00018-SÃ¸ren Christian Christensen-4 - helec.dk

More documents

Recommendations

Info

Søren Christian Christensen (18) Slægtshistorie Den 1. februar 1901 boede familien i Sejlflod på matr.nr. 40L, hvortil de må være flyttet til i løbet af 1890’erne, alt overvejende sandsynligt efter 10. september 1893, hvor Søren var fadder ved Astrid Kristine Nielsen’s dåb, og det fremgår af Kirkebogen, at han kom fra Lillevorde. Familien bestod af Husfaderen Anders (Peder) Christensen (36), født 21. april 1841 i Mou, der var daglejer ved Agerbrug, hans hustru Kristiane (Christiane) Christensen (Samuelsen) (37), født 18. februar 1850 i Gudum, der var Husmoder, en datter Marie (Kirstine) Christensen, født 11. november 1877 i Gudum, der var Tyende, et plejebarn Astrid (Kristine) Nielsen, født 30. april 1893 i Seilflod (barnebarn -‐ Christine Christensen’s barn), og et plejebarn Petra (Kristine Marie) Madsen, født 6. marts 1900 i Seilflod (barnebarn -‐ Marie Kirstine Christensen’s barn). Det er noteret, at forældrenes ægteskab er indgået i 1873, og at der er 4 børn i ægteskabet. (Folketælling fra 1. februar 1901 for Sejlflod Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt) I løbet af 1901 efter februar måned flyttede familien til Gudumholm, hvor faderen havde købt et lille landbrugssted, matr.nr. 11d, der lå ved Den Store Sluse i Søren Christian som ung mand Gudumholm, hvor igennem Lindenborg å løb i Gudumholm. Husmandsstedet blev kaldt Slusegården, og den var ikke stor, ca. 7 – 8 tdr. land med to køer. Så for at få det hele til at løbe rundt, var forældrene nødt til at tjene nogle penge ved forskellige andre arbejdsopgaver. Sørens’ fader skulle blandt andet stå for slusedriften ved at passe slusen og have det almindelige tilsyn, og hans moder var syerske og syede for folk. Søren Christian Christensen havde, ifølge personlig overlevering fra Christian Madsen, sin skolegang i Gudumholm Skole, hvor han gik, indtil han blev 14½ år gammel og skulle konfirmeres. I Lillevorde Sogns Kirkebog står der, at Søren Kristian (Christian) Kristensen (Christensen), Lillevorde Kær, blev konfirmeret den 13. april 1890 i Gudum Kirke, og hans forældre var registreret som indsidder Anders Peter (Peder) Kristensen (Christensen) og hustru Kristiane (Christiane) Samuelsen af Lillevorde Kær. Det fremgår endvidere af Kirkebogen, at Søren Christian Christensen er født i Lovisegaards Hus den 20. september 1875 og døbt i Kirken den 26. december samme år. Hans standpunktskarakterer er g for kundskab og mg for opførsel. (Kirkebogen 1871-‐1891, konfirmerede drenge, side 178, nr. 1 for 1890, Lillevorde By og Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Efter konfirmationen (april 1890) blev Søren Christian Christensen slagterlærling hos hans faders gode ven, Slagter Rasmus Christensen, i Lillevorde, men det var langt fra noget for Søren Christian Christensen, så han stoppede, før han blev udlært og begyndte herefter som tjenestekarl på forskellige gårde, og den 1. februar 1901 var han tjenestetyende på gården Staaholm (Stoholm) (matr.nr. 18a i Romdrup, tæt på Romdrupvej) hos Peder Nielsen’s enke, Anne Sofie Nielsen, født Winther. Det fremgår af folketællingen, at han var tilflyttet kommunen i 1899, hvor han var kommet fra Storvorde. (Folketællingslisten fra 1. februar 1901 for Romdrup By og Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Søren Christian Christensen, der indrejste til Romdrup i 1899, mødte under sit ophold der, den unge og smukke Marthine Jensen. De blev gode venner og kærestefolk, som førte til, at de blev gift den 12. november 1902 i Romdrup Kirke. I Kirkebogen er de registreret som Søren Romdrup Kirke Christian Christensen, født den 25. september 1875 i Gudum Sogn, Fleskum Herred, som søn af husejer Anders Peter (Peder) Christensen (36) og Hustru Christiane Samuelsen (37) i Gudumholm, og Sypige Marthine Jensen (19), født 28. juli 1877 på Romdrup Nørkær, som datter af parcellist Niels Jensen (38) og hustru Mette Kirstine Christensen (39) på Romdrup Nørkær. Forloverne var husejer Anders Peter Christensen (36) (gommens fader) i Gudumholm og Mølleejer Christen Nielsen (Clausen) i Romdrup. Tillysningen blev bestilt den 18. oktober 1902, og fandt sted den 19. og 26. oktober samt 2. november 1902, og vielsen blev foretaget den 12. november 1902 af sognepræst Andreas Immanuel Fich i Romdrup Kirke. (Kirkebogen 1892-‐ 1910, viede, side 169, nr. 4 for 1902, Romdrup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Marthines og Sørens bryllupsbillede Hvor ægteparret bosatte sig lige efter deres vielse er ikke umiddelbart dokumenteret, ligesom de ikke er fundet i folketællingen for 1906 vedrørende Romdrup. Imidlertid skulle de i henhold til den personlige overlevering fra barnebarnet Egon Christensen (4) have bosat sig i Romdrup umiddelbart efter brylluppet, hvor de lejede (var indsidder af) et hus. Leif Christensen Redigeret 15-‐06-‐2012 – opdateret 09-‐01-‐2013 2
Søren Christian Christensen (18) Slægtshistorie Ifølge folketællingen 1921 flyttede Søren Christian Christensen imidlertid først til kommunen i 1903, men dette modsiges af folketællingen fra 1901, hvor det fremgår, at han tog ophold i kommunen i 1899. Søren Christian Christensen og Marthine Jensen (19) fik da også børn, der er født i henholdsvis i 1903 og 1904 i Romdrup, og det fremgår af kirkebogen, at forældrene boede i Romdrup. Han kan således godt have været borte fra kommunen fra fx 1901 til 1903, men det er ikke på nogen måde dokumenteret. De boede som indsiddere i Romdrup, indtil Søren Christian Christensen, fik råd til at bygge sit eget hus, hvilket han fik på et eller andet tidspunkt før 1916, hvor han i folketællingen står opført som husejer, men det var højst sandsynligt allerede i 1912/13, hvor han ved Ålborg Dyrskue vandt hovedpræmien, et hestekøretøj, som han solgte og så fik råd til at bygge et hus for på Romdrup Bakke nr. 3, matr. nr. 51, (ny bygning opført i 1991 på Romdrup Bakke nr. 3, 9270 Klarup matr.nr. 51), hvor de boede resten af deres liv. Det var hans svigermoder Mette Kirstine Christensen (39), der havde fået 1 krone med til dyrskuet, for hvilket hun skulle trække et lod for Søren Christian Christensen, og heldet var med dem, og han vandt hovedpræmien. Efter overrækkelsen af præmien satte Mette Kirstine Christensen sig op i vognen og hastede hjem til Søren Christian Christensen kørende som sjældent set af en kvinde samtidig med, at hun slog knald med pisken, hvilket så sandelig også var et særsyn for en kvinde. I nogle år efter brylluppet fortsatte Søren Christian Christensen med at arbejde som tjenestekarl, daglejer og arbejdsmand rundt omkring på forskellige gårde, og hvor der ellers var til at få arbejde. Senere begyndte han dog som en slags selvstændig at drive og trække forskellige kreaturer fra og til kreaturmarkedet (Kvægtorvet) i Ålborg hver tirsdag og hver lørdag for oplandets bønder i det østlige Himmerland. I en høj alder begyndte han også som mælkemand og fortsatte med det, indtil mejeriet i Romdrup blev nedlagt mellem 1936 og 1946, men da var han også blevet så gammel, at han kunne få aldersrente (folkepensionsalderen blev i 1936 ændret fra 65 til 60 år, men igen i 1946 ændret fra 60 til 65 år). Tegning af kvægdriver, ukendt kunstner Søren Christian Christensen kom sammen med mejeribestyrer Ole Anton Olsen (fik navneforandring i 1906 til Ole Holsko), trods det at denne kun kom sammen med de store bønder på egnen, men det skyldtes, at Søren’s hustru Marthine Jensen (19) var søster til mejeribestyrerens kone Laurine Marie Jensen. Når der var sammenkomster hos mejeribestyreren, hvilket der som regel var, når bønderne hentede mælkepenge en gang om måneden, blev der altid spillet meget kort. Søren Christian Christensen havde jo ikke så mange penge at rutte med, men han var en såkaldt ”fedtspiller” og tog aldrig nogen chance, hvorfor han næsten altid vandt. Søren Christian Christensen’s plejesøn, Egon Christensen (4), kunne specielt huske en gang, de gik hjem fra en sammenkomst hos mejeribestyreren, hvor Marthine Jensen (19) var meget vred, fordi Søren Christian Christensen havde spillet kort, men dertil svarede Søren: ”Men jeg vandt da 30 kr.”, hvilket var rigtig mange penge dengang. Det var jo heller ikke det, Marthine Jensen (19) var gal over. Nej, hun var gal over, at hvis han nu havde tabt pengene, så havde de været slemt stillet i meget meget lang tid. Ifølge Egon Christensen (4), som boede hos sine bedsteforældre, indtil han blev konfirmeret i 1938, var hans bedstefar og bedstemor rigtige dejlige og hjertevarme mennesker, der havde det rigtigt godt sammen og var meget hjælpsomme og kærlige over for andre mennesker. Søren Christian Christensen var med i ledelsen af Romdrup Afholdsforening i mange år (Afholdsforeningsarbejde var meget udbredt i Nordjylland og Himmerland i sidste halvdel af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet). Jf. Folketællingslisterne boede familien i Romdrup by, Romdrup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt, ved folketællingen i 1911 til og med den sidste folketællingen i 1930. Af særlige bemærkninger noteret i forbindelse med folketællingerne, kan nævnes, at de i 1916-‐tællingen var noteret som husejer, og at deres årlige indkomst var 400 kr., hvoraf de betalte 0 kr. i skat til staten og 2 kr. i skat til kommunen. I 1921-‐tællingen er det noteret, at arbejdsmand Søren Christian Christensen tog bopæl i kommunen i 1903. De er noteret med korrekt fødselsdatoer, men med forkerte fødselsår med + 1 år. Leif Christensen Redigeret 15-‐06-‐2012 – opdateret 09-‐01-‐2013 3
Page 1: Søren Christian Christensen (18) S
Page 5 and 6: Søren Christian Christensen (18) S
Page 45: Søren Christian Christensen (18) S

00018-SÃ¸ren Christian Christensen-4 - helec.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?