Sundhedsplejen i Grønland Årsredegørelse 2005 og 2006 - Peqqik.gl

Sundhedsplejen i Grønland
Årsredegørelse 2005 og 2006
Marts 2007
Peqqinnissaqarfik – Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik
Sundhedsvæsenet – Kystledelsen
Rural Health Management
Postbox 1230 • 3900 Nuuk • Telefon: +299 34 50 00 • Telefax: +299 32 09 77
Homepage: www.peqqik.gl • E-mail: kystledelsen@gh.gl

Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3
2. Lovmæssige forudsætninger for sundhedsplejen ......................................................................................... 3
3. Stillinger og ansatte i sundhedsplejen........................................................................................................... 7
4. Gravide og fødsler i 2005 og 2006 ................................................................................................................ 9
5. Indberetninger fra sundhedsplejen.............................................................................................................. 10
6. Konklusion og anbefalinger ......................................................................................................................... 12
2

1. Indledning
Ifølge hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 14. februar 2005 om helbredsundersøgelser og sundhedspleje
for børn, har Kystledelsen pligt til årligt at udarbejde en redegørelse om sundhedsplejens virksomhed.
Denne redegørelse vil omfatte årene 2005 og 2006.
Redegørelsen er den første af sin art og vil især lægge vægt på omtale af sundhedsplejens planlægning,
organisation og indhold. En beskrivelse af sundhedsplejens virksomhed vil helt overvejende basere sig på
personalemæssige forhold samt omfang og indhold i modtagne indberetninger. Redegørelsen vil således
ikke belyse problemstillinger relaterede til børns sundhedstilstand, trivsel, det tidlige mor/barn samspil,
længde af ammeperiode, børnefamiliernes behov for støtte, samarbejdet med skoler, institutioner og
kommunernes socialrådgivere etc., hvilket naturligvis reducerer redegørelsens værdi som et redskab for
beslutningstagere. Med ansættelsen af en koordinerende sundhedsplejerske samt indførelsen af den
elektroniske patientjournal – begge dele i 2007 - forventer Kystledelsen fremover at kunne medvirke til at
efterfølgende redegørelser vil få et mere fyldestgørende indhold.
2. Lovmæssige forudsætninger
Planlægning, organisation og aktivitetsregistrering
Planlægning
Et af bekendtgørelsens formål er at give et mere ensartet tilbud om en forebyggende og
sundhedsfremmende indsats overfor børn og unge, uanset bosted. Den praktiske gennemførelse af
bekendtgørelsens krav skal imidlertid finde sted under hensyntagen til ressourcer, reelle muligheder og
behov. Man må derfor forvente, at ikke alle tilstræbte tilbud i bekendtgørelsen vil kunne overholdes på alle
tidspunkter i alle dele af landet.
Retningslinierne anviser et for distrikternes sundhedsvæsen forpligtende antal undersøgelser og tilbud. Bag
denne anvisning ligger en politisk prioritering, der giver børn under 1 år, børn og unge med særlige
problemer, personale og børn i skoler og institutioner samt gennemførelsen af et vaccinationsprogram - en
høj prioritering.
De forebyggende helbredsundersøgelser ved distriktslæge kan finde sted på distriktssygehus, i
sundhedscenter eller bygdekonsultation, når distriktslægen er der. Der vil sædvanligvis ikke være grundlag
for indkaldelse til undersøgelserne af barn med forælder ledsagelse fra bygd til sundhedscenter eller
distriktssygehus. Omvendt understreger pligten til at foretage helbredsundersøgelser betydningen af at
distriktslægen aflægger regelmæssige og planlagte besøg i bygderne. Tilsvarende gælder for
gennemførelse af vaccinationsprogrammet.
Organisation
Chefdistriktslægen har det overordnede ansvar for bekendtgørelsens gennemførelse i distriktet samt den
endelige beslutningskompetence for organisatoriske spørgsmål. Sundhedsplejen, som i det daglige ledes af
en sundhedsplejerske, indgår organisatorisk i sundhedsdistriktet og står dermed under ledelse af
chefdistriktslægen. Dermed udgør sundhedsplejen en fuldt integreret del af sundhedsdistriktets tilbud til
befolkningen.
Helbredsundersøgelser foretages af distriktslæger. Funktionsundersøgelser, vaccinationer af børn og unge,
rådgivning af enkeltpersoner og grupper om sundhedsfremmende emner varetages primært af
sundhedsplejersker, men opgaverne kan afhængig af personaleressourcerne delegeres til sygeplejersker,
sundhedsmedhjælpere og sundhedsassistenter. Opregningen af relevante fagpersoner er ikke udtømmende,
således at andet sundhedspersonale med en egnet baggrund også kan komme i betragtning.
3

Distrikternes indberetning
Sundhedsplejen indberetter til Kystledelsen de udførte hjemmebesøg, funktionsundersøgelser og andre
individuelle kontakter (børn med særlige problemer). Til brug for distrikternes indberetninger har
Kystledelsen udarbejdet et særligt indberetningsskema.
Indberetning vedrørende udførte vaccinationer foretages ifølge gældende retningslinier til
Embedslægeinstitutionen i Nuuk.
I en situation, hvor en chefdistriktslæge forudser eller konstaterer vanskeligheder med at kunne opfylde
bekendtgørelsens krav til antallet af lægelige helbredsundersøgelser eller ved væsentlige ændringer i den
sædvanlige aktivitet, skal der omgående foretages en indberetning til Kystledelsens cheflæge.
Kystledelsens beretning
Sundhedsvæsenets Kystledelse har som den overordnet ansvarlige ledelse for sundhedsdistrikterne en pligt
til at holde sig orienteret om, hvorledes bekendtgørelsen efterleves. Bekendtgørelsens §14 forpligter
Kystledelsen til at fremlægge en årlig redegørelse om sundhedsplejens virksomhed i sundhedsdistrikterne,
således at Direktoratet for Sundhed og Landsstyret holdes orienteret om aktiviteterne samt om evt. problem
områder.
Sundhedsfaglige retningslinier for sundhedsplejen
Indledning
Sundhedsplejen varetager primært følgende opgaver: besøg i barnets hjem, besøg i daginstitutioner m.v.,
rådgivning og undersøgelser i skoler og deltagelse i oplysningsmøder i lokalsamfundene (by og bygd).
Sundhedsplejen har pligt til at dokumentere sin virksomhed.
Besøg i barnets hjem
Disse besøg er sundhedsplejens væsentligste ydelse til familien i barnets første leveår. Antallet af besøg
skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsens målsætning, familiens ressourcer og barnets
helbredstilstand.
Hvert hjemmebesøg består af en vurdering af barnets trivsel og udvikling samt en almen
sundhedspædagogisk indsats, der har til formål at øge forældrenes viden om barnets fysiske og psykiske
behov og udvikling. Herunder oplysning om almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse inkl. støtte til
amning og fastholdelse af jern og vitamin indgift i henhold til vejledning.
Sundhedsplejen skal observere:
• Om barnets fysiske, psykiske, motoriske, sproglige og sociale udvikling er alderssvarende.
• Om kontakten og tilknytningen mellem forældre og barn er aktiv og stimulerende.
• Om der er forhold i familiens situation, der kræver vejledning eller særlig indsats.
• Om forældrene har tilstrækkelig viden om barnets udvikling og behov.
• Om forældrene har tilstrækkelig viden om sygdom, sygdomsrisiko og forebyggelse af sygdom.
Især børn med særlige behov skal prioriteres. I det omfang det skønnes nødvendigt, må sundhedsplejen
opretholde kontakt med barnet og familien, for at forebygge at sygelige tilstande opstår og medvirke til, at
formodede eller erkendte trivsels- og udviklingsproblemer kommer under behandling så tidligt som muligt.
Evt. henvises til tværfaglig gruppe.
Såfremt forældrene ikke ønsker at modtage besøg af sundhedsplejen, vurderes i det konkrete tilfælde
behovet for at underrette de sociale myndigheder. Bliver man bekendt med at børn og unge har behov for
social bistand, har sundhedsplejen pligt til at underrette de sociale myndigheder.
4

Sundhedsplejen har, indenfor de givne rammer og muligheder, en forpligtelse til også at yde en indsats for
det ufødte barn, når den gravide eller dennes livsvilkår udfra en konkret faglig vurdering giver mistanke om,
at der er foreligger et særligt behov.
Ydelser til vuggestuer, børnehaver og kommunal dagpleje
Sundhedsplejen bistår personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse. Rådgivning og vejledning kan f.eks. omhandle påklædning, motion, tandhygiejne,
hygiejne, ernæring, allergi, tobaksrygning, alkoholmisbrug, stofmisbrug (inkl. sniffing), tegn på omsorgssvigt,
ulykkesforebyggelse, smitsomme sygdomme, AIDS, førstehjælp ved kramper, retningslinier for medicin
udlevering, tegn på mobning, tegn på forstyrret døgnrytme, føde- og væskemangel m.v.
Sundhedsplejen rådgiver og vejleder personalet vedrørende børn med særlige behov. Denne vejledning
gives med forældrenes samtykke. Sundhedsplejen kan med fordel tilbyde at afholde tema-møder for
forældre med børn i institution f.eks. med børneopdragelse og grænsesætnings problemer som emne.
Sammen med institutionens ledelse kan foretages en vurdering af indeklima og hygiejne og rådgives herom.
Ydelser til skoler
Sundhedsplejen skal i samarbejde med skolen etablere rutinemæssige kontakter med eleverne. Hvor det er
muligt indretter sundhedsplejen sig i et lokale på skolen med tilbud om at kunne træffes der på faste
tidspunkter. Når en elev ikke trives eller udvikler sig som forventet, kan eleven selv henvende sig eller en
lærer kan sørge for at der skabes kontakt til sundhedsplejen. Den efterfølgende indsats tilrettelægges
sammen med eleven og dennes forældre. Med forældrenes samtykke inddrages lærere, distriktslæge og evt.
andre fagpersoner ved behov.
I det omfang ressourcerne tillader det, arrangeres funktionsundersøgelser af eleverne. Disse undersøgelser
skal omfatte synsprøve, høreprøve, farvesynsprøve samt måling af højde og vægt. Undersøgelserne bør
foretages tidligt ved skolestart, ved mistanke om et syns- eller høreproblem – samt ved skolegangens ophør.
Sundhedsplejen kan med fordel selv eller anbefale lærerne selv at samle elever, der har identiske
problemer i mindre grupper. Det kan f.eks. dreje sig om elever med spiseforstyrrelser, elever der bliver
mobbet, generthed, elever med lavt selvværd og selvmordstanker og elever med særlige
pubertetsvanskeligheder. Også elever uden særlige vanskeligheder kan samles i grupper med henblik på en
sundhedspædagogisk indsats, hvor det væsentligste er, at eleven bliver tiltagende selvstændig og selv lærer
at tage vare på sig selv.
I forbindelse med den almindelige undervisning i skolen kan sundhedsplejen tilbyde at deltage enten som
undervisere eller med oplysende materiale (fremskaffet fra Paarisa).
Ydelser i lokalsamfundet
Bekendtgørelsen pålægger ikke direkte sundhedsplejen at udføre oplysende virksomhed i lokalsamfundene.
Omvendt anføres det at sundhedsplejen skal tilbyde vejledning og generel rådgivning om almene
sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Eksempler på fora for sådanne aktiviteter
kunne være ”åbent hus arrangementer”, forældre-grupper og grupper for vordende forældre.
Tilbud til børn og unge med særlige behov:
• Hjemmebesøg ved sundhedsplejen udover 1-års alderen.
• Målrettet rådgivning, bistand og yderligere undersøgelse indtil skolepligtens ophør.
• En koordineret indsats fra den tværfaglige gruppe.
Uanset om der måtte eksistere en ressource knaphed, har sundhedsvæsenet pligt til at yde en særlig
indsats indenfor egne rammer og muligheder overfor børn og unge med særlige problemer, dvs.
tungtvejende problemer af social- og helbredsmæssig art gælder i en række tilfælde: konstaterede eller
formodede tilfælde af fysisk eller mentalt handicap, alkohol eller rusmiddel misbrug hos den unge eller i
5

hjemmet, uønsket graviditet, selvmordsfare, voldelige hjem, seksuel udnyttelse, udviklingsproblemer,
alvorlige adfærdsforstyrrelser eller andet, der truer barnet eller den unges udvikling og adfærd. Pligten til i
visse situationer at foretage anmeldelse til de sociale myndigheder, må heller ikke tilsidesættes.
Tværfagligt samarbejde og sammenhæng
For at kunne yde en sammenhængende indsats og leve op til formålet for de forebyggende
helbredsundersøgelser og sundhedsplejen, er det nødvendigt, at distriktslæge, sundhedspleje,
institutionspersonale og skoler i samarbejde med hjemmet og andre nøglepersoner i barnets nærmiljø
koordinerer indsatsen i forhold til barnet eller den unge. Dette samarbejde kan etableres i en tværfaglig
gruppe.
Journalføring
Sundhedsplejen har pligt til at føre journal for hvert barn. Journalens notat ark og skemaer kan, hvor det
forekommer hensigtsmæssigt, indgå i den for hele distriktets sundhedspersonalet fælles journal for barnet og
den unge. Journalperioden går fra barnets fødsel til skolegangens ophør.
Af journalen skal det fremgå, hvem der har foretaget notatet og hvornår.
Journalen skal indeholde oplysninger om:
• Årsagen til kontakten.
• Observationer, meddelelser og oplysninger.
• Foretagne undersøgelser og resultater heraf.
• Henvisninger til undersøgelser.
• Evt. aftaler for kontrol.
• Den vejledning og rådgivning barnet, den unge eller forældrene har modtaget.
6

3. Stillinger og ansatte i sundhedsplejen i 2005 og 2006
Godkendte stillinger
Antal godkendte stillinger i sundhedsplejen i 2005 og 2006
Antal børn pr. godkendt stilling
Antal stillinger i distriktet
* Sundheds- ** Sundheds- Sundhedspl. Sundhedsass.
Distrikt plejerske plejerske stillinger stillinger
småbørn skolebørn i alt i alt
Nanortalik 263 487 1 1
Qaqortoq 262 652 1 1
Narsaq 181 358 1 0
Paamiut 201 385 0 1
Nuuk 305 649 4 2
Maniitsoq 355 727 1 1
Sisimiut 270 595 2 0
Aasiaat 480 976 1 1
Qasigiannguit 136 271 0 1
Ilulissat 212 484 2 0
Qeqertarsuaq 92 218 1 1
Uummannaq 235 571 1 0
Upernavik 180 346 2 0
Qaanaaq 75 222 1 0
Tasiilaq 406 681 1 0
Ittoqqortoormiit 65 136 1 0
Gennemsnit: 232 489 20 9
*): antal børn i hele distriktet < 6 år (2004) / sundhedsplejerske
**): antal børn i hele distriktet 6-16 år (2004) / sundhedsplejerske
Antallet af sundhedsplejersker i Grønland er lavt i forhold til børnetallet, når distrikternes størrelse, den
spredte bosætning og sundhedsplejens opgaver og ansvar tages i betragtning. Man må også huske, at der
gennemsnitlig fødes 40 børn/ år / sundhedsplejerske. Men hverken de nyfødte eller sundhedsplejerskerne er
jævnt fordelt i Grønland. Af ovenstående oversigt over antallet af børn pr. sundhedsplejerske ses, at der i
gennemsnit er næsten 750 førskole og skolepligtige børn / sundhedsplejerske i Grønland.
7

Ansatte i 2006
By Ansatte sundhedsplejersker Varetager sundhedsplejen eller
dele af den
Nanortalik
Birgitte Blangstrup Hansen (indtil
01.09.06) derefter vakant
Sundhedsmedhjælper Judithe
Kleist (indtil 26.06.06)
Sundhedsmedhjælper i Psykiatrien
Laura Jakobsen varetog
opgaverne i perioden uden anden
nøgleperson i sundhedsplejen
Sundhedsmedhjælper Lone Olsen
(fra 01.12.06)
Qaqortoq Vakant Sundhedsmedhjælper og
jordemoder Ejla Størup foretager
opstartende hjemmebesøg hos
barselskvinder.
Narsaq
Paamiut
Nuuk
Birthe Kreutzmann
Ledende sundhedspl.: Vakant hele året
Sara Wernay
Dina Berthelsen
Tine Tufvesson Lennart
Maniitsoq Helle E Christiansen (indtil 01.04.06)
derefter vakant
Sisimiut
Tina Pohle
Vakant hele året
Aasiaat/Kangaatsiaq Sonja Bak Brink
Qasigiannguit
Ilulissat Vibeke Storm Vollerup (indtil 01.08.06)
derefter vakant
Lene Jensen (indtil 01.07.06) derefter
vakant
Qeqertarsuaq Karen Lauritsen (fra 01.06-31.08.06)
stilling i øvrigt vakant
Sundhedsass. Cecilie M. Petersen
Sygeplejerske Sabina Andreassen
Sundhedsass. Theodora Nielsen
Sundhedsmedhj. Susanne Holm
Sundhedsmedhjælper Margrethe
Kreutzmann
Sundhedsmedhjælper Inger
Berthelsen
Hanne Nielsen, sundhedsassistent
Sundhedsassistent Else Reimer
Jeppson
Sundhedsmedhjælper Marie
Mølgaard
Uummannaq Vakant Jordemoder Ednel Rafn
Upernavik Susanne Mejlgaard (fra 01.02.06)
Kirsten Guss (fra 01.03.06)
Qaanaaq Vakant Afdelingssygeplejerske Lis
Pedersen
Tasiilaq
Sabine Moratz (indtil 01.07.06) derefter
vakant
Ittoqqortoormiit Bente Juel (indtil 01.05.06)
Sabine Moratz (fra 01.07.06)
Sygeplejerske Inge Boesgård.
Ansatte i sundhedsplejen
I maj 2005 var 11 ud af de 20 sundhedsplejerske stillinger beklædt af fastansatte sundhedsplejersker. 7
stillinger var ubesatte. De resterende stillinger var beklædt af korttids ansatte.
I oktober 2006 var personalesituationen forværret med kun 4 fastansatte sundhedsplejersker og 12 ubesatte
stillinger. Alle de ubesatte stillinger fandtes på Kysten. I de resterende stillinger var korttids ansatte
sundhedsplejersker.
I 2006 har der været 9 stillinger for sundhedsmedhjælpere/assistenter i sundhedsplejen – og herudover et
antal tolke, men som det fremgår, har der også været et antal jordemødre og sygeplejersker som har
medvirket. Oversigten er dog dermed ikke nødvendigvis fyldestgørende.
8

4. Gravide og fødsler i distrikterne i 2005 og 2006
Embedslægeinstitutionen registrerer hvert år fødsler i Grønland fordelt på distrikter. Oversigten over fødsler i
distrikterne for 2006 er opdateret og meddelt af Embedslægeinstitutionen d. 13. februar 2007.
For år 2005 og 2006 har den Obstetriske Ledelse oplyst, i hvilket distrikt den fødende var hjemmehørende.
Distrikt Gravide/Fødende Fødsler Gravide/Fødende Fødsler
2005 2005 2006 2006
Nanortalik 25 21 36 25
Qaqortoq 52 39 48 40
Narsaq 28 26 30 28
Paamiut 30 0 27 2
Nuuk 201 376 190 331
Maniitsoq 52 35 45 33
Sisimiut 110 73 106 83
Aasiaat 78 59 64 45
Qasigiannguit 16 9 18 11
Ilulissat 88 72 82 70
Qeqertarsuaq 21 4 16 3
Uummannaq 34 28 40 36
Upernavik 56 43 61 50
Qaanaaq 21 14 13 6
Tasiilaq 75 75 66 61
Ittoqqortoormiut 9 7 9 6
Danmark 0 1 0 1
Total 896 882 851 831
Når der ikke er overensstemmelse mellem antal gravide og antal fødsler i et distrikt skyldes det, at der i 2005
og i 2006 var henholdsvis ca. 25% og 29% af de gravide, som blev henvist til fødsel på Dronning Ingrids
Hospital (Nuuk) på grund af mistanke om øget risiko for mor og barn i forbindelse med fødslen.
Når der ved beregning af total antal gravide ikke er overensstemmelse med total antallet af fødsler beror det
på, at nogle gravide med termin tæt før et årsskifte, først nedkommer i det efterfølgende år.
Det er antallet af gravide, som afslutter graviditeten med at føde, som primært er bestemmende for behovet
for sundhedsplejens indsats i et distrikt. Hertil kommer den gravides alder, ægteskabelige status, bopæl,
indkomst, uddannelse mv. Oplysning om den gravides alder findes i Embedslægeinstitutionen årsberetning,
hvoraf fremgår, at i 2005 var 16,6% af de gravide yngre end 20 år.
Sundhedsplejen har en vigtig rolle i den tværfaglige og tværsektorielle tidlige indsats for forebyggelse af
omsorgssvigt af børn. Medvirkende til opfyldelsen af denne rolle er såvel patientjournal fællesskabet som de
fælles fysiske rammer for sundhedsplejen, jordemødre og distriktslæger på distriktssygehusene.
9

5. Indberetninger fra sundhedsplejen
Hvert kvartal skal de enkelte distrikters sundhedsplejersker indberette deres arbejde på nedenstående
skema, som sendes til Kystledelsen:
Peqqinnissaqarfik – Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik
Sundhedsvæsenet – Kystledelsen
Med baggrund i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 14. Februar 2005 om
helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn § 14, skal Kystledelsen udarbejde
en årlig redegørelse om sundhedsplejens virksomhed. Denne redegørelse skal tage
udgangspunkt i nogle kvartalsmæssige indberetninger, der foretages samtidig med
vaccinationsindberetningerne til Embedslægeinstitutionen.
Distrikt (evt. by): ______________________________________
Spørgsmål for perioden ______________kvartal
1. Hjemmebesøg
2. Kontakt med børn og unge med særlige behov
3. Funktionsundersøgelser
4. Gruppeaktiviteter
5. Eksterne tværfaglige møder
(f.eks. møde med kommune, skole og politi)
skriv antal
skriv antal
skriv antal
skriv antal
skriv antal
Udfyldt af:____________________________________________
Skemaet bedes faxet til Kystledelsen på 32 09 77
10

På grund af de personalemæssige vakancer og andre begrænsninger i sundhedsplejen, er det ikke alle
distrikter, der har registreret og fremsendt deres indberetninger. I det følgende skema er indberetningerne til
Kystledelsen modtaget i 2006 forsøgt samlet:
1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal
Hjemmebesøg
Særlige behov
Funktionsundersøgelser
Gruppeaktiviteter
Eksterne tværfaglige møder
Hjemmebesøg
Særlige behov
Funktionsundersøgelser
Nanortalik 42 64 138 14 3 25 1 57 0 4
Qaqortoq
Narsaq 42 1 96 0 1 33 2 64 0 2 51 3 48 0 2 71 6 52 2 2
Paamiut 43 16 1 0 3 8 6 0 3 0 23 4 20 2 8
Nuuk – total 2006: 1.026 250 754 418 95
Maniitsoq* 8 15 171 0 18 11 13 84 0 8
Sisimiut 202 31 0 18 3 151 26 0 13 1 109 0 0 12 2
Aasiaat 31 16 56 0 18 34 34 80 15 20 35 40 126 7 26
Qasigiannguit 12 3 138 10 5 27 3 158 7 5 13 2 22 2 0 23 4 8 9 8
Ilulissat
Qeqertarsuaq* 4 2 3 5 0 5 10 11 2 8 6 13 30 1 9 3 22 47 3 1
Uummannaq 4 8 28 1 1 14 35 39 0 2
Upernavik 66 17 148 10 4 99 37 139 7 13 172 73 206 6 18 157 55 234 12 19
Qaanaaq 7 6 43 0 10 63 13 139 14 12
Tasiilaq 17 16 265 12 12
Ittoqqortoormiit* 4 4 0 0 1 16 19 96 30 24
I alt 426 152 595 58 31 456 179 1042 58 91 276 125 386 24 49 1.499 414 1.478 495 197
* Maniitsoq har i 2. Kvartal også haft 10 "Åben dør indsats med råd og vejledning i skolen" samt 12 "Rygestop"
Gruppeaktiviteter
Eksterne tværfaglige møder
Hjemmebesøg
Særlige behov
Funktionsundersøgelser
Gruppeaktiviteter
Eksterne tværfaglige møder
Hjemmebesøg
Særlige behov
Funktionsundersøgelser
Gruppeaktiviteter
Eksterne tværfaglige møder
* Qeqertarsuaq har i 3. kvartal desuden haft 6 graviditetssamtaler
* Ittoqqortoormiit har i 4. kvartal desuden haft 40 samtaler om psykosociale probl + graviditetssamtaler
Som det fremgår af indberetningerne, er det kun nogle få distrikter (Narsaq, Nuuk, Qasigiannguit,
Qeqertarsuaq og Upernavik), som har indsendt indberetninger dækkende alle 4 kvartaler.
Med udgangspunkt i antal fødsler i disse 5 distrikter i 2006 og antal hjemmebesøg indberettet, må man
formode, at der i disse 5 distrikter har været aflagt ca. 6 hjemmebesøg pr. nyfødt i året, hvilket er i
overensstemmelse med bekendtgørelsens målsætning. Samtidig har der i de samme distrikter være fulgt op
på børn med særligt behov.
Som følge af den overordentlig dårlige personalesituation indenfor sundhedsplejen i flere distrikter, har
chefdistriktslægerne i Ilulissat, Qaqortoq, Uummannaq og Tasiilaq indberettet at de ikke kunne efterleve
bekendtgørelsen – ikke engang i forhold til lovens krav. Hjemmebesøg har således ikke været mulige i nogle
distrikter, hvor stillinger for sundhedsplejersker var ubesatte, idet det heller ikke har været muligt at afse
personale fra andre personalegrupper. Det har været aftalt med de pågældende distriktslæger, at
børnevaccinationsprogrammet uanset personalemangel ville blive fulgt.
11

6. Konklusion og anbefalinger
Uanset om der måtte eksistere en ressource knaphed, har sundhedsvæsenet pligt til at yde en særlig
indsats indenfor egne rammer og muligheder overfor børn og unge med særlige problemer, dvs.
tungtvejende problemer af social- og helbredsmæssig art: konstaterede eller formodede tilfælde af fysisk
eller mentalt handicap, alkohol eller rusmiddel misbrug hos den unge eller i hjemmet, uønsket graviditet,
selvmordsfare, voldelige hjem, seksuel udnyttelse, udviklingsproblemer, alvorlige adfærdsforstyrrelser eller
andet, der truer barnet eller den unges udvikling og adfærd. Pligten til i visse situationer at foretage
anmeldelse til de sociale myndigheder, må heller ikke tilsidesættes. Kystledelsen har grund til at fæste lid til,
at distrikterne lever op til disse intentioner, så vidt det er muligt.
Retningslinierne anviser et for distrikternes sundhedsvæsen forpligtende antal undersøgelser og tilbud. Bag
denne anvisning ligger en politisk prioritering, der giver børn under 1 år, børn og unge med særlige
problemer samt gennemførelsen af et vaccinationsprogram - en høj prioritering. De årlige meddelelser fra
Embedslægeinstitutionen har hidtil kunnet bekræfte, at den gennemsnitlige vaccinationsdækning for hele
landet er meget tilfredsstillende.
Aktuelt foreligger der en alvorlig mangel på sundhedsplejersker i Grønland. Uanset denne mangel, er det
chefdistriktslægernes pligt - ved en prioritering af de personalemæssige ressourcer til fordel for
sundhedsplejen – at sikre, at de lovpligtige ydelser på dette område kan finde sted. Selvom udøvelsen af
sundhedsplejens funktionsundersøgelser primært varetages af sundhedsplejersker, kan og må dele af disse
opgaver delegeres til sygeplejersker, jordemødre, sundhedsmedhjælpere og sundhedsassistenter, således
som det allerede er tilfældet i en række distrikter. Når der tilstøder mangel også indenfor disse
personalegrupper, må det konstateres, at mulighederne for at opfylde de lovmæssige bestemmelser ikke er
tilstede.
Kystledelsen har ikke kunnet afværge den personalemangel, som i den grad har præget år 2006, men vi har
forhåbninger om, at situationen i 2007 vil bedres i forbindelse med en mere synlig stillingsannoncering.
Sundhedsplejens personale er betydningsfulde medspillere i gennemførelsen af intentionerne i
Folkesundhedsprogrammet. Opmærksomheden på børns og unges vilkår skal øges. For at sundhedsplejen
skal kunne udfylde sine mange roller, må der etableres flere stillinger i sundhedsplejen. Af denne grund er
det Kystledelsens hensigt, at arbejde for en udvidelse af sundhedsvæsenets økonomi, som skal muliggøre
en udvidelse af antallet af stillinger indenfor sundhedsplejen.
Også på andre områder vil Kystledelsen arbejde for at styrke sundhedsplejens personale. Kystledelsen vil
undersøge mulighederne for etablering af tilbud om en kompetencegivende uddannelse indenfor
sundhedspleje til det grønlandske personale, som udover sundhedsplejerskerne udgør nødvendige
medarbejdere i sundhedsplejen.
Med baggrund i omfanget af udeblivende indberetninger, finder Kystledelsen at måtte indskærpe
sundhedsplejens pligt til løbende at dokumentere sine ydelser overfor Kystledelsen ved benyttelse af de
indberetningsskemaer, som første gang er udsendt sammen med ”Retningslinier for helbredsundersøgelser
og sundhedspleje for børn” (2005). Kystledelsen vil overveje en revision af skemaerne med henblik på en
optimering af dataindsamlingens kvalitet.
12