Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen

49
Professionsideologier
Et af de normsæt, der eksisterer i prostitionen, er at være ”en god luder”. Der er
prestige i at kunne tjene mange penge, og i at kunne få kunderne til at komme igen.
At kunne overtale en kunde, være i stand til at se, hvad han vil have, være god til
teknik og til at forstille sig over for kunden, omtales som udtryk for at en kvinde kan
sin metiér – på linje med at være god til et arbejde. Når prostitutionen italesættes,
fremstilles beskrivelserne ofte som handlinger, kvinderne er gode til, som det at have
lært sig at være professionel. Beskrivelserne fremstilles inden for faglige idealer, hvor
kvinderne er stolte af at kunne mestre deres profession eller stolte at at kunne
opretholde deres grænser.
Prestigen er nært beslægtet med materielle goder. Jackie fortæller om gademiljøet
på Vesterbro. ”Også for luderne på gaden var der prestige i at bære så meget guld
som muligt. Så kunne man se, at her var en pige, der kunne trække nogle penge
hjem og det gav respekt” 108 . Da normerme om prestige forbindes med at have lært
sig nogle bestemte teknikker og med en materiel værdisættelse, og da dette udgør
definitionen på at være professionel, kan disse normer kaldes for
professionsideologier. Disse anvendes af kvinderne som begrundelse for at være i
prostitution. De er af kvinderne forbundet med deres selvopfattelser, som for
eksempel med at ”...det at være god til noget er bedre end ingenting”, og de
forbindes med selvopfattelser som selvtillid og selvværd. Samtidig forbindes de med
en ydre anerkendelse fra andre prostituerede i prostitutionsmiljøet, hvor opfyldelsen
af professionsideologierne betyder, at kvinderne vinder prestige og respekt i andres
øjne.
Nikkis kalder disse professionsideologier for ”luderlogik” 109 . Nikki hører en dag på
massageklinikken én af de andre kvinder sige, at hun ikke har råd til at stoppe
prostitutionen, for så mister hun sin Mercedes. Nikki resonerer: ”Og det var så logisk
som noget, at det at kneppe en masse idiotiske mænd var en nem måde at
opretholde den form for levestandard, som hun mente at kunne forlange. For i bund
og grund var hun jo uden værdi, hvorimod en Mercedes var et accepteret symbol på
økonomisk værdi i alle samfundslag. Jeg ved ikke, om bilen købte hende værdighed,
eller om hun tabte sin værdighed for at kunne være økonomisk i stand til at købe
bilen” 110 .