Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen

79
fortæller hun også om, hvordan dette har påvirket hende og har sat sig spor, hun
aldrig kan glemme.
Jackie, der som nævnt med flere pauser har været i prostitution i 35 år, fortæller: ”En
overgang troede jeg for alvor, at jeg kunne lægge prostitutionsmiljøet helt bag mig.
Lade min fortid forsvinde bag en lukket dør og starte på en frisk blandt ”almindelige”
mennesker. Den går bare ikke, har jeg indset. Man hverken kan eller skal fornægte
sin fortid. Den vil altid følge mig og være en del af mit liv – også i fremtiden” 205 .
Kvinderne fortæller, hvordan de lærer at leve med de ar, de har fået. Alligevel
fortæller de alle tre, at de ikke har fortrudt deres tid eller liv i prostitution. Jackie
fremhæver, at hun nok ikke valgte den nemmeste måde at leve på. På bogens
udgivelsestidspunkt (1998) lever hun meget spartansk og uden nogen form for
luksus, alene med sine hunde og katte. Hun fortæller, at hun nyder sin ensomhed. ”I
dag er jeg langt fra det liv, jeg levede engang. Men jeg undværer gerne alle
materielle goder. Vand må jeg selv hente udenfor, mit toilet må jeg selv tømme,
gasflaskerne skal skiftes ud, jeg er blevet en flittig gæst i genbrugsbutikkerne, ingen
dyre kjoler, ingen make up, ingen sus og dus” 206 .
”Som jeg nu sidder her og kigger mig selv over skulderen, bliver jeg helt forpustet.
Jeg har været gift 13 gange, men aldrig elsket en eneste af mine ægtemænd. Jeg fik
fire børn, som jeg godt nok elskede, men som jeg ikke formåede at give en tryg
opvækst […] Både mine børn og jeg har betalt en høj pris for mit turbulente liv […]
Jeg har prøvet at drukne mine sorger i spiritus og flere gange forsøgt at tage mit
eget liv […] Alligevel ser jeg ikke tilbage på mit liv med bitterhed, men glæder mig
over, at jeg trods alt stadig lever” 207 . Når Jackie tænker tilbage på sit liv, fortæller
hun, at hun valgte at leve livet hårdt, og at hun aldrig skånede sig selv. ”Måske har
jeg bevidst opsøgt alle de ubehageligheder, jeg overhovedet kunne opdrive, fordi jeg
inderst inde ønskede at straffe mig selv. Måske har jeg været bange for lykken. Jeg
kunne jo risikere at miste den igen” 208 .
Susanne stiller sig selv spørgsmål om livet i prostitution: ”Var jeg naiv, når jeg troede,
at arbejdet som intimmassøse ikke havde store omkostninger Jeg syntes undervejs,
at det var spændende og betydningsfuldt for mange mennesker, men var ikke i stand
til at indse, at det sled på sjælen og nerverne. Var jeg naiv, når jeg forærede så
mange ting væk, dengang jeg tjente gode penge” 209