Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen

33
ikke lang tid, så kendte jeg gud og hvermand de to steder. En underlig blandet
landhandel var vi, ludere, lommetyve, trækkerdrenge, plattenslagere, alkoholikere og
folk, der bare ville ind og have en lille en på vej hjem fra arbejde [...] Når vi ludere og
trækkerdrenge var fulde sammen, gav vi den hele armen og havde det skideskægt,
livet blev til en leg uden problemer og vi følte os som verdensmestre i at hive penge
ud af kundernes lommer. Vi bildte også hinanden ind, at vi bedre kunne spille på
charmen, når vi var fulde, hvad der selvfølgelig var en lodret løgn, men noget skulle
vi jo finde på som undskyldning for vores druk” 63
.
Susanne fortæller om en episode på den anden massageklinik, hun er på, hvor hun
smider en kunde ud, fordi han taler nedladende til hende og klinikindehaveren, som
også betjener kunder. ”Jeg var lidt lamslået over mig selv, for godt nok havde jeg
næsten et venindeforhold til indehaveren, men jeg vidste jo ikke, om hun så på ham
[kunden red.] på samme måde som mig. Da stodderen var ude af døren, knækkede
vi begge sammen af grin” 64 . Kammeratskabet og sammenholdet, som kvinderne
fortæller om, kan være centreret om at stå sammen over for kunder, der er
ubehagelige eller om den særlige humor, der kan opstå, når illusionerne i
prostitutionen brister over for en kunde. Eksempelvis som Nikki fortæller, da en af de
prostituerede kvinder, efter at have betjent en kunde, kommer til at gå ud til samme
kunde og byde ham velkommen igen. Hun kunne ikke genkende kunden, og de
andre kvinder på klinikken bryder ud i grin. Nikki fortæller om sammenholdet på den
første massageklinik, hun er på: ”Vi havde det sjovt sammen på klinikken – der var
megen tid, hvor der intet var at lave, som vi så fordrev med tv og snak om kunder og
den slags. Miljøet var nyt for mig, jeg kom i kontakt med mennesker, som jeg ellers
aldrig ville omgås” 65 . Nikki og hendes veninde Tine arbejder på samme klinik, og
deler deres oplevelser, positive og negative. ”Jeg lavede en masse sjov, når vi
arbejdede sammen – det var måden, hvorpå vi kunne kapere alt det absurde vi
havde gang i” 66 . Det fremgår af Nikkis beretning, at humoren gør, at kvinderne kan
holde prostitutionen ud , og som de kan holde konsekvenserne af prostitution på
afstand med. Hun fortæller om, hvordan kvindernes særlige forhold til mænd – og til
kunder – er et af de emner, som de sammen griner af. ”Vi grinede meget ad
mændene, det var også vores redskab. Vi lavede konkurrencer om, hvem der kunne
stønne mest højlydt, lave de vildeste fakede orgasmer, men selvfølgelig altid på en
måde, så kunden ikke opfattede det. I vores pauser kunne vi sidde og få
latterkramper over alle de tåbeligheder, vi kunne udsætte gæsterne for” 67 .