Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
36 Nikki fortæller om nogle af de normer, der er i prostitutionsmiljøet. ”Naturligvis er der ikke mange, der går rundt og skilter med deres ludervirksomhed. Men ligesom i så mange andre miljøer er der også i ludermiljøet en helt klar hierarkisk opdeling. De fleste mennesker synes måske, at det er mere acceptabelt at være stripper end luder. Men ikke i hustlermiljøet. At være stripper er simpelthen for tåbeligt, idet du derved udstiller dig selv offentligt. Som hustler kan du gemme dig væk og har kun en meget diskret kontaktflade. Men det er så også af betydning hvilken slags luder du er. Lavest rangerer naturligvis gadepigerne, nej, egentlig er udenlandske piger som thai eller polakker endnu længere nede. Dette skyldes, at de udkonkurrerer de danske piger med lavere priser. Der har altid hersket normer for hvor meget de forskellige ydelser skulle koste, alt efter i hvilket lag af branchen du befandt dig. Men da du har din værdi i kraft af, hvor mange penge du laver, har du også en større værdi ved at være luksushustler [...] For at kunne komme til de bedre steder skal pigen have et godt udseende samt være stoffri. En pige på stoffer kan ikke holde distancen særlig længe – det vil blive afsløret og hun ryger ud. For at kunne forlange en højere pris for den samme vare må du også levere en god kvalitet – det er klart” 72 . Da Jackie efter gadeprostitution åbner sin første massageklinik, hvor hun arbejder sammen med Anette, fortæller hun, hvordan kunderne spørger om flere specielle ydelser og om hvordan hun og Anette lader kunderne forklare sig, hvordan de skal gøre: ”Vi besluttede at virke selvsikre og seje, uanset hvad kunden bad om. Vi lod os aldrig mærke med, når vi blev rystede og chokerede. Hvad vi faktisk ret ofte blev. Men jeg kom hurtigt efter det. Snart blev jeg en endnu mere erfaren pige, selvom jeg allerede havde været i faget i mange år. Men der er forskel på at trække i ”strassen”, hvor det er begrænset, hvad man kan tilbyde, og at arbejde på en massageklinik, hvor alle former for seksuelle ydelser kan lade sig gøre. Men jeg var i stand til at omstille mig og blev hurtigt en af de barske piger i branchen” 73 . Især Jackie og Susanne fortæller, at de er stolte over at kunne klare sig i et barsk miljø. Dette giver dem respekt, status og anerkendelse. Jackie fortæller om, at hun bliver en af de ”seje” og ”barske piger”. Anerkendelsen handler om at kunne klare sig i et barsk miljø og i det hele taget om, at kvinderne ikke siger fra, beklager sig eller beder om hjælp. Der stilles ikke spørgsmål ved, hvad det er, kvinderne skal klare. På trods af at de bliver rystede eller chokerede, lader de sig ud ad til ikke mærke med dette. Dette peger på en fælles norm om, at kvinderne ikke skal anse sig selv som
37 bedre, finere eller sartere end de andre prostituerede, og at de vel nok kan klare mosten, når de andre kvinder kan. Denne normviser sig i udsagn som f. eks. ”…du har vel prøvet det her før” eller i udsagn om, at ”...når de andre kunne, kunne jeg vel også”. Jackie bliver på sin vis socialiseret ind i prostitutionsmiljøet. Hun er 18 år, da hun debuterer, og de voksne rollemodeller, hun fortæller om, er på det tidspunkt hendes biologiske mor, som hun foragter for at være svag og for at blive udnyttet af stedfaderen, som er voldelig, alkoholiseret, og som forgriber sig på Jackie. Hun søger tilflugt på værtshuse og falder hurtigt til her og i gadeprostitutionsmiljøet. Skønt hun flere gange tager afstand fra seksuelle ydelser, bliver chokeret eller rystet, lægger hun vægt på at være barsk, at kunne klare det hårde miljø og på, at kunne klare sig selv. Jackie ender med at være i prostitution i 35 år kun afbrudt af nogle pauser. Som hun fortæller i starten af sin historie bliver hendes prostitutionsnavn, Jackie, efterhånden til hendes egentlige navn: ”På min dåbsattest står der også mit oprindelige navn, Kirsten. Men Kirsten eksisterer ikke mere og jeg forbinder ikke længere det navn med mig selv. Da jeg begyndte at arbejde som prostitueret, forsvandt Kirsten og jeg kaldte mig i stedet Jackie. I dag er jeg Jackie” 74 . Hendes tidlige prostitution og socialisering ind i miljøet kan være medvirkende til, at hun identificerer sig med prostitutionsmiljøet, at hendes identitet forankres i prostitutionen - hun er Jackie - og med at hun forbliver i prostituion så længe. Nikki 28 år da hun debuterer. I kraft af sit ordinære arbejde, har hun hele tiden et ben uden for miljøet. Det er tydeligt, at prostitutionsmiljøet med dets særlige normer og værdisæt er anderledes for hende, Hun fortæller om det med større distance, og som en person, der i starten får et indblik i en helt anden verden. Skønt den drager hende og er med til at fastholde hende i prostitutionen i længere tid, end hun umiddelbart havde forventet, bliver det måske netop denne dobbeltidentitet, der bliver hendes redning. Hun er ”kun” i prostitution i 2 år. Skønt pengene også for hende er en væsentlig fastholdende faktor, er hun dog ikke fuldstændig afhængig af denne indtægt. Samtidig er der intet, der i hendes beretning, som tyder på, at hun har børn, hun skal forsørge, da hun starter. Susanne glider ind i prostitutionsmiljøet, og er ret naiv, da hun starter. I forhold til de miljøer, værtshuse og rockerklubber, hun tidligere har været i, er nogle af normerne i
- Page 1 and 2: Lise Barlach Fortællinger om prost
- Page 3 and 4: 1 Prostitutionsliv.................
- Page 5 and 6: 3 Prostitutionsliv “…det har si
- Page 7 and 8: 5 livet efter prostitution. Nogle a
- Page 9 and 10: 7 perspektiv, hvor der tillige er s
- Page 11 and 12: 9 dag i oktober 1962, hvor jeg for
- Page 13 and 14: 11 og psykisk nedbrudt i et 5-årig
- Page 15 and 16: 13 foreligger mest materiale om pro
- Page 17 and 18: 15 beretninger, idet hun ikke fort
- Page 19 and 20: 17 Hellerup og drømte om sit eget
- Page 21 and 22: 19 Det skete mange gange, men jeg g
- Page 23 and 24: 21 ægteskab i 5 år. Undervejs ble
- Page 25 and 26: 23 smilte til [...] Nå, jeg betrag
- Page 27 and 28: 25 mønster, de har lært. De føle
- Page 29 and 30: 27 også begynder at køre escort.
- Page 31 and 32: 29 efter på de penge, de har tjent
- Page 33 and 34: 31 her er ikke at adskille de posit
- Page 35 and 36: 33 ikke lang tid, så kendte jeg gu
- Page 37: 35 Normer og socialisering inden fo
- Page 41 and 42: 39 Hendes beskrivelser af det prost
- Page 43 and 44: 41 grænseoverskridelser fra kunder
- Page 45 and 46: 43 jeg at blive direkte ondskabsful
- Page 47 and 48: 45 ubehag, at de vender tilbage til
- Page 49 and 50: 47 Af kvindernes beretninger fremg
- Page 51 and 52: 49 Professionsideologier Et af de n
- Page 53 and 54: 51 professionsideologi at hævde, a
- Page 55 and 56: 53 ar...og som han ville have det,
- Page 57 and 58: 55 kunderne de knepper sig selv ind
- Page 59 and 60: 57 dagen tilbragte han på værtshu
- Page 61 and 62: 59 alle tre. Alle mænd kan potenti
- Page 63 and 64: 61 Dobbeltmoral og lav prestige Kvi
- Page 65 and 66: 63 med ægtemanden, Bongo, er årsa
- Page 67 and 68: 65 Det er vanskeligt at have et ben
- Page 69 and 70: 67 mand, det er, når de skal holde
- Page 71 and 72: 69 Selv om de seksuelle skadevirkni
- Page 73 and 74: 71 komplikationerne ved min foregå
- Page 75 and 76: 73 Som 42-årig gør Jackie endnu e
- Page 77 and 78: 75 steder giver udtryk for dette ø
- Page 79 and 80: 77 sig. At kvinderne lægger vægt
- Page 81 and 82: 79 fortæller hun også om, hvordan
- Page 83 and 84: 81 huske hænder og fremmede kroppe
- Page 85 and 86: 83 Skønt ingen af de tre kvinder f
- Page 87 and 88: 85 Kriser i kvindernes prostitution
36<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> nogle af de normer, der er i <strong>prostitution</strong>smiljøet. ”Naturligvis er der<br />
ikke mange, der går rundt og skilter med deres ludervirks<strong>om</strong>hed. Men liges<strong>om</strong> i så<br />
mange andre miljøer er der også i ludermiljøet en helt klar hierarkisk opdeling. De<br />
fleste mennesker synes måske, at det er mere acceptabelt at være stripper end<br />
luder. Men ikke i hustlermiljøet. At være stripper er simpelthen for tåbeligt, idet du<br />
derved udstiller dig selv offentligt. S<strong>om</strong> hustler kan du gemme dig væk og har kun en<br />
meget diskret kontaktflade. Men det er så også af betydning hvilken slags luder du<br />
er. Lavest rangerer naturligvis gadepigerne, nej, egentlig er udenlandske piger s<strong>om</strong><br />
thai eller polakker endnu længere nede. Dette skyldes, at de udkonkurrerer de<br />
danske piger med lavere priser. Der har altid hersket normer for hvor meget de<br />
forskellige ydelser skulle koste, alt efter i hvilket lag af branchen du befandt dig. Men<br />
da du har din værdi i kraft af, hvor mange penge du laver, har du også en større<br />
værdi ved at være luksushustler [...] For at kunne k<strong>om</strong>me til de bedre steder skal<br />
pigen have et godt udseende samt være stoffri. En pige på stoffer kan ikke holde<br />
distancen særlig længe – det vil blive afsløret og hun ryger ud. For at kunne forlange<br />
en højere pris for den samme vare må du også levere en god kvalitet – det er klart” 72<br />
.<br />
Da Jackie efter gade<strong>prostitution</strong> åbner sin første massageklinik, hvor hun arbejder<br />
sammen med Anette, fortæller hun, hvordan kunderne spørger <strong>om</strong> flere specielle<br />
ydelser og <strong>om</strong> hvordan hun og Anette lader kunderne forklare sig, hvordan de skal<br />
gøre: ”Vi besluttede at virke selvsikre og seje, uanset hvad kunden bad <strong>om</strong>. Vi lod os<br />
aldrig mærke med, når vi blev rystede og chokerede. Hvad vi faktisk ret ofte blev.<br />
Men jeg k<strong>om</strong> hurtigt efter det. Snart blev jeg en endnu mere erfaren pige, selv<strong>om</strong> jeg<br />
allerede havde været i faget i mange år. Men der er forskel på at trække i ”strassen”,<br />
hvor det er begrænset, hvad man kan tilbyde, og at arbejde på en massageklinik,<br />
hvor alle former for seksuelle ydelser kan lade sig gøre. Men jeg var i stand til at<br />
<strong>om</strong>stille mig og blev hurtigt en af de barske piger i branchen” 73 .<br />
Især Jackie og Susanne fortæller, at de er stolte over at kunne klare sig i et barsk<br />
miljø. Dette giver dem respekt, status og anerkendelse. Jackie fortæller <strong>om</strong>, at hun<br />
bliver en af de ”seje” og ”barske piger”. Anerkendelsen handler <strong>om</strong> at kunne klare sig<br />
i et barsk miljø og i det hele taget <strong>om</strong>, at kvinderne ikke siger fra, beklager sig eller<br />
beder <strong>om</strong> hjælp. Der stilles ikke spørgsmål ved, hvad det er, kvinderne skal klare. På<br />
trods af at de bliver rystede eller chokerede, lader de sig ud ad til ikke mærke med<br />
dette. Dette peger på en fælles norm <strong>om</strong>, at kvinderne ikke skal anse sig selv s<strong>om</strong>