erhvervsgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

Erhvervsgruppens
rapport og bilag
Det Sydfynske Øhav
www.nationalparksydfyn.dk
Juni 2010

Nationalparksekretariatet
Nationalpark Det Sydfynske Øhav
Abildvej 5
5700 Svendborg
www.nationalparksydfyn.dk
post@nationalparksydfyn.dk
Titel: Rapport fra hovedarbejdsgruppen Erhvervsliv under nationalparkundersøgelsen i Det
Sydfynske Øhav
Udgivet: Juni 2010
Forfatter: Undergrupper og lokale arbejdsgrupper under erhvervsarbejdsgruppen samt Peter
Blanner, naturfaglig konsulent, og Jette Purup, kommunikationskonsulent, Nationalparksekretariatet.
Foto/illustrationer/grafik: Cees van Roeden, Peter Blanner og Naturturisme I/S
Rapporten med bilag samt den tilhørende analyse fra konsulentfirmaet NIRAS ”Erhvervsøkonomisk
analyse Nationalpark Sydfynske Øhav”, formidlingsrapport plus to bilagsrapporter,
findes i PDF-version til download på www.nationalparksydfyn.dk
E R H V E R V

forord
Sydfyn og Det Sydfynske Øhav er et stykke Danmark hvis enestående natur- og kultur-værdier
giver området en profil og en styrkeposition, der ikke kan kopieres andre steder, og som
derfor kan udgøre grundlaget for en fremtidssikret og aktiv erhvervsudvikling.
I dag hvor lokalsamfundsudviklingen er baseret på viden og vidensopbygning, og hvor oplevelsesøkonomien
udviser den største vækst, må der med baggrund i de unikke natur- og
kulturværdier Det Sydfynske Øhav, være oplagte muligheder for at fastholde de gamle
virksomheder og tiltrække nye.
Denne rapport er resultatet af indsatsen i en af fire arbejdsgrupper - erhvervsgruppen - under
nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav 2009-10. Formålet er at sætte undersøgelsens
styregruppe i stand til at vurdere, om og hvordan en nationalpark kan gøre en forskel
på erhvervslivet og - hvis ja - levere nogle vigtige erhvervs-brikker til det, der måske bliver
nationalparkens første plan.
Kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav står over for en række afgørende økonomiske
udfordringer i de nærmeste år. Derfor har det været et politisk ønske at undersøge om en evt.
nationalpark kunne være med til at vende udviklingen.
Netop det - at fastholde og udvikle områdets erhvervsliv med respekt for den natur og den
kulturhistorie, det er udsprunget af - vil være et af hovedmålene, hvis Det Sydfynske Øhav
udpeges til nationalpark.
God læselyst!
Jette Purup og Peter Blanner
E R H V E R V

E R H V E R V

INDHOLD
1 Erhvervslivet i Det Sydfynske Øhav 7
1.1 Sammenfatning 7
1.2 Forslag til samlet erhvervsindsats 9
1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen 9
1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 10
2 Nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav - baggrund 12
2.1 Fem kommuner tog et initiativ 12
2.2 Borgerinddragelsesprocessen 12
2.3 Undersøgelsesområdet 14
2.4 De fire hovedarbejdsgrupper 14
2.5 Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet 15
2.6 Erhvervsarbejdsgruppen 16
2.7 Borgernes bekymringer og ideer 17
3 Den faglige analyse 18
3.1 Eksperternes seks analyser 18
3.2 Opsummering af analysen 18
4 Præsentation af indsatsområder 20
4.1 Sæt i værk - Sydfyn 20
4.2 Flere turisttilbud 21
4.3 Fremme bosætning og infrastruktur 21
4.4 Landbrugets muligheder i en nationalpark 22
4.5 Alternative afgrøder og produkter 23
4.6 Videncenter for vandveje til transport 25
4.7 Fra ø til ø - fra havn til havn 26
4.8 Prioritering af indsatsområderne 27
5 Præsentation af de lokale arbejdsgrupper 30
5.1 Ærø-gruppen 30
5.2 Tåsinge-gruppen 31
5.3 Helnæs-gruppen 32
5.4 Skov-gruppen 33
5.5 Småøerne 34
6 Forslag til afgrænsning 35
6.1 Tåsinge-forslaget 35
6.2 Kompromi-forslaget 37
6.3 Det store øhavs.forslaget 37
7 Erhvervsudvikling i øvrigt i undersøgelsesområdet 39
8 Danske nationalparker - baggrund 39
8.1 Starten i 2002 39
8.2 Lov om Nationalparker 39
8.3 Nationalparkfonden 39
8.4 Fondens midler 40
8.5 Nationalparkplanen og erhvervsudvikling 41
9 Tidshorisont for udpegning af en nationalpark 41
E R H V E R V

Bilag
1 Arbejdsgrundlag 44
1.1 Kommissorium 44
1.2 Mødeplan 47
1.3 Medlemmer og møde statistik 48
1.4 Undergrupper og tovholdere 49
2 Bekymringer indsamlet under processen 50
3 Ideer indsamlet under processen 60
3.1 Ideer fra hjemmesiden og borgermøder 60
3.2 Ideer fra erhvevsgruppen 63
3.3 Ideer til afgrænsning 65
4 Undergruppernes oplæg til indsatsområder 68
4.1 Sæt i værk Sydfyn 68
4.2 Flere turisttilbud 72
4.3 Fremme alternative afgrøder/produkter 74
4.3.1 Afgræsning 74
4.3.2 Produktion af spiselig tang 77
4.3.3 Horticultur 89
4.3.4 Plantemedicin 91
4.3.5 Skovrejsning på ikke brofaste øer 94
4.4 Videncenter for vandveje 96
4.5 Fremme bosætning og infrastruktur 98
4.6 Fra ø til ø - havn til havn 99
4.7 Landbrugets muligheder i en nationalpark 104
4.7.1 Spicialafgrøder til det milde klima 104
4.7.2 Bioenergi 106
4.7.3 Etabling af boliger i driftsbygninger 108
4.7.4 Netværk af landmænd med totaloplevelser 110
4.7.5 Rodzoneanlæg 112
4.7.6 Lokalt producerede varer under nationalpark-logo 114
5 Rapporter fra de lokale arbejdsgrupper 117
5.1 Ærø-gruppen 117
5.2 Tåsinge-gruppen 120
5.3 Helnæs-gruppen 135
5.4 Skov-gruppen 138
5.5 Ø-gruppen 144
E R H V E R V

1 ERHVERVSlivet
i Det Sydfynske Øhav
1.1 Sammenfatning
Har Det Sydfynske Øhav det, der skal til for at blive en nationalpark Har området det nødvendige
grundlag for udviklingen af erhvervslivet Og hvilke erhvervsaktiviteter skal man
tage fat på at sikre og udvikle, hvis nationalparken etableres
I vinteren 2009-10 er en række fagfolk og borgere blevet spurgt.
Fagfolk har lavet en grundlæggende analyse af erhvervssituationen og -mulighederne i Det
Sydfynske Øhav og har beskrevet den mulige udvikling i området med og uden en nationalpark.
Nationalparksekretariatet
Erhvervsøkonomisk analyse
Nationalpark
Sydfynske Øhav
April 2010
Analysen viser, at en nationalpark baseret på den unikke og mangesidige natur og kulturhistorie
på Sydfyn og øerne - og ude i havet - rummer et stort potentiale for udvikling af
erhvervslivet.
Borgerne har leveret deres bidrag gennem syv undergrupper under hovedarbejdsgruppen
erhvervsliv. Undergrupperne repræsenterer forskellige dele af erhvervslivet og har leveret
en række forslag til konkrete indsatsområder, som bør igangsættes, hvis der oprettes en
nationalpark:
Sæt i værk - Sydfyn
Opret et væksthus for iværksættere - et sted, hvor der ydes rådgivning, anden assistance,
fremskaffes risikovillig kapital m.m. for at fremme nye erhvervsaktiviteter i det sydfynske
område. Sæt fokus på de virksomheder som tager udgangspunkt i lokale råvarer og lokale
muligheder som fx gartneri, fiskeri, jordbrug, oplevelsesvirksomheder m.m.
Find alternative afgrøder og produkter
Start en dyrkning og produktion af tang. Der er både nationalt og internationalt en enorm
efterspørgsel efter tang og det sydfynske øhavs potentiale bør udforskes.
Nationalparksekretariatet
Baggrundsrapporter
Nationalpark Sydfynske Øhav
Del 1
April 2010
Nationalparksekretariatet
Baggrundsrapporter
Nationalpark Sydfynske Øhav
Del 2
April 2010
Gør det økonomisk interessant at etablere frugt- og bærplantager. Sydfyn har altid været
kendt for sin frugt, og frugtplantager har mange gange højere biologisk mangfoldighed end
fx en kornmark.
Start dyrkning af planter til medicinfremstilling eller til kosttilskud. Det lunere klima i det
sydfynske område gør det muligt at dyrke afgrøder, som ikke kan dyrkes andre steder. Gør
det til en oplevelse at besøge et landbrug med specialafgrøder og få en turistmæssig sidegevinst.
Den erhvervsøkonomiske
analyse kan downloades på
www.nationalparksydfyn.dk
Undersøg potentialet for at dyrke afgrøder til lokal energiproduktion.
Etablér et videncenter for vandveje til transport
Et forsknings- og rådgivningscenter for nye energivenlige skibsbaserede transportformer dels
mellem øerne i Det Sydfynske Øhav, dels generelt for vandtransporter, der stadig er den
billigste transportform pr. ton gods. Der er et stort potentiale for at videreudvikle energivenlige
skibstransporter og nye sejlende turisttilbud.
Skab flere og fleksible sejladstilbud
Gør Det Sydfynske Øhav lettere tilgængeligt for både fastboende og for turister. Udbyg rutenettet
med nye velegnede skibstyper. Lav en samlet og fleksibel koordinering af hele færgetrafikken.
Udbyg lystbådehavnene så det blive attraktivt også at besøge området uden for de
store ferieuger.
E R H V E R V
7

Skab nye muligheder for landbruget
Find og afprøv specialafgrøder, der både kan markedsføre Det Sydfynske Øhav og sikre en
bedre økonomi i mange landbrugsbedrifter. Find på andre indtjeningskilder fx ved at omdanne
funktionstomme driftsbygninger til gæsteboliger, og skab flere oplevelser for turister på
landet ved fx at lade dem deltage i jagt, kystfiskeri, put & take og andre naturoplevelser.
Flere af undergrupperne anfører, at deres forslag i princippet vil kunne gennemføres uanset
om der etableres en nationalpark eller ej, men at en nationalpark vil sikre gunstigere rammer
dels for etableringen af ny erhvervstiltag og dels for markedsføringen af nye og lokale produkter.
En række lokale arbejdsgrupper har ligeledes leveret input til arbejdsgruppen.
Lokale arbejdsgrupper på Helnæs, Tåsinge og Ærø har beskrevet erhvervsmulighederne i
deres områder, men ingen af dem ønsker, at deres område skal med i en evt. kommende
nationalpark. De vurderer, at deltagelse i en nationalpark samlet set ikke vil gavne deres
områder. En lokal arbejdsgruppe af skovfolk vurderer, at en nationalpark vil give dem flere
ulemper end fordele.
Afgrænsning
Hovedarbejdsgruppen har i beskrivelsen af indsatsområderne haft udgangspunkt i det såkaldte
undersøgelsesområde. På gruppens sidste møde skulle gruppen forholde sig til en
evt. nationalparks placering og størrelse i forhold til gruppens tema, og evt. komme med
ændringsforslag.
Et flertal peger på en lille nationalpark - ”Tåsinge-forslaget” - som kun omfatter selve øhavet
med de ca. 55 øer og holme med adgang gennem ”portaler” fra Sydfyn og de større øer.
Flertallet fremhæver den høje natur- og kulturkvalitet på øerne som udgangspunkt for en
kommende øhavs-nationalpark med mulighed for at afprøve nye modeller for ”fristatus”.
Med fokusering af de økonomiske midler vil en øhavs-nationalpark kunne styrke småøernes
tradionelle erhverv og stimulere etablering af nye, herunder blandt andet dyrkning af specialafgrøder.
Desuden vil kun et mindre antal lodsejere blive involveret, idet staten ejer alt
hav, ligesom Natur 2000 området Det Sydfynske Øhav udgør et centralt element.
Et stort mindretal peger på et kompromisforslag omfattende det meste af øhavet samt Jordløse
og Svanninge bakker, Sydfyn syd for landevejen Svendborg-Faaborg, hele Ærø, Langeland,
Thurø og Tåsinge, men minus Faaborg, Svendborg, Vindeby og Thurø by. Mindretallet
mener, at dette område vil omfatte de væsentligste naturværdier og kulturhistoriske
værdier som grundlag for at kunne fokusere på og understøtte de maritime interesser og
erhverv.
Et lille mindretal peger på ”Det store Øhav”, dvs. alene øhavet fra Helnæs over nordspidsen
af Langeland til Bagenkop, incl. de beboede småøer og ubeboede holme. Enkelte
landområder er med, såsom Monnet, engene omkring Lindelse, Tryggelev og Nakkebølle
Nor, Ristinge Klint, og Urehoved ved Ærøskøbing.
8 E R H V E R V

1.2 Forslag til samlet erhvervsmæssig indsats
Ud fra de prioriterede indsatsområder og de lokale arbejdsgruppers rapporter har arbejdsgruppen
præsenteret og prioriteret tre forslag til afgrænsning. De tegner forskellige billeder
af en eventuel nationalpark Det Sydfynske Øhav.
A: En mindre nationalpark, kaldet ”Tåsinge-forslaget”, der kun dækker selve øhavet langs
Sydfyn fra Horne Land til Lindelse Nor på Langeland, og som kun omfatter småøerne.
Forslaget vil sikre udviklingen af et levedygtigt erhvervsliv på småøerne, såfremt de selv
ønsker det. Et erhvervsliv, der i sagens natur fokuserer på at skabe bedre livsbetingelser for
øboerne i form af fx lokalt producerede specialafgrøder og energiafgrøder og på at skabe et
balanceret turisterhverv. Forslaget argumenter ikke erhvervsmæssigt for fravalget af Langeland,
Ærø, Thurø og Sydfyn.
A
Aktørerne i realiseringen af dette forslag vil være lodsejerne på øerne, øernes beboerforeninger,
enkelte sejlende interessenter, de fire kommuner og nationalparkbestyrelsen.
B: Kompromisforslaget omfatter hele øhavet og Langeland og Ærø, men skærer Horne
Land og Helnæs og Faaborg fra. Det medtager Jordløse og Svanninge bakker, området syd
for landevejen Faaborg-Svendborg, men medtager ikke Faaborg, Svendborg, Vindeby og
Thurø by.
B
Forslaget rummer store muligheder for at implementere de fleste af de foreslåede indsatsbeskrivelser,
både i selve øhavet og i de landområder, der grænser op til, undtagen de erhverv,
der er direkte knyttet til byerne. Det vil kunne tiltrække flere besøgende i hele det sydfynske
område, og kombineret med de forbedrede muligheder for at starte og drive virksomheder
vil der også være grundlag for et større antal fastboende og dermed mere vækst i landområderne.
Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejerne, kommunerne og nationalparkbestyrelsen,
men også lokale beboer- og erhvervsforeninger.
C: Det store øhav-forslaget omfatter hele øhavet fra Langeland til Helnæs med alle småøerne
og kun mindre og marginale landområder på Sydfyn, Ærø, Tåsinge og Langeland.
Mulighederne for erhvervsudvikling i dette område vil være de samme som under Tåsingeforslaget.
Hertil kommer, at dette forslag i højere grad vil understøtte udviklingen af bedre
og mere fleksible transportforbindelser gennem øhavet.
C
Aktørerne i realiseringen af dette forslag vil være lodsejerne på de beboede småøer, øernes
beboerforeninger, alle de sejlende interessenter, de fire kommuner og nationalparkbestyrelsen.
1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen
Det fremgår af Nationalparkloven, at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en
række forudsætninger er opfyldt, bl.a. ”…hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller
længere sigt at opfylde lovens formål”. Det betyder, at der i rapporten til ministeren skal
være en vurdering af, hvordan man tænker sig at området skal se ud og fungere om fx 10
eller 20 år inden for de forskellige formål.
Lovens formål omkring erhvervslivet er formuleret således:
” - understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt
for beskyttelsesinteresserne”.
E R H V E R V
9

Konsekvenserne af at etablere forslag A:
Om fx 20 år vil der være et aktivt erhvervsliv på småøerne, beskæftiget med øernes tradionelle
maritime erhverv og produktion af specialafgrøder, som dyrkes på land og i havet, og
som både sælges lokalt til de besøgende og i forretninger på ”fastlandet”.
Øerne er stort set energineutrale, idet energiforbruget primært dækkes via energiafgrøder.
Der er udbygget en varieret vifte af turistbaserede virksomheder med en vis koordineret
forskel mellem småøerne, ligesom det er blevet mindre økonomisk risikabelt at drive virksomhed
på øerne. Udviklingsmulighederne er godt udnyttede under hensyntagen til de fastboende
og naturen med styring af aktiviteterne såvel i løbet af året som mellem øerne og
attraktioner på og under vandet.
Der er sket en vis udbygning i de turistbaserede virksomheder, idet den øgede turiststrøm
har gjort det mindre økonomisk risikabelt at drive virksomhed på øerne. Udviklingsmulighederne
er dog begrænsede, idet der på hver ø kun tillades et bestemt antal gæster ad gangen.
Flere mindre virksomheder, der baserer sig på trådløs kommunikation, har etableret sig på
nogle af øerne for at tilgodese ejerens og/eller medarbejdernes ønsker om at bo smukt og i
fred og ro.
Konsekvenserne af at etablere forslag B:
Om fx 20 år vil der være gang i en lang række maritime aktiviteter, der binder Det Sydfynske
Øhav sammen både på langs og på tværs, i form af forbedrede transportmuligheder
mellem øerne og fastlandet og dermed af forbedret udveksling af både varer og personer.
Der er oprettet et videncenter omkring maritime transporter, som både nationalt og internationalt
tiltrækker sig opmærksomhed.
Der vil være nyetableret en række mindre virksomheder på øerne, som vil fokusere på specialafgrøder
og som vil tilbyde turister nye og unikke oplevelser ved at kunne tage del i driften.
Oplevelsesindustrien vil have etableret en lang række tilbud til både de lokale og til gæsterne
i området i form af aktiv maritim historieformidling, en bred vifte af muligheder for sejlads
i øhavet m.v. Initiativer, der har været centrale for udviklingen af Det Sydfynske Øhav som
en nationalt og internationalt spændende maritim destination.
Både fødevare-producenter og -forhandlere samt restaurationsbranchen fokuserer intensivt
på lokale råvarer.
Flere mindre internet-baserede virksomheder vil have etableret sig på øerne.
Der er sket en samlet forøgelse af antallet af fastboende i området, og antallet af turister er
steget markant.
Konsekvenserne af at etablere forslag C vil være en kombination af forslag A og B:
Om fx 20 år vil der være væsentligt forbedrede transportmuligheder igennem Det Sydfynske
Øhav til gavn for både fastboende og turister.
Der vil være et aktivt erhvervsliv på småøerne, baseret dels på internetvirksomheder og
dels på produktion og salg af lokale afgrøder og produkter. Desuden vil der være en række
virksomheder, som er baseret på den øgede turisme.
1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav
Erhvervsgruppen har som nævnt besluttet, at 3 forslag til indhold og afgrænsning af en evt.
nationalpark skal indgå i rapporten. Forslagene er vidt forskellige og bygger på forskellige
visioner om, hvordan området skal se ud i fremtiden.
Der foreligger imidlertid kun udførlig begrundelse og vision for det ene af de tre forslag.
10 E R H V E R V

Øhavets maritime historie
kan opleves fx ved at
tage en heldagstur med
“Mjølner”.
Forslag A: Tåsinge-gruppens vision med dette forslag er at fastholde og helst udbygge
infrastrukturen i øhavet, under hensyntagen til naturværdierne, og herved sikre bosætningen
og støtte potentiel erhvervsudvikling på de små øer. Sikre at friluftsaktiviteter, der knytter
sig til især turismeerhvervet, sker på øsamfundenes præmisser.
Helnæs-gruppens vision for forslaget er bl. a. at opretholde, beskytte og videreudvikle natur
og kulturhistoriske værdier, herunder bosætning og traditionelle og nye erhverv, samt at
afprøve mulighederne for bevilling af ”fristatus” for øerne på udvalgte områder.
Forslag B: Forslagsstillerne har argumenteret med, at dette forslag vil sikre en både naturlig
og erhvervsmæssig sammenhæng i hele øhavet, idet det sikrer at den samlede erhvervsstruktur
i de landområder, som øhavet direkte og indirekte er helt afhængigt af, er indeholdt
i nationalparken.
Forslag C: Forslagsstillernes vision med dette forslag, er at en evt. nationalpark skal omfatte
hele øhavet for at sikre en ensartet og konsekvent profil og markedsføring.
E R H V E R V
11

2 NATIONALPARK DET SYDFYNSKE ØHAV
- baggrund
Etableringen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil ske med baggrund i den
danske Nationalparklov. Hvordan den blev til og hvad den indeholder, kan læses i kapitel 8.
Her i kapitel 2 beskrives forløbet på Sydfyn og øer fra 2008 og frem til den dag, projektet
eventuelt havner hos miljøministeren.
Styregruppens medlemmer
2010
Jørgen O. Jørgensen, Ærøskøbing
Peter Lund, Marstal
Henning Andersen, Espe
Peter Jensen, Faaborg
H.C. Rasmussen, Ennebølle
Rene Larsen, Rudkøbing
Flemming Madsen, Svendborg
Morten S Petersen, Svendborg
Ole Knudsen, Skallebølle
Christian G Andersen, Odense
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn,
Hvidkilde
Christian Ulrich, Skjoldemose
Ib Jensen, Glamsbjerg
Michael Martin Jensen, Tranekær
Ole Bloch-Petersen, Årslev
Michael Rasmussen, Emmerbølle
Jacob Salvig, Svendborg
Vagn Gram, Faaborg
Arne Greve, Horne
Ole Nielsen, Ristinge
Finn Eriksen, Ringe
Mogens Windeleff, Lyø
Martin Jørgensen, Skarø
Torben Kjærulff, Faaborg
2.1 Fem kommuner tog et initiativ
De fem sydfynske kommuner - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og
Assens - besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for
en evt. nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Politikerne besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej, for
den beslutning mente de ikke at kunne træffe med deres daværende viden.
Men de besluttede altså at få gennemført en undersøgelse for at skaffe et grundlag
for beslutningen, som i øvrigt skal træffes både lokalt og nationalt, før en eventuel
nationalpark vil kunne etableres.
Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med
24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland,
Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer,
der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer.
2.2 Borgerinddragelsesprocessen
Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række
faglige krav til natur - kulturhistorie - friluftsliv - erhvervsliv. Desuden skal der være
gennemført borgerinddragelse.
Styregruppen vedtog i 2008 en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddelte
borgerinddragelsen i 5 faser.
Fase 1: Informationsfase + fase 2: Ide- og holdningsfase (marts-august 09)
Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark Hvad skal der ske nu
Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder
i ca. 60.000 eksemplarer, og der blev oprettet en hjemmeside, hvor alle materialer fra processen
blev samlet.
Der blev også holdt en lang række borgermøder i foreninger m.v., hvor politikere og borgere
præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at man fik listet
en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse.
Samtidig kørte den såkaldte idevogn - en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer,
kaffe og småkager - rundt i Det Sydfynske Øhav. Fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 besøgte
den knap 50 ”stoppesteder”, der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser.
Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den
pågældende kommune. Den har haft ca. 1.400 besøgende.
Fase 3: Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10)
De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag
og dokumentation blev etableret.
12 E R H V E R V

Nationalparksekretariatets
idevogn besøgte i foråret
og sommeren 2009
næsten 50 lokaliteter på
Sydfyn og øerne.
Her holder den i Ommel
og Kirsten Johansen og
Carsten Kristensen fra Ærø
Kommune har har besøg af
Carsten Kjær Jensen.
Dette arbejde foregik i fire hovedarbejds-grupper. Her blev også præsenteret en stribe basisanalyser,
udarbejdet af eksterne konsulenter, og her blev alle de bekymringer og ideer, som
var samlet op under trin 1 og 2, behandlet.
Hver af de fire arbejdsgruppe har afleveret en rapport (som denne fra erhvervsarbejdsgruppen).
De fire rapporter indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark
ud fra gruppens tema. Der kan - som i denne rapport - være tale om flere forslag til
afgrænsning, hvis ikke gruppen har opnået konsensus omkring ét forslag.
Fase 4: Opsamling (april-november 10): Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til
styregruppen og er udgangspunkt for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan.
Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder
gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene.
Kommunalbestyrelserne kan herefter beslutte at sende forslaget i otte ugers offentlig høring,
hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser.
Fase 5: Konklusion og beslutning (december 10): Et endeligt nationalparkforslag behandles
i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal sendes
en ansøgning til miljøministeren. Hvis ministeren godkender nationalparkforslaget for Det
Sydfynske Øhav, udarbejdes et forslag til bekendtgørelse om nationalparken. Det sendes i
12 ugers offentlig høring, før nationalparken evt. etableres.
E R H V E R V
13

2.3 Undersøgelsesområdet
Styregruppen udpegede i foråret 2009 det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen.
Området kaldes ”undersøgelsesområdet” (se kortet) og er afgrænset ud
fra en kombination af tre kriterier:
1. Området indeholder de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle
Natura-2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og
Svanninge bakker.
2. Større byer og købstæder er udeladt, idet byer ikke normalt indgår i en dansk nationalpark,
jfr. bemærkningerne til lovforslaget
3. På Langeland og Ærø er vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde
naturområder.
Det er her, man er i gang med at undersøge, om området kan leve op til lovens krav, og om
der er lokal opbakning til en eventuel nationalpark.
Styregruppen besluttede i
starten af 2009, at nationalparken
som udgangspunkt
skal ligge inden for denne
røde streg.
2.4 De fire hovedarbejdsgrupper
I forbindelse med fase 3 blev der som nævnt nedsat 4 hovedarbejdsgrupper i oktober 2009
med hver sit tema:
• Natur
• Kulturhistorie
• Friluftsliv
• Erhverv.
Arbejdsgrupperne skulle på grundlag af alle indkomne forslag og ideer og på grundlag af
arbejdsgruppens egne ideer beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt
og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det
var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra
vurderinger omkring det enkelte tema.
14 E R H V E R V

Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle - uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. - kunne melde
sig til når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces og har resulteret
i et vekslende antal deltagere til møderne.
For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september
2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne.
Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der
har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale annoncer i samtlige ugeaviser i
området.
Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper
bl.a. på Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs og i Svendborg samt afholdt et seminar for de otte
småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har ud-peget repræsentanter til at deltage i hovedarbejdsgruppernes
møder.
Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til arbejdsgrupperne. Sekretariatet for nationalparksprocessen
har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse
mellem de fire arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de
fem kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner
med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret.
2.5 Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet
Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet (bilag 1.1), som styregruppen vedtog
på sit møde i juni 2009, og som bl.a. indeholder følgende krav:
”Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.
Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende
tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark.
Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal
komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede
mål nås.
Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde
sig til hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt
komme med ændringsforslag.”
Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål:
• Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er
af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark.
• Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og
ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan
ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt
• Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en
lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer.
2.6 Erhvervsgruppen
Erhvervsgruppen blev nedsat 7. december 2009, et stykke tid efter de tre andre arbejdsgrupper
fordi erhvervsanalysen var blevet forsinket.
På baggrund af den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppens arbejde, nedsatte
erhvervsgruppen på sit andet møde 10. februar 2010 7 undergrupper med følgende emner:
• Sæt i værk Sydfyn (Væksthus Nationalpark Sydfyn)
• Flere turisttilbud - udvidelse af sæsonen
• Fremme bosætning og infrastruktur
• Landbrugets muligheder i en nationalpark
E R H V E R V
15

Spisepause i erhvervsgruppens
aftenmøde.
• Fremme alternative afgrøder og produkter
• Videncenter for vandveje til transport
• Fra ø til ø og fra havn til havn
Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte
emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper.
Arbejdsgruppen har fulgt en mødeplan, som fremgår af bilag 1.2.
2.7 Borgernes bekymringer og ideer
Styregruppen har fra starten lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området
skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder
med borgerne i idevognen, dels via hjemmesiden, hvor mange har skrevet indlæg, og dels
fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer
ind på hjemmesiden.
Alle bekymringerne: Se bilag 2.
Alle erhvervsideerne (bilag 3) er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen
af undergrupperne.
For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev
seriøst behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, havde sekretariatet
udarbejdet følgende model:
Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire
grupper. Arbejdsgruppen vedtog følgende overskrifter for grupperne:
1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark
som følge af nationalparkloven
2 Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark
som følge af anden lovgivning
3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen
af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet.
4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk, fx hvis beslutninger
ikke forankres lokalt.
16 E R H V E R V

Disse fire ”bekymringskasser” blev transformeret til ”Fire Gyldne Regler” som blev brugt
som rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder:
1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne
realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner)
2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven,
skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)
3. Alle ideer/forslag skal tilstræbe harmoni mellem benyttelse af natur/kulturværdier og beskyttelse
af dem og lokalsamfundets interesser
Udgangspunktet har været, at undergrupperne måtte formulere alle de ideer og indsatser ,de
ville, de skulle blot forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler inden
de sendte dem videre til hovedarbejdsgruppen.
På denne måde sikredes at alle bekymringerne på en konstruktiv måde blev bragt med frem
i ideudviklingsfasen.
E R H V E R V
17

3 DEN FAGLIGE ANALYSE
3.1 Eksperternes seks analyser
Undersøgelsesfasen har været to-delt og omfattet dels borgerinddragelsen, dels en analysedel.
I forbindelse med analysedelen er der udarbejdet i alt seks analyser indenfor nationalparklovens
fire hovedformål: natur, kulturarv, friluftsliv og erhvervsliv.
Analyserne har to hovedformål:
• De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs.
om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier.
• De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken.
Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke
tog afsæt i formodninger og antagelser.
Det skal bemærkes at den erhvervsøkonomiske analyse desværre blev forsinket så meget, at
den ikke levede op til ovenstående hovedformål 2.
3.2 Opsummering af den erhvervsøkonomiske analysen
Konsulentfirmaet NIRAS har udarbejdet en erhvervsøkonomisk analyse. Den foreligger i
tre rapporter, som alle kan findes på hjemmesiden www.nationalparksydfyn.dk
• Formidlingsrapporten ”Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Sydfynske Øhav”
• Baggrundsrapport del 1
• Baggrundsrapport del 2.
Konklusionerne i formidlingsrapporten er gengivet her:
”De sydfynske kommuner står i fremtiden over for en række udfordringer. Ifølge prognosen
for udviklingen i den samlede beskæftigelse vil Sydfyn således i løbet af de næste ti år ikke
Erhvervsannalysen vurder
at en nationalpark
Det Sydfynske Øhav vil
kunne øget antallet af
turister væsentligt.
18 E R H V E R V

kunne følge med udviklingen i resten af landet. Dertil vil der i forhold til resten af landet
blive flere ældre i forhold til erhvervsaktive, hvilket betyder et øget økonomisk pres på kommunerne.
Undersøgelserne har vist, at naturværdier er en efterspurgt vare, som også har en økonomisk
værdi. En nationalpark øger i høj grad mulighederne for at realisere denne værdi ved at
fungere som fyrtårn og platform for naturrelaterede aktiviteter, der tiltrækker turister og i en
vis udstrækning tilflyttere. En sådan udvikling kræver dog igangsættelse af ambitiøse initiativer
- som en nationalpark netop kan understøtte og i visse tilfælde være en væsentlig forudsætning
for.
Såfremt man forudsætter etablering af en ambitiøs nationalpark på Sydfyn, der organisatorisk,
markedsføringsmæssigt og aktivitetsmæssigt lægger sig op ad de bedste eksempler fra
England og Tyskland, sandsynliggør analysen, at man også på Sydfyn vil kunne opnå betydelige
effekter på turismen og til dels på bosætningen.
Det skal bemærkes, at det udarbejdede nationalparkscenarie ikke er et feasibility study, men
en belysning af de effekter, en nationalpark potentielt kan generere. Der er således ikke
udført beregninger på sammenhængen mellem investering og afkast (hverken på regionalt
eller nationalt niveau), ligesom der heller ikke er lavet følsomhedsanalyser, hvorfor tallene
ikke kan antages for eksakte forudsigelser. Investeringsmidler antages således som udgangspunkt
at komme udefra i form af statslige og EU-midler.
Det vurderes, at en nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil bidrage til en øget turisme. Der
er udarbejdet et nationalparkscenarie, hvori det anslås, at en nationalpark i år 2020, under
de angivne forudsætninger, vil kunne tiltrække 900.000 flere turister årligt end de generelle
prognoser fra VisitDenmark forudsiger. Den øgede turisme vil i år 2020 medføre en
ekstra turismegenereret omsætning på 450 millioner årligt. Dette medfører en akkumuleret
beskæftigelsesmæssig fremgang på 900 i turisterhvervet og 250 i øvrige erhverv.
Undersøgelserne har vist, at Nationalparker også kan spille en positiv rolle i forhold til bosætning
ved at tiltrække flere, specielt ressourcestærke ældre og i stigende grad familier.
Det vurderes, at en nationalpark vil kunne bidrage til en øget befolkningstilvækst på 0,05%
årligt. De sydfynske kommuner vil med denne stigning nærme sig den landsgennemsnitlige
stigning i befolknings-udviklingen.Herudover vil en nationalparks fokus på natur betyde et
velfærdsgode for områdets eksisterende beboere.
Landbruget vil fungere forholdsvis økonomisk uafhængigt af en nationalpark, men samarbejdet
med landbruget er samtidig en væsentlig faktor for at kunne etablere en attraktiv
nationalpark. En ambitiøs nationalpark giver dog landbruget muligheder for at øge indtjeningen
på andre områder end decideret landbrugsproduktion.
Det synes oplagt for Sydfyn at forfølge idéen om en Nationalpark Sydfyn. Opfylder man
kravene til en ambitiøs nationalpark i europæisk skala, vil det være overvejende sandsynligt,
at den vil bidrage med væsentlige økonomiske effekter. En nationalpark vil kunne
bidrage til en positiv udvikling blandt andet ved en øget profil udadtil, ligesom den vil
kunne tiltrække statslige midler til områdets naturværdier. Etableringen af en nationalpark
vil dertil kunne fungere som platform for et fokuseret samarbejde om branding af Sydfyn,
hvilket også er med til at sandsynliggøre en øget turisme i området.”
E R H V E R V
19

4 INDSATSOMRÅDER
- præsentation
Syv undergrupper - syv indsatsområder
Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til syv indsatsområder, som er blevet beskrevet af
undergrupper, fremlagt mundtligt og skriftligt i arbejdsgruppen og diskuteret på gruppens
tredje møde, hvor forfatterne til beskrivelserne modtog kommentarer fra resten af arbejdsgruppen
og fra sekretariatet.
På det grundlag har undergrupperne lavet de endelige beskrivelser af indsatsområder, som
indgår i arbejdsgruppens rapport dels som uredigerede bilag, dels med korte beskrivelser
herunder.
4.1 Sæt i værk Sydfyn
Deltagere: Vagn R. Hansen (tovholder), Flemming Christensen, Marianne Krogh, Jens
Engstrøm og Anne-Mette Wandsøe.
Beskrivelse:
Formålet med ”Væksthus NP-Sydfyn” er primært at yde rådgivning, assistance og i nogen
grad risikovillig kapital og lånegarantier til iværksættere med henblik på at fremme nye
erhvervsaktiviteter inden for det sydfynske område.
Formålet er endvidere at anvise en konkret plan for at tilføre nationalparkkommunerne en
fornyet og dynamisk erhvervsudvikling. Det er et realistisk mål ved hjælp af væksthusets
virke successiv inden år 2020 at etablere eller retablere op til 30 erhvervsvirksomheder med
tilsammen ca. 150 arbejdspladser.
Etableringen af de 30 virksomheder vil samtidig medføre en ikke ubetydelig mer-omsætning
og -merbeskæftigelse i side- og følgeerhverv.
Hensigten med Væksthus NP-Sydfyn er at være fødselshjælper inden for følgende erhvervskategorier:
• Vareproduktion
• Detailhandel.
• Fiske- og forædlingsindustrien af fisk og andre havprodukter
• Gartneri og jordbrug
• Udvikling og forædling af andre og nye fødevareprodukter
• Oplevelsesvirksomheder
• Bygge-, anlægs-, entreprenør- og transportvirksomheder
• Salg- og markedsføringsvirksomheder
• Rådgivnings- og anden form for tjenesteydelsesvirksomheder.
Væksthusets organisation
Oprettelsen af Væksthus NP-Sydfyn skal ske i regi af NP-Sydfyn. Det er væsentligt, at
Væksthus NP-Sydfyns aktiviteter med fokus på iværksættere koordineres med de nuværende
erhvervskontorers arbejde og med Væksthus Syddanmark i Odense.
Til væksthuset knyttes et ekspertpanel på 8-10 frivillige erfarne erhvervsfolk, revisorer og
advokater. Gruppen kan i nogen grad bestå af erfarne og ressourcestærke pensionister med
interesse for erhvervsudviklingen på Sydfyn.
Væksthusets funktion og virke
Alle personer i området, der har en god ide eller et koncept til et iværksætterprojekt, tilbydes
i væksthuset at få evalueret deres ideer og projekter.
20 E R H V E R V

Væksthusets rolle kan i store træk omfatte følgende:
• At medvirke til fremskaffelse af driftskapital ved forhandling med pengeinstitutter
• At foretage budgetopstilling og beregne likviditetsbehov
• At yde konsultativ støtte ved virksomhedsetableringen
• At yde løbende mentorstøtte ved f.eks. at indgå som observatør i ledelse/bestyrelse
• At fremskaffe relevante uddannelsestilbud, hvor det er påkrævet.
Væksthuset forhandler aftaler med forekommende finansielle investorer, banker og sparekasser
i området, der ved levedygtige projekter kan bistå væksthusets klienter/iværksættere
med driftslikviditet og i nogen grad ydelser af risikovillig kapital på lempelige vilkår.
Væksthusets ydelser til iværksættere vil i første omgang fortrinsvis være vederlagsfrie.
Markedsføring af væksthuset
Information og markedsføring bør foretages af kommunernes erhvervsafdelinger i koordineret
indsats med væksthusadministrationen. Nærmere aftaler mellem erhvervsafdelingerne
og væksthuset skal fastlægge den indbyrdes funktions- og rollefordeling.
Områdets tilbud af Bed &
Breakfast bør markedsføres
samlet.
4.2 Flere turisttilbud
Deltagere: Theo Schou (tovholder), Ole Bloch-
Petersen og Lars Torup.
Beskrivelse
Et forslag omkring turisme i det sydfynske/nationalpark,
baseret på en internetportal omfattende
diverse former for turisme og tilbud. En øget markedsføring,
internet og brochure.
Formålet skal være
• At forbedre gæsters muligheder for at opleve
Øhavet
• At beskytte sårbare områder, natur, dyr og planter
• At give de herboende muligheder for at fortælle,
vejlede og måske også tjene lidt på gæsterne.
Der er i forvejen en del turisme i området, stor nogle
steder. Der er en ”underskov” af forskellige tilbud i
området, som er ukendte for mange. Det kan være
fx alternativ overnatning, bed and breakfast, bondegårdsferie
eller noget helt andet. Det kan være
guidedeture, gå, sejle eller fiske. Også de kulturhistoriske
seværdigheder i området. Kort sagt et
ekstra tilbud til gæster i øhavet.
Det er unødvendigt at opremse alle de forskellige
turisttilbud. Det gøres ganske udmærket af allerede eksisterende turistbureauer, med deres
ansatte og lønnede medarbejdere.
Den omtalte underskov er de ting, der ikke har økonomi til egentlig markedsføring.
4.3 Fremme bosætning og infrastruktur
Deltagere: Jon Hofberg (tovholder), Eva Rowley, Ejvin Straarup og Jens Zimmer.
Beskrivelse
Formålet med indsatsen er at fremme bosætning i yderområder af ”fjernarbejdere”, pendlere
og mennesker der er pensioneret, bla. ved at
• Forbedre bredbåndsforbindelse
• Ombygge nedlagte offentlige bygninger og større gårde til almennyttige boliger eller
plejehjem
E R H V E R V
21

4.4 Landbrugets muligheder i en nationalpark
Deltagere: Frank Madsen (tovholder), Klaus Eggert, Erik Alnor, Jørgen Storm, Ole Jørgensen,
Kaj Allan Jørgensen og Hans Jacob Clausen.
Beskrivelse
Indsatsområdet indeholder 6 underpunkter:
• Specialafgrøder, fx stevia
• Bioenergi
• Etablering af boliger i driftsbygninger m.m.
• Netværk af landmænd med totaloplevelser
• Rodzoneanlæg
• Lokalt producerede varer solgt under et nationalpark-logo.
Stevia m.m.
Dyrkning af specialafgrøder, der egner sig til det milde klima på Sydfyn, primært bær og
grøntsager. Især fremhæves to nye afgrøder: Stevia-planten, som er 30 gange sødere end
sukker, og vin-produktion, som området egner sig godt til, fordi det ligger i klimazone 8.
En udfordring er transporten fra området, som er et udkantsområde. Men baseret på kontraktproduktion
med varierende udbytte kan det være et godt supplement til alm. afgrøder, sandsynligvis
lidt bedre økonomisk udbytte, men samlet på ganske få producenter med specialafgrøder
i forvejen.
Udfordringen er at fastholde de respektive firmaers interesse for området og få dem til at
satse deres produktion i området.
Bioenergi. Etablering af biogasanlæg, pil og anden bioenergi
Landbruget kan være storproducent af energi, primært halm, rapsolie og biogas, men også
pil, som samtidig ikke kræver så meget kvælstof, og som samtidigt er meget CO 2 venligt.
Salg af energi er en indtægtskilde og bioenergi bidrager også til en renere natur. Reststoffer
efter biogasproduktion lugter mindre og har større gødningsværdi. Gyllen skal transporteres
på vejene til et fælles biogasanlæg. Efter behandling af gyllen i anlægget skal det tilbage på
markene. Det giver en del mere transport til ulempe for den øvrige trafik. Behandling af
gyllen i biogasanlæg vil bidrage til mindre forurening og give landbruget en indtægtsmulighed.
Større anvendelse af
energiafgrøder vil reducerebåde
omkostninger og
CO 2
-udslip.
22 E R H V E R V

Boliger i driftsbygninger
Formålet er at skaffe øgede indtægtsmuligheder til landmanden samt oplevelser i naturen
for alle.
Det kan være med til at udbygge naturarealer og give flere oplevelser. Lokalbefolkninger kan
dog føle sig noget overrendt, og der kan komme et øget pres på naturen i sårbare områder.
Netværk af landmænd
Formålet er også her at skaffe ekstra indtægtsmuligheder til landmanden samt at få fokus på
udvikling af naturarealer.
Landmænd går sammen i netværk og tilbyder feriegæster totaloplevelser som fx jagt, kystfiskeri,
put and take og naturoplevelser, evt. 2-3 dage hvert sted. Feriegæster kan leje sig
ind hos landmænd, hvorved tomme boliger og bygninger tages i brug i ferieperioder, eller
indlogere sig i udlejningsboliger i området. Landmanden skal sandsynligvis have arbejde
ved siden af, og det kan måske være vanskeligt at kombinere det med ferie gæster.
Rodzoneanlæg
Formålet er at mindske nitratudvaskningen til vandløb og havet. Især i det sydfynske er der
særlig skrappe krav de kommende år til reduktion af udledning af kvælstof. Rodzoneanlæg
anlægges med tagrør og pil til rensning af nitrat og fosfor fra fx markdræn.
Lokalt producerede nationalpark-varer
Formålet er at sikre en indtægtsmulighed for nogle landmænd
og give turister og beboere en oplevelse af lokalt
producerede fødevarer som kød, mel, grøntsager, frugt
ol. De skal sælges i gårdbutikker, til hoteller, restauranter
og lanceres som sydfynske produkter i uge- eller
månedskasser til private.
Samarbejde mellem lokale producenter og finde det
behov der måtte være. Daglig drift skal herefter være
selvbærende. NP kan hjælpe med opstart, lancering og
markedsføring til restauranter, hoteller og månedskasser
til private samt koordinering med slagterier ol.
4.5 Fremme alternative afgrøder og produkter
Deltagere: Martin Jørgensen (tovholder), Lars Johansen, Klaus Jørgensen og Jens Ladekarl.
Beskrivelse
Indsatsområdet indeholder 5 underpunkter:
• Afgræsning
• Produktion af spiselige tangarter
• Hortikultur: grønsager, busk- og træ-frugter
• Plantemedicin
• Skovrejsning på ikke-brofaste øer (minus Ærø).
Lokale specialprodukter vil
udgøre et vigtigt element i
markedsføringen af en evt.
nationalpark.
Afgræsning
Formålet er at tilvejebringe mulighed for afgræsning af forskellige naturtyper så tilgroning
undgås, samt at plantedække holdes på et optimalt niveau for at højne den biologiske mangfoldighed.
Forslaget beskriver forskellige muligheder for afgræsning af de naturtyper som har behov
for en sådan pleje. Samlet for området et behov for 3.000 dyreenheder til afgræsning.
Gruppen regner på et behov for afgræsning af 6.000 ha. fordelt på 600 områder og med et
græsningstryk på 0,5 dyre enheder pr ha. Afgræsningen kan foregå med forskellige dyrearter,
overvejende vil det være kvæg enten som kødkvæg/ammekøer med kalve og opdræt,
E R H V E R V
23

ungdyr fra malkekvægsbesætninger eller stude. Nogle kvægracer kan være ude hele året,
hvilket vil være oplagt på overdrevs arealer og græsning i skov.
Produktion af tang
Etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder gennem igangsættelse af miljøneutral
akvakultur med marine planter og anlæg til forædling af råvarer.
Interessen for tang er stigende i Danmark, men tilgængeligheden er lav på trods af, at mange
tangarter er almindeligt udbredte, nemme at indhøste direkte fra naturen og forholdsvis
nemme at formere og dyrke under kontrollerede forhold i det naturlige havmiljø. Restauranter
og fødevarevirksomheder anvender tørret tang af østasiatisk eller atlantisk oprindelse
eller får tilført frisk dansk tang i meget begrænset og tilfældigt omfang. Også i fødevareindustrien
og inden for helsekost og kosmetik er interessen stor og stigende.
Projektet bliver igangsat med henblik på at indsamle, dyrke og forarbejde tang inden for
nationalparkens område. Virksomheder uden for området vil blive inddraget som samarbejdsog
videnspartnere og som aftagere af råvarer, halvfabrikata og færdigprodukter.
Projektet vil støtte en erhvervsudvikling i nationalparkområdet, der både respekterer beskyttelsesinteresser,
er bæredygtig og er til gavn for lokalsamfundet. Indsamling og dyrkning af
tang kan ske bæredygtigt. Herved fjernes næringsstoffer fra havmiljøet. Projektets aktiviteter
vil medvirke til at bevare levesteder for det marine dyreliv og samtidig bevare de lokale
kulturmiljøer og traditionelle erhverv som levende miljøer og erhverv.
Kobling til turisterhvervet med naturoplevelser, gastronomi, wellness og helse vil fremme
befolkningens helhedssyn på naturen i nationalparken. Befolkningens interesse i nationalparken
vil øges, når det blive synliggjort, at en nationalpark også kan medføre værditilvækst
i området uden at det kommer i konflikt med beskyttelsesinteresser. Dette er en forudsætning
for på længere sigt at udvikle nationalparkens værdier.
Hortikultur
Formålet er mangesidet:
• at skabe større diversitet i landbruget og naturen
• at tiltrække og fastholde beboere inden for vidensområdet. Mennesker, som ofte har interesse
for at bo naturskønt og have deltids- eller ægtefællebrug. Det er en måde at få viden
ind i fødevareproduktionen
En nationalpark kan være
med til at genskabe
områdets ry som
“Danmarks køkkenhave”.
24 E R H V E R V

• at forbedre og differentiere indtjeningsgrundlag i jordbruget
• at skabe afgrøder og produkter, som kan sætte vores område på landkortet. Det har vist
sig, at der fx lever 100 gange flere insekter i en frugtplantage end i en kornmark. Der er
altså meget større biodiversitet. Permakulturer har mindre udvaskning af næringsstoffer
og større humusopbygning.
Hektarudbyttet i kroner er højt, så det giver mere livsgrundlag i yderområderne. Der følger
ofte sideerhverv med specialafgrøder, enten som forædlede produkter eller lokal salg.
Plantemedicin
Formålet er at udnytte mangfoldigheden i naturen, primært de sekundære stoffer i planter,
for at styrke vores humane og veterinære sundhed og helbredelse. Der er allerede både en
del seriøse aktører på området og et klima, som er attraktivt til dyrkningen.
Eksempler fra området er hyben, som har været anvendt gennem en del år og har opnået et
stort internationalt marked og god dokumentation for virkning. En anden aktør i området
er Planteressourceforeningen på Langeland, og en tredje Biosynergy A/S, som har arbejdet
med veterinærmedicin til erstatning for antibiotika i vores husdyrbrug. Der er flere udviklinger,
men den mest betydnings fulde pt. er Artemisia mod coccidiose i fjerkræbruget, som
er inde i et 3-årigt forskningsprojekt til 14 mio. kr.
Desuden er der humane planteekstrakter, hvis virkning er ved at blive dokumenteret blandt
andet mod paradentose. Samt is til sundhedssektoren. Andre arbejder bla. med tang mod
diarre hos smågrise og som slankemidler til mennesker.
De samfundsmæssige fordele kan være betydelige, hvis det lykkes at udfase noget af den
antibiotika, som anvendes i husdyrbruget. Så vil problemet med resistente bakterier blive
væsentlig reduceret. For naturen vil specialafgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen
herbicider godkendt til den slags produktion. så det giver mening at dyrke økologisk.
Kulturlandskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere, med varieret landskab,
og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne.
Skovrejsning på ikke-brofaste øer
Formålet er at genskabe noget af den skov, som øerne oprindeligt var dækket af. Gøre øerne
mere selvforsynede med energi, beskytte grundvandet og give flere muligheder for oplevelser
til lokale og turister.
Naturværdierne påvirkes ved at flora og fauna bliver beriget, da der ”kun” skal bruges landbrugsjord
til skovrejsningen. Skovrejsning vil kunne styrke de nuværende naturtyper.
Kulturarven vil kunne styrkes ved at vise, hvordan øerne oprindeligt har set ud. Eventuelle
kulturspor ligger bedre beskyttet under skov end under landbrugsjord i omdrift
Fordele vil være mange. Bedre indtjeningsmuligheder, øget selvforsyning med energi, CO 2
binding, mindre udvaskning af kvælstof, bedre lokalklima, læ, rigere natur, øgede muligheder
for friluftsliv, beskyttelse af grundvand, nye produkter og bedre jagt.
4.6 Videncenter for vandveje til transport
Deltagere: Berit Falster-Hansen (tovholder), Ulrik Bernhoft og Hans Stavnsager.
Beskrivelse
I Sydfyns-området er der både historisk og nutidig viden om alle former for sejlads og skibsog
bådebygning. Ved at indsamle og organisere denne viden ser vi en mulighed for udvikling
af et videncenter, som kan danne afsæt for mange aktiviteter:
• Forskning i ny energivenlig vandtransport mellem øerne
• Forskning i udvikling af fremtidens søfart
E R H V E R V
25

• Turist-tilbud med en kombination af oplevelse og læring - i et højskolescenarie
• Turisttilbud med udgangspunkt i den historiske søfart
• Levendegørelse af marinarkæologiske scenarier
• Vandvejene indgår i pakketilbud til familier, pensionister, firmaer, skoler m.fl.
• Samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner om undervisningsmoduler i læseplanen.
Det er vigtigt, at alle eksisterende aktører inddrages. Deres aktiviteter skal ikke ændres
eller flyttes. Et videncenter skal være en samlende enhed, som forbinder viden og tilbud
og faciliterer synergi og ny udvikling. Oplevelser og aktiviteter skal være fordelt over hele
nationalparkens område.
Det er vigtigt for et område som Sydfyn at kunne tiltrække nye virksomheder med højtuddannede
medarbejdere. Specielt når globaliseringen efterhånden fjerner det meste af det
traditionelle erhvervsliv. Ved at få tilført nye innovative virksomheder får man samtidigt en
ny gruppe mennesker som området kan få glæde af som købere/lejere af beboelser, brugere
af skoler m.m.
4.7 Fra ø til ø og havn til havn
Deltagere: Carl-Ove Thor (tovholder), Erling Bendy Andersen og Jesper Petersen.
Beskrivelse
Formålet er at skabe flere fleksible og forskelligartede sejladstilbud, der tilsammen skal gøre
Det Sydfynske Øhav lettere tilgængeligt for fastboende, gæster og turister. For de fastboende
vil det specielt kunne betyde, at der kan være adgang til transport i nogle yder perioder på
døgnet, hvor der ellers ikke vil være trafikdækning. (eksempelvis sene aftenforbindelser).
Der skal etableres et rutenet, som supplerer det rutenet, der er etableret for at servicere de
fastboende på øerne. Samtidig vil rutenettet kunne gå på tværs af området, og dermed binde
hele området sammen. Ved at etablere fx Drejø som trafikalt knudepunkt i øhavet vil det
blive muligt at komme rundt i øhavet på en let, enkel og overskuelig måde.
Der skal være adgang til flere forskellige transportformer, fra kajakker, mindre og større
sejl- eller motorbåde til specialdesignede hurtiggående passagerfærger, som kan sejle uden
generende bølgedannelse eller støjgener. Nogle fartøjer sejler i faste ruter, mens der andre
steder benyttes mere taxa-lignende forbindelser.
Bedre færgeforbindelser
vil være til gavn for både
fastboende og besøgende.
26 E R H V E R V

Der skal etableres et samlet selskab, der skal koordinere og strømline udbuddet. Samtidig
skal selskabet stå for driften og udviklingen af passende fartøjer. Dette selskab kunne have
base på Drejø, og på den måde være med til at trække nye arbejdspladser ud i området.
Selskabet kan også være et fælleskommunalt selskab, som står for driften af de faste færge
forbindelser og Øhop - bådene.
For at udnytte Ø-hop bådene kan de, i de perioder, hvor de ikke udnyttes i et tæt og dagligt
rutenet, benyttes til at sejle med specielle grupper. Det kan være fiskere, som gerne vil ud
og fiske i området eller specielt naturinteresserede og lignende.
Det er en vigtig faktor i dette forslag, at der benyttes fartøjer, som ikke virker forstyrrende
ved sejlads i området. Samtidig er det vigtigt, at der på visse ruter indsættes hurtiggående
både, eller fx både, som kan sejle hurtigt, når de er uden for de mest naturfølsomme områder,
og som inde i et naturfølsomt område fx skifter over til støjfrie el-motorer, som drives af
solenergi. Et eksempel på et sådan fartøj er udviklet af det højteknologiske værft i Tyskland,
Baltec: F1501.
Ang. havnene er den meget store søgning af lystsejlere i de centrale sommermåneder et
generelt problem, også for by-havnene. At få den kurve til at være fladere, således at det
ikke kun er i juni, juli og august at havnene er fyldte, er en klar udfordring, der gælder for
alle aktiviteter i området.
For havnene kunne der arbejdes med en klar prisdifferentiering på havneafgift på høj- og
lav-sæson på samme måde som bådudlejernes prisfastsættelse.
For havne, hvor der lige uden for havnen er beskyttede ankerområder, kunne dette inddrages
som en slags ”havneområde”. I lighed med mange engelske havne kan der udlægges faste
fortøjningsbøjer, hvor der betales en lidt lavere havneafgift. Sejlerne benytter alligevel de
eksisterende toiletter og lignende. Der kunne etableres service både til transport, levering af
brød m.m.
Der kan også peges på etablering af en ny dybvandshavn i Spodsbjerg. Denne havn vil primært
skulle betjene udskibningen af vindmølletårne fra Vestas. Samtidig vil den kunne
etableres som omlastningshavn for gods fra store oceangående skibe til mindre skibe, der
betjener Østersø-havnene. Det vil også være en oplagt havn for mindre servicefartøjer med
forsyninger til skibe i transit igennem Storebælt, da dybvandsruten på dette sted går helt ind
under land.
I nationalpark-sammenhæng vil havnen give mulighed for anløb af større krydstogtsskibe
og kan på den måde fungere som en nem ”gateway” til området.
4.8 Prioritering af indsatsområderne
På gruppens femte og sidste møde foretog gruppen en prioritering af de syv indsatsområder.
Spørgsmålet lød: Hvilket/hvilke indsatsområde/-r skal en kommende bestyrelse for en evt.
nationalpark starte med at iværksætte
Prioriteringen gav følgende rækkefølge:
Alternative afgrøder og produkter
Fra ø til ø - fra havn til havn
Landbrugets muligheder i en nationalpark
Sæt i værk - Sydfyn (Væksthus Nationalpark Sydfyn)
Videncenter for vandveje til transport
Fremme bosætning og infrastruktur
Flere turisttilbud
16 stemmer
11 stemmer
9 stemmer
7 stemmer
6 stemmer
5 stemmer
3 stemmer
Undergrupperne drøftede desuden, hvilket indsatsområde, de finder vigtigst og hvilket
mindst vigtigt. Opgaven lød på at anføre tre hovedargumenter for deres første prioritet og
tre hovedargumenter imod deres sidste prioritet.
E R H V E R V
27

Gruppen Alternative afgrøder og produkter indstiller
Første prioritet: Deres eget forslag fordi
• det understøtter bosætning og tiltrækker videnstilflyttere samt turister med god købekraft
• det skaber merværdi og differentiering i både økonomi og landskab (herunder havet)
• det skaber harmoni mellem natur, kultur og friluftsliv.
Gruppen Fra ø til ø - fra havn til havn indstiller:
Første prioritet: Landbrugets muligheder plus alternative afgrøder fordi
• det udgør grundbalancen i området
• det skaber grundlag for udvikling af nye afgrøder
• det fremmer landboturisme
Anden prioritet: Fra ø til ø plus turisttilbud fordi
• giver øget tilgængelighed
• giver oplevelser til vands og øer
• giver varierede tilbud
Tredje prioritet: Sæt i værk plus videncenter for vandveje/bosætning
Gruppen Landbrugets muligheder i en nationalpark indstiller
Første prioritet: Fra ø til ø fordi
• vi koncentrerer midlerne i et mindre område
• turister transporteres rundt i området
Sidste prioritet: Videncenter for vandveje fordi
• forslaget ikke er realistisk
Gruppen Fremme bosætning og infrastruktur indstiller
Første prioritet: Sæt i værk Sydfyn og Fra ø til ø fordi
• skaber attraktiv bosætning for iværksættere, pendlere og folk med hjemmearbejdspladser
Anden prioritet: Alternative afgrøder fordi
• det giver fælles branding og afsætningsmuligheder
Tredje prioritet: Videncenter for vandveje fordi
• ikke realistisk til at tiltrække for eksempel hav- og ferskvandsbiologer
Fjerde prioritet: Flere turisttilbud fordi
• det kan give fælles branding og forskellige muligheder
Gruppen Sæt i værk - Sydfyn indstiller:
Første prioritet: Sæt i værk - Sydfyn fordi
• det skaber arbejdspladser
• det skaber bosætning
• det skaber vækst
Sidste prioritet:
Fra ø til ø fordi
• driftsøkonomien er svær
• øboerne gider ikke sejle
• turisterne kan ikke alene sikre økonomien
• svækker ordentlige sejladstilbud.
Gruppen Flere turisttilbud indstiller
Første prioritet: Fremme bosætning fordi
• flere helårsbeboere er basis for liv på landet
• giver øget behov for bedre infrastruktur herunder færger
28 E R H V E R V

• færger bliver generelt sjældnere, jo flere broer, der bygges, men vil være efterspurgt af
turister
Sidste prioritet Alternative afgrøder fordi
• de vil blive produceret, hvis der er økonomi i det
• kræver stabil infrastruktur
• kræver nem og hurtig adgang til know how (konsulenter).
En gruppe af nytilkomne medlemmer af erhvervsgruppen
Første prioritet Fra ø til ø fordi
• det er et attraktivt tilbud til fastboende og turister
• det understøtter videncenter for vandveje
• det giver infrastruktur for specialafgrøder (transport af fx tang).
Sidste prioritet Landbrugets muligheder fordi
• kun få delforslag er relevante
Gruppen Videncenter for vandveje til transport var ikke til stede på mødet.
E R H V E R V
29

5 DE LOKALE ARBEJDSGRUPPER
- præsentation
5.1: Den lokale arbejdsgruppe på Ærø skriver bl.a.:
Undergruppens arbejde er begrundet med, at ”Ærøs stemme” ikke har kunnet få lydhørhed i
hovedarbejdsgrupperne.
Bemærkninger til Nationalparkforslaget - erhverv:
Ærø er som ø-samfund en sårbar størrelse med mere lokal baseret økonomi end Sydfyn.
Erhvervs rapporten fra NIRAS fastslår at der er 30% liberale erhvervs på Ærø.
Et kunstigt pres på en enkelt erhvervs gruppe vil bredde sig som ringe i vandet til øens
øvrige erhvervsliv.
Fx tåler overnatnings industrien ikke støttet konkurrence. Turismen omsætter (2005-tal)
3,2% på Ærø hvilket skønnes at kunne forøges betydeligt uden subsidier til erhvervslivet.
Med en uafklaret grænsedragning af nationalpark området skønner vi der forefindes en
risiko for Ærøs store og udviklende værft industri.
På baggrund af strukturen i den danske værft industri repræsenterer den ærøske værftsindustri
en betydelig del af den danske kompetence klynge i årene fremover.
Den ærøske værftsindustri har yderlig en betydelig indflydelse på bosætning og samfundsudvikling
på Ærø.
Vi må advare mod at det er uhensigtsmæssigt at placere Ærøskøbing havn i undersøgelsesområdet.
Trafikhavnen vil langsomt uddø, da vedligeholdelse og begrænsninger vil opstå.
Ærøskøbing havn er den eneste havn hvor der udskibes gods ud over kajen på Ærø.
Endda store mængder lokalproduceret råvarer.
Lokal fødevareproduktion skønnes at være en gavnlig men en ubetydelig del af det ærøske
erhvervsliv. Afsætningen henvender sig især til besøgende og øens 6.700 indbyggere har
ikke en husstands indtægt der berettiger at køb fødevare der ligger i den dyre ende af prisskalaen.
Fx beslaglægger Ærøs produktion af koldpresset raps olie ca. 1% af øens raps produktion.
Den lokale fødevare produktion en absolut en del af den ærøske fremtid men fylder meget
lidt i forhold til at øens landmænd afsætter deres hovedproduktion igennem deres andelsselskaber.
Den ærøske landmand er dermed direkte koblet på verdens markedet med deltagelse i meget
stærke afsætnings brand og alt dette sker uden betaling af ekstra bidrag og fragt.
Dette kan ingen anden afsætning konkurrer med. Derimod kan et medlemskab af et stort andelsselskab
måske ikke tilvælges i fremtiden, hvis den ærøske landmand først har fravalgt
denne løsning. Et medlemskab af et landsdækkende andelsselskab hindrer ikke markedsføring
af ærøske produkter, hvis dette behov op står.
Oprettelse af ko-græsserlaug som foreslået fra flere sider vil give en kunstig konkurrence til
lokale kvægbrugere. Dette må vi fastholde bør ske i privat regi.
Usikkerhed om Ærø Luft Havns placering og måske en placering i et område hvor flyvning
ikke kan ske under alle vejrforhold, vil skade erhvervslivet.
Selvom Ærø Luft Havn fastholdes i Gråsten Nor må nationalpark forslaget antages ikke
fremme muligheden for asfalt på landingsbanen, hvilket er et ønske fra erhvervslivet.
En optimering af den ærøske færgetrafik må skønnes at blive yderlig besværlig gjort med
nævnte nationalpark forslag. Hurtigt gående færger vil blive betragtet som en kraftig påvirkning
af et yderlig skærpet regelsæt i Øhavet. Det fastslås i oplægget at uddybning og klapning
pålægges yderlige restriktioner samt at der skal etableres nye og reetableres gamle stenrev.
Konklusion
Vi må på det stærkeste anbefale, at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk
Nationalpark.
30 E R H V E R V

Begrundelsen er, at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene. Desuden
mangler den lokale ærøske forankring og det lokale engagement i denne sag.
Ved dannelsen af en sydfynsk nationalpark med en fondsbestyrelse placeret i Svendborg må
det forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver
minimal anvendelse af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser
og tilskudskroner gå til det sydfynske samfund på Ærøs bekostning.
Vi frygter en udpegning til nationalpark vil medføre at banker og kreditforeninger nedvurderer
værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund.
5.2 Tåsinge-gruppen
Erhvervsliv og -udvikling på Tåsinge
Der er kun lidt industri tilbage på øen. Med få undtagelser er landbruget og håndværksvirksomheder
de største erhvervsmæssige aktører i området. Hertil findes der handels og servicevirksomheder,
der knytter sig til bosætningen i området. Håndværksvirksomhedernes eksistens
er i nogen grad knyttet til den bygningsmasse, der allerede findes på øen. Men fri konkurrence
gør, at flere virksomheder også er aktører udenøs.
Et potentiale i forbindelse med nye opgaver indenfor bygge og anlæg er oplagte, men kan
være tunge at løfte for en lille virksomhed og sker i skarp konkurrence med udefrakommende
firmaer.
Over halvdelen af øens arealer er dyrket intensivt med planteavl. Der er kun få landbrugsvirksomheder
med husdyr. Flest med svineproduktion og på endnu færre ejendomme er der
kvæg. Ejendomme med malkekvæg er der kun to tilbage. I forhold til en evt. ekstensivering
af det dyrkede areal og /eller en naturgenopretning, hvor afgræsning af arealer med kreaturer
er en forudsætning, må man antageligt hente kreaturer i andre landsdele til afgræsningsformålet.
Miljøbelastningen påvirkes negativt, hvis ikke den eksisterende produktion tilpasses tilsvarende.
En 0-løsning er vel det mindste, det øvrige samfund kan acceptere. En omlægning af dyrproduktionen
på øen fra svineproduktion til kvægavl synes meget lidt sandsynlig. Alene afsætningen
af produkter fra produktionen bliver vanskellig. Selv ”branding” af området vil
have en begrænset effekt, da tilsvarende må forventes at ske fra andre lokaliteter.
Det segment, som en given produktion henvender sig til, kan ende med at blive begrænset
til det fynske område og nogle få turister, som kun en kort periode har præference for de
egnsspecifikke produkter. Produkterne skal omsættes på en ”god” historie, kvaliteten vil næppe
skille sig væsentligt ud fra det, der kan produceres andre steder.
Omfanget eller størrelsen på en evt. nationalpark omkring det sydfynske øhav er afgørende
for mængden af varer, der produceres med et sydfynsk islæt.
Intensivt landbrug på Tåsinge vil også fremadrettet være nødvendigt for at opretholde aktivitetsniveauet
i landområderne. At lade noget af den frodigste og mest dyrkningssikre jord i
Danmark ligge urørt hen kan næppe forsvares. Om nogle af de mest sårbare arealer skal
ændre status fra intensivt til ekstensivt dyrkede arealer eller helt gives tilbage til naturen bør
ske ud fra en faglig vurdering og samfundets evt. krav om en sådan en ændring, bør tilgodese
en rimelig kompensation til berørte lodsejere.
Flere turister/eller gæster i området som følge af nationalparkudpegning er en mulighed.
Tåsinges nærhed til Svendborg og det store vejnet gør det vanskelligt at holde på turisten/
eller det aktive friluftsmenneske i længere tid og det må antages, at en stor del af omsætningspotentialet
ligger umiddelbart udenfor øen. Dertil har området ikke meget at byde på
i vinterhalvåret. Helårsturisme med sommerhusudlejning til fisketurister har langt større
E R H V E R V
31

potentiale i sund og Bælthavet ved Langeland samt de fynske kyster, og ikke aktuelle ift. de
lavvandede områder ved Tåsinge.
At en evt. nationalparkudpegning kan have en afledt effekt på bosætningen i eller i oplandet
til selve nationalparken er fremhævet flere gange som en vigtig faktor og en umiddelbar
fordel. Nationalparkens nærhed bliver et aktiv. Tåsinge vil næppe opleve dette aktiv. Motorvejens
nærhed vil påvirke bosætningen under alle omstændigheder og giver Tåsinge nogle
helt andre forudsætninger sammenlignet med ikke landfaste øer i øhavet og ift. yderområderne
på Langeland.
En ”trafikkorridor” over Tåsinge-Siø-Langeland til Lolland-Falster er sikkert et aktiv i forhold
til områdets udviklingsmuligheder generelt. Det vil gribe meget ind i kulturlandskabet
og en negativ påvirkning af naturværdierne vil afhænge af omfanget af ændringer på
vejanlægget. Det kan ikke udelukkes, at det blive nødvendigt at anlægge nye strækninger
ind over øen på bekostning af natur og landbrugsarealer.
En nationalparkudpegning af Tåsinge, som har til formål at styrke og bevare naturen og
kulturhistorien som efterfølges af store vejanlæg, giver nærmest ikke nogen mening.
5.3 Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs skriver bl.a.:
Indledning og baggrund
Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har med 2-5 personer til hvert møde deltaget i hovedarbejdsgrupperne
Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhvervsliv. Den lokale arbejdsgruppe har
derved fået særdeles god indsigt i både indholdet i nationalparkprojektet og den måde, man
arbejder på. Formålet med den lokale arbejdsgruppe har fra starten været: - 1) at belyse fordele
og ulemper ved deltagelse i en nationalpark i forhold til den udvikling, der er lagt op
til i landsbyplanen for Helnæs, og - 2) at undersøge om der på Helnæs er så stor modstand
mod at deltage nationalparken, at Helnæs, ligesom det skete for Helgenæs, skal trækkes ud
af nationalparkprojektet.
Afstemning
Ved en afstemning primo marts 2010 med deltagelse af 90% af de fastboende voksne på
Helnæs stemte 150 nej til deltagelse i en sydfynsk nationalpark, 15 ja, 5 stemte blankt og 5
stemmer var ugyldige. Samlet set er 78% af alle fastboende voksne på Helnæs altså erklærede
modstandere af deltagelse i en nationalpark, mens kun 7,8% er erklærede tilhængere.
Helnæs og erhverv
Helnæs har traditionelt haft landbruget som det dominerende erhverv suppleret med mindre
fiskeri. Fra Helnæs er aldrig drevet skibsfart i nævneværdigt omfang og der er ingen havne,
bortset fra det mindre havneanlæg ved Brunshuse/Avernæs.
Helnæs har i dag et aktivt landbrug med samling i større agerbrug og kvæg- og svinehold
med tilsvarende problemer som dansk landbrug i øvrigt. Helnæs er i øvrigt velkendt for sin
natur, lystfiskeri fra stranden og sine fine asparges og kartofler. Den øvrige erhvervaktivitet
på Helnæs knytter sig primært til Helnæs Kro, Helnæs Camping, friluftsaktiviteter ved Helnæs
Mølle, højskolen og anden kursusvirksomhed, internet-baseret salgs- og grafik-virksomhed
og udlejning af sommerhuse o. lign. til turister og lystfiskere. De fleste jobaktive personer
på Helnæs pendler til arbejdspladser i ”oplandet” på Fyn. En del håndværkere og andre
udefra er løbende beskæftiget på Helnæs med boligvedligeholdelse/-renovering, byggeri
o. lign. En del fastboende er pensionister med lokal tilknytning eller tilflyttere tiltrukket af
halvøens kvaliteter.
De vigtigste erhvervs- og bosætningsmæssige aspekter for Helnæs er bevaret land- og husdyrbrug,
alsidige jobmuligheder for ”pendlere” på Vest-Sydfyn/Odense, nærliggende skoleog
ungdomsuddannelser med tilpassede busforbindelser og højhastighed bred-båndsforbindelse.
32 E R H V E R V

Konklusion
Ved at sammenholde de fremlagte forslag til indsatsområder i de fire hovedarbejdsgrupper,
inkl. erhverv, og de tilsvarende faglige rapporter med de ideer og drøftelser, der er fremkommet
under udarbejdelsen af ”Oplæg til Landsbyplan for Helnæs” i 2007-08 og derefter,
konkluderer den lokale arbejdsgruppe:
1. at de specifikke og mere generelle forslag til erhvervsmæssig indsats for Helnæs’ vedkommende
bedst vurderes og gennemføres i lokalt tilpasset regi uden deltagelse i en
nationalpark og med et realistisk syn på de økonomiske muligheder.
2. at Helnæs som et aktivt landbrugssamfund er lidt bedre stillet i forhold til vand-kvalitetsplanerne
end landbrug med vandafledning til det sydfynske øhav, og derfor ikke i samme
grad afhængige af alternativ støtte eller omlægning.
3. at Helnæs som aktivt lokalsamfund sammen med Assens kommune, som har de styrende
redskaber, skal udnytte alle muligheder for at styrke bosætning indenfor alle aldersgrupper,
inkl. børnefamilier. Øget bosætning alene baseret på pensio-nister, er ikke uden problemer
på længere sigt med tiltagende ændret aldersprofil og øget behov for social- og
sundhedsydelser betalt af kommunen.
4. at turisme ikke er nogen betydende faktor for skabelsen af lokale arbejdspladser på Helnæs,
da nettotilgangen af arbejdspladser, hvis man ser på øhavet, især sker i baglandet på
Fyn, og også dér er marginalt.
5. at Helnæs bør trækkes ud af nationalparkprojektet med henvisning til den markante mangel
på lokal opbakning, jvf. at 78% (150) af de fastboende har erklæret, at de ikke ønsker
deltagelse, i forhold til 7,8% (15) der gør.
Helnæs-gruppen har også deltaget i undergrupperne ”En bedre proces” under de tre andre
arbejdsgrupper, og henviser til rapporterne fra disse grupper.
5.4 Den lokale skovgruppe ”Skoven” skriver bl.a.:
Gruppen har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000 ha. skov. Repræsentationen på
areal er over 65% af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små og
store ejendomme.
Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de få (to
skove), der er neutrale i forhold til om der skal oprettes en nationalpark. Begge grupper har
bidraget til nedenstående diskussion om fordele og ulemper.
• Lokalgruppens primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske
Øhav
• Sekundært peges på en væsentlig mindre nationalpark, hvis udstrækning fremgår af vedlagte
bilag 1.
Lokalgruppens medlemmer ser ”på den lange bane” at udpegningen af området til nationalpark
medfører, at ejendomsretten angribes. Dette begrundes med, at befolkningen/besøgende
er bevidste om, at de er i en nationalpark, og at dette betyder, at hele nationalparken opfattes
som om den er offentlig ejendom. Derfor vil der opstå et fortsat pres på ejendomsretten.
Gruppen er bevidst om, at aftaler med lodsejere sker på frivillig basis ifølge loven om nationalparker.
Gruppen er dog af den opfattelse, at frivilligheden vil blive sat under pres i nationalparken
og at det jo ikke er frivilligt, om man overhovedet vil være med i en nationalparks
område.
Gruppen finder at de primære fordele ved en nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder.
Gruppen er skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for nationalparken,
og om de i givet fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet.
Fordele og muligheder
• Ejendomspriserne og lejeindtægter fra skovens huse stiger som følge af det attraktive i at
bo i nationalparken
E R H V E R V
33

• Flere muligheder for at sælge nicheprodukter
• Flere muligheder for at sælge ydelser til samfundet/det offentlige/private/turister. Her
tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
• Branding af produkter fra nationalparken - træprodukter og (trofæ)jagt.
Ulemper og trusler
• Et erhverv med begrænset økonomisk råderum ”passer” mindre på ”naturen” - der er
behov for hver eneste indtjeningsmulighed
• Risiko for begrænsninger i træartsvalget, dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort
omdrift (juletræer, pil)
• Lavere indtægt fra jagt som følge af øget færdsel i området
• Fare for øget brug af erstatningsfri regulering - kendt fra habitatsudpegningen
• Risiko for at skovbrug bliver opfattet som natur og ikke et erhverv.
Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i nationalparken giver
begrænsede nye muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen, at ulemperne langt vil
overstige mulighederne.
Gruppen har forstået, at arbejdsgrupperne kun modtager forslag der er positive over for en
nationalpark og anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at gruppens
synspunkter kommer til orde fremsættes det sekundære forslag.
5.5 Småøernes arbejdsgruppe skriver fra et seminar i oktober 2009 om
erhvervsliv blandt andet
I debatten om erhvervsliv var det enighed om, at erhverv ikke bare er nye innovative virksomheder.
Det er vigtigt at værne om de traditionelle erhverv, som håndværk, lærere, købmænd,
postbude, gravere, fiskere, landmænd, mv. Og det ville være et kæmpeplus for erhvervene,
hvis fragten på færgerne blev gjort gratis. Men ellers bør den efterhånden rimelige
adgang til bredbåndsforbindelse være et godt grundlag for erhverv, der ikke kræver en
egentlig tilstedeværelse på fastlandet.
Landbruget bør opmuntres til specialproduktioner, udnytte det mildere klima til eks. frugtavl,
frøavl, kvalitetsfødevarer, der kan sælges på den gode historie og spille godt sammen
med oplevelsesturismen. Og især produktion af tang er et muligt innovativt tiltag. Både til
konsum, men måske også som råstof til andre produkter. Det er jo paradoksalt, at fiskeforretninger
på Sydfyn forhandler udenlandsk tang, mens afgrøden burde høstes i nærområdet.
Turisme er selvfølgelig uomgængelig i en nationalpark. Øerne forstår ikke i dag at tjene nok
på turisterne. Ønsket fra øboerne er ikke nødvendigvis flere turister, men at øerne bliver
bedre til at lave forretning på de gæster som kommer, og give dem optimale oplevelser. Fx
gennem kursusvirksomhed, guidede ture og div. arrangementer. Det må gerne være en eksklusiv
oplevelse at besøge en ø, der er intet ønske om en masseturisme.
Især idéen om en ”ø-bus” eller snarere muligheden for at sejle mellem øerne anses som attraktivt
tilbud til turister i det sydfynske øhav. I øvrigt også for fastboende øboere.
34 E R H V E R V

6 FORSLAG TIL AFGRÆNSNING
Gruppen præsenterede 4 forslag som efterfølgende blev prioriteret, se afsnit 1.1.
Da forslag fire - det oprindelige undersøgelsesområde - ikke fik nogen stemmer ved prioriteringen,
omtales det ikke yderligere. De tre andre forslag gennemgås her:
6.1 Tåsinge-forslaget
Forslagsstillere
Den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge, den lokale arbejdsgruppe på Helnæs, den lokale
skovgruppe og undergruppen Videncenter for vandveje samt Jens Engstrøm.
Begrundelser
Tåsinge-gruppen: Der er en høj natur- og kulturkvalitet i en kommende øhavs-nationalpark.
Det er vigtigt med Natura 2000 området Det Sydfynske Øhav. Det vil styrke småøernes
erhverv med pengene fra NP. Også specialafgrøder. Vigtigt at inddrage øboerne i beslutningen.
Øhavsseminaret viste ikke udelt begejstring for en nationalpark. Landgrænsen er ved
højeste daglige vandstand, dog incl. Monnet. Vigtigt med kulturminderne også under havoverfladen
Skov-gruppen: Det lavvandede område er det unikke. Land-værdierne er dækket af de andre
nationalparker. Pengene rækker længere med det lille område. Staten ejer al hav.
Forudsætning at øboerne selv vælger, hvad de vil ha’.
Helnæs-gruppen:
A. Helnæs har i dag et aktivt landbrug med samling i større agerbrug og kvæg- og svinehold
med tilsvarende problemer som dansk landbrug i øvrigt. Helnæs er i øvrigt velkendt
for sin natur, lystfiskeri fra stranden, og sine fine asparges og kartofler. Den øvrige erhvervsaktivitet
på Helnæs knytter sig primært til Helnæs Kro, Helnæs Cam-ping, friluftsaktivite-
E R H V E R V
35

ter ved Helnæs Mølle, højskolen og anden kursusvirksomhed, internet-baseret salgs- og
grafik-virksomhed og udlejning af sommerhuse o. lign. til turister og lystfiskere. De fleste
jobaktive personer på Helnæs pendler til arbejdsplad-ser i ”oplandet” på Fyn. En del håndværkere
og andre udefra er løbende beskæftiget på Helnæs med boligvedligeholdelse/-renovering,
byggeri o. lign. En del fastboende er pensionister med lokal tilknytning eller tilflyttere
tiltrukket af halvøens kvaliteter.
De vigtigste erhvervs- og bosætningsmæssige aspekter for Helnæs er bevaret land- og husdyrbrug,
alsidige jobmuligheder for ”pendlere” på Vest-Sydfyn/Odense, nærliggende skoleog
ungdomsuddannelser med tilpassede busforbindelser, og højhastighed bred-båndsforbindelse.
Konklusion
1. at de specifikke og mere generelle forslag til erhvervsmæssig indsats for Helnæs’ vedkommende
bedst vurderes og gennemføres i lokalt tilpasset regi uden deltagelse i en nationalpark
og med et realistisk syn på de økonomiske muligheder.
2. at turisme ikke er nogen betydende faktor for skabelsen af lokale arbejdspladser på Helnæs,
da nettotilgangen af arbejdspladser, hvis man ser på øhavet, især sker i baglandet på
Fyn, og også dér er marginalt. Derudover står øget turisme ikke på Helnæsboernes ønskeseddel.
3. Helnæs bør trækkes ud af nationalparkprojektet p.gr.a. markant mangel på lokal opbakning,
illustreret ved resultatet af afstemningen gennemført primo marts, hvor 78% af alle
fastboende voksne på Helnæs tilkendegav, at de ikke ønskede en nationalpark, mens kun
7,8% tilkendegav et ønske derom.
B. Øhavet og dets småøer med adgang gennem ”portaler” fra Sydfyn og de større øer udgør
et fascinerende vand/hav-område med en lang række maritimt dominerede naturmæssige
kvaliteter i samspil med det kulturhistoriske, inkl. traditionelle søfarts- og jagt- og fiskerierhverv,
landbrug og turisme. Hvis øhavets egne fastboende vil og støtter de ideer, betænkeligheder
og forslag, som fremgår af referatet fra øhavs-seminaret 23.-25. oktober 2009, har
man med en nationalpark begrænset til øhavet og dets småøer en unik mulighed for på én
gang at styrke et enestående stykke dansk natur og kulturhistorie i samspil med en befolkning,
der lever tæt på denne. Forslaget har den fordel, at de økonomiske midler koncentreres,
og ikke smøres tyndt ud i en mere omfattende nationalpark, og som understreget af ø-bernes
eget indlæg, er det primært bosætningen, der skal tænkes med og styrkes. Det anbefales, at
man hurtigt får afklaret lokalbefokningens holdning til en ægte øhavs-nationalpark, hvor nye
modeller for ”fristatus” og støtte til traditionelle og nye erhverv og bosætning kan udvikles.
36 E R H V E R V

6.2 Kompromis-forslaget
Forslagsstillere
Carl Ove Thor, Erling Bendy Andersen, Jens Ladekarl, Klaus Eggert, Flemming Christensen
og Eva Rowley.
6.3 Det stor Øhav-forslaget
Forslagsstillere
Undergruppen Alternative afgrøder og produkter.
E R H V E R V
37

7 EKSISTERENDE erhvervsudvikling
i undersøgelsesområdet
To typer initiativer bidrager til den løbende erhvervsudvikling i det sydfynske område. Det
ene er rådgivning og sevicering af eksisterende virksomheder som sker bl.a. gennem kommunernes
erhvervsforeninger og fx Væksthus Syddanmark. Her kan virksomheder uden omkostninger
få lagt deres vækstplan og gjort udfordringer til muligheder gennem kvalificeret
og målrettet sparring på et praktisk og anvendeligt niveau, målrettet virksomhedens behov
og potentiale.
Dernæst er der de tiltag, der søger at skaffe nye erhvervsvirksomheder til området. Dette
sker gennem initiativer i kommunernes erhvervsforeninger og gennem tværgående samarbejder
som Sydfyns Udviklingssamarbejde SUS og Naturturisme I/S.
SUS bygger på to væksttemaer, dels et erhvervsudviklingstema (”Viden- og oplevelsesøkonomi”)
og dels et bosætningstema (”Attraktive livsrammer”). Inden for begge søjler ligger
en række konkrete projekter.
Naturturisme I/S har til formål at styrke turisterhvervets udviklingsmuligheder gennem tiltag,
der forbedrer områdets kvaliteter inden for natur og kulturhistoriske oplevelser samt at
styrke grundlaget for kommunernes arbejde for en større bosætning i området. Begge dele
skal udvikles på et bæredygtigt grundlag i forhold til lokalbefolkningens og naturens interesser.
38 E R H V E R V

8 danske nationalparker
- baggrund
8.1 Starten i 2002
På baggrund af anbefalingerne i det såkaldte Wilhjelm-udvalg fra 2001 indbød den daværende
miljøminister i 2002 kommuner og amter i otte områder til at deltage i en pilotundersøgelse
af muligheden for at etablere nationalparker. I denne forbindelse blev også Fyns Amt og
kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav inviteret. På baggrund af lokal og regionalpolitisk
opbakning fra syv af disse områder blev der her igangsat en undersøgelsesfase. Da flere
kommuner omkring Det Sydfynske Øhav og Fyns Amtsråd dengang takkede nej, blev dette
projekt opgivet.
Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder i Danmark.
Der blev således på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 forskellige områder,
hvor en lokal styregruppe fik til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark. I sommeren/efteråret
2005 afleverede områderne deres forslag til miljøministeren.
Projekterne omfattede de syv projekter, der er igangsat af miljøministeren (Kongernes Nordsjælland,
Lille Vildmose, Læsø, Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet), og de tre projekter,
der blev igangsat på lokalt initiativ (Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab
på Roskilde- og Lejreegnen).
8.2 Lov om Nationalparker
I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med forligspartierne
udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker:
Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland.
Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker.
Loven definerer ikke det konkrete indhold - det er op til den lokale befolkning. På Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der:
”Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en
dansk nationalpark skal indeholde - eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert:
En nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder
og landskaber. Dvs. områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har
og vil få international opmærksomhed og betydning.
Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det
vil sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster
og andre interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken
udvikler sig.”
8.3 Nationalparkfonden
Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der
som et uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en
nationalparkplan. Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af
miljøministeren efter indstilling fra lokale myndigheder og organisationer.
Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner,
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark samt mindst en repræsentant
fra skovbrugets og landbrugets organisationer.
Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder
en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen.
E R H V E R V
39

Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet - primært
blandt de organisationer, der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv
1-2 medlemmer til bestyrelsen.
Nationalparkfondens første vigtigste opgave er at realisere nationalparkplanen, altså udføre
de konkrete initiativer, som gør området til en dansk nationalpark.
Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden
til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Det særlige ved en nationalparkfond
er, at den kan give årlige driftstilskud i støtte til fx private lodsejere.
Nationalparkfonden kan realisere nationalparkplanen ved blandt andet at
• indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang,
• købe, forvalte og sælge fast ejendom,
• afholde drifts- og anlægsudgifter,
• afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken
og
• yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere.
Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og
lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven.
Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven.
Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager
efter planloven.
Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal
i givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter
til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning.
8.4 Fondens midler
Det fremgår af loven at en nationalparkfond får en bevilling der fastsættes på de årlige finanslove.
Desuden kan fonden modtage bidrag fra kommuner og andre bidragydere, samt gaver,
partnerskaber, arv m.m.
Det fremgår endvidere af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om nationalparker, at den
endelige statslige bevilling vil blive fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens
midler til drift af egen arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering,
men under hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering.
Udgiften pr. nationalpark er vurderet til at ligge på 3-5 mio. kr./år til drift og 5-10 mio. kr./
år til informationsvirksomhed og udviklingsprojekter.
Den enkelte nationalparks finansieringsbehov kan variere betydeligt fra år til år, da gennemførelsen
af udviklingsprojekter kan variere i antal og omfang. Det gælder ikke mindst gennemførelse
af store naturgenopretningsprojekter eller eventuelt etablering eller udvidelse af
besøgscentre.
Der er på finansloven for 2010 og -11 afsat kr. 15 mio. kr. årligt til de 5 udpegede nationalparker,
og 37,5 mio. kr. årligt for årene 2012-2015. Uforbrugte midler på finansloven det
enkelte år kan som udgangspunkt overføres til efterfølgende finansår.
De to nationalparker, som er indviet indtil nu, har hver fået 6 mio. kr. fra staten til etablering
- altså til udarbejdelse af nationalparkplan, etablering af sekretariat m.v. For Nationalpark
Thy gælder bevillingen 1. september 2008 - 1. april 2010, for Mols Bjerge 1. september
2009 - 1. september 2011. De to nationalparker har desuden begge fået en bevilling på 30 mio.
kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond, i Thy til en nord-sydgående vandre/cykelsti samt fugletårne,
i Mols til en vandre/cykelsti plus to besøgscentre. Både i Thy og på Mols er bevillingen
betinget af en medfinansiering fra Skov- og Naturstyrelsen og/eller kommunen på 15 mio. kr.
40 E R H V E R V

Den kommende Nationalpark Vadehavet er endnu ikke indviet, men Vadehavsprojektet, som
ledes af Sydvestjysk Udviklingsforum og har fokus på oplevelsesøkonomi i og omkring den
kommende nationalpark, støttes med 5,2 mio. kr. fra Syddansk Vækstforum og 10,4 mio. kr.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
8.5 Nationparkplanen og erhversudvikling
Nationalparkfondens formål er ifølge loven at etablere og udvikle nationalparken inden for
de rammer, som er fastsat ved oprettelsen.
Nationalparkfondens første opgave er at udarbejde en nationalparkplan for hele nationalparken.
Planen skal ifølge nationalparkloven beskrive mulighederne for erhverv og erhvervsudvikling,
herunder hvordan de fastsatte mål kan opnås.
Nationalparkplanen må ikke stride imod eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner.
Nationalparkfonden skal indkalde forslag til planen inden planen vedtages, så lokale borgere
har mulighed for at påvirke planen. Planen skal endvidere beskrive, hvordan lokalbefolkningen
inddrages i realiseringen af planens forslag. Efter fondens vedtagelse af planen sendes
den i offentlig høring i 12 uger. Planen kan påklages til Naturklagenævnet, som efter normal
praksis enten kan følge klagen eller afvise den.
9 Tidshorisont
for udpegning af en nationalpark
I afsnit 2.2 er gennemgået styregruppens overordnede tidsplan for borgerinddragelsesprocessen.
Det fremgår her, at såfremt kommunalbestyrelserne beslutter at udsende forslaget til nationalparkplan
i offentlig høring, vil dette kunne ske i oktober-november 2010. Herefter skal
kommunalbestyrelserne tage stilling til de indkomne bemærkninger. En evt. indstilling til
miljøministeren kan således først effektueres i begyndelsen af 2011.
Såfremt miljøministeren finder grundlaget for at udpege en Nationalpark Det Sydfynske
Øhav velbegrundet, kan et forslag til bekendtgørelse ventes udsendt medio 2011.
E R H V E R V
41

42 B I L A G

BILAG
til erhvervsgruppens
rapport
B I L A G
43

BILAG 1 ARBEJDSGRUNDLAGET
1.1 Kommissorium
Kommissorium for arbejdsgrupper vedrørende kulturhistorie/natur/friluftsliv eller
erhverv.
Arbejdsgrupper nedsat af styregruppen for nationalparkundersøgelsen.
Gruppens formål
Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.
Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder indenfor det pågældende
tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark.
Indenfor hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal
komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre at de opstillede
mål nås.
Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde
sig til, hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne, og eventuelt
komme med ændringsforslag.
Arbejdsgrundlag
Gruppen baserer sit arbejde dels på de ideer og bekymringer, der er opsamlet bl.a. via idevognen
og som ligger på hjemmesiden, dels på de faglige analyser der er udarbejdet af konsulenter,
og dels på gruppens egen viden og holdninger.
Desuden vil hovedarbejdsgrupperne fra de lokale arbejdsgrupper modtage mundtlige og
skriftlige input som skal indgå i gruppernes drøftelser.
Ideer og bekymringer vil fortsat, efter at idevognens rundtur er afsluttet, kunne dukke op på
hjemmesiden. Disse input vil løbende blive vurderet af gruppens formand og sekretær med
henblik på at sikre at kun nye ideer og bekymringer præsenteres for gruppen. Muligheden
for at indsende ideer, bekymringer, spørgsmål m.v. vil blive lukket en måned inden arbejdsgruppernes
arbejde er afsluttet, dvs. 1. marts.
Organisering
Gruppen organiseres med en formand og en sekretær.
Arbejdsgruppen vælger formand ved simpelt stemmeflertal på første møde. Formanden
vælges for hele perioden.
Styregruppen kan, efter indstilling fra et flertal i arbejdsgruppen, beslutte, at der skal vælges
en ny formand.
Det er formandens opgave at lede gruppens møder, at sikre at alle kommer til orde, at sikre
god ro og orden, at sikre fremdrift i gruppens arbejde frem imod det færdige resultat, og at
samle op på gruppens beslutninger/indstillinger.
Det vil desuden være formandens ansvar at sikre at hvert punkt på dagsordenen behandles
for sig, og at ethvert punkt overstås inden for en passende del af den samlede mødetid.
Det er formanden der tegner arbejdsgruppen over for offentligheden.
Udover formanden vil der desuden være en proceskonsulent fra sekretariatet, som skal være
med til at sikre en god mødeafvikling. Dette sker i tæt samarbejde med formanden ved at
komme med forslag og ideer til mødeafviklingen. Proceskonsulenten kan således introducere
og igangsætte forskellige gruppearbejder, alternative mødeformer mv.
Sekretariatet er endvidere sekretær for gruppen. Sekretæren skal, i samarbejde med formanden,
udarbejde mødeplaner, dagsordener og referater, samt fremskaffe de nødvendige bilag.
Sekretærens skal opgave endvidere sikre, at gruppens arbejde overholder de rammer der
fastlagt i kommissoriet. Sekretæren skal gøre opmærksom på eventuelle brud på rammer.
Sekretariatet skal endvidere sikre gruppens koordination med de andre arbejdsgrupper, og
skal sørge for at overordnede problemstillinger og forespørgsler, der måtte opstå i arbejds-
44 B I L A G

gruppen, mforelægges styregruppen til orientering og evt. diskussion og beslutning. Ligeledes
skal sekretariatet formidle beslutninger og orienteringer fra styregruppen tilbage til arbejdsgruppen.
Der udarbejdes beslutningsreferater, som udsendes til alle deltagerne på mail senest 7 arbejdsdage
efter mødets afholdelse. Alle deltagere får herefter 5 arbejdsdage til at indsende
evt. kommentarer til referatet. Såfremt der ikke modtages kommentarer, betragtes referatet
som godkendt og lægges ud på hjemmesiden.
Indkommer der kommentarer, udsendes et nyt referat som godkendes på næste møde, og
herefter lægges det på hjemmesiden.
Det er også sekretærens opgave at sikre den løbende udarbejdelse af rapportafsnittene til
den endelige rapport.
Alle skriftlige materialer vil forelægge i elektronisk form og vil blive lagt under et særligt
menupunkt for hver hovedarbejdsgruppe på hjemmesiden. Kun undtagelsesvist vil der bliver
trykt papirudgaver, idet der kan være enkelte deltagere i arbejdsgruppen der ikke har adgang
til internet.
Hovedarbejdsgruppen kan vælge at nedsætte underudvalg med specifikke opgaver og korte
tidsfrister, fx til at analysere og sammenskrive specielle temaer eller problemstillinger.
Underudvalget vælger selv en mødeleder og sekretær.
Deltagere
Alle borgere er velkomne som deltagere i arbejdsgrupperne.
Arbejdsgrupperne er åbne, dvs. at man kan i princippet dukke op til hvert møde. Dette gælder
også pressen.
For at sikre et passende mødelokale samt passende forplejning under møderne, vil der være
tilmelding til det første møde i hver arbejdsgruppe.
Det forventes at alle deltagere sætter sig ind i dagsordenen og de bilag der allerede er blevet
udarbejdet.
Det forventes at de lokale arbejdsgrupper der bliver oprettet, hver sender en eller flere repræsentanter
til hovedarbejdsgruppen.
Der vil blive ført lister over deltagerne ved hvert møde.
Beslutninger
Formanden skal tilstræbes konsensus omkring gruppens beslutninger/anbefalinger.
Kan dette ikke effektueres, vil det være det til enhver tid værende demokratiske flertal der
tegner gruppens beslutninger/anbefalinger. Mindretalsindstillinger skal medtages i arbejdsgruppens
referater og endelige rapport.
Mødelokaliteter
Alle møderne i hovedarbejdsgrupperne afholdes i Svendborg, da det for langt den overvejende
del af de potentielle deltagere vil være det mest praktiske.
Sekretariatet finder egnede mødelokaler og sørger for et passende traktement.
Mødekalender/Mødefrekvens
Det forventes, at hovedarbejdsgrupperne kan afholde deres første møde sidst i oktober eller
først i november.
Herefter må gruppen påregne at mødes en gang om måneden frem til og med marts, dvs. i
alt ca. 5 møder.
Gruppen kan selv aftale om der er behov for yderligere møder ind imellem.
Gruppens endelige rapport skal fremsendes til styregruppen senest d. 1. april 2010.
Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan for arbejdsgrupperne inden borgermøderne,
der afholdes i september.
B I L A G
45

Mødeafholdelse
Der vil være en række faste punkter som skal arbejdes igennem på hvert arbejdsgruppemøde,
som fx:
- Evt. godkendelse af referat fra tidligere møde
- Nyheder fra de andre grupper
- Gennemgang af input fra lokale arbejdsgrupper og fra hjemmesiden
Derudover fastsætter formanden i samarbejde med sekretariatet dagsordenen for det enkelte
møde.
Alle medlemmer kan få sat punkter på dagsordenen. Dette skal ske ved henvendelse til sekretariatet
senest 14 dage før mødet.
Økonomi
Sekretariatet afholder udgifterne til afholdelse af møderne i hovedarbejdsgrupperne (mødelokale,
passende forplejning) og evt. ekskursioner.
Rapport
Arbejdsgruppernes afsluttende rapport vil være et ”Forslag til nationalparkplan for (tema)”.
Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af områdets karakteristiske elementer inden
for hvert tema og en vurdering af deres værdi - lokalt, nationalt og internationalt. Der skal
være en beskrivelse af potentialet for at udvikle og styrke disse karakteristiske elementer,
samt en prioritering af hvilke elementer der bør udvikles først, og det skal beskrives hvordan
denne indsats kan forløbe. (Eksempelvis kunne gruppen pege på at strandengene er et
meget værdifuldt naturelement i området, at de er stærkt truet af tilgroning, og at der derfor
er behov for en stor og hurtig indsats i form af afgræsning. Der skal også gives konkrete
bud på hvordan denne pleje kan iværksættes og drives).
Det skal desuden vurderes, hvilke konsekvenser de fremsatte forslag - fagligt og økonomisk
- har på de andre temaer.
Og endeligt skal der opstilles et fremtidsbillede - en vision - af hvordan området, efter
arbejdsgruppens mening og ud fra gruppens tema, kunne se ud som nationalpark om fx 20-
30 år.
I tilfælde af uenighed i gruppen om beslutninger/forslag/anbefalinger kan gruppen vælge at
fremsætte alternative forslag til styregruppen.
46 B I L A G

1.2 Mødeplan
1. møde: 07.12.09
Indgangsspørgsmål: Hvad har vi at byde på Hvad har vi at arbejde med
• Præsentation af den faglige analyse
• Valg af formand
• Formulering ideer til det videre arbejde
2. møde: 10.02.10
Indgangsspørgsmål: Hvad gør vi ved bekymringerne og ideerne
• Behandling af bekymringerne
• Behandling og gruppering af de indkomne ideer
• Nedsættelse af undergrupper til at beskrive indsatsområder
3. møde: 04.03.10
Indgangsspørgsmål: Hvordan prioriterer vi ideer og forslag
• Præsentation og diskussion af gruppernes forslag til indsatsområder
4. møde: 25.03.10
Indgangsspørgsmål: Hvad er nationalparkens muligheder og grænser
• Diskussion af sammenskrivning af indsatsområder
• Præsentation af foreløbige indhold af afsluttende rapport
• Vision for en nationalpark Det Sydfynske Øhav
• Forslag til afgrænsning
5. møde: 06.05.10
Indgangsspørgsmål: Er det det her vi vil
• Diskussion af udkast til endelig rapport med fokus på:
Vision - Indsatsområder - Afgrænsning - Formidling
B I L A G
47

1.3 Medlemmer
Carsten Nielsen
Theo Schou
Mette Dieckmann
Hans Stavnsager
Bent Juul Sørensen
Hans Jakob Clausen
Rene Vodstrup
Vagn R Hansen
Preben Voight Sørensen
Anne Mette Wandsøe
Christian Ahlefeldt-Laurvig
Bjørn Kay
Klaus Eggert
Jon Hofberg
Lars Lyholm Johansen
Torben Bjerregaard
Eva Rowley
Claus Erland Eskildsen
Annette Wichmann
Erling Bendy Andersen
Hanne Andersen
Klaus Jørgensen
Jens Engstrøm
Hans Erik Nellegaard
Poul Dreisler
Jørgen Friis
Jesper Jose Petersen
Anne-Lene Haveløkke
Marianne Krogh
Steen Skieller
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
Ole Bloch-Petersen
Henrik Blixen-Finecke
Frank Madsen
Anders Strandby Hansen
Jørgen Albertsen
Karsten Olsen
Bent Nissen
Rasmus Peder Rasmussen
Kaj Allan Jørgensen
Martin Jørgensen
Ulrik Møller Andreasen
Niels Christian Nielsen
Erling Rasmussen
Jens Jørgensen
Niels Høite Hansen
Jens Henrik Holme
Poul-Arne Pedersen
Carl Larsen
Gunnar Hansen
Jørgen Storm
Henning Storm
Jens Zimmer
Mikael Grønlykke
Erik Spangsberg Poulsen
Ole Jørgensen
Berit Falster-Hansen
Anders Moesgaard Rasmussen
Svend Erik Andersen
Jørgen Pedersen
Freddy Madsen
Flemming Christensen
Ditlev Berner
Birgit Bjerring
Bjarne Hougaard Rasmussen
Ulrik Lunde
Jørgen Falk Jørgensen
Vagn Hansen
Carsten Kjær Jensen
Mai-Britt Helle Jensen
Poul Henrik Harritz
Lone Ravn
Lars Brokmann Torup
Carl Ove Thor
Erik Alnor
Rasmus Høyby
Per Ulrik Jørgensen
Jens Thomsen
Jens Ladekarl
Niels Iuel-Brockdorff
Ulrik Bernhoft
Jørgen Bang
Jørgen Møller Andersen
Frands Fraas Nielsen
Bjørn Haaning
Hans Stavanger
Gunner R. Hansen
Jette Kastrup Christensen
Ejvin Straarup
Svend Andersen
Mødestatistik
I alt 87 tilmeldte.
Fremmødte
Gruppens 1. møde
Gruppens 2. møde
Gruppens 3. møde
Gruppens 4. møde
Gruppens 5. møde
35 deltagere
35 deltagere
30 deltagere
22 deltagere
30 deltagere
48 B I L A G

1.4 Undergrupper og tovholdere
Støtte iværksætteri og netværksdannelse (Væksthus Nationalpark Sydfyn)
Vagn Hansen vrh.hansen@gamil.com (tovholder)
Flemming Christensen
Marianne Krogh
Jens Engstrøm
Anne Mette Wandsøe
Flere turisttilbud - udvidelse af sæsonen
Theo Schou bregnebjerg@mail.dk (tovholder)
Ole Bloch-Petersen
Lars Torup
Fremme bosætning og infrastruktur
Jon Hofberg jon@hofberg.dk (tovholder)
Eva Rowley
Ejvin Straarup
Jens Zimmer
Landbrugets muligheder i en nationalpark
Frank Madsen noregaard@post.tele.dk (tovholder)
Klaus Eggert
Erik Alnor
Jørgen Storm
Ole Jørgensen
Kaj Allan Jørgensen
Hans Jakob Clausen
Fremme alternative afgrøder/økologiske produkter
Martin Jørgensen mej@biosynergy.dl (tovholder)
Lars Johansen
Klaus Jørgensen
Jens Ladekarl
Tiltrække videnstunge virksomheder (Videncenter for vandveje til transport)
Berit Falster-Hansen befh@langelandkommune.dk (tovholder)
Ulrik Bernhoft
Hans Stavnsager
Fra ø til ø og havn til havn (havnefaciliteter)
Carl-Over Thor thor.carlove@gmail.com (tovholder)
Erling Bendy Andersen
Jesper Petersen
B I L A G
49

BILAG 2 bekymringer
indsamlet under processen
Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at
fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer
på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk.
Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de bekymringer, som er
kommet til vores kendskab og som borgere har ønsket nedskrevet.
Jens Zimmer, Helnæs:
Udover at “den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark”
(citat fra Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må
lokalbefolkningen tillægges særlig stor betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete
ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv, naturbevarelse og -genopretning, udøvelse
af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, - hvor der netop mellem
forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene
er de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der
gennem et gratis engagement påtager sig et såkaldt “ejerskab. Hvordan sikres denne lokale
indflydelse”
Henning Krog, Faaborg:
Jeg ejer Sinebjerg Camping ved Faaborg. Jeg er bekymret ved udsigten til at få en nationalpark,
da jeg allerede er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline.
Denne har blokeret for udviklingen af min campingplads, på trods af alle løfter fra kommune
og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i dag er kyster, skove,
hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100% erhvervsmæssigt.
Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere
indgreb overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange
nationalparker på rejser rundt i verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber!
Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere og embedsmænd om frivillighed.
Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge:
Med henvisning til Nyhedsbrev nr. 9 er det bekymrende at se, hvordan medarbejderne i
Sekretariatet bag Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter.
Jeg henviser her til afsnittet “Påstande dukker op igen og igen”. Her bruger medarbejdere
Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, udfra forkert forudsætning. Ang. påstand
1&2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen, hvor det fremgår
“Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks”
Ang. påstand 3. Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper
for at komme med gode ider til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge
borgerne, kunne man jo bare stemme om det i forbindelse med kommunevalget.
Poul Dreisler, Helnæs, på borgermøde i Assens:
Forkert at kalde det nationalpark
Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark Begrebet er utroligt
svært at kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske.
Det andet og væsentligere argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et
generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede
nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner har de samme
problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver
en del af nationalparken, har Assens Kommune en opgave med udvikling af erhverv og bosætning
på Helnæs under hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og
det gælder også for de andre kommuner for deres nationalparkområder. Når det er sagt, har
jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets gennemførelse.
50 B I L A G

Ole Toxen-Worm, Havnegade 7, Bagenkop:
Nationalparken som sovepude
Jeg er bange for, at en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i
forvejen alt for belastede miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele
er en sovepude for at forhale de restriktioner, der helt klart er nødvendige for at bevare hele
naturen og ikke kun natur i begrænsede områder.
Lokal borger, Helnæs:
2 måneders høring er for kort tid
Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig
høring. Det er meget kort tid hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig
grundigt ind i sagen og komme med kvalificerede tilbagemeldinger.
Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge, har skrevet et indlæg om sine bekymringer, som i sin
helhed ligger på hjemmesiden. Nogle hovedpunkter:
Uvished og manglende facts
- der hersker uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder
kun er visioner uden konkret indhold.
- de berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en nationalpark
vil have på længere sigt.
- hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene
for landdistrikterne, så er det helt andre tiltag end en nationalpark, der skal tages fat på:
En anstændig offentlig transport, internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man
har i byerne, mobilforbindelse som man har i byerne, skattefradrag for istandsættelse af
beboelsesejendomme i landdistrikterne.
Henrik Rasmussen, Haugbølle, Langeland:
En nationalpark er en etikette
Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette
der påklæbes området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er
modstander af nationalparker!
Møde med otte beboere på Hjortø 11. juli:
Turister må ikke slide på digerne
Hvis en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø, er det afgørende, at de ikke
går på digerne.
Johnnie Laursen, indehaver af Natur og Vrag Dyk, Langeland:
Kajakroere skal respektere dykkerflag
Har erfaring for, at kajakker ikke respekterer dykkerflag. Der kommer formentlig flere både
dykkere og kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked
om at sejle udenom.
Hans Halberg:
Nationalparken skal kun omfatte øerne.
Var ikke begejstret for en nationalpark på grund af frygt for nye indskrænkninger for jordbruget.
Anbefaler, at en nationalpark kun kommer til at omfatte selve øhavet med de små øer.
Stine Lasthein-Andersen:
Ønsker ikke en nationalpark - frygter restriktioner
Familien er bange for, at en nationalpark vil medføre yderligere restriktioner. De anbefaler
i stedet, at Svendborg Kommune tiltrækker (unge) familier med bedre skoler og bedre
børnepasning.
Borger fra Lydinge:
Må ikke blive et reservat
Borgeren en bekymret for, om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne
ikke må nogen ting. Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger.
B I L A G
51

Lodsejer fra Syd-Tåsinge:
Oplever gener fra turisterne
Han har jo set hvordan det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge havde haft en
meget positiv effekt på fuglelivet. Han er derfor bekymret for at flere turister vil kunne
ødelægge hvad der nu er skabt.
Han oplever også at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter det vil
blive værre under en nationalpark.
Beboere fra Strynø:
Vi kan ikke rumme flere turister
Beboerne var meget bekymrede for om øen kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke
opfører sig ordentligt: De smider affald, respekterer ikke afgrøderne).
Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til.
Aksel Rubæk, Kædeby:
Fritidshusejere skræmmes væk
Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse
for op til flere millioner kroner. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt
af 1-dags turister, som vil skræmme fritidshusejerne væk.
Borger, Svendborg:
Dårlig ide med en nationalpark!
Mener det vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Det er bare en salamimetode til at
begrænse aktiviteterne yderligere.
Klaus Jørgensen, Tåsinge, skovfoged og konsulent:
Det er afgjort
Mener, at samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet
HAR besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Ib Thomsen, Simmerbølle, formand for Langelands Fjerkræklub:
Frygt for rovfugle
Fjerkræformanden er nervøs for, at et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil
tage hans fjerkræ.
Preben Ahlefeldt-Laurvig, Korsebølle:
Mangler konkret indhold
Det er et stort problem, at politikerne ikke har spillet ud med et konkret forslag til indhold
af nationalparken, så vi fra starten havde noget at forholde os til.
Christina Lohmann Hansen, Botofte:
Frygt for mere trafik
Nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, men øens infrastruktur kan
ikke bære mere trafik. I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at
bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på havet.
Asgeir Ulsnes, Ristinge, har skrevet et debatindlæg:
Den øgede færdsel vil gå ud over lokalbefolkningen
Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem
mange år. Hvis nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til
at ske på lokalbefolkningens bekostning. Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige
år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet begrænsninger i færdslen
ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner som vi
har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede
færdsel.
Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om
og beskytter. Det er derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at “sælge” det. Det
store spørgsmål er, om vores naturområde overhovedet er til salg.
52 B I L A G

Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter.
Eksempelvis krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at
køre efter. Eller campingfolkene, der udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge.
I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i, at lokke folk ned til en natur, der er
fyldt med turister.
Asgeir Ulsnes, Ristinge, modtog nationalparkundersøgelsens idevogn på humoristisk vis,
da den parkerede på Ristinge Havn 20. juni. Han havde sat en snes plakater i A4 format op
på vejpælene på den sidste strækning ned til havnen. Plakaterne beskrev tilstandene i en
eventuel kommende nationalpark:
Nye slogans til nationalparken
Kørene må ikke prutte
Mågerne må ikke klappes
Adgang kun iført grønne støvler
Piben må ikke bankes ud
De lokale må ikke fodres
Kun adgang med gyldig dåbsattest
Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01
Adgang kun ifølge med en turist
Der må ikke gås på vandet
Der må ikke lades under badning
Ænder må ikke tilberedes
Køre skal holdes i snor
Eventuelle fiskere er kun til pynt
Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59
Rejer må ikke serveres på rugbrød
Jan Johansen, havnefoged, Bagenkop:
Pas på edderfuglene
Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor
Fyr er netop forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene.
To kvinder fra Kædeby, Langeland:
Seks årsager til ængstelse
De to kvinder frygter blandt andet
at lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for
langt ud, når de vil kaste snøren i nationalparken
at Langeland vil blive oversvømmet af turister
- at landmændene vil få deres muligheder indskrænket, konkret om det fortsat vil være
muligt at eksportere levende kvæg fra området
- at det bliver lovligt for hvemsomhelst at gå hvorsomhelst, også på privat jord og i folks
haver
- at husene falder i værdi
- at jægerne får deres territorier begrænset
Conny Ramshøj, Ristinge:
Bekymring for flere hegn
Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at
afgræsse området ved Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man
dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet af køer alle for lille til det store område - det
springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu. Pointe: Hun ønsker absolut
ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod.
En række aktive og forhenværende erhvervsfiskere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Henning
Egmose, Bagenkop, Henrik Nielsen, Hesselbjerg, Erik Kroman, Olaf Nielsen og Bent og
Anni Jørgensen, Ristinge:
B I L A G
53

Frygt for restriktioner på fiskeriet
Fiskerne frygter ikke nationalparken som sådan - den kan jo ikke i sig selv indføre nye
restriktioner på fiskeri eller andre erhverv. Men de er bange for, at der opstår restriktioner i
kølvandet på nationalparken. At de grønne organisationer får lettere spil og at lovgivningen
ad åre laves om og nye restriktioner og indskrækninger indføres på trods at forsikringer om
det modsatte.
Claus Jensen, Strynø, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer:
Huspriser vil stige
Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne.
Det får huspriserne til at stige og ejendomsskatten tilsvarende for ALLE huse - både
fritids- og helårs-beboelser.
Ib Jensen, formand for Dansk Familielandbrug på Fyn:
For mange nationalparker og for få penge
Ib Jensen er bekymret for, at hvis der kommer seks nationalparker, bliver der for få penge
til den enkelte. Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der
allerede fem, og Nationalpark Det Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks.
Landmand, borgermøde i Faaborg:
Lokalpolitikerne vil i fremtiden skele til nationalparken!
Landmanden er bekymret for at de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres
fremtidige afgørelser og dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv
om nationalparken ikke i sig selv giver hjemmel til afslag.
Jæger, Kirkeby:
En nationalpark vil indskrænke jagtmulighederne
Borgeren ønsker ikke en nationalpark fordi han er bange for at den vil medføre nye restriktioner
for både jagt og fiskeri i området.
Beboer Kirkeby:
Naturen tåler ikke mere affald!
Er bekymret for at en øget turiststrøm vil medføre et øget svineri i naturen. Mener at der i
forvejen er alt for meget affald i naturen.
Jonna Munk, Ærø:
Naturen bliver slidt ned!
Jonna Munk frygter at mange af de sjældne planter og insekter (fx. orkideerne, hvepseedderkoppen,
klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er
nødt til at begrænse adgangen flere steder for at beskytte de sjældne dyr og planter.
Lars H. Jørgensen, Brunshuse:
Mere affald
Lars Jørgensen frygter, at en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning
i området. Han er meget kritisk overfor øget tilstrømning af turister, idet de
ikke respekterer den private ejendomsret og smider affald i naturen.
På et borgermøde på Faaborg Gymnasium 2. juni (arrangeret af Faaborg-Midtfyn Kommune)
med 80-100 deltagere gav især en halv snes landmænd udtryk for bekymring over
blandt andet:
- at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre - mente nogle
deltagere - hvis politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne
sige ja eller nej til.
- at en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt
på naturen, kun 5-10 procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke
bedre, at politikere går ind og blander sig med ideen om en nationalpark.
- at der ikke bliver folkeafstemning om nationalparken.
- at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én
54 B I L A G

gang ønsker en ny motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt.
nationalpark.
- at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark- undersøgelsen (det rigtige
tal er 11 mio. kr., red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet.
- om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne
over til miljøministeren.
Lisbeth Jensen, Øster Skerninge:
Naturen skal forbedres
Vil en nationalpark lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den
tendens, der allerede er til at skabe A og B natur Det er ikke nok at hjælpe naturen inden
for mindre områder som f.eks. habitatområder eller en nationalpark - det er vigtig forbedre
naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark vil betyde at naturen
uden for bliver glemt så Lisbet Jensen helst ingen nationalpark.
Fire elever fra Ollerup Efterskole Sang & Musik:
er bekymrede for, om naturen får lov til ”at være sig selv” hvis der bliver oprettet en nationalpark
- at den bliver for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister.
De mener at der må blive tale om en hårfin balance mellem natur og friluftsliv.
En kyllingeavler fra Ollerup:
Restriktioner
Vil en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare
økonomisk. Landbruget har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles
skærpede krav inden for en nationalpark.
En tømrer fra Kirkeby:
Ikke flere turister
Ønsker ikke flere turister i området og mener, at en nationalpark vil medføre restriktioner,
så det ikke længere vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt inden for området.
Kajakroere er allerede et stort problem i Det Sydfynske Øhav, hvor de går i land i
fuglenes yngleområder.
Kvinde på Ærø:
Flere folk ødelægger naturen
Hun er meget bekymret for om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme,
vil ødelægge den fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter.
Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø:
Nationalpark vil beskære antal husdyr
Karsten Olsen er bekymret for at en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af
husdyr. Dette vil forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil
komme til at mangle husdyrgødning.
Han er også bekymret for at hele diskussionen om et gylle-biogas anlæg på Ærø er kørt så
meget i sænk, at den ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej.
Højskolelærer, Faaborg:
Forbyd speedbåde i de sårbare områder
Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også
ind i meget sårbare områder, fx. i Lindelse Nor på Langeland.
Er bekymret for at denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret.
Rikke Andersen, Korinth, professionel hundetræner:
Hvor skal vi træne hunde
Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter,
problemet vokser, hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu
kniber det med at få et lille hjørne til hundetræning.
B I L A G
55

Ruth Andreasen og Conny Andreasen, Korinth:
Brug pengene til ældre og syge
Begge elsker naturen, men de frygter, at pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget
fra ældreområdet eller sygehusene. Og det ønsker de ikke.
Christian Ulrich, Skjoldemose:
Skepsis over for styreformen
Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse giver Christian
Ulrich udtryk for dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et
nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater. Christian Ulrich har ikke tillid til nationalparklovens
bestemmelser om, at alle aftaler skal indgåes gennem frivillighed og samarbejde og
at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at Folketinget ændrer
loven, når/hvis nationalparken er realiseret.
Økologisk landmand Flemming Elsborg, Korshavn:
Intet behov for en nationalpark
Tror ikke på, at nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning
af nye organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun
vil varetage sine egne interesser. Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en
nationalpark.
Landmand Børge Carlsen, Avernakø:
Frygt for landbrugets fremtid
Imod nationalparken, fordi han frygter, det bliver umuligt at drive konventionalt landbrug
i en nationalpark. Han mener, den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks
Naturfredningsforening vil sætte sig igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken
skal være økologisk.
Borgermøde, arrangeret af Lyø beboerforening 7. maj, cirka 25 deltagere:
Ekspropriation
Flere var bekymrede for, om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken og
for, om det bliver endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark.
Fiskere, Tåsinge:
Forbud mod garn
Fiskerne var bekymrede for om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri
med garn.
Lodsejer, Tåsinge:
Flere folk og flere stier
en lodsejer var bekymret for om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier
hen over hans jord og at der vil komme for mange besøgende.
Landmænd på Tåsinge:
Yderligere indgreb
Bekymrede for om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner
for landbrugsdriften.
Tåsingeboere:
Problemer for landsbyerne
Flere beboere udtrykte bekymring for om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne
for landsbyerne, og dermed forværre den allerede stramme situation for disse
samfund.
56 B I L A G

Biavlere uden for Svendborg:
Småvejene kan ikke tåle de store gylletransporter
Biavlerne er bekymrede for om de små veje vil kunne holde til den fortsatte og evt. stigende
transport af gylle fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor at der i en evt.
nationalpark indføres mobile gylle separationsanlæg.
Kite-surfer, Tåsinge:
Forbud mod kite-surfing
Han er bekymret for at der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en evt. nationalpark.
Landmand på Tåsinge:
Den lille mand i den store proces
En landmand er bekymret for hvordan han kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse
gældende.
Naturfolk på Tåsinge:
Frygt for fuglelivet
Bekymrede for at en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv.
Svend Bøgebjerg, Vejstruprødvej 1, Sjølund - med fritidshus på Lyø - har sendt denne mail:
Frygt for styring ovenfra
I et af jeres svar til et spørgsmål skriver i, at en nationalpark er “et område, hvor man
beskytter naturen extra godt”. Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer
eller begrænsninger vil komme.
Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule
langsommere. Men jeg er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder,
der har manglende lokalt kendskab til øsamfundene.
På et borgermøde i Horne 30. april (arrangeret af Horne Lokalråd) med cirka 25 deltagere
var den gennemgående bekymring, at der kommer flere restriktioner og regler i forbindelse
med nationalparken. Desuden:
- at frivillige aftaler afløses af tvang om 10-20 år
- at antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen
- at turiststrømmen bliver ukontrolleret
- at nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse
- at mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark
- at manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark
- at nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme
- og at nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle!
På et møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn var bekymringen især:
Kan erhvervet blive ved med at være der Vil etableringen af en nationalpark påvirke nuværende
og fremtidige virksomheder”
Mange langelændere:
Hvorfor ikke hele Langeland
Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble -16. til 19.
april. Mange af vognens gæster, cirka halvdelen, 50-60 personer - undrede sig over, at kun
halvdelen af Langeland er med i det såkaldte undersøgelsesområde.
En bekymring gik på, at kun projekter inden for nationalparken kan få del i de tilskud, som
nationalparken vil modtage fra staten og for eksempel fonde.
En anden at det bliver svært for gæster at finde ud af, hvornår de er indenfor og udenfor.
Anders Lauritsen, Lohals:
Nyt Knuthenborg
Overbevist om, at en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark,
hvor de vilde dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor
man skal betale entre for at køre ind.
B I L A G
57

Landmand Kaj Nielsen, Hesselbjerg:
De grønne organisationers magt
Bekymret for, om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden
kommer til at bestemme det. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end
både lokale og nationale politikere.
Landmand og bed- and breakfastindehaver Theo Skou, Langeland:
Vandrere i sprøjtespor
Bekymret for, om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor -
dem, som også kaldes gyllespor, men som Theo Skov foretrækker at kalde kulturspor. Det
er de “stier”, som hjulene fra landbrugsmaskiner efterlader på markerne.
Landmand, Kædeby, Langeland:
Forbud mod salg af avlsdyr
Bekymret for, om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af avlsdyr. Hvis
der kommer flere gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene,
indfører veterinærmyndighederne måske forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund
af sygdoms- og smitterisikoen
Anders Klingenberg, Rifbjerg, Langeland:
Kun for de meget rige og helt fattige
Sydfyn og øer bliver kun for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark.
Jeg kunne tænke mig at overtage mine forældres ejendom på 50 hektar på Avernakø, men
hvis det skal ligge hen med græs og mælkebøtter, kan min familie jo ikke leve af det. Jeg
forudser også, at det bliver endnu sværere at få lov til at udvide bedriften. Min familie er
bønder, men samfundet fader os langsomt ud.
Henning Sørensen, Faarevejle Alle 1, Rudkøbing:
Ikke flere gæster, tak
Allerede nu er vi meget plaget af “gæster”, der opfører sig, som det passer dem. De kører i
bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem opmærksom
på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med.
Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster.
Lodsejer, jæger på Helnæs:
Ikke mere trafik, tak
Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister.
Men her kan de bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere
belastning, så skrækscenariet er for stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af
Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for nogle år siden. Folk på Helnæs
er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret.
Nationalparkundersøgelsens idevogn har under sin rundtur på Ærø i uge 14 og 15 mødt
blandt andre disse bekymringer:
Et landbopar, Vitsø:
Bekymrede for, om beslutninger bliver presset ned over hovedet på dem, selv om det bliver
lovet, at det er frivilligt, om man vil afgive jord.
En tidligere erhvervsfisker fra Ærøskøbing:
Bekymret over, om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt.
En strand- og havjæger:
Bekymret for, om havjagten nord for Ærø vil blive indskrænket.
Værftsarbejdere fra Vitsø værft:
Bekymrede om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet.
58 B I L A G

En tidligere landmand, nu mekaniker i offshore-industrien:
Bekymret for at der i fremtiden kun bliv er plads til meget få, meget store landbrug.
Bekymret for at fremtidens familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk
bæredygtige.
En aktiv landmand fra Riise:
Bekymret for om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk
”udefra” der kommer og bestemmer.
En naturelsker fra Vitsø:
Bekymret for, om der nu bliver nok natur i en evt. nationalpark.
Et par fra Ommel:
Bekymret over at nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti
ved Nevre. Hvad kan det ikke føre til med hele nationalparkideen
En kvinde fra Ommel, som flittigt vandrer og cykler i den ærøske natur, er bekymret over,
om nationalparken vil medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i
orden med hegn af hensyn til for eksempel kreaturer, men der skal være stier og låger - og
der skal være mange af dem.
En strandjæger fra Ærøskøbing er bekymret over, om der kommer flere begrænsninger i
hans muligheder for jagt i farvandet ud for Ærøskøbing.
En sejler med speedbåd - også fra Ærøskøbing - nyder at sejle og stå på vandski i Det
Sydfynske Øhav. Han synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere
begrænsninger i form af forbudsområder eller fastlagte ruter, som både skal bruge.
Fra naturgruppen - én af de fire hovedarbejdsgrupper under nationalparkundersøgelsen -
kommer bekymringer for
… om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til
Femern) vil medføre øget miljøbelastning
… om affaldsmængderne stiger. Udgifterne til øget oprydning kan eventuelt dækkes af
overnatningsafgift
… om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen
… at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås
… om landbruget kan få lov til fortsætte
… om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne
… hvordan man sikrer sig den brede lokale opbakning
… at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren
… risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig.
B I L A G
59

BILAG 3 Ideer
indsamlet under processen
Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at
fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer
på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk.
Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de erhvervsideer og ideer
fra kategorien ”andet”, herunder forslag til afgrænsning, som er kommet til sekretariatets
kendskab - inkl. dem, som er opstået i hovedarbejdsgruppen natur.
3.1 Ideer fra hjemmesiden og borgermøder
Eva Rowley:
Eldrevne lastbiler. I erhvervsgruppen ønsker jeg at fremme sammenhænge mellem natur,
kultur og erhverv. I praksis betyder det, at landsbyer som Håstrup og Jordløse bør indgå i
undersøgelsen, og at der generelt bør være fokus på trafikale forhold. Til orientering kender
jeg en ung forsker, der arbejder på fremme af eldrevne lastbiler m.m. til brug i kommunerne,
og han vil være interesseret i at udvikle miljøvenlig trafik sammen med lokale beboerer/beboerråd
i et område.
Hold på de dygtige erhvervsfolk! Driver selvstændig virksomhed og anbefaler, at man sikrer
at de dygtige og initiativrige erhvervsfolk i det sydfynske område får bedre muligheder
for at blive og sætte gang i udviklingen. Hold på intelligensen!
Erhvervsmand, Tyskland:
Udvikle kvalitetsturisme. Mener bestemt der er et stort marked i Tyskland for kvalitetsturisme,
i form af tilrettelagte vandreture i smukke omgivelser, gode overnatningsmuligheder, og
lækre lokale produkter.
Borger, Svendborg:
Mere økologisk landbrug. Foreslår at man bruger nationalparken til at fremme økologisk
landbrug i hele området.
Jan Halsted, Bagenkop:
Branding og markedsføring af nationalparken er altafgørende for, om den bliver en succes.
Ulrik Harring Boll, Egense:
Flere fiskeeventyr. Fyns Amts projekt med ørredudsætning har været en stor succes, et rigtigt
eventyr, som har tiltrukket mange udenlandske gæster. Måske kunne man udbygge det sydfynske
lystfiskerparadis med fiskeri efter makrel, multe, sværdfisk, tun. I nationalparkregi
kan så oprettes hjemmesider - portaler - med informationer om aktuelle fiskemuligheder,
fangster, erfaringsudveksling mellem fiskerne osv.
Henning Storm, Helnæs (lodsejer):
Bedre netforbindelse. Helnæs mangler bedre internetforbindelse/bredbåndsforbindelse til
borgerne. Med en bedre forbindelse vil der formentlig kunne tiltrækkes flere borgere, som
blandt andet vil kunne arbejde hjemmefra.
Fra Horne Lokalråds møde i Horne Forsamlingshus 30. april:
Øhavet som marineland. Udvikle et alternativt camping-tilbud på småøerne. Måske for
specielt biologisk interesserede, måske for dykkere med alskens aktiviteter, måske med
camping på pæle...
Boligbyt sættes i system. Udvikle et system til boligbyt mellem storbyerne og nationalparken,
så folk fra storbyerne Århus og København kan opleve herlighederne i Øhavet.
60 B I L A G

Øhoppebåd - det bør være muligt for både fastboende og gæster at komme på tværs af øerne
i stedet for altid at skulle via Faaborg, Svendborg, Marstal eller Rudkøbing.
Etabler en øhopper-båd!
Fra møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn 29. april 2009:
Flere gæster forår og efterår. Målrette information om flere og udvidede aktiviteter i forårsog
efterårsperioderne (noget lignende som udviklingen og markedsføringen af havørredeldorado).
Brian Schiødt Carlson, Faaborg Turistbureau:
Oplevelser, f.eks. krydstogtturisme: Lad oplevelsesturisme være en integreret del af udviklingen
og produkterne - krydstogtturisme kunne være bare en af mange muligheder (få
handelsstandsforeningerne, embedsmændene og politikerne med fra starten).
Brian Schiødt Carlson, Faaborg Turistbureau:
Alle spillere på kursus: I forbindelse med produktudvikling af oplevelsesturisme og det
eksisterende udbud af turistprodukter, som skal gå hånd i hånd med etablering af nationalpark,
vil det være af stor betydning, hvis alle spillere inden for erhverv, turisme, embedsværk,
politikere, transport, parkeringsvagter, beværtning og andre, der er i berøring med
turisme/nationalepark, kommer igennem kurser som “Danske Værter” (under Visitdenmark/
Danmarks Turistråd), hvor man får en forståelse for vigtigheden af sammenhængene mellem
service i alle henseender, nationalparkens betydning og sårbarhed samt krav om indtjening.
Biavler, Svendborg:
Mere Økologi! Opfordrer til at økologi bliver et grundprincip for dyrkning af jorden inden
for en evt. nationalpark.
Ældre dame, Marstal:
Målet bør være, at alt landbrug - og alt erhverv - inden for nationalparken skal være økologisk.
Stor jordbruger på Langeland:
Sats på specialafgrøder: Landbruget i området bør satse på specialafgrøder - klimaet er
varmere end i resten af Danmark hvilket giver nogle unikke muligheder.
Altmuligmanden, Marstal:
Mere økololgi! Nationalparken skal især bruges til at fremme den økologiske produktion.
Bybo, Marstal:
Rigtig god ide med en nationalpark! Vil kunne sikre en økonomisk saltvandsindsprøjtning
til området som i den grad er nødvendig. Den skal bruges til at tiltrække flere turister - og
udfordringen er at tiltrække helårsturister.
Et par fra Søby:
Lav hele Ærø økologisk! Det vil styrke afsætningen af produkter. Og hele Ærø skal med i
en nationalpark.
Medarbejder fra Turistkontoret på Ærø:
Lav bådture rundt i øhavet: Turene kan tilpasses alder og gruppestørrelser, f.eks. halvdagsture
for pensionister, heldagsture for familier med børn, aften- og måneskinsture for de unge,
lige som på Alster-søerne i Hamborg.
Lene Hofberg:
Paradores på Sydfyn og øer Paradores er en statsejet kæde af spanske luksushoteller, som
er indrettet i smukke kulturbærende ejendomme som f.eks.klostre, borge eller paladser.
Da jeg rejste rundt i Spanien - for 20 år siden - fandtes der dog også ganske almindelige
bygninger som var indrettet som hoteller uden den store luksus, men altid med en smuk
beliggenhed og til rimelige penge.
B I L A G
61

Dette koncept kan måske anvendes, hvis Nationalpark Det Sydfynske Øhav bliver en realitet:
- Opkøb af velegnede huse allerede sat til salg
- Istandsættelse i rimeligt omfang så de kunne fungere som B&Bs
- Oprettelse af medarbejderkorps til servicering af samme
- Samlet markedsføring af såvel eksisterende som nyoprettede B&Bs
- Evt. frasalg af B&B enhederne på franchísebasis når disse begynder at give overskud.
Ældre dame på Ærø:
Rigtig god ide med en nationalpark - - men lad da hele Ærø og Langeland indgå i parken i
stedet for at skære dem over i småbidder!
Anders Rasmussen, bådfører på postbåden Birkholmposten:
Sejlads på tværs af småøerne: Vil gerne etablere et nyt tilbud til turister: En flerdags sejltur
Øhavet Rundt. Ideen er at etablere tursejlads på tværs mellem de små øer i Øhavet, så turister
kan sejle til én af småøerne den første dag, overnatte i telt eller på bed & breakfast, sejle
videre til en anden ø den næste dag og så videre - og på den måde opleve både naturen og
kultur-historien øhavet rundt uafhængig af færgedriften.
Fra møde med 18 beboere på Birkholm 11. juli:
Bedre infrastruktur - færger og IT
Birkholm har to ønsker til fremtiden (og til en eventuel nationalpark):
1. Bedre infrastruktur: Bedre færgeforbindelse på tværs af øerne og især til Tåsinge (lavt
vand).
Det vil dels sikre, at et par familier kan bo på øen hele året og holde opsyn med fritidshusene,
dels gavne naturen, fordi man så kan undgå alle de småbåde, der fiser rundt i
Øhavet.
2. Bedre internetforbindelse. Afgørende for, at folk vil bo på øen, i hvert fald helårs.
Begge dele kan måske åbne mulighed for, at turistsæsonen kan spredes/uvides til en større
del af året end de to-tre sommermåneder.
To kvinder fra Tranekær:
Lokale guider skal fortælle. Nationalparken kan måske entrere med lokale beboer, som i et
frivilligt, ulønnet netværk vil stille sig til rådighed som guider. Intet virker bedre end den
mundtlige overleverering fra folk, der virkelig kender egnen, naturen, de spændende mennesker
i for- og nutid og kulturhistorien.
Peter Mengel, Søndenbro:
Find et andet navn. Nationalpark er en dårlig betegnelse. Kald den Kulturlandskabspark i
stedet for - eller i hvert fald et navn, som lægger mere vægt på kultur.
Cirka fem gæster i idevognen på Langeland og Strynø:
Find et andet navn. Betegnelsen nationalpark antyder folkedragter eller vidtstrakt natur
uden menneskeliv eller et meget lille område (”park”).
Fra beboermøde i Horne Forsamlingshus 30. april 2009:
Synlig organisering: Det er vigtigt, at det bliver meget gennemskueligt, hvem der styrer en
eventuel nationalpark. Hvordan bestyrelsen er sammensat og hvordan den træffer beslutninger.
Fra beboernøde i Horne Forsamlingshus 30. april 2009:
Netværksdannelse: I opbygningen af nationalparken skal det vægtes, at der opbygges netværk
på kryds og tværs af øhavet om initiativerne.
Fra beboernøde i Horne Forsamlingshus 30. april 2009:
CO 2 neutralt område. I forbindelse med etableringen af nationalparken kan man have som
målsætning, at hele området blive CO 2 neutralt.
62 B I L A G

Karin og Søren Jensen, Statene, samt Aksel Rubæk, Kædeby:
Vent i fem år
Lad være med at forcere en nationalpark igennem nu. Vent fem år, så Sydfyn og øer klan
drage nytte af erfaringerne fra de fem nationalparker, som enten er etableret eller bliver det
i år og næste år.
Flemming Aalund, Skarø:
Forvirring om navnet
Der synes af være nogen forvirring om navnet på den foreslåede nationalpark. Benævnelsen
Sydfyns Nationalpark er relevant i forhold til den foreslåde afgrænsning, der inkluderer dele
af Sydfyn med Svanninge og Egebjerg Bakker samt dele af Langeland og Ærø. Afgrænsningen
synes dog at være vanskelig af fastlægge, så den bliver umiddelbart forståelig.
Benævnelsen Det Sydfynske Øhav er relevant, hvis afgænsningen inbefattede samtlige større
og mindre øer, incl. Tåsinge og omkrandsende hav samt tilgrænsede kystområder inden for
den gældende strandbeskyttelsesline på 300 meter. Denne linie er allerede tinglyst på alle
berørte ejendomme og der er allerede restriktioner vedrørende ændringer af den eksisterende
tilstand, derfor vil administrationen af afgænsningen være let og ukompliceret og umiddelbart
forståelig.
I øvrigt er store dele af området ikke ”kun” natur, men et kulturlandskab, der også omfatter
den maritime kultur, der har præget bosætningen omkring øhavet. Det bør derfor overvejes,
om ikke kystbyerne og især havneområderne bør medtages i den kommende nationalpark,
Det Sydfynske Øhav.
Birgitte Lambrechtsen, Lohals:
Lav din egen rute
På Nationalparkens hjemmeside bør det være muligt at tegne sin egen rute gennem parken.
Altså vælge blandt de mange tilbud om natur- og kulturoplevelser i området, lægge en rute,
og printe et kort. Måske kombineret med muligheden for på sin mobiltelefon at få flere informationer
om naturen og kulturen undervejs.
Beboer på Nordlangeland:
Lav en forening
Foreslår at stifte en Nationalpark-under-opbygning-forening, som alle kan blive medlem af
for et symbolsk beløb. En slags venneforening: - Det vil få folk til at tage ansvar og promovere
ideen.
3.2 Ideer fra erhvervsgruppens første møde 7. december 2009 samlet under 8
overskrifter
FRA Ø TIL Ø
Øhoppebåd - et bør være muligt for både fastboende og gæster at komme på tværs af øerne
i stedet for altid at skulle via Faaborg, Svendborg, Marstal eller Rudkøbing.
Oplevelser, f.eks. krydstogtturisme. Lad oplevelsesturisme være en integreret del af udviklingen
og produkterne - kydstogtturisme kunne være bare en af mange muligheder (få handelsstandsforeningerne,
embedsmændene og politikerne med fra starten).
Lav bådture rundt i øhavet. Turene kan tilpasses alder og gruppestørrelser, f.eks. halvdagsture
for pensionister, heldagsture for familier med børn, aften- og måneskinsture for de unge,
lige som på Alster-søerne i Hamborg.
Fælles færgeselskab
Flere passager/forbindelser
Hængebaner mellem øerne og fastlandet
Øhavssvævebane
Dybvandshavn i Spodsbjerg (til både turister og erhverv) plus oplevelsespark
Turkort til én eller to dage til transport mellem øerne
B I L A G
63

FREMME ØKOLOGISKE PRODUKTER
Mere økologisk landbrug
Nationalparken skal især bruges til at fremme den økologiske produktion.
Opfordrer til at økologi bliver et grundprincip for dyrkning af jorden inden for en evt.
nationalpark.
Målet bør være, at alt landbrug - og alt erhverv - inden for nationalparken skal være økologisk.
BEDRE OVERNATNINGSMULIGHEDER
Flere og bedre faciliteter i havnene
Udvikling af BLÅ Bed & Breakfast
Understøtte unikke overnatningsmuligheder og galleri og gårdbutikker
ALTERNATIVE AFGRØDER/PRODUKTER
Oprettelse af en kæmpe ”græsningslaug” til afgræsning af alle småøerne og de værdifulde
naturarealer
Produktion af champagne
Dyrkning af unikke planter
Produktion af brændevine
Forædling af landbrugsprodukter (kød, mælk, honning…)
Tangproduktion/linemuslinger
Genbrug af materialer til eks. byggebranchen
Produktion af genbrugsmaterialer
Understøtte muslingefiskeri
Synliggøre og understøtte ”Øernes græsningsselskab”
Oprette fælles salgs/afsætningsselskab for specialprodukter fra Øhavet
FLERE TURISTTILBUD - UDVIDELSE AF SÆSONEN
Boligbyt sættes i system - udvikle et system til boligbyt mellem storbyerne og nationalparken,
så folk fra storbyerne Århus og København kan komme ned og opleve herlighederne i Det
Sydfynske Øhav.
Flere gæster forår og efterår - målrette information om flere og udvidede aktiviteter i forårsog
efterårsperioderne (noget lignende som udviklingen og markedsføringen af havørredeldorado).
Forbyd al garnfiskeri i nationalparken - men tillad stangfiskeri - om 6 år fanges de største og
fleste fisk i Danmark/Norden i den sydfynske nationalpark
Samarbejde med restauranter - Slow Food - tilberedning af de fangede fisk i nationalparken
og lokale grøntsager
Formidlingsinstitutioner - skal lave guidede ture i området- gerne med forskere
Guidede jagtture - sammen med lokale jægere - der laves aktiv naturpleje
Mere fiskeri forår og efterår (udvidelse af sæsonen)
Dykning: Forlængelse af Øhavsstien, vrag, arkæologi
Rideturisme (campingpladser, vandrehjem)
Cykelstier/ridestier
Jagtsafari
Dykkerturisme
Udnytte/formidle den maritime kulturarv
Etablere specialcentre med Smakkecentret på Strynø som forbillede
”Dårligtvejrs-tilbud” til turister
Arrangerede safariture/Pakkeløsninger/Aktiv fordybelse/Naturlegeplads
Styrkelse af detailhandel og faciliteter især på havne
STYRKE IVÆRKSÆTTERI OG NETVÆRKSDANNELSE
Langeland som Danmarks plejehjem (mange arbejdspladser)
Udarbejde koncept for rugekasser for iværksættere
Tilflytternetværk
Erhvervslån (risikovillig)
64 B I L A G

TILTRÆKKE VIDENSTUNGE VIRKSOMHEDER
Tiltrækning af videnstunge virksomheder gennem smuk placering
Forskning i lejrskoler:
Børn-forældre/Fagspecificitet: Højt fagligt niveau/Forskere holder foredrag i privat og off.
regi
Forskning i lokale forhold - Naturama
Forskning i hvilke egnsspecifikke grøntsager/fisk/urter/lægemiddel/æbler/frugt der med
fordel kunne dyrkes i det sydfynske
FREMME BOSÆTNINGEN OG INFRASTRUKTUREN
Bedre infrastruktur til Nordtyskland og Syddanmark
Fri bosætning
Bedre internet til øerne
Bosætning: Produkter - services
Infrastruktur: Rabatordning for turister/forbedre vejnet
Bedre infrastruktur: Generelt - Teknisk - Basalt
Afgrænset område til surfing
Offentlige faciliteter helårsåbne
Udnyttelse/modernisering af passiv bygningsmasse
Brandingbog
Branding ved historiefortælling
Branding og markedsføring af nationalparken er altafgørende for, om nationalparken
bliver en succes.
3.3 Ideer til afgrænsning
Landmand fra Bjerreby:
Arealet er alt for stort!
Landmanden mener at hvis en nationalpark bliver så stor som undersøgelsesområdet, så er
der ikke penge nok til at alle landmænd kan lægge om til naturpleje og nicheproduktioner.
Anbefaler derfor at en evt. nationalpark bliver mindre.
Mange (40-50) gæster i idevognen parkeret på Langeland og Kulinarisk Sydfyn i uge 25 og 26:
Uforståelig streg
Afgrænsningen af nationalparken er helt hen i vejret og uforståelig for almindelige folk.
Tag hele Langeland og byerne Faaborg, Svendborg og Rudkøbing med.
Shirley Vaupel, Strynø:
Strynø har mange forudsætninger
Det er oplagt, at Strynø skal med i Nationalparken på grund af vores rige fugleliv og fantastiske
natur, bl.a. klokkefrø, grønplettet tudse, kærsanger, skovhornugle, salamander, fiskeørn
og marsvin samt vores beliggenhed og gode forbindelse med andre småøer.
Dennis Rasmussen, Nordenbro:
Broløkke og Hjortholm skal med
Ønsker området på østsiden af Langeland fra Hjortholm i nord til Broløkke i syd inddraget i
Nationalparken.
Aleksander Vinding, Bagenkop:
Hele Langeland og hele Ærø skal med
Flere beboere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Leif Fuglsang Sørensen:
Hele Langeland med
Tag hele Langeland med i Nationalparken - alt andet er uhensigtsmæssigt/pjat/irrelevant.
B I L A G
65

Jan Halsted, Bagenkop:
Kun de små øer skal med
Området bør være meget mindre end undersøgelsesområdet - ellers bliver Nationalparken
udvandet. Den bør begrænses til de små øer. Hvis de bliver nationalpark, vil de eventuelle
positive effekter smitte af på Ærø, Langeland og Sydfyn.
Inger Karina Vinding, Bagenkop:
Mindre havnebyer skal enten ind allesammen - eller ud
Det forekommer forkert, at Bagenkop og Lohals på Langeland er med i undersøgelsesområdet,
men ikke Søby og Marstal. Hvis der er fordele for disse små havnebyer i at være med,
skal de ind alle fire. Hvis Nationalparken vil medføre ulemper for fx erhvervsliv, skal ingen
af dem være med.
Beboer i Lundeborg:
Flyt grænsen længere mod syd
Da der er behov for at indskrænke nationalparkens område, og da der intet findes af særlig
værdi i farvandet mellem Nordlangeland og Østfyn: Lad afgrænsningen nordpå følge linjen
fra Thurø til Tranekær.
Beboer, Kirkeby:
Flyt grænsen længere mod nord
Fooreslår at nationalparken kommer til at omfatte hele Egebjerg, samt den geologiske formation
Stenstrup Issø og teglværkskulturen omkring den. Mener det er vigtigt at også borgerne
skal have glæde af en nationalpark, og ikke kun erhvervslivet.
Lise Neergaard, Lundeborg:
Fyn kan udgå
Hvis nationalparken skal være mindre end det foreslåede undersøgelsesområde, vil jeg foreslå,
at man nøjes med småøerne samt Ærø, Langeland, Tåsinge og Thurø.
Georg Hansen, Thurø:
Vejstrup Ådal bør åbnes hele vejen
Hele Vejstrup Ådal bør med i Nationalparken. Og den bør åbnes for offentligheden og Øhavsstien
føres igennem helt ned til kysten.
Flere beboere i Skårup og Lundeborg 12. juni:
Ådale og mose skal med
Vejstrup Ådal, Stokkebækken og den netop retablerede Sortemosen bør med i Nationalparken
- naturskønne områder af stor geologisk interesse.
Landmand Christian Ulrich, Skjoldemose:
Byerne skal med
Er imod ideen om en nationalpark. Undrer sig over, at byerne - f.eks. Svendborg, Faaborg,
Rudkøbing - ikke er med i undersøgelsesområdet: Hvis formålet med en nationalpark skulle
være at bevare de gamle kulturmiljøer langs kysten, er det ulogisk, at købstæderne ikke er med.
Landmand fra Bjerreby:
Arealet er alt for stort!
Landmanden mener at hvis en nationalpark bliver så stor som undersøgelsesområdet, så er
der ikke penge nok til at alle landmænd kan lægge om til naturpleje og nicheproduktioner.
Anbefaler derfor at en evt. nationalpark bliver mindre.
Købmandsparret på Avernakø, Joan og Bo Them, foreslår en alternativ størrelse på nationalparken:
Meget mindre park
Med afsæt i, at det bliver svært af skabe fællessskab mellem Fyn, Langeland, Ærø og de små
beboede øer, foreslås en meget mindre nationalpark omfattende de otte små øer, Tåsinge,
Thurø, Faaborg og Helnæs.
66 B I L A G

Hele Langeland med i nationalparken
Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble - 16. til 19.
april. Mange af vognens gæster, cirka halvdelen og det vil sige 50-60 personer - undrede sig
over, at kun halvdelen af Langeland er med i det såkaldte undersøgelsesområde.
De foreslog alle, at hele øen skal med, og argumenterne lød bl.a.:
- Hvorfor ikke Hjortholm og Steengaard, værdifulde herregårdsmiljøer
- Hvorfor ikke et sammenhængende område, så man slipper for at køre ud og ind
- Hvorfor ikke Fredmosen, et værdifuldt naturområde
4.1
Erhvervsmand på Langeland:
Byerne skal med
Byerne på Sydfyn og øer har så meget kulturhistorie, at de ikke må udelukkes af en evt.
kommende nationalpark. Og da meget af dét erhverv - turisterhvervet især - der forhåbentlig
kommer til at nyde godt af en nationalpark, er koncentreret i byerne, er det også et argument
for at tage byerne med.
Uffe Kjærø, Svendborg:
Det hele skal med
Hvis der overhovedet skal være en mening i at lave en Nationalpark, dækkende Sydfyn, så
må det naturligvis kræves, at de øer der forventes i, underlagt eller ophøjet til Nationalpark
også indgår som fulde og hele dele af Nationalparken.
Det at Thurø indgår, men at Thurø By ikke er med virker kunstigt, det samme med Tåsinge,
hvor det at Troense og Vindeby ikke er en del af Nationalparken, er besynderligt
Endnu værre bliver det med Langeland og Ærø, streger på kryds og tværs og uden rettesnor
gør, at man som turist på Langeland eller Ærø, ender med pendle ud og ind af Nationalparken
10-20 gange på en dag - uden man finder ud baggrunden for, hvorfor grænserne er trukket
så besynderlige som de er!
Ønsker man etablering af en Nationalpark, så må det i forhold til borgere, turister, skoleelever
være entydigt, om man opholder sig i Nationalparken eller om man nu, som det er
foreslået, tilfældigvis er kørt ud af parken ifm. et ophold på parkeringsplads for at spise sin
medbragte madpakke og derfor er Nationalparkens bord-og bænkesæt ikke opsat her!
Der findes ingen gode pædagogiske/gennemskuelige begrundelser for, at grænserne er tegnet
som de pt. er i det foreslåede materiale.
Journalist på Langeland:
Bedre sammenhæng
Sørg for en bedre fysisk sammenhæng i nationalparkområdet. Det vil blive opfattet som
uforståeligt, at man fx. på Langeland kører ind og ud og ind og ud af en evt. nationalpark.
B I L A G
67

Bilag 4 indsatsområder
4.1
Indsatsområdets navn:
Udarbejdet og bearbejdet af arbejdsgruppen for ”Iværksætteri og
netværksdannelse”
Anne Mette Wandsøe …………………… amw@langeland.dk
Marianne Krogh …………………………. mk@udviklingsraadet.dk
Jens Engstrøm ……………………………..info@slagter-engstrøm.dk
Flemming Christensen ……………………fl26str@live.dk
Vagn R. Hansen (tovholder)………………. vrh.hansen@gmail.com
Beskrivelse af forslaget –
hvad går det ud på
Med reference til Natonalpark Sydfyn (NP) foreslås der etablering af et
”væksthus” med henblik på især iværksætteraktiviteter med nye,
forskelligartede og spændende erhvervsinitiativer inden for området.
For at sikre væksthuset gennemslagskraft over for omverdenen, dvs.
myndigheder, finansielle investorer, pengeinstitutter m.fl. anses det for
hensigtsmæssigt, at væksthusets juridiske konstruktion bliver i form af et
A/S eller Aps og med en egenkapital på min. 3 mio. kr.
Hvad er formålet med
indsatsen
Formålet med ”Væksthus NP-Sydfyn” er primært at yde rådgivning,
assistance og i nogen grad risikovillig kapital og lånegarantier til
iværksættere med henblik på at fremme nye erhvervsaktiviteter inden for det
sydfynske område.
Formålet er endvidere at anvise en konkret plan for at tilføre NPkommunerne
en fornyet og dynamisk erhvervsudvikling. Det er et realistisk
mål ved hjælp af væksthusets virke successiv inden år 2020 at etablere eller
retablere op til 30 erhvervsvirksomheder med tilsammen ca. 150
arbejdspladser.
Etableringen af 30 virksomheder vil samtidig medføre en ikke ubetydelig
meromsætning og -merbeskæftigelse i side- og følgeerhverv.
Hensigten med Væksthus NP-Sydfyn er at være fødselshjælper inden for
følgende erhvervskategorier: (alle er omfattet)
Vareproduktion.
Detailhandel.
Fiske- og forædlingsindustrien af fisk og andre havprodukter.
Gartneri og jordbrug.
Udvikling og forædling af andre og nye fødevareprodukter.
oplevelsesvirksomheder
Bygge-, anlægs-, entreprenør- og transportvirksomheder.
Salg- og markedsføringsvirksomheder.
Rådgivnings- og anden form for tjenesteydelsesvirksomheder.
68 B I L A G
1

Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad er udfordringerne
Etablering af Væksthus NP-Sydfyn bør organisatorisk kunne ske i løbet af
NP-Sydfyns første leveår.
Det realistiske mål på nyttevirkningen af væksthusets etablering og
foretagsomhed er som tidligere nævnt i perioden indtil 2020 at etablere eller
retablering 30 erhvervsvirksomheder, som tilsammen resulterer i oprettelsen
af ca. 150 nye arbejdspladser i området.
En væsentlig barriere er formentlig at skaffe den fornødne interesse og
forståelse for oprettelse af det fælles forum til styrkelse af områdets
iværksætteraktivitet.
En udfordring bliver det endvidere at fremskaffe den fornødne
indskudskapital til oprettelsen af Væksthus NP-Sydfyn.
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Væksthusets organisation
Oprettelsen af Væksthus NP-Sydfyn skal være i regi af NP-Sydfyn. Såfremt
der ikke etableres en nationalpark, skal der findes et andet forum.
Oprettelsen af væksthuset skal ske i forståelse med og efter aftale med de
kommuner, der initierer oprettelsen af NP-Sydfyn.
Det er væsentligt, at Væksthus NP-Sydfyns aktiviteter med fokus på
iværksættere, koordineres med de nuværende erhvervskontorers arbejde og
med Væksthus Syddanmark i Odense.
Væksthusets bestyrelse skal derfor bestå af kommunernes
erhvervschefer/direktører samt tre erfarne personer fra det private
erhvervsliv. Sidstnævnte gerne ressourcestærke pensionister med tidligere
ledererfaring fra det private erhvervsliv og med interesse for sagen.
Til ledelse af Væksthus NP-Sydfyn ansættes en velkvalificeret ”ildsjæl” med
baggrund i og erfaring fra det private erhvervsliv.
NP-sekretariatet stiller vederlagsfrit kontorfaciliteter til rådighed for
væksthusets administration.
Til væksthuset knyttes et ekspertpanel på 8-10 personer, bestående af
frivillige erfarne erhvervsfolk, revisorer og advokater. Gruppen kan i nogen
grad bestå af erfarne og ressourcestærke pensionister med interesse for
erhvervsudviklingen på Sydfyn.
Lederen/direktøren og sekretærassistancen i Væksthus NP-Sydfyn
oppebærer gagering. Bestyrelse og de øvrige interessenter omkring
væksthuset stiller vederlagsfrit deres erfaring og assistance til rådighed i den
gode sags tjeneste.
B I L A G
2
69

Væksthusets funktion og virke
Alle personer i området, der har en god ide eller et koncept til et
iværksætterprojekt tilbydes i væksthuset at få evalueret deres ideer og
projekter.
Såfremt projektevalueringen udmunder i interesse med tilsagn om støtte fra
væksthuset, vil personen bag projektet kunne indgå i den videre proces med
henblik på som iværksætter at realisere projektet. Væksthusets rolle i den
videre proces kan i store træk omfatte følgende:
At medvirke til fremskaffelse af driftskapital ved forhandling med
pengeinstitutter.
At foretage budgetopstilling og beregne likviditetsbehov.
At yde konsultativ støtte ved virksomhedsetableringen.
At yde løbende mentorstøtte ved f.eks. at indgå som observatør i
ledelse/bestyrelse.
At fremskaffe relevante uddannelsestilbud i samarbejde med relevante
uddannelsesinstitutioner, hvor det er påkrævet.
Væksthuset forhandler aftaler med forekommende finansielle investorer,
banker og sparekasser i området, der ved levedygtige projekter kan bistå
væksthusets klienter/iværksættere med driftslikviditet og i nogen grad
ydelser af risikovillig kapital på lempelige vilkår.
Væksthusets ydelser til iværksættere vil i op til 20 timer være vederlagsfri.
Såfremt der hen over tid fortsat ønskes assistance, vil der kunne aftales
nærmere honorering for ydelserne.
Markedsføring af væksthuset
Information og markedsføring bør foretages af kommunernes
erhvervsafdelinger i koordineret indsats med væksthusadministrationen. Den
centrale funktion (koordinator) må gerne være udfarende i forhold til
etablering af netværker og samarbejder af relevant faglig karakter (fx lokale
fødevarer) på tværs af de fem kommuner.
Nærmere aftaler mellem erhvervsafdelingerne og væksthuset skal fastlægge
den indbyrdes funktions- og rollefordeling.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget Kan I
give et overslag
Hvem skal betale
Indskudskapitalen i Væksthus NP-Sydfyn på 3 mio. kr. må som forslag
kunne realiseres ved:
1,5 mio. kr. fra Nordeas puljemidler.
0,6 mio. kr. i indskudskapital fra de involverede kommuner.
Resten søges i Region Syddanmark, samt i fondsmidler.
Hvem skal gøre hvad
Kan forslaget
gennemføres med frivillige
aftaler
Væksthus NP-Sydfyn er et organ til opnåelse af dynamisk erhvervsudvikling
inden for nationalparkens område.
Nationalparksekretariatet skal danne den ressourcestærke
forhandlingsgruppe, der i forhandlinger med NP-kommunerne baner vejen
for indgåelse af fornuftaftaler med kommunernes erhvervsafdelinger mhp.
implementeringen af Væksthus NP-Sydfyn.
70 B I L A G
3

Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Nej!
Fordelene er stærkt iøjnefaldende:
Oprettelse af fælles forum for styrkelse af iværksætteraktivitet og
skabelse af nye arbejdspladser i det sydfynske område.
Ved synergieffekt at fremme lysten blandt iværksættere.
At markedsføre NP-området som et dynamisk erhvervsområde.
Ulemper:
Forslagets formål overlapper i nogen grad andre etablerede
netværkssamarbejder i region Syddanmark.
Hvordan påvirker forslaget
områdets naturværdier/
kulturarven (negativt/
positivt)
Virkningen skønnes at være ret så neutral.
Øvrige bemærkninger
Det vil være positivt, såfremt Assens kan være en del af samarbejdet i
forlængelse af nationalparkundersøgelsesarbejdet, som Assens jo deltager i.
B I L A G
4
71

4.2
Indsatsområdets navn: Flere turisttilbud
Kort/billede eller tegning
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Hvad er formålet med
indsatsen
Et forslag omkring turisme i det sydfynske/nationalpark. En internetportal
omfattende diverse former for turisme og tilbud. En øget markedsføring,
internet og brochure.
Der er i forvejen en del turisme i området, stor nogle steder. Der er en
”underskov” af forskellige tilbud i området, som er ukendte for mange. Det
kan være f.eks. alternativ overnatning, bed and breakfast, bondegårdsferie,
eller noget helt andet. Det kan være guidede ture, gå, sejle eller fiske. Også
de kulturhistoriske seværdigheder i området. Kort sagt et ekstra tilbud til
gæster i Øhavet.
Det er unødvendigt at opremse alle de forskellige turisttilbud. Det gøres
ganske udmærket af allerede eksisterende turistbureauer, med deres ansatte
og lønnede medarbejdere. Den omtalte underskov er de ting der ikke har
økonomi til egentlig markedsføring.
At forbedre gæsters muligheder for at opleve øhavet.
At beskytte sårbare områder, natur, dyr og planter.
At give de herboende muligheder, for at fortælle, vejlede og måske også
tjene lidt på gæsterne.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad er udfordringerne
Det er muligt at gennemføre forslaget snarest. Det er et spørgsmål om
interesse fra de herboende og evt. Naturturisme I/S.
Uvilje i lokalbefolkningen.
overbevise lokalbefolkningen om, at fordelene vil være større end
ulemperne.
72 B I L A G

Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Hvad vil det koste at
realisere forslaget Kan I
give et overslag
Hvem skal betale
Det er til egenbetaling, evt. nationalparken, at gennemføre forslaget.
Dog skulle det være muligt at få tilskud fra LAG (egenbetaling 50%).
Hvem skal gøre hvad
Kan forslaget
gennemføres med
frivillige aftaler
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Forslaget kan kun gennemføres med lokal/frivillig interesse.
Forslaget er kun muligt, hvis områdets grænser ændres. Det er nødvendigt,
at have diverse købstæder med. På Langeland og Ærø skal hele området
med. Der kan ikke gennemføres en turistmæssig markedsføring uden at
området bliver ”rundet af”.
En forhåbentlig bedre markedsføring af området - parken. Flere tilbud til
gæster, mere kontakt til de lokale, til fælles fordel.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Øvrige bemærkninger
Fordele kunne være en øget indtjening til lokalsamfundet.
Ulemper: Den store mængde af gæster vil antagelig virke nedslidende og
ødelæggende mange steder. Det kan måske være nødvendigt med direkte
forbud. Iflg. Niras scenarie vil afkastet og turiststrømmen være enorm.
Gæster og turister er udmærket. Der lægges mange penge i området, men
det har også en pris. Det vil kræve en udbygning af infrastrukturen,
opholdssteder, miljøhåndteringen og indkøbsmuligheder. Sundhedssektoren
skal også betænkes. De fleste af gæsterne vil forvente hurtigt adgang til
hospitaler og skadestuer. Dette er ikke muligt fra småøerne og Langeland.
Endelig vil de mange gæster antagelig virke negativt for velhavende
tilflyttere. De kunne tænkes at søge andre steder.
Størstedelen af gæsterne holder ferie i juni, juli og august, ca. 66%. Det vil
antagelig være vanskeligt at ændre feriemønsteret væsentligt. Dog kunne et
udbud af f.eks. wellnes, helse- og ridecentre være en mulighed for at
tiltrække turister udenfor sæsonen.
Selvfølgelig er naturen for hånden og øjet hele året.
Gæsterne lægger mange penge i området. Den kommunale indtjening vil
dog ikke stige væsentligt, da udlejnings-bureauer og feriehusejere beskattes
i hjemkommunen. Der vil dog være et øget antal arbejdspladser i
forbindelse med turistservicering. og deraf følgende skatteindtægter.
B I L A G
73

4.3.1
Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1)
Afgræsning
Geder i Jordløse Bakker
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Afgræsning af naturområder i undersøgelsesområdet.
Hvad er formålet med
indsatsen
Afgræsning med kreaturer, heste, får eller geder er essentiel for optimal
pleje af flere forskellige naturtyper: Enge, overdrev, moser m.m. Forslaget
beskriver forskellige muligheder for afgræsning af de naturtyper, som har
behov for en sådan pleje.
I undersøgelsesområdet er der 5.460 ha. §3-området af eng, mose, hede,
overdrev og strand eng. Fordelt på 1838 områder, gennemsnits areal
størrelse er ca. 3 ha.,Det vurderes, at ca. 1/3 af områderne plejes med
afgræsning i dag, og det vurderes, at der skal udlægges ca. 2.000 ha. nye
områder med behov for græsning. Indeholdende bl.a. 459 ha. nye
vådområder efter vandplanen, som pt. er i høring. I det efterfølgende vil der
blive beregnet på behov for afgræsning af 6.000 ha. fordelt på 600 områder
og med et græsningstryk på 0,5 dyre enheder pr. ha.
Samlet for området et behov for 3.000 dyreenheder til afgræsning.
Afgræsningen kan foregå med forskellige dyrearter, overvejende vil det
være kvæg enten som kødkvæg/ammekøer med kalve og opdræt, ungdyr fra
malkekvægsbesætninger eller stude. I mindre omfang får, geder og heste.
Nogle kvægracer kan være ude hele året, hvilket vil være oplagt på
overdrevsarealer og græsning i skov. På våde områder – strandenge, enge
og moser - skal dyrene kun afgræsse i sommerperioden maj - oktober.
74 E R H V E R V

Nye driftsformer/metoder kan være aktuelle, dvs. landbrug med
studeproduktion, landbrug med renracede ammekøer/kødkvæg,
samlingscenter for gamle husdyrracer/gen-ressource, landbrug med
malkegeder/malkefår eller kødgeder/får.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Handlingsplan - hvordan
kan forslaget realiseres.
Hvem skal gøre hvad
Hvad vil det koste at
realisere forslaget
Hvem skal betale
Afsætningen af produkterne kan for en del, men ikke realistisk for hele
mængden, ske direkte til forbrugerne som et græsningslaug. Afsætning kan
også udnytte, at produkterne er fra Nationalpark Sydfyn samt fra dyr, som
bevarer/beskytter naturen.
Formålet er at tilvejebringe mulighed for afgræsning af forskellige
naturtyper på en sådan måde, at tilgroning undgås, samt at plantedække
holdes på et optimalt niveau for at højne den biologiske mangfoldighed.
Det er muligt straks at iværksætte forslaget eller opstarte forslaget. Før det
er helt implementeret, vil der går en årrække, men forslaget kan
gennemføres inden for de første 6 år.
Følgende forhold skal være på plads:
Udpegning af græsningsområder/omfang.
Afklaring omkring økonomien.
Aftale med jordejer og dyreejer.
Hegning af områderne.
Etablering/udvidelse af dyreholdet hos deltagende landmænd.
Etablering af græsningsselskab.
En stor udfordring bliver at finde de dyr som skal afgræsse. Tal på antal dyr
i undersøgelses-området har det ikke været muligt at fremskaffe, men især
af ungdyr fra malkekvægsbedrifter er der et stort antal. Det bliver
nødvendigt at etablere flere besætninger, evt. en mulighed for
malkekvægsbedrifter til at omlægge produktionen til kødkvægbedrifter.
At drive en husdyrbedrift med det sigte at pleje naturområder kræver, at
landmanden har interesse og evner for opgaven. Der kræver en del manuelt
arbejde og opsyn. ,Landbruget i dag er effektiviseret og mekaniseret,
opgaverne løses med hjælp fra traktorer, malkerobotter, computere m.m. At
pleje naturarealer med husdyr kræver stor tålmodighed med dyrene,
manuelt arbejde ved hegns vedligehold, indfangning af dyr m.m. samt et
kompetent dagligt opsyn.
I nationalparkregi kan der etableres et græsningsselskab, som varetager
opgaven med at passe dyrene, når de er på græs. Opgaven kan evt. løftes
ved, at landmændene betaler et beløb pr. dyr for indsatsen.
Kan forslaget gennemføres
med frivillige
aftaler
Beregning er fortaget som et estimat, det vil kræve grundig undersøgelse
omkring hele emnet for at få et nøjagtigt tal.
omkostningerne kan deles op i hegning af områderne og betaling for
afgræsning:
Hegning af 6000 ha. fordelt på 600 områder, til en pris på 15 kr./meter =
11.384.200 kr. Levetid 20 år. = 569.209 kr./år
B I L A G
75

Betaling for afgræsning, 1.000 kr./ha. = 6.000.000 kr./år.
Omkostningerne skal dækkes af Nationalparken.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
Er færdig
Nationalparken skal være koordinator, udpege de områder, som skal
afgræsses, indgå aftaler med ejerne af områderne og ejerne af græsningsdyr.
Betale for hegning og afgræsning.
Aftaler om afgræsning kan alene indgås som frivillige aftaler.
Ingen behov af ændringer af nuværende lovgivning.
Der skal i mange tilfælde søges om tilladelse til afgræsning.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Der vil alene være store fordele.
Naturen bliver plejet og ny indtægtsgivende produktion til landbruget.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Påvirkningen bliver positiv.
De nuværende områder bliver bedre plejet og der bliver mulighed for at
inddrage flere nye naturområder.
76 B I L A G

1
Indsatsområde: Alternativ afgrøder og produkter (2)
4.2.2
PRODUKTION AF SPISELIGE TANGARTER I DET SYDFYNSKE Ø-HAV
BEGYNDELSEN TIL ET HELT NYT ERHVERV
HVAD ER PROJEKTETS INDHOLD/FORMÅL
Formål
Etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder gennem igangsættelse af miljøneutral akvakultur
med marine planter og anlæg til forædling af råvarer
Interessen for tang er stigende i Danmark, men tilgængeligheden er lav på trods af, at mange
tangarter er almindeligt udbredte, nemme at indhøste direkte fra naturen og forholdsvis nemme at
formere og dyrke under kontrollerede forhold i det naturlige havmiljø. Restauranter og
fødevarevirksomheder anvender tørret tang af østasiatisk eller atlantisk oprindelse eller får tilført
frisk dansk tang i meget begrænset og tilfældigt omfang,. Smagsdemonstrationer af tang for den
almindelige forbruger afføder forundring, fascination og stor interesse. Det gælder både den friske
og den tilberedte vare. Også i fødevareindustrien og inden for helsekost og kosmetik er interessen
stor og stigende. Endnu finder dyrkning af tang kun sted ét enkelt sted herhjemme, i begrænset
omfang og til eksport.
Projektet bliver igangsat med henblik på at indsamle, dyrke og forarbejde tang inden for
B I L A G
77

2
nationalparkens område. Virksomheder uden for området vil blive inddraget som samarbejds- og
videnspartnere og som aftagere af råvarer, halvfabrikata og færdigprodukter.
Indhold
Projektet skal
1. planlægge og igangsætte indsamling og dyrkning af tangarter naturligt hjemmehørende i
nationalparkens område. Efter indledende kortlægning af udbredelsen af de mest
interessante arter udvælges tangarter til indsamling. Tangarter til dyrkning udvælges ud fra
en markedsundersøgelse, der viser for hvilke arter, der er afsætningsmuligheder til konsum
og anden form for forædling. Der anvendes veletablerede dyrkningsmetoder, der tilpasses de
stedlige forhold. Dyrkningsområderne udvælges i forhold til vandkvalitet og øvrige
dyrkningsforhold, tilstedeværelsen af egnede samarbejdspartnere, infrastruktur i form af
havne, fiskerianlæg, turismeanlæg mv. Et væsentligt kriterium for udvælgelse vil være, at
projektet skal kunne understøtte og understøttes af andre projekter i lokalområdet.
I projektet opereres med tre områder for indsamling / dyrkning af tang.
2. fremme udvikling og produktion af færdigvarer og halvfabrikata inden for fødevarer,
kosmetik og kosttilskud baseret på tang. Tang kan anvendes i en lang række produkter inden
for fødevarer fra fersk, færdigpakket tang til salg i supermarkeder og hos fiskehandlere,
tørret tang til snacks, tangsalater, tang som tilsætning i ost, øl og andre produkter, tangsherry
og brændevin mv. Ekstrakter af tang anvendes inden for kosmetik og kosttilskud. Tang er
bl.a. kendt for sit høje indhold af omega-3-fedtsyrer, essentielle aminosyrer og mineraler.
Målet er, at de deltagende produktionsvirksomheder i løbet af projektperioden hver udvikler
mindst ét produkt til præsentation ved projektperiodens afslutning.
Det forventes, at projektet ved projektperiodens afslutning præsenterer 3 markante
forarbejdede tangprodukter foruden fersk, frisk indsamlet tang til konsum.
3. gennemføre markedsundersøgelser og udvikle afsætningsnetværk til fersk tang og
tangprodukter til restauranter, fødevarevirksomheder, detailhandelen og videre forædling til
kosmetik mv. Der er etableret kontakt til grossistvirksomheden INCO, som planlægger
forsøgsvis afsætning af vilde planter og tang til detailhandelen, restauranter og fødevarevirksomheder
i løbet af 2010. Desuden er der udtrykt interesse for at aftage tang og tangprodukter
fra firmaet Coastal Research and Management i Kiel, Tebstrup Mejeri, Skarø Is,
Sans og samling, Valsemøllen, Caviart.
Markedsundersøgelsen gennemføres. Kontakten til INCO udvikles, således at fersk,
indsamlet tang fra det Sydfynske Øhav kan afsættes i løbet af projektperioden.
4. planlægge og udvikle andre lavteknologiske anvendelsesformer for tang, hvor dette kan føre
til øget værdiindhold i andre produkter, f.eks. tang anvendt som gødning ved dyrkning af
specialafgrøder som f.eks. vilde planter til konsum. En anden mulighed er at anvende tang
som tilskudsfoder ved produktion af kød, mælk og mælkeprodukter. Et innovationsprojekt
om anvendelse af vilde planter i fødevareindustrien, der bl.a. omhandler brug af tang som
gødning, er under udvikling og vil blive fremsendt til FødevareErhverv ultimo februar.
Projektet vil kunne supplere nærværende projekt.
78 B I L A G

3
Planlægning og forsøg i lille skala med anvendelse af tang som gødning søges gennemført,
hvis det er muligt inden for den relativ korte projektperiode på mindre end én
dyrkningssæson.
5. igangsætte udvikling af kombinationstilbud inden for turismesektoren, der kombinerer
naturoplevelser i kystområderne og på havet med gastronomiske tilbud, wellness og helse.
Der er stigende interesse for at sammenkæde alle elementerne ”Fra Jord til Bord” i et samlet
koncept, hvor gæsten f.eks. får lejlighed til at opleve den stedlige natur, dyrkning af tang,
indsamling af fisk, muslinger og vilde urter, kokkens arbejde med råvarerne og endelig
indtagelse af måltidet i f.eks. kulturhistorisk interessante omgivelser. I tilknytning kan
udvikles wellness og helsetilbud med anvendelse af tangprodukter. Som eksempel kan
nævnes Sort-Sol konceptet i Vadehavet, der kobler naturoplevelser med gastronomi og
kulturtilbud på bl.a. Schackenborg.
BAGGRUND FOR PROJEKTET
I alle Danmarks øsamfund, og specielt på de 27 småøer med mindre end 1.000 indbyggere, er der
brug for ny og supplerende indtægtsmuligheder til afløsning af nedlukkede fiskerierhverv og
tilbage gang i beskæftigelsesmuligheder i landbrug og flere andre erhverv.
Tang til konsum, er en ressource der indtil nu har været overset som grundlag for nye erhverv i
Danmark, bortset fra gaffeltang (Furcellaria lumbricalis), der under 2. verdenskrig blev indsamlet
nord for Djursland til fremstilling af furcellaran der blev brugt som fortykkelsesmiddel i fødevarer.
Produktion af nori-tang i Kobe. Foto O.H.
Brug af tang til konsum er meget almindelig i SØ Asien men også i lande som Island, Irland,
Skotland og Norge. Det skønnes at kun omkring en fjerdedel af efterspørgslen efter tangprodukter
er dækket.
Der er også i Danmark og Tyskland en voksende interesse for ”havgrøntsager”, bl.a. på grund af
deres indhold af vigtige mineraler, mikronæringsstoffer og sunde fedtsyrer.
I dag kan man købe tørret tang til konsum i specialbutikker hovedsagelig importeret fra SØ Asien.
Flere af disse dyre tangprodukter kunne lige så godt være fremstillet i Danmark, hvor vi har de
samme eller tæt beslægtede tangarter.
B I L A G
79

4
Der er omkring 500 arter af makroalger/tang i danske farvande og en lang række af dem er meget
velegnede til konsum eller som råstof og tilsætning i fødevarer, kosmetik, medicin, foder, gødning
m.m. Tang bruges globalt i fremstilling af mere end 2.000 forskellige produkter og efterspørgslen er
voksende.
En øget brug af tang i konsum vil være med til at modvirke væksten af kostbetingede
livstilssygdomme og der er i øjeblikket forsøg på at få danske fiskehandlere til at tage tang med i
salgssortimentet gennem kontakt med deres brancheforening.
Der er i dag kun en enkel mindre produktion i Danmark. Vi har aftale med grossist kæden INCO.
om at prøve sælge danske tang arter til resturanger, fra det kommende forår.
Der er forskellige kendte teknikker til fremstilling af såliner med udvalgte tangarter som kan
splejses ind i sættetove udsat i havet.
Det er gennemprøvede teknikker som anvendes i Canada, Skotland, Irland og Tyskland, og som i
forbindelse med gennemførelsen af Nordic Seaweed Project er blevet anvendt på Færøerne.
Lokal produktion af såliner og høst af konsumtang som f. eks rødalgen søl (Palmaria palmata) og
sukkertang (Laminaria sp.) kan etableres næsten over alt undtagen det indre af Østersøen. Andre
arter som f.eks. søsalat (Ulva lactuata) kan produceres på Bornholm og Christiansø.
Kommerciel dyrkning af sukkertang (Laminaria sacharina) finder sted i Kilerbugten og ved
Helgoland. Tangens renhed overholder de samme krav som stilles til drikkevand. Tang produceret
lokalt, som specielt konsumprodukt vil kunne give den største indkomst per kg for avleren. 100 g
tørret søl sælges i danske butikker for 68 – 160 kr. Det svarer til ca. 68 kr/ kg vådvægt.
Små pakninger med udvalgte tangarter er velegnet som lokal salgsartikel til turister hvor de i den
rette emballage vil kunne opnå en endnu højere pris.
Søl, søsalat og blæretang repræsenterer tre hovedgrupper af makroalger: Rødalger, grønalger og
brunalger. Foto: O.H.
80 B I L A G

5
Søl i forskellige pakninger. Foto O.H.
Fremstilling af tangsherry i Kiel. Foto O.H.
Sukkertang og et udvalg af alkohol -og kosmetikprodukter fremstillet i Kiel af sukkertang dyrket i Kilerbugten. Tangsherry sælges for 250
kr/ liter i Tyskland.(Producenten får 82 kr + moms) Sukkertang indeholder bl.a. 6 – 11% protein, C vitamin 13-18 PPM, calcium, jod,
jern, magnesium, mangan, antivirale og antibakterielle stoffer, mikronæringsstoffer og 61% kulhydrat.. Foto: O.H.
Søl – en af de mest velsmagende ”havgrøntsager”. Den
indeholder b.l.a. 12-21% protein og vitamin C, B1, B2, B3, B6,
B12, E. Den spises frisk, tørret eller kogt. Foto: O.H.
Sukkkertang bruges til konsum og til produktion
af alginat der er et fortykkelses-middel i
fødevarer. Tang som råvare til
alkoholfremstilling og til kosmetikindustrien er
også en indtægtsmulighed. 500 g sukkertang er
nok til at fremstille 1 liter tangsherry med 15%
alkoholindhold (Fremstilles hos CRM i Kiel på
B I L A G
81

6
grundlag af tang dyrket i Kilerbugten. Salgsprisen i butikkerne er omkring 250 kr. / liter).
Tangsherry vil kunne fremstilles med det samme udstyr som anvendes på de danske småøer til
fremstilling af æblevin. Sukkertang indeholder omkring 61% kulhydrater. Sukker tang er naturligt
fore kommende i det sydfynske ø hav, vi har indsamlet sukker tang til forsøg. For at få en komerciel
produktion, skal tangen dyrkes det er det vi vil iværksætte.
Prisen på uforarbejdet tørret sukkertang er i Europa omkring 2.000 US$ dvs. ca. 1.000 kr./ton våd
vægt, men som konsum koster den ca 40 kr/ 150 g i danske butikker. Gaffeltang er en rødalge som
er meget efterspurgt på grund af dens indhold af fucellaran som er et agar-lignende stof. Den er
udbredt fra Nordsøen til Ålandshavet og gror på Rønne Banke. Gaffeltang høstes kommercielt i
Rigabugten og mellem Hiiumaa og Saarama i Estland. Den ville måske kunne dyrkes på liner, men
der vil være problemer med begroning af andre algearter på grund af dens langsomme vækst.
Vingetang. Indhold: Protein: 9-20% fedt: 1-2%, kulhydrat:
46-51%, C vitamin: 100-500 PPM, Karotin: 4-5 PPM,
Vitamin B2, B3, B12, Kalcium, jod, jern, mangnesium,
mangan, mikronæringsstoffer og antibakterielle og antivirale
stoffer. Foto: O.H.
Vingetang (Alaria esculenta) er en meget
eftertragtet tangart. Handelsprisen er pt.
omkring 35.000 kr / ton tørret tang i Europa,
Vi vil som en mindre produktion prøve dyrke
vinge tang i det sydfunske ø-hav.
Sporer og levende eksemplarer af vingetang
vil let kunne hentes i Sydnorge til dyrkningsforsøg
ved Anholt. Der er ikke tidligere
foretaget forsøg med dette.
Nogle tangarter kan måske dyrkes uden for deres naturlige udbredelsesområde selv om de måske
ikke kan formere sig på dyrkningsstedet. Projektet vil vise om det er muligt.
Et lille udvalg af de mere end 2.000 forskellige produkter der er baseret på tang. Foto: O.H.
82 B I L A G

7
Tangprodukter vil kunne tilføje de lokale fødevarenetværk og regionale madkulturer nogle helt nye
og interessante produkter der både kan certificeres som økologiske og fremstillet på en bæredygtig
måde. Produktion af tang er desuden med til at bringe udledte næringsstoffer fra havbrug og
landbrug tilbage på land. Områder med tangliner vil i modsætning til fiskegarn og ruser have en
positiv virkning for havmiljøet. Tangplanterne skaber nye biotoper som virker tiltrækkende for fisk,
krebsdyr, snegle og muslinger.
FREMGANGSMÅDE VED DYRKNING
Dyrkningsmetoden varierer lidt fra art til art. Den følgende beskrivelse gælder vingetang og
sukkertang.
1. Fine eksemplarer med begyndende sporeproduktion udsøges i havet og bringes på land
(Modenhed kan ses ved hjælp af farven i bladkanterne på sukkertangen og på de mørke pletter på
sporebærende blade på vingetangens stilk).
2. Sporeproducerende tangstykker tørres en nat på avispapir.
3. De tørrede tangstykker kommes i filtreret havvand og hældes i kar med opvundne såliner af
sejlgarn.
4. Sporerne svømmer rundt ved hjælp af to små haler, hvorefter de sætter sig på linerne og udvikles
til mikroskopiske ”han og hunplanter”. Hver spore har et lysfølsomt ”øje i panden”.
5. Hunplanternes æg befrugtes af hanplanterne og den egentlige tangplante (sporofyt) vokser ud.
Med mellemrum skiftes vandet i karrene og næringssalte tilføres. Rummet skal kunne reguleres
med hensyn til lys og temperatur.
6. Efter ca 3 måneder er sporofytterne omkring 3 mm lange og linerne kan klippes op og splejses
ind i sættetove i havet på det endelige produktionssted.
7. Liner med tang til konsum kan opsættes mellem bundgarnspæle tæt ved kysten eller som
sættetove med bøjer. De kan høstes fra jolle eller motorbåd eller evt. med waders.
8. Tangen i større mængder kan de lettest røgtes med en jolle med hydraulisk garnophal.
9. Når tangen er høstet, skal den skylles og hænges til tørre. Nogle opkøbere foretrækker tangen
frosset af hensyn til nyttige enzymer.
10. Tørret tang skal herefter skæres til og emballeres evt. m. vakuumpakker.
1.
.
B I L A G
83

8
Fra dyrkningsforsøg med vingetang på Færøerne. Foto: O.H.
Fra dyrkningsforsøgene på Færøerne. Rum til udvikling af sporofytter og kar med roterende såliner til sukkertang hos Costal Research
and Management (CRM) i Kiel. Foto. O.H.
84 B I L A G

9
Vingetang på dyrkningstov på Færøerne. Foto: O.H.
AFSÆTNING OG VIDEREFØRELSE AF PROJEKTET
Søl og søsalat tænkes udelukkende afsat til konsum da det giver den bedste pris. Sukkertangen og
eventuelt vingetang skal afsættes til konsum, til kosmetik, til tangsherry, og til foder og specialgødning.
Igangværende forsøg i Foulum tyder på at tangekstrakt fra brunalger vil blive en vigtig del af
fremtidens svinefoder idet tangens indhold af antibakterielle og antivirale stoffer ser ud til sammen
med aluvera at kunne erstatte de nuværende former for antibiotika uden at der skabes resistens.
Der arbejdes også på at bruge tangmel i fiskefoder til opdræt af spisefisk. Prisen på fiskemel er
fordoblet i løbet af de sidste par år.
Der er i forvejen en afsætningsmulighed og aftaler med aftagere for rå sukkertang vingetang og søl
på det europæiske og amerikanske marked, men den største indkomstskabende virkning af
tangprojektet vil i første omgang være ved lokal produktion af færdige produkter. Hvis første del af
projektet lykkes kan næste fase bestå i oprettelse af ekstraktionsanlæg hvor brunalger presses og
udtrækket filtreres hvorefter det kan bruges til kosmetik og konsumindustri – måske i nyoprettede
ø-baserede virksomheder.
Ekstraktionsanlæg til udtræk og alkoholproduktion fra sukkertang kan etableres i samarbejde med
CRM i Kiel.
B I L A G
85

10
Et dansk firma bruger tang til fremstilling af kunstig kaviar under handelsnavnet caviart Tangmel af formalede brunalger til gødning og
foder. Foto: O.H.
PROJEKTETS FREMGANGSMÅDE
1) Kortlægning af kommercielle tangarters udbredelse i Det Sydfynske Øhav. Hvilke arter der
kan dyrkes i de enkelte lolkalområder afh. af saltholdighed vanddybte m.m.
2) Uddybende markedsanalyse, afsætningsmuligheder, besøg hos aftagere.
(F.eks. Irish Seaweed Centre, O’Well (kosmetik) I Kiel).
3) Igangsættelse af dyrkningsforsøg. Udstyret og erfaringer, fra den tidligere produktion af
linemuslinger er inddraget i den praktiske indplimentering, og iI første omgang med såliner
fremstillet hos CRM i Kiel.
4) Udvælgelse af de bedst egnede lokaliteter til tangproduktion.
(Bundforhold, saltholdighed, vandudskiftning og eventuel belastning af uønskede stoffer)
5) Etablering af pilotprojekter med produktion af såliner med tangplanter til udsætning.
(Her vil nye producenter blive undervist i fremgangsmåde med tangdyrkning, høst
forarbejdning og produktforædling.
6) Etablering af sættetove med tang til råvareproduktion.
7) Høst af tang - tidspunkt afh. af art. (3 md - 12 md).
8) Analyse af tangens indhold af fordøjelige proteiner, Vitaminer m.m.
på Foulum Forsøgscenter eller CRM i Kiel.
9) Markedsføring af de nye produkter. Artikler, posters, messedeltagelse.
10) Udarbejdelse af et illustreret undervisningsmateriale vedrørende fremstilling af såliner
og sættetove, høst og forarbejdning.
11) Udarbejdelse af rapporter vedrørende produktion og afsætning.
12) oplysningsvirksomhed gennem foredrag og udstillinger på danske småøer.
13) Eventuel udvidelse af dyrkningsfelter.
LOGISTIK OG MEDFINANCIERING
Bundforhold og vegetation kan beskrives med undervandsfoto og video. Projektet råder over
fotografisk udstyr, GPS-udstyr, net til tanghøst, undervandskamera, vandkikkerter, waders, 4 sæt
dykkerudstyr, 8 luftflasker og kompressor.
Projektet råder pt. over ét stk. gummibåd m. 30 Hk påhængsmotorer og ét stk. MOB motorbåd m 60
Hk., to fiskerjoller og en 31 fods båd.
Desuden er der opnået tilladelse fra farvands direktoratet til dyrknings i Det Sydfynske Øhav.
86 B I L A G

11
Costal Research and Management i Kiel producere de første såliner indtil lokale anlæg er etableret.
Der vil blive søgt om medfinansering i Småøernes lag. og Bornholms Lag. Resten vil være
deltagerner medfinancering.
HVEM SKAL GENNEMFØRE DET
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem lokale aktører og eksterne konsulenter.
Kai Winter småøernes fødevarenetværk er projektleder og står for koordinering, information og
rapportering. Deltager fra småøernes fødevarenetværk er et sankenetværk som også arbejder med
kulinarisk oplevelses turisme.
Andre samarbejdspartnere er:
Kulinarisk Sydfyn
Biosynergy A/S
Is fra Skarø
Claus Holm, Sans og Samling
Mads Anker van Deurs, Sydfyns Linemuslinger
Ekstern konsulent, antropolog ole Hertz, tidl. Projektleder på ”Nordic Seeweed Project” deltager
som sagkyndig på dyrkning og høst af tang.
Ekstern konsulent, kultursociolog Søren Espersen, Kulturlandskab.dk og konsulent for Meyers
ApS, Vin & Sprit Bolaget m.fl., deltager som konsulent i indsamling og anvendelse af alger og
vilde urter, samt markedsføring.
ole G. Mouritsen, Professor, dr. Scient., Syddansk Universitet, bidrager med viden om anvendelse
af tang globalt set og med viden om indholdsstofferne i de forskellige tangarter.
Herudover vil DTU-Aqua og Center for Coastal Research Management, Kiel, blive inddraget i
projektet.
HVOR SKAL DET GENNEMFØRES
Projektet gennemføres inden for grænserne af undersøgelsesområdet for en evt. nationalpark. De
enkelte lokaliteter udvælges i forhold til de lokale samarbejdspartnere, udbredelse af lokale tangarter,
dyrknings- og vækstforhold, tilstedeværelsen af tilgængelig infrastruktur samt mulighederne
for at kombinere med andre egnede projekter.
HVORNÅR KAN DET GENNEMFØRES (START OG SLUTDATO).
Projektet kan starte 1. juni under forudsætning af, at midlerne er bevilget senest 1. maj. Løber i 3
år. Men med synlige resultater efter første sommer.
HVORDAN er projektet relevant for en sydfynsk nationalpark (se nationalparkloven)
Projektet vil støtte en erhvervsudvikling i nationalparksområdet, der både respekterer
beskyttelsesinteresser, er bæredygtig og er til gavn for lokalsamfundet. Indsamling og dyrkning af
tang kan ske bæredygtigt. Herved fjernes næringsstoffer fra havmiljøet. Tilsvarende gør sig
gældende ved produktion af fisk, der udelukkende spiser lokalt voksende eller producerede alger.
B I L A G
87

12
Projektets aktiviteter vil medvirke til at bevare de lokale kulturmiljøer og traditionelle erhverv som
levende miljøer og erhverv.
Kobling til turisterhvervet med naturoplevelser, gastronomi, wellness og helse vil fremme
befolkningens helhedssyn på naturen i nationalparken. Befolkningens interesse i nationalparken vil
øges, når det blive synliggjort, at en nationalpark også kan medføre værditilvækst i området uden at
det kommer i konflikt med beskyttelsesinteresser. Dette er en forudsætning for på længere sigt at
udvikle nationalparkens værdier.
Tangprojektet vil - sammen med projektet ”Vilde planter til det danske fødevaremarked” kunne
indgå i den kommende nationalparkplan som eksempler på, hvordan erhvervsudvikling kan forenes
med beskyttelse af landskabelige og naturmæssige værdier.
88 B I L A G

4.3.3
Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder og produkter (3)
Horticultur
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Dyrkning af specialafgrøder som grønsager, busk- og træ-frugt.
Hvad er formålet med
indsatsen
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad er udfordringerne
Formålet er at skabe større diversitet i landbruget og naturen og at tiltrække
og fastholde beboere inde for vidensområdet som ofte har interesse for at bo
naturskønt og have deltids- eller ægtefælle-brug. Det er en måde at få viden
ind i fødevareproduktionen.
Forbedre og differenciere indtjeningsgrundlag i jordbruget.
Skabe afgrøder og produkter, som kan sætte vores område på landkortet.
Der er både et- og fler-årige afgrøder, så igangsætningen vil være lidt
etapevis. Der er ligeledes forskel på at etablerer flerårige planter og høste på
disse som ofte tager nogle år at etablerer sig.
Udfordringen er de høje etableringsomkostninger og den lange tilvæksttid
for en del afgrøder. Tilskuds muligheder vil hjælpe, ellers vil det oftest
blive personer med anden indtægt, som har mulighed for det.
B I L A G
89

Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Fokus på mulighederne af specialafgrøder.
Afsætningsnetværk eller liggende, også bedre afsætning til turister.
Etablerings tilskud.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget Kan I
give et overslag
Hvem skal betale
Hvem skal gøre hvad
Kan forslaget
gennemføres med
frivillige aftaler
Det vil ca. koste 100.000 - 200.000 kr. pr. ha. At etablere de dyreste specialafgrøder
som træafgrøder. Og 30.000 - 50.000 for andre specialafgrøder.
Det er vanskeligt at skaffe anden til skud til tilplantning, derfor vil det være
svært at matche andre tilskudsmidler. og behovet for etableringsstøtte er
højere. Vurderingen er, at der skal en tilskudsprocent på min. 40for rigtigt at
trække produktionen i gang, resten vil være privat investering.
Det skal en vis portion engagement og vovemod til at gå i gang med
specialafgrøder, så det kan kun ske af egen fri vilje.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Nej der er ikke behov for regelændringer. Men er det inden for
kystbeskyttelseslinien, skal der søges om tilladelse, som dog er en
formssag.
Der lever til eksempel 100 gange flere insekter i en frugt plantage
end i en kornmark. Der er altså meget større biodiversitet.
Permakulturer har mindre udvaskning af næringsstoffer og større
humus opbygning.
Hektarudbyttet i kroner er højt, så det giver mere livsgrundlag i
yderområderne.
Der følger ofte sideerhverv med specialafgrøder enten som
forædlede produkter eller lokalt salg.
Specialafgrøder giver flere inddelinger i mindre stykker af
landskabet. Det er godt for dyrene og øjet.
Det kulturlandskab, som var fra før 50 år siden, gav mere
livsgrundlag for mange arter af vild natur, grundet den store
diversitet sammen med en høj intensitet.
Specialafgrøder er interessante for besøgende, både tilflyttere og
turister.
Se tidligere box.
Øvrige bemærkninger
90 B I L A G

4.3.4
Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder og produkter (4)
Plantemedicin
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Anvende vilde og dyrkede afgrøder ud fra deres sundheds- og medicinske
egenskaber.
Hvad er formålet med
indsatsen
Formålet er at udnytte mangfoldigheden i naturen, primært de sekundære
stoffer i planter til vores humane og veterinære sundhed og helbredelse.
Der kan være en synergi i at skabe et cluster på området fordi der både er en
del seriøse aktører på området og et klima, som er attraktivt til dyrkningen
Eksempler fra området er hyben, som har været anvendt gennem en del år
og har opnået et stort internationalt marked og god dokumentation for
virkning.
Andre aktører i området er Planteressourceforeningen på Langeland og
Biosynergy A/S, som har arbejdet med veterinærmedicin til erstatning for
antibiotika i vores husdyrbrug. Der er flere udviklinger men den mest
betydnings fulde pt. er Artemisia mod coccidiose i fjerkræbruget, som er
inde i et 3 årigt forsknings projekt til 14 mill. kr.
Desuden er der humane plante ekstrakter, som er ved at blive dokumenteret
blandt andet mod paradentose. Samt is til sundhedssektoren. Andre arbejder
bla. med tang mod diarre hos smågrise og slankemidler til mennesker.
B I L A G
91

Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad er udfordringerne
Da tingene allerede er i gang hos forskellige aktører, er det et spørgsmål om
at fremme væksten og samarbejdet yderligere så området kan blive partnere
i nye projekter som f.eks et intereq projekt om tang, dyrkning og
anvendelse.
Da området er meget videnstungt, er de største problemer finansering og
risikovillig kapital i opstartsperioden. Der ud over vil en form for forum til
at samle og styrke aktiviteterne være ønskeligt.
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Hvad vil det koste at
realisere forslaget Kan I
give et overslag
Hvem skal betale
Penge vil være den største positive effekt på udvikling inden for området.
Det vil dreje sig om projektmidler, som bliver givet til individuelle
projekter efter ansøgning. og pengene vil blive brugt til enten
pilotprojekter, som kan være svære at skaffe penge til, eller som
medinansering til andre fonds- og private midler.
Erfaringen er at hvis man bevilligerer 1 mill. skaffer man yderligere 3 mill.
Altså en ca. 25% medfinancering vil kunne tiltrække en god udviklings
financering til området.
Hvem skal gøre hvad
Kan forslaget
gennemføres med
frivillige aftaler
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Forretningspotentialet vil være meget varierende alt efter den viden, som
bliver puttet ind i produktet. På den ene side vil det være en enkeltmands
virksomhed, som kan leve i området af at sælge enkle produkter som te eller
krydderurter. Til dokumenterede produkter som Artemisia mod coccidiose
som er et marked på 234 mill. euro per år i dag uden andre alternativer.
Der skal være nogle udviklere som findes, de skal bruge deres viden
netværk tid og penge til i gangsætning. Andre kan så dyrke på kontrakt, det
er jo selvklart helt friviligt.
Nej der er ingen behov for nogen lov ændringer.
De samfundsmæssige fordele kan være betydelige. Hvis det f.eks. lykkes at
udfase noget af den antibiotika, som anvendes i husdyrbruget, vil
bivirkningen med resistente bakterier blive væsentlig reduceret. Der vil
også være store fordele, hvis helbredelse eller lindring kan optimeres.
For naturen vil specialafgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen
herbisider godkendt til den slags produktion, så det giver mening at dyrke
økologisk. Kulturlandskabet vil blive styrket i det udseende, der var
tidligere med varieret landskab og liv på landet. Det vil være en attraktion
og historie i sig selv for turisterne.
Ulemper:ingen
92 B I L A G

Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
For naturen vil specialafgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen
herbisider godkendt til den slags produktion, så det giver mening at dyrke
økologisk. Kultur landskabet vil blive styrket i det udseende som der var
tidligere med varieret landskab, og liv på landet.
Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne.
Forarbejdningen vil kunne etableres i tiloversblevne landbrugsbygninger.
B I L A G
93

4.3.5
Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder og produkter (5)
Skovrejsning på ikke brofaste øer undtaget Ærø
Kort/billede eller tegning
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Forslaget går ud på at rejse skov på de mindre ikke brofaste øer undtaget
Ærø. Skovrejsningen kan være privat eller statslig.
Skovrejsningen vil give nogle nye erhvervsmuligheder.
Hvad er formålet med
indsatsen
Formålet er at genskabe noget af den skov som øerne oprindeligt var
dækket af. Gøre øerne mere selvforsynede med energi, beskytte grundvand
og give flere muligheder for oplevelser til lokale og turister.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad er udfordringerne
Forsalget kan realiseres ganske hurtigt, det vil kræve en ændring af
kommuneplanerne, da øerne er udlagt som negativområde for skovrejsning.
I nogle tilfælde vil det kræve dispensation fra standbeskyttelseslinien.
Fra at tilladelserne er givet, vil det være muligt at starte først kommende
efterår eller forår. Skovrejsning vil kunne foretages i uafhængige etaper, der
med tiden vil overgå til pleje og derefter egentlig skovdrift.
Der skal findes lodsejere der vil lave skovrejsningen i eget regi eller vil
sælge jord til staten.
94 B I L A G

Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
En nationalpark kan hjælpe med at få de fornødne tilladelser/dispensationer.
Det vil stort set være umuligt for enkeltpersoner.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget Kan I
give et overslag
Hvem skal betale
Hvem skal gøre hvad
Kan forslaget
gennemføres med
frivillige aftaler
Hvis det bliver statslig skovrejsning vil der ikke være direkte udgifter for
lokalsamfundet. Hvis det er privat skovrejsning, er der tilskudsordninger der
i dag muliggør tilplantning og vedligehold de 3 første år. Der er ligeledes
muligheder for ha tilskud i 20 år efter tilplantning på niveau med
landbrugsstøtten. Efter 20 år skulle skoven gerne begynde at give indtægter.
Forslaget kan kun gennemføres af frivillighedens vej. Det første der skal
gøres, er at få områder på øerne ind i positivområde for skovrejsning. Det
vil kræve en bearbejdning af kommunerne. Når områderne er lagt i
positivområde, så er det op til den enkelte lodsejer at tage initiativer.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at
forslaget kan
gennemføres Hvilke
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Øvrige bemærkninger
Der skal ikke ændres regler og love. De eksisterende love giver mulighed
for dispensation
Fordele vil være mange. Indtjeningsmuligheder, øget selvforsyning med
energi, CO2 binding, mindre udvaskning af kvælstof, bedre klima, læ,
rigere natur, øgede muligheder for friluftsliv, beskyttelse af grundvand, nye
produkter og bedre jagt.
De negative vil være. Mindre landbrugsareal og mindre havudsigt
Naturværdierne påvirkes ved at flora og fauna bliver beriget, da der kun
skal bruges landbrugsjord til skovrejsningen. Skovrejsning vil kunne styrke
de nuværende naturtyper.
Kulturarven vil kunne styrkes ved at vise, hvordan øerne oprindeligt har set
ud. Eventuelle kulturspor ligger bedre beskyttet under skov end under
landbrugsjord i omdrift.
Alternative afgrøder i skov:
Birkesaft fra birketræer. Trøffeldyrkning i egeskov. Frø og nødder fra
isolerede frøkilder. Pil og ask, diverse udtræk af bark til helsekost og
medicin. Dyrkning af ramsløg i skovbunden til fødevarer og kosttilskud.
B I L A G
95

4.4
Indsatsområdets navn: Videncenter for vandveje til transport
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Videncenter for vandveje til transport
Vi betragter Nationalparken som en positiv ramme for et samarbejde
mellem flere kommuner.
I Sydfynsområdet er der både historisk og nutidig viden om alle former for
sejlads og skibs- og bådebygning. Ved at indsamle og organisere denne
viden ser vi en mulighed for udvikling af et videncenter, som kan danne
afsæt for mange aktiviteter.
Forskning i ny energivenlig vandtransport mellem øerne
Forskning i udvikling af fremtidens søfart
Turist-tilbud med en kombination af oplevelse og læring - i et
højskolescenarie
Turisttilbud med udgangspunkt i den historiske søfart
Levendegørelse af marinarkæologiske scenarier
Vandvejene indgår i pakketilbud til familier, pensionister, firmaer,
skoler m.fl.
Samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner om
undervisningsmoduler i læseplanen
Det er vigtigt, at alle eksisterende aktører inddrages. Deres aktiviteter skal
ikke ændres eller flyttes. Et videncenter skal være en samlende enhed, som
forbinder viden og tilbud og faciliterer synergi og ny udvikling. oplevelser
og aktiviteter skal være fordelt over hele nationalparkens område.
96 B I L A G

Hvad er formålet med
indsatsen
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad er udfordringerne
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Det er vigtigt for et område som Sydfyn at kunne tiltrække nye
virksomheder med højtuddannede medarbejdere. Specielt når
globaliseringen efterhånden fjerner det meste af det traditionelle
erhvervsliv. Ved at få tilført nye innovative virksomheder får man samtidigt
en ny gruppe mennesker som området kan få glæde af mht. købere/lejere af
beboelser, brugere af skoler mm.
Det er en ”uendelig” proces som principielt kan gennemføres både med
eller uden en Nationalpark.
Den eksisterende viden i området er i dag fordelt på mange mindre aktører -
både private og offentlige. En af de potentielle barrierer bliver at samle
disse mange aktører bag et fælles projekt. Der er næppe nogen tvivl om, at
hvis det skal ske, må kommunerne i området spille en aktiv rolle, hvorfor
det bliver en central udfordring at samle bred politisk opbakning bag
forslaget.
En generel positiv erhvervspolitik fra kommunernes side.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget Kan I
give et overslag
Hvem skal betale
opstart af en arbejdsplads vil nok ligge i niveauet 3-5 millioner kr./stk.
Regionerne støtter innovative nystartede virksomheder igennem forskellige
vækstfonde.
Hvem skal gøre hvad
Kan forslaget
gennemføres med
frivillige aftaler
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Der vil umiddelbart kun være positive.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Øvrige bemærkninger
Et næsten identisk projekt findes her www.maritimepotentialer.dk
w
B I L A G
97

4.5
Indsatsområdets navn: Fremme bosætning og infrastruktur
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Hvad er formålet med
indsatsen
At fremme bosætning i yderområder af ”fjernarbejdere”, pendlere og
mennesker der er pensioneret ved at:
Forbedre bredbåndsforbindelse
Ombygge nedlagte offentlige bygninger og større gårde til
almennyttige boliger eller plejehjem.
At kreere en mere dynamisk økonomi
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad er udfordringerne
Lange afstande til servicecentre, hospitaler, skoler. Dårlig lokal service,
dårlig bus forbindelse.
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Der er mere prestige i at bo i en Nationalpark.
Med de nuværende tendenser angående offentlig service kan der ikke gøres
ret meget for at overkomme disse barrierer.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget Kan I
give et overslag
Hvem skal betale
Hvem skal gøre hvad
Kan forslaget
gennemføres med
frivillige aftaler
Politikerne.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Øvrige bemærkninger
Bosætning er også meget afhængig af lokal beskæftigelse, som er
omhandlet andre steder i rapporten.
98 B I L A G

Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn
4.6
Rutenet: Som et oplæg foreslår vi et rutenet, hvor det centrale mødested er Drejø Havn. Det
foreslås i den forbindelse, at den hurtige passagerfærge, som man arbejder med som en
mulighed for trafikbetjening af ruten Ærøskøbing/Svendborg også anløber Drejø. Men hvorvidt
denne rute udformes på denne måde er udelukkende op til Kommunalbestyrelsen på Ærø/Ærøs
befolkning, men et sådant anløb kunne være med til at give ruten et større kundeunderlag. For
de fastboende på Drejø vil det betyde en transporttid til Svendborg på ca. 20 min. mod 75
min. i dag. Samtidig vil det betyde en helt anden trafikbetjening, idet der vil være afgange
hver time.
Øhop forbindelser med daglige afgange og på de fleste ruter/anløbssteder 2 anløb pr. dag. For
at gøre det enkelt planlægges der i maj – sept. på sejlads hver dag, således at gæsterne ikke
skal tænke på hvilken ugedag det er.
Rute A:
Rute B:
Rute C:
Rute D:
Rute E:
Rute F:
Svendborg, Grasten, Vemmenæs, Rudkøbing, Strynø, Birkholm,
Skovballe, Hjortø, Drejø, og retur.
Fåborg, Bjørnø, Dyreborg, Korshavn, Fjellebroen, Skarø, Drejø og retur.
Marstal, Birkholm, Drejø og retur
Marstal, Ristinge, Strynø, Rudkøbing og retur (Samme båd som rute C).
Lundeborg, Lohals, Omø, Agersø, Skælskør og retur (1 gang daglig).
Muligvis forlænget fra Lundeborg til Dageløkke og Svendborg
Falsled, Helnæs
De faste forbindelser kan suppleres med taxa-både fra baser på Drejø, Fåborg og Svendborg.
Disse både vil også kunne supplere ved øget trafikpres og speciel arrangementer.
B I L A G
99

Fra ø til ø - øhop forbindelse
Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på
Der skal etableres et rutenet, der tager udgangspunkt i en supplering af det rutenet, som er
etableret for at servicere de fastboende på øerne. Samtidig vil rutenettet kunne gå på tværs af
området, og dermed binde hele området sammen. Ved at etablere Drejø som trafikalt knudepunkt
i øhavet (se kort) vil det blive muligt at komme rundt i øhavet på en let, enkel og overskuelig
måde.
Der skal være adgang til flere forskellige transportformer, fra kajakker, mindre og større sejleller
motorbåde til specialdesignede hurtiggående passagerfærger, som kan sejle uden
generende bølgedannelse eller støjgener. Nogle fartøjer sejler i faste ruter, mens der andre
steder benyttes mere taxa lignende forbindelser.
Der skal etableres et samlet selskab, der skal koordinere og strømline udbuddet. Samtidig skal
selskabet stå for driften og udviklingen af passende fartøjer. Dette selskab kunne have base på
Drejø, og på den måde være med til at trække nye arbejdspladser ud i området. Selskabet kan
også være et fælles kommunalt selskab, som står for driften af de faste færge forbindelser og
Øhop – bådene.
For at udnytte Ø-hop bådene kan de, i de perioder, hvor de ikke udnyttes i et tæt og dagligt
rutenet, benyttes til at sejle med specielle grupper. Det kan være fiskere, som gerne vil ud og
fiske i området eller specielt naturinteresserede og lignende.
Hvad er formålet med indsatsen
Vandet mellem øerne skal være ligeså tilgængeligt som stierne er det mellem markerne eller
gennem skovene.
Formålet er at skabe flere fleksible og forskelligartede tilbud, der tilsammen skal gøre Det
Sydfynske Øhav lettere tilgængeligt for fastboende, gæster og turister. For de fastboende vil
det specielt kunne betyde, at der kan være adgang til transport i nogle yder perioder på
døgnet, hvor der ellers ikke vil være trafikdækning. (eksempelvis en sen aftenforbindelse til og
fra Strynø).
Hvornår kan forslaget realiseres I løbet Nationalparkens første seks år eller senere
1. år. Forslaget kan realisere på flere niveauer. I første omgang vil det være hensigtsmæssigt
at kortlægge eksisterende services og ruter og få formidlet afgange og destinationer.
Formidlingen kan ske på flere platforme; www, turistbrochurer, spots på færgerne, mm.
Vigtigst er det dog, at informationerne er let tilgængelige på havnene. At man, når man står
på havnen, hurtigt kan orientere sig om hvornår og hvortil jeg kan sejle.
2. år. Oprettelse af en paraplyorganisation for alle ruter og tilbud for at sikre ensartet kvalitet
og formidling.
3.-6. år. Oprettelse af egentligt selskab og udvikling af rutenettet i løbende tilpasning til
udviklingen af behovet.
Hvor lang tid vil det tage
Se ovenfor.
Hvad er udfordringerne
En af de store udfordringer er omkostningsfordelingen. Der må nok ikke forventes at driften på
alle ruter i sig selv er omkostningsneutral. Men der skal fokuseres på den samlede effekt ved
at gøre området mere tilgængeligt. Det gælder både for gæster til området, men også for fastboende,
idet disse fartøjer også kan anvendes til at supplere den normale rutetrafik til og
mellem øerne. På den måde vil de være med til at facilitere bosætningen på øerne.
Handlingsplan – hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme
barriererne
Nationalparken kan som DMO samle de forskellige indsatser og koordinere formidlingen
nationalt og internationalt.
100 B I L A G

Hvad vil det koste at realisere forslaget Kan I give et overslag Hvem skal betale
Et meget løst bud på en første udviklingsfase vil være i størrelsesordnen 25-30 mio. kroner.
Den største investering vil være i fartøjer, men også i database, informationsstandere og lign.
Finansieringen kunne være fra EU fonde og større danske fonde.
Vi skønner, at der til Øhop-forbindelse og taxa-både kan skabes 10-15 årsværk.
Hvem skal gøre hvad
Nationalparken søger tilknyttet den nødvendige maritime kompetence eller ligger opgaven ud
til rådgivningsfirma, evt. i samarbejde med Maritimt Center eller lignende.
Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler
Ja
Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan
gennemføres Hvilke
Nej
Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget
Den store fordel ved forslaget er, at det gør tilgængeligheden til Nationalparkens kerneområde
større. Det vil være til fordel for de fastboende, som vil opleve øgede muligheder for et større
kundeunderlag til deres lokale virksomhed. Pendling ind og ud af området vil være nemmere.
Nationalparken vil være langt mere attraktiv for fastboende i områderne op til parken, og gøre
det enklere at besøge området på kortere eller længere ture.
Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)
Koncentrationen af havnebyer samlet omkring et delvist lukket hav er betingelsen for den
kulturarv og selvforståelse der ligger i området. En øget tilgængelighed af vandet ligger som
en naturlig genoplivelse fra dengang havnene var porten til verden og ikke der hvor vejen
ender.
Naturen (læs havet) bliver i det hele taget gjort tilgængelig.
Ved udformning af rutenet skal der tages meget hensyn til naturværdier i de enkelte
områder/øer. Eksempelvis skal der til ubeboede øer kun være adgang efter nøje fastlagte
bestemmelser, ligesom der til mindre beboede øer måske kun er 1 daglig forbindelse, som
naturligt vil begrænse mængden af besøgene.
Øvrige bemærkninger
Det er en vigtig faktor i dette forslag, at der benyttes fartøjer, som ikke virker forstyrrende
ved sejlads i området. Der skal derfor hele tiden foretages en meget nøje screening af de
fartøjer, som benyttes.
Samtidig er det vigtigt, at der på visse ruter indsættes hurtiggående både. Eller f.eks. både
som kan sejle hurtigt, når de er udenfor de mest naturfølsomme områder, og inde i et
naturfølsomt område eksempelvis skifter over til støjfrie el-motorer, som drives af solenergi. Et
eksempel på et sådan fartøj er udviklet af det højteknologiske værft i Tyskland, Baltec: F1501
Se vedhæftede beskrivelse. Fartøjet er bygget i ultra lette materialer og udformet så det kan
sejle direkte op på stranden uden at den behøver at anløbe en bro. Fartøjet opfylder
Søfartsstyrelsens krav til passagersejlads i fartøj med op til 12 personer. Båden drives med
diesel elektrisk generator, og har et meget lavt brændstofforbrug, samtidig er fartøjet designet
som katamarantype med et specielt udviklet skrogdesign, som ikke giver nogen former for
generende bølger ved sejlads. Fartøjet vil kunne bygges som et Interregionalt projekt og vil
kunne bruges i andre lignende områder.
Det er dog kun et enkelt konkret eksempel, og der vil være brug for fartøjer i forskellige
størrelser, udformninger og fartpotentialer for at dække det samlede behov for Øhop
konceptet.
B I L A G
101

Fra havn til havn
I vores gruppe har vi også talt om dette emne, uden at vi dog har struktureret det på samme
måde som Øhop forbindelsen, jeg vil derfor blot give denne korte opsummering:
Havne specielt til udskibning
Bøjden
Der er blevet peget på udnyttelsen af Bøjden færgehavn til udskibning for specielle laster fra
Industriområdet i Fåborg. Dette har eksempelvis Tuco Værft benyttet ved udskibning af
passagerfærge skrog til Norge. Bøjden ligger i Nationalparks området, men udviklingen af
denne mulighed ligger ikke i kommissoriet – men det skal heller ikke begrænse muligheden, jf.
den generelle lovgivning omkring Nationalparken.
Spodsbjerg
I oplægget fra Svendborg og Langelands Kommune: Fra omvej til smutvej, peges der på
etablering af en ny dybvandshavn i Spodsbjerg. Denne havn vil primært skulle betjene
udskibningen af vindmølletårne fra Vestas. Samtidig vil den kunne etableres som omlastningshavn
for gods fra store Oceangående skibe til mindre skibe der betjener Østersøhavnene. Det
vil også være en oplagt havn for mindre service fartøjer med forsyninger til skibe i transit
igennem Storebælt, da dybvandsruten på dette sted går helt ind under land.
I nationalpark sammenhæng vil der mulighed for anløb af større krydstogtsskibe, og på den
måde fungere som en nem ”gateway” til området. Selvom det kun vil være anløb af 7-8 timers
varighed, så er det en gruppe af turister, som har et klart ønske om at opleve meget på kort
tid og betale for det.
Eksisterende havne
Fåborg
Her er der vedtaget en udbygning af havnen, så der vil være bedre plads til de mange større
skonnerter/galeaser, som sejler i området. Men der vil også være plads til et specielt segment
af mindre eksklusive krydstogtsskibe.
For lystbåde foretages en konstant tilpasning til det stadig stigende behov for pladser.
Svendborg
Vigtig havn med plads til de mange større skonnerter/galeaser, som sejler i området. Planer
om udvikling af et stort maritimt aktivitetscenter på Bågøe og Ribers tidligere trælasthandel
ved den eksisterende træskibsbro. Der er også plads til et specielt segment af mindre
eksklusive krydstogtsskibe.
For lystbåde er der planlagt en udbygning af den Runde lystbådehavn.
Rudkøbing
Langelands Kommune har netop præsenteret nye planer for hele havneområdet. Her indgår
bl.a. et stort område til museumshavn. I forbindelse med dette område kunne der etableres et
brohoved til forbindelse ud i Øhavet. Samtidig er det meget vigtigt i forslaget at de
eksisterende erhverv på havnen forbliver og ikke presses væk af udviklingen.
For lystbåde er der meget overraskende ikke medtaget nogen udvidelse i de forelagte planer.
Marstal
Har allerede et stort område til større sejlskibe, men også behov for megen oplægningsplads
til Marstal Værft.
For rigtig mange lystbåde er Marstal første og sidste stop på sejlturen i området, så her er den
vigtigste opgave, at få sejlerne til at blive 1 dag mere!
Ærøskøbing
Planer om udvidelse af antallet af bådebroer, samt område for husbåde. Spændende planer i
havneområdet med etableringen af Værftet til bevarelse af gamle stålskibe.
102 B I L A G

Søby
Fungerer for mange lystsejlere på samme måde som Marstal. Samtidig er det en travl
værftshavn.
Havne på øerne
Et generelt problem for havnene – også for havnene i byerne – er den meget store søgning af
lystsejlere i de centrale sommermåneder. At få den kurve til at være fladere, således at det
ikke kun er i juni, juli og august at havnene er fyldte, er en klar udfordring, der gælder for alle
aktiviteter i området.
For havnene kunne der arbejdes med en klar pris differentiering på havneafgift på høj og
lavsæson på samme måde som Bådudlejernes prisfastsættelse.
For havne hvor der lige udenfor havnen er beskyttede ankerområder kunne dette inddrages
som en slags ”havneområde”. I lighed med mange engelske havne udlægges der faste
fortøjningsbøjer, hvor der betales en lidt lavere havneafgift. Sejlerne benytter alligevel de
eksisterende toiletter og lignende. Der kunne etableres service både til transport, levering af
brød m.m.
Områder hvor dette kunne være relevant er ved Lyø, Skarø, Revkrogen ved Avernakø, Thurø
Bund, Troense.
B I L A G
103

4.7.1
Indsatsområdets navn: Landbrugets muligheder i en nationalpark (1)
Specialafgrøder der egner sig til det milde klima, eks. Stevia
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Hvad er formålet med
indsatsen
Stevia
Dyrkning af specialafgrøder, der egner sig til det milde klima på Sydfyn,
primært bær og grøntsager. Vi vil fremhæve to nye afgrøder, dyrkning af
stevia-planten, som er 30 gange sødere end sukker, og vinproduktion.
Området egner sig godt til dette da vi ligger i klimazone 8.
Vi vil analysere muligheden for dyrkning af planten stevia.
Se mere om planten på (http://prfo.dk/p=1)
Flere indtægtsmuligheder til lokale landmænd.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad der udfordringerne
Kan realiseres, når firmaer bag godkender produktion.
Vinavl er allerede i gang enkelte steder.
Transport fra området, som er et udkantsområde. Kontraktproduktion med
varierende udbytte, et godt supplement til alm. afgrøder, sandsynligvis lidt
bedre økonomisk udbytte, men samlet på ganske få producenter med
specialafgrøder i forvejen.
Udfordringen er at fastholde firmaets interesse for området og få dem til at
satse deres produktion i vores område.
104 B I L A G

Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Konsulentbistand.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget
Hvem skal betale
Kan forslaget gennemføres
med frivillige
aftaler
NP skal tage kontakt med firmaet for at sikre en aftale for en
opstartsproduktion.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
er færdig
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Der er kun fordele ved denne produktion.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Ingen negativ påvirkning.
Øvrige bemærkninger
B I L A G
105

4.7.2
Indsatsområdets navn: Landbrugets muligheder i en nationalpark (2)
Bioenergi
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Etablering af biogasanlæg, pil og anden bioenergi.
Landbruget kan være storproducent af energi, primært halm, rapsolie og
biogas, men også pil som samtidig ikke kræver så meget kvælstof
samtidigt er dette meget CO2 venligt.
Hvad er formålet med
indsatsen
En indtægtskilde for landmænd og renere natur.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad der udfordringerne
Forslaget med biogas kan realiseres over 5-10 år, fjernvarmeanlæg til pil og
anden biomasse skal etableres først.
Varmeanlæg hvor et landbrug leverer energi til en række huse i nabolaget.
Dyre investeringer, udfordringen er at få landmænd til at gå sammen og
investere i et fælles anlæg. Staten skal bidrage med afgiftslettelser, som
det er tilfældet i Tyskland.
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Konsulentbistand og tilskud til opstart.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget
Hvem skal betale
Meget dyre investeringer.
Kan forslaget gennemføres
med frivillige
aftaler
Frivillige aftaler ja.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
106 B I L A G

Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
er færdig
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Salg af energi er en indtægtskilde og bioenergibidrager også til en renere
natur. Reststoffer efter biogasproduktion lugter mindre og har større
gødnings værdi.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Øvrige bemærkninger
Gyllen skal transporteres på vejene til et fælles biogasanlæg. Efter
behandling af gyllen i anlægget, skal det tilbage på markene. Det giver en
del mere transport til ulempe for den øvrige trafik.
Behandling af gyllen i biogasanlæg, vil bidrage til mindre forurening og
give landbruget en indtægtsmulighed.
B I L A G
107

4.7.3
Indsatsområdets navn: Landbrugets muligheder i en nationalpark (3)
Etablering af boliger i driftsbygninger m.m.
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Fugletårn i Tryggelev Nor.
Etablering af boliger i driftsbygninger og etablering af stier og
fuglekiggetårne i naturområder.
Hvad er formålet med
indsatsen
Indtægter til landmanden samt oplevelser i naturen for alle.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad der udfordringerne
3-5år.
Tilladelser til etablering af udlejningsboliger.
Mere færdsel i naturen kan være forstyrrende.
108 B I L A G

Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Konsulentbistand.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget
Hvem skal betale
Meget forskelligt fra sted til sted.
Kan forslaget gennemføres
med frivillige
aftaler
Frivilligt ja.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
er færdig
Tilladelser kan give problemer.
Flere indtægtsmuligheder til landmanden.
Øget pres på naturen i sårbare områder.
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Kan være med til at udbygge naturarealer og give flere oplevelser.
Lokalbefolkninger kan føle sig noget overrendt.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Øvrige bemærkninger
B I L A G
109

4.7.4
Indsatsområdets navn: Landbrugets muligheder i en nationalpark (4)
Netværk af landmænd med totaloplevelser
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Landmænd der går sammen i netværk om totaloplevelser via jagt,
kystfiskeri, put and take og naturoplevelser, evt. 2-3 dage hvert sted.
Feriegæster kan leje sig ind hos landmænd eller udlejningsboliger i
området.
Hvad er formålet med
indsatsen
Ekstra indtægter til landmanden samt fokus på udvikling af naturarealer.
Tomme boliger og bygninger tages i brug i ferieperioder.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad der udfordringerne
Kan realiseres relativt hurtigt 3-5år.
Etablering af put and take søer. Andre tilladelser vedr. udlejnings boliger.
Landmanden skal sandsynligvis have arbejde ved siden af, kan dette
kombineres med feriegæster
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Konsulentbistand.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget
Hvem skal betale
Meget forskelligt fra sted til sted.
Kan forslaget gennemføres
med frivillige
aftaler
Frivilligt ja.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Tilladelser til udlejningsboliger, put and take søer.
110 B I L A G

Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
er færdig
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Turister lægger penge hos landmanden og i lokalområdet.
Flere turister i området giver øget pres på naturen.
En øget strøm af turister vil medføre flere konflikter til traditionelt
landbrug.
Konflikter kan opstå ved kørsel med gylle, støj med maskiner og
transport med landbrugsmaskiner på vejene.
En del ser i forvejen traditionelt landbrug som en hindring for
turisternes udfoldelsesmuligheder.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Fordelene kan være, at forslaget understøtter en udbygning af naturarealer
og give flere oplevelser.
En ulempe: Lokalbefolkninger kan føle sig noget overrendt.
Øvrige bemærkninger
B I L A G
111

4.7.5
Indsatsområdets navn: Landbrugets muligheder i en nationalpark (5)
Rodzoneanlæg
Kort/billede
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Rodzoneanlæg med tagrør og pil til rensning af nitrat og fosfor fra
markdræn.
Hvad er formålet med
indsatsen
At mindske nitratudvaskningen til vandløb og havet, i det sydfynske er der
særlig skrappe krav de kommende år.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad der udfordringerne
I løbet af de første 6 år eller senere.
Selve etableringen er relativ hurtig.
Et anlæg koster ca. 400.000 kr. Der er allerede en del midler stillet til
rådighed.
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Konsulentbistand.
Hvad vil det koste at
realisere forslaget
Hvem skal betale
Et anlæg koster ca. 400.000 kr. størstedelen betalt via tilskud.
112 B I L A G

Kan forslaget gennemføres
med frivillige
aftaler
Frivilligt ja.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Hensyn til natur, ved etablering evt. §3 områder må ikke ændres.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
er færdig
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Mindre nitratudvaskning.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Positivt med mindre nitrat, negativt ved en forandring i et sårbart naturareal.
Øvrige bemærkninger
B I L A G
113

4.7.6
Indsatsområdets navn: Landbrugets muligheder i en nationalpark (6)
Lokalt producerede varer solgt under nationalpark-logo
Beskrivelse af forslaget -
hvad går det ud på
Lokalt producerede fødevarer, kød, mel, grøntsager, frugt o.l. De skal
sælges i gårdbutikker, til hoteller, restauranter og lanceres som sydfynske
produkter i uge- eller måneds-kasser til private.
Projektet passer godt ind i ideen.
Hvad er formålet med
indsatsen
Sikre en indtægtmulighed for nogle landmænd og give turister og beboere
en oplevelse af lokalt producerede fødevarer.
Hvornår kan forslaget
realiseres I løbet
Nationalparkens første
seks år eller senere
Hvor lang tid vil det tage
Hvilke barrierer ser I
Hvad der udfordringerne
Forslaget kan startes med det samme, da der allerede er en del landbrug der
producerer disse varer.
Varer, der skal forarbejdes såsom kød og mælk, er dyre at forarbejde lokalt.
Kan man få en specialproduktion gennem et andelsforetagende
Handlingsplan - hvordan
kan en evt. nationalpark
hjælpe med til at
overkomme barriererne
Samarbejde mellem lokale producenter og finde det behov, der måtte være.
Daglig drift skal herefter være selvbærende.
NP kan hjælpe med opstart lancering og markedsføring til restauranter,
hoteller og månedskasser til private samt koordinering med slagterier ol.
114 B I L A G

Hvad vil det koste at
realisere forslaget
Hvem skal betale
Kan forslaget gennemføres
med frivillige
aftaler
NP skal ansætte 3 personer, der skal koordinere dette arbejde.
Forslaget er på frivillig basis.
Skal regler af nogen art
(love, bekendtgørelser
mv.) ændres for at forslaget
kan gennemføres
Hvilke
Nej.
Hvilke forandringer vil vi
kunne se når indsatsen
er færdig
Hvilke fordele og ulemper
vil der være ved at
realisere forslaget
Forslaget vil medføre større salg af lokalt producerede råvarer. Dem der står
uden for netværket vil måske opnå en lavere pris.
Hvordan påvirker
forslaget områdets
naturværdier/ kulturarven
(negativt/ positivt)
Forslaget påvirker området positivt, enkelte kan komme i klemme, hvis de
ikke deltager i netværket. De vil opnå en lavere pris for deres varer.
Positivt med mindre nitrat, negativt ved en forandring i et sårbart naturareal.
Øvrige bemærkninger
B I L A G
115

Fælles konklusion vedr. alle 6 forslag
fra gruppen vedrørende landbrugets muligheder
Skemaerne er brugt for at analysere problemstillinger i forslagene. Alle i gruppen er
enige om, at de enkelte forslag kan bidrage til områdets vækst, og at vi diskuterer
muligheder, fordele og ulemper ved en nationalpark i det sydfynske og holder os til
emnet.
Der er dog nogen bekymring for konflikter til traditionelt landbrug såsom manglende
tilladelser og øget belastning af naturen.
Fire medlemmer er generelt skeptiske overfor nationalparken. De mener, at mange af
disse forslag lige såvel kunne gennemføres uden nationalparken. De mener ligefrem, at
parken kan have en negativ påvirkning på heltidslandbrugenes udviklingsmuligheder og
ønsker på nuværende tidspunkt ikke en nationalpark i det sydfynske.
De tager afstand fra indlæg, som ikke er relevante for nationalparken og med direkte
forkerte påstande. Det skaber konflikter og fordomme, som er helt unødvendige.
De omtalte konflikter anser vi som den største hindring for etablering af en nationalpark.
Landbrug i området er generelt vellidt, det ønsker vi skal fortsætte.
Et medlem er mere positiv og ser flere muligheder i nationalparken. Han mener, det er
nødvendigt at gå nye veje og søge efter nye indtægtskilder for landmændene, og at
nationalparken kan bidrage økonomisk hertil. Han mener også det vil give et løft til
naturen, og flere naturoplevelser for alle.
Et andet medlem mener, at det er for tidligt at kassere muligheden for en nationalpark.
Der kan stadig arbejdes videre med planerne mod et resultat til gavn for den
sydfynske befolkning.
116 B I L A G

Bilag 5 Lokale arbejdsgrupper
5.1
Kommentarer fra undergruppen på Ærø til hovedarbejdsgrupperne Kultur; Natur ,
Friluftsliv og erhvervsliv.
En sydfynsk Nationalpark set fra Ærø
Undergruppen har holdt møde den sidste weekend i januar.
Som tovholder blev Kaj Allan Jørgensen valgt.
undergruppen består af
Kaj Allan Jørgensen
ole A. Folmer
Bent Juul Sørensen
Dagny Sejr Lyngborg
Bent Nissen
Karsten olsen
Kristian Vesten Pedersen
Mogens Lyngborg
Kim Høker Eriksen
Leif Lyck
Peter Løkkeager Hansen
Albert Albertsen
Jørgen Rasmussen
Anne Juul Sørensen
Carl Rasmussen
Leif Juul Sørensen
Hanne Jørgensen
Joanna Folmer
Else-Marie Pape Østergaard
Asger Kristensen
Undergruppens bemærkninger gælder alle fire hovedarbejdsgrupper og bedes fremsendt til disse.
Undergruppens arbejde er begrundet med, at ”Ærøs stemme” ikke har kunnet få lydhørhed i
hovedarbejdsgrupperne.
Dette kan begrundes med tre hoved punkter.
1. En uklar debat proces, hvor skeptiker synspunkter ikke er velkomne. Prioritering af ideer og
debat af de enkelte punkter ikke har fundet sted. Da der kun føres beslutnings referat kommer de
ærøske bemærkninger ikke med.
2. Der er en meget stor kulturforskel på områdets muligheder og tarv. Ærø er den eneste ikke brofaste
ø, med et fuldt fungerende samfund, som befolkningen ønsker at bevare.
3. En ekstrem lav deltagelse af ærøboer i hovedarbejdsgrupperne. Der er ingen lokal forankring.
Ca. en promille af øens befolkning har deltaget i arbejdsgrupperne
1
B I L A G
117

Bemærkninger til Nationalpark forslaget
Friluftsliv
Området har i forvejen store arealer med vådområder med omfattende restriktioner. Der er ikke
behov for flere.
Tilskud til primitive overnatnings muligheder vil give en ulig konkurrence til den ærøske turist
industri så som hoteller, campingpladser, prærievogn ferie, Bed and Breakfast, vandrerhjem osv.
Det er negativ erhvervsfremme!
Vi frygter et ekstra pres på naturen som med domino effekt vil belaste den lokale befolknings
adgang til og forpligtelse med at holde naturen.
Natur
Området administreres for en stor del af Svendborg Kommune, der helt uden grund bruger
kraftigere omstramning på nitrat udledning end regeringen lægger op til. Da Ærø og Langeland har
meget lave tal for nitratudvaskning samt et stærkt faldende husdyrtal, bør Ærø være uden for
undersøgelsesområdet.
En oversvømning af yderligere arealer( Gråsten Nor og Stokkeby Nor ) som foreslået i oplægget
skønner vi, vil være et stort og voldsomt indgreb i den ærøske natur, som vil medfører sumpede
arealer , der ikke gavner en natur oplevelse. De mange besøgene i norene i dag vil mister en natur
type
Vi vurdere at Ærøs store mængde af hesteejere vil mangle disse arealer til foder samt græssende
kvæg og heste vil blive et sær syn. Vi foreslår private ordninger med lodsejerne.
En oversvømning af Gråsten Nor vil betyde en inddragelse af et andet vigtigt natur område på Ærø
til lufthavn. Dette kan ikke anbefales.
Vi skønner at med Aage V. Jensen Fonds opkøb af jord og skabelse af et vådområde på Ærø er der
nok af denne natur type.
Yderlig bemærker vi at arbejdspladserne på denne natur type tilfalder Skov og Naturstyrelsen og
ikke det lokale ærøske samfund. Dette er negativ erhvervsfremme. Derimod bliver Ærø Kommune
pålagt en større vedligeholdelses pligt af veje og stier.
Erhverv
Ærø er som ø-samfund en sårbar størrelse med mere lokal baseret økonomi end Sydfyn .
Erhvervs rapporten fra NIRAS fastslår at der er 30 % liberale erhvervs på Ærø.
Et kunstigt pres på en enkelt erhvervs gruppe vil bredde sig som ringe i vandet til øens øvrige
erhvervsliv.
F. eks tåler overnatnings industrien ikke støttet konkurrence. Turismen omsætter ( 2005 –tal )
3,2 % på Ærø hvilket skønnes at kunne forøges betydeligt uden subsidier til erhvervslivet.
Med en uafklaret grænsedragning af nationalpark området skønner vi der forefindes en risiko for
Ærøs store og udviklende værft industri.
På baggrund af strukturen i den danske værft industri repræsenterer den ærøske værftsindustri en
betydelig del af den danske kompetence klynge i årene fremover.
Den ærøske værftsindustri har yderlig en betydelig indflydelse på bosætning og samfunds udvikling
på Ærø.
Vi må advare mod at det er uhensigtsmæssigt at placere Ærøskøbing havn i undersøgelses området.
2
118 B I L A G

Trafikhavnen vil langsomt uddø, da vedligeholdelse og begrænsninger vil opstå.
Ærøskøbing havn er den eneste havn hvor der udskibes gods ud over kajen på Ærø.
Endda store mængder lokalproduceret råvarer.
Lokal fødevareproduktion skønnes at være en gavnlig men en ubetydelig del af det ærøske
erhvervsliv. Afsætningen henvender sig især til besøgende og øens 6700 indbyggere har ikke en
husstands indtægt der berettiger at køb fødevare der ligger i den dyre ende af prisskalaen.
F. eks beslaglægger Ærøs produktion af koldpresset raps olie ca. en pct. af øens raps produktion.
Den lokale fødevare produktion en absolut en del af den ærøske fremtid men fylder meget lidt i
forhold til at øens landmænd afsætter deres hovedproduktion igennem deres andelsselskaber.
Den ærøske landmand er dermed direkte koblet på verdens markedet med deltagelse i meget stærke
afsætnings brand og alt dette sker uden betaling af ekstra bidrag og fragt.
Dette kan ingen anden afsætning konkurrer med. Derimod kan et medlemskab af et stort
andelsselskab måske ikke tilvælges i fremtiden, hvis den ærøske landmand først har fravalgt denne
løsning. Et medlemskab af et landsdækkende andelsselskab hindrer ikke markedsføring af ærøske
produkter, hvis dette behov op står.
Oprettelse af ko-græsserlaug som foreslået fra flere sider vil give en kunstig konkurrence til lokale
kvægbrugere. Dette må vi fastholde bør ske i privat regi.
Usikkerhed om Ærø Luft Havns placering og måske en placering i et område hvor flyvning ikke
kan ske under alle vejrforhold, vil skade erhvervslivet.
Selvom Ærø Luft Havn fastholdes i Gråsten Nor må nationalpark forslaget antages ikke fremme
muligheden for asfalt på landingsbanen, hvilket er et ønske fra erhvervslivet.
En optimering af den ærøske færgetrafik må skønnes at blive yderlig besværlig gjort med nævnte
nationalpark forslag. Hurtigt gående færger vil blive betragtet som en kraftig påvirkning af et
yderlig skærpet regelsæt i ø-havet. Det fastslås i oplægget at uddybning og klapning pålægges
yderlige restriktioner samt at der skal etableres nye og reetableres gamle stenrev.
Kultur
Kulturhistorisk er Ærø en del af Slesvig og har som sådan ikke andet end kirken, sundhedsvæsen,
uddannelse og kommunale skabte forhold til fælles med Sydfyn.
Med Langeland har Ærø meget lidt til fælles.
Ærøs placering midt i kongeriget er stadig intakt efter mere end tusind år.
Denne placering vurderer vi er bidrager til en meget stærk branding i Østersøen/Sydfynske Øhav.
Navnet ”Ærø” vil vi vurdere har en meget stærkere branding i området end Sydfyn.
Ingen vil være i tvivl om at Ærø i kraft af navnet er en ø og her sejler man til.
Afgrænsningen af Sydfyn er derimod diffus.
Den ærøske fane og Ærø Kommunes ret til at bruge monarkens split flag er enkelte stærke elementer i
ærøsk branding.
Konklusion:
Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark
Begrundelsen er at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene.
Desuden mangler den lokale ærøsk forankring og det lokale engagement i denne sag.
Ved dannelsen af en Sydfynsk Nationalpark med en fonds bestyrelse placeret i Svendborg må der
forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver minimal
anvendelse af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser og tilskuds
kroner gå til det sydfynske samfund på Ærøs bekostning.
Vi frygter en udpegning til Nationalpark vil medfører at banker og kreditforeninger nedvurderer
værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund.
3
B I L A G
119

5.2
Lokalgruppe på Tåsinge.
Tema:
Skal Tåsinge med i Nationalparken
Gruppens formål:
At undersøge hvilke positive og negative effekter en Nationalpark kan have for området.
(Herunder hvor stor en påvirkning på miljøet, naturen, fugle og vildt, samt de kulturhistoriske
værdier. Ligeledes hvordan det vil påvirke de lokale beboers råderet.)
At undersøge interessen blandt borgere, lodsejer og handlende på Tåsinge.
Gruppen vil tage udgangspunkt i det analysemateriale der stilles til rådighed for de enkelte
hovedarbejdsområder Natur; Kultur; Friluftsliv og Erhverv.
Derpå vil Gruppen fokusere på de indsatsområder og anbefalinger der specifikt fremhæves i relation
til Tåsinge.
Endelig vil gruppen komme med en vurdering af om anbefalingerne kan gennemføres og om en
nationalparkudpegning bidrager positivt eller negativt i hvert enkelt tilfælde.
Gruppen deltager også i arbejdet i hovedarbejdsgrupperne og medtager de emner vedrørende
Tåsinge der behandles her i sit arbejde.
120 B I L A G

Lokalgruppe på Tåsinge.
Undersøgelsesproces Nationalpark Sydfyn
Lokalt forslag fra Tåsinge
Indhold:
Kort beskrivelse af området
Kulturhistoriske værdier på Tåsinge
Naturen på og omkring Tåsinge
Friluftsliv tilknyttet Tåsinge
Erhvervsudvikling på Tåsinge
Skal Tåsinge være en del af en evt. Nationalpark
- Hvad siger Lodsejerne og beboere
- Forslag til afgrænsning.
Bilag:
- Forslag til udpegningsområde
- Privatejet ejendom hvor udpegning er uønsket
Kort Beskrivelse af området.
Tåsinge rejser sig af det sydfynske øhav og afviger noget fra de ørige øer og især holme i øhavet.
To betragtelige højdedrag ved hhv. Bregninge og Bjerreby, øens størrelse på 70 kvadratkilometer
og den faste forbindelse til øen gør, at mange tilrejsende og de fastboende i dag ikke har den
traditionelle oplevelse af, at man opholder sig på eller bor på en Ø.
Gennem generationer har øens naturskabte potentiale været livsgrundlaget for de mennesker der har
været bosat her.
Den frodige og kystnære jord har fået nogle til at give øen prædikatet ”paradisets have”.
B I L A G
121

Stenalderens jægersamfund var de første der opdagede mulighederne på Tåsinge.
Overjordens store indhold af flint har sikkert været afgørende for at man valgte at bosætte sig her i
de tidligste tider. - Materialegrundlaget til de tidligst kendte arbejdsredskaber var til stede.
Der kan fremvises enorme mængder af redskaber fra de tidligste tider, ved besøg i private hjem og
på museer på øen.
Tåsinge er et kultursamfund der har udviklet sig gennem årtusinder og der er levn fra flere tidsaldre
af specielt kulturhistorisk værdi.
Mange er bevaret i kraft af lokalbefolkningens vilje og interesse for at sikre kulturarven og et
museumsbesøg vidner om dette engagement.
Den samfundsmæssige udvikling har også haft stor betydning, især efter at øen blev landfast med
Fyn og Langeland midt i tresserne i det forrige århundrede.
Sognerådenes nedlægning ved kommunalreformen og øens efterfølgende tilhørsforhold til
Svendborg kommune medførte at Tåsinge er blevet et bynært område.
Dette afspejler sig ved både bosætning men især ved de serviceydelser og handelsmuligheder som
øen i dag kan tilbyde på godt og ondt.
Lovgivningens begrænsninger ift. erhvervsudvikling i landdistrikter og de kommunale incitamenter
til at koncentrere erhvervslivet omkring Svendborg har betydet at, der i dag kun er meget lidt
industri tilbage på øen.
Tilbage er stort set kun traditionel håndværks- og landbrugsvirksomhed.
Den kystnære beliggenhed og den nemme adgang til naturen gør at øen i dag er et yndet
udflugtsmål og et bosætningsområde med stort potentiale, især den nye motorvej mellem Odense og
Svendborg bliver afgørende for hvilket omfang udviklingen får på øen.
Bosætningen er i dag især koncentreret på øens nordlige del nær Svendborg, og indbyggertallet på
øen ligger lidt over 6000
En udbygning af vejnettet med henblik på at skaffe en ”bedre” forbindelse mellem landsdelene via
Langeland til Lolland- Falster og dermed til internationale trafikknudepunkter vil få stor indflydelse
og påvirkning af kulturhistoriske og naturmæssige værdier.
Der ligger en stor udfordring i at forene befolkningens og erhvervslivets interesser i denne
sammenhæng og holdt op mod de formål der er indeholdt i og er grundstenen for en evt.
nationalparkudpegning af Øen.
Der findes en del litteratur om øen og øens museer har på forbilledlig vis formået at samle og
bevare lokalhistorien for eftertiden.
122 B I L A G

Kulturhistoriske værdier på Tåsinge.
Landskabsmæssigt er der flere ting af kulturhistorisk interesse, nogle er kort omtalt i det
analysemateriale som har været tilgængeligt ved ”SYDFYN OG ØHAVET”- Herregårdsslandskab
og Kystkultur.
For Tåsinge er det dog kun Kystkulturen der har opnået nogen bevågenhed af betydning og dette er
også forbundet med enkelte fejl Bl.a. analysens fremhævelse af Vemmenæs Færgemoler, hvor de
faktuelle forhold er af en ganske anden karakter i dag.
Analysen nævner flere mindre fiskerlejer, der vidner om tidligere fiskerihistorie. Det er kun et fåtal
der er nævnt i analysen, der er mange flere, faktisk har der være forankring af fartøjer for enden af
hver eneste vej eller sti der fører til kysten.
Alle steder med hver sin helt egen og specielle historie. For enden af Vårø Isvej på Sydtåsinge
ligger et eksempel på sådant et lille stykke kulturhistorie. Alene vejens navn vidner om et af
fortidens nødvendige tiltag. Et trafikknudepunkt hvor transport til og fra Strynø blev praktiseret i
vinterperioder, hvor sejlads var umulig pga. isdannelse i øhavet.
Sådan kunne man blive ved, men fakta i dag er, at den beskedne aktivitet der foregår på disse steder
er underlagt lokalbefolknings behov og interesse for stedet.
Trods forfald er det lokalbefolkningen der samles om sociale aktiviteter og holder liv disse steder.
Dermed skabes på trods af sparsomme faciliteter en mulighed som også turisten i området gratis
kan benytte.
Kulturhistorisk kan man ikke genskabe miljøet fra forgangne tider, men ved grundige undersøgelser
kan der sikkert skabes et bedre informationsværktøj for den interesserede, hvor man evt. vha. lyd og
billeder fra gamle arkiver, samt overlevering af fortællinger sikre historien for eftertiden.
Det meste findes nok allerede i lokalarkiverne, men den gode skildring fortalt af de ”lokale” er nok
ved at forsvinde.
Landskabsmæssigt og i forhold til landsbyudvikling er der også en del af kulturhistorisk værdi, der
ikke er nævnt specifikt ift. Tåsinge. i de analyser som er stillet til rådighed.
Udskiftningen af landbrugsejendomme ses endnu meget tydelig i landskabet, hvis man vel at mærke
ved hvad man kigger efter.
F.eks. findes et fantastisk eksempel på stjerne udskiftning omkring Bjerreby. Fra kirketårnet er det
visuelt meget tydeligt og fuldt på højde med, det eksempel Kulturanalysen har medtaget fra Lille
Snøde på Nordlangeland. Det vil være forbundet med store udgifter at etablere off. adgang til
kirketårnet pga. sikkerhed, ligesom tårnet ikke egner sig til mange personer af gangen.
Det bedste billede fås ved luftfoto og kan findes via internetportal. eks. Google Maps.
B I L A G
123

Landejendommene på Tåsinge var nogle af de sidste i landet der blev købt fri i forbindelse med
ophævelse af Stavnsbåndet. Det skete først umiddelbart før 1. Verdenskrig. Alt land og Skovbrug
har været underlagt Baroniet Valdemars Slot.
Det kan være interessant at fremhæve udstykningen af statshusmandsbrug fra omkring 1920 langs
hovedvejen mellem Bregninge mod Nord og ”Galgebanke” mod syd ved Lundby.
Flere rektangulære parceller på ca. 9 Tdr. land eller knapt 5 ha ligger på begge sidder af vejen.
Flere af ejendommene samdrives i dag og da der ikke er egentlige hegn eller diger mellem
parcellerne, kan det være vanskelligt at få øje på historien.
Omvendt forholder det sig med resten af kulturlandskabet. Det er beskyttet af
naturbeskyttelsesloven og som sådan sikret for eftertiden. Noget er forsvundet sammen med
generelle ændringer af landbrugsdriften, hvor hele landbrugsejendomme dyrkes med samme
afgrøde, i modsætning til tidligere tiders ”7-marks” drift.
Indenfor den enkelte ejendom og langs vejnettet er der frem til naturbeskyttelsesloven ikrafttræden
1992 fjernet mange hegn og diger. Et krav om genskabning og reetablering af hegn og diger fra før
1992 vil ikke være forenelig med et moderne landbrugserhverv.
At ekstensivere driften af de høje arealer for at genskabe et kulturlandskab der tidsmæssigt kun
rækker 50 til 100 år, betyder totalt ophør af landbrugsdrift på Øen.
Der er mange oldtidsfund på øen og til enkelte oldtidsminder er der off. adgang af stisystem.
Oldtidsminder er i lighed med hegn og diger beskyttet af naturbeskyttelsesloven.
Der kan i det åbne land findes bygninger, lokaliteter og stednavne der vidner om tidligere industri,
som har knyttet sig til hovedsageligt landbrugserhvervet, herunder mejeri, mølledrift.
Frugtavl har været væsentlig på øen og mere udbredt end i dag, derfor findes der endnu rester af
lagerfaciliteter i bygningsmassen på øen.
Kulturhistorisk vil interessen på Tåsinge først og fremmest samle sig om skipperbyen Troense og
Herregårdslandskabet ved Valdemars Slot.
Troense er i første omgang ikke tiltænkt at indgå i nationalparkudpegningen, hvilket flere har
udtrykt bekymring over.
Med hensyn til bevaringen af bygningsmassen og sikring af kyststrækningen er området sikret ved
fredning af bygninger mv. og særlige klausuler i forhold til byggeri generelt.
Mange besøger området både fra søsiden og landsiden, området er velbeskrevet og formidlingen af
området vurderes at være på et forholdsvist højt niveau.
En yderligere eksponering af Troense og det specielle miljø kan være ødelæggende, da det vurderes
at området trafikalt og turistmæssigt er tæt på tålegrænsen, hvis der skal vises nødvendigt hensyn til
lokalbefolkningen.
124 B I L A G

Naturen på og omkring Tåsinge.
Vandets nærhed gør at naturen på øen men især omkring øen enestående men også essentiel for et
rigt dyre og især fugleliv.
Vand er dragende ikke kun på små børn, men på mennesker generelt. Vandet er livsnerven for liv
ikke blot menneskets.
Tidligere var vandets nærhed med til at give brød på bordet hos øens beboere.
I dag har vandet fået en anden status. Det er lyset, de store ”blå” blinkende flader som sammen med
den grønne del af naturen er blevet et åndeligt levebrød for mennesker der færdes og bor på Øen.
Det vil vi gerne dele med andre, men benyttelsen kan udvikle sig til et problem.
Området er sårbart og det skal vi værne om og beskytte. Det gælder med hensyn til udledning af
næringsstoffer fra by og land, men også i forhold til aktivitet af mere fritidsmæssig karakter.
Alle områder har betydning og det kan være problematisk at fastlægge en grænse for acceptabelt
niveau.
Skal al aktivitet være på naturens præmisser, kan det meget hurtigt blive nødvendigt at føre området
tilbage til jægersamfundet. Det er vel ikke realistisk eller i overensstemmelse med befolkningens
interesser.
Vi må altså finde en middelvej hvor der er plads til menneskelig aktivitet, herunder også erhvervsliv
og bosætning.
Tåsinge byder på natur af international betydning det forpligter, men vi vil godt have lov til at være
her som befolkning også.
Lave landområder ved kysten samt vandene omkring øen er også stor i udstrækning udpeget som
internationalt naturinteresseområde. ( Natura 2000 eller Fuglehabitat)
På land er det først og fremmest de fredede arealer ”Monnet” der omfatter 126 Ha strandeng og
”Vejlen” Et stort vådområde ved Vornæs Skov på Vesttåsinge.
Nogle arealer i bakkelandskabet ved Bregninge Kirke og det pudsigt navngivne naturområde
”Casanovabakkerne” er underlagt en fredning.
På Monnet og ved Vejlen er der offentlig adgang og gode muligheder for at iagttage fuglelivet på
betrykkende vis. Ved sidstnævnte er opsat fugleudkigstårn.
Den samlede miljøpåvirkning af de kystnære landområder og selve øhavet reguleres af den
lovgivning, der politisk kan samle sig et flertal for.
B I L A G
125

Den for fuglelivet ”forstyrrende” aktivitet afhænger af, hvilket omfang mennesket færdes og
hvordan man færdes i området. Set fra fuglenes synspunkt, var de nok helst fri for mennesker, men
en ræv mindre kunne jægere og fugle sikkert blive enige om.
Med hensyn til naturen, ser det ud til at beskyttelse bør have højere prioritet end benyttelse.
Fra flere sider er der et ønske om eller krav om en bedre beskyttelse af de kystnære og lave
landområder samt selve Øhavet. Det er forståeligt nok, men samfundet må nå til enighed om hvad
man stiller op i forhold til den private ejendomsret og kompensere ejerne i de landområder der
bliver berørt.
Der er i nogen udstrækning tale om indskrænkelser i forhold til dyrkningen af agerjord, det må man
forholde sig til og gå i dialog med de berørte parter. Man kan ikke bare gøre som med indianerne og
jage dem væk fra deres levested. Samfundet må tilbyde et alternativ.
Det synes klart at kulturhistoriske landskaber, skabt af menneskelig aktivitet vil blive tilintetgjort i
forbindelse med naturgenopretning.
Mere natur i form af for eksempel skovrejsning kunne være aktuel i forhold til en bedre beskyttelse
af grundvand, som udvindes til drikkevand.
Ved Bjerreby er et stort indvindingsområde, som kunne være aktuelt, fordi området er i dag er
dyrket intensivt med planteavl. Magasinet er imidlertid beskyttet af ”gode” lerlag. Indvindingen og
vandkvaliteten har endnu ikke givet anledning til, at indgå aftaler med lodsejere om ændring af
driftsformen.
Den nye ”Grøn Vækst Plan” som netop er i høring hos landets kommuner foreslår nogle
beskyttende tiltag ift. grundvand/drikkevand.
Skovrejsning i netop dette område vil på sigt skabe en anden ruhed i landskab og betyde at
udpegningsområdet for vindmølleenergi ved Vårø på sigt vil miste sin værdi
Det lavtliggende opland til naturområdet ved monnet er foreslået ændret til ekstensiv landbrugsdrift
som sikring og erstatning naturværdierne på monnet i forbindelse med evt. vandstandsstigning i
Øhavet.
Det betyder at et kulturlandskab ændrer karakter, fjernes og gives tilbage til Naturen.
Økonomisk skal der skaffes finansiering til at udbetale kompensation og erstatning til de berørte
lodsejere. Det kan blive nødvendigt at erhverve arealerne og anvise nye erstatningsarealer, for at
lodsejerne kan opretholde den nuværende produktion.
Samtidig må det forventes at habitatsgrænsen forrykkes mod nord, hvilket betyder at
udpegningsområdet for vindmøller inddrages og en fremtidig udbygning i området ikke er mulig.
De store støjgener fra vindmøller af den størrelse som det nye lokalplanforslag indeholder, må alt
andet lige være problematisk i forhold til det fugleliv, som man fra international side vil sikre
gennem udpegning af habitatsområder/Natura 2000 områder ved Tåsinges sydkyst.
Udover de støjmæssige gener for fugle, dyr og mennesker. Er vindmøller store bygningsværker og
derfor meget i øjnefaldne ift. oplevelsen af det kulturhistoriske landskab.
126 B I L A G

Friluftsliv tilknyttet Tåsinge.
Tåsinge er et enestående udgangspunkt for en tur i det fri.
Om det er skov, strand, vand eller fugle der er målet, så er mulighederne oplagte og let tilgængelige.
I forlængelse af Svendborgmotorvejen skærer hovedvejen sig vej ned over øen og gør det nemt at
stoppe op og tage en afstikker i landskabet.
Langs med hovedvejen er der anlagt cykelsti hele vejen over øen og på øens Østlige side er
”Øhavsstien” anlagt i kystnære omgivelser gennem skov og åbne landområder.
Der er altså gode muligheder for at stoppe op, gøre holdt og tage på en afstikker rundt i området.
En kort biltur, en cykeltur eller bare til fods.
Små stille biveje, stier mv. indbyder til en afstikker, hvor både den fastboende og turisten kan
opleve og gå på opdagelse i naturen og kulturen i et langsommere tempo og på egen hånd.
Vejnettet er opbygget som et ”edderkoppespind” og få drej eller sving til samme side vil bringe en
tilbage til udgangspunktet.
Nyanlæg af stier på Tåsinge eller sløjfer i forbindelse med eksisterende sti og vejsystem synes
umiddelbart unødvendig, set i lyset af de talrige muligheder der allerede findes.
Nogle oversigtskort på udvalgte steder og foldere med beskrivelse af sti og vejnet på Tåsinge, bør
kunne tilgodese ønskerne på dette område.
Udover at veje og stier på enkelte strækninger løber tæt langs kysten, giver en optælling nemt 40 -
50 steder med direkte adgang til kysten.
Omkring en 1/3 af disse er i forbindelse med mindre havneanlæg, slæbesteder og
opankringspladser, hvor adgangsvejen er asfalteret eller befæstet og færdsel til kysten kan lovligt
ske med bil.
De resterende steder sker adgangen på befæstede markveje eller stier og færdslen er reguleret af
Naturbeskyttelsesloven.
Af hensyn til fugle og dyreliv er det vigtigt at færdslen på stier, veje og kyststrækninger overholder
naturbeskyttelsesloven.
Menneskets trang til at udforske og ”lege” opdagelsesrejsende kan ende med, at færdsel ikke sker i
overensstemmelse med lovgivningen og derfor bliver forstyrrende og ødelæggende for naturen.
En stærkt øget færdsel kan være uheldig og regulering kan blive nødvendig.
Sejlads i farvandet omkring Tåsinge er en oplagt fritidsaktivitet der appellerer til en udbygning.
B I L A G
127

Men især de lavvandede områder syd for øen er sårbare i naturmæssig sammenhæng og det kan
ikke anbefales at udbygge adgangsforholdene og etablere eksempelvis slæbesteder langs øens
sydlige kyster.
Sejlads i Øhavet og især de lavvandede områder Syd for øen og mellem de mindre øer og holme
lader sig kun praktisere med fladbundede fartøjer eller helt små joller med lille dybdegang.
Dertil kræver de mange sten på enkelte steder stort lokalkendskab, og selv med dette kendskab er
grundstødning absolut ikke udelukket.
En udbygning af faciliteter der tilgodeser sejlerturisme, bør ske i forbindelse med de lidt større
havneanlæg og ud til de noget dybere farvande omkring Svendborgsund.
Nye anlæg langs Tåsinges kyster er stort set ikke muligt. Der vil blive tale om at der skal
dispenseres for kystbyggelinie og naturbeskyttelseslov, straks der er tale om parkerings anlæg
toiletbygning og eller faciliteter hvor fisk og fiskegrej ordnes.
I forbindelse med mennesket trang til at opleve færdes i naturen både til vand og til lands efterlyses
også primitive overnatningsfaciliteter.
Begrundelsen er, at man ønsker mulighed for overnatning tæt ved, eller i forbindelse med den
aktivitet der udøves.
Etablering af eksempelvis shelters er i lighed med andre bygningsanlæg ikke mulig tæt ved
kysterne. Mere tilbagetrukket i landskabet, kan man måske kunne opnå en byggetilladelse.
Det vil imidlertid være i konkurrence med virksomheder der udbyder overnatning f.eks. Bed and
Brakfast og Campingpladser. Virksomheder som også skal tilbyde ordnede og godkendte
toiletforhold.
Set ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt virker det konkurrenceforvridende. Et opstået behov kunne
måske tilgodeses ved udnyttelse af eksisterende bygninger på udvalgte destinationer. evt. via
formidling og eller udlejning gennem eksisterende udbydere af overnatning i området, som samtidig
sikre en forsvarlig miljømæssig drift og modtager betaling for ydelsen.
128 B I L A G

Erhvervsliv og –udvikling på Tåsinge.
Der er kun lidt industri tilbage på Øen. Med få undtagelser er Landbruget og
håndværksvirksomheder de største erhvervsmæssige aktører i området.
Hertil findes der handels og servicevirksomheder der knytter sig til bosætningen i området.
Håndværksvirksomhedernes eksistens er i nogen grad knyttet til den bygningsmasse der allerede
findes på øen. Men fri konkurrence gør at flere virksomheder også er aktører udenøs.
Et potentiale i forbindelse med nye opgaver indenfor bygge og anlæg er oplagte, men kan være
tunge at løfte for en lille virksomhed og sker i skarp konkurrence med udefrakommende firmaer.
Over halvdelen af øens arealer er dyrket intensivt med planteavl.
Der er kun få landbrugsvirksomheder med husdyr Flest med svineproduktion og på endnu færre
ejendomme er der kvæg. Ejendomme med malkekvæg er der kun to tilbage.
I forhold til en evt. ekstensivering af det dyrkede areal og /eller en naturgenopretning hvor
afgræsning af arealer med kreaturer er en forudsætning må, man antageligt hente kreaturer i andre
landsdele til afgræsningsformålet.
Miljøbelastningen påvirkes negativt, hvis ikke den eksisterende produktion tilpasses tilsvarende.
En 0-løsning er vel det mindste det øvrige samfund kan acceptere
En omlægning af husdyrproduktionen på øen fra svineproduktion til kvægavl synes meget lidt
sandsynlig. Alene afsætningen af produkter fra produktionen bliver vanskellig. Selv ”branding” af
området vil have en begrænset effekt da tilsvarende må forventes at ske fra andre lokaliteter.
Det segment som en given produktion henvender sig til, kan ende med at blive begrænset til det
fynske område og nogle få turister, som kun en kort periode har præference for de egnsspecifikke
produkter.
Produkterne skal omsættes på en ”god” historie, kvaliteten vil næppe skille sig væsentligt ud fra det
der kan produceres andre steder.
Omfanget eller størrelsen på en evt. nationalpark omkring det sydfynske øhav, er afgørende for
mængden af varer der produceres med et sydfynsk islæt.
Intensivt landbrug på Tåsinge vil også fremadrettet være nødvendigt for at opretholde
aktivitetsniveauet i landområderne. At lade noget af den frodigste og mest dyrkningssikre jord i
Danmark ligge urørt er hen kan næppe forsvares.
Om nogle af de mest sårbare arealer skal ændre status fra intensivt til ekstensivt dyrkede arealer
eller helt gives tilbage til naturen bør ske ud fra en faglig vurdering og samfundets evt. krav om en
sådan en ændring, bør tilgodese en rimelig kompensation til berørte lodsejere.
B I L A G
129

Flere turister/eller gæster i området som følge af nationalparkudpegning er en mulighed.
Tåsinges nærhed til Svendborg og det store vejnet gør det vanskelligt at holde på turisten/eller det
aktive friluftsmenneske i længere tid og det må antages at en stor del af omsætningspotentialet
ligger umiddelbart udenfor øen.
Dertil har området ikke meget at byde på i vinterhalvåret. Helårsturisme med sommerhusudlejning
til fisketurister har langt større potentiale i sund og Bælthavet ved Langeland, samt de fynske
kyster, og ikke aktuelle ift. de lavvandede områder ved Tåsinge.
At en evt. nationalparkudpegning kan have en afledt effekt på bosætningen i eller i oplandet til
selve nationalparken er fremhævet flere gange som en vigtig faktor og en umiddelbar fordel.
Nationalparkens nærhed bliver et aktiv. Tåsinge vil næppe opleve dette aktiv.
Motorvejens nærhed vil påvirke bosætningen under alle omstændigheder og giver Tåsinge nogle
helt andre forudsætninger sammenlignet med ikke landfaste øer i øhavet og ift. yderområderne på
Langeland.
En ”trafikkorridor” over Tåsinge-Siø- Langeland til Lolland-Falster er sikkert et aktiv i forhold til
områdets udviklingsmuligheder generelt. Det vil gribe meget ind i kulturlandskabet og en negativ
påvirkning af naturværdierne vil afhænge af omfanget af ændringer på vejanlægget. Det kan ikke
udelukkes at det blive nødvendigt at anlægge nye strækninger ind over øen på bekostning af natur
og landbrugsarealer.
En Nationalparkudpegning af Tåsinge, som har til formål at styrke og bevare naturen og
kulturhistorien som efterfølges af store vejanlæg giver nærmest ikke nogen mening.
Skal Tåsinge være en del af en kommende nationalpark
- Hvad siger lodsejerne
Lokalgruppen har lavet en undersøgelse blandt lodsejerne på øen
Over hundrede adspurgte er skeptiske og er utryg ved den lovgivning der gælder for nationalparker
i Danmark og ønsker derfor ikke sin ejendom inddraget i en evt. nationalpark, hvor den omfattes af
endnu et regelsæt.
Med tilladelse fra ejerne har gruppen ved lodsejernes underskrift fået lov til at vise hvilke arealer
udpegningen er uønsket.
Pr. 1. februar udgør dette areal i ca. 4100 Ha privatejet land og skovbrug.
Et foreløbigt kort ses her bagerst i lokalgruppens rapport
130 B I L A G

Det er langt overhalvdelen af øens samlede areal og da de store byområder nær Svendborg på det
nordlige Tåsinge oprindeligt ikke var en del af undersøgelsesområdet, er der tale om et betragteligt
areal hvor nationalparkudpegning umiddelbart er uønsket.
Lokalgruppen har fået flere tilkendegivelser fra private beboere, altså ikke er lodsejere men borgere
der deler lodsejernes skepsis eller ligefrem giver udtryk for at man ikke vil have Nationalpark på
Tåsinge.
Lokalgruppen har tilbudt ikke lodsejere muligheden for at give sig til kende og underskrive på en
liste med budskabet og ønsket om at øen ikke påføres nationalparkudpegningen.
- Lokalgruppens forslag til afgrænsning.
Kulturhistorisk synes en udpegning af store dele af øens landområder ikke at have en væsentlig
betydning for bevaringen af kulturhistoriske landskabselementer, fordi disse i forvejen er beskyttet
af Naturbeskyttelsesloven.
Den kulturhistoriske bygningsmasse er koncentreret omkring søfartsbyen Troense, hvor fredninger i
en lang udstrækning tilgodeser beskyttelsen.
Herregårdslandskabet og bygningsmassen ved Valdemars Slot er velbevaret udnyttes kommercielt
og er ligeledes sikret ved fredning og anden lovgivning.
En registrering af historiske værdier i området kan bistå øens lokalhistoriske museer med at bevare
kulturhistoriske elementer.
Formidlingen af kulturhistorien er tilfredsstillende til god.
Naturområderne især de lavest liggende kystnære vådområder er interessante i international
sammenhæng og derfor allerede udpeget og underlagt en mere restriktiv miljølovgivning
Det vil være naturligt om disse områder kom med i en evt. nationalpark, hvis der derigennem kan
rejses nogle ekstra økonomiske midler, med henblik på en særlig beskyttende indsats.
Øget finansieringspotential eksempelvis ifm. genskabning af naturområder, er grundlaget for at gå i
dialog og kunne tilbyde kompensation til lodsejere, der skal ændre eller indstille dyrkning eller
afhænde jord til indsatsområdet.
Ved eventuel inddragelse af lokale lodsejere skal det ske af frivillighedens vej, og med en
kompensation som uden tvistigheder er acceptable for samme
Friluftslivet har så gode vilkår på Tåsinge, at det i sig selv ikke kan berettige en udpegning.
Mulighederne og adgangsforholdene vurderes at være noget over gennemsnittet.
Mulighederne for at erhvervslivets udviklingsmuligheder styrkes ved en udpegning vurderes
heller ikke at få nævneværdig effekt på Tåsinge som lokalområde i en evt. Nationalpark.
B I L A G
131

Landbrugets udviklingsmuligheder vil snarere blive begrænset og uanset udpegning være
underlagt en stærkt regulerende lovgivning.
Der vil i meget ringe omfang kunne ske en omlægning til mere ekstensiv drift indenfor de
finansieringsmuligheder, som en nationalparkudpegning evt. kunne bidrage ekstraordinært med og
ift. de muligheder, der tilbydes til erhvervet udenfor området..
Lokalgruppen vurderer at inddragelse af store landområder på Tåsinge ikke kan anbefales på grund
af især modstand blandt private lodsejere.
Kravet til at nationalparkudpegning skal udgøre et sammenhængende område med nogle
særligt bevaringsværdige værdier af kultur og naturhistorisk karakter og som kan samle
lokal opbakning i befolkningen betyder at lokalgruppen som har arbejdet på Tåsinge foreslår
at hovedgrupperne koncentrerer indsatsen omkring havområderne med de små ikke
landfaste øer og holme.
Med baggrund i ovennævnte forhold har gruppen udarbejdet et kort, som visuelt anskueliggører
gruppens forslag til afgrænsning.
Som det ses på kortet omfatter forslaget udover den del af øhavet med de mange ikke landfaste
småøer og holme også kystnære område ved Tåsinges sydkyst ved Monnet og ud for det fredede
område Vejlen ved Tåsinges vestlige kyst ud mod Svendborgsund.
En udvidelse af det foreslåede udpegningsområde i forhold landområder langs kystlinierne mod
Fyn, Ærø og Langeland ligger udenfor det formål som gruppen har haft.
Lokalgruppen anbefaler at arbejde videre med nogle af de indsatsområder som er anbefalet, men at
det kan og bør ske udenfor nationalparkregi på Tåsinge.
Nationalparklovgivningen vil ikke være attraktiv for Tåsinge.
Aktiviteter og indsatsområder som har været bragt frem i arbejdsgrupperne kræver en langt bedre
dialog med lokalbefolkningen og først og fremmest må man i kontakt med de lodsejere der skal
afgive eller lægge jord til de foreslåede indsatsområder.
På vegne af Lokalgruppen på Tåsinge
Kontaktperson Ole Jørgensen
132 B I L A G

Forslag fra lokalgruppe på Tåsinge til afgrænsning af en evt.nationalpark i det sydfynske øhav.
B I L A G
133

134 B I L A G

Helnæs lokale arbejdsgruppe
Helnæs i en sydfynsk nationalpark
Rapport fra Den lokale arbejdsgruppe for Helnæs
Erhvervsliv
5.3
ERHVERV
Indledning og baggrund
Bestyrelsen for Helnæs Beboerforening og Borgergruppen på Helnæs dannede i efteråret 2009 en
"lokal arbejdsgruppe på Helnæs", tilknyttet projektet Nationalpark Sydfyn.
Arbejdsgruppen består af beboerforeningens bestyrelse, borgergruppen og yderligere 3
fastboende på Helnæs, i alt 14 personer. Af disse har ni ("rejseholdet") i forskelligt antal og med
overlap været tilmeldt hovedarbejdsgrupperne Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhvervsliv, således at
2-5 personer fra den lokale arbejdsgruppe har deltaget i hvert enkelt af alle hovedgruppernes
møder. I hovedgrupperne Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhvervsliv har arbejdsgruppens "rejsehold"
deltaget i undergrupper vedrørende en række indsatsområder i en mulig nationalpark. Det
drejer sig om strandenge og mader, overdrev, kyst- og vadefugle, naturvenlig areal-anvendelse,
styring af friluftsaktiviteter, jagt og fiskeri, flere og bedre friluftsfaciliteter, bosætning og
infrastruktur, landbrugets muligheder i en nationalpark, og en bedre beslutningsproces frem mod
og i en eventuel nationalpark. Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har på denne måde fået
særdeles god indsigt i både indholdet i nationalparkprojektet og den måde, man arbejder på.
Formålet med den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har fra starten været:
1. at belyse fordele og ulemper ved deltagelse i en nationalpark i forhold til den udvikling, der er
lagt op til i landsbyplanen for Helnæs.
2. at undersøge om der på Helnæs er så stor modstand mod at deltage i nationalparken, at
Helnæs, ligesom det skete med Helgenæs, skal trækkes ud af nationalparkprojektet.
Med dette formål og arbejdet i hovedgruppernes som grundlag har den lokale arbejdsgruppe
udarbejdet og indsendt fire separate rapporter vedr. Kultur, Natur, Friluftsliv og her Erhvervsliv
til de respektive hovedarbejdsgrupper. Den lokale arbejdsgruppes rapporter blev også i deres
daværende form husstandsomdelt på Helnæs i slutningen af februar måned som optakt til en
afstemning afholdt først i marts med det formål at give den lokale voksne befolkning mulighed
for at tilkendegive deres ønske om deltagelse i en nationalpark eller ej inden den endelige
drøftelse af afgrænsningen af nationalparken i hovedgrupperne for Kultur, Natur og Friluftsliv.
Resultatet af afstemningen.
Ved afstemningen primo marts 2010 deltog af 90% af alle fastboende voksne på Helnæs. Af disse
sagde 150 nej til deltagelse i en sydfynsk nationalpark, 15 sagde ja, 5 stemte blankt og 5 stemmer
var ugyldige. Samlet set er 78% af alle fastboende voksne på Helnæs altså erklærede modstandere
af deltagelse i en nationalpark, mens kun 7.8% er erklærede tilhængere.
B I L A G
1
135

Helnæs lokale arbejdsgruppe
Erhvervsliv
Helnæs og erhverv
Helnæs har fra den tidlige middelalder, da halvøen var underlagt kronen og senere Hagenskov/
Frederiksgave Gods haft landbruget som det dominerende erhverv, suppleret med fiskeri og
anden mindre tilknyttet erhvervs- og handelsvirksomhed. Fra Helnæs er der ikke drevet skibsfart
i nævneværdigt omfang. Der er ingen havn, men flere steder har der været ud- og indskibning fra
stranden. Landsbyen Helnæs er opbygget som en langstrakt, slynget vejby med kirke, flere
bevaringsværdige gamle gårde og huse iblandet nyere ejendomme og huse, nyrestaureret forsamlingshus,
nedlagt mejeribygning, mølle (med funktion som frilufts- og naturskole), og skolebygninger,
som nu huser en meget aktiv højskole og Borgerhuset. Mod sydøst ved Helnæsbugtens
åbning findes de gamle fiskerhuse og handelssted. Længere mod syd findes et større sommerhusområde.
Længst mod sydvest ligger fyrtårnet med nu privatejede og nyrestaurerede fyrmester- og
fyrassistent-boliger.
Helnæs har et aktivt landbrug med samling i større agerbrug og kvæg - og svinehold med
tilsvarende problemer som dansk landbrug i øvrigt. Helnæs er i øvrigt velkendt for sin natur,
lystfiskeri fra stranden og for sine fine asparges og kartofler. Den øvrige erhvervaktivitet på
Helnæs knytter sig primært til Helnæs Kro, Helnæs Camping, friluftaktiviteter på Helnæs Mølle,
højskolen og anden kursusvirksomhed, halvøens 2-3 gallerier, handel med antikviteter, internetbaseret
salgs- og grafik-virksomhed og udlejning af sommerhuse o. lign. til turister og lystfiskere.
De fleste jobaktive personer på Helnæs pendler til arbejdspladser i "oplandet" på Fyn. En del
håndværkere og andre udefra er løbende beskæftiget på Helnæs med boligvedligeholdelse/-
renovering, byggeri o. lign. En del fastboende er pensionister med lokal tilknytning eller
tilflyttere tiltrukket af halvøens kvaliteter.
Et af de menneskeskabte landskaber er Helnæs Mae, som gennem flere menneskealdre har tjent
både helnæsboerne og fugle- og dyrelivet godt som græsningsareal og siden i mindre omfang
agerbrug. I 1996-97 blev størstedelen af Maen overtaget af Skov- og Naturstyrelsen som
naturprojekt og senere Natura 2000 område. Netop nu satser Skov- og Naturstyrelsen på at overtage
resten af Maen gennem jordfordeling og gennemføre et EU-støttet, men endnu ikke offentligt
kendt naturprojekt som forventes at omfatte hævning af vandstanden.
Kulturelt er Helnæs et meget aktivt lokalsamfund med et rigt foreningsliv. Problemstillinger
omkring færre fastboende og børnefamiler, trafikforhold, langsom internetforbindelse, uddannelse
m.v. har Helnæs fælles med andre samfund i landdistrikterne på Vest- og Sydfyn. I den
sammenhæng er de vigtigste erhvervs- og bosætningsmæssige udfordringer på Helnæs, at landog
husdyrbruget bevares, og at der findes alsidige jobmuligheder for "pendlere" på Vest-Sydfyn
og i Odense-området, nærliggende skole- og ungdomsuddannelser med tilpasset offentlig transport,
samt adgang til højhastighed bred-båndsforbindelse.
Den faglige erhvervsrapport og nedsatte undergrupper
Arbejdet i hovedgrupen for erhvervsliv er forsinket p.gr.a. sen færdiggørelse af den faglige rapport
"Erhvervsanalyse Nationalpark Sydfynske Øhav" og udsættelse af to af hovedgruppens
møder. Der er nu marts 2010 nedsat undergrupper vedr. indsats i en mulig nationalpark indenfor:
Iværksætteri og netværksdannelse, Flere turisttilbud – udvidelse af sæsonen, Alternative
afgrøder/økologiske produkter, Videnstunge virksomheder, *Bosætning og infrastruktur, Fra ø til
ø og havn til havn, inkl. havnefaciliteter, *Landbrugets muligheder i en nationalpark og *En
bedre beslutningsproces, hvor Helnæs deltager i de med *-markerede. Rapporten omfatter i øvrigt
ikke Assens kommune.
Kommentarer til den faglige erhvervsrapport.
Basismaterialet i rapporten er stastistisk materiale og analyser af befolknings- og erhvervsudviklingen
på Sydfyn samt den mulige effekt af en nationalpark, baseret på "teleforninterviews" med
11 tyske og 8 britiske nationalparker og tilgængeligt internet-materiale om disse nationalparker.
136 B I L A G
2

Helnæs lokale arbejdsgruppe
Erhvervsliv
Flere af disse er dog ikke umiddelbart sammenlignelige med en sydfynsk nationalpark m.h.t. befolkningsgrundlag
internt eller lige i nærheden, natur-/erhvervindhold og grundlæggende idé.
Vedrørende naturens samfundsværdi gennem turisme og bosætning, kan rapporten ikke påvise
en sikker effekt af at være nationalpark i forhold til at være et skønt natur- og ferieområde.
Turistmæssigt synes den eneste markante effekt af at blive nationalpark at være nyhedsværdien
og på langt sigt kvalitetsstempling som nationalpark i forhold til udenlandske turister.
Vedrørende bosætning er det primært resourcestærke ældre, ikke-erhvervsaktive mennsker, der
flytter til de rekreative områder, nationalpark eller ej, mens yngre mennesker flytter væk p.gr.a.
manglende jobmuligheder i det, der typisk er yderområder. Rent økonomisk kan tilflytningen af
ældre være et tveægget sværd for kommunerne i det øjeblik det øgede antal ældre får behov for
sociale og sundhedsmæssige ydelser.
For landbruget er kraftig kompensation i forbindelse med reduktion eller omlægning af driften
nødvendig kombineret med intens rådgivning vedrørende muligheder. De sydfynske landbrug,
der afvander til øhavet, vil iøvrigt i de kommende år, med eller uden nationalpark blive pålagt
ekstra økonomiske byrder og restriktioner som følge af Grøn Vækst og Vand og Natura-2000
planerne, som der uden relation til nationalparkplanerne må ydes kompensationer for, hvis
landbrugserhvervet indenfor området skal overleve. Fra landbrugsarealerne på Helnæs er der ikke
vandafledning til det sydfynske øhav, men til Lillebælt. Det betyder, at landbruget på Helnæs vil
være lidt bedre stillet i forhold til vandkvalitetsplanerne end landbrug med vandafledning til det
sydfynske øhav, og derfor ikke i samme grad afhængige af alternativ støtte eller omlægning.
Konklusion
Ved at sammenholde de faglige rapporter og forslagene til indsatsområder for de fire hovedarbejsgrupper,
inkl. Erhverv, med de ideer, der er fremkommet under udarbejdelsen af "Oplæg til
Landsbyplan for Helnæs" i 2007-08 og derefter, må den lokale arbejdsgruppe konkludere,
1. at de specifikke og mere generelle forslag til erhvervsmæssig indsats for Helnæs' vedkommende
bedst vurderes og gennemføres i lokalt tilpasset regi uden deltagelse i en nationalpark
og med et realistisk syn på de økonomiske muligheder.
2. at Helnæs som et aktivt landbrugssamfund er lidt bedre stillet i forhold til vandkvalitetsplanerne
end landbrug med vandafledning til det sydfynske øhav, og derfor ikke i samme
grad afhængige af alternativ støtte eller omlægning.
3. at Helnæs som et aktivt lokalsamfund sammen med Assens kommune, som har de styrende
redskaber, skal udnytte alle muligheder for at styrke bosætning indenfor alle aldersgrupper,
inkl. børnefamilier. Øget bosætning alene baseret på pensionister, er ikke uden problemer på
længere sigt med tiltagende ændret aldersprofil og øget behov for social- og sundhedsydelser
betalt af kommunen.
4. at turisme ikke er nogen betydende faktor for skabelsen af lokale arbejdspladser på Helnæs,
da nettotilgangen af arbejdspladser, hvis man ser på øhavet, især sker i baglandet på Fyn, og
også dér er marginalt.
5. at Helnæs bør trækkes ud af nationalparkprojektet på grund af den markante mangel på lokal
opbakning, jvf. at 78% (150) af de fastboende har erklæret, at de ikke ønsker at deltage, i
forhold til 7,8% (15) der gør.
21. marts 2010
Den lokale arbejdsgruppe for Helnæs
Jens Zimmer, Helnæs Byvej 41 (fmd), Annelise Larsen, Helnæs Byvej 33, Jinnie Hemmingsen,
Stævnevej 23, Erik Poulsen, Strandbakken 9, Vivi Wentzlau, Stævnevej 21, Søren Foss Madsen,
Strandbakken 12, Henning Storm, Lindhovedvej 25, Jørgen Jørgensen, Helnæs Byvej 11, Mikael
Grønlykke, Hegningen 15, Peter Møller, Helnæs Byvej 11, Jørgen Storm, Lindhovedvej 20,
Hanne Ellebæk, Bøgeskovvej 14, Niels Ellebæk, Bøgeskovvej 14, Anna Nielsen, Strandbakken
28.
B I L A G
3
137

5.4
Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1 6262 4747
5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav.
Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt
private skovrådgivere.
Der har været afholdt to møder i gruppen.
Gruppe har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000 ha. skov. Repræsentationen på areal er over 65 %
af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små og store ejendomme.
Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de få ( to skove), der er
neutrale i forhold til om der skal oprettes en Nationalpark. Begge grupper har bidraget til nedenstående
diskussion om fordele og ulemper.
Skovene er indtegnet på bilag 2, der viser modstanderne med rødt og de neutrale med blå skravering.
1. Lokalgruppens primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
2. Sekundært peges på en væsentlig mindre Nationalpark, hvis udstrækning fremgår af vedlagte bilag 1.
Lokalgruppens medlemmer ser ”på den lange bane” at udpegningen af området til Nationalpark medfører at
ejendomsretten angribes. Dette begrundes med at befolkningen/besøgende er bevidste om at de er i en
nationalpark, og at dette betyder at hele nationalparken opfattes som om den er offentlig ejendom. Derfor vil
der opstå et fortsat pres på ejendomsretten.
Gruppen er bevidst om at aftaler med lodsejere sker på frivillig basis ifølge loven om Nationalparker.
Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken og at det jo ikke
er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks område.
Gruppen finder at de primære fordele ved en Nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder. Gruppen er
skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for Nationalparken og om de i givet
fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet.
Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver begrænsede nye
muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige mulighederne.
Gruppen har forstået at arbejdsgrupperne kun modtager forslag der er positive over for en Nationalpark. Vi
anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at også vore synspunkter kommer til
orde fremsættes det sekundære forslag.
Det er gruppens opfattelse at det unikke i Det Sydfynske Øhav er vandet og ikke oplandet på Fyn og de store
øer. Bakkerne og det meget intensivt dyrkede område på land er dækket godt af i andre Nationalparker i
Danmark.
Gruppen er desuden af den opfattelse at den nuværende afgrænsning er noget uklar i sine begrundelser. Der
er f.eks. tale om at det skulle være vandskellet for vandløb, der afvander til Øhavet – der er både områder der
er medtaget, som afvander til Odense Fjord (Arreskov sø) og andre områder, der afvander til øhavet, der ikke
er medtaget (Haarby å). Der er på Langeland heller ikke konsekvens i udpegningen.
Lokalgruppen har nøje overvejet fordele/muligheder contra ulemper/trusler for skovbrugsejendommene.
Overvejelserne er systematiseret efter samme inddeling som hovedarbejdsgrupperne, natur, kulturhistorie,
erhverv og friluftsliv.
Frands Fraas Nielsen – sekretær for gruppen
138 B I L A G

Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1 6262 4747
5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
Fordele & muligheder
Natur
Forventning om øgede tilskud til drift af gamle
halvkulturformer, som stævningskove, og andre
lysåbne arealer.
Forventning om mere natur som følge af
systematisk skovrejsning, der binder eksisterede
skove sammen(spredningskorridorer) understøttet
af Nationalparkens/Det offentliges køb af
naturydelser fra lodsejerne. Her tænkes på
naturgenopretning på ”det lille areal” –en sø, en
skoveng, naturlig hydrologi.
Kulturhistorie
Mere focus på genopretning og vedligeholdelse
af kulturminderne og gamle driftsformer i
skoven –mere støtte fra f.eks. fonde.
Mulighed for øget indtjening på turisme, der vil
opleve kulturhistorien i skoven – guidede ture –
også til ovenfor nævnte restaurerede
kulturminder.
Erhverv
Ejendomspriserne og lejeindtægter fra skovens
huse stiger som følge af det attraktive i at bo i
Nationalparken.
Flere muligheder for at sælge nicheprodukter.
Flere muligheder for at sælge ydelser til
samfundet/Det offentlige/private/turister. Her
tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
Branding af produkter fra Nationalparken –
træprodukter og (trofæ)jagt
Ulemper & trusler
Skovbrug er ikke natur – men der er natur
indeholdt i kulturformen skovbrug.
Risiko for et ensrettet natursyn – hvem
bestemmer det ”rigtige” skovbrug.
Risiko for begrænsninger i træartsvalget,
dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort
omdrift (juletræer, pil), jagt
Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for
skovbruget.
Eksponering af utilgængelige kulturminder. Det
fører til øget færdsel og eventuelt
begrænsninger af driftsform/træartsvalg.
Øget færdsel medfører ulemper for faunaen.
Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for
skovbruget.
Et erhverv med begrænset økonomisk
råderum ”passer” mindre på ”naturen” –
der er behov for hver eneste
indtjeningsmulighed.
Risiko for begrænsninger i træartsvalget,
dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort
omdrift (juletræer, pil),
Lavere indtægt fra jagt som følge af øget
færdsel i området.
Fare for øget brug af erstatningsfri regulering –
kendt fra habitatsudpegningen.
Risiko for at skovbrug bliver opfattet som natur
og ikke et erhverv.
B I L A G
139

Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1 6262 4747
5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
Fordele & muligheder
Friluftsliv
Øget ”busturs”trafik – der kommer en bus med
turister, der skal købe noget med hjem fra
nationalparken.
Flere muligheder for at sælge nicheprodukter.
Flere muligheder for at sælge ydelser til
samfundet/Det offentlige/private/turister. Her
tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
Branding af produkter fra Nationalparken –
træprodukter og (trofæ)jagt
Mulighed for indgåelse af åremålsaftaler for
benyttelse af f.eks. stier.
Flere styringsredskaber for adgang til naturen –
folk er der hvor der bliver reklameret for.
Ulemper & trusler
Stort slid som følge af øget færdsel. – det
gælder på alle tre ovenstående punkter.
Øgede omkostninger som følge af øget færdsel
– affald, løse hunde,
koordinering/administration mellem
brugergrupper.
Forventning fra befolkningen at der gælder
offentlige regler for færdsel i Nationalparken.
Området betragtes som Nationalparken, og
ikke som privat ejendom.
140 B I L A G

Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1 6262 4747
5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
B I L A G
141

Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1 6262 4747
5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
142 B I L A G

Lokalgruppe skovbrug
c/o Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergevej 1 6262 4747
5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
B I L A G
143

5.5
Nationalparks-input fra øboere
Deltagere: Preben Sørensen, Mogens Windeleff, Bjarne Madsen, Martin Jørgensen, Elise Hansen,
Henrik Ingemann, Mimi Jespersen, Lars Helbro, Poul Henrik Harritz, Erik Schreiner Hansen,
Kjeld Tønder Hansen, Poul Petersen, Claus Jensen(ref.)
I weekenden d. 23-25. oktober mødtes 12 øboere og 1 ”fritidsøbo” fra 5 sydfynske øer i Svendborg
til en debat om nationalpark i det sydfynske øhav. Det blev ikke til en debat for og imod en
nationalpark, men vel mere en debat om muligheder, problemer og udfordringer ved at erklære det
sydfynske øhav som en nationalpark. Deltagerne dækkede vel hele spektret, lige fra konstruktive og
nysgerrige skeptikere til tilhængere med stærke naturbeskyttelsesinteresser. Derfor kan dette skrift
ikke læses som hverken et for eller imod en nationalpark. Det skal læses som et referat af den debat,
der foregik i weekenden. og holdningen er, at selvom der ikke måtte komme en nationalpark i det
sydfynske øhav, så er mange af tankerne og idéerne stadig brugbare i en udvikling af området.
Vi diskuterede indenfor de 4 temaer, der er lagt op til: Natur, Friluftsliv, Erhverv og Kultur. og det
er klart, at der de 4 temaer imellem er et vist overlap, dvs. at der kan forekomme gentagelser. Og så
har vi også sat et 5. tema i søen, idét flere af deltagerne mente, at der på Bosætning burde være et
særligt fokus i en evt. nationalpark.
NATUR
Der var overvejende enighed om, at den sydfynske natur på land er en kultur-natur. Altså et
landskab og en natur primært formet af menneskets virken. Og at disse naturtyper, såsom
strandenge, skal plejes til gavn for såvel fauna som flora. Af samme grund blev det bl.a. foreslået at
afgræsning af eks. kreaturer skal have en højere støttesats end når man blot lægger en mark ud i
græs og så slår det en gang om året. Pesticidfri og/eller økologisk agerdyrkning skal støttes, men
omlægninger skal foregå af frivillighedens vej. Og man kan belønne afgrøder, der tænkes ind i
vildtplejen.
Der bør også være et fokus på digernes tilstand på øerne. Det er i øboernes interesse, at de
forstærkes, og øboerne bør have en assistance med dette. I ”gamle dage” sørgede lodsejerne, ofte
organiserede i digelaug, selv for dette. Men i en nær fremtid med stadig voldsommere vejr og
stigende vandstand, og med færre beboere på øerne, kan dette ikke klares af øboerne alene. Man
kan argumentere for, at naturen må tage, hvad den vil og forme kystlinjerne, men det er ikke i
øboernes interesse.
Der opstod også en diskussion om man kan regulere på mængden af uønskede dyre-arter (eks.
mosegrise, rotter) ved at indføre naturlige fjender. Dog blev der advaret, at det kan føre til en ond
cirkel, hvor man til stadighed skal ind og regulere.
Der var også et udbredt ønske om at kunne anlægge skov på de små øer.
Men det største diskussionsemne under dette tema var konflikten mellem naturbeskyttelse og den
øgede turisme, som jo er en forventet effekt af en evt. nationalpark. For der var enighed om, at
naturbeskyttelse og en øget turisme har svært ved at gå hånd i hånd, med mindre der gøres en særlig
indsats for at styre turismen. For nogle deltagere i gruppen var en tidligere markedsføring af
havkajakturisme i øhavet et mønstereksempel på, hvordan det ikke skal gøre. At man uden
regulering lod havkajakkerne og udlejere boltre sig i øhavet. og at deres færden i de følsomme
naturområder har haft skade på dyrelivet, og at det siden har ført til restriktioner, der så også er gået
144 B I L A G

ud over øboernes færden i området. Derfor skal en nationalpark ikke følges af en massiv
markedsføring, slet ikke, hvis faciliteter og strategier for sejlende turister ikke er på plads.
Nedenstående er stikord fra debatten:
Gruppe 1
Pesticidfrit område (”Brand”. kompensation, frivillighed)
Plejet natur –Vild natur er kedelig, plejet natur er mere spændende
Skov – ikke plantage
Turisme, stianvisning, spredt udover året, fordele belastningen, infotavler, også om det lokale
landbrug, rastepladser, toilet
Hvad skal finansieres
- Diger Konflikt i at beskytte kystkulturen, mens andre vil mene, at naturen skal råde
- Stier
- Shelters
Gruppe 2
Forbedret naturpleje på øer og holme, trods en vis afgræsning i dag, så er det ikke nok. Skal støttes.
Bedre mulighed for at anlægge skov
MVJ-ordning, afgræsning skal prioriteres
Øget fokus på vandmiljø
Særstatus for øboere Fiskeri
Diger
Fodermarker
Ansatte naturplejere på øerne
Gruppe 3
Ikke nødvendigvis en øget turisme, men en organiseret turisme, der styres uden om sårbare
naturområder. I markedsføringen af Øhavet, skal der sendes de rigtige informationer til de rigtige
gæster, og de skal sendes til de rigtige steder, jf. eks. med havkajak. Faciliteter skal være i orden
Tænke vildtpleje ind i dyrkning af landskabet, eks. stævningsskov, efterafgrøder som vildtfoder,
humusopbyggende afgrøder
Fremme specialafgrøder
Prioritér afgræsning frem for braklægning
Tang-dyrkning i Øhavet diskuteres, et uudnyttet potentiale.
FRILUFTSLIV
Debatten om Friluftsliv kom meget til at handle om, hvordan man beskytter de sårbare
naturområder mod en forventelig øget turisme i øhavet. For at beskytte naturen, og stadig give
besøgende en friluftsoplevelse, så bør man lede den besøgende af eks. stisystemer. Og den sejlende
skal informeres grundigt om, hvor man kan færdes. Og især havkajak-turismen blev anset som
vigtig at styre, da havkajakkerne kan færdes overalt. Det blev bl.a. diskuteret om det kunne
påbydes, at man overnatter på teltpladser og shelters med toiletforhold og affaldsstativer. Men så
opstår der spørgsmål som: Skal det koste noget Og hvem skal vedligeholde sådanne faciliteter Vil
nye anlæg være uønskelig konkurrence i fht. eksisterende tilbud Hvis overnatning bliver for dyr
og/eller, hvis faciliteterne ikke er i orden, så vil folk vælge det fra.
B I L A G
145

En væsentlig bekymring er øboernes muligheder for at dyrke friluftsinteresser i en sydfynsk
nationalpark. En konsekvens af, at man må beskytte sårbare naturområder mod færdsel kan betyde,
at øboerne hindres i at fiske og dyrke jagt. Derfor var der overvejende enighed om at beskytte
øboernes jagt- og fiskerikultur. Måske ved at give dem sær-rettigheder Og lade øboere lokalt
forvalte jagt og fiskeri på bæredygtig vis. De lokale jagtforeninger har en lang og fin tradition for
forvaltning af jagt.
Stikord fra debatten:
Gruppe 1
Teltpladser
Kajak (ø-til-ø)
Havnefaciliteter, også for børn
Shelters
Ø-lejre
”Ø-vægtere”
Velkomstcenter
Gruppe 2
Lokal forvaltning af bæredygtig jagt og fiskeri
Anlægge stisystemer, uden om sårbar natur
Primitive lejrpladser
Anlægge passende faciliteter til havkajak-turister
Kun overnatninger på godkendte pladser
Lystfisker-turisme
Informere kajak-turister om færdsel i øhavet, udstyr udlejningskajakker med GPS, og ”knald” dem,
hvis de overskrider reglerne
Gruppe 3
Aktiv ferie
Sejlerturisme (kajak, smakkejolle, mv.)
Natur-lejrskoler
Indret havn og/eller ferieboliger med inventar til lystfiskere
ERHVERV
Enighed om, at erhverv ikke bare er nye innovative virksomheder. Det er vigtigt at værne om de
traditionelle erhverv, som håndværk, lærere, købmænd, postbude, gravere, fiskere, landmænd, mv.
Og det ville være et kæmpeplus for erhvervene, hvis fragten på færgerne blev gjort gratis. Men
ellers bør den efterhånden rimelige adgang til bredbåndsforbindelse være et godt grundlag for
erhverv, der ikke kræver en egentlig tilstedeværelse på fastlandet. Landbruget bør opmuntres til
specialproduktioner, udnytte det mildere klima til eks. frugtavl, frøavl, kvalitetsfødevarer, der kan
sælges på den gode historie og spille godt sammen med oplevelsesturismen. Og især blev
produktion af tang drøftet som et nyt innovativt tiltag. Både til konsum, men måske også som råstof
til andre produkter. Det er jo paradoksalt, at fiskeforretninger på sydfyn forhandler udenlandsk tang,
mens vi burde høste den afgrøde fra vores nærområde.
Turisme er selvfølgelig uomgængelig i en nationalpark. Der var enighed om, at vi i dag ikke forstår
at tjene nok på turisterne. Ønsket fra øboerne er ikke nødvendigvis flere turister, men at vi bliver
146 B I L A G

edre til at lave forretning på de gæster vi får, og give dem optimale oplevelser. F.eks. gennem
kursusvirksomhed, guidede ture og div. arrangementer. Det må gerne være en eksklusiv oplevelse at
besøge en ø, der er intet ønske om en masseturisme.
Især idéen om en ”ø-bus” eller snarere muligheden for at sejle mellem øerne bliver anset som
attraktivt tilbud til turister i det sydfynske øhav. I øvrigt også for fastboende øboere.
Stikord fra debatten:
Gruppe 1
Infrastruktur/tilgængelighed skal styrkes, eks. færgeforbindelser, bredbåndsadgang, fri fragt
Erhverv baseret på lokale naturgivne fordele, eks. bær, frugt, krydder- og medicinurter, frøavl, og
tang. Kursusvirksomhed, hvori øen er et vigtigt element.
Brug øerne som en aktiv gen-ressourcebank, hvad angår planter og dyr.
Vi skal tjene flere penge på de turister vi får, bl.a. via kurser, arrangementer, pakketure, guidede
ture. Det skal ske via selektiv og indirekte markedsføring, en bred markedsføring er ikke ønskelig.
Der skal være synergi ml. øernes erhverv
Gruppe 2
En ”ø-til-ø-bus”
Udvikling af landbrug, eks. frøavl, gårdbutikker, bearbejdning, specialprodukter
Tangdyrkning, et uopdyrket potentiale
Traditionelle håndværk
Servicefag, som købmand, skole, mv.
Kirkerelaterede aktiviteter
Fjernarbejde, såsom revisor, rådgivning, callcenter
Tilskud/billige lån til iværksættere
Gruppe 3
IT det perfekte værktøj til at skabe arbejdspladser
Landbrug, specialprodukter
Fiskeri samt udnyttelse af tang, krabber, orm til lystfiskeri
Flere boliger
Kursusvirksomhed
KULTUR
Enighed i gruppen om, at ø-kulturen især er en maritim kultur. Og at den lever i bedste velgående,
både i form af gamle skibe og både, som skonnerter og smakkejoller, og så den mere moderne
lystsejler-kultur. Denne kulturarv bør støttes og udvikles. Men også i dag har mange øboere et tæt
forhold til havet, og tilflyttere er ofte sejlere. Derfor er øernes havne af stor betydning for både
fastboende og turister.
Øernes bebyggede miljø er af høj kulturhistorisk værdi. Husene er oftest mere end 100 år gamle, og
som alle gamle huse, så kræver de stadig vedligeholdelse. Et forslag i gruppen var, at man kunne få
tilskud til at vedligeholde husene med ”gamle” metoder og materialer, så de ikke bliver ødelagt af
plastik-vinduer, mv. Dog kan bevarende lokalplaner også forhindre fornuftige, moderne tiltag som
eks. solpaneler på tagene. Dette dilemma bør løses. For øerne skal ikke være frilandsmuseer, men
hjem for moderne mennesker, men i respekt for kulturarven.
B I L A G
147

Ø-kulturen, eller ø-livet, er ofte omgærdet af urealistiske forestillinger om Morten Korch-agtige
tilstande. Fakta er, at de ”oprindelige” på en del af øerne er i mindretal, og at mange fastboende i
dag er tilflyttere. Dog har mange af de gamle ø-slægter stadig et tilhørsforhold til øerne, ofte har de
stadig ejendom på øen, selvom de er fraflyttet. Men selvom ø-samfundene også er moderne, så er ø-
livet dog stadig præget af nogle af de gamle dyder, såsom tryghed, hjælpsomhed, omsorg, rolig puls
og initiativ. Skyggesiden er, når omsorg og interesse bliver til ondsindet sladder. Men øboere ved,
at de skal leve med hinanden, de vil uundgåeligt møde hinanden ved købmanden eller på færgen.
Det lægger en dæmper på potentielle konflikter. På øerne er der et rigt og levende foreningsliv, og
man er vant til ikke at få noget foræret. Der er et stort engagement i lokalsamfundet. Derfor tages
der initiativ til mange projekter og arrangementer. Der er kort vej fra idé til handling.
Den fremtidige ø-kultur bør mikses med det bedste fra den gamle ø-kultur og det bedste fra den
moderne livsform. Blandingskulturer udgør et større udviklingspotentiale.
Gruppe 1
Maritim kultur skal bevares og udvikles
Fællesskab (på godt og ondt): Tolerance, hjælpsomhed, rigt foreningsliv, initiativ
Bebygget miljø af høj kulturhistorisk værdi
Tilskud til vedligehold med de ”oprindelige” materialer
Gruppe 2
Udefra betragtes ø-kulturen som et glansbillede
Færgen sætter pulsen ned, øboere har tid
Tilflyttere flytter grænser og giver nye input
Har et afslappet forhold til lovgivning og normer
Øens miljø præget af generationer af øboers virke, eks. kirke, diger, gamle huse
Gruppe 3
Slow life
Historiebevidsthed
Sladder – omsorg – hjælpsomhed, passer på hinanden
Foreningsliv
BOSÆTNING
Weekend-seminaret blev rundet af med en diskussion om bosætning på småøerne. For det er nok
det, der ligger os mest på sinde, at småøerne også fremtidigt vil være små levende helårssamfund.
Helårsbeboelsen på øerne er under pres, på nogle øer mere end andre. Og man kan frygte, at det
pres vil blive større ved, at øerne bliver hjertet i en sydfynsk nationalpark. Det forventes, at
ejendomspriserne vil stige i en nationalpark. og det kan få betydning for helårsbeboelsen. Som øbo,
så er det sjældent de store indtægter, der tynger. Man må ofte ernære sig ved deltids-arbejde eller
sæsonarbejde, og må indrette sig derefter. Vi har længe levet med, at helårsboliger får
fritidshusstatus, og den tendens frygter vi kan forstærkes ved etableringen af en nationalpark. For en
ejendom til 2-3 mio. kr. erhverves sjældent af fastboende, det er for høj en pris, mens 2-3 mio. kr.
for et fritidshus, der oser af kulturhistorie, og måske endda havudsigt, absolut har sine kunder. Og
så endda i en nationalpark. Den nuværende boliglovgivning er mangelfuld og kan ikke bruges til at
fastholde bopælspligten. Det er muligt at lave forskellige hundekunster og på den måde omgå den.
Derfor ville det være ønskeligt, at kommunerne får værktøjer til at styre denne udvikling i
nationalparken. Ikke, at det altid giver mening at håndhæve bopælspligten stramt, for i nogle
148 B I L A G

tilfælde kan det være bedre, at husene får fritidshusstatus. Så bliver de vedligeholdt, og
fritidshusejere har også lokaløkonomisk betydning og bidrager til øens sociale liv. Men hvis
markedet kun får lov til at sætte dagsordenen, så kan man frygte, at presset på helårssamfundene
forstærkes. Hvis vi ser på erfaringer fra ø-samfund i eks. Sverige og Frankrig, hvor man ikke har
nogen bopælspligt, så er flere øer nærmest affolket, fordi fastboende ikke har råd til at betale de
høje ejendomsskatter, og fordi de unge ikke har råd til at erhverve sig ejendom. Og øer uden
helårssamfund mister sin attraktivitet. Vi tror på, at når øerne får gæster i dag, så er det oplevelsen
af et mikro-samfund de søger. En anden idé, gruppen diskuterede, var oprettelsen af en fond, som
kan opkøbe ejendomme, istandsætte dem og udleje dem (eller sælge) til tilflyttere.
Kort sagt: En sydfynsk nationalpark bør først og fremmest have som mål at styrke
bosætningen!
B I L A G
149