Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
80<br />
.<br />
Den mistillid, kvinderne kan opleve over for andre mennesker og de problemer, de<br />
har med at forpligte sig, være afhængige af, eller have nære relationer, kan de stadig<br />
bære med sig i livet efter <strong>prostitution</strong>en. Susanne fortæller: ”I dag forsøger jeg at<br />
undgå falske venner, s<strong>om</strong> blot vil udnytte mig. Jeg vil hellere lukke min dør og have<br />
en mindre kreds af venner og familie, s<strong>om</strong> jeg kan stole på. På den måde er jeg fri og<br />
min frihed betyder meget for mig. Jeg er også k<strong>om</strong>met i bedre balance med mig selv<br />
og min tilværelse. Selv<strong>om</strong> jeg stadigvæk indimellem har mine mørke stunder” 210 .<br />
Når kvinderne husker tilbage, har de haft så mange kunder, at de kun husker enkelte<br />
episoder eller enkelte særlige kunder – for eksempel kunder, de har været forelskede<br />
i, eller s<strong>om</strong> de har været specielt bange for. Nikki fortæller, hvordan hun kun husker<br />
tiden i fragmenter. ”Der har været så mange kunder, der er gået mange penge<br />
igennem mine hænder i den tid, kun enkelte episoder står tilbage i min erindring –<br />
fragmenter. Samtidig med at jeg har arbejdet, har jeg også glemt, hvem jeg har haft<br />
seksuelle affærer med – det hele er forsvundet i sorte huller – jeg har vel tænkt på<br />
noget andet, vil jeg tro” 211 . Det er først lang tid efter hendes tid s<strong>om</strong> prostitueret, at<br />
hun igen tør se på mænd på gaden. En eftervirkning af hendes dobbeltliv i<br />
<strong>prostitution</strong> og med et almindeligt arbejde, hvor hun er bange for at blive genkendt af<br />
kunderne.<br />
Susanne fortæller, at hun er udbrændt fysisk og psykisk efter ophøret med<br />
<strong>prostitution</strong>en, og at hun ikke var i stand til at tage et almindeligt arbejde. ”I årene<br />
efter jeg var holdt op med at arbejde, fik jeg det dårligt, og jeg har kæmpet meget for<br />
at få styr på mit liv og finde ro i tilværelsen. Jeg er på vej, men det mørke dukker op<br />
en gang imellem [...] Jeg var ude af stand til at tage et almindeligt arbejde, efter jeg<br />
stoppede på klinikken. Helbredet svigtede, og jeg blev en sag i det offentlige system.<br />
Men man får ikke bare hjælp uden videre, selv<strong>om</strong> man kan fremvise nok så mange<br />
erklæringer på sin helbredstilstand. Jeg kæmper derfor stadigvæk for at få tilkendt<br />
invalidepension på det niveau, s<strong>om</strong> jeg og mange andre mener jeg er berettiget<br />
til” 212 .<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> de psykiske ar, hun har, efter <strong>prostitution</strong>en, at det er en utrolig<br />
vanskelig tid for hende at tænke tilbage på og vansekligt at forstå, hvordan hun<br />
kunne gøre det. ”Men jeg gjorde det, og jeg betalte den største pris. Min krop kan