Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
6 mønstre perspektiveret på tværs af selvbiografierne og i forhold til den foreliggende viden. De udsagn, der foreligger i interviewundersøgelserne, er tematiserede fremfor at præsentere den enkelte informants oplevelser og liv. Dette er gjort for at fremhæve de mønstre, der fremtræder inden for de prostituerede eller tidligere prostituerede kvinders beskrivelser, og som viser sig at gå på tværs af de interviewedes beskrivelser og oplevelser. Ved at tematisere analysen tydeliggøres karakteristiske mønstre for disse kvinders prostitutionsliv og karakteristiske måder, de beskriver deres oplevelser på. Disse kendetegner prostitutionen på trods af, at de enkelte informanter har forskellige oplevelser, tilbyder forskellige former for seksuelle ydelser og selvsagt har forskellige baggrunde og deres egen unikke livshistorie. Selvbiografier som analysemateriale Selvbiografier er selvsagt retrospektive fortællinger, hvor kvinderne,fortæller om deres deres oplevelser og erfaringer efter, at disse er gennemlevet. Fortællingerne er reflekterede og er ustyrede fortællinger, i modsætning til for eksempel interviews, hvor en interviewer har været med til at styre valget af emner. I selvbiografierne er det kvindernes egne valg af, hvad der fortælles, og hvad der er udeladt. At kvinderne selv har forfattet bøgerne betyder, at de har haft mulighed for at revidere det skrevne i modsætning til, hvis det var en spontan fortælling. Disse forhold giver ophav til problematikken om, hvilken virkelighed, det er, der kan ses i fortællingerne. At det er retrospektive fortællinger kan betyde, at kvinderne erindrer på en anden måde, end de ville have gjort, hvis fortællingerne handlede om aktuelle oplevelser. Der er tale om oplevelser, som er bevidsthedsmæssigt bearbejdede samt udvalgt og redigeret af kvinderne. Denne problematik er imødegået ved at anlægge videnskabsteoretiske synsvinkler og analysemetoder, som netop er velegnede til at belyse og analysere fænomener ud fra et perspektiv, der fokuserer på meningsforståelse og subjektive beretninger. Analysen er foretaget ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk synsvinkel, hvor jder er søgt efter forståelse, meningssammenhænge, subjektive udlægninger og sammenkædninger samt kvindernes bevidsthedsmæssige beskrivelser og forståelser af deres situation og livsverden. Der indgår i analyseprocesen et fænomenologisk
7 perspektiv, hvor der tillige er søgt efter at forstå og tydeliggøre de væsenstræk i prostitution ved at gå ind i fænomenet og forstå det på dets egne præmisser og ud fra fænomenets logikker. Metodisk er analysen kombineret mellem den realistiske / dokumenterende metode og den narrative metode. Den realistiske metode er anvendt på det biografiske materiale som dokument over tidligere hændelser, og den narrative metode er anvendt til at analysere teksterne som meningsskabende konstruktioner. Ud fra den realistiske metode vil det fremgå, at der i kvindernes opvækst og baggrund har været nogle faktorer, som minder om hinanden, og som har været medvirkende årsager til at prostitution er opstået som en valgmulighed for dem. For eksempel viser der sig parallelle fortællinger om seksuelle overgreb i barndommen og om vold og en alkoholiseret familiebaggund. I Jackies og Susannes fortællinger er der tillige tale om svigt, om at være vokset op med bedsteforældre som forældre, om manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, om fattigdom og om at skulle klare sig selv og kunne forsørge sine børn. Ud fra den realistiske metode er der søgt efter de faktuelle begivenheder og oplysninger i kvindernes fortællinger, som for eksempel hvor gamle kvinderne er på det tispunkt hvor de debuterer i prostitution OBS, eller hvor de prostituerer sig, etc. Den narrative metode er i modsætning til den realistiske metode velegnet til at analysere, hvordan kvindernes bevidsthedsmæssige bearbejdninger konstrueres som meningsskabende fortællinger. Med denne metode fokuseres på, hvordan kvinderne fortæller om deres forskellige oplevelser, hvordan de selv kæder hændelser sammen og hvilken betydning, de tillægger disse oplevelser og hændelser. Ud fra denne analyse viser det sig, at kvindernes prostitutionsdebut opstår som en række af begivenheder, som et led i kæden i den enkelte kvindes livsforløb. I analyseprocessen er det en kombination og en vekselvirkning af disse to metoder – disse forskellige blik på materialet - der til sammen giver den foreliggende analyse. Da den realistiske metode umiddelbart er mere åbenlys og lettere at efterprøve – her tages kvindernes ord for givet, og der ligger mindre tolkning af kvindernes beretninger – skal dennes anvendelse ikke beskrives nærmere her. Da narrativ
- Page 1 and 2: Lise Barlach Fortællinger om prost
- Page 3 and 4: 1 Prostitutionsliv.................
- Page 5 and 6: 3 Prostitutionsliv “…det har si
- Page 7: 5 livet efter prostitution. Nogle a
- Page 11 and 12: 9 dag i oktober 1962, hvor jeg for
- Page 13 and 14: 11 og psykisk nedbrudt i et 5-årig
- Page 15 and 16: 13 foreligger mest materiale om pro
- Page 17 and 18: 15 beretninger, idet hun ikke fort
- Page 19 and 20: 17 Hellerup og drømte om sit eget
- Page 21 and 22: 19 Det skete mange gange, men jeg g
- Page 23 and 24: 21 ægteskab i 5 år. Undervejs ble
- Page 25 and 26: 23 smilte til [...] Nå, jeg betrag
- Page 27 and 28: 25 mønster, de har lært. De føle
- Page 29 and 30: 27 også begynder at køre escort.
- Page 31 and 32: 29 efter på de penge, de har tjent
- Page 33 and 34: 31 her er ikke at adskille de posit
- Page 35 and 36: 33 ikke lang tid, så kendte jeg gu
- Page 37 and 38: 35 Normer og socialisering inden fo
- Page 39 and 40: 37 bedre, finere eller sartere end
- Page 41 and 42: 39 Hendes beskrivelser af det prost
- Page 43 and 44: 41 grænseoverskridelser fra kunder
- Page 45 and 46: 43 jeg at blive direkte ondskabsful
- Page 47 and 48: 45 ubehag, at de vender tilbage til
- Page 49 and 50: 47 Af kvindernes beretninger fremg
- Page 51 and 52: 49 Professionsideologier Et af de n
- Page 53 and 54: 51 professionsideologi at hævde, a
- Page 55 and 56: 53 ar...og som han ville have det,
- Page 57 and 58: 55 kunderne de knepper sig selv ind
6<br />
mønstre perspektiveret på tværs af selvbiografierne og i forhold til den foreliggende<br />
viden.<br />
De udsagn, der foreligger i interviewundersøgelserne, er tematiserede fremfor at<br />
præsentere den enkelte informants oplevelser og liv. Dette er gjort for at fremhæve<br />
de mønstre, der fremtræder inden for de prostituerede eller tidligere prostituerede<br />
kvinders beskrivelser, og s<strong>om</strong> viser sig at gå på tværs af de interviewedes<br />
beskrivelser og oplevelser. Ved at tematisere analysen tydeliggøres karakteristiske<br />
mønstre for disse kvinders <strong>prostitution</strong>sliv og karakteristiske måder, de beskriver<br />
deres oplevelser på. Disse kendetegner <strong>prostitution</strong>en på trods af, at de enkelte<br />
informanter har forskellige oplevelser, tilbyder forskellige former for seksuelle ydelser<br />
og selvsagt har forskellige baggrunde og deres egen unikke livshistorie.<br />
Selvbiografier s<strong>om</strong> analysemateriale<br />
Selvbiografier er selvsagt retrospektive fortællinger, hvor kvinderne,fortæller <strong>om</strong><br />
deres deres oplevelser og erfaringer efter, at disse er gennemlevet. <strong>Fortællinger</strong>ne<br />
er reflekterede og er ustyrede fortællinger, i modsætning til for eksempel interviews,<br />
hvor en interviewer har været med til at styre valget af emner. I selvbiografierne er<br />
det kvindernes egne valg af, hvad der fortælles, og hvad der er udeladt. At kvinderne<br />
selv har forfattet bøgerne betyder, at de har haft mulighed for at revidere det skrevne<br />
i modsætning til, hvis det var en spontan fortælling.<br />
Disse forhold giver ophav til problematikken <strong>om</strong>, hvilken virkelighed, det er, der kan<br />
ses i fortællingerne. At det er retrospektive fortællinger kan betyde, at kvinderne<br />
erindrer på en anden måde, end de ville have gjort, hvis fortællingerne handlede <strong>om</strong><br />
aktuelle oplevelser. Der er tale <strong>om</strong> oplevelser, s<strong>om</strong> er bevidsthedsmæssigt<br />
bearbejdede samt udvalgt og redigeret af kvinderne. Denne problematik er<br />
imødegået ved at anlægge videnskabsteoretiske synsvinkler og analysemetoder,<br />
s<strong>om</strong> netop er velegnede til at belyse og analysere fæn<strong>om</strong>ener ud fra et perspektiv,<br />
der fokuserer på meningsforståelse og subjektive beretninger.<br />
Analysen er foretaget ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk synsvinkel, hvor<br />
jder er søgt efter forståelse, meningssammenhænge, subjektive udlægninger og<br />
sammenkædninger samt kvindernes bevidsthedsmæssige beskrivelser og forståelser<br />
af deres situation og livsverden. Der indgår i analyseprocesen et fæn<strong>om</strong>enologisk
Change language