Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen

41
grænseoverskridelser fra kunder, der forsøger at påtvinge sig ydelser, der ikke på
forhånd er aftalt, kommer sjældent uden for prostititutionsmiljøet. Dette accepteres af
kvinderne som en del af miljøet. På massageklinikker kan kvinderne advare
hinanden om sådanne kunder og, , de har, som Susanne beretter, ét sted
regnskaber med koder, der viser, hvem der kan være farlige og i det hele taget,
beskriver kunderne. En escortbesøg til en psykopatisk kunde i hans hjem kan være
særdeles risiko- og angstfuld for kvinderne, men anses igen som en del af
prostitutionen.
Susanne fortæller om sin tid på den anden massageklinik, hun er på. ”En mere
ubehagelig type var en ung fyr, der viste sig kun at være tretten år. Han så betydelig
ældre ud, men jeg oplevede flere gange, at han virkede truende og voldelig. Han
overfaldt min kollega på vagten og gjorde os i det hele taget temmelig utrygge [...]
For at kunne klare den slags tilfælde havde vi foruden alarmer altid to store hunde i
klinikken. Uvisheden omkring hvilke ubehagelige typer, der kunne dukke op, var der
konstant, og man fulgte altid nogle bestemte forholdsregler for at undgå, at noget
kunne gå galt. Man vendte aldrig ryggen til en kunde, og under bondage lod vi piger
os aldrig binde. Det kunne være farligt, hvis manden skulle vise sig at være psykopat
[…] Der lå selvfølgelig altid en vis risiko indbygget i situationen, hvis det viste sig, at
fyren var psykopat” 83 .
Jackie fortæller om gademiljøet omkring Pisserenden, som hun opsøger efter, at hun
har været på Halmtorvet. En kunde havde fortalt hende, at det er muligt at tjene flere
penge her. ”Pigerne i Pisserenden var mænd for at klare sig selv, skal jeg love for.
Alligevel ville jeg lyve, hvis jeg påstod, at angsten for at løbe ind i en psykopat ikke lå
dybt i os alle sammen. Det skete jo, at en kollega blev voldtaget eller overfaldet – i
værste fald myrdet. Når det skete, løb angsten langs husmurene i alle gader, og vi
gik ud i natten med alle sanser i højeste beredskab. At holde op med at arbejde end
ikke overvejede vi. Derimod fulgte vi intenst med i politiets jagt på gerningsmanden
og åndede lettede op, når han blev fanget. Så levede vi ubekymret videre og glemte
alt om farlige mænd, lige indtil en eller anden idiot slog til igen” 84 .
Nikkis veninde, Tine, er ude for en ubehagelig oplevelse: ”[…] som satte tingene i
perspektiv for os – det kunne jo faktisk gå galt. Vi kunne risikere at en psykopat lagde
sin vej forbi os. Jeg følte mig nu ret tryg, for jeg havde jo min kunder bundet solidt op.
Ikke desto mindre begyndte jeg at tage en tåregas med mig” 85 .