/S 329387866 

Emissions Product Manager FLSmidth A/S 329387854 

Ingeniør til test udvikling Unomedical a/s, 329387853 

Project Managers FLSmidth A/S 329387836 

Product Managers FLSmidth A/S 329387800 

Industrial PhD DONG Energy A/S 329387730 

Udviklingsingeniør Profil Partner 329387678 

Faglig leder EnergiMidt A/S 329387663 

Structural Engineers DONG Energy A/S 329387658 

Ingeniør til effektelektronik Teknologisk Institut 329387649 

Director 

Offshore Wind Farm Projects 

MT Højgaard Offshore is growing rapidly and we are 

looking for a Director responsible for a department of 

60 employees. 

You will work from our headquarters in Søborg. 

www.mth.dk 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329388569 

Selvstændig HVDC-specialist Energinet.dk 329388243 

Medarbejder/kloakforsyning Hørsholm Vand ApS 329388209 

IT-specialist Danfoss A/S 329388203 

The laboratory is our playgro. NovoZymes 329388179 

Industrial Performance Leader Schneider Electric Danmark A/S 329388171 

Production Engineer Schneider Electric Danmark A/S 329388163 

IT-konsulenter/softwareudv. Netcompany A/S 329378187 

Trafikplanlægger Metroselskabet I/S 329388695 

Erfarne anlægsingeniører EnviDan Øst A/S 329388666 

Patentingeniør GN Resound A/S 329388699 

Seniorforretningsudvikler Risø - DTU 329388694 

Product Develop. Engineer Sonion 329388665 

Afdelingsleder Atkins Danmark A/S 329388661 

Kvalitetschef Flux A/S 329388635 

Erfaren Key Account Manager Flux A/S 329388632 

Flyteknisk ingeniør Forsvaret 329388573 

Director Offsh.Wind Farm Proj. MT Højgaard A/S 329388569 

Områdechef Miljøministeriet 329388552 

Rethink tomorrow NovoZymes 329388550 

Afløbs- og spildevandsing. COWI A/S 329388538 

Struktur disciplin-ansvarlig DONG Energy A/S 329379061 

Maskin- eller skibsingeniør Forsvarets Materieltjeneste 329388757 

Anlægschef Hansen Toft A/S 329388775 

Manager DONG Energy A/S 329388807 

Motoringeniør Forsvarets Materieltjeneste 329388755 

Ingeniør Vestas Blades A/S 329379660 

Ingeniør/specialist Vestas Blades A/S 329379668 

Business Manager FL Smidth A/S 329388963 

Product Develop.Engineer FL Smidth A/S 329388966 

Udviklingsingeniør Thrane & Thrane A/S 329389116 

Projektleder Silkeborg Forsyning 329389153 

Udviklingsingeniør Silkeborg Forsyning 329389154 

Medarbejder til team Silkeborg Forsyning 329389156 

version2.dk/it-job 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

.Net udvikl. med arkitektgén Bloom ApS 329384159 

Alsidig HW/SW ingeniør CB Svendsen 329384735 

Chief Enterprise Architect Nordea 329384586 

Developer for SW Release Calsep A/S 329384958 

Enterprise Architect. Driver Nordea 329384575 

Enterprise Architect. projects Nordea 329384563 

Erfaren .NET udviklingskons. Ciber Danmark A/S 329381798 

Erfaren IT-projektleder Ciber Danmark A/S 329381813 

Erfaren SAP FI/CA konsulent CIBER 329386810 

Erfaren SAP Logistik konsul. Ciber Danmark A/S 329384743 

Freelance SharePoint udvikl. Bloom ApS 329384192 

Front-end udvikler Netcompany A/S 329385548 

Head of IT Security Architect. Nordea 329384579 

IT-konsulenter Netcompany A/S 329378201 

Key Account Manager KMD 329386410 

Lead Java Developer/Arkite. Bloom ApS 329384164 

Manager Development Dako Denmark A/S 329386834 

Medarb. til Infra. Print Service KMD 329387711 

Netværkstekniker/ekspert SEC Datacom A/S 329387323 

NOC-tekniker SEAS NVE 329387333 

Oracle udvikler Bloom ApS 329384052 

Projektleder for SAP-projek. KMD 329388799 

SAP Plant Maintenance kons. Ciber Danmark A/S 329384750 

SAP Solution Architect KMD 329388803 

SDET II Microsoft Development Center Cop. 329386423 

SharePoint konsulent Ciber Danmark A/S 329381823 

Skarpe freelance konsulent Bloom ApS 329384170 

Softwareudviklere Mercuri Urval A/S / CBB Mobil 329388758 

Solution Architecture Nordea 329384545 

Solution Portfolio Mana. Exp. Nordea 329384509 

Systemspecialist KMD 329387232 

Technical Architecture Nordea 329384582 

Udvikl./matematisk tilgang Bloom ApS 329388210 

Udviklingschef til Informatik Orbicon 329387741 

VB6 og .NET senior udvikler KMD 329388206 

Ingeniør til effektelektronik 

Vi søger en ny kollega til Danfysik i Taastrup, som har 

lyst til at være med i front med udvikling af højstabile 

strømforsyninger fra få Watt til Mega Watt klassen til 

partikelacceleratorer. Du får lov til at være med hele 

vejen fra kundespecifikation, gennem design til sluttest 

af det færdige produkt. Er du teknisk, fysisk interesseret, 

og har du en lille ”power” opfinder i maven, 

så har vi jobbet til dig. 

Softwareingeniør/Programmør 

Til udvikling af software i forbindelse med ny - og 

videreudvikling af bestående maskinstyringer søges 

en dygtig programmør med tiltrædelse snarest muligt. 

Newtec fremstiller avancerede, computerstyrede veje- 

& pakkemaskiner samt kvalitetssortere maskiner 

baseret på vision kontrol. Vi udvikler og afsætter vore 

produkter for primært levnedsmiddelindustrien og 

eksporterer til det meste af verdenen. 

Account Manager til internationalt 

salg - Power Electronics 

Danfysik A/S, der snart flytter fra Jyllinge til Taastrup, 

er en førende leverandør af højteknologisk udstyr til 

det globale fysikforskningsmarked, og vi er kendt for 

at levere skræddersyet kvalitet. Ét af vore produktområder 

er højstabile magnet strømforsyninger. 

Vi søger dig, der vil være med til at opbygge og 

udvikle vores salg af strømforsyninger til nye 

markedssegmenter. 

www.danfysik.com 


www.newtec.com 


www.danfysik.com 


Projektleder 

Vi søger en engageret medarbejder til udvikling 

af fremtidens afløbssystemer. 

Ansvarsområder: 

Projektering og udførelse af komplicerede 

anlægsopgaver som kloakfornyelser, afskærende 

trans portsystemer, pumpestationer 

og bassiner 

Gennemførelse af et 75 mio. kr. 

stort kloakfornyelsesprojekt i 

partnering 

www.silkeborgforsyning.dk 


Anlægs-/udviklingsingeniør 

Vi søger en engageret medarbejder til udvikling 

af fremtidens afløbssystemer. 


Anvendelsesorienterede udviklingsprojekter 

Dispositionsplanlægning, projektering og 

udførelse af kloakeringsarbejder 

Miljø- og klimatilpasset regnvandshåndtering 

Afløbsteknisk modellering m. 

MOUSE/MIKE URBAN 



Kompetencer indenfor affaldsteknik, 

-logistik og -afsætning søges 

Vores nye kollega skal indgå i et alsidigt team, som varetager 

udvikling, etablering og drift af løsninger på genbrugs- 

og affaldsområdet. 


Håndtering af værdikæden fra affaldsmodtagelse 

til produktafsætning 

Udvikling af indsamlings- og 

behandlingsløsninger 

Miljøledelse, dialog med myndigheder, 

grønne regnskaber, årsrapporter og 

opfølgning på miljøgodkendelser 


www.jobfinder.dk Kviknr. 329389156

ARRANGEMENTER 

➜ Se mere på ida.dk 

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 11. MARTs 2011 

KØBENHAVN 

Arr. nr. 

KØBENHAVN (fortsat) 

Arr. nr. 

sYdJYLLANd 

Arr. nr. 

12.03 Ludvig – En forestilling om den hemmelighedsfulde Holberg 122264 

14.03 Offshore Wind Turbines 122430 

14.03 • Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) 

122139 

– uden partner 

14.03 København-Ringsted og Femern Bælt projektet 122274 

14.03 Generalforsamling i JETRA 122263 

14.03 Mediation = 1 konflikt – 2 vindere 121934 

15.03 Kursus sikkerhed og statisk elektricitet 122483 

15.03 Det Nye Nørreport – Et Columbusæg 122480 

15.03 • Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske 121959 

funktioner 

15.03 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 121984 

15.03 Generalforsamling i Københavns Region 122031 

15.03 Generalforsamling i BVT 122380 

16.03 Tele 2011 122307 

16.03 Successiv kalkulation. 122503 

16.03 Støj kan koste andet end hørelsen – om generende støj 121856 

på arbejdspladsen 

16.03 Generalforsamling i IDA Lederforum København 122344 

16.03 Generalforsamling i SAM 121857 

16.03 Test, type og talent 121950 

16.03 Lær førstehjælp med IDA 122420 

17.03 I forsvar for fødevarer 122019 

17.03 • Hvordan udvikler DMI vejrmeldingerne Rundvisning 121602 

og frokost hos Aamanns Etab. 

17.03 Generalforsamling i Ulandsfagligt Selskab 122390 

17.03 Grundlæggende Management – Virtuel Classroom 120472 

17.03 Grundlæggende Management 121521 

17.03 Generalforsamling i IDA Produktion og Logistik 122322 

20.03 Dans med IDA – Tango 122422 

21.03 • The 8th Green Ship Technology Conference 122506 

21.03 • Øregaard Museum. Rundvisning og frokost 121610 

21.03 Årsmøde i Maskinteknisk Gruppe København (MKBH) 122490 

21.03 Musical Galla og luksus middag 122368 

22.03 Effektiv forandringsledelse 121752 

23.03 Ny viden om pesticiders effekter på natur og sundhed 122196 

23.03 Finanskrisen – har den betydning for det psykiske 121858 

arbejdsmiljø 

23.03 Generalforsamling i Polymerteknisk Selskab 122323 

23.03 • Gør tiderne bedre 121947 

23.03 • LEAN – Ledelse af projekter 2 122014 

23.03 E-bogen – nyt medie, nye muligheder 122131 

23.03 Misantropen – En stjerne anmeldt forestilling 122476 

24.03 Nej! – svært at sige, men muligt at lære 121985 

24.03 Generalforsamling i E-gruppen 122358 

24.03 SCRUM anvendt som agil projektmodel 122047 

24.03 Generalforsamling IDA-IT 122085 

24.03 Generalforsamling i Maritimt Selskab 122237 

25.03 Lær selvhypnose! Bryd dårlige vaner! 122418 

27.03 • Opera Bio i Imperial – Iphigenie en Tauride 121410 

27.03 Dans med IDA – Chachacha 122423 

28.03 Eclipse Workshop III lav dit eget plugin 121522 

28.03 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 121898 

28.03 IDA BYG Generalforsamling 122527 

28.03 Generalforsamling i IDA Lederforum 122349 

29.03 Selvtillid & selvværd 121977 

29.03 Generalforsamling i LEVS 122205 

29.03 Styrk dit image! – kan din fremtræden sælge ideen og 121987 

dig selv 

29.03 Body Worlds – din fantastiske krop 122364 

29.03 Generalforsamling i IDA Matematik 122373 

30.03 Ledelse der styrker! 120750 

30.03 Danmarks industrimiljøer 121719 

30.03 Har du en leder i maven 121850 

30.03 Generalforsasmling i IDA HVAC 122366 

31.03 MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek 122107 

31.03 Sådan skaber du værdi 122282 

31.03 Flow – Engagementet og det gode livs psykologi 121974 

01.04 Amerikansk vin og mad aften – Tema: Michelin i New York 122547 

02.04 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 121901 

05.04 Stuxnet, nye angribere og nye metoder 122088 

05.04 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis 121697 

05.04 Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner 121962 

sJÆLLANd 

Arr. nr. 

15.03 Bryd muren – Roskilde 121942 

17.03 Bueskydning i Roskilde. 122494 

18.03 Skotsk whiskyaften med Timm Vladimir 121981 

20.03 Body Worlds på Experimentarium 122496 

24.03 Generalforsamling i IDA Elteknik 122359 

24.03 Generalforsamling 2011 – IDA Sjælland 122130 

24.03 Stol på din egen smag 122178 

26.03 Teateraften – Barberen i Sevilla 120970 

29.03 Seniorgruppen, Besøg på Arken – Museet for Moderne Kunst 122535 

30.03 Biomasse – de teknologiske udfordringer 122484 

30.03 Generalforsamling i DMS 122339 

05.04 • Den Indbildt Syge – Moliére 120761 

05.04 Skattemæssige optimeringsmodeller 121944 

NoRdsJÆLLANd 

Arr. nr. 

11.03 Luftens Giganter 3D på Tycho Brahe Planetarium 122548 

15.03 Linux – et spadestik dybere. Primært for delt. fra Linux 122551 

introduktion efterår 10 

16.03 Spændende besøg hos OTICON 122103 

17.03 Måske ku vi – en Sebastiancabaret 122412 

17.03 Generalforsamling med spisning i Nordsjællands Region 121829 

25.03 Gensynsmøde med SydvestPolen 122272 

26.03 Operabio – Iphigenia på Tauris 121880 

28.03 Barberen i Sevilla, Opera og menu 122213 

28.03 Teater: Barberen i Sevilla 121287 

29.03 Linux Introduktion 122550 

30.03 Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv 122074 

31.03 Nej – svært at sige, men muligt at lære 122066 

31.03 Linie 3 Jam – 10 års jubilæumsshow 122404 

01.04 Jazz med Swing Cats på Ellegården i Farum 122316 

ØsTJYLLANd 

Arr. nr. 

15.03 Lederskab i praksis – at navigere i krise – Århus 121243 

15.03 Præsentationsteknik med Power og Pointe – Århus 121897 

15.03 Generalforsamling – Århus Afdeling 122504 

16.03 Grundlæggende Management – Århus 122283 

16.03 Microsoft Enterprise Project Management 122134 

16.03 Ingeniør og politisk ledelse 122218 

19.03 Leg med smag i Karolines Køkken 122184 

21.03 Styrk dit image – kan din fremtræden sælge ideen 122229 

og dig selv 

28.03 Konference: København – Aarhus på 1 time 121723 

29.03 Det konstruktive møde – Århus 121878 

29.03 Generalforsamling – IDA Østjylland 121825 

30.03 Intro til forhandling – Århus 121871 

31.03 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis – Århus 121698 

31.03 Professionel projektledelse – Intro , Århus 122041 

02.04 Inventor Professional 2011 – Avanceret 122292 

04.04 Hurtig og effektiv læsning 122270 

05.04 LeanDagen 2011 122277 

05.04 Selvtillid og selvværd – Århus 121978 

11.03 Thomas Hartmann – Science Faction 122510 

16.03 Årsmøde – Kemiteknisk Udvalg i Sydjysk Region 122539 

17.03 Årsmøde i seniorgruppen IDA Syd 2011 122522 

22.03 • LIVSKVALITET – BRYD DEN NEGATIVE SPIRAL 122312 

– Speaker Club 

22.03 Hurtig og effektiv læsning i Esbjerg 122357 

24.03 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 122025 

26.03 Den lille havfrue 122252 

31.03 Selvtillid og selvværd – Kolding 121979 

NoRdJYLLANd 

Arr. nr. 

12.03 La Boheme 120747 

13.03 • Musicalen: "Den lille havfrue" 121884 

14.03 Årsmøde i Miljøteknisk Gruppe 121604 

14.03 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! – Aalborg 121904 

15.03 Test, Type & Talent 122306 

17.03 Dansk minerydder til U.S. Army 122393 

17.03 Årsmøde i Skibs- og Maskinteknisk Gruppe 121605 

17.03 Teateraften – Nordkraft 122463 

21.03 Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske 121965 

funktioner – Aalborg 

22.03 Præsentationsteknik – med power og pointe 122285 

22.03 Trænger kørekortet til en opdatering 122113 

23.03 • Hurtig og effektiv læsning 121739 

23.03 Årsmøde i Nordjyske Planlæggere 121657 

24.03 Tiden efter klimakommissionen 122219 

24.03 Pokeraften 122465 

24.03 Årsmøde i Energiteknisk Gruppe 121603 

26.03 Aalborg Symfoniorkester & The Brazz Brothers in Symphony 122488 

27.03 La Bohéme 121575 

29.03 Årsmøde i Sundhedsteknologisk Gruppe 122181 

31.03 Præsentationsteknik – med power og pointe 122050 

31.03 Ølsmagning 122466 

31.03 Aalborg Chokoladen 122024 

04.04 En guided tur i det gamle Aalborg 122499 

04.04 Har du en leder i maven – Aalborg 121864 

04.04 Nej, svært at sige, men muligt at lære... 122243 

FYN 

Arr. nr. 

12.03 Udflugt til Bodyworlds på Experimentarium 122337 

14.03 Valg til Christiansborg 2011 122493 

15.03 Vil du prøve at klatre – Odense Klatrehal 122379 

15.03 Besøg på Odense Sygehus 122443 

16.03 Årsmøde 2011 – Elektroteknisk Udvalg, Fyn 122500 

16.03 Årsmøde 2011 – Kemiteknisk Gruppe, Fyn 122501 

16.03 Årsmøde 2011 – Bygningsteknisk Gruppe, Fyn 122502 

16.03 Generalforsamling IDA Fyn – inkl. foredrag om verdens 122332 

første privatejede raket 

17.03 Keglespil i Søhus 121670 

22.03 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis – Odense 121699 

23.03 Selskabet for Køleteknik – Generalforsamling 122315 

04.04 Intro til forhandling – Odense 121873 

05.04 NetWeaving – får det bedste frem i dig 122058 

05.04 Luk munden og let røven – med Christian Bitz 122402 

VEsTJYLLANd 

Arr. nr. 

15.03 Sådan bliver du attraktiv på nettet... 122064 

16.03 Temadag om plast i solcellemoduler 122526 

29.03 Virksomhedsbesøg hos Selektro A/S 121707 

• Betyder at arrangementet er overtegnet. 

deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk

fyn 

rejsen til GuldGraverlandet 

Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 121668 

n 17. februar kl. 14 - 16 

Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C 

n Tilmelding på ida.dk senest 10. februar 

n IDA Fyn - Seniorudvalget 

Årsmøde ida fyn seniorer – oG Kuben i 

Paris 

Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 121669 

n 3. marts kl. 14 - 16 

Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C 


n IDA Fyn - Seniorudvalget 

besøG PÅ odense syGehus 

MFYN inviterer til rundvisning på et af vores mest 

moderne sygehuse, hvor du bl.a. får indsigt i de tekniske 

installationer, herunder køle-, ventilations- og CTSanlæg. 

Efter rundvisningen vil Odense sygehus være vært ved 

et let traktement, hvor du får lejlighed til at stille spørgsmål. 

Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 122443 

n 15. marts kl. 17.30 - 19 

Odense Universitetshospital, Søndre Boulevard 29, 

Indgang 207, Odense C 

n Tilmelding på ida.dk senest 7. marts 

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn 

sjælland 

Årsmøde i mPsj masKin- oG 

ProduKtionsteKnisK GruPPe, sjælland 

Se dagsorden på ida.dk. 

n Arr.nr.: 122396 

n 24. februar kl. 17.30 - 20 

Korporalskroen, Tåstrupvej 4, Karlslunde 


n Maskin- & Produktionsteknisk Gruppe, Sjælland 

nordsjælland 

Årsmøde i eleKtroteKnisK GruPPe med 

sPisninG oG foredraG om radon 

Årsmøde med spisning og foredrag med Michael T. 

Pedersen, akademiingeniør fra Dansk Radon Analyse 

giver et teknisk/fagligt foredrag om Radon stråling i Danmark, 

og hvorledes man kan måle og minimere risikoen 

herfra i vore boliger. 


n Arr.nr.: 121842 

n 17. februar kl. 18 - 21 

Gedevasevang Centret, Hestetangsvej 30 A, Farum 


n Elektroteknisk Gruppe, Nordsjællands Region 

mÅsKe Ku vi - en sebastian cabaret 

Cabaret med Sebastiansange gennem 35 år inkl. middag 

på Madam Sprunck. Pris 215 kr. Læs mere på ida.dk. 

n Arr.nr.: 122412 

n 17. marts kl. 17.30 - 23 

Madam Sprunck, Stengade 48, Helsingør 


n Øresund Afdeling 

København 

foredraG om ProduKtion oG anvendelse 

af enerGi fra biobrændsler til trans- 

Port oG nedbrinGelse af udledt co2 

Fossilt brændsel til transport bidrager i stor stil til udledning 

af CO2. Klimakommissionen anbefaler, at tog og 

den lette transport på sigt skal energiforsynes med el, 

men at motorer med lavt energiforbrug og blandingsbrændsler 

indtil da skal nyde fremme, medens store 

trucks, entreprenørmaskiner og drivmidler til landbrugets 

kraftmaskiner kan søges omstillet til biobrændsler af 

forskellig art. Foredraget omhandler de biobrændsler, der 

i dag er operationelle og tilgængelige på markedet. Der er 

indledning ved medlem af Klimakommissionen, Institutdirektør 

Niels Buus Kristensen, ligesom alle emnerne 

behandles på et højt niveau af fremtrædende eksperter. 

Der er indlæg om idriftværende anlæg til fremstilling af 

biobrændsler og brint fremstillet af overskudsvind ved 

blandt andet elektrolyse samt biobrændsler anvendt i 

brændselsceller og forbrændingsmotorer. Der vil blive 

lejlighed til diskussion og at stille spørgsmål. I pausen 

serveres en let anretning. 

Betalingsarrangement. 

n Arr.nr.: 122052 

n 24. februar kl. 14 - 18.45 

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 


n IDA-Energi 

besøG PÅ bryGGeriet braunstein 

Rundvisning med prøvesmagning 

Vi tager en guidet tur rundt i bryggeriet, hvor vi kommer 

ind på brygningen af øl, fra malt til flaske, over- og undergærede 

øltyper, lyst og mørkt øl og meget mere. 

(Bryggeriet ligger i gå afstand fra Køge Station). 

Efter besøget går vi over gaden og spiser frokost på 

Restaurant Guldfisken ved Køge havn. 

Pris for IDA-medlemmer 125 kr. Maks. 1 ledsager. 

(Drikkevarer til frokosten for egen regning). 

n Arr.nr.: 122487 

n 26. februar kl. 12 - 15 

Bryggeriet Braunstein, Carlsensvej 5, Køge 


n Maskinteknisk Gruppe København 

er din hjemmeside God noK 

Få styr på forskellige interessenters digitale informationsbehov, 

og få en konstruktiv bedømmelse af din egen 

virksomheds hjemmeside. Læs mere på ida.dk. 

Pris: 100 kr. for IDA-medlemmer og IDA Selvstændigforum. 

Øvrige 200 kr. 

n Arr.nr.: 122509 

n 23. februar kl. 17 - 19.30 


København V 


n IDA Selvstændigforum 

siKKerhedssKabelse til søs 

Maritimt Selskab og Skibsteknisk Selskab inviterer til en 

aften med fokus på sikkerhedsskabelse til søs. 

Traditionelt set skabes sikkerhed til søs, ved at der 

opbygges systemer, hvor ulykker ikke kan ske. Systemerne 

består af teknik, design, regler, procedurer, uddannelser 

osv., der skal forhindre ulykker. Når der sker en 

ulykke viser det sig oftest, at en eller flere mennesker 

har forbrudt sig mod systemet. Reaktionen er ofte, at der 

laves nye regler eller procedurer, som skal begrænse menneskers 

mulighed for at begå fejl. 

Aftenens program bringer en opdatering på aktuelle initiativer 

omkring sikkerhedsskabelse til søs, både hvad 

angår praktiske erfaringer og regeldannelsen. 

Se hele programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 122156 

n 7. marts kl. 16 - 20 


København V 


n Maritimt Selskab 

freKvensomformere, emc KorreKt 

installation oG harmonisKe strømme 

Få den nyeste viden omkring elektriske installationer 

med frekvensomformere og motorer, mini kursus fra 

Danfoss. Hovedvægten vil blive lagt på EMC korrekt 

installation af frekvensomformere i henhold til direktivet, 

EMI og RFI. Samt harmoniske net tilbagevirkninger 

og metoder til reduktion af harmoniske strømme og 

beregning af harmoniske forhold ved hjælp af PC beregningsprogram. 

Her under vil VLT® frekvensomformerens 

elektriske opbygning og virkemåde også blive gennemgået 

og en nyhed: Introduktion til Permanent Magnet 

Motorer og drift med frekvensomformer. 

I pausen serveres sandwich og en øl/vand. Deltagelse er 

gratis. Se den fulde beskrivelse på ida.dk. 

n Arr.nr.: 122439 

n 8. marts kl. 16 - 19 


København V 


n IDA Proces 

eleKtroniKKens indtoG i bilerne 

I år er det 125 år siden, at Benz fik patent på sin automobil, 

og på den mekaniske side er der egentlig ikke sket 

meget siden da. Det er stadig nogle stempler, der går op 

og ned og drejer en krumtap, der er fire hjul og et rat til at 

styre med. 

Men på den elektriske front har elektronikken holdt sit 

indtog og har skabt en komfort og en sikkerhed samt 

motorydelse i den moderne bil, som den gode hr. Benz 

ikke ville kunne have forestillet sig. 

Peter Ulrik Sørensen fra Bosch kan på en levende måde 

fortælle om alle disse fremskridt og deres virkemåde. 

Kom og lyt og få svar på dine spørgsmål. 

Der serveres rugbrødssandwich samt øl og vand i pausen 

kl. 17.30. 

Gratis adgang for medlemmer af IDA Elteknik. Det er 

gratis at blive medlem af IDA Elteknik. 

Øvrige medlemmer af IDA og andre kr. 100. 

n Arr.nr.: 122449 

n 8. marts kl. 16.45 - 19.45 


København V 


n IDA Elteknik

københavn/FORTSaT 

PeR bak JenSen - bevægelSe - anmeldeR 

ROST udSTilling 

Hvor går grænsen mellem religion og politik Det er nogle 

af de store spørgsmål, som fotografen Per Bak Jensen 

rejser med udstillingen Bevægelse. 

Udstillingen er skabt til Gl. Holtegaard og rejser efterfølgende 

til La Maison du Danemark i Paris. 

Læs mere på www.glholtegaard.dk 

Efter denne fascinerende oplevelse mødes vi i Restaurant 

Søllerød Golf, Brillerne 9, Holte, hvor vi får serveret middag 

inkl. et glas vin/øl. 

Prisen for denne oplevelse er for IDA-medlemmer og en 

ledsager 260 kr. pr. person. 

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. 

n Arr.nr.: 122475 

n 8. marts kl. 17.30 - 20 

Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 1. marts 

n KulturForum 

eneRgiOPTimeRing Og deT nye 

maSkindiRekTiv 

Seminardagen vil sætte fokus på de opgaver, der skal 

løses ved implementering af tekniske anlæg i eksisterende 

bygninger i forbindelse med energioptimering. Hvilke 

problematikker er der i en totalentreprise, hvor energioptimering 

er incitamentet, og hvor delvis nye tekniske 

anlæg integreres i den eksisterende bygningsmasse, hvor 

et maskindirektiv, bygningsreglement, tilbudslov, stærkstrømsbekendtgørelse 

og andre regler er gældende. 

Udførligt program på ida.dk/elektroteknik. 

Pris: 2.000 kr. for medlemmer af IDA/IDA Elteknik. 

Øvrige 2.500 kr. 

n Arr.nr.: 122338 

n 9. marts kl. 9 - 16 

Solar Danmark A/S, Gammelager 14, Brøndby 


n IDA Elteknik 

SOa - inTegRaTiOn SOm 

kOnkuRRencePaRameTeR 

Der har været megen fokus på at benytte Service Orienteret 

Arkitektur (SOA) til interne effektiviseringer. Men 

forstår virksomhederne at udnytte SOA til ekstern integration 

med deres samarbejdspartnere og dermed opnå en 

forbedret konkurrencesituation 

Henrik Hvid Jensen fra Devoteam, vil præsentere visionen 

om Extended Enterprise Services. Læs mere under 

arr.nr. 

Gratis deltagelse for IDA-ITs og Dansk ITs medlemmer. 

Øvrige 250 kr. 

n Arr.nr.: 122082 

n 10. marts kl. 16 - 18 


København V 


n Selskab for Informationsteknologi 

ida.dk 

OFFShORe Wind TuRbineS 

Offshore wind now covers a considerable part of the 

North European demand for renewable energy. 

Since A2SEA started their business with the conversion 

of their first vessel, Danish companies have played a significant 

role within the sector. 

During the conference, the participants will be given 

an overview of the variety of vessels and competences 

involved in establishing an offshore wind farm. The speakers 

at the conference represent some of the key players 

involved in both Danish and international offshore wind 

projects. 

View the program at ida.dk. 

Betalingsarrangement. 

n Arr.nr.: 122430 

n 14. marts kl. 9 - 17 


København V 


n Maritimt Selskab 

kuRSuS SikkeRhed Og STaTiSk 

elekTRiciTeT 

De tyske eksperter Günter og Sylvia Lüttgens vil 

afholde et heldagsseminar om statisk elektricitet og sikkerhed. 

Udgangspunktet for seminaret er: ”Sikkerhed er 

målbart - også når det drejer sig om statisk elektricitet”. 

Seminaret dækker følgende emner: 

• Grundlæggende viden om brand og eksplosion 

• Eksplosionsfarlige områder 

• Dannelse af elektrostatiske potentialer 

• Elektrostatiske udladningsmekanismer 

• Vurdering af fare for antændelse 

• Metoder til farevurdering (elektrisk modstand og ladningsoverførsel) 

med demonstration af måleudstyr 

• Resumé af relevante normer 

De elektrostatiske fænomener demonstreres ved hjælp af 

mange praktiske forsøg. Seminaret foregår på engelsk. 

Kursusdeltagelse inkl. forplejning: 2.500 kr. Max. 50 deltagere. 

n Arr.nr.: 122483 

n 15. marts kl. 10 - 16 

DTU, Bygning 306, Anker Engelunds Vej/Asmussens Allé, 

Mødelokale 38, Kongens Lyngby 


n Selskabet for Risikovurdering 

deT nye nøRRePORT – eT cOlumbuSæg 

Nørreport Station vil i perioden 2011-2014 gennemgå 

en markant fornyelse, som vil skabe en nyt flot og iøjnefaldende 

stationsbygning og plads i det københavnske 

bybillede. 

Kom og hør Søren Rasmussen, fra Public Arkitekter, 

som denne eftermiddag vil præsentere projektet og give 

et indblik i de tanker, der ligger bag designet af den nye 

stationsbygning, og fortælle om nogle af de udfordringer 

der gemmer sig i konstruktionsfasen. 

Læs mere på ida.dk under arrangementsnr. 


n Arr.nr.: 122480 

n 15. marts kl. 16 - 18 


København V 


n Byplan, Vej og Trafik (BVT) 

diaPWS Og SiaPWS geneRalFORSamling 

Se dagsorden på ida.dk. 

n Arr.nr.: 122397 

n 10. marts kl. 11 - 15 

DTU Institut for kemiteknik, Bygning 229, rum 010, 

Kongens Lyngby 

n DIAPWS 

Tele 2011S 

Telemarkedet fra version 1.0 – til version 2.0. 

DI ITEK, IT Branchen, Telekommunikationsindustrien 

og Teleteknisk Selskab inviterer til årets telepolitiske 

konference, ved at sætte fokus på de gode resultater, som 

telebranchen har bidraget til i de sidste 10 år, og hvordan 

teleindustriens produkter bidrager til at skabe værdi i 

samfundet. 

Konferencen vil, som noget helt nyt, stille skarpt på hvad 

de unge forbrugere har af krav og forventninger til tele- og 

internetbranchens produkter. Konferencen vil have en 

række spændende talere fra telebranchen samt indlæg fra 

ungdomspanelet Medierødderne. 

Udførligt program på ida.dk. 

Pris: 1.595 kr. for medlemmer af DI ITEK, IT Branchen, 

IDA, TTS eller Telekommunikationsindustrien. Øvrige 

2.495 kr. 

n Arr.nr.: 122307 

n 16. marts kl. 9 - 16.30 


København V 


n Teleteknisk Selskab 

miSanTROPen - en STJeRne anmeldT 

FOReSTilling 

Tag med KulturForum og oplev tindrende stjernespil af 

Lars Mikkelsen, Mille Lehfeldt og Tammi Øst. Og 

døm så selv. 

Læs mere under mødetilmelding. Pris for deltagelse 785 

kr. 


n Arr.nr.: 122476 

n 23. marts kl. 17.30 - 22.30 

Restaurant Ofelia, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 

København K 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. februar 

n KulturForum 

bOb dylan - TeaTeRkOnceRT ind i hanS 

univeRS 

Teaterkoncert Bob Dylan er en farverig, poetisk, morsom 

og vildt fabulerende tur ind i Dylans univers. 

Aftenen indledes med menu i teatrets meget spændende 

fouere cafe. Prisen for denne aften inkl. billet og menu er 

for IDA-medlemmer og en ledsager 655 kr. pr. deltager. 

Læs mere under mødetilmelding. 


n Arr.nr.: 122479 

n 7. april kl. 18 - 22.30 

Østre Gasværk, Nyborggade 17, København Ø 


n KulturForum

LYNCH 

Ingeniørens bagside 

postboks 373, 1503 kbh. v. 

lynch@ing.dk 

Et menneske med en karriere kan ikke spilde 

tid på ægtefælle og venner. Han må bruge al 

sin tid på sine fjender. John Oliver Hobbes 

6 

Ingeniøren 

11. februar 2011 

ing.dk 

Brug en gammel 

sørøverkiste ... 

Overvældende interesse for ingeniøræstetik 

hos Bagsidens læsere 

Ugens camouflage 

Hvem har mon de grimmeste 

– eller de smukkeste – net-installationer 

Spurgte vi i sidste 

uge på foranledning af Jan 

Krag Jacobsen i Farum, idet vi 

bragte hans foto af TDC’s ‘øjebæ’, 

som han uimodsagt betegnede 

som ‘ingeniøræstetik, 

når den er værst’. 

Siden da har læserne begavet 

mig med fotos af en halv 

snes gode og dårlige eksempler 

på offentlig og halvoffentlig 

ingeniøræstetik – fjernvarmeinstallationsdesign 

vækker 

for resten heller ikke udelt begejstring 

ude i hjemmene! 

Her får I først en smuk løsning 

fra en kisteglad læser: 

Hej Lynch, den udmærkede 

artikel på bagsiden om TDC’s 

manglende æstetik ved installation 

af fibernet etc. giver mig 

anledning til at bemærke, at 

også en ingeniør kan indrette 

sig, så man ikke straks tænker 

‘nørd’, når man træder ind i 

den fine stue. 

Da jeg fik installeret bredbånd 

med routere og hvad ved 

jeg, gik der ikke mange minutter, 

efter at installatøren havde 

forladt huset, før jeg havde 

monteret hele øjebæen i en 

gammel sørøverkiste, som bare 

stod og fyldte op på loftet. 

Om den så er kønnere, kan 

man diskutere, men bortset 

fra et par kabler, som jo skal ud 

Camouflage-kisteN og 

sidste uges ‘øjebæ’ fra Farum. 

og ind, ser man ikke den grimme 

elektronik. Ideen gives 

gratis videre til andre TDCramte. 

Husk passende huller til udluftning 

på steder, man ikke 

kan se. 

Mvh. 

Carsten Wagner 

(MT84) 

... eller byg dig et TDC-skab 

Ugens indbyggede 

En anden metode til camouflering 

af TDC’s øjebæ er indløbet 

ovre fra Lyngby: 

Kære Lynch, 

Jeg kiggede også målløs på 

den samling ‘junk’ jeg fik leveret 

fra TDC til mit bredbånd – 

aldrig havde jeg set en så 

usammenhængende løsning. 

Nå – det skulle jo straks afprøves, 

så jeg koblede det sammen 

oven på mit skrivebord og 

kom på nettet. 

Det brugte masser af strøm 

og blev varmt, men værst af 

alt, så klikkede det infernalsk 

når konen telefonerede med 

veninderne. 

Ikke så smart, når skrivebordet 

står i mit soveværelse og 

Skabsløsningen forfra ... 

man vil sove længe søndag 

morgen! Men man er vel ikke 

blevet ingeniør for ingenting, 

så løsningen blev et lille lydtæt 

skab ophængt bag på skrivebordet. 

... og bagfra med glasrude. 

j Med glasrude så lysdioderne 

kan aflæses. 

j Med lyddæmpede kabelgennemføringer 

der også sikrer 

god ventilation. 

j Med af brydere og stikkontakter 

til diverse opladere. 

Set udefra en smuk og funktionel 

løsning – jeg hører aldrig 

mere de klikkende relæer. 

For nu at fuldende konceptet, 

så byggede jeg også et lydisoleret 

skab til min PC, også 

med diverse afbrydere og stikkontakter. 

De bedste hilsener 

Freddy Jacobsen 

– – – 

Tak for inspirationen. Du har 

tilsyneladende indrettet dig 

ganske praktisk med arbejdsplads 

i soveværelset. Når jeg 

vil arbejde en søvnløs stund, 

skal jeg op på bagsideredaktionen 

på kvisten, mens du bare 

kan vælte ud af sengen! 

Vi bringer flere ingeniøræstetiske 

løsninger i næste 

uge. j Lynch 

Tillfällig eller tilfældig 

Når SAS tilfældigvis ikke forstår dansk 

Ugens fejlmelding 

Sidste uges opsats om den mærkværdige, 

copyrightede fejlmeddelelse 

(”En tilfældig fejl er opstået”) 

på luftfartsselskabet 

SAS’ booking-side viser sig at 

have en ‘naturlig’ forklaring: 

Det der (formentlig) sker for 

SAS på deres website er meget 

værre end en ‘tilfældig’ fejl. 

Jeg tror det drejer sig om en af 

Brug for en rystetur 

Visam 

vibrationsmotorer 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 

CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - INSPEKTION - 

UNDERVISNING - DOKUMENTATION 

Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk 

Tlf. 70 20 33 01 

Fax 70 20 33 06 

info@uretek.dk 

www.uretek.dk 

Synker dit 

Gulv eller 

Fundament 

- Så kontakt Uretek. 

Vi stabiliserer og 

løfter hurtigt dit gulv 

eller fundament - 

uden opgravning 

og fraflytning. 

Vi har den hensynsfulde 

løsning. 

mine kæpheste: Dårlig oversættelse 

fra svensk til dansk. 

Måske fordi Sverige er et 

større marked end Danmark(), 

ser man dette meget 

ofte, f.eks. på DVD’er med 

‘danske’ undertekster, eller i 

oversættelser på TV. 

Her drejer det sig om det 

svenske ord ‘tillfällig’, der tilfældigvis 

betyder midlertidig! 

Mvh. 

Erling Jacobsen 

www.klee.dk 

Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyse 

Politisk nyt a la Ekstrabladet 

Ugens brokkehoved 

En vrissen læser har i flere 

mails lamenteret over forretningslivets 

og mediernes stigende 

trang til at erstatte almindelige 

danske ord med engelske. 

Jeg har således ignoreret 

hans brokkeri over, at selv 

skotøjsbutikken på gågaden i 

Pærekøbing nu holder ‘Sale’ i 

stedet for udsalg. 

Hans seneste irritation går 

ud over kanalen TV2-News’ 

evindelige brug af termen 

‘Breaking News’, selv ved lancering 

af pæredanske ‘nyheder’. 

Tja, sekundet efter, at nyheden 

er bragt, er den vel færdig 

med at ‘breake’, skulle man 

tro. Men på News ‘breaker’ 

den samme nyhed somme tider 

hele dagen til stor ophidselse 

for de tilstedeværende 

journalister i studiet. 

Det blev jeg mindet om i 

mandags, da redaktionschefen 

sendte mig det her viste 

nyhedsbrev fra Ekstrabladet. 

LIAB, en [‘li.ãb] flertal -er 

Linux in a Box: lille smart embedded 

computer baseret på Linux. 

Fx “det kan en LIAB da klare” 

www.liab.dk 

Meddelelsens dunkle budskab 

er åbenbart i allerhøjeste 

grad ‘Breaking News’ – oven i 

købet i kategorien ‘Politik’. 

Måske har vi her den ultimative 

kommentar til situationen 

i dansk politik lige nu 

Med Copyright... j Lynch 

davinci.dk - 7650 2850 

PCI express - Seriel port kort... 

CP-104EL-A, CP-118EL-A og CP-168EL-A er en ny serie af 

serielle kort for PCI express. Denne serie er bygget op om én 

chip, der kombinerer CPU og PCIe bridge. Med færre og mindre 

chips spares effekt, det er muligt at overføre data hurtigere og de 

belaster computeren langt mindre end før. 

Driver til de fleste operativsystemer, bl.a. Windows 7 og Linux, 

gør disse kort anvendelige til mange opgaver. 

Læs mere på dette direkte link... 

www.thiim.com/new/CP-168EL-A 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000 

CP-168EL-A 

CP-104EL-A 

CP-118EL-A 

Moxa 

Distributør

Ny it-skandale: Bygninger mÃ¥ brydes ned efter lukning af ... - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?