Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen

45
ubehag, at de vender tilbage til prostitution, hvor de ville holde op, eller at de
fortsættet med alt for mange kunder på trods af følelsen af udbrændthed.
Jackie fortæller efter allerede den første kunde: ”Men jeg kan stadig huske det
vidunderlige sug, det gav i min mave, da min hånd lukkede sig om de første penge,
jeg tjente som prostitueret. Det var år og dage siden, jeg havde rørt ved en
hundredemand. Jeg følte mig rig og syntes jeg var kommet nemt til formuen. Lysten
til, at de første penge skulle blive til mange flere, greb mig omgående og vilde
drømme fløj igennem mit hoved. Nu var der ingen grænser for, hvad jeg kunne købe.
Jeg følte mig som en verdensmester. Uden tanke for hvor meget lort dette liv med
årene ville føre med sig. Jeg skulle senere lære, at det ikke var så nemt at komme ud
af som det var at komme ind i prostitution [...] Da jeg første gang fik menstruation,
spurgte jeg de andre piger, hvad de gjorde, når den tid kom. Så afhængig af
pengene var jeg allerede blevet, at panikken greb mig. ”Vi har sgu ikke råd til en
uges ferie om måneden. Og det har du heller ikke. Bare gør som os. Stik en O.B. op,
det mærker kunden ikke”. Det kan godt være, kunden ikke kunne mærke noget, men
det kunne jeg med sådan en raket i underlivet, der fløj længere og længere op, når
fyren stødte til under samlejet. Jeg kunne godt have valgt at holde fri i de dage, men
det var jeg for stolt til. Når de andre piger kunne holde det ud, kunne jeg også. Ingen
skulle grine ad mig eller kalde mig en pivskid” 94
.
Jackie begrunder sin overskridelse af sine egne grænser og manglende
opmærksomhed på sin krop med nødvendigheden af at kunne tjene penge. ”Ingen
kunde har nogensinde fået lov til at stikke sine fingre op i mit underliv. En ren
praktisk foranstaltning. Mange mænd har ikke rene negle, og jeg skulle ikke nyde
noget af at få mit underliv ødelagt af infektioner og sygdomme. Jeg havde fire børn,
der skulle forsørges, så der var ikke råd til at tage chancer” 95 . Dette kan ses som et
udtryk for en ekstrem høj ”arbejdsmoral” og et behov for penge, så hun kan forsørge
sine børn. Omvendt ser hun intet behov for at tage hensyn til sin egen krop. Den er
ikke i sig selv - som en menneskekrop per se - bevaringsværdi, og har ingen værdi i
sig selv. Kroppen er et middel til at tjene penge, og kun i denne henseende ses
nødvendigheden af at passe på den.
På et tidspunkt har Jackie sit ”[...] livs største moralske tømmermænd” 96 over for sine
børn, og fordi hun har valgt de materielle goder, fremfor fattigdom og nærvær over for